Sport Executive 02 2013

SPORT EXECUTIVE SPORT MED SLIPS

Frygten for fejl William Kvist taler ud om livet på grønsværen.

HÅNDBOLDLEGENDE: FIND GLÆDEN FREM // FITNESS-REVOLUTIONEN // TJEK DET STORE JANUAR-UDSALG // SÅDAN SNYDER MAN UEFAS FFP // NÅR MAN ER BOSS I ISTANBUL – MØD DANSKE BETTINA KUPERMAN // Nummer 2, februar 2013

Audi S7 er intelligent på en helt ny måde. Med det avancerede Cylinder On Demand system slår den selv 4 ud af sine 8 cylindre fra, når du alligevel ikke har brug for den fulde motorkraft. Det betyder mindre forbrug af brændstof uden det mindste tab af præstationsevne. Med et let tryk med foden kalder du alle 8 cylindre til live og sætter af med biturbo, quattro og 420 HK – fra 0-100 på 4,7s. Audi S7 ankommer til efteråret – følg med på audi.dk.

Audi S7. Intelligent råstyrke.

G

Audi S7: 1.659.000 kr. Lev.omk.: 3.680 kr. Forbrug v/bl. kørsel: 10,4 km/l, CO2: 225 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 2.880 kr.

Bilen er vist med ekstraudstyr.

420 HK og 8-cylindre – med mindre du kun skal bruge 4

Velkommen

KOLOFON Sport Executive udgives af selskabet Executive Magazines.

Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din email.

Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig i de hvide felter.

Redaktion: Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye.

Kontakt: lan@sportexecutive.dk/lan@tekstwerk.dk og kbo@sportexecutive.dk/kbo@tekstwerk.dk.

Design: Søren M. Grafik: Grafikwerk.

Annoncer og salg: Jørn Olling, 26274397, jo@sportexecutive.dk/jo@ollings.dk.

Lars Andersson, 28201554, lan@sportexecutive.dk.

Du sidder netop nu og kigger på det fjerde nummer af Sport Executive, nummer 2 2013. Dermed har magasinet bevist sin levedygtighed – og ikke mindst berettigelse. Faktisk har reaktionerne været helt overvældende for os i Tekstwerk & Co. Men husk; vi behøver støtte derude i virkeligheden. I øjeblikket er vi et rent con amore-projekt – og derfor har vi brug for at blive bredt yderligere ud!

Så fortæl dine venner og dit netværk om os… Hjælp os.

I dette nummer sætter vi fokus på verdens populæreste boldspil, fodbold. Fra økonomien til de personer, der lever lige dér midt i rampelyset.

Bl.a. byder vi på et eksklusivt interview med en af de bedst tænkende fodboldspillere på den internationale scene, William Kvist Jørgensen.

Men vi byder også på så meget andet. Udover de faste elementer eksempelvis et interview med håndboldlegenden Kasper Hvidt.

Så giv dig tid. Læs, læs, læs. Man kan godt lægge magasinet fra sig – og vende tilbage igen. Der er masser af godt læsestof. Og husk: Vi er også på Facebook. Bland dig i debatten dér!

Artikler, kommentarer og billedserier kan sendes til lan@ sportexecutive.dk eller lan@tekstwerk.dk.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt

God læselyst.

Redaktionen

materiale. Men vi garanterer dig et svar!

INDHOLD 6 Når livet brænder

22 Sport og økonomi

42 En ny ’morbo’

72 Balladen i 1968

12 Fitness boomer

26 Slip håndbremsen

49 Sportens paradis

74 Sportsbogen

30 Sådan snyder de

50 Med fart i blodet

75 Executive live

34 Rødt kort

60 De glemte drenge

76 Kommentaren

16 Et lille hul i muren

36 Det er big business

62 Sport og politik

78 Længslen efter forår

20 Mellem to kulturer

40 Udsalg i januar

68 Guld i bassinet

Kasper Hvidt står på mål for sine meninger

Vi hælder penge i fitnessbranchen

Real Madrid sætter nye standarder for fodbolden

William Kvist vil spille med mere risiko

Foto: Longines

Klubberne udfordrer UEFA’s økonomiske kontrol

Der køres på røven på første klasse

Mød manden, der revser de internationale organisationer

Passer skandinavisk ledelsesstil til Tyrkiet

Manchester Uniteds brand når nye globale højder

Få tjek på det seneste transfervindue

Foto forside: Per Kjærbye - www.fodboldlandsholdet.dk

Når følelser, politik og økonomi blandes

Sportsorganisationerne elsker Schweiz

Executive præsenterer fotografen Peter Nygaard

Trafficking er et stigende problem i fodbold

Er tavshedens lov brudt i cykelsporten

Dansk svømning har international succes

Da Big George viftede med et flag

Hvad læser man i Dansk Folkeparti

Hvad rør der sig – besøg hjemmebaneboksen

Kan idræt og motion fastholde eleverne

Sportsnørden taler ud om savnet

De har fået 730 kr. tilbage Hos GF er det kunderne, der deler årets overskud.

Derfor sendte GF for Ledere 19% af den inbetalte bilforsikringspræmie tilbage til kunder med bilforsikring - også til dem, der havde en skade i årets løb.

Det svarer til, at hver bilist i gennemsnit fik 730 kr. retur.

Vil du også have bilforsikring med overskudsdeling?

Ring 86 43 57 05, eller beregn din pris på gfforsikring.dk, og få overskuddet tilbage.

sd u k vers

e g n e p Få o

r u t re

Som medlem af GF for Ledere får du autohjælp til 216 kr. pr. år.

GF for L e der e ⋅ Gl . St at ion s v ej 3 , st.t v ⋅ 89 4 0 R a nders S V ⋅ T l f. 8 6 43 5 7 05

En hvad for noget?

Kasper Hvidt brænder igennem – også udenfor banen.

AF TEAM TEKSTWERK Du kender ham fra de nationale og internationale håndbold-arenaer.

Frygtløs, råbende, voldsomt engageret.

Udstillende alle de følelser, som mænd ellers har så svært ved – uden for sportens lukkede univers.

Kasper Hvidt er lige sådan – også uden for arenaen.

Talende, engageret og afklaret.

Selv når den legendariske målmand skal tale om noget så kedeligt som en fagforening, byder Kasper Hvidt op til dialog og engagement.

Men hvad har en international topspiller med formentlig ganske meget på kistebunden at gøre med fagbevægelsen. Jo, se, i sidste sæson havde Kasper Hvidt Det Faglige Hus på trøjen – i denne sæson har han landets største fagforbund, 3F, på, når han tager med hænder, fødder, krop og hoved i buret for KIF Kolding København i landets bedste håndboldliga. ”Jeg er jo ansat til en ting, nemlig til at spille håndbold. Så man skal virkelig have

6

SPORT EXECUTIVE

nogle principper, hvis man skal sige nej til at stille op for 3F eller Det Faglige Hus,” siger Kasper Hvidt om den noget ejendommelige situation ’at være levende reklamesøjle’ – først for ’en gul fagforening’ – og siden for ’en såkaldt rigtig fagforening’.

”FCK-lederne kom aldrig i omklædningsrummet, efter at de meddelte lukningen i medierne.” ”For fem år siden var der ikke mange, der kunne se ideen i en spillerforening. Men spillerne er langt nede i fødekæden i håndboldverdenen, og vi er sårbare. Derfor er det nødvendigt, at idrætsfolk også organiserer sig,” forklarer Kasper Hvidt og fortsætter: ”Kun i krisetider og uheldige situationer bliver en spillerforening rigtig populær.

Eksempelvis da FCK Håndbold lukkede,

var der ikke ret mange af spillerne, der var medlem af spillernes fagforening. Men da de fandt ud af, hvad en advokat kostede, så blev Spillerforeningen attraktiv.”

Kasper Hvidt er en mand, der ved, hvad han taler om. Af bitter erfaring. Håndboldlegenden stod midt i orkanens øje, da først Flemming Østergaard smed håndbolden ud af FCK, og siden da Jesper ’Kasi’ Nielsen gik ned med AG København. Begge gange havde Kasper Hvidt lange kontrakter, der ikke var det papir værd, de var skrevet på: ”Problemet er, at spillerne ikke har talt med en stemme. Blandt andet derfor er Spillerforeningen stadig det svage ben. Og man skal virkelig være i en stærk position som et enkelt individ, hvis man til ansættelsessamtalen lige ønsker at grave dybt i klubbens regnskab,” smiler Kasper Hvidt.

En fremmed fugl For Hvidt – og Lars Jørgensen og Joachim Boldsen – medførte konkursen på den københavnske vestegn intense samtaler

Foto: Frank Cilius

Foto: Frank Cilius

8

SPORT EXECUTIVE

FAKTA med KIF Kolding og dele af AGK-sponsorerne. Resultatet blev en ny fremmed fugl i dansk håndbold, nemlig KIF Kolding København. ”Det er, som med AGK, et projekt, som de andre har svært ved at forholde sig til.

”Don Ø og Kasi er en rimelig sprængfarlig cocktail.”

For jyder og københavnere sammen! Men det har været nogle utroligt sjove måneder, og vi tror på det her,” konstaterer Kasper Hvidt, der som de to andre håndboldveteraner har investeret i projektet. ”Vi skal kontinuerligt være i Top 8 i Europa – og det er muligt med krisen i Sydeuropa, der har ramt håndbolden hårdt. Faktisk ligger KIF Kolding København netop nu akkurat lige så godt i ligaen, som AGK g jorde i sidste sæson,” slutter Kasper Hvidt.

KIF KOLDING KØBENHAVN Holdet blev dannet 17. august 2012, da Kolding IF Håndbold ’slugte’ en række spillere og sponsorer fra konkursramte AG København. Holdets officielle navn er KIF Kolding, og holdet spiller på Koldings licens i ligaen, men kaldes KIF Kolding København – og spiller en del af sine hjemmekampe i Brøndby Hallen, hvor AGK også slog sine folder.

Tidligere resultater: KIF Kolding har 12 danske mesterskaber igennem historien, mens AGK har vundet mesterskabet de to sidste sæsoner, inden håndboldprojektet på Vestegnen gik konkurs.

Profiler: Kasper Hvidt (AGK), Joachim Boldsen (AGK), Lars Jørgensen (AGK), Lasse Boesen (Kolding), Bo Spellerberg (Kolding), Kasper Irming (Kolding) og Kim Andersson (kom fra Kiel, men havde kontrakt med AGK for sæsonen 12/13).

Direktør: Jens Boesen.

Træner: Peter Bredsdorff-Larsen.

Assistenttræner: Lars Krogh Jeppesen.

Moderselskabet bag projektet, KIF Håndbold Elite A/S, er kommet ud af de seneste tre regnskabsår med underskud på 10,6, 18,1 og 23,3 mio. kr.

Fremtiden ifølge regnskabsaflæggelsen: ’Etableringen af KIF Kolding København og tilgangen af de mange nye sponsorer betyder, at ledelsen forventer, at selskabet allerede i

BLÅ BOG KASPER HVIDT Født 6. februar 1976 i København.

Uddannet i sprog og kommunikation/ spansk ved SDU. Profession – håndboldspiller, målmand.

Startede sin håndboldkarriere i BK Ydun og dernæst FIF og Ajax (til 97).

Dernæst Frigorificos del Morrazo Cangas (97-98), TBV Lemgo (98-99), Ademar Leon (99-04), Portland San Antonio (04-07), FC Barcelona (07-09), FC København Håndbold (09-10), AG København (10-12) og KIF Kolding København (12-).

Har spillet 219 landskampe for Danmark og vundet EM-guld 2008, VM-bronze 2007 og EM-bronze 2006, 2004 og 2002.

Desuden U-VM-guld 1997 og U-EMguld 1996.

Foto: Das Buro

regnskabsåret 2012/13 kan realisere et mindre, positivt resultat’, HÅNDBOLD SPILLER FORENINGEN Håndbold Spiller Foreningen blev stiftet 19. maj 1997 – og er i dag en del af LO. Formand er Lean Bach-Nielsen, direktør Michael Sahl Hansen.

Foreningen er uafhængig og varetager de danske elitehåndboldspilleres sportslige, sociale og økonomiske interesser. Det indbefatter en individuel rådgivning, et arbejde for kollektive forbedringer samt et overordnet arbejde for at fremme dansk elitehåndbold ved at udvikle vilkårene over tid.

Håndbold Spiller Foreningen arbejder ud fra idéen om, at et positivt og ambitiøst samarbejde i dansk håndbold vil være en fælles gevinst for alle involverede parter. Det er midlet til at nå det fælles mål: At cementere Danmark som det førende håndboldland.

Kilde: Håndbold Spiller Foreningen

OPSANG TIL DANSKERNE: GODT ELLER SKIDT. ÆRLIGHED SKAL DER TIL.

Find glæden frem

Foto: Frank Cilius

AF TEAM TEKSTWERK

Vi danskere skal blive bedre til at glæde os over veludført arbejde. Ellers passerer livet bare forbi, uden man føler det.

Sådan lyder det fra den 37-årige håndboldmålmand Kasper Hvidt, der gang på gang har sat sig selv op til store præstationer i buret – både på lands- og klubplan. ”Vi har en tendens til at sige: Det var sådan set rimeligt godt. Nej, der skal ærlighed til.

Vi skal sige: Det var fandme godt – eller – det var ikke godt nok,” mener Kasper Hvidt. ”Man skal desuden hele tiden finde glæden frem i sit arbejde. Uanset om det er på sportsarenaen eller et almindeligt arbejde.

Dernæst bruge ærligheden og arbejdsomheden. Føle et ejerskab for det projekt, man nu har gang i,” fortsætter målmanden. ”Jeg har selv altid stræbt efter det ultimative.

Brugt kærligheden til detaljen og arbejdet

10

SPORT EXECUTIVE

med basisredskaberne til at dygtiggøre mig. Det kan man bruge alle steder,” siger Kasper Hvidt, der dog er blevet lidt mindre ultimativ med årene: ”Med alderen finder man ud af, at man

”Når ens mor ringer og siger: Hvordan går det, Kasper? Så ved man, den er gal.” skal bruge alle ressourcer. Man får en forståelse for en større ramme. Det er holdet, der vinder – og taber,” slutter målmanden, der agter at vinde et par år endnu med KIF Kolding København.

HVIS DU VIL VIDERE Rasmus Bech: Kasper Hvidt.

Under himlen midt i målet.

People’s Press.

Foto: People’s Press Se også: http://www.kasperhvidt.dk/ nyheder/velkommen-til-kasperhvidts-nye-officielle-hjemmeside. html

Registreret partnerskab – ja tak!

Få dig et langvarigt forhold velsignet af hverdagen

skelbækgade 2-4, 1717 københavn v Kontorlokaler på de øverste etager i moderne ejendom med adgangskontrol og elevator ved Halmtorvet og den hvide Kødby.

Stor fælles tagterrasse med en fantastisk udsigt over hele byen. Lejemål på 4., 5. og 6. sal kan lejes samlet eller hver for sig.

▪ Areal: 317-2.868 m² ▪ Årlig leje: 1.100-1.150 kr. pr. m² ▪ Kontakt: Claus Skovgaard på 33 44 40 36 eller 24 80 94 14

Du er ikke i tvivl, når du har fundet den rigtige udlejer.

For nok taler vi også om beliggenhed, m2 og pris.

Eller forelskelsen, som det jo er – og helt naturligt bør være. Men det er jo parametre du kan tage for givet, at Aberdeen kan levere på. Vi er derimod parate til at gå skridtet videre. For med dit nye

Foto: Das Buro

Scan koden og se vores ledige erhvervslejemål.

Eller se dem på aberdeen.dk

erhvervslejemål i en af vores ejendomme følger en fast kontaktperson som er tilknyttet din virksomhed.

Ikke kun til kontrakten er underskrevet, men som også er der, når hverdagen melder sig. Kald det bare et fast forhold. Vi kalder det Aberdeen for evigt.

IVÆRKSÆTTER

EN RAPAND I GOD FORM

På bare fire år er omsætningen i Fitness World vokset med næsten en halv milliard kroner, og visionen er en fordobling af centre fra lidt over 100 til 200 i år 2025.

AF TEAM TEKSTWERK Det er en tilsnigelse at kalde Fitness World en iværksættervirksomhed. Men det var det, da det første center blev åbnet 18. februar 2005 på Gasværksvej i København.

Lige siden har det været en arbejdsom rapand, som den administrerende direktør, Per Lyngbak Nielsen, ynder at kalder Fitness World.

Konkurrenterne på det danske marked er overhalet med pæne længder i forhold til medlemmer, antal centre og økonomi, selv om der stadig er 400 centre tilbage i Danmark, som ikke tilhører Fitness World. Fitness World har ifølge Per Lyngbak Nielsen i dag over 350.000 medlemmer, mens en stor magisk grænse på 100 centre netop er blevet passeret ved køb af SATS’ seks centre i Danmark. Målet har længe været 500.000 medlemmer i 2015. Men der er også en vision længere ude i fremtiden, hvor koden knækkes i forhold til at få mænd langt mere med på holdene. ”Jeg har en vision – et håb Jeg tror, det tager ti år. Men drømmen for Fitness World er, at der i

12

SPORT EXECUTIVE

2025 er lige så mange herrer på hold som kvinder. Det er i et Fitness World med 200 centre til den tid, og ingen begrænsninger på størrelsen af vores centre,” siger Per Lyngbak Nielsen. ”Grunden til, at de ikke er her, skyldes, vi ikke har de rigtige produkter, så vi er begyndt at arbejde med det. Det skal være den indre Tarzan, som kan få lov til at folde sig ud. Der skal være små battles, ligesom da vi spurtede hen til kegler til fodboldtræningen. Det skal vi arbejde videre med i forhold til udvikling,” siger han.

100 MILLIONER ÅRLIGT De gode regnskabstal kunne godt friste en ledelse til at læne sig lidt tilbage i stolen og slappe lidt af. Men det ligger ikke i generne hos Fitness World. Udvikling og investering er nemlig en af de essentielle hjørnestene for at kunne klare sig godt på fitnessmarkedet i Danmark, hvis du spørger fitnessdirektøren. ”Vi er dybt ydmyge over for, hvordan vi bevarer vores succes. Vi skal hele tiden bruge mange

penge på at udvikle vores centre. Der var et center, som havde brug for 2,5 millioner kroner, og det fik det. Ikke bare for at brænde penge af. Men vi skal være klar over, at der skal noget til for at holde sådan en pengemaskine kørende,” siger Per Lyngbak Nielsen.

Ifølge Fitness Worlds direktør bruger de over 100 millioner kroner om året på at udvikle centrene. ”Jeg tror, det var 140 millioner kroner sidste år, og året før var det 180 millioner kroner,” siger han.

INGEN BINDING Den oprindelige succesformel er langt fra nogen hemmelighed. Tilbage i 2005 gik Fitness World på det danske marked med en halvering af prisen i forhold til konkurrenterne, så den blev til 199 kroner per måned. Samtidig kunne danskerne nu gå til fitness uden en binding på 12 måneder. Men det er langt fra hele forklaringen på Fitness Worlds succes. Tre år senere

Foto: Kristian Brasen

satte Per Lyngbak Nielsen sig i direktørstolen med 60.000 medlemmer, og det er vokset eksplosivt til over 350.000. Men til gengæld har fitnessbranchen også ændret sig markant siden 2005, forklarer direktøren, der ankom til Fitness World med en fortid som stifter af mobilselskabet Debitel, der siden har ændret navn til Call me. ”Du kan sammenligne det med mobiltelefonen. De var enkle i 2005. De er i dag blevet meget mere segmenteret, og det samme gælder fitness. Du er nødt til at have et meget større udbud, og du er nødt til at udvikle. I dag vil danskerne træne på det tidspunkt, der passer dem, på det sted der passer dem. De er blevet meget mere mobile. Det fik vi et blik for, da vi rundede 40 centre,” siger han.

For at imødekomme det behov har Fitness World blandt andet lavet en apps, hvor du kan se hvilke af deres centre som ligger i nærheden og dig, og så kan du få holdplanen frem samtidig. Det har været en kæmpe succes.

”Jeg havde ikke drømt om, at så mange ville blive ved med at downloade den. I starten lå vi i top 10 over apps i Danmark,” fortæller han.

UDVIKLING I FOKUS For at sikre sig en fødekæde af instruktører og input til udvikling af Fitness World i fremtiden har den danske fitnesskæde også skabt sit helt eget uddannelsesakademi, hvorfra det også er forventningen, at der hele tiden kommer nye ideer til både produktudvikling og instruktørudvikling. ”Det er som den lille rapand. Oppe på vandet ligger der bare en rapand, men jeg kan love dig for, at der bliver arbejdet nedenunder vandet.

De små ben padler. Vi arbejder lige så seriøst, og der skal være nyheder forår og efterår. De skal komme med forslag, og så ser jeg på dem,” siger Per Lyngbak Nielsen.

