Dovenenergi del 1 by SPITZEN Publish

DOVEN ENERGI

www.dovenenergi.dk Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Korrektur: KommaKontoret Forlagsredaktion: Rikke Finland Fotografi: Claus Lillevang og Sune Tølløse Grafisk tilrættelæggelse: SPITZEN Publish ISBN 978-87-93201-09-5 1 udgave, 2015 Trykt i Danmark Udgivet hos SPITZEN Publish www.spitzen.dk

Hvordan klog dovenskab giver dig arbejdsglĂŚde, stjernestunder... og plads til at nyde livet

DOVEN ENERGI

Thomas GrĂ¸nnemark

INDHOLD

FORORD 9

INTRO 11

DEL 1

”VERDENS LYKKELIGSTE LAND… PÅ DOPING” 15

Samfundet gør os syge Vi er måske ikke så lykkelige, som vi selv går og tror!

Den langsomme vej

Slip foden fra speederen, og se alt det, der foregår omkring dig 18

Det store kapløb Hvordan konkurrencen i samfundet har sat mennesker under ekstremt pres

Undgå at fortryde dit liv Du bestemmer selv, hvad dit liv skal indeholde

21 26

Nedtur bliver til optur Det går galt for os alle sammen, men det kan sagtens ende godt alligevel

Flow Hvordan vores energi flyder rundt i kroppen

28 31

DEL 2 ”DE 7 DOVNE PRINCIPPER”

Din Energi-tank

De tre energi-faser, hvor du kan tanke ”doven energi” 42

Det 1. dovne princip – ”Slap af, når du kan” Hvordan afslapning giver dig mere energi på arbejdet og fritiden

Det 2. dovne princip – ”Træk andre ned i sofaen” Hvordan ”sofa-tid” med familie, venner eller kolleger giver dig overskud i hverdagen 62

Det 3. dovne princip – ”Spring over, hvor gærdet er lavest” Hvordan bitte små ændringer giver dig store resultater

Det 4. dovne princip – ”Hjælp, når du orker det” Hvordan du får energi af at hjælpe andre uden at brænde ud

Det 5. dovne princip – ”Lad andre gøre arbejdet” Hvordan du tiltrækker hjælp fra andre, når du har en udfordring

Det 6. dovne princip – ”Snyd dig udenom” Hvordan du vender underskud til overkskud

Det 7. dovne princip – ”Hold flere fester”

77 89 102 120

Hvordan du ved at feste lidt mere kan få flere stjernestunder i dit liv

136

DEL 3 DIN FØRSTEHJÆLPSKASSE TIL ”DOVEN ENERGI”

147

De sure underbukser!

Det er helt normalt, at du er ”mærkelig” 148

Playboy TV med ekstra guf Sortér i din ”slap af-tid” 151 Europamestre – glem det

En gang imellem skal du træde på speederen 154

Rædslen i rutsjebanen

Du må godt tage imod den hjælpende hånd 157

En kasse øl til 1.000 euro! Fejr dem, der bliver glemt 160 Dansktop på det italienske hospital Hvis der ikke er nogen kur... GRIN! 163 Køreprøven i Altenbergs labyrint Du skal ikke være flov over at få hjælp 166 Så blev der kastet med ting

Du må lære at leve med din sorg over manglende resultater 168

Verdens mærkeligste job

Hvor mangler du at tage et lille bitte skridt? 171

Kampen mod sukkersygen

Find meningen, og få overskud til at hjælpe 174

Flystyrtet gav rystelser i hele kroppen

Du kan ikke undgå forhindringerne – så hold godt fast! 176

Den f…… englænder

Du kommer mentalt ud af balance – og det er helt naturligt! 180

”Nu brækker du nakken” Engang imellem træffer du en beslutning og må leve med konsekvenserne! 183

Armene i vejret

Husk – kig dig tilbage, når du er i mål. 185

Endnu en tur på hospitalet

Du kan hjælpe nogle helt andre, end du tror! 188

DEL 4

DIT FØRSTE SKRIDT TIL MERE ”DOVEN ENERGI”

191

Hvad har du lært indtil nu?

De vigtige pointer og værktøjer i bogen 192

Det første du skal gøre

Dit første skridt til mere ”doven energi” 195

TAK

197

LITTERATURLISTE

199

FORORD

I virkeligheden er jeg ret doven lige nu. Det er jeg faktisk det meste af tiden. Alligevel bliver jeg på mystisk vis forbundet med at have et højt drive. Intet kunne være længere væk fra sandheden. Jeg bliver også forbundet med at være livsnyder. Og se, dét er til gengæld sandheden i en nøddeskal! I min opvækst blev det kaldt magelighed. Eller slet og ret: dovenskab. Men én ting var sikkert! Energi havde intet med doven at gøre. Energi var noget med fart og spilåbne øjne! Raske piger og friske svende. Men hvem kan følge med i det tempo? Altså altid? Og hvad sker der med os, når vi prøver? Tjah - det har vi vist set rigeligt med eksempler på i de forgangne år… Thomas’ bog får mig faktisk til at tænke over begreberne ”doven” og ”energi”. For kan energi overhovedet være doven? Er det ikke to kontraster, som er uforenelige? Hvis man går ud fra devisen ’All is Energy’, så kan det jo. For så er alt energi. Alt. Men for at være helt ærlig, så lød ’doven energi’ altså lidt kontrastfyldt i mine ører, første gang jeg hørte det. Det blev ikke mindre kontrastfyldt af, at begrebet blev præsenteret af Hr. Grønnemark, som for mig står for max målrettet energi! Men det bliver begrebet – og bogen – jo kun mere interessant af! Thomas’ teori om brugen af ”doven energi” bringer håb til os alle. Alle os, der elsker træstammer og studenterbrød. Alle os, der ’gerne vil bestille noget’, men som insisterer på, at det skal være hyggeligt eller sjovt, imens vi gør det. Os, der går efter nydelsen frem for pisken. Han har virkelig fat i noget her. For hvis vi sætter nydelsen før pligten, så glider pligten lidt nemmere. Og hvis vi samtidig – ligesom Thomas – erstatter pligten med en god portion passion for det, vi laver, så nærmer vi os måske opskriften på at nå vores drømme uden at dø helt eller halvt på vejen derhen? Og se, dét kunne forklare, hvorfor jeg bliver beskyldt for at have ’højt drive’, når jeg i virkeligheden er det mest magelige, man kan opdrive på denne jord. For det, som jeg leverer – det som jeg præsterer – det føles ikke anstrengt eller

forceret. Det føles som et flow, der flyder igennem mig. En energiladning, der skal ud på den anden side. Af den grund har det føltes forkert, når man forbandt mig med høj energi. Det må da i virkeligheden være ”doven energi” in action, hvis jeg har forstået det korrekt? Lad op i pauserne. Tillad dig selv at nyde det, som du rent faktisk synes er fedt. Lad være med at lade som om. Lad være med at nøjes. Lad dig lede af passionen og glæden. Og snup en ekstra kop kaffe med til sidemanden. Vis overskud – når du har det! God læselyst – og tak, Thomas, fordi du endelig legaliserer ”doven energi” for alle os, som har praktiseret den i årevis uden at kende dens sande værdi.

