Det storkøbenhavnske spildevand skal udnyttes endnu bedre

Når IWA-kongressen i september sender nysgerrige deltagere på en ”technical tour” til BIOFOS renseanlæg i Avedøre, får de et indblik i, hvordan selskabet afprøver og tilføjer ny teknologi til det eksisterende anlæg, så det bliver stadig bedre til at udnytte ressourcerne i spildevandet. Målet er CO2-neutralitet og at bidrage til den cirkulære økonomi. Spildevand har besøgt anlægget.

TEKST OG FOTO: JESPER WITH, JOURNALIST

BIOFOS udvikler løbende sit renseanlæg i Avedøre. I de seneste år sker det blandt andet gennem projektet VARGA, hvor hovedformålet er at transformere et traditionelt renseanlæg til et Vand & Ressource Genvindings Anlæg (derfor navnet VARGA). Her udvikler vi sammen med en række samarbejdspartnere essentielle dele af den cirkulære økonomi med fokus på at opnå CO2 neutralitet og at udnytte næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af økologiske fødevarer. I projektet har vi påvist synergier ved at samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand, affald og den økologiske landbrugssektor, fortæller Dines Thornberg, der er udviklingschef i BIOFOS.

Han har inviteret på besøg i Avedøre Holme syd for København, hvor renseanlægget ligger ved vandet ud mod Køge Bugt. Kigger man ud over anlæggets otte beluftningstanke, får man hurtigt øje på naboen et par km væk – Ørsteds biomassefyrede kraftvarmeværk. Vi håber på, at vi i et fremtidigt projekt kan indgå samarbejde med Ørsted om Power2X, hvor overskydende strøm fra havvindmøller kan udnyttes. Strømmen skal efter planen komme i land i store mængder netop her ved Ørsteds værk. Vi håber at kunne bidrage med renset spildevand til elektrolyseprocesserne, der kræver enorme mængder af rent vand. Til gengæld vil vi så kunne modtage overskydende ilt fra processerne, som vi kan bruge til beluftningen. Det er netop et eksempel på den cirkulære tanke. Men det er fortsat ude i fremtiden, siger Dines Thornberg.

BIOFOS anlægget i Avedøre har en kapacitet på 400.000 m3 og har ansvaret for at behandle spildevandet fra 15 kommuner i det storkøbenhavnske område.

Dines Thornberg trækker en lattergasmåler fra firmaet Unisense op af spildevandet. BIOFOS har 4 målere siddende permanent på anlægget, og der arbejdes hele tiden på at reducere udledningen.

Det skal IWA-gæsterne se i Avedøre

Lige nu vil han dog gerne fortælle om de projekter, som han og kollegerne vil vise frem for gæsterne fra IWAkongressen. For netop disse projekter er dem, der bidrager mest til at ressourcerne i spildevandet kan udnyttes endnu bedre end i dag.

Dines Thornberg fortæller, at det er den cirkulære tanke, man gerne vil vise frem – det vil sige spildevand og madaffald, der kommer fra byen, og som går tilbage til byen på forskellig vis.

Vi går derfor hen til en bygning, hvor man som led i VARGAprojektet har etableret et forfiltreringsanlæg. I første omgang sendes 80.000 m3 ud af den samlede mængde på 400.000 m3 igennem forfiltreringen. Hver af de fire kasser, vi ser her, har et båndfilter gemt nede i sig. Det afvandede spildevand sendes op i kassen og gennem filteret, hvor partiklerne så sætter sig fast på filteroverfladen. Slammet føres herfra videre over i tanken derovre, som medfører mere tørt slam.

Det vil vi gerne opnå, for jo mindre vand, der er i det slam, vi sender ind i rådnetankene, jo mere effektiv er processen, og jo mere biogas kan vi trække ud af slammet. Pointen i projektet har været at vise, at vi kan trække mere kulstof ud af slammet og få mere tørt slam over i rådnetankene. Det sparer vi en masse energi på, siger Dines Thornberg.

Det tørrere slam blandes med almindeligt bioslam (også kaldet sekundær slam), og det betyder, at man ikke behøver at afvande bioslammet. Det giver samlet set, at mere tørt slam sendes ind i rådnetanken end tidligere, og derved sparer man energi. Lige nu er vi i gang med at optimere styringen af processen, så vi er ikke helt færdige endnu. Det er jo ny teknologi, siger han.

Biogas fra madaffald

ke kan den resterende slam (digestat) bruges som gødning på de sjællandske marker, der har god brug for det. Foreløbig køres madaffaldet dog af Københavns Kommune andre steder hen i landet for at blive behandlet. Vi har produceret masser af biogas i en pilotreaktor.

Digestatet herfra er så blevet kørt ud på marker. Det har ingen gjort med rent madaffald før, men en rapport fra Seges Innovation har dokumenteret, at slammet fungerer fint som gødning. Vi kan i princippet omstille en eksisterende rådnetank til madaffald og gøre det i stor skala, siger Dines Thornberg.

