SPORT EXECUTIVE SPORT MED SLIPS
Ali Bomaye Ali Bomaye
Sport Executive går i arkiverne. Mød Muhammad Ali, Ben Johnson, Che Guevara og mange andre.
Nummer 7, juli 2014
Dansk erhvervsliv har fået en ny konkurrencefordel
Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra. 21,7 km/l. CO2 119 g/km. Nu lancerer Audi en ny serie af biler, der hedder ultra. De er udviklet til at køre ekstra langt på literen, så CO2 grænser og maksimumforbrug blot gør det endnu mere interessant for dig at vælge Audi. Ultra modellerne skiller sig bl.a. ud med nyudviklede TDI-motorer, optimerede gearkasser og et avanceret system, der renser udstødningen for kvælstofilter. Alt i alt giver det meget mere køreglæde per liter brændstof, for selvom både CO2-udledning og forbrug bliver mindre, kommer du ikke til at gå på kompromis med hverken præstationer, komfort eller kvalitet. Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra 190 HK beskatningsgrundlag fra 531.996 kr.* Audi A6 beskatningsgrundlag fra 469.991 kr.**
Book en prøvetur i Audi A6 ultra på audi.dk
A
* Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra (190 HK). Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 45.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.883 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 21,7 km/l, CO2: 119 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 1.780 kr.
B
** Audi A6 Limousine 2.0 TDI (136 HK).Businesssmodel inkl. navigationspakke plus, prestigepakke og S line designpakke. Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 40.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.330 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 20,4 km/l, CO2: 129 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 2.140 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr.
Velkommen
KOLOFON Sport Executive udgives af Tekstwerk. Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din mailadresse. Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig i de hvide felter. Redaktion: Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye. Kontakt: lan@sportexecutive.dk/lan@tekstwerk.dk og kbo@sportexecutive.dk/kbo@tekstwerk.dk. Design: Søren M. Grafik: Grafikwerk. Annoncer og salg: Lars Andersson, 28201554, lan@sportexecutive.dk. Artikler, kommentarer og billedserier kan sendes til
Det er juli, og det er ferietid. Derfor går Sport Executive også lidt i feriemode. Dog ikke så meget, at vi undlader at udgive et magasin. Til gengæld har vi valgt at sætte fokus på det, sport også er: Historie. Lige dér midt i spændingsfeltet mellem sport, politik og samfund, der ændrer det enkelte menneske – og måske også indimellem et helt kultursyn. Det håber vi, I vil sætte pris på. For det er sjældent, at et medie netop graver lidt dybere i fortiden – og giver lidt eftertanke om historiske begivenheder, der måske har ændret sporten, det enkelte menneske eller noget helt, helt andet. Vi vender stærkt tilbage med et nyt nummer i august – sprængfyldt af aktuelt læsestof. Og hold også øje med vores hjemmeside, www.sportexecutive.dk. Der vil snart ske ting og sager, der betyder, at Sport Executive vil stå endnu stærkere i nyhedsbilledet. Glæd dig. Og husk så lige: Mind dine venner om Nordens førende magasin. Og tilmeld dig Sport Executives nyhedsbrev på www.sportexecutive.dk.
lan@sportexecutive.dk eller lan@tekstwerk.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Men vi garanterer dig et svar!
INDHOLD 6 1914
Krig og bold
8 1956
OL i politik
10 1968 Massakren
12 1968
En politisk dreng
14 1971
Foto: All Over Press
Bat-diplomati
16 1972 En flink fyr
18 1973 Smagløst
Forsidefoto: All Over Press
20 1988
Mødommen sprænges
22 1996
En forandret verden
36 1998
Misbrugets kode
38 2003
Når der synges
40 2012
Når jeg ser et …
42 2013
El Presidente
God læselyst. Redaktionen
Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.
GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk
GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05
25/12-1914
Fodbold overlever også krig Kan fodbold skille krigeriske stridende parter? Ja, for en kort stund i 1. Verdenskrigs første år skabte fodbold en slags fred.
AF TEAM TEKSTWERK Lige om lidt skulle de slå hinanden ihjel. 70, 50 eller sågar 30 meter væk lå fjenden i skyttegrave ved Vestfronten nær Ypres i Vestflandern, Belgien. Men jul er jul – og fodbold er nu engang fodbold. Det var juledag 1914. Pludselig begyndte de tyske soldater at synge julesange – og lidt efter lidt fulgte de engelske soldater efter i deres skyttegrave. Efterhånden bredte julestemningen sig midt i 1. Verdenskrigs første år på begge sider af fronten. Efterhånden i en sådan grad, at de menige soldater langsomt forlod skyttegravene på begge sider for at mødes i ingenmandsland og udveksle gaver og madrationer. Lige så pludseligt dukkede der en fodbold op. Ingen vidste rigtig, hvor den kom fra. Men hurtigt blev der lavet nogle interimistiske mål, og en kamp blev organiseret. Tyskerne vandt 3-2… I hvert fald hvis man skal tro Kurt Zehmisch fra det sachsiske 133. regiment: ”Englænderne havde en bold med fra skyttegravene, og lige pludselig var en kamp i gang. Hvor vidunderligt og dog så mærke-
6
SPORT EXECUTIVE
ligt,” skriver han i sin dagbog. En erindring, der efterhånden er blevet bekræftes af mange kilder på begge sider. Men lige så pludseligt, som julefreden var
”Det kunne ske i 1914, men allerede i 1915 var bitterheden for stor mellem de stridende parter. Det skete ikke igen.” Andrew Robertshaw, britisk militærhistoriker brudt ud – lige så stille døde den ud igen. Soldaterne fra begge sider bevægede sig langsomt tilbage til skyttegravene, og dagen efter, 2. juledag, var krigen i gang igen. ET LILLE HÅB Men om ikke andet, så havde fodbolden skabt en lille spire om håb og fredelig sameksistens. Det har det europæiske fodboldforbund, UEFA, da også noteret sig. 100 år efter begivenheden agter man
at markere det lille håb om fred med en fodboldkamp mellem de stridende parter fra fortiden og efterfølgende en mindehøjtidelighed i St. Martin’s Kirke i Ypres. Det foregår 17. december 2014, og statsoverhoveder og regeringschefer fra Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Irland og Storbritannien er inviteret. ”Højtideligheden vil mindes de soldater, der for 100 år siden viste deres menneskelighed ved at spille fodbold. Det er et lille men vigtigt kapitel i kampen for fred og enhed i Europa – og et eksempel vores dages unge kan følge,” udtaler Michel Platini, præsident for UEFA.
FAKTA VERDENSKRIGEN Varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og kostede over ni millioner mennesker livet. 1. Verdenskrig endte med centralmagternes nederlag (Tyskland og Østrig-Ungarn).
Foto: All Over Press
6. DECEMBER 1956
BLOD I VANDET
Et af de mest dramatiske øjeblikke i den olympiske historie udspillede sig i en vandpolokamp i Melbourne 1956, hvor politiet til sidst måtte gribe ind efter en blodig semifinale mellem Sovjetunionen og Ungarn. AF TEAM TEKSTWERK Da Ungarns stolte vandpolohold 6. december 1956 hoppede i vandet til en OLsemifinale i arenaen i Melbourne, var det med en højspændt sitrende lyst til at knuse modstanderen. Modstanderen var nemlig ingen ringere end Sovjetunionen. En magtfuld nation, der kun få uger tidligere havde invaderet Ungarn med tanks og tropper og brutalt knust den antisovjetiske opstand i den ungarske hovedstad, Budapest. Vandpolomatchen stod sidenhen i flere årtier som symbolet på den ungarske modvilje mod den sovjetiske indflydelse i Østeuropa og Ungarn. 23. oktober 1956 havde en studenterdemonstration i Budapest udviklet sig til et oprør mod den sovjetiske marionetregering i Ungarn, der efterfølgende trådte tilbage. Det så ud til, at Ungarn ville kæmpe sig fri. Men fra 1. november slog Sovjetunionen hårdt tilbage med tanks, luftvåben og artilleri, og da kampene var overstået 10. november var tabstallene på mere end 2.500 ungarer og 700 sovjetiske soldater. EKSPLOSIONER OG RØG Alt det vidste det ungarske vandpololandshold ikke meget om. De var sendt på træningslejr i en bjergegn uden for Budapest. De kunne høre eksplosionerne i det fjerne og se røgen stige op over Budapest, men de fik ingen eller meget sparsomme bulletiner om, hvordan deres familier
8
SPORT EXECUTIVE
klarede det. Det var først, da de ankom til OL-byen i Melbourne, at omfanget gik op for dem. Det var ingredienserne til en ond atmosfære mellem spillerne fra Ungarn og Sovjetunionen, da de hoppede i vandet. Ungarerne var opsatte på at sætte ’undertrykkerne’ på plads. ”Vi følte, at vi ikke kun spillede for os selv, men for hele landet,” forklarede Ervin Zádor efter kampen. TILSKUERNE SPYTTEDE Samme Ervin Zador blev centrum for dramaet i vandpolomatchens slutminutter. Det fik en stor filmmand som Quentin Tarantino til at producere dokumentarfilmen ’Freedom’s Fury’, fordi kampen endte med blodig uro. Ungarn var foran 4-0, hvilket begejstrede et medlevende publikum, som havde set Ervin Zádor score to af målene. Ungarerne provokerede russerne, og pludselig knaldede Valentin Prokopov en arm i hovedet på Ervin Zador, som blødende fra ansigtet måtte trække sig ud af kampen. Det var dråben for et i forvejen højtændt publikum, der hoppede ned på poolkanten og råbte og spyttede efter de sovjetiske vandpolospillere. Politiet måtte afbryde kampen og få smidt de værste tilskuere ud, og kampen måtte stoppes et minut før tid. Ungarn blev tildelt sejren og slog senere
Jugoslavien i finalen med 2-1, dog uden den skadede Ervin Zádor. ”Der lød en fløjte, og jeg vendte mig om mod dommeren og spurgte hvorfor. I det øjeblik vidste jeg, at jeg havde begået en frygtelig fejl. Jeg drejede tilbage, og i det slog han mig lige i ansigtet. Han prøvede at slå mig ud. Jeg så omkring 4.000 stjerner. Jeg tog mig til ansigtet, og jeg kunne mærke varmt blod, der bare løb ned,” har Ervin Zádor siden genfortalt. HISTORISK GRIBENDE Efter OL hoppede omkring halvdelen af Ungarns olympiske hold af til Vesten – heriblandt en ung Ervin Zádor, der flyttede til USA og blev svømmetræner for en ung Mark Spitz, som siden hen kom til at begejstre verden i et andet svømmebassin. Dokumentarfilmen ’Freedom’s Fury’ er bestemt seværdig. Men det er nok værd at bemærke, at det i høj grad er en historisk dokumentar med historiske billeder. Nok står Quentin Tarantino som en af producenterne, men forvent nu ikke, at han rent narrativt har bearbejdet materialet, for det har han ikke, så der er ikke noget Tarantinostempel på filmen. Men historisk gribende, det er filmen, og der venter en overraskelse, da flere af kombattanterne mødes igen 50 år efter kampen.
