Sport Executive Juni 14

Page 1

SPORT EXECUTIVE SPORT MED SLIPS

Helt alene i Paris

Handlet.

Sport Executive sætter ansigt på det, FIFA lukker øjnene for. SPORTSFIRMAER TRODS GIGANTOVERSKUD: DET ER EN RIMELIG LØN// ÅBENT VAND ER DET NYE SORT//VOLLEY: MYGGESTIK PÅ STRANDEN// SOMMER ER LÆSETID//I EFFEKTIVITETENS NAVN:VI DRÆBER LEGEN// Nummer 6, juni 2014


Audi A3 Sportback Attraction 1.2 TFSI 110 HK: 308.321 kr. Privatleasing fra 3.450 kr./md.*

A+

* Privatleasing inkl. moms, etableringsomk., serviceaftale samt lev. omk. 3.780 kr. og ekskl. halvårlig grøn e Mulighed for tilkøb af forsikring og dækaftale. Engangsydelse 25.000 kr. Løbetid 36 mdr. 20.000 km/år perioden 149.200 kr. Forbrug v/bl. kørsel 20,4 km/l. CO2 udslip 114 g/km. Bilen er vist som S-model og m


Her ser du verdens bedste bil

ejerafgift 290 kr. r. Samlet omk. i med ekstraudstyr.

69 førende motorjournalister fra 22 lande har kåret Audi A3 familien til ’World Car of the Year 2014’, og det vil vi gerne sige tak for. Det er nemlig en af de mest prestigefyldte udmærkelser, der går på tværs af både priser, klasser og bilmærker. Hvis du ikke allerede har oplevet Audi A3, så er det måske nu, du skal gøre det. Om ikke

andet så bare for at have kørt i verdens bedste bil. Book en prøvetur på audi.dk


Velkommen

KOLOFON Sport Executive udgives af Tekstwerk. Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din mailadresse. Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig i de hvide felter. Redaktion: Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye. Kontakt: lan@sportexecutive.dk/lan@tekstwerk.dk og kbo@sportexecutive.dk/kbo@tekstwerk.dk. Design: Søren M. Grafik: Grafikwerk. Annoncer og salg: Lars Andersson, 28201554, lan@sportexecutive.dk. Artikler, kommentarer og billedserier kan sendes til lan@sportexecutive.dk eller lan@tekstwerk.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Men vi garanterer dig et svar!

I disse dage fylder en begivenhed al opmærksomheden. Al fokus. I hvert fald hos mænd. VM i fodbold – startformationer analyseres, og taktiske variationer diskuteres. Det er fint nok! Sport Executive er selv ramt af ’sygdommen’. Men vi glemmer ikke den anden side af glansbilledet. Fodbolden og store dele af elitesporten er syg. Det vil politikerne, hverken de danske eller dem i EU-parlamentet, og sportsorganisationerne ikke tage stilling til, men vi forsøger alligevel. Vi afkræver stadig FIFA og FN’s organisation, Unicef, sat i verden for at beskytte børn, et svar på, hvorfor handel med børn og trafficking er acceptabelt i fodbold og uacceptabelt i en pakistansk tæppefabrik – dog uden held. Og vi spørger stadig ind til, hvorfor sportsgiganter med milliardoverskud, som Nike, Adidas og Puma, udbetaler sultelønninger i Cambodia og i det øvrige Asien? Er det ikke på tide, at sporten – og først og fremmest elitesporten – tager et ansvar på sig? Eller måske var det på tide, at politikerne blot lukkede for den offentlige vandhane – og fødekæden - og lod sport være sport? Er det ikke på tide, vi får en sport med et menneskeligt ansigt – en, vi kan være bekendt at være fascineret af? Men Sport Executive beskæftiger sig også med så meget andet. Eksempelvis om retten til at bevæge sig. Det kan være svært i visse dele af verden, især for kvinder. Men det bekymrer tilsyneladende heller ikke politikerne. Man skulle ellers mene, det var en menneskeret. Men hvad - så længe Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Neymar tryller i Brasilien, så lever vi jo nok med det? Og hvis Neymar brillerer i tilstrækkeligt omfang, ja, så er der formentlig også en, der har satset hele butikken på VM, der vinder oktober måneds præsidentvalg i Brasilien. Sådan er der så meget? Men som vi plejer at sige i idrætskredse: ’Man skal ikke blande sport og politik’. Måske skulle vi blande sport og sådan almindelig borgerlig menneskelig moral? Blot et lille naivt forslag… Det var sådan set det. God læselyst. Redaktionen

INDHOLD 6 Trafficking

20 I vandet

28 VM-trøjer til sulteløn

40 Læsetid

10 Frivillighed

LÆS DANMARKS NYE VOLLEYBALLMAGASIN

34 Kommentar

42 Branding

Fodboldens glemte svøbe

Foto: All Over Press

Anerkendelse og atter anerkendelse

14 Right to movement Interview med idrættens frontløbere

Forsidefoto: Marie Louise Albers

Åbent vand er det nye sort

25 Ingen kommentarer FIFA og Unicef: Hva’ for nogen børn?

Ingen lønfest til tekstilarbejderne

Legen er død i jagten på vækst

38 I gult

Så ruller Tour de France

Tjek de nye sportsbøger ud

Forsker Cortsen går under huden


Frisk på en date. Og gerne mere end det Ta’ på netdating på aberdeen.dk og mød et lejemål, der er klar til det hele. Det starter måske i det små. Du undersøger markedet. Flirter lidt. Og pludselig opstår forelskelsen - i beliggenhed, m2 og pris. Ja, måske er det ligefrem kærlighed ved første klik. Og så kan du roligt gi’ dig hen. For med dit nye erhvervslejemål i en af vores ejendomme følger ikke bare en kontrakt med favorable vilkår, men også en fast kontaktperson, som er tilknyttet din virksomhed. Ikke kun til kontrakten er underskrevet, men som også er der, når hverdagen melder sig. I medgang og modgang. Kald det bare et fast forhold. Vi kalder det Aberdeen for evigt.

STRANDVEJEN 125 / TUBORGVEJ 5, 2900 HELLERUP I får attraktive kontorer og mødelokaler, som vi indretter til jeres behov. I får en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt til hele Tuborg området, en smuk have, gode parkeringsforhold og indkøbsmuligheder. Lejemålet er fordelt på 4 etager i 2 bygninger og kan opdeles på flere måder. Areal: 683 - 6.130 m² Årlig leje: Fra 1.475 kr. pr. m² Kontakt: Jakob Veino på tel. 33 44 40 43 eller 26 23 10 00

Scan koden og se vores ledige erhvervslejemål. Eller se dem på aberdeen.dk


TRAFFICKING

En prøvetræning for hele livet Amane Dramera ankom til Paris i 2010 med kroppen fuld af forventninger om et liv på Europas grønne græsbaner. Men i dag står den unge fodbolddreng fra Mali stadig uden kontrakt og karriere. Sport Executive har mødt en af fodboldens handlede børn og fortæller her hans historie. AF MARIE LOUISE ALBERS, PARIS ’Agenten kom og hentede ham ved toget på Gare de Lyon i Paris, som de havde aftalt. Det var en kold januar morgen, og de kørte med det samme mod fodboldklubben PSG’s træningsanlæg i forstadskommunen Saint Germain-en-Laye, 20 kilometer vest for Paris. Amane, der nogle måneder forinden var fyldt 16 år, var trods sin unge alder sikkerheden selv. Han var lige nu på vej til prøvetræning i PSG, hvad mere kunne han ønske sig? Også agenten forsikrede ham om, at han gik en lys fremtid i møde, og at Amane ikke skulle være nervøs, fordi han talte fransk og kunne kommunikere med dem alle. Han skulle bare gå ind på træningsanlægget og fortælle dem, at han var kommet til prøvetræningen. Agenten satte Amane af ude foran træningsbanerne og sagde, at han ville komme tilbage og hente ham senere. Så kørte han sin vej. Amane begav sig ind på PSG’s terræn og fandt frem til kontoret, hvor han faldt i snak med en træner og fortalte ham, at han var kommet for at deltage i prøvetræningen. Men manden kiggede underligt på ham. Prøvetræning? Man kunne ikke bare dukke op ud af den blå luft og melde sin ankomst, hvem havde fortalt ham det? Burde han ikke være i skole nu? Og hvem tog sig egentlig af ham her i Paris? Amane

6

SPORT EXECUTIVE

fortalte om agenten, der havde hjulpet ham hertil, og som havde lovet at tage sig af ham. Men nu gik det op for Amane, at han ikke engang havde et telefonnummer på ham. Ikke vidste, hvordan han skulle komme i kontakt med ham. Ikke kendte hans rigtige navn. Amanes fodboldeventyr havde taget en uventet og problemfyldt drejning.’ Det er i dag mere end fire år siden, at den barske virkelighed slog benene væk under Amane Dramera. Selv om den 20-årige maliske dreng virker afslappet og griner lidt nervøst, når han fortæller sin historie, gemmer det smilende ansigt på en trist fortælling, der i manges øjne kan virke naiv og godtroende - men som langt fra er et enestående eksempel. Det antages, at op imod 15.000 unge afrikanske fodboldtalenter hvert år tager rejsen mod Europa i håbet om at blive en del af den rige og prestigefulde fodboldverden. Men falske agenter tager håbet fra dem, inden de overhovedet når at betræde grønsværen. ”Jeg tror langt fra, at jeg er den eneste, agenten har fået hertil på denne måde. Alt var planlagt og virkelig godt organiseret,” fortæller Amane i dag til Sport Executive. TV BANER VEJEN Amanes historie starter i 1994, hvor han

kommer til verden i Malis hovedstad, Bamako. Som meget lille dreng bliver han sendt til Elfenbenskysten for at bo hos sin onkel, og det er her, at fodboldspillet for alvor bliver en del af hans hverdag. Mens dagtimerne bliver brugt med de andre drenge i landsbyen på fodboldbanerne, går aftenerne med øjnene klistret fast til naboens satellit-tv, hvor kampe fra den engelske Premier League og den franske Ligue 1 bliver nærstuderet aften efter aften. ”Det var disse kampe og alle reportagerne om spillernes træning og portrætterne af dem, der især gav mig lyst til at komme til Europa. Jeg så en spiller som Ronaldinho, han driblede forbi alle og blev kaldt Kongen Ronaldinho. Det var uden tvivl mit idol,” siger Amane. Da onklen en dag får kontakt til en fodboldagent, der har spottet Amanes talenter med en bold i fødderne, begynder ideen om et europæisk fodboldeventyr for alvor at tage form. ”Det var min onkel, der ordnede det hele og betalte agenten pengene. Min onkel havde tillid til ham, så det havde jeg selvfølgelig også, så jeg stillede aldrig nogen spørgsmål. Jeg kunne mærke, at jeg virkelig elskede


Foto: Marie Louise Albers


TRAFFICKING

Foto: Marie Louise Albers

fodbold højt,” fortæller Amane. Han havde ikke forestillet sig at komme til Europa så hurtigt. Men af sted, det kommer han. Rejsen bliver hurtigt stablet på benene, og først skal Amane med bus til Mali og derfra videre med lastvogn til Marokko, hvorfra båden mod det europæiske fodboldeventyr lægger fra kaj. Sammen med andre illegale flygtninge fra Senegal, Marokko og andre afrikanske lande tilbringer han en hel dag i en lille lækkende træbåd, der fragter ham til den spanske kyst. ”Det var farligt, men stadig virkelig godt organiseret. Han (agenten, red.) havde givet mig alle mulige instrukser om ikke at tale med nogen og holde mig for mig selv,” husker Amane. Den unge fodboldspiller bliver hentet af en mand, der har kontakter til fodboldagenten fra Paris, og som bliver hans kontaktperson de efterfølgende måneder. I tre måneder prøvetræner Amane således på et fodboldcenter i Bilbao, hvorefter den længe ventede tur mod Paris bliver sat i værk. ”Jeg var glad for, at jeg endelig skulle til Paris. Jeg skulle til et land, hvor der blev talt fransk, og jeg sagde til mig selv, at det hele ville blive lettere fra nu af.” Men Amane havde langt fra forestillet sig, at

8

SPORT EXECUTIVE

hans første møde med den franske hovedstad skulle ende med ugers overnatning på gaden i forretningskvarteret La Défense og måltider bestående af billige baguettes. De 40 euros, som agenten havde stukket ham i hånden, rakte ikke langt. ”Jeg vidste jo ikke engang, hvor meget pengene var værd, jeg kendte ikke til euros,” lyder det fra Amane. Efter nogle uger får Amane kontakt til en børnehjælpsorganisation, der tager sig af ham. De hjælper ham med at finde et sted at sove på en sovesal, køber tøj til ham og sender ham ligeledes i skole igen. Samtidig skaber de kontakt til organisationen Foot Solidaire og stifteren Jean-Claude Mbvoumin, der bliver en støtte for den unge fodboldspiller de efterfølgende år. DRØMMEN FORTSÆTTER Trods mødet med den falske agent og livet i Europa langt væk fra sin familie ønsker Amane stadigvæk at gøre fodbolden til sin levevej. ”Jeg vil gerne væk fra Frankrig. I udlandet vil de se anderledes på mig, og jeg tror, at jeg vil føle mig endnu mere kampdygtig,” lyder det fra den unge fodboldspiller.

Siden Amane kom til Paris, har han spillet for forskellige ungdomshold i flere forskellige parisiske klubber, men en egentlig kontrakt - én af dem med penge i - er det aldrig blevet til. Han lever i dag af de 180 euro (1.350 kroner, red.), som den franske stat giver i boligstøtte. Og selv om han nu for længst har lært den europæiske mønt at kende, skal der vendes hver en euro og centime for at have nok til hele måneden. Derudover kommer et andet stort problem. Amane er begyndt at døje med en knæskade og har ikke trænet optimalt i flere uger. Den fodboldglade dreng står muligvis over for en indgribende operation og genoptræningsperiode, der kan vare op til seks måneder, hvilket langt fra betragtes som et kort på hånden, når man jagter en klubkontrakt. Når Amane fylder 21 til næste år, kan børnehjælpsorganisationen heller ikke længere tage sig af ham og betale hans husleje. Tiden er ved at løbe ud for den unge maliser. ”Jeg siger til mig selv, at jeg nok skal finde en klub. Det er mit mål, og jeg prøver ikke at tænke så meget over det. Jeg tror meget på gud, og når jeg drømmer noget, så plejer det at gå i opfyldelse,” siger Amane.


Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05


FRIVILLIGHED

NÅR SAMFUNDET BLOMSTRER Det danske velfærdssamfund bygger i høj grad på frivillighed. En halv million slider i idrættens verden. Hvorfor? AF TEAM TEKSTWERK Det moderne Danmark er bygget på frivillighed. På et civilsamfund, der blomstrer, tager initiativer og tilføjer samfundet værdi, menneskeligt og økonomisk. Det gælder også for idrættens vedkommende, hvor godt en halv million mennesker slider og slæber – for derved, kvit og frit, at tilføre samfundet en økonomisk værdi på mellem 12,7 og 17,0 milliarder kroner årligt. Et af de seneste eksempler på den store arbejdsindsats var VM i halvmaraton i marts måned, hvor cirka 1.500 frivillige forvandlede København til en løbeby – og dermed brandede hovedstaden og Danmark som noget ganske særligt. Men hvorfor gør de det egentlig? De frivillige? På opfordring? Af egen lyst? ”At arbejde frivilligt ved VM Halvmarathon gav mig følelsen af at være en del af noget større. At være med til at afvikle en kæmpe begivenhed, der både gav løberne, byens borgere og København en fantastisk dag, hvor alle løftede i flok. Det er fedt at være med til at forvandle byens rum for en kort stund. På det professionelle plan gav det mig indblik i en anden måde at gøre tingene på og gav mig et større netværk indenfor idrætten,” forklarer Marianne Løth Pedersen.

10

SPORT EXECUTIVE

Hun sidder til dagligt i DBU’s kommunikationsafdeling og brugte, som frivillig, cirka ti timer under VM Halvmarathon 2014 på at opdatere begivenhedens Facebooksider. Hendes kollega i DBU og ved VM Halvmarathon 2014, Lise Daugaard, har samme holdning: ”Man får indsigt i miljøer, man normalt ikke arbejder med. Du får simpelthen nye udfordringer, og du lærer en masse – og så er det bare sjovt at arbejde med store internationale events. Samtidig er stemningen og både kolleger og deltageres tilgang til tingene under en event utrolig positiv. Det kan være hektisk, men det er altid med masser af ’smil’ på.” ”Og når man så kan koble det faglige, som man sidder med til dagligt, med frivilligt arbejde, så er det blot en win-win. Jeg synes virkelig, at oplevelsen under VM gav mig meget. Og jeg gør det gerne igen,” fortsætter Lise Daugaard. Begge mener, at netop det ’at være en del af noget større’ – koblet med fagligheden og anerkendelsen – er det vigtige i frivilligt arbejde: ”Anerkendelse er nok den primære faktor her. Jeg bliver jævnligt i mit arbejde i DBU mindet om det store stykke ar-

bejde, frivillige yder hver dag året rundt. Det er ganske enkelt imponerende, og andre fodboldforbund forstår slet ikke vores organisation, fordi de ikke har frivillige græsrødder som fundament. Det danske foreningsliv er unikt, og jeg kan ikke forestille mig et Danmark uden,” siger Marianne Løth Pedersen. ANERKENDELSE, ANERKENDELSE På den anden side af bordet sidder eksempelvis en mand som Phil Sherwood fra Purple & Red Ltd. Han var boss for 70.000 frivillige, da De Olympiske Lege gæstede London i 2012. Også for ham er anerkendelse nøgleordet i alt frivilligt arbejde, hvad enten det er i idrættens verden eller alle andre steder i samfundet: ”Det handler alt sammen om at anerkende de frivilliges indsats. Uden dem var der ikke nogen begivenhed. Det er som i militæret: Leder du dem dårligt, så vil det gå galt. Du skal bygge et godt hold – og det gør du ved anerkendelse og ved at give de frivillige selvtillid. De skal have æren og anerkendelsen, når succesen er i hus,” sagde han ved et netværksmøde i København forud for VM Halvmarathon 2014. ”Det er i øvrigt det samme uanset, om du har 70.000 eller 500 frivillige. Uden de frivillige er det bare kaos…”


Foto: All Over Press


12

FRIVILLIGHED

PLUK FRA FACEBOOK OM VM HALVMARATHON OLE SØRENSEN 28. marts kl. 19:25 TAK til jer, der gav mig mit startnummer og min gule pose. TAK til jer på Marriott, hvor jeg selv havde base som chauffør, og hvor alle var superflinke, selv om mange tydeligvis arbejdede med at organisere nærmest i døgndrift - blandt andet med at organisere alle os frivillige. TAK til alle jer, der var søde og flinke, når jeg kom rundt i byen og lufthavnen. TAK til ALLE jer, jeg har glemt eller slet ikke ved noget om. Men i morgen er jeg nr. 8324, så ikke mindst TAK til alle jer. Uden jer alle sammen kunne Danmark ikke afholde et VM, hvor selv jeg kan være med. Og det bliver vildt. Og alt det andet. Jeg glæder mig meget til at se jer. Det har været en vigtig del af VM, at de frivillige tog ejerskab ved eventen og var med til at skabe stemningen - og vigtigst af alt var motiveret. Lige som selve sloganet ved VM ’ we can be HEROES’. Det skabte et univers til de frivillige – ’we are HEROES’, det blev effektueret gennem forskellige tiltag. 1. Tæt dialog med alle frivillige, tid og rådighed. 2. Facebookgruppe, hvor de kunne dele historier, spørgsmål, billeder m.v. 3. Kick-off 22/3-14 med motivationscoach Mark Anthony. Og det har på alle måder resulteret i, at der har været en fællesskabsfølelse og en taknemmelighed over det at være med som frivllig ved så stort og betydningsfyldt event, som VM Halvmaraton var.

ANNE-LISE WESTERBERG JEPSEN 29. marts kl. 21:01 WOW - sikke en dag. Tænk at være med til sådan en dag i København - og så som frivillig. Være sammen med skønne mennesker fra flere lande i et skønt team med en super teamleder - tak! At gøre en forskel med dejlige mennesker, det er fantastisk og giver energi - we are heroes. Fik tak fra løbere og stor tak fra deltager i toget hjem. Jeg er taknemmelig (og træt). Håber I alle er vel hjemme og kan nyde søndagen. Take Care.

GORM BUE NIELSEN 30. marts kl. 18:09 Tusinde tak for et helt igennem suverænt arrangement. Fik mødt og taget selfie med Wilson Kipketer og Sergei Bubka. Det hele kulminerede lørdag aften hos Herlev-løberne, hvor der var arrangeret VM-fest, og hvor jeg fik taget den sidste selfie med Allan Hansen (som blev 3’er i aldersgrupper 70-74 (1:44)) og med Jesper Friis Rygaard - som var Herlevs hurtigste i 1:19 (og som blandt andre løb hurtigere end Wilson). Fed dag. Fed event. Glæder mig til næste store arrangement, hvor jeg helt sikker melder mig som frivillig igen;-)

SÅ MANGE UDFØRER FRIVILLIGT ARBEJDE I EU (timer - %): Mænd Kvinder

Af og til 35 38

1-5 timer 29 26

6-20 26 28

21-40 7 5

40+ 2 2

Ved ikke 1 1

Kilde: Sport and Physical Activity, Special Eurobarometer 412, EU-Kommissionen, marts 2014.

VM I HALVMARATON, KØBENHAVN, MARTS 2014 Ca. 1.500 frivillige var involveret. Anslået arbejdsindsats: På selve dagen: 8-10 timer. Ugen op til: Typisk 2-3 dage a 5-6 timer. De frivillige, der havde været involveret i arrangementet i mere end et år: 300-350 timer. Desuden involverede arrangementet 5 fastansatte og Dansk Atletik Forbunds medarbejdere. Kilde: Louise Lai Wiinholt, frivilligansvarlig, VM Halvmarathon Copenhagen 2014.

12

SPORT EXECUTIVE


Foto: All Over Press

BONUSINFO Den samlede samfundsøkonomiske værdi af det frivillige arbejde i idrætten er – af eksperter - opgjort til mellem 12,7 og 17 mia. kr. årligt. Ca. 500.000 mennesker er frivillige i idrættens verden. Antallet af frivillige i idrætten har – stort set - været stabilt i dette årtusinde. Mænd udfører lidt mere frivilligt arbejde end kvinder. 66 % af de frivillige er mænd – 34 % kvinder. Den typiske frivillige er mellem 36 og 45 år. Længere uddannede er mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end kortere uddannede. Procentuelt er der flest frivillige i Københavns-området, mens landdistrikterne kommer ind på en 2. plads. Men der er ikke stor forskel på deltagelsen i frivilligt arbejde ift. bopæl. I gennemsnit bruger en idrætsfrivillig 13 timer om måneden på frivilligt arbejde. De frivillige oplyser typisk, at de er blevet opfordret til at udføre frivilligt arbejde, lige som de fleste har en egeninteresse i netop det felt, hvor de arbejder frivilligt. Kilder: Bjarne Ibsen: Frivilligt arbejde i idræt, december 2012. Trygve Buch Laub: Fremtidens frivillige, januar 2012. Torben Fridberg og Lars Skov Henriksen: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, maj 2014. ANDEL AF BEFOLKNINGEN, DER HAR UDFØRT FRIVILLIGT ARBEJDE (%): 2004 2012 Arbejder frivilligt 38 38 Indenfor det seneste år 35 35 Indenfor seneste måned 26 25 SÅ MANGE HAR ARBEJDET FRIVILLIGT INDENFOR DET SENESTE ÅR (2012) (%): Mænd: 39 Kvinder: 36 DE IDRÆTSFRIVILLIGES TIME-FORBRUG OM MÅNEDEN (%): 1-4: 27 5-9: 23 10-19: 28 20+: 22 Torben Fridberg og Lars Skov Henriksen: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, maj 2014.

BLÅ BOG MARIANNE LØTH PEDERSEN: 29 år, kommunikationsmedarbejder i DBU.

LISE DAUGAARD: 37 år, kommunikationsmedarbejder i DBU.

HVIS DU VIL VIDERE: www.frivillighedstjek.dk/da/menu/vaerktoejskassen#content-top

”Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige.” ”Den frivillige verden bidrager til et inkluderende samfund og har i mange sammenhænge været med til at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag.” Fra charteret for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, udfærdiget af fem ministre og 21 landsorganisationer i enighed.


RIGHT TO MOVEMENT

ALLE HAR RET TIL AT BEVÆGE SIG Kan løb forvandle tanker, mennesker, kulturer? Mød en organisation, der gør en forskel.

AF TEAM TEKSTWERK De er alle vegne. Løberne. På gader og stræder. Veje og stier. Ved vandet og i skoven. Løbekulturen er blevet en integreret del af danskernes hverdag anno 2014. Men sådan har det ikke altid været. Vi skal faktisk ikke længere end 47 år tilbage i historien, før den første kvinde gennemførte et organiseret maratonløb. Det skete i Boston, USA. Altså i den vestlige verden. Det har forvandlet mangt og meget. I hvert fald i den vestlige verden. Men det er ikke alle steder retten til at bevæge sig, altså også at løbe en tur i det offentlige rum, er en del af kulturen, og da slet ikke for kvinder. Det kan være på grund af samfunds- og kultursyn, religion eller sågar på grund af krig og ufred. Det satte tre danske kvinder, Signe Fischer, Lærke Hein og Lise Ring, sig for at ændre. De kom alle fra løbekulturen, og Signe Fischer opholdt sig på det tidspunkt i Palæstina – og så var Palestine Marathon anno 2013 en realitet. Det lyder let, men det var benhårdt arbejde.

14

SPORT EXECUTIVE

”Idéen til Palæstina Marathon opstod, da jeg en dag sad og ventede i et checkpoint. Jeg var flyttet herned kort forinden, og palæstinensernes begrænsede bevægelsesfrihed var noget af det, der sprang først i øjnene,” forklarer Signe Fischer. Udover at give palæstinenserne en international sportsbegivenhed, er formålet med løbet at vise de tilrejsende, og dem, der følger med på de sociale medier og i pressen, en anden side af Palæstina. ”Muren står som en torn i øjet på de fleste, men det handler også om at bygge bro mellem Palæstina, ja, den arabiske verden, og os i Danmark og vesten,” erklærer Signe Fischer. ”Og sport og kultur er en god måde at bygge relationer på og se stereotype omgivelser fra en ny vinkel,” mener Signe Fischer. FOKUS PÅ VÆRDIER Siden er Palestine Marathon vokset sig endnu større i 2014 – og det er nu en år-

lig tilbagevendende begivenhed. Med løbet opstod også bevægelsen ’Right To Movement’, der via lokale ’communities’ vil skabe løbekultur og løb – med fokus på, ja, at vi alle har ret til at bevæge os. ”Det er en menneskeret at løbe. Men vi er en upolitisk organisation,” fastslår Lærke Hein, der suppleres af Lise Ring med ordene: ”Vi løber ikke for kvinder eller big business eller noget helt tredje. Vi løber for et værdigrundlag (se boks, red.). Men det er selvfølgelig klart, at når vi nu er tre kvinder, så har vi ekstra fokus på kvinder. ” ”Man kan vel sige, at vi fortæller historier med andre øjne, hvor mennesker forenes i løbet. Det er en god platform for at møde folk på lige vilkår. Og så er det en tilgængelig sport,” siger Lærke Hein. ”Så løb er det, vi gør. Men 50 procent er at fortælle historier,” fortsætter hun. Og en fortælling er det blevet til. I 2014 løb således 2.584 mennesker fra 39 nationer,


Foto: Signe Vest


RIGHT TO MOVEMENT

Foto: Signe Vest

heraf 35 procent kvinder, Palestine Marathon. Det på trods af, at der stort set ikke var en løbekultur i landet, og da slet ikke for kvinder. ”Det var måske lidt grænseoverskridende, når vi møder op som tre kvinder fra Danmark. Men jeg tror, det gav et nyt syn på kvinder. Samtidig skal man dog respektere den kultur, der er i et land. Vi løber eksempelvis i ordentlig tøj,” siger Lise Ring og understreger: ”Det er ikke et fredsprojekt, men et kulturog sportsprojekt.” Målet er, at de ’communities’, der er opstået i Palæstina, efterhånden selv skal

16

SPORT EXECUTIVE

tage ejerskab på projektet. ”Til næste år skal de stå for 80 procent,” fastslår Lærke Hein, der mener, at en begivenhed som Palestine Marathon kan forvandle mennesker: ”Man skal ikke undervurdere, at konflikten i Mellemøsten har sat sig i folks bevidsthed, også i palæstinensernes. Det giver noget, at man kan arrangere sådan et maraton.” GØR DET MULIGT Right To Movement stopper dog ikke ved Palæstinas grænser. Til næste år rykker man yderligere ind i Mena-regionen, 22 lande i Mellemøsten og Nordafrika, for at udbrede

budskabet om retten til at bevæge sig. ”Vi vil gøre det muligt, også for kvinder, at løbe, hvor mennesker ikke kan løbe. Det handler både om rollemodeller og ligestillingsværdier – og vel grundlæggende menneskelige værdier,” udtaler Lærke Hein. Foreløbig er handlingsplanen, at man skal have bygget fire til seks lokale ’communities’ op i regionen, men et maraton er heller ikke helt taget af det langsigtede tegnebræt: ”Det ville da være smukt, hvis man kunne flytte rundt med en ’maraton-pakke’ – så retten til at bevæge sig yderligere styrkes,” smiler Lærke Hein.


MANIFESTO// We call on runners of all levels. We run to manifest our Right to Movement. We run for those – and with those – who are deprived of that right. We run to tell stories from all corners of the world. We run to build cultural bridges instead of walls. We run to inspire you to do the same. We want to move. Move with us.

RIGHT TO MOVEMENT Startede i 2013 – og har nu communities i København, Bethlehem, Jerusalem, Ramallah, London, Helsinki og Washington – og flere kommer til. I princippet kan alle danne communities, hvis de tilslutter sig Right To Movements manifest (se hvis du vil videre). Næste store begivenhed er Palestine Marathon i 2015. Det afvikles 27. marts med start og mål ved Church of Nativity i Bethlehem. Man kan udover maraton deltage på halvmaraton og 10 kilometer. PALESTINE MARATHON: Blev løbet første gang i 2013 med 687 deltagere. I 2014 var der 2.584 løbere, heraf var 35 % kvinder. Der deltog løbere fra 39 lande. Right To Movement og Palestine Marathon er startet af Signe Fischer, Lise Ring og Lærke Hein. HVIS DU VIL VIDERE: http://palestinemarathon.com/ http://righttomovement.org/manifesto/

Foto: Signe Vest


RIGHT TO MOVEMENT

SPORT ER ET GODT REDSKAB

Palestine Marathon har styrket kvinders position, mener Kvinfo. AF TEAM TEKSTWERK

Foto: Signe Vest

Signe Fischer, Lærke Hein, Lise Ring og en lang række andre enkeltpersoner har lavet det hårde benarbejde for at få Palestine Marathon ud på gader og stræder i det mellemøstlige land, men de har også fået hjælp undervejs. Eksempelvis har Kvinfo, Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed, bidraget med økonomisk støtte til projektet. ”Det gør vi for at fremme kvinders rolle i

18

SPORT EXECUTIVE

samfundet og styrke deres rettigheder, altså her i tilfældet Palæstina. Vi ser sporten som et godt redskab til at fremme kvinders position – og fremme kvinders optræden i det offentlige rum,” siger Jeannette Bach Knudsen, programrådgiver i Mena-afdelingen, der bl.a. styrer Kvinfos bevillinger i det såkaldte ’Det Arabiske Initiativ’. ”Du skal regne med, at der stort set ikke har været nogle kvinder, der dyrkede motion i det offentlige rum i Palæstina. Det

har været meget tabuiserende. Men vi skal kunne bevæge os frit – uanset køn og så videre,” forklarer Jeannette Bach Knudsen og fortsætter: ”Løbet har skabt nogle rollemodeller og har vist sin bæredygtighed, idet den lokale forankring er til stede. Palestine Marathon har styrket kvinders position – og bevæget landet mod mere ligestilling. Og samtidig har det nedbrudt og ændret nogle forestillinger om levevilkårene i Palæstina.”


Foto: Signe Vest

HVAD ER KVINFO KVINFO er Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. De seks bogstaver står for Køn, Viden, Information og Forskning. KVINFO skal: Formidle viden, dokumentation og forskning. Igangsætte forskning og støtte forskningsmiljøet. Bidrage til at udvikle mere ligestillede samfund herhjemme og internationalt. SE MERE: http://forside.kvinfo.dk/

DET ARABISKE INITIATIV Det Arabiske Initiativ er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika (MENA) om reformer og demokratisering. Initiativet styrker dialog, partnerskaber og gensidig forståelse mellem Danmark og MENA-regionen. Det blev startet i 2003 – af Udenrigsministeriet – på initiativ af Folketinget og regering. En ny strategisk ramme er udarbejdet for 2013-16 i erkendelse af de nye forhold i regionen. Udover at bygge videre på de eksisterende og vigtige partnerskaber mellem arabiske og danske organisationer, som sammen arbejder for bl.a. at styrke menneskerettigheder, medier og kvinders stilling i samfundet, indeholder den også støtte til direkte demokrati-indsatser samt til indsatser, der kan skabe jobmuligheder på både kort og lang sigt. SE MERE: http://www.detarabiskeinitiativ.dk/ http://um.dk/da/politik-og-diplomati/international-politik/globalt/ mellemosten/dai/


COOL

SAMARBEJDE MELLEM KLUB OG BY Roskilde er Roskilde Festival, Domkirken og Vikingeskibsmuseum. Orange er Roskildes signaturfarve. Roskilde er også cool! To lokale idrætsforeninger og Visit Roskilde har indledt et samarbejde, der skal brande byen som mekka for åbent vand svømning i Cool Kona.

AF TEAM TEKSTWERK I Roskilde Fjord er der højt til loftet og plads til innovative tanker. Her træner medlemmer fra de lokale klubber, Roskilde Svøm ning og Roskilde TRI, sammen fra maj til oktober. Træningsfællesskabet kalder de for Cool Kona. Domkirkebyen arbejder samtidigt på at identificere nye områder, som kan supplere viften af attraktioner, byen byder på. ”Hvad sælger Roskilde? Festivallen, Domkirken og Vikingeskibsmuseet? Ja, men også en tur i vores smukke natur på mountainbike eller på fjorden kan være salgsparametre for andre turister. Oplevelsesturisterne jagter tæt-på-naturen oplevelser. Og her kan vi i Roskilde diske op med både til lands og til vands-tilbud,” siger Jens Müller, som er direktør for ErhvervsFORUM Roskilde, som også er ansvarlig for drift og

20

SPORT EXECUTIVE

udvikling af VisitRoskilde.dk. Jens Müller og Visit Roskilde har netop indledt et samarbejde med to lokale klubber, som igennem hele sommeren har henlagt deres svømmetræning til Roskilde Fjord. Roskilde Svømning og Roskilde TRI svømmer her flere gange ugentlig i fjorden. De kalder det for Cool Kona. Nu er alle interesserede inviteret til at springe med i. ”Hvad sælger mere end visioner på papiret? Det gør handling! Og handling har vi masser af i Cool Kona. Åbent vand svømning er det nye sort. Cool Kona er det levende bevis på, at åbent vand svømning sælger. Det kan vi godt være stolte af i Roskilde, og det kan vi helt bestemt også bruge i markedsføringen af byen. Derfor har vi netop indledt et samarbejde med de to klubber,” fortæller Jens Müller og løfter sløret for nogle af

de ideer, Visit Roskilde og klubberne har i støbeskeen, samtidigt med at han understreger, at samarbejdet først lige er startet op og skal finde sin endelige form. Roskilde TRI og Roskilde Svømning er de praktiske tovholderne på træningen i fjorden. Træningen er for elitesvømmere, triatleter og andre, der gerne vil træne sammen med andre – og klubberne understreger, at det er under eget ansvar, da der ikke er livredder til stede. Samtræningen er både for klubbernes medlemmer og for alle, der har lyst til at prøve kræfter med åbent vand svømning. Roskilde Kommunes Folkeoplysningsudvalgs Start- og Udviklingspulje har givet klubberne et økonomisk tilskud til at starte projektet op. ”Lige nu er der allerede mange, der har


Foto: Lars Møller


COOL

EKSTRABONUS: taget springet ud i fjorden med Cool Kona. De svømmer nogle faste ture mellem koste, bundgarnspæle og badebroer. Det er for så vidt godt nok, men vi kan gøre det meget bedre i Roskilde. Vi kan arbejde for at etablere permanente ruter med store synlige bøjer. Vi kan også formidle ruterne til de mange turister, der hen over sommeren besøger Roskilde, og vi kan proaktivt formidle Roskilde Fjord som et smukt og sikkert åbent vand destination,” siger Jens Müller og uddyber, hvorledes der internationalt er en hel rejseindustri, som har specialiseret sig i rejser og weekend-ture med åbent vand svømning som speciale. Jens Müller lyner op i sin orange jakke, som også er signaturfarven for Roskilde. Oprindeligt stammer den orange farve fra festivallens orange scene. Han har også et badge, hvorpå der står ’Go Orange,

22

SPORT EXECUTIVE

VisitRoskilde.dk’. ”I første omgang har vi bestilt orange hætter til Cool Kona, hvor der står Cool Orange. Og bøjerne, de svømmer efter, er også orange. Vi håber på, at det lykkes for os at få etableret permanente ruter nord og syd for Veddelev Havn. På længere sigt kunne jeg sagtens forestille mig, at svømmeruterne på lige fod med cykelruter markeres på de kort, vi giver til turisterne, og hvorfor ikke kalde ruterne Cool Orange? Vores populære byvandringer kunne udbygges med svømmeture og det hele samlet i en smart app, der naturligvis også omfatter de mere traditionelle attraktioner som Domkirken og Vikingeskibsmuseet,” siger Jens Müller og undskylder sig. Han skal videre til et andet møde om, hvilken kurs Roskilde skal tage i de kommende år. Cool Kona støttes af Folkeoplysningsudvalgets Start- og Udviklingspulje.

OM: erhvervsFORUM Roskilde er en uafhængig og upolitisk erhvervsforening, der arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde og omegn. Foreningen har siden 2013 også varetaget turistinformationen og i den forbindelse de proaktive tiltag i forhold til at brande byen. OM: Roskilde Svømning er den største af svømmeklubberne i Roskilde. Roskilde Svømning har 1.200 medlemmer og en stor konkurrenceafdeling. Klubben er sammen med Dansk Svømmeunion arrangør af det traditionsrige åbent vand stævne ’Vikinge Svøm’. Sammen med Roskilde TRI har klubben fra i år lanceret træningsfællesskabet Cool Kona. OM: Roskilde TRI er byens triatlonklub med 75 medlemmer. Klubbens medlemmer tæller både danske mestre og motionister. Klubben arrangerer den årlige IRT, som er en omvendt triatlon i begyndelsen af sæsonen.


Foto: Lars Møller


FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK


VOLLEYBALL MAGASINET

SANDSHOW SOMMER ER LIG MED BEACHVOLLEY. MØD LANDSHOLDSSPILLERNE OG TOURENS STØRSTE STJERNER.

MATRIX-MANDEN//VOLLEYWOOD: GJORGIEV-BRØDRENE//MØD ILDSJÆLEN// TÆT PÅ TI PROFILER I DET STORE TEMA OM BEACHVOLLEY//TOPTRANSFERS// HÆVNING TIL CECILIE KØLLNER OLSEN//GLIMT FRA EM-KVALIFIKATIONEN// Nummer 4, juni 2014


En plads i sandet

KOLOFON Volleyball Magasinet Dansk Volleyball Forbund Idrættens Hus 2605 Brøndby Volleyball Magasinet produceres af Dansk Volleyball Forbund – i et samarbejde med Sport Executive Magazines. Magasinet udkommer hver måned som indstik i Sport Executive til alle abonnenter af Dansk Volleyball Forbunds nyhedsbrev samt Sport Executive. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www.volleyball.dk. Magasinet er gratis. Redaktion: Jakob Wärme Hansen, pressechef i Dansk Volleyball Forbund (ansvarshavende redaktør). Ace Asas Kontakt: jak@volleyball.dk. Billeder: Morten Olsen, Eventmedia, FIVB, CEV, All Over Press, Volleywood Design og layout: Søren Møller. Spørgsmål, kommentarer, ris, ros og gode forslag kan sendes til jak@volleyball.dk.

For mange af dem med hang til beachvolley er ventetiden lang. Efterår, vinter og en stor del af foråret er beachspillerne henvist til opvarmede haller eller sydlige himmelstrøg for at få sand under fødderne. Nu er sommeren over os, og det er dejligt igen at se så mange spillere i sandet. Jeg er glad for, at vi igen i år har en slagkraftig beachtour med 20 stævner på programmet. Syv stævner på touren er Grand Slamstævner, hvor der kan scores point til FIVB’s rangliste. Det giver lidt ekstra krydderi. Den største internationale beach-turnering på dansk grund nogensinde er blevet afviklet i Kolding og Odense med stor succes. Det er den slags oplevelser, der gør, at jeg elsker sol, sommer og beachvolley. Vores beachlandshold rejser Europa rundt og repræsenterer Danmark. Læs for eksempel interviewet med landsholdsspiller Peter Kildegaard Andersen i dette magasin. Du kan også møde fire par fra damernes tour, eller læse dagbog fra Lyø Beach Camp i Alanya. Og meget mere. Tank iPad’en op med strøm og sæt dig godt til rette i solen – eller skyggen. God læselyst. Peter Morell, beachvolleyansvarlig, Dansk Volleyball Forbund

Annoncesalg: Kontakt Lars Andersson på 28 20 15 54 eller lan@tekstwerk.dk – og få et uforpligtende tilbud.

INDHOLD 4 Kort om volley

Dansk og international volleyball

6 Profilportræt

Cecilie Køllner Olsen om DM, OL og myggestik

8 Tema: Beachvolley

26 Matrix manden Mød herrelandsholdets italienske scoutman

28 Top transfers

6 spændende klubskifter på den internationale scene

Kildegaard, Rosager, Køllner/Bang, Trans/Søndergård, Iversen/Nielsen og Olsen/Okholm

30 Ildsjæl

18 Missionen missede

Volleywood interviewer Gjorgiev-brødrene fra Makedonien

Glimt fra EM-kvalifikationen

”Jeg gør jo bare det, jeg har lyst til.”

32 Ace & Tell!

Vi ses på facebook.com/danskvolley Forsidefoto: FIVB

Foto: Eventmedia



KORT OM DANSK OG INTE VM FODBOLDMÅLMAND FIK BEACHVOLLEY-OPDRAGELSE Når det belgiske landshold i fodbold i disse dage løber på banen ved VM i Brasilien, har de en af verdens allerbedste målmænd til at vogte buret i form af Thibaut Courtois. Han kommer fra en familie, hvor både mor, far og søskende spiller volleyball. Forældrene havde en beachvolleybane i baghaven, og hans opdragelse i sandet har sat tydelige spor

i Courtois’ fodboldkarriere. Courtois sprang altid rundt efter boldene, hvilket har givet ham eminente reflekser og en smidighed, som sjældent er set blandt målmænd på 199 cm. Thibaut Courtois’ søster er Valérie Courtois, der vandt EM-bronze med Belgien sidste år, hvor hun også blev kåret til turneringens bedste libero. Foto: All Over Press

FLOT DANSK U23 VM I BEACH Line Trans og Julie Guldager samt Kristoffer Abell og Morten Overgaard forsvarede de danske farver ved U23 VM i beachvolley i Polen i denne måned. Trans/Guldager kvalificerede sig til 1/16-finalen, hvor et italiensk par blev stopklodsen. Dermed sluttede pigerne på en flot 17. plads. Abell/Overgaard manglede et enkelt point

for at gå videre fra puljespillet. Den danske deltagelse kom i stand efter en blanding af held og resultater. Da flere asiatiske og afrikanske hold ikke var mødt op, skulle der trækkes lod blandt de faldne kvalifikationshold – heriblandt de to danske hold, som slap gennem nåleøjet. Foto: FIVB

ITALIEN SPILLER UNDER ÅBEN HIMMEL Det vakte en smule minder fra EM i Danmark sidste år, da Italien og Polen tørnede sammen i World League tidligere på måneden. Hvor EM-finalerne blev afviklet under tag i Parken, havde italienerne valgt at spille kampen på et åbent tennisstadion midt i hovedstaden Rom. Foran 10.500 begejstrede italienske fans vandt Italien kampen med 3-1. Der er

4

VOLLEYBALL MAGASINET

tidligere blevet spillet beachvolley på banen, men altså aldrig før en World Leaguekamp. Det italienske volleyballforbund havde sat varmemaskiner op, så der ikke kom kondens på banen. Og hvis det havde regnet i løbet af dagen uden udsigt til tørvejr, var kampen blevet rykket til hal i nærheden. Foto: FIVB

Foto: Volleycountry.com


ERNATIONAL VOLLEYBALL INTERNATIONAL SUCCES I DANSK SAND Juni bød på den til dato største internationale beachvolleyturnering i dansk sand, da Kolding og Odense havde mere end 50 internationale hold på besøg. Blandt de mange deltagere i NEVZA-turneringen var også de danske landshold. Hos damerne vandt et finsk par, mens det danske landshold Martin Olesen og Peter Kildegaard viste meget lidt gæstfrihed hos herrerne.

Danskerne strøg helt til tops og vandt guld foran hold fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og England. Begge arrangører, Kolding Beachvolley og Odense Beachvolleyklub, høstede stor ros fra spillerne for arrangementet. Vinderne kunne udover gode point til den internationale rangliste også stikke 500 euro i strandtasken. Foto: Eventmedia

DE KOM TÆTTERE PÅ EM 2015 Mens det desværre ikke lykkedes for hverken de danske volleydamer eller volleyherrer at kvalificere sig til EM 2015, så slap en stribe hold gennem nåleøjet. Hos herrerne er Polen, Finland, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien og Hviderusland direkte videre til EM i Italien og Bulgarien. De seks toere skal spille playoff-kampe, hvor Slovenien møder Portu-

gal, Estland møder Sverige og Spanien møder Holland. Hos damerne strøg Tyrkiet, Polen, Tjekkiet, Bulgarien, Ungarn og Rumænien videre til EM i Belgien og Holland, mens Hviderusland møder Ukraine, Slovenien møder Frankrig og Aserbajdsjan møder Slovakiet. Playoff-kampene spilles til maj næste år. Foto: CEV

HÅRD DANSK START PÅ EUROPEAN LEAGUE De danske volleyherrer har fået en hård start på tinationers turneringen European League. I første runde dannede Roskilde Hallerne rammerne om to kampe mod Slovenien. Danmark kunne dog ikke stille noget op mod de slovenske favoritter, der har som erklæret mål at vinde turneringen. Slovenien vandt begge kampe 3-0. Noget bedre gik det i 2. runde, hvor

Danmark spillede på udebane mod Makedonien. De danske volleyherrer tabte 2-3 og 0-3 og satte dermed 1 point på kontoen. Danmark sidder over i 3. runde, men spiller på hjemmebane igen 28. og 29. juni, når Østrig gæster Ikast. Begge kampe spilles klokken 19.00, og der er fri entré, da DVBF’s sponsorer betaler billetten. Foto: Morten Olsen


I DENNE SERIE SVARER MÅNEDENS PROFIL PÅ SPØRGSMÅL, SOM I HAR STILLET PÅ FACEBOOK.

BRASILIANSKINSPIRERET BEACHDRONNING Landsholdsspiller og DM-bronzevinderen fra 2013 Cecilie Køllner Olsen om manglende hår på armene efter intens træning i Brasilien, et utroligt stærkt felt på beachtouren og cirka 640 myggestik. AF JAKOB WÄRME HANSEN Hvordan ser du mulighederne for at vinde DM i den nye konstellation? ”Jeg synes, det er svært at udtale mig om mulighederne for at vinde DM, da Eva og jeg har spillet sammen i mindre end en måned. Der er ingen tvivl om, at vi føler, vi hver især har niveau til at være med blandt de bedste. Hvor langt vi kommer til DM i august afhænger af, hvor godt vores sammenspil udvikler sig.” Hvilket hold anser du for den/ de stærkeste konkurrent(er) til DM? ”Feltet til den kommende sæson virker bredere og stærkere, end jeg længe har set. Og jeg kan nævne mange hold, jeg ikke ville være overrasket over at se øverst på podiet. Et af de stærkeste hold bliver helt sikkert Helle Søndergård/Line Trans Hansen, fordi de har en rigtig god energi på banen og kender hinanden så godt. Jeg ser også Karin Iversen/Line Anker Nielsen som et meget stærkt hold pga. deres mange år sammen og enorme taktiske overblik. Derudover er Charlotte Krøyer altid en meget stærk brik i spillet. Hun er en fighter uden lige og kender mit spil bedre end de fleste.” Hvilke elementer har du taget med hjem fra dine ture til beachmekkaet Brasilien? ”Jeg lærte rigtig meget af at være i Brasilien, især på min første tur i 2010, der varede tre måneder. Det, jeg blev allermest inspireret af, var den brasilianske træningsmetode. Her handlede det om at nå så mange

6

VOLLEYBALL MAGASINET

boldberøringer som muligt på en træning og ikke nær så meget snak. Mine hår på armene manglede der, hvor bolden ramte mig, hvilket vidner om den intensitet, der var til træningerne. Derudover lærte jeg at bide i det sure æble, for det var hårdt at være fysisk presset til det yderste og vide, at der var 10.000 kilometer til Danmark og stadig flere uger til, jeg skulle hjem.” Har du nogen planer om OL og i givet fald hvornår? ”Der er ikke nogen decideret plan, men der er helt sikkert en drøm. Realistisk set bliver det vanskeligt at nå i 2016, så hvis jeg skal nå OL, bliver det nok nærmere i 2020. For at kvalificere sig skal man være et af de øverste hold på den internationale rangliste. Udover niveau kræver det tid og penge at rejse til så mange stævner. Sidst men ikke mindst kræver det, at man ikke er alene om den drøm. Der er altså flere ting, der skal gå op i en højere enhed. Der er dog ingen tvivl om, at jeg ville smide alt, jeg havde i hænderne, hvis muligheden bød sig.” Har du en fortrukken cola variant? ”Jeg er blevet drillet en del med mine discount-colaer igennem tiden. Sagen er den, at jeg elsker Coca Cola, men da jeg er fattig studerende og betaler det meste af min beach-karriere via egen lomme, så må jeg nøjes med Harboe.” Hvordan ser du udviklingen og mulighederne for dansk kvinde-beachvolley i frem-

tiden sammenlignet med herrerne? ”Jeg synes, at udviklingen peger i den rigtige retning. Der er ved at danne sig et rigtig godt miljø med flere unge elitespillere, som til træning presser hinanden til at blive bedre, og som til kamp godt kan udfordre internationale hold. Der er ingen tvivl om, at herrespillerne er et langt skridt foran, og det vil de nok blive ved med at være, indtil kvinderne også begynder at lave internationale resultater. Uden resultater får man ikke meget støtte til udvikling af spillere, men omvendt får man ikke mange resultater uden støtte til udvikling af spillere. Derfor tror jeg, det hele ville gå hurtige, hvis der var mere støtte omkring kvindebeachvolley. Men vi er allerede kommet et godt stykke, og så snart der kommer resultater på bordet, så skal vi nok få lige så mange muligheder som herrerne.” Hvad er det sjoveste og værste ved volleyball? ”Det sjoveste er, når man har været helt nede og bide i sandet efter en bold og alligevel formår at komme til angreb og vinde bolden. Det værste er, når økonomien er den begrænsende faktor for at komme ud og spille og vise, hvad man kan.” Hvor mange myggestik får du typisk i løbet af en sommer? ”28. Men hvis jeg har overnattet i telt til Vejers-stævnet, så får jeg ca. 640.”


Foto: Morten Olsen

BLÅ BOG CECILIE KØLLNER OLSEN Født 8. september 1989. Opvokset i Vejle og bor nu i Aarhus. Begyndte til volleyball, da hun var 14 år gammel. Har spillet beachvolley siden 2008. Spiller sammen med Eva Mielskov Bang på årets beachtour. Vandt DM i 2012 og bronze sidste år sammen med Charlotte Krøyer.

DET VIDSTE DU (MÅSKE) IKKE OM CECILIE KØLLNER OLSEN Da Cecilie voksede op, var det musikken, der fyldte mest i hendes liv. Da hun blev ti år begyndte hun at spille saxofon i orkesteret i Aarhus Pigegarde. Hun syntes, at tenorsaxofonen var det flotteste instrument, men hun var desværre for lille til at bære den, så derfor måtte hun nøjes med at spille altsaxofon. Cecilie nåede at spille saxofon i otte år, før instrumentet blev helt skiftet ud med net og bolde.


BEACH CAMP

DAGBOG FRA DET TYRKISKE SAND Mads Rosager har skrevet dagbog fra to ugers ophold på Lyø Beach Camp i Alanya. Her er et udpluk af beachlandsholdsspillerens bekendelser. AF MADS ROSAGER Dag 1: Fuld gas hele dagen Vi blev indlogeret på Azalea Hotel ca. 20 minutters gang fra træningsstedet Palm Beach. Heldigvis havde Lyø Beach Camp sørget for bustransport mellem hotellet og Palm Beach. De første træninger begyndte klokken 9, og der var fuld gas på indtil sen eftermiddag! I Alanya er der 20 grader og en meget varm sol lige fra morgenstunden, så der blev svedt igennem på det fine beachvolleyanlæg. Tilbage på hotellet g jorde de ca. 50 deltagere brug af sofaen eller sengen til at hvile de trætte ben, inden de var blevet inviteret til velkomstaften på Palm Beach Club om aftenen. Buschaufførerne hernede har en idé om, at jo højere musik de pumper ud af anlægget, jo gladere bliver passagererne. Det kan diskuteres. Dag 4: Hård dag både på og ude for banen Onsdag blev campen delt op. Landsholdene var taget til Antalya i går for at deltage i en CEV-turnering. Flere camp-deltagere var også tilmeldt turneringen, så der i alt er otte danske hold med i kvalifikationstur-

8

VOLLEYBALL MAGASINET

neringen. Lyø Beach Camp havde arrangeret en tur for de camp-deltagere, der ville se turneringen. 25 camp-deltagere var taget til Antalya, og de danske hold blev bakket stærkt op, hvor tre hold blev hjulpet videre til hovedturneringen. Bussen kørte fra Alanya klokken 8 og kom først tilbage klokken 22, så det var en meget lang dag. Selv om der ikke havde været meget fysisk aktivitet på dagen, bliver man godt udkørt af at være en hel dag i den tyrkiske sol. I Alanya blev der spillet turnering blandt de 50 resterende camp-deltagere. Med besøg fra fire russiske hold, blev der spillet en masse god volley i de to dame- og to herrerækker. Dag 5: Regn ingen hindring for fest Torsdag kom det dårlige vejr for alvor til Alanya – lige efter vejrudsigternes forudsigelser. Gråt, vådt og koldt blev det, men for spillerne betød det ikke så meget, for aftenens lyspunkt – afslutningsaftenen – skinnede igennem på det gode humør. Glæden efter en aften på Crazy Horse var tydelig hos de camp-deltagere, som havde været af sted før.

Efter to hårde træningspas valgfartede folk hjem til Azalea Hotel for at finde danseskoene frem. Klokken 20 blev der bestilt mad, og de første Long Islands var allerede blevet serveret og drukket, inden maden kom på bordet. Festen fortsatte til langt ud på natten uden tanke på morgendagens træning, og sjovt var det! Dag 6: Den sidste træning Fredag morgen var vejret igen rigtig dårligt. Det blæste og regnede, og rigtig mange folk havde tømmermænd. Det var nok derfor, at Lyø Beach Camp havde valgt at gøre formiddags-træningerne frivillige. Mange udnyttede det venlige tilbud til at blive hjemme på hotellet og slikke sårene fra aftenens udskejelser. Folk så lidt klatøjede ud, da de dukkede op til eftermiddags-træningerne, men humøret var højt, og de gode historier fra aftenen før blev genfortalt. Folk skulle have den sidste træning, inden flyet hjem til Danmark. Mange nye venskaber blev dannet, og niveauet var steget markant hen over ugen, så det var


Foto: Lyø Beach Camp

en flok tilfredse mennesker, der tog hjem til hotellet, pakkede taskerne og snuppede en lille lur inden flyet hjem lørdag formiddag. En uge med sol, men desværre også en del regn, er slut, men sommeren i Danmark er kun lige ved at begynde. Camp-deltagerne er klar til touren starter, og mon ikke de har fået et lille forspring efter 12 intense træningspas i Tyrkiet? Dag 8: Brandvarmt sand Søndag morgen var det gode vejr kommet tilbage til Alanya. De nyankomne, veludhvilede og friske camp-deltagere blev hentet 08.30 fra hotellet og kørt til Palm Beach. Temaet for dagen var modtagning/ hævning. Først var herrerne på i to timer og derefter damerne. Det er svært at sige, hvilken træningstid der er den bedste. Det er selvfølgelig altid rart at kunne sove lidt længere, men fra 11.30 begynder det at blive rigtig varmt i Tyrkiet, og så er det ekstra hårdt at løbe rundt i sandet. For ikke at tale om, hvor varmt sandet kan være! Spillerne klarer det nu uden brok og fokuserer i stedet på det, træneren

siger. Klokken 15 startede dagens andet træningspas. Solen står højt på himlen og gør spillerne lækre og solbrune – for dem, som har husket solcreme i hvert fald! Det største problem ved at træne på det tidspunkt i Tyrkiet er nok, at solcremen bliver svedt af, næsten lige så hurtigt som den kan smøres på. Men ingen brok, livet er lækkert i 25 grader og sol! Specielt, når vandet ligger ti meter fra træningsbanerne. Dag 9: Slanger og skyfri himmel Mandag morgen stod vi igen op til en solskinsdag. Der var fuld energi på til træningerne, hvor temaet var hævning/ angreb. Trænerne havde forberedt et godt program, og alle havde allerede forbedret deres spil. Der er virkelig ikke noget bedre end at tage en dukkert i det tyrkiske middelhav efter en træning under skyfri himmel og 25 grader – det er lykke! Det var også den opskrift, samtlige deltagere brugte som nedkøling og afslapning. Om aftenen havde hotellet inviteret os på grill buffet. Stort set alle fra campen deltog, og det blev en rigtig hyggelig aften, hvor

nogle fik lagt slanger om halsen som en del af underholdningen. Dag 11: Mineuykke slukkede musikken Onsdag kunne tragedien fra dagen før, hvor flere hundrede mennesker var omkommet i en mineulykke, mærkes i Alanya. Der bliver normalt spillet højt musik i busserne og på barerne rundt omkring, men i dag var der skruet ned eller slukket. Tragedien havde dog ikke nogen større indflydelse på vores camp. Vi kørte på med træning og sørgede for at de sidste forberedelser inden den vigtige turnering. De fleste folk er ved at være godt solbrune nu, men også en smule tunge i benene. Dog holder alle niveauet højt og kæmper sig igennem de varme træningspas. Der bliver gået efter alle bolde, hoppet igennem hver gang, og det giver en mega fed træning. Hen på eftermiddagen kom turneringsplanerne op, og mange kunne se, at deres ønske om at møde hinanden gik i opfyldelse. Onsdag aften blev brugt på at spise et ordentligt måltid og så ellers lade op til den vigtige turneringsdag, som ventede forude.


BEACHTOUR

TÆT PÅ DE FIRE TOPHOLD En stærkt besat beachtour er i fuld gang. Mød fire af førsteudfordrerne til at stikke af med damernes DM-guld. AF MORTEN PIIL CECILIE KØLLNER OLSEN/ EVA MIELSKOV BANG Danmarksmesteren på sandet 2012, Cecilie Køllner Olsen, og en Danmarksmester indendørs i år, hæveren Eva Mielskov Bang fra Brøndby VK, har i år fundet sammen og udgør det ene af Danmarks to damelandshold. Det er to udprægede klassespillere med både erfaring og store udviklingsmuligheder. Min makkers stærke sider: Eva: ”Cecilie er god til at tage ansvar, hun er aggressiv, slår meget, og det, synes jeg, er fedt. Hun nærmest tripper for at få bolden, har stor selvtillid, og der er power i hende, hun hopper højt og slår hårdt. Hun er god og stabil til at modtage, og så har hun et virkelig godt fingerslag, som hun bare ikke bruger særlig meget.” Cecilie: ”Eva er en meget boldsikker spiller, og hun er også en aggressiv spiller. Hun kæmper hårdt hele tiden, og hun kan lide at slå. Og

10

VOLLEYBALL MAGASINET

så har hun en rigtig god serv og blok.” Ambitioner for tour-sæsonen: Cecilie: ”Vi er så nye sammen endnu, at vi er nødt til at tage det hele kamp for kamp. Samtidig tænker jeg langsigtet og i virkeligheden flere år frem, for det tager lang tid, hvis man skal forløse sit potentiale som hold og blive 100 procent sammenspillede.” Eva: ”Vi er i trænings-mode lige nu, vi skal lære, lære og atter lære, og så kommer ambitionerne efterhånden. Lige nu tænker vi ikke på modstanderne, men på den proces, der skal gøre os bedre som hold. Mit engagement som indendørsspiller er jo langt større end Cecilies, men på et tidspunkt ud i fremtiden kan jeg ikke udelukke, at jeg vælger at spille et hundrede procent beach.” LINE TRANS HANSEN/ HELLE SØNDERGÅRD Efter en bronzemedalje i debutsæsonen

2012 og fire vundne stævner sidste sommer er Line Trans Hansen og Helle Søndergård blevet det ene af Danmarks to kvindelandshold. Et boldsikkert, populært hold med en exceptionel god udstråling af spilleglæde og optimisme. Min makkers stærke sider: Line: ”Helles kanongode personlighed. Jeg har aldrig haft et så tæt bånd til nogen makker som Helle. Hun er noget helt specielt for mig, og det gør mit spil bedre. Efter at have startet nede i rækkerne har Helles teknik udviklet sig drastisk, og det har også stimuleret mit eget spil. For mig er hun på alle måder en enestående god makker.” Helle: ”Lines teknik er fabelagtig god – det kan alle på stranden se. Hun er en af landets klart bedste forsvarsspillere. Og så er hun god til at håndtere sit talent. Blandt andet ved at lære fra sig, hvad jeg har haft stor gavn af, selv om jeg er fire år ældre.”


Foto: Eventmedia


BEACHTOUR Ambitioner for tour-sæsonen: Line: ”Sidste sæson startede vi ret ’blødt’ ud uden at vinde turneringer – det kom først i sidste halvdel af touren. Og det passer vores mentalitet bedst at komme ’nedefra’ og overraske positivt, frem for hele tiden at skulle indfri store forventninger. Så det mønster skal vi finde tilbage til og ikke spekulere for meget på, at vi har fået den fine titel ’landshold’. Vi får de bedste resultater, når det først og fremmest er sjovt at spille.” Helle: ”Udvikling er vigtigere end medaljer om halsen her og nu. Vores resultater hidtil har måske ikke været helt i top, men vi stræber efter at peake senere. Generelt er vi nok mindre resultatfikserede end flere andre hold.” KARIN IVERSEN/ LINE ANKER NIELSEN Med fem DM-mesterskaber (det første vundet i 1996, det sidste i 2013, red.) er den 47-årige Karin Iversen en legendarisk skikkelse i dansk beachvolley, et fænomen af hurtighed og boldfornemmelse med i alt 13 DM-medaljer. Cecilie Olsen, Eva Bang og Mia Olsen har alle været i mesterlære hos hende. DM-titlen fra 2013 blev vundet sammen Line Anker Nielsen, der også to gange har vundet DM-sølv med Karin Iversen. Min makkers stærke sider: Line: ”En enorm evne til at læse spillet. Og en kolossal hurtighed i forsvaret. Hun er min taktiker.” Karin: ”Lines højde ved nettet og gode blokader

12

VOLLEYBALL MAGASINET

betyder, at jeg faktisk ikke behøver være så hurtig – hun dækker jo et dejligt stort område med sin blok. Og så har hun virkelig nogle skarpe angrebsslag. Hårde og nedadrettede på en måde, som ingen andre kan herhjemme. De slag er frygtede, tror jeg. Og så hæver hun godt til mig – når det tager hende. Vi supplerer altså hinanden godt.” Ambitioner for tour-sæsonen: Karin: ”Vi springer nok nogle af de jyske stævner over. Men vi tager tingene, som de udvikler sig og prøver at klare os på den ene ugentlige træning, vi kan nå. Så må vi se, hvor langt det rækker. Der er jo kommet nogle stærke unge frem, som træner meget mere end os. Men sidste år spillede vi os i bedre form i løbet af sæsonen, så det håber vi også sker i år.” Line: ”Ja, mon ikke du vil finde os til DM på Amager lige som sidste år? Personligt skal jeg have touren og træningerne til at passe med familielivet (Line har to små børn, red.), men så længe det er sjovt, bliver jeg ved.” MIA OLSEN/SIMONE OKHOLM Olsen og Okholm er et nydannet hold, der straks har placeret sig i toppen ved at vinde Odense Grand Slam og blive bedste danske hold ved NEVZA-turneringen i Kolding. Har hver især spillet elitebeach i mange år, men er nye ansigter på sejrsskamlen efter en vinter og et forår med intens træning. Min makkers stærke sider: Simone:

”Mias forsvar er hendes spidskompetence. Jeg tror, hun er den hurtigste spiller på stranden. Hendes server er rigtig gode, og så har hun en stabil modtagning og hævning. Og så føler jeg, at vi passer godt sammen temperamentsmæssigt. Jeg har haft mange makkere, men hun er måske nok den, jeg falder bedst i hak med, fordi hun er så rolig og ikke dominerer så meget, heller ikke uden for banen. Jeg kan godt lide også at være den, der skal sige, at vi skal op i gear.” Mia: ”Simone har et rigtig godt angreb, som passer godt til den måde, vi spiller på, hvor jeg kan hæve bolden højt, og hun kan slå den ned højt oppefra med mange vinkler. Det synes jeg, hun er bedst til. Hun blokerer også godt, mere end før, og hun har rigtig stærke server. Og så går det os ikke vildt meget på, hvis det i perioder går dårligt, for vi har begge et ret roligt temperament, samtidig med at vi godt kan heppe hinanden frem.” Ambitioner for tour-sæsonen: Mia: ”Vi har ikke snakket så meget om det, men personligt vil jeg gerne vinde medalje ved DM – og vinde mit første stævne (Det skete så cirka tre timer efter interviewet blev lavet, red.).” Simone: ”Det er svært, for til DM er der otte hold, som gerne vil vinde, og som vi både kan tabe til eller vinde over. Det handler virkelig om, hvem der rammer dagen og er skarpe netop til DM.”


Foto: Eventmedia


BAGSIDEN AF SEKS MEDALJER Med seks DM-medaljer i ligeså mange sportsgrene kan man let fristes til at kalde perfektionisten Peter Kildegaard Andersen for wonderboy. Men som altid er der en bagside af medaljen. AF JAKOB WÄRME HANSEN ”Jeg har brugt rigtig meget tid på at træne, men jeg bruger måske dobbelt så meget tid på at tænke.” Peter Kildegaard Andersen holder en kort pause og overvejer de næste ord, mens man gennem Skype-forbindelsen til Østrig kan høre de øvrige spillere i turneringen som en mumlen i baggrunden. Peter Kildegaard er afsted til en af sommerens mange turneringer i Danmark og udlandet. Udover at han befinder sig i Østrig, så befinder han sig også i sit es. Han skal konkurrere mod ligesindede og dygtige internationale modstandere. 24-årige Peter Kildegaard har vundet danmarksmesterskabet i fodbold, bordtennis, volleyball og senest beachvolley. Det er også blevet til DM-sølv i tennis og badminton. Denne sommer bruger han på at få indblik i, om målsætningen om at komme til OL i Rio 2016 er realistisk eller naiv. Der er ingen tvivl om, at Peter Kildegaard er et talent, hvilket DM-meritterne vidner om. Men medaljerne er ikke kommet af sig selv. Det har krævet hårdt slid både på og udenfor banen og det rette miks af kvalitet

14

VOLLEYBALL MAGASINET

og kvantitet. ”Jeg har altid været god til at presse mig selv. Jeg har meget få alibi-træninger, hvor jeg bare møder op og er til stede. Når jeg er der, så bliver jeg bedre.” Det lyder som en sætning, som mange sportsfolk kunne have sagt. Men det er her, at Peter Kildegaard skiller sig ud. ”Jeg er meget reflekterende. Det er min måde at gribe sporten an på. Det er ikke altid arbejdsvanvid. Du kan sagtens finde flere, som har trænet mere end mig, men de har nok ikke brugt så meget tid til refleksion. For mig kan det virke lidt hovedløst bare at træne, træne, træne, hvis man ikke følger op på det. Det er lidt lige som at have trænet helt vildt til en turnering og så møde op uden solbriller og vandflaske. Så er der en klar ubalance i den forberedelse, du har g jort dig. Du bliver nødt til at være i balance for at kunne præstere.” DRIVKRAFTENS ONDE Over Skype-forbindelsen til Østrig går ordene ’perfektionisme’ og ’motivation’ igen. Det er de parametre, der får

Peter Kildegaard til at presse sig selv til det yderste og dermed også udvikle sig mest muligt. Sammen med et unægtelig talent er det det, som har g jort, at han har indhentet og blevet bedre end mange af dem, han konkurrerer imod. Men det kommer med en pris. ”Jeg ser motivationen som udgangspunktet. Men der er den positive motivation, og så er der den negative motivation. For mit vedkommende er den også essentiel. Jeg er ekstrem perfektionistisk på rigtig mange punkter. Perfektionisme kan være rigtig godt med sportslige briller, men det kan også være farligt med et mere menneskeligt synspunkt.” ”Hvis jeg laver fejl, så må det ikke være, fordi jeg ikke har ydet mit bedste. Men man kan jo ikke altid yde sit bedste, men det er svært for mig at acceptere. Det har helt sikkert medført, at jeg har udviklet mig hurtigere, end hvis jeg ikke havde viljen til at blive bedre. Men det har også sine negative sider. Jeg lægger et utroligt stort pres på mig selv. Det er lidt spøjst. For perfektionismen er en motivation –


Jakob W채rme Hansen


Foto: Eventmedia

men det kan i sidste ende bide sig selv i halen og gøre, at jeg helt mister motivationen for en sportsgren.” ”For mig er det ikke er nok at være god til min sport. Det er igen perfektionismen. Jeg har altid gerne villet præstere i alle sammenhænge, både socialt, fagligt og sportsligt. Det synes jeg selv, lidt er noget bøvl nogle gange. I år læser jeg en fuldtidskandidat, er i gang med at starte to virksomheder, har et studiejob, er træner otte timer om ugen og træner selv. Det er nok lige i overkanten, kan jeg godt mærke. Det har påvirket humøret og overskuddet i perioder. Det har været udfordrende og presset mig til at være effektiv i min hverdag for samtidig at vedligeholde mit sociale liv. Men det er en pakkeløsning for mig og har resulteret i gode præstationer og personlig udvikling. Den overdrevne jagt på perfektion og behov for at præstere, ville jeg dog nogen gange gerne have været foruden.”

