Dragør Nyt


Vidste du at: 85% af Dragør Nyts læsere har handlet hos en annoncør den seneste måned
Kilde: CAWI læseanalyse, 2024
Dragør Nyt
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim



Vidste du at: 85% af Dragør Nyts læsere har handlet hos en annoncør den seneste måned
Kilde: CAWI læseanalyse, 2024
Dragør Nyt
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim
Dragør Kommune skal selv sikre sig, hvis staten vælger en kystsikringsløsning langs lufthavnen – borgmester tror dog stadig på hjælp til planlægning og anlæg, selv om det skulle ske.
Af Tim Panduro
Hvis staten vælger at forlænge Ullerupdiget langs lufthavnen via Store Magleby og Kastrup Halvø, vil Dragør Kommune ikke nødvendigvis forblive en del af statens kystsikringsplaner for Storkøbenhavn.
Det bekræftede Claus Dynesen, der er projektleder for det milliarddyre projekt, som ledes af Sund & Bælt, da der mandag var borgermøde i Hollænderhallen om kystsikringsprojektet.
»I så fald vil det være op til Dragør Kommune, hvordan man sikrer sig på forsiden,« svarede Claus Dynesen på et spørgsmål fra salen om, hvorvidt der var interesse i at hjælpe Dragør, hvis Ullerupdiget blev uddybet.
Han tilføjede dog, at Transportministeriet har besluttet, at der skal være tæt dialog med Dragør Kommune – og at forlængelsen af Ullerupdiget endnu ikke er besluttet – i øvrigt i lighed med resten af det enorme projekt, der omfatter årtiers arbejde, en regning på anslået 13 milliarder kroner og anlægsarbejder langs kysterne i Hvidovre, København, Tårnby og som udgangspunkt også Dragør Dragør var ikke med, da det i første omgang var besluttet, at der skulle findes en løsning, der kan sikre infrastruktur som lufthavnen, jernbanenet, motorveje og el- vand- og varmeforsyning.
Skærtorsdag – 17. april
Langfredag – 18. april
Lørdag – 19. april
Påskedag – 20. april
2. påskedag – 21. april
kl. 11.30–15.30
Marinerede sild • Karrysild
Kryddersild
Koldrøget laks • Dampet laks med rejer og urtemayonnaise
Rødspættefilet med remoulade
Skidne æg • Fiskefrikadeller
Ribbensteg med surt
Leverpostej med champignon
Tarteletter med høns i asparges
Lam med flødekartofler
Oksecuvette
Ostefad med frugt
Dragør har nemlig som den eneste af kommunerne ikke såkaldt kritisk infrastruktur – men kom med i et såkaldt addendum, der giver Dragør den samme placering i undersøgelsen som alle andre Billigst mulige løsning Spørgsmålet om Ullerupdiget blev rejst, fordi projektgruppen bag det store kystsikringsprojekt har besluttet at sætte gang i en forundersøgelse af digets forlængelse. Den forundersøgelse kommer til at tage et par år, efter at der er fundet en rådgiver ved et EU-udbud.
Claus Dynesen fortalte på mødet, at udgangspunktet for det storkøbenhavnske sikringsprojekt er den billigst mulige løsning. Statens projekt opererer med fuldstændig beskyttelse af infrastrukturen – det betegnes som en 10.000-årshændelse. Et kystsikringsanlæg langs Dragørs 13 kilometer lange kystlinje med den ramme koster anslået 2,6 milliarder kroner, mens det vil koste omkring 225 millioner kroner at udbygge Ullerupdiget. Borgmester Kenneth Gøtterup (C), der også talte på mødet, sendte på kommunalbestyrelsens vegne et brev til transportminister Thomas Danielsen, da det i februar kom frem, at Sund & Bælt ville begynde forundersøgelserne på Ullerupdiget. Dengang bekræftede Thomas
Danielsen, at det ikke betød, at der var taget en endelig beslutning om linjeføring, og at Dragør fortsat var omfattet af de foreløbige planer Hjælp fra staten Selv hvis det ender med et forlænget Ullerupdige, forventer Kenneth Gøtterup, at Dragør stadig i et eller andet omfang vil være omfattet af det fælles projekt.
»Som jeg ser det, så er alle modeller stadig i spil, alt den stund, at det ikke er forundersøgelsen og transportministeriet, der bestemmer, hvad der skal ske. Resultatet skal findes i en politisk løsning på Christiansborg,« siger Kenneth Gøtterup til Dragør Nyt. Han ser det som en mulighed, at Dragør kommer til at bygge sit egen kystsikring som man da også er i gang med at projektere, og som kan ende med en slutregning, der er omkring otte gange mindre end den statslige fuldstændige beskyttelse. Det betyder dog langtfra, at deltagelsen i det statslige projekt har været forgæves.
»I addendum til undersøgelsen har ministeren oplyst, at Dragør vil kunne få hjælp til undersøgelse og forment-
lig også anlæg,« siger han og fortsætter:
»Så ender det med, at vi selv skal lave en sikringsløsning, kan jeg ikke forstå det anderledes, end at det er med hjælp fra staten.«
Han peger også på, at de fire rapporter, der til sammen skal give landspolitikerne et grundlag for at tage beslutninger, endnu ikke er færdige. Planen var, at de skulle have landet ved årsskiftet, men nyeste bud lyder på midten af april. Først derefter kan de politiske forhandlinger gå i gang. »Jeg tør ikke sætte mine penge på, hvor det ender politisk. Alle muligheder er åbne, men jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor Folketinget siger, at vi laver kystsikring for Tårnby, Hvidovre og København, mens Dragør selv må finde ud af, hvad vi skal gøre. Selv hvis man vælger den billigste løsning med Ullerupdiget bag om Dragør, vil det ikke blive dyrere for os, at staten hjælper os med anlæg og projektering, end hvis vi som lille kommune selv skulle bøvle med det,« slutter borgmesteren. Læs mere på side 4.
32 53 65 80 Man.–søn. 8–20
Der er forår i luften
Trangen til nyt melder sig, og vi sælger masser af boliger – og
Løkkevej
Skippervænget |
og aften Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
ved online bestilling på: bristolblomstergaard.dk – gælder også erhvervskunder Blomster til enhver lejlighed
Tirsdag den 1. april inviterer Ældrerådet i Dragør til et møde om velfærdsteknologi og dens muligheder for ældre borgere.
Af Freja Bundvad Kan teknologi gøre hverdagen lettere for ældre borgere og samtidig frigøre tid for plejepersonalet?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et informationsmøde arrangeret af Ældrerådet i Dragør. Mødet
Advokaten i
lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
A.P. Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
afholdes tirsdag den 1. april klokken 15–17 i salen på Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården, og alle interesserede er velkomne. Bag mødet står Arne Mosegaard, der er medlem af Ældrerådet i Dragør og tovholder for arrangementet. Han ser velfærdsteknologi som en oplagt løsning på nogle af de udfordringer, der præger ældreplejen i dag. »Emnet er en del af ældreloven, der træder i kraft til sommer. Det handler både om at lette arbejdet for sundhedshjælperne og om at give
Bente og Kjeld Bjørn Andersen kan 3. april fejre diamantbryllup
Der vil være morgenmad og festivitas på hjemmeadressen på dagen kl. 7.30 for familie, venner og naboer
LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak
Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider
Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk
de ældre bedre muligheder i hverdagen. Det er vigtigt, at vi ikke kun ser på robotstøvsugere – Dragør Kommune har allerede indført dem – men også på andre teknologiske løsninger,« forklarer Arne Mosegaard.
Hvad kan teknologi gøre for ældre?
For at give et overblik over mulighederne har Arne Mosegaard inviteret Nicolaj Bertel Riber (A), formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør, til at holde et oplæg om kommunens nuværende arbejde med velfærdsteknologi samt planer for fremtiden.
»Nicolaj Riber vil fortælle om, hvad Dragør Kommune allerede har gjort, og hvilke områder de vil fokusere på fremover,« siger Arne Mosegaard.
Kommunernes Landsforening (KL) deltager også i mødet og vil give et bredere perspektiv på, hvordan vel-
færdsteknologi bliver brugt i kommunerne landet over »KL vil holde et oplæg om de teknologiske muligheder, hvor de allerede er implementeret, og hvad resultaterne har været. Der bliver også sat tid af til spørgsmål,« fortæller Arne Mosegaard.
Teknologien kan prøves af på dagen Ud over oplæggene har Arne Mosegaard arbejdet på at få konkrete eksempler på velfærdsteknologi med til mødet. »Vi får blandt andet en robot, der kan opbevare og dosere medicin, så borgeren
får besked, når det er tid til at tage den. Hvis medicinen ikke bliver taget, sender systemet en besked til hjemmeplejen, så de kan følge op,« forklarer han.
En anden teknologi, der bliver præsenteret, er sensorer til bleer, som registrerer, når de er fugtige eller fulde.
»Det gør, at plejepersonalet ikke behøver at løfte op i bleen og tjekke, hvilket kan være en grænseoverskridende oplevelse for den ældre. I stedet får de en besked via en app,« siger Arne Mosegaard.
Derudover vil en anderledes form for toilet blive demonstreret.
»Mange ældre har brug for hjælp til at komme på toilettet og blive tørret bagefter. Med et toilet, der skyller og tørrer
automatisk, kan man bevare sin værdighed og blive mere selvhjulpen,« siger Arne Mosegaard.
Oplysning og debat
For Arne Mosegaard handler mødet ikke kun om at vise teknologiske løsninger frem, men også om at starte en vigtig samtale. »Vi vil gerne give de ældre og deres pårørende en forståelse af, hvad velfærdsteknologi faktisk kan. Det handler ikke om at erstatte mennesker, men om at bruge teknologi klogt, så plejepersonalet kan bruge deres tid der, hvor de gør den største forskel,« siger han. Dørene åbnes klokken 14.30, og der er gratis adgang til arrangementet.
Have & træfældning lokalt ApS
v/Kim Schmidt
på hele Duolac serien – det billigste produkt er gratis
Duolac serien
Duolac er en serie af supplerende kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er en naturlig del af dit tarmsystem.
Duolac har kosttilskud til hele familien form af dråber, kapsler.
Dragør Apotek · Maglebytorv 18
Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket
Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning
Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk
om velfærdsteknologi
Kom og bliv inspireret til, hvordan ny teknologi kan gøre hverdagen lettere for ældre borgere. Hvad er velfærdsteknologi, og hvordan kan det hjælpe ældre borgere?
Hør Dragør Kommunes tanker om velfærdsteknologi.
Hør KL’s perspektiv på udviklingen inden for velfærdsteknologi.
Se og prøv nogle velfærdsteknologiske enheder.
Mødet afholdes tirsdag den 1. april kl. 15.00 til kl. 17.00 i salen i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården
Vi ser frem til en spændende dag med gode oplæg og dialog!
Tilmelding er ikke nødvendigt, der er gratis adgang og alle er velkomne Dørene åbnes kl. 14.30
Ældrerådet i Dragør Dragør Rådhus Kirkevej 7, 2791 Dragør aeldreraadetdragoer.dk info@aeldreraadetdragoer.dk
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør | Tlf. 32 53 08 67 | 53 82 24 74
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Chefredaktør
Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk
Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk
Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Administration/ redaktion Minna Askø Stark
Oplev en farverig udstilling på Tårnby Rådhus fra den 29. marts til den 12. april.
Af Thomas Mose Tårnbymalerne inviterer til årets forårsudstilling på Tårnby Rådhus, hvor besøgende kan opleve en bred vifte af malerier i akryl, akvarel og olie.
Udstillingen åbner med en fernisering lørdag den 29. marts klokken 12–16 og kan derefter besøges frem til den 12. april.
Malerforeningen Tårnbymalerne består af omkring 70 kunstnere fra Tårnby, Dragør og København. Medlemmerne arbejder ud fra egen fantasi og personlige præferencer, hvilket skaber en varieret
udstilling med mange udtryk og teknikker.
Foreningen holder til i Kastrup på Løjtegårdsvej, hvor de har lyse værksteder med plads til at male. Ud over det kunstneriske fællesskab tilbyder de også sociale arrangementer og kurser for deres medlemmer. Udstillingen kan besøges i Tårnby Rådhus’ åbningstid fra mandag til fredag samt i weekenderne fra klokken 12–16. Der er gratis adgang for alle interesserede. Yderligere oplysninger findes på Facebook eller på foreningens hjemmeside på adressen taarnbymalerne.dk
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Vi inviterer alle, unge som gamle, til at deltage i vores forårssange Torsdag den 27. marts kl. 16 i Søvang ved legepladsen ved tennisbanerne
Varighed ca. 30–40 min. Vi ser frem til at synge med mange af kommunes borgere
Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk
Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Fotograf Torben Stender Nielsen
Normale deadlines
Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
To frivillige fra Repair Café Dragør deltog i markeringen af Earth Overshoot Day med reparationer i både Folketinget og på Banegaarden.