Foto: Freedom’s Fury
12. OKTOBER 1968
NÅR MENNESKER MEJES NED Bob Beamons verdensrekord og to sprinteres støtte til Black Power-bevægelsen. Det er nok, hvad det fleste erindrer om OL i Mexico 1968. Men bare ti dage før åbningen af OL blev hundredvis af demonstranter mejet ned og dræbt i det, der senere fik det dystre øgenavn ’The Tlatelolco Massacre’.
AF TEAM TEKSTWERK 16. oktober chokerede de to amerikanske sprintere Tommie Smith og John Carlos verden, da de løftede deres knyttede næver iklædt sorte handsker. Scenen var OL i Mexico 1968, og de havde vundet guld og bronze i 200 meter sprint, og nu viste de for snurrende tv-kameraer deres støtte til de sortes borgerrettigheder og Black Power-bevægelsen. En politisk chokbølge, som den dag i dag står som det klareste minde fra OL i Mexico. Til gengæld ved de færreste, at IOC besluttede at gennemføre OL i Mexico på trods af, at mexicansk militær og politi bare ti dage før åbningen af OL havde dræbt flere hundrede demonstranter. Ja, det eksakte tal af omkomne er faktisk den dag i dag stadig uvist, for de statsstyrede mexicanske medier g jorde alt for at nedtone den frygtelige massakre. PENTAGON HJALP Efteråret 1968 var en urolig tid. Studenteroprøret var også nået til Mexico, der stod
10
SPORT EXECUTIVE
foran et værtskab for det første latinamerikanske OL nogensinde. Intet måtte gå galt for præsident Gustavo Diaz Ordaz før åbningsceremonien 12. oktober. 150 millioner dollar var brugt på de olympiske lege, og det skulle ikke forpurres af studerende og andre, som demonstrerede mod den sociale armod i landet. Det har mange år senere vist sig, at mexicanerne i samarbejde med CIA overvågede studenterne tæt. Pentagon sendte også våben, ammunition, radioudstyr og andet udstyr til at kontrollere opstanden til de mexicanske myndigheder. Det har en hemmeligstemplet rapport for længst afsløret. En beslutning blev truffet i den mexicanske ledelse, som fik katastrofale følger. Ikke bare for studenterne, men også for børn og ældre, der mødte op til en fredelig demonstration på Plaza de las Tres Culturas i bydelen Tlatelolco i Mexico City. Omkring 10.000 deltog i demonstrationen, som på få minutter blev forvandlet til et inferno af skudsalver, mens pladsen var massivt om-
ringet af tanks og soldater med bajonetter. ”Det begyndte som en fredelig demonstration, hvor der blev agiteret for bedre boliger, bedre uddannelse og bedre mad. Pludselig blev der skudt fra hustagene, og folk løb i panik. De blev skudt forfra af soldater og bagfra af militærets helikoptere. Det var frygteligt, der var ingen vej ud,” erindrer den britiske journalist Robert Trevor i et interview med BBC. Robert Trevor slap ud og mødte andre journalister, som forklarede, at de var blevet slæbt væk af sikkerhedspoliti og holdt fanget, indtil massakren var overstået. SNIGSKYTTER I VINDUERNE Medierne rapporterede dagen efter om en opstand, som var startet af demonstranterne og om fire døde. I dag er det officielle tabstal på 275 personer, men dem, der var på pladsen 12. oktober 1968, er ikke tvivl om, at der blev dræbt over 1.000 demonstranter.
I nyere tid har efterforskninger fastslået, at præsident Gustavo Diaz Ordaz havde skabt en særlig sikkerhedsstyrke med navnet Batallón Olimpia. De optrådte dels i civilt blandt demonstranterne men med hvide handsker på, så de ikke blev ramt af deres egne soldater. Samtidig havde de placeret snigskytter i vinduerne i bygninger omkring pladsen og fremprovokerede uroen ved at skyde mod demonstranterne. Præsidenten for IOC var amerikaneren Avery Brundage. Han lod sammen med IOC-toppen det hele passere i tavshed med en bemærkning om, at der var tale om et mindre problem med en minoritetsgruppe. Ti dage efter massakren kunne den mexicanske præsident Diaz Ordaz åbne OL i Mexico. Først i 1998 blev der foretaget en større undersøgelse af, hvad der foregik 30 år tidligere. I årene efter kom flere undersøgelser til, og i 2009 blev 2. oktober officielt til en national sørgedag i Mexico.
26/10-1968
BIG GEORGE VAR BARE EN STOR DRENG Den dag George Foreman blev politisk.
AF TEAM TEKSTWERK Han stod dér midt i ringen. En glad, ung 19årig sort mand. Viftende med det amerikanske flag. Det var 26. oktober 1968, og George Edward Foreman havde rodet sig ud i noget, han ikke vidste, hvad var. Det var ti dage efter, at Tommie Smith og John Carlos have hævet deres knyttede
”Min motivation var sult. Der var aldrig nok mad.” George Foreman næver iført sorte handsker, mens ’The StarSpangled Banner’ lød i højtalerne under sejrs-ceremonien for atletikkens 200 meter-finale ved OL i Mexico City. Det skete, som en stille protest og for menneskerettigheder og sorte borgerrettigheder. Følgerne blev voldsomme for Smith og Carlos, der blev udelukket fra legene – og dernæst gennemlevede år med chikane – før de i slutningen af det første årti i det nye årtusinde endelig opnåede en smule oprejsning. Følgerne blev egentlig også voldsomme for Big George. Sværvægtsbokseren måtte i årevis forklare sig – over-
12
SPORT EXECUTIVE
Foto: Getty Images/All Over Press
for den sorte befolkning i USA – og overfor medierne. For havde den senere verdensmester i professionel sværvægtsboksning markeret et klart politisk standpunkt - dér midt i den olympiske boksering i den mexicanske hovedstad? Nej, siger George Foreman selv. Både i sin selvbiografi ’God in my corner’ – og eksempelvis i et interview med ESPN Brasilien i 2003: ”Jeg var bare en glad dreng. Glad og lykkelig over at have vundet guld. Det havde intet med politik at gøre. Jeg havde aldrig haft en drøm, der blev til virkelighed. Det blev det den aften. Jeg har aldrig været mere stolt. Jeg var bare en glad teenager,” forklarede den ældre udgave af Foreman i 2003. Den 19-årige George Foreman var da heller ikke ligefrem vant til verdensscenen, da han ankom til OL. I bagagen havde han 20 amatørkampe, men det forhindrede ham ikke at stoppe Ionas Chepulis, Sovjetunionen, efter sølle 33 sekunder i anden omgang af finalen ved OL. Down goes… Det blev indledningen til en glorværdig boksekarriere. Big George smed undertrøjen og begyndte at feje gulv med modstanderne –. Højdepunktet kom i ’The Sunshine Showdown’ i Kingston, Jamaica, 22. januar 1973, hvor han hamrede den regerende verdens-
mester, Joe Frazier, så mange gange i gulvet, at det, man bedst husker fra den kamp, er ABC’s Howard Cosells kommentatorstemme, der siger: ’Down goes Frazier’. Myten Big George blev ikke mindre af nederlaget til Muhammed Ali året efter (se Sport Executive nr. 1 2013, red.). Heller ikke en ti-årig pause fra bokseringen fra 1977 grundet en religiøs vækkelse rykkede ved hans status, og den skulle blive endnu større, da han tyve år efter sit nederlag til Ali genvandt titlen iført de selvsamme shorts. Det var i 1994 – og da var George Foreman allerede i gang med forretningsverdenen og ’The George Foreman Grill’. Den solgte han rettighederne til i 1999 til Salton Inc. formedelst 137 millioner dollar – og før den handel fik han 40 procent af indtjeningen på hver eneste solgte grill – og det var ikke så få, der blev langet over disken i det amerikanske, nærmere bestemt på den pæne side af 100 millioner enheder. På det tidspunkt var en 19-årig George Edward Foremans gerninger i 1968 i Mexico City dog for længst tilgivet – også i det sorte samfund i USA. Til gengæld havde han opnået endnu større berømmelse – dels qua sin boksekarriere, men nok så meget grundet hans sociale og religiøse engagement.
Hvis du vil videre: George Foreman og Ken Abraham: God in my corner, Thomas Nelson Publishers, 2000. Tommie Smith og David Steele: Silent Gesture, Temple University Press, 2007. Foto: All Over Press
BLÅ BOG
BONUSINFO
GEORGE EDWARD FOREMAN Født 10. januar 1949 i Marshall, Texas. Amatørkarriere: 22 sejre og 4 nederlag. Vandt OL-guld i Mexico City 1968 i sværvægt. Profkarriere: 80 sejre, heraf 78 på ko, og 5 nederlag. Verdensmester fra 22. januar 1973 til 30. oktober 1974 – og fra 5. november 1994 til 23. april 1995 (frataget titlen efter sejren over Axel Schulz, fordi han nægtede at udkæmpe en revanchematch i Tyskland - første opgør 22. april 1995 foregik også i Tyskland). Trak sig tilbage i 1997. George Foreman har 11 børn, heraf 5 drenge. De hedder alle George!
BONUSINFO 1 OL 1968 var året, hvor dopingtest blev indført i OL-regi. OL 1968 var året, hvor Richard ’Dick’ Fosbury introducerede Fosbury-floppet i højdespring. OL 1968 var året, hvor Bob Beamon sprang 8,90 meter i længdespring. OL 1968 var året, hvor verdensrekorden i trespring for mænd blev slået fem gange ved OL. BONUSINFO 2 I 2005 blev der rejst en statue af Tommie Smith og John Carlos på San Jose State University, hvor de to løbere i sin tid havde studeret. I 2008 modtog Tommie Smith og John Carlos ’Arthur Ashe Courage Award’.
10. APRIL 1971
NÅR SPORT BLIVER STORPOLITIK En glemsom amerikansk teenager og en modig kinesisk verdensmester førte til en optøning mellem Kina og USA. Historien om, hvad bordtennis også kan føre til.
AF TEAM TEKSTWERK
Foto: U.S. Federal Government
Den kolde krig rasede. USA var yderst aktive i Vietnam, og Kina levede en isoleret tilværelse, efter at kulturrevolutionen var sat i værk af den kinesiske leder, Mao Zedong, i 1966. Året er 1971, og der spilles VM i bordtennis i Nagoya, Japan. Pludselig opstod et tilfældigt møde mellem to bordtennisspillere fra USA og Kina, og det blev udnyttet på den storpolitiske scene og førte til en åbning af de diplomatiske forbindelser mellem Kina og USA. USA stoppede dets handelsblokade over for Kina, og Richard M. Nixon blev den første
14
SPORT EXECUTIVE
Foto: U.S. Federal Government
amerikanske præsident, der besøgte Kina. Det var resultatet af ’Ping Pong Diplomacy’. BUSTUR BLEV VERDENSPOLITIK Det begyndte med den amerikanske teenager Glenn Cowan. Under VM i Nagoya kunne han ikke finde den amerikanske landsholdsbus. En kinesisk spiller tilbød Glenn Cowan et lift i bussen med det kinesiske landshold. Det ændrede verdensbilledet, da den tredobbelte verdensmester Zhuang Zedong besluttede sig for at tale med den 18-årige amerikaner via en tolk.
