Stor interesse for FN’s Verdensmål i vandsektoren

Verdensmålene er kommet på dagsordenen i bestyrelserne de seneste år. Flere selskaber overvejer certificering af relevante verdensmål, så de beviser, at det, de siger, også er det, de gør. Det kræver, at de kortlægger, hvor de påvirker verdensmålene både positivt og negativt.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: KÅRE WENG

CO2 reduktioner, energibesparelser og produktion, klimatilpasning, bidrag til den cirkulære økonomi. Der er kommet mange nye ting på dagsordenen hos de danske forsyningsselskaber. Samtidig er der et stigende ønske om at forholde sig til verdensmålene både internt i selskaberne og fra det omgivende samfund. Og skal verdensmålene blive andet end bare noget, man snakker om, skal man dokumentere. Her kommer certificering ind i billedet.

En verdensmålscertificering er en blåstempling fra et uvildigt, anerkendt certificeringsorgan på, at din virksomhed har etableret og implementeret et ledelsessystem med fokus på opfyldelse af FN’s verdensmål. Den viser din virksomheds dokumenterede bidrag til en mere bæredygtig verden og skaber øget troværdighed over for samtlige interessenter herunder kunder, leverandører og medarbejdere.

DNV er et af de mest brugte certificeringsorganer i Danmark. Firmaet hjælper virksomheder med at certificere virksomhedernes bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Der findes foreløbig ingen officielle internationale (ISO) standarder for det, så derfor har DNV udviklet deres egen standard. Vi har lavet en standard for, hvordan man integrerer arbejdet med verdensmålene i de eksisterende

ISOledelsessystemer. Den er lavet i henhold til

High Level Structure, som er den struktur, som

ISOstandarderne følger. På den måde svarer vores krav 100% til dem, som virksomhederne allerede kender, siger Kåre Weng, der er salgschef hos DNV.

Derfor er det relativt nemt for virksomhederne at leve op til kravene, når de i forvejen har certificeret deres ledelsessystem. Det har de fleste forsyningsselskaber gjort på områder som arbejdsmiljø, miljø, energi, drikkevand og spildevand

Man forpligter sig

Certificeringen peger altid to veje. Indad i virksomheden virker den som værktøj til at drive de processer, man skal igennem for at nå sine mål. Og man forpligter sig til målene og til løbende at forbedre sig. Udadtil viser man overfor omverdenen, at det man siger, er det, man gør. Og man er kontrolleret af en uvildig tredjepart. Det kan sammenlignes med en revisors arbejde med virksomhedens årsrapport. Man kan sammenligne det med, når man laver en kortlægning af sin miljøpåvirkning, og der

efter beslutter, hvordan man vil reducere den. Tilsvarende skal man lave en kortlægning af sit aftryk på verdensmålene. Hvad er det største positive aftryk – og pege på, hvordan man får mere af det. Hvad er det største negative aftryk – og pege på, hvordan får man mindre af det, forklarer Kåre Weng.

Her skal man se på sin kerneforretning. For eksempel er rent drikkevand noget af det mest positive, man kan have. Så det skal man have mere af. Som spildevandsselskab kan man nemt finde på at fokusere på at reducere energiforbrug og CO2 udledning, på fjernelse af metan og lattergasser og på bedre rensning. Det er alt sammen nødvendigt. Men man bør også kigge på at foretage bæredygtige indkøb, rette sine krav videre til leverandører og så videre, så selskabernes ofte store indkøb påvirker positivt andre steder. Noget af det svære er dog at få lagt de store investeringer rigtigt. Det vil sige at koble det, man foretager sig, med det, der bidrager til bæredygtig udvikling. Når man for eksempel laver separatkloakering eller etablerer LARløsninger i et villakvarter, hvilke verdensmål bidrager de så til? Man skal arbejde mest med dem, man har indflydelse på og har tættest på sig – nemlig kunder og leverandører.

Der kan man gøre en positiv forskel i forhold til verdensmålene, siger Kåre Weng.

Bæredygtige indkøb har nemlig stor betydning, når man har et investeringsbudget på mange mio. kr. årligt. Man kan godt ende i green washing, hvis man melder for bastant ud. Men fordelen ved certificering er, at man viser, at man har lavet en kortlægning af, hvor man bidrager positivt og negativt i forhold til verdensmålene, så det svarer til virkeligheden. Kåre Weng er salgschef hos DNV.

De mest logiske valg

Hvordan vælger man så verdensmål ud? Ifølge Kåre Weng er 35 af de 17 verdensmål de mest oplagte valg for forsyningsselskaber. DNV har certificeret Aarhus Vand indenfor fire relevante verdensmål. Det gælder disse, men det behøver ikke kun være dem: 06 Vand og sanitet 11 – Bæredygtige byer, sikre lokalsamfund. Klimatilpasning 13 Klima. Arbejde på at få klimaaftrykket ned 17 Partnerskaber, understøtter teknologieksport Jeg mærker en meget stor interesse i forsyningssektoren og er i dialog med en række selskaber.

Mange selskaber har allerede tilsluttet sig Global

Compact, og for dem er der ikke langt til at sætte en certificeringsproces i gang. Aarhus Vand er kun begyndelsen, mener Kåre Weng.

FN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til frem mod 2030 at arbejde for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Med en verdensmålscertificering kan en virksomhed dokumentere sin indsats i arbejdet med at implementere FN’s verdensmål overfor omverdenen. DNV er et af de to største certificeringsorganer, der arbejder med certificering af verdensmål i Danmark. Det andet er Bureau Veritas.