Dragør Nyt nr. 16 – 2025

Dragør Nyt

David vil give de unge en stærkere stemme i Dragør

Lufthavnen

vil lave PFAS-anlæg

ved omstridt udløb

Efter flere års tøven er Københavns Lufthavn nu ved at lave anlæg, som skal stoppe udledning af miljøgiften PFAS i Øresund nær Dragør

Af Tim Panduro

En af fortidens helt store forureningssynder vil blive udbedret inden årsskiftet.

Københavns Lufthavn er i gang med at lave udbudsmateriale til et anlæg, der skal standse udledning af miljøgiften PFAS i udløb U8. U8 leder overfladevand fra lufthavnen og ud i Øresund ved Kystvejen tæt på Nordstranden i Dragør PFAS er en miljøgift, der tidligere indgik i det særlige brandskum, som bruges ved flyulykker. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt, mens der er mere usikkerhed om, hvorvidt det giver forøget risiko for blandt andet bryst- og testikelkræft.

Københavns Lufthavn var blandt de første, der stoppede med at bruge brandskum med

stoffet. Men det har lang nedbrydningstid, og derfor vil det være en udfordring i årtier endnu.

Lufthavnen forventer, at det nye anlæg skal i udbud inden sommerferien. Inden da skal det behandles med ansøgninger i Tårnby Kommune, og der skal defineres rensningskrav. I forvejen har lufthavnen et anlæg, der renser PFAS fra grundvandet i området.

Ifølge lufthavnens kommunikationsafdeling er målet, at det nye anlæg kan sættes i gang inden årets udgang.

Et-års regnhændelse

Lufthavnens brandøvelsesplads ligger tæt på Dragør inden for lufthavnsområdet, og pladsen er årsag til forureningen med PFAS. Ved en ombygning i 2013 blev store mængder jord gravet væk, men det har vist sig ikke at være nok, skriver Sille Juhl Prang, chef for miljø og

compliance i Københavns Lufthavn, i en e-mail til Dragør Nyt. Dragør Nyt har bedt om et interview, men er blevet henvist til skriftlige svar. »Vi vil forsøge at rense alt dræn- og overfladevand fra brandøvelsespladsen. Selvom vi fjernede mange tons forurenet jord, da vi byggede pladsen om i 2013, har det vist sig, at drænvandet bliver forurenet af mindre PFASkoncentrationer i den omkringliggende jord. Med det nye anlæg renser vi dræn- og overfladevandet, inden det løber til U8,« skriver Sille Juhl Prang. Hun oplyser, at anlægget bliver dimensioneret til at kunne håndtere en et-års regnhændelse – det vil sige regnvejr af en styrke, der må forventes at én gang om året. Det er den samme kapacitet, som de øvrige anlæg i lufthavnen er designet til. Københavns Lufthavn er

tidligere blevet kritiseret for ikke at gøre noget ved udledningen til U8. Det skyldes ifølge Sille Juhl Prang, at indsatsen er blevet prioriteret i forhold til hele lufthavnens PFAS-forurening.

»I vores PFAS-indsats har vi været optagede af at få kortlagt PFAS-forureninger i hele CPH, og så har vi løbende prioriteret at sætte ind der, hvor effekten er størst. Det har ført til, at vi har etableret renseanlæg ved Brandstation Vest og ved Hovedgrøften, ligesom vi har overtaget et anlæg fra Region Hovedstaden, som afværger grundvandsforurening omkring brandøvelsespladsen.«

»Ved U8 er der lavet et stort analysearbejde for at finde frem til den bedste placering af renseanlægget i forhold til forureningskilderne. Den har vi fundet nu, og vi ser frem til at få anlægget i drift,« hedder det i det skriftlige svar fra miljøchefen.

Påskebuffet

Skærtorsdag – 17. april

Langfredag – 18. april

Lørdag – 19. april

Påskedag – 20. april

2. påskedag – 21. april

kl. 11.30–15.30

Marinerede sild • Karrysild

Kryddersild

Koldrøget laks • Dampet laks med rejer og urtemayonnaise

Rødspættefilet med remoulade

Skidne æg • Fiskefrikadeller

Ribbensteg med surt

Leverpostej med champignon

Tarteletter med høns i asparges

Lam med flødekartofler

Oksecuvette

Ostefad med frugt • Kage 319,-

Lufthavnens brandøvelsesplads tog imod store mængder PFASholdigt skum under øvelserne. Eftervirkningerne trækkes lufthavnen stadig med. Foto: Tim Panduro.