Dorte Lytje Business mentor, blogger og børnebogsforfatter

INTRO

Doven ”DOVEN, DOVEN, DOVEN” Folkemasserne råber ordet taktfast. Højere og højere. Bøgerne bliver kastet på bålet. Jublen bryder løs. Sveden løber ned ad min pande. Jeg har det sidste eksemplar af ”Doven Energi” under armen. De har ikke set mig. Liggende dernede under bænken. Tror jeg ikke… Jeg skal bare løbe de 80 meter over mod toget. Men først, når det sætter i gang, ellers slipper jeg ikke væk. Så er det nu. Nej… de kigger herover. Vent. Min puls hamrer løs. Så. Nu er det nu. Jeg løber med stormskridt over mod godstoget, der kan bringe mig i sikkerhed. De har ikke opdaget mig. Nu skal jeg bare klare springet op på vognen. Pludselig bryder et skud bålets knitren. Blodet flyder. Jeg er ramt lige i ballen. Ironisk nok lige det sted på kroppen, som den råbende folkemængde har beskyldt mig for at sidde for meget på. Jeg ligger der. Kigger på bogen. Var den det hele værd? Jeg mister lige så stille bevidstheden… OG VÅGNER OP MED ET SÆT… Det var bare en drøm. Heldigvis bliver der ikke brændt så mange bøger mere, men hvis man gjorde, så stod en bog med ordet ”doven” i titlen sikkert i første række. For ”doven” er et skældsord her i vores moderne verden, men måske er det dovenskaben i os alle, der skal redde os fra et totalt kollaps? Arbejdsglæde, stjernestunder og livsnydelse hænger traditionelt ikke sammen med udholdenhed. Nogle mennesker ser udholdenhed som noget, der skal presses eller tvinges igennem. Men udholdenhed får vi også, hvis vi bare har det godt over længere tid. Det er grundlæggende det, bogen handler om: ”At have et godt liv!” Der hersker en indirekte holdning i samfundet om, at man enten er ligeglad

eller ambitiøs. At livsnydelse kun er for de meget rige eller meget dovne. Konsekvensen er, at resten arbejder sig selv ihjel for at blive så rige, at de kan få råd til at nyde livet! Livsnydelse er ikke kun for de rige eller de ugidelige – det er noget, der er os alle forundt. Derfor har jeg skrevet bogen ”Doven Energi”. Jeg vil sammen med dig, og alle de andre ”dovne energister”, starte en bølge af arbejdsglæde, stjernestunder og livsnydelse, før stress-fælden æder samfundet op. Er du klar?

Undskyld UNDSKYLD, hvis mine titler på forsiden lyder voldsomme: verdensrekordholder i indkast, europamester i stafetløb, professionel bobslædekører. Det kan umiddelbart lyde som om, at jo større mål man kan opnå, jo mere værdigt et menneske er man. Jo, det er da skægt at være verdens bedste til noget – det vil jeg ikke lægge skjul på, men er det det vigtigste? Nej. For mig er det vigtigste, at vi gør det, som vi har lyst til her i livet. For mig kan der sagtens være mere mening i, at du nyder livet end i en verdensmestertitel, der rører dig en papand. Så hvis du har lyst til, at… … blive ejer af et udendørs spabad, få ordnet negle, løbe et halvmaraton op ad et vildt stejlt bjerg, blive bestyrer af din helt egen pølsevogn, sparke røv på arbejdspladsen, bruge 12 weekender om året på at tage på slotsferie, ligge på sofaen og slappe af, spise meget mere økologisk mad, få sat en bryllupsfrisure, prøve at flyve i luftballon, flytte til Paris, tage tiden til at læse din bog færdig, hygge dig max med familien hver aften, se Grønlands magiske isbjerge, endelig tage af sted med din bedste veninde, tømme en kagebuffet eller noget helt syttende… Så synes jeg bare, at det vil være helt vildt fedt. Det er simpelthen mit enkle mål med denne bog – at du ved hjælp af ”Doven Energi” får energien til at leve det liv, DU gerne vil – på arbejdspladsen og i fritiden. UNDSKYLD… Ja, nu undskylder jeg igen. Når du hører ordene verdensmester, europamester…, så blinker lamperne ”elite”, ”kompromisløs”, ”no pain no gain”… Sorry! Det her er ikke endnu en ”High Performance” bog… ”Doven Energi” er vist nærmere ”Slow Performance”.

Jeg kan desværre ikke leve op til idealerne fra de seneste 20-30 års endeløse rækker af ”High Performance” bøger – og hvor mange kan egentlig det? Ultrasund kost har ikke præget min dagligdag, til gengæld er jeg nok den idrætsmand, der har spist flest studenterbrød. Og træstammer. Jeg har ikke fulgt min træningsplan millimeter præcist, men jeg har godt nok haft det vildt sjovt, når jeg har trænet. Jeg har ikke haft en vinder/taber tilgang til livet, men prøvet at blive bedre sammen med alle de forskellige mennesker, der har været omkring mig. Det er ikke særlig ”High Performance”-agtigt, men jeg har da nået det meste af det, som jeg har drømt om (inkl. at spise en masse kager), og det er ikke et tilfælde! Så hvis du gerne vil finde en vej til dine mål og drømme, der ikke handler om at have speederen i bund hele tiden, men i stedet giver dig plads til at nyde livet, så læs endelig videre.

Det her handler bogen om Du får lige et hurtigt indblik i, hvad resten af bogen egentlig handler om: Del 1 - Verdens lykkeligste land… på doping Hvordan samfundet har gjort os til individer, der har speederen i bund konstant, og hvilken vej vi kan tage, hvis vi vil have et liv, vi nyder og ikke fortryder. Del 2 - ”De 7 dovne principper” Hvordan du med ”De 7 dovne principper” slipper væk fra stress-fælden, og fylder energitanken med arbejdsglæde, stjernestunder og livsnydelse. ”De 7 dovne principper” 1.

Slap af - når du kan

2. Træk andre ned i sofaen 3. Spring over, hvor gærdet er lavest 4. Hjælp - når du orker det 5. Lad andre gøre arbejdet 6. Snyd dig udenom 7. Hold flere fester.

Del 3 - Din førstehjælpskasse til ”doven energi” Hvordan du overkommer de største udfordringer, du møder, når du bruger ”De 7 dovne principper”. Del 4 - Dit første skridt til mere ”doven energi” Hvordan du med enkle skridt begynder at nyde fordelene ved ”doven energi”.

DEL 1

”Verdens lykkeligste land… på doping” Første del handler om, hvorfor vi danskere måske ikke er så lykkelige, som vi selv går og tror. Vi føler os mere og mere pressede i både arbejdsliv og fritid. For at kompensere for det boblende underskud, fylder vi os med en masse ”doping” Men det er ikke det enkelte menneske, der er skyld i alle problemerne. Det er tidsånden! Heldigvis er der også en anden vej – ”Den kloge dovenskab”…

SAMFUNDET GØR OS SYGE – Vi er måske ikke så lykkelige, som vi selv går og tror!

Det, med mål og drømme, er ikke noget nyt. Engang, for 4.537 år siden, stod der en hulemand og spejdede op mod horisonten. Han havde lige spottet et ordentligt hul i bjerget, sådan ca. 500 meter oppe. Lige præcis dér besluttede han sig for at kravle op og lave en fantastisk tegning i den askegrå granit. Om han nåede derop, om han drattede ned derfra, eller om hans fætter nåede at tegne den først, ved vi ikke. En ting er dog helt sikker: Mennesker har altid drømt om et eller andet derude, der føltes rigtig godt. De seneste 20-30 år har selvhjælpsindustrien sat endnu mere fart på folks drømme. Der har ikke været nogen grænser for, hvor meget mennesker har kunnet opnå. Ingen grænser for, hvor meget folk har kunnet arbejde. Ingen grænser for, hvor meget folk har kunnet udholde. Og jo, der er da mennesker, der har kunnet nå deres mål på den måde – og det vil der stadig være. Udfordringen er bare, at der har været en tendens til, at man ikke har kigget på ”slagmarken”, efter at folk har kæmpet for deres mål. I mange tilfælde har der – uanset ens grad af succes – ligget en masse ”døde” og ”sårede” mennesker tilbage. Mange flere, end man umiddelbart kunnet forestille sig. Danmark – verdens lykkeligste land – fyldt med stressede mennesker. Det lyder måske paradoksalt, men der er noget om det. Tallene i undersøgelserne her varierer fra måling til måling, der igen ændrer sig konstant. Men vi kan stadig udlede en hel del: •

Ifølge Stressforeningen, så er 35.000 mennesker i Danmark sygemeldt med stress hver dag.

•

Oven i det, så lider 250.000-300.000 danskere af alvorlig stress. Ja, du læste rigtigt!

•

Danskerne er ifølge OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) det folk i verden, der spiser næstflest lykkepiller pr. 1.000 indbyggere. Kun overgået af Island.

Del 1

Det bør tænde verdens største advarselslamper, der blinker med den vildeste neonrøde farve suppleret af en skingrende hyletone… … og det fortsætter… I en undersøgelse kaldet ”World Happiness Report”, lavet af ”Columbia Universitys Earth Institute”, blev folk spurgt: ”Hvor lykkelig var du i går”? Danmark fik en placering som nummer 102 ud af 156 lande! Hvis du mener, at Danmark plejer at klare sig bedre, så har du delvist ret. Danmark og de andre nordiske lande plejer at være i toppen af lykkelisten, men det er i den generelle livstilfredshed. Vi er måske ikke så super lykkelige, som vi selv går og tror! Vi må gøre et eller andet… nu.

Det bliver ikke bedre Der er ikke noget, der tyder på, at tilstanden i vores samfund, om at vi skal præstere hele tiden, forbedrer sig af sig selv. Der bliver udgivet kilometervis af selvhjælps bøger, der indirekte fortæller os, at vi - selv på vej mod afgrunden skal træde endnu mere på speederen. Samfundsudviklingen gør det heller ikke lettere. Der bliver hele tiden udviklet teknologi, der på den ene side gør vores liv lettere, men på den anden side også gør os mere pressede i dagligdagen. Vi har så mange muligheder for at få et godt liv, hvor vi kan nå meget af det vi drømmer om og samtidig nyde livet. Udfordringen er bare, at hvis der er for meget støj og fart i vores liv, så ender vi måske med at stå med uforløste drømme. Både i forhold til vores mål, men i høj grad også i livet generelt. Spørgsmålet er bare – hvor skal energien komme fra? Måske skal vi flytte fokus fra hele tiden at blive pumpet op med energi til i stedet at løfte foden lidt fra speederen?

Verdens lykkeligste land… på doping

DEN LANGSOMME VEJ

– Slip foden fra speederen, og se alt det, der foregår omkring dig.

Det kan være svært at orientere sig, hvis vi kører 220 km/t. Ender vi det rigtige sted, eller tager vi en forkert afkørsel? Hvad, hvis vi sætter tempoet ned? Er det så lettere at orientere sig? ”Ja, selvfølgelig – men så kommer jeg jo ikke så hurtigt derhen” – vil nogen måske sige! Spørgsmålet, du skal stille dig selv, er så: ”Hvilken rejse, vil du foretage dig – den behagelige eller den med buler?” ”Doven Energi” handler om at leve det behagelige liv på arbejdspladsen og i fritiden. Ja, det går langsomt, men du kommer til at nyde det… Jeg har taget den langsomme vej siden 1995 – den har været fantastisk. Forskerne, ja de rigtigt kloge mennesker, er egentligt meget enige i de ting, jeg har gjort, så noget må der være om, at den der langsomme vej fungerer. Nu er der nok nogen, der tænker – ”endnu en budbringer i selvhjælpsindustrien!” Ellers tak… denne bog må aldrig blive en religion. Ikke fordi jeg har noget imod religioner, men fordi den her bog ALDRIG må blive en facitliste for, hvordan vi lever livet. Når du læser denne bog, så er det helt cool med mig, hvis du bruger hele bogen og alle værktøjerne til at få noget mere ”doven energi”. Men det er da også dejligt, hvis der bare er et enkelt værktøj der kan gøre en forskel i dit liv… og hvis du bare synes, at bogen er underholdende, så hører du ikke nogle klager fra mig. Livet er lige præcist, hvad du gør det til. Lige som det var for mig midt i 90´erne…

LØØØØØB Vi var på vej ud af Haderslev Kaserne en smuk december morgen. ”GRØNNEMARK – de får vist aldrig stress”. Jeg lå i anden løbegruppe. Blandt de langsomme. Vi var på vej ud på vores ugentlige 15 km tur. Sergenten var ikke tilfreds: ”Grønnemark – nu løber De op til de hurtige… NU!” ”Javel, Hr. sergent”. Hurtigt kom jeg på mellemhånd mellem de to løbegrupper og bevægede mig

Del 1

langsomt op mod ”de hurtige”. Men hvorfor? Det gav ikke nogen mening. Jeg tog en rask beslutning. Lige efter et sving var jeg ude af syne for begge grupper, og med et rask badutspring hoppede jeg ind i buskene. 10 sekunder efter kom ”de langsomme” luntende forbi. De næste 45 minutter sad jeg der. Lyttede lidt til fuglenes sang. Kiggede op i den klare blå himmel. Så en lille myre kravle forbi. Livet var smukt. Pludselig blev stilheden brudt. En lille flok af de super hurtige var på vej tilbage forbi mig. ”Elite-sergenten” råbte med fråde om munden: ”Kom nu gutter – fuld gas de sidste 800 meter”. Lige da gruppen havde passeret busken, hvor jeg sad og lunede mig, sprang jeg ud på vejen. Med lynhurtige sprintskridt passerede jeg, som skudt ud af en raket, den trætte førerflok. Da jeg fløj forbi dem, fik jeg øjenkontakt med sergenten. Aldrig havde jeg set en mand mere overrasket og begejstret. Med øjne så store som tekopper skreg han af sine lungers fulde kraft: ”DET ER GODT, GRØNNEMARK – BLIV VED – DET ER RIGTIG VILJE!” Jeg var dagens helt – en ung mand, som hæren kunne være særdeles stolt af. Stemningen ændrede sig så en smule, da der begyndte at florere et ondsindet rygte om, at jeg ikke havde løbet hele vejen.

Du sidder i førersædet – husk frigearet… og de andre passagerer! Det er fedt, når du når det, du drømmer om, men du skal også huske at nyde livet. Engang imellem går det godt; andre gange forløber tingene ikke helt som beregnet. Der er kun én til at skrive manuskriptet i dit liv – og det er DIG. Det er dig, der sidder på førersædet af din bil. Bare husk… Der er ikke kun en speeder og et rat. Der er også et frigear! Du har ansvaret for dit gode liv. Men husk, at du kører i en bil! Hvis du standser bilen og drejer nakken lidt til højre, så opdager du passagersædet… og bagsædet. Der sidder nogle mennesker, der er afhængige af dig. De skal også leve et godt liv. Sammen med dig. Det er her ansvarligheden kommer ind. For godt nok lever vi vores eget liv, men vi er forbundet med en masse andre personer, der også bliver påvirket af, om vi sætter bilen i 5. gear eller i frigear. ”Doven energi” giver ikke kun dig et godt liv, men giver også dine medmennesker arbejdsglæde, stjernestunder og livsnydelse.

Verdens lykkeligste land… på doping

Men igen: Hvad er et godt liv for dig? Det er i virkeligheden kun dig selv, der bestemmer det. Ikke samfundet. Ikke de sociale medier. Ikke din nabo. Dig, og kun dig. Det enkelte spørgsmål, der har fået mig til at tænke allermest over ”det gode liv”, lyder sådan her: ”Hvordan kan vi finde mål, som gør det muligt for os at opnå det gode liv, samtidig med at vi også er ansvarlige over for andre?” Citatet kommer fra en mand, som jeg gerne vil fortælle lidt mere om senere i bogen. De seneste mange år har jeg reflekteret over det spørgsmål, og mit svar på spørgsmålet har resulteret i bogen her. Svarene på spørgsmålet er det, der har bragt mig til at nå de ting i livet, som jeg har drømt og stadig drømmer om. Der er ingen garantier i livet. Overhovedet ikke. Jeg kan ikke love dig guld og grønne skove, efter at du har læst bogen, men jeg er 100% sikker på, at du kommer til at tænke lidt over din vej mod ”det gode liv”. Måske bringer ”det gode liv” dig også hen til det, du drømmer om! Du kan - hvad du har lyst til!

Haren og skildpadden Ved siden af bunkerne med ”selvhjælpsbøger” ligger bunken med dyrefabler. Nogle er supergode og lærerige, andre er det modsatte, og én ting er helt sikker – vi bliver aldrig enige om, hvilke der er de bedste. Alligevel vil jeg trække ”Haren og skildpadden” frem i lyset. Ultrakort fortalt – hvis du ikke har hørt om den, så skal haren og skildpadden løbe om kap. Haren er langt hurtigere end skildpadden, så da den har fået et stort forspring, lægger haren sig til at sove. Da den vågner opdager haren, at skildpadden næsten er i mål. Desperat prøver haren at sikre sig sejren, men for sent. Skildpadden bliver den overraskende vinder. Mange har tolket moralen, som at haren har tabt løbet på grund af hovmod, og det er da fint for mig. Min tolkning er bare, at skildpadden vandt, fordi den hele tiden bevægede sig langsomt fremad. Det kan faktisk også være, at haren i virkeligheden syntes, at

Del 1

det var dejligt med den lur under ræset, men det vil den sikkert ikke indrømme… Det her er en ”skildpadde bog”. Jeg tror på, at det bedste er at bevæge sig hele tiden – i langsom fart. Så må du jo selv overveje, om du vil være haren eller skildpadden. Jeg er ikke professor i motivation, men jeg er meget interesseret i, hvad der virker i praksis. Det er det eneste, der giver mening for mig, og måske betyder det også noget for dig. Den her bog handler om at tage bitte små skridt; om at gøre de helt enkle ting, så du kan nyde livet og måske nå det, du drømmer om. Det er hvad ”doven energi” handler om. Intet mere, intet mindre. Er du klar?

DET STORE KAPLØB

– Hvordan konkurrencen i samfundet har sat mennesker under ekstremt pres.

Vi har altid sammenlignet os med andre mennesker. Ja, det er ikke noget nyt. Hulemanden – ja, ham fra tidligere i bogen – havde en kæreste. Hun var glad, for hun havde en halskæde med en bjørnetand. Det var ikke hvilken som helst bjørnetand. Det var en gråbjørnetand – en meget sjælden én af slagsen. Lykken var gjort. Lige indtil kvinden i genbohulen fik en ny halskæde. Med en sabeltigertand. Så havde vi balladen. Hulemanden måtte på jagt igen. En mammut skulle nedlægges, for at kæresten kunne få en mammutstødtand-halskæde. Selvom det umiddelbart virkede som om, at den stødtand var lidt for voldsom til en halskæde, så passede det hulemanden ganske fint. Så kunne han nemlig imponere genbo-hulemanden. Ham den trælse, der nåede først op og lavede maleriet i bjerghulen. Om han fangede en mammut og fik lavet den halskæde til kæresten, eller om han fik et slag af datidens kagerulle, vides ikke, men en ting er helt sikker. Mennesker har altid konkurreret på den ene eller den anden måde. Lysten og behovet for at konkurrere har måske varieret fra person til person, men konkurrence har altid været en større eller mindre del af samfundet – på kryds og tværs af tid og kultur. Men der er sket noget i samfundet det seneste stykke tid, der har påvirket behovet for at konkurrere markant! Det er som om, vi altid skal ”performe”. Vi bliver kun belønnet for resultater – både i arbejdslivet og i fritiden.

Verdens lykkeligste land… på doping

Vinderen og livsnyderen Som mennesker er vi utroligt forskellige og så alligevel temmelig ens. Vi er grundlæggende påvirket af de samme faktorer. De påvirker os bare på forskellige måder. Den måde, jeg bedst kan forklare dig det på, er at vise en model. Hvor jeg har den fra, kan jeg ikke huske, og min hukommelse bliver ikke bedre af, at jeg selv har pimpet den lidt op. Så hvis det er dig, der har lavet den oprindelige model, så giv mig lige et vink… Inden du sagsøger mig. Nå… modellen består af to akser. Den første vandrette akse består af fakta og følelser. Fakta handler om de konkrete hardcore tal, der viser, hvordan tingene står til. Følelser handler om, hvordan vi personligt tolker og føler tingenes tilstand.

FAKTA

FØLELSER

Den anden lodrette akse består af indadvendt og udadvendt. Indadvendte er vi, når vi reflekterer over sammenhængen i det, vi oplever. Udadvendte er vi, når vi handler og udfører tingene. UDADVENDT

FAKTA

FØLELSER

INDADVENDT

Del 1

Akserne skaber i alt fire områder, der fortæller os om de forskellige tilgange, vi kan have til livets udfordringer. I øverste venstre felt har vi ”vinderen”, hvor fakta og det udadvendte smelter sammen til et resultatorienteret fokus. I øverste højre felt har vi ”igangsætteren”, hvor følelser og det udadvendte skaber handlekraft i vores liv. I nederste venstre felt har vi ”analytikeren”, hvor fakta og indadvendthed skaber en reflekterende tilgang til udfordringen. I nederste højre felt har vi ”livsnyderen”, hvor følelserne og indadvendtheden giver livet kulør.

UDADVENDT

Vinderen

Igangsætteren FØLELSER

FAKTA

Analytikeren

Livsnyderen

INDADVENDT

Vi har alle fire typer inde i kroppen – i forskellig grad og afhængig af, hvilken situation vi befinder os i. Det ville da være dejligt, hvis det var så enkelt, at vi blot kunne leve vores liv i forhold til, hvem vi nu naturligt er. Udfordringen er bare, at udviklingen i samfundet har rykket balancen for, hvordan vi agerer i vores dagligdag. ”Vinderen” har gennem selvhjælpsindustrien ”sejret” de seneste 20-30 år. ”High Performance”, ”vinderkultur” og mange andre lignende tendenser har øget presset på folk, når de går på arbejde. Arbejdet er også, for manges vedkommende, flyttet ind i fritiden, så det er blevet almindeligt at gå på arbejde, når vi har ”fri”. ”Vinderen” er også flyttet ind i den tid, hvor vi tidligere havde fokus på nydelsen af det sociale liv.

Verdens lykkeligste land… på doping

I dagens Danmark er det for mange mennesker ikke nok at deltage i fælles sportsaktiviteter, nu er det i stedet det resultatorienterede, der er vigtigst. Hvor hurtig kan du gøre det? Hvor meget kan du træne? Hvor meget kan du arbejde og udholde? Hvem kan argumentere imod vinderen - for er det ikke vigtigt, at komme først over målstregen?

Vinderkulturens indtog i dagligdagen ”Vinderen” er da super vigtig. Vi har alle brug for, fra tid til anden, at finde vinderen inde i os selv, når vi skal kæmpe os frem til noget af det, vi drømmer om. Der er en masse principper fra sportens verden, der er gode at bruge, når man skal nå sit mål i fritiden eller på arbejdet. Det, at øve sig rigtig meget, er én af vejene til at blive dygtigere til det, man gør. At kunne holde ud, når bølgerne går højt, er også et af sportens idealer, som i nogle tilfælde kan bruges positivt af mange mennesker. Udfordringen er bare, at mange menneskers liv er blevet til én lang sportskamp. Livets 24 timer er blevet gjort til genstand for at yde det optimale. Pauserne på arbejdspladserne er sat under pres. Fritiden, der egentligt skulle nydes med familie eller venner, er blevet presset af nye ”muligheder” for hjemmearbejde. For vi kan jo sagtens lige arbejde en lille time mere! Hvis vi så endelig er sluppet fra struktureret arbejde i fritiden, så bimler der en alarm fra telefonen. En ny mail er tikket ind. Den kan vi jo sagtens lige tjekke. Det er jo bare en lille mail. Der dog nogle gange vokser sig temmelig stor, når den først bliver åbnet. Når det så er overstået, vælter det ind med opdateringer på de sociale medier. Den samlede informations strøm og det øgede pres på folks tid har ikke kun nogle store konsekvenser for de enkelte mennesker, men i høj grad også for samfundet. Stressforeningen fortæller, at stress koster samfundet omkring 14 milliarder kroner om året. De 1.500.000 ekstra fraværsdage, 500.000 ekstra besøg hos lægen, og de 30.000 ekstra indlæggelser, som stress koster, er alle en del af det regnskab.

Del 1

Det er dog ikke kun i Danmark, vi ser den tendens. Ifølge WHO (verdens sundheds organisation) bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020. Det øgede pres i samfundet er ikke specielt sundt for os mennesker. Betyder det så, at vi skal smide al den gode viden fra sporten væk, fordi den er blevet overeksponeret så meget gennem ”High Performance-bølgen”?

Sportens glemte dyder Nej, der er stadig mange positive ting fra sportens verden, vi kan bruge, når vi vil nå vores mål og drømme. Men måske skal vi også finde nogle af de glemte ting frem, som ligger i sportens verden. To af de allermest oversete ting er: •

Restitution – elitesportsfolk har altid været ekstremt dygtige til at give kroppen tilpas hvile, for ellers har kroppen ikke kunne præstere det optimale. Der har ikke været særlig meget fokus på restitution i ”High Performance-bølgen”, og mange har set det som ”spild af tid” på vej mod målet. Måske er restitutionen noget af det allervigtigste i forhold til at nå sine mål og drømme, men meget mere om det senere.

•

Tålmodighed – der er ikke mange, der snakker om tålmodighed, når det handler om ”High Performance”. Spørg en idrætskvinde, der har kæmpet i 20 år for at nå sine mål – kræver det tålmodighed? Spørg en person, der har været skadet i 18 måneder – er han eller hun tålmodig? Tålmodighed er en lige så vigtig evne som det at besidde et stort drive.

Balance er måske det afgørende ord. Balancen mellem at gå efter sine drømme og samtidig at nyde livet. Der er ikke noget galt i at være ambitiøs. At nå et mål kræver ambitioner af større eller mindre grad, og sådan vil det altid være. Udfordringen er bare, at ambitionerne nogle gange har vidtrækkende konsekvenser for folk. Når du har talt med nogle af de ambitiøse mennesker, så har du måske hørt et af følgende udsagn:

Verdens lykkeligste land… på doping

•

”Jeg kan sove, når jeg bliver gammel”

•

”Når jeg går på pension, så skal jeg til at nyde livet”

•

”Jeg har ikke tid til at slappe af”.

Måske skal du allerede slappe af nu! Måske er det for sent at nyde livet, når du bliver gammel? Måske skal du starte lige NU!

UNDGÅ AT FORTRYDE DIT LIV – Du bestemmer selv, hvad dit liv skal indeholde.

I 2012 skrev den australske sygeplejerske Bronnie Ware en bog om, hvad vi fortryder sidst i livet. Bronnie havde i mange år arbejdet på et hospice og tilbragte en del tid med dødssyge patienter i deres livs sidste dage. I bogen fortæller hun om de fem fortrydelser, som folk generelt har, når de ligger for døden. Her får du de tre af dem (du må selv læse hendes bog for at få de to sidste  ): •

Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt

•

Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være lykkeligere

•

Jeg ville ønske, at jeg havde bevaret kontakten til mine venner.

Det er da vildt skræmmende. Tænk sig, at ligge der og fortryde sit liv. Det er ret interessant, hvad hende der Bronnie har fundet ud af. Måske er det ikke meningen, at vi skal halse hovedløse rundt efter vores mål hele livet. Måske er der ting i livet, der er mindst lige så vigtige som at nå vores mål? Måske skal vi vende tingene på hovedet – og få os en helt anden tilgang til vores mål og livet? Hvordan vender vi tingene på hovedet? Måske skal vi lade være med at halse hovedløst efter kortsigtede mål, men i stedet fokusere på, hvad vi gerne vil have ud af livet på langt sigt, samtidig med at vi går efter det, vi drømmer om. … og ja. Engang imellem går tingene lidt langsommere, men det betyder ikke, at vi får mindre. Tværtimod. Faktisk kan vi nogle gange opnå mere, hvis vi

Del 1

tager den ”langsomme” vej. Opnå mere af det, der betyder noget for os i livet. For, som de døende på det australske hospice kærligt minder os om, så er det ikke kun vores kortsigtede mål, der virkelig betyder noget for os.

Ingen tabere – ingen vindere – kun dig! Hvad betyder egentlig noget i her livet – hvem skal definere vores succes? I nogle dele af ”High Performance-kulturen” har det de seneste mange år været vigtigt at tale om tabere og vindere. Målet har været at skabe vindere, der lavede de helt rigtige vinderhandlinger. For en vinder når altid sine mål. Man kan sågar vinde over sig selv. Det vil for øvrigt se ret sjovt ud i praksis på sportsbanen… Og kan man overhovedet vinde over sig selv, eller er det for let at vinde over sig selv… spørgsmålene hober sig hastigt op! Hvor vi har vindere, har vi også tabere. Det er ikke altid, at det bliver nævnt direkte, men det er konsekvensen ved en vinder-taber tankegang. Er du ikke en vinder, så er du en taber. Sådan er det! Vinder-taber retorikken bliver ofte vist med illustrationer, der virkelig viser alvoren i situationen. Hvis du f.eks. ryger under stregen, så er du en ”taber”, og det er næsten det samme som at være i (det moderne) helvede. Så er det godt nok vigtigt at blive en vinder igen… HURTIGT. Men halløj – der er ingen mennesker, der er vindere eller tabere. Der er sportsfolk, der har vundet mange kampe – og tillykke, det er vildt flot, ment fra hjertet. Der er sportsfolk, der tabt mange sportskampe, men er de tabere? Ja, på banen… Men som mennesker… Nej… Tag den professionelle bokser, der har tabt næsten alle sine kampe – er han en taber? NEJ, vedkommende har da måske forsørget sin familie i processen, så han er da en vinder… Hey, kan I se, hvor det er på vej hen? Hvad nu, hvis bokseren har brugt alle sine hårdt tjente penge på gambling, er han så en taber? NEJ. Vi må stoppe med at kategorisere mennesker – med det samme! … og jo, det er da belejligt at stoppe mennesker i kasser, for så kan vi bedre organisere den verden, vi lever i. Men måske stresser vi mennesker ved at stoppe folk i en ”sports-kasse”, hvor man uundgåeligt bliver en vinder eller en taber.

Verdens lykkeligste land… på doping

Måske skal vi SELV stoppe med at putte os SELV og ANDRE i en ”sports-kasse”. Måske skal vi til at finde en anden tankegang, der får os til at leve et sundere liv. En ny tankegang, der får os til at gøre ting i livet, som vi ikke fortryder på dødslejet. En tankegang, der giver os mulighed for at nå de ting, vi drømmer om, samtidig med at vi nyder livet. Du er ikke en vinder. Du er ikke en taber. Du er DIG!

NEDTUR BLIVER TIL OPTUR – Det går galt for os alle sammen, men det kan sagtens ende godt alligevel.

Du kender det sikkert: at en nedtur skaber forandringer. Nogen gange er det ikke behagelige forandringer, andre gange skaber nedturen - med tiden - overskud til, at vi kommer til at tænke over livet. Der er nogen, der siger, at vi kan lære meget af modgang, og det er da helt sikkert rigtigt. I de tilfælde, hvor vi kommer igennem situationen i nogenlunde hel tilstand. For en del år siden var mit mål at være en vinder. At gøre det ypperste hver gang. Alle mine handlinger og præstationer blev nøje målt. Stilen var lagt. Det så fantastisk lovende ud. Men så kom katastrofen. Da støvet havde lagt sig, stod jeg som den største ”TABER” af alle!

Katastrofen Tilbage i år 2000 brugte jeg meget tid på at løbe stærkt. På det tidspunkt var jeg atletiksprinter og en af landets hurtigste på 100, 200 og 400 meter. I maj måned skulle jeg til forårets store stævne i Herning, der samtidig var udtagelsesstævne til landsholdet. Der var en masse mennesker på stadion og ikke mindst repræsentanter fra Dansk Atletik Forbund, der skulle vurdere, hvem der skulle udtages til landsholdet. Jeg skulle selv løbe 100 og 200 meter den dag. Troen på mig selv var stor. Jeg var favorit til at vinde løbene, men det var ikke nok for mig. Jeg ville vinde stort. Jeg skulle i hvert fald vinde med 2/10 sekund foran nummer to, hvilket svarer

Del 1

til ca. 2 meter. Jeg ville dog ikke overlade noget til tilfældighederne, så derfor havde jeg dagen før købt en splintrende ny heldragt. En heldragt sidder normalt i to stropper over skulderen og går så med sit elastiske stof hele vejen ned til knæet. Heldragten gav mig en god fornemmelse. Jeg var totalt spændt op i kroppen. Som et genialt træk havde jeg, for at være så let som mulig, heller ikke noget undertøj indenunder heldragten… og ja, hvis du også har prøvet at gå på arbejde uden undertøj, så ved du også, at det giver langt mere arbejdsglæde og langt bedre præstationer. Da jeg stod der ved startblokken, klar til 100 meter løbet, kiggede jeg op mod den fyldte tribune. Nu skulle jeg vise dem allesammen, hvem der var den bedste. For jeg var helt klar. Jeg kunne mærke, at den nye heldragt spændte kroppen op de helt rigtige steder, og som prikken over i’et hev jeg en overraskelse frem fra tasken: Mine orange solbriller. Det var lysterapi i brilleform. Med dem var hele stadionet som badet i et helligt lys, der banede vejen for mig. Som jeg stod der, følte jeg mig uovervindelig. Det ville blive en stor dag for mig. Efter kort tid sad jeg totalt fokuseret i startblokken. Starteren løftede sin pistol og begyndte sin startkommando. “PÅ JERES PLADSER – FÆRDIGE … ”, og så lød skuddet, som smældede ud i forårsluften. Med kraftfulde skridt sprang jeg ud af blokken og tordnede op mod målstregen. Den fik alt, hvad den kunne trække… men der var et eller andet galt. Jeg løb meget anspændt. Det kørte ikke helt, som det plejede, men jeg kæmpede videre. Jeg kastede mig ind over målstregen. Der skulle et målfoto til at afgøre, hvem der havde vundet. I sidste øjeblik havde jeg fået krænget overkroppen 1/100 sekund foran nummer to. Yes - ville nogen måske sige, men jeg var skuffet. Meget skuffet. Der var ikke meget vinder over den præstation. Det, der skulle have været en overbevisende sejr, var i stedet blevet en uskøn forestilling. Hvad var der gået galt? Jeg havde da forberedt mig, lige som jeg plejede! Åh. Der var den. Heldragten. Jeg skulle måske have prøvet den inden konkurrencen i stedet for at tage den direkte ud af indkøbsposen inden løbet. Den var mindst to numre for lille. Der måtte gøres noget - inden 200 meter løbet.

Verdens lykkeligste land… på doping

Lige inden vi skulle gå i startblokken på 200 meteren, fik jeg en genial idé: Hvad nu, hvis jeg tog stropperne ud over skuldrene og rullede en “pølse” af heldragten, så den sad fast lige over brystet. Ville det ikke virke perfekt? Jeg prøvede det med det samme. Ej mand - det var fedt. Følelsen var helt fantastisk. Mine skuldre var helt fri og afslappede, men samtidig havde jeg stadig den spændte følelse omkring hoften, der er super vigtig, når man skal løbe stærkt. Det var bare helt perfekt. Der sad jeg så igen. I startblokken klar til 200 meter løbet. Bane 6. Yderbanen. Nu skulle jeg vise dem! Starteren løftede sin pistol: “PÅ JERES PLADSER – FÆRDIGE … ”, skuddet gjaldede. Jeg var som skudt ud af en kanon. Der havde aldrig været så meget fart på mine ben. Efter at have løbet 50 meter i kurven, gjorde jeg noget, der normalt bliver betragtet som arrogant på atletikbanen, men jeg kunne ikke lade være. Jeg kiggede mig tilbage. Og jeg var LANGT foran. På vej mod sejren. Det gik derudaf med en djævelsk fart, men pludselig, ved udgangen af kurven, skete der noget uventet. Det var som om heldragten begyndte at rykke sig nedad på kroppen. Men jeg var en rigtig vinder, og rigtige vindere kæmper jo videre, så jeg fortsatte med ufortrøden kraft. Da jeg nåede ud på langsiden, var jeg i temmelig store problemer, for heldragtens øverste kant var rykket ned til skridtet, og den nederste del hang og dinglede nede ved anklerne. Jeg stod over for et temmelig presserende valg: Skulle jeg løbe over målstregen i en supertid, som den måske hurtigste nøgne mand nogensinde? Eller Skulle jeg stoppe op lige før målstregen? Publikum kunne, til deres store overraskelse, se, at den forreste mand i feltet stoppede op. Han hev sit tøj på plads og spurtede væk i den modsatte retning. Det var pinligt. Jeg skyndte mig ind i omklædningsrummet, tog mine ting og tog direkte hjem. Det var en nedtur, der virkelig kunne mærkes…

