1 minute read
Stor interesse for nyt STF-hæmningsnetværk
from Spildevand #5 2021
Den 27. oktober holdt folkene bag et nyt hæmningsnetværk et webinar, hvor ideerne til det nye netværk blev præsenteret, og hvor deltagernes interesse for emnet blev afdækket. Jens Jørgen Ploumann, der er driftschef for Vesthimmerlands Forsyning, er en af initiativtagerne til netværket, og han er glad for den store interesse, branchen har for emnet.
TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD / FOTO: VESTHIMMERLANDS FORSYNING
Advertisement
Der var 46 deltagere til webinaret den 27. oktober, der havde hæmning på programmet. Målet for initiativtagerne var at oprette en erfagruppe, der fremover kan dele erfaringer og viden om hæmningshændelser på renseanlæg. Med tiden håber gruppen også, at den kan oprette en task force, der kan rykke ud til hæmningsramte renseanlæg. Tiden er nemlig vigtig, når ulykken rammer.
Den store interesse for emnet viste sig også på årets STF Døgnkursus, hvor Jens Jørgen Ploumann og Peter Balslev fra Krüger holdt oplæg om emnet. Undervejs bad de deltagerne svare på en række spørgsmål, og det stod hurtigt klart, at langt de fleste forsyninger havde erfaringer med hæmning, men langt de færreste havde et beredskab. Den viden har givet initiativtagerne blod på tanden, for det viser, at der er både basis og brug for det videre arbejde.
Er du interesseret i at vide mere om netværket, så kontakt driftschef for Vesthimmerland Forsyning, Jens Jørgen Ploumann på jjp@vhforsyning.dk.
Tidslinje over AOB’er fra Løgstør Renseanlæg sammensat af MiDAS prøver fra 2019 og aktuelle prøver fra 2020/2021. Figuren er taget fra en powerpoint vist på døgnkursus.
HÆMNINGS netværket
Kender du STFs netværk?
Her kan du blive klogere på, hvilke erfagrupper du kan være med i:
Slamflokken er for laboranter og andre beskæftiget med for eksempel analysearbejde. Industrigruppen er for personer beskæftiget på industrirenseanlæg. ”rÅdnetanken” er for personer med interesse for drift og optimering af rådnetanke. Arbejdsmiljøgruppen er for personer med interesse for sikkerhed og arbejdsmiljø. Praktikanttværket er for personer med interesse i og kontakt til praktikanter. Hæmningsnetværket er for personer med interesse for hæmning. Ungenetværket er for unge eller nye medarbejdere i branchen.