Favrskov vil være klimaneutral i 2040 Der skal findes nye veje – og ny teknologi, så små- og mellemstore forsyningsselskaber kan nærme sig klimaneutralitet. Det mener man i Favrskov Forsyning, der har indledt et samarbejde med firmaet Frontmatec om at satse på digitalisering som en af vejene til at nå i mål.
38
spildevand #2/22
TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: FAURSKOV FORSYNING En afgørende vej til at nå målet om klima neutralitet i Favrskov Forsyning er en sats ning på Business Intelligence (BI). Forsy ningsselskabet skal i højere grad end i dag være digitaliseret. Der skal ske langt mere dataopsamling for at få viden og forudsigel ser ved hjælp af BI, som skal bruges til en intelligent styring af spildevandsanlæg. - Digitalisering er afgørende for den videns opsamling og de optimerede styrings mekanismer, som vi skal have lavet. Vi bygger selvfølgelig ovenpå den styring, vi allerede har, men den skal optimeres, ved at vi bruger data bedre og udbygger opsamlingen med flere målere og senso rer, siger direktør i Favrskov Forsyning, Sara Funch. Målet er at skabe et datadrevet forsynings selskab. De opsamlede data skal bruges smart og afgrænse datamængden, så de giver mening i dagligheden. Det vil sige, at der skal fokuseres på de data, der gør nytte. Det skal IT-virksomheden Frontmatec hjælpe med. Den er specialise ret i Business Intelligence og har samtidig mange års erfaring med at programmere og udvikle SCADA-systemer for virksomheder, som opsamler store mængder af data, der skal behandles. - De kendte teknologier og løsninger er
alle lavet til nogle af de største anlæg i Danmark. Løsningerne for små- og mel lemstore selskaber er ikke kendte endnu. Vi skal derfor have tid til at omstille os. Hvis løsningerne lå klar i dag, kunne vi gå hurtigere frem. Men vi er nødt til at finde nye måder at gøre tingene på, sådan at det også økonomisk hænger sammen, siger Sara Funch.
Klimagasser og vedvarende energi Hun er dog klar over, at reduktion af klima gasemissioner er en central del af udled ningerne fra renseanlæg. Her skal man finde en metode, der er til at betale. Ifølge beregninger, som man har indberettet til Miljøstyrelsen i henhold til Paris-aftalen, udgør lattergas og metan ca. 2/3-del af ren seanlæggenes samlede klimaaftryk. Dertil kommer udledning fra energiforbrug. Det er en væsentlig udfordring for små- og mellem store renseanlæg, at man ingen biogaspro duktion og dermed ingen rådnetanke har, der kan hjælpe på vejen mod klimaneutra litet. Selskabet satser på en bæredygtig energi forsyning og vil nå frem til 100% anvendelse af vedvarende energi (VE). For at øge ener giproduktionen fra VE-kilder overvejer man først og fremmest etablering af solcelle
anlæg. Der skal derfor skabes optimale betingelser for at opspare energi, og udnyt telsen skal optimeres maksimalt. Det bety der også, at man har brug for nøgletal for et kommende solcelleanlæg. - Vi køber grøn strøm hos et elselskab i dag, men vi vil gerne selv generere strøm i fremtiden, så vi sikrer en større udnyttelse af VE. Spildevandsanlæg anvender rigtig meget strøm i det daglige og mest af alt, når det regner kraftigt, hvor pumper og maskiner kører for fuld damp, Vi har brug for at finde løsninger for at få energifleksibilitet og det rette energimix: Vi skal bruge grøn strøm fra elnettet, når vinden blæser, og strøm fra solceller, når solen skinner. Dertil skal vi bruge strøm fra lagrings teknologier, når det er vindstille og gråt vejr, siger Sara Funch. Favrskov Forsyning har tre større rensean læg i byerne Hinnerup, Hadsten og Hammel samt tre mindre. Gennem centralisering vil man med tiden nå ned på ét større anlæg. Det vil føre til klimagasreduktioner og ener gibesparelser, men hun påpeger, at det fort sat vil kræve nye løsninger. Store forsy ningsselskaber som naboen Aarhus Vand har andre voluminer og derfor også andre greb, de kan benytte.
