Historien om spildevandspumpen

TEMA PUMPER

Historien om spildevandspumpen

Det var et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning, da det svenske firma Flygt Pumper i 1956 opfandt den ”dykkede” spildevandspumpestation, hvor en centrifugalpumpe placeres i en brønd, der så pumper spildevandet videre.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

I takt med at byerne voksede og fik stadig mere spildevand, blev behovet for at pumpe det videre til et renseanlæg større. Derfor blev opfindelsen af den dykkede kloakpumpe et vigtigt element i opbygningen af det moderne samfund. Det er i princippet samme løsning, man kører med i dag, selv om pumperne er blevet udviklet og forfinet mange gange undervejs.

Allerede i 1920 'erne erkendte man, at det var afgørende for folkesundheden at skille drikkevand og spildevand ad. Sammenblanding har altid gjort mennesker syge og blandt andet skabt alt for høj børnedødelighed. Det fortæller Aksel Kirkeby, der har arbejdet indenfor drikke og spildevand siden 1978. Det meste af tiden på Fyn, hvor han siden 1994 har været ansat hos forsyningsselskabet i Svendborg – under forskellige navne, senest Vand og Affald A/S. Han har et stort kendskab til pumper og til drikke og spildevands udfordringer. I dag er han officielt på pension, men deler fortsat ud af sin viden ved at undervise nuværende og kommende driftsmedarbejdere på Ferskvandscentret i Silkeborg. Spildevandsfolk har altid haft en vigtig mission i samfundet, fordi de sørger for, at spildevandet kommer det rigtige sted hen. Det har direkte betydning for folkesundheden.

En stærk spildevandsforsyning var og er helt fundamentalt for et velfungerende samfund. Da kloakering løbende blev gennemført fra slutningen af det 18. århundrede, var det således et kæmpe skridt frem for folkesundheden, siger

Aksel Kirkeby. For eksempel var København i 1800tallet kendt som ”en skiden by”, der var plaget af stank, skidt og møg. Der var ingen kloakering i 1853 og en koleraepidemi ramte det år byen hårdt med ca. 4.700 døde. Epidemien fik afgørende betydning for de følgende årtiers sundhedspolitik.

TEMA PUMPER

Gode pumper holder længe. På billedet ses nogle langakslede Thrige-centrifugalpumper i filterpumpestationen på Ejby Mølle renseanlæg i Odense. De blev installeret i 1955 og var 10 polede langsomtløbende motorer med 580 omdr./min og en effekt på 120 hk. Motoren stod i stueplan, mens pumpen var placeret i kælderen ca. fire meter under. Pumperne fordelte alt vandet på renseanlægget til den biologiske rensning, som på Ejby Mølle dels består af rislefiltre og dels af aktiv slamanlæg. Pumperne var i funktion helt indtil 2019 og 2020, hvor pumpestationen blev renoveret, og pumperne udskiftet med moderne centrifugalpumper. En enkelt pumpe med motor er bevaret som museumsgenstand.

en spand, uden at der var rindende vand i nærheden. Det var rent ud sagt svært at undgå at få lort på fingrene. Således viste en undersøgelse om hepatitis A i 1950'erne, at man ikke behøvede at vaccinere folk, fordi rigtig mange allerede havde været smittede. Vira havde altså fået lov til at ”blæse gennem samfundet” noget som Mette Frederiksens regering i 2020 ikke ville tillade med Covid19. Derfor var forbedrede renseanlæg og muligheden for at pumpe spildevandet derhen via dykkede pumpestationer essentiel.

Pumper til spildevand en udfordring

I midten af 1980'erne kom den første Vandmiljøplan. Som konsekvens af den blev kloaksystemer og renseanlæg udbygget, og der kom langt flere pumpestationer til. I udviklingen af centrifugalpumper har kreative producenter løbende arbejdet på forbedringer og nye pumpetyper. Det har givet konkurrence, som uden tvivl har gjort dem bedre, men i dag er det mere styringen, der kan vindes noget på, mener Aksel Kirkeby. Dertil design af pumpestationerne, så den rigtige station udstyres med den rigtige pumpe og endelig hensynet til arbejdsmiljøet. Nogle pumper er bedre end andre, men det, man primært har arbejdet på gennem årene, er at skabe plads til gennemstrømning i pumpen, så den ikke stopper til. Den skal være lavet, så der ikke er ujævnheder, hvor klude og skidt kan sætte sig i klemme. Fladerne skal være glatte, så der ikke opstår slamsamlinger, der stopper den til eller giver nedsat effektivitet og højere elforbrug, fordi den så skal arbejde hårdere.

Beskidt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet omkring pumperne har altid været en udfordring. Det har hele tiden hørt til det beskidte arbejde for driftsfolkene, at de skulle ud på pumpestationer og pille klude, bind og andet skidt ud af pumper, der er gået i stå eller blevet ineffektive. Og arbejdsmiljø stod ikke i højsædet, når projekter blev lavet og sendt i udbud. Der var mange rygere blandt de ansatte tilbage i 70'erne og 80'erne, og man kunne tit høre kommentarer som: Tænk lige over, hvis lort det var, du havde på fingrene sidst, inden du stikker dem ned i cigaretpakken? Det er barskt, men sådan var realiteterne, selv om det ikke var så populært at råbe op om det eller sige det i officielle sammenhænge, siger Aksel Kirkeby.

