Har du styr på PFAS og PFOS?

PFOS hører til i en familie af fluorholdige stoffer, som går under navnet PFAS. Stoffet er sundhedsskadeligt selv i meget små doser, og derfor har det vakt opsigt, at det er fundet i store koncentrationer i spildevand, spildevandsslam og jord i Korsør. Nu undersøges 145 andre steder landet over, hvor der er mistanke om forurening.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JAN JØRGENSEN

PFOSsagen startede egentlig i oktober 2020 for Jan Jørgensen, der dengang var driftschef for SK Forsyning. I forbindelse med Less is Moreprojektet undersøgte forsyningen udløbsvandet fra alle renseanlæg i Slagelse Kommune. Til sin store forundring opdagede Jan Jørgensen tårnhøje koncentrationer af PFOS fra Korsør Renseanlæg, og så begyndte han og Slagelse Kommune at lede efter kilden. Den fandt de. Det var Brandskolen i Korsør, der for 20 år siden havde brugt brandskum i forbindelse med brandøvelser på terrænet tæt på Korsør Nor.

Slammet er problemet

Siden er Miljøstyrelsen blevet involveret, og Jan Jørgensen udlånt af forsyningen til Slagelse Kommune, hvor han i dag er leder af miljøafdelingen. Fra hele landet er det væltet ind med spørgsmål, for alle er bekymrede for lignende fund i deres lokalområder. PFAS og herunder PFOS er nemlig svært nedbrydelige stoffer (også kaldet forever chemicals), der tilmed er sundhedsskadelige selv i meget små koncentrationer. De kan blandt andet påvirke fertiliteten negativt i mennesker og dyr, være kræftfremkaldende og skade lever og nyrer. Interessen fik Jan Jørgensen på den store scene på årets netop overståede døgnkursus. Sammen med seniorkonsulent Søren Dyreborg fra NIRAS redegjorde han for, hvad man i dag ved i Slagelse, og hvad der stadig skal undersøges. Emnet er højaktuelt for spildevandsbranchen, for pt er der ingen let tilgængelige rensemetoder for PFAS og PFOS i spildevandsslam. Da Miljøstyrelsen forbyder at køre slam med høje koncentrationer på landbrugsjord, og slammet heller ikke kan brændes på almindelig vis eller ved pyrolyse, er gode råd dyre. Helt bogstaveligt. Forbindelserne i PFASfamilien – herunder

PFOS er for stærke til, at de kan nedbrydes ved opvarmning på almindelige forbrændingsanlæg. Her brændes affald ved 950 grader i et par sekunder. Men

PFASstoffer skal brændes ved 1250 grader i flere minutter. Pyrolyse er ikke afprøvet i fuldskala på PFASforbindelser, men umiddelbart bliver det heller ikke varmt nok. Lige nu har vi kun én mulighed. Det er at køre vores slam til Kommunekemi (Fortum Waste Solutions, red.). Det koster 5000 kr. per tons, og det vil medføre økonomiske problemer for forsyningen.

Alternativt skal slammet opbevares på et vandtæt underlag og under overdækning, da regn ellers vil forårsage nedsivning af PFASpartiklerne til grundvandet.

Spildevandet kan renses

Hvor slammet vil forårsage store udfordringer for forsyningers pengepunge og plads, så kan spildevandet renses for PFASforbindelser. Jan Jørgensen blev tvunget til at søge inspiration både hjemme og i udlandet, da forureningens omfang stod klart for ham, og her fandt han tre muligheder. I Australien og USA har man opfundet

SAFFmetode, hvor man udnytter PFAS’ egenskaber til at danne skum. Man blæser

Jan Jørgensen var driftschef hos SK Forsyning indtil marts i år. Siden har han været udlånt til Slagelse Kommune som leder af miljøafdelingen. PFAS-stoffer kaldes forever chemicals. De nedbrydes ikke, men ophobes i mennesker og dyr. I Korsør har en kogræsserforening kvæg til at græsse på en eng ved brandskolen. Medlemmerne slagtede kvæget og spiste kødet. Mange har nu meget høje koncentrationer af PFOS i blodet.

således luft i spildevandet, derved dannes skum på overfladen, som man kan skimme af. Skummet er meget PFASholdigt, og man opkoncentrerer det yderligere.

