Dragør Nyt nr. 03 - 2025

Dragør Nyt

Stormflodsplan er blevet forsinket

Den store plan for stormflodssikring af hovedstadsområdet er et par måneder forsinket og lander sandsynligvis først i februar eller marts – borgmesteren håber, at udskydelsen blandt andet skyldes ny finansieringsmodel.

Af Tim Panduro

Det er efter alt af dømme praktisk muligt at stormflodssikre hele hovedstadsområdets kystlinje – men den endelige pris på og den fremtidige finansiering af milliardprojektet ligger stadig hen i det uvisse.

portministeriet været i gang med at kortlægge omfang og behov for stormflodssikring i København, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner.

Siden 2022 har flere ekspertgrupper under Trans­

To ud af de tre delrapporter er udkommet, og den sidste skulle efter planen have ligget klar inden årsskiftet. Den handler om finansering og organisering – og er blevet imødeset med spænding i de berørte kommuner. Men den lader vente på sig. Ifølge transportminister Thomas Danielsen kommer rapporten i »begyndelsen« af 2025. Det oplyser han i et skriftligt svar til Folketingets Transportudvalg, hvor det også fremgår, at eksperterne stadig er i gang med at kigge på forskellige organisatoriske modeller, fordi den samlede sikring af hovedstaden er så stor og kompleks en opgave, at den kræver stærke kompetencer. Finansieringen bliver i første omgang beregnet ud fra

det såkaldte nytteprincip, som er fastsat i Kystbeskyttelsesloven – og som siger, at de, der får direkte nytte af kystsikringen, også skal betale for den. Forventes til februar eller marts

Om det fortsat vil være sådan, når delrapporten er færdigbehandlet, vil være op til politikerne.

»Når forundersøgelsen er færdig, kan den ligge til grund for en politisk drøftelse og stillingtagen i de fire kommunalbestyrelser, regeringen og blandt Folketingets partier,« skriver transportministeren som svar på en henvendelse fra Folketingets Trafikudvalg. Borgmester i Dragør, Kenneth Gøtterup, er blandt de politikere, der venter på rapporten med spænding. Han oplyser, at kommunens forvaltning er orienteret om, at rapporten forventes udgivet i slutningen af februar eller

begyndelsen af marts – og det vækker håb hos borgmesteren i forhold til finansieringen.

»Jeg vælger at have den positive hat på indtil videre i håbet om, at regeringen vælger at udsætte udgivelsen, fordi de skal finde de gode løsninger på blandt andet finansieringsudfordringerne, som de fire borgmestre fra Dragør, Hvidovre, København og Tårnby Kommuner har peget på,« siger han med henvisning til det foretræde, han sammen med borgmestre fra de tre andre kommuner havde for Folketingets Trafikudvalg i december.

»Husk Dragør« Dragør Kommune har en særstatus i den anden delrapport, der ridser de fysiske rammer op for kystsikringen. Som den eneste kommune i undersøgelsen har Dragør fået lov til at have en alternativ beregning, der tager udgangspunkt

i en 100­årsstormflodshændelse, som den vil tage sig ud i 2050, mens de øvrige kommuner opererer med en højere sikringsgrad. Det skyldes, at der ikke er kritisk infrastruktur som jernbaner, motorveje og lufthavn i Dragør – og derfor ikke det samme samfundsøkonomiske behov for sikring. Selvom der er lavet beregninger for den »store« løsning for Dragørs kystlinje, er Dragør Kommune sideløbende gået i gang med at udforme kystbeskyttelsesforslag ud fra den »lille« model. Kenneth Gøtterup håber da også, at regeringen vil have øje for Dragørs særlige forhold, når man samtænker behovene hos de fire kommuner, og han opfordrer til, at Dragør Kommune ikke efterlades alene i udviklingsprocessen. »Det vil være unaturligt, når vi er en del af den samlede forundersøgelse,« hedder det fra borgmesteren, der har et håb om, at kystsikringen af Storkøbenhavn vil blive tænkt ind i en mere overordnet klimamæssig sammenhæng: »Jeg hæfter mig ved, at der også forventes at komme en klimahandlingsplan 2 fra regeringen.«

32

Altid et stort udvalg

ladcykler) ÅBNINGSTIDER Man., tirs., ons. og fre. 9.00–17.30 Tors. lukket Lør. 10.00–13.00

Syv beboere har fået dispensation fra lokalplanen

Der er givet syv dispensationer til til- og ombygninger i den gamle by i 2024, viser opgørelse.

Af Tim Panduro

Syv beboere har fået dispensation fra den bevarende lokalplan for Dragørs gamle bydel i 2024. Det viser en opgørelse, som den kommunale forvaltning har lavet for Klima­, By­ og Erhvervsudvalget. I 2021 vedtog Dragørs politikere at indskrænke antallet

af dispensationer, fordi der ifølge forvaltningen var »en stor byggeaktivitet i bydelen og oplevelsen af, at der blev givet mange dispensationer i strid med lokalplanens intentioner og bevarende formål«, som det hed i en orientering fra forvaltningen til det kommunale Klima­, By­ og Erhvervsudvalg.

Det er dog ikke lovligt at lukke for dispensationer over en kam. Hver sag skal behandles individuelt – men man kan godt indføre skærpede krav til dispensationer. Seks af de syv dispensationer i 2024 er givet efter behandling i det politiske udvalg, mens administrationen har givet en enkelt dispensation.

Opgørelsen er blandt andet lavet for at klargøre, hvor mange dispensationer der bliver givet, for antallet af dispensationer har ifølge udvalgsformand Helle Barth mødt kritik hos nogle beboere i den gamle bydel. »Der har været en stemning af, at vi giver mange dispensationer, men opgørelsen viser, at antallet er begrænset,« siger hun. Dispensationerne strækker sig fra mindre ændringer såsom at udskifte to tagvinduer og til et tilfælde, hvor der er givet dispensation til udskiftning af tag, ny skorsten, kviste, tagvinduer, vinduer og hoveddør samt ændring af gavl på den samme ejendom.

Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater

Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren! Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!

Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk

En hel del huse i Dragør Kommune er truet af oversvømmelse. Arkivfoto: Torben Stender.

»Mange ved ikke, hvor stor

Mange unge undlader at stemme til kommunalvalget

– David overvejede at stille op

Langt under halvdelen af unge i 20’erne stemte til sidste kommunalvalg. 17-årige David Schrøder mener, at mere oplysning i folkeskolen og direkte dialog kan gøre en forskel.

Af Freja Bundvad

Dragør Kommune har generelt en høj valgdeltagelse – også til kommunalvalg. Men én gruppe trækker gennemsnittet markant nedad: de unge. Langt under halvdelen af de 22–29-årige stemte i Dragør ved sidste kommunalvalg.

I Dragør var valgdeltagelsen

ved kommunalvalget i 2021 75,9 procent, hvilket er et godt stykke over den gennemsnitlige valgdeltagelse i Danmark på 67,2 procent.

Mange af de Dragør-borgere, der var 18 år på tidspunktet for kommunalvalget, gjorde ivrigt brug af deres nye stemmeret –hele 76 procent af de 18-årige var af sted for at afgive deres

Sæt dit præg på kommunalvalget

Til november 2025 er der igen kommunalvalg. Nu er det din tur til at bidrage til debatten! Hvilke emner synes du, vores kommende lokalpolitikere skal prioritere? Hvad drømmer du om for Dragørs fremtid? Og hvilke spørgsmål skal vi som borgere tage med os ind valgkampen? Skriv tanker, visioner og forslag til kv25@dragoer-nyt.dk – og vær med til at forme dagsordenen frem mod valget.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Gule ærter og pandekager

Mandag den 27. januar

kl. 18.30–23.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

En af borgerforeningens gode, gamle traditioner i januar er de gule ærter, også kendt som søbemad! Og i år er alt, som det plejer. Linea står som sædvanlig i Beghusets køkken og sørger for, at alt er i top, så du kan glæde dig til denne hyggelige aften. Naturligvis vil der også blive serveret pandekager, og som et ekstra pift kan du tilkøbe solbærrom eller portvin.

Til gule ærter hører selvfølgelig både øl og en snaps eller bitter – og baren er klar til at sørge for, at ganen bliver tilfreds.

Gule ærter har vi i Danmark spist i over 2.000 år. Ærter og kål er blandt de ældste grøntsager, vi kender herhjemme, og tørrede ærter har været en del af dansk kost siden bronzealderen.

Kun 215 kr. pr. deltager – Tilmelding er nødvendig senest den 22. januar på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk

DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14

stemme. Men allerede for de 19-årige var interessen faldet markant. Blandt de 19–21-årige stemte 68,4 procent, og for aldersgruppen 22–29 gjaldt det kun 44,2 procent. I 2017 var valgdeltagelsen generelt lidt højere end i 2021, men det var stadig under halvdelen – 47 procent – af de 22–29-årige, der afgav stemme.

Politik fra folkeskolen

David Schrøder er en af de unge, der helt sikkert skal stemme til kommunalvalget i november. Faktisk overvejede den 17-årige gymnasieelev selv at stille op til valget: »Jeg fylder 18 i oktober, så jeg når lige at være gammel nok til at opstille,« fortæller han. Hans navn kommer dog ikke til at optræde på stemmesedlen, for han har travlt med sin skolegang på Ørestad Gymnasium og ikke mindst sit engagement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han er formand for lokalafdelingen på Amager.

»Jeg sidder i forvejen i bestyrelsen i Socialdemokratiet Dragør. Så jeg engagerer mig i lokalpolitik i Dragør Kommune ad den vej,« siger han.

A.P.

David Schrøder ser også, at mange af hans jævnaldrende ikke går op i politik – og i særdeleshed ikke kommunalpolitik. Ifølge ham handler det i høj grad om, at børn og unge ikke ved, hvor stor indflydelse kommunalpolitikken har på deres hverdag.

»Det er vigtigt, at man allerede i de mindre klasser lærer om demokrati og valg. Projekter som skolevalget gør en stor forskel, fordi det giver eleverne viden om, hvordan politik påvirker deres hverdag,« siger han og tilføjer, at kommunalvalg ofte virker fjernt for unge:

»Da jeg gik i folkeskole, blev vi spurgt, hvor mange der mente, at de lokale politiske beslutninger påvirkede vores hverdag. Det var kun mig og to andre, der rakte hånden op. Det, synes jeg, sender et ret klart signal om, at der er brug for mere oplysning allerede i folkeskolen,« forklarer han.

Dør til dør

Som formand for DSU Amager oplever David Schrøder, hvor vigtigt det er at have en direkte dialog med unge for at øge interessen for politik. »Vi laver blandt andet dør til dør-kampagner, hvor vi spørger folk om deres dagligdag og de udfordringer, de oplever. Det gør en stor forskel at møde folk ansigt til ansigt og lytte til deres bekymringer,« siger David Schrøder og fremhæver også besøg på skoler som en vigtig indsats: »Det er virkelig fedt at

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål

Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Søndre Tangvej 22, 2791

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk

Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk

Chefredaktør Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk

Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk

komme ud på skoler og engagere unge i diskussioner om, hvad, de synes, er retfærdigt og uretfærdigt. For i mange tilfælde er det jo noget, vi kan prøve at ændre,« lyder det.

indflydelse kommunalbestyrelsen har på deres liv – fra skoler og svømmehaller til grøn omstilling og kystsikring. Det er ting, der påvirker os alle.«

Arrangementer med socialt indhold

I DSU kombinerer ungdomspolitikerne politisk oplysning med sociale aktiviteter for at tiltrække flere unge: »Vi arrangerer events som koncerter, hvor kendte kunst-

rer han. Selvom målet er at få flere til at stemme og engagere sig politisk, understreger David Schrøder, at det vigtigste er demokratisk dialog. »Selv hvis unge efter en samtale vælger at melde sig ind i SF Ungdom eller Venstres Ungdom i stedet for DSU, er det stadig en sejr. Det vigtigste er, at de engagerer sig i demokratiet.«

Føtex-varehuschef

Af Freja Bundvad Torsdag den 23. januar får Dragør Rotary Klub besøg af Morten Meinertz, varehuschef i Føtex Food Dragør Mødet finder sted på Dragør Strandhotel fra klokken

besøger Rotary Klub

18.30 til 20.00, hvor Morten Meinertz vil fortælle om sit arbejde som leder af en stor dagligvareforretning med mange ansatte og et bredt sortiment. Derudover vil han muligvis også dele sine personlige

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Motion og bevægelse · Sprog Førstehjælp · Foredrag og debat Musik og sang · Kultur og udflugter Kunstig intelligens · Mad Kreativ udfoldelse og meget mere

Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk

Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk

Administration/ redaktion Minna Askø Stark

Mødet er åbent for gæster med interesse for detailhandel, Føtex og Rotary. Middagen koster 200 kroner, og tilmelding er nødvendig

oplevelser som købmand på solkysten i Spanien. Historien bag Føtex i Dragør Føtex åbnede sin butik på Maglebytorv den 21. oktober 2009. Varehuset blev oprindeligt mødt med debat, især på grund af planerne om et højt byggeri med p-pladser på anden sal. Det blev dog ændret efter indblanding fra Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, som besøgte stedet og insisterede på et design, der passede bedre til omgivelserne. Løsningen blev en underjordisk parkeringskælder, som sikrede, at varehuset ikke skæmmede bybilledet.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Fotograf Torben Stender Nielsen

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.

forbindelse

17-årige David Schrøder legede med tanken om at stille op til kommunalvalget. Foto: Freja Bundvad.

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Forholdet mellem Københavns Lufthavn og den store virksomheds naboer er ikke altid rosenrødt.

Men i fremtiden bliver kommunikationen mellem lufthavnen og de titusinder af naboer til Amagers største arbejdsplads bedre.

Det er i hvert den effekt, lufthavnen håber at få ud af et dialogforum, der bliver samlet senere på måneden. Forummet blev lanceret på et nabomøde i lufthavnen i efteråret og er nu klar til at tage imod ansøgninger fra mulige medlemmer. Det kan både være borgere, organisationer, erhvervslivet og politisk aktive på Amager, som kan få

en plads i dialogforummet og – som lufthavnen formulerer det – deltage i en åben dialog om lufthavnens rolle og udvikling i lokalsamfundet. Søren Clausen, der er chef for public affairs i Københavns Lufthavn, understreger, at det handler om at få en bred repræsentation. Derfor vil der også være plads til kritikere af lufthavnen i dialogforummet. »Vi har ikke afskrevet nogen på forhånd. Vi vil gerne have alle stemmer med, så vi har et bredt udvalg af synspunkter,« siger han. Håbet er at få medlemmer, der repræsenterer flest muligt mennesker – det kan for eksempel være fra sportsklubber og grundejerforeninger.

»Men vi prøver at lade det stå helt åbent. De eneste, vi har henvendt os til på forhånd, er borgmestrene i Tårnby og Dragør, som vi har bedt om at pege på nogen, som kunne være fra kommunalbestyrelserne, så det politiske lag også er repræsenteret,« siger han. Formålet er ifølge Søren Clausen at skabe en platform, hvor naboer, lokale aktører og Københavns Lufthavn sammen kan drøfte spørgsmål om lufthavnens udvikling, lokale initiativer og fælles udfordringer. Inspirationen kommer fra en stribe britiske lufthavne, der har tilsvarende fora. Tanken er, at forummet skal mødes tre til fire gange om året. Som udgangspunkt skal

man være hurtig, hvis man vil være med. Ansøgningsfristen er allerede onsdag den 22. januar klokken 12.

»Men hvis det viser sig, at vi stort set ikke har fået nogen ansøgninger til den tid, så vil vi da overveje at forlænge fristen. Vi har absolut ikke sat den deadline for at ekskludere nogen,« siger Søren Clausen.

Lufthavnen har tidligere holdt nabomøder, arrangeret busture for naboer og mødt op til arrangementer – og Søren Clausen regner med, at de aktiviteter skal fortsætte i fremtiden.

»Vi har altid ønsket dialog med vore naboer, og dialogforummet er en ny tilgang, hvor vi har en fast og løbende dialog. Vi betragter det som et rådgivende organ til lufthavnen, for vi ved, at der er inspiration at hente fra vore naboer. Vi skal selvfølgelig vende vores fremtidige tilgang i vores dialogforum, men udgangspunktet er, at vi fortsætter med nabomøder og de andre tiltag,« siger han. Man kan læse mere om dialogforummet – og hvordan man søger om medlemskab –på cph.dk/dialogforum.

Biler holder ulovligt på handicappladser

Parkeringsvagter kan blive et tema i valgkampen, mener Venstres Helle Barth, der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Hun er dog ikke selv stor tilhænger af parkeringsvagter ved den gamle by.

Af Tim Panduro

Hvem håndhæver handicapparkeringen i Dragør?

Sådan lød et spørgsmål, der blev rejst på seneste møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som blandt andet har ansvar for byens parkeringspladser.

»Spørgsmålet kom, fordi nogle har en dårlig vane med at parkere på handicappladserne, selvom de ikke har et parkeringsskilt. Vi har ikke parkeringsvagter i Dragør, så

det er politiet, der skal gøre noget, hvis de kommer forbi,« siger Venstres medlem af kommunalbestyrelsen Helle Barth, der er formand for udvalget.

Hun mener også, at det er op til de enkelte borgere og forretningsdrivende at sige fra. »Jeg synes også, at de lokale butikker kunne være mere opmærksomme på, om folk holder ulovligt på pladserne foran deres butikker. Jeg er selv blevet så gammel, at jeg tør sige det, hvis jeg ser nogen parkere

Nu kan du tilmelde dig tryghedsordning

At fjernvarmepriserne nu er på plads, og den bindende tilmeldingsrunde er sat i gang, betyder også, at du kan tilmelde dig en tryghedsordning. Så skal du kun punge ud med en lille egenbetaling, hvis dit nuværende gas- eller oliefyr går i stykker, mens du venter på fjernvarmen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Når du tilmelder dig fjernvarmeprojektet i Dragør, kan du samtidig vælge at tilmelde dig en tryghedsordning. Det betyder, at hvis du indbetaler 1.500 kroner, behøver du ikke bekymre dig for, om dit nuværende gas- eller oliefyr står af eller går i stykker, inden du kan blive koblet på fjernvarmen. For så betaler Dragør Fjernvarme for, at du får repareret dit fyr, eller at du får installeret et nyt eller brugt fyr i ventetiden, indtil fjernvarmeledningerne er gravet ned, og din bolig er blevet tilsluttet. Det betyder, at du kun skal betale en egenbetaling på 2.500 kroner på alle reparationer – resten vil være dækket af tryghedsordningen. Du kan vælge et lokalt firma til opgaven, som fakturerer Tårnby Forsyning direkte, hvorefter du får en opkrævning på de 2.500 kroner. Du kan også selv finde et vvs-firma til at løse opgaven, men så skal du selv betale regningen og derefter sende den

til Tårnby Forsyning, hvorefter du får beløbet minus de 2.500 kroner refunderet. Hvis reparationen står til at blive større end 25.000 kroner, eller fyret helt skal udskiftes,

skal det dog under alle omstændigheder være et vvs-firma, der er godkendt af Tårnby Forsyning.

Tryghedsordningen gælder kun for reparationer på selve

fyret – ikke eksempelvis termostater, gulvvarmestyring eller radiatorer.

Læs mere her på hjemmesiden www.taarnbyforsyning.dk

Ny ældrelov implementeres til sommer

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede implementeringen af Danmarks nye ældrelov.

Af Freja Bundvad

Dragør Kommune er i fuld gang med at forberede sig på implementeringen af den nye ældrelov, som træder i kraft den 1. juli i år. Loven skal styrke selvbestemmelsen for ældre borgere, skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejdere og øge den tværfaglige indsats omkring borgerne.

Helhedspleje

I stedet for det normale månedlige udvalgsmøde havde Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget tirsdag den 7. januar en temadag med fokus på den nye sundhedsreform og implementeringen af den nye ældrelov. Et af de centrale elementer

i den nye lov er overgangen til helhedspleje, som indebærer, at indsatsen omkring borgerne skal være et samarbejde mellem medarbejdere, borgere og pårørende. Nicolaj Bertel Riber (A), formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune, forklarer: »Den indsats, der skal være hos borgerne, bliver i højere grad et samarbejde mellem medarbejdere, borgere og pårørende.«

Et vigtigt fokuspunkt i den nye lov er at sikre, at ældre borgere møder færre forskellige medarbejdere i deres hverdag. Udvalgsformanden understreger dog, at dette kan være vanskeligt for borgere med særlige behov:

»Jo dårligere du er, jo flere besøg får du i løbet af en dag, og jo mindre er sandsynligheden for, at det er den samme. Hvis du for eksempel både får hjælp til sygepleje, personlig pleje og rengøring, så er det ikke de samme personer, men forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder.«

Lokal tilpasning

Forvaltningen i Dragør Kommune arbejder nu på at udforme en plan for, hvordan æn-

dringerne skal implementeres lokalt. Nicolaj Bertel Riber forventer, at udvalget modtager en sag om implementeringen til marts: »Det er vigtigt, at intentionerne i ældreloven bliver realiseret, så borgerne kan opleve en reel forandring. Og samtidig skal både borgere og personalet også kunne følge med. Nu skal vi så have fundet en måde at implementere det i Dragør, så det passer til en kommune på vores størrelser« Han anerkender de gode intentioner i loven, men understreger også, at ældreloven ikke løser alle udfordringer på området: »Selvom loven kan forbedre arbejdsvilkårene med mere frihed for medarbejderne, står vi stadig over for udfordringer som manglen på social- og sundhedsmedarbejdere.« Han fremhæver, at loven skal ses som en del af en større indsats for at skabe en mere robust og langtidsholdbar ældrevelfærd: »Ældreloven er en vigtig delkomponent til at fremtidssikre ældreområdet sammen med for eksempel lønløftet. Vi skal også have en god ældrevelfærd i fremtiden, og det tror jeg, at ældreloven er med til at sikre, men den gør det ikke alene.«

Et travlt år i vente

Foruden ældreloven skal Dragør Kommune også forholde sig til kommende reformer på sundheds- og beskæftigelsesområdet. Nicolaj Bertel Riber erkender, at der er meget på programmet: »Alle tre reformer vedrører mit område, så vi ser ind i et travlt år.«

på en handicapplads uden at have et handicapskilt.« Dragør har ikke parkeringsvagter, der kan give afgifter til eventuelle ulovlige parkeringer på handicappladserne. Parkeringsvagter blev diskuteret i kommunalbestyrelsen i 2022, hvor et flertal kom frem til, at det ikke var en god idé. »Det er administrativt tungt. Kommunen får ikke lov til at beholde særlig mange af pengene, og mange ville blive sure, hvis der rendte en parkeringsvagt rundt og delte bøder

ud. I Venstre var vi mere fortalere for øget dialog om parkering i den gamle bydel, hvor der også har været udfordringer med, at folk har parkeret i den gamle bydelskerne, hvor de bor. Her har beboerforeningen været meget aktiv i at vejlede beboerne,« siger Helle Barth, der dog regner med, at spørgsmålet om parkeringsvagter vil dukke op flere gange i løbet af 2025. »Det kan nok godt blive en del af valgkampen op til kommunalvalget i år,« siger hun.

Med tryghedsordningen skal man kun betale en egenbetaling på 2.500

på

reparationer på sit olie- eller gasfyr. Arkivfoto: Signelements.

Af Tim Panduro

Lufthavnen er en dominerende nabo på Amager. Foto: Tim Panduro.

Danmarks nye ældrelov skal implementeres den 1. juli i år. Arkivfoto: Signelements.

Det sker ...

Torsdag den 16. januar

Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke

Den katolske Kirke med Nik Bredholt.

Dragør Kirke – Gratis adgang

Lørdag den 18. januar

Kl. 10 LørdagsLyd i Dragør Kirke

Koncert for børn med Skrallebang.

Dragør Kirke – Gratis adgang

Tirsdag den 21. januar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste

i Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke – Alle er velkomne

Kl. 17 Kursus om kriseparathed Klar dig selv i tre døgn.

Dragør Kommune, Hollænderhallen – Tilmelding

Kl. 18 Menighedsrådsmøde

i Store Magleby Kirke

Offentligt menighedsrådsmøde i graverboligen.

Store Magleby Kirke – Alle er velkomne

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Dragør Kirke

Offentligt menighedsrådsmøde i sognegården.

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Onsdag den 22. januar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Kl. 17 Nytårskur for erhvervslivet Dragør Kommune Dragør Erhverv inviterer til nytårskur for erhvervsdrivende i Dragør Kommune. Dragør Rådhus – Tilmedling

Torsdag den 23. januar

Kl. 18.30 Foredrag i Dragør Rotary

Med varehuschef Morten Meinertz, føtex Food. Dragør Strandhotel – Tilmelding

Lørdag den 25. januar

Kl. 16 Nytårskoncert i Store Magleby Kirke Nytårskoncert med Københavns Kantatekor og solister. Store Magleby Kirke – Entré

Søndag den 26. januar

Kl. 14 Søndagscafé i aktivetshuset

The Two of Us synger Beatles sange. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – Alle er velkomne. Entré Kl. 16 Nytårskoncert i Store Magleby Kirke

Nytårskoncert med Københavns Kantatekor og solister. Store Magleby Kirke – Entré

Mandag den 27. januar

Kl. 17 Borgermøde om ældrereformen

Moderaterne inviterer til borgmøde med gæster. Dragør Strandhotel – Alle er velkomne

Kl. 18.30 Mandagsmøde i borgerforeningen

Med gule ærter og pandekager. Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14 – Tilmelding

Tirsdag den 28. januar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste

i Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke – Alle er velkomne

Onsdag den 29. januar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Kl. 17 Kyndelmisse og suppe i Dragør Kirke

Anette Salling Lyneborg og Morten Pedersen

med koret. Dragør Kirke – Alle er velkomne

Torsdag den 30. januar

Kl. 16 Graverboligmøde

i Store Magleby Kirke

Foredrag med Gitte og Lawrence.

Store Magleby Kirkes graverbolig – Gratis

Kl. 19.30 Vinterjazz i Dragør Kirke

Vinterjazz med Jan Harbeck Kvartet. Dragør Kirke – Gratis

Tirsdag den 4. februar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste

i Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke – Alle er velkomne

Onsdag den 5. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Torsdag den 6. februar

Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke

Oplægsholder er Viggo Mortensen. Dragør Kirkes sognegård – Gratis

Tirsdag den 11. februar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste

i Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke – Alle er velkomne

Onsdag den 12. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Torsdag den 14. februar

Kl. 19 Valentine i Dragør Kirke

En aften i kærlighedens tegn med musik og ord.

Dragør Kirke – Alle er velkomne

Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

Eksperter foreslår mærkning af risiko for oversvømmelse af boliger

Ejendomsmægler Malene Harild er svagt positiv, mens borgmester Kenneth Gøtterup er negativ over nyt ekspertforslag om oversvømmelsesmærke til boliger

Af Tim Panduro

Alle huse i Danmark skal have en oversvømmelsesmærkning, så boligejere og ­købere kan se, hvor stor risikoen er for oversvømmelse ved stormflod eller kraftig nedbør. Sådan lyder i hvert fald forslaget fra to eksperter, DR har talt med.

Både Roland Löwe, der er lektor på DTU, og Maj­Britt Quitzau, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, slår over for mediet til lyd for en mærkningsordning, som er inspireret af det velkendte energimærke.

Roland Löwe peger på muligheden for, at man – ligesom ved energimærkningen – kan få forslag til forbedringer, der kan give et bedre oversvømmelsesmærke, for eksempel ved at etablere overfladedræn eller høje kantstene ved sin grund.

Forslaget kommer blandt andet af, at mange kommuner fortsat udbygger langs kysten – mens mange boligkøbere ikke er bevidste over for risikoen for oversvømmelser. Den socialdemokratiske miljøminister Magnus Heunicke erklærer sig enig med eksperterne. »Vi står i en ny klimavirke­

lighed. (…) Jeg afviser derfor ikke det forslag, som eksperterne lægger på bordet, for den virkelighed, vi står over for, kræver handling og åbenhed om de trusler, der er,« heddet det i et skriftligt svar til DR.