Der skete dog mange forbedringer for arbejdsmiljøet op gennem 1990'erne og første del af 00'erne, ifølge Aksel Kirkeby. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om kloakarbejde nr. 473 (fra 1983 og stadig gældende) og Arbejdsmiljølovens § 33 og 33A er fortsat vigtig for spildevandsområdet. Sidstnævnte handler om, at den, der udbyder en tjenesteydelse ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet, skal sikre, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse.

Man fik indrettet pumpestationerne, så ansatte skulle mindre i direkte kontakt med bakterier, giftstoffer eller kemikalier, som vi intet aner om, fordi kunder/virksomheder desværre ofte udleder ting uden at oplyse, hvad de udleder. Den del

af arbejdet har aldrig været særlig sjov for driftsfolkene. Der var også nogle temmelig mystiske indretninger af pumpestationer, hvor man i indretningen ikke tog hensyn til, hvordan ansatte skulle arbejde nede i dem. Og det skulle de jo, siger Aksel Kirkeby.

Fra sit eget arbejde i Svendborg kender han for eksempel til en pumpestation (bygget omkring år 2000), der er 8,5 meter dyb og så dårligt indrettet, at det er meget svært at arbejde i den. Det kan man klandre flere for bygherren, ingeniørfirmaet, der har designet den, eller entreprenøren, der har bygget den. Der fandtes pumpestationer, der var direkte ulovlige, men du skulle alligevel ned i den for at få hul igennem, så spildevandet kunne komme videre. Den slags konstruktioner ville ikke blive godkendt i dag. Men jeg har mange gange været rystet over, hvordan man historisk har indrettet stationerne. Fremfor alt var det prisen, det kom an på, når et projekt blev valgt. Man kan godt sige, at det var betegnende for den kommunale økonomi fra 1950'erne og helt op i 1980'erne, siger Aksel Kirkeby.

Løsningsorienterede driftsfolk

Derfor skulle man tit have en sikkerhedsline med tilhørende sikkerhedsspil monteret på den mand, man sendte ned i brønden, så man kunne hive ham op, hvis han blev dårlig. En del pumpestationer var indrettet så uhensigtsmæssigt, at der skulle sendes flere personer derned. Ifølge Kloakbekendtgørelsen fra 1983 var det altid nødvendigt med en række sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at medarbejderen kunne komme op igen i live. Da driftsfolk er løsningsorienterede mennesker, var holdningen tit, at ”det går sgu nok”. I dag er der dog ikke så mange tilbage i branchen, som selv har oplevet den tilgang. Heldigvis, for der var store sundhedsmæssige risici forbundet med det. For eksempel har svovlbrinter givet mange arbejdsskader. Særligt slamsugerfolkene er blevet udsat for forskellige livsfarlige giftstoffer og gasser. Det kan være, når de står ved en brønd, hvor spuling skaber aerosoler med masser af bakterier og vira, som kan være sygdomsfremkaldende, forklarer Aksel Kirkeby.

Han sammenligner det med landmænd, der i tidens løb har været hårdt ramt af dødsfald, fordi de er kravlet ned i gylletanke, hvor de så er blevet ramt af gasforgiftning. Så vidt Aksel Kirkeby ved, har der dog ikke været mange direkte dødsfald i spildevandsbranchen, men der er sket mange arbejdsskader gennem tiden.

I 1990'ernes forbedringer af arbejdsmiljøet indførte man også personbårne gasmålere. Her firer man en gasmåler ned i pumpestationen, og først når den giver grønt lys, sender man en mand ned, der har en personlig gasmåler påhæftet. Det ses i branchen som en fantastisk forbedring. Dertil er nødhejseværker og åndedrætsbeskyttelsessystemer tilføjet listen af forbedringer. Jeg vil rose forsyningsselskaberne for at investere i grej, der beskytter folks liv i kombination med, at pumperne er forbedrede. I forbindelse med selskabsgørelsen af forsyningsselskaber omkring 2010 og de stigende effektiviseringskrav, der har fulgt den, oplever jeg, at man delvist er gået tilbage til de dykkede pumpestationer. Nok fordi prisen skal holdes nede og nogle af de tørt opstillede pumpestationer med godt arbejdsmiljø og minimal kontakt med spildevand og slam ikke altid er konstrueret, så driftsomkostninger blev lavest muligt. Så slamsugere, der skal spule ned i pumpestationerne, har stadig et issue med de aerosoler, der stiger op fra hullet, når man spuler i slam og fedt. Til gengæld er kranbilerne, der skal hjælpe driftsfolkene, forbedret helt fantastisk, så de er i høj grad med til at øge den generelle sikkerhed omkring pumpestationerne, siger Aksel Kirkeby.