Anlægget bøvser

Hvilke lugte er der egentlig på et rensningsanlæg? Er der flere forskellige? Og hvad lugter de egentlig af? Sammen med driftsleder Annemarie Gotfredsen gik vi en tour de lugt rundt på renseanlægget i Fredericia.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Hvad er den værste lugt i verden? Er det fulderikkens pis i porten på en varm sommerdag? Eller teenagerens idrætstøj, der har ligget weekenden over? Eller den passerende skraldebil på en morgen, hvor en let tømmermandsstemning banker på? Eller klassikeren over dem alle - de svenske surströmning aka rådne sild på dåse? Nogen ville måske nævne et rensningsanlæg?

Før 2004 lugtede der i nabolaget til renseanlægget i Fredericia indimellem fælt af svovlbrinte - de klassiske rådne æg, men rensningsanlægget har siden arbejdet meget med lugtgenerne. Gennem en løbende kommunikation med naboerne har de formået at imødekomme eventuelle klager. Men hvad lugter det så af i dag? Sammen med Annemarie Gotfredsen, driftsleder, gik vi en tour de lugt rundt på anlægget.

Brændte småkager med kanel

Når man lige træder ud ad døren, lugter det af ingenting. Vi skal lige indstille hjernen på, at vi nu skal ud og bruge lugtesansen. Som et par professionelle vinsmagere, der skal lugte komponenter i vinglasset, træder vi ud på asfalten mod den første forhindring. Sand og fedtfang. Begge stopper vi op og vejrer i luften som to jagthunde, der har fært af blod. - Hvad synes du? En smule sødligt, ikke?

Annemarie har ret, det lugter faktisk lidt sødligt. Som nybagte småkager med kanel, hvis man trækker lidt i fantasien. Faktisk er småkagerne brændt lidt på. Annemarie mener, hun også kan lugte brændt flæskesvær - måske er vi begge allerede nu ved at udvikle lugtesansen?

Naboerne er der altid

Fredericias rensningsanlæg ligger i udkanten af byen, tæt ved lystbådehavnen og op mod et villakvarter. Placeringen gør dem ekstra opmærksomme på eventuelle lugtgener, og da rensningsanlægget samtidig håndterer tung industri, kan det ikke undgås, at der indimellem breder sig duft af, jeg ved ikke hvad. Og hvis rensningsanlægget ikke selv opdager det, er der altid en nabo, som er observant og på tæerne for at gøre rensningsanlægget opmærksom på uregelmæssigheder som underlige lugte, støjende hændelse og almen irritation, der kan forstyrre morgenkaffen. Men heldigvis kan en venlig dialog få naboen på bedre tanker. Og når det er sagt, så er der årligt i snit to henvendelser.

Vi stopper et øjeblik op ved det lille stykke vilde have, her handler det ikke så meget om lugt, men mere om klimavenlighed. Det blomstrende område skaber liv til bier og sommerfugle og så pynter det gevaldigt blandt de høje betontanke.

Tilstoppede brusekabiner og kål-kur

Den næste lugt kender jeg alt for godt. Det er lugten af en tilstoppet rist i brusekabinen, når man er nødt til at løfte risten af og grave hår - og sæberester løs. Det stinker, kort sagt, og man fornemmer, at morgenmaden skifter retning, udfordrer tyngdekraften og egenrådigt beslutter sig for at ville op igen.

Lugten er heldigvis lukket inde og gemt væk i en tank. Men indimellem kan det være nødvendigt at åbne op. På sådanne dage bliver naboerne informeret inden. Lugten svarer nemlig lidt til den, der knytter sig til en to-dages kål-kur. Den man går på for at passe kjolen. Kæresten skal igennem to ildelugtende dage, men resultatet stikker alt.

Muld og benzin

Vi er nået til den fjerne ende af anlægget, her hvor slammet ligger og drejer rundt i store bassiner. Kålen og lugten af ammoniak følger trodsigt med os, indtil vi drejer om hjørnet. Annemarie forklarer undervejs, hvad de forskellige lugte kan fortælle: - De forskellige lugte fortæller os faktisk en del om processen. Den bedste lugt er den, der opstår om morgenen på en af de dage, hvor mosekonen brygger, og hvor duggen og den lette tåge ligger hen over anlægget. Så dufter det hele af frisk muld. Det er kendetegnet for den sunde lugt. Jeg stikker hovedet ind over, helt forsigtigt, mens Annemarie fortæller, og hun har ret. Det dufter af nyplantede ting, som når man først på sommeren planter krydderurterne ud i frisk muldjord. Der er dog også en lille snert af hestepærer, men Annemarie forsikrer mig om, at også det er et sundhedstegn.

Vi er nået til sidste stop på turen, det er her, slammet bliver afvandet. Annemarie kalder lugten for petro-kemisk, det er den samme lidt kvalmende lugt, som når man står på en tankstation, og benzindampene skubber på for at trænge ind i alt. Vi går ikke ind i rummet, for som Annemarie forklarer, så vil lugten bare sidde i tøjet resten af dagen, og så meget skal vi trods alt ikke have med herfra.

Lugtene sladrer

Før jeg gik turen på renseanlægget med Annemarie, var min holdning til spildevand og lugten derfra, at det mindede mig lidt om en bøvsende onkel, der i de sene timer til familiefesten sidder i hjørnet af forsamlingshuset med en sovseplet på skjorten og lidt savl i mundvigen. Sveden hænger ved i armhulen efter, at han ihærdigt har forsøgt at holde rytmen til ”Sweet home Alabama”, men trods sammensætningen af lugte, vil jeg ikke undvære ham. Han er jo en del af familien. Nu ved jeg, at lugtene fra spildevandsprocessen er langt mere nuancerede og vigtige for at vide, hvad der sker i de forskellige enheder. Med de tiltag, som er gjort hos Fredericia Spildevand og Energi, er lugten stort set reduceret til et minimum, så man skal faktisk være på en decideret jagt efter lugte for at opspore dem.

Bygværk før udledning af det rensede spildevand til Lillebælt Afvandingen af slam