Del 1

En anden vej Oven på oplevelsen i Herning brugte jeg noget tid på at komme ovenpå igen. Jeg blev godt nok udtaget til landsholdet alligevel, men jeg var ikke stolt af mig selv. En voksen mand, der ikke havde styr på tingene - pinligt. Der var ikke meget vinder over mig. Taber var nok et mere rammende ord. En dag sad jeg nede på det lokale bibliotek, hvor jeg bladrede mig igennem en masse bøger. Bøgerne var det perfekte tilflugtssted i denne tid. Jeg har altid været interesseret i litteratur, der handler om, hvordan mennesker fungerer psykologisk, men den dag var der ikke rigtig nogen bøger, der fangede min interesse. Lige indtil en bog med titlen “Flow” lå i mine hænder. Den var skrevet af en ungarsk-amerikansk psykologiprofessor med det noget særprægede navn Mihaly Csikszentmihalyi (udtales Chick-sent-me-high-ee). Bogen så interessant ud. Jeg kiggede på bagsiden. Det var et eller andet om at balancere sin energi. Jeg begyndte at læse de første kapitler. Spændingen steg langsomt. Og lige der - midt i læsesalen - blev jeg ramt så hårdt i mellemgulvet, at alt luften sivede ud af mig. En helt bestemt sætning havde rørt mig på det punkt, hvor det gjorde allermest ondt. Jeg læste ordene en gang til: ”Hvordan kan vi finde mål, som gør det muligt for os at opnå det gode liv, samtidig med at vi også er ansvarlige overfor andre?” Jeg kunne lige pludselig mærke alle de personer med bristede drømme, som jeg havde mødt på min vej. Folk, der var gået ned med stress, andre havde mistet deres håb, og nogen havde betalt en endnu højere pris for at nå deres drøm. Det gjorde mig trist til mode. Der måtte være en anden vej!

FLOW – Hvordan vores energi flyder rundt i kroppen Jeg læste nysgerrigt videre i bogen. Langsomt gik det op for mig, at Csikszentmihalyi fortalte om noget, der berørte os allesammen. Teorien om ”flow” var fascinerende. På den ene side var den forholdsvis enkelt opbygget; på den anden side beskæftigede den sig med så mange spændende facetter af livet. Den dag

Verdens lykkeligste land… på doping

blev jeg forelsket i flow-teorien, og den blev senere min første inspirationskilde til ”Doven Energi”. Tidligere havde jeg tænkt, at arbejdsglæde, stjernestunder og livsnydelse kom i takt med mine resultater, men bogen om flow fik mig på helt andre tanker… Men hvad er flow egentligt? Mihaly Csikszentmihalyi blev født i 1934 og er grundlægger af flow-teorien, der er en modtanke i forhold til de stadigt stigende præstationskrav, vi møder i dagligdagen. De øgede krav møder vi både på arbejdet og i fritiden, hvor der konstant er stort fokus på personlig og fælles udvikling. Csikszentmihalyi har brugt ESM-data (Experience Sampling Method) til at udforme sine teorier. Data indsamlet ved, at testpersoner har målt deres humør mange gange i løbet af dagen over en længere periode. Resultaterne er samtidig blevet sammenholdt med de konkrete aktiviteter, som folk har lavet. Det er der kommet en stor mængde materiale ud af, der viser, hvordan folk trives på arbejde og i fritiden. I flow-teorien er Csikszentmihalyi kommet frem til, at menneskers forskellige stadier i løbet af en dag skal ses i forholdet mellem færdigheder og udfordringer. Vi har allesammen varierende færdigheder eller ressourcer, afhængig af hvilken situation vi står i. Udfordringerne, vi står over for, kan også hurtigt ændre sig, så følelserne bliver påvirkede. Færdigheder og udfordringer skaber rammen for flowmodellen (Undskyld, at jeg har spejlvendt modellen, Mihaly).

Høje

FÆRDIGHEDER

Lave

UDFORDRINGER Små

Del 1

Store

Flow er det samme som virkelyst og fordybelse og har dannet udgangspunktet i Csikszentmihalyis forskning. Flowet kan vi opnå, når vi laver noget, vi godt kan lide at beskæftige os med. Spændende opgaver eller projekter på arbejdet, en elsket hobby eller en tur på boldbanen er noget, der ofte får én til at glemme både tid og sted. Det er netop et af kendetegnene ved flow: at tiden bare flyver af sted. Inden man får set sig om, så er aktiviteten færdig. Nogle andre kendetegn ved flow-tilstanden er, at der er et klart mål og en vis struktur omkring aktiviteten, og at vi kan få feedback i forhold til, hvor vi står. Et klassisk eksempel er den længe ventede film i biografen, som du har set frem til det sidste halve år. Hvis filmen er lige så fantastisk, som du havde drømt om, så kan du blive suget fuldstændig ind i filmen. Et andet klassisk eksempel på flow er turen ned ad skibakken: Du kører med dine maksimale færdigheder. Farten passer til bakkens udfordringer, og du er fuldstændig fokuseret på det, du er i gang med (Lige indtil du laver det vildeste styrt… På børnebakken). Der er ingen grænser for, hvordan du kan komme i flow, bare du har en passion for det, du oplever. Men det er ikke nok kun at være passioneret. Du skal også have passende udfordringer. Teorien om flow er blevet justeret gennem årene, i takt med at man har fået mere og mere viden omkring emnet. Tidligere blev flow betragtet som en følelse, der blev skabt, når der var balance mellem færdigheder og udfordringer, lige meget hvor høje eller lave værdierne var. Nu ved man, at flow bliver skabt, når der både er store udfordringer og høje færdigheder. Det vil sige, når passionen i form af høje færdigheder møder store udfordringer. Når vi er i flow, er vi fuldt engageret i aktiviteten, og al energien er rettet hen mod den.

Verdens lykkeligste land… på doping

Lave

Høje

FÆRDIGHEDER

Små

Store

UDFORDRINGER

Læringsområdet Selv om flow kan bidrage til et mere lykkeligt liv, så kan du ikke mærke lykken, mens flowet foregår. Det, at “træde ud af sig selv”, er nemlig ikke muligt under flow. Men det er det i modellens andre områder. Når vi har høje færdigheder og lidt færre udfordringer, ligger vi i det felt, der hedder “Kontrol”. I kontrol har vi et overskud i forhold til opgaven, vi står overfor. Det kan f.eks. være en opgave på arbejdspladsen, du har udført med succes adskillige gange, eller noget havearbejde du mestrer, og som samtidig føles forholdsvis overkommeligt (Yes, jeg ved det godt – der er nogen derude, der HADER havearbejde). Det er mentalt meget sundt for mennesker at være i kontrol, fordi det giver en følelse af, at vi mestrer de udfordringer, vi står overfor. På den modsatte side af “flow” ligger feltet “Parathed”. Parathed opstår, når udfordringen er stor, og færdighederne kun er mellemstore. Det giver en følelse af, at vi bakser lidt med opgaven, men alligevel ikke mere, end at vi fortsat beholder gejsten. Parathed ser vi ofte ved nylærte færdigheder, som vi endnu ikke mestrer helt. Du kan nok genkende følelsen, når du skal lære en ny sang at kende. I løbet af sangen kommer melodien og omkvædet langsomt ind i kroppen. Det er lidt bøvlet, men pludselig bliver det lettere. Følelsen kan dog ændre sig, når du bladrer til næste side og finder ud af, at sangen indeholder 18 vers!

