Klimaforandringer kræver fleksibilitet og nytænkning hos forsyningerne

Kan vi tillade os at overdimensionere vores spildevandssystemer og håbe, at de passer til fremtidens klimaforandringer? Eller skal vi satse på det kendte, men afskrive langt tidligere end den beregnede levetid? Skal vi overhovedet aflede regnvand til åer, fjorde og have med alle de kendte og ukendte mikroforureninger, det indeholder? Er vi gearede til at håndtere fremtidens vinterregn? Dette er blot nogle af de spørgsmål, forsyninger i dag skal planlægge ud fra, og som presser sig stadig mere på fremover.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: AAU, DTU, FREDENSBORG FORSYNING

Vi har længe vidst og forberedt os på fremtidens klimaudfordringer. Med IPCCs seneste rapport stod det dog klokkeklart, at den fremtid, vi ser ind i, bliver endnu mere våd og uforudsigelig end tidligere prognoser spåede om. I en branche, hvor man traditionelt har afskrevet infrastruktur over en periode på mellem 50 og 70 år, er usikkerheden om fremtiden ikke bare dyr, den kan også være ødelæggende for ejendomme og lokale land- og vandmiljøer. For at undgå spild af ressourcer, er det vigtigt, at forsyningerne er fleksible og tør nytænke, siger professor med særlige opgaver, Institut for Byggeri, By og Miljø, Sektion Vand og Miljø, Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet. - De generelle regler for afskrivning og den reelle levetid af systemerne passer ikke sammen længere. Der er ikke noget værre end at skifte et system ud, der ikke er afskrevet endnu, men det kan forsyningerne blive nødt til i fremtiden, hvis de ikke planlægger til kortere tidsintervaller og justerer deres strategier løbende.

Michael Rasmussen arbejder blandt andet med modellering af spildevandssystemer, vejr- og radarsystemer samt byers vandafledning, så han ved alt om, hvor svært det er at spå om fremtiden. Men lidt er der da at gå efter, siger han. For det, klimaforandringerne betyder for Danmark, er, at vi får mere tørre somre, men med heftigere regnhændelser samt vådere vintre med langtidsregn. - Der er ingen tvivl om, at det her bliver en udfordring for forsyningerne. Vi er allerede godt med infrastrukturmæssigt, når vi taler om ekstrem regn om sommeren, men mange forsyninger glemmer vinterregnen. Der kommer lange regnperioder med silende regn. Det kan de ubefæstede arealer få svært ved at håndtere. Vi forventer, at dobbelt så meget vand strømmer af grønne områder om vinteren i forhold til om sommeren, så vinteren bliver den årstid, hvor der virkelig bliver pres på systemet. Det vil sætte de LAR-løsninger, vi arbejder med i dag, under pres.

Den gode nyhed er, at Michael Rasmussen og hans kolleger arbejder med at rette deres modeller til efter de nye klimaprognoser; den dårlige er, at fremtiden er kompleks.

Hvordan skal forsyningerne sikre sig?

En af de forsyninger, der skal ruste sig til fremtiden, er Fredensborg Forsyning. Beliggende i det nordlige Sjælland, er regionen ifølge DMIs klimaatlas en af dem, der fremover vil opleve størst ændring i gennemsnitsnedbør. Og selv om fremskrivningerne er fyldt med usikkerheder, når man ser 50-75 år ud i fremtiden, så er én ting sikker. Der kommer mere regn, og det skal transporteres væk fra byområderne. - Vi har et tæt samarbejde med kommunen i forhold til spildevandsplanen og en klimatilpasningsplan. Den tager udgangspunkt i håndtering af regnvand. Det gør vi ved at separatkloakere alle byområder, og vi er nået langt. Næsten 80% er separatkloakeret allerede. Vi prioriterer områder, så vi nedgraver større ledningsanlæg i udsatte boligområder og udbygger regnvandsbassiner, hvor der er brug for det. Vi er ikke hårdt ramt endnu, men på den lange bane er alle forsyninger udfordret.

Det, vi kan gøre lige nu, er at tænke byudvikling ind i vores klimatilpasning. Vi skal hele tiden opgradere og vedligeholde kloaksystemerne, forklarer Afdelingschef, vand & spildevand ved Fredensborg Forsyning, Henrik

Pretzmann.

