3 minute read

Mere spildevand i fremtiden sådan forbereder BIOFOS sig

Next Article
NAVNENYT

NAVNENYT

52 ÅRSMØDE21

Mere spildevand i fremtiden – sådan forbereder BIOFOS sig

Advertisement

Alle fremskrivninger viser, at mængden af spildevand fra hovedstadsområdet vil vokse i de kommende årtier. Samtidig vil kravene til vores rensning blive skærpet. Den udfordring er vi i fuld gang med at løse på vores tre anlæg.

TEKST OG GRAFIK: BIOFOS

Når BIOFOS kigger i krystalkuglen, er der især én udviklingskurve, der viser en meget sikker tendens: Befolkningen i hovedstadsområdet vokser. Alene i Københavns Kommune – vores største ejerkommune – forventes befolkningen at vokse med 230.000 indbyggere frem mod 2045. Samme tendens gør sig gældende i vores 14 andre ejerkommuner.

Højere krav på vej

Ud over at vi skal rense mere spildevand, vil kravene til rensningen også blive skærpet. For reksempel i forhold til kvælstof, mikroplast og/eller medicinrester. Desuden vil klimaforandringer medføre kraftigere og mere hyppige regnskyl. Det trækker også udviklingen i samme retning – mere spildevand.

Stor udbygning giver kapacitet frem til 2045

I dag har vores tre anlæg en samlet rensekapacitet på 1,75 mio. PE, mens behovet i 2045 vil være 2,08 PE og i 2075 2,52 PE (se Figur 1). Det betyder, at vi inden for en årrække får brug for større kapacitet.

Derfor gennemfører vi nu fem store anlægsprojekter, som tilsammen danner vores Udbygningsplan ’25. Med et samlet budget på 1,1 mia. kroner vil projekterne give os den rensekapacitet, der skal til for at følge med udviklingen frem til 2045. Anlægschef Jan I. Henriksen forklarer: På Renseanlæg Damhusåen optimerer vi spildevandets flow gennem hele anlægget. Blandt andet bygger vi fire nye efterklaringstanke, en ny pumpestation og skifter til bundbeluftning. Det sparer både en masse strøm og gør vores biologiske rensetrin mere effektivt. Lignende forbedringer skal også gennemføres på Renseanlæg Lynetten. Det vil gøre os i stand til at håndtere mere spildevand og fjerne spidsbelastninger, der ellers kan føre til udledning af bypass – det vil sige kun delvist renset spildevand.

Øget koordinering med oplandet Bedre forudsigelse af vandtilstrømning

Et andet vigtigt indsatsområde er samstyring. Her samarbejder vi med forsyningerne i vores opland om at forbedre koordineringen mellem deres afløbssystemer og vores rensekapacitet. Med den rette styring kan deres store afløbssystemer bruges til midlertidigt at holde vandet tilbage, så vores biologiske rensning bedre kan følge med.

Sammen med HOFOR har vi etableret styringssystemet ICDAM (Integrated Control Damhusåen), der udveksler data mellem afløbssystem og Renseanlæg Damhusåen. Det giver os et fælles overblik over mulighederne for at holde spildevandet tilbage efter behov. Systemet har været i drift siden sommeren 2020, og resultaterne er særdeles lovende. For at vi ikke skal modtage for meget vand på for kort tid, søger ICDAM at holde vandet tilbage, indtil vi igen har ledig rensekapacitet.

Forventningen var, at det på ét år kunne forhindre 300.000 m3 bypass, men vi nåede helt op på 400.000 m3 i løbet af kun seks måneder. Det svarer til rumfanget af næsten 6.000 40fods containere, siger Barbara

Greenhill, projektleder i BIOFOS.

Sammen med HOFOR undersøger vi nu, om et lignende system kan etableres i oplandet bag Renseanlæg Lynetten. Gennem fire år har BIOFOS også deltaget i forskningsprojektet ”Water Smart Cities”, der drejer sig om at udvikle avancerede beregningsmodeller for, hvor, hvornår og hvor meget det vil regne over hovedstadsområdet.

Analyse af fremtidens renseanlæg

På den helt lange bane har BIOFOS også for alvor rettet blikket mod fremtidens renseanlæg. Både af hensyn til forsyningssikkerheden, og fordi det er en vigtig del af vores strategi at bidrage til udviklingen af hovedstadsområdet. Derfor har vi igangsat en screening af fem mulige scenarier af, hvor fremtidens renseanlæg bør placeres for at skabe den optimale balance mellem økonomi, grøn omstilling og kapacitet. Figur 1: I dag har BIOFOS’ tre anlæg en samlet rensekapacitet på 1,75 mio. PE, men i 2045 og 2075 forventes behovet at være henholdsvis 2,08 og 2,52 mio. PE.

BIOFOS har en målsætning om inden for en kort årrække at sænke udledningen af bypass med 80 til 90%. Det skal blandt andet ske ved at udbygge anlæg og samstyre tilløbet af spildevand med forsyningerne i oplandet.

This article is from: