Behov for helhedsløsninger for mikroforureninger i spildevandsslam

Spildevandsteknisk Forening har spurgt sine medlemmer om niveauet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam og behovet for en ny tilgang til håndtering af spildevandsslam.

TEKST: RIKKE MARKFOGED, TEKNOLOGISK INSTITUT

Miljøfremmede stoffer i spildevandsslam

Håndteringen af spildevandsslam er underlagt en række krav om indholdet af miljøfremmede stoffer, og senest er der tilføjet en anbefalet grænseværdi for indholdet af PFAS. Spildevandteknisk Forening blev ligesom mange andre nysgerrig på, i hvor stor grad den anbefalede grænseværdi har fået konsekvenser for de danske forsyninger store som små. Derfor igangsatte STF en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer:

Af de 38 besvarelser, der repræsenterer danske renseanlæg i alle størrelser (Tabel 1), havde 32 forsyninger analyseret for PFAS i slam, og knap halvdelen (15 forsyninger) havde identificeret koncentrationer over den vejledende Sum4 grænseværdi på 10 µg/kg TS. Koncentrationerne var dog kun op til en faktor 5 højere end grænseværdien. 38% af forsyningerne havde identificeret PFAS under eller nær grænseværdien, mens ingen forsyninger havde overskridelser på den vejledende grænseværdi for sum22 (400 µg/kg TS). Af de forsyninger som identificerede PFAS i spildevandsslammet havde mindst 1/3del ikke andre problemer med miljøfremmede stoffer, hvorimod andre forsyninger i forvejen var udfordret af især PAH’er, cadmium, lægemidler. Ovenstående bekræftes af DANVA, som har foretaget en lignende undersøgelse.

Til sammenligning har landbrug og miljøstyrelsen indsamlet data på alle slamindmeldinger og fundet overskridelser for Sum4 i 13% af de 255 indmeldte analyser (Kilde: Genanvend Biomasse webinar 25.4.2022).

Teknologiudvikling for slamhåndtering

Forskning og udvikling har de senere år fokuseret på overvågning og udvikling af teknologier til vandrensning. Det er der god mening i – hvis vi kan identificere og rense ved kilden, mindskes det volumen, som skal renses. Derved sænkes prisen drastisk. Overvågningen har identificeret PFAS primærkilder som flyvepladser, brandøvelsespladser, deponier og specifikke industrier – og der opsættes i dag flere og flere anlæg for at rense ved kilden. Hos de forsyninger, hvor primærkilden både er identificeret, og hvor der er igangsat vandrensning, opleves en markant reduktion i PFASkoncentrationen i blandt andet slamfraktionen. Den forsatte udvikling af renseteknologier for PFAS i vand bidrager forsat til en øget rensegrad og reduktion i omkostninger. Ofte genererer disse teknologier dog en betydelig mænge slam med høj koncentration af PFAS, og dermed krav om specialiseret slamhåndtering (Kilde: igangværende MUDPstøttet projekt PFASinator).

Desværre har det vist sig utilstrækkeligt ”kun” at rense for miljøfremmede stoffer ved primærkilden. Som det blandt andet gælder for lægemidler og PFAS bidrager diffuse kilder fra blandt andet husholdningen til forurening i spildevandsanlæg. Med et forsat og øget ønske om at genanvende nærings og energiressourcer fra spildevandsslam er der derfor behov for at intensivere den teknologiske udvikling for håndtering af netop spildevandsslam. Flere nye teknologier er under udvikling nogle er allerede kommercialiseret, mens andre viser store potentialer i laboratoriet. Flere teknologier testes i dag for evnen til destruktion af miljøfremmede stoffer som et led i at opnå en komplet løsning for slamhåndtering.

Tabel 1. besvarelser om PFAS-indhold i spildevandsslam

Besvarelser total 38

Analyseret for PFAS i spildevandsslam 32

PFAS tilstede nær eller under grænseværdien 12 PFAS over Sum4 grænseværdi 15 47%

Koncentrationer 1150 mg/kg TS Op til fem gange over den vejledende grænseværdi

Et fælles krav til teknologier for slamhåndtering er en holistisk tilgang: At en teknologi kan løse udfordringerne med miljøfremmede stoffer, kan anvendes i og tilpasses forsyningernes drift og bidrager til både den grønne energiomstilling og målet om genanvendelse. Flere forsyninger står i dag overfor en beslutning om, hvorvidt det slidte anlæg skal restaureres, eller om der skal tænkes i nye baner. Adspurgt af Spildevandteknisk Forening fortæller 47%, at de overvejer en ny metode til slambehandling inden for nærmeste fremtid, mens 79% ønsker at holde sig orienteret om de teknologiske muligheder. De første forsyninger har allerede taget springet og har investeret i teknologier for eksempel eget afbrændingsanlæg hos Guldborgsund Forsyning, et pyrolyseanlæg hos Odsherred Forsyning og et kommende HTLanlæg (hydrothermal liquefaction) hos Fredericia Spildevand og Energi.

Flere forsyninger fordelt over hele landet er netop gået sammen om at udfærdige en fælles screening af både de modne og umodne teknologier, som i fremtiden kan være en væsentlig spiller i håndteringen af spildevandsslam for øget ressource genanvendelse med miljø, sundhed, energi og økonomi for øje. Hvis din forsyning ønsker at være en del af dette samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte Anders Hansen fra DANVA eller Rikke Markfoged fra Teknologisk Institut.

PFAS fakta-ark

PFAS er en gruppe af fluorholdige kulstofkæder, hvoraf den mest kendte er PFOS. ”Vidundermidlet”, som med rette også kaldes The forever chemical, udmærker sig ved af være brandhæmmende, vandafvisende og meget svært nedbrydeligt. Stofferne har været bredt anvendt i industrier som imprægnering, metalbearbejdning og brandslukning, og anvendes til en vis grad forsat i dag. Forurening med PFAS kom for alvor på Danmarkskortet i dec. 2020, hvor der blev fundet store koncentrationer i spildevandet i Slagelse. Kilden, Korsør brandskole, blev hurtigt identificeret og afværgeforanstaltninger blev iværksat. Andre forureningskilder i Danmark blev herefter identificeret af både miljøstyrelsen og medierne. I løbet af 2021 blev grænseværdier for PFAS skærpet for både drikkevandskriteriet og jordkvalitetskriteriet, og Miljøministeriet udmeldte i efteråret en foreløbig anbefalet grænseværdi for spildevandsslam tilsvarende jordkvalitetskriteriet.