Med en omsætning på 767 millioner kroner ser det rigtig fornuftigt ud i en organisation, der er vant til at opkøbe centre og bygge nye

centre. Men fitnessdirektøren mener det virkelig, når han siger, at det er vigtigt at bevare ydmygheden. ”Der er ingen, der er så store, at de ikke kan komme ned og ligge hurtigt. Den største trussel ligger i os selv. Hvis vi begynder at sige, vi er de bedste, så har vi et problem. Vores egen interne vision er at være det foretrukne fitnesscenter, men det er også et problem, der er til at føle på. For kravene ændrer sig hele tiden. Det, der var gældende i 2012, gælder ikke i 2013 eller 2014,” siger han.

NERVØS HVER ENESTE DAG Lige nu har Fitness World to helt nye centre på Islands Brygge og i Holstebro. Selv om det ser ud, som om, at fitnesskæden har styr på at åbne nye centre, så kan direktøren godt mærke det i mellemgulvet. ”Jeg er nervøs hver eneste gang. Det bliver et kanoncenter på Islands Brygge. Bygget helt fra bunden. Alt tyder på, at det skal blive godt.

IVÆRKSÆTTER Foto: Kristian Brasen

Men Brøndby tabte også til Skagen i pokalen, så vi er dybt ydmyge over for det. Der skal mange ind for at få det til at løbe rundt.”.

Det er også en af de dyrere adresser i København. Ifølge Per Lyngbak Nielsen koster sådan et center 600.-700.000 tusinde kroner i drift om måneden. Udlejer kræver en aftale på mindst ti år, så det løber op i forpligtelser på næsten 100 millioner kroner over ti år. ”Der skrives kontrakter over ti år. Det er derfor, jeg er nervøs hver eneste dag. Men vi har aldrig taget helt fejl. Vi har taget halvt fejl,” siger han.

STRIP DUER IKKE For fejltrin er der naturligvis også hos Fitness World. En af dem er satsningen på wellness efter købet af centre fra Equinox. ”Det har nok været det dyreste fejltrin. Vi fik en masse wellness med ved købet. Vi tænkte, at det ikke var dyrere at bygge, end vi også kunne klare det. Men vi fandt ud af, det var en fis i hornlygte. Først konstaterede vi, at ingen ville betale 1.150 kroner. Så satte vi prisen ned. Det hjalp ikke. Så gav vi det væk. Det hjalp heller

14

SPORT EXECUTIVE

ikke. Så slukkede vi for det,” siger han.

Med på listen over fejltagelser står også stripfitness. ”Der var fuldt tegnet hold, og det så strålende ud. Men det viste sig, at folk kom et antal gange, og så holdt de op med det.. Vi kunne godt se, det ikke var kommet for at blive. Derfor stoppede vi med det.”

Til gengæld har Fitness World fået rigtig meget ud af dans og udviklet deres egen version af crossfit. Men der er ikke noget, der slår cyklerne. ”Fakta er, at der aldrig har været nogen holdsport i Danmark, som har været mere populær end spinning. Det er stadig nummer et. Noget kan være mere hypet a la zumba, der fik meget

spalteplads. Den har også været god og fylder stadig meget. Men den har aldrig været så stor som spinning,” siger fitnessbossen.

Der har i flere årtier været talt om en fitnessbølge i Danmark fra en tid, hvor det var centre som Form og Figur, Fitness Club og Form og Fitness, der dominerede. Senere kom SATS, Equinox og Form og Fitness. Men den daværende bølge har Fitness World-direktøren svært ved at få øje på. ”Fitnessbølgen var et skvulp. SATS og Equinox havde 15 centre, Der stadig nogle, der kan huske Tage Nielsen. Han havde syv. Folk husker Hans Henrik Palm som stor. Hvis det var en bølge dengang, så har vi i dag noget, som er større end en tsunami.”

FAKTA REGNSKABSTAL FOR FITNESS WORLD (MIIO. KR.): Regnskabsår: 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Omsætning 303 487 597 767 Årets resultat 23,0 40;8 86,3 78,1

Har du styr på værdierne?

Det er en god ide for dit ishockeyhold at have styr på målet og vejen der hen. Sådan er det også for dig. Med en Værdisamtale bliver du klogere på, hvad der er værdifuldt for dig. Det er nemlig sjældent penge alene, der gør dig rig.

Læs mere på al-bank.dk.

Hovedsponsor for AL-Bank Ligaen

SPIL EFTER REGLERNE Hvem er han egentligt, ham dér Jens Sejer Andersen?

AF TEAM TEKSTWERK

Foto: Thomas Søndergaard/Periskop

16

SPORT EXECUTIVE

Du kender ham fra radio, tv og de øvrige medier. Med sin rolige stemme og smilende øjne siger han alvorstunge ord om demokratisk efterslæb og manglende gennemsigtighed i de internationale sportsorganisationer.

Men hvem er han, ham Jens Sejer Andersen?

Ja, i dag er den 52-årige journalist international chef for Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati, gennemsigtighed og ytringsfrihed i idrættens verden. Men engang var han en håbefuld ung journalist på Danmarks Radio i Næstved, indtil ’han så lyset’,

”Dansk idræt er relativt demokratisk og transparent.” som han selv udtrykker det, en kold novemberdag i 1986. Et møde med ’nogle tossede højskolefolk’ ændrede nemlig Jens Sejer Andersens arbejdsplaner. ”Jeg har godt nok altid elsket sangene i højskolesangbogen, og jeg er da arveligt belastet i grundtvigiansk retning på den mødrene side, men

”I Play the Game modtager vi en mængde skræmmende historier fra international idræt, som vi ingen mulighed har for at forfølge.” det var mit første møde med højskolebevægelsen,” fortæller Jens Sejer Andersen om mødet med folkene bag Gerlev Idrætshøjskole.

EN ÅBENBARING I GERLEV Men dagen på højskolen ved Slagelse ændrede hans syn på sport: ”På Gerlev fik jeg et af mit livs store overraskelser. Det viste sig, at sporten ikke, som jeg ellers troede, var et naturgivent vilkår på linje med vejret eller tyngdekraften, og at idrætternes regler og store begivenheder heller ikke kunne føres direkte tilbage til Vorherre,” sammenfatter Jens Sejer Andersen år senere dagen i Gerlev. ”Den erkendelse var et chok, nærmest en åbenbaring. Og da jeg var kommet mig, var noget af det første, der meldte sig, spørgsmålet:

”Når den olympiske bevægelse påkalder sig et slægtskab med Antikkens OL, så nærmer det sig historieforfalskning.”

Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig det? Hvorfor havde jeg ikke lært det i skolen eller læst det i avisen?”

Det satte den unge Jens Sejer Andersen sig for at ændre. For, som han forklarer det, ’der lå en journalistisk guldgrube af historier, der aldrig var blevet skrevet’. Selvfølgelig i den naive tro, at alle ville blive glade for hans klarsyn. Først organiserede han journalistiske efteruddannelseskurser for sportsjournalister. Uden den store succes. Siden fik han højt til loftet som redaktør i DDGU, det nuværende DGI. ”Bladet skulle være både provokerende og irriterende. Ikke som

FAKTA SPORTENS SYV FIXPUNKTER Korruption Matchfixing Doping Mega-event-industrien Elitesportens funktion og indflydelse Den forsømte breddeidræt Den geopolitiske krig om sporten Jens Sejer Andersen

JEG ER IKKE- TROENDE JEG TROR IKKE: At sport af sig selv gør godt.

At sport nødvendigvis skaber fred i verden.

At sport automatisk forbedrer menneskeheden.

At sport uundgåeligt skaber forståelse mellem kulturer.

At sport uden videre får unge mennesker til at opføre sig bedre.

I den forstand tror jeg ikke på sport.

Men jeg tror, at sporten er et meget magtfuldt redskab. Den er hverken god eller ond, den er i vores hænder.

Jens Sejer Andersen

BLÅ BOG JENS SEJER ANDERSEN Er 52 år, gift og har tre børn.

Han er i dag international chef i Play the Game, som er en del af Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Play the Game’s formål er at fremme demokrati, gennemsigtighed og ytringsfrihed i idrætten.

Uddannet journalist i 1986. Tidligere bl.a. redaktør i DDGU/DGI. Organiserede de første Play the Gamekonferencer og blev ansat som sekretariatschef i den selvejende institution, indtil den blev slået sammen med Idan i januar 2011.

Bidragyder til flere bøger og antologier.

Modtager af bl.a. Gerlev Prisen og Årets Sportsjournalist.

”Jeg kendte kun sporten fra min egen beskedne idrætsdeltagelse – og fra sportssiderne.” tioner fra forskellige ministerier kunne vi give rejsestipendier til en række journalister fra østblokken og u-landene,” siger Jens Sejer Andersen om den spæde start i 1997.

ET LILLE HUL I MUREN Siden har Play the Game udviklet sig til den internationale afdeling af Idrættens Analyseinstitut, der med jævnlige konferencer, arbejdspapirer og rapporter er blevet et samlingssted for den journalistik og forskning, der tager idrætten alvorlig. Ja, organisationen er faktisk blevet så ’magtfuld’, at Jens Sejer Andersen nu taler til EUparlamentet om idrættens mangefacetterede problemstillinger. ”Ingen ønskede en åben debat om de internationale sportsorganisationer. Det lå i Play the Games lod at åbne den debat om nogle områder, der havde været solidt muret til – både af organisationerne og medierne. Brugen af EPO i cykelsport, korruptionen i de

”Magten over sporten er al for vigtig til at lægge den i hænderne på en lille gruppe af gamle mænd.” store idrætsforbund, matchfixing og motionsdoping – de emner har været endevendt på vores konferencer, længe før de ramte det store publikum ” siger den internationale chef og fortsætter: ”Meget er stadig lukket land, men vinden har da drejet sig i vores retning. Og jeg har faktisk været meget privilegeret, idet jeg har haft en opgave, der gav mening.” ”Men jeg følte da temmelig ofte i de første 10-12 år, at det var nogle vældig stejle bakker, jeg skulle op af. I modvind!”

Jens Sejer Andersen blev dog ved med at kravle op ad bjerget: ”Der var nogle personer, jeg ikke kunne svigte. Nogle enkeltpersoner, der havde sat meget mere på spil end mig for at afsløre nogle uhyggelige tilstande i idrætten. De udtrykte sådan en lettelse ved at kunne møde ligesindede i Play the Game. Dem kunne jeg ikke svigte.”

18

SPORT EXECUTIVE

Foto: Getty Images/All Over

Og ved bliver Jens Sejer Andersen.

Med klar tale om idrætten og den tilhørende journalistik: ”Der er vældig mange gode eksempler på kvalificeret sportsjournalistik. Men det går trægt, som på alle andre områder. Undersøgende journalistik har trange vilkår. Og i sportsjournalistikken endnu mere, fordi mediernes ledelser ikke tager den alvorligt. Man skal ikke bruge ret mange hænder på at tælle de journalister rundt om i verden, der graver i forholdene i de internationale sportsorganisationer.”

EN FALMET SPORT ”Til gengæld er der blevet større offentlig interesse for og stigende bevidsthed om, at den stillesiddende livsstil udgør et problem – også for statsbudgetterne. Tænk bare på antallet af sukkersyge-patienter i Indien og Kina,” fastslår Jens Sejer Andersen. ”Det er derfor en trend, at man har opdaget, at sportsorganisationerne ikke leverer varen i breddeidrætten.

Medaljevindere og elite giver ikke afkast i bredden. De nye initiativer kommer fra private aktører eller fra folk selv,” konstaterer Jens Sejer Andersen med tilføjelsen: ”Hvis idrættens organisationer ikke kan tilbyde de bevægelsesformer, vi ønsker, så kommer der andre initiativtagere. Idrætten, som vi kender i dag, har jo i historisk tid eksisteret ganske kort.”

Og så er talen næsten ikke faldet på sportens interne problemer.

Korruptionen, nepotismen, det demokratiske efterslæb, matchfixingen, dopingen og den næsten uendelige liste af problemstillinger. ”Problemet er, at sporten ikke udvikler sig – udover den økonomiske spiral og antallet af kameravinkler. Men en udvikling, hvad angår indhold og demokrati – det sker nærmest ikke,” slutter Jens Sejer Andersen.

HVIS DU VIL VIDERE http://playthegame.org/ http://www.facebook.com/pages/Play-the-Game/91946117203 https://twitter.com/playthegame_org

Foto: Thomas Søndergaard/Periskop

maner, men seriøst. Det skulle gerne pirke til selvforståelsen i idrætten. Og det blev da i hvert fald irriterende,” griner Jens Sejer Andersen.

Undervejs i livet i den folkelige idrætsorganisation benyttede Jens Sejer Andersen ugebladet Ungdom & Idræts hundrede års jubilæum til at organisere Play the Game. ”Målet var at samle de marginaliserede sportsjournalister på europæisk plan. Det lykkedes knap nok, men takket være dona-

4 skarpe til bossen

MAN MÅ TILPASSE SIG Bettina Kuperman arbejder med en skandinavisk ledelsesstil midt i heksekedlen Istanbul.

AF TEAM TEKSTWERK

1

Min ledelsesstil er skandinavisk - både i forhold til den rådgivning, jeg giver, og overfor mine ansatte promoverer jeg en ledelsesstil, der er baseret på klare målsætninger og værdier i stedet for kontrol og strenge hierarkier. Jeg bruger meget tid på at motivere mine ansatte og give dem ansvar. Det lyder måske meget naturligt for alle, der arbejder i Danmark, men i Tyrkiet er ledelsesstilen meget anderledes, hvis ikke ligefrem det fuldstændig modsatte. Jeg må da også indrømme, at det tog mig noget tid at finde den rette

stil, som nu nok er lidt af en blanding. Jeg har måttet sande, at en leder er nødt til at tilpasse sig den kultur, man opererer i. Tyrkiet har stadig en meget topstyret virksomhedskultur, som påvirker de ansattes initiativ og ansvarsfølelse. Men ved at tage aktivt del i deres arbejde og ved at udfordre dem til at tænke selv og belønne gode løsninger samt give hurtig og konstruktiv kritik, hvis tingene går den forkerte vej, har jeg fået opbygget et stærkt team, som arbejder hårdt, men stadig har det sjovt på arbejdet og sammen.

2 Det er nu halvandet år siden, vi etablerede Impact34. keder er man nødt til at være her. Det er ikke nok at Fra begyndelsen har fokus været på nye markeder.

Især efter krisen ramte Vesteuropa, kan vi se, at både den offentlige og private sektor er tilbageholden med at investere i sport og kultur. Trenden er anderledes i denne del af verden. For lande som Tyrkiet, Ukraine og Azerbaijan er sports- og kulturbegivenheder, stærke sportshold og sponsorater en yderst effektiv måde at markedsføre landet på. Der bliver investeret mange penge i sport og kultur både fra den offentlige og private sektor. For at have succes på disse mar-

flyve ind til et møde. Det handler om stærkt netværk og tillid, og det handler i den grad om tålmodighed.

Vi har nogle store projekter på vej, så vores fokus i 2013 vil være på dem samt udvikling af nye projekter.

Især indenfor basketball specialiserer vi os i. Det er en meget stor sportsgren, der i mange lande er nummer to efter fodbold. Så mens vores konkurrenter er løbet efter fodbold, er vi stille og roligt driblet ind og placeret os stærkt inden for basketball. Det vil vi fortsætte med.

3 Det har været et bevidst strategisk valg at spe- Det er en dynamisk blanding af sport og streetcialisere sig i basketball. Det er en af de hurtigst voksende sportsgrene på globalt plan og er især populær i den region, vi opererer i, oftest nummer to efter fodbold. Basketball har langt fra nået sit potentiale, og vi ser mange vækstmuligheder. Lanceringen af den nye 3x3 World Tour samt den nye disciplins snarlige optagelse på det olympiske program åbner også op for spændende muligheder på eventsiden.

20

SPORT EXECUTIVE

kultur. Den europæiske liga, Euroleague, skal spille deres Final Four i O2 Arena i London de næste to år, hvilket giver professionel klubbasketball en spændende mulighed for at nå et nyt lukrativt marked.

Det Internationale Basketball Forbund, FIBA, står også stærkt inden for IOC, hvor de har to IOCmedlemmer centralt placeret. En spændende sport med stort vækstpotentiale, bred appel til især unge og vigtigt sportspolitisk indflydelse.

1

Hvordan vil du karakterisere din ledelsesstil?

2

Hvad er din strategi for udvikling af organisationen?

3

Hvordan ser du udviklingsperspektiverne for din sport?

4

Hvordan vurderer du samspillet mellem organisationen og samfundet?

BLÅ BOG Bettina Kuperman Hun er 33 år og arbejder som CEO for Impact34. Hun bor i Istanbul, Tyrkiet.

Impact34 er et internationalt sportsmarketing-firma med hovedsæde i Istanbul og kontor i London (34 er bykoden for Istanbul). Firmaet er specialiseret i at styrke nye markeders position internationalt gennem sports- og kultur-events. Impact34 arbejder i lande som Tyrkiet, Ukraine, Azerbaijan og De Forenede Arabiske Emirater.

Bettina Kuperman er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 2005.

Hun har tidligere arbejdet for det schweiziske konsulentfirma TSE Consulting som konsulent i Lausanne, Schweiz, og dernæst direktør for TSE Tyrkiet.

Se mere på: www.impact34.com Facebook/impact34 Foto: Impact34

Foto: Impact34

4 Der er stor forskel på at arbejde med den danske virksomhed, der ikke er afhængig af offentlige penge.

regering og regeringer i lande som Tyrkiet, Ukraine Det ville være en for usikker forretningsmodel. Men og Azerbaijan. Det kan til tider være nemmere og vi ved, at der er mange penge i den offentlige sekmere profitabelt, fordi disse regeringer har en mere tor her, så vi holder os godt orienteret. Vi ved dog centreret beslutningsstruktur og større budgetter også, at selv om det kommer til udbud, kan man godt til rådighed til sport. Det kræver dog meget tætte re- regne med, at opgaven allerede er foræret væk. Vi lationer, som det er svært at opbygge, da det ikke er arbejder derfor hårdt på at opbygge tætte relationer, Foto: Privatfoto nemt at stole på folk. Vores strategi er at opbygge en så vi kender til opgaverne før vores konkurrenter.

HVER MÅNED SÆTTER SPORT EXECUTIVE FOKUS PÅ EN DIREKTØR MED TILKNYTNING TIL SPORTENS VERDEN. DET KAN VÆRE BOSSEN FOR ET FORBUND, EN KLUB, EN SPONSOR ELLER EN TIDLIGERE UDØVER I EN TOPSTILLING. DE FÅR HVER GANG STILLET DE SAMME 4 SPØRGSMÅL.

Sport og økonomi

REAL SÆTTER NY REKORD

Foto: David Ramos/Getty Images/All Over Press

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images/All Over Press

TOP 20:

Trods finanskrise buldrer fodboldindustrien derudad.

For første gang i klubfodboldens historie passerede en klub, nemlig Real Madrid, en omsætning på 500 millioner euro. Det skete i sæsonen 2011/12.

Det viser Deloittes årlige ’Football Money League’.

Samlet omsatte de 20 økonomisk stærkeste klubber for 4,8 milliarder euro, og Deloitte spår, at det tal vil overstige 5,0, når den igangværende sæson slutter. ”Real Madrid har ført an i en fænomenal omsætningsvækst blandt fodboldens topklubber.

Top 20-klubbernes samlede omsætning er således firedoblet, siden vi begyndte at lave vores analyser i 1996/97,” konstaterer Dan Jones, partner i Deloittes Sports Business Group.

I slipstrømmen på Real på ’pengelisten’ følger FC Barcelona, Manchester United, Bayern München og Chelsea.

22

SPORT EXECUTIVE

Hvorvidt de to spanske topklubber kan holde deres topplaceringer på ’pengelisten’, er dog yderst tvivlsomt. Manchester United gør netop i disse måneder et voldsomt indhug på det asiatiske sponsormarked, og samtidig vil klubbens nye trøjeaftale fra sæsonen 2014/15 øge klubbens indtægter væsentligt.

Desuden betyder den nye engelske tv-aftale, at United alene på den konto vil få et sted mellem 25 og 38 millioner euro ekstra per sæson. ”Manchester United vil for alvor presse sig på til en topplacering på ’pengelisten’ i de kommende år. Ja, de nye aftaler i Premier League kan faktisk betyde, at mindst halvdelen af klubberne i Top 20 er fra den bedste engelske klubturnering,” mener Austin Houlihan, senior manager i Deloittes Sports Business Group.

(mio. euro) Real Madrid, Spanien, 512,6 FC Barcelona, Spanien, 483,0 Manchester United, England, 395,9 Bayern München, Tyskland, 368,4 Chelsea, England, 322,6 Arsenal, England, 290,3 Manchester City, England, 285,6 AC Milan, Italien, 256,9 Liverpool, England, 233,2 Juventus, Italien, 195,4 Borussia Dortmund, Tyskland, 189,1 Inter, Italien, 185,9 Tottenham, England, 178,2 Schalke 04, Tyskland, 174,5 Napoli, Italien, 148,4 Olympique Marseille, Frankrig, 135,7 Olympique Lyonnais, Frankrig, 131,9 Hamburger SV, Tyskland, 121,1 AS Roma, Italien, 115,9 Newcastle, England, 115,3

TAL 11,4 % Har Top 6-klubberne øget omsætningen med fra sæsonen 2010/11 til 2011/12.