”Busturen tog 15 minutter, og jeg tøvede i ti minutter. Jeg voksede op med sloganet ’ned med den amerikanske imperialisme’. Jeg spurgte mig selv: ’Er det ok at have noget at gøre med fjende nummer et’,” har den nu afdøde Zhuang Zedong siden fortalt til Chen Luyu - Kinas Oprah Winfrey. Zhuang Zedong fandt modet og fik talt med Glenn Cowan. Ja, han gav ham endda en silkevimpel med en kinesisk bjergkæde. Da de to kom ud af bussen sammen, vakte det stor opstandelse i Japan. Fotos af episoden gik således verden rundt. Og
pludselig blev den grebet diplomatisk, da Kina inviterede USA’s landshold til Kina efter VM. 10. april satte det amerikanske landshold så fødderne på kinesisk jord, og dermed var optøningen for alvor i gang. En optøning, som altså resulterede i Nixons besøg i Kina året efter. Flere venskabslandskampe blev spillet, samtidig med at USA nu stemte for at give Kina en plads i FN, og handelsblokaden mod kineserne blev ophævet. DANSK TRÆNER PÅ NIXON-VISIT Året efter var det så kinesernes tur til at komme til USA for at spille venskabskampe. En stor oplevelse for kineserne. Med i truppen var den nuværende danske bordtennislandstræner, Hu Wei Xin. Han var udtaget, som en af de bedste tre
kinesere under 21 år. Og det står stadig som en oplevelse for livet. ”Jeg trykkede hånd med præsident Nixon og fik en manchet, hvor der bag på står ’USA’s præsident.’ Den har jeg stadig sammen med et billede af mig, der trykker hånd med Nixon. Det var stort i Kina. Der blev lavet en film på 45 minutter, og jeg tror 90 procent af Kinas befolkning så den,” erindrer Hu Wei Xin. Han var naturligvis godt klar over, at der var tale om politik, men det var ikke noget, de mærkede noget til bortset fra, at de før afrejsen fik besøg af Kinas ministerpræsident, Zhou Enlai. ”Der var mange vagter, da vi kom til USA, for man ville være sikre på, at der ikke skete os noget. Jeg vidste ikke noget om politik. Jeg var jo kun 20 år. Men vi vidste jo godt,
Foto: www.nixonfoundation.org
Foto: www.nixonfoundation.org
at det var, fordi Kina gerne ville være mere åbne,” siger Hu Wei Xin. Senere i 1972 blev Richard M. Nixon genvalgt som USA’s præsident, men siden ramte Watergate ham som en boomerang – og han blev tvunget til at gå af i 1974. For den modige kinesiske bordtennisspiller Zhuang Zedong endte det også tragisk. Efter Mao’s død i 1976 blev han anholdt og først frigivet i 1980. Han døde i februar 2013.
4/9-1972
SEJREN ER ALT Mark Spitz tog syv olympiske guldmedaljer på otte dage.
Foto: All Over Press
AF TEAM TEKSTWERK ”Svømning er ikke alt – at vinde er.” Sådan lød en af Arnold Spitz’ yndlingsfraser. Klicheen blev opfyldt år senere af sønnen Mark, da det amerikanske svømmefænomen i en alder af 22 år tog hele syv olympiske guldmedaljer og satte syv verdensrekorder på bare otte dage ved De Olympiske Lege i München i 1972.
Mexico City som en af de tårnhøje guldfavoritter – uden at formå at vinde så meget som en enkelt individuel konkurrence. Men fire år ældre og mere moden sprang Spitz i vandet i fire individuelle finaler og tre holdfinaler – og hakkede hver gang hånden først i bassinkanten. Han lagde da heller ikke forud skjul på, at han kendte sit værd:
”Det kunne have hændt for en flinkere fyr.”
”Jeg analyserer min status i hvert løb objektivt. Og hvis jeg ved, jeg er den bedste, så siger jeg det. Synes folk så, jeg er højrøvet, så er der intet, jeg kan gøre ved det,” udtalte Mark Spitz således undervejs mod de syv guldmedaljer.
Anonym svømmer ved OL 1972 om Mark Spitz’ guldregn. Dermed blev Mark Spitz ikke alene svømmesportens ukronede konge, men også den olympiske histories absolutte rekordsætter, idet ingen før han havde taget så mange guldmedaljer ved et enkelt OL. En 18-årig Mark Spitz havde ellers fire år før floppet gevaldigt, da han ankom til legene i
16
SPORT EXECUTIVE
POSTER FOR MILLIONER Mark Spitz’ historiske bedrift blev dog i nogen grad ’glemt’, da en tragisk hændelse ramte den olympiske landsby. Palæstinensiske terrorister fra ’Sorte September’ dræbte 11 israelske atleter og en tysk politibetjent. Mark Spitz, der selv er jøde, fløj derfor allerede 5. september til London – og næste dag var han hjemme i USA. Her var han dog langt fra gået i glemmebo-
gen. En poster med Spitz i badebukser – og derudover blot iført sine syv guldmedaljer blev en af de bedst sælgende posters i USA og solgt i over en million eksemplarer – med en indtægt på 15 cents per styk til Mark Spitz. Svømmeren fortsatte derfra med at profitere på sine olympiske meritter. Inden for få måneder reklamerede han således for mælk, svømmepøler, barbermaskiner og svømme- og fritidstøj, hvilket indbragte ham over seks millioner dollar inden for de næste to år. I kølvandet fulgte en del offentlig optræden i tv-shows – men skuespiltalent var ikke en af Mark Spitz’ forcer. Derefter drev han et forholdsvis succesfuldt ejendomsmæglerfirma i Beverly Hills – men da var berømmelsen for længst falmet. I dag kalder han sig ’entrepenør’ og laver fortsat noget promotions-arbejde – på trods af, at han i næste måned runder de 63 år. Mark Spitz’ olympiske rekord blev slået af svømmekollegaen Michael Phelps, der tog otte guldmedaljer ved OL 2008 i Beijing.
MARK SPITZ
4/9-1972
Syv forbløffende øjeblikke! I løbet af otte dage tog Mark Spitz syv guldmedaljer ved OL 1972 i München – alle i verdensrekordtid. 28/8
28/8
29/8
31/8
31/8
3/9
4/9
200 m butterfly
4 X 100 m fri
200 m fri
100 m butterfly
4 X 200 m fri
100 m fri
4 X 100 m medley
FØR
Mark Spitz 1972 2:01,53
USA (uden Spitz) 1972 3:28,84
Mark Spitz 1971 1:53,5
Mark Spitz 1972 54,56
USA (med Spitz) 1971 7:43,3
Mark Spitz 1972 51,47
USA (med Spitz) 1971 3:50,4
OL 1972
2.00,70
3.26,42
1.52,78
54,27
7.35,78
51,22
3.48,16
1:51,51 Michael Phelps 2009
3:08,24 USA
1:42,00 Paul Biedermann (TYS) 2009
49,82 Michael Phelps 2009
6:49,04 Rusland
46,91 César Cielo (BRA) 2009
3:27,28 USA
NU
2008
2009
2009
FAKTA Fulde navn: Mark Andrew Spitz Født: 10. februar 1950 i Modesto, Californien OL-medaljer: 7 guld i 1972 + 2 guld, 1 sølv og 1 bronze i 1968 Satte 26 individuelle verdensrekorder - 33 i alt. Årets svømmer i verden i 1967, 1971 og 1972. EFTER SVØMMEKARRIEREN: Mark Spitz stoppede karrieren umiddelbart efter OL i 1972 og forsøgte sig uden den store succes i showbusiness, mens han stadig var et varmt navn. I 1991 forsøgte Mark Spitz i en alder af 41 år at gøre comeback og kvalificere sig til OL i Barcelona i 100 m butterfly. Han var godt to sekunder fra kvalifikationstiden 55,59. I DAG: Udover sporadiske job som svømme-kommentator ernærer Spitz sig i dag som foredragsholder, motivator og aktiehandler. Foto:Getty All Over PressOver Press Foto: Images/All
21. NOVEMBER 1973
FODBOLD KAN OGSÅ VÆRE SØRGELIGT På et stadion, hvor Chiles militærjunta internerede, torturerede og henrettede politiske modstandere, blev fodboldhistoriens sørgeligste fodboldkamp spillet. VM-kvalifikationskampen mellem Chile og Sovjetunionen 21. november 1973. AF TEAM TEKSTWERK
Foto: Marcos Gonzalez
11 landsholdsspillere fra Chile står klar på Estadio Nacional i Santiago, da dommeren fløjter VM-kvalifikationskampen mod Sovjetunionen i gang 21. november 1973. Men spillerne fra Sovjetunionen er helt som ventet ikke dukket op, så de chilenske spillere triller stille og roligt bolden mellem hinanden, mens de løber ned mod et tomt mål og til sidst sparker bolden uhindret i nettet. Herefter fløjter dommeren kampen af, og Chile er klar til VM-slutrunden i Vesttyskland i 1974. Hvorfor matchen overhovedet blev fløjtet
i gang, står hen i det historiske uvisse, for Sovjetunionen havde allerede 11. november meldt afbud. De ønskede ikke at spille på et stadion, som indtil kort før den planlagt var blevet brugt af Chiles militærdiktatur, ført an af general Augusto Pinochet, til at fængsle, torturere og henrette de socialistiske og kommunistiske politiske modstandere, som havde støttet den afsatte og afdøde demokratisk valgte leder, Salvador Allende. Til trods for at alle vidste, at kampen ville blive en farce, så lykkedes det militærjuntaen at få 18.000 tilskuere til at komme og se på.
18
SPORT EXECUTIVE
De fik en lille gulerod i form af en kamp lige bagefter, hvor Chile mødte det brasilianske klubhold Santos, som faktisk pryglede det chilenske landshold godt og grundigt. 13.000 INTERNERET PÅ STADION Militærkuppet i Chile fandt sted 11. september 1973 med slet skjult støtte fra USA og CIA, og det viste sig hurtigt, at det nye militærstyre havde planlagt et brutalt opgør med politiske fjender i en periode, hvor den kolde krig kørte i et højt gear. Det nationale stadion, Estadio Nacional de
Foto: Marcos Gonzalez
Chile, blev brugt til midlertidig fængsling af de politiske fanger. Omklædningsrum blev brugt som fængselsceller, mens afhøring og tortur ifølge øjenvidnerapporter fandt sted i velodromen. Ifølge historiebøgerne blev omkring 13.000 personer interneret på Estadio Nacional. Med rapporter om disse forfærdelige hændelser på Estadio Nacional ønskede Sovjetunionens fodboldforbund at få flyttet kampen til en neutral arena. Men det blev afvist af FIFA’s daværende præsident – englænderen Stanley Rous. Faktisk sendt FIFA en delegation til Estadio Nacional for at undersøge beskyldningerne, men på mystisk vis lykkedes det militærjuntaen at få FIFA til at godkende arenaen. Om FIFA blev ført bag lyset, eller om de lod sig overtale, melder historiebøgerne ikke noget om.