Af Freja Bundvad
Onsdag den 19. marts – dagen, hvor Danmark, ifølge beregninger fra den internationale
organisation Global Footprint Network, havde opbrugt årets andel af naturens ressourcer – markerede Dragør Repair Café den såkaldte Earth
Overshoot Day med to arrangementer i København.
Tre frivillige fra Dragør deltog på dagen, hvor der først var en pop op-repair café i Folketinget og derefter en bæredygtig tøjworkshop på Banegaarden i København.
»Vi har været etableret i Dragør i to år her til juni, og vi begynder nu at blive inviteret til flere ting. Folk har forstået, hvad en repair café er – vi behøver ikke længere forklare det,« fortæller Marianne Wolff, der er leder af Repair Café Dragør.
I værksted på Christiansborg
Arrangementet i Folketinget var iværksat af Marianne Bigum (SF), der selv er frivillig i Repair Café Nørrebro. I dagens anledning havde hun arrangeret en pop op-café i Proviantsalen, hvor politikere og ansatte kunne få repareret deres ejendele.
»Der kom blandt andet en politiker med sin søn og en fjernstyret bil, som bare overhovedet ikke kunne køre. Der var slet ikke noget træk på hjulene. Det var en større operation, men den kom til at køre, og han blev så glad,« siger Marianne Wolff. Deltagerne havde booket
29. marts – 12. april 2025
Tårnby Rådhus
Earth Overshoot Day
Earth Overshoot Day markerer den dato, hvor et land har opbrugt sin andel af Jordens naturlige ressourcer for året.
Fra denne dag bruger vi flere ressourcer, end planeten kan nå at genskabe på et år
I 2025 falder Earth Overshoot Day for Danmark den 19. marts.
Datoen beregnes af den internationale organisation Global Footprint Network.
tid på forhånd, så ventetiden blev minimeret. »De kom dryppende ind, og det betød, at vi kunne få rigtig mange gode samtaler med dem. Der var ikke lang kø på noget tidspunkt, og alle var virkelig søde og engagerede,« fortæller hun.
Der blev blandt andet repareret lamper, tasker, en symaskine og en hækkesaks. I alt deltog otte frivillige fra forskellige repair caféer – heriblandt to fra Dragør
Tøjlapning og naturaktiviteter
Senere på dagen rykkede Marianne Wolff videre til Banegaarden ved Sydhavn – en tidligere toggrund omdannet til bæredygtigt byrum. Her deltog repair caféen i et arrangement med tøjmærket MINI A TURE og Danmarks Naturfredningsforening. Arrangementet havde fokus på visible mending – synlig tøjreparation, især på børnetøj. »Vi demonstrerede, hvordan man reparerer et hul, så det ser hyggeligt ud, sjovt ud, sødt ud. Det er noget, både børn og forældre kan være
med til, og det handler om at
få tøjet til at holde længere.«
Der var desuden arrangeret en masse udendørs aktiviteter for børn.
Flere kender konceptet
Repair café-konceptet stammer oprindeligt fra Holland og har siden bredt sig til store dele af verden – også til Danmark. En repair café er et frivilligt, nonprofit-tilbud, hvor borgere gratis kan få hjælp til at reparere ødelagte genstande i stedet for at kassere dem.
Formålet er at mindske ressourcespild, styrke fællesskab og dele praktisk viden. I Dragør blev repair caféen oprettet i juni 2023 og drives af frivillige, som bruger deres fritid på at give ting nyt liv og inspirere til en mere bæredygtig hverdag.
»Det er jo rigtig dejligt, at vi nu bare kan sige: ’Vi er en repair café’, og så ved folk, hvad det er,« siger Marianne Wolff.
Der er repair café den anden søndag i måneden i Dragør Aktivitetshus Wiedergården mellem klokken 14 og 17. Næste repair café er altså søndag den 13. april.
Amagermuseets Venner
Ekstraordinær generalforsamling 2025
Onsdag den 2. april kl. 19.30 på Nordgård, Hovedgaden 4, St. Magleby
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forslag til vedtægtsændring:
Bestyrelsen foreslår en ændring af foreningens vedtægt – en tilføjelse til §8 »Ophør af museumsforeningen«, se venligst forslaget på www.Museum Amager.dk eller rekvirer forslaget på bentewp@gmail.com
3. Eventuelt
Bestyrelsen for Amagermuseets Venner
Mandag mødte omkring 130 mennesker op til et par timers snak om kystsikring – og for at stille spørgsmål til både Sund & Bælt og kommunens folk. Her er et udpluk af spørgsmålene
Af Tim Panduro
Der var god gang i spørgelysten blandt de omkring 130 mennesker, der mandag ef-
termiddag mødte op til borgermøde om primært statens, men også kommunens kystsikringsplaner for blandt andet Dragør. Her er et udpluk
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Mandag den 7. april kl. 18.30
Dragør Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling Dagsordenen er som følgende (vedtaget ved foreningens love)
• Valg af dirigent (den valgte må ikke sidde i foreningens bestyrelse)
• Meddelelse om foreningens virke i 2024
• Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2024 til godkendelse
• Fastlæggelse af kontingent for 2026
• Behandling af indkomne forslag *
• Valg af bestyrelse § 8
• Valg af revisor og revisorsuppleant § 11
• Eventuelt.
Bilag til generalforsamlingen fremsendes til de tilmeldte deltagere pr. e-mail før dagen, og vises i udhængsskabet.
* Vises på foreningens hjemmeside senest 3 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen er kun for medlemmer!
Husk at kontingent skal være betalt senest 3 dage før afholdens for at have adgang og stemmeret.
Du har som medlem af Dragør Borgerforening ret til at deltage i mødet uden spisning. Af hensyn til planlægningen beder vi dig tilmelde dig på: www.borgerforening.dk
Efter generalforsamlingen byder Dragør Borgerforening på skipperlabskovs og en genstand til dem der har lyst
Det er koster i år symbolske 50 kr. og man skal tilmelde sig senest 4. april kl. 12 på: www.borgerforening.dk
Det vil være muligt at købe drikkevarer i Beghusets bar inden samt efter generalforsamlingen.
Kommende arrangementer:
af de spørgsmål og svar, som dukkede op på mødet. Et nyligt forskningsprojekt har sandsynliggjort, at havstigningerne i år 2100 vil kunne være tre meter – og ikke den ene meter, man indtil videre har regnet med. Det fik en herre til at spørge til, hvordan man forholdt sig til den undersøgelse. »Udgangspunktet for designvandstanden i vores projekt er en arbejdsgruppe, med blandt andet folk fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut. De har taget udgangspunkt i oplysninger fra det internationale klimapanel. Jeg siger ikke, at
de andre havstigninger ikke kan komme, men vi har lagt vægt på det, de danske statslige institutioner siger,« fortalte Claus Dynesen, der er projektleder på statens kystsikringsprojekt, som ledes af Sund & Bælt.
En anden spørger var nysgerrig på, hvordan selve Øresundstunnellen var tænkt ind i kystsikringen.
»Den har Øresundsbro Konsortiet tænkt på. Der er allerede lavet en forhøjelse af diget på Kastrup Halvø, og de vil lave en tilsvarende om tunnelen på Peberholm,« beroligede Claus Dynesen.
»Vi hører statsministeren sige køb, køb, køb, når det handler om forsvaret, hvor man kan springe EU-udbud over. Hvis vi bruger så mange penge på forsvar, og i mellemtiden ikke har så meget land til overs at forsvare, vil det måske give mening at sige det samme om kystsikringen,« kommenterede en tilhører.
»Det vil mange sikkert gerne have, men vi vil også have konkurrencemæssigt gode priser og en miljømæssig tan-
Klimaforandringerne giver blandt andet højere vandstand – en reduktion i CO2-udledningen kan være med til at bremse den udvikling. Foto: Tim Panduro.
Som den sidste kommune i Danmark har Dragør lavet en klimaplan med mål, der blandt andet kræver, at fjernvarmeprojektet bliver gennemført.
Af Tim Panduro
Om under to år skal Dragør Kommune have reduceret sin udledning af klimaskadelige gasser – for eksempel CO2 –med 75 procent i forhold til 1990. Om fem år skal reduktionen være 85 procent, og i 2045 skal det være slut med at have en nettoudledning af gasserne. Sådan lyder ambitionerne i den klimaplan, der nu er på vej gennem politisk godkendelse, og som også skal i høring blandt borgerne. Dragør er den sidste kommune i Danmark, der sender en klimaplan i høring, men kommunen har dog tidligere haft klimapolitikker indarbejdet i sine kommuneplaner. Kravene til udledning er skærpet i forhold til tidligere målsætninger. Slutmålet i 2045 er det samme, men reduktionskravene for 2027 og 2030 har hidtil været fem procentpoint lavere. »Vi har skærpet målene, fordi dem, vi allerede havde, ser ud til at blive indfriet, uden at vi skulle gøre mere,« siger Helle Barth (V), formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som netop har godkendt klimaplanen.
Afhænger af fjernvarme
For at nå målene skal flere ting falde i hak. I selve forslaget til klimaplanen kaldes udrulning af fjernvarme for en hjørnesten i planen. »Ved at erstatte individuelle olie- og gasfyr med grøn fjernvarme kan vi markant reducere vores CO2-udledning,« står der i planens ind-
kegang. Uanset kan det kun
ske, hvis Folketinget beslutter det,« svarede Claus Dynesen. En tilhører spurgte til det kommunale projekt, hvor man arbejder med en kortsigtet løsning, der efter 2050 måske skal suppleres med en mere indgribende løsning med blandt andet højvandsporte ved havnen. Vedkommende ville høre, hvad der i givet fald skulle ske med resterne af det til den tid gamle kystsikringsprojekt. Projektleder på det lokale projekt, Lise Holm, kunne fortælle, at de finere detaljer om næste generation af kystsikring efter 2050 endnu ikke var på plads.
»Vi er slet ikke kommet så langt, at vi kigger på, hvad der skal ske på den indre løsning. Det kan være ting, der kan pilles ned, eller det kan være elementer, der skal kunne integrereres i byrummet som byinventar. Men vi ved det ikke endnu,« svarede hun.
Amager Revyen rykker i år ind i Amager Selskabslokaler med forestillingen »Et råb om håb« – en revy, der både vil få lattermusklerne og eftertanken i spil.
Af Freja Bundvad
ledning, hvor det ridses op, at energiforbruget står for 76 procent af kommunens samlede CO2-udledning. Her udgør naturgas en væsentlig andel, og målet er da også, at alle gasfyr i 2030 skal være erstattet af enten fjernvarme eller varmepumper. Der skal også reguleres på andre områder. Vejtransport står for 12 procent af kommunens samlede udledning, hvor personbiler fylder meget i det regnskab. Med udgangspunkt i statistikker bliver det vurderet, at 78 procent af alle person- og varebiler i Dragør vil være elektriske i 2030. »Vi kan jo ikke med sikkerhed sige, at de private biler i Dragør bliver elektriske. Men vi har en beslutning om at udskifte den kommunale bilpark til elbiler, vi sætter ladestandere op i kommunen, og vores kollektive trafik vil være fuldt elektrificeret i 2030. Samtidig vil vi gerne have en adfærdsændring, så flere tager cyklen,« siger Helle Barth. Blandt andet skitserer planen, at de kommunale bygninger skal energieffektiviseres, og at der skal ses på muligheden for at lave flere solcelleanlæg på bygningerne. Hvis klimaplanen som forventet bliver godkendt i kommunalbestyrelsen, sendes den i offentlig høring, så alle borgere i Dragør kan give deres mening til kende »Det bliver spændende at følge, hvad der kommer af høringssvar. Borgerne er meget interesserede, og vi har undervejs fået nogle klask for ikke at være kommet så langt med planen,« siger Helle Barth.
Torsdag den 27. marts løfter tæppet sig for Amager Revyens sjette sæson. Revyen spiller frem til den 4. maj og rykker i år ind i Amager Selskabslokaler på Markmandsgade 11. Igen i år er skuespillerholdet en blanding af erfarne kræfter og nye ansigter. Blandt debutanterne i revysammenhæng er skuespiller Anders Aamodt, der efter en intensiv prøveperiode er ved at finde sig til rette i genren. »I starten stod jeg bare og lyttede og prøvede at mærke efter, hvad der virker og ikke virker på scenen. Jeg har aldrig lavet revy før, så det er rart at have nogle mere garvede kollegaer at læne sig op ad,« siger han. Selvom han ikke har en særlig tilknytning til Amager, blev han hurtigt grebet af den lokale opbakning omkring revyen. »Det var noget af det, jeg forelskede mig i, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med. Der er virkelig stor lokal opbakning omkring revyen, og man kan mærke, at det betyder noget for amagerkanerne,« siger han. Et råb om håb Revyens titel i år er Et råb om håb, og det afspejler en stemning, som revyholdet mener, at der er brug for.