At byudvikling bliver et omdrejningspunkt for klimatilpasningen i fremtiden, er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, helt enig i. For der er ingen af de byrum, vi har i dag, der ikke er i fare inden for de næste 75 år, siger han. - Forsyningssektoren står med et kæmpeproblem.

Havvandet stiger omkring en meter, så byer langs kysten og de fleste renseanlæg får store problemer. Der skal forsyningerne have svar fra kommunerne, om de skal flytte, eller de skal bygge nyt, så vandet kan pumpes ud - som i

Holland.

Er separatkloakering løsningen?

Hvad skal vi så gøre ved problemerne? Spørger man de to professorer er de enige om én ting: Separatkloakering er ikke vejen frem.

Michael Rasmussen peger på, at det afledte regnvand er fyldt med mikroforureninger. Nogle kender vi til, andre gør vi ikke. I dag ledes alt regnvand ud i åer, fjorde og have, men er det acceptabelt, spørger han. - Som samfund har besluttet os for, at regnvand og spildevand ikke er godt sammen. Derfor indfører vi to-strengsystemer mange steder. Jeg forudser en tredje eller fjerde streng, for med tiden tvivler jeg på, at vi vil acceptere, at mikroplast og andre mikroforureninger flyder med regnvandet ud i land- og vandmiljøet.

Forestil dig en fremtid, hvor regnvandsbassinerne er fyldt op, og det bare bliver ved med at regne. Havvandstanden stiger også, og det samme gør grundvandet. Scenariet er ikke utopisk, mener professor med særlige opgaver, Institut for Byggeri, By og Miljø, Sektion Vand og Miljø, Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet.

- Regnvand er ikke rent, det ved vi alle. Med LARløsninger bliver jorden, regnvandet afledes til, forurenet og med tiden også vores grundvand.

Heller ikke Karsten Arnbjerg-Nielsen ser separatkloakering som en miljømæssig gevinst. Eller en økonomisk for den sag. Det er nemlig dyrt, og som det er nu, sender vi regningen videre til de næste generationer af forbrugere. Det samme risikerer vi at gøre i vores iver efter centralisering, siger han. For mange mindre renseanlæg bliver i disse år nedlagt for at skabe store, men i en tid med klimaforandringer er det ikke hensigtsmæssigt. Flere små kan nemlig bedre håndtere udfordringerne, vi står overfor.

Hvad gør vi så?

Den helt store nye udfordring fremadrettet er dog de våde vintre, mener Michael Rasmussen. Problemet er nemlig, at jorden bliver mættet af den megen nedbør, og det betyder, at der begynder at løbe vand fra grønne områder, som forskerne ikke tidligere anså som problematiske i deres modeller. De våde vintre bekymrer Michael Rasmussen, forskerkolleger og rådgivere, for hidtil har vores klimatilpasning rettet sig imod heftigere regnhændelser. Derfor har vi udbygget rørsystemerne. Dog er det opmagasinering af vand, der er brug for ved langvarige regnperioder. - Forestil dig, at regnvandsbassinerne er fyldt op, og det bare bliver ved med at regne. Havvandstanden stiger også, og det samme gør grundvandet. Det er virkelig problematisk, og noget, vi bliver nødt til at se meget mere på fremadrettet. - Udfordringen er, at vi hele tiden skal forholde os til flere mulige scenarier. Vi kan ikke låse os fast på løsninger, der ikke kan laves om de næste 50-100 år. Vi er nødt til at acceptere, at nogle investeringer laves og justeres løbende. Der bliver brug for strategier, der tillader, at vi kan skrue op og ned, som vi får brug for det.

AAU og en række forsyninger, rådgivere og vandteknologivirksomheder arbejder i øjeblikket på at få finansiering til et projekt om at kunne måle på den øgede vinterafstrømning og dermed blive klogere på problemets omfang og samtidig lave brugbare løsninger. Michael Rasmussen er professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Sektion Vand og Miljø på Aalborg Universitet.

Karsten ArnbjergNielsen er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.

Henrik Pretzmann er afdelingschef, vand & spildevand ved Fredensborg Forsyning.