For spillerne på det chilenske landshold og det chilenske fodboldforbund var det naturligvis også en helt speciel oplevelse. Den første kamp mod Sovjetunionen skulle nemlig spilles i Moskva 26. september – altså bare 15 dage efter militærkuppet. Det var egentlig forbudt at rejse ud af landet, men det chilenske landshold fik lov til at tage af sted. Men spillerne blev advaret inden afrejse. ”Hvis I taler, vil jeres familier mærke konsekvenserne,” lød advarslen fra militærjuntaen. Kampen i Moskva endte 0-0, og spillerne kunne returnere hjem tilsyneladende uden repressalier fra militærjuntaen. LANDSTRÆNER FLYGTEDE Chile havde få uger før kampen i Moskva
mistet landsholdets tyske landstræner, Rudi Gutendorf. I et interview med det tyske fodboldmagasin 11Freunde har Rudi Gutendorf for få år siden fortalt, at han frygtede for sit liv, fordi han var blevet venner med Salvador Allende. Rudi Gutendorf flygtede ud af Chile med det sidste Lufthansa-fly. Hans holdning til den famøse kamp, som blev gennemført uden modstander, er helt klar. ”Den største skandale ved returkampen var, at kampen blev spillet på et stadion, hvor mennesker var fængslet. De tog det nationale stadion, min arbejdsplads, og misbrugte det ved at fængsle og henrette folk – som i en koncentrationslejr. Under hovedtribunen havde jeg fået rejst en væg, som spillerne kunne bruge til opvarmning. Militæret henrettede folk der,” fortæller Rudi Gutendorf til 11Freunde.
24/9-1988
DA SPORTEN MISTEDE SIN USKYLD
Ben Johnson. Seoul. 1988. 9,79 sekunder senere var elitesporten endegyldig voksen.
AF TEAM TEKSTWERK
Væk… 9,79 sekunder senere løftede Ben Johnson sin højre arm i triumf og passerede målstregen på Seoul Olympiske Stadion, som olympisk mester i atletikkens kongedisciplin, 100 meteren. Datoen var 24. september 1988 – og de havde været dér alle sammen. Ben Johnson, der forbløffede verden med en verdensrekord på 9,83 ved VM i Rom i 1987. Hans evige rival, wonderboy’en Carl Lewis, med 4 OL-guldmedaljer på cv’et fra 1984. Den tidligere verdensrekordholder Calvin Smith. Og den senere guldmedaljevinder Linford Christie. Ben Johnson var sidste mand i startblokken. Men det var også sidste gang, den jamaicansk-fødte canadier var sidst i det løb. Da skuddet lød, fløj han bogstaveligt talt ud af startblokken til en føring, han aldrig siden afgav. Et blink eller to med øjet senere havde Johnson forbløffet verden med en magtdemonstration og en verdensrekord på 9,79 sekunder – efterladende Carl Lewis bagude - hele 13 hundrededele bagude. To dage senere stod verden endnu mere måbende, da det viste sig, at Ben Johnson havde indtaget det anabole steroide stano-
20
SPORT EXECUTIVE
zolol – og canadieren måtte pænt aflevere sin guldmedalje – og forlade Sydkorea i unåde. For første gang i historien var en olympisk mester taget for dopingmisbrug – midt i begivenheden. Siden har sagen klæbet til Ben Johnson. Manden, der for evig blev dømt til at være Mister Bad Guy.
“Med mit sidste åndedrag vil jeg stadig sige: Yes, I was set up.” Ben Johnson. Den canadiske sprinter har imidlertid lige siden hævdet, han blev lokket i en fælde. Godt nok havde han brugt anabole steroider, men han var stoppet seks uger før OL i Seoul – og den mængde, der blev fundet i hans urin, ’kunne have slået en hest ihjel’. Hans træner, Charlie Francis, understøtter eleven i bogen ’Speed Trap’ med ordene: ’Johnson kan umuligt have haft stanozolol i urinen. Hvorfor? Han fik helt andre anabole steroider’.
op, hvis medaljerne skulle udleveres med eftertidens viden. Således er kun den senere treer, Calvin Smith, og den senere femmer, Robson da Silva, aldrig blevet taget i eller har indrømmet dopingbrug. Ben Johnson forsøgte et enkelt comeback efter skandalen i Seoul, blev senere igen taget for doping og har siden ført en omskiftelig tilværelse, bl.a. som fysisk træner for Diego Maradona og Muammar Gaddafis søn, Al-Saadi, og løbet mod galopheste og racerbiler. I dag er han fysisk træner for ungdomsspillere i fodbold. Hans 9,79 sekunder blev først tangeret 11 år senere – af Maurice Greene. En mand, der senere også gik i dopingfælden. I dag løber Usain Bolt 9,58… Hvis du vil videre – så læs: Ben Johnson: Seoul to Soul. Richard Moore: The Dirtiest Race in History.
Til gengæld indrømmer såvel Charlie Francis som Ben Johnson, at sprinteren siden 1981 blev pumpet godt op – ifølge dem, som alle de andre. Superfeltet den aften i Seoul kunne da heller ikke fylde medaljeskamlen Foto: Ben Johnson Enterprises
Foto: Bloomsbury
24/9-1988
Foto: All Over Press
VERDENSREKORDENS UDVIKLING I NYERE TID:
FAKTA 100 METER FINALEN I SEOUL
1964: Bob Hayes (USA), 10,06 sek. 1968: Jim Hines (USA), 10,03. Charlie Greene (USA), 10,02. Jim Hines (USA), 9,95. 1983: Calvin Smith (USA), 9,93. 1987: Carl Lewis, (USA), 9,93 (gentaget). 1988: Carl Lewis (USA), 9,93 (gentaget). Carl Lewis (USA), 9,92. 1991: Leroy Burrel (USA), 9,90. Carl Lewis (USA), 9,86. 1994: Leroy Burrel (USA), 9,85. 1996: Donovan Bailey (CAN), 9,84. 1999: Maurice Greene (USA), 9,79. 2002: Tim Montgomery (USA), 9,78. (senere slettet grundet brug af ulovlige stoffer) 2005: Asafa Powell (JAM), 9,77. 2006: Justin Gatlin (USA), 9,77 (gentaget). Asafa Powell (JAM), 9,77 (gentaget 2 gange I 06). 2007: Asafa Powell (JAM), 9,74. 2008: Usain Bolt (JAM), 9,72. Usain Bolt (JAM), 9,69. 2009: Usain Bolt (JAM), 9,58.
1. Carl Lewis, USA, 9,92 sekunder (VR). 2. Linford Christie, Storbritannien, 9,97. 3. Calvin Smith, USA, 9,99. 4. Dennis Mitchell, USA, 10,04. 5. Robson da Silva, Brasilien, 10,11. 6. Desai Williams, Canada, 10,11. 7. Ray Stewart, Jamaica, 12,26. DSQ: Ben Johnson, Canada, 9,79. Kilde: IOC
FAKTA BEN JOHNSON Født 30. december 1961 i Falmouth, Jamaica. Flyttede som 15-årig til Canada med sin mor. Bopæl Markham, Ontario, Canada. Vandt OL-bronze på 100 meter og på 4 X100 ved OL i 1984. Vandt 100 meter ved VM 1987 og OL 1988, men blev frataget medaljerne grundet doping. Deltog ved OL 1992, hvor han blev sidst i semifinalen på 100 meter. Taget for doping i 1988 og 1993 – fik først 2 års karantæne – og i 93 livsvarig.
Foto: All Over Press
22
SPORT EXECUTIVE
19/7-1996
ALI DANSER FOR EVIGT Verdens største sportsmand ville mere end svæve som en sommerfugl og stikke som en bi. Dansende ramte Ali hele det hvide USA lige i mellemgulvet, så det sang ud over hele Guds Eget Land. AF TEAM TEKSTWERK Verden havde forandret sig i Atlanta, Georgia, i 1996. Pludselig rejste de sig op og klappede. Flokken af rednecks og white trash. Øjnene var fæstnet på skærmen – ophængt i hjørnet på det ramponerede værtshus, hvor interiør og mænd bar præg af års hårdt slid. Klapsalverne blev voldsommere og voldsommere, jo nærmere den midaldrende sygdomssvækkede mand i skærmbilledet kom mod sit mål. Da han nåede sit bestemmelsessted, steg klapsalverne til hysteriske højder – ledsaget af en disharmonisk udgave af ’The Star-Spangled Banner’. Blot to-tre årtier før havde de selvsamme mænd – eller deres fædre og bedstefædre – hujet, pebet og råbt skældsord efter manden. Nu kunne de ikke fjerne blikket fra skærmen. Ja, meget havde forandret sig i Atlanta i 1996. PROFETEN For manden på skærmen var Muhammad
24
SPORT EXECUTIVE
Ali, der tændte den olympiske ild på det olympiske stadion i den amerikanske storby. Oprøreren, forræderen og bokseren, der nærmest ene mand havde udfordret hele det hvide etablerede USA i 1960’erne og 70’erne. Ja, USA - og dermed verden - havde så sandelig forandret sig. Det var næppe det, en ung spradebasse ved navn Cassius Marcellus Clay Jr. helt inderst inde havde forestillet sig tilbage i 1964, da han skrålede ’i’m the greatest’ og
”Hvis du drømmer om at slå mig, så må du hellere vågne op og give mig en undskyldning.”
Endog i mange sortes bevidsthed på linje med Martin Luther King og Malcolm X. Det på trods af, at Ali gang på gang traf de upopulære beslutninger, gik mod strømmen og udfordrede The Establishment. Som en hans stærkeste modstandere i karrieren, George Foreman, udtrykte det i 2003 i et interview med ESPN Brasilien: ”Ali var for stor til boksning. Han kan slet ikke sammenlignes med nogen. Han var og er den største mand, der nogensinde har bokset. Boksning er simpelthen for småt til ham.” Eller, som en af Alis nærmeste i boksekarrieren, Drew Bundini Brown, der ikke alene var med i trænerstaben bag bokselegenden, men også stod bag mange af Alis ’kampdigte’, sammenfattede det: ”Ali er en profet.”
’jeg er verdens smukkeste mand’ til den forsamlede ’verdenspresse’. Ikke desto mindre var Muhammad Ali allerede i 1996 – og er det den dag i dag - et kulturelt ikon i USA.
MESTEREN En 18-årig Cassius Marcellus Clay Jr. dukkede første gang op på verdensscenen, da han vandt olympisk guld i letsværvægt i
Foto: All Over Press
19/7-1996 Foto: All Over Press
lynhurtige kombinationer afstraffede han den ellers så frygtede verdensmester – og Liston opgav da også at komme ud til 7. omgang. Officielt på grund af en skade, men reelt fordi han simpelthen var overmatchet og gennempryglet.