Borgmester afviser Helt så positiv over for ideen er Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, ikke. Dragør Kommune er fuldt udbygget, så det er ikke aktuelt med nyt byggeri langs kysten. De eksisterende bebyggelser er tætte, og en stor del af kommunen er udsat for oversvømmelsesrisiko ved stormflod. Fokus bør derfor lægges andre steder i kommuner som Dragør, mener han. »I stedet for at opfinde og bruge ressourcer på nye statslige mærkningsordninger er det vigtigere, at ministeren nu sætter fuldt fokus og alle ressourcer ind på at få besluttet en handlingsplan på baggrund af den statslige forundersøgelse af kystsikringen, så vi kan komme i gang med byggeriet af diger. Fokus skal være på sikring og løsning af dette og ikke på mærkningsordninger,« skriver han til Dragør Nyt.

Spejderhytte og skaterbane får lokalplaner

Arbejdet med at lave lokalplaner for skaterbanen på Dragør Havn og den kommende spejderhytte på Engvej bliver sat i gang i denne tid – en tredje lokalplan for golfbanen kan også sættes i gang, hvis golfklubben stadig har ønske om det.

Af Tim Panduro

Den kommende spejderhytte ved Blushøj rykker nu nærmere – i hvert fald skal der endelig udarbejdes forslag til lokalplan.

Både skaterbanen på Dragør Havn og den kommende spejderhytte, der skal erstatte den eksisterende på Engvej, er rykket et skridt nærmere. Efter flere års tilløb kan kommunens embedsfolk nu sætte i gang med at lave et forslag til lokalplaner for de to projekter. Det sker, efter at Klima­, By­ og Erhvervsudvalget har vedtaget to såkaldte startredegørelser for projekterne. For skaterbanens vedkommende har gruppen bag fremlagt dokumentation for, at projektet er fuldt finansieret med støtte fra A. P. Møller Fonden, Lokale og Anlægsfonden og Københavns Lufthavne. Det har desuden været nødvendigt at søge dispensation for fredningen i området – en dispensation, der blev givet i 2022. Spejderhytten er også underlagt restriktioner, fordi den skal erstatte en eksisterende

bygning i et fredet og rekreativt område. Derfor er der krav om, at huset dedikeres til naturnære aktiviteter og ikke må bruges til kulturelle arrangementer – musikaftener, fester eller andet, der ikke passer til områdets rekreative formål. Der må desuden kun laves en bålplads og ikke andre faste elementer uden for hytten. Også Dragør Golfklub var i spil til en lokalplan – og her nikkede udvalget også ja til, at den blev sat i gang. Det kommer dog til at tage lidt længere tid. Golftklubbens ansøgning går helt tilbage til 2021, og forvaltningen vil derfor tjekke, om klubben stadig har de samme ønsker som dengang. Den oprindelige ansøgning drejer sig blandt andet om en tilbygning på 160 kvadratmeter til det nuværende klubhus, et hegn med halvtag, en udvidelse af klubbens driving range, en udvidelse af parkeringspladsen, et vaskerum til golfudstyr og en padelbane. Når lokalplansforslagene er færdige, skal de i høring i mindst otte uger, før de endeligt kan vedtages eller blive forkastet af politikerne.

Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt

Sværhedsgrad: Medium

»Om der er andre kommuner, hvor bebyggelsen er mindre tæt, hvor det kan være klogt, skal jeg lade være usagt.

Men i så fald må staten i forlængelse af en mærkningsordning finde en måde at holde hånden under de borgere, som pludselig står med et hus, der stort set ingen værdi har.« Ejendomsmægler og indehaver af EDC Living i Dragør, Malene Harild, er ikke helt så afvisende. Hun ser en mærkningsordning som et redskab for boligkøberne. »Vores holdning er, at alt, hvad der kan medvirke til at give køberen et godt beslutningsgrundlag, ser vi positivt

på. En vurdering af oversvømmelsesrisiko kan fint indgå som en del af tilstandsrapporten, men vurderingen bør være suppleret med anvisninger til, hvordan man nedbringer risikoen,« hedder det fra ejendomsmægleren, der har et væsentligt forbehold. »Vurderingen bør ikke medføre en fordyrelse af rapporten, men kan være på linje med de oplysninger om oversvømmelsesrisiko, som allerede i dag kan findes gratis på nettet.«

Nytårskur for erhvervslivet

Borgmester Kenneth Gøtterup og Dragør Erhverv inviterer til nytårskur med oplæg og netværk på Dragør Rådhus

netværksmuligheder, spændende oplæg og en fejring af

nye år. Borgmesteren vil ved arrangementet præsentere, hvad 2025 bringer for Dragør Kommune, mens formanden for Dragør Erhverv, Rasmus Gundelund Nielsen, vil dele sine tanker om det fremtidige samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Aftenens særlige gæst er Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester i København, som vil holde et oplæg om sine erfaringer med Københavns udvikling og om samarbejdets rolle i at skabe varige resultater.

Der vil også være rig mulighed for at møde andre lokale erhvervsdrivende, udveksle ideer og skabe nye forbindelser i uformelle rammer. Arrangementet byder på let forplejning og drikkevarer. Af hensyn til planlægningen kræves tilmelding senest onsdag den 15. januar 2025 via e­mail til adressen kontakt@dragoer­erhverv.dk Husk at oplyse cvr­nummer og antal deltagere ved tilmelding.

Geografisk ABC:

Hvad er Wiedergården?

I alle byer opstår der en række betegnelser for steder, som alle forventes at kende til. Men er man nytilflytter eller bare ikke tidligere har interesseret sig for lige præcis disse steder, kan det være svært at vide, hvad der bliver talt om. Det gælder blandt andet Wiedergården. Bliv klogere her.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Der bliver talt og skrevet meget om Wiedergården, fordi det blandt andet huser et fantastisk aktivitetscenter for ældre, nemlig Dragørs Aktivitetshus. Siden slutningen af

1980’erne har det tilbudt et hav af gratis aktiviteter, fælles arrangementer og en café for borgere på cirka 63+. Men Dragørs Aktivitetshus er altså ikke lig med Wiedergården. Wiedergården er selve bygningerne,

som aktivitetshuset ligger i. Wiedergården er fællesbetegnelsen for både aktivitetshuset og de andre funktioner, der har til huse samme sted, for eksempel den kommunale sygeplejeklinik og hjemmeplejen.

Derudover er der en række boliger, som har adresse Wiedergården 1–63 – en boligafdeling under Boligselskabet Strandparken Dragør. Wiedergården har i øvrigt sit navn efter Wieders Væverier, der tidligere lå på grunden. Væveriet fungerede helt ind til 1982, hvor grunden blev overtaget af Dragør Kommune, de gamle fabriksbygninger blev revet ned, og man fik opført både boliger og aktivitetscenter. Har du et stednavn eller et område, du gerne vil have en præcis geografisk beskrivelse af og forklaring på? Så send en e­mail til adressen redaktion@dragoer­nyt.dk

Ved beregning af den værst tænkelige stormflod i 2075 vil størstedelen af Dragør Kommune stå under vand. Illustration: KDI og Rambøll.

Af Freja Bundvad Borgmester Kenneth Gøtterup inviterer Dragørs er­

Igen i år er erhvervslivet inviteret til nytårskur på rådhuset. Arkivfoto: Torben Stender.

Dragørs Aktivitetshus har til huse i Wiedergården. Arkivfoto: Torben Stender.

TILMELD DIG I DAG!

FJERNVARMEN ER PÅ VEJ

Fjernvarmen er på vej til Dragør, men vi har brug for, at du allerede nu tilmelder dig, hvis fjernvarmen skal blive en realitet i kommunen.

Som bolig- eller virksomhedsejer i Dragør By og Store Magleby skal du beslutte dig inden 1. juni 2025.

Har du spørgsmål? Så har vi svar. At vælge fjernvarme er naturligvis en stor beslutning. Vi ønsker derfor, at du er godt klædt på, før du træffer beslutningen.

Få en tryghedsordning

Vi vil i løbet af de kommende måneder afholde en række informationsmøder og pop up-events rundt omkring i kommunen. Her kan du få svar på dine spørgsmål om fjernvarme.

Tegn en tryghedsordning, når du tilmelder dig. Det koster kun et engangsbeløb på 1500 kroner, så er du sikret mod ubehagelige overraskelser, hvis dit nuværende gas- eller oliefyr går i stykker, før fjernvarmen kommer frem til dig.

Læs mere om tryghedsordningen og tilmeld dig fjernvarme på taarnbyforsyning.dk/fjernvarme

Her kan du også se, hvad fjernvarmen vil koste for dig, nde priseksempler og mere information.

Karate er voldsomme følelser og traditionelle værdier

Karate er en kampsport, men også en livsstil. En mulighed for fysisk og mental udvikling med respekt for både sig selv og andre – i hvert fald hvis man skal tro Anne Sofie Gehl Winther og Frederikke Bjerring fra Itosu-Kai Karate Dragør. Og det får man lyst til.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Når man træder ind i Itosu-Kai Karate Dragør, træder man ikke bare ind i et træningsrum. Man træder ind i et helt særligt univers, hvor rammerne er blevet sat af flere generationer af japanske karateudøvere Man bukker, inden man træder over dørtrinnet til dojoen, som træningsrummet kaldes. Og igen, inden man går ind på den kvadratiske røde og blå måtte. Man bukker for sin træner, og man bukker for hinanden, inden man går i kamp. Man takker sin træner for, at han eller hun vil træne en, og man takker sine elever for, at de vil lade sig træne.

Om Itosu-Kai Karate

Karate er gennemsyret af værdier som respekt, disciplin, ydmyghed og loyalitet – værdier, som man skal efterleve, uanset om man er tre år eller 53. Og det er ikke et problem for en eneste af klubbens cirka 115 medlemmer, der alle sværger til en meget traditionel form for karate: nemlig Itosu-Kai-Karate-stilart, der har rødder i Shito-Ryu karate, som er stiftet på den japanske ø Okinawa tilbage i 1800-tallet. »Jeg tror, at vi er gode til at italesætte rammerne i dojoen. Dem kan vi ikke diskutere. Jeg har da været ude for, at jeg må sige til nogle børn, at hvis I ikke vil høre efter, så må I

sidde udenfor. Men generelt er det noget, børnene lærer og accepterer meget hurtigt. Og forældrene støtter enormt meget op om det. Så vi har ventelister til vores børnehold og oplever i øvrigt ofte, at det er børnene, der starter til karate, men så er forældrene med, får interessen og begynder også selv,« forklarer Frederikke Bjerring, der har dyrket karate i Dragør-klubben, siden hun var otte år Nu er hun både eliteudøver på det danske katalandshold, og så træner hun flere karatehold for børn og unge. Anne Sofie Gehl Winther, der både er hendes personlige træner, landsholdstræner og

Dansk Karate Forbund har cirka 10.000 medlemmer fordelt på 110 forskellige klubber rundt om i Danmark. Klubberne dyrker forskellige stilarter. Itosu-Kai Karate Dragør er sammen med en klub i Valby og en i Kolding de eneste tre klubber Danmark, der dyrker stilarten Itosu-Kai Karate, som stammer fra Japan. Itosu-Kai Danmark blev startet i 1976. Tejs Damkjær, der i øvrigt også er tidligere landsholdstræner, er sensei – hvilket vil sige leder og cheftræner – i Itosu-Kai Karate Dragør. Karate består i øvrigt af to forskellige dele: Man kan dyrke traditionel træning, hvor man graduerer sig. Det vil sige, at man går til en slags eksamen i karate, hvor man viser, at man kan sit pensum, der indeholder både teknik, etikette og regler i dojoen. Når man graduerer, får man forskellige bæltefarver og grader. De lysere farver kaldes kyu-grader eller elev-grader. Når man har opnået alle kyu-grader, får man det sorte bælte, og herefter graduerer man sig til flere dan, som mestergraderne kaldes.

Derudover kan man dyrke sportskarate, som er konkurrencedelen. Det kan man gøre på to måder. Kata er en meget svær karateserie med karatestillinger mod en imaginær modstander. Kumite er, når man kæmper mod en modstander. Inden for begge retninger kan man konkurrere ved både nationale og internationale stævner.

elitetræner i Itosu-Kai Karate Dragør, er helt enig i, at der er stor opbakning til den meget traditionelle måde, de kører tingene på her på Møllelodden i Store Magleby, hvor dojoen ligger. »Disciplinen falder helt naturligt for børnene, og forældrene er enormt glade for, at det er sådan, vi gør det. De oplever deres treårige omtale træneren med respekt og kærlighed som det mest naturlige. For børnene er det også meget nemt at forholde sig til. Karate er meget visuelt. Træneren står forrest. Og der er bestemte farver på bælterne, alt efter den grad, man har,« fortæller hun. Hun har selv dyrket karate, siden hun var 11 år. Sportsdansertræningen blev resolut byttet ud med karate, da hun havde set filmen Karate Kid i starten af 90’erne.

Karate er mit kald Ud over at man bliver slået af det store ønske om at vise respekt for hinanden og for karaten, når man træder ind i dojoen, bliver man ramt af intensiteten i Frederikke Bjerrings og Anne Sofie Gehl Winthers stemmer og øjne, når de taler om karate. Der er tydeligvis voldsomme følelser i spil for dem. Passion. Kærlighed. Stolthed. Vrede. Frustration. Lykke. Alle følelser er de igennem, når de kæmper til stævner – men også i hverdagens træning og hele deres tilgang til det at dyrke karate »Karate er mit kald. Det mærkede jeg med det samme, jeg begyndte til det. Min træner var også min karatefar. En karatefar, jeg desværre mistede i 2020. Men alt det, jeg siger i min træning, er ham. Og når jeg står på sidelinjen og hører Frederikke træne, hører jeg ham gå igen i hende. Det er en helt særlig følelse,« lyder det fra Anne Sofie Gehl Winther. Hun voksede op i Jylland, men da hun kom på karatelandsholdet i 2008, begyndte hun at træne i Dragør Her mødte hun Frederikke Bjerring, der dengang var en lille pige. Og da Anne Sofie Gehl Winther efter fem år på landsholdet blev træner og flyttede til Amager, blev hun også Frederikke Bjerrings træner. Så de to har kendt hinanden i mange år og omtaler hinanden som familie Selvom de mødes til træning

flere gange ugentligt, kommunikerer de sammen hver dag og deler karatevideoer på Youtube, Facebook og Instagram. For der er hele tiden lige noget fedt, de vil vise hinanden. Et nyt karate-move. Eller en ny måde at træne på, som understøtter karaten. Træning og kamp er to forskellige ting Karate består af traditionel træning, hvor man udfører de rette karatestillinger i den traditionelle stilart og hele tiden stiler efter at blive bedre Man arbejder konstant på at styrke både fysikken og den mentale del, fokus, overblik og den indre ro. Det er her, man undervejs kan tage gradueringer, en slags eksamener, hvor man kvalificerer sig til de forskellige bælter og dan, altså grader af udvikling inden for den karatestilart, man dyrker. Og så er der sportskarate –konkurrencedelen, hvor man kæmper mod andre til nationale og internationale stævner: DM, EM og VM. »Som træner og elev kommer man enormt tæt på hinanden. Vi vil hinanden det bedste, og vi er der for hinanden. Når jeg står ude på sidelinjen og ser Frederikke kæmpe, kan jeg næsten ikke være i mig selv. Jeg vil det bare så gerne på hendes vegne. Jeg kan mærke hende,« forklarer Anne Sofie Gehl Winther. Frederikke Bjerring føler sig også enormt forbundet med Anne Sofie Gehl Winther: »Karate er så stor en del af vores liv. Hun kender mig både som atlet og menneske og kan altid bare se lige igennem mig, hvis jeg har en dårlig dag. Jeg ved, at hun vil mig alt det bedste.«

Selvom Anne Sofie Gehl Winther forklarer, at hun som træner altid kræver det bedste af sine elever. For der skal være en grund til, at hun går glip af nattesøvn, endnu ikke kan finde ud af at tænde kom-

furet i det hus, hun og hendes mand flyttede ind i for et år siden, og generelt giver alt, hvad hun har. Men det skal ikke misforstås som et pres. »Det vil gøre så ondt, den dag Frederikke måske stopper på landsholdet. Men det er ikke fordi jeg ikke har respekt og tillid til den beslutning, hun tager. Det er, fordi man giver så meget. Hvis jeg ikke følte noget, kunne det jo være lige meget,« siger hun. Og Frederikke Bjerring har det på samme måde. Ikke, fordi hun er bange for at skuffe Anne Sofie Gehl Winther. Hun ved, at Anne Sofie også bakker hende op, hvis hun stopper til karate på landsholdet. Men imens de begge er i det, er afhængighedsforholdet altoverskyggende. Handler om adrenalin og endorfiner Det største pres i karaten lægger Frederikke Bjerring dog på sig selv. Hun vil vinde. Hun vil være den bedste. Det er også derfor, hun er havnet på landsholdet. »Jeg startede, fordi min storesøster gik til karate, og min far derefter også var startet. Det blev sådan en familieting, vi havde sammen. Og så ville jeg jo bare alt, min storesøster gjorde. Men så udviklede det sig. Karate passede til min personlighed. Jeg kan godt lide at blive dygtig til noget,« fortæller hun. Så hun blev dygtig. Så dygtig, at hun nu træner karate halvanden time tre gange om ugen. Derudover dyrker hun en times fysisk træning fire gange om ugen. Og så underviser hun karatehold en til to gange om ugen. Det er altså ud over et fuldtidsjob som management consultant i et konsulenthus, som hun har haft siden i sommers, hvor hun blev kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi på CBS En helt almindelig dag starter altså med fysisk træning klokken seks om morgenen, går over i en lang arbejdsdag og slutter med karatetræning i dojoen. Og hun vil utrolig gerne beskrive, hvorfor alle de mange timers træning og slid er det hele værd. »Et godt eksempel er, da jeg afleverede min bacheloropgave. Det var fedt. For jeg er en stræber, der gerne vil gøre det godt. Men da jeg så vandt en runde et par dage efter, (EM i Tyrkiet i 2022, red.) var det så meget vildere. Det er svært at beskrive, men det er noget, der kommer indefra,« fortæller Frederikke Bjerring. Hendes blik er igen meget insisterende. Hun vil så gerne forklare. Få andre til at forstå, hvor fantastisk det er at dyrke karate.

Der er også en ren fysiologisk forklaring, lyder det fra Anne Sofie Gehl Winther. »Det handler jo om adrenalin og endorfiner. Adrenalinen på gulvet er ubeskrivelig. Og endorfinerne får du af den fysiske træning, den sunde krop og af at mærke sammenholdet her. Når man er den målrettede type, som både Frederikke og jeg er, så passer karate bare perfekt til os. Jeg kan ikke bare træne, jeg har brug for et synligt mål. Da jeg blev mor for tre år siden, troede jeg, at jeg skulle slippe karaten for at have tid til mit barn. Men det holdt kun et halvt år, så var jeg nødt til at komme tilbage. Det ligger så dybt i mig,« fortæller hun. Hun har fundet en måde, hvor hun synes, at hun kan nå det hele: fuldtidsjobbet i Københavns Politi, manden og ikke mindst den treårige datter. Men også hendes træning i vægtløftning og crossfit, som hun holder ved lige for at tømme hovedet, samle energi og holde kroppen stærk – og så karatetræningen for henholdsvis eliteudøverne i Dragør og landsholdet, som hun står for fire gange om ugen. »Jeg siger altid, at jeg må sove, når jeg bliver gammel. Men i virkeligheden handler det om, at jeg er enormt struktureret. Derfor kan det hænge sammen. Og så lægger jeg oftest træning om aftenen, når min datter er puttet, så jeg ikke går glip af tid med hende. For familien er det vigtigste. Det ved mine karateelever også. Og ja, så har jeg en mand, der bakker mig utrolig meget op. Til gengæld sørger jeg for at sende ham på jagt, så ofte som det kan lade sig gøre. Det er hans space,« forklarer Anne Sofie Gehl Winther.

Karate er bare skidesundt

Der er ingen tvivl om, at de to kvinder ser masser af karate i spåkuglen. Anne Sofie Gehl Winther købte et hus sammen med sin mand, fordi det kun

ligger seks minutter væk fra karateklubben i Dragør. Det siger vist det meste. Og Frederikke Bjerring, der er født og opvokset i Dragør, men nu bor på Frederiksberg med sin kæreste, planlægger også at vende tilbage til Dragør, hvor hun alligevel hele tiden har sin gang i karateklubben. Både klub- og landsholdstræning foregår nemlig her. Mest af alt håber de at kunne blive ved med at give karaten videre til andre. For det er på mange måder det, karate handler om. Som de gamle karatemestre, der sendte deres lærlinge ud for at øve sig, samle ny karateviden og derefter komme tilbage og undervise andre i det. »Min datter på tre går allerede til karate, og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke håbede, at hun bliver lige så meget til karate som mig. Jeg kommer aldrig til at presse hende – det er hendes valg. Men drømmen er der jo, fordi karate og de værdier, der ligger i det, har givet mig så meget,« siger Anne Sofie Gehl Winther og fortsætter:

»Og så drømmer jeg om at kunne være landsholdstræner på fuldtid og leve af det. Det kan man slet ikke i dag, som økonomien i karate ser ud. Men jeg føler virkelig, at jeg har noget at give den her sport, og at vi kan løfte den til et helt nyt niveau. Jeg håber, at de resultater, jeg allerede har været med til at sikre, kan vise, at karate er en sport, der er værd at poste penge i. Uanset hvad kommer jeg aldrig til at stoppe med karate. Det er som sagt mit kald.« Også Frederikke Bjerring har tænkt sig at holde fast i den sport, der har givet både hende og hendes familie så mange gode oplevelser gennem årene, ikke mindst med at rejse rundt i verden for at deltage i stævner »Karate ligger så dybt i mig. Det er en del af min identitet og noget, jeg aldrig kommer til at slippe. Jeg føler også, at jeg har lært en masse værdier, jeg har kunnet bruge på mange andre måder i mit liv. Disciplin. Loyalitet og ydmyghed. Og jeg har aldrig haft et problem med at fremlægge eller gå til eksamen, fordi jeg har været vant til at undervise, siden jeg var 15, og gået til stævner og gradueringer, fra jeg var helt lille,« siger hun. Anne Sofie Gehl Winther kan i forlængelse af Frederikke Bjerrings ord ikke lade være med lige at konkludere, hvorfor hun mener, at alle burde dyrke karate. »Jeg tror simpelthen, at det er skidesundt på alle parametre. Men det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg synes det,« slutter hun med et grin.

Om Anne Sofie og Frederikke Frederikke Bjerring 27 år

Født og opvokset Dragør. Har dyrket karate, siden hun var otte år.

Bor på Frederiksberg med sin kæreste. • Har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi og psykologi. Arbejder som Management Consultant i konsulentvirksomheden Personae.

Er på karatelandsholdet og har både vundet DM og NM for seniorer fem gange. Har gået tre runder til VM, deltaget ved European Game og senest vundet Berlin Open i efteråret 2024.

Anne Sofie Gehl Winther 43 år Gift og har en datter på tre år.

Har en bachelorgrad idræt. Uddannet politibetjent.

Arbejder ved Københavns Politi. ar på karatelandsholdet 2008–2013 og har vundet mange medaljer.

æner for karatelandsholdet og har været det

et dansk mester i fem år, nordisk mester flere gange og opnåede top-otte ved EM 2012. ar nummer ti på verdensranglisten

siden 2023.

Anne Sofie Gehl Winther modtager her sit gradueringsbevis for 3. dan – overrakt af sensei Tejs Damkjær fra ItosuKai Karate Dragør. Beviset er underskrevet af den øverste leder af Itosu Kai Karate, sensei Sadaaki Sakagam fra Japan. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

I kata kæmper man som karateudøver mod en imaginær modstander og skal udføre en kompliceret, men meget smuk serie af karatetræk. Her træner Frederikke Bjerring netop dette. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Frederikke Bjerring (til venstre) og Anne Sofie Gehl Winther er henholdsvis landsholdsudøver og landstræner på det danske katalandshold i karate. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

De er Danmarks bedste

– men betaler selv for det

hele

Medaljer og pokaler slås om pladsen i Itosu-Kai Karate Dragør, hvor også landsholdet træner. Men historien om karate er også historien om, at alle selv må betale for træning, rejser og deltagelse ved mesterskaber. En pengemaskine er det ikke.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Der er en grund til, at der altid bliver joket med, at forældre krydser fingre for, at deres børn kommer til at spille golf, tennis eller til nøds bliver professionelle fodboldspillere i Christiano Ronaldo-ligaen. For det er der, millionerne ligger. En ting er sikkert, de ligger i hvert fald ikke i karate. Selvom den traditionelle

kampsport har rødder tilbage i 1800-tallet. Selvom udøverne bruger hundredvis af timer om året på sporten. Og selvom medaljer og pokaler regner ned over en klub som Itosu-Kai Karate Dragør. Så får trænerne ikke meget i løn – hvis de overhovedet får noget. Langt de fleste trænere arbejder frivilligt. Der følger ingen pengepræmier med medaljer eller pokaler. Og spon-

Det handler om respekt

sorer er nærmest umuligt at opdrive. Det fortæller Anne Sofie Gehl Winther og Frederikke Bjerring, der er henholdsvis landstræner og landsholdsdeltager og lægger mange timer i Itosu-Kai Karate Dragør »Da jeg var på landsholdet, fik jeg deltagelse ved Nordiske Mesterskaber, EM og VM betalt, og så havde jeg Grundfos som sponsor. Alligevel

Karate handler om at sætte sig mål og opnå dem, men i høj grad også om etikette og respekt. Derfor er der en lang række uskrevne regler for, hvordan man skal opføre sig i en traditionel dojo (træningslokale), som Itosu-Kai Karate Dragør har Her er nogle eksempler: Når man træder ind i dojoen, bukker man. Man skal i øvrigt tage sine sko af, inden man går ind. Og de skal stilles i pæn orden ved indgangen.

Man hilser altid på instruktører og sortbælter med et buk og ordene »onegai shimasu« der betyder »vær rar at hjælpe mig«

• Når man skal træne sammen to og to eller kæmpe mod hinanden, bukker man først for hinanden med ordene »onegai shimasu« Når man er færdig med samarbejdet, bukker man igen og siger »arigato gozaimasu«, der betyder »tak for hjælpen«

Dojoen må ikke betrædes med sko. Disse sættes i pæn orden ved indgangen.

I klubben tiltales chefinstruktøren og andre med 3. dan og derover med »sensi« (lærer).

Alle andre instruktører og assistenter tiltales med »sempai« Når der bliver sagt »seiza«, sætter man sig ned på knæ, lukker øjnene og forsøger at finde fokus. Man afslutter timen på samme måde, som man startede den.

brugte jeg i hvert fald 50.000 kroner om året på at rejse til stævner,« fortæller Anne Sofie Gehl Winther, der også stillede op til DM i masterrækken i 2023 og vandt guld. Betaler selv for stævner og rejser For Frederikke Bjerring, der blandt andet vandt bronze ved Copenhagen Open i år og sidste år vandt sølv til DM for seniorer og sølv til Nordiske Mesterskaber, kan 50.000 kroner ikke gøre det. For der er ikke længere penge i Dansk Karate Forbund til at betale for at sende hende og de andre landsholdsdeltagere afsted til mesterskaber og stævner. De får et lille tilskud, men må betale det meste selv. For individuel træning, transport, hotel og konkurrence-fees

»Det er også blevet meget svært at skaffe sponsorer, for vi har ikke ret meget at tilbyde som karateudøvere

Der er bare ikke ret meget mediefokus på vores sport i Danmark,« lyder det fra Frederikke Bjerring. Anne Sofie Gehl Winther

ærgrer sig rigtig meget over den økonomiske udvikling i sporten. Ikke, fordi hun synes, at det skal handle om penge, men fordi pengene afholder folk fra at fortsætte. »Jeg har haft landsholdsudøvere, der er endt med at vælge karate fra, fordi det simpelthen er for dyrt med alle rejserne og træningen. Og det forstår jeg virkelig godt. Men det gør da megaondt, at det skal være sådan,« siger hun. Har stadig et håb Hun tjener selv en smule på at

Af Freja Bundvad

Knap 4.750 tilskuere havde torsdag aften fundet vej til Royal Arena i Ørestad for at se Danmarks håndboldherrer møde Bahrain i en af to træningskampe forud for VM 2025, hvor Danmark er medvært.