»Et råb om håb ... Det synes vi jo, at der er brug for her i verden,« siger Dorte Munksgaard, der ud over at stå på scenen som skuespiller også er medstifter og direktør for Amager Revyen sammen med Anders Anderskov. Det betyder dog ikke, at forestillingen er en tung affære – tværtimod.
»Vi skal prøve at se lidt optimistisk på det hele, og vi skal kunne grine – også af det, der er svært. Så det er den nerve, der ligger i det hele,« forklarer hun.
»Ja, så der er både mulighed for at grine og have det sjovt, men også lidt eftertanke og en lille smule poesi,« uddyber hun.
Større scene og nye rammer
Amager Revyen har udviklet sig markant siden den første forestilling i 2019. Dengang blev der spillet på Teater Play, hvor rammerne var mere enkle, og publikum sad tæt. I dag er produktionen vok-
set og involverer både scenografer, teknikere, musikere og et stigende antal publikummer. »Vi startede for snart seks år siden på Teater Play, hvor det egentlig bare er et lille standupgulv, vi spillede på,« fortæller Dorte Munksgaard. Flytningen til Amager Selskabslokaler betyder, at der nu kan sidde op til 160 publikummer ved hver forestilling – næsten en fordobling i forhold til tidligere. Samtidig tilbyder revyen i år en samlet oplevelse med middag før forestillingen. »Vi oplevede tidligere, at mange tog ud at spise inden forestillingen, og så kan man jo lige så godt kombinere det og nyde både mad og show samme sted,« siger hun.
I samarbejde med Amager Revyen har Dragør Nyt afholdt en læserkonkurrence med flotte præmier, hvor man kunne vinde billetter til årets revyforestilling.
Hovedpræmien består af fire billetter inkl. spisning, mens andenpræmien er to billetter med spisning.
Derudover modtager tre heldige vindere hver to billetter til revyen.
Vinderne er:
Hovedpræmien går til: Kai Nielsen, Grindsted Alle
Andenpræmien går til: Jonna Lund, Englandsvej
To billetter til revyen går til: Lene Sørensen, Øresunds Alle
Torben Mather, Engvej Henning Bothmann, Hvidtjørnen
Der er spisning fra klokken 18 til 20, hvorefter forestillingen begynder. Lokal forankring Selvom Amager Revyen har vokset sig større, er den lokale forankring stadig central. Der bliver hvert år skrevet tekster med lokale referencer, og det er et bevidst valg. »Der er noget særligt ved at lave revy for amagerkanere. De er stolte af øen, og det mærker man. Det betyder noget for folk, at de har deres egen revy, og at vi også tager emner op, der foregår lige her på Amager,« siger Dorte Munksgaard. Klar til premiere Forberedelserne til årets revy har stået på i syv uger, og med både teknisk gennemgang og fulde gennemspilninger bag sig melder holdet sig klar. »Vi har en rigtig god revy, som skal finpudses lidt nu,« siger Munksgaard med et smil. For Anders Aamodt er længslen efter publikum tydelig – for det er i samspillet med publikum, at magien opstår. »Vi har hørt jokesene rigtig mange gange nu, så det bliver virkelig godt at få noget respons. Det er jo det, der giver det liv,« siger han.
Lørdag d. 29. marts & søndag d. 30. marts fra kl. 10-14
Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup
Er du i tvivl om den rette energiløsning til dit hjem?
Lad os hjælpe dig med at finde den bedste løsning – uanset om det er en energieffektiv luft til vand-varmepumpe eller driftsikker fjernvarme.
KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen til en dag med masser af information om fjernvarme og luft til vand-varmepumper.
Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.
HUSK at der er mange tilskud og håndværkerfradrag at hente!
Det kan vi også hjælpe med.
Pølsevogn begge dage
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt
Sværhedsgrad: Medium
Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«
Et tværfagligt forskningsprojekt har kastet nyt lys over amagerdragten – der både fortæller historien om
mode, industrialisering og global handel.
Af Tim Panduro
Kun få steder i Danmark står egnsdragten i et skarpere lys end på Amager, hvor hollænderbøndernes stolthed kombineret med specielt maleren Julius Exners almueportrætter fra 1800-tallet har været med til at holde dragttraditionen i live. Specielt omkring fastelavn, til høstgudstjenester, og når der er kongeligt besøg eller anden grund til ekstraordinær fejring.
Men kigger man nærmere på dragten, er det ikke en ren lokal fortælling. Den trækker på inspirationer og materialer, der er hentet udefra, og rummer også fortællingen om den første, spæde industrialisering.
Det viser ny forskning, der er skabt i samarbejde mellem Centre for Textile Research på Københavns Universitet og musuemsinspektør og historiker Camilla Cziffery Nielsen fra Museum Amager. »Amagerdragten er enormt speciel, men den har træk tilfælles med egnsdragte fra hele verden. Det er for eksempel interessant, at silken i silkebåndene stammer fra Kina, og at båndene er producerede i blandt andet Frankrig,« siger Camilla Cziffery Nielsen. »Det er en international dragt med en lokalt forankret historie. Den består af rigtig mange købte dele, og selvom de strikkede ærmer er hjemmelavede, er det tit svenske tjenestepiger, der har siddet og strikket dem.«
Amagermuseet har en samling på langt over 400 silkebånd fra både herre-, dameog børnedragter, der er ved at blive registreret og katalogiseret, og undersøgelsen af de rigt broderede silkebånd har været mere tilbundsgående, end man tidligere har været med amagerdragterne. Blandt andet har de været under mikroskop for at klarlægge deres historie, oprindelse og kvalitet.
»Vi har dekonstrueret fortællingen mere, end man har gjort tidligere. Det er en teknisk dyb proces, der også har nogle strejf af arkæologi over sig. Hidtil har der i høj grad været fokus på dragternes
kulturhistorie, og fortællingen har været betinget af den romantisering, vi ser hos Julius Exner, men her kommer vi frem til nogle oplysninger, der fortæller videre på dragterne,« fortæller Camilla Cziffery Nielsen.
Fejl og fine detaljer Indtil videre viser undersøgelserne, at båndene er fremstillet i Schweiz og Frankrig. Det er såkaldt jacquardvævede bånd. De er fremstillet på store vævemaskiner, der blev programmeret med hulkort i en teknik, der minder om tidlige computere. Vævemaskinerne repræsenterer den tidligste masseproduktion og var med til at introducere den industrielle tidsalder i Europa. »Nogle af båndene er meget fint og rigt dekorerede, fordi konkurrencen har været så stor, at det har været nødvendigt for væverne at vise, hvad de kunne. Mange af båndene går igen i flere af dragterne, så der har været en smag i tiden. Men man kan også se, at kvaliteten på båndene svinger. Nogle af dem
har fejl i vævningen, der bliver gentaget igen og igen på grund af væveteknikken. Man kan forestille sig, at der har været handelsruter, hvor man har solgt den bedste kvalitet i Frankrig og den mindre gode kvalitet i Norden,« siger hun. »I dragterne har man ikke nødvendigvis kunnet se de kvalitetsudsving. Amagerdragten er pyntet fra top til tå, så man har ikke altid lagt mærke til bånd, der har haft gennemgående fejl.« Fastfrossen mode 1800-tallets dyrkelse af det
nationale og af egnsdragter, for eksempel gennem Julius Exner, har givet egnsdragterne en stemning af noget statisk – som noget, der altid har haft det samme udtryk. Men det er ikke en rigtig opfattelse, understreger Camilla Cziffery Nielsen. »Egnsdragter er ikke bare vokset frem af ingenting. De er dynamiske, og man har tilføjet ting. Når folk kalder amagerdragten for den hollandske dragt, kan jeg godt se, hvad man mener kulturhistorisk. Men den har ændret sig, og den har fulgt moden.
Skørterne er blevet længere gennem årene, nogle af tørklæderne har tidligere været hvide, men blev farvet blå med indigo, når de blev slidte, der kom perler på dragterne, og silkebåndene er relativt nye, fordi der tidligere var regler, der sagde, at bønder ikke måtte gå med silke. Den dragt, vi har i dag, er fastlåst i en slut 1800-talsmode til start 1900-talsmode. Det er først her, at den blev fastlåst som egnsdragt, og det er først fra den tid, at der er opstået en opfattelse af, at dragten bliver mindre rigtig, hvis man æn-
drer på den. Før det var det en dynamisk og international dragt, der blandt andet fortæller om handel, mode og globalisering,« siger hun. »Det devaluerer ikke dragten, men gør den endnu mere interessant, og forskning kan være med til at holde fortællingen i live ved at sætte spotlight på forskellige dele af den.«
Udstilling på universitetet Fredag åbnede en udstilling med silkebånd fra Amagermuseet på universitetets bibliotek på Søndre Campus, Karen Blixens Plads 7, Islands Brygge. Udstillingen præsenterer blandt andet forskningen fra samarbejdet mellem Museum Amager og universitetet. »Det er fantastisk at se tingene udstillet
Dragør Nyt nr. 16 udkommer tirsdag den 15. april – men har pga. påsken ændrede deadlines:
Onsdag den 9. april kl. 10 Øvrige annoncer: Torsdag den 10. april kl. 10
Dragør Nyt nr. 17 udkommer onsdag den 23. april – men har pga. påsken ændrede deadlines:
Korrekturannoncer: Fredag den 11. april kl. 12
Øvrige annoncer: Mandag den 14. april kl. 10
Onsdag den 26. marts
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.
Kl. 18.30 En aften i godt selskab i Dragør Kirke
Aftenens gæst er Rasmus Dahlberg, der er forfatter og historiker med speciale i katastrofer og beredskab. Dragør Kirkes sognegård – Gratis.
Kl. 19 Generalforsamling i Dragør Bådelaug
Generalforsamling i Dragør Bådelaug. Dragør Bådelaug, Klubhuset på Færgevej – Gratis.
Kl. 19 Generalforsamling i Dragør SeniorBo Generalforsamling i Dragør SeniorBo. Dragør SeniorBo, Beghuset, Strandgade 14 – Gratis.
Torsdag den 27. marts
Kl. 15.30 Babysvøm Kom og prøv babysvøm med dit barn (op til 2 år). Dragør Kommune, Dragør Svømmehal – Entré.
Kl. 19 Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Museumsforening
Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Museumsforening. Dragør Museumsforening, Dragørs Aktivitetshus’ festsal, Wiedergården – Gratis.
Kl. 19 Kommunalbestyrelsesmøde Inklusive spørgetid. Dragør Rådhus – Alle er velkomne.
Lørdag den 29. marts
Kl. 12 Dragør Boldklub mod PI Fodbold Kom og støt boldklubben på hjemmebane.
Dragør Boldklub, boldbanen ved Hollænderhallen –Alle er velkomne.
Kl. 20 Lille Lars i Madhuset
Hør Lille Lars fortælle om sin tid i dansk radio. Madhuset – Entré.
Mandag den 31. marts
Kl. 17 Borgermøde om fjernvarme Informationer om udrulningen af fjernvarme i Dragør. Dragør Kommune, Hollænderhallen – Gratis, tilmelding nødvendig.
Tirsdag den 1. april
Kl. 15 Informationsmøde om vældfærdsteknologi
Bliv inspireret til, hvordan ny teknologi kan gøre hverdagen lettere for ældre borgere. Ældrerådet i Dragør, Wiedergården – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.
Onsdag den 2. april
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.
Kl. 20 Peter Nørgaard i Madhuset Bugtaler og entertainer Peter Nørgaard indtager scenen med sit musikalske show. Madhuset – Entré.
Torsdag den 3. april
Kl. 19 Foredrag: Mental aktivering og hundesprog Foredrag om mental aktivering af hund afholdt af Dragør Mobile Dyrlæge og Rene Poter. Salon Rene Poter, Maglebytorv 2 – Gratis, tilmelding nødvendig.
Kl. 19 Filmfremvisning
Se Nicole Kidman og Meryl Streep The Hours. Dragør Biografforening, Beghuset – Gratis for medlemmer, tilmelding.
Lørdag den 5. april
Kl. 10 LørdagsLyd i Dragør Kirke Musik for de mindste med Nillernix duo. Dragør Kirke – Gratis.