FODBOLD SÆLGER

STJERNER DRIKKER OGSÅ

DER ARBEJDES

MASSER AF JOB

Der skal sælges øl i Asien.

Gerne mange af slagsen. Det vil danske Carlsberg i hvert fald gerne. Og hvad sælger bedre end Premier League på det asiatiske marked? Nej, vel! Derfor har bryggeriet netop indgået en tre-årig aftale med verdens mest populære fodboldturnering – og dermed er Carlsberg Premier Leagues officielle ølpartner. Prisen, som Carlsberg og Premier League ikke ønsker at opgive, skulle angiveligt løbe op i 35-45 millioner danske kroner årligt.

Carlsberg sælger i forvejen øl i Liverpool, Arsenal og Tottenham samt på Wembley – og bryggeriet er i det hele taget massivt tilstede i fodboldverdenen – internationalt og nationalt.

Foto: PL

Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Victoria Azarenka, drikker fremover Red Bull.

Det fremgår ikke af aftalen, hvad Azarenka får for ulejligheden. Hun har i forvejen sponsoraftaler med Wilson, Nike, Muscle Tech, Six Star Pro Nutrition, Citizen Watches og Tourna Grip – og får selskab i Red Bull af bl.a. Rickie Fowler og DeMarcus Ware. Dermed nærmer hun sig Maria Sharapova, der er verdens bedst betalte kvindelige atlet, i disciplinen ’attraktive sponsoraftaler’.

Foto: Red Bull

De frivillige i idrættens verden pukler. I en sådan grad, at deres ’arbejdstimer’ svarer til 51.000 fuldtidsstillinger.

Det viser en rapport, som professor Bjarne Ibsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har lavet for DGI. Alt i alt betyder frivilligt arbejde i idrætsforeningerne en værditilførsel til det danske samfund på mellem 12,7 og 17 milliarder kroner. ”Rapporten viser, at frivilligt arbejde i idrætten udgør en imponerende stor værdi for det danske samfund. En halv million danskere er frivillige i idrættens verden, og derfor er der behov for, at samfundet bakker op om idrætten på alle mulige måder,” konkluderer Søren Møller, formand for DGI, ovenpå undersøgelsen.

Foto: SDU

Sportsindustrien skaber 69.287 arbejdspladser i Danmark – og en værditilvækst på 27,7 milliarder kroner.

Det viser rapporten ’Study on the Contribution of Sport to Economic Growth and Employment’, som Europa-Kommissionen har fået lavet.

Rapporten analyserer økonomien og beskæftigelsen i sportsindustrien bredt i samtlige 27 EUlande. Alt i alt er den arbejdsintensive sportsindustri 2.200 milliarder kroner værd – og holder 4,46 millioner mennesker i beskæftigelse i EU. Læs rapporten her: http://ec.europa.eu/sport/library/documents/f-studies/ study-contribution-spors-economic-growth-final-rpt.pdf Foto: Jens Olsson

HAL TIL SALG Står du og mangler en basketball-hal. Så har du muligheden nu! ’The Basketball Arena’ i London, der blev anvendt under OL, er nemlig nu sat til salg.

Du skal dog nok have den store pengepung frem, idet det kostede 58 millioner pund at bygge den flytbare hal. Er du interesseret? Så henvend dig til GL Event Slick Seating.

Foto: GL

UNITED OPRUSTER

Det er ikke kun Carlsberg, der synes, at det asiatiske marked er attraktivt. Det synes de førende europæiske fodboldklubber også. Således har Manchester United, verdens stærkeste sportsbrand, netop underskrevet den første aftale på det japanske marked, nemlig med Kansai.

Aftalen følger i fodsporene på flere sponsoraftaler på det kinesiske marked, bl.a. med China Construction Bank og Wahaha, og et indtog på indonesiske marked via en aftale med Multistrada.

Foto: Wahaha

DET KOSTER DYRT Champions League er alfa og omega for de europæiske topklubber.

Den sandhed har Tottenham Hotspur FC nu også erkendt.

London-klubben missede nemlig den europæiske pengemaskine – og vupti – så var et overskud forvandlet til et underskud. Den traditionsrige klub kom således ud af regnskabsåret 2011/12 med et underskud på 5,42 millioner euro efter et fald i omsætningen på 12 procent.

Der er dog håb forude for klubben, der netop er i færd med at bygge et nyt stadion. Det vil efter alt at dømme øge omsætningen, idet det nye anlæg får en større kapacitet end White Hart Lane.

Sport og økonomi

DET GI’R KASSEN

Cykelløbet Giro d’Italias start i Danmark sidste år gav en turismeomsætning på 108 millioner i Herning og Horsens Kommuner.

Heraf stod de udenlandske turister for 40 millioner kroner.

Det viser Sport Event Denmark og Visit Denmarks evaluering af begivenheden. ”Med Giro-starten fik vi endnu engang vist hele verden, at Danmark kan arrangere sportsevents, som involverer danskerne og udenlandske turister,” siger direktør i Sport Event Denmark, Lars Lundov, i en pressemeddelelse.

Analysen er baseret på interviews med 512 personer undervejs i den tre dage lange event.

Foto: Christian Lindgren

24

SPORT EXECUTIVE

KNÆ FOR 4 MIO.

SPANSK OPSTRAMNING

Otte håndboldspilleres korsbåndskader koster det danske samfund fire millioner kroner.

Det viser et studie, foretaget af idrætsforsker Mette Zebis.

Hun har fulgt 65 unge kvindelige elitehåndboldspillere under 18 år. Blandt dem fik otte, eller 12 procent, en skade i forreste korsbånd i knæet, og det koster.

Nærmere bestemt i operation, genoptræning, sygedagpenge og i værste fald førtidspension, og det svarer til fire millioner kroner, ifølge undersøgelsen.

Samtidig viser al forskning, at mange af skaderne kunne forebygges, hvis spillerne trænede rigtigt.

Det oplyser P1 Dokumentar.

Den spanske fodboldligaforening, LFP, og det spanske Sportsministerium er blevet enige om at stramme reglerne for økonomisk uansvarlige klubber. Regelændringerne, der træder i kraft 1. juli, vil medføre, at man kan gribe ind over for klubber, der har for store omkostninger, lige som man kan nægte at registrere spillere, der er for dyre. ”De her regler går længere end UEFA’s FFP-regler,” lyder det fra Jose Luis Astiazaran, præsident for LFP. Et studie af Jose Maria Gay, professor på universitetet i Barcelona, viser da også, at de spanske klubber i Primera Division ved sæsonafslutningen 2012 havde en samlet gæld på 3,53 milliarder euro, alt imens klubberne i Segunda Division tilføjede yderligere 500 millioner euro til den dybe gældskrise, som spansk fodbold befinder sig i.

RACE MOD ØST Bilfabrikanten og Formel 1-teamet Ferrari har nu også fået en kinesisk sponsor. Det er Weichai Power, der går ind og støtter motorsport-giganten.

Det er første gang, den italienske bilfabrik har entreret med en kinesisk sponsor. ”Vi er nu i Kina, Rusland og Brasilien. Jeg tror, vi kan sige, vi sætter nye standarder for sportssponsoreringen. Ikke kun i Formel 1, men i sport som en helhed,” udtalte Stefano Domenicali, teamchef hos Ferrari, ved underskrivelsen.

Den gode Domenicali har åbenbart endnu ikke registreret de store fodboldklubbers indtog på det globale marked…

Foto: Ferrari

TV-PRIS FALDER

QATAR OPRUSTER

BARCA GÅR DIGITALT

EM FÅR SPONSOR

Fransk fodbold mærker også den økonomiske krise. Selv tv-rettighederne til Ligue 1 falder nu i pris. Ligaforeningen LFP har nemlig netop solgt de indenlandske tv-rettigheder for 606 millioner euro per sæson for årene 2012 til 2016. Det er et fald på 62 millioner euro per sæson i forhold til den tidligere aftale. ”Resultatet er ikke tilfredsstillende, men vi undgik katastrofen,” lød det fra Frederic Thiriez, præsident for LFP, da resultatet skulle præsenteres.

Foto: LFP

Qatar Sport Investment fortsætter oprustningen på sportsfronten. Nu meldes sheikhstyrets virksomhed således på vej med et opkøb af et af verdens førende sportsfirmaer, Anschutz Entertainment Group. Det er USA’s andenstørste event-promotor, og AEG ejer en lang række ishockey-, basketball- og fodboldklubber, lige som man har store stadion-interesser i USA, Europa og Kina.

Selskabet er skabt af Philip Anschuz, der af Forbes vurderes til at være god for syv milliarder dollar.

Foto: AEG

FC Barcelona går nu for alvor i cyberspace med FCBfeel.com, hvor det er meningen, at fans, spillere og ledere skal kunne dele passionen for klubben – og selvfølgelig generere endnu flere kontanter til catalanerne.

Foreløbig er ’siden’ lanceret på catalansk, spansk og engelsk, men flere sprog kan komme til. ”Det skal være et internationalt netværk, der fungerer som et samlingspunkt for hele globaliseringen af Barca-brandet. Ikke kun for fodbold, men for alle afdelinger af klubben,” lyder det i meddelelsen fra klubben.

Se mere på FCBfeel.com.

Foto: FC Barcelona

Europamesterskabet i volleyball, der afvikles i Danmark og Polen, får nu et titelsponsorat.

Det er det danske firma VELUX, der nu går ind og understøtter turneringen. ”Volleyball nyder enorm popularitet i mange af vores kernemarkeder. EM er derfor en kærkommen lejlighed til at udvide vores sponsorportefølje med et sponsorat af en sport, der både er energisk, passioneret og blandt de mest udbredte sportsgrene i verden,” siger Michael K. Rasmussen, marketingsdirektør i VELUX Gruppen.

VELUX sponsorerer i forvejen Champions League i håndbold.

EM afvikles 20.-29. september.

Foto: DVF

William Kvist udfordrer sit spil Den 27-årige landsholdsspiller har sat sig nye mål for fodboldkarrieren.

Mindre fokus på frygten for at lave fejl og en mere offensiv tilgang til spillet er de næste udviklingstrin for William Kvist i Stuttgart.

AF TEAM TEKSTWERK

To gange valgt til årets fodboldspiller i Danmark, styrmand og viceanfører på det danske landshold samt stamspiller på VfB Stuttgarts bundesligahold. Mange vil nok mene, at det kører ganske fint for William Kvist og hans karriere. Det gør det, men det er ikke nok for William Kvist. Inde i ham brænder en evig nysgerrig ild efter at udvikle sig til en endnu bedre spiller.

Sammen med mentaltræner Christian Engell evaluerer midtbanestyrmanden jævnligt på karrieren. Efter halvandet år i Stuttgart er han klar til at udfordre sig selv mere. ”Jeg har haft fokus på at finde min plads på holdet i Stuttgart. Jeg er rigtig god på de defensive områder, men nu har jeg lyst til at udvikle mig mere som fodboldspiller, så jeg

26

SPORT EXECUTIVE

kan udvikle mig til en bedre version,” siger William Kvist.

BANGE FOR FEJL Fokus har været på at undgå at lave fejl.

Det vil den 27-årige dansker nu lave om på. Ikke fordi han har planer om at lave flere fejl. Men han vil mentalt set have en anden tilgang på banen. Definere, dyrke og forbedre de ting ved fodboldspillet, der gør ham glad. ”Det handler om at få flere direkte løb med bolden ind i mit spil. Prøve at styre spillet mere fra midten af banen og få sendt flere gode afleveringer frem i banen,” siger han.

Det er tydeligt at høre på William Kvist, at han har lagt en plan. Det har han været god til, lige siden han som 19-årig blev en del af

FCK-truppen og mødte mentaltræneren Christian Engell. Det vender vi tilbage til.

Men først skal vi høre om, hvorfor det der med at lave fejl spiller en stor rolle for midtbanedynamoen på det danske landshold.

Så skal vi tilbage til barndommens grønsvær. Ikke de første år med børnefodbold i Thorsager Rønde Idrætsforening og de første ungdomsår i KB, hvor fodbold bare var en leg. Men efter et udtagelsesstævne i Vejle begyndte fodbold at blive alvor for den da 14-årige William. ”Efter udtagelsesstævnet i Vejle kom jeg på U15-landsholdet, og så blev fodbold lige pludselig meget vigtigt og mere end bare en leg. Det var egentlig ikke specielt sjovt, men mere en karriere,” fortæller han.

Misforstå nu ikke William Kvist. Han er glad

Foto: Per Kjærbye - www.fodboldlandsholdet.dk

og stolt over sin fodboldkarriere. Men når han nu i dag får chancen for at sidde og se tilbage på ungdomsårene og kampen for at blive udtaget til ungdomslandsholdene, så er der ting, han ærgrer sig over. Det er sin egen lidt defensive indstilling til tingene, som ramte ham mentalt og har forfulgt ham gennem årene. ”I stedet for at have en yes-følelse, så tænkte jeg hele tiden meget på ikke at lave fejl. Frygten for at ryge af holdet g jorde, at jeg hele tiden passede på. Jeg kunne godt have tænkt mig at have nydt det mere og haft en mere glad og offensiv indstilling til det. Indstillingen udviklede mig ikke nok,” siger han.

SÆT DA SPØRGSMÅLSTEGN Det er lidt af et paradoks, for der er sikkert mange tilskuere, der nyder den store sikkerhed i William Kvists spil. Udviklet af den store fokus på at undgå fejl. Men det er også et billede på en dansk fodboldspiller, som i sit voksne fodboldliv hele tiden stiller spørgsmålstegn ved tingene og prøver at rykke ved sine egne grænser.

Det tog for alvor en drejning, da William Kvist som 19-årig mødte Christian Engell.

Mentaltræneren var i gang med en studieopgave i idrætspsykologi. Her fandt drengen fra Rønde en helt ny verden, som har haft en afgørende betydning for hans karriere. ”Christian Engell lærte mig at stille spørgsmålstegn til de ting, jeg g jorde. Hvorfor spiser du det? Hvorfor træner du det?

Pludselig blev jeg langt mere bevidst om de valg, jeg foretager mig. Før fulgte jeg bare med holdet ind, når de gik ind. Nu havde jeg selv en plan, så jeg blev ude bagefter og selvtrænede,” siger William Kvist med tydelig begejstring i stemmen. ”Det vækkede min nysgerrighed, og den har jeg haft lige siden.”

FOR LIDT TAKTIK De to lagde også sammen en plan, da William Kvist skiftede FCK-trøjen ud med VfB Stuttgarts i Bundesligaen i sommeren 2011. Et klubskifte, der har budt på mange

28

SPORT EXECUTIVE

overraskelser for en dansker, som er professionel med stort P, og nogle gange kan undre sig over den tyske tilgang til tingene. ”Det har været en stor omvæltning at komme til tysk fodbold, og det første halvandet år har været meget krævende. Dels har jeg skulle lære at acceptere, at man hernede stadig tror mere på kvantiteten af træningen i stedet for kvaliteten,” siger han.

Den første tid brugte William Kvist meget tid på at komme rundt og tale med alle spillerne, så han følte, at de havde en relation til hinanden, og det, føler han selv, har givet en nemmere start. Det gør det også nemmere, når han i dag hundser rundt med sine medspillere. Det er tydeligt at se, at der bliver lyttet til danskeren under kampene.

Måske det skyldes, han kommer fra en anden taktisk skoling i Danmark end i Tyskland, hvor spillerne ikke virker så stærke på det felt ”Spiller for spiller er Stuttgart individuelt stærkere end FCK. Men det har overrasket, at der mangler noget på det taktiske område. Nogle gange kan det godt virke, som om de tyske hold bare går ud og spiller,” siger han. ”Til gengæld er niveauet utrolig højt. Hver kamp i Tyskland er virkelig en kraftanstrengelse hele vejen. Der kunne godt være nogle kampe i Superligaen, hvor vi kunne sætte den på cruise control, når vi var foran 2-0 eller 3-0.”

MED HVIDT BRØD En hverdag på Stuttgarts træningsanlæg i vinterpausen er hård kost, og William Kvist har haft svært ved at vænne sig til det.

Personligt tror han mere på kvalitet frem for kvantitet i træningen. Det har været en hård omstillingsproces i det sydtyske med en opstart, som dagligt byder på op til fem timers træning seks ud af ugens syv dage. ”Man kan mærke det i led, muskler og i hovedet. Folk har spurgt, om jeg er kommet i bedre form, og det synes jeg faktisk ikke,” siger han.

Det kræver masser af energi til kroppen

med den store mængde træning. Det ses også på Williams morgenmad, som består af en kombination af nødder, æg og kød - samt yoghurt med müsli. Gerne tilsat en kop te.

Til daglig kan han derfor godt undre sig over, hvordan de tyske spillere spiser. ”De er ikke så asketiske i deres kostvaner.

De er meget glade for hvidt brød og nutella, og så bliver vi også tit tilbudt kage.”

På trods af den hårde træning og tyskernes mærkværdige kostvaner nyder William Kvist fodboldtilværelsen i Stuttgart med stor intensitet og masser af tilskuere.

FRAVALGTE DEN SIKRE VEJ Nu er han midtbanestyrmand i en stor klub. Men han har ikke glemt, at det ikke er så længe siden, at mange sagde til ham, at han kun kunne nå landsholdet og udlandet som højre back.

Både klubtræner Ståle Solbakken og landstræner Morten Olsen rådede William Kvist til at satse på pladsen som højre back. ”Det var en hård tid, men jeg er utrolig stolt af, jeg stod fast og ville lykkes med at spille på den centrale midtbane. Jeg gik og overvejede det meget i et halvt år for at finde ud af, hvilket sæt værdier jeg ville leve efter,” fortæller William Kvist. ”Men det var heller ikke uden risiko, Hvis jeg nu kun spillede i Hjørring i dag, så havde folk nok sagt, det var dumt af mig. Det er nok det, jeg er mest stolt over i min karriere.

At jeg turde stå ved mit mål og fik det til at lykkes.”

Igen giver han en del af æren til mentaltræner Christian Engell. Fordi William Kvist nu var i stand til at sætte ord på, hvad han ville med sin fodbold. ”For mig handler det ikke om penge og prestige. Det handler om glæden ved fodbold. Det havde måske været en nemmere vej at sige ja til at satse på backpladsen. Men nu vidste jeg, hvad jeg ville. Havde de spurgt mig to år, før jeg begyndte at arbejde med Christian Engell, så havde jeg nok sagt ja.”

Foto: Anders Kjærbye - fodboldlandsholdet.dk

EN TRÆNINGSDAG PÅ STUTTGARTS ANLÆG I OPSTARTSFASEN

KORT OM WILLIAM KVIST:

7:30: En times fysisk træning i styrkerummet, hvor der arbejdes med stabilitetsøvelser.

10:30: 1,5 til 2 timers træning med sprint, løb og andre øvelser med bevægelse. Det kan være med vægte i form af slæder med ekstra kilo, der skal løbes med over 10-15 banelængder.

Herefter frokost.

Derefter 1-2 timers spiltræning.

Født 24. februar 1985 i Rønde.

A-landskampe: 35.

U-landskampe: 42.

VfB Stuttgart: 59 kampe.

FC København: 219 kampe.

Træningstid: Op til 5 timers daglig træning 6 ud af 7 dage ugentligt.

Fodboldfinanser dopes med store sponsoraftaler UEFA’s kamp for økonomisk fairplay bliver udfordret af storklubber som Manchester City og Paris Saint-Germain, som pumper regnskaberne med store sponsoraftaler med arabiske venner.

AF TEAM TEKSTWERK Europæisk fodbold er plaget af overforbrug, høje lønninger og dårlige regnskaber.

Redningen hedder rigmænd, der år efter år pumper friske penge ind for at holde det rette tryk i bolden. Derfor venter alle lige nu spændt på, hvordan UEFA vil håndhæve det nye regelsæt - Financial Fair Play (FFP).

Alt tyder nemlig på, at den helt store test bliver de ualmindeligt store sponsoraftaler, der er indgået med halvbrødre, royale venner og regeringsledere i Qatar, Abu Dhabi og De Forenede Arabiske Emirater. Fodboldindtægterne skal nemlig, ifølge FFP, være udtryk for reelle markedsværdier, mens vennetjenester ikke tæller som en indtægt.

KREATIVE I QATAR Så når Paris Saint-Germain de næste fire år får mindst 600 millioner euro fra Qatar Tourism Authority som et pr-fremstød, er det nok en aftale, UEFA bør se nærmere på,

30

SPORT EXECUTIVE

da begge er ejet af de øverste ledere i Qatar.