Han jonglerer gymnasiet, flere jobs og politiske tillidsposter – og nu også en plads i

Freja Bundvad.

Amagermuseets Venner inviterer til Sundtolden

og skipper

Knud H. Walløe

Onsdag den 23. april kl. 19.30 i Wiedergårdens festsal

Foredrag af Erik Gøbel, fhv. seniorforsker i Rigsarkivet Øresundstoldens regnskaber er en formidabel kilde til søfartens historie 1497–1857. På toldens allersidste dag, 31. marts 1857, passerer dragørskipper Knud H. Walløe Helsingør med sin skonnert »Waldemar« på vej fra Sicilien til St. Petersborg med en ladning appelsiner og citroner.

Det var dog langtfra eneste gang, han passerede gennem Øresund.

I foredraget skal vi høre om sundtoldregnskaberne, men især om Walløes lange spændende liv til søs på alverdens have og hjemme i Dragør.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Museum Amagers tre støtteforeninger Alle er velkomne!

Søndre Tangvej 22, 2791

Garnbutik er åbnet på Badstuevælen

Af Tim Panduro

Efter tre år på Slippen i Dragør gamle by kunne Henriette Tietze i sidste uge byde velkommen til sine kunder i

Strikbarts nye lokaler på Badstuevælen. Baggrunden for flytningen er såre prosaisk. Ejeren har sat bygningen på Slippen til salg, så strikkebutikken måtte finde nye lokaler at sælge garnnøgler og strikkepinde fra. De nye lokaler kommer dog også med flere fordele. »De er større, lysere og tættere på resten af byens handelsliv,« siger Henriette Tietze, der glæder sig til at byde kunderne velkomne på det

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler

af Advokatsamfundet

Synvital Synvital er udviklet til at beskytte dit syn med en kombination af ingredienser, der er videnskabeligt

Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16 Tilbuddene gælder

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14 Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

central torv. Her vil hun også fortsætte med strikkecaféer, hvor folk mødes over deres håndarbejde, og som noget nyt vil hun udnytte den ekstra plads til flere arrangementer.

»Jeg kommer til at holde workshops, hvor man kan nørkle med særlige teknikker. De bliver koncentreret om enkelte temaer, hvor strikkecaféerne mere handler om netværk og samvær,« siger hun. Ud over at strikning – naturligvis – er en interesse for Henriette Tietze, er det også nødvendigt at give ekstra oplevelser, når man skal drive en nichebutik i en mindre by.

»Jeg forsøger at skabe noget levende, både fordi det er en god oplevelse, og fordi det er vigtigt at give oplevelser, som man ikke kan få ved at handle på nettet,« siger Henriette Tietze.

»Hvis vi bruger det, vi hver især kan herude, så kan vi også løfte hinanden.«

Dragør bidrog med over 128.000 kroner til kampen mod kræft.

Af Thomas Mose Søndag den 6. april gik 60 frivillige indsamlere på gaden i Dragør for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. På landsplan deltog mere end 17.000 frivillige, og resultatet blev hele 35,5 millioner kroner til forskning i kræft, støtte til patienter og pårørende samt forebyggende arbejde. I Dragør nåede indsam-

lingsbøtterne op på i alt 128.676,50 kroner, hvilket svarer til 2.144,60 kroner per bøtte. Det er næsten på niveau med sidste års resultat.

Vejret var på indsamlingsdagen køligt, men solrigt, hvilket skabte fine rammer for at møde borgerne rundt i byen. Efter endt indsamling samledes børn og voksne til optælling og en velfortjent

pause med lidt forplejning. Her var der også tid til at udveksle oplevelser fra dagen og glæde sig over det flotte resultat. Indsamlingsleder Benny Brandt-Jensen sender en stor tak til Dragørs borgere, som tog godt imod indsamlerne, og til alle, der lagde kræfter i indsamlingen. Næste års indsamling finder sted søndag den 19. april.

Tårnby Kommune inviterer til grøn og social uge

Fællesskab og klima er i fokus, når nabokommunen markerer Uge17 med aktiviteter for hele familien.

Af Thomas Mose Uge17 bliver en uge fuld af inspiration og fællesskab, når Tårnby Kommune inviterer til en bred vifte af arrangementer med fokus på klima, sundhed og sociale fællesskaber. Under temaet »Tårnby om

ti år« bliver der hele ugen sat fokus på, hvordan vi i fællesskab kan skabe en bæredygtig fremtid for lokalområdet.

Formålet med ugen er at samle borgere om grønne løsninger og styrke de lokale fællesskaber. Ugens program er sammen-

Klimahandledag i Dragør

Grønne Nabofællesskaber inviterer til åben have.

Af Thomas Mose Torsdag den 24. april er der igen mulighed for at blive klogere på klima og grønne løsninger, når den nationale klimahandledag løber af stablen. Over hele landet samles naboer, foreninger og virksomheder om arrangementer, der sætter fokus på alt fra affaldsindsamling til biodiversitet.

I Dragør står Facebookfællesskabet »Grønne Dragør« bag et lokalt initiativ. Her inviterer Hanne Wanscher og hendes mand, Henrik, indenfor i deres parcelhushave på Hollændervænget 22B. Fra klokken 16 til 18 åbner de havelågen og byder på kaffe, te og samtaler om bæredygtige haveløsninger. Haven rummer både bistader og høns, og deltagerne

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid

Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

sat, så alle – både store og små – kan finde aktiviteter, der passer til dem – uanset om det er udendørs oplevelser, kreative workshops eller inspirerende oplæg om fremtidens udfordringer og muligheder. Se programmet på taarnby.dk

kan få inspiration til, hvordan regnvand kan ledes til både bed og drivhus. Grønne Nabofællesskaber står bag initiativet på landsplan. Grønne Nabofællesskaber er et netværk det arbejder for at skabe lokale fællesskaber blandt klima- og miljøinteresserede, så det bliver nemmere at leve bæredygtigt i hverdagen. Arrangementet i Dragør er åbent for alle, og der er lagt op til en hyggelig eftermiddag i klimaets tegn.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99

E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

rasmus@dragoer-nyt.dk Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk

Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Udviklingschef

Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk

Erhvervsmæssig

Forbehold for trykfejl.

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.

I forbindelse

Henriette Tietze er glad for de nye lokaler. Foto: Tim Panduro.

Hele ugen er der masser af aktiviteter – blandt andet kan man fra Tårnby Kirkes sognegård deltage i en fælles affaldsindsamling torsdag den 24. april klokken 15–18. Foto: Ditte Valentine.

Haven på Hollændervænget har både bier og

Ændringer på Wiedergården skaber uro:

Ældreråd kritiserer forløb og sagsfremstilling

Ændringer på Wiedergården vækker kritik. Ældrerådet kalder sagsbehandling rodet og efterlyser bedre dialog.

Af Freja Bundvad

Der er lagt op til både administrative justeringer og en kommende opdatering af vedtægterne i Dragør Aktivitetshus på Wiedergården.

Ændringerne kommer i kølvandet på, at huset fik ny leder i november 2024.

Kommunens Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalg godkendte den 1. april processen for at opdatere vedtægterne, mens orienteringen om de administrative ændringer blev taget til efterretning.

Ældrerådet i Dragør er dog langtfra tilfreds med den måde, sagen er blevet behandlet på.

Ny leder giver anledning til ændringer

gere er aktivitetshuset et centralt mødested for mange i Dragør.

Den nye leder, Emily Drageskov, har siden tiltrædelsen gennemgået husets ledelsesopgaver og administrative praksis for at sikre en bedre drift og service over for brugerne. Som led i ændringerne prioriteres lederens tid fremover med en mere tydelig opdeling: halvdelen af arbejdstiden bruges på personaleledelse og administration, mens den anden halvdel bruges på møder og dialog med frivillige.

Derudover allokeres i gennemsnit ti timer ugentligt til administrative opgaver fra en medarbejder i caféen.

I cafédriften fjernes muligheden for forudbestillinger for at lette arbejdspresset, mens overskydende mad fort-

sat kan købes med hjem for at undgå madspild.

Nyhedsbrev bliver elektronisk

Nyhedsbrevet »Væveren« udkommer fremover kun elektronisk. Ifølge sagsfremstillingen sker det efter ønske fra brugerrådet, men ifølge Arne Kindler, formand for Ældrerådet, er det ikke korrekt: »Det har intet med virkeligheden på jorden at gøre. Brugerrådet har ikke bedt om at få et elektronisk nyhedsbrev,« siger han.

Desuden fjernes annoncer fra nyhedsbrevet, og tidligere udgaver lægges ikke ud online på grund af regler for annoncering på kommunale hjemmesider.