Det fylder ikke meget i forhold til slam, så restproduktet kan man få brændt ved høje temperaturer. En anden mulighed er at lede spildevandet igennem filtre bestående af aktiv kul. Det er en relativ hurtig metode, men tankene med kul er store, og filtrene bliver hurtigt mættede. Vi valgte en metode i

Korsør, der fylder 30 gange mindre end aktiv kulfiltre.

Det er virksomheden Aquarden, der står bag teknologien, der er brugt i Korsør. Her er en container sat op ved Brandskolen i Korsør – der hvor forureningen fandt sted. Overfladevand, der tidligere blev ledt direkte ud i en bæk, ledes nu igennem containeren. Her kommer det igennem et forrensningsanlæg, der fjerner for eksempel blade og grus. Herefter ledes vandet igennem to ressinfiltre, som PFASforbindelserne sætter sig på. Når filtrene er mættede, står man tilbage med ressin – en form for kunstig harpiks, som kan brændes ved høje temperaturer eller destrueres i et superkritisk oxidationsanlæg. SCWOteknologien var på markedet, da vi opdagede forureningen sidste år. Jeg hørte om den, og den passede som fod i hose til vores behov. Vi stod med koncentrationer på 13.000 ng/L i spildevandet fra

Brandskolen og 170 ng/L udløbsvandet på renseanlægget i Korsør. I slammet fra renseanlægget fandt Jan Jørgensen 140 μg/ kg TS. Der var på daværende tidspunkt ingen grænseværdi for PFAS i slam.

Kravene skærpes

Miljøstyrelsen har på grund af PFOSsagen i Slagelse Kommune udsendt nye grænseværdier for PFASstoffer. I dag må jord og slam max indeholde 0,01 mg/kg TS af summen af de fire PFASstoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). Endnu er der dog ikke kommet nye grænseværdier for spildevand, men det forventer Jan Jørgensen, at der snart gør. Jeg ved, at Miljøstyrelsen og KL vil til at kigge på det. Det betyder også, at langt flere forsyninger er i gang med eller skal til at teste spildevandet og slammet mere konsekvent. Vi testede ikke fast for PFASstoffer før Less is Moreprojektet, og derfor var vi heller ikke opmærksomme på forureningen. Jeg vil tro, der er mange andre steder i landet, hvor man står med de samme problemer – endnu ved man det bare ikke.

I alt har regionerne udpeget 145 steder i landet, som nu skal undersøges. Det er tidligere øvelsesområder for brandmænd, for her ved man, at der er brugt skum med PFOS i.

Vidste du?

Filmen Dark Waters (2019) handler om en advokat i West Virginia, USA, der ved et tilfælde opdager en miljøskandale omhandlende PFOS. Herefter går han efter en af verdens største kemivirksomheder. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og du kan se den på YouTube.

Hvad er PFOS?

PFOS hører til i en familie af fluorholdige stoffer, som hedder PFAS. Stofferne er industrielt fremstillede og forekommer ikke naturligt. PFOS står for perfluoroctansulfonsyre. Det har den kemiske formel C8HF17O3S. PFOS er blandt andet mistænkt for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.

PFAS er forbudt

Fra 2000–2006 har der været fokus på at udfase anvendelse af især PFOS i produkter, og der er indført mange EU-restriktioner om salg og import af produkter, der indeholder PFOS. På trods af, at PFOS har været forbudt siden 2008-2011, findes det stadig i miljøet i grundvand, spildevand, slam og jord.

Kilde. Niras.dk

Historien

PFAS-forbindelserne har været anvendt som smudsafvisende overfladebehandling af tekstiler, papir og pap, som hjælpemiddel i forbindelse med forkromningsprocesser og i nogle typer af brandslukningsskum siden sidst i 60’erne.

Kilde. Niras.dk

Som det ses af kortet, målte SK Forsyning hele 13.000 ng/L i spildevandet fra brandskolen. I dag må man ikke længere bade i vandet ved Korsør Nor.