Sport Executive Marts 14 by Lars Andersson

SPORT EXECUTIVE SPORT MED SLIPS

Et barn koster 200 dollar På besøg i fodboldens spisekammer, Sydamerika.

LÆS DANMARKS NYE VOLLEYBALL-MAGASIN – SE MIDTERSIDERNE// SPORTSINDUSTRIEN GÅR MOD NYE HØJDER//ISEN SMELTER I NHL// TREDJEPART – HVAD FOR NOGET//NÅR BÅDE FAR OG SØN ER DER// Nummer 3, marts 2014

Velkommen

KOLOFON Sport Executive udgives af Tekstwerk. Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din mailadresse. Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig i de hvide felter. Redaktion: Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye. Kontakt: lan@sportexecutive.dk/lan@tekstwerk.dk og kbo@sportexecutive.dk/kbo@tekstwerk.dk. Design: Søren M. Grafik: Grafikwerk. Annoncer og salg: Lars Andersson, 28201554, lan@sportexecutive.dk. Artikler, kommentarer og billedserier kan sendes til lan@sportexecutive.dk eller lan@tekstwerk.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Men vi garanterer dig et svar!

Sport Executive byder dig med dette nummer velkommen til et banebrydende nyt initiativ. Fra dette nummer vil det nye volleyballmagasin, Volleyball – magasinet, optræde som indstik i Sport Executive. Du kan finde det i midten af dette nummer. Det betyder ikke, at vi ’er gået i seng’ med et idrætsforbund. Begge parter har deres fulde redaktionelle frihed – og vi vil stadig skrive kritisk, når der er behov for det. Også over for Dansk Volleyball Forbund. Til gengæld tror vi, at begge parter kan nyde godt af samarbejdet – ved at fremme seriøs journalistik om sport og samfund, hvad enten det er volleyball eller enhver anden idrætsgren, nationalt og internationalt. Det vil gavne dansk og ikke mindst international idræt – og det vil gavne journalistikken om sport og samfund. Men Sport Executive er ikke reduceret til et volleyball-magasin. Også denne gang ser vi kritisk på en af fodboldens mange svøber, børnehandel. Det fortæller Juan Pablo Meneses om. Den chilenske journalist har brugt to år af sit liv på at infiltrere det sydamerikanske fodboldmiljø – og det er der kommet en rystende bog ud af – og en fortælling i det magasin, du kigger på lige nu. Der er dog masser af andet stof i Sport Executive. Tag et kig og bedøm selv. Kom gerne med ris og ros – og deltag i debatten på vores Facebook-side. Og ikke mindst: Tilmeld dig Sport Executives nyhedsbrev på www.sportexecutive.dk. God læselyst. Redaktionen

INDHOLD 4 Hvem ejer hvem

18 Høj oktan

30 Ny teknologi

40 Mod nye højder

8 Spisekammeret

20 Som far, så søn

34 Forår i luften

46 Brands i kamp

14 Sport og økonomi

24 Isen ryster

36 Fankultur

50 Sport og politik

LÆS DANMARKS NYE VOLLEYBALLMAGASIN

38 Uden grænser

52 Gå live

Fodboldens skjulte og sorte økonomi

På besøg i Sydamerika

Foto: All Over Press

Mellemøsten styrer – værter i OL-kø

Foto forside: All Over Press

Skattely med speederen i bund

Tøsechat om de mange forældreroller

Når helbredet sættes over styr

Sport er da også videnskab

Det skal du følge på landevejen

Hvem holder man egentlig med

Sport kan også flytte verden

Industrien kradser stadig millioner ind

Forsker: Næste slag er VM i fodbold

Blatter fortsætter OL var bare fantastisk

Så skal der danses latin

Frisk på en date. Og gerne mere end det Ta’ på netdating på aberdeen.dk og mød et lejemål, der er klar til det hele. Det starter måske i det små. Du undersøger markedet. Flirter lidt. Og pludselig opstår forelskelsen - i beliggenhed, m2 og pris. Ja, måske er det ligefrem kærlighed ved første klik. Og så kan du roligt gi’ dig hen. For med dit nye erhvervslejemål i en af vores ejendomme følger ikke bare en kontrakt med favorable vilkår, men også en fast kontaktperson, som er tilknyttet din virksomhed. Ikke kun til kontrakten er underskrevet, men som også er der, når hverdagen melder sig. I medgang og modgang. Kald det bare et fast forhold. Vi kalder det Aberdeen for evigt.

STRANDVEJEN 125 / TUBORGVEJ 5, 2900 HELLERUP I får attraktive kontorer og mødelokaler, som vi indretter til jeres behov. I får en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt til hele Tuborg området, en smuk have, gode parkeringsforhold og indkøbsmuligheder. Lejemålet er fordelt på 4 etager i 2 bygninger og kan opdeles på flere måder. Areal: 683 - 6.130 m² Årlig leje: Fra 1.475 kr. pr. m² Kontakt: Jakob Veino på tel. 33 44 40 43 eller 26 23 10 00

Scan koden og se vores ledige erhvervslejemål. Eller se dem på aberdeen.dk

TPO

Fodboldens giftige cocktail Det kan lyde harmløst, når FC Midtjylland eller FC Porto får en fond eller en investor til at købe en spiller til klubben mod til gengæld at få en andel i et fremtidigt transfersalg. Men det såkaldte tredjepartsejerskab af fodboldspillere er også en giftig cocktail i en fodboldverden martret af skattesnyd, matchfixing og hvidvaskning af penge. Sport Executive ser nærmere på fænomenet TPO eller Third-Party Ownership, som det kaldes internationalt, og som det europæiske fodboldforbund, UEFA, nu sætter alt ind på for at få forbudt. AF TEAM TEKSTWERK 90 procent af spillerne i Brasiliens bedste liga er delvist ejet af investorer i et såkaldt tredjepartsejerskab (TPO, red.). I Argentina har de argentinske skattemyndigheder i 2013 følt sig nødsaget til at lave en særlovgivning for fodboldspillere for at få styr på trafikken mellem investorer, transfersummer og klubber. Fænomenet TPO er først og fremmest et sydamerikansk fænomen, som i takt med finanskrisen nærmest eksploderede i Brasilien og Argentina. Så meget, at myndighederne i begge lande har sat ind med særregler, fordi det internationale fodboldforbund, FIFA, indtil videre ikke har g jort noget ved problemerne. Nu vokser det i Europa, og det europæiske forbund, UEFA, rasler med ønsket om et forbud. I europæisk klubfodbold er fænomenet dog ikke lige så udbredt, men det er i vækst, og den bekymrede mine er dominerende hos UEFA. Derfor opfordrer forbundet efter et strategisk møde i Nyon FIFA til at slå hårdere ned. Alternativt vil UEFA selv indføre et forbud i europæisk fodbold.

SPORT EXECUTIVE

”TPO truer konkurrencens integritet. Hvis den samme person eller det samme selskab ejer flere spillere eller har kontrol over flere spillere fra forskellige klubber, så kan det påvirke resultatet,” siger UEFA’s generalsekretær, Gianni Infantino. Det er lidt sværere at opnå enighed blandt klubberne i Europa, hvor det siden 2000 har været en stor del af forretningen i først og fremmest portugisisk fodbold. Rådgivningsvirksomheden KPMG har via dets spanske afdeling lavet en analyse af området, og de anslår, at et sted mellem 40 og 70 spillere i den portugisiske liga er ejet via TPO. Og de udgør mellem 27 og 36 procent af den samlede værdi af spillere i Portugal. Rapporten har vækket klubberne i European Club Association (ECA), men enighed om et forbud er der ikke. ”Ingen ved egentlig nok om det, fordi det ikke er gennemsigtigt. Men vi har opdaget, at det er under hastig udvikling. Det er stadig begrænset i Europa, men det vokser. I Europa ser vi det mest i Portugal,

Spanien og Balkan-regionen,” siger ECA’s generalsekretær, Michele Centenaro. KONTRAKTBUNDET SLAVERI I England, Frankrig og Polen har man allerede taget konsekvensen og forbudt tredjepartsejerskab af spillerne. I England efter den højt profilerede sag med argentinerne Carlos Tevez og Javier Mascherano, som i 2006 havnede i West Ham United. Det blev opdaget, at spillernes økonomiske rettigheder stadig var ejet af to skattelyselskaber. En metode anvendt den dag i dag. Premier Leagues direktør, Richard Scudamore, kaldte det dengang for ’kontraktbundet slaveri’. Sagen endte med en bøde til West Ham på 5,5 millioner pund, fordi klubben ikke ville aflevere alle dokumenterne. En række retssager fulgte, og det endte altså med et decideret forbud i engelsk fodbold. Et forbud, som UEFA’s præsident, Michel Platini, også har g jort sig til talsmand for, fordi han undrer sig over, at spillere, som kæmpede hårdt for friheden i Bos-

Foto: All Over Press

TPO man-sagen, nu i stedet er ejet af agenter, investorer og selskaber i skattely. ”Jeg vil bekæmpe det med al min styrke,” siger Michel Platini. Analysen fra KPMG viser, at hovedårsagen til væksten i Europa skyldes dårlig økonomi i fodboldklubberne. Derfor er det heller ikke underligt, at Spanien for nyligt er kommet med på TPO-vognen, hvor Portugal er lokomotivet. Vi ser det også i Danmark omend i mindre skala, hvor klubber som bl.a. AaB, Brøndby og FCM flirter med tredjepartsejerskab. Tre superligaklubber med store økonomiske problemer. FC Midtjylland solgte i 2011 transferrettigheder med mere på Sylvester Igboun, Izunna Uzochukwu og Rilwan Hassan til et nystiftet selskab med navnet SlyZunna Invest ApS. Det selskab har senest også købt sig ind på de økonomiske rettigheder vedrørende forsvarstalentet Patrick Bangsgaard. Ifølge klubbens oplysninger er ti investorer involveret i SlyZunna Invest ApS i dag. Nu er det ikke lige den type investeringer og selskaber, som UEFA er på jagt efter, men hvis der indføres et generelt forbud, så vil det også påvirke de danske klubber. CHELSEA GÅR PORTUGISISK Chelsea er et meget bedre bud på den stigende bekymring i toppen af international fodbold. I slutningen af januar kunne The Guardians journalist David Conn nemlig afsløre, at Chelsea sandsynligvis via selskaber i skattelyet Jersey og Irland har tredjepartsejerskab på spillere, der render rundt i den portugisiske liga. Alt sammen i partnerskab med José Mourinhos agent, Jorge Mendes, og firmaet Creative Arts Agents. Men nu bliver det også komplekst og både svært at forstå og bevise, og man skal holde godt fast i slipsenålen for at følge med. David Conn sendte en lang række spørgsmål til Chelsea, som de afviste at svare på. Via gravearbejde var journalisten nået frem til, at Chelsea, via selskabet Briskspring Ltd, er partner i Burnaby Investments LP på Jersey. Et skattelyselskab, som i november 2012 skiftede navn til Quality Sports III

SPORT EXECUTIVE

Investments LP. David Conn’s research indikerer, at Burnaby-selskabet er forbundet med selskaber, som køber og sælger spillere, men Chelsea har nægtet at svare på spørgsmål omkring selskabet. Til gengæld viser Sporting Lissabons regnskab, at ni spillere er tredjepartsejet af blandt andre Quality Football Ireland Limited og Burnaby Investments Ireland i dette spindelvæv af selskaber. Præcis, hvordan det hele hænger sammen, er uafklaret, men det bliver da spændende at følge fremtiden for Sporting-talenter som Carlos Chaby, Cristian Ponde, Diego Rubio og Tobias Figueiredo. De er alle fire mellem 19 og 20 år og altså allerede ejet af mystiske selskaber i Irland, som er forbundet med selskaber på Jersey, som er forbundet med Chelsea, José Mourinho, Jorge Mendes og Creative Arts Agents. Er du forvirret? Det er der god grund til. GROBUND FOR SVINDEL Som sagt er problemet stadig i sit årle morgengry i Europa. Men det bliver jo hurtigt umuligt at vide, hvordan en klubejer, som Roman Abramovich, har spredt sine fodboldinvesteringer, og hvilke interesser der er i spil, når to klubber mødes. Når der så i forvejen er store problemer med matchfixing i fodbold, så forstår man, at UEFA er bekymret. Den manglende gennemsigtighed skaber i hvert fald grobund for mistænksomhed. Derfor er det måske en god ide at se lidt nærmere på erfaringerne i Sydamerika. I Brasilien er det lige så normalt som sand mellem tæerne, at spillere ejes af et mix af klub, selskaber, investeringsfonde og familiemedlemmer. Det medførte, at man allerede i 1998 følte behov for at lave en lov, ’Pele Law’, hvor der laves en klar adskillelse mellem en spillers spillerrettigheder og økonomiske rettigheder, så klubberne kan fastholde råderet over spillerrettigheden. I Argentina har man opdaget massivt skattesnyd og pengevask. Derfor indførte man i 2013 en særlovgivning. Nu skal klubber involveret i transferhandler aflevere

detaljerede oplysninger til skattemyndighederne såsom en liste over de spillere, der er solgt andele af de økonomiske rettigheder i, sammen med navnene på investorer og andre tredjeparter. Derudover skal alle transferhandler gå igennem en særskilt åben bankkonto, så myndighederne kan tilbageholde transfersummen, hvis klubberne ikke lever op til reglerne. I klubberne er der mange steder modstand mod et forbud, fordi det kan være et spørgsmål om ren og skær overlevelse. Hvor ville FC Midtjylland være uden videresalg af transferrettigheder? Det samme spørgsmål kan stilles i Aalborg og Aarhus og i en lang række klubber over hele Europa. SPORTSJURIST MED EN LØSNING Sportsjuristen Luis Villas-Boas Pires fra Portugal skriver for lawinsport.com, og i en blog for og imod forbud kommer han også med alternative løsningsforslag. ”Selv om der er gode grunde til at tro, TPO er en trussel for international fodbold, så er løsningen ikke et forbud. Det er et bedre mål at formindske problemerne ved at indføre forskellige regler på europæisk plan,” skriver Luis Villas-Boas Pires. I et ganske gennemtænkt forslag nævner den forhenværende målmand muligheden for i hvert land at indføre en TPO-licenshaver-enhed, som skal have konkrete informationer fra klubberne, før de udsteder spillerlicensen. Klubberne skal offentliggøre, hvem der er den endelige ejer af de forskellige spilleres økonomiske rettigheder, og så skal TPO-myndigheden offentliggøre alle oplysninger. Derudover kan der indføres en lang række begrænsninger på for eksempel den procentdel, der må sælges af en spillers økonomiske rettigheder, og begrænse antallet af spillere, en investor kan eje i en enkelt klub.

HVIS DU VIL VIDERE: www.lawinsport.com/articles/regulation-agovernance/item/third-party-ownershipto-ban-or-not-to-ban

Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05

BØRNEHANDEL

MAN SÆLGER DA BØRN Fodboldens store spisekammer er Sydamerika. Juan Pablo Meneses har brugt to år på at beskrive det.

AF TEAM TEKSTWERK ”200 dollar!” Det koster en talentfuld fodbolddreng i Sydamerika. Det fastslår den chilenske journalist og forfatter Juan Pablo Meneses i en samtale med Sport Executive. Juan Pablo Meneses har brugt to år af sit liv på en rejse igennem det sydamerikanske fodboldmiljø. En rejse, han nu indgående har beskrevet i bogen ’Ninos Futbolistas’, der udkom i 2013. I de to år har han snakket med børn og forældre, trænere, ledere, fodboldagenter og fodboldpolitikere. Ja, alle i et miljø, der har ramt en guldåre: Eksport af mindreårige talentfulde drenge til de europæiske fodboldklubber. ”Børnene ser det som en mulighed for at tjene penge til dem selv og deres familie. Når du spørger forældrene, hvad deres barn koster, reagerer de helt almindeligt og siger en pris. De ved, det er business. De kender vilkårene, fattigdommen, og ønsker, deres dreng får succes. Sådan en dreng koster omkring 200 dollar,

SPORT EXECUTIVE

og du kan mangedoble den pris, når du sælger ham videre,” forklarer Juan Pablo Meneses. Det ved han. For han købte selv en 12-årig fodbolddreng og førte forhandlinger om videresalg af knægten til flere europæiske fodboldklubber i forsøget på at skaffe dokumentation til bogen ’Ninos Futbolistas’. ”Det her er en global business for køb og salg af mindreårige drenge, og alle ved det. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor stort forbrug af drenge det reelt handler om. Sydamerika er simpelthen blevet et stort spisekammer for europæisk fodbold med agenter, forretningsfolk, trænere, lykkeriddere og amatører, der forsøger at skabe sig en forretning ud af fænomenet børnehandel. Og børnene, ja, de er jo reelt en handelsvare. Det minder om slaveri,” erklærer Juan Pablo Meneses. ”Jeg har allerede fået mange reaktioner fra læsere. På den ene side fra folk, der siger, de virkelig har fået åbnet øjnene og vil ændre systemet. På den anden side fra folk, der mener, at sådan er markedet – og

det blot er en mulighed for børnene. Jeg har med min bog dog blot forsøgt at kaste lys over et skjult fænomen. En handel med børn, som alle fortier. Det, håber jeg, er lykkes,” slutter Juan Pablo Meneses. Ifølge Juan Pablo Meneses når maksimalt 0,1 procent af drengene drømmen om at blive en succesfuld fodboldspiller i Europa.