På økonomiområdet indføres der også nye arbejdsgange – blandt andet krav om, at alle

indkøb konteres korrekt, at donationer pålægges donationsmoms, og at kommunens indkøbssystem fremover skal anvendes ved indkøb.

Vedtægterne skal revideres

Vedtægterne for aktivitetshuset blev sidst opdateret i november 2018 og skal nu revideres, så de bedre afspejler den daglige drift. Processen ventes at foregå fra august til oktober, hvor leder og brugerråd sammen skal udarbejde et udkast. Hvordan øvrige brugere bliver inddraget, er op til lederen og brugerrådet at beslutte.

Ældrerådet i Dragør bakker op om, at vedtægterne opdateres, men kritiserer skarpt den måde, sagen er blevet fremlagt på. I høringssvaret skriver rådet, at sagsfremstillingen er

»rodet og unuanceret og behæftet med store fejl og mangler«

Ældrerådet finder det desuden problematisk, at lederens arbejdsforhold inddrages i sagsbehandlingen, og advarer mod, at nye forventninger i sagen utilsigtet bliver indarbejdet i de kommende vedtægter

»Der er to ben i denne sag.

Der er de administrative ændringer, og så er der vedtægterne. Det havde været bedre at holde de to adskilt,« siger Arne Kindler og opfordrer til tættere dialog mellem administration, politikere og råd for at genskabe tilliden

Politisk uenighed i udvalget

Udvalget godkendte processen for at opdatere vedtægterne med stemmerne fem mod én. Peter Læssøe (T) stemte

To ud af tre boliger risikerer oversvømmelse

Kun én kommune har større oversvømmelsesrisiko end Dragør, viser opgørelse fra Finans Danmark.

Af Tim Panduro

66 procent af ejerboligerne i de lavtliggende dele af Dragør risikerer at blive oversvømmede, hvis der kommer en såkaldt 1.000-årshændelse Tallet er det næsthøjeste. Dragør er kun overgået af Læsø, hvor 69 procent af boligerne er i risiko. Der er langt ned til nummer tre på listen, for i Solrød er det kun 37 procent af ejerboligerne, der er i den situation. Det viser en opgørelse, som Finans Danmark har lavet med udgangspunkt i Kystdirektoratets udpegning af områder med særlig oversvømmelsesrisiko. Her viser et kort over Dragør Kommune, at i omegnen af 75 procent af Dragør Kommune vil blive ramt af oversvømmelser ved det, Kystdirektoratet kalder en »ekstremhændelse«. Finans Danmark har desuden opgjort, hvor meget nybyggeri der ligger i oversvømmelseszonerne. For

samtlige risikoområder – som udgør cirka tre procent af det samlede danske areal – er det en ud af fire ejerboliger opført efter 2001, som er i farezonen. For Dragør er det omkring halvdelen af nybyggeriet.

Forskel på tallene

En kommunal opgørelse fra 2017 viser, at 46 procent af bygningerne i kommunen er i risiko for oversvømmelse. Tallet dækker dog hele kommunen og ikke blot de 75 procent, der er i risikoområdet. Uanset om det er 46 eller 66 procent, er tallet dog højt, siger Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C), der sammen med sine kollegaer i kommunalbestyrelsen og Dragør Kommunes forvaltning har stærkt fokus på kystsikring. »Amager er flad, så hvis vandet kommer ind, kan det hurtigt løbe på tværs og oversvømme store områder uden at blive bremset af naturligt

Ny bog fortæller

terræn. Det er også derfor, at Dragør og de andre kommuner omkring Køge Bugt er udpeget som værende i stor risiko for oversvømmelse i EUs oversvømmelsesdirektiv. Det forpligter kommunerne til at arbejde for at nedbringe risikoen for oversvømmelse. Det er det, vi arbejder for – gerne med hjælp fra staten. Og vi har travlt,« hedder det fra borgmesteren. Det er i princippet op til den enkelte boligejer at beskytte sit hjem mod stormflod. Hvis myndighederne sætter gang i for eksempel digebyggeri, skal det som udgangspunkt finansieres via det såkaldte nytteprincip –dem, der får glæde af sikringen, skal betale for den. Men det kan være dyrt. Organisationen benytter opgørelsen til at stille forslag om, at fælles kystsikringsprojekter skal kunne finansieres via realkreditlån, som typisk er billigere end andre lånemuligheder. Det er besvær-

ligt at få lov til i dag, vurderer Finans Danmark.

