Samarbejde sparer særbidrag væk

Hans Hansen og Katarina Radik fra Arla står sammen med Mariagerfjord Vands driftsleder Tom Rask ved forrensningsanlægget på Arla Foods mejeri i Hobro. Anlægget er et flokkuleringsanlæg bestående af to anlæg, der kører parallelt. Det ene arbejder med spildevand med en pH-værdi mellem 6-8 og det andet med en pH-værdi på 4-5.

Efter en omlægning af produktionen hos Arla Foods i Hobro oplevede Mariagerfjord Vand udfordringer med belastningen på renseanlægget nord for Hadsund. God dialog, vidensdeling samt geninstalleringen af et flokkuleringsanlæg på mejeriet i Hobro har betydet, at problemerne er forsvundet, og Arla har sparet særbidraget på ca. 1.000.000 kr.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNE-MARIE TRUELSEN, MARIAGERFJORD VAND A/S

Da Arla flyttede produktionen af skyr og yoghurt fra Brabrand til Hobro, udfordrede det renseanlægget nord for Hadsund. Anlægget er bygget til en belastning på 75.000 PE, men oplevede i perioder en belastning på op til 125.000 PE. For at beskytte miljøet og anlægget, tog projektleder AnneMarie Truelsen fra Mariagerfjord Vand kontakt til Arla Foods. Vi oplevede en høj tilledning af organisk stof, og det udfordrede os.

Vi havde ikke kapacitet til at rense spildevandet. Derfor tog jeg kontakt til Arla og gik i dialog med dem. Vi kunne fortælle dem, hvor meget Arla eventuelt ville spare på særbidraget, hvis vi sammen kunne få styr på deres spildevand.

Egentlig havde Arla tidligere haft et forrensningsanlæg til at rense spildevandet fra mejeriet i Hobro. Men en kombination af, at det for en tid var sat ud af drift samt ændret produktion, betød mere spildevand med højere CODindhold, fortæller PTDassistent (Process, Technology and Development) Hans Hansen. Grunden til, at vi fik udfordringer, var, at Arla lukkede mejeriet i Brabrand og flyttede produktion af yoghurt og skyr her til Hobro. Det rykkede ved sammensætningen af spildevandet. For at afhjælpe udfordringerne på

Mariagerfjords renseanlæg, startede

Arla et internt optimeringsprojekt.

Derfra kom idéen med at dele spildevandet i rent vand, spildevand til rensning og det, der skulle direkte til biogas. Vi gør det med en TSSsensor, som måler partikler i procesvandet og kan omregne det til

COD. Brugen af sensoren betyder, at vi kan udlede ca. 3540% af vores daglige udledningsmængde som procesvand uden rensning. Men 6065% af spildevandet fik en højere koncentrationen af organisk stof i spildevandet. Derfor optimerede vi i samarbejde med Alumichem den kemiske rensningsproces. Da de nye tiltag var installeret og kørt ordentligt ind i forhold til den nye produktion, kunne Mariagerfjord Vand konstatere, at spildevandskvaliteten igen var tilfredsstillende. Faktisk så god, at Arla i dag ikke længere skal betale særbidrag. Og det viser, hvor langt virksomheder og forsyninger kan komme med dialog, siger AnneMarie Truelsen. Det er ren winwin. For miljøet, klimaet, for pengepungen og for lokalområdet. Forløbet med Arla har vist, hvor meget virksomheder kan spare, hvis de tager deres spildevand alvorligt.

Projektet i Hobro er et samarbejde mellem Arla Foods, Mariagerfjord Vand, Alumichem og Fagerberg.

Anne-Marie Truelsen er projektleder hos Mariagerfjord Vand og har blandt andet ansvaret for kontakten til virksomheder i kommunen. Her ses hun sammen med kollegaen, driftsleder Tom Rask, og PTD-assistent hos Arla Foods, Hans Hansen.

Arlas nye rensestrategi kan overordnet opdeles i tre stadier. Denne opdeling optimerer Arlas rensningsanlægs kapacitet, hvor en onlinemåling af COD-pH samt flow har afgørende betydning for renseeffekten.

Råspildevand COD: > 10.000 [mg·L1] => biogas

COD: 1000 10.000 [mg·L1] => Båndfilter og zeda anlæg

COD: < 1000 [mg·L1] => ingen rensning