”Min far sagde altid til mig, at han var bedøvende ligeglad med, om jeg vandt eller tabte. Det var jo kun sport, og jeg skulle alligevel ikke leve af det. Sidenhen har han indrømmet, at han gik og bed negle, når jeg spillede. Men han holdt en cool facade over for mig, og det satte jeg rigtig stor pris på. Det skal være en indre motivation, der gør, at man vil spille og udvikle sig og

VOLLEY VAR KUN ET AFBRÆK Da han var yngre, spillede Peter Kildegaard både fodbold, tennis, badminton og bordtennis på samme tid. Nogle gange havde han fire træninger om dagen, så forældrene var gode til at lægge ham i seng, så han fik søvn og restitueret. Forældrene har altid været gode til at tage presset af Peter Kildegaard, når det kom til sport.

skabe gode resultater.” Det var også forældrene, som fik Peter Kildegaard til løbende at prioritere færre sportsgrene, og til sidst faldt valget på bordtennis, hvor medaljerne blev hængt i medaljeskabet i en lind strøm. Men trods succes dalede motivationen. ”Jeg var ved at køre lidt død i bordtennis og ville gerne have motivationen tilbage. Volleyball var egentlig kun ment som et

16

VOLLEYBALL MAGASINET

”Det er svært for mig at acceptere, at man ikke kan yde sit allerbedste hele tiden. Jeg søger altid at gøre mit bedste uanset sammenhængen og er ekstremt bevidst omkring det.”

afbræk. Det tog lidt overhånd.” ”Motivationen for udvikling er vanvittig stor hos mig. Jeg synes simpelthen, at det er sjovt at lære nye ting, blive bedre og udfordre mig selv. Jeg tror, at man skal have glæden med sig, ellers udvikler man sig ikke. I det sidste stykke tid i min bordtenniskarriere synes jeg ikke, det var fedt. Og jeg udviklede mig derfor heller ikke særligt meget.” Peter Kildegaard kom hurtigt ind i landsholdsregi i volleyball og senere beachvolley, hvor han i sin første sæson på den danske tour blev dansk-, nordisksamt pokalmester. ”Der er så meget mere at komme efter i beachvolley. Jeg føler, at jeg har en mulighed for at udvikle mig rigtig meget.” Også Peter Kildegaards tilgang til sport har udviklet sig efter skiftet til beachvolley. ”I de fleste finaler har jeg været mere bange for at tabe end spændt ved udsigten til at vinde. Og det er enormt negativt, synes jeg. DM-finalen sidste sommer var den første finale, som jeg nød at spille 100 procent. Inden for de sidste par år har jeg fået mere indsigt i, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er godt for mig. Det har taget tid at overkomme den perfektionisme, jeg har, fordi den har været meget stærk. Jeg er ekstremt glad for, at det er lykkes mig at nå dertil, hvor jeg bare glædede mig til at skulle spille finalen.”


MEDALJEREGN

SEKS SPORTSGRENE I EN

TOM HANKS HAVDE WILSON

PETER KILDEGAARD OM TALENT

Peter Kildegaard Andersen vandt sin første DM-medalje i 2001 i fodbold, hvor han spillede i Søllerød Boldklub. Herefter blev det til sølvmedaljer ved DM i tennis for hold, da han var 12 og 13 år gammel. I badminton blev det også til DM-sølv, da Peter Kildegaard var 13 år gammel. I bordtennis vandt Peter Kildegaard mange DM-titler og 2. pladser. Han stoppede, da han var 16 år. I 2009 og 2011 vandt Peter Kildegaard U19 og U21 i indendørs volleyball med Gentofte, mens han i 2011 også vandt DM-bronze med Gentoftes herrer. I 2013 vandt han sit første senior DM i beachvolley i 2013 sammen med Bo Søderberg. Et par måneder efter vandt han de nordiske mesterskaber sammen med Martin Olesen. De to har siden da vundet pokalmesterskaberne og senest genvundet de nordiske mesterskaber.

I den Oscar-nominerede film ’Cast Away’ har Tom Hanks et helt specielt forhold til beachvolleyballen ’Wilson’. Men Peter Kildegaard er også begejstret for den runde opfindelse. ”Jeg har et meget tæt forhold til bolde. Jeg har altid leget med bolde og har altid haft meget svært ved at holde mig væk fra bolde. Det skaber næsten en ro for mig at have en bold i hånden. Bolde er spændende. Jeg kan godt lide at finde ud af, hvordan de reagerer. Jeg er meget sensitiv over for bolde. Nye bolde, gamle bolde, hvor hårdt trykket er. Det lægger jeg mere mærke til mere end andre på godt og ondt. Det gode ved det er, at hvis vi spiller med en bold, som er lidt for hårdt pumpet, så åbner det for mig nogle muligheder, måske skal jeg slå lidt mere, end jeg skal shoote, fordi en hård bold springer lidt hårdere på forsvarerens arme, og dermed er der større chance for, at den ryger langt væk. På den måde kan jeg bruge det. Til gengæld kan jeg også bruge lidt for meget tid på at tænke for meget over, hvordan bolden vil reagere på den behandling, jeg giver den, i stedet for bare at spille.”

Peter Kildegaard er sikker på, at han ikke havde udviklet sig så hurtigt i beachvolley, hvis han ikke havde dyrket de andre fem sportsgrene. Han har overført detaljer fra hver enkelt sportsgren til beachvolley. ”Volleyball er temmelig oplagt, men det er primært i angrebet, at jeg bruger indendørs volleyball, hvor man skal komme aggressivt til bolden. Rent teknisk forsøger jeg dog primært at komme væk fra indendørs volleyball, da beachvolley kræver noget andet.” ”Fra badminton har jeg bevægelsesmønstret og koordinationen mellem ben og resten af kroppen. Det kræver noget ben-koordination at bevæge sig skråt tilbage og samtidig skulle orientere sig fremad.” ”Bordtennis har jeg taget allermest med fra. Det er hele håndledsteknikken og evnen til at bruge håndleddet i rigtig mange facetter som for eksempel fingerslag, og når jeg angriber.” ”Tennis har jeg helt sikker noget med fra serven. Jeg har et meget naturligt slag, da jeg i en meget tidlig alder fik en god tennisserv. En naturlig slagarm. Man får også en forståelse for det rum, man spiller i. Altså orientering og dermed, hvor meget kraft jeg for eksempel kan give bolden.” ”Fodbold har givet holdånden, og man lærer at løbe naturligt, og det, tror jeg, ikke skal undervurderes. Jeg tror på, at min motorik og koordinationsevne er mere udviklet, fordi jeg har dyrket andre sportsgrene og kan overføre det.”

”Ja, jeg har talent. Men i min optik giver følgende sætning ikke mening: ’Han var et kæmpe talent, men han blev aldrig til noget’. Det giver ikke mening, medmindre der er nogle eksterne omstændigheder, der har gjort det umuligt for ham at udleve talentet. Talent er hele pakken – din persona, din fysik og dine omgivelser. Derfra handler talent om, hvad kan det udvikle sig til. Det handler ikke bare om at være en god dribler i fodbold som 12-årig, det er oversimplificeret.”


EM-KVALIFIKATION

GLIMT AF DET G Det lykkedes desværre ikke for de danske landshold at kvalificere sig til EM 2015. Men begge hold leverede flot fight og volleyball i forsøget. Her er nogle glimt fra kvalifikationskampene. AF JAKOB WÄRME HANSEN FOTO: MORTEN OLSEN OG CEV

18

VOLLEYBALL MAGASINET


GLIPPEDE


EM-KVALIFIKATION

20

VOLLEYBALL MAGASINET



EM-KVALIFIKATION

22

VOLLEYBALL MAGASINET



EM-KVALIFIKATION

24

VOLLEYBALL MAGASINET



EUROPEAN LEAGUE

MATRIX MANDEN

Hver eneste boldberøring bliver noteret. Styrker, svagheder og tendenser bliver sat i system. Scout-manden er ikke på banen, men spiller en stadig større rolle i moderne volleyball AF JAKOB WÄRME HANSEN Rækker af neongrønne tal, bogstaver og tegn regner nedover skærmen. De fleste husker nok scenen fra filmen Matrix, hvor virkelighedens verden glider forbi som koder på en computerskærm. Helt så futuristisk, men med en uhyre vigtighed, sidder herrelandsholdets scout-mand, Francesco Oleni, og taster hver enkelt boldberøring ind på sin bærbare computer. Fra sin faste plads bag banen dissekerer han en kamp ned i mindste detalje. Serv, modtagning, hævning, smash, forsvar, hævning, smash. Igen og igen og igen bliver hver eneste boldberøring noteret. Sammen med herrelandsholdet er Francesco Oleni i Makedonien for at spille European League. Forud for kampene har han set modstanderens seneste ti kampe igennem og tastet alt ind i DataVolley. I programmet finder han tendenser i Makedoniens spil, som for eksempel kantspillerens foretrukne smash, hvem der er svagest i servemodtagningen, og hvad hæveren gør, når han er i en presset situation. ”Jeg fortæller, hvad der sker i en kamp. Ikke med ord, men med forkortelser og tal. Det skal være helt præcis information, så træneren kan dirigere spillet,” siger Francesco Oleni. ”Det er uundværlig information, vi får

26

VOLLEYBALL MAGASINET

fra scout-manden under en kamp. Vi har radiokontakt til Francesco Oleni og Peter Borglund under kampen, og de kan levere fakta til os, så vi ikke bare coacher på en mavefornemmelse. Som træner ser man måske 25 procent af spilhandlingerne,” siger landstræner Mikael Trolle. Inden hver kamp leverer Francesco Oleni en scout-rapport til trænerne, som bliver gennemgået på taktikmødet med spillerne. ”Vi bygger hele vores koncept op omkring den. Samtidig giver den kontinuerlige scouting under kampen os de bedste betingelser for at udnytte modstanderens svagheder samt justere de aspekter i vores eget spil, som modstanderen forsøger at spille på,” siger Trolle. DET HEMMELIGE NETVÆRK En ting er at ekstrahere og analysere de mange kampe. En anden – og næsten måske endnu vanskeligere opgave – er at skaffe videomateriale fra modstanderens kampe. Francesco Oleni er en del at et verdensomspændende scout-netværk, som optager video af diverse hold og spillere, som de deler med hinanden. Men præcis hvordan, er omgærdet af en del mystik. ”I mange tilfælde bytter vi video efter et gentleman-princip, hvor kampe bliver

udvekslet en for en. Jeg har en lang liste med kontakter på andre scouts, som, jeg ved, ligger inde med de og de spillere. Jeg har en endnu længere liste over spillere, som jeg endnu ikke har materiale på, men skal skaffe, hvis holdet skal møde ham,” siger Francesco Oleni. Heldigvis for det danske landshold har Francesco Oleni et rigtig godt netværk, så han kan skaffe video på de fleste. Inden denne landsholdssæson fik Francesco Oleni tilbudt at være scout-mand for et af Europas fire bedste landshold, men han var ikke i tvivl om, at han helst ville arbejde sammen med det danske. ”Jeg føler mig som en del af det danske landshold. Spillerne og trænere er virkelig imødekommende og gode til at arbejde med de rapporter, jeg giver dem. Alle er utroligt flinke og sætter pris på mit arbejde. I mange andre lande bliver scout-manden ikke behandlet særlig godt. Det bliver jeg her,” siger Francesco Oleni med et smil. Francesco Olenis næste opgave er at scoute Østrig, når holdet fra alpelandet kommer på besøg i Ikast 28. og 29. juni til 4. runde af European League. Der er gratis entré, da Dansk Volleyball Forbund sponsorer betaler billetten.


Foto: Jakob Wärme Hansen

SCOUT-MANDENS EM-MINDE

FAKTA OM EUROPEAN LEAGUE

”Der er en aften under EM, der står helt klar i hukommelsen. Landsholdet har tabt de to første kampe og skal vinde den sidste og afgørende kamp mod Hviderusland for at gå videre fra gruppespillet. Vi har holdt taktikmøde, hvor spillerne har fået scout-rapporten, og alle er nu tilbage på deres værelser. Fra mit værelse kan jeg se alle spillerne på hver deres værelse. Alle ligger i sengen og studerer scoutrapporten. Etagen nedenunder kan jeg se italienerne ligge og spille playstation og kort. De danske spillere forberedte sig virkelig godt til både den og de andre kampe. Og jeg var meget glad, da taktikken lykkedes, og vi vandt.”

European League er en ti-nationers turnering, hvor vinderen kvalificerer sig til World League. De ti hold er delt op i to puljer, hvor Danmark er havnet i pulje med Tyrkiet, Slovenien, Østrig og Makedonien. Kampene afvikles som såkaldte double-headers, hvor hjemmeholdet spiller kamp to dage i træk mod samme modstander. Hver af de fem deltagende nationer er værter for to double-headers og gæster i to andre. Hver uge sidder en nation over. Nummer 1 og 2 går videre fra puljen og krydser over med nummer 1 og 2 fra den anden pulje i semifinalerne. Finalen spilles både ude og hjemme.

DANMARKS EUROPEAN LEAGUE PROGRAM 1. RUNDE 10. juni, kl. 19.00: Danmark – Slovenien 0-3 (Roskilde Hallerne) 11. juni, kl. 19.00: Danmark – Slovenien 0-3 (Roskilde Hallerne) 2. RUNDE 13. juni, kl. 15.00: Makedonien – Danmark 3-2 (Makedonien) 14. juni, kl. 15.00: Makedonien – Danmark 3-0 (Makedonien) 3. RUNDE 19.-22. juni: Danmark sidder over 4. RUNDE 28. juni, kl. 19.00: Danmark – Østrig (Sportscenter Ikast) 29. juni, kl. 19.00: Danmark – Østrig (Sportscenter Ikast) 5. RUNDE 5. juli, kl. 16.00: Tyrkiet – Danmark (Tyrkiet) 6. juli, kl. 16.00: Tyrkiet – Danmark (Tyrkiet)

BLÅ BOG FRANCESCO OLENI 38 år Kommer fra Rom i Italien Har arbejdet som scout-mand i mere end syv år. Var scout for Danmark ved EM 2013 Bestyrer en Bed&Breakfast i Italien ved siden af at være scout-mand


SKIFTETID

TOP 6 TRANSFERS

En amatør bliver professionel i en af verdens bedste ligaer, Dream Team opruster yderligere, og et russisk tilbud forlænger en brasilianers udlandskarriere. Her er seks spændende klubskifter hos damerne og herrerne på den internationale volleyscene.

