5 minute read
Slut med tilstoppede brønde
from Spildevand #3 2021
Hos Brønderslev og NK forsyninger har man taget en ny løsning i brug for at komme problemer med tilstoppede pumper til livs. Nu kører man flere steder med en komplet tømning af pumpesumpen, hver gang pumperne arbejder.
TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: NK FORSYNING OG BRØNDERSLEV FORSYNING
Advertisement
Ifølge montør Jacob Hansen hos NK Forsyning, er det smarte ved pre-rotationsløsningen fra Hidrostal, at den bundsuger brønden hver gang. Pumpen laver turbulens i vandet, når den pumper helt ned, og derved bliver fedtet suget med op. Her ses NK Forsynings pumpestation på Menstrup Renseanlæg, hvor Prero®Clean blev installeret i 2018.
Langt de fleste driftsmedarbejdere vil kende til problemet… nogle pumpestationer skal bare arbejde med mere fedtholdigt spildevand end andre. Fedtet lægger sig som flydeslam på vandspejlet og aflejres på siderne af pumpebrønden. Aflejringerne sætter sig som ”hårde kager”, som med tiden ”knækker af” og falder ned til pumperne med risiko for driftsforstyrrelser, ekstra vedligehold og rengøring – alt sammen noget, medarbejderne sagtens kan undvære i en travl hverdag.
Ny løsning til velkendte udfordringer
I Brønderslev brugte man tidligere miksere og omrørere for at holde pumperne i gang, men engangsklude satte sig stadig fast, og rengøring af pumpebrønden kostede stadig mere. Derfor var driftsansvarlig Carsten Sørensen heller ikke sen til at slå til, da han under et virksomhedsbesøg hos Hidrostal hørte om Prero®Clean. Denne løsning er energineutral, og det gør den interessant. Desuden er den effektiv. Vi har ikke haft problemer med tilstoppede pumper i de brønde, vi har installeret løsningen i.
I dag efterspørger Carsten Sørensen derfor prerotationsløsningen, når Brønderslev Forsyning renoverer pumpestationer. Dog kræver det, at hele brønden udskiftes, for løsningen kan ikke bare installeres i eksisterende brønde, fortæller Carsten Sørensen. Første gang jeg ville prøve løsningen, var det i en eksisterende plastikbrønd. Der var ikke dybde nok til at få plads til prerotationsanlægget. Det hugger 50 cm af bunden, så vi installerer det kun, når vi laver nye brønde. Vi har installeret Hidrostals løsning fem steder indtil videre.
Mens Brønderslev Forsyning med tiden forventer at have lignende prerotationsløsninger installeret på alle større pumpestationer, så planlægger NK Forsyning kun at installere Prero®Clean der, hvor meget fedtholdigt spildevand kommer ind, fortæller montør Jacob Hansen. Vi har valgt nogle pumpestationer ud, hvor vi har specielt mange udfordringer med fedt og snavs i spildevandet. Indtil videre har vi installeret prerotationsanlægget et sted, men vi har planer om flere.
Simpelt men effektivt
Om forsyninger har en eller flere installationer, så kan de omgående se det på vedligeholdelseskontoen, fortæller Thomas Jørgensen, der er kundeansvarlig og maskinmester hos Hidrostal. Alle steder kæmper man nemlig med fedt, snavs, klude og andet, som pumper ikke bryder sig om. Der går mange mandetimer med at reparere tilstoppede pumper, rengøring og andet vedligehold, og det er en tung post i driftsbudgettet. Da man ikke kan gøre meget ved indholdet i spildevandet, gælder det om at udvikle løsninger, der tager udgangspunkt i hverdagene for driftsmedarbejderne, siger Thomas Jørgensen. Der findes både miksere, omrørere og spuleventiler på markedet, fordi alle forsyninger står med disse problemer. De fjerner bare ikke flydeslammet i brønden, og derfor vil man stadig døje med aflejrin
ger, og der skal afsættes ressourcer til rengøring. Vores løsning får vandspejlet så langt ned, at vand og slam bliver suget med op i pumpen. Det er en komplet udtømning af pumpesumpen, hver gang pumperne kører.
Bonus på bundlinjen
I både Næstved og Brønderslev er det let at beregne, at Prero®Clean har en betydning økonomisk. Hos NK Forsyning anslår Jacob Hansen, at timer til rengøring af brønde er halveret, da pumperne nu kører uden driftsstop. Tidligere havde vi udkald på tilstoppede pumper, men ikke længere. Derved er udgifter i forbindelse med udkald minimeret, og det samme er vores omkostninger i forbindelse med rengøring. Nok så vigtigt er det dog at slippe for irritationsmomentet, når pumperne igen stopper til.
Tilstedeværelsen af flydeslam reducerer iltningen af vandet i pumpebrønden. Derved fremmes dannelsen af svovlbrinter, som er en stor udfordring for arbejdsmiljøet og til gene for naboer. Her ses pumpestationen Skelgårdsvej, Aså, der ejes af Brønderslev Forsyning. Et pre-rotationsanlæg fra Hidrostal blev installeret i brønden for to år siden.
Snak med dit produktionsanlæg
Digitale løsninger og apps til procesinstrumentering frigives snart.
Hvordan holder du styr på dine data, aktiver og enheder i dit produktionsanlæg? Måske kan de smarte SITRANS IQ-løsninger hjælpe. SITRANS IQ-løsningerne tilbyder alt fra intelligent styring og overvågning til evaluering og redigering af inventar, data og andre enheder i dit anlæg.
SITRANS SAM IQ
Har du behov for mere intelligent styring af dine anlæg? SITRANS SAM IQ tilbyder Smart Asset Management via intelligent evaluering af data fra enhederne i dit produktionsanlæg. Samtidig optimerer applikationen både overvågning og diagnostik af processerne.
SITRANS store IQ
Hvad siger du til optimeret og mere effektiv monitorering af inventaret i dit anlæg? Ved implementeringen af SITRANS store IQ sikrer du med et cloud-baseret værktøj realtidsovervågning og såvel brugervenlig navigation som intelligent styring af inventaret i dit produktionsanlæg.
SITRANS mobile IQ
Vil du have muligheden for at kunne styre instrumenteringen i dit produktionsanlæg lige ved lommen? SITRANS mobile IQ giver dig redskaberne til nemt og hurtigt at bestille, opstille parametre for og overvåge enhederne på dit anlæg via Bluetooth i din smartphone eller tablet. Således vil du altid kunne monitorere og styre enhederne i dit produktionsanlæg.
SITRANS serve IQ
Hvordan styrer du enhederne i dit produktionsanlæg, når du er langt fra dit anlæg? Med SITRANS serve IQ har du trods den lange afstand altid mulighed for Remote Access, da den serverbaserede applikation sikrer intelligent styring af dine enheder ved at opsamle måledata fra målepunkter, som er længere væk.