PSG har også en aftale med Qatar National Bank, som er 50 procent ejet af PSG’s nye arabiske ejere. Lignende nært forbundne aftaler findes i Manchester City, som har både en familiemæssig og regeringsmæssig relation til hovedsponsoren Etihad Airways og sponsorerne Etisalat, Abu Dhabi Tourism Authority og Aabar Investments.

Men det er langt fra enkelt at afgøre, hvornår der er tale om interessefællesskab og vennetjenester frem for en sand markedsværdi. Der er da også stor skepsis i forhold til, om UEFA vil prøve at spille med musklerne i sådanne sager og fraregne nogle af storklubbernes indtægter i FFPregnskabet. ”Der vil ske det, at klubber, som Manchester City og Paris Saint-Germain, vil aflægge rapporter, som redegører for værdierne, og så ender det i en domstol i Lausanne, hvis UEFA vil gå hele vejen. Det tror jeg ikke, UEFA kan holde til. Det er et svært

område, og UEFA risikerer at ramme den kommercielle værdi på egne turneringer,” siger fodboldøkonomen Jesper Jørgensen fra analyse- og revisionsfirmaet Deloitte.

SYREPRØVEN KOMMER Financial Fair Play vil først for alvor stå sin prøve før sæsonen 2013/14. Men det bliver med regnskaber for 2011/12 og 2012/13 som målestok, så allerede nu afleveres der regnskaber, som skal bruges til beregningerne af, om klubben overholder den såkaldte break-even-klausul. Målet er nemlig, at fodbolden skal være selvfinansierende uden eksorbitante underskud.

Det paradoksale faktum er imidlertid, at klubber, som Manchester City og Paris Saint Germain ser ud til fra start at afprøve alle hjørner af regelsættet med undtagelsesparagraffer og spidsfindigheder, som kan ende med at blive svære at få afklaret juridisk.

For tag ikke fejl. Det er big business og alvor,

FINANCIAL FAIR PLAY

UEFA’s Financial Fair Play-regler træder først for alvor i kraft i sæsonen 2013/14, hvor det nye regelsæt vil afgøre, om der er hold, som har et overforbrug. Det giver sanktioner fra advarsler til ekskludering fra Europas fineste fodboldturneringer. Men allerede nu tæller tallene, for regnskaber fra 2011/12 og 2012/13 sæsonerne bliver brugt til at beregne, om klubberne opfører sig ordentligt med pengepungen.

Overvågningsperiode 2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

2016/17

1 2 3 4 5

Bemærkninger og undtagelsesregler

Max minus mio. € 45 45 30 30 30

UEFA-sæson påvikning 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

UEFA’s strafferamme # 1 Advarsel # 2 Bøde # 3 Fratrække point # 4 Tilbageholdelse af omsætning fra UEFA-turneringer # 5 Spærre retten til at skrive kontrakter med nye spillere til brug i UEFA-turneringer # 6 Sætte loft på, hvor mange spillere en klub må have med i UEFA-turneringer # 7 Diskvalifikation fra UEFA-turnering # 8 Eksklusion fra fremtidige turneringer

# A Max underskud er per overvågningsperiode.

Og det er kun 45 millioner euro i første periode, hvis der bliver indskudt egenkapital til at dække underskuddet. Hvis ikke der tilføres egenkapital, så må underskuddet maksimalt være 5 millioner euro. # B Udgifter til infrastruktur og ungdomsfodbold medregnes ikke i Financial Fair Play-regnskabet. # C Hvis regnskaberne udviser en opadgående trend, så kan klubben i de to første sæsoner tage en undtagelsesparagraf i anvendelse, så løn til kontrakter indgået før 1/7 2010 ikke indgår. Bortfalder ved kontraktforlængelse. # D Der er et særligt regelsæt omkring vurdering af handel og sponsorater med selskaber, der står klubbens ejerskab nært. I sådanne tilfælde vil UEFA vurderer, om der er handlet til en fair markedsværdi.

Her er to klubber med store underskud og vilde løn- og transferbudgetter, angivet i mio. € MANCHESTER CITY

109 102 156 173 167 181

08/09

09/10

192 218 206

PARIS SAINT-GERMAIN

289 252 113

Omsætning Lønninger Transferkøb

10/11 11 /12

Resultat

-113 -150

-122

MILLIONER EURO

-247

Kilde: UEFA Financial Fair Play / *2012 og 2013 er budgetteret tal (kilde: The Swiss Ramble)

74 52 21

101 54 11

83 59 16

10 009 20 2 8 0 0 2

-12

-5

-22

101 70 9 2011

106 2012*

-0,2

130 120 103 *

2013

-70 -100

Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images/All Over Press

når Manchester City i slutningen af 2012 afleverer et regnskab med et underskud på 122 millioner euro, mens PSG forventer et underskud for 2012 på 100 millioner euro.

Det giver en ganske stor udfordring, når de to storklubber efter 2012/13-regnskabet samlet kun må have et underskud på 45 millioner euro.

Tro dog ikke, at de er dumme i Manchester eller Paris. Det er en benhård kalkule at nå op i den øverste økonomiske liga, hvor triumfer også øger omsætningen markant.

Og så regner man med at kunne tage undtagelsesregler og store sponsoraftaler i brug for at klare frisag, når UEFA ser på tallene. ”De gør brug af overgangsfaser, før skodderne lukker i forhold til overforbrug. De klubber kender reglerne og prøver helt kynisk at få så meget ud af dem som muligt,” siger Jesper Jørgensen.

Manchester City er det mest lysende eksempel. Det har i flere år været kendt, at UEFA nu vil slå hårdt ned på dårlige regnskaber, mens den engelske klub, ejet af Sheik Mansour, har fire år i træk afleveret regnskaber med underskud på over 100 millioner euro. I det sidste regnskabsår, som ikke tæller med – nemlig 2010/11 - ramte man sjovt nok en historisk bundrekord med et underskud på 247 millioner euro.

CITY SATSER I år blev regnskabet så en kende bedre med et minus på 122 millioner euro. Men det bekymrer ikke araberne. Umiddelbart efter

32

SPORT EXECUTIVE

regnskabsaflæggelsen meddelte Manchester City, at de forventer at gøre brug af en undtagelsesbestemmelse, hvor lønninger fra spillere ansat før 1. juli 2010 kan trækkes fra i underskuddet.

Manchester Citys ledelse har over for lokale journalister luftet, at de forventer et fradrag på 93 millioner euro på lønningslisten, hvor for eksempel Carlos Tevez´ løn på angiveligt 200.000 pund om ugen er en anselig sum at få ud af regnskabet. Kritikere mener, at tallet lyder meget højt, men så kan Manchester City også tage udgifter til ungdom og infrastruktur ud af det regnskab. Der er dog et enkelt krav for at kunne leve op til reglerne, og det er, at underskuddet næste år er mindre end det netop aflagte regnskab.

I Manchester Citys tilfælde bliver det også interessant at se, hvordan UEFA vil bedømme aftalen med Etihad Airways, hvor Sheik Mansours halvbror er bestyrelsesformand. Etihad Airways betaler over ti år 400 millioner pund for en sponsoraftale, eller rettere for navnerettigheden til stadion samt træningsanlægget Etihad Campus.

ENGLAND RETTER IND I Premier League diskuterer klubberne lige nu, om de skal indføre et Financial Fair Play-system, da UEFA’s regelsæt kun gælder for klubber, der deltager i Champions League og Europa League. Diskussionen sker bag lukkede døre, men er tilsyneladende ophedet ud fra de meldinger, som er beskrevet i britiske medier.

Det var næppe et tilfælde, at et brev havnede i de britiske medier, hvoraf det fremgik, at Arsenal, Manchester United, Tottenham og Liverpool står sammen om at indføre et lignende regelsæt for den hjemlige liga, mens klubber som Chelsea, Manchester City, Aston Villa og Fulham er modstandere. En udmelding ventes her i februar. ”Det vil være et gigantisk selvmord ikke at indføre et regelsæt i Premier League. De får så mange tv-penge nu, efter der er indgået en ny aftale. Det hele ender bare i endnu en gigantisk lønspiral, hvis de ikke indfører nogle regler,” siger Jesper Jørgensen.

De fleste fodboldøkonomer er enige om, at man bliver nødt til at gøre noget. Ikke fordi det nødvendigvis mindsker polariseringen mellem de helt store klubber og resten.

Men for at undgå at økonomien løber fuldstændig løbsk, da flere indtægter har det med at ryge direkte over i endnu højere lønninger og transfersummer. Men om det nogensinde bliver fair, er en anden sag.

Alene de forskellige skattesystemer i de enkelte lande skaber store konkurrencemæssige forskelle. Der er stor forskel på at betale millionærskat i Frankrig og manglende betaling af samme i Monaco. ”Vi har selv nydt godt af det i Superligaen i forhold til de svenske klubber, så, ja, skattesystemet kan spille en rolle i de enkelte lande,” mener Jesper Jørgensen.

Fodboldøkonomer og klubledere må endnu væbne sig med tålmodighed i forhold til, hvordan UEFA’s regler bliver håndhævet. Til gengæld kan de se mange andre udfordringer, som der er brug for at få g jort noget ved. ”Vi ser flere og flere sammenfald af interesser hos investorer og sponsorer, så der er behov for, at UEFA får omskrevet reglerne om krydsejerskaber. Når Qatar Foundation er trøjesponsor i Barcelona og Emiren i Qatar er involveret i Paris Saint-Germain, samtidig med der også er interesser i Al Jazeera Sport, som har betalt for franske tvrettigheder, hvem skal så vinde, når de to hold mødes?”

Sådan lyder et af de helt gode spørgsmål til fremtidens fodbold-væsen eller uvæsen.

FAKTA Foto: Martin RoseGetty Images/All Over Press

MANCHESTER CITY LØNNINGER VEDR. SPILLERE KØBT FØR 1/7 2010: Spillere Købt Vincent Kompany 2008 Nigel de Jong 2009 Wayne Bridge 2009 Gareth Barry 2009 Roque Santa Cruz 2009 Kolo Toure 2009 Carlos Tevez 2009 Emmanuel Adebayor 2009 Stuart Taylor 2009 Joleon Lescott 2009 Nedum Onuoha ungdom

Ugeløn (£) Årsløn (mill. £) 80.000 4,2 80.000 4,2 90.000 4,7 90.000 4,7 80.000 4,2 80.000 4,2 200.000 10,4 150.000 7,8 40.000 2,1 80.000 4,2 40.000 2,1

I alt

52,5

Kilde: Estimat foretaget af The Swiss Ramble.

(Spillere med kontraktforlængelse tæller ikke med.)

MANCHESTER CITY I september 2008 blev Manchester City overtaget af Abu Dhabi-selskabet Abu Dhabi United Group Investment og Sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan, som er en del af den royale familie i Abu Dhabi.

Fire af Manchester Citys otte største sponsorater er med interesseforbundne parter. Det er Etihad Airways – ejet af Abu Dhabis regering. Formanden i Etihad Airways er halvbror til Sheik Mansour. Abu Dhabi Tourism Authority, Etisalat – teleselskab - 60 procent ejet af De Forenede Arabiske Emirater.

Aaber – investeringsselskab ejet af De Forenede Arabiske Emirater, hvor Sheik Mansour er viceminister.

10-årig hovedsponsoraftale med Etihad Airways i 2011 til en anslået værdi på 400 millioner pund.

Aftalen inkluderer blandt andet navnerettighed over Manchester Citys hjemmebane.

PARIS SAINT-GERMAIN (PSG): Den franske hovedstadsklub blev købt i 2011 af Qatar Sports Investments, som ejes af Qatar Investment Authority – en statsejet investeringsfond, styret af premierminister Hamid bin Jassim bin Jaber Al Thani.

I december 2012 indgår PSG en 4-årig aftale med Qatar Tourism Authority, officielt en pr-kampagne for landet Qatar. PSG modtager angiveligt mindst 150 millioner euro årligt for det.

Partneraftale med Qatar National Bank (QNB) til en årlig værdi på 2-3 millioner euro. I september 2012 var der forlydender om en partneraftale med QNB bliver udvidet med en sponsoraftale til en værdi på 100 millioner euro om året i fire år.

Aftalen er dog aldrig blevet bekræftet officielt.

Qatar Investment Authority ejer 50 procent af Qatar National Bank.

Mindst 14 klubber kan se rødt De europæiske fodboldklubber fortsætter overforbruget.

AF TEAM TEKSTWERK Mindst 14 af de klubber, der deltager i de europæiske klubturneringer i denne sæson, ville falde igennem UEFA’s Financial Fair Play-regler (FFP), hvis de var gældende i dag.

Yderligere 32 klubber skulle tilføre ny egenkapital, hvis de skulle kunne leve op til de krav, der bliver indført – med visse overgangsordninger – fra sæsonen 2013/14.

Det fremgår af et studie, det europæiske fodboldforbund, UEFA, har foretaget, hvor man fremskriver regnskabstallene fra 2009, 2010 og 2011.

De nye FFP-regler betyder, at en klub per overvågningsperiode maksimalt må have et underskud på 45 millioner euro i den første periode (2011-13). Vel at mærke, hvis der bliver indskudt egenkapital til at dække underskuddet. Hvis ikke må underskuddet nemlig maksimalt være på fem millioner

34

SPORT EXECUTIVE

euro, og på den konto dumper altså netop nu 46 klubber.

De choktal har da også fået UEFA’s præsident, Michel Platini, til at reagere: ”Mange klubber har oplevet store finansielle problemer. Derfor bliver FFP-reglerne fremtidens nøgle for en sund sport. At holde omkostningerne under kontrol er simpelthen klubbernes største udfordring i fremtiden,” lyder det fra præsidenten.

PÅ FØRSTE KLASSE Den franske præsident skal dog ikke håbe på for meget. Selvsamme studie, ’The European Club Licensing Benchmarking Report’, viser nemlig også, at de 235 klubber, der deltager i de europæiske turneringer i denne sæson, i snit bruger 11,50 euro, hver gang de tjener 10!

Det på trods af, at omsætningen i gennem-

snit er steget med 5,6 procent per år blandt klubber i alle de europæiske topdivisioner.

Til gengæld er lønningerne steget med 7,6 procent per år.

Samlet set har 670 klubber i de europæiske topdivisioner haft en omsætning på 13,2 milliarder euro – svarende til stigning på 24 procent siden 2007. Alt imens løn i samme periode er steget med 38 procent, til 8,6 milliarder euro. Dermed kom klubberne, samlet set, ud af regnskabsåret 2011 med et underskud på 1,7 milliarder euro – eller næsten en tredobling i forhold til de røde tal i 2007 – lydende på 0,6 milliarder euro.

LÆS MERE HER: http://www.uefa.com/uefa/footballfirst/ protectingthegame/clublicensing/news/ newsid=1916247.html#fifth+club+licensing +benchmark+report

Foto: Christof Koepsel/Getty Images/All Over Press

Foto: Tonny Pettersson/Danmarks Skiforbund

Fodboldens kommercialisering når nye højder Manchester Uniteds brand har store globale perspektiver. Forskeren Kenneth Cortsen fortæller her hvorfor?

AF KENNETH CORTSEN Manchester United har ifølge Forbes Magazine opnået en værdiansættelse over tre milliarder dollar som det første professionelle sportshold i verden. Det vidner om ‘en fodboldøkonomisk udvikling’, hvor kommercialiseringstoget er oppe i gear med sigte på stadig stigende indtægter i fodboldens verdenselite. Den indtægtsmæssige vækst for topklubberne er desuden et bevis på, at de stærkeste globale fodboldbrands har været relativt kriseresistente.

De spanske topklubber, Real Madrid og FC Barcelona, topper den fodboldrelaterede pengeliste, som revisionsfirmaet Deloitte netop har udgivet, hvor klubberne måles på deres økonomiske formåen i finansåret 2011/2012. Ud fra den opgørelse understreges topklubbernes kommercialiseringsevner yderligere, og Real Madrid opnåede samtidig med positionen som nummer et på

36

SPORT EXECUTIVE

listen at være den første fodboldklub i verden, som realiserede et indtægtsniveau på over 500 millioner euro (læs under sport og økonomi, red.).

POTENTIALET ER STORT Manchester United har til gengæld et så stort vækstpotentiale, at den engelske storklub i de kommende år kan lægge pres på de spanske topklubber.

Som understøttende element for Manchester Uniteds høje værdiansættelse findes en ligning, som indeholder en klub med en førerposition i den engelske Premier League, aktiv deltagelse i UEFA Champions League og stærke individuelle stjerner - anført af Robin van Persie og Wayne Rooney.

Det skaber sammenholdt med Uniteds værdier, stolte sportslige traditioner og store fanfølgeskab på globalt plan en klub,

som på nuværende tidpunkt har en rigtig god ‘kommerciel appeal’. Det vil sponsorer gerne forbindes med.

United har da også, ifølge Deloittes beregninger, oplevet en stigning i de kommercielle indtægter (sponsorship og merchandise) på 14 procent sammenlignet med året før. United har baseret på det fixpunkt været dygtige til at maksimere deres kommercielle indtægter, som i regnskabsåret 2011/2012 overgik de andre indtægter (henholdsvis broadcasting og matchday), og det viser klubbens innovative evne til værdiskabelse, som bl.a. er eksemplificeret i sponsoraftalen med DHL vedr. træningstøj, som bidrog væsentligt til væksten i de kommercielle indtægter.

Den positive storytelling, som er forbundet med offentliggørelsen af nye lukrative sponsoraftaler på kontinuerlig basis,

Foto: Chris Brunskill/Getty Images/All Over Press

Foto: Tonny Pettersson/Danmarks Skiforbund

HVILKE FORDELE SKABER MANCHESTER UNITEDS HØJE VÆRDIANSÆTTELSE? • Skaber forståelse og interesse blandt nuværende og potentielle ejere og investorer.

• Skaber forståelse blandt långivere.

Finansielle samarbejdspartnere er interesserede i økonomisk gennemsigtighed, især i finansielle krisetider.

• Sponsorer og kommercielle samarbejdspartnere kan se en interesse heri.

De vil ikke bare smide pengene i et sort hul.

HVILKE FAKTORER ER VIGTIGE I VÆRDIANSÆTTELSEN? • Indtægtsgrundlag.

• Indtjeningsevne og rentabilitet, d.v.s. klubbens økonomiske bæredygtighed betyder meget.

• Stadionfaciliteter og andre aktiver.

Uniteds globale brandstyrke samt med den høje værdiansættelse, har også reflekteret sig i prisen på klubbens aktier. Siden introduktionen på New York Stock Exchange har klubben, som det i øvrigt også ses ved andre fodboldaktier, oplevet nogle rutschebaneture, men aktiekursen ‘peakede’ i januar 2013 som følge af sportslig succes og positive historier på den kommercielle front.

Klubbens salgbarhed har således været meget høj, og indgåelse af en gigantisk sponsoraftale med Chevrolet, som har købt rettighederne til at få deres navn på Uniteds spilletrøjer fra sæsonen 2014/2015 og syv år frem for en anslået værdi over 500 mio dollar, har ikke mindsket forventningerne til klubbens indtægtsniveau i de kommende år. Herudover står klubben overfor at skulle forny tøjsponsoraftalen med Nike, og klubbens vækstpotentiale på flere attraktive

38

SPORT EXECUTIVE

HVORDAN ER MULIGHEDERNE FOR AT SKABE INDTÆGTER VIA OLD TRAFFORD? • Klubbens styrke (tilskuerinteresse og antal af solgte sæsonkort, sponsorportefølje, nuværende sportslig succesrate, nuværende spillertrup inkl. stjernespillere, truppens og trænerens kvalitet, scoutingkvalitet, interne problemstillinger med dårlig adfærd, m.m).

• Brandstyrke (hvordan er succesraten, antal stjerner og koryfæer gennem tiderne, fanloyalitet).

• Byens styrke (markedsgrundlag, demografi, følelser for sport).

• Ejernes visioner (lyst til at vinde, Glazer-familien og deres finansielle kapacitet, skattemæssige overvejelser etc.).

• Ligaens styrke (tv-interesse, publikum- og sponsorinteresse, hvor aktive forbrugere er fans. Eksempelvis er fodboldfans mere aktive med forbrug end i håndbold, og generelt er Premier League en meget stærk liga med stor appel verden rundt).

• Indtægts- og omkostningsfordeling i ligaen (er det en polariseret liga i Europa eller en nordamerikansk liga med indtægtsfordeling på lige vilkår.

Deltagelse i UEFA Champions League har meget at sige i den henseende).

markeder og det store fanfølgeskab øger troen på, at den aftale kan bryde nye barrierer for indgåelse af den slags aftaler.

GÅ GLOBALT Hvad er værdien så for Uniteds sponsorer ud fra et indtægtsperspektiv? Nike sælger for eksempel en masse fodboldtrøjer, og associationen med United kan overføres positivt i brandmæssig forstand til Nikes samlede aktivitetsniveau inden for fodbold. Bwin har ‘brandede’ Bwin-spillesteder på Old Trafford. Singha har muligheden for at sælge en masse øl på Old Trafford i forbindelse med hver enkelt kamp.