AF ACE ASAS, VOLLEYWOOD

STØRSTE TRANSFERNYHEDER I DAMEVOLLEY

1. FERNANDAY GARAY (BRASILIEN) Fra: Fenerbahce Istanbul (Tyrkiet) Til: Dinamo Krasnodar (Rusland) Efter masser af rygter om, hvor Fernanday Garay skulle spiller efter sommerferien, har hun besluttet sig for at sprede sine vinger i Rusland. Mange troede, Garay ville vende hjem til Brasilien, men hun kunne ikke sige nej til tilbuddet fra Krasnodar. Foto: CEV

2. HELENA HAVELKOVA (TJEKKIET) Fra: Eczacibasi Istanbul (Tyrkiet) Til: Yamamay Busto Arsizio (Italien) Efter en håbløs 13/14-sæson pga. skader tager en af Tjekkiets bedste spillere tilbage til Busto, hvor hun havde succes fra 2009 til 2011. Foto: Volleywood

STØRSTE TRANSFERNYHEDER I HERREVOLLEY

1. LEONEL MARSHALL (CUBA) Fra: Fenerbahce Istanbul (Tyrkiet) Til: Sehir Belediyesi Istanbul (Tyrkiet) Cubaneren, der nok mest er kendt for sit høje spring (125 cm), har fundet sig en ny klub efter fire år i Fenerbache. Foto: CEV

28

VOLLEYBALL MAGASINET

2. TAYLOR SANDER (USA) Fra: Brigham Young University (Amatør) Til: Calzedonia Verona (Italien) Kantspilleren får sin professionelle debut i en af verdens bedste ligaer. Efter en succesfuld college-karriere hos BYU vil Sander helt sikkert skinne i Verona. På nuværende tidspunkt spiller han fantastisk volleyball for USA i World League, og det er endda i hans debutsæson i turneringen. Foto: Volleywood

3. MILENA RASIC (SERBIEN) Fra: RC Rannes (Frankrig) Til: Vakifbank Istanbul (Tyrkiet) En af Europas bedste blokade-spillere bliver en del af Vakifbanks Dream Team i den kommende sæson. Rasic slår sig sammen med nogle af verdens bedste spillere, såsom Carolina Costagrande (Italien), Sonsirma Gozde (Tyrkiet), Sheilla Castro (Brasilien) og Elitsa Vasileva (Bulgarien) med Giovanni Guidetti som head coach. Foto: CEV

3. SRECKO LISINAC (SERBIEN) Fra: Berlin Volley (Tyskland) Til: Skra Belchatów (Polen) Serbiens kommende stjerne, Lisinac, vender tilbage til Polen og skal spille med PlusLiga mestrene. Srecko skal sammen med Polens stjerne, Mariusz Wlazly, lede Skra til succes både i PlusLigaen og i Champions League. Foto: Morten Olsen



MÅNEDENS ILDSJÆL

FRIVILLIG ER EN DEL AF OPDRAGELSEN Marianne Sandgård Poulsen betragter ikke sig selv som ildsjæl. Hun gør bare det, hun har lyst til, og der er brug for. Hun er kids-, teen- og ungdomstræner i Nr. Nissum. AF JAKOB WÄRME HANSEN

Hvorfor er du frivillig? ”For det første er det bare noget, man er i min familie – det er nærmest en del af min opdragelse. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være frivillig. Jeg kan lide det. Og der er ting, som ikke vil ske, hvis der ikke er frivillige. Her i Nr. Nissum har vi for eksempel en meget velfungerende sportsforening med mange idrætsgrene. Indtil for fire år siden var der ikke volleyball. Da mine egne børn spurgte, hvorfor de ikke kunne gå til volleyball, måtte jeg jo starte det op, da der var 25 km til nærmeste volleyklub.” Hvilke frivillig-tjanser har du? ”Jeg er træner for kids-, teen- og ungdomsspillerne her i Nr. Nissum. Det er ikke så stort, som det måske lyder, da vi har mellem 12 og 18 spillere. Pga. haltider ligger træningen i forlængelse af børnenes skoledag, og det har fungeret rigtig godt. Eneste hage ved det er, at det er nærmest umuligt at få hjælpetrænere på dette tidspunkt. Derfor har jeg måttet køre det alene, men det har til gengæld g jort, at spillerne har et godt fællesskab på tværs af aldersgrænserne. De kender hinanden, idet vi varmer op sammen, og så laver de forskellige ting bagefter. Fordi jeg er alene

30

VOLLEYBALL MAGASINET

med træningerne, er det lidt en blæksprutteopgave.” Hvad er den største anerkendelse, du har modtaget? ”Glade børn, der kommer til træning uge efter uge. Jeg har vist aldrig modtaget noget officielt. Jo, gaver når sæsonen er slut. Jeg har de sødeste betænksomme børn og forældre, man kan tænke sig.” Hvad betyder volleyball for dig? ”Det er her, jeg holder legebarnet i mig selv i live. Jeg spiller selv i Hjerm på dameholdet, og her tænker jeg ofte, at nu starter legen, når vi starter opvarmningen. Jeg håber, at de børn og unge, jeg træner, får noget af den glæde og leg med sig, når de spiller volleyball. Og så er der jo det sociale og det fysiske aspekt – at man gør noget sammen med andre, samtidig med at man får god motion. Men glæden og legen er det, der skiller volleyballen fra det andet sport jeg laver.”

”Jeg håber, at de børn og unge, jeg træner, får noget af den glæde og leg med sig, når de spiller volleyball.”

BLÅ BOG MARIANNE SANDGÅRD POULSEN 44 år og bor i Nr. Nissum med sin familie, som tæller mand og tre børn i alderen 12 til 18 år. Hun har næsten altid været frivillig. Hun fik sin opdragelse som patruljefører hos spejderne og har siden da været børneklubleder i KFUM og KFUK, lavet bestyrelsesarbejde, været instruktør for et aerobichold og er i dag udover volleyballen, også instruktør i det lokale motionscenter. Ved siden af volleyballen arbejder Marianne Sandgård Poulsen som lærer på Nr. Nissum skole.


Foto: Privat


EKSLUSIVT I VOLLEYBALL MAGASINET: VERDENS STØRSTE VOLLEYBALLBLOG, VOLLEYWOOD, TAGER PULSEN PÅ VOLLEYBALLVERDENEN I HVERT NUMMER.

ACE & TELL – MED NIKOLA OG GJORGI GJORGIEV:

BOLDBRØDRE

”Nikola og Gjorgi Gjorgiev er to af Makedoniens største stjerner – og så er de brødre. I dette eksklusive interview med Ace Asas fra Volleywood fortæller de, hvordan det er at spille på samme hold, dagen de forelskede sig i volleyball og om de ville vælge OL frem for kæresten.” AF ACE ASAS, VOLLEYWOOD

Jeg nød virkelig min snak med Nikola og Gjorgi Gjorgiev fra Makedonien. De var meget ærlige og ægte i deres svar. De er fra et land, hvor volleyball ikke er en topsport. Men de har evnen til at drømme stort, samtidig med at de bevarer jordforbindelsen. Et af mine favorit svar fra de to talentfulde makedonere må omhandle deres drøm om at deltage i OL, toppen for enhver atlet. Med størrelsen på deres sport i hjemlandet, Makedonien, ved de, at det er en næsten umulig drøm. Men den olympiske drøm er ikke deres eneste drøm. De drømmer om at spille og vinde i de ligaer og turneringer, de ved, er inden for deres rækkevidde. I denne verden er det at være realistisk en stor del af de valg, vi må tage, og den fremtid vi har. Vi har set andre berømte volley-søskende som Brasiliens Gustavo og Murilo,

32

VOLLEYBALL MAGASINET

Serbiens Nikola og Uros Kovacevic. Og jeg ved fra hjertet, at Gjorgiev-brødrene har, hvad der skal til for at tryllebinde alle volleyfans derude. DAGEN DE FORELSKEDE SIG I VOLLEYBALL Enhver volleyspiller har sin egen unikke historie om, hvordan han eller hun opdage sporten. For mig var det, da min ældste bror introducerede mig til spillet, da jeg var ti år. Han ville stille sig foran mig og få mig til at spille forsvar på hans angreb. Nikola: Jeg var kun seks år gammel. Jeg plejede at være en del i hallen, hvor min far var træner for dameholdet, og jeg hjalp ham under træningerne. Sådan blev jeg forelsket. Desuden var min far volleyballspiller, så det løber i blodet. Gjorgi: For mig var det lidt anderledes. Jeg gik til karate, da jeg var yngre. Efter fem år stoppede jeg med karate og skiftede så

til volleyball sammen med min far og min bror. SKAL JEG HÆVE ELER SLÅ? Det må være et af de sværeste valg, en volleyspiller står over for. Man vælger den position, man synes, er sjov og samtidigt den, hvor dit talent er størst. Jeg har altid gerne ville slå, da jeg har ikke tålmodigheden til at hæve. Nikola: Jeg startede som hæver, da jeg var yngre, mest fordi jeg var den laveste. Jeg gik over til at slå, da jeg så mit idol, Ivan Miljkovic, til OL i Sydney i 2000. Jeg nyder at score point for mit hold, præcis lige som Ivan. Gjorgi: Jeg har altid villet hæve. DEN SVÆRESTE POSITION I VOLLEYBALL Det er et kompliceret spørgsmål, alle positioner er vigtige!


Foto: FIVB

Fota Foto: Jakob W채rme Hansen


Nikola: Fysisk er det diagonalen, og mentalt er det hæveren. Diagonaler får så mange hævninger! Som diagonal får jeg over 50 hævninger per kamp. Når jeg spiller kant, får jeg langt færre. Som diagonal skal du være i absolut topform for at præstere på banen. Gjorgi: Jeg er enig. Jeg må tilføje, at den mentale del er vigtigere end den fysiske del for mange spillere. MULIGHEDEN FOR AT SKIFTE POSITION Jeg blev nødt til at spørge, om hvilken position de ville skifte til, hvis de fik chancen. Nikola: Center. Jeg vil gerne blive bedre til at observere modstandernes hæver. Jeg vil gerne være i stand til at læse modstanderens angreb, hvilket er en meget vigtig evne, en center skal besidde. Gjorgi: Kant. Jeg har altid elsket den position. Alle point starter med en kant, og det gad jeg godt opleve. IDOLER Jeg har mange volleyball-idoler som for eksempel Leila Barros fra Brasilien, Nikola Kovacevic fra Serbien, Artamanova fra Rusland og Albero Cisolla fra Italien. Det at have et idol kan forbedre dig som atlet, da vores idoler besidder store evner og karakter, som vi gerne vil kopiere. Nikola: Ivan Miljkovic. Første gang jeg så ham var til OL i 2000. Jeg var kun 12 år gammel, men at se Ivan ændrede mit liv. Han spiller som et monster. Han var holdets bedste scorer. Han har været min store inspiration siden den dag. Gjorgi: Den brasilianske hæver, Ricardo. Mellem 2004 og 2006 spillede han som en troldmand og fik de umulige ting til at ske. Han var som David Copperfield i volleyball i de år. AT SPILLE PÅ SAMME HOLD Jeg har ofte set brødre spille på samme hold, og det fører altid til enten skænderier eller opmuntrende kommentarer. Sådan her fik Gjorgiev-brødrene det til at fungere.

34

VOLLEYBALL MAGASINET

Gjorgi: Min bror er en dygtig spiller, men nogle gange er det svært. Jeg føler, at jeg skal hæve perfekt hver eneste gang. Min bror er mit idol, hvilket også hjælper mig til at holde fokus med landsholdet. Når han ikke føler, at jeg spiller mit bedste, så skælder han mig ud. Nikola: Vi skændes nogle gange, men vi snakker om det. Vi bliver ikke uvenner af de forkerte årsager. Vi vil bare spille det bedste, vi kan, og så opmuntrer vi hinanden så positivt som muligt. MULIGHEDEN FOR AT SKIFTE LANDSHOLD De skulle tænke længe over den her. Udover deres svar herunder var de enige om, at de gerne ville spille for Polen, hvis de fik chancen for at spille for et andet landshold. Gjorgi: Serbien. Udover at de er et mentalt stærkt hold, så udviser deres spiller stor ærefrygt, når de repræsenterer deres land. De giver alt for deres land, ikke bare spillerne, men serbere generelt. Nikola: Italien. Jeg har spillet en sæson i den italienske Serie A, og volleyball dér er ligesom NBA! Det er kæmpe stort! Spillerne bliver behandlet rigtigt godt. DERES STØRSTE DRØM Jeg nævnte det i indledningen: Drøm stort, men hold dig på jorden. Nikola: Jeg drømmer om at vinde Champions League og en titel i Frankrig, Tyrkiet, Italien og Polen på et tidspunkt. Jeg vil vinde European League med Makedonien og så spille World League. Jeg drømmer om at komme i final 4 til et europæisk mesterskab. Gjorgi: Jeg vil vinde Champions League, European League og være med til det allersidste ved EM. Jeg vil spille for verdens bedste klubhold, og jeg vil være verdens bedste hæver. INGEN OLYMPISK DRØM? Nikola: Det er den absolut største drøm i mit liv. Realistisk er chancen utroligt lille,

men man ved aldrig. KÆRLIGHED ELLER VOLLEYBALL? Jeg tester dem. De har begge en kæreste, men scenariet er: Du får chancen for at spille OL, men din kæreste vil ikke lade dig deltage. Ville du blive for kærligheden eller spille og få opfyldt din største drøm? Nikola: OL. Jeg har en meget forstående kæreste. Jeg ved bare, at hun vil bakke op om mig både personligt og sportsligt. Jeg ville sige til hende, at OL formentlig kun kommer en gang i livet. Efter jeg har deltaget i OL ved jeg, at vores kærlighed vil føre os sammen igen. Gjorgi: Hvis min kæreste stiller sig i vejen for at jeg kan opnå min største drøm ved at spille OL, så passer vi ikke sammen. Så kan hun gå hjem. Det var bare for sjov! FAMILIEN OVER ALT Når tingene blive hårde, så kan du altid regne med familien. Her er deres besked til deres familie. Nikola: Vi elsker dem rigtigt højt. Vores familie har altid været vores stærkeste støtte. Vi er et stærkt hold. Vi vil takke for dem for alt. Gjorgi: Familien er det vigtigste i verden! KÆRE BROR Jeg afslutter ikke vores samtale, inden jeg får hørt deres besked til hinanden. Nikola: Gjorgi, gør altid dit bedste, i alt du gør. Bliv aldrig doven som atlet. Træn hårdt hele tiden, uanset om det er tidligt, sent eller en kedelig øvelse. Du er en virkelig dygtig atlet. Når større tilbud kommer din vej, så skal du tage det bedste valg for din karriere. Vær tålmodig! Dine bedste år er forude, din tid kommer, præcis ligesom min. Gjorgi: Tak for altid at have troet på mig. Vi holder sammen, uanset hvad der sker i vores liv.


NIKOLA ELLER GJORGI ?

BLÅ BOG

Hvem synger bedst? Nikola: Gjorgi. Vi synger begge dårligt, men Gjorgi er bedst. Den bedste danser? Gjorgi: Nikola! Den bedste kok? Gjorgi: Mig! Den bedste bag et rat? Nikola: Gjorgi Hvem er mest tålmodig? Nikola: Mig! Hvem er den største sovetryne? Nikola: Gjorgi! Hvem spenderer flest penge? Nikola: Mig! Hvem er den bedste atlet? Nikola: Det er Gjorgi.

Jeg er Nikola Gjorgiev: Jeg er 25 år gammel og fra Strumica, en lille by i Makedonien. Udover min lillebror, Gjorgi, så har jeg også en lillesøster. Jeg startede med at spille volleyball, da jeg var otte år. Jeg har spillet professionelt i Serbien, Italien og Tyrkiet. I den kommende sæson skal jeg spille for Paris Volley i den franske liga og i Champions League. Og så vil jeg gerne tilføje at min bror sover som en bjørn!

Foto: CEV

Foto: Morten Olsen

Jeg er Gjorgi Gjorgiev: Jeg er 22 år gammel og har spillet professionel volleyball, siden jeg var 17 år. Udover at spille volleyball er jeg ved at afslutte mine studier. Lige som Nikola håber jeg på at blive lærer en dag. Hvis du besøger mit hjemland en dag, så husk at besøge min hjemby, Strumica. Hvis du elsker at være udenfor, vandfald og klostre, så vil du helt sikkert elske min hjemby! Og ps, min bror lyver. Han sover mere end mig!


VOLLEYBALL MAGASINET

PÅ GENSYN I AUGUST Volleyball Magasinet holder sommerferie i juli.

Foto: Juan Eduardo De Cristofaro

UDKOMMER 14. AUGUST


Foto: All Over Press

NÅR BØRN ER EN DEL AF INDUSTRIEN

Børnehandel er en integreret del af europæisk topfodbold. Det har Sport Executive påvist og spurgt ind til i over et år. Det har foreløbig resulteret i en dom til FC Barcelona, der dog har appelleret afgørelsen. Derfor griber FIFA tilsyneladende ikke yderligere ind over for de øvrige topklubber, der lige så entydigt bryder organisationens egne regler. Derfor ønsker Sport Executive yderligere svar fra FIFA. Vi ønsker også svar på, hvorfor FN’s børneorganisation, UNICEF, modtager donationer fra FC Barcelona. På de følgende sider følger de seneste svar fra de to organisationer.