Rom i 1960, men det var før medierne for alvor masse-eksponerede idrætsstjerner. Men det var lige før, at karrieren end ikke kom ind på kanvassen, idet den unge mand
fra Louisville var kronisk angst for at flyve. Få uger før OL forsøgte han således at melde fra, og der skulle en intens samtale i Louisville Central Park med politibetjenten og boksetræneren Joe Martin til, før karrieren faldt i slag. Manden, der seks år tidligere fortalte en 12-årig Clay, at hvis han ville gøre noget ved de tyve, der havde
blandt hans evne til at forudsige, i hvilken omgang han ville slå sine modstandere ud. Der skulle dog gå yderligere små fire år, før Clay Junior forbløffede verden. Efter 21 kampe med lutter sejre fik han 25. februar 1964 i Maine endelig den VM-kamp i sværvægt, han havde drømt om. Modstanderen var den frygtindgydende Sonny Liston. En stor tung, sort mand, der bl.a. havde fejet gulv med det hvide USA’s darling – i fraværet af det store hvide sværvægtshåb – Floyd Patterson. Forud for kampen viste Clay sin forbløffende evne til at skabe ’hype’ omkring sig med ’poetiske’ slogans a la ’jeg svæver som en sommerfugl og stikker som en bi’ – og sine forudsigelser, heriblandt at han ville stoppe Liston i 7. omgang. Alligevel var Clay 7 til 1 underdog
”Et menneske uden fantasi er et menneske uden vinger.”
”Det er svært at være ydmyg, når du er så stor som mig.”
stjålet hans cykel, så måtte han lære at bokse. Cassius Marcellus Clay Jr. besluttede at lære at kæmpe – og seks år senere tog han mod til sig og fløj til Rom efter Joe Martins vejledning i parken – medbringende en faldskærm, just in case. Resten er historie: Clay tog, trods sin uortodokse stil, guldet. Umiddelbart efter OL smed han undertrøjen og blev kendt lokalt for sine mange markante udtalelser, heri-
forud for kampen, og blandt de 46 akkrediterede journalister havde 43 Liston som tårnhøj favorit. Ud af de tre, der holdt på Clay, oplyste de to, at grunden var, at en hest ved navn Cassius tidligere på dagen havde vundet på den lokale galopbane. Men såvel journalister som verden fik et chok. Den 22-årige Clay kom ud som et vidunder i den firkantede ring. Med sin dansende stil, næverne ned langs siden og
”Hjælpsomhed er den husleje, du betaler, for at bo på Jorden.”
26
SPORT EXECUTIVE
MUSLIMEN Offentligheden skulle dog dagen efter få endnu et chok. Den altid højtråbende Cassius Clay meddelte nemlig, at han fremover hed Muhammad Ali og var en del af Nation of Islam (Black Muslims, red.). En sort bevægelse, der i den ophidsede og til tider voldsomme kamp for sorte borgerrettigheder i USA havde markeret sig med radikale synspunkter, bl.a. kravet om en selvstændig sort stat i USA. ”Cassius Clay er et slavenavn. Jeg har ikke valgt det, og jeg vil ikke ha’ det. Jeg er Muhammad Ali,” lød det fra den nykårede verdensmester – bl.a. suppleret med: ”Jeg er Amerika. Jeg er den del, du ikke vil anerkende, men væn dig til mig. Jeg er sort og selvsikker. Det er mit navn – ikke dit. Det er min religion – ikke din. Det er mine mål, mine egne mål. Væn dig til mig.” Det var ikke, hvad et USA, hvor raceadskillelse og undertrykkelse stadig var en del af den officielle politik i sydstaterne, var vant til at høre fra en sort ung mand med ambitioner om at komme frem i samfundet. Men bokse-evnerne kunne man trods alt ikke tage fra Muhammad Ali. De kommende år var Alis storhedstid bl.a. med endnu en sejr over Sonny Liston, denne gang på knock out i 1. omgang. Det var år, der byggede bokselegenden op til det, den rummer i dag: Verdens bedste og mest elegante bokser. FORRÆDEREN Men Ali var ikke færdig med at ryste det etablerede USA. I 1967, hvor modstanden mod Vietnam-krigen stadig var i sin vorden, meddelte verdensmesteren i professionel sværvægtsboksning, at han ikke agtede at gøre militærtjeneste i det asiatiske land. ”Jeg har ikke noget skænderi med Vietcong. Der er ingen vietcong, der nogensinde har kaldt mig en nigger. Så nej, jeg tager ikke 10.000 miles væk for at hjælpe med at myrde og brænde andre mennesker blot for at sikre de hvide slaveejeres fortsatte magt over mørke mennesker. Det her er dagen, hvor sådan en ondskab og uretfærdighed må
FAKTA BLÅ BOG MUHAMMAD ALI: Født 17. januar 1942 i Louisville, Kentucky, USA – som Cassius Marcellus Clay Jr. Ændrede navn, da han i 1964 konverterede til islam og blev medlem af The Nation of Islam (Black Muslims). En bevægelse, der i 1960’erne arbejdede for sort nationalisme og kulturel separatisme. Black Muslims blev splittet i slutningen af 1970’erne, og sidenhen er størstedelen af bevægelsen blevet tilknyttet det globale muslimske trossamfund. Et nyt Nation of Islam opstod dog i 1977, og den bevægelse har i dag stærkt stigende indflydelse blandt sorte unge i USA. Ali ’dyrker’ i dag sufisme. En betegnelse for islamisk mystik med en filosofi, der udtrykker den kærlighed eller forbundenhed, som er mellem Allah og mennesket. Sufisme indebærer, at man tror på mystik, spiritualitet og kærlighed, og begrebet går på tværs af ortodoksi/heterodoksi og shiisme/sunnisme. Ali regnes af de fleste eksperter som verdens bedste bokser nogensinde. Samtidig er Ali et af de mennesker, der har haft størst kulturel og ideologisk betydning for den sorte befolknings frigørelse og ligestilling i USA – fra kampen for borgerrettigheder i 1960’erne til i dag. Ali bor i dag i Paradise Valley, Scottsdale, Arizona, med sin fjerde kone, Yolanda ’Lonnie’ Ali (gift 1986). Han har 10 børn. Ali har i mange år haft parkinsons sygdom og har yderst svigtende helbred. BOKSEKARRIERE: Amatør: Vandt olympisk guld i letsværvægt i Rom i 1960. Professionel: 61 kampe med 56 sejre (37 på ko). Verdensmester i professionel sværvægtsboksning fra 25. februar 1964 til 20. juni 1967, hvor han fratages sine VM-titler og sin bokselicens, fordi han nægter at gøre militærtjeneste i Vietnam. Igen verdensmester fra 30. oktober 1974 til 15. februar 1978. Genvinder titlen 15. september 1978, men trækker sig dernæst tilbage uden at have forsvaret titlen. Forsøger comeback i 1980-81 uden held. Stopper definitivt 11. december 1981.
Foto: All Over Press
19/7-1996 Foto: All Over Press
kamp får, som The Rumble in The Jungle,
DE STORE MYTER
Sværvægtsboksningen er fyldt af legendariske boksere. Nedenfor følger en liste over nogle af dem – i prioriteret orden, der er gået over i historien:
slutte,” forklarede Ali om sine bevæggrunde. Straffen kom prompte: Ali blev frataget sine VM-titler og sin bokselicens – og var dermed færdig som nævefighter. Men han opgav ikke. Ali tog sagen hele vejen til højesteret, hvor han vandt i 1971. Inden da fik han dog sin bokselicens igen og g jorde comeback 26. oktober 1970 mod Jerry Quarry. En kamp, han vandt, men der var langt fra 1960’ernes elegante danser til denne 70’er-udgave med en utrænet krop. Det fik straks eksperterne til at dømme Ali færdig. Det blev ikke meget bedre, da Ali fem måneder senere fik sit første forsøg på at genvinde VM-titlen. I et brag af en fight, hvor Ali bl.a. var i gulvet i 14. omgang, tabte han på point til Smoking Joe Frazier. LEGENDEN Men Ali var langt fra færdig. I to legendariske opgør med Ken Norton og endnu et mod Joe Frazier genvinder Ali sit ry. Godt nok er ’The Ali Shuffle’ (hans berømte benarbejde - dans, red.) så godt som fraværende, men hans intelligens i den firkantede ring kombineret med hans engagement i kampen for borgerrettigheder, social retfærdighed og frihed bygger nye alen til hans ry. Det skulle blive endnu større i 1974. Ali får endnu en titelkamp – denne gang mod George Foreman, den mest frygtede sværvægtsbokser siden Sonny Liston. Big George havde vundet titlen ved at slå Smoking Joe Frazier skræmmende fem gange i gulvet i løbet af små to omgange, og
28
SPORT EXECUTIVE
Ali blev reelt betragtet som chanceløs. Men i ’The Rumble in The Jungle’, kampen foregik i Zaire, opfandt Ali ’the rope and dopetaktik’ og vandt på knock out i 8. omgang. Inden da havde han hængt i tovene og ladet Foreman slå sig træt, hvorefter han sidesteppede i 8. omgang og fældede Foreman som et træ med en lynhurtig kombination.
”Min hårdeste kamp var mod min første kone.” ”Jeg havde tævet ham i seks omgange! Men hvad stiller du op med en mand, der blot siger: Er det alt, du har, George? Når du har fyret alt dit tungeste skyts af – og han så blot bliver ved med at sige: Er det alt, du har, George,” forklarede George Foreman år efter om kampen. Eller, som The Guardians bokse-ekspert, Kevin Mitchell, har sammenfattet kampen i 2010: ”De, der var heldige nok til at overvære kampen, anerkender den som det mest mindeværdige øjeblik i deres liv. Ingen af de skrivende journalister, der overværede kampen, har kunnet sammenligne den med noget, de har dækket før eller efter.” Legendestatusen blev yderligere underbygget med The Thrilla in Manilla i oktober 1975, hvor Ali for tredje gang krydsede næver med Joe Frazier – efter hver havde hentet en sejr i de foregående kampe. Den
MUHAMMAD ALI JOE LOUIS ROCKY MARCIANO JACK DEMPSEY JACK JOHNSON JOE FRAZIER GEORGE FOREMAN MIKE TYSON FLOYD PATTERSON
fik kultisk status. Det var to boksere, der gav alt i en drabelig fight – med Ali som den mest scorende. Efter 13. omgang må Joe Frazier reelt føres til ringhjørnet – og efter 14. omgang forhindrer Fraziers legendariske træner, Eddie Futch, ham i at gå ud til 15. og sidste omgang med ordene: ”Enough is enough, son. The ballgame is over!” (”Nok er nok, søn. Kampen er forbi.”) Ali tronede på sværvægtsscenen indtil 1978, hvor han utrænet og uengageret tabte på point til ’nulbonen’ Leon Spinks – for et halvt år senere at genvinde titlen mod selvsamme Spinks. Men Ali var blevet for gammel og havde taget imod for mange stød. Det erkendte han - i hvert fald halvvejs selv - med en annoncering af et farvel til ringen. Det fortrød han imidlertid i 1980, hvor han forsøgte sig med et patetisk comeback – for blot at lade karrieren blive plettet med meningsløse nederlag til Larry Holmes og Trevor Berbick, inden han definitivt trak handskerne af i 1981. IKONET Inden da var Muhammad Ali blevet et fænomen. Dog mere uden for end inden for
USA. Godt nok var han stadig muslim og efter amerikanske forhold politisk radikal, men han havde neddroslet tonen for i stedet at kaste sig over et socialt og humanitært engagement. Ja, han var faktisk blevet så politisk korrekt, at præsident Jimmy Carter i 1980 sendte ham til Afrika for at hente støtte til USA’s boykot af OL i Moskva samme år – og siden
”It will be a killer, and a chiller, and a thrilla, when I get the gorilla in Manilla.” har han bl.a. fungeret, som noget der ligner en særlig ambassadør i forhold til muslimske lande i Bush-administrationens kamp mod terrorisme. Han fik da også den amerikanske æresmedalje, ’Presidential Medal of Freedom’, i 2005. Og så sent som i september 2012 modtog han ’The Liberty Award’ for sit humanitære arbejde og kamp for borgerrettigheder.
