FORSYNINGSPORTRÆT: Samarbejder, koordinering og prioritering tre buzz-words, der driver HOFOR

Samarbejder, koordinering og prioritering – tre buzz- words, der driver HOFOR

Danmarks største forsyning leverer vand til 1.000.000 forbrugere og håndterer spildevandet fra 850.000. Med et nuværende investeringsniveau på 600 mio. kr. årligt indenfor regn- og spildevand og en forventet fordobling af det budget indenfor de næste år, er det ikke mærkeligt, at forsyningen taler meget om megaprojekter, koordinering og prioritering. Mere overraskende er måske det stærke fokus på partnerskaber og samarbejder.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: HOFOR

Med otte ambitiøse ejerkommuner, der alle er repræsenteret i HOFORs bestyrelse, otte kommuner, som HOFOR leverer og håndterer vand til og fra samt yderligere samarbejdskommuner og partnere, er der mange hensyn, der skal tages, hver gang et projekt sættes i gang, eller en strategi skal vedtages. Men frem for at se udfordrin

FORSYNINGS PORTRÆT —

ger, ser HOFOR muligheder. I hverdagen betyder det, at man fra opstarten af projekter inddrager mange partnere for at få alle til at tage ejerskab og give input; at man altid forsøger at samtænke lokal, vandmiljø, skybrudsog klima og spildevandsplaner for at undgå overraskelser; og at man lytter til både politikere og teknikere for at sammensmelte visioner og praktik.

Mange visioner, men kun to kerneområder

Og visioner og praktik er der nok af. På spildevandssiden er det sektionsleder for Regn & Spildevand, Anja Collin Højen, der er et af bindeleddene mellem plan og projektafdelingen og derfor står for at kombinere drømme og eksekvering. Det er en balancegang, erkender hun, for der kan være meget politik i beslutningerne, og alle ejerkommuner skal føle, de får noget ud af investeringerne. For at sikre, at alle hele tiden bliver tilgodeset, har det været nødvendigt at lave både 10års og 50års strategier og holde et skarpt fokus på kerneområderne: Vand og spildevand. Vi arbejder med strategiplaner med en 50årig horisont. Forestil dig tilbage i 1970’erne, at vi skulle se frem mod 2020. Det er svært, men med de enorme investeringer, vi arbejder med, skal vi sikre os lang tid fremover.

Planerne er naturligvis dynamiske og bliver konstant justeret, fortsætter Anja Collin Højen, men de giver forsyningen retningslinjer at arbejde ud fra. Med 1000årshændelsen for 10 år siden kom der virkelig fokus på klimatilpasning og skybrudssikring, og mange enorme projekter er skudt i gang på grund af erfaringerne fra 2. juli 2011. I dag ser Anja Collin Højen dog både klimatilpasning og skybrudssikring som en del af det generelle arbejde med regn og spildevand, for hele klimaproblematikken er jo kommet for at blive, siger hun. Vi forventer mere intens regn, men også tørke fremadrettet. Og vi ruster os til det. Men klimatilpasning er mere en addon til vores generelle arbejde end noget særskilt. Det meste af det vand, der kommer, er jo bare daglig regn. Der bliver bare mere af det.

FREMTIDENS GÅRDHAVE: Der kommer mere vand fra oven, fra havet og fra neden. HOFOR er i gang med at ruste byerne til de stigende regnmængder med en række projekter. Her er det en gårdhave i Sydhavnen, som er blevet klimatilpasset.

Collin Højen er sektionsleder i Regn & Spildevand ved HOFOR. Hun har tidligere arbejdet som rådgiver, men kom i 2013 til HOFOR som planlægger for Regn & Spildevand.

HOFOR ejes af og servicerer Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. HOFOR leverer desuden vand til Ballerup, Frederiksberg, Furesø, Glostrup, Greve, HøjeTaastrup, Ishøj og Tårnby kommuner. HOFOR forventer, at der vil falde 30% mere regn i de næste 100 år. Det vil dog ske løbende, og derfor, siger Anja Collin Højen, skal HOFOR heller ikke investere i noget nu, der først sker om 50 eller 75 år. I stedet skal forsyningen med sine langtidsplaner og strategier arbejde sig hen imod fremtidens løsninger på kerneområderne. Og der er nok at give sig til.

Det handler om planlægning og prioritering

Med otte ejerkommuner med forskelligt og ind imellem skiftende politisk fokus samt både lokal, vandmiljø, skybruds og klima og spildevandsplaner er der nok at tage hensyn til. Derfor arbejder HOFOR med masterplaner. Disse udarbejdes for alle ejerkommuner og inkluderer så mange interessenter som muligt, da det handler om at tage ansvar, give input og prioritere. Politikerne er valgt for en fireårig periode og arbejder derfor ud fra det. Vi har en noget længere tidshorisont. Sammen skal vi finde ud af, hvad der er vigtigst for borgerne og kommunerne, og hvad vi kan i forhold til blandt andet spildevandsplaner og vandhandleplaner. Der kan være mange ubekendte – for eksempel som nu, hvor vi venter på en ny vandområdeplan. Men vi planlægger og prioriterer sammen, så alle er indforstået med de valg, der er blevet taget. Vi arbejder med asset management, hvor vi gerne vil skabe mere værdi for pengene.

Derfor afholder vi workshops for at få så mange interessenter med i projekterne så tidligt som muligt.

Det giver vidensdeling på tværs og ejerskab.