BØRNEHANDEL

FIFA: VI VED INGENTING With regard to FC Barcelona, the appeal proceedings before the FIFA Appeal Committee are pending and therefore please understand we are not in a position to comment further for the time-being. With regard to any other clubs, and as previously mentioned, we are not in a position to comment on any investigations that are ongoing so as not to compromise the process, nor do we provide any comments as to whether or not any investigations

are underway. Finally, the seriousness with which FIFA takes the matter of the protection of minors is clearly stated in this article which we refer you to again: www.fifa.com/aboutfifa/organisation/news/newsid=2313003/ Best regards, FIFA Media Department

UNICEF: INGEN KOMMENTARER Thank you for your message. UNICEF has expressed its concerns clearly, is in continued dialogue with FCB, and has no more to say publically on this matter until new developments might justify new public statements. With kind regards,

Soraya Bermejo Communication Manager (External Communication)

Du kan læse Sport Executives spørgsmål til de to organisationer her: http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_05_2014_sportex_fin/80 Sport Executive vil løbende følge op på sagen hos FIFA og UNICEF. Fordi vi mener, at begge organisationer har pligt til at svare og uddybe deres handlinger over for offentligheden i en så vigtig sag som international handel med børn. Det mener FIFA og UNICEF åbenbart ikke…

LÆS OGSÅ: http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_05_2014_sportex_fin/79 http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_04_2014_sportex_net/99 http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_12_2013_net/30

26

SPORT EXECUTIVE

UNICEF - Private Fundraising and Partnerships Division


FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK


VM-TRØJER TIL SULTELØN

Løn er da bare sådan en meget kompliceret størrelse Sulteløn eller ej? Adidas og Puma gør alt for at sikre deres asiatiske arbejdere anstændige løn- og arbejdsforhold, erklærer sportsgiganterne. Nike holder bare kæft. AF TEAM TEKSTWERK De arbejder mindst 60 timer om ugen. Mindst ti timer om dagen - seks dage om ugen. Mere, hvis produktionen haster. De tjener mellem 100 og 150 dollar om måneden, inklusiv husleje- og transporttilskud og overarbejdsbetaling. Det på trods af, at myndighederne har fastslået i officielle undersøgelser (senest i 2013, red.), at den absolutte minimumslevestandard for en enlig voksen ligger på 157-177 amerikanske dollar om måneden. Alligevel har staten ved lov fastlagt en minimumsløn på 100 amerikanske dollar om måneden. Ovennævnte handler om tekstilarbejdere i Phnom Penh, Cambodia – og de fleste af dem er kvinder og forsørgere – og kan dermed ikke leve af blot minimums-levestandarden for en enlig. De syr meget af det fodboldtøj, du går med – og ikke mindst det alle stjernerne i disse dage markedsfører ved VM i Brasilien. De arbejder nemlig alle – som tidligere beskrevet i Sport Executive - hos underleverandører til sportsgiganterne Nike, Adidas og Puma, der har g jort det til et speciale at outsource deres produktion til lokale

28

SPORT EXECUTIVE

fabrikanter i lavtlønnede områder i Asien, herunder Cambodia, for at holde omkostningerne nede og profitten oppe. DET ER FAIR Sport Executive har derfor i disse VM-tider spurgt de tre sportsgiganter, hvordan de forholder sig til leve- og arbejdsvilkårene for tekstilarbejdere i Cambodia. Nedenfor følger svarene. ’Mener Adidas/Puma/Nike, at 100-150 dollar om måneden er en fair løn for mindst 60 timers arbejde om ugen set i lyset af leveomkostningerne i Phnom Penh, Cambodia?’ Adidas: ”Løn i et land kræver deltagelse af en lang række parter. Derfor konsulterer Adidas en lang række ’stakeholders’, herunder underleverandører, lokale fagforeninger, regeringer osv. Det betyder, at den anbefalede mindsteløn, er den løn, der må betales. I tillæg, at man også betaler for overtid og andet. Bliver mindstelønnen hævet, ja, så har vores ’suppliers’ mandat til med det samme at hæve lønnen til de nye standarder.” Puma: ”Puma er engageret i fair løn i vores leverandør-kæde. Det baserer sig på dialog og analyse af de socio-økonomiske fak-

torer i forhold til at oppebære en rimelig levestandard og bevare den økonomiske konkurrenceevne. Vi håber med vores arbejde at nå frem til, at beløbet ikke er afgørende, men måden beløbet er fremkommet på.” Nike: ’Hvorfor skriver Adidas/Puma/Nike ikke minimumsstandarder for løn- og arbejdsvilkår ind i kontrakterne med firmaets underleverandører?’ Adidas: ”Adidas har indarbejdet ’workplace standards’, der indeholder regler for løn, arbejdstid, sociale ydelser, børnearbejde, etc. Vi har desuden et team i Adidas Group, der besøger fabrikkerne. Vi evaluerer konstant vores ’suppliers’ i 65 lande og deres opførsel og gennemfører nødvendige forbedringer.” Puma: ”Det gør vi allerede. Vi har sociale standarder og miljøstandarder, der binder vores ’suppliers’, se (henvisning til firmaets hjemmeside, red.)…” Nike: Ud fra firmaernes svar er 100-150 dollar om måneden for 60 timers arbejde om ugen altså yderst rimelig…


Foto: Adidas

ADIDAS: For Adidas svarede Silvia Raccagni, kommunikationsmanager i hovedkvarteret i Tyskland. PUMA: For Puma svarede Kerstin Neuber, kommunikationschef i hovedkvarteret i Tyskland. NIKE: For Nike svarede ingen. Det amerikanske firma ønskede tilsyneladende ikke at svare på Sport Executives spørgsmål – trods talrige rykkere over flere måneder.

LÆS OGSÅ: ’Det er bare fodbold’: http://issuu.com/sportexecutive/docs/ se_05_2014_sportex_fin/6 EKSTRABONUS: Der er ca. 650.000 tekstilarbejdere i Cambodia, heraf er ca. 80 % kvinder. En tredjedel af dem er decideret underernærede, viser flere uafhængige videnskabelige undersøgelser.


VM-TRØJER TIL SULTELØN Foto: All Over Press

ADIDAS SCORER KASSEN

ENGLANDS FODBOLDTRØJE

Verdensmesterskaberne i fodbold er en givtig forretning. For FIFA – og for sportsgiganterne i tøj-, støvle- og bold-branchen. Adidas meddeler således, at det tyske firma forventer at øge omsætningen med mindst otte procent i 2014 i forhold til året før – først og fremmest som følge af VM i Brasilien. ”Fodbold er firmaets dna. Derfor ønsker vi at vise klart og tydeligt, at vi er nummer et i fodbold,” lyder det fra Herbert Hainer, ceo i Adidas. Adidas har da også investeret voldsomt mange kroner i massive marketingskampagner før og under VM – med Lionel Messi som den ypperste fanebærer i firmaets fodboldstald.

Englands fodboldtrøje ved VM produceres af Nike i Indonesien. Den sælges i England for ca. 815 danske kroner. Den koster ca. 36 danske kroner at producere. Syerskerne på fabrikkerne i Indonesien får 2,75 danske kroner i timen. Hver syerske producerer 120 trøjer i timen.

HVEM TJENER PÅ EN FODBOLDTRØJE Andel af den fulde salgspris: Arbejder: 0,6 % Fabrik: 4,0 % Tøjmærke: 12,0 % Transport, materialer og andet: 2,4 % Butik: 59,0 % Kilde: Fairwear Foundation

30

SPORT EXECUTIVE

Kilde: War On Want.

HVIS DU VIL VIDERE Crackdown in Cambodia, Workers Rights Consortium, marts 2014. Play Fair – a Campaign for Decent Sportswear, SwedWatch, november 2013. Workers Rights Consortium. Se http://www.workersrights.org/. China Labor Watch. Se https://www.chinalaborwatch.org/. Licadho. The Cambodian League for the Promotion and Defense of Human Rights. Se http://www.licadho-cambodia.org/ Nike, Adidas og Puma’s officielle virksomhedspolitik kan findes her: http://nikeinc.com/ http://www.adidas.com/com/pages/help/corporate/ http://about.puma.com/


SPORT SÆLGER

Sommerens VM i fodbold er ikke alene en kamp om titlen og æren. Det er også en intens fight om profit og markedsandele. Først og fremmest mellem Nike, Adidas og Puma, der bruger VM som udstillingsvindue for firmaernes sportsprodukter. Nike sponsorerer således 10 lande ved VM, mens Adidas og Puma følger op med 8 hver.

20

OMSÆTNING 15

Omsætning 18.766 mio. € Bruttofortjeneste 8.116 mio. € Årets res. 1.828 mio. €

10 5 0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

20

OMSÆTNING 15 10

14.492 mio. € 7.140 mio. € 839 mio. €

5 0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

20 15

OMSÆTNING

2.985 mio. € 1.387 mio. € 21 mio. €

10 5 0 2000

2001

2002

2003

Kilder: Nike, Adidas og Puma / Foto: All Over Press

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013


VM-TRØJER TIL SULTELØN

Nike har taget førertrøjen Trods Adidas store traditioner er Nike nu størst i fodboldens verden. AF TEAM TEKSTWERK Fodbold er verdens vigtigste idrætsgren. Ja, efterhånden vel også den vigtigste ’gren’ i underholdningsbranchen. Vil man genere omsætning i sportsbranchen, skal man derfor være til stede i fodboldens forunderlige univers. Det har Adidas længe vidst, idet det tyske firma har sponsoreret FIFA siden 1970 – og netop forlænget aftalen frem til 2030 – formedelst 70 millioner dollar for hver fireårige cyklus. Men nu må Adidas se sig overhalet af de amerikanske opkomlinge fra Nike på det tyske firmas egen hjemmebane, fodbold. For godt nok sponsorerer Adidas FIFA og UEFA, men Nike har ved VM i Brasilien udleveret beklædning til ti af de førende fodboldnationer mod Adidas og Pumas hver otte. Og ikke nok med det: En rapport fra det tyske analyse- og sponsorbureau Repucom konstaterer, at Nike har signet op med seks af de ti mest profilerede fodboldspillere, mens Adidas kun har tre i

32

SPORT EXECUTIVE

stalden – og Puma en. Analysen baserer sig på 6.500 interviews på 13 internationale og væsentlige markeder for fodbolden – og den sender, som forventelig, Cristiano Ronaldo fra Portugal og Nike ind som en sikker nummer et – med Lionel Messi fra Argentina og Adidas på andenpladsen. ”Kendte mennesker – og altså her fodboldspillere – er i stand til virkelig at skabe følelser for et brand. Stjernerne skaber kendskab og snak om et firmas produkter – og er dermed afgørende for kommerciel succes. Og her er Ronaldo helt unik med sine 82 millioner facebook-likes og 26 millioner følgere på Twitter,” udtaler Paul Smith, ceo i Repucom. Ifølge Bloomberg Businessweek har sportsgiganterne i øvrigt brugt 400 millioner dollar på sponsorering af de 32 deltagende nationers tøj og støvler.

VERDENS TI MEST VÆRDIFULDE SPILLERE NETOP NU: Cristiano Ronaldo, Portugal. Lionel Messi, Argentina. Gerard Pique, Spanien. Fernando Torres, Spanien. Wayne Rooney, England. Andres Iniesta, Spanien. Neymar Jr., Brasilien. Iker Casillas, Spanien. Zlatan Ibrahimovic, Sverige. Thierry Henry, Frankrig (pensioneret).

Kilde: Repucom. Målt på DBI Score, global awareness, facebook-likes og twitter-followers. Baseret på 6.500 interviews på 13 internationale markeder, repræsenterende, ifølge Repucom, synspunkterne hos 1,5 milliarder mennesker.


Foto: Nike


KOMMENTAR

LEG ER IDRÆTTENS OG DANMARKS BRÆNDSTOF I effektivitetens hellige navn skal alle præstere fra vugge til grav. I idrætten får det nogle til at droppe kampen og konkurrencer, fordi de frygter at fejle. Præstationskulturen dræber legen og stopper udviklingen.

AF PER BANG, HOVEDBESTYRELSESMEDLEM I DGI Udnyt tiden fornuftigt! Målrettet læring i vuggestuer! Vær effektiv! Hurtigt gennem uddannelsessystemet! Flere tests i skolerne! Kommunerne hylder eliteidrætten. Foreningerne glemmer 2. og 3. holdene. Ingen gider træne de ’dårlige’. Idrætsaktive fravælger kampen for ikke at tabe (ansigt). Det er min påstand, at de indledende udsagn og påstande hænger nøje sammen. Forskellige varianter af effektivitet og målrettethed er blevet en religion, som er kommet til at dominere på rigtig mange af samfundets områder og nu også viser sig i idrætten. I foreningslivet oplever vi, at angsten for at fejle eller lide nederlag er så dominerende, at både unge og voksne fravælger kampe, konkurrencer og opvisninger. Vi har altså glemt et af de vigtigste elementer i idræt og sport – legen. Jeg hørte forleden i et tv-indslag en far til et børnehavebarn sige, at leg ikke var en del af hans barns behov, og vi hører mediernes fortrukne pædagogiske orakel, Niels

34

SPORT EXECUTIVE

Egelund, fremhæve behovet for systematisk læring i vuggestuerne. Mange glemmer, at den mest systematiske læring sker gennem leg. Leg, også i idrætslig forstand, er med til at socialisere os, med til at udfordre os fysisk og psykisk, med til at lære os de uskrevne regler for fællesskab, med til at opleve glæden ved at lykkes sammen og følelsen af ansvar for helheden. I idrætten er legen det vigtigste brændstof. Idræt dyrket i leg er motiverende på den gode måde. Mange har andre motiver for at dyrke idræt. Det kan være generel sundhed, vægttab, udseende, social accept og så meget andet. Men kendetegnende for en rigtig stor del af disse idrætsaktive er, at det er svært at fastholde motivationen i længden. Mange kender det helt konkret. Fitnesscentrene og løbestierne er fyldte i januar, men når den dårlige samvittighed efter julemaden er glemt, så er træningsiveren forduftet. Er der en indre motivation i form af leg, glæde og fællesskab forbundet med idræt-

ten, så er der langt større sandsynlighed for, at motivationen holder. Forskere ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet fandt for et par år siden ud af, at fodbold gav langt bedre motion end eksempelvis fitness og løb, bl.a. fordi leg og fællesskab i fodboldspillet gav høj intensitet og fastholdt motionisterne. I idrætsorganisationerne og foreningerne skal vi gøre op med præstationskulturen – og det gælder i øvrigt også i talentudvikling og langt ind i elitearbejdet, fordi præstationskulturen langt fra altid er præstationsfremmende. Vi skal insistere på legen og på fællesskabet som værdifuldt. Leg handler også om at eksperimentere, lave fejl, eksperimentere igen og måske lykkes. Leg er simpelthen en alt for alvorlig sag til blot at blive ofret på den misforståede effektivitets hellige alter. OGSÅ UDE I SAMFUNDET Overfører vi legen på samfundsmæssige værdier, så har vi i den grad brug for legende mennesker på arbejdsmarkedet.


Foto: Adidas


KOMMENTAR Effektivitetsfolkene ser landets fremtid formuleret i regneark og diagrammer. I det regnestykke taber et velfærdssamfund som det danske til samfundssystemer med lavtlønnet arbejdskraft og en lemfældig tilgang til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljøforhold. Vi skal i stedet have legende mennesker, der ser udfordringer, har lyst til eksperimenter, tænker skævt, glædes ved at arbejde sammen og hurtigt kan forandre sig. Det er faktisk de egenskaber, som de udviklingsorienterede erhvervsvirksomheder efterspørger og de egenskaber, som kan give det danske velfærdssamfund konkurrencekraft. Der er altså al mulig grund til at fremme legen både hos børn og voksne. I forhold til mange af livets øvrige arenaer burde det være forholdsvis ukompliceret at fastholde og udvikle legen i idrætten. Erfaringerne

lige nu tyder imidlertid på, at det ikke går af sig selv. Vi ser foreninger være ligeglade med 2.-3. holdene, fordi de alligevel ikke kan præstere noget særligt, vi ser kommuner hylde eliteidrætten, men have svært ved at finde andet end gamle traditionsbegreber for breddeidrættens værdier, og vi ser de aktive selv fravælge kampe og konkurrencer, fordi de frygter ikke at kunne præstere. Derfor skal vi i idrættens organisationer og foreningerne have fokus på værdierne ved legen. Vi skal tage legen alvorligt, fordi det er det vigtigste brændstof for vores idrætsmotivation, men også et vigtigt brændstof for udviklingen af et samfund, der bygger på andet end produktion af mere af det billigste. Dér kan Danmark nemlig ikke være med. Vi skal lege os til at være bedst til at få ideerne til det bedste og det dyreste.

BLÅ BOG PER BANG

Bor i Silkeborg Født 1959 Uddannet journalist 1984-1989: Sportsjournalist Det Fri Aktuelt Siden 1990 freelance journalist bl.a. for Dansk Håndbold Forbund fra 1993-2011. 1994 til 2008: Fodboldtræner, håndboldtræner, fodboldformand og hovedformand for idrætsforeningen ØBG Silkeborg 2008-2014: Formand for DGI Midtjylland 2013-: Medlem af Hovedbestyrelsen i DGI

36

SPORT EXECUTIVE


Foto: All Over Press


TOUR DE FRANCE

De ruller stadig Sommer er sport i sofaen. Har du ikke fået nok af VM i fodbold, så kan du blænde op for Tour de France fra 5. juli.

AF TEAM TEKSTWERK Foto: All Over Press Fra 1903 har de rullet på de franske landeveje og omegn – og det fortsætter de med – imageproblemer eller ej. Også i år er der således Tour de France, denne gang i den 101. udgave. For cykelkaravanen er stadig en mytologisk fascinerende historiefortælling, der kan få sponsorer og tv-stationer til at punge ud. Over de følgende sider giver Sport Executive magasinets bud på, hvem du skal lægge mærke til på skærmen.

Duellen

Kun to kan vinde Touren. CHRISTOPHER FROOME, TEAM SKY, 29 ÅR: Sidste års vinder. Umenneskelig – og rummer alle facetter af en cykelrytter. Har trænet på Tenerife, som Contador og Nibali, i de seneste uger – uden dopingkontrollanter, hvilket briten selv beklager.

38

SPORT EXECUTIVE

ALBERTO CONTADOR, TINKOFF-SAXO, 31 ÅR: Vinderen fra 2007 og 2009 er tilbage ved fordums styrke efter dopingdom og et år langt under vanlig standard. Ifølge sportsdirektør Bjarne Riis er spanieren aldrig set bedre på Tinkoff-Saxo – man kan undre sig?