Landsholdet, der har vundet VM tre gange i træk og senest OL-guld, spiller sine indledende kampe i Herning, men bruger kampene mod Bahrain til at finpudse formen. Til fredagens kamp forventer Dansk Håndboldforbund op mod 10.000 tilskuere. Med en kapacitet på 12.500 siddende pladser var tribunerne dog langtfra fyldte torsdag – men det lagde ikke en dæmper på

hverken spillernes eller publikums engagement.

Overlegen sejr Bahrain scorede til 1–0 ved først mulige chance og holdt føringen i et par meget lange minutter, før Danmark scorede sit første mål – og var i et kort øjeblik igen foran omkring ti minutter inde i kampen. Det var et overlegent dansk landshold, der gik til pause med en føring på 15–7 efter første halvleg. Selvom mange af sæderne stod tomme til torsdagskampen, der blev fløjtet i gang klokken 21, gjorde tilskuerne en hæderlig indsats for at fylde rummet ud.

Foran arenaen blev der uddelt nyfortolkede klaphatte –en slags lodden bøllehat med

være landstræner – men slet ikke nok til, at hun kan gå på deltid på sit job som politibetjent. Og selvom hun elsker sit job i politiet, lægger hun ikke skjul på, at den ultimative drøm er at kunne få penge for at være karatetræner på fuldtid.

»For det er ikke optimalt, at jeg ikke engang kan tage med mine deltagere ud i verden, når de konkurrerer. Det gør jeg nogle gange, men slet ikke altid. I stedet har vi forældre, der gør et kæmpe stykke frivilligt arbejde og tager coa-

chuddannelse for at kunne tage med og blive lukket ind til stævnerne,« forklarer Anne Sofie Gehl Winther. Og Frederikke Bjerring supplerer: »Ja, forældregruppen er virkelig uundværlig, ellers ville det slet ikke kunne lade sig gøre, at vi havde så mange dygtige eliteudøvere, der kan tage ud i verden og konkurrere,« siger hun. Anne Sofie Gehl Winther vil dog holde fast i et håb for fremtiden. For hun ser, at de danske karateudøvere har vil-

jen og kapaciteten til at bringe det vidt til internationale mesterskaber. »Jeg håber, at vi med vores resultater kan være med til at rykke noget, så vi kan få en fuldtidstræner til landsholdet, og så sponsorer kan se værdien i at støtte karateudøverne,« siger hun. Karate er en passioneret og udtryksfuld sport. Som man kan

røde snore og stofhænder ovenpå – i rød-hvide farver, som publikum iførte sig, og fra tribunerne rungede lyden fra tusindvis af klapvifter, der forstærkede lyden af klapperiet. I pausen kørte der kiss cams, som man kender det fra amerikanske sportskampe, hvor uvidende par pludselig kunne se sig selv på storskærm og kysse hinanden under hujen og klappen. Alt i alt virker det, som om de danske håndboldfans er i god form til det nært forestående VM – og med et slutresultat på 33–17 til Danmark torsdag aften lader det også til, at landsholdsspillerne er ved at være klar. To københavnere på hjemmebane På trods af at Amager faktisk er hjemsted for landets største håndboldklub, Amager SK, har håndbold ry for at være lidt af en provinssport. I landsholdstruppen er der da også kun to spillere, der kommer fra hovedstadsområdet. 29-årige Magnus Landin er opvokset med sine forældre og sin storebror, Niklas Landin, i Søborg. Torsdag aften stod han for syv af Danmarks i alt 33 mål og sluttede som delt topscorer sammen med Mathias Gidsel. »Når man snakker håndbold, bliver der ofte snakket meget om Jylland. Så det betyder rigtig meget for mig at spille i København. Jeg har spillet i Nordvest i hele min ungdom, og jeg kan have min familie og mine venner med her,« fortalte han efter kampen.

Han ser frem til endnu en Royal Arena-kamp, inden turen går til Herning. »Jeg synes altid, at der er god stemning her i Royal Arena. Det glæder jeg mig til igen i morgen at skulle opleve,« lyder det. Han bakkes op af den 30-årige venstreback Lasse Andersson, der er vokset op i Valby. »Det er fedt. Folk er glade, folk er tilfredse, folk giver den gas. Det kan man jo mærke. Om der er 5.000 eller 10.000, gør måske en forskel i lydniveauet, men

Dragør Nyt sendte i sidste uge to vindere af vores håndboldkonkurrence til landskamp i Rpyal Arena. Torsdag aften kunne de opleve Mathias Gidsel, der med syv mål og en fremragende indsats kampen igennem blev kåret som kampens spiller fra publikum. Foto: Morten Wagner.

Er Danmark klar til en nyfortolkning af klaphatten? Foto: Freja Bundvad.

Som delt topscorer var Magnus Landin et hit blandt dem, der ville have autografer efter slutfløjt. Foto: Freja Bundvad.

Lasse Andersson har gennem sin ungdom spillet i københavnerklubben FIF, der holder til i Frederiksberghallerne. Foto: Freja Bundvad.

Frederikke Bjerring har vundet masser af medaljer – men må selv betale for konkurrencedeltagelse, rejser over hele verden og trænere. Det er meget svært at få sponsorer i karate. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Edith Hoe

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes

Vi træffes efter aftale på

Øens Bedemand

Året der gik: Pulsen i vejret: Det dyrkede vi i 2024

Lokale klubber, frivillige og borgere har skabt en række oplevelser for både store og små.

Af Freja Bundvad

Dragør har i 2024 oplevet et sportsår med aktiviteter og en del gode resultater. Vigtigst af alt har de lokale sportsbegivenheder vist os, at sporten er eminent til at samle menne-

sker – på tværs af både niveau og generationer.

Dragør-fægter med fornemme præstationer

Den 16-årige Rasmus Ladefoged fra Dragør har haft en imponerende sæson i kårde-

fægtning. I november 2023 vandt han både individuelt og som hold guld ved DM. Hans resultater i internationale Cadet Circuit-stævner sikrede ham førstepladsen på den danske rangliste for kadetter (U/17) og en plads som nummer 75 på verdensranglisten. Succesen kvalificerede ham til at repræsentere Danmark flere gange i udlandet i 2024. Både ved EM i Napoli i februar og ved VM i SaudiArabien i april. Derudover skiftede han i juni 2024 klub fra Hellerup FK til Trekanten København.

Fodboldfællesskab for kvinder

Tårnby

Amager

Vi

vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler

Begravelse Bisættelse

Tlf.

redaktion@dragoer-nyt.dk

FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT

Opmagasinering

Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05

I foråret valgte to »fodboldmødre« at starte deres eget fodboldhold i Dragør Boldklub. Fodboldholdet for kvinder over 30 år, startet af Maria Toft og Tine-Marie Hviid Hansen, har været en stor succes. Holdet begyndte med 22 spillere til den første træning og havde få måneder senere 40 aktive medlemmer samt over 100 interesserede i Facebook-gruppen »Dragør Boldklub – DB DameBold«. Holdet træner hver onsdag aften året rundt, og træningen er fleksibel for kvinder med travle hverdage. Fokus er på fællesskab frem for konkurrence, og holdet arrangerer sociale aktiviteter som fællesspisning og julefrokoster. Opbakningen fra lokalsamfundet har været overvældende med sponsoreret spillertøj og stor interesse fra lokale kvinder. Fremtidsdrømmene inkluderer at deltage i turneringer og etablere en række for kvinder over 29 i hovedstadsområdet.

Dragør Boldklub –fodboldfeber og oprykning Førsteholdet hos Dragør Boldklub leverede en fanta-

TØMRERE/SNEDKERE

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

•

stisk præstation ved at sikre oprykning til københavnsserien. Fejringen blev en festlig begivenhed med stor opbakning fra byens borgere. Klubben høstede også ros for sit ungdomsarbejde, der resulterede i en flot andenplads i serie 1. Trods silende regn og hård vind blev boldklubbens oprykningskamp fejret med opbakning fra både unge og gamle tilskuere. Klubbens nyoprykkede herrehold spillede deres sidste kamp i sæsonen foran dedikerede fans, der havde trodset vejret for at støtte holdet. Ved klubbens klubhus og under pavilloner fulgte omkring 40 tilskuere intenst med i kampen. Blandt dem var forældre til spillerne, som var stolte over holdets præstationer. Michael Strandby, far til forsvarsspilleren Nikolaj Strandby, fremhævede holdets kombination af unge talenter og erfarne spillere som nøglen til deres succes i sæsonen. Efter sommerferien blev det dog hverdag igen, og efter nogle tætte opgør i efteråret ligger holdet nu nederst i københavnsserien. Amagerlands Sportsrideklub næstbedst i Danmark Amagerlands Sportsrideklub fra Dragør opnåede en imponerende andenplads i finalen i Dansk Rideforbunds Elevskole Cup, der blev afholdt hos Fyns Rideskole i Odense den 17. og 18. august. Klubben kvalificerede sig til finalen efter at have vundet de to indledende runder og sluttede med kun 0,2 procentpoint op til førstepladsen, som blev taget af Vindinge Rideklub. I finalen deltog 65 hold fra hele landet, og hver elevskolerytter fik udleveret en ukendt hest, som de skulle lære at kende på kun 15 minutter. Fra Dragør deltog Mejse Terkelsen, Caroline Brinch, Lea Knudsen og Laura Thomsen, alle fra Amagerlands Sportsrideklub. Mejse Terkelsen blev topscorer med imponerende 76.305 procent i sit dressurprogram. Fortsættes på side 9 n

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk

fra Amagerlands Sportsrideklub. Foto: Amagerlands Sportsrideklub. Privatfoto.

Rasmus Ladefoged (til venstre) i kamp. Privatfoto.

Kim Damkær giver spillerne en opsang i pausen i sidste kamp inden sommerferien. Arkivfoto: Jens Munch.

»Fodbolden er ikke det vigtigste – det er fællesskabet,« lød det fra de to initiativtagere, da Dragør Nyt interviewede dem i efteråret. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen.

En flok unge tilhængere med paraplyer, regnjakker, tæpper og god stemning til den regnfulde oprykningsfest. Arkivfoto: Jens Munch.

n Fortsat fra side 8

Sommerens EM-samling

Danmarks deltagelse i sommerens EM i fodbold blev markeret med storskærmsvisninger på Dragør Havn, hvor over 1.000 borgere mødtes for at heppe på landsholdet. Arrangementerne samlede folk i alle aldre og viste endnu en gang sportens evne til at skabe fællesskab.

Sport for en god sag Lørdag den 15. juni vendte Stafet For Livet tilbage til Dragør efter flere års pause.

Deltagerne gik eller løb på en 500 meter lang rute på havnepladsen i op til 12 timer, mens sponsorer donerede 15 kroner per omgang. Selvom regn og blæst prægede dagen, drev skyerne væk sidst på dagen, og fællesskabet sejrede.

Arrangementet bød på underholdning, musikquizzer og optrædener – fra fodboldfreestyler Brian »Brizze« Mengel til dragshows og musik fra Dafne.

Race500 Against Cancer

Cykelarrangementet Race500 Against Cancer sluttede også på Dragør Havn under stafetten. Efter tre dage på landevejen og 500 kilometer gennem Danmark krydsede de trætte ryttere målstregen kort før klokken 19. Dårligt vejr og punkteringer havde forsinket feltet, men et talstærkt publikum hyldede rytterne for deres indsats.

De mange ryttere og sponsorer indsamlede over 700.000 kroner til Kræftens Bekæm­

pelse, som blandt andet går til lokale sorggrupper for børn i Dragør.

Guld på golfbanen

Den 19­årige Emil Tingsted Blum fra Dragør Golfklub vandt i september danmarksmesterskabet i golf for herreamatører. Mesterskabet blev afholdt på golfbanen i Frederikshavn, hvor Emil leverede en imponerende præstation, der sikrede ham sejren.

Efter triumfen blev guldvinderen hyldet i Dragør Golfklub, hvor over 100 medlemmer tog imod ham med klapsalver og lykønskninger.

Emil Tingsted Blum, der blev student denne sommer, var overrasket over sejren, da

en travl sæson havde begrænset hans træningstid. Trods udfordringer lykkedes det ham at leve op til de forventninger, som hans familie og træner havde til ham.

Hundredvis gik Amager Rundt

Både forår og efterår havde hundredvis af mennesker snøret vandreskoene. Lørdag den 12. oktober deltog 363 morgenfriske vandrere i gåturen Amager Rundt, der bød på ruter på henholdsvis 21,1 kilometer, 42,2 kilometer og 55 kilometer.

Arrangementet, der blev afholdt for niende gang, startede ved Fields i Ørestad og gik blandt andet forbi Dragør, hvor halvmaratondistancen sluttede.

Betina Bintzer, arrangøren bag Amager Rundt, kunne glæde sig over både godt vejr og glade deltagere. I alt gennemførte 308 personer en af de tre ruter, mens frivillige undervejs sørgede for opbakning og forplejning ved stationer langs ruterne.

Forårsturen er allerede på tegnebrættet og vil finde sted lørdag den 5. april 2025.

Oplys rejsekoden ”DRAGOER” – så får du automatisk rabatprisen.

BESTIL TRYGT FERIE NU! Du kan ændre dato og hotel helt frem til 30 dage før ankomst for kun kr. 99,-

Book tidligt-rabat! Den 1.5.2025 stiger prisen med op til 500,- pr. pers.

Vandreeventyr i Steiermark

Hotel Spirodom Admont i Østrig

På hotellet i vandreparadiset Gesäuse kan I både slappe af og trække vejret – en meget behagelig feriebase på jeres aktive sommerferie i Østrig. Her har man fokus på naturens gavnlige egenskaber, og det afspejles også i hotellets navn: Spiro betyder ”Jeg trækker vejret” på latin, og Domus henviser til huset. Kobl af i den 300 m² store wellnessafdeling med indendørs swimmingpool og udsigt mod nationalparken samt benediktinerklosteret i Admont (650 m). Glæd jer til en uforglemmelig ferie i Steiermark – Østrigs grønne hjerte.

Børnerabat (ved 2 voksne): 1 barn 0-2 år gratis. 4 børn 3-14 år ½ pris. Maks. 4 opredninger pr. vær.

Valgfri ankomst i perioden 21.4.-17.12.2025. Kurafgift EUR 2,45 pr. pers./døgn (over 15 år).

Skønne dage i Skagen

Color Hotel Skagen HHHH i Nordjylland Forsommeren er måske i virkeligheden den bedste tid at opleve Skagen. Her er der ro til at finde ind til det ægte Skagen med den originalitet og stemning, som Skagensmalerne faldt for. Og i årets rolige måneder er der ikke noget så stemningsfuldt som lange slentreture langs Skagen Sønder Strand og hyggelig sightseeing mellem de hvidmalede stakitter og små dukkehuse bag hovedgaden. Skagen er skønnest i ro og mag!

Pris pr. pers. i dobbeltværelse

3.999,-

Pris uden rejsekode 4.299,-

• 5 overnatninger

• 5 x morgenbuffet

• 5 x 3-retters middag/buffet

• Velkomstdrink

• Fri entré til wellnessafdeling (værdi op til EUR 20,- pr. dag)

• Lån af badekåbe

• 2 fl. vand (0,5 l) på værelset

• Værelse med balkon

Pris pr. pers. i dbl. værelse 1.799,-

• 2 overnatninger

• 2 x morgenbuffet

• 1 x 3-retters middag i Restaurant Holger

• Fri entre til opvarmet, udendørs pool, boblebad og panoramasauna inkl. lån af badehåndklæde

Børnerabat (ved 2 voksne)

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Valgfri ankomst i perioden 11.4.-29.6.2025.

Badehotellet på strandpromenaden

Am Weststrand Aparthotel Kühlungsborn i Nordtyskland

At besøge den gamle badeby Kühlungsborn på Mecklenburg-Vorpommerns østersøkyst er som at træde tilbage i historien, dengang der var romantik og elegance til. Kühlungsborn var den første af de legendariske, tyske kurbadebyer, der fik sin renæssance efter Murens fald, og man genetablerede hurtigt byens klassiske badebro til glæde og gavn året rundt. Jeres hotel tilbyder well-nessafdeling med indendørs swimmingpool og ligger på strandpromenaden kun 300 meter fra byens centrum.

Pris pr. pers. i dobbeltvær. fra

1.699,-

Pris uden rejsekode 1.849,Pristillæg 7.5.-30.7.2025: 350,-

• 3 overnatninger

• 3 x morgenmad inkl. bobler

• 1 x dagens middag inkl. 1 glas øl, vin eller sodavand

• En lille velkomstgave

• Fri parkering

• Værelse m. balkon/terrasse

Valgfri ankomst i perioden 5.1.-30.6.2025.

Kurafgift på EUR 1,60 (t.o.m. april) og EUR 3,- (maj-juni) pr. pers./døgn.

4 nætter fra 2.249,Kun slutrengøring.

Rejsekode:

Der er udbredt enighed om dresscode, men en enkelt gul trøje sniger sig ind i baggrunden. Arkivfoto: Jens Munch.

Adskillige generationer af fodboldtrøjer kunne spottes på havnepladsen. Arkivfoto: Jens Munch.

Emil Tingsted Blum blev Danmarksmester i september. Her er han fotograferet i 2023, hvor han vandt den lokale turnering Dragør Pokalen. Privatfoto.

Turen Amager Rundt blev afviklet under smuk, blå himmel. Arkivfoto: Torben Stender.

Dagen sluttede med en stemningsfuld lysceremoni, hvor levende lys blev tændt til minde om dem, der har tabt kampen mod kræft. Arkivfoto: Torben Stender. Havnepladsen fyldt med publikum, der tager imod Race500rytterne. Arkivfoto: Torben Stender.

© Dennis Lundby

NYHED

Vi har brug for diger i Dragør nu – ikke om fem eller 20 år

Hvalsø Vi

Vi har i Dragør for længe siden besluttet os for at beskytte vores kystlinje mod en 100-årshændelse regnet fra 2075. De sidste fire år er der lavet et grundigt forarbejde af kommunen, og borgerne har været inddraget i stor udstrækning. Vi startede med arkitektkonkurrence, og efterfølgende har der været en række møder med information fra forskellige eksperter, og borgerne har haft mulighed for at kommentere disse. Så man må sige, at vi har truffet en beslutning på et oplyst grundlag og er kommet frem til en løsning, der beskytter os i mange år, og et digeprojekt, som kan udbygges. Men frem for alt også en løsning, der bevarer vores smukke kystlinje og de herlighedsværdier, som er forbundet med dette.

Desværre har kommunen valgt at vente på statens for-

slag, som arbejder med en fælles løsning, der både sikrer infrastrukturen og Dragørs kystlinje. Disse to projekter er efter min mening uforenelige, da staten arbejder med nultolerence og sikring mod en 10.000-årshændelse, hvilket har medført et forslag fra Sund & Bælt til et fremskudt dige gående fra lidt nord for København og rundt om hele Amager med en digehøjde på cirka fem meter. Et sådant projekt er anslået til cirka 20 milliarder kroner. Der skal laves sluser til at betjene de forskellige havne og så videre. Et projekt, som formentlig vil tage tre til fem år alene at beslutte og finde finansiering til. Derefter fem år med undersøgelser og tilladelser og til sidst selve udførelsen, som formentlig vil tage ti til 15 år.

Invitation til Grundlovsceremoni

Vi inviterer ansøgere om dansk indfødsret til ceremoni for, at ansøgeren opnår dansk statsborgerskab. Grundlovsceremonien holder vi mandag den 24. marts 2025 på Dragør Rådhus, Kirkevej 7, Dragør kl. 16.

Tilmelding skal ske via formularen på kommunens hjemmeside dragoer.dk/grundlovsceremoni. Her kan du også læse mere om arrangementet. Der er tilmeldingsfrist mandag den 3. marts 2025

Ansøg om støtte til frivilligt socialt arbejde

Det er nu muligt at søge om støtte til frivilligt socialt arbejde hos Dragør Kommune.

Dragør Kommune yder støtte til foreninger, organisationer, klubber m.v., som udfører frivilligt socialt arbejde. Målet er at forebygge og afhjælpe sociale problemer blandt udsatte borgere i Dragør Kommune. I år prioriteres initiativer der understøtter et godt helbred samt initiativer der bidrager til livsglæde.

Hvordan søger du om støtte?

Du udfylder en ansøgningsblanket på dragoer. dk senest søndag den 9. februar 2025.

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget uddeler støtten på udvalgets møde tirsdag den 4 marts 2025.

Læs mere på dragoer.dk – søg på frivilligt socialt arbejde.

Dragør Bibliotek lukket 30. januar

Torsdag den 30. januar er bibliotekets personale på kursus og derfor er biblioteket lukket.

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver tirsdag kl. 13–15

Fars legestue

Dragør Bibliotek / Gratis

Mandag den 3. februar kl. 18–20

Strikkeklub

Dragør Bibliotek / Gratis

Tirsdag den 4. februar kl. 19–21

Metallica Special

Dragør Bibliotek / 45 kr.

Dragoer.dk

Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Det har vi i Dragør ganske enkelt ikke tid til at vente på og heller ikke brug for. Vi har brug for en løsning her og nu. Hvis staten kommer frem til, at en fælles løsning er det billigste for dem, så tvivler jeg på, at Dragør får nogen indflydelse på en sådan beslutning, og jeg tror også, at det bliver væsentligt dyrere for borgerne i Dragør. Staten har mulighed for at lave en anlægslov, så de har frihed til at gøre, hvad de synes – uanset hvad vi mener. Et sådant projekt vil efter min mening ødelægge Dragørs herlighedsværdier, og Dragør vil ikke mere være den perle, som det er i dag. Alene af den grund bør vi sige nej tak til samarbejde med staten og igangsætte vores eget projekt hurtigst muligt. Vi er for nyligt blevet præsenteret for et forslag for Søvang og Sydvestpynten med udgangspunkt i vores egne krav til digesikring. Et meget flot og gennemarbejdet forslag, som hen ad vejen kan udbygges, og som relativt hurtigt kan gennemføres – og til en rimelig pris i hvert tilfælde set i forhold til de store

omkostninger, nye oversvømmelser kan koste. Nordstrandsdiget

Her har man også et færdigt projekt liggende, som relativt hurtigt kan igangsættes. Et projekt, som håndterer både overfladvand og beskytter os mod en 100-årshændelse. Man er i øjeblikket i gang med at reparere det nuværende dige for de skader, det fik i stormen oktober 2023. Dette arbejde skal færdiggøres i foråret, og i forbindelse med dette arbejde har Nordstrandens Digelaug foreslået, at man samtidig forhøjer det nuværende dige med en halv til en hel meter, når vi nu alligevel har maskiner kørende og har udlagt køreplader og så videre. Det kræver imidlertid nogle tilladelser, som kommunen ikke umiddelbart har myndighed til at give, men jeg er sikker på, at hvis kommunen aktivt vil gå ind i dette, så kan man få en sådan tilladelse. Der er tale om en midlertidig foranstaltning i lighed med, at folk barrikaderer deres døre med sandsække, hvilket de jo ikke skal ansøge om. Kommunen har jo allerede

LJ Fodterapi & Indlæg

lavet en hensigtserklæring med Nordstrandens Digelaug om, at de overtager Nordstrandsdiget, så det i lighed med alle andre diger ejes af kommunen. Kommunen er den største grundejer af Nordstrandsdiget og har jo en stor interesse i at beskytte kloaksystemet, pumpestationer og så videre, så alene af den grund bør man forhøje diget for at undgå unødige omkostninger og besvær for borgerne.

Havnen og Den Gamle By Her ligger ikke nogle konkrete planer, men det er jo indlysende, at ydermolerne skal forhøjes, og der skal isættes en sluse i indsejlingen, som vi kender det fra Bornholm. Vi ved jo også, at kommunen i mange år har arbejdet med at udbygge havnen og ændre indsejlingsforholdene, så der kun er én indsejling. Målet med dette projekt er at skabe en såkaldt »A-havn« (en sikker havn) samt skabe plads til flere fastliggere og mulighed for at huse flere sejlende turister og dermed få flere indtægter.

Jeg ved godt, at der umiddelbart skal findes en stor sum penge for at gennemføre en

sikring af Dragørs kyststrækning, men det bliver efter min mening langt dyrere at vente. Vi ved jo, hvor mange omkostninger der er forbundet med oversvømmelser. Jeg er overbevist om, at når man inde på Christiansborg på et tidspunkt vågner op

og erkender, at man må lave en kystsikringsplan for hele landet, så vil de kommuner, som har handlet med rettidig omhu og beskyttet deres borgere og byens kulturarv, blive kompenseret for de udgifter, de har haft i lighed med et landsdækkende projekt og finansiering. Det burde stå klart for Folketingets medlemmer, at det ikke kun er de kommuner og borgere, som bor tæt på ky-

sten, der skal betale for kystsikring. Vi har alle – uanset hvor vi bor – bidraget til klimaforandringerne, så naturligvis er det en fælles opgave. Så kære politikere i Dragør vis nu lidt handlekraft, og få igangsat en kystsikring. Vi har ventet på staten i to år, og de overskrider deres deadlines gang på gang for en klar tilbagemelding. Med venlig hilsen

Jeg bor i Strandparkens afdeling 9 og har i næsten et år haft rotter under gulvene, i væggene og på loftet. Det er psykisk udmattende.

For ikke alene er rotter omvandrende bakteriebomber og reel en risiko for ens helbred, de forårsager også mange brande, fordi de gnaver i

elektriske installationer, når de udforsker deres miljø. Da rotter især bevæger sig rundt via kloaksystemet og kan komme langvejsfra, er det vigtigt at vedligeholde alle afløbssystemer og anden rørføring, så rotter ikke kan komme ind den vej. Udgiften til rottebekæmpelse afholdes af kommunen og betales over kommuneskatten. Til gengæld har grundejeren pligt til at renholde og rottesikre sin ejendom.

Dragør Pleje Omsorg KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

En død rotte efter få dage på et varmt loft. Privatfoto.

Et mere trafiksikkert Dragør

Socialdemokratiet ser med stor tilfredshed på, at der nu bliver anlagt cykelbaner på Vestgrønningen. Det har vi arbejdet for i mange år, og nu bliver det til virkelighed.

Det vil utvivlsomt opleves som en stor forbedring for alle trafikanter, at der nu bliver skabt plads og overblik, og det vil vigtigst af alt højne trafiksikkerheden for alle trafikanter.

Det er vi meget glade for lykkedes.

Sydstranden

For år tilbage blev stien langs Krudttårnsvej udvidet og gjort til en kombineret cykel- og gangsti. Det har været rigtig

Vi har modtaget:

Vi ønsker alle et godt nytår og velkommen til 2025 – et vigtigt år. Et kommunalvalgsår. Ingen i Dragør er i tvivl om, at vores hede ønske er nytænkning på boligområdet

godt på mange måder, men indimellem bliver der også kørt stærkt – og for stærkt. Derfor er vi glade for, at vores forslag fra november 2023 om trafikdæmpende foranstaltninger langs stien nu er gennemført. Om det er nok, må tiden vise, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning Ny trafiksikkerhedsplan og nye initiativer

Med den nye opdaterede og vedtagne trafiksikkerhedsplan i hånden har vi som politikere en god rettesnor for, hvor vores fokus skal være, hvad vi kan gøre ved det, og hvad det vil koste.

Det handler blandt andet om fart på flere strækninger og boligområder, sikkerhed for skolebørn, og at unge mennesker desværre er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken.