For Anja Collin Højen giver masterplaner et dokumentationsgrundlag for forsyningen og politikerne. Ud fra dem kan de se til og fravalg, begrundelser og begrænsninger. Og det er ikke sådan, at en masterplan er støbt i beton, siger hun. Det er et dynamisk værktøj, som forsyningen, kommunerne og andre kan arbejde ud fra. Masterplaner er en tilgang til opgaveløsning og prioritering, der har gjort det nemmere at lave samarbejder. Vi tager et fælles ansvar, vi forventningsafstemmer og skaber klare rammer for samarbejdet.

Det gør, at planerne og dermed projekterne bliver mere robuste. Når politikerne har prioriteret, så kan vi begynde at planlægge og eksekvere. Når man ser så langt ud i fremtiden, som vi gør, kræver det ind imellem is i maven, for vi kender jo ikke lovgivningen i morgen.

Alligevel bliver HOFOR nødt til at satse. For med et investeringsniveau i år på 600 mio. kr. alene på regnog spildevandssiden og en forventet fordobling af det i de næste tre til fire år, er der mange langsigtede projekter, der skal sættes i gang.

Ud over spildevandsafledning leverer HOFOR også drikkevand, fjernvarme, by- gas, fjernkøl samt grøn energiproduktion.

Ingen (mega)projekter uden samarbejde

Projekterne er i dag ofte, hvad Anja Collin Højen kalder megaprojekter. De kendetegnes ved at være komplekse og eventuelt krydse indtil flere kommunegrænser. Det giver nemlig mere mening at se på det hydrauliske opland end kommunenavne, men her er HOFOR en smule udfordret. Blandt andre Frederiksberg og Tårnby kommuner ligger nemlig som enklaver i forsyningens område, så her er et godt samarbejde alfaomega. Vi sætter stor pris på vores forhold til samarbejdskommuner og forsyninger i HOFORs opland. Det giver jo ingen mening at tale om kommunegrænser, når vi arbejder med vand og spildevand. Et eksempel er Harrestrup Å. Her har 10 kommuner og deres forsyninger på Vestegnen igennem en del år samarbejdet om at anvende åen til sikring af beboere i forbindelse med skybrud. Her skabes der projekter, der ikke kun tilgodeser en enkelte kommune, men skaber værdi for flere.

Harrestrup Åprojektet er blot ét eksempel på samarbejde om enorme anlægsprojekter, mange andre er i gang. Men samarbejder om fysisk infrastruktur er ikke det eneste, HOFOR vægter. Også deltagelse i erfagrupper, spildevandskomitéen og samarbejder med for eksempel andre forsyninger, DANVA og private aktører er vigtige. Vores størrelse gør jo, at vi har en vis gennemslagskraft og sidder med i mange fora. Det er godt for HOFOR, men det giver også et ansvar. Desuden er HOFOR ikke en ’almindelig’ forsyning på grund af vores størrelse og meget urbane base. Så hvad der er udfordringer her, er det ikke nødvendigvis andre steder og omvendt. Det er vi naturligvis opmærksomme på.

Fremtidens muligheder og udfordringer…

Med 50årsplaner skulle man tro, at HOFOR har helt styr på den nærmeste fremtid. Men der er områder, som selv Danmarks største forsyning ikke kan planlægge sig ud af. En af de mest presserende er fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft, fortæller Anja Collin Højen. Med den forventede fordobling af investeringsniveauet i løbet af de næste år, skal der nemlig flere hænder til at styre alle projekterne.

Allerede nu har vi meget fokus på fastholdelse af medarbejdere. Det er vigtigt at give dem en spændende og udfordrende hverdag med plads til udvikling. Vi ved, at vi kommer til at mangle endnu flere hænder i nær fremtid, men på trods af at vi er beliggende i hovedstaden, så er der kun så mange mennesker med de rigtige uddannelser og baggrunde at tage af.

Anja Collin Højen erkender, at alle forsyninger står med den samme udfordring, og nogen måske endda en større på grund af beliggenhed. Men det er et område, HOFOR arbejder meget med, for uden de rigtige medarbejdere er det ikke muligt at drømme om og deltage i så mange spændende projekter, som forsyningen gør lige nu.

Et af de områder, HOFOR ser på lige nu, er, om de sammen med KL og DANVA kan påvirke politikerne, så de kan hjælpe borgerne med de udfordringer, der mange steder er med overfladenært grundvand. De stigende regnvandsmængder påvirker nemlig også grundvandsressourcen, og det ville være naturligt, hvis forsyningen hjalp med deres ekspertise på området, mener Anja Collin Højen. Samfundsøkonomisk giver det mening, hvis kommunerne udpeger de områder, hvor der er udfordringer, og at vi så byder ind på arbejdet og udnytter denne ressourcer i sammenhæng med vores øvrige forsyning. På den måde kan vi bidrage til at løse en kommunal og privat udfordring.

Et andet nyt område, som HOFOR arbejder med er covidtestning af spildevandet og arbejdet med den nye epidemilov. I det hele taget er udviklings, innovations og forskningsprojekter noget, forsyningen gerne deltager i. Det sker som i anlægsprojekterne med fokus på samarbejde, koordinering og prioritering – de tre buzzwords, der driver HOFOR. HOFOR I TØRRE TAL: • Antal medarbejdere: > 1.400 • Antal renseanlæg: 1 • Antal pumpestationer? 280 • Renset spildevand om året? 41 mio m3 renses hos BIOFOS • Km kloakledning? Ca. 3.000 • Kundegrundlag: 1.000.000 vand / 850.000 spildevand

Størstedelen af HOFORs spildevand sendes til BIOFOS’ tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Derudover ejer HOFOR Dragør Renseanlæg og sender en mindre del af Herlevs spildevand til Måløv Renseanlæg. HOFOR udgør 69% af ejerkredsen hos BIOFOS.