Favrskov vil være klimaneutral i 2040

Der skal findes nye veje – og ny teknologi, så små og mellemstore forsyningsselskaber kan nærme sig klimaneutralitet. Det mener man i Favrskov Forsyning, der har indledt et samarbejde med firmaet Frontmatec om at satse på digitalisering som en af vejene til at nå i mål.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: FAURSKOV FORSYNING

En afgørende vej til at nå målet om klimaneutralitet i Favrskov Forsyning er en satsning på Business Intelligence (BI). Forsyningsselskabet skal i højere grad end i dag være digitaliseret. Der skal ske langt mere dataopsamling for at få viden og forudsigelser ved hjælp af BI, som skal bruges til en intelligent styring af spildevandsanlæg. Digitalisering er afgørende for den vidensopsamling og de optimerede styringsmekanismer, som vi skal have lavet. Vi bygger selvfølgelig ovenpå den styring, vi allerede har, men den skal optimeres, ved at vi bruger data bedre og udbygger opsamlingen med flere målere og sensorer, siger direktør i Favrskov Forsyning,

Sara Funch.

Målet er at skabe et datadrevet forsyningsselskab. De opsamlede data skal bruges smart og afgrænse datamængden, så de giver mening i dagligheden. Det vil sige, at der skal fokuseres på de data, der gør nytte. Det skal ITvirksomheden Frontmatec hjælpe med. Den er specialiseret i Business Intelligence og har samtidig mange års erfaring med at programmere og udvikle SCADAsystemer for virksomheder, som opsamler store mængder af data, der skal behandles. De kendte teknologier og løsninger er alle lavet til nogle af de største anlæg i Danmark. Løsningerne for små og mellemstore selskaber er ikke kendte endnu. Vi skal derfor have tid til at omstille os. Hvis løsningerne lå klar i dag, kunne vi gå hurtigere frem. Men vi er nødt til at finde nye måder at gøre tingene på, sådan at det også økonomisk hænger sammen, siger Sara Funch.

Klimagasser og vedvarende energi

Hun er dog klar over, at reduktion af klimagasemissioner er en central del af udledningerne fra renseanlæg. Her skal man finde en metode, der er til at betale. Ifølge beregninger, som man har indberettet til Miljøstyrelsen i henhold til Parisaftalen, udgør lattergas og metan ca. 2/3del af renseanlæggenes samlede klimaaftryk. Dertil kommer udledning fra energiforbrug. Det er en væsentlig udfordring for små og mellemstore renseanlæg, at man ingen biogasproduktion og dermed ingen rådnetanke har, der kan hjælpe på vejen mod klimaneutralitet.

Selskabet satser på en bæredygtig energiforsyning og vil nå frem til 100% anvendelse af vedvarende energi (VE). For at øge energiproduktionen fra VEkilder overvejer man først og fremmest etablering af solcelleanlæg. Der skal derfor skabes optimale betingelser for at opspare energi, og udnyttelsen skal optimeres maksimalt. Det betyder også, at man har brug for nøgletal for et kommende solcelleanlæg. Vi køber grøn strøm hos et elselskab i dag, men vi vil gerne selv generere strøm i fremtiden, så vi sikrer en større udnyttelse af VE. Spildevandsanlæg anvender rigtig meget strøm i det daglige og mest af alt, når det regner kraftigt, hvor pumper og maskiner kører for fuld damp, Vi har brug for at finde løsninger for at få energifleksibilitet og det rette energimix: Vi skal bruge grøn strøm fra elnettet, når vinden blæser, og strøm fra solceller, når solen skinner.

Dertil skal vi bruge strøm fra lagringsteknologier, når det er vindstille og gråt vejr, siger Sara Funch.

Favrskov Forsyning har tre større renseanlæg i byerne Hinnerup, Hadsten og Hammel samt tre mindre. Gennem centralisering vil man med tiden nå ned på ét større anlæg. Det vil føre til klimagasreduktioner og energibesparelser, men hun påpeger, at det fortsat vil kræve nye løsninger. Store forsyningsselskaber som naboen Aarhus Vand har andre voluminer og derfor også andre greb, de kan benytte.

Høj datakvalitet er nøglen til succes

Frontmatec skal i samarbejde med forsyningsselskabet understøtte et robust og solidt datagrundlag. Det skal ske til gavn for bedre beslutningstagning på det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Krav, mål og fremdrift skal løbende evalueres i analyserapporter og intuitive ”dashboards”. Målet om intelligent styring skal nås ved at fokusere på datakvalitet og brugen af Business Intelligence. På en cloudbasset dataplatform foregår normalisering af data, filtrering, reducering af data og endelig en forædling ved hjælp af proces og automationsviden. Resultatet af processen er en modning af data, så de kan bruges til analytisk brug. Det fortæller Kim Nissen, der er salgschef hos Frontmatec. Vi har i forvejen stor erfaring med programmering af PLC og SCADAsystemer og er vant til at håndtere de store mængder data, der kommer fra tusindvis af målepunkter. Den knowhow bruger vi til at kvalitetssikre og berige de opsamlede data, siger Kim Nissen.

SCADAsystemet er en kilde, der registrerer millioner af datalogninger. Ved opsamling af data fra instrumenter vil der forekomme fejlmålinger og huller, som giver problemer i datagrundlaget. Udfordringen ligger i den store mængde data, og i at instrumenter kan gå i stykker. For eksempel kan der forekomme kommunikationsfejl, som resulterer i inkonsistente data mellem PLC, SCADA og dataplatformen. Da vi arbejder med programmering af instrumenter, PLC´ere, SCADA og nu også med en analytisk dataplatform, kender vi hele værdikæden – data ”upstream” og ”downstream”. Det giver os en mulighed for at finde årsagen til fejl og tilrette der, hvor det er nødvendigt. Det giver samtidig en klar ansvarsdeling. Det arbejde, vi lægger i at korrigere og vedligeholde data, har en positiv indvirkning på processen og kulturen omkring dataopsamlingen i SCADA, siger Kim Nissen og tilføjer:

Vi deler vores erfaringer med forsyningsselskabet. Samtidig bliver nye politikker og principper født ud fra selskabets behov. Data skal betragtes som et produkt, hvor egenskaber som kvalitet, tilgængelighed og rettidighed er vigtige parametre i den analytiske sammenhæng.

Intelligent styring af processer

For at sikre tilstrækkelig datakvalitet bruger virksomheden de nyeste maskinlæringsalgoritmer, teknisk knowhow og statistiske mål til at behandle data i flertrinsproces. Vi vil være på forkant med vores styringer og trækker prognosedata ind fra de kilder, som tilbyder det. Vi er også selv i gang med at udvikle prognosedata på baggrund af historisk datagrundlag. Vi arbejder med prognosedata for temperatur, dugpunkt, skyer, nedbør, tryk og andre atmosfæriske parametre, og ligeledes energidata, hvor vi i den kommende tid kan skelne mellem forbruget af grøn og sort energi time for time, siger Kim Nissen.

Frontmatec vil derfor snart kunne lave et retvisende klimaregnskab for forsyningsselskabet og være med til at løfte opgaven med at blive klimaneutral.

TEMA: VDATA VDRONERVAI AUTOMATION

Frontmatec BIS arbejder med en fælles datamodel. Det vil sige, at alle forsyninger bruger samme ”motor” og algoritmer. Alle er derfor med til at styrke og udvikle på en fælles platform, der gavner alle.