Udover disse indtægtsmuligheder og den store eksponering for fodboldfans fra nær og fjern giver samarbejdet med United også mulighed for at anvende klubbens stjernespillere i forbindelse med reklame-

SPILLERE SOM AKTIVER? • Spillere, d.v.s. her kan der tjenes eller sættes til for potentielle købere/ investorer. Det er dog vigtigt ikke kun at se på købs- og salgspriser i forbindelse med transfers, men også at vurdere værdien af de spillere, som kommer op fra eget akademi (kan de udvikles til stjernespillere, er det en god forretning).

DER ER INGEN TVIVL OM! • At kontinuiteten i de fremtidige præstationer bliver afgørende for det fremtidige indtjeningsgrundlag.

kampagner.

Alt dette er eksempler på værdiskabelsen for klubbens sponsorer, og det er gode nyheder for en topklub, der p.g.a. den store konkurrence i fodboldens verden kæmper om de bedste spillere.

Med indførelse af UEFAs ‘financial fair play’-reglement skal klubberne være bedre til at finde balancen mellem udgifter og indtægter, og netop derfor er det vigtigt at tænke innovativt og have vækstmuligheder på indtægtssiden.

Jeg forventer dog, at vi i de kommende år i endnu større grad vil se de største fodboldbrands gå efter markederne i Asien, Nordamerika, Afrika og Australien som supplement til det europæiske marked. United har da også allerede etableret salgskontor i Asien for at høste frugterne af en fysisk tilstedeværelse på det atrraktive marked.

Foto: Clive Mason/Getty Images/All Over Press

Foto: Tonny Pettersson/Danmarks Skiforbund

BLÅ BOG

KENNETH CORTSEN Kenneth Cortsen er cand.merc., mba og ph.d.-researcher.

Han forsker i forskellige problemstillinger relateret til sportsøkonomi, -branding og -management ved Handelshøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet. Som følge af forskningen har han samarbejdet med University of San Francisco, Harvard Business School og University of Northern Colorado.

Kenneth Cortsen har desuden siden 2006 været ansat ved University College Nordjylland (UCN), hvor han har været med til at udvikle og implementere den første professionsbacheloruddannelse i sportsmanagement i Danmark.

Sideløbende hermed har han haft forskellige positioner i erhvervslivet, som f.eks. bestyrelsesarbejde og kommercielle jobfunktioner i medie-, konsulent-, it- og idrætsbranchen.

Cortsen er tidligere elitespiller i fodbold og har taget DBU’s elitetræneruddannelse (UEFA A-licens).

De nyrige går på strandhugst Transfervinduerne ejes af arabere og nyrige russere.

AF TEAM TEKSTWERK

FAKTA De væsentlige aktører i de seneste transfervinduer Paris St. Germain, ejet af Qatar Investment Authority, styres reelt af den regerende sheik/konge-familie i Qatar, i skattely.

Manchester City, ejet af Sheikh Mansour Bin Zayed fra

Kan man forvandle en bundklub til en topklub overnight?

Ja, sagtens. Du finder bare en nyrig russer, en araber, et selskab i skattely – eller en kombination af alle delelementer!

Det er helt konkret, hvad der er sket med Paris Saint Germain. Den franske hovedstadsklub, der reelt styres og finansieres af regimet i Qatar, har været den suverænt mest aktive på spillermarkedet i de seneste transfervinduer. Senest med indkøbet af det brasilianske stortalent Lucas fra Sao Paulo. Klubben har reelt over de seneste tre transfervindue spenderet svimlende 240.050.000 euro på spillermarkedet.

Pariserne udfordres dog af ligeledes nyrige Manchester City, der med pengepungen fra Sheikh Mansour Bin Zayed over de seneste syv transfervinduer har kastet 339.977.000 euro efter spillere i forsøget på succes i Premier og Champions League.

De to klubber er blot de seneste og mest ekstreme eksempler på, at international fodbold på absolut topniveau er blevet en legeplads for ekstrem rige mennesker fra hele kloden.

I kølvandet på Paris og City kommer således klubber, som Chelsea og Anzhi Makhackala for nu at nævne andre eksempler på ’ejendommelige’ ægteskaber mellem nyrige og ’fodbold-foreninger’.

Oven den næste side kan du danne dig et overblik over gerningerne på transfermarkedet.

den kongelige familie i De Forenende Arabiske Emirater, i skattely.

Chelsea, ejet af Roman Abramovich, nyrig russer.

Anzhi Makhachkala, ejet af Suleyman Kerimov, nyrig russer, tidligere medejer af Gazprom (se nedenfor).

Zenit St. Petersburg, ejet af Gazprom, et af verdens største selskaber – kontrolleret af den russiske regering.

Queens Park Rangers, ejet af det malaysiske selskab Tune QPR SDN BHD., bl.a. Tony Fernandes, og den indiske stålentreprenør Lakshmi Mittal, i skattely.

Liverpool, ejet af amerikanske Fenway Sports Group med selskabsnavnet NESV I LLC, i skattely.

Manchester United, ejet af amerikanske Manchester United plc., i skattely.

Arsenal, ejet af Kroenke Sports Enterprises UK Inc, i skattely.

Derudover har klubber, som Shakhtar Donetsk, Real Madrid, FC Barcelona, AC Milan, Newcastle, Inter, Juventus, Rubin Kazan og Galatasaray også været ganske aktive.

TAL 122.490.000 euro har Top 4-ligaerne i Europa brugt på transfer i januar, når udgifter og indtægter er opgjort.

Top 4: Premier League, Primera Division, Bundesligaen og Serie A.

40

SPORT EXECUTIVE

Foto: Richard Heathcote/Getty Images/All Over Press

TRANSFERREKORDER JANUAR (mio. euro) Lucas, Sao Paulo til Paris St. Germain, 40 Willian, Shakhtar Donetsk til Anzhi Makhachkala, 35 Mario Balotelli, Manchester City til AC Milan, 20 Taison, Metalist til Shakhtar Donetsk, 15,24 Pato, AC Milan til Corinthians, 15 Daniel Sturridge, Chelsea til Liverpool, 15 Christopher Samba, Anzhi Makhachkala til QPR, 15 Yann M’Vila, Rennes til Rubin Kazan, 12 Wilfried Zaha, Crystal Palace til Manchester United, 11,75 Mateo Kovacic, Dinamo Zagreb til Inter, 11 Loic Remy, Marseille til Queens Park Rangers, 10,5 Giuseppe Rossi, Villarreal til Fiorentina, 10 Coatinho, Inter til Liverpool, 10 Nacho Monreal, Malaga til Inter, 10 Andre væsentlige skifter: Wesley Sneijder, fra Inter til Galatasaray Didier Drogba, fra Shanghai Shenhua til Galatasaray Nicolas Anelka, fra Shanghai Shenhua til Juventus David Bekcham, fra Los Angeles Galaxy til Paris SG Kilde: Transfermarkt

TRANSFER LIGAER, JANUAR 2013

TRANSFERREKORDER

(mio euro)

(mio. euro)

TOP 6:

Cristiano Ronaldo, Manchester United til Real Madrid, Udgifter

Indtægter

Forskel

94,0

Premier League

145,97

60,32

-85,65

Zinedine Zidane, Juventus til Real Madrid, 73,5

Serie A

93,25

64,7

-28,55

Zlatan Ibrahimovic, Inter til FC Barcelona, 69,5

Premier League, Rusl.

85,235

38,96

-46,275

Kaka, Milan til Real Madrid, 65,0

Ligue 1

61,3

62,4

+1,1

Luis Figo, FC Barcelona til Real Madrid, 60,0

Serie A, Brasilien

40,09

76,375

+36,285

Fernando Torres, Liverpool til Chelsea, 58,5

Bundesligaen

39,5

23,48

-16,02

Hulk, FC Porto til Zenit Skt. Petersburg, 55,0 Hernan Crespo, Parma til Lazio, 55,0

Andre store ligaer: Primera Division Kilde: Transfermarkt

Gianluigi Buffon, Parma til Juventus, 54,2 12,72

20,45

+7,73

Gaizka Mendieta, Valencia til Lazio, 48,0 Kilde: Transfermarkt

VERDENS STØRSTE FODBOLDKAMP

NÅR STORE FØLELSER BLANDES MED BIG BUSINESS En kamp mellem Real Madrid og FC Barcelona er noget af det største, sporten har at byde på.

Det er helt deroppe ved Super Bowl og VM-finaler. Lørdag 2. marts sker det igen i den spanske Primera Division, hvor Barca for længst er spurtet fra de madrilenske ærkerivaler. Men tag ikke fejl: Der er altid masser at spille for. Der er morbo, had og fejde, mellem de to klubber.

Og sådan vil det altid være. Sport Executive fortæller historien om El Clásico.

AF BO KAMPMANN WALTHER Han kunne bare ikke lade værre. Det var sen aften, onsdag 30. januar 2013. Barcelona havde lige klaret 1-1 på Estadio Santiago Bernabéu i den første Copa del Rey-semifinale, og på vej ned i omklædningsrummet stødte Leo Messi ind i Aitor Karanka, José Mourinhos hjælpetræner. ”Hvad glor du på? Hold kæft! Du er Mourinhos dukke,” vrængede Messi.

Real Madrids backspiller, Alvaro Arbeloa, fik også en bredside af den argentinske superstjerne. Messi gik helt tæt på ham i spillertunnelen og kaldte ham ’bobo’. Det betyder noget i retning af ’narrøv’.

Men kongeklubben kan godt spare sig at være pigefornærmet. Tænk bare på, da Mourinho stak en finger i øjet på Tito Vilanova, der dengang var assistent for Josep ’Pep’ Guardiola. Da Sergio Ramos langede ud efter Carles Puyol. Eller da Marcelo savede benene over på nok en Barca-spiller. Og så videre.

Jo, luften er tyk af morbo, der er spaniernes

42

SPORT EXECUTIVE

navn for den rivalisering og det had, der omgærder krigen på grønsværen.

TO FORSKELLIGE KULTURER Men er hadet overhovedet reelt 36 år efter General Francos død, eller er der blot tale om rivalisering mellem to dødrige klubber, der i højere grad slås om det asiatiske tvmarked end spanske sjæle? ”Det er i hvert fald ikke blodigt alvor længere, som det var engang, hvor Catalonien og FC Barcelona blev forfulgt af styret i hovedstaden. Men i dag er der meget andet på spil, en ny morbo,” fortæller Tonny Vorm, ekspert i spansk fodbold og med Martin Tønner forfatter til den anmelderroste bog om FC Barcelona, ’Den våbenløse hær’. ”Der er store følelser på spil. Også selv om de fordamper i timerne efter de her kampe.

For både Barca og Real er det big business.

Da den tidligere Barcelona-præsident, Joan Laporta, flirtede med at opprioritere

BLÅ BOG BO KAMPMANN WALTHER Født 1967.

Lektor på Medievidenskab, Syddansk Universitet.

Bl.a. fodboldskribent på Information, Magasinet Sportsfan m.fl.

Skriver desuden om populærkultur og medier i Weekendavisen.

Forfatter til “Madridismo: En bog om Real Madrid”.

Foto: David Ramos//Getty Images/All Over Press

La Liga

Copa del Rey

Supercopa de España

Champions League

Klub VM

Europa League

32

18

9

9

3

2

EL CLÁ

Cup WinUEFA ners' Cup Super Cup

0

1

Statistik f

Sejre i andre turneringer Copa del Rey

21%

10

Supercopa de España

61 %

6

Champions League

82 kampe

69

18%

3

16 kam

3

Real Madrid hjemme på Santiago Bernabeu

Officielle sejre i alt 88 og 373 mål 222 kampe, 86 nederlag og 48 uafgjorte

De største sejre Real Madrid 11-1 Real Madrid 8–2 Real Madrid 6–1 Barcelona 7–2 Real Madrid 5–0 Barcelona 5–0

Barcelona Barcelona Barcelona Real Madrid Barcelona Real Madrid

1943 1935 1949 1950 1953, 1974, 1995 1934, 1945, 1994, 2010

268

M 3,2 i

La Liga resultater pr. årti 10

Cristiano Ronaldo har haft den længste scorings-række med 7 mål i 6 El Clasíco-opgør - alle i 2012!

5

Resultater Pr. årti Mesterskaber

30’erne** 1929 1931–32 1932–33

40’erne

50’erne

60’erne

70’e

1944–45 1947–48 1948–49

1951–52 1952–53 1953–54 1954–55 1956–57 1957–58 1958–59

1959–60 1960–61 1961–62 1962–63 1963–64 1964–65 1966–67 1967–68 1968–69

1971 1973 1974 1975 1977 1978

2–2

1–1

1–1

Den første El Clásico blev spillet 13. maj 1902 i en forløber for Copa del Rey, men det spanske fodboldforbund anerkender ikke kampen som officiel. Den første officielle kamp spilles i La Liga’ s første år i 1929, med Real Madrid som sejrherre. Inden da havde de ikke vundet en eneste gang i 18 uofficielle kampe.

De seneste 20 sæsoners El Clásico i La Liga 5–0

0–1

8/1 7/5 1993-94

5–0

1–0

7/1 27/5 1994-95

1–1

3–0

1/10 11/2 1995-96

2–0

1–0

8/12 11/5 1996-97

2–3

3–0

2/11 8/3 1997-98

2–2

3–0

2–2

3–0

2–0

20/9 15/2 13/10 27/2 22/10 4/3 1998-99 1999-00 2000-01

2–0

05/11 17/3 2001-02

0–0

24/11 20/7 2002-03

Ingen har været foran ved pausen og tabt siden 1988, hvor det skete fo Kilde: Klubberne og det spanske fodboldforbund. Foto: Klubberne.

*FIFA Club World Cup (tidl. Intercontinental Cup) **Inkl. to kampe i 1929

ÁSICO

UEFA Cup WinSuper Cup ners' Cup

4

fra La liga

64

32

20%

Klub VM

Champions League

Supercopa de España

Copa del Rey

La Liga

0

2

4

10

26

21

4

Sejre i andre turneringer

23%

65 mpe

Europa League

83 kampe

14 Copa del Rey

57 %

4 Supercopa de España 2 Champions League

Barcelona hjemme på Camp Nou

Officielle sejre i alt 86 og 359 mål

Mål snit

258 Real Madrid Uafgjort Barcelona

erne

80’erne

90’erne

1–72 3–74 4–75 5–76 7–78 8–79

1979–80 1984–85 1985–86 1986–87 1987–88 1988–89

1989–90 1990–91 1991–92 1992–93 1993–94 1994–95 1996–97 1997–98 1998–99

1–2

4–2

1–2

3–0

7/12 25/4 20/11 10/4 2003-04 2004-05

0–3

00’erne

Real Madrid FC Barcelona Real Madrid FC Barcelona Real Madrid Real Madrid Real Madrid Real Madrid Real Madrid Real Madrid

Li An ga dr e

La

Ia

Topscorere 1 Alfredo Di Stéfano ARG 2 Lionel Messi ARG 3 Raúl SPA 4 César Rodríguez SPA 5 Francisco Gento SPA 6 Ferenc Puskás UNG 7 Santillana SPA 8 Cristiano Ronaldo POR 9 Hugo Sánchez MEX 10 Juanito SPA

lt

222 kampe, 88 nederlag og 48 uafgjorte

18 14 4 17 10 7 15 11 4 14 12 2 14 10 4 14 9 5 12 9 3 10 4 6 10 8 2 10 8 2

10’erne

2000–01 2009–10 2002–03 2010–11 2004–05 2011–12 2005–06 Lionel Messi kan med et enkelt 2006–07 mål tangere Di Stéfanos rekord 2007–08 som den mest scorende i indbyr2008–09 des opgør (i alle turneringer).

1–1

19/11 1/4 2005-06

2–0

3–3

0–1

4–1

22/10 10/3 23/12 7/5 2006-07 2007-08

2–0

2–6

13/12 2/5 2008-09

or Barcelona. I alt er det sket 5 gange og kun én gang for Real Madrid

1–0

0–2

5–0

1–1

1–3

1–2

29/11 10/4 29/11 16/4 10/12 21/4 2009-10 2010-11 2011-12

2–2

X-X

7/10 3/3 2012-13

Foto: David Ramos/Getty Images/All Over Press

’catalanismen’ i klubben, blev han rådet fra det. Man ville jo miste halvdelen af klubbens fans. Det kan godt være, det historisk handler om regioner i krig. Men i dag er det globale kulturer, som er til skue.”

Når Real Madrid og Barcelona tørner sammen, er det to kulturer, måske endda to måder at drive global forretning på, der er i spil. Historisk set har Barca, som bryster sig af at være ’mere end en klub’, påtaget sig rollen som offer. Ikke så mærkeligt, når man tænker på, at det var forbudt at tale catalansk under Franco. Og der er flere eksempler på, at regimet i Madrid forsøgte at blande sig i resultaterne. Franco så helst, at ’hans’ hold – Real Madrid – var verdens bedste, koste hvad det ville. ”I dag er det paradoksalt nok Reals karismatiske træner, José Mourinho, der spiller rollen som offer. ’Vi bliver forfulgt’, siger han hele tiden. Af dommerne, af fodboldforbundet, af pressen. Trods sin succes stjæler

46

SPORT EXECUTIVE

han offerrollen fra Barcelona, hvor den ellers historisk har været. Og der er mange, der påpeger, at José Mourinho ser konspirationer over det hele,” siger Tonny Vorm.

LA MASIA – OG MADRIDS SHOPPING Den store forskel i dag er måden, hvorpå man opbygger sit hold. Udvikler man talenterne, som Barcelona bryster sig af, eller køber man sig til succes, som Real Madrid har ry for, selv om de også har et berømt akademi.

Guardian-journalisten Sid Lowe har karakteriseret den spansk-catalanske rivalisering som en tvist mellem ’cantera’ og ’cartera’, altså ungdom over for pengepung. De royale nyrige fra hovedstaden shopper stort ind og blæser på kontinuitet, mens catalonierne investerer i egne talenter fra La Masia.

Men tag ikke fejl. Der er også en udpræget forretningsmentalitet i det catalanske projekt. Siden 2000 har Real spenderet tæt på

ti milliarder i indkøb af spillere (og indtjent mere end dét beløb på merchandise og lukrative tv-rettigheder, red.). Til sammenligning har Barca brugt syv milliarder. Og vel at mærke ikke på La Masia-avl. ”Det hedder konstant, at Real ikke har talent. De køber den. Real er en klub, der er pisket til at præstere i højeste gear. Hele tiden. Både af sportslige og økonomiske grunde. De kigger misundeligt på Barca, der i kraft af kontinuitet, talent og egen avl synes at eje hele pakken. Man kan næsten se desperationen i præsidenten Florentino Pérez’ øjne. Butikken skal løbe rundt, og der skal vindes pokaler. Ergo går man ud og spenderer endnu flere finanser i kampen om publikums og sponsorernes gunst, hvormed man altså endnu engang bestyrker den moderne mytologi om de autentiske cataloniere over for de pengestærke og kunstige madrilenere. Lige dér har du måske morbo’en i dag. Ikke en krig, ikke kontant politik, men en tvist mellem to

kulturer og to måder at forvalte fodboldens arv,” fortæller Tonny Vorm.

KUNSTEN AT SPILLE FODBOLD En af Barcelonas utrolige styrker er deres fasttømrede spillestil og koncept. Et varemærke skabt af især Johan Cruyff, mener Tonny Vorm. ”Da han spillede for Barca i 70’erne, og da han selv trænede El Dream Team i 90’erne, skabte han et billede af en fodbold, der skulle være smuk og raffineret. Ikke kontant og hård som i den spanske ’furia’, vreden.

Siden da har der hvilet et krav på Barca om at spille lige netop sådan. Ellers dukker folk ikke op. Det g jorde de for eksempel ikke i slut-80’erne, hvor publikum ikke gad se på engelsk kick-and-rush. Det var også derfor, man købte Allan Simonsen i slutningen af 70’erne og ikke en af de store stærke angribere, der ellers dominerede fodbolden på det tidspunkt. Man satsede på det smukke spil,” forklarer Tonny Vorm.

Josep ’Pep’ Guardiola førte Cruyffs filosofi videre og skabte en slags 2.0-udgave af Michael Laudrups hedengangne Dream Team. Den nye tids totalfodbold, som også Vicente del Bosque har taget til sig på det spanske landshold, hedder ’tiqui-taca’, og bygger på en kerne af hurtig boldomgang, stor fleksibilitet og bevægelighed og et energisk genpres. Guardiola havde dog ingen fine fornemmelser, når hans egne indkøb ikke viste sig at passe ind i filosofien.

Tonny Vorm peger på Zlatan Ibrahimovic, som hurtigt fik løbepas, selv om han var Pep’s guldfugl. ”Og så går der moderne ’morbo’ i den igen,” siger Tonny Vorm. ”Vi kan godt selv, bliver et slags motto for Barca. Det er jo dybt provokerende for Real-fans. For det er, som om de netop ikke kan selv. Og det skaber også en dyb intern kløft helt inde i Reals ledelse. Sidste år stod opgøret mellem sportsdirektøren Jorge Valdano og hans kamp for at skabe et smukt spillende hold – nærmest et slags Barcelona – og Mourinho, der er langt mere taktisk og kynisk indstillet. Det er fint nok, når der skal vindes titler. Sådan var det med Fabio

Capello, der var kendt for sin effektivitet, når det g jaldt, men som aldrig var en elsket figur blandt tilhængerne. Og i øvrigt blev Valdano jo fyret.”