Kl. 12 Dragør Boldklub mod KFUM Kom og støt boldklubben på hjemmebane. Dragør Boldklub, boldbanen ved Hollænderhallen –Alle er velkomne
Søndag den 6. april
Kl. 10 Naturvogternes affaldsindsamling Affaldsindsamling samt quiz til børnene, der kan lære om naturen. Naturvogterne, mødested Gabriel Jensens Traktørsted – Alle er velkomne.
Kl. 12 Lasergames for unge Lad som om du er med i Counter Strike i virkeligheden. UngDragør, mødested Store Magleby –Tilmelding, betaling.
Kl. 14 Filmfremvisning
Se børnefilmen Ernest og Celestine – Rejsen til Vrøvlistan. Dragør Biografforening, Beghuset –Gratis for medlemmer, tilmelding.
Mandag den 7. april
Kl. 14 Årsmøde i Dragørs Aktivitetshus
Kom til årsmøde i Dragørs Aktivitetshus. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – Gratis.
Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl og mangler.
snakke og tøjkøb i fremtiden.
I 17 år har Christina Sidal elsket at betjene kunder og få en god snak hen over disken i tøjbutikken Donna. Nu siger hun farvel, fordi hun vil gå nye veje. Hun håber, at hun kan finde en køber, der vil drive stedet videre, så Sydstrands Centret ikke mister butikken, der har solgt tøj til Dragørs kvinder siden 1989.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Smilet er stort, men også lidt vemodigt hos Christina Sidal. Hun har meldt ud, at hendes fjerde barn – tøjbutikken
Donna – er til afståelse. Det vil sige, at hun håber, at hun kan finde en, der vil købe og drive butikken videre. Måske på en ny måde og med et nyt sortiment, men stadig i Donnas ånd – med tøj til Dragørs kvinder i alle aldre.
»Det er helt klart min drøm, at der fortsat skal være tøjbutik her, og at Donna skal bestå. Den har jo ligget her siden 1989. Så jeg håber, at det kan lykkes, og derfor er afståelse det, jeg prøver i første omgang. Jeg har ikke sat en deadline på, men jeg kan jo ikke vente på en køber for evigt. Jeg har dog lovet mine kunder, at jeg melder ud i god tid, hvis jeg må gå over til ophørsudsalg og lukke butikken,« fortæller Christina Sidal.
Gennem alle år har hun sat en ære i at have det helt rette udvalg i butikken. Til messer og fremvisninger hos leverandører har hun købt ind efter at ramme en balance mellem det, der er på mode, og det, der er eviggyldigt. Det er ofte et sats,
og sommetider rammer man forkert. Det kommer hun ikke til at savne.
Men det allervigtigste for hende – og det, som hun kommer til at savne allermest – er kundekontakten. Og det er også den, hun har forsøgt at basere sine indkøb på. Hun kender sine kunder. Hun ved, at hun ikke kan købe 30 bluser ind, som er trendy lige nu, men som ingen vil have om to måneder.
Og hun ved, at der altid er efterspørgsel på de mere klassiske genstande. Alle har simpelthen brug for et par sorte bukser og en hvid T-shirt en gang imellem. Og når man ved, at mange kvinder over 40 er selvbevidste om arme og maver, så nytter det ikke noget at have croptops og udelukkende ærmeløse toppe og sommerkjoler.
»Her i butikken er det vigtigere at kende kunderne end at følge alle trends. Jeg skal heller ikke kun vælge tøj, jeg selv kan lide. Jeg skal vide, hvad kunderne vil have. Og mine stamkunder kender jeg jo så godt, at når jeg køber ind, så har jeg dem i baghovedet: Den ville være lige noget for Hanne – eller den ville godt nok klæde
Yvonne godt,« forklarer Christina Sidal med endnu et smil. Er kommet tæt på kunderne
At drive Donna har dog for Christina Sidal ikke bare handlet om tøj. Siden hun købte butikken i 2008 – en beslutning, der blev taget på en enkelt dag, da hun fik tilbuddet – har hun fulgt mange af kunderne gennem jobskifte, uddannelser, børnefødsler, mormorglæder og skilsmisser.
»Der er jo mange, man er blevet tætte med, fordi man har fulgt dem i så mange år. Og jeg tænker på dem og bekymrer mig, hvis det er længe siden, jeg har set dem. Vi har også oplevet at have tre til fire generationer på samme tid, som har gået rundt i butikken og handlet. Det er nok lidt anderledes, end det er inde på Strøget,« siger Christina Sidal. Når man taler med hende, er kærligheden til butikken og kunderne så tydelig, at det kan være svært at forstå, hvorfor stedet så egentlig er til afståelse, eftersom butikken har overlevet finanskrise og corona og kører ret godt. Men hun forklarer, at det er en proces, der har stået på et stykke tid
– og at det er mange forskellige faktorer, der gør, at hun har brug for at åbne en ny dør. »Efter corona har branchen forandret sig, folk har forandret sig, og jeg har forandret mig. Jeg er klar over, at hvis jeg skal bibeholde butikken og et godt salg, så er jeg nødt til at inddrage de sociale medier, og det ønsker jeg simpelthen ikke. Så har jeg brugt lang tid på at tænke over, hvem jeg er, hvis jeg ikke er Donna? Og så kom jeg frem til, at det, jeg elsker allermest, jo er at tale med mennesker. Særligt dem, der har ondt i sjælen,« fortæller Christina Sidal.
Pling – jeg vil være sorgvejleder
Christina Sidal har altid været åben og nysgerrig, og derfor er hun også havnet i mange alvorlige samtaler med kunderne, som måske ikke normalt finder sted i en tøjbutik. Hun blev klar over, hvor mange der går og roder med en eller anden sorg, som de ikke ved, hvor de skal gå hen med. Samtidig blev hendes
egen mor ramt af demens, og hun oplevede på egen krop, hvor mange tanker og følelser det bragte i spil.
»Nu kommer det til at lyde helt plat, men jeg sad og læste en artikel i Alt for Damerne om en, der var sorgvejleder. Og så sagde det bare pling. Det er da dét, jeg skal være,« forklarer Christina Sidal. Så hun har netop afsluttet en uddannelse som sorgvejleder og er allerede gået i gang med at læse til psykoterapeut. Dette kan kun lade sig gøre, fordi hun har fire trofaste timelønnede medarbejdere, som kan dække for hende, når hun er afsted på skolebænken. Men hun blev klar over, at hun var nødt til at vælge. Og her må Donna altså vige pladsen for en ny, ikke helt defineret horisont. Sandsynligvis et liv som selvstændig sorgvejleder.
»Jeg brænder virkelig for det her område. Især synes jeg, at der mangler oplysning om ventesorg. Vi har et sundhedsvæsen, hvor man kan holde folk i live i lang tid, men man har ikke fokus på de pårørende, der bliver mere og mere tyndslidte. Det vil jeg gerne være med til at gøre opmærksom på og gøre noget ved. Det er en ild, der er tændt nu, og som jeg er nødt til at følge efter,« siger Christina Sidal, der i øvrigt har fuld opbakning fra mand, børn og børnebørn til at starte en ny fase i sit liv.
Vil opfordre til mere sparring »Jeg kan ikke blive her uden at gå på kompromis med det,
jeg kan mærke, at jeg skal nu. Men det er som sagt et kæmpe ønske for mig, at Donna kan bestå, og at jeg kan finde en, der kan se mulighederne. For kundegrundlaget er der, og så kan man jo udvikle varesortimentet, og man skal have mod på at tænke internetsalg og sociale medier ind, fordi tiderne er skiftet,« lyder det fra Christina Sidal, der også kommer til at savne sine butiksnaboer. Ikke mindst »drengene« inde hos Sydstrandens Slagter, som hun altid får en god sludder med. De andre tøjbutikker i byen har hun ikke haft meget samarbejde med, men det tænker hun, at der vil være masser af perspektiver i for en eventuel ny ejer af Donna. »Jeg har nok savnet lidt mere samarbejde og sparring med kollegaerne. Vi har en uskreven regel om, at vi ikke tager hinandens leverandører, og det er superfint. Ellers har vi kørt vores butikker meget individuelt. Jeg har heller ikke selv været den, der har rakt ud. Men hvis jeg finder en ny til at overtage her, vil jeg klart opfordre til mere sparring med de andre butikker. Det tror jeg, at man kan få meget ud af,« slutter Christina Sidal. Hendes tid i Dragør er ikke forbi, for hun har boet her siden 1998 og har lært at elske alt ved byen. Fra muligheden for vinterbadning til det faktum, at alle kender alle. Men hendes æra som butiksejer er snart ved vejs ende – hun håber bare ikke, at Donnas æra er det.
Cheftrænerne for Dragørs bedste herrehold i fodbold ryster ikke på hænderne, men noget skal der ske. Her evaluerer trænerne efteråret, fortæller om den nye spillestil, og hvorfor det er noget særligt at træne netop Dragørs førstehold. De kommer også med et opråb til alle, der vil Dragør Boldklub det bedste
Af Jens Munch
»Måske mindre Guardiola og lidt mere Klopp?« spørger Dragør Nyt Dragør Boldklubs (DB) to cheftrænere i et lidt kækt forsøg på at opsummere den forvandling, som de til Dragør Nyt netop har gjort rede for. En forvandling, der er fremtvunget af den nuværende ugunstige situation efter sidste års flotte oprykning til københavnsserien.
Godt nok opererer Kim Damkær og Janus Krüger-Larsen med egne ord ikke med andet end plan A. Men i så fald er den erstattet af plan A 2.0. Det vender vi tilbage til. Dragør Nyt bad holdets to cheftrænere kigge tilbage på efteråret og frem mod foråret. Hvad har været skidt? Hvad har været kanel? Er der særlige udfordringer, når man har københavnsseriens yngste og mindst erfarne trup? Skal spillestilen lægges om? Gælder mottoet »vi skal opnå noget og ikke undgå noget« stadig? Og hvordan holder man unge spillere motiverede, når modgangen er større end forventet?
Det er tid til både at gøre status og kigge frem mod forårssæsonen og nye målsætninger.
Mange mål i begge ender
Det er banalt, men lad os lige
slå det fast. I fodbold skal man andet og mere end at placere bolden i de andres netmasker. Man skal samtidig gerne forhindre de andre i at bryde igennem. Og det fokus skal holdes skarpt i kampens samtlige minutter – også når det ligner, at det kører som smurt, og disciplinen dermed risikerer at gå fløjten, fordi modet bliver erstattet af dumdristighed, eller når de svindende kræfter i de døende minutter dræner koncentrationsevnen. I den forgangne efterårssæson har Dragørs fremmeste herrehold lykkes meget godt med det første – altså at lave mål. Til gengæld har holdet haft ganske svært ved at forhindre konkurrenterne i at afslutte med succes. Det har givet nogle ærgerlige nederlag i kampe, hvor spillet ellers langt hen ad vejen gav løfter om point. Et hurtigt blik på tabellen udpensler udfordringen. Holdet har spillet halvdelen af sæsonen, altså 13 ud af den samlede sæsons 26 kampe, og har vundet to kampe og spillet en enkelt uafgjort, mens hele ti kampe er endt med nederlag. Der er derfor syv point på kontoen, hvilket kun rækker til en sidsteplads med fire point op til nedrykningsstregen.
Ikke overraskende er målscoren negativ, men faktisk har holdet haft fin succes med at lave mål, nemlig hele 23 af slagsen, hvilket er fire flere end nummer fem i tabellen. Dog er bolden endt 37 gange i eget mål. Måldifferencen er skidt, og det samme er antallet af point
Efterårets spillestil
Kim Damkær, der udgør den ene halvdel af DBs cheftrænerduo, beskriver den hidtidige spillestil:
»I efteråret havde vi en possession based spillestil, hvor vi spillede med korte afleveringer og prøvede at spille igennem kæderne og komme godt over kanterne, hvor vi har rigtig meget fart, og så få bolden lagt ind i boksen og derefter få sat afslutning på.
Vi har forsøgt at spille rigtig meget langs jorden. Det har været det primære fokus. Der har for eksempel været forbud mod at skyde den ud på målspark. Planen var at holde bolden i egne rækker,« siger han.
Og i mange kampe har DB da også meget langt hen ad vejen holdt sig til planen. Men modstanden var hårdere end forventet, og måske har den kendsgerning, at holdet er meget ungt og dermed uerfa-
rent, kostet mange point. Kim Damkær lægger kortene på bordet.