Del 1

“Flow” danner sammen med “Kontrol” og “Parathed” det såkaldte “læringsområde”, hvor det er rigtig godt at befinde sig, når vi skal lære at mestre de udfordringer, vi står over for i dagligdagen.

ow Fl

Høje

Kontrol

FÆRDIGHEDER

Lave

Parathed

Små

UDFORDRINGER Store

Angst og bekymring Hvis du har meget få ressourcer og færdigheder og samtidig har store udfordringer, ligger du i feltet “Angst”. Vi ryger ud og ind af de forskellige felter i flow-modellen i løbet af en dag, så det betyder ikke, at du får sygdommen stress af at være i ”Angst”, men derimod at du har en følelse af underskud. Det er ikke sundt at opholde sig i feltet over længere perioder, for så er man i risiko for at blive syg og stresset. Hvis du stadig er lav på færdigheder i situationen, men udfordringen er blevet middel, så vil du komme til at ligge i “bekymringsfeltet”. Uanset om du er bekymret eller angst, så er det ikke særlig hensigtsmæssigt at være i underskud for ofte eller i længere tid. På den anden side er det naturligt for mennesker at være i underskud fra tid til anden, så det er noget, vi alle oplever. Du kan f.eks. være i underskud, når du ikke – lige som jeg – kan finde på et eksempel på underskud. Indtil du finder ud af, at det er et eksempel i sig selv!

Verdens lykkeligste land… på doping

ow Fl

Høje

Kontrol

FÆRDIGHEDER

Parathed

gs t

Lave

Bekymring

Små

UDFORDRINGER Store

Afslapning og Kedsomhed Ved siden af “kontrol” ligger feltet “Afslapning”. Afslapning opstår, når færdighederne er høje, og udfordringerne samtidig er lave. Afslapning kender mange fra tv-programmer, der egentlig ikke er super spændende, men alligevel holder vores opmærksomhed fanget. Hvis programmet stadig ikke er særlig interessant, og vi samtidig ikke interesserer os for emnet, så ryger vi ned i feltet “Kedsomhed”. Umiddelbart kan det lyde mere attraktivt at “kede sig” i forhold til at “være stresset”, men vi kan faktisk godt kan få stress af at kede os. Hvis du kigger på statistikken over stressramte, så er langt flere arbejdsløse ramt af stress i forhold til folk i arbejde. Det er formentlig ikke kun på grund af kedsomhed, men fakta er, at de fleste arbejdsløse har en masse ressourcer, de ikke får brugt. Det kan være utrolig stressende. Det er ofte på grund af kedsomhed, vi skifter job. Så det kan godt være, din mor sagde, at det er godt for børn at kede sig, men sig så lige til hende, at du ikke skal kede sig for længe.

Del 1

Kedsomhed

Parathed

An gs t

Bekymring

Lave

Kontrol

Høje

FÆRDIGHEDER

UDFORDRINGER

Små

Store

Apati Det sidste felt er ”Apati”. Meget lave færdigheder og meget små udfordringer er lig med at være handlingslammet. Det er typisk en efterreaktion på at være ramt af stress. Det er ikke en særlig rar situation at sidde i, og hvis du kommer dertil, så kan der være brug for ekstra hjælp udefra… og i den situation er det formentlig ikke nok at læse om ”doven energi”. Hvis det er en længerevarende tilstand, så er der brug for professionel hjælp, for apati er en alvorlig tilstand!

Parathed

Kedsomhed

gs t

Lave

Små

Bekymring

Kontrol

Høje

FÆRDIGHEDER

UDFORDRINGER Store

Verdens lykkeligste land… på doping

En ny tankegang Det sjove ved flow-teorien er, at vi alle går op og ned og ind og ud af de forskellige områder. Dem, som nogen betragter som vindere, kommer også i underskud. Dem, som nogen betragter som tabere, kommer også i overskud. Hvorfor ikke smide vinder-taber tankegangen væk og i stedet fokusere på, hvordan vi kan gøre nogle af de ting, som virkelig betyder noget for os i livet uafhængig af, hvordan andre bedømmer os? Måske skal vi finde tilbage til at gøre nogle af de helt enkle ting, som vi ved virkelig betyder noget for os. Det er de enkle ting, der har hjulpet mig til at leve det liv, jeg gerne vil – og der er da også faldet nogle appelsiner ned i turbanen hen ad vejen. Det har nok været en kombination af held og dygtighed, men den største forskel har været ”doven energi”. Den har givet mig energien til at blive ved med at forfølge mit held. Det er måske noget at det vigtigste at have med i rygsækken. Den dovne energi” har jeg virkelig haft brug for, da det er nogle vilde udfordringer, jeg har mødt på min vej…!

Mine opture og nedture Beklager igen, hvis dine illusioner bliver brudt, men vejene mod mine mål har været fyldt med fejl, mærkeligheder og nedture. Du kender det måske selv: Der er ingen lige vej til målet … og sådan har det også været for mig. Her kan du måske fornemme, hvad der har været på spil: Europamester i stafetløb: En trøje lavet af lyserød tyl – fire skallede isser – nøgne damer i lange baner – Dannebrog – 2,4 kg blandet svensk slik. Professionel bobslædekører: Voldsomme styrt – hjælp fra en actionstjerne – smagen af blod – en kasse øl til 1.000 Euro – en jæger – en østtysk køreskole – et rockband. Fodbold indkasttræner: En joke – 5-årige grønlandske børn – En østrigsk katapult.

Del 1

Verdensmester i indkast: Det Olympiske Stadion i Berlin – 45 kg lakridskonfekt – en landskamp - Vesterhavet – Viborg Sygehus – sukkersyge. Det lyder måske som nogle tossede eventyr, men de har været lysene på lagkagen for mig. Det, der har givet mig nogle stjernestunder. Lige som du har nogle ting, du drømmer om. Senere i bogen kan du også læse om mine ”ups and downs” på vej mod målene. Måske kan du genkende nogle af dine egne udfordringer i mine historier og endda få glæde af dem, når du skal nå dine mål… og nyde livet. Der har været mange andre ting i mit liv, som har været mindst lige så vigtige som mine mål i livet. Mine børns fødsel (også selv om den sidste tog over 48 timer), alle de sjove ting, som jeg laver med dem, de daglige smil fra min kone, som jeg har kendt siden 1999, hyggen med vennerne… De ting i livet har i høj grad været bundene, fyldet og flødeskummet i mit liv. Uden disse ting havde der ikke været nogen lagkage at sætte lysene i! Du ved det sikkert også: Der skal mange ingredienser fra livet til at skabe en rigtig god lagkage. Derfor vil jeg nu fortælle dig om ”De 7 dovne principper”, der hjælper dig med at gøre de allermest enkle ting i livet, så du kan arbejde på at leve det liv, du drømmer om… med alt hvad det indebærer af lys, bunde, fyld og flødeskum.

Verdens lykkeligste land… på doping