Han vil også gerne vise IWAgæsterne, hvordan BIOFOS brænder det resterende slam fra rådnetankene på eget forbrændingsanlæg. Processen fører til en stor mængde aske, som er blevet oplagret gennem mange år. Den aske vil man gerne bruge til noget. BIOFOS’ tre renseanlæg leverer ca. 8.000 tons aske årligt. Der er 810% fosfor i asken, som vi har samarbejdet med DTU om at lave elektrodialytisk separation af.

Den vil vi demonstrere i containeren derovre bag beluftningstankene. Indeni står et pilotanlæg, som DTU har bygget, hvor vi vil demonstrere, at vi kan trække fosforen ud af asken ved at sætte grøn strøm til. Det langsigtede mål er at få det op i stor skala, da vi har 400.000 tons aske på lager, siger Dines Thornberg.

Det er også planen at tage gæsterne med ud til de store askebunker. Her vil Dines Thornberg fortælle dem, at man er i gang med at tegne kontrakt med et dansk firma, der skal eksportere aske til polske landbrugsjorde i askens nuværende tilstand, der overholder tungmetalkravene. Polakkerne har meget sur jord, og derfor er de interesseret i den danske aske, der er basisk. De vil også få glæde af fosforen i asken. Selvom den er delvis bundet i asken, vil det over en to til tre års periode være rigtig god fosforforbedring af deres landbrugsjord, siger Dines Thornberg.

Lattergasmålere

Vi går en tur ud mellem luftningstankene, og i en af dem trækker Dines Thornberg en lattergasmåler op af spildevandet. Sensoren sidder placeret ude for enden af måleren. BIOFOS har i alt fire målere siddende i luftningstankene, som foreløbig har målt i tre år. Ingen andre renseanlæg i verden har ifølge Dines Thornberg målt kontinuerligt over så lang en periode for lattergas. Avedøre har den fordel, at man har holdt tankene adskilt, så de i princippet drives som fire forskellige renseanlæg. Det giver gode forsøgsbetingelser generelt, og for eksempel er det en styrke, at man kan sammenligne lattergasindholdet i de forskellige tanke. Hver af tankene har sin egne bakterier, og dermed kan lattergasindholdet også være forskelligt. Lattergasproduktion er virkelig dynamisk, og derfor har vi ikke det fulde overblik. Men vi kan se, at der er en stor stigning i produktionen i forårsmånederne, som vi arbejder på at kunne forklare. Nogle bakterier danner lattergas under bestemte forhold, senere kan de samme bakterier spise det igen. Det er komplekst.

Men vi eksperimenterer med det, og vi kan se, at vi kan reducere mængderne betydeligt ved for eksempel at reducere slammængden, siger Dines Thornberg. renseanlæg bliver til lattergas. Men BIOFOS arbejder med 2% på basis af sine beregninger. Man kan måle, at om foråret kan det være op til 510% af det indkomne kvælstof, der omdannes til lattergas. Så der er meget store variationer over året. Lattergas er ikke direkte ressourcerelateret, men det er vigtigt at tænke ind i alt, hvad vi gør. Når vi for eksempel tager mere kulstof ud i forfiltreringen, så er der mindre kulstof til at bekæmpe lattergassen og hov…. så har vi pludselig produceret mere lattergas. Det ønsker vi jo ikke. Også derfor er det vigtigt at sammenligne de forskellige linjer i de adskilte beluftningstanke, siger

Dines Thornberg.

Dines Thornberg sidder på en stol af beton, der har 20% aske tilsat cementen. Det gør, at man sparer CO2, og det er interessant for betonproducenterne, hvis aske i større omfang kan bruges som tilsætning til beton. Det mener man i BIOFOS. Producenterne leder efter alternativer til sand, der er på vej til at blive en knap vare. Den lyserøde farve i betonen skyldes jernindholdet i asken.

Forfilteringsanlæggene er et afgørende led i at omdanne Biofos renseanlæg i Avedøre til et Vand & Ressource Genvindings Anlæg.

SIEMENS FIELD SERVICE

Få afsløret de

usynlige fejl med en inline-kontrol

Du behøver ikke starte med at sende dine magnetisk induktive flowmålere til kontrol i et flowlaboratorium. Få dem først testet, mens de sidder i installationen, og få et reelt billede af, hvad der påvirker målerens nøjagtighed. En inline-kontrol fra Siemens kan afsløre fejl både i og omkring måleren.

Testen består af tre individuelle test af: • Signalomsætteren • Installationen • Sensoren

Efter hver test får du et dokument, der indeholder alle relevante målerdata samt angivelse af status for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres ved opstart eller i forbindelse med den årlige kontrol.

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

siemens.dk

Siemens inline-kontrol kan give et reelt billede af, hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed.