2 minute read
FIRMANYT
from spildevand #3 2022
Stjernholm A/S fejrer 25års jubilæum
I løbet af de sidste 25 år er Stjernholm A/S blevet en markant og betydelig samarbejdspartner for en lang række forsyninger rundt i hele Danmark. På det seneste er der for alvor taget hul på eksporten, blandt andet med etablering af datterselskab i USA.
Advertisement
Den 30. september 2022 er det 25 år siden, at Kaj Stjernholm startede egen virksomhed som enkeltmandsfirma. I starten som ”forhandler og sælger af produkter til rentvands og spildevandsbehandling”, som der står i den oprindelige forretningsplan. Kajs idé var at tilbyde markedet ”produkter og løsninger, som er forudsætninger for at forbedre produktivitet, spare på energien og forbedre miljøet”. Virksomhedens mission var – ifølge forretningsplanen fra 1997: ”At sikre vore kunder den størst mulige succes”. I de 25 år, der er gået, har Stjernholm vedholdende og kontinuerligt arbejdet for at flytte fokus fra købspris til TCO og bæredygtighed. Det gælder både på produktsortiment, produktudvikling og samarbejdsform. Efter vedtagelsen af FN’s Verdensmål i 2015, besluttede man desuden at gå helhjertet ind i en eksportsatsning.
– Vi kunne se, at Verdensmålene flugtede rigtig godt med vores filosofi og tankegang. Da vi så fik mulighed for at deltage i DIprojektet, ”Fra
Filantopi til Forretning”, som kort fortalt drejede sig om at gøre FN’s
Verdensmål til en forretningsmæssig fordel, slog vi straks til, forklarer
Kaj Stjernholm i dag.
EU’s Miljøpris i 2020
Efterfølgende modtog Stjernholm i 2020 EU’s miljøpris indenfor kategorien ”Bæredygtige Produkter og Serviceydelser” for et sandgylle separationssystem. Dommerkomitéen fandt, at anlægget ”er et flot eksempel på cirkulær økonomi med stor råstofbesparelse og en væsentlig CO2 reduktion til følge”.
AN GROUP forstærker ny nordisk automationsgruppe
AN GROUP bliver en del af den nye nordisk automationsgruppe og fusionerer med Picca og Logimatic. Dermed forstærkes fundamentet yderligere i målet om at skabe nordens førende automationshus.
Den nye gruppe består derved af 3 fusionerede danske virksomheder Picca, Logimatic og AN GROUP, samt af svensknorske Acobia. Siden januar 2022 har branchen oplevet store forandringer gennem fusioner og opkøb under den nye nordiske automationsgruppe, ejet af Axcel.
SulfiLogger flytter
Sensorproducenten SulfiLogger er løbet tør for plads. Derfor har vi nu flyttet vores virksomhed over i nye og større lokaler på Stokagervej 8G i 8240 Risskov. Vi er allerede kommet på plads, og vi ser frem til at arbejde sammen med alle vores samarbejdspartnere fra den nye adresse. SulfiLogger producerer innovative sensorløsninger til pålidelig måling af svovlbrinte direkte i spildevand, i procesgasser eller i luften. Sensorens kontinuerlige data er tilgængelige i SROsystemer eller i skyen – og muliggør blandt andet effektiv kildesporing, permanent overvågning og omkostningseffektiv svovlbrintebekæmpelse.