MORALEN FRA 1943 For at forstå årsagen til den indædte rivalisering mellem de to klubber skal man blot dykke ned i historien og se nogle af de afgørende møder mellem dem.

I 1943, fire år efter borgerkrigen, var General Franco på højden af sin magt, og som en del af symbolikken insisterede han på at detronisere kongens pokal og gøre den til sin egen. Nu hed den Copa de Su Excelencia El Generalísimo.

Barca og Madrid var i semifinalen, og det første opgør var blevet afviklet i en ekstremt fjendtlig stemning på Barcelonas Camp de Les Corts. Barca vandt 3-0.

Returopgøret skulle spilles på Madrids stadion i Chamartín, og som et resultat af den modtagelse, ’de hvide’ havde fået på Les Corts, vejrede de madrilenske fans blod. 90 minutter efter første dommerfløjt havde Real vundet med surrealistiske cifre: 11-1.

Hvad der er rigtigt, og hvad der er myte, er umuligt at afgøre. Historien er aldrig blevet bekræftet. I nogle versioner berettes det, at en gruppe højtstående mænd i Francos personlige livgarde trængte ind i Barcas omklædningsrum og tvang dem til at ’huske’, hvad det ville sige at optræde loyalt over for Spanien. Andre kilder fortæller, at de catalanske atleter blev mødt med trusler om vold mod deres nære familie, hvis de ikke sørgede for et gigantisk nederlag.

Endelig er der dem, der mener, at den hadske stemning på stadion – for slet ikke at tale om på gaden og i avisernes agitatoriske brøl – alene var nok til at hyle ’los blaugrana’ ud af den.

Efter den famøse kamp brød voldsomme uroligheder ud, og begge klubber fik bøder.

Men morbo’en fortsatte med at grave dybe grøfter. Barca blev straffet finansielt for begge kampe, mens Madrid kun skulle stå til regnskab for dysten på Chamartín. Barcelonas præsident, Marquis de la Mesa de Asta, som hidtil blev regnet for en vigtig Franco-støtte, kritiserede regeringens ind-

greb i skarpe vendinger og hævdede, at behandlingen af catalonierne var ubarmhjertig. Han måtte forlade sin post umiddelbart efter.

Skandalen i 1943 var faktisk så intens, at præsidenten for Real Madrid også gik af og i stedet blev erstattet af den tidligere spiller, træner og åbenlyse franquist, Don Santiago Bernabéu.

Barca genvandt lidt stolthed senere i historien, da de vandt 1-0 over arvefjenderne fra Madrid i Copa del Generalísimo-finalen i 1968. Franco overværede selv kampen på Bernabéu, alt imens Salvador Artigas, der havde været jægerpilot i de republikanske styrker under borgerkrigen, nu dirigerede sine catalanske tropper frem på grønsværen.

Artigas var Barcas træner. Fem år senere kom Johan Cruyff og med ham tulipanrevolutionen. Cruyff vandt cataloniernes hjerter med udsagnet om, at han havde valgt Barca frem for Real Madrid, fordi han aldrig nogensinde ville kunne spille for et hold, der var forbundet med Franco.

GRISEHOVEDER OG WHISKYFLASKER “Vi hader dig så meget,” stod der på det ene banner.

På det andet, som var hejst op i forlængelse

Foto: Alex Livesey/Getty Images/All Over Press

Foto: Alex Livesey/Getty Images/All Over Press

af det første på Camp Nou, strålede sætningerne i bedste catalanske stil i en blanding af melankoli og aggressivitet: “Fordi vi elskede dig så meget.”

Manden var Luis Figo, først elsket i Barça, siden hadet for sit klubskifte til Real Madrid.

Fodbold var det, folk gik mindst op i dén aften, 22. oktober 2000. Figo var på banen, og de fleste husker mest af alt portugiserens drevne tempo, da han skulle tage hjørnespark. Ved flaget var han mest udsat for den vrede hob. Men han skulle derud. Koste hvad det ville. Var Figo taget til Chelsea eller Milan, var catalonierne blevet vrede. Men at sælge sin sjæl til fjenden fra kongens stad – og endda for et par sølle pesetas mere, som bannerne overalt på stadion hævdede – var en dødssynd.

To år senere, i november 2002, beviste

48

SPORT EXECUTIVE

de catalanske fans, at virakken langtfra var kølnet. Derbyet mellem Real og Barça måtte afbrydes i ti minutter, da Figo vanen tro forsøgte at tage et hjørnespark. Ind fløj grisehoveder og whiskyflasker, og Madrids Roberto Carlos mente med fagter og høje råb, at nu var det vist på tide for Figo og hans medspillere at forlade banen i protest.

Efter kampen g jorde Barcelonas daværende præsident, Joan Gaspart, ondt værre. Han hævdede hårdnakket, at Madrid havde instrueret Figo i at tage hjørnespark simpelthen for at provokere hjemmepublikummet. Og så blev Camp Nou som straf lukket ned for to kampe af det spanske fodboldforbund.

DET STORE SPANIEN Tonny Vorm mener ikke, at morbo’en nogensinde forsvinder. Ja, selv i en lykkelig verden uden skel og uden ulighed vil vi have

brug for fjendebilleder, og vi vil se fodboldens helte som bærere af vores egen smerte og vores egne glæder. ”Det er tankevækkende,” slutter Tonny Vorm, ”at mens morbo’en stadig trives, bliver det ’store’ Spanien mere og mere et fælles projekt dernede. Alle elsker Iniesta, gutten fra det fattige Andalusien, der scorede Spaniens forløsende sejrsmål i VMfinalen i 2010. Selv Real-fans synes, han er sympatisk. Det handler også om, at Spanien har været ekstremt hårdt ramt af finanskrisen, og sporten bliver et vigtigt fælles projekt for dem. Alberto Contador, Rafa Nadal, Iker Casillas. De repræsenterer det store Spanien. Dem, man identificerer sig med. Men så meget er alle spaniere i hvert fald enige om: Når der er clásico mindst hvert halve år – og i år altså to af slagsen lige i rap – må alt andet vige. Så er der morbo.

Og sådan er dét bare.”

KLUMMEN

INGEN FORDRIVELSE FRA PARADIS Schweiz er stadig et drømmeland for internationale sportsforbund.

AF JEAN FRANCOIS TANDA, ZÜRICH

Foto:Privatfoto

BLÅ BOG Jean Francois Tanda er en schweizisk journalist og advokat.

Han er manden, der bed sig fast i ISL-skandalen og til sidst fik papirerne udleveret fra retten i Zug. Han har de senere år arbejdet som journalist på Die Handelszeitung i Zürich – og før det på Tages-Anzeiger og Sonntags-Zeitung i samme by.

Han er desuden medforfatter til bogen ’Korruption im Sport’.

Schweiz har for længst sikret sig et gedigent ’bad guy’-image i finansverdenen. Og der bliver heller ikke noget ’good guy’-skilt til alpelandet i sportsverdenen.

Cirka 60 internationale specialforbund med IOC, FIFA og UEFA i spidsen har deres hovedsæde i Schweiz – og her har de kunnet nyde godt af stort set alt fra skattefrihed over autonomi til straffrihed for kriminelle gerninger. Det vil efter al sandsynlighed fortsætte, selv om den schweiziske regering i november 2012 fremlagde en redegørelse om forholdene i ’sportsindustrien’ med et års forsinkelse.

Det skete, efter at parlamentet havde pålagt regeringen at se på sportsorganisationernes ageren i landet og dernæst eventuelt indføre nye strammere regler og love for organisationernes optræden – økonomisk, politisk og moralsk. Redegørelsen indeholder da også ændringer, dog mest af kosmetisk art.

Men i det mindste kan regulær bestikkelse, eksempelvis ved udpegningen af værter for internationale sportsbegivenheder, i hvert fald i teorien forfølges, hvis regeringens forslag vedtages. Bestikkelsesforsøg er dog endnu aldrig afdækket af den schweiziske korruptionsdomstol. Men i fremtiden kan myndighederne i teorien gå mere aktivt ind.

Problemet er imidlertid, at netop ved disse forseelser synger hverken den bestukne eller pengemanden bag ret ofte.

Forslaget er et nederlag for FIFA, idet verdensfodboldforbundet har arbejdet på at ligestille FIFA og andre sportsorganisationer med velgørende organisationer, som eksempelvis FN’s WHO. Det sker trods alt ikke. Alligevel hyldede FIFA-præsident Sepp Blatter regeringens redegørelse med

ordene: ”Jeg er meget glad for, at Bundesrat (regeringen, red.) har samtykket i de trufne forholdsregler i FIFA’s reformproces. Den anerkendelse viser, at vi er på den rigtige vej.”

Ja, Sepp Blatter og kompagni har grund til at smile. Der bliver næppe grebet ind over for korruptionen og nepotismen – og der bliver slet ikke sat en stopper for skattefriheden. Det fastslår regeringen også i redegørelsen.

Så Schweiz forbliver et paradis for FIFA & CO. Omvendt bliver der stadig få skatteindtægter. Og landets omdømme… Ja, det afhænger formentlig af, hvilke øjne der ser på ’smørhullet’.

Foto: Harold Cunningham//Getty Images/All Over Press

Fakta

Egenkapitalen i de store sportsorganisationer: (mio. euro) IOC: 433,7 FIFA: 1.004,9 UEFA: 493,7 1 euro er 7,45 kroner

VROUMM AF TEAM TEKSTWERK Drama, fart og topmoderne teknologi. Motorsportens fuldblodsklasse, Formel 1, har det hele.

Det har fotografen Peter Nygaard forsøgt at fange via linsen i godt 30 år. Siden 1997 faktisk hver eneste gang, der har været et Grand Prix-løb – ligegyldigt hvor på kloden.

Peter Nygaard og Grand Prix Photo lever først og fremmest af salget til udenlandske fagblade for motorsport, der knap så ofte når et dansk øje.

Det råder Sport Executive bod på over de næste sider. Så læn dig tilbage, nyd øjeblikket og fartdjævlene.

Se mere på: http://www.grandprixphoto.com/

Alle fotos: Grand Prix Photo ved Peter Nygaard

50

SPORT EXECUTIVE

Kalender Formel 1 2013: 17. marts: Australien GP, Melbourne 24. marts: Malaysia GP, Kuala Lumpur 14. april: Kina GP, Shanghai 21. april: Bahrain GP, Sakhir 12. maj: Spanien GP, Barcelona 26. maj: Monaco GP, Monte Carlo 9. juni: Canada GP, Montreal 30. juni: Storbritannien GP, Silverstone 7. juli: Tyskland GP, Nürburgring 21. juli: Annonceres senere 28. juli: Ungarn GP, Budapest 25. august: Belgien GP, Spa-Francorchamps 8. september: Italien GP, Monza 22. september: Singapore GP, Singapore 6. oktober: Sydkorea GP, Yeongam 13. oktober: Japan GP, Suzuka 27. oktober: Indien GP, New Delhi 3. november: Abu Dhabi GP, Yas Marina 17. november: USA GP, Austin 24. november: Brasilien GP, Sao Paulo

MMMM

50 52

SPORT EXECUTIVE

54

SPORT EXECUTIVE

56

SPORT EXECUTIVE

58

SPORT EXECUTIVE

SPORTENS SKYGGESIDER I hvert nummer af Sport Executive tager redaktionen fremover fat på et emne, der fortæller lidt om bagsiden af medaljen.

Fodboldens slavehær Trafficking er også en del af moderne topsport.

AF TEAM TEKSTWERK

Foto: Foot Solidaire

Den tidligere camerounske landsholdsspiller og professionelle i Frankrig dannede i 2000 ngoorganisationen Foot Solidaire – og har siden viet sit liv til at hjælpe de efterladte drenge, for drenge er de, tilbage til samfundet. ”Men de fleste vil helst ikke opdages, fordi de ikke vil hjem til den skam og skyld, de føler over for familien, som har brugt de mange euro på at få dem til Europa,” siger Jean Claude Mbvoumin.

De efterlades på gader og stræder i europæiske storbyer. Henvist til tiggeri og kriminalitet.

De er fodboldindustriens nye arbejdskraftreserve.

Eksperter anslår, at der er mindst 20.000 af dem i Europa netop nu. Heraf er 70 procent under 18 år.

De kommer herop - lokket af ægte og uægte

60

SPORT EXECUTIVE

fodboldagenter i Afrika og finansieret af forældre, familie og bekendtes surt opsparede penge. I bedste fald får de en prøvetræning i en obskur fodboldklub – i værste fald sidder de bare tilbage alene og forladt på et hotelværelse – uden penge, pas og opholdstilladelse. ”Vi får mindst ti henvendelser hver måned – alene i Paris,” siger Jean Claude Mbvoumin.

Pandemi på vej Med fodboldens globalisering er fodboldtrafficking et stærkt stigende problem.

Ifølge Jean Claude Mbvoumin er der således allerede i dag opstået helt nye ruter for den moderne form for menneskehandel: ”Det ser vi i Qatar, Dubai, Thailand, Singapore og Indonesien,” siger han.

Ifølge FIFAs Artikel 19 i ’Regulations on the Status and Transfer of Players’ er den slags menneskehandel ellers forbudt. Men flere af ’handlerne’ foregår endda med autoriserede FIFA-agenter, der tilbyder 14-15-årige

Foto: Foot Solidaire

afrikanere i bundter. Alligevel har FIFA ikke foretaget sig noget – endsige taget licensen fra navngivne agenter.

FIFA har ikke svaret på henvendelser fra Sport Executive.

Sport Executive er bekendt med en lang række navngivne eksempler på menneskehandler i fodboldens verden.

Foot Solidaire:

Ngo-organisationen blev dannet i år 2000 af Jean Claude Mbvoumin.

Organisationen holder til i Paris, der menes at være hovedsædet for fodbold-trafficking.

Organisationen har daglig overvågning og visitation af ofre for menneskehandel. Foreningen giver rådgivning, hjælp og kontakter de sociale myndigheder for at få de unge tilbage i samfundet.

Desuden laver de oplysningskampagner – først og fremmest i Vestafrika – med base fra et kontor i Cameroun. De afholder foredrag og konferencer – samt forsøger at

påvirke fodboldorganisationer og europæiske og internationale politikere til at gå aktivt op mod problemet.

Organisationen støttes bl.a. af den camerounske fodboldlegende Roger Milla.

”Vi udfører nødhjælpsarbejde.”

Jean Claude Mbvoumin til Sport Executive.

Jean Claude Mbvoumin: Født: 12. maj 1973 i Nkolbiyen, Cameroun.

Som 16-årig optrådte han på førsteholdet i Canon de Yaoundé – og spillede siden i Frankrig for Dunkerque og AS Beauvais. Var med på Camerouns U20-landshold ved en VM-slutrunde og opnåede 8 A-landskampe for Cameroun.

Han er initiativtageren til og drivkraften i Foot Solidaire.

FAKTA FAKTA FIFA’S REGLER OM SPILLERE UNDER 18 ÅR Artikel 19 i FIFA Regulations on the Status and Transfer of Players: Unge spillere under 18 år må ikke skrive kontrakter med en udenlandsk klub – med mindre en af tre undtagelser gør sig gældende: Hvis spillerens forældre flytter til udlandet af andre årsager.

Hvis spilleren lever mindre end 50 kilometer fra grænsen til det land, han ønsker at spille i, samtidig med at hans nye klub ligger i samme afstand fra grænsen.

Spillere mellem 16 og 18 år fra EU-lande kan skrive kontrakt med en klub i et andet EU-land – forudsat de bliver indkvarteret ordentligt – og får en uddannelse, både fodboldmæssigt og ’bogligt’.

Kilde: FIFA

Sport og politik

Tavshedens lov er brudt Foto: Bryn Lennon/Getty Images/All Over Press

Cykelsporten har altid været en misbrugskultur. Lige siden den spæde start i anden halvdel af 1800-tallet.

Lige så nagelfast den sandhed er, lige så troværdigt har det været, at en rytter selv tog skraldet og holdt andre udenfor, lige siden de første regler om doping blev indført i 1965.

Den ’Omerta’ har Michael Rasmussen formentlig nu brudt.

Kyllingen fra Tølløse, der bogstaveligt talt fløj op af bjergene i Tour de France anno 2007 og satte Alberto Contador gang på gang, har fortalt om bagmænd, kolleger, sportsdirektører med mere undervejs i sit omfattende dopingmisbrug fra 1998 til 2010. Det er sket i et samarbejde med dopingmyndighederne i Danmark, Holland, USA og det internationale WADA. Endda i en sådan grad, at Michael Rasmussen formentlig slipper med to års karantæne i stedet for otte for hans andengangs-forseelse.

Endnuerderikkesatnavnpådeefterfølgendesager,formyndighederne skal have tid til at efterforske ’Kyllingens’ oplysninger, men fra Anti Doping Danmark lyder det: ”Han har i afhøringerne leveret en række oplysninger, som vi nu skal bearbejde. Det er min opfattelse, at Michael Rasmussen har bidraget aktivt til at kaste lys over dopingpraksis i cykelsporten. Han valgte at give os indsigt i den hemmelige del af det professionelle cykelliv,” siger direktør Lone Hansen.

Dermed er der meget, der tyder på, at en egentlig oprydning i cykelsporten i hvert fald delvis nærmer sig. Ellers skal der i hvert fald et gevaldigt cover up i gang!

Kun tiden kan vise, hvor grundig rengøringen bliver...

62

SPORT EXECUTIVE

”Michael Rasmussen må ikke offentligt kommentere andre hold, jævnfør den kontrakt, han har med Wada.

Det må jeg i sagens natur heller ikke. Men I kan jo lægge to og to sammen, er jeg ganske overbevist om.”

Claus Hembo, direktør i Christina Watches/Onfone.

“Jeg har taget epo.”

Bjarne Riis på et pressemøde i 2007, hvor han nægtede at fortælle om andre indblandede.

De er – måske – belastet voldsomt af Michael Rasmussens udsagn: Bjarne Riis, Jakob Fuglsang, Alberto Contador, Michael Boogerd og Denis Menchov.

1886: En cykelrytter dør under Bordeaux-Paris efter at have indtaget en blanding af kokain, koffein og strykning.

Ikke et ord om Armstrong Foto: Mario Tama/Getty Images/All Over Press

sandheds- og forsoningsproces. Det er ikke alene forkert, men også vildledende. WADA agter ikke at tage del i noget sammen med UCI, så længe denne ensidige og arrogante attitude opretholdes,” skriver WADA. Eller med andre ord: WADA tvivler efterhånden ganske voldsomt på, om UCI egentligt sådan inderst inde i unionens sjæl ønsker at få afdækket, hvilken rolle organisationens topfolk spillede i cover uppet af Lance Armstrongs dopingmisbrug.

OG TAVSHED I MADRID I Madrid bliver man heller ikke meget klogere på cykelsportens misbrugskultur. Her står Eufemiano Fuentes anklaget for at bringe den offentlige sundhed i fare i den såkaldte ’Operation Puerto’-sag, hvor bl.a. Ivan Basso og Jan Ullrich gik i fælden i 2006. Den spanske læge var dog ikke meget meddelsom i sin vidneforklaring, hvor han dog fortalte, at hans klienter kom fra alle slags idrætsgrene, herunder cykling, fodbold, tennis, atletik og boksning. Han ville til gengæld ikke sætte navne på ’synderne’.

Alt imens Lance Armstrong er punkteret på begge hjul, og ledsagervognen er kørt fra ham, er der udbrudt åben krig mellem den internationale cykelunion, UCI, og antidopingorganisationen WADA. UCI har nemlig nedlagt dets egen uvildige kommission, der skulle undersøge unionens rolle i Lance Armstrong-skandalen. I stedet ville man angiveligt satse på en sandheds- og forsoningskommission i samarbejde med WADA. Men den historie holder bare ikke. For WADA har ikke indgået nogen aftale med UCI. Tværtimod!

I en pressemeddelelse skriver WADA således: ”I stedet for at fortsætte en professionel dialog har UCI offentligt tilkendegivet, at WADA har accepteret en eller anden deltagelse i en

Bl.a. Alberto Contador, Ivan Basso, Jörg Jaksche, Joseba Beloki, Michele Scarponi og Jesus Manzano skal afhøres i sagen, der forventes afsluttet 22. marts.

Fuentes risikerer to års fængsel.

FAKTA: Doping var ikke ulovlig i 2006 – derfor tiltales Eufemiano Fuentes for at bringe den offentlige sundhed i fare.