De mange forslag i trafiksikkerhedsplanen koster tilsammen tre en halv million kroner – og dertil kommer tryghedsskabede initiativer fra borgerinddragelsen i den tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2016 på cirka 19 millioner kroner. Til sammenligning er der afsat omrking 190.000 kroner om året til trafikdæmpende foranstaltninger. Det er nu politikernes op-

I Retsinformations »Bekendtgørelse og forebyggelse og bekæmpelse af rotter« står der i paragraf 3: »Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således at rotternes levemuligheder på ejendommen forhindres.«

Om mit boligselskab gør det, er jeg blevet i tvivl om efter næsten et år med rotter. Til gengæld har jeg kun ros til kommunes rottefænger, som har vist stort engagement for at komme problemet til livs. Men en ting er sikkert: Når rotterne først er inde i beboernes huse, forsvinder de ikke igen, før arnestedet er fundet og udbedret. Derfor dette nødråb. Med venlig hilsen Hardy Bengtsen Wiedergården 19

gave at realisere initiativerne i trafiksikkerhedsplanen. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi kommer i gang, og at vi får prioriteret de initiativer, der giver mest trafiksikkerhed. Selvom enkelte initiativer kan realiseres hurtigt og for få midler, kommer det til at gå meget langsomt med de nuværende midler til rådighed. Vi vil derfor opfordre vores kollegaer til, at når der er overskud på et anlægsprojekt, så prioriteres pengene til dette. Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber, viceborgmester, Ole H. Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen Den socialdemokratiske gruppe

– for ældre, for seniorer, for andre. Hvor er den diskussion blevet af i mange hensigtserklæringer fra politikerne i kommunen? Nøgleord for os er blandt

andet: »Bo småt, lev stort,« rum og fællesskab for ældre, beboere og naboer, fagligt fællesskab med et sundhedshus, hjemmepleje eller andet, sparring med de andre ældreorganisationer i Dragør. Nej

til mere smøleri om boligudvikling. Kort sagt ja til nytænkning og til et lille seniorbofællesskab. Et pilotprojekt, som vi vil udvikle sammen med forskellige interessenter og i høj grad med Dragør-borgere. Flere politikere har anbefalet ideen om seniorbofællesskaber – blandt andre Nicolaj Riber, Helle Barth, Peter Læssøe, men også andre. Tak for det, men smukke ord er ikke nok. Der skal handling bag. Næste fase skal forberedes nu. Det vil vi gøre sammen med Ældre Sagen i Dragør og Dragør Kommunes Ældreråd samt en række borgere og selvfølgelig i dialog med politikerne. Med venlig hilsen Nina Nørgaard Dragør SeniorBo

Vi har modtaget:

Søren

Skaderne på Nordstrandens dige er ved at blive repareret. Arkivfoto. Torben Stender.

Vi har modtaget: Hjælp,

Salg af Krudthus 2

Fra sædvanlig pålidelig kilde har jeg erfaret, at Dragør Kommune, som ejer Krudthus 2, ved sit seneste møde har besluttet sig for at afhænde Krudthus 2. Bygningen er bygningsfredet og opført i 1782 under Søetaten som »Krudthus VII« som en del af Københavns søbefæstning. Bygningen er i en etage med tagetage. Over bjælkelaget er et stort tagrum, og huset er således i to etager. Etagearealet er 327,66 kvadratmeter i stueetagen, men på grund af tagkonstruktionen lidt mindre i tagetagen. Altså en fredet ejendom på cirka 600 kvadratmeter, der, så længe Dragør Kommune har ejet den, er blevet anvendt som ungdomsskole, pulterrum og oplagsplads for kasseret kommunalt inventar. I dag står den tom. Et flertal i kommunalbestyrelsen repræsenteret ved listerne A, C og V (ak og ve) har i sinde at sætte det i bygningsarkæologisk sammenhæng bevaringsværdige hus til salg. Det sælges ikke, fordi kommunen mangler penge – dem har vi mange af. Men hvorfor så? For 12 år siden udarbejdede jeg et projekt for en lokal gruppe, der foreslog huset anvendt som kulturhus med teatersal i tagetagen for Dragørrevyen. I den sammenhæng kunne stueetagen indrettes som medborgerhus for Sydstrandens bydannelser med Strandparkens afdeling 5,

Vi har modtaget:

Gårdhusene og Lærkeengen som umiddelbart interesserede. Projektet blev afvist af fredningsmyndighederne, idet man her vurderede, at fredningen af en splittet og ødelagt tagkonstruktion var mere vigtig end bygningens bevaring som center for et lokalt socialliv. Nok er huset fredet, men en fredning betyder ikke, at hu­

set ved en bevarende indsats ikke må gives en funktion, der giver mulighed for sociale aktiviteter. Internationalt er der vedtaget The Venice Charter, der tillader fredede monumenter at indgå i sociale sammenhænge.

I krudthusets sammenhæng betyder det, at en gennemgribende restaurering og nyindretning vil kunne finansieres dels ved tilskud fra kommune og borgere samt – og ikke mindst – fra fonde. Resultatet vil være, at Dragør får tilført et kulturhus beliggende med lige stor afstand

fra Søvang, Store Magleby og fra Dragør Gamle By med en samlingssal, der kan rumme flere end 200 mennesker.

Lidt historie Under kong Christian 7. var Johann Friedrich Struensee gehejmekabinetsminister. Da han ankom til København i 1768, undrede han sig over, at Københavns befæstning var en bymur, der rummede fire krudttårne fyldt til randen med krudt til brug for hæren og flåden. Struensee tænkte, at krudttårnene var en direkte fare for

Alle veje fører til Dragør Industriby

Meget tyder på, at kommunens administration skal lede efter en ny adgangsvej til Dragør Industriby, da politikernes drøm om at benytte et kort stykke af Ryvej er gået i hårdknude og endt ud med et prisoverslag på 17 millioner kroner plus.

Det er altså en bekostelig affære, og på Dragør Rådhus er der påfaldende nok ingen, der har taget stilling til, hvordan et sådant vejprojekt skal finansieres – ej heller om det er muligt at erhverve eller ekspropriere arealer til udvidelsen af Ryvej.

Upopulært projekt

På trods af kraftig borgermodstand vil borgmester Kenneth Gøtterup (C) og hans flertal stadigvæk placere et 170.000 kvadratmeter stort erhvervsog industriområde i den nordlige del af Dragør Det storstilede anlægsprojekt er ikke blevet endeligt navngivet af Dragør Kommune, men går under diverse betegnelser såsom »A. P. Møllers Allé II«, »Erhvervsområde Nord« og »Dragør Industriby«. Det ukære barn har mange navne, og der kommer sikkert flere til, inden vi skal til kommunalvalg den 18. november.

Ifølge borgmesteren og de øvrige projektmagere ville de oprindeligt »styre trafikken« til og fra industribyen via Kystvejen og Ryvej – de kunne bare ikke lige redegøre for, hvordan de i praksis havde tænkt sig at gøre det. Der er som bekendt langt fra skrivebordets gisninger til virkelighedens trafikstrømme, og bekymrede borgere peger især på yderligere trafikbelastning, luftforurening og støj som årsager til, at megaprojektet aldrig burde have set dagens lys. Projektets mange følgevirkninger kommer til at påvirke os alle, men naboerne i nærheden af Kystvejen, Ryvej, A. P Møllers Allé og Nordre Dragørvej vil i særdeleshed opleve den voldsomme trafikforøgelse i lokalområdet. Dragør Industriby skal efter planen placeres klos op

ad naboer, natur og dyreliv, uden at de politiske projektmagere kan fremvise noget så basalt som en behovsanalyse og en business case, der kan dokumentere, hvorvidt megaprojektet har sin berettigelse i vores lille by eller ej. Det er vel ikke professionel kommunal projektstyring, at borgmesterens flertal fortløbende sjusser sig frem på ubestemt tid for vidt åben kommunekasse uden at kunne dokumentere et egentligt behov for industribyen og samtidig på utroværdig vis påstår, at trafikforøgelsen i Dragør vil være »begrænset«.

Borgmesterens holdning

Siden marts sidste år har borgerne efterspurgt en behovsanalyse og en business case, men borgmesterens flertal er stadigvæk ikke interesseret i at få udfærdiget analyserne. I begyndelsen af november kunne man læse følgende i lokalavisen: »Kenneth Gøtterup er heller ikke bange for en helt anden konflikt. Den, der handler om Erhvervsområde Nord eller A. P. Møllers Allé II, som han kalder det. Han lader sig ikke ryste af den heftige debat, der har været om området, men holder fast i troen på, at alle vil kunne se den sunde fornuft i projektet: ’Det er en vigtig debat at have. Men jeg har fuld tillid til, at som tiden går, så vil folk forstå og blive glade for udviklingen.’« (Dragør Nyt nr. 45, side 12, den 6. november 2024).

Hermed må vi forstå, at den vedvarende borgermodstand imod Dragør Industriby ikke er værd at lytte til, fordi med tiden vil alle borgere forstå det, vi ikke forstår, og så vil vi blive »glade« for det miljøbelastende og trafikforøgende projekt.

Efter 20 år med projektet på tegnebrættet kan politikerne end ikke redegøre for, hvorfor de finder det gavnligt at ændre den gældende lokalplan og konvertere landzone til byzone, hvad byggemodningen vil koste skatteborgerne, hvor der præcist skal etableres adgangs­ og tilkørselsveje samt øvrig infrastruktur, hvorfor boligejerne skal støjbelastes og luftforurenes yderligere, hvad der skal ske med det fredede vandhul Køjevælen og dets dyreliv – og sidst, men ikke mindst, hvorledes dette enorme projekt vil tilføre borgerne og byen en eventuel merværdi.

Det virker på alle parametre dybt uansvarligt, at der ikke er sat en tidsplan for de endelige beslutninger. Ifølge borgmesteren selv har han »en forventning om, at der træffes beslutninger om det videre forløb engang senest i foråret«.

Sagen trækkes dermed atter i langdrag på diffus vis, og naboerne kan nu se frem til endnu en lang periode med nagende uvished.

Måske er det på høje tid at skrotte politikernes udskældte prestigeprojekt og kigge mere i retning af at fremme folke­

sundhed, luftkvalitet, miljø, natur, åbne vidder og vores generelle trivsel i Dragør Kommunalbestyrelsen skal viderebehandle projektet den 23. januar i byrådssalen. Trafik og luftforurening Hvis politikerne placerer et kæmpestort erhvervs­ og industriområde i det åbne landskab på Dragør Nord, så følger der selvfølgelig en massiv trafikbelastning med. Ifølge Via Trafik var der i 2022 intet mindre end 4.904 køretøjer dagligt på Dragørsiden af Kystvejen og 7.254 køretøjer på Kirkevej – de to store veje, der leder størstedelen af trafikken ind og ud af Dragør. Trafikken på A. P. Møllers Allé er målt til 4.495 køretøjer i døgnet, og på Nordre Dragørvej er der talt 3.805 køretøjer, mens der på Hartkornsvej er registreret 2.194 køretøjer. Mellem Store Magleby Kirke og lufthavnstunnellen er Englandsvejs hverdagstrafik på svimlende 13.876 køretøjer. Ja, du læste rigtigt – det er meget voldsomt. Dragør kan snart ikke rumme mere, og infrastrukturen er slet ikke gearet til den slags trafikforøgende projekter. Alle veje fører til Dragør Industriby. Spørgsmålet er bare, om vi vil have endnu mere røg, støj og møg – har vi ikke rigelig i forvejen? Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.

Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

• Respekt for andre

det forsvarsværk, der skulle beskytte byen, og han rettede derfor henvendelse til Wilhelm von Huth. Von Huth, der var artilleriofficer og ingeniør, foreslog opførelse af en række krudthuse langs Amagers østkyst, hvor hærens og flådens materiel og armering kunne opbevares.

Efter Struensees skandaløse henrettelse en januardag i 1772 var der ingen, der havde mod på at gennemføre, hvad Struensee havde foreslået, så krudthusene blev ikke opført, før krudttårnet ved Østerport røg i luften i 1789 med store menneskelige og materielle tab til følge.

Gehejmestatsrådet blev straks sammenkaldt, og allerede samme eftermiddag blev det besluttet, at de af von Huth planlagte krudthuse omgående skulle opføres. Krudthus 1–5 langs Amager Strand fra København til Kastrup. Krudthusene 6–7 ved Dragør Sydstrand. De var alle opført efter samme tegning med E. Peymann som byggeleder. Krudthus I til V var murede konstruktioner med gule teglsten fra Egernsund, mens de to krudthuse ved Dragør blev opført med sten fra Saltholm Kalkværk i en hulmurskonstruktion udviklet af stenhugger Jacob Fortling. Den samme Fortling havde anlagt Kastrup havn, opført Kastrup Værk og var parthaver i Saltholm Kalkværk.

Ydervæggene i Krudthus VI og VII er helt igennem udført med kalkmaterialer fra Saltholm. Formur og bagmur er store kalkstensblokke savet ud fra et åbent brud på Saltholm, hulrummet er fyldt med kalksten, og overfladerne på indvendige og udvendige sider er pudsede med saltholmskalkmørtel, som er overfladebehandlede ved kalkning med læsket saltholmskalk.

Krudthusene 1 og 2, som vi benævner dem her i Dragør, er med deres opbygning de ene­

ste huse i hele verden, der er opført på denne måde, og den fredningsbærende bygningsdel er derfor bygningens murede konstruktion, der danner facader og gavle – og ikke den splittede trækonstruktion som hævdet af Kulturstyrelsen. Fra husenes opførelse i 1782 har anvendelsen været depot frem til 1962. De har været under Søetaten, Hæren, Kystartilleriet og Kystdefensionen. 1943 til 1945 okkuperedes bygningen af den tyske værnemagt, og fra 1945 til 1954 hører krudthusene igen under Kystdefensionen. I 1954 blev husene tømt og afgivet til Københavns kystbefæstning. I 1962 blev krudthusene købt af Store Magleby Kommune, og herefter skete der noget destruktivt med Krudthus 2, der har krybekælder, stueetage og tagrum. Krybekælderdæk og dæk over stueetagen er kraftige bjælkelag med otte gange ni inches gennemgående bjælker beklædt med to gange fem inches gulvplanker: altså en solid konstruktion til opmagasinering af materiel for hæren og flåden. Der har været tre langsgående reolsystemer. Det har åbenbart været for meget for

nogle. Nogen har stjålet krybekælderdækket – de kraftige bjælker og det kraftige gulv –ved at oversave den nederste meter af alle de bærende otte gange otte inches søjler, som også er stjålet sammen med reolerne. I stedet har man udlagt 60 gange 80 centimeter kommunale fortovsfliser som bund i krybekælderen og som vederlag for de betonsøjler, der erstatter det nederste af de oprindelige træsøjler. Plan og Teknik har undersøgt i arkivalierne, men der er intet dokumenteret om Store Maglebys andel i fjernelse af 250 års vellagret tømmer fra krudthuset. Efter kommunesammenlægningen i 1974 er krudthuset Dragør Kommunes ejendom. Jeg kan huske i midten af 1960erne, at rygningen på krudthuset sank faretruende, og bygningen var ved at styrte sammen. Det må have været, da man savede de bærende søjler over, og hele tagkonstruktionen splittedes ad i alle samlinger. Man kan se i dag, hvorledes man dengang har været nødt til at redde tapsamlinger, overskramninger og sadlinger ved at påsømme lasker og forstærkninger. Det

er denne opsplittede trækonstruktion, Kulturstyrelsen har vurderet som værende fredningsbærende.