Overraskende højt niveau »I begyndelsen blev vi overrasket over niveauet i københavnsserien. Det var højere end forventet. Vi mødte nogle hold, som bare smadrede bolden ind. Det er virkelig kvalitetsspillere, der spiller i københavnsserien. Det må vi sige. Der render rigtig mange tidligere divisionsspillere rundt med et tårnhøjt topniveau. Hvis du ikke kender din besøgelsestid og samtidig ikke formår at forsvare på allerhøjeste niveau, så taber du kampene. Vi fik nogle lærestreger.«
Det skete for eksempel i kampene mod FB hjemme (1–4) og Fremad Valby ude (6–2), hvor Dragør-drengene fik stryg. Men også nederlag i kampe, hvor DB var foran og alligevel endte med at tabe, ser trænerne som tegn på, at holdet mangler den koldblodighed, som kun erfaring og rutine kan give.
I efterårets sidste kamp ude mod B1960 førte DB med to mål mod nul i pausen, men alligevel viste måltavlen 3–2 til modstanderne, da sidste fløjt lød. B1960 lavede tre kasser inden for et kvarter i anden halvleg.
Mål, drama og
Forårets sidste træningskamp blev lidt af at drama. Seks mål og uhørte tre røde kort – to til Østerbro IF og et til Dragør Boldklub
Af Henrik Rosschou
Østerbro IF og Dragør Boldklub (DB) har spillet mange kampe mod hinanden. De har altid været fyldt med intensitet
og nærkampe, som gør ondt. Det var også tilfældet i søndagens træningskampkamp. DB kom godt fra start og scorede første gang efter blot 59 sekunder. Det var Tobias
Hjorth, der satte sidste fod på Tobias Damkærs oplæg fra højresiden. Seks minutter efter var Mathias Rahbek på spil i Østerbro IF-feltet. Rahbek modtog
»Det var fuldstændig forfærdeligt. Efter kampen stod vi og snakkede med deres træner, der mente, at de skulle have være bagud 4–0 i pausen. Der ser man den skrøbelighed, der er ved at have unge spillere med. Det er en gave, fordi de rykker så hurtigt, udvikler sig hurtigt. Men indimellem føles det også som en forbandelse, fordi spillerne nogle gange slår for meget op i banen,« siger Kim Damkær. I truppen er der lige omkring 26 spillere. Den præcise nuværende gennemsnitsalder kan trænerne ikke i hovedet, men de kan fortælle, at i nogle kampe er der i truppen op til ti spillere, som alle er under 20 år. »Det er helt uhørt på det niveau,« siger Kim Damkær. Klopp skal erstatte Guardiola Vi skal nok vende tilbage til det der med, at det også er en gave at træne de unge mænd. Men først skal vi kigge frem mod forårssæson, der på lørdag den 29. marts begynder med en hjemmekamp mod PI Fodbold, der er en del af Politiets Idrætsforening. Opgøret er et ægte bundopgør og derfor en vigtig kamp, da PI Fodbold ligger lige over nedrykningsstregen.
Der skal ske noget. Ikke fordi Dragør Nyt mistænker cheftrænerne for at være på vanviddets rand, men lad os alligevel citere videnskabsmanden Albert Einstein: »Definitionen på sindssyge: at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.«
bolden fra Tobias Damkær. Rahbek blev nedlagt i afslutningsøjeblikket. Dommeren var i tvivl – straffespark! Damkær var sikker fra pletten. 2–0 efter seks minutters spil. Østerbro IF har mange sydamerikanske spillere på holdet, og de viser både vilje og temperament. Efter et kvarters spil fik Østerbro IF flyttet spillet langt frem på DBs banehalvdel og ind i straffesparksfeltet, og så var det DBs tur til at begå straffespark. Det blev hurtigt omsat til en scoring. 2–1. Kort efter var Mathias Rahbek igen på plads foran Østerbro-målet, og han scorede og gav DB en føring på 3–1. Østerbro IF-spillerne gav ikke op – tværtimod. Reduceringen kom efter cirka 25 minutter. Et hjørnespark gik direkte i mål. Her så DB-forsvaret ikke godt ud. 3–2. DB startede anden halvleg med et aggressivt pres mod Østerbro-målet. Chancerne stod i kø, men afslutningerne var ikke præcise. Få minutter inde i anden halvleg var dommeren fremme med et rødt kort til en lidt for hårdt spillende Østerbrospiller. Østerbro IF red stormen af, og selvom de var en spiller i undertal, kom de stærkt igen. De fik presset spillet tilbage på DBs banehalvdel. Midt i anden halvleg fik Østerbro IF
marts anden del af københavnsserien i gang på hjemmebane, hvor PI Fodbold kommer på besøg klokken 12.
Janus Krüger-Larsen, den anden halvdel af cheftrænerduoen, fortæller, at de omlægger spillestilen fra det ovenfor omtalte possession based til en mere direkte stil:
»Ændringerne er vel i bund og grund, at vi nu skal spille en lille smule mere direkte og primitivt, kan man sige. Det kan kun blive mere spændende for dem, der følger os og ser drengene spille, fordi det bliver lidt mere rock’n’roll. Vi skal spille direkte, hver gang vi får mulighed for det.«
»Altså mindre Pep Guardiola og noget mere Jürgen Klopp?« forsøger Dragør Nyts udsendte forsigtigt med reference til to af verdens mest hædrede foboldtræne-
re – bare lige for at placere Dragørs bedste herrehold og dets trænere på en hylde, hvor de selvfølgelig hører til. »Ja, det tænker jeg lidt,« svarer Kim Damkær med et stort smil. Kort fortalt kan man sige, at Guardiolas spillestil indbefatter meget boldbesiddelse, fleksible formationer, masser af bevægelse uden bold og mange afleveringer langs jorden. Klopps spillestil har fokus på genpres, direkte angreb og høj intensitet. Genpresset sættes ind højt oppe på banen, når modstanderne mister bolden. Angrebene skal komme hurtigt og direkte, og spillet er præget af høj intensitet, da bolden ikke kører helt så meget fra side til side. Det sidste kan måske være lettere for unge spillere at forstå og implementere, da det ikke kræver den samme komplekse boldbesiddelse og positionering. Vi får se i løbet af foråret. Janus Krüger-Larsen tilføjer: »Vi bliver ikke spillet ud af banen, men vi giver nogle dumme mål væk, og det er afgørende. Det skal vi forsøge at få løst meget hurtigt, hvis vi skal opnå ambitionen om at overleve i københavnsserien. Vi skal eliminere nogle af de der personlige fejl, der er afgørende på det her niveau.« Lokale drenge fra enden af vejen Selvom trænerne ganske givet har revet sig i håret, når de har set pointene fordampe som følge af personlige fejl, når koncentrationen og kræfterne svinder ind i løbet af anden halvleg, så gentager de igen og igen, hvor privilegerede de ser sig selv, fordi de får lov at træne de unge mænd. »Det er jo vores drenge. Jeg startede med det her hold, da de var fire til fem år gamle. Nu er de blevet mænd. Det er fantastisk at få lov til at arbejde med dem. Det er de dejligste drenge. De er de bedste gutter. Og så er det jo så skønt med unge mennesker. De udvikler sig lynhurtigt,« siger Kim Damkær og fortsætter: »Vi har nogle spillere, hvor vi tidligere tænkte, at de overhovedet ikke havde niveauet til københavsserien. Og her et halvt år efter sidder vi og snakker om, at det er nogle af
de spillere, der er blevet bærende.«
Kim Damkær gør også en selvstændig pointe ud af, at spillerne på holdet alle kommer fra Dragør. Så vidt han lige husker, er der kun en enkelt spiller, som kommer udefra, ellers er alle på holdet lokale:
»Byen ligger jo for enden af en vej. På den anden side er der bare vand. Det gør, at der ikke kommer spillere andre steder fra. Spillerne er her, fordi de godt kan lide klubben.«
Janus Krüger-Larsen bryder ind: »Selv efter et hårdt halvt år kommer de med oprejste pander hver eneste gang. De er motiverede for at kæmpe for trøjen, holdet og kammeraterne.«
Han lægger også vægt på værdien og betydningen af de nære relationer:
»Vi er næsten deres reservefædre. Så vi kan meget hurtigt fornemme, hvis der er noget, der ikke spiller, eller om vi skal gribe tingene an på en anden måde. Om der er noget, vi skal spørge ind til eller lade være med at spørge ind til. Vi har et sindssygt godt kendskab til de her unge mennesker.«
Vi skal ikke undgå noget
Trænernes ambition før første kamp i københavnsserien var at ende i top-seks. Den ambition er nu indlysende nok ikke realistisk. Derfor er succeskriteriet ganske enkelt at blive i serien.
Vi mindede Kim Damkær om, at han udtalte sig til Dragør Nyt i anledning af, at han og Janus Krüger-Larsen begyndte deres trænergerning på førsteholdet: »Vi skal ikke undgå noget. Vi skal opnå noget.« Vi spurgte, om mottoet stadig gælder.
Dertil kom svaret prompte: »Ja, er det korte svar. Vi tror faktisk ikke på, at vi kan blive i københavnsserien ved at spille for at undgå nederlag.
Vi tror på, at vi skal ud og angribe rækken og sikre, at vores styrker kommer til udtryk.
Og det gør vi kun ved at spille fremad, og det er ved at prøve at gå ud og få kampen over på vores præmisser. Så selvom det ser hårdt ud, holder vi stadig fast i vores motto.«
Kim Damkær tror ikke på, at det ville give resultater at parkere bussen, som man siger – altså at pakke sig sammen og alene med en stærk defensiv forhindre nederlag.
Han tror ikke på, at det ville kunne motivere spillerne: »Vi tror ikke på, at vi kan få unge mennesker til at stå kompakt i kæderne og bare lukke af for de andre, fordi så mister de sgu lysten til at spille fodbold. Alle os, der har spillet fodbold, ved godt, at det er altid sjovest, når man har kuglen.«
Et opråb om hjælp og opbakning
Meget er godt, og holdet er motiveret til at gøre det godt. Men motivation kommer ikke kun indefra. Trænerne ønsker sig derfor, at endnu flere kommer og ser kampene.
»Det opråb vil jeg gerne komme med. Kom ned og se de unge drenge give dem en skalle. Det ville være fedt. Vi er jo 1.100 medlemmer i klubben, så duk op! Det vil jo give dem det sidste løft. Det kan give holdet to, tre, fire procent ekstra. Det kan være dét, der gør, at de lige tager det ekstra løb eller lige nøjagtig når bolden foran de andre. Det kan være forskellen på, om man vinder, eller om man taber,« lyder den klare opfordring fra Janus Krüger-Larsen. Fra samme kant lyder der et stort ønske om flere hjælpende hænder. Det kunne for eksempel være en mere fast holdleder, der kan stå for meget af det praktiske, og det kunne være en mere fast tilknyttet fysioterapeut. Kim Damkær stemmer i og siger, at holdet lige nu er i det der sweet spot – mellem det rigtig seriøse og der, hvor det hele måske bare er for sjov. »Og så er det jo tid til at vælge, hvilken vej man ønsker at gå,« tilføjer han. Kim Damkær afslutter med at dele roser ud: »Og så skal vi jo ikke glemme, at vi har et fantastisk team rundt om den her fodboldklub, som sørger for, at vi har rækkens bedste baner. Der kommer ikke nogen ud til os, som ikke er fuldstændig blown away over det, vi kan fremvise nede på grønsværen. Det er dejligt. Det er fantastisk. Det er jo bare et godt sted at være.«
Dragør Musik- og Kulturskole inviterer endnu en gang til et »Den Syngende Kommune«-arrangement.
Af Freja Bundvad Torsdag den 27. marts klokken 16 inviterer Dragør Musik- og Kulturskole til fællessang på legepladsen ved tennisbanerne i Søvang. Arrangementet er en del af initiativet Den Syngende Kommune, som blev lanceret i 2024, og som har til formål at styrke det lokale fællesskab gennem musik.
»Det er skønt at stå og synge sammen og så kigge rundt på hinanden, fordi alle folk står faktisk og småsmiler, når de synger,« siger Jacob Honoré, leder af Dragør Musik- og Kulturskole.
Gamle klassikere og nye toner
Repertoiret til arrangementet i Søvang spænder bredt. Deltagerne kan blandt andet
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning
Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Begravelse Bisættelse
Alle
Kastrup Begravelsesforretning
se frem til at synge Kim Larsens version af »Det er i dag et vejr«, »Den blå anemone« af Kaj Munk, Benny Andersens »Hilsen til forårssolen« og salmen »Påskeblomst hvad vil du her«. »Vi har også en helt ny sang med fra Højskolesangbogen som hedder ‘Forårssang uden håb’. Den handler om, at foråret ikke nødvendigvis er lyst og let for alle – det, synes vi, er en vigtig nuance at få med,« siger Jacob Honoré.
Også »Kom maj du søde milde« er med på programmet – denne gang med fire vers, da to nye er tilføjet i den seneste udgave af Højskolesangbogen. Derudover vil deltagerne synge blandt andet »En forårsdag« af Annelise og »I Danmark er jeg født«. Arrangementet er åbent for alle og lægger vægt på at inkludere flere aldersgrupper.