”Fraziers ansigt er så grimt, at han bør donere det til Wild Life Foundation.” I dag lever Ali tilbagetrukket i Paradise Valley, Scottsdale, Arizona – præget af parkinsons sygdom. Han optræder dog stadig offentligt – så sent som i sommer var han således til stede ved OL i London. Og Alis visioner lever stadig videre i fødebyen Louisville, hvor han tilbage i 2005 etablerede Muhammad Ali Center, der arbejder for at udbrede social ansvarlighed, personlig vækst og fred på jorden. For godt nok er Ali gået på pension, men legenden lever. I en sådan grad endda, at der stadig kan skabes opmærksomhed om navnet Muhammad Ali – også til at understøtte hans fortsatte sociale og humanitære engagement. Så ’The Ali Shuffle’ eksisterer stadig. Ja, måske vil Muhammad Ali danse helt ind i evigheden.
ALIS STORE KAMPE DEN FØRSTE TITEL, 25. FEBRUAR 1964: Muhammad Ali vinder under navnet Cassius Clay for første gang VM-titlen, da Sonny Liston ikke kommer ud til 7. omgang. Inden da har Ali gennempryglet og afstraffet datidens mest frygtede sværvægter – og skabt sit ry via sin dansende stil, hurtighed og fremragende teknik. FORSVARET, 25. MAJ 1965: Sonny Liston får endnu en chance, men tælles ud i 1. omgang efter det, der siden er blevet kaldt Alis ’fantomstød’ – fordi de fleste end ikke nåede at se stødet, der fældede kæmpen. Efterfølgende er der stor diskussion, om Liston lod sig falde med vilje? STRAFFEN, 22. NOVEMBER 1965: ’De hvides neger’, som Ali kaldte Floyd Patterson, afstraffes og ydmyges igennem 12 omgange, inden kamplederen forbarmer sig og stopper opgøret. Patterson havde forud for kampen insisteret på at kalde Ali for Clay, og det faldt ikke i god jord. THE RUMBLE IN THE JUNGLE, 30. OKTOBER 1974: Big George Foreman var verdensmester og blev betragtet som uovervindelig. Men Ali ville noget andet. Hængende i tovene lader Ali mesteren slå sig træt for dernæst at fælde ham i 8. omgang med en kombination, der fik Big George til at vælte som et træ. THE THRILLA IN MANILLA, 1. OKTOBER 1975: Det tredje opgør mod Smoking Joe Frazier bliver om muligt endnu mere dramatisk end de to foregående. Efter en fight af overmenneskelige dimensioner, hvor begge boksere sejler rundt på bevidstløshedens rand, forhindres Frazier af sin træner i at gå ud til 15. og sidste omgang.
Digtet
Den engelske avis, The Observer, offentliggjorde følgende leder 31. oktober 1974 – dagen efter The Rumble in The Jungle – Alis digt ’Lines upon a Louisville Lip’: Lines upon a Louisville Lip Nine years ago, they said. Before Liston the Bear Muhammad Ali would be dead. But he went out. In just this way and with no fear, Ali did the same trick to Foreman the Bull, but this time in Zaire. While you were waiting for George Foreman’s eye to mend You said “Muhammad Ali’s reached his end. He is too old, and has got slower, And Foreman the Bull will bowl him over.” When I said I was still the best The suckers said: “He will never pass this test.” But I pulled the wool over everybody’s eyes And in round eight it was Foreman who was looking at the skies. I float like a butterfly and sting like a bee, But this time I showed my brain was the fastest part of me. People said: “You can only win by slipping his fists,” So I took them on and he could not resist, For when the Bull began to slow Muhammad Ali showed his punches, by Allah, could land the blow. Five million dollars is a lot to pay two men to fight, And George’s showing is proof that this is robbery, not right. Sure you need against him doublehitting power, But Ali the Genius was the man of the hour. Foreman’s a fighter of no great merit. It is I who should receive the full five million credit. Whipping George has made my day, There is no nicer way I know of earning my pay. But because this time I get one half the price I’m worth, Next time Ali dances round the ring he’s asking twice the purse. So next time ‘don’t match Bull and Master, Because Muhammad Ali has shown he is much the faster. I was perfect and Allah showed, He’d realised, For as soon as I won His lightning shot across the skies.
Foto: All Over Press
HVIS DU VIL VIDERE OM MUHAMMAD ALI: NORMAN MAILER: KAMPEN. NY-OVERSAT 2011. Formentlig verdens bedste sportsbog. Handler om ’The Rumble in The Jungle’ mellem Muhammed Ali og George Foreman i 1974 – fortolket af en stor forfatter. Norman Mailer har fulgt Ali igennem hele karrieren. Bør dog læses på originalsproget. Se ’The Fight’, 1975. MUHAMMAD ALI: RINGSIDE. 1999. Med bidrag af en lang række prominente skribenter, som Norman Mailer, Joyce Carol Oates, Alex Haley m.fl. LEON GAST: WHEN WE WERE KINGS. 1996. Legendarisk dokumentarfilm om ‘The Rumble in The Jungle’. Bør ses af alle bokse-interesserede. MICHAEL MANN: ALI. 2001. Spillefilm om Alis liv – Will Smith spiller den legendariske bokser. Knap så vedkommende.
GENERELT OM BOKSNING: JOYCE CAROL OATES: OM BOKSNING. 1988. En kvindelig fortolkning af verdens hårdeste sport. Foretaget af en forfatter, der flere gange har været nævnt blandt kandidaterne til Nobels Litteraturpris. Et ordløst drama udsat for ord. GEORGE KIMBALL OG JOHN SCHULIAN: AT THE FIGHTS. 2011. Fra Jack London og frem – engelsk-sprogede forfatteres oplevelser ved ringside. Et must, hvis man vil forstå, hvorfor sport fascinerer – her symboliseret via verdens hårdeste fag, boksning. Fotoakkrediteringer bøger og film Foto: Gyldendal (Kampen), Foto: Big Fish (Ringside), Foto: Polygram Filmed Entertainment (When we), Foto: Sony (Alifilm), Foto: HarperCollings (on boxing), Foto: Penguin Group (At The Fights)
The Rumble in The Jungle Forfatteren Norman Mailers beskrivelse af de sidste minutter i Muhammad Alis omklædningsrum før VM-kampen mod George Foreman, også kaldet’ The Rumble in The Jungle’, afviklet 1974 i Zaire. Alle eksperter mente forud for kampen, at Ali var chanceløs. Ja, de fleste frygtede faktisk for hans helbred. Ali vandt dog kampen på ko i 8. omgang. Her gengivet i uddrag, foretaget af Tekstwerk, efter bogen ’The Fight’, 1975:
’Vi skal danse og danse’, sagde Gene Kilroy (Alis manager, red.) trist. ’Vi skal danse’, sagde Ali. ’Vi skal da-anse’.
Anden del: ’Vi skal da-anse’, råbte Ali og henvendte sig til Broadus (Foremans kontrollant i omklædningsrummet, red.): ’Du kan sige til ham, at han hellere må være klar’. ’Jeg skal ikke sige noget til ham’, mumlede Broadus.
Det var et dystert omklædningsrum. Det kunne måske have været et offentligt toilet i Moskvas undergrundsbane.
’Sig til ham, at han hellere må være god til at danse’.
De forsamlede mænd udviste ikke større munterhed end omgivelserne. Ingen havde noget at sige.
’Han danser ikke’!
’Vi skal danse’, råbte Ali, mens han fløj omkring og nød hver gang, han næsten kolliderede med søjlerne bag sin ryg.
’Han danser ikke’!
’Hvad gør han ikke’?
’George Foremans mand siger, at George ikke kan danse. George kan ikke komme med til ballet’, skreg Ali.
’Ja’, sagde han til hele rummet – ’lad os gøre klar til vores rumble in the jungle’, og han begyndte at råbe til folk tværs gennem rummet.
’Sig, han skal slå mig i maven’!
’Hey, Bundini (en af Alis trænere, red.)’, råbte han højt, ’skal vi ud at danse’? Men Bundini svarede ikke. Rummet var fuld af sorg. ’Kan nogen høre mig’? Skreg Ali. ’Skal vi til fest eller hvad’?
e p o a-d
pe-
nsed li da ad A Forema m am gøre Muh at ut. D e, og d over knock o lan k ik U e r å . d o t p e v træ ,h ndt ans an d sig selv til og va nder ses m e r u li lå o r g he log A rge s rge F Geo Big Geo gang s tikken o m k a o d t . lo ’ han gene. I 8 -a-dope sla ’rope
Ro
Foto: Getty Images/All Over Press / Billedemanipulation: Grafikwerk
ene i tov ang 3 min.) h i l (a rA utte r. omg. Min p
1 0:22
2
3
4
0:42
5
1:4
r ndte at hå li lan d e v ært elv om A m e sv 1:05 havd skarpe. S k han so n a m ta var u Fore så s Ali fø
1:09
”Det er kun et job. Græsset gror, fugle flyver, og jeg tæver folk” ”Jeg svæver som en sommerfugl og stikker som en bi”
”I’m the greatest”
r , hvo vene sorbere o t i e ud til at ab om s søgt han ene med etegnet e k v de ik t var to blevet b ene. v æ n an tr iden he hang i to er s aktisk t e D Ali f ng tid
6
7
1:22
8
1:51
slag ans og h rfugl, , ik t e e tak n somm vene. 45 -dop o a pe-a e som e ud fra t o r ler, d d li’s re A a svæve han kom mersed r m e f do ng ng ngt e ga t på alle mga t. bi, d r i 8.o e m en også kla :58 min. an i gulv a 2 m d r e r e e t Fo ef ørt han slog
1:22
”Jeg har ikke noget skænderi med Vietcong. Der er ingen vietcong, der nogensinde har kaldt mig en nigger”
”Religioner har forskellige navne, men de indeholder alle den samme sandhed” ”Boksning er en hel masse hvide mænd, der ser to sorte mænd tæve hinanden” ”Mand, du er næsten smuk nok til at spille mig” (til Will Smith efter premieren på ’Ali’)
E ANG OMG Ali T N POI 4-2-1 Ali 8-66 6 3-0-4 Ali ton 70-67 y a l 4-1-2 Z. C der: dalla -66 e 9 l 6 p Kam er: N. A or l m ren Dom er: J. Tay arrie m ele k 68 KO H Dom -0 pen kam O 76-5 0 37 KO r ø f e K 5t 7 s 6 i 3 l 5 rd -0 Reko an 40-0 1 KO m -0 3 e 2 r Fo 44 Ali
FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig! FØLG OS PÅ FACEBOOK
Frisk på en date. Og gerne mere end det Ta’ på netdating på aberdeen.dk og mød et lejemål, der er klar til det hele. Det starter måske i det små. Du undersøger markedet. Flirter lidt. Og pludselig opstår forelskelsen - i beliggenhed, m2 og pris. Ja, måske er det ligefrem kærlighed ved første klik. Og så kan du roligt gi’ dig hen. For med dit nye erhvervslejemål i en af vores ejendomme følger ikke bare en kontrakt med favorable vilkår, men også en fast kontaktperson, som er tilknyttet din virksomhed. Ikke kun til kontrakten er underskrevet, men som også er der, når hverdagen melder sig. I medgang og modgang. Kald det bare et fast forhold. Vi kalder det Aberdeen for evigt.