Afvisning i Kulturministeriet

Sagen om oprettelse af kulturhuset blev afgjort i Kulturstyrelsen ved, at man på et »kontormøde« vedtog at afslutte sagen. Jeg ankede sagen til Kulturministeriet, som imidlertid efter mange e­mails og telefonsamtaler valgte at følge styrelsens afgørelse. Jeg var så vidt, at jeg havde en halv aftale med kulturminister Bertel Haarder om, at vi sammen kunne gennemgå krudthuset, men han blev desværre forhindret, da Marianne Jelved afløste ham som kulturminister. Det skuffede mig noget, for jeg havde glædet mig til at være sammen med Bertel Haarder. Vi har begge gået på Sønderborg Statsskole, og vi havde kunnet få en god snak på sønderjysk. I mit projekt havde jeg genskabt den oprindelige voldgrav, der omgav huset, i overensstemmelse med Dragørs kommuneplan, hvilket var i overensstemmelse med kommunens Plan og Teknik, der støttede projektet. Samtidig udførte kommunen dog – i strid med kommuneplanen – en cykelsti hen over det areal, hvor voldgraven kunne have ligget. Jeg håber, at Kulturstyrelsen er enig med mig i, at opførelsen af tre rækkehuse i nær tilknytning til det fredede krudthus er en forbrydelse mod vor kulturarv. Min holdning til kommunens planer om salg af krudthuset er, at man er godt på vej til at sælge ud af kommunens arvesølv. Vi har i

med Dragør Nyt

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

dragoer-nyt.dk

En opmåling af krudthuset førte i 1923 til denne tegning. Privatfoto.

Skitse til Ole Storgaards forslag til et kulturhus i det gamle krudthus. Privatfoto.

Krydset ved A.P. Møllers Allé, Ryvej, Hangarvej og Kystvejen. Foto: Kenneth Olsen.

Af Freja Bundvad

2024 har været et år med stor politisk og samfundsmæssig aktivitet i Dragør. Fokus har været rettet mod både klimatilpasning, lokale projekter og borgerinddragelse, der har lagt op til en levende debat i lokalsamfundet. Nogle emner har især fyldt – både på rådhuset, i hjemmene og i Dragør Nyts spalter Her kommer et oprids af de største politiske emner.

Fjernvarmefrustrationer

og fremskridt

Millionstøtte, borgermøde, ingen millionstøtte, borgermøde, millionstøtte alligevel – og flere borgermøder. 2024 blev året, hvor Dragørs fjernvarmeprojekt tog væsentlige skridt fremad, men ikke uden bump på vejen.

Projektet, der skal omstille størstedelen af kommunens opvarmning fra gas til fjernvarme, stødte på udfordringer med både statslig støtte og ventetid for borgerne. Årets begyndelse var præget af skuffelse, da Dragørs ansøgning til fjernvarmepuljen blev indsendt for sent. Det skabte frustrationer på rådhuset, hvor borgmester

Kenneth Gøtterup kritiserede ansøgningsproceduren som et »lotteri« og i foråret delte sin frustration med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i et brev. Efterfølgende sikrede en ny politisk aftale i april Dragør Kommune 71,4 millioner kroner i tilskud og gav fjernvarmeprojekter længere afskrivningsperioder, hvilket sænkede udgifterne for borgerne. Med finansieringen på plads godkendte kommunalbestyrelsen i august projektet om en energicentral ved Ryvej og en transmissionsledning gennem Dragør. Tidsplanen blev endnu en gang opdateret og fastsatte 2025 som året, hvor de første borgere vil få fjernvarme. Ventetiden har dog skabt bekymringer – især for borgere med aldrende gasfyr. En tryghedsordning blev annonceret for at hjælpe med reparationer, men først sent på året blev det muligt at tilmelde sig. I december opstod der dog endnu engang usikkerhed omkring udrulningen af fjernvarme. Inden Dragør Fjernvarme kan begynde det praktiske arbejde med at grave fjernvarmeledninger ned, har de brug for en økonomisk garanti fra kommunen, så de kan optage lån på de godt 300 millioner kroner, første etape vil koste.

Kommunalbestyrelsen besluttede at give den garantimen stiller som krav, at mindst 65 procent af de berørte borgere og virksomheder tilmelder sig bindende inden 1. juni 2025. Garantien er nødvendig for, at Dragør Fjernvarme kan optage lån til projektet, der anslås at koste 987 millioner kroner i alt.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig at fjerne et tilslutningsbidrag på 19.000 kroner for at gøre fjernvarme mere attraktivt, men borgere skal stadig betale for installation af fjernvarmeenheder og stikledninger.

Under debatten på årets sidste kommunalbestyrelsesmøde udtrykte flere politikere bekymring for Liste Ts forslag om at slække på kravene til bindende tilmelding. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) advarede om, at en lavere tilslutning kan bringe projektets økonomi og kommunens budget i fare.

Kystbeskyttelse og stormflodens konsekvenser

Stormflod, debat og en voksende regning er en passende overskrift, når man ser tilbage på kystbeskyttelsesprojekterne i 2024. Det blev året,

hvor kystsikringsprojektet i Dragør tog betydelige skridt fremad, men også afslørede store udfordringer. Med en udsat kystlinje og stigende risiko for oversvømmelser har kommunen arbejdet målrettet på at balancere akutte behov med langsigtede løsninger. Årets begyndelse blev præget af efterdønningerne fra oktoberstormen i 2023, hvor stormflod og regn oversvømmede store områder. Kommunen lancerede en »etape 0« for at forbedre afvandingen i de mest udsatte områder som Søvang og Kongelunden. Samtidig fortsatte planlægningen af en større kystbeskyttelse med fremskudte diger og naturlige kystlandskaber. Borgermøder i februar og marts gav borgerne mulighed for at kommentere på de tekniske løsninger og linjeføringer for første etape af projektet. Samtidig præsenterede staten en rapport, der vurderede, at kystsikringen i Dragør alene kan koste op mod 2,8 milliarder kroner. Det skabte bekymring om finansieringen, hvor både borgmester Kenneth Gøtterup og 29 grundejerforeninger pressede på for statslig støtte og hurtigere beslutninger.

Efter en ny milepæl med præsentationen af detaljerede planer for Søvang og Sydvestpynten i november står projektet stadig over for

udfordringer. Anlægsarbejdet forventes først at starte i 2028, og den endelige regning – som for borgerne i Søvang kan lande på op til 180.000 kroner per ejendom – skaber usikkerhed. Kystsikringen er et projekt, der både skal beskytte Dragør mod klimaforandringer og sikre fremtidige generationer Men med langstrakte godkendelsesprocesser, tekniske analyser og finansieringsdiskussioner er vejen til færdige diger stadig lang.

Turbulens på ældreområdet På nationalt plan introducerede regeringen en ny ældrelov, som satte selvbestemmelse i centrum og opfordrede kommunerne til at frisætte plejehjem og reducere unødvendig kontrol. Kommunen modtog positiv respons fra politikere og borgere, der ønskede en ældrepleje, som i højere grad respekterede den enkeltes behov og ønsker.

Lokalt blev der sat skub i projekter som indførelsen af faste team i hjemmeplejen. Dragør Kommune modtog knap 1,2 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen til dette formål. Målet var at skabe større kontinuitet og nærhed for borgerne gennem mindre teams, der kunne sikre en helhedsorienteret tilgang.

Samtidig med de ambitiøse reformer og projekter var året også præget af pres på ressourcerne. Revisitationen af hjemmehjælp, som skulle sikre en effektiv ressourcefordeling, førte til betydelige besparelser – op til 20 procent – på tildelte timer til borgerne. Mange borgere oplevede, at deres hjælp blev reduceret, hvilket skabte bekymringer for livskvaliteten. Tidsmangel og dialog I hjemmeplejen voksede frustrationerne blandt medarbejderne, der oplevede, at stramme tidsplaner og kortere besøg gik ud over både omsorgen og deres eget arbejdsmiljø. Tillidsrepræsentanter råbte op om, at der ikke var tid nok til at udføre arbejdet ordentligt, og at presset påvirkede relationerne til borgerne. Flere medarbejdere gav udtryk for, at de frygtede utilsigtede hændelser. Problemerne i hjemme-

plejen førte til dialogmøder mellem politikere, ledelse og medarbejdere. Her blev der talt om nødvendigheden af justeringer og bedre kommunikation. Viceborgmester Nicolaj Riber erkendte efter et møde i december behovet for tættere samarbejde og lovede at revurdere nogle tidsrammer. Men dialogmøderne afslørede også en grundlæggende uenighed om, hvorvidt ændringerne var tilstrækkelige. På plejehjemmet Enggården var situationen ligeledes presset. Pårørende påpegede manglende bemanding og utilstrækkelige hjælpemidler, som førte til svigt i plejen. Samtidig viste de årlige tilsynsrapporter, at Enggården på nogle områder havde oplevet en lille tilbagegang, mens hjemmeplejen generelt havde forbedret sig fra tidligere år. På trods af udfordringer blev året også præget af positive tiltag. Implementeringen af faste team blev godt modtaget, og en workshop med Ældre Sagen blev igangsat for at udvikle konkrete modeller for teamstrukturen. Samtidig viste de årlige tilsynsrapporter fremgang for Dragør Kommunale Hjemmepleje, hvor især dokumentation og personlig pleje blev vurderet bedre end tidligere.

Budgetaftale skal sikre stabilitet

Den kommunale budgetaftale for de kommende år blev vedtaget i september med bred politisk opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne.

Budgettet prioriterer serviceforbedringer med seks en halv million kroner årligt til blandt andet ældrepleje og børne- og ungeområdet.

området og én på ældreområdet (hver på to millioner kroner)

Kompetenceudvikling af medarbejdere (750.000 kroner i 2025/2026 og 550.000 kroner i 2027/2028) Hædring af frivillige (100.000 kroner) Styrket indsats til at gennemføre vedtagne strategier og politikker (150.000 kroner)

• Tilpasning af udgiften til bøjletandbehandling af børn (en million kroner)

Fortsætte en Borgerrådgiverfunktion sammen med andre kommuner (300.000 kroner)

Styrket digitalisering, kunstig intelligens og cybersikkerhed (500.000 kroner)

Af midlertidige indsatser i perioden 2025–2026:

• Styrket indsats for lokalplaner ved at tilknytte ekstern specialiseret arbejdskraft (samlet to millioner kroner) Elcykler til hjemmeplejen (samlet 200.000 kroner) Styrket økonomiopfølgning på socialområdet (samlet 1,4 millioner kroner)

Enkeltstående indsats i 2025: Styrket borgerinddragelse i at håndtere velfærdens fremtidige udfordringer (500.000 kroner)

Der er også afsat midler til bæredygtighedstiltag som elcykler til hjemmeplejen og ekstra kompetenceudvikling for medarbejdere. Samtidig afdrager kommunen fortsat ekstra på gælden, hvilket skal sikre færre renteudgifter og en sund økonomi i fremtiden. Lokallisterne kritiserede dog budgetaftalen for at være for forsigtig og fremhævede, at kommunens kassebeholdning burde bruges mere aktivt til at forbedre servicen og vedligeholde infrastrukturen. Diskussionen om kommunens økonomiske prioriteringer ser dermed ud til at fortsætte i de kommende år. Til trods for debatten har flertallet i kommunalbestyrelsen rost det toårige budgetformat for at skabe tryghed og stabilitet. Hvordan midlerne konkret skal fordeles på velfærdsområderne, bliver først fastlagt efter analyser i det nye år

Erhvervsstrategi

Efter en længere proces blev Dragør Kommunes nye erhvervsstrategi endeligt vedtaget i december 2024. Strategien skal styrke kommunen som en attraktiv destination for bæredygtigt erhvervsliv og turisme.

Arbejdet med strategien begyndte i 2022 og involverede workshops med erhvervs-

livet, offentlig høring og flere politiske drøftelser. Strategien bygger på fire strategiske søjler: iværksætteri og uddannelse, bæredygtige fødevarer, turisme og livskvalitet samt liv på havnen.

Visionen er at gøre Dragør til den grønneste iværksætterkommune og en foregangskommune for bæredygtig udvikling.

Strategien blev vedtaget med støtte fra alle partier undtagen Sydamagerlisten, der undlod at stemme. Lokallisten udtrykte bekymring for, om de mange tiltag kunne føre til øget bureaukrati. Borgmester Kenneth Gøtterup understregede dog, at processen er baseret på input fra erhvervslivet og har fokus på konkrete handlinger. Fokus på kommunalvalget Selvom 2024 har været et travlt år på den politiske front, kommer tempoet ikke til at falde i 2025, når kommunalvalget nærmer sig. Derfor gik Dragør Nyt i efteråret i luften med et markant fokus på det kommende kommunalvalg i november.

Her på avisen vil vi frem til valget i november – ud over den sædvanlige politiske dækning – ugentligt udgive artikler, der har til formål at ruste alle til at engagere sig i nærdemokratiet.

Oversvømmelse på Strandstien i efteråret 2023. Arkivfoto: Dragør Kommune.