»Vi forsøger altid at vælge sange, der både taler til børn, voksne og ældre. Det skal være en oplevelse, man kan dele på tværs af generationer,« siger Jacob Honoré.
Musikken leveres af Jacob Honoré og Emil Østergaard Pedersen, som underviser i klaver på Dragør Musik- og Kulturskole og er med til at sammensætte programmet. Sange og tekster bliver tilgængelige på skolens hjemmeside, så deltagerne kan synge med fra mobilen, hvis
der skulle mangle trykte sangblade.
Vejret bestemmer – men målet er klart
Hvis det regner kraftigt, bliver arrangementet aflyst. »Sangen må ud, ligesom po-
sten. Vi gør, hvad vi kan for at gennemføre, men hvis det står ned i stænger, må vi melde afbud,« siger Jacob Honoré. Den Syngende Kommune har indtil videre haft god opbakning med omkring 50 deltagere til hver af de tidligere
arrangementer. Sidste fællessangsarrangement i denne omgang finder sted den 22. maj ved Lodstårnet, hvor temaet bliver danske sommersange. Men Jacob Honoré tør godt love, at der kommer en sæson to:
»Der har været så stor opbakning til det, og der er flere kommunale arbejdspladser, der har taget fællessangen til sig. Så vi er på vej mod at blive en rigtig syngende kommune, og selvfølgelig fortsætter vi,« siger han glad.
Workshop rykket til den 12. maj – borgere, foreninger og institutioner opfordres til at deltage.
Af Freja Bundvad Dragør Kommune har ændret datoen for den planlagte workshop om udviklingen af en ny kultur- og fritidspolitik. Den nye dato er mandag den 12. maj klokken 19–20.30, og arrangementet finder sted på Dragør Rådhus, Kirkevej 7. Workshoppen er en del af kommunens arbejde med at formulere en samlet kulturog fritidspolitik for perioden 2026–2030. Målet er at sikre, at politikken afspejler borgernes behov, tager højde for både traditioner og nytænkning samt skaber gode rammer for det lokale kultur- og fritidsliv. »Vi inviterer alle engagerede borgere, kulturinstitutioner og fritidsforeninger til at være med til at forme fremtiden for Dragørs kultur-
og fritidsliv,« oplyser Dragør Kommune i deres invitation til workshoppen. På workshoppen vil deltagerne få mulighed for at udvikle idéer, drøfte muligheder og være med til at sætte retningen for den kommende politik. Der vil blive serveret snacks og drikkevarer under arrangementet. For borgere, der ønsker at gå mere i dybden, afhol-
Nicolaj Bertel Riber og Ole H. Hansen fra Socialdemokratiet inviterer på kaffe og samtale i privaten.
Af Freja Bundvad Lørdag den 29. marts klokken
10 rykker den politiske samtale ind i stuen hos borgmesterkandidat Nicolaj Bertel Riber (A).
Sammen med partifællen Ole H. Hansen inviterer han nemlig til Rød Kaffestue i
des der et opfølgende møde torsdag den 19. juni klokken 17–19 i Hollænderhallen. Her vil man arbejde videre med udgangspunkt i indsamlede input fra blandt andet workshoppen. Et udkast til den nye kultur- og fritidspolitik forventes sendt i offentlig høring senere på året. Den endelige politik ventes vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober 2025.
sin treværelseslejlighed på Krudttårnsvej.
Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05
Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
alle dage
Tlf. 22 33 86 66
Kongelundsvej 308, 2770 Kastrup www.drachmannbegravelser.dk
Der er hverken talerstol eller mikrofon, når samtalen går i gang. I stedet handler det om at mødes i øjenhøjde og tage sig tid til at lytte og tale sammen. Idéen opstod ud fra ønsket om at komme lidt væk fra de klassiske vælgermøder og i stedet skabe en mere nærværende måde at mødes på. »Vi tænkte, hvad gør man egentlig, når man gerne vil tage en god snak? Man siger: ’Kom forbi til en kop kaffe.’ Så det gør vi,« fortæller Nicolaj Bertel Riber. Kagen er købt Der er allerede kommet nogle tilmeldinger til arrangementet – der af pladshensyn er for et begrænset antal borgere – og de to socialdemokrater glæder sig til at se folk i øjnene og høre, hvad de har på hjerte. Nicolaj Bertel Riber lægger ikke skjul på, at det også føles en smule grænseoverskridende at invitere folk hjem i privaten.
»Det er da lidt specielt at åbne sit hjem for folk, man ikke kender. Men jeg tror også, at det kan noget særligt. Det gør samtalen mere ærlig og personlig,« siger han. Der bliver serveret kaffe og kage – en skovbærtærte er allerede indkøbt og lagt i fryseren – og deltagerne får mulighed for at komme til orde i en afslappet stemning. Nicolaj Bertel Riber håber både at kunne give svar og blive klogere på, hvad der optager borgerne.
»Vi er jo også bare helt almindelige mennesker, og jeg håber, at det her kan give nogle gode snakke,« siger han.
Ombygning & renovering
Pudsning, filtsning, kalkning & fugning
Puds, filts, kalk & fuge arbejde.
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke
• Bad, toilet, køkken & bryggers
Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk
Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk
EKSEMPEL 1
Et mindre typehus fra 1975-85 på 100 m2 eller et mindre hus i den gamle by på 80-90 m2
7,5 MWh svarende til et gasforbrug på 775 m3 gas
16.370 kr.
15.784 kr.
20.176 kr. Fjernvarme
3 PRISEKSEMPLER FOR HUSE I DRAGØR
Naturgas Varmepumpe
EKSEMPEL 2
Et rækkehus på Markvænget/Engvej eller et parcelhus fra 1960-1970 på 120 m2
10 Mwh svarende til et gasforbrug på 1033 m3 gas
18.967 kr.
18.077 kr.
En murermestervilla fra 1930 på 160 m2 eller en bungalow fra 1935-45 på 120 m2
16 MWh svarende til et gasforbrug på 1653 m3 gas
21.651 kr. Fjernvarme
25.199 kr.
Naturgas Varmepumpe
23.580 kr.
25.190 kr. Fjernvarme
Naturgas Varmepumpe
FINDER DU IKKE DIT HUS I EKSEMPLERNE? Scan QR-koden og lav en præcis beregning for netop din bolig taarnbyforsyning.dk/dragoer/beregner
Eksemplerne viser årlige omkostninger og inkluderer både 10 meter stikledning, udbygningstillæg samt installation og finansiering af fjernvarmeunit. Priserne er baseret på et estimeret naturgasforbrug, sammenlignet med fjernvarme og varmepumpe.
Pris for stikledning og fjernvarmeunit er indregnet i eksemplerne og udgør:
• Stikledning: 1.250 kr. pr. meter fra vejskel til din ejendom. Du betaler maksimalt for 25 meter, men de fleste ejendomme ligger kun 10-15 meter fra vejen.
• Fjernvarmeunit: Skal købes og installeres af en autoriseret VVS-installatør. Prisen er typisk lige under 50.000 kr.
Tilmeld dig senest 1. juni 2025, så sparer du investeringsbidraget på ca. 24.000 kr. Samtidig slipper du for at betale et opgravningsbidrag på 25.000 kr., som ellers bliver opkrævet, hvis vi på et senere tidspunkt skal installere fjernvarme på din adresse.
Læs mere om priser og fjernvarme på taarnbyforsyning.dk/dragoer
Vi
Jan Engell har i et læserbrev den 16. marts stillet to spørgsmål og opfordringer til mig. Den ene opfordring er: »Jeg vil opfordre dig til nu, også på baggrund af ministerens udmelding, klart at tilkendegive over for borgerne – især de ældre – at det er nu eller aldrig med fjernvarme i Dragør.« Og den anden opfordring er: »Jeg vil derfor opfordre borgmesteren til at afvente statens endelige udmelding om kystsikring af Københavnsområdet, så der foreligger et fuldstændigt grundlag for Dragørs beslutning.« (Læs hele Jan Engells indlæg » En ualmindelig svær situation« i Dragør Nyt nr. 11 – side 15, red.)
Dragør Pleje Omsorg
EKSTRA-YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
Du kan stadig tilmelde dig det tredje borgermøde om fjernvarme, som løber af stablen mandag den 31. marts 2025 kl. 17–19 i Hollænderhallen, Halvejen 3 i Dragør.
Kom og hør
• landets førende ekspert i varme- og energiplanlægning professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Her kan du få svar på dine spørgsmål.
• borgmester Kenneth Gøtterup om, hvorfor det er nu eller aldrig, at du som borger skal tage stilling til fjernvarme som en fælles løsning for Dragør og alternativ til naturgas.
• Dragør Fjernvarme om priser og vilkår ved fjernvarme.
Tilmeld dig
Tilmelding sker efter princippet først til mølle via hjemmesiden dragoer.dk/fjernvarmemoeder – er du fritaget for digital post, kan du i stedet for ringe på 32 89 01 00.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til fjernvarme kontakt Dragør Fjernvarmes kundeservice på telefon 32 46 20 30 (tast 1 for fjernvarme) eller send en e-mail på fjernvarme@taarnbyforsyning.dk
Du kan også få svar på de mest almindelige spørgsmål om fjernvarme på hjemmesiden: taarnbyforsyning.dk – vælg fjernvarme / Dragør –FAQ: fjernvarme i Dragør
Ny dato for workshop
Vi har på grund af sammentræf af flere aktiviteter været nødt til at rykke datoen for den tidligere udmeldte workshop, hvor borgere med passion for kultur og fritid, kulturinstitutioner og foreninger kan være med til at forme Dragørs kultur- og fritidsliv.
Den nye dato er mandag den 12. maj 2025 kl. 19–20.30. Vi byder stadig på snacks og drikke på Dragør Rådhus, Kirkevej 7.
Sammen udvikler vi idéer, drøfter muligheder og sætter retningen for kommunens kommende kultur- og fritidspolitik.
Frist for tilmelding er søndag den 4. maj 2025. Du kan allerede nu dele dine tanker i vores korte spørgeskema online.
Læs mere på dragoer.dk
Jeg vil gerne starte med at takke Jan Engell for at komme med netop de to opfordringer, for jeg tror, at vi er helt og aldeles enige om, at fjernvarme og kystsikring er to centrale emner for Dragør Kommune, og vi er også enige om vejen frem.
Fjernvarmen
Fjernvarmekampagnens overskrift er »Nu eller aldrig«. Grunden til, at vi har brugt denne overskrift på kampag-
Vi har modtaget:
nen, er, at vi har tilrettelagt fjernvarmeudrulningen sammen med Tårnby Kommune. Det har vi gjort for, at det kan blive økonomisk rentabelt, da vi laver fælles hovedledning sammen med Tårnby. Hvis ikke vi gennemfører fjernvarmen nu, vil Tårnby Kommune fortsætte deres udrulning uden Dragør, og det vil have den konsekvens, at vi med stor sandsynlighed ikke senere kan udrulle en fjernvarmeledning til Dragør. Det vil betyde, at boligejerne skal have egne individuelle varmeløsninger, eller kommunen senere skal vurdere, om vi for eksempel skal lave store varmepumper rundt om i kommunen. Det er vigtigt at forstå, at den fjernvarme – der laves
af mange forskellige varme-
former – som vi kan etablere sammen med Tårnby, med stor sandsynlighed ikke kan komme til Dragør, hvis vi venter. Kystsikring Dragør Kommune planlægger kystsikring på to niveauer. Det ene er kommunens eget lokale projekt, og det andet er deltagelse i statens forundersøgelse. Aktuelt har vi vedtaget forberedelsen af kystsikringen ved Søvang og Sydvestpynten, og på den strækning forventer vi at være færdig med byggeriet i 2030. For resten af Dragør afventer vi på nuværende tidspunkt den statslige forundersøgelse. Rapporten forventes at udkomme medio april. Vi kender
Nu lyder der nye toner. For nogle år siden søgte en kendt Dragør-gartner om mulighed for at opsætte en madbod på havnen. Det blev en lang dags
rejse mod nat. Dansk Folkeparti omfavnede straks tanken og foreslog en placering på Færgevej, lige nord for Eurodesign (Papirgrossisten, red.).