Foto: Blackie Books

BLÅ BOG

JUAN PABLO MENESES Juan Pablo Meneses er født i 1969 i Santiago de Chile, Chile. Han har arbejdet som journalist for en lang række medier i Sydamerika, Mellemamerika og Spanien, men er i dag ansat på Universidad de Chile og Universidad Adolfo Ibanez i hjemlandet. Han har udgivet følgende bøger: Equipaje de mano, Planeta, 2003. Sexo & Poder, Planeta 2004. La vida de una vaca, Seix Barral, 2008. Cronicas argentinas, Norma, 2009. Hotel Espana, Norma, 2010. Generacion ;Bang, Planeta, 2012. SE MERE HER: http://www.juanpablomeneses.com/ BLOG: http://www.elboomeran.com/blog/875/blog-de-juan-pablo-meneses/

BØRNEHANDEL

DE RINGER ALLE SAMMEN I skyggen af fattigdom, bander og kriminalitet i Callao, Peru, spiller otte-årige knægte fodbold. De er på arbejde – for dem selv og familien. AF JUAN PABLO MENESES, SANTIAGO DE CHILE OVERSÆTTELSE AF ULRIK ORTMANN

Hvad er dit navn? Spørger jeg den første i rækken. Drengen er genert. Han hvisker noget, jeg ikke kan høre. Højere. Træneren brøler, idet han afbryder og henvender sig til hele holdet. Med karakter. Hvis I vil triumfere, er I nødt til at vænne jer til interviews, råber han. Hvad er dit navn, gentager jeg. Axel Moyano. Alder. Ni år. Hvor er du født? Buenos Aires. Position på banen? Venstre midt. Hvor kunne du godt tænke dig at spille? I Barcelona. Jeg spørger flere af drengene. De er alle otte eller ni år. De drømmer stort set alle om FC Barcelona eller Real Madrid. Børnene fra Academia Deportiva Cantolao (Cantolaos Sportsakademi) i Callao, vest for Lima, Peru. FODBOLD ER IKKE EN LEG De er lige blevet færdige med en kamp på jordbanen, og nu står de rundt om træneren. Han hedder Hugo Melgar og har

SPORT EXECUTIVE

trænet små fodboldspillere i ti år. Han er lille, taler højt og er klædt i sportstøj fra Real Madrid. Han siger, han godt kan lide merengue-holdets farver (merengue betyder marengs, og det kalder man Real Madrid på disse kanter, red.). Himlen er som altid skyet denne dag i Callao. I baggrunden kan man høre bilhorn, politisirener og normal støj fra gaden. Mødrene, fædrene og bedstemødrene er kommet nærmere for at høre, hvad børnene svarer. For dem, der er her, er fodbold ikke en leg. Det er alvor. Noget, det er værd at ofre alt for, fordi det kan give ’et stort udbytte’ i en ikke så fjern fremtid. De siger det alle uden omsvøb. Derfor overholder drengene også træningstiderne med en kontoransats præcision, og hele familien tilrettelægger kalenderen og hverdagsrutinerne efter det. Disse drenge her i Callao er denne dag – som alle de andre dage – på arbejde. De er ikke de eneste. I Sydamerika arbejder mere end 17 millioner børn mellem fem og 17 år. I Brasilien alene er der hvert år 40.000 børn, der sælges til arbejde i landbruget. Men der findes ingen officielle tal for handel med mindreårige fodboldspillere. Fodbold anerkendes kun officielt som arbejde, når spilleren har

skrevet under på sin første professionelle kontrakt. Før det betragtes det som en hobby, en fritidsbeskæftigelse. Selv om det i virkeligheden er en investering. Et projekt om en gylden fremtid, hvor alderen fra start på investeringen og selve udvælgelsen bliver lavere og lavere. Disse drenge i Callao på otte eller ni år er ikke i gang med en leg – kaldet fodbold. De er på arbejde for dem selv og familien i en by – fyldt af bander, kriminalitet og narkotika. 18 ÅR ER FOR GAMMELT Dagen efter på Academia Deportiva Cantolao bliver jeg modtaget af Dante Mandriotti. En overvægtig 70-årig, barnebarn af italienske immigranter, som slog sig ned her for hundrede år siden og opbyggede et slags fiskeimperium med tun og torsk. Men Dante Mandriotti fisker ikke. I over 30 år har han beskæftiget sig med ’at fiske’ fodboldspillere. Vi prøver at få dem anbragt i klubberne, inden de fylder 18 år. De bedste tager til Europa, fortæller Dante Mandriotti og fortsætter: I aften har vi en, der tager til Belgien. Han er 17 år. Han skal kun til prøvetræning, selvfølgelig. Og vi har en anden i Schalke 04. En lidt speciel sag – en dreng uden far

og mor. Vi hentede ham i en alder af ti år fra et af de farlige kvarterer i Callao, og så blev han her, og nu er han altså i Schalke. Vi går rundt på anlægget i adstadigt tempo. Omkring os spiller hundredvis af drenge. Mange, som blot om et år eller to allerede er for gamle til gamet. Dante Mandriotti fortæller om sin succes. Han bliver altid ringet op fra Europa. Hele tiden, siger han. Der findes ikke en bedre fodboldskole end min, fastslår han. Vi gør dem til store fodboldspillere og holder dem væk fra fattigdommen, smiler han.

Han er ikke bange for talentjægerne. Han kigger på mig og spørger, om jeg er spion. Jeg fortæller ham om bogen. Og han giver mig gode råd: Problemet er sindet. Det fysiske og tekniske kan man arbejde med. Ikke sindet. Og heller ikke farten, siger han. FATTIGDOM ER GODT Dante Mandriotti taler i stød. Hårdt og direkte som et spark i feltet. Han taler om sine børn, som en alfons taler om sine ludere. Ifølge Dante Mandriotti er det en fordel, hvis et barn kommer fra et hårdt kvarter: Det her er et havnekvarter, lige som

Foto: All Over Press

CALLAO Er en by – eller rettere i dag en forstad til – Perus hovedstad, Lima. Den ligger vest for byen og har små 900.000 indbyggere. Byen er Perus største havneby. Callao er kendt for massiv kriminalitet og fattigdom. Den nuværende Bayern München-spiller Claudio Pizarro er opvokset her. ACADEMIA DEPORTIVA CANTOLAO Academia Deportiva Cantolao er Perus bedst kendte ungdomsakademi i fodboldens verden. Akademiet er tilknyttet den lokale klub, der dog aldrig har været mester i Peru. Ovennævnte Claudio Pizarro har gået på akademiet. Andre forholdsvis kendte spillere er Daniel Chavez, tidl. Club Brugge, Reimond Manco, tidl. PSV Eindhoven, Yoshimar Yotun, Vasco da Gama, og Rainer Torres, tidl. MSV Duisburg.

Boca (havnekvarter i Buenos Aires, red.). Megen promiskuitet, luderbarer, alkohol, stoffer, kriminalitet. Der er tyveknægte her – og banderne skyder med skarpt her. De her drenge skal kæmpe for at komme fremad, siger han. Vi når til den bane, hvor drengene på otte og ni år træner. Dante Mandriotti kigger. Jeg kigger. Bolden når mange af knægtene til knæene. Men de har allerede spillerlook, -hår, -ørenringe, -tatoveringer og ikke mindst -attitude. De er børn på en jordbane i Callao, mens deres mødre, fædre eller bedsteforældre holder øje med dem. De er på arbejde.

Sommeren starter nu

Sol i ansigtet, vind i håret og blå himmel gør smilet bredere og følelsen af frihed større. Sådan er det i den nye Audi A3 Cabriolet, der sammen med resten af A3 familien har høstet stjerner og rosende ord fra al verdens motorjournalister. Så hvad er nyt? Det korte svar er ALT, for den er længere, bredere og lavere, men også 50 kg lettere end forgængeren.

Motorerne og teknologierne er Audis mest avan cerede, og samlet set giver det Audi A3 Cabriolet unikt vejgreb og exceptionel køredynamik. Audi A3 Cabriolet 1.4 TFSI med 125 hk fås fra 393.000 kr. Privatleasing starter fra 4.300 kr./md. Book en prøvetur i den nye Audi A3 Cabriolet på 7070 1025 eller audi.dk

Audi A3 Cabriolet 1.4 TFSI 125 hk koster 392.957 kr. ekskl. lev.omk. 3.780 kr. Forbrug v/bl. kørsel 18,9 km/l. CO2 udslip 124 g/km. 1/2 årlig grøn ejerafgift 560 kr. Privatleasingydelsen er inkl. moms og serviceaftale. Engangsydelse 30.000 kr. Løbetid 36 mdr. 20.000 km/år. Etableringsomk. 0 kr. Samlet omk. i perioden 184.800 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Ny Audi A3 Cabriolet

Sport og økonomi

Mellemøsten styrer Pengemændene fra Mellemøsten får stadig større betydning for europæisk topfodbold. Således er det oliesheiker, der lægger de fleste penge per sponsoraftale i de fem førende europæiske fodboldligaer, Premier League, La Liga, Bundesliga, Serie A og Ligue 1. Folkene med de mange rare kontanter i Mellemøsten smider 10,6 millioner euro om året per sponsoraftale. Det viser en analyse, Repucom

har foretaget. Alt i alt har de fem ligaer, ifølge Repucom, sponsoraftaler for 2,1 milliarder euro per år. Bedst kører det stadig i Premier League, der – som i alt andet undtagen Champions League – fører – også i sponsorkrigen. I øvrigt kommer 77 procent af sponsoraftalerne fra firmaer uden for Storbritannien, herunder 16 procent fra Mellemøsten. Foto: Arsenal

DE SPILLER STADIG

76 KLUBBER PÅ KANTEN

Betting-industrien er godt på vej til at blive en stor partner i sportens verden. Ifølge Repucom investerer bettingindustrien således omkring 400 millioner euro i sportssponsorater netop nu, heraf 250 millioner euro i Europa. 75 procent af aftalerne er inden for fodbold. Det på trods af, at eksperterne vurderer, at markedet i såvel Tyskland som Frankrig stagnerer, mens det endda falder i Spanien. Til gengæld rykker betting-firmaerne i England, hvor stigningen i betting-sponsorater lyder på 30 procent inden for det seneste år. Foto: Real Madrid

En tredjedel af de klubber, der i denne sæson har deltaget i Champions League og Europe League, står i fare for at blive smidt ud. De opfylder nemlig ikke det europæiske fodboldforbunds nye Financial Fair Play-regler (FFP). Det oplyser UEFA. Regnskaberne, UEFA har nærlæst, rummer dog kun første sæson ud af to, hvor hver enkelt klub alt i alt må have 45 millioner euro i underskud over de to sæsoner – med visse undtagelser, eksempelvis fratrækkes udgifter til talentudvikling med mere (se tidligere numre af Sport Executive, red.). ”Tallet er højt, ja, og hvor det vil ende, har jeg inden ide om,” lød det da også fra Gianni Infantino, generalsekretær i UEFA. UEFA kommer med de første oplysninger om FFP-regnskaberne i april og forventer at afsige dom over klubberne i juni, hvorefter appelsager kan køre i juli og august – inden næste sæsons europæiske slag på grønsværen. Måske bliver slaget uden for græstæppet dog mere intens i år? Foto: Viking

SPORT EXECUTIVE

BARCELONA SIGTES FOR SKATTESNYD Den spanske anklagemyndighed sigter nu FC Barcelona for skattesnyd i forbindelse med sommerens køb af brasilianske Neymar. Ifølge myndighederne har klubben angiveligt betalt Neymar og de bagvedliggende firmaer 10 millioner euro i 2011 og 27,9 millioner euro i 2013. Penge, der ifølge myndighederne, skulle være betalt spansk skat af, nærmere bestemt 24 procent af beløbene. Det har nu fået FC Barcelona til at indbetale 13.550.830,56 euro

til skattevæsenet, selv om klubben fastholder sin uskyld. I januar måned måtte præsident Sandro Rosell træde tilbage, da det kom frem, at Neymar rent faktisk havde kostet klubben 86,2 millioner euro – og ikke som angivet 57,1 millioner euro. Foto: FC Barcelona

HIMMELFLUGTEN STOPPER Indkomsten fra tv-rettigheder i fodboldens verden stormer frem. Det er en gammel nyhed – for det har været en sandhed siden 1980’erne. Men engang skal det vel stoppe – i hvert fald for nogle? Og det kan meget vel blive snart – for Real Madrid og FC Barcelona. En ny sportslov i det spanske vil nemlig bremse de to storklubbers enegang på tv-markedet og fastfryse de to klubbers tv-indtægter – indtil de andre og mindre klubber nærmer sig lidt mere den økonomiske formåen i storklubberne. Netop nu tjener de to klubber hver især i omegnen af

222 millioner euro årligt – og den indkomst kan nu være på vej til at blive fryst fast på netop det niveau. Mens der således kan være dårlig nyt på vej til Real Madrid og FC Barcelona, så er der generelt godt nyt fra spansk fodbold. Ifølge det spanske skatteministerium har klubberne i La Liga og Segunda Division nemlig reduceret gælden til ’skattefar’ med 20,8 procent fra 1. januar 2012 til 31. maj 2013. Gælden skulle, ifølge den seneste opgørelse, løbe op i 595,4 millioner euro.

PÅ VEJ I RETTEN

LIVERPOOL I RØDT

AS Monaco og den franske ligaforening, LFP, kan meget vel være på vej i retten. Det er nemlig faldet syv andre klubber så meget for brystet, at de to parter har indgået en aftale – formedelst 50 millioner euro – der tillader AS Monaco at fortsætte i den franske Ligue 1 – på trods af de mange økonomiske fordele klubben har via adressen i fyrstedømmet. Det er Paris Saint Germain, Girondin Bordeaux, Caen, Lille, Lorient, Olympique Marseilles og Montpellier, der vil have rettens ord for, at aftalen er

Den hæderkronede engelske fodboldklub, Liverpool, har præsenteret endnu et dystert regnskab. Klubben kom ud af regnskabsåret 2012/13 med et underskud på 49,9 millioner pund. Alligevel maner direktør Ian Ayre til optimisme: ’Resultatet er jo allerede gammelt nyt, og vi har forbedret den økonomiske situation endnu mere siden da. Bl.a.

lovlig. ”Vi vil gå hele vejen til den højeste instans med sagen,” siger Jean-Louis Triaud, præsident for Bordeaux, der er talsmand for gruppen af klubber. Klubberne hævder, at aftalen strider mod fransk lov. AS Monaco ejes af den russiske milliardær Dmitry Rybolovlev, der har postet millioner i klubben for at udfordre Paris Saint Germain, og dermed Qatar, i toppen af Ligue 1. Foto: AS Monaco

ALLIANZ GÅR IND Forsikringsselskabet Allianz ejer fremover 8,33 procent af Europas stærkeste fodboldklub, Bayern München. Allianz har nemlig investeret 110 millioner euro – for at få navnerettighederne til Bayern Münchens stadion frem til 2041. Ifølge parterne sikrer aftalen, at Allianz Arena vil blive gældsfri, lige som klub kan investere penge i klubbens faci-

liteter for ungdommen. Samtidig oplyste klubben, at man åbner dets første officielle oversøiske kontor 1. april i New York, USA. Bayern München har i årevis haft overskud på kontoen – og er udover at være Europas mest veldrevne klub økonomisk – også regerende Champions League-mestre. Foto: Bayern München

hæfter jeg mig ved, at vi har reduceret gælden væsentlig’, siger han. Liverpool har i denne sæson ikke været kvalificeret til Europas pengemaskine, Champions League, men ligger netop nu sådan til i Premier League, at klubben i næste sæson kan nå med – dér, hvor pengene tjenes. Foto: Liverpool

URØRLIGE ECCLESTONE Trods bestikkelsesanklager og ikke mindst –sigtelser er Bernie Ecclestone stadig den ubestridte chef for Formel 1-cirkusset. Det fastslår Red Bull teamets chef, Christian Horner, i en kommentar: ”Jeg håber, at Bernie fortsætter i 20 år. Det er i vores interesse,” udtaler Christian Horner. Bernie Ecclestone skal 23. april i retten i Tyskland – anklaget for bestikkelse i forbindelse med salget af Bayern LB’s Formel 1-aktier. Formel 1-bossen modtog angiveligt 66 millioner dollar i provision for salget. Retssagen omhandler en betaling af 32 millioner euro til den tyske bankdirektør Gerhard Gribskowky, der var ansat i Bayern LB. Han er i forvejen idømt otte års fængsel i sagen. Bernie Ecclestone har dog indkasseret en lille sejr i retten,

idet den britiske højesteret har afvist et søgsmål fra Constantin Medien, der ønskede erstatning på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med salget af Formel 1-aktier. Retten slog dog samtidig fast, at det var ’en korrupt handel’, men mente ikke, at Constantin havde lidt økonomiske tab. Foto: All Over Press

Sport og økonomi OL-værter står stadig i kø På trods af at Sochi måtte spendere cirka 40 milliarder euro på OL 2014, vil de resterende fem OL-kandidater stadig byde på OL 2022. Det meddelte IOC her i marts måned. De fem, Oslo, Krakow, Almaty, Lviv og Beijing, har således alle afleveret deres officielle ansøgning, der nu skal nærstu-

Sådan ser det ud – i millioner euro – budget og pris: 1924: 3 – 3 1928: 3 – 3 1932: 13 – 24 1936: 14 – 15 1948: 4,5 – 4 1952: 19 – 19 1956: 26 – 62 1960: 10 – 145 1964: 47 – 39 1968: 418 – 1.900

deres af en arbejdsgruppe i IOC. Den gruppe leverer en rapport til IOC’s eksekutivkomité, der i dagene 7.-9. juli afgør, hvem der går videre til fase 2 i udvælgelsesprocessen. De udvalgte byer har dernæst til 7. januar 2015 til at aflevere fuldstændige ansøgninger om, hvordan de vil afholde legene, inden IOC’s session 31. juli

2015 afgør sagen. De fem byer er dermed allerede i fuld gang med at spendere masser af skattekroner på OL-ansøgningen – og formentlig også i fuld sving med at lægge et OL-budget. Når de har lagt det, kan de så passende gange budgettet med fem – for et studie fra den hollandske internetside sportgeschiedenis.

nl har påvist, at et Vinter-OL i snit bliver fem gange dyrere end det oprindelige budget. De hollandske sportshistorikere har gennemgået samtlige Vinter-OL fra 1924 til 2014 – og sammenlignet budget og endelig pris – og altså nået frem til, at man i snit bør gange budgettet med FEM!

1972: 1.400 – 3.300 1976: 13 – 189 1980: 75 – 373 1984: 270 – 325 1988: 350 – 1.100 1992: 1.170 – 2.800 1994: 234 – 1.300 1998: 1.170 – 2.800 2002: 600 – 1.500 2006: 1.180 – 2.100 2010: 1.500 – 5.000 2014: 7.700 – 40.000 Kilde: Sportgeschiedenis.nl

HAINER TAGER OVER

SERIE A MOD BUNDEN

PENGE PÅ VEJ

SEJR TIL PL

Herbert Hainer, Adidas’ magtfulde ceo, overtager Uli Hoeness’ job i Bayern München. Det meddeler den tyske storklub. Adidas er en af tre strategiske partnerne i Bayern München. De to andre er Allianz og Audi. Uli Hoeness trak sig fra den øverste post i Bayern München, efter at han blev idømt tre og et halvt års fængsel for skatteunddragelse. Hoeness har angiveligt i perioden 2001-06 unddraget det tyske skattevæsen et beløb i nærheden af de 200 millioner kroner. Hoeness har accepteret dommen. ”Jeg fortryder min handlemåde. Det er den største fejltagelse i mit liv, og jeg accepterer konsekvenserne af den fejltagelse,” lyder det i en officiel meddelelse fra Uli Hoeness, der trak sig som bestyrelsesformand, fordi ’han ikke ville trække klubben med ned i sølet’.

Kun seks klubber i den italienske Serie A havde overskud i sæsonen 2012/13. Det viser en analyse, som Gazetta dello Sport har foretaget. Værst ser det ud i Inter, der så rødt med 82,7 millioner euro – efter 89,8 millioner euro sæsonen før. Samtidig trækker Milano-klubben rundt med en gæld på 293 millioner euro. Inter blev skarpt forfulgt på den røde linje af Roma, AC Milan og Lazio med underskud på 40,1, 6,9 og 5,9 millioner euro. I den anden ende af skalaen kører det rigtigt godt for Udinese, der trak 32,3 millioner euro hjem til klubkassen. Foto: Serie A

Hvor tv kommer, følger pengene med… Hvis den leveregel holder, så er der godt nyt til pelotonen i den professionelle kvindecykling. UCI meddeler nemlig, at samtlige ni løb i kvindernes ’Road World Cup’ vil blive transmitteret world wide. Foreløbig har BBC, Rai Sports, NOS og Canal Plus sagt ja til tilbuddet – og ifølge UCI er man i positive forhandlinger med en lang række interesserede tv-stationer. ”Det her bliver et interessant og positivt år for kvindecyklingen. Professionel kvindecykling bliver synlig nu,” udtaler Brian Cookson, præsident for UCI, der siden sin valgkampagne har haft kvindecykling på agendaen. Foto: UCI

Verdens stærkeste fodboldliga økonomisk set, Premier League, har vundet endnu en sejr udenfor grønsværen. Den engelske liga har nemlig fået den engelske højesterets dom for, at en pub i Liverpool, First National Wine Bar, ikke må sende Premier League-kampene på skærmen via et signal fra Al Jazeera. Baren blev dømt til at betale en erstatning på 65.000 pund – og stoppe med ’pirateriet’. Premier League har længe ligget i intens fight for at forsvare ligaen og klubbernes rettigheder over tv-billeder fra den så attraktive turnering – og dommen i højesteret er et vigtig milepæl i forsøget på at håndhæve de rettigheder. Foto: Premier League

Foto: Viking

SPORT EXECUTIVE

FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK

FORMEL 1

HØJ OKTAN GIVER OMSÆTNING

På bare ti år er omsætningen eksploderet i Formel 1 fra 729 millioner dollar i 2003 til over 1,4 milliarder dollar i 2012.

AF TEAM TEKSTWERK Et selskab placeret i skattely på Jersey ejet af en kapitalfond i Luxembourg. Høj oktan omsætning og potent indtjening, men lav beskatning. Lyder det, som noget fra en kritisk dokumentarfilm? Det er det ikke. Det er såmænd verdens måske mest spektakulære sportsgren. Velkommen til Formel 1 – et show med brændstof i tanken og masser af vækst, mens den aldrende direktør, Bernie Ecclestone, undersøges for bestikkelse ved retten i München. Formel 1-feltet er allerede i fuldt sving med 2014-sæsonen, og de seneste regnskabstal viser fortsat fremgang for Formel 1-selskabet Delta Topco, selv om flere teams lider økonomisk. Ejerskabet er placeret på Jersey, så tallene skal tages med forbehold, men den britiske motorsportsjournalist

SPORT EXECUTIVE

Christian Sylt følger det tæt og konstaterer over for autoweek.com, at Formel 1-økonomien fortsat vokser, og der er for 2012’s vedkommende udbetalt en rekordstor andel præmiepenge til de ti bedste Formel 1-teams på samlet 751,8 millioner dollar ud af Formel 1’s samlede profit på 1,18 milliarder dollar. ”Det er 202 procent højere end i 2007, hvor holdene kun fik en procentdel af tv-indtægterne. Nu modtager de en andel af overskuddet for Formel 1-selskabet,” skriver Christian Sylt. Præcis som i spansk fodbold så er der ikke tale om en fuldstændig retfærdig fordeling af præmiepengene. Der er forskellige fordelingsnøgler, når pengene skal udbetales.

47,5 procent af præmiepengene deles i to, hvor halvdelen deles ligeligt mellem de ti bedste teams. Den anden halvdel fordeles efter placering i VM-serien. Derudover får Ferrari, McLaren og Red Bull Racing et ekstra beløb på mindst 100 millioner dollar til deling for at være ’Constructors’ Championship Bonus Teams’. Ferrari er det eneste team, som har været med siden starten i 1950, og de modtager derfor en ekstra årlig bonus på mindst 62,2 millioner dollar, ifølge Christian Sylt. Forretningsmodellen for Formel 1 er interessant, fordi den stigende omsætning især skal ses som resultat af, at Bernie Ecclestone og kompagni har spredt Formel 1-serien godt rundt på kloden til steder som Abu Dhabi, Bahrain og Singapore for

Foto: All Over Press

at nævne nogle af de nyere baner. Sochi er vært for et løb i 2014, og det er nogle ret kraftige summer penge, der skal betales til Formel 1 i ’hosting fee’ for at få lov til at være vært. Ifølge Christian Sylt betalte Bahrain og Texas samlet 66 millioner dollar i hosting fee i 2012, og hosting fee løber årligt op over 500 millioner dollar. NEDTUR I KINA En næsten lige så stor indtægt kommer fra tv-rettighederne, selv om Formel 1 i 2013 faktisk måtte konstatere, at de tabte 50 millioner seere i forhold til 2012. Det var især et fald i Kina på 30 millioner på grund af et skifte i tv-udbyder. Samlet så 450 millioner Formel 1, og det skete især i Brasilien, hvor 77,2 millioner så på i 2013. Herudover tjener Formel 1 penge på især

sponsorater og hospitality. Men det er også dyrt at være et Formel 1-team, og de små hold har haft det svært de seneste år. I slutningen af 2012 måtte det spanske team, HRT, give op, og velkendte Lotus måtte i forsommeren 2013 annoncere det største offentligg jorte underskud i Formel 1-historien, da regnskabet for 2012 gav et underskud på 56,8 millioner pund. Flere faktorer spillede ind, men det var dyrt at erstatte Bruno Senna og Vitali Petrov med eks-verdensmester Kimi Raikkonen og Romain Grosjean i en ambitiøs satsning. BESTIKKELSESSAG BREMSER De økonomiske fremtidsplaner for Formel 1 er mange, men de fleste er lige nu sat i bero, fordi den legendariske direktør,

83-årige Bernie Ecclestone, er anklaget for bestikkelse i forbindelse med salget af Formel 1-selskabet til kapitalfonden CVC Capital Partners i 2006. Sagen drejer sig om en betaling på 44 millioner dollar fra Bernie Ecclestone og hans familiefond Bambino foretaget mellem 2006 og 2007. Modtageren skulle være Gerhard Gribkowsky – en forhenværende direktør i den tyske bank BayernLB, som solgte sin andel på 47,2 procent af Formel 1 aktierne til CVC. Efterfølgende fulgte investeringsbankerne JP Morgan og Lehman Brothers trop og solgte deres andele til CVC. Bernie Ecclestone nægter sig skyldig. Det var ellers planen at børsnotere Formel 1 i Singapore, men så længe der pågår en retssag mod direktøren, så er det sat i bero.

#CHICKCHAT

#GI’ DEN GAS SØN! Hvad er det dér med forældre og børn? Tøserne chatter om idrætsroller efter Kevin Magnussens triumf i Australien. AF ELINE ANDERSEN OG TRINE BAY

Trine: Hej smukke

Tænkte, at vi skulle tage lidt fat i fænomenet Kevin Magnussen efter hans helt utrolig flotte præstation i hans Formel 1-debut. Eller for at hæve det lidt op på et metaplan: Forældrenes rolle i at skabe unikke talenter eller sportsfolk... Faktum er, at han hele sit liv har været omgivet af biler - en far, der selv har præsteret på højt niveau, kender Formel 1 og i det hele taget motorsporten indefra. Er det tilfældig, at Kevin er havnet, hvor han er? Er det fart-arven fra far, eller er det fars miljø, der slår igennem? Og altså - i hvor stor udstrækning kan vi skabe vores unikke sportsfolk på trods af et lille befolkningstal - og hvordan peger pilen på forældrene? Hvor meget skal vi presse på skal vi pace eller beskytte? Det evige skisma for os, der selv har børn og selv har dyrket eliteidræt? Giver vi børnene en gave, eller tvinger vi dem til at løfte en tung arv? Du har selv børn, der dyrker sport på topplan, og senest er din søn blevet hædret med en pris i Roskilde Kommune. Hvad er dine erfaringer og holdninger? #Formel1 #KevinMagnussen #farpåsidelinjen

SPORT EXECUTIVE

Eline: Ja, helt ærligt! Hold da kæft, det

var flot af Kevin – og af familien Magnussen – og imponerende som familiefortælling. Tung arv eller gave? Jeg vælger at tro på, at det er en gave, vi giver vores børn, når vi slæber dem med ud i babyjoggeren, og når vi hiver dem med til svømning. Der må naturligvis være en grænse for, hvor meget vi pacer dem. Det er skidt, hvis vi ender med nogle børn, som hader sporten og os som forældre, fordi de blev presset mod deres vilje. Men jeg mener, vi, som forældre, bør kunne give vores unger et kærligt puf indimellem. Lige som vi voksne indbyrdes må puffe hinanden lidt for at dyrke lidt sport. Den slags puf, synes jeg, ikke er pace på den forbudte måde... Men når jeg med den anden søn er med til håndboldkampe og hører modstandernes forældre råbe, at der bare skal ‘tackles igennem’, så synes jeg, det er for meget. Faktisk så tror jeg, at vores opgave, som forældre, er at se den indre ild. Og være med til at give denne ild gode betingelser. Og så tror jeg, at ilden hos Kevin har haft optimale forhold, lige som Schmeichel Jr.

sikkert også har haft det. Her taler vi så om topelite. Hvordan med dig? Du er jo tidligere landsholdsspiller. Var din far også noget indenfor håndbold? Blev du pacet? Og var det det værd? #gave #tungarv #indreild

Trine:

Jeg er aldrig blevet pacet snarere det modsatte. Min far er kunstner, men min farfar var med til at starte AJAX - så lidt ligger der måske i generne. Jeg er fortaler for den indre ild, som du taler om. Jeg har altid haft den - og det har ikke været nødvendigt at puffe mig. Som træner og som forældre mener jeg, at jeg har en kæmpe fordel, fordi jeg selv har været der. De følelser, min søn eksempelvis har, når han bliver skiftet ud - det kan jeg sagtens forstå - og i stedet for at dømme ham som mega-ego eller mangel af teamplayeregenskaber - kan jeg mærke, at det er ilden, der brænder for at spille, og den ikke skal tæmmes eller holdes nede - men læres at bruges konstruktivt. Så jeg prøver selv at være en forældre, der ser og dyrker ilden. Men hvis der ingen ild er, prøver jeg ikke at lave et bål :-) Jeg tror, at mange forældre

Foto: All Over Press

Foto: Marc Serota/Getty Images/All Over Press

#CHICKCHAT Foto: All Over Press

er blinde overfor deres egne børns evner eller måske snarere mangel på samme, men samtidig tror jeg også, at Jan Magnussen på en eller anden måde har forstået at give sin søn den rigtige dosering, og rent faktisk er det en kæmpe styrke, at han stadig har sin egen karriere - og på den måde er nødt til at give slip. Måske er det forskellen mellem Carolines far og Kevins far - at Carolines far ikke giver slip – mens Jan har fået indfriet de fleste af sine egne ambitioner. De ikke skal udleves gennem barnet, som er en anden problematik. Talent er en ting - men det bliver mere og mere accepteret og empirisk bevist, at det afgørende er, hvor meget du VIL det - de 10.000 timers træning, der skal til - og der skal sgu meget ild til for at komme igennem så mange timer. Så der ligger noget opdragende i ikke at give op og kæmpe for det, man vil. Også i andre aspekter af livet end sport er det jo godt at kunne. Hvordan støtter du dine børns ild? #Sunshine #10.000timer #evner

Eline: Mine børns ild brænder forskel-

ligt – så min støtte er også forskellig. Ofte er min støtte af praktisk karakter. Jeg kører gerne til og fra stævner og kampe og også til træning, hvis det er møgvejr. Det at være taxa har vist sig at være rigtigt ’smart’. På turene frem og tilbage er der et lille vindue, hvor de gerne fortæller om deres kamp og træning. Her har vi et frirum, hvor jeg også bedre forstår, hvad det er, de tænker

SPORT EXECUTIVE

og brænder for. Og så er der ofte også kammerater med i bilen. Her lærer jeg dem at kende, og jeg får en enestående mulighed for at være en flue på væggen, når de fra bagsædet taler om stort og småt. Det er nok egentlig også derfor, jeg gerne kører, fordi jeg bliver klogere på deres univers. En anden praktisk hjælp er maden. For det første, så æder de begge som to regimenter sultne soldater - og for det andet, så har de begge meget fokus på korrekt ernæring. Og jeg støtter dem i denne fokus og prøver at købe ind, så de får dækket deres behov for proteiner og kulhydrater. Ja, så er jeg vel både dommer og levende kegle for på den måde at støtte dem og deres hold;-) Men jeg prøver så også på at lytte til dem, når de tænker over livet og træningen, kammeraterne, træneren osv. Ikke fordi jeg har nogen svar på, hvad der er rigtigt og forkert, men fordi det at lytte er en måde at vise sin respekt på, og på den måde håber jeg på, at det også bliver til en støtte, de kan bruge til noget. Jeg hepper gerne fra sidelinjen, når de er i ilden – men det er nu mest for showets skyld. Det kærlige puf – det er, når de helt tydeligt serverer et dilemma – hvor jeg mener at vide, at de ønsker, jeg skal puffe dem videre på banen. Men der er nu ikke mange puf rundt om bålet – de er begge så store og målrettede, at jeg indimellem nærmest gør det modsatte – altså foreslår, at de bliver hjemme fra en træning, hvis de er småsyge – men det plejer

ikke at falde i god jord. Mine egen forældre var bestemt ikke sporty – men de forsøgte at sætte sig ind i, hvad min svømning gik ud på. Jeg har den fordel, at jeg ved, hvad svømningen er for en størrelse, og jeg har følt det på egen krop. Måske kan det også opleves som en slags støtte – at jeg også har været det… Tror du, det betyder noget for dine børn, at du har ’været der’? #Indreild #proteiner #kulhydrater

Trine: Ja det tror jeg helt sikkert... Og

jeg har det lige som dig - jeg får et enormt indblik i deres verden og deres venner men også at komme helt tæt på, hvordan ens børn er udenfor hjemmets fire vægge. Men for at afslutte ved begyndelsen. Jeg tror, at vi i Danmark kan skabe helt unikke talenter og her spiller forældrene afgørende ind - og jeg tror, at det er en kæmpe gave, hvis forældrene forstår og formår at give deres børn præcis den dosering af støtte og skub, som de har brug for. For hvem kender børnene bedst? Eller næstbedst? Jeg erkender og anerkender, at mit eget barn kender sig selv og sin egen ild - min opgave er at guide og støtte - og skubbe - indtil de selv står der - der på podiet, som Kevin g jorde det i Australien, mens far Jan sad på den anden side af jorden. Han har været der altid for sin søn - doseret i rigtige mængder - sendt ham afsted og klippet navlestrengen med succes. Godt gået af dem begge. #dosering #unikketalenter #forældre

Foto: All Over Press

Foto: Marc Serota/Getty Images/All Over Press

BLÅ BOG Foto: Privatfoto

#Trine Bay Sportsligt: Tidligere landsholdsspiller i håndbold. Frivillighed: Næstformand og børnetræner i Hornbæk IF Håndbold. Erhverv: Udviklings- og marketingchef i DGF.

#Eline Andersen Sportsligt: Tidligere konkurrencesvømmer. Frivillighed: Formand i løbeklubben Himmelløverne og svømmetekniktræner Roskilde TRI. Erhverv: Event- & communication manager i Sport Event Denmark, tidligere kommunikationsmedarbejder i Danmarks Idræts-Forbund.

VM ISHOCKEY

ISEN SMELTER UNDER NHL 200 tidligere spillere har lagt sag an mod NHL. De vil have erstatning for helbredsproblemer – pådraget i det hårde spil på isen.

AF TEAM TEKSTWERK De tackler og slås. Nej, det er ikke en af de efterhånden så populære nye moderne ekstreme kampsportsgrene. Det er såmænd bare ishockey. Hård fysisk kropskontakt, hits og regulær nævefight er blevet en integreret del at det gigantiske show, der hedder National Hockey League. Det kan nu få voldsomme økonomiske følger for pengemændene bag ligaen og klubberne. 200 tidligere NHLspillere har nemlig lagt sag an mod NHL med krav om erstatning, fordi de mener, at arbejdsgiverne ikke i tilstrækkelig omfang oplyste dem om de helbredsproblemer, der kan være forbundet med at spille ishockey. Det er akkurat de samme fysiske skavanker, pådraget efter talrige hovedskader og hjernerystelser, der sidste år fik NFL til at indgå et forlig – formedelst 765 millioner dollar – med cirka 4.500 tidligere spillere, hvoraf mange havde pådraget sig kroniske hjerneskader – eller såkaldt CTE (se boks, red.).

SPORT EXECUTIVE

Netop NFL-sagen mener de to advokater bag søgsmålet, Steve Silverman og Mel Owens, at kunne bruge som løftestang. ”Jeg ved ikke, hvor mange NHL-spillere der lever med disse voldsomme helbreds-

“30 procent af forældrene i Canada siger, at de vil tænke sig om to gange, før de giver deres barn lov til at spille ishockey.” Michael Cusimano, neurolog. problemer. Men jeg ved, som i NFL, at det er problemer, der udvikles over tid,” lyder det fra Mel Owens. NHL mener dog til gengæld, at organisationen har g jort endog ganske meget for at

formindske risici’ene ved spillet – og arbejdsgiverorganisationen afviser da også indtil videre sagen: ”Vi har kendskab til søgsmålet i The United States District Court for The District of Columbia. Men vi er fuldt ud tilfredse med spillernes sikkerhed i NHL. Derfor vil vi selvfølgelig forsvare os i retten – og har ikke flere kommentarer lige nu,” udtaler Bill Daly, stedfortrædende kommissær i NHL. 40 MIO. OM ÅRET Ligaen har da også i de senere år indført flere regelændringer, bl.a. forbud mod tacklinger til hovedet. Men alligevel er antallet af hjernerystelser, der på sigt kan føre til CTE, ikke faldet markant, viser talrige videnskabelige undersøgelser i Nordamerika. Også neurologen Michael Cusimano fra Toronto’s St. Michael’s Hospital har set nærmere på de mange hjernerystelser. Han har undersøgt 1.307 topspillere fra 2009 til og med 2012 – og påvist, at skadesfraværet

Foto: All Over Press

VM ISHOCKEY som følge af hjernerystelser i hver sæson koster NHL 40 millioner dollar. Og godt nok dækker forsikringen op til 80 procent af en spillers løn, når han er væk fra isen, men alligevel burde det bekymre NHL, mener Cusimano: ”Der er en ekstrem høj fraværsprocent i NHL – og det burde bekymre enhver arbejdsgiver. Jeg ved godt, at NHL argumenterer med, at vold skaber omsætning, men hvem betaler prisen? Helbredsmæs-

sigt gør spillerne det – og de mange børn og unge, der efterligner spillet i NHL. Og økonomisk gør forbrugerne det, fordi omkostningerne bare bliver lagt over på billetprisen,” erklærer Michael Cusimano og fortsætter: ”Vi vil jo ikke acceptere, at en knægt banker en anden i skolegården – eller knalder en albue i ansigtet på en, når han går forbi. Hvorfor er det så acceptabelt – bare fordi

det foregår på en ishockeybane?” ”Det er min rolle som læge at forebygge sygdom. Det kan godt være, at NHL ikke vil høre på det. Men økonomiske spørgsmål vejer tungt i sportens verden – og disse udgifter – og søgsmålet – kan måske få NHL til at ændre tingene,” siger Michael Cusimano. Foreløbig venter vi dog på dommeren i The United States District Court for The District of Columbia.

Fakta CTE Chronic traumatic encephalopathy er en neurologisk sygdom, der findes hos personer, som har været udsat for gentagne traumatiske hjerneskader. Sygdommen udvikles over flere år. Også i Danmark Den danske ishockeyspiller Jesper B. Jensen pådrog sig i marts 2010 en kraftig hjernerystelse og en mindre blødning i hjernen i en kamp mellem Rødovre og Hvidovre. Landsholdsspilleren kom dog på isen igen – nu i Sverige for Rögle, men endnu en skade i 2012 fik danskeren til at stoppe karrieren. Jesper B. Jensen har siden episoden i 2010 lidt af kvalme, træthed, hovedpine og kraftige humørsvingninger. Det fik i 2013 Arbejdsskadestyrelsen til at give Jesper B. Jensen erstatning.

NÅR HJERNEN GØR ONDT Derek Boogaard: 23/6-1984-13/5-2011. Spillede bl.a. for New York Rangers. Døde af en blanding af alkohol og stoffer, da han plejede eftervirkningerne af en hjernerystelse. Obduktionen påviste CTE. Wade Belak: 3/7-1976-31/8-2011. Spillede bl.a. for Toronto Maple Leafs. Led af voldsomme depressioner og begik selvmord. Blev ikke obduceret. Rick Rypien: 16/5-1984-15/8-2011. Spillede bl.a. for Vancouver Canucks. Led i mange år af depressioner og begik selvmord. Blev ikke obduceret.

Foto: All Over Press

SPORT EXECUTIVE

Foto: Das Büro for Team Danmark

SLAGET OM ISEN VM afvikles fra 9. til 25. maj i Minsk, Hviderusland. Danmark er med for 12. gang og skal forsøge at forbedre den historiske 8. plads fra 2010. Det kræver en tur i kvartfinalerne, og dermed en placering blandt de fire bedste ud af otte i Gruppe A. VM er delt ind i to puljer a otte hold, hvor Danmark er røget i pulje med Sverige, Norge, Finland, Canada, Tjekkiet, Frankrig og Slovakiet. En sidsteplads her resulterer i nedrykning.

DANMARKS KAMPE: 10. maj: Sverige 11. maj: Norge 13. maj: Finland 15. maj: Canada 17. maj: Tjekkiet 19. maj: Frankrig 20. maj: Slovakiet 22. maj: Kvartfinaler 24. maj: Semifinaler 25. maj: Finaler + bronzekamp DANSKE PLACERINGER VED A-VM: 2003: 11 2004: 12 2005: 14 2006: 13 2007: 10 2008: 12 2009: 13 2010: 8 2011: 11 2012: 13 2013: 12

DANSKE LANDSTRÆNERE I NYERE TID: 1989-94: Per Holten-Møller 1994-96: Dan Hober 1996-01: Jim Brithén 2001-06: Mikael Lundström 2006-08: Mike Sirant 2008-13: Per Bäckman 2013-: Janne Karlsson VERDENSMESTRE I NYERE TID: 2000: Tjekkiet 2001: Tjekkiet 2002: Slovakiet 2003: Canada 2004: Canada 2005: Tjekkiet 2006: Sverige 2007: Canada 2008: Rusland 2009: Rusland 2010: Tjekkiet 2011: Finland 2012: Rusland 2013: Sverige

FLEST TITLER 1920-2013: Canada 24 Sovjetunionen 22 Sverige 9 Sovjetunionen+Rusland 26 Foto: Das Büro for Team Danmark

36 70 40 80, atlasbio.dk, Rødovre Centrum 96, Gratis P-pladser

Oplev den næste sportsbegivenhed i biografen. I samarbejde med SPORT EXECUTIVE vælger vi de bedste kampe til jer. Det er sport, og det skal være simpelt, så vi kalder det for SPORTS BIO.

Vi starter med VM i ishockey i maj. Følg med her i bladet og på atlasbio.dk. KØB BILLETTER OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV PÅ

ATLASBIO.DK

VOLLEYBALL MAGASINET

Godt EM er overstået ”VI VIDSTE IKKE HELT, HVAD VI SAGDE JA TIL, DA VI VANDT EM-VÆRTSKABET.”

FINALETRÆNERE: DERFOR VINDER VI DM//INTERNATIONAL VOLLEYBALL// SMUKKE GENSYN MED EM//KIDSVOLLEY I 2.0: KLUBBESØG I ØJENHØJDE// PROFILEN: FREDERIK MIKELSONS//KLUBLIV: MØD MÅNEDENS ILDSJÆL// Nummer 1, marts 2014

Vi klarede det! Men hvad nu?

KOLOFON Volleyball Magasinet Dansk Volleyball Forbund Idrættens Hus 2605 Brøndby Volleyball Magasinet produceres af Dansk Volleyball Forbund – i et samarbejde med Sport Executive Magazines. Magasinet udkommer hver måned som indstik i Sport Executive til alle abonnenter af Dansk Volleyball Forbunds nyhedsbrev samt Sport Executive. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www.volleyball.dk. Magasinet er gratis. Redaktion: Jakob Wärme Hansen, pressechef i Dansk Volleyball Forbund (ansvarshavende redaktør). Kontakt: jak@volleyball.dk. Billeder: Morten Olsen, Klaus Sletting, FIVB, Jakob Wärme Hansen. Design og layout: Søren Møller. Spørgsmål, kommentarer, ris, ros og gode forslag kan sendes til jak@volleyball.dk. Annoncesalg: Kontakt Lars Andersson på 28 20 15 54 eller lan@tekstwerk.dk – og få et uforpligtende tilbud.

Velkommen til Volleyball Magasinet. Vi er i Dansk Volleyball Forbund enormt glade for, at dette magasin fremover vil være en fast del af Nordens førende sportsmagasin, Sport Executive. Men hvorfor gør vi det? Jo, i Dansk Volleyball Forbund vil vi gerne noget med sporten. Derfor arrangerede vi EM sidste år, og derfor skærper vi vores profil fremadrettet. Det er også derfor, at vi i dette første nummer af Volleyball Magasinet både kigger bagud og skuer fremad. For præcis et halvt år siden spillede Danmark åbningskamp ved EM på hjemmebane mod OL-bronzevinderne og de senere EM-sølvvindere fra Italien. EM i Danmark og Polen var en kæmpe opgave for et lille forbund, som Dansk Volleyball Forbund. Vi klarede det med stor ros fra både det europæiske volleyballforbund, fans og spillere. Men hvad kan vi bruge det til? Læs, hvad sportsdirektør og landstræner Mikael Trolle tænker herom. Vi sætter også fokus på de kommende DM-finaler, hvor jagten på guld træder ind sin sidste og afgørende fase. Vi er med på klubbesøg i Glejbjerg, og så svarer månedens profil på jeres spørgsmål. Vi håber, at du vil nyde Volleyball Magasinet. Hvis du gør, så del det med dine venner på Facebook. God fornøjelse. Erik Jacobsen, formand i Dansk Volleyball Forbund

INDHOLD 4 Kort om volley

24 DM-finalerne

6 Profilportræt

28 Ildsjæl

Dansk og international volleyball

Frederik Mikelsons svarer på jeres spørgsmål

8 Hændernes fest Se eller gense nogle af EM’s smukkeste øjeblikke

Optakt til kampen om guld

Frivillig siden hun var 13 år

30 Kidsvolley 2.0 Hvad har mr. Wang at gøre med Glejbjerg

20 EM

Godt vi ikke fik det i 2011

Vi ses på facebook.com/danskvolley Foto forside: Morten Olsen/photoevent.dk

Foto: Morten Olsen/PhotoEvent.dk

KORT OM DANSK OG INTE FINSK LANDSTRÆNER UDTAGER HOLD VIA TWITTER De fleste finske volleyballspillere har sikkert fulgt tæt med i, hvad @TSammelvuo twittede i starten af måneden. Den finske landstræner, Tuomas Sammelvuo, benyttede nemlig en ny – og noget alternativ metode – da han annoncerede sin landsholdstrup for 2014. Sammelvuo twittede navnene. Først offentligg jorde han hæverne, derefter liberoerne,

så centerspillerne, inden kantspillerne og endelig diagonalerne blev twittet ud. Hver spiller fik også en kommentar med på vejen. De 28 spillere i bruttotruppen skal deltage i Finlands FIVB World League-kampe og VM, som finnerne er kvalificeret til for første gang i 32 år. Foto: FIVB

EM I VOLLEYBALL ÅRETS SPORTEVENT I KØBENHAVN Fans fra 37 forskellige lande festede på tribunerne og i Fan Zonen, og cremen af europæisk volleyball kæmpede om guld i Parken, da finaleweekenden ved EM i volleyball blev afviklet på Danmarks nationalstadion den 28. og 29. september sidste år. Nu er EM i volleyball blevet kåret til Årets sportevent 2013 i København. I begrundesen

lød det blandt andet, at finaleweekenden havde været med til at løfte europæisk volleyball til næste niveau. EM i volleyball har sat et solidt aftryk på sportsåret 2013 i Danmark. I sidste måned blev EM i volleyball kåret til årets sportevent i Aarhus. Foto: Mikkel Grabowski

NYE HÆNDER TIL LANDSHOLDETS ØMME MUSKLER De danske volleyherrer har fået ny cheffysioterapeut, da Britt Petersen stopper efter 23 års tro tjeneste. Fremover bliver det Henrik Kjær, der skal massere det danske herrelandsholds muskler. Henrik Kjær får ansvaret for udredning, behandling og genoptræning af landsholdsspillerne. Desuden vil han stå for den fysiske træning og

formtopning af spillerne under landsholdssæsonen. Henrik Kjær er uddannet fysioterapeut og selv tidligere landsholdsspiller. Henrik Kjær bliver assisteret af Sólvá Heidi Dimon. Hun er tidligere færøsk landsholdsspiller og arbejder som fysioterapeut og fysisk træner for Talenthold piger Øst. Foto: Privat Foto: Viking

VOLLEYBALL MAGASINET

ERNATIONAL VOLLEYBALL DANMARKS STRANDLØVER OG -SILDS VEJ TIL OL I RIO Der venter Danmarks beachlandshold en lang og svær vej gennem sandet, hvis de skal kvalificere sig til OL i Rio 2016. Danmarks beachherrer er havnet i Gruppe C sammen med stærke modstandere fra Tjekkiet, Kroatien og Luxembourg. Beachdamerne skal op imod samme modstandere, dog er Tjekkiet skiftet ud med Polen.

De danske landshold træder ind i 1. kvalifikationsrunde, som spilles 27.-29. juni i Kroatien. Bliver de danske landshold 1’er eller 2’er, går de videre til 3. kval-runde, hvor de kan spille sig i 4. kval-runde, inden de kan komme i finalen og dér booke en billet til OL i Rio. Foto: Dansk Volleyball Forbund

ITALIENSK DESIGN TIL LANDSHOLDENE De danske volleyballlandshold skal de næste fire år trække Errea-tøj over hovedet. Dansk Volleyball Forbund og det italienske tøjfirma har forlænget samarbejdet med fire år, så aftalen nu gælder til og med 2017. ”Errea er verdens førende leverandør af volleyballtøj. Det er et stærkt brand, som spiller godt sammen med de ambitioner, vi har for de danske landshold. Vi tror, at

samarbejdet med Errea kan øge værdien for begge parter. I den nye aftale er der lagt op til at engagere og involvere volleyballfans i højere grad end tidligere set herhjemme,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør og landstræner i Dansk Volleyball Forbund. Landsholdene har spillet i Errea-tøj siden 2011. Grafik: Dansk Volleyball Forbund

CHANEL LAVER DIAMANTBESATTE KNÆBESKYTTERE Der er spændende nyt til volleyballspillere med hang til mode og bling bling. Det franske modehus Chanel har nemlig kreeret en noget alternativ beklædningsdel til dette års haute couture-kollektion; et par diamantbesatte knæbeskyttere. Det er Karl Lagerfeld, der står bag den sporty kreation, som nok er mere flot end funktionel. Hvad prisen er på de ek-

stravagante knæbeskyttere vides ikke, men mon ikke de er en dårlig investering, hvis man planlægger at ofre sig i forsvarsarbejdet på volleyballbanen. Det er den ansvarshavende redaktør for modemagasinet ELLE i Holland, Cécile Narinx, der har delt billedet af knæbeskytterne på sin Twitter-profil. Foto: twitter.com/elleeditor

SPØRGSMÅL OG SVAR

SMASH MED FREDERIK MIKELSONS Intet smash uden en god hævning. I denne serie svarer månedens portrætperson på spørgsmål, som I har stillet på Facebook. Denne gang smasher DM-finalist og landsholdslibero, Frederik Mikelsons, på jeres hævninger. AF JAKOB WÄRME HANSEN Hvad var den fedeste oplevelse under EM i Danmark? ”Sejren over Hviderusland var helt sikkert det største! Det er klart det største, jeg har prøvet i min volleykarriere. Når jeg om morgenen cykler ud til Syddansk Universitet eller om eftermiddagen cykler til træning, tænker jeg tit tilbage på sejren. Det er et minde, der har klistret sig fast for evigt. Særligt husker jeg den vilde jubel fra publikum, da hviderusserne slog den sidste bold ud i femte sæt.” Hvorfor valgte du at skifte til Marienlyst, og har du fået det ud af det, som du søgte? ”Jeg skiftede til Marienlyst, fordi jeg blev optaget på Syddansk Universitets journalistuddannelse. Samtidig var det spændende at prøve noget helt nyt. At flytte væk fra de trygge rammer i København, kunne måske lære mig noget. Derudover havde skader og andre omstændigheder g jort, at jeg aldrig rigtig slog igennem på Gentoftes førstehold.” Hvordan er det at spille mod Gentofte Volley og din egen bror? ”Underligt nok tænker jeg sjældent over,

VOLLEYBALL MAGASINET

at min bror (Sebastian Mikelsons, red.) står på den anden side af nettet. Måske skyldes det, at jeg har ’spillet mod ham’ utallige gange til træning, dengang jeg spillede i Gentofte. Det er til gengæld mærkeligt at spille mod Gentofte. Inden jeg skiftede til Marienlyst, var det den eneste klub, jeg havde spillet for. Lige siden jeg rejste mig fra barnevognen, har jeg tonset rundt på gulvet i Kildeskovshallen. Klubben betyder stadig meget for mig. Jeg kender alle i klubben, og jeg skylder mange personer i klubben en stor tak for utallige gode oplevelser.” Synes du det er fedt, at der i år reelt ikke ser ud til at være konkurrence for Marienlyst i Volleyligaen? ”Set udefra kan det måske virke, som om Marienlyst har domineret i år. Men vi har bestemt mødt stærk modstand. Vi har spillet tætte kampe mod Middelfart og Gentofte og vundet knebent 3-2 mod både Randers og Holte. Derfor mener jeg ikke, at Marienlyst er uden konkurrence fra de andre volleyligahold.” Hvis du kunne ændre en regel i volleyball, hvad skulle det så være?

”Der er flere regler, som jeg synes kunne genovervejes. Hvorfor må cheftræneren for eksempel ikke sidde på andre stole end den tættest på nettet? Derudover bliver der af og til dømt overtrådt på spillere, selv om det hverken generer modstanderen eller er til egen fordel – og publikum forstår sjældent, hvad der bliver dømt. Desuden er der alt for mange timeouts. Faktum! Men det er et krav fra sponsorerne – det ved jeg godt.” Hvilket hårprodukt bruger du? ”Jeg bruger ikke én bestemt hårvoks. Jeg blander tit. Blander man for eksempel to forskellige hårvoks sammen – får man en ny, tredje konsistens, der kan være glimrende. Hvis jeg på dagen føler for vildt og pjusket hår, jamen, så skal jeg blande bestemte mængder sammen, end hvis jeg ønsker et mere afdæmpet hår. Jeg kan dog anbefale ID-voks, som jeg har brugt i længere tid. Det opløses i vand, hvilket betyder, at en enkelt skylning med vand gør håret fri for voks. Men pas på. Tit cykler jeg ud til undervisning i regnvejr – og så har jeg balladen!”

Foto: Morten Olsen, photoevent.dk

STIL DIT SPØRGSMÅL PÅ FACEBOOK Næste måneds portrætperson i ’Hævning og Smash’ er en af de nykårede Danmarksmestre hos kvinderne. Stil dit spørgsmål til hende på Facebook.com/danskvolley.

BLÅ BOG FREDERIK MIKELSONS: Født 18. april 1991. Opvokset i Skovshoved. Begyndte til volleyball i 2002. Skiftede efter EM i 2013 klub fra Gentofte til Marienlyst. Har spillet 31 A-landskampe siden 2012. Studerer journalistik på Syddansk Universitet ved siden af volleyballen.

DET VIDSTE DU (MÅSKE) IKKE OM FREDERIK MIKELSONS Frederik Mikelsons har været udtaget til bruttotruppen på U16-landsholdet i fodbold. Han spillede fast på Lyngbys U17-ligamandskab i et års tid, hvor han blandt andet har spillet mod Christian Eriksen. Frederik Mikelsons har været anklaget for biltyveri og blev kørt til afhøring på Gentofte Politistation. Tiltalen blev frafaldet, og 14 dage efter droppede han fodbolden og blev udtaget til U17-landsholdet i volleyball.

HÆNDERNES FEST AF JAKOB WÄRME HANSEN EM i Danmark var en fest. En fest for Europas bedste volleyballspillere. En fest for fans fra 37 forskellige lande. Og en fest for alle dem, som kan nyde et af de mest æstetiske boldspil i verden. Her er et tilbageblik på nogle af EM flotteste øjeblikke. FOTO: MORTEN OLSEN OG KLAUS SLETTING

VOLLEYBALL MAGASINET

50 10

SPORT EXECUTIVE VOLLEYBALL MAGASINET

VOLLEYBALL MAGASINET

EM VAR BEDST, DA DET HELE VAR OVERSTÅET ”Da vi vandt EM-værtskabet tilbage i oktober 2010, var vi alle sammen ellevilde. Vi sagde bare: Yes, vi gør det! Men vi vidste rent faktisk ikke helt, hvad vi sagde ja til.” AF JAKOB WÄRME HANSEN Det er søndag aften 29. september 2013. Klokken har passeret 20.00. Mere end to meter over en specialkonstrueret volleyballbane på Danmarks nationalstadion, Parken, hænger den russiske landstræner, Andrei Voronkov, i luften. Han har et lykkeligt udtryk malet i ansigtet. Spillerne har i samlet flok kastet Voronkov op i vejret i den klassiske hyldest, efter at han har ført herrelandsholdet til dets første europamesterskab under navnet Rusland. Små 50 meter derfra står sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund, Mikael Trolle. Øjnene er en smule røde og skinner lidt i Parkens projektøroplyste kulisse. Forud er gået ikke blot 118 minutters finale mellem Rusland og Italien, hvor lyset i Parken forsvandt to gange, da lysshowet under finalen blev presset til det yderste. Forud er også gået ti intense dage med verdensklassevolleyball i Danmark i fire forskellige byer, i fire forskellige arenaer med hver deres udfordringer, og nu er det hele ved at være slut. Overstået. Endelig. ”Da det hele var slut, og lyset ikke var gået for tredje gang inde i Parken. Da vi vidste, at kameraerne var slukket, at vi var i mål og bare manglede at rydde op – der havde jeg det allerbedst,” siger Mikael Trolle.

VOLLEYBALL MAGASINET

“Der har ligget en konstant grundstøj af stress. Det er først ved rigtig at lette nu. Det har ikke været ubehageligt, det har bare været der. Det var en kæmpe glæde, da EM var godt overstået.” “Jeg nåede ikke rigtig at nyde det undervejs. Men jeg ville helt sikkert gøre det igen.” Mikael Trolle, sportsdirektør i DVBF LAMPERNE BLINKEDE Nærmest allerede inden EM-værtskabet kom i hus i oktober 2010, begyndte advarselslamperne at blinke. I risikerer at lægge forbundet ned ved at afholde så

stort et mesterskab, lød varslet udefra. Og når Mikael Trolle kigger tilbage på EM, er det da også med en hvis lettelse i stemmen. ”Det var godt, at vi ikke fik EM i 2011, hvor vi også bød. Af den simple grund, at vi dengang søgte alene. Når man kigger tilbage på EM, så var det en kæmpestor opgave. Havde vi ikke haft mulighed for at arrangere det sammen med Polen, så tror jeg, hverken vi økonomisk eller ressourcemæssigt var kommet så godt i mål,” siger Mikael Trolle. Mens han fortæller om nogle af de store og vigtige beslutninger i forberedelserne af europamesterskabet, som for eksempel titelsponsoraftalen med VELUX og rekrutteringen af de over 400 frivillige, tegner hænderne en ligearmet balancevægt i luften. ”Når man får så stor en event til Danmark, som EM var, skal man ikke gøre det for at tjene en masse penge. Men man må samtidig passe på, at forbundet ikke bliver undermineret.” ”Man skal bruge alle de ressourcer, man har, til at optimere eventen, så alle får mest ud af den både på tv, på tribunerne, markedsføringsmæssigt og så videre. For

Foto: Morten Olsen, photoevent.dk

EM man får ikke lige sådan et mesterskab igen i morgen. Det skal gerne ende med et meget lille overskud. Og det kommer EM-regnskabet til.” ”Der har været et helt vildt pres på alle os, der var tæt på, mens EM stod på. Der har hele tiden været en usikkerhed omkring, hvad der kommer i morgen, som vi ikke har set før. Der har ligget en konstant grundstøj af stress. Det er først ved rigtig at lette nu. Det har ikke været ubehageligt, det har bare været der. Det var en kæmpe glæde, da EM var godt overstået,” siger Mikael Trolle. STEMPLER IND MED KLAP Det er godt et halvt år siden, at den russiske landstræner, Andrei Voronkov, blev grebet efter sin flyvetur i Parken. Et anerkendende ritual, som hylder den vindende. Men mindre kan dog også gøre det:

EM I TAL

”Jeg tror, alle mennesker gerne vil anerkendes for det, de gør. Det var rart, at der inde i Parken kom folk fra Italien, Serbien og andre store volleyballnationer hen og klappede os på ryggen og sagde: ’Godt gået – det her har vi aldrig set før. Det er det flotteste EM til dato’,” siger Mikael Trolle. ”Vi har én gang for alle stemplet ind og vist, at når vi virkelig får muligheden, så går vi all in og viser, at vi godt kan. Det har jeg det personligt rigtig godt med.” ”Det var aldrig lykkes at lave denne historiske sportevent på dansk grund, hvis vi ikke havde haft gode og meget aktive partnere i Sport Event Denmark samt værtsbyerne Odense, Herning, Aarhus og København.” ”Jeg nåede ikke rigtig at nyde det undervejs. Men jeg ville helt sikkert gøre det igen.”

400

frivillige danskere hjalp til under EM

lande havde fans i Parken, bl.a. Australien, Japan og Canada

cheerleaders fra Polen skabte liv og glade dage i finaleweekenden

160

lande havde købt tv-rettigheder til EM

måneder var landsholdet i træningslejr inden EM

1,5

ton vejede de netstolper af jern, der holdt nettet på plads i Parken LØB IKKE MED HJØRNEFLAGENE! Mikael Trolle om EM, hjørneflag, det rette hold og Kidsvolley. ”Når man skal arrangere så stor en event som EM, handler det om at skabe rammerne, så de personer, der er med, får mulighed for at folde sig maksimalt ud. Samtidig skal man sørge for, at der ikke er nogen, som løber med hjørneflagene. Altså ændrer banen så meget, at de udefrakommende krav, som vi er underlagt som arrangør, bliver brudt. Det kan være en udfordring.” ”En af hemmelighederne ved, at vi fik lavet et historisk EM, var evnen til at trække banen lige præcis så meget ud, at vi kunne lave en masse ting, som ikke var set før i europæisk volleyball – uden at vi faldt på de formelle krav. Det – og så en høj grad af motivation i projektet. Det handler om at få alle til at spille på de rette pladser, lige som på et volleyballhold. Alle skal have anerkendelse for deres kompetencer og en stor frihedsgrad til at udfolde sig maksimalt.” ”Stor ros til eventchef Mads Bang Aaen og vores Bredde- og Udviklingsafdeling, der havde alle vores udviklingsplatforme kørende samtidig med EM. Det er præcis det, der gør, at vi i dag kan påstå, at vi

har mulighed for at opnå en efterfølgende synergieffekt gennem EM med mere synlighed og flere medlemmer. Synergieffekten afhænger af, om vi er i stand til at udnytte energien fremadrettet. Og det er præcis det, vi gør med Kidsvolley 2.0, som gerne skulle få mange unge til at strømme til volleyball.” ET ÆGTE EM-EVENTYR Historien om det danske volleylandshold ved EM 2013 er som H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, der forvandler sig til en smuk svane. Inden EM på hjemmebane i andedammen var de danske volleyherrer ikke levnet mange chancer for så meget som at vinde et sæt. Det var aldrig lykkedes før i de tre foregående europamesterskaber, Danmark havde deltaget i. Men det blev der lavet godt og grundigt om på ved EM 2013. Danmark overraskede alt og alle og leverede en vaskeægte sensation ved at vinde 3-2 over Hviderusland i skæbnekampen og kvalificerede sig dermed til ottendedels-finalen. Her blev de forsvarende europamestre fra Serbien dog for stor en mundfuld for volleyherrerne. Resultatet er den bedste danske præstation nogensinde.

sideevents fandt sted før og under EM

pladser hoppede Danmark frem på verdensranglisten efter der gode EM-resultat

timer tog det at ombygge Parken til en volleyballarena, spille semifinaler, bronzekamp og finale og pille det hele ned igen

64.207

minutters tv blev transmitteret fra EM

millioner tv-seere så EM

481.905

kr. kom retur til de danske volleyballklubber, der havde købt billet gennem et særligt billetmodul

1.040

m2 gulv blev lagt ovenpå Parkens græstæppe

lande deltog i EM

VOLLEYBALL MAGASINET

Foto: Morten Olsen, photoevent.dk

DM-FINALER 2014

KAMPEN OM DET 79. ELEMENT Guld er i mange kulturer symbolet på det højeste gode. Siden oldtiden har mennesket stræbt efter det ædle metal, og mange slag er blevet udkæmpet for at få fingrene i det gyldne grundstof nummer 79. I kampen om dette års danske volleyguld kæmper Marienlyst mod Gentofte og Brøndby mod Holte. De kan dufte DM-guldet og skal nu duellere om, hvem der skal have hængt det om halsen. Det er finaletid i Volleyligaen.

TEKST OG FOTO: JAKOB WÄRME HANSEN

Hos damerne møder Brøndby VK og Holte IF hinanden i DM-finalerne. BRØNDBY VK: VI HAR HOLDET TIL AT VINDE DM-GULD Cheftræner Jens Bang Hvorfor vinder I DM-guld? ”Vi vinder DM, fordi vi har det bedste hold. Vi har en bred trup med mange gode spillere. Vi drager stor fordel af, at vi har et rigtig godt træningsmiljø, hvor vi kan træne ordentligt hver gang. Derudover har vi nogle profiler med et utroligt højt niveau. Mirjana Duric spiller på et niveau, som man ikke har set før i Volleyligaen. Jeg håber, at det kan gøre forskellen i finalen.” Hvad har været jeres største styrke i denne sæson? ”Hele truppen har været meget engageret og er gået 100 procent ind i alle træninger og kampe. Alle spillerne har villet det her virkelig meget. Og så har vi haft tre trænere omkring holdet og dermed flere øjne. Det er unikt herhjemme, hvor de andre klubber kun opererer med én træner.”

VOLLEYBALL MAGASINET

Hvad bliver afgørende i finalerne? ”Det bliver, om man kan klare stressniveauet. Det er ikke nok, at man kan spille god bold – man skal kunne spille god bold på dagen. Og dér er rutinen en vigtig brik. Det er klart en fordel at have prøvet at stå i en finale før.” Hvem ser du som guld-favorit? ”Jeg ser os selv som favoritter. Vi har holdet til at vinde DM-guld.”

Hvad har været jeres største styrke i denne sæson? ”Vi har nydt godt af at have en god kerne af veteraner på holdet. De er kulturbærere i klubben og vigtige for mange af de nye spillere at kunne læne sig op ad. De har en masse viden om, hvordan man performer henover en hel sæson. Vi har måske ikke spillet på vores højeste niveau, men vi har fremtidssikret truppen.”

HOLTE IF: HELD OG DE SMÅ MARGINALER BLIVER AFGØRENDE Cheftræner Sven Erik Lauridsen Hvorfor vinder I DM-guld? ”Fordi vi er mest heldige på dagen. Vi har arbejdet meget på de små detaljer gennem hele sæsonen, og det er dem, som bliver afgørende i finalen. Det kræver, at vi rammer dagen og tør spille vores spil. Det bliver de små marginaler, som bliver afgørende.”

Hvad bliver afgørende i finalerne? ”Held! Det kan blive én bold, én fejlkendelse eller en anden lille detalje, som kan afgøre finalerne.” Hvem ser du som guld-favorit? ”Brøndby er det stærkeste hold. De har de stærkeste kanter, og selv om de måske ikke altid modtager perfekt, så sørger Eva Bang altid for, at kanterne kan smække til bolden.”

DM-FINALER 2014

Hos herrerne møder Marienlyst og Gentofte hinanden i DM-finalerne. MARIENLYST BK: VI BLIVER MESTRE Cheftræner Mikkel Hauge Hvorfor vinder I DM-guld? ”Vi vinder, fordi vi har det bedste hold. Vi har leveret den mest stabile præstation gennem sæsonen og har et højt niveau på alle pladser. Vi har også vundet over alle hold. De indbyrdes opgør har vist, at vi er dem, som kan angribe bedst over flere positioner. Det er afgørende, når der spilles bedst af fem kampe.” Hvad har været jeres største styrke i denne sæson? ”Vi måtte afgive mange rutinerede spillere inden denne sæson. Men vi har været dygtige og heldige til at hentet og få spillet Joshua Walker og Conor Eaton hurtigt ind på holdet. Kombineret med, at vi fik fire spillere tilbage fra EM-truppen, som var i topform og med masser af selvtillid, så er generationsskiftet gået glat. Holdet fandt hurtigt rytmen.” Hvad bliver afgørende i finalerne? ”De sidste par år, hvor man har spillet bedst af fem kampe, har der været en tendens til, at finalerne er blevet vundet 3-0 i kampe. Det er afgørende, at man er klar fra start af, for det kan være svært at bryde modstanderens rytme, når man først er nået til finalerne.” Hvem ser du som guld-favorit? ”Vi bliver mestre.” GENTOFTE: VI HAR SPILLERNE, SOM KAN AFGØRE DET TIL SIDST Cheftræner Peter Borglund: Hvorfor vinder I DM-guld? ”Vi vinder guld, fordi vi er det hold, som har udviklet os mest henover sæsonen. Vi har en masse unge spillere, som har forbedret sig markant. Det er spillere, som kan gå ind og afgøre det her til sidst.” Hvad har været jeres største styrke i denne sæson? ”Vores evne til at omstille os efter en række af vores nøglespillere er blevet skadet. Der har holdet virkelig vist moral. Og så har vi igen og igen bevist, at vores spilkoncept virker.” Hvad bliver afgørende i finalerne? ”Jeg tror, at rutinen bliver afgørende. Det hold, som er mest sammenspillet, bliver også dem, der løber med guldet.” Hvem ser du som guld-favorit? ”Marienlyst er klare guldfavoritter. De har været mest stabile hen over hele sæsonen, og de skal løbe ind i en række skader, hvis de ikke skal blive danske mestre.”

VOLLEYBALL MAGASINET

FINALEPROGRAMMET Tirsdag den 25. marts: 1. damefinale onsdag den 26. marts: 1. herrefinale Tirsdag den 01. april: 2. damefinale Onsdag den 02. april: 2. herrefinale Fredag den 04. april: 3. damefinale Søndag den 06. april: 3. herrefinale Tirsdag den 08. april: evt. 4. damefinale Onsdag den 09. april: evt. 4. herrefinale Tirsdag den 15. april: evt. 5. dame/herrefinale Onsdag den 16. april: evt. 5. dame/herrefinale Finalerne spilles bedst ud af fem kampe. Alle kampe vises live på Kanal Sport. Læs meget mere på volleyball.dk ÅRTUSINDETS DANSKE MESTRE Damer 2013: Holte IF 2012: Holte IF 2011: Brøndby VK 2010: Fortuna Odense 2009: Holte IF 2008: Fortuna Odense 2007: Fortuna Odense 2006: Fortuna Odense 2005: Lyngby Volley 2004: DHG Odense 2003: Holte IF 2002: DHG Odense 2001: DHG Odense 2000: DHG Odense Herrer 2013: Marienlyst 2012: Middelfart VK 2011: Marienlyst 2010: Marienlyst 2009: Marienlyst 2008: Marienlyst 2007: Gentofte Volley 2006: Marienlyst 2005: Marienlyst 2004: SK Aarhus 2003: DHG Odense 2002: HIK Aalborg 2001: HIK Aalborg 2000: DHG Odense ÆDELT METAL Guld, grundstof nr. 79, placeret i det periodiske systems 11. gruppe; atomtegn Au. Atomtegnet er en forkortelse af latin aurum, der ligesom det danske navn betyder gylden.

Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05

MÅNEDENS ILDSJÆL

FRIVILLIG SIDEN HUN VAR 13 ÅR

Mød månedens ildsjæl, Bente Sørensen. TEKST OG FOTO AF JAKOB WÄRME HANSEN Bente Sørensen har egentlig altid været svømmer og gymnast. Volleyball var noget, som hun kun spillede i folkeskolen. Men da hun og hendes mand flyttede til Glejbjerg i 1988, begyndte volleyball at fylde meget mere. Nu er hun frivillig træner for et kidsvolleyhold i Nordenskov. Hvor længe har du været frivillig? ”Jeg startede som svømmeinstruktør, da jeg var 13 år. Og derfra har jeg altid været involveret som træner. Lige siden kidsvolley så dagens lys i Nordenskov i 2002, har mine fire drenge gået til volley. Så det har været naturligt for mig at give en hjælpende hånd med. Jeg har nok været frivillig volleytræner i cirka syv år.” Hvorfor er du frivillig? ”Jeg kan godt lide det. Jeg har flere gange prøvet at sige, at nu skal jeg have et år uden at være frivillig. Men det er ikke lykkedes endnu. Jeg kan godt lide at se, at børnene får rørt sig. Og der går ikke en træning, hvor vi ikke også får motioneret lattermusklerne. Det varmer utroligt meget, når børnene er glade og smiler. Deres glæde giver mig glæde, og så tænker jeg, at man må yde for at nyde.”

VOLLEYBALL MAGASINET

Hvad er den største anerkendelse, du har modtaget? ”Det var nok, da jeg i 2002 modtog Helle Kommunes Idrætspris for at opstarte og lede vandgymnastik for ældre i Helle Hallen. Men ellers er det træningerne og stævnerne sammen med børnene, der giver den store glæde.”

”Volleyball er noget særligt, fordi alle kan være med. Fællesskabet i volleyball betyder det hele. Og så er det sjovt. Du må ikke spørge mig, hvor meget tid jeg bruger på at være frivillig. Det er i hvert fald mere end en time dagligt i gennemsnit.” Bente Sørensen

BLÅ BOG BENTE SØRENSEN: 49 år og frivillig kidsvolleytræner i Nordenskov. Tog et kæmpe jobskifte i 2012, da hun kvittede kunderådgiverjobbet i det lokale pengeinstitut for at blive massør for private, virksomheder og sportsudøvere. Driver derudover et landbrug sammen med sin mand.

KIDSVOLLEY 2.0

MR. WANGS HURTIGE FØDDER

Efter 12 år i vælten er Kidsvolley nu blevet opdateret til version 2.0. Konceptet er det samme, men flere end 900 klubbesøg fra volleyballforbundets konsulenter skal hjælpe kidsvolley-klubberne med det, som lige præcis de står og mangler. TEKST OG FOTO: JAKOB WÄRME HANSEN ”Jeg var engang i Kina, hvor jeg besøgte Mr. Wang, som er volleyballtræner. Jeg havde lagt mærke til, at alle hans spillere, som er på samme alder som jer, bevægede sig utroligt hurtigt på fødderne. Så jeg spurgte ham, hvad hemmeligheden var? Op på tæerne og ned i knæene, svarede han. Sådan her.” ”Nu er det jeres tur.” Med ét farer kidsvolley-spillerne rundt i Glejbjerg Hallen, mens de slår hver sin blågule volleyball op i luften med én arm. Bolden tager en uventet retning, men nu er børnene nede i knæ og oppe på tæerne og stepper effektivt efter bolden og slår den kontrolleret op i luften igen med et rigtigt baggerslag, hvor de bruger begge arme. Det er Peter Morell, udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund, der i dagens anledning er gæstetræner for de 24 kidsvolleyspillere. Besøget er en del af Dansk Volleyball Forbunds store satsning, Kidsvolley 2.0, hvor forbundets udviklingskonsulenter kører rundt og besøger alle kidsvolley-klubber i hele landet. ”Vi har været på jagt efter en gæstetræner eller konsulent siden sidste år. Det har været en meget inspirerende og super god træning i dag. Jeg har fået masser af

VOLLEYBALL MAGASINET

nye ideer til opvarmning og træning og en rigtig god energi. Det er noget af det, vi har ønsket,” siger Ulla Nielsen, der sammen med Jeanette Josefsen og Dorthe Jessen startede Kidsvolley op i Glejbjerg sidste år. På bare et enkelt år er antallet af kidsvolleyspillere fordoblet, så der i dag er 25 kidsvolley-spillere i Glejbjerg Hallen. Flere af dem har ikke dyrket sport før. FIND VEJEN, DER PASSER Mens regnen pisker ned på asfalten og over de få parkerede biler ude foran Glejbjerg Hallen i Vejen Kommune denne råkolde torsdag vintereftermiddag fyldes hallen indenfor med varmende smil fra de 24 kidsvolley-spillere. Den lille kidsvolleyklub har gennem et stykke tid haft en udfordring med et stort aldersspænd blandt spillerne. Og efter dagens gæstetræning får Peter Morell og Ulla Nielsen sig en snak om problematikken: ”Det var super, at Peter lagde mærke til de ting, som vi bakser med hver dag og har brugt utrolig meget tid og energi på. Jeg synes, at vi kom frem til nogle gode forslag til, hvordan vi kan dele spillerne op

og forhåbentlig løse udfordringerne,” siger Ulla Nielsen. ”Vi kommer ikke med en færdig plan. Vi tager udgangspunkt i, hvor den enkelte klub er. Glejbjerg er en nystartet klub, så de har brug for inspiration og anerkendelse af det store arbejde, de gør. I de større kidsvolley-klubber går vi mere direkte på og laver handleplaner. Vi skal finde de veje, som passer til den enkelte klub,” siger Peter Morell. ”Målet med Kidsvolley 2.0 er først og fremmest at anerkende de mange kidstrænere, der bruger tusindvis af frivillige timer i hallerne. Uden deres arbejde, så ville der ikke være noget Kidsvolley. Hvis Kidsvolley 2.0 kan være med til at fastholde nogle af de mennesker derude og give dem endnu større glæde ved at være træner for et kidsvolley-hold, så er vi nået rigtig langt. Men vi har da også et mål om, at vi gerne vil have flere kidsvolley-spillere,” siger han. Sen eftermiddag er ved at blive aften, og regnen er langt fra stilnet af i Glejbjerg. Mens nogle kidsvolley-spillere skal cykle hjem i det dårlige vejr, er andre mere heldige og bliver hentet af deres forældre i bil. I næste uge skal Peter Morell på to nye klubbesøg.

Chelsea,Olsen, MU ogphotoevent VfL Wolfsburg Foto: Morten

KIDSVOLLEY KORT Kidsvolley har eksisteret i 12 år og er et specialudviklet volleyspil for de 6-12-årige, hvor drenge og piger gradvist lærer de forskellige principper i volleyball. Spillet udvikler sig fra ren bevægelse over kaste- og gribebevægelser og volleyballkast og -slag og frem til det færdige volleyballspil. Der er mere end 3.000 kidsvolley-spillere i Danmark. Kidsvolley 2.0 er støttet af DIF og løber de næste fire år med flere end 900 klubbesøg. Deltag i udviklingen af Kidsvolley 2.0 på facebook.com/groups/kidsvolley2.

MEGET MERE KIDSVOLLEY Udover de mange klubbesøg vil Dansk Volleyball Forbund i forbindelse med Kidsvolley 2.0 også lave en stor udendørs sommerturnering, som skal være en tilbagevendende event. Samtidig vil DVBF udvide og udvikle antallet af samlinger og uddannelsestilbud til kids-trænere og ledere samt genoptage tidligere tiders succesfulde inspirationsture til udlandet.

VOLLEYBALL MAGASINET

HER ER DE NYE DANMARKSMESTRE Alt om finalerne og guldfesten.

Foto: Henrik Petersen

UDKOMMER 22. APRIL

FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK

NY TEKNOLOGI

Team Danmark sætter teknologien på dagsordenen Øget fokus på udvikling af ny teknologi og udstyr skal sikre danske atleter et godt udgangspunkt til konkurrencerne ved OL i Rio de Janeiro i 2016. AF JEPPE REEDTZ HUSTED Sportstøj, der fortæller skytten, at han afviger fra det perfekte skud, og en pagaj, der kan måle, hvor meget kraft roeren yder, er blandt de ting, der måske skal hjælpe danske atleter i fremtiden. ”Vi skal åbne øjnene for eksisterende teknologi i andre brancher. Der kan være mange lavt hængende frugter, hvis vi kan modificere eksisterende teknologi, så det kan bruges i eliteidræt,” siger Jens Meibom, konsulent i Team Danmark, om den øgede fokus på ny teknologi i eliteidrætten. For et stykke tid siden aholdte Team Danmark i samarbejde med Aarhus Universitet en konference, hvor sportens specialforbund blev matchet med virksomheder fra det private erhvervsliv og forskere fra flere universiteter. Arrangementet var første initiativ i en strategi, der skal sikre danske atleter det bedste udgangspunkt, før konkurrencerne begynder i Brasilien. TEKNOLOGISK KAPLØB Eliteidrætsorganisationer i andre lande

SPORT EXECUTIVE

opruster nemlig massivt på det teknologiske område med flere og flere investeringer. ”Det niveau kan vi ikke være med på, deres

”Ny teknologi og nye materialer spiller en større og større rolle i elitesport, og hvis vi ikke sætter ekstra fokus på dette område risikerer vi at sakke for langt bagud.” Jens Meibom, Team Danmark budgetter er ganske enkelt for store,” siger Jens Meibom. En super aerodynamisk banecykel kostede eksempelvis millioner af pund at udvikle for British Cycling, der til gengæld vandt syv

ud af ti guldmedaljer i disciplinen ved OL i 2012. Team Danmarks særlige fokus på at kombinere sport med ny teknologi handler derfor først og fremmest om at nå op på niveau med de store lande på en kreativ måde. Idéen er, at sportsfolk og virksomheder i fællesskab bidrager økonomisk til projektet, og begge får skabt værdi ud af samarbejdet. På den måde kan omkostningerne for Team Danmark holdes nede. Sidste år støttede organisationen fem konkrete projekter med 5,1 millioner kroner. ”Ny teknologi og nye materialer spiller en større og større rolle i elitesport, og hvis vi ikke sætter ekstra fokus på dette område risikerer vi at sakke for langt bagud,” forklarer Jens Meibom. Ifølge Jens Meibom er det gået meget stærkt på området i de sidste fem år, og i idrætsgrene som sejlsport, roning og cykling er kvaliteten af udstyret nu afgørende for, hvorvidt man kan blande sig i medaljestriden.

Foto: All Over Press

NY TEKNOLOGI

Danske cykelryttere er bagud Højteknologisk udstyr er afgørende for fordelingen af medaljer. Det oplever Danmarks Cykle Union, når landsholdet i banecykling konkurrerer. AF JEPPE REEDTZ HUSTED ”Det køres altså med over 60 kilometer i timen, og medaljerne bliver vundet og tabt med tiendedele. Det siger jo sig selv, at aerodynamik er altafgørende,” siger sportschef i Danmarks Cykle Union, Lars Bonde. Rytternes tøj bliver bogstaveligt talt gået efter i sømmene. I kampen for at reducere luftmodstanden vurderer man, ifølge Lars Bonde, forskellen på forskellige slags syninger i tøjet. ”I banecykling er teknologi og grej meget afgørende i forhold til fordelingen af topplaceringerne,” lyder det fra Lars Bonde. Ved det seneste verdensmesterskab tilbage i februar måtte Danmark nøjes med sølv i 4000 meters holdforfølgelsesløb. I finalen kørte Australien sølle én procent hurtigere, men det var rigeligt til sejren. Ifølge Lars Bonde har Australien både højteknologiske dragter og specielt fremstillede cykler, der er ’meget mere gennemførte end de danske’. ”Kan vi udligne forskellen på det materielle, så tror vi, at vores ryttere klarer resten,” siger Lars Bonde. DCU’s har en målsætning om, at de skal have udstyr på niveau med førende lande. I dag bruger cykelunionerne i Australien

SPORT EXECUTIVE

og Storbritannien millioner af kroner på udvikling af udstyr, og Lars Bonde kalder også selv målsætningen for meget ambitiøs. ”Vi er jo afhængige af, at der er af kommercielle partnere, der af hjerteblod vil samarbejde med os. For der er jo intet

”Rytterne på det her plan er meget veltrænede og ens, så det er klart, at en lille ændring, der sparer rytterne kræfter, giver en stor fordel.” Carsten Jeppesen, Team Sky kommercielt salg i en special-ramme til banecykling,” siger Lars Bonde DETALJEN BLIVER MINDRE Forleden afholdte Team Danmark en konference i samarbejde med Aarhus Universitet. Arrangementet var det første i en strategi, der skal sikre samarbejde mel-

lem sportsudøvere og erhvervsliv. ”Jeg forventer mig rigtig meget af den satsning. Bare konferencen, jeg var til, gav rigtig mange gode kontakter med folk, der kan hjælpe os med udvikling af udstyr,” siger Lars Bonde. ”Rytterne på det her plan er meget veltrænede og ens. Så en lille ændring i udstyret, der sparer rytterne kræfter, kan give en afgørende fordel i forhold til konkurrenterne,” siger Carsten Jeppesen. Han er teknisk chef på Team Sky og har deltaget i arbejdet med udvikling af udstyr på det britiske banelandshold. Men arbejdet med at finde de afgørende marginaler, som udstyret ofte kan give, er blevet sværere i takt med, at flere opruster netop på udviklingen af udstyr. ”De ting, der giver en fordel i konkurrencerne, bliver sværere og sværere at finde, giver mindre og koster meget mere,” siger Carsten Jeppesen. Det betyder ikke, at arbejdet med at optimere udstyret stopper. Carsten Jeppesen arbejder således lige nu på det nye udstyr, der skal hjælpe til, at Team Sky og Chris Froome genvinder Tour de France til sommer.

Foto: All Over Press

FORÅRSKLASSIKERE

PRIORINDEN ER KLAR AF TEAM TEKSTWERK

Foto: All Over Press

Er du?

’La Doyenne’ har været afviklet siden 1892… Og den professionelle cykelkaravane træder i pedalerne igen i 2014 – doping eller ej. ’La Doyenne’ (’Priorinden’, red.), alias Liege-Bastogne-Liege, er den ældste af forårsklassikerne, men Paris-Roubaix følger godt efter med start i 1896 – og Milano-Sanremo med start i 1907. Forårsklassikerne i cykling er fuld af historie, og cykling er myter og fortælling – også selv om vi efterhånden er begyndt at tvivle på den fortællings ’renhed’. Så vi sidder der alligevel – år efter år – og derfor bringer Sport Executive her en oversigt over de historiske løb, der er værd at følge i foråret 2014:

23. MARTS: MILANO-SANREMO Fra 1907. Mytisk skikkelse: Eddy Merckx. http://milano-sanremo.org/en/ 30. MARTS: GENT-WEVELGEM Fra 1934. Mytisk skikkelse: Tom Boonen. http://www.gent-wevelgem.be/en 6. APRIL: RONDE VAN VLAANDEREN Fra 1913. Mytisk skikkelse: Johan Museeuw. http://www.rondevanvlaanderen.be/ 13. APRIL: PARIS-ROUBAIX Fra 1896. Mytisk skikkelse: Roger De Vlaeminck. http://www.letour.fr/indexPRX_us.html 20. APRIL: AMSTEL GOLD RACE Fra 1966. Mytisk skikkelse: Jan Raas. http://www.amstel.nl/evenementen/amstelgoldrace 23. APRIL: LA FLECHE WALLONE Fra 1936. Mytisk skikkelse: Davide Rebellin. http://www.letour.fr/indexFWH_us.html 27. APRIL: LIEGE-BASTOGNE-LIEGE Fra 1892. Mytisk skikkelse: Eddy Merckx. http://www.letour.fr/indexLBL_us.html

DIN EGEN FORÅRSKLASSIKER Får du mod på mere – end blot at se de professionelle atleter svede på støvede landeveje i Italien, Belgien, Frankrig og Holland, så kan du tilmelde dig DGI’s nye store – og måske kommende klassiker, DGI Holdløb. Det er en cup-serie med regionale løb med varierede ruter over 30-45 kilometer for hold på fem ryttere. De regionale løb afvikles i maj, og der er finale for de tre bedste hold fra hver region ved Stjerneløbet i Roskilde 3. august. ”Vi lancerer denne holdtidscup for at skabe et anderledes løbskoncept, hvor deltagerne får en unik og helt anderledes oplevelse, end de kender i forvejen,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen, der er idemand og idrætskonsulent i DGI Landevejscykling, til vorespuls.dk. Kan du ikke vente til maj, kan du 26. april prøve dig af med ’En forårsdag på Heden’. Et motionsløb med flere ruter, hvoraf den ene svarer til årets første Post Cup for de professionelle ryttere. ”I 2014 har vi valgt at præsentere to ruter, så også de, der endnu ikke har fået mange kilometer i benene, kan være med,” fortæller Allan Eg, der er formand for Herning Cykle Klub, til vorespuls.dk. SE MERE: http://vorespuls.dk/artikel/holdlob-motionister http://vorespuls.dk/artikel/forarsdag-pa-heden-motionslob

SPORT EXECUTIVE

Cykelsæsonen er over os. Søndag 23. marts går det løs med forårsklassikerne, når Milano-Sanremo afvikles. Her er programmet. 23. marts

7 66 67 69 71 72 75 76

Milano-Sanremo 30. marts

3 67 69 73

Gent-Wevelgem 6. april

2 69 75

Ronde van Vlaanderen 13. april

3 68 70 73

Paris-Roubaix 20. april

2 73 75

Amstel Gold Race 23. april La Fleche Wallone

3 67 70 72

27. april Liege-Bastogne-Liege

Siger man forår og støvede, bumpende landeveje, er de to næste ord Eddy Merckx. ’Kannibalen’ er alle tiders mest sejrende cykelrytter i forårets store klassiske løb, idet belgieren har samlet hele 25 triumfer op på klassiker-kontoen.

5 69 71 72 73 75

KANNIBALENS FORÅRSTOGT

VI HOLDER MED DE HVIDE Er der en særlig plads til et fodboldhold i hjertet? Hvorfor egentlig? AF LARS ANDERSSON, SPORT EXECUTIVE ’Hvem er det nu, jeg holder med’, spurgte mit barnebarn. Elias og jeg plejer at småsludre om livets mange fortrædeligheder, når jeg henter ham i børnehaven. Og så dukker sådan et spørgsmål op. For hvem holder man egentlig med? ’Brøndby’, svarede den alvidende farfar. ’Nej’. ’Danmark’, svarede den knap så alvidende farfar. ’Nej. De hvide’. ’Real Madrid’. ’Ja’. Farfar drog et lettelsens suk. Lidt opdragelse var der trods alt feset ind, selv om knægten har levet sit korte liv i Brøndby Strand og Glostrup. Men Elias’ svar fik også farfars tanker til at vandre. Helt tilbage til dengang i barndommens land, hvor det ultimative mål var at løbe i hvidt ind på Arbejdernes Andels Boligforenings knoldede anlæg. Det var før, man kunne slentre ned i enhver sportsbutik og købe hvilken som helst udenlandsk fodboldtrøje. Og

SPORT EXECUTIVE

hvis man havde kunnet, så havde vores forældre ikke haft råd. Så hvidt blev det aldrig. Også selv om min bedste kammerat snød mig og entrede en mudderbane af et anlæg i marts måned iført hvidt. Hans mor havde syet en flok gamle lange underbukser om til noget, der skulle minde om Real Madrids outfit. Den holdt bare ikke helt. Men hvidt eller ej – vi var Alfredo di Stefano, Puskas og Gento – i nævnte rækkefølge. Endnu bedre blev det, da Didi, VM 1958’s bedste spiller, kom til Real. For kom man på det forkerte hold, kunne man være Brasiliens VM-helte fra 58 med Didi, Pele, Garrincha og Vava, selv om sidstnævnte ikke rigtig talte, han spillede jo trods alt for Atletico Madrid. Det smagte lidt af Real – og hvidt. SKAL VI SE BOLD Hvad er det egentlig, der gør, at man bliver fan af en klub? Og hvorfor går det i arv? Nogle snakker om, at fodbolden er vor tids religion. I hvert fald for mænd. Ja, en af verdens bedste fodboldspillere, Diego Maradona, har sågar sin

egen kirke, der angiveligt skulle have omkring 100.000 followers. Andre om, det er det sidste frirum for mænd og følelser. Hvor mænd, fædre, sønner, kammerater, kan lukke sig ind i et lidenskabeligt rum, isoleret fra den ydre verden og alle livets fortrædeligheder, og så fri for kvinder – næsten da. For de moderne tider har også løst op for kønsfronten lige dér. Jeg ved det ikke, og mit barnebarn ved det slet ikke. Formentlig har min søn heller ikke tænkt dybere over det? Og måske er det bare ligegyldigt. For fodbold – og ’de hvide’ – går som en tråd igennem livet. Fra Alfredo di Stefano over 1970’ernes nedtur og Emilio Butragueno-holdet i 1980’erne til Galacticos, Zinedine Zidane, Raul og dagens Cristiano Ronaldo. Lige med de navne løber en tråd af oplevelser, historier og familierelationer. Så måske skal vi bare lade bold være bold. Eller, som min søn udtrykte det forleden: ’Hej, skal vi se noget bold. Real lammetæver Schalke 04…’ Og det g jorde de så… De hvide…

Foto: All Over Press

DE GAMLE DRENGE ALFREDO DI STEFANO: Født 1926. Midtbane/angriber. Spilstyrer på det Real Madrid-hold, der vandt Europa Cuppen for mesterhold 1956, 57, 58, 59 og 60. Spillede for Real 1953-64. En af verdens bedste fodboldspillere nogensinde. Oprindelig fra Buenos Aires, Argentina. FERENC PUSKAS: 1927-2006. Angriber/midtbane. Med på alle tiders bedste landshold i Ungarn (VM-sølv 1954). Flygtede efter opstanden i 1956 og måtte holde to års pause fra fodbolden. Supermålscorer på alle tiders mest legendariske Real-hold. Spillede for Real 1958-66. FRANCISCO GENTO: Født 1933. Lynhurtig venstre wing på alle tiders mest legendariske Real-hold. Spillede for Real 1953-71. EMILIO BUTRAGUENO: Født 1963. Angriber. Spillede for Real 1984-95. Gribben sænkede Danmark ved VM i Mexico 1986. Scorede 4 mål i 5-1-sejren. DIDI: 1928-2001. Alias Waldyr Pereira. Midtbanespiller/

angriber. Han blev kåret som verdens bedste ved VM 1958. Vandt 2 VM med Brasilien, 1958 og 1962. Spillede kun en enkelt sæson for Real, 1959-60, inden han blev frosset ud af Alfredo di Stefano. VAVA: 1934-2002. Alias Edvaldo Izidio Neto. Midtbanespiller/ angriber. Vandt 2 VM med Brasilien, 1958 og 1962. Spillede for Atletico Madrid 1958-61. GARRINCHA:1933-83. Alias Manuel Francisco Dos Santos. Højre fløj. Manden, der kunne drible 8 mand i en telefonboks. Vandt 2 VM for Brasilien, 1958 og 1962. Blev kåret som verdens bedste ved VM 62. Døde fattig og alkoholiseret. PELE: Født 1940. Edison Arantes do Nascimento. Angriber/ midtbane. Vandt 3 VM med Brasilien, 1958, 1962 og 1970 – og dermed med på Brasiliens to bedste landshold nogensinde – 1958- og 1970-holdet. Verdens bedste fodboldspiller gennem alle tider.

HVIS DU VIL VIDERE: Bo Kampmann Walther: Madridismo. People’s Press, 2006.

SKRIV OM FANKULTUR: Sport Executive vil gerne berette om ’hjerteklubber’. Har du en – og har du noget at fortælle, så send dit indlæg til lan@tekstwerk.dk.

SPORT SANS FRONTIÈRES

SPORT HAR INGEN GRÆNSER

DOSSIER DE PRESSE

Du har helt sikkert hørt om både Læger uden Grænser og Journalister uden Grænser. Men hvad med organisationen Sport uden Grænser? Sport Executive har kigget nærmere på, hvad denne sports-ngo er for en størrelse. AF MARIE LOUISE ALBERS, PARIS Når du hører ordet sport, er de første ord, der dukker op på nethinden, måske fodboldkamp, ømme muskler, sved og de famøse anbefalinger om at være aktiv mindst 30 minutter om dagen. Men ordet sport dækker langt bredere. Det handler nemlig også om mentalt velvære, fællesskab, uddannelse, integration og kulturelle traditioner. At opfatte sport som meget mere end bare ren og skær fysisk aktivitet – og at bruge sport som en problemknuser - er netop dét, som den franskstiftede organisation Sport Sans Frontières (Sport uden Grænser, red.) ønsker at sprede som budskab. ”I Frankrig knytter man ikke altid uddannelse og sport sammen, og man er af den opfattelse, at sport ikke rigtig har noget med intellektualitet at gøre,” siger David Blough, der er direktør i Sport uden Grænser. ”Vi har en tendens til at glemme, at sport kan være en konkret løsning på problemer i forbindelse med uddannelse, sundhed og så videre,” lyder det fra direktøren. UDEN FOR KLASSEVÆRELSET Via sportslige workshops og diverse læringsprogrammer, der er udformet af Sport uden Grænser, og som i dag er en fast del af hverdagen på flere franske skoler, får børn

SPORT EXECUTIVE

og unge mulighed for at lære om emner som handicap, fællesskab og diskrimination – men uden at de skal sidde fastklistres til en stol i et indelukket klasseværelse. En stor del af organisationens arbejde foregår endvidere også uden for Frankrigs grænser. Sport uden Grænser har i dag igangværende programmer i lande som Kosovo, Haiti og Burundi, hvor der især er fokus på at hjælpe børn, der har oplevet borgerkrig og naturkatastrofer til både fysisk og psykisk at få mod på tilværelsen igen. ”Sport er et universelt sprog, en slags aktiv form for uddannelse, som kan støtte og hjælpe disse børn til at overvinde traumer,” siger David Blough. OPBAKNINGEN VOKSER Sport uden Grænser blev stiftet i 1999 i Frankrig – lige som også Læger uden Grænser og Journalister uden Grænser blev det - og var landets første sports-ngo. Inden for de seneste år er organisationen gået fra at have et meget lille budget til at udføre deres projekter til i år at have i omegnen af 300.000 euro (2,2 millioner kroner, red.) at gøre godt med. Organisationen har cirka 40 ansatte fordelt på de forskellige udviklingsprogrammer rundt omkring i hele verden. Dertil

kommer et hav af frivillige. Flere franske medier laver samtidig gratis reklame for organisationen, mens også franske elitesportsfolk som håndboldspillerne Daniel Narcisse og Luc Abalo, OL-medaljetager i judo Ugo Legrand, den tidligere topfodboldspiller Sylvain Wiltord, landets bedste rugbyspillere og svømmere med flere støtter op om organisationens arrangementer og budskab. ”Når det kommer til stykket, findes der meget få organisationer som os. Vi kan mærke en efterspørgsel på vores arbejde, og vi burde i teorien være fire gange større end nu. Vi er i gang med en meget interessant, dynamisk udvikling,” lyder det fra direktør David Blough. Om den dynamiske udvikling strækker sig så langt, at Sport uden Grænser også når til Danmark med sine budskaber, må tiden vise. Netop i de nordiske lande mangler organisationen nemlig stadig at gøre indhug.

HVIS DU VIL VIDERE: www.sportsansfrontieres.org/ www.facebook.com/pages/ Association-Sportive-SansFronti%C3%A8re/300739636654927

Foto: All Over Press

INDUSTRIEN BOOMER STADIG Trods tilbageslag og krisetider fortsætter sportsindustrien væksten. Forude venter nye jagtmarker. AF TEAM TEKSTWERK Omsætningen røg i vejret med 183 procent, og profitten fulgte efter med en stigning på 329 procent. Sport og den bagvedliggende industri er ikke alene kommet for at blive – den agter også at vækste – voldsomt. Ovennævnte tal er hentet fra Nikes regnskabstal for perioden 2000 til 2013. Og godt nok har der også været inflation i perioden, men det forklarer ikke hele stigningen. Sætter man således inflationen (pris- og lønstigninger m.m., red.) i perioden højt i forhold til OECD’s globale indeks, så når man frem til, at Nike i perioden 2000-13 har oplevet en omsætningsstigning på 70 procent og en profitstigning på 158 procent. Det er således ikke uden grund, at det ansete amerikanske magasin Forbes konkluderer, at verdens stærkeste sportsbrand, Nike, har en værdi på 17,3 milliarder dollar (94,8 milliarder danske kroner, red.). Nike er da heller ikke ene om at fremvise flotte regnskabstal og vækstrater, der kunne gøre enhver anden branche grøn af misundelse. Verdens næststærkeste sportsbrand ifølge Forbes, Adidas, har således lagt sig i slipstrømmen af det amerikanske firma og brillerer med vækstrater i samme

SPORT EXECUTIVE

periode på 148 procent på omsætningen og 361 procent på profitten – før inflationen er taget i betragtning. FIRE PROCENT FREMAD Trenden for Nike og Adidas’ økonomiske bundlinje-tal er enestående – set i lyset af finanskrisen og tilbageslaget i verdensøkonomien i samme periode. Tendensen er til gengæld også på det nærmeste generel hos leverandørerne af sportstøj og –udstyr. Globale firmaer, som eksempelvis Under Armour, og ja, selv danske firmaer som Hummel, oplever i det nye årtusinde, at branchen kun går en vej, nemlig fremad. Eller, som det amerikanske analysefirma Global Industry Analysts fastslår det: ”Sportsindustrien vil fortsætte med at vækste – som den hastigst voksende branche på globalt plan.” Så det vil fortsætte. De så rare sorte tal på bundlinjen. Global Industry Analysts anslår, at branchen for sportstøj og –udstyr vil opleve årlige vækstrater på mindst fire procent frem til 2018. Ganske godt i en tid, hvor krampetrækningerne efter finanskrisen stadig martrer verdensøkonomien. Ja, selv markedet for sportsdrikke og –ernæring følger med – med tilsvarende

årlige vækstrater, ifølge det amerikanske analysefirma. Det skyldes først og fremmest ’vestliggørelsen’ af det globale marked for sport – kombineret med stigende levestandard og større disponibel indkomst på nye ekspanderende markeder og en efterspørgsel efter sportstøj som almindelig daglig beklædning, eller med andre ord, der er også gået mode i sport. Lige som i øvrigt kvinderne for alvor er kommet med på sports- og motionsfronten, hvilket giver nye uanede muligheder. Desuden hjælper den samfundsmæssige fokusering på sundhed og motion selvfølgelig også ganske godt med på bundlinjen i det samlede regnskab. Julie Clark, chef for Sports & Leisureafdelingen i den britiske del af det verdensomspændende analyse- og revisionsfirma PWC, mener derfor, at sportsbranchen stadig har et stort udviklingspotentiale: ”Detailhandlen – og altså også firmaer som Nike og Adidas - er i dag en integreret del af hele sports-oplevelsen. Man oplevede godt nok et tilbageslag under krisen, men det er rettet op igen. Købevaner på sportsmarkedet handler om levestandard – og der er stadig store muligheder her på det globale plan,” konkluderer hun i analysen ’Changing The Game’ – og peger på udviklingen i

FAKTA

SAMFUNDSMÆSSIG VÆRDITILFØRSEL PER ÅR OG JOB I SPORTSBRANCHEN I EU: (mio. kr. – antal job) Belgien 22.670 – 71.416 Bulgarien 1.661 – 55.843 Cypern 2.310 – 7.600 Danmark 27.707 – 69.287 Estland 1.207 – 15.686 Finland 19.772 – 74.209 Frankrig 160.972 – 416.537 Grækenland 18.759 – 70.878 Holland 43.419 – 141.896 Irland 17.709 – 40.532 Italien 116.213 – 329.860 Letland 1.013 – 17.077 Litauen 1.199 – 16.178 Luxembourg 5.193 – 19.331 Malta 693 – 3.070 Polen 39.485 – 225.500 Portugal 11.428 – 72.101 Rumænien 5.886 – 161.248 Slovakiet 3.516 – 49.910 Slovenien 3.881 – 28.576 Spanien 77.532 – 336.177 Storbritannien 296.957 – 632.400 Sverige 17.582 – 73.266 Tjekkiet 7.912 – 89.119 Tyskland 347.744 – 1.146.234 Ungarn 5.796 – 55.577 Østrig 79.939 – 242.968 Kilde: Study on the Contribution of Sport to Economic Growth and Employment in the EU, november 2012. Antal job er i sportsbranchen bredt – fra direktøren i fodboldklubben over den ansatte i fritidsforvaltningen til manden i sportsbutikken. Foto: Adidas

SÅDAN UDVIKLEDE MARKEDERNE SIG 2012-13 NIKE: Nordamerika +18 % Emerging markets +9 % Central og Østeuropa +7 % Vesteuropa 0 % Kina -3 % Japan -5 % ADIDAS: Asien +8 % Vesteuropa +7 % Latinamerika +6 % Kina +6 % Andre emerging markets + øvrig Europa +3 % Nordamerika +1 % ANDELE AF SALGET FORDELT PÅ REGIONER 2013 NIKE: Nordamerika 45 % Vesteuropa 18 % Emerging markets 16 % Kina 11 % Central og Østeuropa 6 % Japan 4 % ADIDAS: Vesteuropa 26 % Nordamerika 23 % Asien 15 % Andre emerging markets + øvrig Europa 13 % Kina 12 % Latinamerika 11 % VAREGRUPPER SALG 2013 NIKE: Sko 56 % Tøj 27 % Udstyr 7 % Andet 10 % ADIDAS: Sko 55 % Tøj 40 % Udstyr 5 % Kilde: Årsregnskaberne

Foto: Adidas

Foto: Nike

ekspanderende lande, som Rusland, Kina, Indien, Brasilien og Mellemøsten. MOD NYE JAGTMARKER Global Industry Analysts peger ligeledes på, at sportsbranchen i de kommende år vil flytte fokus fra de store markeder i USA og Vesteuropa over mod Asien, Latinamerika, Mellemøsten og Østeuropa. Det er der god grund til. Firmaer, som Nike og Adidas, har således fortsat langt den største del af salget i Nordamerika og Vesteuropa – med henholdsvis 63 og 49 procent af omsætningen. Men sportens fokus er for længst flyttet andre steder hen, jævnfør eksempelvis placeringen af store sportsevents og Premier Leagues voldsomme ekspansion på nye markeder verden over. Og

SPORT EXECUTIVE

godt nok fulgte Nike eksempelvis allerede i 1980’erne med til Kina, men hverken Nike eller de øvrige firmaer har for alvor og i tilstrækkeligt omfang udnyttet sportens massive medvind på de nye købestærke markeder. En rapport fra det internationale analysefirma A. T. Kearney om ’det kinesiske tøjmarked’ konkluderer således, at vækstpotentialet næsten er uanet i det store land mod øst. Kun fem procent af kineserne dyrker udendørs sport – mod langt over 50 procent i Nordamerika og Vesteuropa, hvilket betyder, ’at med den kraftige stigning i vandringen fra land til by og stigningen i disponibel indkomst vil sportsudøvelsen og dermed markedet for sportstøj og –udstyr vækste i årene frem i Kina’. Sådan lyder det i hvert fald fra Sherri He fra A. T. Kearneys

afdeling i Shanghai. Tendensen i Kina er langt fra enkeltstående. Billedet er det samme i Rusland, Indien, Sydkorea, Thailand, Brasilien, Argentina, Mellemøsten og store dele af Asien og Østeuropa – og forude venter så Afrika… Alle med kraftigt voksende middelklasser med penge på lommen – og lyst til at udfolde sig. Ifølge A. T. Kearney vil forbrugerne på globalt plan frem til 2020 da også spendere 12 billioner dollar (cirka 66 billioner danske kroner, red.) mere, end de g jorde i 2010. En stigning på 43 procent. Heraf vil det såkaldte brede fritidsmarked stå for otte procent af væksten. Der er således gyldne fremtidsudsigter for Nike, Adidas og de øvrige spillere på sportsmarkedet…

Foto: Adidas

36 Foto: Nike

SPORT EXECUTIVE

SPORT SÆLGER

Hvem vil ikke spille fodbold som Cristiano Ronaldo? Tennis som Caroline Wozniacki? Eller løbe som Usain Bolt? Ja, så er du som alle os andre. For elitesport og stjerner sælger – og det sælger stort. Det kan du få vished for her – følg den økonomiske udvikling i verdens tre førende firmaer indenfor sportsudstyr og –tøj, nærmere bestemt Nike, Adidas og Puma.

OMSÆTNING 15

Omsætning 18.766 mio. € Bruttofortjeneste 8.116 mio. € Årets res. 1.828 mio. €

10 5 0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

OMSÆTNING 15 10

14.492 mio. € 7.140 mio. € 839 mio. €

5 0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

20 15

OMSÆTNING

2.985 mio. € 1.387 mio. € 21 mio. €

10 5 0 2000

2001

2002

2003

Kilder: Nike, Adidas og Puma / Foto: All Over Press

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

FORSKER KENNETH CORTSEN BEHANDLER I HVERT NUMMER AF SPORT EXECUTIVE SPORTSØKONOMI OG –BRANDING.

Banen er kridtet op til kamp

Nike og Adidas kæmper en intens kamp. Næste slag står ved VM i fodbold. Forsker Kenneth Cortsen diskuterer corporate brands. AF KENNETH CORTSEN Sportsindustrien er synonym med corporate brands som Nike, Adidas og Puma. Jeg har selv besøgt de tre virksomheders hovedkvarter, hvorigennem jeg fik indblik i deres strategiske tilgang til alle afskygninger af sportsverdenen, hvilket har været vitale byggesten mod en god position i global sport. I den forbindelse er vores postmoderne forbrugssamfund og sportens passionerede konsistens med til at understøtte disse virksomheders globale positionering og brandstyrke i en kraftigt voksende sportsindustri. Den globale sportsindustri er karakteriseret ved, at der smides endnu flere penge efter at ’brande’ sig. Stjerneatleter og sportshold er eksempler på, hvordan stadig større pengestrømme flyder på tværs af landegrænser for at skabe en branding-effekt og for at stimulere forbruget af sport på diverse platforme, selv på nye og tidligere relativt fjerne markeder. Denne proces skaber et stort potentiale for en god økonomisk scoring, og globale spillere, som Nike, Adidas og Puma, fokuserer konstant på at tage chancen for at skubbe bolden i mål. BRAND MED KANT Nike er anfører på dette hold af konkurrerende corporate brands med en voksende omsætning, som ramte 25 milliarder dollar i 2013. Det bygger en god bro mellem Nike

SPORT EXECUTIVE

og den mytologiske betydning af navnet, ’sejr’. Baseret på forskellige værdiansættelser af corporate brands står Nike frem som den stærkeste af de tre - efterfulgt af henholdsvis Adidas med en omsætning på 20 milliarder dollar i 2012 og Puma med en omsætning lige over 4 milliarder dollar i 2013. Nike sikrer sig økonomisk vækst via en rolle som sportsindustriens førende innovatør, og siden pr-problemer på grund af ’sweatshops’ i Asien for år tilbage er Nike kommet stærkt tilbage og har realiseret rollen som klassens førende dreng med en innovativ og bæredygtig tilgang til produktion og design. Nye produkter som for eksempel virksomhedens FuelBand har vist sig i stand til at ’connecte’ med den postmoderne forbruger, som hermed er blevet motiveret til ’Just Do It’. Nike har således levet op til virksomhedens brandløfte om at være innovativ ved at træde ud af de konventionelle produktkategorier og satse mere målrettet på at være det livsstilsbrand, som er med til at gøre virksomheden til et kulturelt ikon. Samtidig har Nike fastholdt strategien om at indgå partnerskaber med verdens bedste atleter som f.eks. Christiano Ronaldo, LeBron James og Rafael Nadal, hvilket også har haft konsekvenser for Nike qua sammenhængskraften med personlige brands som Lance Armstrong, Tiger Woods, Michael Vick og

Oscar Pistorius, som alle har misligeholdt Nikes forventninger til en sportsstjerne. Denne kant er dog også en del af det værdisæt, som er blevet påklistret Nike, og som er med til at differentiere virksomheden fra klassens nummer to Adidas. GÅR ALL IN Netop den heftige konkurrence med Adidas er et interessant kommercielt input i sportsindustrien. En megaevent som VM i fodbold i Brasilien til sommer er for alvor med til at puste til ilden, og Nike har for første gang overhalet Adidas på den tyske koncerns domæne - målt på antallet af hold i turneringen med spilledragter fra et af de to brands. Det er et ’boost’ for Nike, siden virksomheden opjusterede satsningen på fodbold tilbage i 1990’erne via bl.a. VM i 1994 i USA og personlige aftaler med flere succesfulde brasilianske landsholdsspillere. Adidas havde førerrollen ved VM i Sydafrika i 2010 målt på spilledragter, og som en af VM-turneringens officielle partnere ved VM i Sydafrika var Adidas offer for Nikes pågående stil. Nike forsøgte strategisk med ’ambush-lignende’ onlinekampagner at tage noget opmærksomhed fra Adidas. Det interessante ved den kommende VM-slutrunde bliver at følge, hvordan Nike og Adidas kommer ud af turneringen? Adidas er stadig officiel

Foto: Adidas

FIFA-sponsor, men det faktum, at Nike sponsorerer værtsnationen Brasilien er et interessant element i virksomhedens offensive angrebsstrategi. Adidas har spredt aktiviteterne og lukrerer på virksomhedens ’All In’ integrerede brandingkampagne, som blev lanceret i regi af OL i London i 2012. Denne spredning går fint i tråd med Adidas-værdier som mangfoldighed, sportslige evner, performance og sund livsstil, og disse værdier understøttes, som hos konkurrenten Nike, ved sponsoraftaler med stærke personlige sportsbrands – en strategi som i øvrigt differentierer sig ved at være udvidet til at omfatte aftaler med musikikoner som Justin Bieber, Nicki Minaj, Katy Perry, Young Jeezy og Selena Gomez. Særligt har det været en vellykket strategi i association med introduktion af produktlinien NEO, som er ’sneakers’ målrettet mod de yngre målgrupper. Justin Bieber har på den måde været en gylden dreng for Adidas, da hans rækkevidde i relation til yngre målgrupper taler for sig selv. Adidas ser ud til at være blevet mere innovative og risikovillige end tidligere, og i den henseende bliver VM-turneringen i Brasilien også spændende for at se, hvordan de kan konkurrere med især Nike om udviklingen af innovative produkter indenfor fodboldens produktlinjer. DEN LILLE SPILLER Puma er immervæk en lille spiller sammen-

lignet med Nike og Adidas, men Puma er stadig en virksomhed, der gør sig bemærket på den globale brandingscene. Pumas beslutning om at sponsorere Usain Bolt for ca. ti år siden har været af enorm betydning for Pumas udvikling i nyere tid. Derved har virksomheden fået en værdifuld brandtransfer grundlagt ved Bolts fænomenale sportslige præstationer, og den slags skaber uomtvisteligt følgeskab i såvel sportsverdenen som det postmoderne forbrugssamfund, hvor de globale sportsstjerner får stigende betydning. Puma har et stykke op til Nike og Adidas, hvad angår værdiansættelsen af virksomhedens brand, men derfor er der også et fornuftigt vækstpotentiale knyttet til virksomheden. Puma har nemlig en solid historie, som kan ’booste’ virksomhedens fremtidige vækst, hvis de rette ’upcoming’ sportsstjerner kan rekrutteres, og hvis firmaet stadig kan gøre sig indenfor de mere livsstils- eller ’non-performancerelaterede’ produktlinjer samtidig med, at ny fokus genvinder eller konsoliderer fodfæste indenfor distributionsnetværket og i sportsgrene, som for eksempel fodbold og atletik og en kategori som fodtøj. Heri vurderes det også som vigtigt, at sporten er det vigtigste for Puma, og sport skal supplere fashion og ikke omvendt. Det er skrevet, når vurderingen falder på Pumas kulturelle arv og viden, som selvfølgelig skal falde ud på en måde, der ikke bare kopierer større spillere som Adidas og Nike.