Udover Fuentes er Manolo Saiz, sportsdirektør Once og Liberty Seguros, Yolanda Fuentes, læge og søster til den hovedtiltalte, Jose Ignacio Labarta, sportsdirektør Kelme, og Vincente Belda, sportsdirektør Kelme, tiltalt i sagen.

Eufemiano Fuentes er oprindelig gynækolog.

TALENTKULTUREN STYRKES Team Danmark (TD) går nu ind og målretter talentarbejdet yderligere i dansk eliteidræt. 28 udvalgte talenter fra 14 til 20 år og fra 13 forskellige idrætsgrene sluses nu ind i et særligt program med adgang til hele TD’s ekspert-vejledning. ”Det er en ny og anderledes måde at angribe talentarbejdet på. Programmet fokuserer på vidensdeling på tværs af idrætsgrene og tilfører dermed en ny dimension til dansk talentud-

vikling,” forklarer Michael Andersen, direktør for TD. Målet er, at mindst 50 procent af talenterne i 2016 skal være ’verdensklasse-atleter’ eller ’eliteatleter’. Og 75 procent af dem skal opnå Top 8-resultater ved VM på seniorniveau i perioden 2017-20.

Programmet finansieres via en donation på ti millioner kroner.

Foto: Das Büro for Team Danmark

Sport og politik

Fodbolden er i dødelig fare Foto: Alex Livesey/Getty Images/All Over Press

Matchfixing er et alvorligt problem for fodboldens verden.

Det blev yderligere understreget her i februar, da Europol afslørede, at det europæiske politi-samarbejde over længere tid har efterforsket matchfixing – og nu kunne afsløre, at mindst 380 topkampe er under mistanke for at være fixet, herunder både VM-kvalifikations- og Champions League- kampe.

Sagen har været efterforsket i 18 måneder, og sagen skulle involvere 425 dommere, spillere og andre aktører. Angiveligt skulle sagens bagmænd stamme fra Singapore, der har haft samarbejdspartnere over alt i Europa.

Fortjenesten skulle løbe op i otte millioner euro, hvor de to er udbetalt til aktive deltagere i matchfixingen.

Europol fortsætter efterforskningen.

FAKTA MATCHFIXING

Matchfixing eller match fixing, som nogen staver det, er et begreb, som der i de senere år er dukket op inden for sportsverdenen. Det går ud på, at bagmænd bestikker dommere eller spillere til ’at fuske’ et bestemt resultat eller en bestemt vinder frem.

”Fodbolden er i dødelig fare.”

Michel Platini, præsident for UEFA.

64

SPORT EXECUTIVE

DET SKER OGSÅ I DANMARK

FIFPRO BLACK BOOK EASTERN EUROPE

FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann har netop modtaget den hidtil hårdeste dom for matchfixing i Danmark. Fodboldspilleren har fået en karantæne på seks måneder fra al organiseret fodbold, fordi han angiveligt har spillet på egne kampe. ”Det rammer ind i hjertekulen på hele fodboldens eksistens,” lød det fra formanden for DBU’s disciplinærudvalg, Jens Hjortskov, da DBU offentliggjorde sagen.

Kristoffer Wichmann har angiveligt været involveret i indleveringen af 96 spilkuponer med høj indsats.

DBU formoder, at flere har været involveret, men andre deltagere er endnu ikke afsløret.

Den internationale spillerforening, FIFPro, udgav 7. februar 2012 ’en sort bog’ om spillernes forhold i 14 østeuropæiske lande, herunder problemerne med matchfixing.

Foreningen har spurgt 3.357 professionelle spillere om deres forhold.

11,9 % af dem er blevet kontaktet med tilbud om penge for at fixe kampe. Værst står det til i Grækenland, hvor 30,3 % er blevet kontaktet – samt Kasakhstan, hvor procenten er 34,3.

23,6 % har kendskab til, at der bliver fixet kampe i deres liga.

Værst står det til i Grækenland, hvor 47,2 % har kendskab til, det forekommer.

Kilde: FIFPro

Kun for mænd Forsikring!

Det er da kun for mænd!

I hvert fald, hvis man skal tro det internationale fodboldforbund, FIFA. I maj 2012 vedtog man ellers et verdensomspændende forsikrings-system for spillere, der optrådte på de nationale landshold. Men hovsa, ordningen gælder da kun for mænd!

Det har fået den svenske ligaforening for kvindefodbold, Elitföreningen Damfotboll (EFD),

til at protestere og kræve lige rettigheder for kvinder og mænd i international landsholdsfodbold.

Det åbne brev til FIFA støttes foreløbig af de 24 bedste kvindefodboldklubber i Norge samt Olympique Lyonnais og Standard de Liege. ”Vi anser det ikke for retfærdigt at indføre en løsning kun for mænd. Mand eller kvinde, alle spillere er lige vigtige,” siger Linda Wijkström, generalsekretær i

Elitföreningen Damfotboll.

Hos FIFA har man noteret sig brevet, og ifølge generalsekretær Jerome Valcke ’vil man nu analysere situationen og diskutere sagen med de relevante parter’.

Han lover dog ingen umiddelbar handling for at sikre ligestilling i brevet til Elitföreningen Damfotboll.

Sport Executive er i besiddelse af svarbrevet fra FIFA. Foto: EFD

UNDER LUP

HVER TREDJE ER FREMMED

NEJ TIL FIRE ÅR

ØGET STRAF PÅ VEJ

Den internationale antidopingorganisation, WADA, er på vej med et antidoping-kodeks, der endelig skal konfirmeres i november. Men allerede nu vækker forslaget om at forlænge ’strafferammen’ for brug af doping fra to til fire år modstand. Bl.a. Danmark er klar modstander. Det fremgår af et fælles høringssvar fra Anti Doping Danmark, Kulturministeriet, Team Danmark, Aktivkomitéen og Danmarks Idræts-Forbund, der kalder kravet for ’ufleksibelt’.

Foto: Wada

Justisminister Morten Bødskov (S) er på vej med et lovforslag, der skal øge straffen for dopingkriminalitet. I dag kan alvorlig dopingkriminalitet maksimalt straffes med to år, men ifølge det kommende lovforslag skal straffen kunne forøges ved særlige skærpede omstændigheder. ”Doping udgør i dag et attraktivt marked for rockere, bander og andre kriminelle. Det skal vi ikke tolerere. Derfor er vi i regeringen klar til at sætte hårdt mod hårdt og indføre en forhøjet strafferamme for særligt grove tilfælde,” siger Morten Bødskov.

Lovforslaget forventes fremlagt i næste folketingssamling.

Se forslaget her: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L117/index.htm Foto: Tekstwerk

Foto: Paris St. Germain

Matchfixing skal forebygges til bunds. Derfor nedsætter Kulturministeriet nu en arbejdsgruppe – bestående af folk fra ministerier, spiludbydere, spillemyndigheden og idrættens organisationer – der skal se nærmere på forebyggelse og bekæmpelse af matchfixing.

Formand for Danmarks IdrætsForbund, Niels Nygaard, hilser initiativet velkommen: ”Matchfixing banker også på døren her. Derfor skal lovgivningen være tilstrækkelig, og indsatsen mod matchfixing skal prioriteres,” siger han.

Foto: Das Büro for DIF

36,1 procent af de professionelle fodboldspillere i de europæiske ligaer er ’udlændinge’.

Det viser et studie fra CIES. Det schweiziske forskningsinstitut har kigget på 478 klubber i Europas 31 største ligaer.

Cypern topper listen med 74,2 procent udlændinge i landets bedste række, mens Kroatien har den laveste procent, nemlig blot 13,5 procent.

Af de stærkeste ligaer ligger Premier League i England i front med en andel på 55,1 procent udlændinge. Dermed er England en af de få nationer, hvor mere end halvdelen af spillerne er udlændinge. De øvrige er Cypern, Portugal, Belgien, Italien og Tyrkiet.

Ifølge studiet har Danmark en andel på 27,6 procent.

Storeksportøren på spillermarkedet er helt som vanligt Brasilien, der har 515 spillere fordelt rundt omkring i de 31 ligaer, mens Frankrig følger efter med 269 og Serbien med 205.

Du kan læse et uddrag af rapporten her: http://www.football-observatory.com/IMG/pdf/DS2013_ excerpt-2.pdf

Sport og politik Kontrol – nej tak

ifølge de fleste eksperter.

Overskuddet i international tennis har ellers aldrig været større. Men alligevel ønsker man åbenbart ikke at opruste på doping-fronten.

Ifølge USA Today har der i de sidste ti år været 37 dopingsager – alle dog fra mindre kendte spillere.

Bl.a. Andre Agassi indrømmede i sin selvbiografi, at han blev testet positiv, men fik snakket sig fra en straf.

Foto: JBS

ENGLAND OPRUSTER

EM I FLERE LANDE

Foto: Oli Scarff/Getty Images/All Over Press

Novak Djokovic tjente cirka 14 millioner kroner på at vinde Australian Open i januar. Det er tre millioner mere end det samlede årsbudget for dopingbekæmpelse i det internationale tennisforbund, ITF. Det oplyser Jyllands-Posten.

Ifølge avisen blev der i 2011, de senest tilgængelige tal, foretaget 131 blodprøver, og heraf var blot 21 uden for konkurrence, hvilket ellers er afgørende for kontrollen,

Seks måneder efter OL i London spytter Sport England nu op med 20,9 millioner euro til idrættens græsrødder. Det sker i forsøget på at styrke breddeidrætten i England.

Dermed opfylder organisationskomitéen bag OL et løfte om at bakke op om breddeidrætten, som man afgav forud for legene.

Op mod 1.000 lokale idrætsinitiativer får del i pengene.

66

SPORT EXECUTIVE

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har nu bekræftet, at EM 2020 vil blive fordelt over flere lande. Nærmere bestemt kan slutrunden ende i op til 13 lande, idet begivenheden bliver opdelt i 13 pakker, som interesserede kan byde ind på.

Ambitionen er, at landshold og fans skal komme nærmere på hinanden, så den maksimale rejsetid for fans bliver to timer, i hvert fald i de indledende runder.

Der er desuden udstedt dispensation, så stadion helt ned til en kapacitet på 30.000 tilskuere kan huse en pakke på to gruppematcher og en enkelt kamp i knockout-fasen.

Dermed kan DBU og Parken i øvrigt byde ind på begivenheden. De afgørende kampe skal dog stadig spilles på større stadions, nemlig kvartfinaler på stadions med en kapacitet på 60.000 tilskuere – og semifinaler og finale mindst 70.000 tilskuere.

London, Berlin, Istanbul, Madrid og Rom forventes at søge de afgørende kampe i turneringen.

Foto: Wembley.com

SPIS SUNDT

HØYER STILLER OP

Idrætshaller, kommuner og kunder skal blive bedre til at snakke sammen og handle, hvis et sundere mad-udbud skal vinde frem i de danske idrætshaller.

Det viser de første erfaringer fra det såkaldte Smil-projekt, hvor 30 idrætshaller blev udvalgt til at foretage en kulinarisk revolution og erstatte pommes frites og slush ice med sund mad. ”Det er afgørende, at de folk, der står i køkkenerne, bliver topmotiverede og har lyst til at gøre en forskel. Vi har brug for at professionalisere driften, og det kan Smil-projektet hjælpe med,” siger Anders Seneca, projektleder i Smil.

Foto: Cancer.dk

Den danske badminton-legende Poul-Erik Høyer går nu efter præsidentposten i det internationale badmintonforbund, BWF. Høyer, der vandt OL-guld i 1996 i herresingle, er i forvejen præsident for det europæiske badmintonforbund og medlem af Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse. ”Jeg vil repræsentere badminton i hele verden, og jeg tror på, at vi skal stå sammen i konkurrencen med andre sportsgrene.

Det primære mål er at sikre, at badminton bevarer sin status som olympisk sport,” siger præsidentkandidaten.

Hvorvidt Poul-Erik Høyer Larsen bliver præsident afgøres på kongressen i maj. Den nuværende præsident genopstiller ikke.

Danske Thomas Lund er i forvejen direktør i BWF, der har hovedkontor i Malaysia.

Foto: BWF

Tilbud - Skiferie - Østrig Bo i luksuslejligheder & Chalets i Bad Gastein med flot udsigt over byen og Gasteinerdalen og i gåafstand til lift, supermarked og byens berømte kurbad ”Felsentherme”.

Pris pr. person i uge 9 - 10 Pris pr. person v/ 4 personer: 2130,Pris pr. person v/ 7 personer: 1895,Pris pr. person v/ 8 personer: 1860,Pris pr. person v/ 10 personer: 2149,Pris pr. person v/ 22 personer: 1365,*Priserne er ekskl. liftkort, slutrengøring, sengetøj og kurtax.

Tlf. 5946 4710

info@alpentravel.com

De tordner gennem bassinet

Dansk svømning har gigantisk international succes.

AF TEAM TEKSTWERK Engang var der en Susanne Nilsson. En Benny Nielsen. En Mette Jacobsen.

Op igennem 1980’erne og 90’erne stred de sig alene igennem bassinet i kampen for internationale medaljer til Danmark. Den udvikling er for længst overgået. I dag har dansk svømning flere håndfulde internationale topsvømmere, der skraber medaljer hjem fra internationale mesterskaber. I en sådan strøm, at Dansk Svømmeunion i 2012 stod for hele 25 procent af de medaljer, som Team Danmark-støttede atleter hjemførte til fødelandet.

Lige som det i øvrigt er en svømmer, der tog flest medaljer af alle i 2012, nemlig Jeanette Ottesen Gray. Supersprinteren, der også kan kalde sig verdensmester anno 2010 på langbane i svømningens kongedisciplin, 100 meter fri, hev hele 12 medaljer hjem til trofæsamlingen.

Ja, faktisk har dansk svømning oplevet så markant en forvandling, at man næppe skulle tro det. Fra stort set fast at ligge på 0-2 medaljer ved internationale mesterskaber fik man hævet overliggeren til 4-8 fra slutningen af 1990’erne og frem – for

68

SPORT EXECUTIVE

dernæst at øge yderligere fra 2008, hvor man fast har hjemtaget mindst ti medaljer hvert år – med sidste års kanonhøst på 22 som den absolutte højdespringer indtil videre, på trods af at svømmesporten ikke

Jeg tror ikke, at international svømning er blevet mere ren i de sidste ti år.

Dansk svømnings succes kan ikke relateres til det. Men der er jo meget om doping, som vi ikke kender til.” opnåede medaljer ved OL i London. ”Det er svært lige at pege på en faktor, der har g jort forskellen. Men for 10-11 år siden blev der lagt en række ambitiøse planer, der skulle ændre tingene. Målet var at få internationale topsvømmere, og det er lykkedes,” forklarer Lars Sørensen, der var elitechef i Dansk Svømmeunion 2002-12

og i dag er direktør i landets største svømmeklub, Hovedstadens Svømmeklub. ”Hvis man skal pege på en enkelt faktor, så ville jeg nok sige, at det er lykkes med at ansætte internationale toptrænere i dansk svømning. Det har formået at skabe topresultater. Derudover er stabilitet og kontinuitet vigtig i langsigtet talentudviklingsarbejde, og det er det også i forhold til træneransættelse og økonomisk udvikling i Dansk Svømmeunion ,” mener Lars Sørensen.

EN ATTRAKTIV VARE Den sidste i den række var landstræner Paulus Wildeboer, der siden 2008 har givet dansk svømning det sidste nøk opad –

Sport Executive sætter spot på de idrætsgrene, hvor Danmark og danske atleter klarer sig bedre, end vores beskedne befolkningstal og ressourcer egentlig tillader det.

Foto: Das Büro for Team Danmark

FAKTA DANSK SVØMMEUNION indimellem dog med noget kontroversielle metoder. Han stopper nu for at blive chef i australsk svømmesport. Til gengæld vidner hans afgang og et ansøgerfelt på 60 om, at dansk svømning er blevet en attraktiv vare på de internationale hylder. Hvem, der afløser Wildeboer, vides endnu ikke, selv om hollænderen officielt stoppede ved udgangen af januar måned, men ifølge elitechef Mikkel von Seelen er feltet nu barberet ned til 2-3 store profiler. ”Jeg ved, at folk er utålmodige i forhold til at få en landstræner, og det har jeg fuld forståelse for. Jeg håber også, at folk forstår, at vi vil sikre os at få sammensat det helt rigtige team og ikke stresser

19,9 % er Dansk Svømmeunions medlemstal steget med fra 2001 til 2011. med en forhastet beslutning. Jeg kan ikke give en endelig dato på nuværende tidspunkt,” sagde han til svoem.dk på den sidste dag i januar måned.

Til gengæld er det allerede klart, at Dansk Svømmeunion trækker endnu en international kapacitet til de danske bassiner, idet Shannon Rollason tiltræder som cheftræner på Det Nationale Træningscenter i København. Den 40-årige australier kommer fra en lignende stilling på Australian Institute of Sport, som er det australske svømmeforbunds elitecenter. Rollason har da også et imponerende cv med adskillige OL- og VM-medaljer på listen, herunder som træner for de kvinder, der vandt 4X100 meter fri ved OL i London.

Dermed synes dansk svømning på vej mod fortsat succes. Eller, som Mikkel von Seelen udtrykker det over for svoem.dk: ”Vi har bevist, at vores system kan levere svømmere på allerhøjeste niveau, og at vores svømmere kan kæmpe med om medaljerne.

Finaler kan du arbejde langsigtet på at opnå, men fordelingen af medaljer er der altid en art tilfældighed med ind over.”

Det viser de danske svømmeres såkaldte placeringspoint i Top 8 da også. For selv om det ikke blev til olympiske medaljer i 2012, så opnåede svømmerne hele 25 point, som følge af Top 8-placeringer sidste år. Kun overgået af badminton (29) og roning (26).

6. april 1907 stiftedes, på initiativ af overretssagfører J.L. Nathansen, Dansk Svømme- og Livrednings-Forbund, i dag Dansk Svømmeunion. Ved starten bestod organisationen af tre københavnske klubber: Hermes, Go-on og Hellerup Idrætsklub med et samlet medlemstal på ca. 300.

Motto: Svøm – Leg & Vind.

Vision: Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation.

Mission: At skabe de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for udøvelse af vandidræt i Danmark.

Værdier: Vi vil optræde og anerkendes som en idræt, der: • er professionel og ambitiøs; som individ og som union stiler vi mod høje mål.

• er ansvarlig; rollen som et af landets største idrætsforbund forpligter i forholdet til vores medlemmer, klubber og samfundet.

• er modig; vi står ved vores mål og meninger.

Også i modvind.

• er ærlig og åben; vi siger, hvad vi gør, og vi gør, hvad vi siger.

• skaber glæde og begejstring ved leg, læring og udvikling i vand.

Kilde: Dansk Svømmeunion

UDVIKLINGEN I MEDLEMSTAL I DANSK SVØMMEUNION I NYERE TID: 2001: 121.828 2002: 122.924 2003: 128.197 2004: 127.882 2005: 124.975 2006: 126.218 2007: 126.847 2008: 123.451 2009: 124.366 2010: 136.588 2011: 146.103 Kilde: DIF

Foto: Das Büro for Team Danmark

70

SPORT EXECUTIVE

DANSK SUCCES I SVØMMEBASSINET OL VM EM

GULD SØLV BRONZE I ALT

DANSKE MEDALJER I SVØMNING I MODERNE TID 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 2

1

1

2

2

4 8

10

3 6

8 8

1 5 5

4 7

Lotte Friis (billedet) blev den første danske verdensmester på langbane nogensinde, nemlig i 800 meter fri i 2009. Siden har hun også fået guld på 1500 meter langbane i 2011. Samlet set har hun vundet 19 internationale medaljer. Medaljeoversigten er ikke inddelt i langbane (50 m) og kortbane (25 m) Kilde: Team Danmark / Foto: Das Büro for Team Danmark

Foto: Das Büro for Team Danmark

4 10 10 11 17 22

26/10-1968

BIG GEORGE VAR BARE EN STOR DRENG Den dag George Foreman blev politisk.

AF TEAM TEKSTWERK Han stod dér midt i ringen. En glad, ung 19årig sort mand. Viftende med det amerikanske flag.

Det var 26. oktober 1968, og George Edward Foreman havde rodet sig ud i noget, han ikke vidste, hvad var.

Det var ti dage efter, at Tommie Smith og John Carlos have hævet deres knyttede

”Min motivation var sult.

Der var aldrig nok mad.”

George Foreman næver iført sorte handsker, mens ’The StarSpangled Banner’ lød i højtalerne under sejrs-ceremonien for atletikkens 200 meter-finale ved OL i Mexico City. Det skete, som en stille protest og for menneskerettigheder og sorte borgerrettigheder.