Fodklinikken
Her ligger der en tom kommunal grund gennem 50 år. Gartneren var glad og ansøgte om et lejemål af arealet. Derpå startede det store skoleridt udi jura og spidsfindigheder fra forvaltning og havn. Forvaltningen tog den bedste pædagogiske rolle på sig, da de over for Dansk Folkeparti indtrængende nævnte, at en madbod ikke var havnerelateret, som lokalplan og kommuneplan krævede. Vi måtte da kunne forstå, at det ville bryde med alle regler.
aktuelt ikke, hvordan den videre beslutningsproces i Folketinget bliver. Når vi ved mere i april, vil kommunalbestyrelsen drøfte sagen. Men jeg har en stor bekymring for fremtiden. Min bekymring er, at nu kommer rapporten, og så skal Folketinget bruge meget lang tid på at finde ud af, hvad den rigtige løsning er. Vi kan efter min mening ikke vente i lang tid med at komme i gang. For stormfloden kan komme hvert år, og vi er alvorligt truet i Dragør. Så snart rapporten foreligger, vil jeg – sammen med de andre borgmestre – kræve en hurtig handlen og beslutning fra Folketinget. Hvis ikke der kan komme en klar udmel-
Dragør Havn supplerede med et absolut nej. Da Dansk Folkeparti luftede tanken om en dispensation med Socialdemokratiet og Venstre, døde sagen ganske langsomt. Strådøden, som man sagde i vikingetiden, når den gamle stridsmand lagde sig fast i sengen og sygnede hen i stedet for at dø i kamp. Hvis Dansk Folkeparti ikke kunne finde flertal for det gode projekt ved en enkel dispensation, så opgav vi at stille forslag om en ændret lokalplan og et nødvendigt tillæg til kommuneplanen. Forvaltningen var på det tidspunkt lagt ned af meget lange sagstider for byggeansøgninger. Borgerne måtte vente evigheder på deres ret. Skulle vi presse en tidskræ-
Hvis du vil stille op til Aktivitetshuset Wiedergårdens brugerråd, skal du tilmelde dig i Aktivitetshusets Information eller skrive dig på listen i forhallen senest fredag den 4. april 2025. Aktivitetshuset er for alle dragørborgere, som er fyldt 63 år eller er pensionist eller er tilkendt flexjob.
Der skal vælges tre medlemmer for en 2-årig periode og to suppleanter for en 1-årig periode. Det sker på årsmødet for Aktivitetshuset mandag den 7. april 2025 kl. 14 på Wiedergården 2, Dragør.
Forslag til behandling på årsmødet skal være fremsat skriftligt og være Aktivitetshuset i hænde senest mandag den 31. marts 2025 kl. 12
Send gerne forslag på e-mail til Aktivitetshusets leder, Emily Drageskov, på emilyd@dragoer.dk –eller aflever det i Informationen mærket: Emily Drageskov.
Læs mere på Wiedergaarden.dk
Husk billetsalg til årets tre første udflugter for pensionister bosat i kommunen sker i Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, onsdag den 2. april 2025 for tur nr. 1 og 2 kl. 11.30-13 og for tur nr. 3 kl. 13.30-14. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer kl. 11 til tur 1 og 2 og kl. 13 til tur 3.
Bemærk: Tur nr. 2 gennemføres med liftbus. Er du kørestolsbruger, kan du ringe til Informationen på Wiedergården på telefon 32 89 02 92 dagen før, altså tirsdag den 1. april 2025, og bestille billet til dig og en medhjælper.
Tur 1: Odsherred og Dragsholm Slot tirsdag den 20. maj 2025 kl. 9 til cirka kl. 17. Pris: 350 kr.
Tur 2: Ladbyskibet og Kerteminde tirsdag den 17. juni 2025 kl. 8 til cirka kl. 17. Pris: 375 kr.
Tur 3: Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg og til Christiansminde onsdag den 27. august 2025 kl. 7.30 til cirka kl. 18. Pris: 400 kr.
Tur 4: Juletur til Bosjökloster Slot i Skåne fredag den 28. november 2025 kl. 9 til cirka kl. 17. Pris: Cirka 500 kr. Husk at medbringe dit pas eller kørekort. Billetsalget hertil sker onsdag den 13. august 2025 kl. 10.30–13.30.
Betaling foregår med Dankort eller MobilePay. Læs mere om turene og vilkår på dragoer.dk og wiedergaarden.dk
ding fra staten om den videre beslutning, må vi træffe vores egne beslutninger. Vi har med vores egen delstrækning 1, 2 og 3 (Dragør Nordstrand, Dragør By og Sydstranden, red.) valgt at afvente statens udmeldinger. Men forvaltningen har løbende arbejdet videre med planlægningen af vores projekt, så vi ikke har spildt tiden. Min anbefaling til kommunalbestyrelsen, hvis ikke der kommer en klar melding fra Folketinget, er, at kommunalbestyrelsen godkender og påbegynder miljøundersøgelser af delstrækning 1, 2 og 3, som er de indledende skridt til byggeriet, samtidig med at meldingen til Folketinget er helt klar – Dragør Kommune har et akut og stort behov for kystsikring.
vende lokalplan ind foran, ville bygherrerne blive yderligere forsinket. Men nu er Dragørs sædvanlige karenstid udløbet, og teknisk udvalg er nu rede til at dispensere fra reglerne. Tak for det.
Vi må så håbe på, at man kan finde en aktiv gartner, som er rede til at satse sine penge på projektet. Thi djævlen ligger begravet i detaljerne. Hvilke umuligheder stiller man op for en ansøger, som måske ikke har tid til de administrative finurligheder, som mange sager begraves med? Endeløse høringsfrister og arbejdsgange, som koster ansøgeren kassen, alt imens man bare venter. Her kommer et eksempel. Da Dragør i oktober 2022 skulle tage stilling til en forlængelse af Gabriel Jensen Traktørstedets drift på kommunal jord, var udvalget næsten helt enige om et fuldtonet ja. Og jeg var som formand kisteglad. Men så slog liste Ts medlem Peter Læssøe til med et ændringsforslag. Inden godkendelse skulle Dragør først høre Fjerkræforeningen Broen, Dragør Søbad, Danmarks Naturfredningsfor-
Den optimale løsning vil i min optik være, at staten kommer med en fælles løsning for hovedstadskommunerne, og at det er en løsning, der kan gennemføres hurtigt. Vi ønsker stadig at samarbejde med staten og de andre kommuner om en fælles løsning, der er den billigste for Dragørs borgere og samfundsøkonomisk det mest rentable på kort og lang sigt Fra mit perspektiv vil jeg også anbefale, at staten lader Sund & Bælt stå for miljøundersøgelser og etablering i vores fire kommuner. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup Borgmester
enings lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dragør Bevaringsnævn og dertil grundejerne på Strandlinien, Batterivej og Vestgrønningen samt Grundejerforeningen Strandjægervej inden teknisk udvalgs stilling til en eventuel anbefaling. For mig virkede det her, som om Peter Læssøe helt havde glemt at tage både Nørre Vorupør Redningsstation og Sønderjysk Hjemstavnsforening med i høringsrunden. Heldigvis valgte et flertal at stemme imod forslaget fra Peter Læssøe. Atter kom han med et hurtigt klippe-klistret ændringsforslag sat sammen med julestuens sædvanlige ingredienser, og som udmærker sig ved den imponerende øvelse at haste hvileløst afsted over stok og sten og træde vande
Det er typisk dragørsk, at idéer først skal vente mindst fem år. Vi har modtaget: Implementering
ErhvervsNyt Dragør er vores nyhedsbrev til dig, der driver virksomhed i Dragør Kommune, og som ønsker at følge med. Tilmeld dig nu og få de seneste erhvervsnyheder fra kommunen direkte i din indbakke.
ErhvervsNyt Dragør er et nyt tiltag og vil frem over udkomme 3–4 gange om året med relevant nyt om for eksempel:
• initiativer og tiltag på erhvervsområdet
• invitationer til netværksmøder og erhvervsarrangementer
• viden om tilskuds- og støtteordninger og rådgivning
• info om udbud med kommunen som kunde.
Hvordan gør du?
Du tilmelder dig på vores hjemmeside dragoer.dk/abonnement – skriv din e-mailadresse og derefter får du sendt en mail med et link, hvor du skal vælge, hvilke områder du ønsker at abonnere på. Vælg »Erhverv«.
Hvis du ønsker at få det første nyhedsbrev i din indbakke, skal du tilmelde dig senest mandag den 7. april 2025
Vi udbyder et areal på 1,3 tdr. land til forpagtning for en 3-årig periode fra den 1. maj 2025. Arealet udbydes til drift af jordbrug til højestbydende med en mindsteleje på 2.059 kr. årligt.
Vi skal have dit bud senest mandag den 7. april 2025 kl. 12
Læs mere på dragoer.dk under udbud
Kom og prøv babysvømning. Vi holder åbent hus torsdage frem til 10. april 2025
Her kan du komme med dit barn i alderen op til 2 år i tidsrummet fra 15.30 til 17. I vil personligt blive undervist i at være trygge i vandet og prøve nye ting, hvis I allerede har gået til babysvømning.
Ingen tilmelding – det koster almindelig indgangspris for voksne at deltage.
tør vove et øje. Dansk Folkeparti ønsker projektet al mulig held og lykke. Med venlig hilsen Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør
nye
Hvordan vil Dragør Kommune implementere ældrelovens kapitel 2 om forebyggelse?
Den nye ældrelov, der træder i kraft den 1. juli 2025, stiller klare krav til kommunerne om at sikre en forebyggende indsats for de ældre borgere.
Især § 4 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal understøtte en alderdom med mest mulig selvstændighed og evne til at tage vare på egne behov. Dette indebærer en generel forebyggende indsats samt opsøgende tiltag for de borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.
Spørgsmålet er så: Hvordan har Dragør Kommune tænkt sig at gennemføre denne forpligtelse?
Forebyggelse handler ikke blot om fysisk sundhed, men også om sociale fællesskaber, mental trivsel og adgang til den rette teknologi.
DRAGØR KIRKE
Mange ældre i Dragør er stadig aktive for eksempel på Wiedergården, men der er også en gruppe, som risikerer at blive overset, hvis der ikke laves en systematisk indsats for at opspore og støtte dem. Her er nogle centrale tiltag, som kommunen burde overveje:
• Opsøgende besøg til de ældre, der sjældent eller aldrig benytter kommunens tilbud.
• Styrket samarbejde med frivillige organisationer for at skabe flere aktiviteter, der kan modvirke ensomhed.
• Digital undervisning for ældre for at sikre, at de kan navigere i en stadig mere digitaliseret verden. Det kunne for eksempel foregå på skolerne.
• Flere sundhedstilbud og træningsmuligheder for at forlænge den selvstændige livsførelse.
Jeg vil opfordre Dragør Kommunes politikere til at redegøre for, hvorledes de vil sikre en effektiv implementering af lovens forebyggelseskrav, der skal være på plads den 1. juli.
Med ældreloven kan vi ikke bare vente på, at ældre selv opsøger hjælp – en proaktiv indsats fra kommunens side er et lovkrav.
Med venlig hilsen
Arne Mosegaard Medlem af Ældrerådet i Dragør Engløkken 62
Det er ingen hemmelighed, at det bliver sværere og sværere at få frisk luft i den nordlige del af Dragør og den sydlige del af Tårnby grundet ildelugtende luftforurening dag og nat. Her er tre megaprojekter, der skal placeres i umiddelbar nærhed af lufthavnen, og som vil medføre en drastisk stigning i trafikken til lands, til vands og i luften.
Dragør Industriby
Mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej forsøger politikerne under kraftig borgermodstand at placere et 170.000 kvadratmeter stort erhvervs- og industriområde i det åbne landskab.
Dragør Industriby har været i støbeskeen på rådhuset i årtier, men projektet er påfaldende nok i direkte modstrid med Dragør Kommunes infrastruktur, de vejledende støjgrænser, den grønne erhvervsstrategi og planstrategien »Det flade land og de åbne vidder«. Dragør Kommune har endnu ikke lavet lokalplanen om og konverteret landzone til byzone, da projektet befinder sig i et kæmpe underskud af faktuelle oplysninger – anlægsmæssigt såvel som planmæssigt.
Airport Business Park
På Kystvejen skal der etableres et 300.000 kvadratmeter
Ifølge Lone van Deurs har fjernvarmerør
Der spekuleres og forklares om de mange fordele med at opvarme Dragør via fjernvarme. Slut med naturgas, gang i grøn og sikker varme I forbindelse med etagehuse og måske også i parcelhuskvarterer er det sikkert en udmærket løsning på fremtidens opvarmning. Lange, lige stræk af transmissionsrør og stikledninger, overskueligt og rationelt.
Anderledes betænkelig forekommer planen om at tilbyde fjernvarme i Dragørs gamle by. I de smalle, brolagte gader og stræder ligger allerede kloak-, vand- og gasledninger. Derfor melder spørgsmålet sig: Er der plads nok?