STRANDVEJEN 125 / TUBORGVEJ 5, 2900 HELLERUP I får attraktive kontorer og mødelokaler, som vi indretter til jeres behov. I får en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt til hele Tuborg området, en smuk have, gode parkeringsforhold og indkøbsmuligheder. Lejemålet er fordelt på 4 etager i 2 bygninger og kan opdeles på flere måder. Areal: 683 - 6.130 m² Årlig leje: Fra 1.475 kr. pr. m² Kontakt: Jakob Veino på tel. 33 44 40 43 eller 26 23 10 00
Scan koden og se vores ledige erhvervslejemål. Eller se dem på aberdeen.dk
8/7-1998
EN STORM VED NAVN DOPING Cykelsporten er en misbrugskultur. Det blev definitivt slået fast efter Festina-affæren i 1998.
AF TEAM TEKSTWERK Willy Voet havde krydset mange landegrænser den nat. Men klokken 05.40 8. juli 1998 vinkede det franske grænsepoliti varevognen med Festina-logoet ind til siden tæt ved Neuville-en-Ferrain ved grænsen til Belgien. Fangsten var absurd. I vognen befandt sig dopingstoffer nok til at fodre et helt felt til det Tour de France, der skulle
”Intet er forandret.” Willy Voet, tidligere soigneur på Festina. starte tre dage senere i Dublin. Først mente soigneuren og massøren fra det franske storhold - med nationalidolet Richard Virenque, verdensmesteren Laurent Brochard og den schweiziske tour-bejler Alex Zülle – at præparaterne var til eget brug, men siden faldt han til patten. Præparaterne var til systematisk dopingbrug på det Festina-mandskab, der, som
36
SPORT EXECUTIVE
Willy Voet senere tørt konstaterede, ’alligevel ikke kunne vinde Tour de France’. Samme sandhed nåede sportsdirektør Bruno Roussel og læge Eric Rijckaert frem til efter dages hårdnakkede benægtelser. Resten er en absurd føljeton om et kaotisk Tour de France med strejkende ryttere, natlige politirazziaer, blot 96 mand i Paris – og dopingmistanke på dopingmistanke. Eller, som Bjarne Riis udlagde teksten det år på landsdækkende tv i prime time: ’Jeg er aldrig blevet testet positiv’. Men Festina var gået i fælden. TVM tog næste nedtur – og Once, Casino og Francaise des Jeux fulgte efter i slipstrømmen. Undervejs i den absurde teaterforestilling kunne cykeltifosis og –eksperter konstatere, at Festina-affæren havde sat en tyk streg under, at den professionelle cykelsport er en misbrugskultur. I dag kan vi så blot vente på nye afsløringer i kølvandet på Lance Armstrongs fald fra tinderne. Alt imens Bjarne Riis stadig siger ’ingen kommentarer’.
HVIS DU VIL VIDERE WILLY VOET: MASSACRE A LA CHAINE (PÅ ENGELSK BREAKING THE CHAIN), 1999. BRUNO ROUSSEL: TOUR DE VICES, 2001. RICHARD VIRENQUE: MA VERITE, 1999. JEAN-FRANCOIS QUENET: UN CYCLONE NOMME DOPAGE: LES SECRETS DU DOSSIER FESTINA, 1999. TYLER HAMILTON OG DANIEL COYLE: THE SECRET RACE, 2012.
Foto: Calmann-Levy
Foto: Bantam Book
8/7-1998
Foto: All Over Press
FESTINA-SKANDALEN
31. juli Flere hold og ryttere har trukket sig ud af Touren. Feltet er nu på under 100 mand.
1
10
EP
24. juli Fem af Festinarytterne indrømmer brug af doping. Voet og Roussel forklarer detaljeret om brugen af ulovlige stoffer.
24. oktober 2000 Richard Virenque indrømmer brug af doping.
10. juli Bruno Roussel, sportsdirektør på Festina, benægter brug af doping på holdet.
3
14. juli Eric Rijckaert, læge på Festina, benægter holdet bruger doping.
TIDSLINJE
4
8
23. juli Ni ryttere og tre ledere fra Festina tages i forvaring af politiet. Et andet sted i Frankrig anholdes tre TVM-ledere, heriblandt manager Cees Priem.
EFTERSPIL
2
1998
9 O
27. juli IOC-præsidenten Juan Antonio Samaranch taler for at legalisere brugen af doping.
11
EPO
29. juli Tour de France-rytterne demonstrerer mod at blive behandlet som kriminelle ved at køre meget langsom og sætte sig Foto:Politiet ??? ned. foretager flere ransagninger på rytter-hotellerne.
8. juli 1998 Willy Voet, soigneur hos Festina, stoppes ved den fransk-belgiske grænse med bilen fyldt af dopingstoffer. Festinas kontor i Lyon bliver efterfølgende ransaget med yderligere fund til følge.
7
5 6
16. juli Roussel mister sin licens hos UCI.
17. juli Roussel indrømmer systematisk brug af doping på Festina-holdet. Festina bliver udelukket fra Tour de France.
19. juli En fransk avis afslører, at politiet fandt dopingstoffer på TVM-mandskabet – allerede 4. marts 1998. 25. oktober 2000 Som den sidste Festina-rytter indrømmer Pascal Herve brug af doping.
22. december 2000 Willy Voet får ti måneders betinget fængsel og bøde, Bruno Roussel betinget fængsel i et år og bøde, og flere andre mindre betingede domme og bøder.
30/8-2003
NÅR SANDHEDEN KOMMER FREM Kelli White sang. I en sådan grad, at USA’s største stjerner blev afsløret i massivt dopingmisbrug.
AF TEAM TEKSTWERK Hun sidder dér midt i rampelyset. ”Narcolepsy.” Siger hun med lav stemme. Det lyder ikke særligt troværdigt, og det er det da heller ikke. Kelli White optræder denne august-dag 2003 på en pressekonference ved verdensmesterskaberne i atletik i Paris. Og svaret ’narcolepsy’ falder, fordi den amerikanske sprinter skal forklare sig. Tale sig ud af, hvorfor hun er blevet testet positiv, efter at hun netop har kronet karrieren med titler på 100 og 200 meter ved verdensmesterskaberne i atletik. Forklaringen holder da heller ikke længe. Inden for et år fortæller Kelli White hele historien. Om hvordan hendes mangeårige træner, Remi Korchemny, introducerer hende for Victor Conte og hans laboratorium. Om hvordan hun har fyldt sig med epo, væksthormoner, modafinil og andet godt for at blive verdens bedste sprinter. Et udsagn, der for alvor skulle få USA’s største dopingsag, BALCO, til at rulle i fuld
38
SPORT EXECUTIVE
offentlighed og tage meta-stjerner som Marion Jones og Jason Giambi med sig i faldet. BARE IKKE FAIR ”Jeg tog ikke alene imod Contes hjælp. Jeg tog også imod min træners forklaring om, det var ok. Mennesker får dig til at tro, at det, du gør, er ok, fordi alle andre også gør det,” lød Kelli Whites forklaring på hendes handlemåde tilbage i 2005, da hun optrådte på Play the Games konference i København. ”Jeg snød, også selv om det aldrig var en hemmelighed. Alle vidste dengang, at atleterne g jorde ’et eller andet’. Bare se på kroppene og døm selv,” forklarede Kelli White efterfølgende med fortsættelsen: ”Men lige dér, da jeg gik ud af banen efter at have vundet 200 meteren, følte jeg mig nedslået. Det var højdepunktet på min karriere, men det var en skuffelse for mig. Lige dér på vej ud vidste jeg, at det ikke var virkeligt, at det ikke var rigtigt og ikke fair.”
Kelli White kom altså på bedre tanker. Sprinteren blev vel endda om ikke den første – så en af de første, der åbent fortalte om, hvordan dopingsystemet fungerer. Om atleternes tanker, om trænernes bevæggrunde – og om bagmændenes handlinger. I en sådan grad, at Travis Tygart, CEO i den amerikanske antidoping-enhed USADA, i 2013 udtalte: ”Kelli Whites bidrag til dopingkampen vil have en langt større indflydelse på atleter og sporten, end hendes præstationer på banen.” I dag lever Kelli White et tilbagetrukket liv. Du kan læse hele Kelli Whites forklaring på Play the Game konferencen her: www.playthegame.org/upload/Kelli_ White_-_Why_I_became_part_of_the_Balco_Affair.pdf Narcolepsy, på dansk narkolepsi, er en sygdom med en pludselig trang til at sove. Når først denne trang melder sig, er den stort set uimodståelig. .
Foto: All Over Press
BLÅ BOG
FAKTA
KELLI WHITE Født 1. april 1977 i Oakland, USA. Sprinter med personlige bedste tider på 11,19 sekunder på 100 meter og 22,58 på 200 meter. Vandt VM på begge distancer i 2003, men blev testet positiv undervejs. Frataget medaljerne 18. juni 2004 – idømt to års karantæne. Trak sig officielt tilbage i 2006. Kelli White var den første amerikaner, der blev testet positiv ved et internationalt mesterskab. Samarbejdede med myndighederne – og blev dermed en af hovedkilderne i den såkaldte BALCO-sag. Kelli White lever i dag tilbagetrukket i Europa med mand og børn. Hun ønsker ikke at give interviews.
BALCO BALCO var et firma i San Francisco-området, der officielt levede af at sælge vitamintilskud med mere. Det blev startet af Victor Conte og hans første hustru, Aubry Conte, i 1984, men fik først gang i forretningen, da NFL-stjernen Bill Romanowski kom på kundelisten i 1996. Conte fik efterhånden et stort antal kunder fra sportens øverste hylde i USA. Det var dog ikke på grund af vitaminerne, viste det sig senere, men på grund af salg af en cocktail af epo, væksthormoner, modafinil, testosteron med mere. Dopingsagen begyndte at rulle i 2002 – og fik for alvor fart med Kelli Whites positive dopingsag i 2003. Udover White tog Conte en lang række amerikanske stjerner med i faldet, eksempelvis Marion Jones (atletik), Jason Giambi (baseball) og Bill Romanowski (amerikansk fodbold). BALCO-sagen er USA’s største dopingsag. Victor Conte fik en dom på fire måneders fængsel.