Følgerne blev voldsomme for Smith og Carlos, der blev udelukket fra legene – og dernæst gennemlevede år med chikane – før de i slutningen af det første årti i det nye årtusinde endelig opnåede en smule oprejsning. Følgerne blev egentlig også voldsomme for Big George. Sværvægtsbokseren måtte i årevis forklare sig – over-

72

SPORT EXECUTIVE

Foto: Getty Images/All Over Press

for den sorte befolkning i USA – og overfor medierne. For havde den senere verdensmester i professionel sværvægtsboksning markeret et klart politisk standpunkt - dér midt i den olympiske boksering i den mexicanske hovedstad? Nej, siger George Foreman selv. Både i sin selvbiografi ’God in my corner’ – og eksempelvis i et interview med ESPN Brasilien i 2003: ”Jeg var bare en glad dreng. Glad og lykkelig over at have vundet guld. Det havde intet med politik at gøre. Jeg havde aldrig haft en drøm, der blev til virkelighed. Det blev det den aften. Jeg har aldrig været mere stolt.

Jeg var bare en glad teenager,” forklarede den ældre udgave af Foreman i 2003.

Den 19-årige George Foreman var da heller ikke ligefrem vant til verdensscenen, da han ankom til OL. I bagagen havde han 20 amatørkampe, men det forhindrede ham ikke at stoppe Ionas Chepulis, Sovjetunionen, efter sølle 33 sekunder i anden omgang af finalen ved OL. Down goes…

Det blev indledningen til en glorværdig boksekarriere. Big George smed undertrøjen og begyndte at feje gulv med modstanderne –.

Højdepunktet kom i ’The Sunshine Showdown’ i Kingston, Jamaica, 22. januar 1973, hvor han hamrede den regerende verdens-

mester, Joe Frazier, så mange gange i gulvet, at det, man bedst husker fra den kamp, er ABC’s Howard Cosells kommentatorstemme, der siger: ’Down goes Frazier’.

Myten Big George blev ikke mindre af nederlaget til Muhammed Ali året efter (se Sport Executive nr. 1 2013, red.). Heller ikke en ti-årig pause fra bokseringen fra 1977 grundet en religiøs vækkelse rykkede ved hans status, og den skulle blive endnu større, da han tyve år efter sit nederlag til Ali genvandt titlen iført de selvsamme shorts.

Det var i 1994 – og da var George Foreman allerede i gang med forretningsverdenen og ’The George Foreman Grill’. Den solgte han rettighederne til i 1999 til Salton Inc. formedelst 137 millioner dollar – og før den handel fik han 40 procent af indtjeningen på hver eneste solgte grill – og det var ikke så få, der blev langet over disken i det amerikanske, nærmere bestemt på den pæne side af 100 millioner enheder.

På det tidspunkt var en 19-årig George Edward Foremans gerninger i 1968 i Mexico City dog for længst tilgivet – også i det sorte samfund i USA. Til gengæld havde han opnået endnu større berømmelse – dels qua sin boksekarriere, men nok så meget grundet hans sociale og religiøse engagement.

Hvis du vil videre: George Foreman og Ken Abraham: God in my corner, Thomas Nelson Publishers, 2000.

Tommie Smith og David Steele: Silent Gesture, Temple University Press, 2007.

Foto: Getty Images/All Over

BLÅ BOG

BONUSINFO

GEORGE EDWARD FOREMAN Født 10. januar 1949 i Marshall, Texas.

Amatørkarriere: 22 sejre og 4 nederlag.

Vandt OL-guld i Mexico City 1968 i sværvægt.

Profkarriere: 80 sejre, heraf 78 på ko, og 5 nederlag.

Verdensmester fra 22. januar 1973 til 30. oktober 1974 – og fra 5. november 1994 til 23. april 1995 (frataget titlen efter sejren over Axel Schulz, fordi han nægtede at udkæmpe en revanchematch i Tyskland - første opgør 22. april 1995 foregik også i Tyskland). Trak sig tilbage i 1997.

George Foreman har 11 børn, heraf 5 drenge.

De hedder alle George!

BONUSINFO 1 OL 1968 var året, hvor dopingtest blev indført i OL-regi.

OL 1968 var året, hvor Richard ’Dick’ Fosbury introducerede Fosbury-floppet i højdespring.

OL 1968 var året, hvor Bob Beamon sprang 8,90 meter i længdespring.

OL 1968 var året, hvor verdensrekorden i trespring for mænd blev slået fem gange ved OL. BONUSINFO 2 I 2005 blev der rejst en statue af Tommie Smith og John Carlos på San Jose State University, hvor de to løbere i sin tid havde studeret.

I 2008 modtog Tommie Smith og John Carlos ’Arthur Ashe Courage Award’.

Navn: Karin Nødgaard Bog: Det olympiske drama

Foto: Privatfoto

HVILKEN SPORTSBOG ER DIN FAVORIT? Heldigvis har jeg læst mange. Der er især lavet adskillige gode sportsbiografier, som jeg har sat stor pris på at læse, da de hver på deres måde skildrer en menneske-skæbne på godt og ondt. Jeg vil dog vælge at fremhæve en af de første sportsbøger, som jeg læste, da jeg var 10-12 år gammel. Den har fulgt mig lige siden, og med hyppige mellemrum tages den frem. Det er James Coote: ”Det olympiske drama. Fra Antikken til i dag”. Den udkom i 1977.

Senere i 1996 udkom bogen ”De olympiske lege gennem 100 år, 1896-1996”. Denne investerede jeg i som supplement til den førstnævnte.

HVORFOR? Jeg har fra barndommen været meget optaget af at følge alle mulige forskellige sportsgrene, lære atleters navne og deres resultater at kende, og når der i tv blev transmitteret fra store stævner og konkurrencer, var jeg klistret til skærmen. Om natten kunne jeg sidde og følge seksdagesløb eller en formiddag smutte hjem i et frikvarter fra skolen og følge min barndoms store idol, skiløberen Ingemar Stenmark, når han løb de store løb. Det skal nævnes, at jeg boede tæt på skolen.

Højdepunktet var helt klart, når De Olympiske Lege blev afviklet.

Her kunne alle mine interesser forenes, og jeg kunne fordybe mig og indleve mig intenst i den olympiske verden og dens historie i et par uger. De omtalte bøger var et fantastisk supplement og en slags scrap-bog for mig, og er det fortsat den dag i dag.

74

SPORT EXECUTIVE

HVAD BETØD/ÆNDREDE BOGEN FOR DIG? Som ganske ung var det mest fascinationen af, at man som individ eller hold kunne præstere det ypperste, men senere var det selve historien om De Olympiske Lege, helt fra de antikke lege til de moderne, der g jorde indtryk. Jeg er generelt meget historisk interesseret. Derfor er jeg også blevet opmærksom på de historiske dramaer og tragedier, der også har været en del af den olympiske historie, for eksempel legene i Berlin i 1936 med Jesse Owens, Black Power i Mexico 1968, massakren i 1972 i München og så de historier om smerte og lidelse hos den enkelte for at komme til tops og blive anerkendt. Nogle gange, fordi man selv ønskede det, andre gange, når en stat stillede umenneskelige krav. Her tænker jeg især på idrætsfolk fra det tidligere Østeuropa og Asien. Jeg glemmer aldrig de små, spinkle gymnastikpiger, der ikke kunne smile, selv ikke når guldet var i hus.

I sommer havde jeg den store oplevelse at overvære dele af legene i London. Det var en fantastisk positiv oplevelse og en oplevelse for livet. Fascinationen af den grundlæggende ide om De Olympiske Lege er intakt hos mig, og i perioden mellem to lege er det dejligt at have en bog at tage frem fra reolen.

HVAD KAN SPORTSBØGER I FORHOLD TIL INFORMATION FRA ANDRE MEDIER? Bøger er generelt noget helt unikt. En bog kan tages frem og lægges til side, man kan bladre frem og tilbage, mærke slitagen og de hænder, der har rørt den, de gulnede sider eller duften af den nyindkøbte bog, som ligger der og venter på at blive indtaget.

Der er ikke tvivl om, at de moderne medier også kan noget, men de må aldrig udkonkurrere den trykte bog i papirudgave.

Som sportsfan er det en nydelse, når der kommer en kvalitetsbog fra sportens verden. Bogen kan gå i dybden, fortælle den detaljerede skildring af en sportsbegivenhed eller en sportsmand.

Man får et indblik i en anden verden, får tankerne på gled, skal tage stilling og lade sig rive med. Det kan man ikke på samme måde på nettet, mener jeg.

KARIN NØDGAARD MF for Dansk Folkeparti. Valgt første gang 2005, genvalgt 2007 og 2011. Socialordfører og idrætspolitisk ordfører.

Tidl. kultur- og medieordfører samt formand for Kulturudvalget 2007-11. 47 år. Uddannet folkeskolelærer.

Foto: Forlaget Lademann

SPORTSBOGEN:

Foto: Das Büro for Team Danmark

HJEMME-

BANE

BOKSEN

GÅ LIVE AF TEAM TEKSTWERK

Sport er noget helt, helt andet – sådan – direkte live og tæt på atleterne. Derfor introducerer Sport Executive nu ’hjemmebaneboksen’, der fremover kan give dig inspiration til at komme ud og følge store sports-oplevelser - live.

EM I LUFTPISTOL & LUFTRIFFEL 10 METER STED: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

DATO: 25. februar til 3. marts 2013.

ARRANGØR: Dansk Skytte Union i samarbejde med Sport Event Denmark og Udvikling Fyn. BEGIVENHED: Samler Europas bedste kvindelige og mandlige luftskytter på både junior- og seniorsiden. Der konkurreres over 10 meter på luftpistol, luftriffel og running target. Små 700 atleter forventes at deltage. EM er den største skydebegivenhed på dansk grund nogensinde.

LÆS MERE PÅ: www.ech2013.dk www.facebook.com/ech2013

KOMMENDE BEGIVENHEDER 20. april: EM i sportsdans, Aarhus.

23. juni: KMD Challenge, Aarhus.

27. juni-7. juli: EM håndbold U19 kvinder, Kolding og Haderslev.

Kilde: Sport Event Denmark

KOMMENTAR

Idrætten kickstarter folkesundheden

Dansk Firmaidrætsforbund har taget initiativ til et sundhedstiltag, som skal gøre de danske erhvervsskoleelever sundere og fastholde flere elever på uddannelserne. Tiltaget har givet firmaidrætten mere end 40.000 nye medlemmer på under ét år.

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro

AF PEDER BISGAARD, FORMAND DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND Dagen starter måske med wienerbrød og kakaomælk efterfulgt af cola og pizza-slice til frokost. Øjenlågene klapper i, inden skoledagen er slut, og turen op af trapperne til klasselokalet på tredje sal er lang og tung. Det står sløjt til med sundheden på landets erhvervsskoler, og det gør Dansk Firmaidrætsforbund noget ved.

Erhvervsskoleeleverne skal op af stolene for at dyrke motion og have muligheden for at købe sundere mad i kantinen. Dansk Firmaidrætsforbund vil motivere eleverne til at indføre sundere vaner for sig selv og dermed hjælpe dem, inden de kommer ud på arbejdspladserne, hvor mange af dem vil møde fysisk hårde job og blive en del af faggrupper, som typisk slås med store livsstilsproblemer.

76

SPORT EXECUTIVE

Initiativet skal fremadrettet præge de unges idræts-, motions- og sundhedsvaner, resultere i markante forbedringer af elevernes sundhed og mindske frafaldet.

HVER TREDJE ELEV FALDER FRA Der er god grund til at give erhvervsskoleelevernes trivsel særlig stor opmærksomhed. Erfaringer fra sundhedsprojekter på de danske erhvervsskoler viser, at frafaldet kan sænkes ved at tilbyde eleverne en sundere livsstil. Den triste kendsgerning er, at hver tredje elev på erhvervsskolerne falder fra, og at hver femte elev ikke begynder på en anden uddannelse igen.

I alt går der 125.000 elever på landets erhvervsskoler, hvor eksempelvis fremtidens social- og sundhedsassistenter, chauffører og tømrere bliver udlært. Dansk Firmaidrætsforbund er allerede med i forskellige tiltag på 36 skoler, men målet er, at nå ud til mindst 80 skoler over de næste to år.

Erhvervsskole-tiltaget har siden opstarten i februar 2012 resulteret i over 40.000 nye medlemmer i firmaidrættens lokale foreninger, svarende til mere end ti procent af Dansk Firmaidrætsforbunds samlede medlemstal. Der er stor efterspørgsel efter de ydelser, som Dansk Firmaidrætsforbund leverer til erhvervsskolerne, og jeg glæder mig over, at indsatsen ligger helt i tråd med den politiske dagsorden, som regeringen har sat for området - ikke mindst Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen har vist stor interesse for projektet.

BEHOV FOR STØRRE FOKUS Set i et større perspektiv er Dansk Firmaidrætsforbunds erhvervsskoleinitiativ - i min optik - et klasseeksempel på den positive synergi, der kan opnås ved at bygge bro mellem idræt og sundhed. Det er min opfattelse, at projekter, som det her nævnte, kan anvendes som afsæt til, at dansk idræts aktører iværksætter en handlingsorienteret dialog om idrættens værdi på en række områder, der rækker ud over det rent idrætslige.

Dansk Firmaidrætsforbund vil blandt andet gerne stille skarpt på idrættens sociale og sundhedsmæssige værdi. Vi vil gerne tydeliggøre, hvad idrætten betyder for sammenholdet både i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, og hvad motions- og sundhedstiltag på disse arenaer betyder for danskernes vilje til og bevidsthed om det at leve et sundere liv.

Dermed taler vi også om idrættens samfundsmæssige værdi – og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Firmaidrætsforbund gerne tager sin del af ansvaret, når det gælder om at bringe idræt, motion og sundhed i spil til løsningen af samfundsmæssige opgaver – tænk bare på de mange motions- og sundhedstiltag, der allerede i dag finder sted for flere hundrede tusinde danskere årligt på de danske arbejdspladser i regi af Dansk Firmaidrætsforbund.

Der er ingen tvivl om, at midler til den organiserede idræt er en enormt god investering for det danske samfund. Jeg er sikker på, at et større fokus på synergien mellem idræt og sundhed vil bidrage yderligere til denne opfattelse.

FAKTA SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Alle landets 110 erhvervsskoler er i løbet af 2012 blevet kontaktet af Dansk Firmaidrætsforbund for at påbegynde lokale sundhedstiltag på de enkelte skoler.

Skolerne tilbydes forskellige sundhedspakker med f.eks. sundhedseksperimentarium, hvor både elever og lærere kan få syn for sundhed, en kostkasse med inspiration til en sundere kantine og værktøjer til kantinepersonalet om formidling af sunde kostvaner til eleverne. Til lærerne tilbydes et icebreakerkursus indeholdende idéer og redskaber til bevægelse i undervisningen og små power breaks.

Skolerne får også et tilbud om – uden omkostninger at melde alle elever og lærere ind i den lokale firmaidrætsforening med mulighed for at dyrke idræt i fritiden og samarbejde om lokaler og instruktører.

Projektet kører over en to-årig periode – med en økonomi på 9,75 mio. kr.

Læs mere på www.firmaidraet.dk/erhvervsskoler Dansk Firmaidrætsforbund er den tredjestørste idrætsorganisation i Danmark med mere end 330.000 medlemmer. Dansk Firmaidrætsforbund gennemfører reelt aktiviteter for ca. 250.000 flere danskere end dem, der kan aflæses i medlemsstatistikken. Det drejer sig blandt andet om aktive i firmaidrættens sundhedsaktiviteter ude på selve arbejdspladserne samt løb-, motions- og sundhedskampagner, der ikke tælles med i medlemsgrundlaget. Dermed aktiverer Dansk Firmaidrætsforbund samlet knap 600.000 danskere årligt.

BLÅ BOG PEDER BISGAARD er 58 år og har siden 2001 været forbundsformand for Dansk Firmaidrætsformand.

Han er tidligere kriminalassistent og har bl.a. været lærer på Politiskolen. Er tidligere medlem af bestyrelsen i Danske Spil og nuværende medlem af bestyrelsen i Lokale- og Anlægsfonden.

Udover formandsposten i Dansk Firmaidrætsforbund er han også formand for den lokale firmaidræts forening i Hillerød og medlem af byrådet i Hillerød Kommune for Socialdemokratiet, valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro

SPORTSNØRDEN:

Transfervinduet på nettet I EN MØRK OG KOLD JANUAR KAN LÆNGSLEN EFTER FORÅR OG FODBOLD PÅ DANSKE ARENAER DULMES EN KENDE MED VINTERENS TRANSFERVINDUE. EN FODBOLDNØRD HAR MASSER AF MULIGHEDER FOR AT GÅ PÅ JAGT EFTER DATA I ALLE AFSKYGNINGER. AF KRISTIAN BOYE, SPORT EXECUTIVE Selv om det ikke er mine egne penge, så er det, som om jeg hvert år i januar får følelsen af at have fået noget nyt med hjem, når jeg forsøger at danne mig et overblik over fodboldens transfermarked i januar.

Der var engang, hvor jeg forsøgte at holde mig opdateret løbende gennem hele måneden. Men de tider er for længst forbi. Der er en god grund til, at det mange steder bliver kaldt ”Silly Season”, fordi de usande rygter har det med at være i et frygteligt overtal. Det fik jeg bekræftet, da jeg læste på den yderst underholdende fodboldblog www.bootifulgame.com.

Efter transfervinduet i 2012 blev de britiske pressehistorier parret med sandheden, og det viste sig, at lige i underkanen af 8 procent af hele januars kolossale mængde af pressehistorier om klubskifter var korrekte. Med andre ord er der tale om sladder på et niveau med det, du kan hente hos damefrisøren.

TRANSFERRISIKO – GRAFISK SET Bootifulgames opdateres desværre sjældent. Det er ærgerligt, for det er et fremragende forum for nørden, der vil kigge

78

SPORT EXECUTIVE

lidt dybere på tallene. Jeg faldt selv over en graf, hvor manden bag websiden grafisk har vist, hvor meget risiko de seks største klubber i Premier League tager på transfermarkedet. Lavet ved at parre antal kampe spillet på højeste niveau ved klubskiftet med transfersum. Grafen viser, at Liverpool tog en stor risiko med købet af Andy Carrol. Du kan se selv lege med tallene her: http://www.bootifulgame.com/ transfer-fees-v-appearances/ Helt immun over for den løbende nyhedsstrøm er jeg selvfølgelig ikke. Jeg aner ikke, om jeg har fundet de bedste sider.

Men generelt holder jeg mig til fire hovedmedier, når det handler om transfermarkedet. Det er først og fremmest den tyske grundighed på www.transfermarkt. de, hvor de virkelig holder styr på, hvad der foregår over hele Europa. Det krydrer jeg med BBC Sports, The Guardian og Football-italia.net, så jeg får dækket noget af min sult efter nyt fra England og Italien.

Men det er altså sjovest, når det hele er overstået, og det begynder at pible frem med overblikshistorier. Her plejer The Guardian at være flittige. Hvorfor ved jeg ikke, men det giver ro at få sat det hele lidt perspektiv med indsigten om, at Premier League-klubberne i år brugte 117 millioner pund på spillerhandler, hvilket er en stor stigning i forhold til 2012, hvor der ”kun” blev brugt 60 millioner pund. Der er stadig langt op til rekordvinteren 2011, hvor der blev fyret 225 millioner pund af på en måned. Hele 62 procent af pengene røg i

år ud af engelsk fodbold, mens 17 procent landede i den næstbedste række i England.

I det hele taget er det Premier League, der interesserer mig mest i januar, og jeg kan godt anbefale www.transferleague.co.uk, der giver et super godt overblik over spillerhandlerne i engelsk fodbold.

Det gælder også , hvis du er mere interesseret i Leeds United, Bradford, eller hvem det nu måtte være fra de lavere rækker frem for de efterhånden ret store multinationale klubber i Premier League.

PÅ DET DANSKE TRANSFERMARKED På det danske transfermarked er tilgængeligheden omkring transferhandler mindre, og derfor er der heller ikke den samme tradition for spændende grafik og nørdet statistik, for det kan være svært at få pålidelige bud på, hvad den enkelte spiller har kostet. Min trofaste følgesvend plejer dog altid at være www.tipsbladet.dk, som plejer at levere en god og troværdig oversigt over klubskifter på den hjemlige scene.

Der er garanteret andre gode sites derude, og jeg vil sætte stor pris på at se jer komme med nogle gode tips på vores facebookprofil til den stakkels fodboldnørd, som aldrig kan få nok af nørdede tal og tabeller.

Nu er hektikken forbi, og fokus er igen på bolden. Det skal blive spændende at se, om Queens Park Rangers får noget ud af en massiv nettoudgift på 22 millioner kroner.

Målet må være at komme væk fra bundplaceringen og op over nedrykningsstregen.

Foto: Alex Livesey/Getty Images/All Over Press

SPORT EXECUTIVE

Læs i næste nummer: EN GYLDEN RØD-HVID FREMTID

DET VRIMLER MED TALENT I DANSK FODBOLD.

KVINDER SPARKER OGSÅ

FODBOLD ER DEN HASTIGST VOKSENDE PIGESPORT.

MOTION FOR KROP OG SJÆL

EXECUTIVE INKLINERER – HUSK DANSESKOENE.

UDKOMMER 1. MARTS Foto: Anders Kjærbye/fodboldlandsholdet.dk