Transmissionsrørene har en diameter på 65 centimeter, hvis de skal være ordentligt isolerede mod varmetab, og de skal nedgraves i en meters dybde Jeg ser disse udgravninger for mig og bliver meget bekymret for den fine, gamle bys ve og vel. Et par huse eller flere vil nok slå revner, når der graves tæt på fundamenter og syldsten.
Har nogen regnet på, hvor mange meter udgravninger og hvor meget brolægning der skal optages og gensættes?
Dertil de mængder af råjord, der skal opgraves og trans porteres væk. Gennemtænkte beregninger af det praktiske anlægsarbejde samt en vurde ring af det varmetab, der trods højisolerede rør vil forekom me, vil nok give anledning til at overveje, om fjernvarme er den rigtige løsning for Drag ørs gamle by Det varer mange år, før der lukkes for den naturgas, som i dag forsyner mange af de gule huse, og mon ikke der i mellemtiden dukker helt nye og langt mere visionære muligheder op?
stort kargo-område med direkte adgang til lufthavnen, det eksisterende luftfragtområde og motorvejen E20 til Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa. Lokalplanen er allerede godkendt af Tårnby Kommune og baner vejen for at opføre bygninger i op til 22 meters højde.
Airport Business Park er mere end en kilometer lang og mellem 150 og 275 meter bred. Størrelsen på det nye kargo-område svarer til 44 fodboldbaner.
Airport Business Park skal gøre Danmark til et nordeuropæisk centrum for luftfragt og e-handel samt et knudepunkt for medicinal- og biotekindustrien.
Kirstinehøj III
På Tømmerupvej gøres der i øjeblikket klar til et 400.000 kvadratmeter stort erhvervsområde, der skal ligge langs trådhegnet til lufthavnen. Tårnby Kommune har godkendt den endelige lokalplan og vil lave en tre meter bred frizone langs hegnet til lufthavnen og tilføje en række træer, der skal adskille Kirstinehøj III og Tømmerup Landsby.
Ifølge ingeniørvirksomheden Sweco vil Kirstinehøj III dagligt komme til at generere
Vi har modtaget:
cirka 4.645 køretøjer mere end i dag. Lufthavnens udvidelse
Vi er mange, der er bekymrede for forøgelsen af personbiler, kassevogne, lastbiler, containerskibe, toge og fly, som megaprojekterne vil medføre. Men det er praktisk talt umuligt at vinde ørenlyd hos politikerne, der stædigt holder fast i, at de miljø- og trafikbelastende projekter er vejen frem. Dragør Kommunes borgmester, Kenneth Gøtterup (C), og Tårnby Kommunes borgmester, Allan Steenberg Andersen (A), sidder i CPH Advisory Committee. En vækstkomité, hvis primære formål er at fremme lufthavnens ekstreme vækst. Man kan så med rette spørge, om borgmestrene mon varetager lufthavnens interesser eller borgernes interesser? Københavns Lufthavne A/S udvider som bekendt massivt i disse år. Lufthavnen vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt og har ambitioner om at fordoble mængden af gods fra 500.000 ton i dag til mere end en million ton årligt. Lufthavnen er nordens største med 30 millioner passagerer om året, og ifølge udvidelsesplanerne skal der nu skabes plads til 40 millioner passagerer årligt. Den taler endda om »sikring« af en kapacitet på 60 millioner passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal hvert eneste år – det er lige til at få åndenød over. Fordoblingen af fragtkapaciteten og passagerantallet betyder mere flytrafik og som følge heraf endnu mere støjog luftforurening til naboerne i døgndrift.
Nabohjælp
Vi bekymrede borgere må stå sammen i trods, så der fortløbende stilles spørgsmålstegn ved, om de enorme erhvervsog industrieventyr på grænsen til lufthavnen overhovedet har sin berettigelse i Dragør og Tårnby.
Det er en gåde, hvorfor politikerne konstant vil tilføre mere røg, støj og møg til vores lokalområder. Er det ikke en ualmindelig kortsigtet og destruktiv tankegang, vi er vidne til i disse dage? Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune
Dragør, en soveby?
Erhvervskvinden Rikke Thygesen siger til Dragør Nyt den 29. januar: »Dragør er en soveby. Jeg kalder det Korsbæk. Hvad er der sket erhvervsmæssigt i Dragør de seneste år … Lad os komme ud under tunnelen.« (Læs artiklen i Dragør Nyt nr. 7 – side 13, red.)
hvervsområde Nord, må nøjes med at sove, når man har fri eller er pensioneret. Et sådant sted er Dragør ikke Dragør er tværtimod en »fritidskommune«, hvor borgerne, unge som gamle, har gode og æstetiske muligheder for rekreativ og aktiv udfoldelse, når de ikke er på ar
En ny, grøn kampagne fra SAS ligner satire, mener Forbrugerrådet Tænk, der har meldt flyselskabet til Forbrugerombudsmanden.
Af Tim Panduro
Forbrugerrådet Tænk har meldt flyselskabet SAS til Forbrugerombudsmanden for brud på markedsføringsloven på grund af det, rådet vurderer som greenwashing og grov vildledning af kunderne. Anmeldelsen kommer efter en kampagne, hvor flyselskabet frister kunderne med muligheden for at blive »conscious traveler« – bevidst eller samvittighedsfuld rejsende –ved at følge et program på ti punkter.
De miljøbevidste skridt kan være at se en reklamevideo om fremtidens luftfart, tilføje en valgfri mængde biobrænd-
stof ved sin næste flyvning eller købe »miljøbevidste« produkter i shoppen, skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse, hvor det tilføjes, at rådet ikke vurderer, at produkterne er mindre miljøbelastende end tilsvarende produkter. »Man skulle næsten tro, at det var satire, når SAS belønner deres kunder for at tage såkaldte miljøbevidste skridt, som for eksempel at se en video, for herefter at tildele dem bonuspoint til at kunne flyve endnu mere. Ikke mindst når de miljøbevidste skridt i bedste fald ikke har nogen effekt på ens udledning som forbruger. Tværtimod ansporer initiati-
vet til endnu mere udledning ved for eksempel at opfordre forbrugeren til at købe ting som dynamolygter eller powerbanks. Det er vildledning af forbrugeren i den grove ende. Man gør ikke sin flyrejse mindre miljøbelastende ved at købe soldrevet elektronik eller plantebaseret vaskemiddel,« siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, i pressemeddelelsen.
SAS afviser
SAS, der er den største kunde i Københavns Lufthavn, afviser, at der er tale om greenwashing. »Selvom vi anerkender enhver konstruktiv feedback, er vi uenige i tesen om, at luft-
fartsselskaber bør afholde sig fra at diskutere de konkrete skridt, der tages mod lav- og nul-emissionsmålene,« skriver SAS til DR. »Derfor værdsætter vi vores kunders entusiasme for at være en del af løsningen. Kun gennem en holistisk tilgang, hvor alle bidrager, når vi i mål. Vores conscious travelerinitiativ, der har til formål at reducere de samlede emissioner, afspejler vores dedikation til transformationen,« skriver SAS. Forbrugerombudsmanden kan tildele bøder eller anmelde sager til politiet, hvis det vurderes, at der er grundlag for det.
Når man ser, hvordan selv mindre anlægsarbejder alt for ofte bliver dyrere end antaget og medfører uheldige hovsaløsninger, kan man blive bekymret.
Hastværk er lastværk. Måske også i forbindelse med fjernvarmeplanerne. Med venlig hilsen Lone van Deurs
Foråret lader vente på sig temperaturmæssigt, men solen lokkede i weekenden folk udenfor.
Af Freja Bundvad
Selvom weekenden har været præget af kolde temperaturer, har solen skinnet fra en klar, blå himmel, og forårsfornemmelserne er begyndt at brede sig. På fortovscaféerne er gæsterne rykket udenfor – godt pakket ind – mens de nyder en kop kaffe i solen.
Dyrker jorden med ærefrygt
Mens solen så småt varsler forårets komme, spirer livet også frem i Dragør Kolonihaveforening af 18. august 1910. Foreningen ligger mellem Lundestien og Rytterager og består af 51 nyttehaver, som i sommerhalvåret emmer af liv, når haverne bliver passet og plejet.
»Her i foråret gør vi jorden klar og beskærer træer og buske. Sæsonen starter for alvor omkring påske, hvor man kan begynde at lægge de første kartofler og frø,« fortæller bestyrelsesmedlem Claus Bertelsen.
Haveforeningen blev i 1993 flyttet til sin nuværende placering ved Rytterager, og selv-
om stedet i dag er præget af dyrkningsglæde og naboskab, gemmer jorden på en langt ældre historie. »Det er med stor ærefrygt, at vi dyrker jorden her. Da man flyttede haveforeningen hertil, lagde Nationalmuseet søgegrøfter ud og fandt spor fra både bronze- og stenalderen. Så der har været menneskelig aktivitet her i mange år, og vi er meget stolte af at videreføre så gamle traditioner,« siger Claus Bertelsen. Han understreger, at forbipasserende er velkomne til at lægge vejen forbi, tage en snak med havefolket eller bare nyde det grønne. Mange benytter lejligheden til at få en kop kaffe eller en øl. »Der er et par ledige haver i foreningen, og man er velkommen til at skrive sig på venteliste. I øjeblikket koster det 1.200 kroner at leje en have,« fortæller Claus Bertelsen.
Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om du bruger en lille eller en stor størrelse.
T-shirt 200,Buks 400,-
BOUTIQUE No.1
HALLÖY CAFÉ
Juice- og sandwichbar
Kongevejen 11
Bestil på: 31 19 20 47
Café HALLÖY på torvet
Så er udeserveringen på Neels Torv endelig åben for sæsonen, og vi serverer vores lækre sandwich, salater, juice og latte eller Aperol Spritz til DIG (blandt tæpper, hyggepuder og oliventræer )
Vi glæder os til at se dig
Man kan opleve værker fra 20 forskellige kunstnere, når Dragør Havnegalleri slår dørene op for første gang i år.
Af Freja Bundvad Når dørene til Dragør Havnegalleri slås op den 1. april klokken 18, markeres starten på en ny sæson med kunst i Dragør. Åbningen fejres med en fernisering, hvor 20 kunstnere deltager i en fællesudstilling – og traditionen tro holder Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, åbningstale. Det er tredje sæson, Ina Wittbold står i spidsen for galleriet. Med sin særlige udstillingsform har hun skabt et sted, hvor over 30 kunstnere får mulighed for at præsentere deres værker i løbet af foråret og sommeren. Hver kunstner har galleriet for sig selv i en uge, hvilket betyder, at der er noget nyt at opleve næsten hver eneste gang, man lægger vejen forbi. »Mange lokale kigger forbi jævnligt. Det er netop det, jeg
gerne vil med stedet – gøre kunst tilgængeligt og vedkommende,« siger Ina Wittbold. Fokus på samtalen Havnegalleriet holder åbent alle ugens dage fra klokken 13 til 18 i sæsonen fra april til september. De besøgende kan forvente billedkunst i alle afskygninger, og oftest kan man også få en snak med kunstneren bag. »Det skal være et afslappet sted, hvor man tør spørge ind til kunsten. Mange føler sig usikre, hvis de ikke ved, hvordan man ‘bør’ tale om kunst –men her er der ingen dumme spørgsmål,« understreger Ina Wittbold. Hun lægger vægt på, at publikum får mulighed for at møde kunstnerne ansigt til ansigt, og at det også skal være muligt at købe værker med det samme – især med
Ved Claus André Axmark – bosat i
Varmepumper l
Udskiftninger
tanke på de mange besøgende, der kun er i Dragør for en enkelt dag.
Velkendte og nye ansigter
Ina Wittbold har selv udvalgt
de 32 kunstnere, der skal udstilles. En opgave, hun har været i gang med i flere måneder. Selvom galleriet er lukket i vinterhalvåret, begynder forberedelserne til den kom-
mende sæson allerede i november. »Det kræver meget arbejde at få det hele til at spille sammen, men det er en fornøjelse,« siger hun.
I årets program indgår både lokale navne og kunstnere udefra – både garvede og helt nye, og Ina Wittbold omtaler det som »et stærkt felt af spændende samtidskunstnere«.
En kunstner i arbejde Selvom Ina Wittbold er kunstner og arbejder fuldtid med sine egne værker – far-
verige og kubistiske malerier, der tager flere hundrede timer at male – holder hun sig lidt i baggrunden i Dragør Havnegalleri. Hun deltager dog i de mange ferniseringer og udstiller selv i nogle få dage sidst på sæsonen, medmindre hun altså lige finder på noget andet. Sidste år lavede hun en uges sommerworkshop for nye malere, hvor de blandt andet lærte at hænge billeder op og tale med publikum om deres værker. Den slags initiativer kunne godt gentage sig, siger hun.