Behov for helhedsløsninger for mikroforureninger i spildevandsslam Spildevandsteknisk Forening har spurgt sine medlemmer om niveauet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam og behovet for en ny tilgang til håndtering af spildevandsslam. TEKST: RIKKE MARKFOGED, TEKNOLOGISK INSTITUT
10
spildevand #2/22
Miljøfremmede stoffer i spildevandsslam Håndteringen af spildevandsslam er underlagt en række krav om indholdet af miljøfremmede stoffer, og senest er der tilføjet en anbefalet grænseværdi for indholdet af PFAS. Spildevandteknisk Forening blev ligesom mange andre - nysgerrig på, i hvor stor grad den anbefalede grænseværdi har fået konsekvenser for de danske forsyninger - store som små. Derfor igangsatte STF en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer: Af de 38 besvarelser, der repræsenterer danske ren seanlæg i alle størrelser (Tabel 1), havde 32 forsynin ger analyseret for PFAS i slam, og knap halvdelen (15 forsyninger) havde identificeret koncentrationer over den vejledende Sum4 grænseværdi på 10 µg/kg TS. Koncentrationerne var dog kun op til en faktor 5 høje re end grænseværdien. 38% af forsyningerne havde identificeret PFAS under eller nær grænseværdien, mens ingen forsyninger havde overskridelser på den vejledende grænseværdi for sum22 (400 µg/kg TS). Af de forsyninger som identificerede PFAS i spilde vandsslammet havde mindst 1/3-del ikke andre pro blemer med miljøfremmede stoffer, hvorimod andre forsyninger i forvejen var udfordret af især PAH’er, cadmium, lægemidler. Ovenstående bekræftes af DANVA, som har foretaget en lignende undersøgelse. Til sammenligning har landbrug- og miljøstyrelsen ind samlet data på alle slam-indmeldinger og fundet over skridelser for Sum4 i 13% af de 255 indmeldte analyser (Kilde: Genanvend Biomasse webinar 25.4.2022).
Teknologiudvikling for slamhåndtering Forskning og udvikling har de senere år fokuseret på overvågning og udvikling af teknologier til vandrens ning. Det er der god mening i – hvis vi kan identifice re og rense ved kilden, mindskes det volumen, som skal renses. Derved sænkes prisen drastisk. Overvågningen har identificeret PFAS primærkilder som flyvepladser, brandøvelsespladser, deponier og specifikke industrier – og der opsættes i dag flere og flere anlæg for at rense ved kilden. Hos de forsyninger, hvor primærkilden både er identificeret, og hvor der er igangsat vandrensning, opleves en markant reduktion i PFAS-koncentrationen i blandt andet slamfraktionen. Den forsatte udvikling af renseteknologier for PFAS i vand bidrager forsat til en øget rensegrad og reduktion i omkostninger. Ofte gene rerer disse teknologier dog en betydelig mænge slam med høj koncentration af PFAS, og dermed krav om spe cialiseret slam-håndtering (Kilde: igangværende MUDPstøttet projekt - PFAS-inator). Desværre har det vist sig utilstrækkeligt ”kun” at rense for miljøfremmede stoffer ved primærkilden. Som det blandt andet gælder for lægemidler og PFAS bidrager diffuse kilder fra blandt andet husholdnin gen til forurening i spildevandsanlæg. Med et forsat og øget ønske om at genanvende nærings- og ener giressourcer fra spildevandsslam er der derfor behov for at intensivere den teknologiske udvikling for håndtering af netop spildevandsslam. Flere nye tek nologier er under udvikling - nogle er allerede kom mercialiseret, mens andre viser store potentialer i laboratoriet. Flere teknologier testes i dag for evnen til destruktion af miljøfremmede stoffer som et led i at opnå en komplet løsning for slamhåndtering.
Tabel 1. besvarelser om PFAS-indhold i spildevandsslam Besvarelser total
38
Analyseret for PFAS i spildevandsslam
32
PFAS tilstede nær eller under grænseværdien
12
PFAS over Sum4 grænseværdi
15
47%
Koncentrationer
11-50 mg/kg TS
Op til fem gange over den vejledende grænseværdi