Foto: Puma

Foto: Nike

BLÅ BOG KENNETH CORTSEN Kenneth Cortsen er cand.merc., mba og ph.d.-researcher. Han forsker i forskellige problemstillinger relateret til sportsøkonomi, -branding og -management ved Handelshøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet. Som følge af forskningen har han samarbejdet med University of San Francisco, Harvard Business School og University of Northern Colorado. Kenneth Cortsen har desuden siden 2006

været ansat ved University College Nordjylland (UCN), hvor han har været med til at udvikle og implementere den første professionsbacheloruddannelse i sportsmanagement i Danmark. Sideløbende hermed har han haft forskellige positioner i erhvervslivet, som f.eks. bestyrelsesarbejde og kommercielle jobfunktioner i medie-, konsulent-, it- og idrætsbranchen. Cortsen er tidligere elitespiller i fodbold og har taget DBU’s elitetræneruddannelse (UEFA A-licens).

SPORT EXECUTIVE Foto: Privatfoto

LEDELSESMÆSSIGE, ØKONOMISKE OG BRANDINGMÆSSIGE INGREDIENSER • Hybrid sportsbranding: I min forskning har jeg bl.a. fokuseret på det fænomén, som handler om samspillet mellem forskellige brandniveauer i brandprocessen. For Nike, Adidas og Puma er det essentielt at fortsætte med at fokusere strategisk på at udnytte det samspil, således at den samlede brandeffekt optimeres og bidrager til en bedre økonomisk bundlinje. Det handler både om at udnytte samspillet mellem de interne og de eksterne processer i virksomheden, f.eks. Nikes historiske og kulturelle arv i forening med den eksterne brandkommunikation. Udnyttelsen af ’Just Do It’-sloganet eksemplificerer det. Samspillet handler også om at få virksomhedens aktiver indenfor de enkelte brandniveauer til at spille sammen, f.eks. når Adidas styrker sit corporate brand ved at integrere udvalgte personlige fortalere og produktlinjer i deres brandingkampagner. Samspillet mellem Adidas, David Beckham og ’Predator’ fodboldstøvlen er et klassisk eksempel herpå. Adidas har et sponsorsamarbejde med Argentinas og Tysklands fodboldlandshold samt indivduelle aftaler med fodboldstjerner som Lionel Messi og Mesut Özil, og det bliver med garanti iscenesat sammen med udvalgte produkter. Adidas lancerede tidligere i år deres ’adizeroTM f50 Messi signatur’ fodboldstøvle, og i den forbindelse skinner det igennem, at det hybride brandingislæt også er personificeret på den måde, at en spiller som Lionel Messi anvender en støvle, som passer til den spiltype, som han er. Messis støvle er meget let og derfor designet til en spiltype, som bevæger sig hurtigt rundt på banen og kan navigere i små rum, mens personificeringen omkring Beckham og ’Predator’ støvlen var centreret om og med til at facilitere Beckhams unikke sparketeknik. Ligeledes er et nutidigt eksempel, at Adidas har udnyttet den positive aura omkring deres klassiske ’Copa Mundial’ fodboldstøvle fra 1982, som nu bliver lanceret i forskellige farver i en ny ’Samba Copa Mundial edition’. Det giver Adidas mulighed for at udnytte den legendariske status, som knytter sig til ’Copa Mundial’ via association med tidligere stjerner som Beckenbauer og Platini, men i en ny farverig udgave, som både spiller godt sammen med det postmoderne fodboldforbrugsmønster blandt de unge målgrupper samt med tilknytningen til VM i Brasilien. Puma har udnyttet fænomenet via deres co-branding med Ferrari i forhold til deres ’speed cat’ skolinje samt med integrationen af F1-stjernen Michael Schumacher. Tilsvarende kan nævnes Nikes samarbejde med Michael Jordan, som viste, at stærke kommercielle partnerskaber kan forlænge levetiden og den økonomiske bæredygtighed for sportsbrands. • Medieværdi: Anvendelse af globale sportsstjerner og andre sponsor- og eventplatforme i brandingprocessen skaber enorm medieeksponering og dermed værdifuld fængsling af et globalt publikum. • Sociale medier & digital ’content’: Nye teknologiformer er med til skabe endnu bedre grundlag for, at disse sportsbrands kan opnå dyrebar ’targeted reach’, som relaterer positivt til såvel eget som samarbejdspartneres indtægtsgrundlag. Disse teknologier giver sportsfans bedre tilgang til sportens aktører, og på den måde er grundlaget for globalisering og indtægtsstrømme øget. Ligeledes giver disse platforme aktørerne en mulighed for at aktivere deres

produkter og brandingkampagner via dybere fanoplevelser før, under og efter kampe og events. Det skaber en positiv dominoeffekt, da fans interagerer med hinanden og derigennem skaber endnu en stærk viral brandingeffekt. F.eks. ser man, at flere og flere aktører i sportsindustrien kan drage nytte af den ’kollektive intelligens’, som er forbundet med ’crowdsourcing’, d.v.s. at man via ny teknologi relativt billigt og produktivt får kundedata, som kan understøtte kreativiteten, innovationen og indtjeningsevnen i fremtidige virksomhedsprocesser. Stærke kundedrevne informationer er eksempelvis en årsag til, at Nike med succes kan levere deres FuelBand. VM i fodbold i Brasilien bliver med garanti en stor ’social media event’, hvor Nike, Adidas og Puma vil søge at integrere kampagner, som rammer ind i de allestedsnærværende fansamtaler, som finder sted op til, under og efter VM. Adidas kan i den forbindelse nyde fordel af de brugbare erfaringer, som firmaet fik på den front i forbindelse med sidste års UEFA Champions League-turnering, så man under VM kan agere øjeblikkeligt, når noget interessant finder sted. Det er vigtigt for alle aktører, og det kan nævnes, at VM-bolden fra Adidas (Brazuca) har sin egen Twitter-konto, ligesom alle tre firmaer står stærkt på de sociale medier gennem det fanfølgeskab, som er integreret i sponsoraftaler med individuelle spillere. VM i fodbold bliver derfor udover en kamp mellem Nike, Adidas og Puma samtidig en kamp mellem Ronaldo, Neymar og Iniesta fra Nike mod Messi, Özil og Alves fra Adidas mod Reus, Agüero og Falcao fra Puma. • Totale oplevelser: For at positionere sig i toppen af deres branche, har vi set, at disse brands har skabt nogle gode totale brandoplevelser omkring deres produkter, som passer ind i nutidige forbrugeres livsstil. Samtidig har forandringsparatheden i.f.t. at fornemme og være proaktiv vedr. nye trends været intakt, og det har skabt brands, som folk identificerer sig med og har tiltro til. Det er jo hele essensen bag, at der kan produceres sportstøj og –udstyr til billige omkostninger, som derefter kan sælges med god profitmargin worldwide. • Kultur: En del af brandoplevelsen omhandler, at virksomhedernes kulturelle islæt træder igennem og manifesterer sig via slogans som ’Just Do It’, ’Impossible is Nothing’ og ’Forever Faster’. F.eks. har Nike opnået ikonstatus via branding, men det handler også om harmonien med brandkommunikationen og de kommercielle partnerskaber. De pågældende slogans matcher de idealer, som unge sætter for professionelle sportsstjerner, og dermed er det en god iscenesættelse, hvor disse virksomheder opfinder og eksponerer helte, og særligt i Nikes tilfælde er det i tråd med den amerikanske drøm. • Kontroversielt: Det er en udfordring at arbejde med sportsstjerner. Alle tre virksomheder har g jort det til en stor del af deres drift, og især i Nike-casen har forholdet til kontroversielle sportsstjerner (f.eks. McEnroe, Woods og Vick, red.) været en del af forretningsmodellen. Det er med til at sætte standarden i den professionelle sportsindustri, men samtidig kan man diskutere, hvorvidt Nikes ledere ligefrem er tilfredse med kontroverser, fordi det bevirker, at virksomhedens navn konstant er under massivt spotlight?

Sport og politik

Så er det slut FIFA’s magtfulde gamle mænd skal ikke længere have en bonus, når fodboldforbundet indgår tv- og sponsoraftaler. Det har FIFA’s såkaldte Audit & Compliance Committee netop besluttet, som et led i reformprocessen i organisationen. Det har ellers været kutyme i årevis, at FIFA’s eksutivkomité og finanskomité hev penge hjem stort set, hver gang der kom penge i kassen. Formanden for

Audit & Compliance Committee, Domenico Scala, nægtede dog ved offentliggørelsen af beslutningsforslaget at fortælle, hvor mange penge der var gået i lommerne på fodboldpolitikerne. FIFA’s såkaldte finansielle rapport for 2012 meddeler dog, at der er givet 24,8 millioner euro ud på såkaldte nøglepersoner i organisationen. Foto: FIFA

Bare fantastisk ’Excellent’. Sådan karakteriserer Thomas Bach, præsident for IOC, legene i Sochi anno 2014. ”Det er fantastisk, hvad der er sket her. Det, der virkelig tæller, er atleternes holdning til Sochi, og de var enormt tilfredse,” lød det fra Bach, der

også benyttede lejligheden til at rose Ruslands præsident, Vladimir Putin. Selvsamme Putin benyttede dernæst takketalen til at lange ud efter kritikerne af legene: ”Der var – og er stadig – en stor del af kritikken, der intet har at gøre med sport. Det var

Blatter stiller op Det skulle være ganske vist: 77-årige Sepp Blatter vil være præsident for det internationale fodboldforbund, FIFA, i endnu en periode. I en samtale med den schweiziske avis, Walliser Bote, siger den aldrende mand: ’Hvis FIFA’s kongres beslutter det, ja, så vil jeg tage en periode mere. Jeg vil med glæde fortsætte min mission, og jeg er ved godt helbred’. Den tidligere FIFA-embedsmand Jerome Champagne har allerede meddelt, at han stiller op ved valget i 2015. Og forude venter man så på Michel Platini, præsident for det europæiske forbund, UEFA. Franskmanden har udtalt, han vil vurdere sin posi-

SPORT EXECUTIVE

en kritik, der blev benyttet til politiske formål. Deres mål var anti-russisk propaganda, men sådan er det nu engang i politik. Legene har hjulpet med at åbne den russiske sjæl mod verden,” forklarede Putin. Foto: IOC

Det er humbug tion efter VM i Brasilien. Men UEFA har på det seneste været endog meget aktive i forhold til andre regioner i FIFA, eksempelvis med en samarbejdsaftale med det afrikanske fodboldforbund, CAF. Kandidater til præsidentposten i FIFA skal melde sig senest 28. januar 2015. Foto: FIFA

Rent humbug. Sådan karakteriserer The International Trade Union Conferation (ITUC), Qatars forsøg på at sikre de såkaldte migrantarbejderes rettigheder i landet, bl.a. i forbindelse med de massive byggerier forud for VM i fodbold 2022. ”Tvangsarbejdet fortsætter i Qatar, hvor migrantarbejderne stadig nægtes alle rettigheder. Ingen arbejder kan være beskyttet, når de ikke har retten til kollektivt at forhandle lønog arbejdsforhold. Der er ikke foretaget en eneste ændring i lovgivningen i landet,” lød det således fra Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC. Samtidig dukker der flere og flere rapporter op, der

oplyser om et kraftigt stigende antal døde i forbindelse med byggerierne forud for VM. Den indiske ambassade i landet meddeler således, at mindst 500 indiske arbejdere er døde i Qatar. Indere udgør ifølge de fleste statistikker op til 22 procent af den udenlandske arbejdskraft på cirka 1,2 millioner mennesker. Oplysninger skaber fornyet pres på myndighederne i Qatar og FIFA. Foto: iftglobal.com

Kineserne elsker Arsenal

Sæt hæren ind

De kinesiske fodboldfans er gladest for Arsenal – og det tyske landshold. Sådan lyder konklusionen på et større studie af de boldglade kinesere, foretaget af Coventry University’s Centre for The International Business of Sport. Universitetsfolkene har simpelthen været ude og tjekke tilbøjelighederne for fodbold i det store land mod øst via sociale medier – og for klubbernes vedkommende kom Arsenal ind først – efterfulgt af Manchester United, AC Milan, Real Madrid og FC Barcelona. For landsholdenes vedkommende holdt flest med Tyskland – efterfulgt af Italien, Spanien, England, Argentina og Brasilien – udover selvføl-

gelig Kina. Mens englænderne således måtte se sig slået på landsholdsfronten holdt de førstepladsen på liga-skalaen, idet Premier League er klart den populæreste liga i Kina – efterfulgt af spanske La Liga, italienske Serie A og tyske Bundesliga. Foto: All Over Press

Fodbold er en fest… Især VM… I en sådan grad endda, at Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, nu erklærer, at hun om nødvendigt sætter hæren ind for at sikre freden under sommerens verdensmesterskaber. ”Hvis det bliver nødvendigt, vil vi mobilisere hæren. Vi vil garantere fred og sikkerhed for fodboldens mange fans, turister, hold og ledere,” udtaler Dilma Rousseff. Brasilien oplevede massive

folkelige protester over landets overforbrug og korruption under Confederations Cup – og myndighederne frygter, det samme sker ved VM. Mange brasilianere er nemlig kraftigt utilfredse med de mange penge, der bruges på VM. Også FIFA har foretaget ændringer af frygt for folkelig uro. Organisationen flytter en stor del af de såkaldte gratis ’Fan Fest’-områder af frygt for protester. Foto: All Over Press

KVINDERNE KAN

SEKS ÅR TAK

LIGE OM HJØRNET

Cykling skal også være en kvindesport. I januar meddelte Tour de France-organisationen, at verdens største cykelløb vil inkludere et endages kvindeløb i begivenheden i 2014 med opløb på selveste ChampsElysées. Det vil organisationen bag Vuelta a Espana ikke stå tilbage for. Derfor agter Unipublic, der arrangerer Vueltaen, ligeledes at skabe et løb for kvinder – dog først fra 2015, fordi Vuelta 2014 afsluttes med en enkeltstart. ”Som Touren vil vi på Vueltaens sidste etapedag have et kvindeløb – men først fra næste år,” siger Javier Gullén, direktør for Vuelta a Espana. Unipublic ejes delvist af Amaury Sport Organisation, der også står bag Tour de France. I forvejen arrangerer Tour of Britain et større etapeløb for kvinder. Foto: Vuelta a Espana

Divisionsforeningen og Superligaklubberne får nu lov til at sælge tv-rettighederne til Superligaen i op til seks år. Det meddeler Konkurrencerådet. Samtidig skærper rådet dog kravene til udbudsprocessen, så det bliver sværere for en enkelt kanaludbyder at score rettighederne til alle seks kampe per runde i hele perioden.

Trøjesponsorater kan meget vel være på vej i NBA. Det erkender den netop tiltrådte boss, Adam Silver, der efterfulgte David Stern 1. februar. Ifølge Silver er trøjesponsorater, der aldrig har været indført i NBA – og NHL, NFL og MLB, nok ikke lige om hjørnet, men det vil komme engang i fremtiden. ”Mit job er at sikre de eksisterende 30 forretninger (klubber, red.) i NBA. Det har første prioritet. Men trøjesponsorater, ja, det vil komme,” udtalte Adam Silver på hans første pressekonference. Planerne om at udvide forretningen til Europa er også sat på vent. Der er ellers længe tumlet med planer om at få hold i London, Barcelona, Madrid, Paris og Rom, men det har tilsyneladende også lange udsigter: ”Det står ikke på toppen af min liste,” lød kommentaren om ekspansionsplanerne.

DET BLIVER I FAMILIEN José Suleiman døde 16. januar 2014. Dermed nåede hans regeringsperiode i World Boxing Council (WBC) op på godt 28 år. I februar skulle hans præsident-sæde så besættes, og hvad er egentlig mere naturligt end at lade søn efterfølge fader. Derfor blev Mauricio Suleiman på et møde i organisationen valgt som præsident for WBC. ”WBC vil aldrig blive det samme. Men jeg vil følge i min fars fodspor og gøre ham stolt. Jeg vil bl.a. arbejde for at gøre boksning mere sikker,” lød den officielle meddelelse fra den unge Suleiman efter valget. WBC er et af de tre store forbund i professionel boksning. Foto: WBC

GÅ LIVE

Foto: Kim Gudmand

AF TEAM TEKSTWERK

HJEMME-

BANE

BOKSEN

KOMMENDE BEGIVENHEDER 1. maj: VM bænkpres, Rødby. 8. maj: Danmark-Serbien, VM-kvalifikation kvinder, fodbold, Vejle. 27.-28. juni: Hærvejsløbet, Viborg. Kilde: Sport Event Denmark

Sport er noget helt, helt andet – sådan – direkte live og tæt på atleterne. Derfor leverer Sport Executive hver gang ’Hjemmebaneboksen’, der kan give dig inspiration til at komme ud og følge store sports-oplevelser - live. Med ’Vild med Dans’-danseren Mads Vad som vært byder vi denne gang på EM i latin i Aarhus. Her skal Louise Heise og Umberto Gaudino forsvare de danske farver – i noget af det ypperste dans, man kan se. Får man nok af de latinamerikanske rytmer, kan man også følge International Open i standarddans. Derudover kan man glæde sig til at se en opvisning af de nykårede professionelle verdensmestre i latin, Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup. Gå ud og nyd dansen.

Sted: NRGI Park/Arena, Aarhus. Dato: 5. april 2014. Arrangør: Aarhus Sportsdanserforening, Danmarks Sportsdanserforbund, WDSF, Aarhus Sport Events og Sport Event Denmark. Begivenhed: EM i latin, sportsdans. Læs mere på: www.aarhusdance.dk

FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK

SPORT EXECUTIVE

HVAD CHATTER TØSERNE OM Læs næste nummer

Foto: Susanne Buhl

UDKOMMER 22. APRIL