29/3-2012
NÅR CHE ER 12. MAND
Rayo Vallecano er ikke bare en fodboldklub, den er noget helt særligt.
Foto: All Over Press
AF TEAM TEKSTWERK Det er en råkold torsdag formiddag i Madrid. Der er stille i arbejderbydelen Vallecas i det sydlige Madrid. Eller så tyst, der nu engang kan blive i Madrid. Selv på El Campo de Futbol de Vallecas på Calle Payaso Fofo 1 er der ikke en lyd denne torsdag. Ingen højtråbende ordrer eller stille samtaler mellem træner og spillere, selv om Rayo Vallecano om få dage skal spille endnu en overlevelseskamp i Spaniens bedste fodboldrække, La Liga. Spillerne i Rayo Vallecano strejker nemlig denne torsdag 29. marts 2012. Det er Spaniens to store fagforbund, der har indkaldt til generalstrejke i protest mod den konservative regerings spareplaner i almindelighed og arbejdsmarkedsreformen i særdeleshed. Som de eneste professionelle fodboldspillere har flokken i Rayo Vallecano tilsluttet sig protesten. På trods af at spillerforeningen Asociacion de Futbolistas Espanoles helt officielt har bakket strejken op, så har der altid været langt mellem virkeligheden hos topprofessionelle atleter og deres fans, men altså ikke i arbejderbydelen
40
SPORT EXECUTIVE
Vallecas. FODBOLDENS DØD Det er ikke den eneste gang, spillerne fra Rayo Vallecano er trådt ud af mængden. Efter klubben gik bankerot i februar 2011
Rayo Vallecano har det laveste budget i ligaen – 7 mio. euro. Real Madrid har et budget på 580 mio. euro. 5 år gik der, før FC Barcelona tabte bolden. 21. september 2013 havde Rayo Vallecano bolden i 51 procent af tiden mod storklubben. Det var ikke sket for FCB i en kamp siden 7. maj 2008. demonstrerede spillerne således før hver kamp på banen med bannere med tekster
som ’løs problemet – betal spillerne’ og ’Rayo og fans – forenet i hjertet’. Netop Rayo’s hard core fans, Bukaneros, hører også til de sjældne af slagsen. Mens fodbolden i mange årtier har været præget af slagsbrødre og lettere højreorienterede synspunkter på lægterne, så er det noget andet, der dominerer på adressen Calle Payaso Fofo 1. På El Campo de Futbol de Vallecas vifter man således kun med den gamle republiks flag fra før Franco (diktator 1939-75, red.), lige som lægterne er fyldt med Che Guevara-flag og anarkistiske, socialistiske og kommunistiske slogans. Rayistas holder sig da heller ikke tilbage fra at markere deres utilfredshed med den moderne fodbolds business-tankesæt, ja, Bukaneros har sågar holdt deres egen begravelse på lægterne på stadion over moderne fodbold i protest mod kommercialiseringen. På El Campo de Futbol de Vallecas kæmper men således ikke kun for mesterskabet eller mere nærliggende at undgå nedrykning, der er langt større resultater i spil…
Foto: Carlos Alvarez/Getty Images/All Over Press
BUKANEROS
Rayo Vallecanos fans, Bukaneros, er kendt for deres venstreorienterede holdninger – antiracisme, antifascisme og antikommercialisering med talrige protester på stadion. Bukaneros flager på Campo de Futbol de Vallecas med flaget fra den spanske venstreorienterede/liberale republik før borgerkrigen (1936-39) og diktator Francisco Franco. Bukaneros er desuden kendt for andre bannere, herunder mange Che Guevara-flag, og til lejligheden fremstillede bannere med politiske slogans, såsom ’UEFA-Mafia’, ’Nej til fodbold-business’, ’tv dræber fodbold’ og ’fodbold uden fans er ingenting’. Bukaneros’ officielle slogan lyder således: ’Imod racisme, undertrykkelse og fodboldforretning – for sammenhold og styrke’
FAN-GRUPPERINGER Bukaneros er en af mange fangrupperinger, der i Spanien er præget af både fodbold og politik. Spansk fodbold har markante politiske skillelinjer på højre-venstre-skalaen og centralstyre/selvstændighedskalaen. Fælles for fangrupperinger til venstre er: Anti-fascisme, anti-racisme og en udbredt skepsis i forhold til fodboldens udvikling til global forretning (anti-kommercialisering). Flere af dem har desuden en nationalistisk tilgang (selvstændighed) til fodbold og politik, dog ikke Bukaneros. Udover Bukaneros i Rayo er andre eksempler:
Deportivo de la Coruna Riazor Blues
Sporting Gijon Norte Xixon
Athletic Bilbao Herri Norte Taldea / Abertzale Sur
Real Valladolid Fossa Garrafoni
Rayo Vallecano Bukaneros
Sevilla FC Biris Norte Cadiz FC: Brigadas Amarillas
CD Tenerife Frente Blanquiazul
Bukaneros på Campo de Futbol de Vallecas
Kilde: Tekstwerk
21/4-2013
FODBOLD GØR DIG TIL PRÆSIDENT Verdens sjoveste boldspil kan føre til meget. I Danmark til jobbet som skærmtrold. I Paraguay rykker man direkte til landets højeste post. AF TEAM TEKSTWERK 21. april i år kunne Horacio Cartes række armene triumferende i vejret. Den 57-årige tobaks-magnat blev nemlig den dag valgt til præsident i Paraguay. Ironisk nok havde Horacio Cartes aldrig før stemt ved et præsidentvalg i det sydamerikanske land – han blev først registreret som vælger i 2009. Samme år meldte han sig ind i det højreradikale parti, Colorado Party, og selv om loven siger, at man skal have været partimedlem i ti år for at stille op som præsidentkandidat, ja, så forhindrede det ikke Cartes i at kandidere. Den lov blev, meget belejligt, lavet om før valget! Det er dog en hel anden historie. Men hvordan i alverden kan et upolitisk menneske uden nævneværdig partipolitisk aktivitet pludselig blive præsidentkandidat – endsige valgt til præsident. Svaret er trivielt og enkelt; fodbold. Horacio Cartes havde opbygget en voldsom folkelig popularitet i det fattige land ved siden 2001 at sidde på præsidentposten i Club Libertad, en af de tre store fodboldklubber i Paraguay. Det og en enorm pengepung skabte el presidente, der nu skal regere landet i de næste fem år. Horacio Cartes g jorde sig ellers ikke så meget bemærket under valgkampen. Eller, som hans kritikere udtrykker det: ’Cartes’ største svaghed er, hvis han åbner munden’. Det blev tydeligt demonstreret, da den nu siddende præsident skulle fortælle om sin holdning til homoseksualitet. De kommentarer skåner Sport Executive dog læserne for. Et løfte kom der dog ud af Horacio Cartes’ mund: Paraguay skulle ud af fattigdom-
42
SPORT EXECUTIVE
men. Om han kan holde det, er nok mere tvivlsomt, selv om økonomerne spår en vækstrate på ti procent i 2013. For væksten – og pengene – går, som altid i Paraguay, stort set kun i lommen på folk som Cartes.
”Cartes har købt farme, bryggerier, banker og en fodboldklub. Han har også købt et politisk parti – og nu altså også et land.” Chiqui Avalos, manden bag bogen ’La otra cara de Horacio Cartes’ (Den anden side af HC, red.). Præsidenten skabte sin endog ganske anseelige formue på opvinden fra faderens flyselskab. Det blev siden styrket med opkøb af alt fra tobaksfarme over cigaretfabrikker til banker. NARKO, HVIDVASKNING OG SKATTELY Om det har været helt lovligt i et land, hvor diktatoren Alfredo Stroessner igennem 35 år (1954-89) udviklede et land bygget på korruption og kriminalitet? Næppe! Allerede i 1980’erne sad Horacio Cartes måneder i fængsel sigtet for hvidvaskning af penge. En sigtelse, der dog blev frafaldet. Siden er anklagerne væltet ned over den nyvalgte præsident.
I 2000 opdagede politiet et fly fyldt med marihuana og kokain på en af hans tobaksfarme, men sagen blev henlagt. Flyet var nødlandet… I 00’ene har såvel de argentinske som de brasilianske myndigheder undersøgt Cartes for smugling af cigaretter. Ifølge det argentinske skattevæsen er halvdelen af de illegale cigaretter, der sælges i landet, af mærket Palermo – produceret og ejet af Cartes! ’Men det er tilfældigheder’, som Cartes udtrykker det. I 2011 offentligg jorde WikiLeaks papirer fra de amerikanske myndigheder, der fastslog, at Horacio Cartes var manden i centrum, når det handlede om cigaretsmugling, narko-smugling og hvidvaskning af penge i trianglen Paraguay, Argentina og Brasilien. Og den seneste skandale? Ja, i 2013 kom det frem, at Horacio Cartes’ bank, Amambay Trust, har konti i og overført penge til banker i skattelyet Cook Islands. Hvilket er ulovligt i Paraguay siden 2003! El presidente tager dog anklagerne med sindsro. Eller, som han skriver på Facebook: ’Det giver ingen mening. Det, de siger om mig. Jeg er ikke sigtet for noget. Jeg er lige her. Så hvis nogen har beviser, så fremlæg dem i retten. Hvis man vil slå mig, så gør det da lovligt – i stedet for kujonagtig at sprede løgne’. Så, ja, fodbold kan føre til meget. Rigtig meget… Artiklen er blevet til med hjælp fra Daniel Chung, radiojournalist på Canal 13 Radio Cardinal i Paraguay.
Foto: All Over Press
BLÅ BOG
HORACIO CARTES
Præsident i Paraguay. Medlem af Colorado Party. Født 5. juli 1957. Tidligere præsident for fodboldklubben Club Libertad, 2001-13. Forretningsmand og millionær i hjemlandet Paraguay. Han ejer ca. 25 selskaber – fra tobaksindustri til banker. Formue ukendt, men den er på et anseeligt beløb. Horacio Cartes fik 48,48 procent af de afgivne stemmer ved præsidentvalget i april 2013. Nærmeste kandidat, Efrain Alegre , fik 39,05. Ingen anden kandidat fik over 7 procent af stemmerne. Paraguay har ca. 6,2 millioner indbyggere, hvoraf 39 procent ifølge officielle opgørelser lever i fattigdom.
CLUB LIBERTAD
Fodboldklub fra bydelen Tuyucua i Asuncion, Paraguay. Grundlagt i 1905. Paraguays tredjemest vindende klub med 16 nationale titler.
SPORT EXECUTIVE
SÅ ER DER FJER
Sport Executive går tæt på VM i badminton. Foto: Das Büro for Team Danmark
UDKOMMER 14. AUGUST