I baghjulet

Flokken, der skal op over knoldene. VINCENZO NIBALI, ASTANA PRO TEAM, 29 ÅR:

ALEJANDRO VALVERDE, MOVISTAR TEAM, 34 ÅR:

Sidste års vinder af Giro d’Italia brænder i år alt krudtet af på Touren. Han er reelt den eneste seriøse udfordrer til Froome og Contador, og så har han lige danske Jakob Fuglsang at spille ud i de store bjerge.

Veteranen er altid en spektakulær rytter, men har det med at have en dårlig dag. Det har han også i år – men et flot ridt byder spanieren med det plettede ry altid på – hvad enten det er op- eller nedtur.

MICHAL KWIATKOWSKI, OMEGA PHARMA-QUICK-STEP, 24 ÅR:

TEJAY VAN GARDEREN, BMC RACING TEAM, 25 ÅR:

Polakken blev nummer 11 sidste år og har også ført sig frem på landevejene i år. En flot rytter med stort potentiale, der selv siger, han agter at forbedre sidste års ellers så fornemme placering.

Amerikaneren startede spektakulært i Touren med en 5. plads i 2012 – og i år skal det så være. Der er ingen tvivl om, at van Garderen vil markere sig i bjergene i år, men rækker det til podiet? Næppe…

PIERRE ROLLAND, TEAM EUROPCAR, 27 ÅR:

FAKTA

Frankrigs bedste bud på en Tour-konge. Han har allerede ført sig frem i Giroen anno 2014 – og med sin angrebsivrige stil vil han helt sikkert tage på store eventyr i bjergene. En nydelse på en cykel, elegant.

TOUR DE FRANCE Tour 2014: Starter 5. juli – slutter 27. juli. 22 hold med hver 9 ryttere dyster over 21 etaper på i alt 3.656 kilometer om sejren. De senere års vindere: 2013: Christopher Froome, Storbritannien 2012: Bradley Wiggins, Storbritannien 2011: Cadel Evans, Australien 2010: Andy Schleck, Luxembourg 2009: Alberto Contador, Spanien 2008: Carlos Sastre, Spanien 2007: Alberto Contador, Spanien 2006: Oscar Pereiro Sio, Spanien Flest sejre: 5: Jacques Anquetil, Frankrig, Eddy Merckx, Belgien, Bernard Hinault, Frankrig, Miguel Indurain, Spanien. HVIS DU VIL VIDERE: www.letour.com/le-tour/2014/us/

Foto: All Over Press


BOG-SPORT

SOMMER ER OGSÅ LÆSETID

Det vrimler med bøger om sport, og når der forude venter en lang sommerferie, er det tid til læselyst. Tid til alle de bøger, du aldrig når i den travle hverdag. Derfor giver Sport Executive dig her et udpluk af de nyere bøger på markedet. AF TEAM TEKSTWERK

HISTORIE:

Lennart Weber: Respekt. Kvinder der vinder. Forlaget Lennart Weber, 2014: Livet er for kort til kvindefodbold, eller det nu det? Kvindefodbolden rykker som aldrig før – og trænger du til et historisk rids over udviklingen i dansk kvindefodbold, så er den tidligere 3Fkommunikationsmands bog en guldgrube.

40

SPORT EXECUTIVE

BIOGRAFI:

Jesper Kruse: Tacklingen. Forlaget Linje H, 2014: En fremragende fortalt historie om at miste sin identitet, når drømmen brister – fortalt af personen selv. Som antydet i titlen koster skader Jesper Kruse drømmen om professionel fodbold.


Foto: All Over Press

LEDELSE:

Peter Brüchmann/Mikael Trolle: Sportens største ledere. Gyldendal, 2014: Hemmelighederne bag de største succeser i sportens historie – i teori og praksis – og med udvalgte eksempler. Fortalt af en journalist med fod på stofområdet og en volley-nørd, direktør og landstræner. Interessant læsning.

Erik Østenkjær: Præstationskultur. Mental management. Vores-forlag 2013: ’Sportsorganisationen har efter min opfattelse en stor tiltrækningskraft på psykopater. Når jeg ser ud over det landskab af chefer i sporten, som jeg har mødt, må jeg erkende, at en stor del kan gå under betegnelsen psykopat’. Erik Østenkjær har altid været god for en kontroversiel udtalelse. De bliver yderligere udbygget i denne bog.

PETER BRÜCHMANN OG MIKAEL TROLLE

Peter Brüchmann Peter er digital chef på TV2, journalist og forfatter. Peter kender ledelse og sport indgående fra sit virke i og omkring sportens verden gennem 25 år. Peter er tidligere sportschef og ansvarshavende chefredaktør på BT. Som debattør, kommentator og foredragsholder har Peter især beskæftiget sig med ledelse og samfundsudvikling. Peter udgav i 2013 bogen Generation+ om fremtidens arbejdsmarked.

Uanset om det handler om at lede og inspirere Michael Jordan, Joe Montana, Michael Laudrup eller Lionel Messi, går vejen ikke gennem magi, men gennem motivation, individuel ledelse og systematisk arbejde med mennesket frem for spilleren. I eksempler og interviews får læseren opskriften på varig succes i organisationer. Få også et helt nyt indblik i det arbejde, som hjemlige trænere som Thomas Frank, Ståle Solbakken og Kasper Hjulmand yder. Kendetegnende for disse sportsledere handler det ikke om at opnå resultater, men om at skabe dem. Forfatterne gør op med måleskemaer og simple resultatmål, for vejen til en styrket konkurrenceevne ligger i menneskers potentiale. I Champions League – såvel som i erhvervslivet.

Mikael Trolle Mikael er landstræner og elitechef i Dansk Volleyball Forbund. Desuden er Mikael medstifter af High Performance Institute. Mikael fungerer som foredragsholder og chefkonsulent inden for områderne udvikling af high performance teams, coaching og træning i High Performance Institute. Mikael er cand.scient. i idræt og biologi fra Københavns Universitet og har udgivet bogen Den store præstation sammen med Allan Levann.

SPORTENS STØRSTE LEDERE

Kan Pep Guardiola og Alex Ferguson trylle? Er det magi, der ligger bag Vince Lombardi, Johan Cruyff og Phil Jacksons præstationer? Brüchmann og Trolle afdækker hemmelighederne bag nogle af de største og mest varige succeser i sportens historie – og bygger bro mellem bold og business ved at se på, hvad der fremmer store præstationer.

SPORTENS STØRSTE LEDERE

„Jeg tror faktisk, at mennesket kommer før spilleren. Hvis jeg skal hjælpe ham til at blive den bedste spiller, han kan blive, så skal jeg ind igennem hans personlighed, det, han tror på, det, han føler, og det, der driver ham. Jeg er helt vildt interesseret i mennesket. Jeg gør, hvad jeg kan for at lære mennesket at kende. Familien. Konen. Kæresten. Jeg ville ønske, at jeg havde endnu mere tid til det arbejde,“ siger Hjulmand. Han fortsætter: „Først og fremmest skal fagligheden være der, og spillet er min største passion, men jeg er nok gået mere fra, hvad spillerne gør, til hvem de er.“ Kasper Hjulmand, citat fra bogen

åHemmeligheden bag store præstationer PETER BRÜCHMANN OG MIKAEL TROLLE

W W W. GY L D E N D A L B U S I N E S S . D K

GYLDENDALBUSINESS.DK

FOTO:

9 788702 163506

Henriette Leth Nielsen m.fl.: 230.000 Heroes. Dansk Atletik Forbund, 2014: Trænger du til at hvile øjet efter alle de bogstaver, så er der netop kommet en fremragende fotobog på markedet. Fyldt af fotos fra VM i halvmaraton i København – bl.a. af Lars Møller.

GY L DE N DA L BUSI N E S S

ØKONOMI:

GYLDENDALBUSINESS.DK

Peter Trydeman/Michael Hehr: Det handler ikke om at vinde. Playerpart, 2014: Fodbold handler om at vinde – eller gør det nu det? De to forfattere gennemtraver fodboldøkonomien – i Superligaen og med et kig ud i den store verden.


FORSKER KENNETH CORTSEN BEHANDLER I HVERT NUMMER AF SPORT EXECUTIVE SPORTSØKONOMI OG –BRANDING.

Under huden på sponsorer og fans Forsker Kenneth Cortsen ser på de digitale muligheder og udfordringer i postmoderne sportsmarketing.

AF KENNETH CORTSEN I moderne sport er det altafgørende for såvel sportens aktive aktører som for interessentgrupperne, at de er ‘up-to-date’ med de trends, der præger det globale samfund og dermed forudsætningerne for at udøve forretningsorienterede aktiviteter på en optimal måde. I den forbindelse handler det derfor om, at den kommercielle udvikling indenfor sportsøkonomien tager højde for at inkorporere nye elementer, som er i overensstemmelse med postmoderne digitale, forretningsorienterede og samfundsmæssige trends, i sportens økonomiske model. Det er nemlig vigtige parametre til at styrke konkurrenceevnen i en dynamisk sportsøkonomi, hvor konkurrencen om medie-, sponsor- og fanrelaterede indtægter er yderst intensiv. Nye toner i relation til ‘data-drevet’ sportsmarketing er opstået og har derfor også påvirket de kommercielle handlemønstre indenfor sportsøkonomien i udlandet og herhjemme. Eksempelvis ses det, at de store fodboldorganisationer, FIFA og UEFA, og også Europas storklubber

42

SPORT EXECUTIVE

anvender ‘human tracking’ i fodboldkampe, hvilket giver grobund for at skabe en informationsmængde, som motiverer til øgede fandiskussioner online om holdpræstationen eller individuelle spillerpræstationer. Denne type af moderne og relativt nye former for data giver organisationer mulighed for at implementere og italesætte data på en måde, der styrker det kommercielle formål ved at give interessenter mere værdiskabende ‘indhold’ – med en selvforstærkende effekt på forholdet til andre interessentgrupper som sponsorer og medier. Det er en måde, hvorpå sportsorganisationer kan skabe en skøn forening mellem sportslige præstationer og underholdning, og det opfordrer til engageret interessentadfærd i en sportsøkonomi, der i endnu højere grad end tidligere er påvirket af oplevelses- og transformationsøkonomiske aspekter. VÆRDI FOR PENGENE Databrug og -måling er også et begreb, som vokser i sportsøkonomien, når

der fokuseres på anvendelsen af sociale medier indenfor sportsmarketing. Det skinner igennem, når sportsorganisationer måler på følgeskab og visninger på sociale medier, eller når der måles på sportsudøveres sportslige og kommercielle formåen via indtægter per fan relateret til sociale medier. Produktionen af nye apps, som tilbyder ‘real-time content’ bør også inkluderes, da det kan tilføre ny værdi til vigtige interessentgrupper, da sportsmarketing handler om at erkende, at sportsorganisationen i den postmoderne sportsøkonomi skal tage ejerskab og skabe pionérfordele, men også være i stand til at give ejerskab til de kommercielle interessenter, når den strategiske retning skal formes. Vi ser det eksempelvis, når globale fodboldbrands som Manchester United, FC Barcelona, Real Madrid eller Bayern München i samarbejde med sponsorer måler på den identifikationsgrad, som kendetegner deres fans i bestemte regioner i verden for derudfra at kunne fastslå den optimale kommercielle kampagne, som er centreret om ‘localized


Foto: JBS

Foto: Tonny Pettersson/Danmarks Skiforbund


content’. Sidstnævnte understreger, at vi lever i en sportsøkonomi, hvor sponsorerne vil have ‘value for money’. ‘Con Amor’ (støtte med kærlighed/hjerte) sponsorater eksisterer stadig i sportsøkonomien, men fra et virksomhedsmæssigt perspektiv giver det mening, hvis sportsorganisationer er realistiske i forhold til, at postmoderne tendenser peger i retning af, at interaktionen med kommercielle partnere er dedikeret og dybdegående samt, at traditionel medieværdi-drevet branding ikke længere er tilstrækkeligt. Sportsorganisationer skal i større udstrækning forholde sig til at kunne komme under huden på de kommercielle Foto: All Over Press

44

SPORT EXECUTIVE

interessenter, og det kræver dialogbaserede partnerskaber, hvor der er en gensidig forståelse for, hvad hver enkelt partner kan bringe til bordet, således at slutproduktet bliver dybdeborende, engagerende og differentierede partnerskaber som konstrast til traditionelle platforme.

men også udfordringer for sportsorganisationerne. Først af alt er det vigtigt, at sportsorganisationerne får skabt den rette forståelse og det rette kompetenceniveau for at kunne agere på disse platforme, og det inkluderer jo også nogle retningslinjer for for eksempel idrætsudøverne.

Sociale medier og nye teknologier giver rum til en strategisk retning, hvor en solid forståelse for målgrupperne kan blendes med kreativ brandeksekvering for at skabe forlænget viralt liv.

Når det er skrevet, så er det essentielt at komme med på vognen indenfor det felt, for udover at det er vigtigt nu, så er det samtidig noget, som vil præge de kommende år og fremtidens fans yderligere, og det er sportsfans, som får hjulene til at køre rundt indenfor sportsøkonomien og styrker interessen fra medier og sponsorer.

FANS ER AFGØRENDE Disse tendenser giver masser af muligheder,


EKSEMPLER PÅ DE NYE STRATEGIER • Cristiano Ronaldo er ‘best-practice’-eksemplet på, hvordan digitale strategier kan give positiv næring til brandudviklingen. Ronaldo har mere end 80 mio. følgere på sin Facebook-side, ca. 26 mio. følgere på Twitter, lige som han også er yderst aktiv på sociale medieplatforme som Instagram, YouTube og Google+. Derudover har han selvfølgelig sin egen hjemmeside, og som supplement hertil engagerer han sig også med sine fans via en mobil app med navnet ‘Viva Ronaldo’ eller via et eMagasin med navnet ‘CR7’. Med andre ord er Cristiano Ronaldo et levende bevis på, hvordan en fodboldstjerne i vores postmoderne sportsøkonomi via stærke præstationer på banen og kommercielt tække kan udvikle sig til et kulturelt ikon og forstærke muligheden for at kapitalisere på sit brand ved hjælp af digitale strategier. • Det giver en mulighed, når sportsbrands med stolte traditioner og en positiv kulturel arv dykker ned i arkivet af gamle brandaktiver og anvender disse til at give ny næring til kommercialiseringen af brandet ved at anvende nye teknologier. Eksempelvis havde AaB i dagene op til finalen mod FC København i DBU Pokalen fundet spilledragten fra pokalsejren i 1970 i kælderen, hvorefter det nuværende hold bl.a. i ledtog med den dobbelte målscorer fra dengang, Børge Bach, blev fotograferet i den gamle spilledragt. Billedet blev sammen med en fornuftig storytelling smidt på klubbens forskellige online medieplatforme, og den slags kan sammen med lignende kontinuerlig brandkommunikation være med til at styrke identifikationen med klubben blandt unge fans. Samtidig udviser denne form for sportsmarketing som et integreret værktøj,

at en klub herigennem kan være med til at transformere fans til betalende kunder, og det sidste er vitalt i fodboldøkonomien, hvor der er stor konkurrence om interessenternes rådighedsbeløb. • Det ovenstående eksempel har en lighed med den brandkapital, der kan tillægges det kuld af Manchester United-spillere, som var medvirkende til at forme klubbens globale brandingplatform i nyere tid og til at vinde ‘The Treble’ i klubbens mest succesfulde sæson nogensinde, 1998/1999. Ryan Giggs, Nicky Butt, David Beckham, Gary og Phil Neville og Paul Scholes var fodbolddrenge, som har haft stor betydning for klubbens og manager Alex Fergusons succes, og under betegnelsen ‘Class of 92’ bliver disse spillere og klubben portrætteret i en biografagtig dokumentar, som fortæller om fodbolddrenges vej til en tilværelse som feterede fodboldstjerner og globale sportsbrands. Filmen er samtidig et eksempel på den sociale og kulturelle kapital, som kan relateres til de individuelle spillerbrands og Manchester United som klubbrand, og som derigennem kan booste italesættelsen og den fremtidsrettede brandudvikling via digitale strategier. Når den slags content kombineres med en flerdimensionel digital strategi, som ikke bare anskuer hjemmesider og mobile løsninger isoleret set, så er der mulighed for at kapitalisere på en øget integration, som forener webbaserede og mobile løsninger med f.eks. interaktivt tv og sociale medier. Muligheden for at optimere indtægtsgenereringen kommer netop, når der leveres ‘on-demand’ indhold på alle tilgængelige platforme, hvilket giver større muligheder for at opbygge brandkapital og –loyalitet.

BLÅ BOG KENNETH CORTSEN Kenneth Cortsen er cand.merc., mba og ph.d.-researcher. Han forsker i forskellige problemstillinger relateret til sportsøkonomi, -branding og -management ved Handelshøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet. Som følge af forskningen har han samarbejdet med University of San Francisco, Harvard Business School og University of Northern Colorado. Kenneth Cortsen har desuden siden 2006 været ansat ved University College Nordjylland (UCN), hvor han har været med til at udvikle og implementere den første professionsbacheloruddannelse i sportsmanagement i Danmark. Sideløbende hermed har han haft forskellige positioner i erhvervslivet, som f.eks. bestyrelsesarbejde og kommercielle jobfunktioner i medie-, konsulent-, it- og idrætsbranchen. Cortsen er tidligere elitespiller i fodbold og har taget DBU’s elitetræneruddannelse (UEFA A-licens).

Foto: Privatfoto


SPORT EXECUTIVE

SPORT ER OGSÅ HISTORIE

Sport Executive går i arkiverne.

Foto: All Over Press

UDKOMMER 9. JULI


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.