Venter på staten Dragør og en række andre kommuner afventer fortsat resultatet af en statslig undersøgelse af et storkøbenhavnsk kystsikringsprojekt. Undersøgelsen skulle være landet ved årsskiftet – seneste melding er nu ifølge borgmesteren, at den bliver offentliggjort omkring den 1. maj. Uden undersøgelsen og resultatet af den efterfølgende behandling på Christiansborg har Kenneth Gøtterup ikke et bud på, om det er nødvendigt med en finansiering via realkredit. »Generelt er det positivt, at der fra flere sider bliver gjort opmærksom på at få ryddet de knaster af vejen, der gør det langsommeligt og besværligt at få gennemført og finansieret kystbeskyttelsen. Men vi er ikke gået ind i de konkrete finansieringsmuligheder endnu, derfor er det for tidligt at sige,

om storskibsrederen

med rødder i Dragør

Et ægteskab bragte Peter Mærsk Møller til Dragør – og en tragedie og lokal uvilje mod dampskibe sendte ham videre til Svendborg og ud i verden.

Af Tim Panduro

I en ny bog fortæller historikeren Nils Valdersdorf Jensen historien om en omvæltnin-

gernes tid, hvor søfarten gik fra at være sejldrevet til at blive en del af maskinalderen. Bogen udspiller sig hovedsageligt i Svendborg på Fyn,

»Omvæltningernes tid« fortæller hovedsageligt om Svendborg –men en af de absolutte hovedpersoners tid i Dragør skildres også.

men en af hovedpersonerne i fortællingen om den maritime revolution har dybe rødder i Dragør. I 1862 forlovede den unge Peter Mærsk Møller sig nemlig med Anna, den ældste af de såkaldte syv prinsesser, som den lokale skibsreder H.N. Jeppesens døtre blev kaldt.

H.N. Jeppesen var en af Dragørs helt store mænd, der fra beskedne kår havde skabt sig en formue med sin flåde på ti skibe. I bogen fortælles historien om Peter Mærsk Møllers tilsyneladende lykkelige liv med konen og de efterhånden ti børn i Dragør – og følger

om det bliver problematisk for ejendomsejerne med finansieringen. I dag er det sådan, at et eventuelt digelag kan optage et lån med garanti i kommunekredit. Det er en af fordelene ved at lave et såkaldt fællesprojekt frem for, at grundejerne beskytter sig selv med deres private kystbeskyttelse rundt om egen grund,« lyder det videre fra borgmesteren.

Hans fokus ligger også på, hvordan kommunen skal sikre sine egne ejendomme med de nuværende regler.

»For kommunen er det en udfordring, at de kommunale udgifter til kystbeskyttelse af de kommunale ejendomme skal findes inden for anlægsrammen. De penge, kommunen bruger på kystbeskyttelse, har en påvirkning på, hvor meget renovering af veje og skoler vi kan gennemføre. Jeg er dog af den faste overbevisning, at man fra Christiansborgs side må tage anlæg af diger ud af anlægsrammen,« slutter borgmesteren.

familien Mærsk Møller, da den flytter til Svendborg efter Mærsk Møllers forgæves forsøg på at overbevise de lokale skippere om fordelene ved at gå fra sejlskibe til damp. Bogen beskriver også H. N. Jeppesens tragiske druknedød sammen med sit lille barnebarn. Dødsfaldet var en af årsagerne til, at Mærsk Møller måtte finde nye veje og til sidst fandt en ny by at udleve sine visioner i. Det lykkedes i høj grad – i dag lægger hans efterkommere navn til verdens næststørste rederi. Nils Valdersdorf Jensens bog Omvæltningernes tid er udkommet på Gads Forlag.

imod og begærede sagen i kommunalbestyrelsen. Sagen ventes derfor at blive behandlet politisk igen onsdag den 23. april 2025. Dragør Nyt har rettet hen-

vendelse til ledelsen af Dragørs Aktivitetshus for at få svar på,

været behandlet i kommunalbestyrelsen.

Dragørs Aktivitetshus, der har til huse i Wiedergården, står over for ændringer. Arkivfoto: Thomas Mose.

Flertal stemmer nej til strategi for mindre lufthavnsforurening

Dragør skal ikke arbejde med en strategi for at mindske støj og udledning af partikler og PFAS fra lufthavnen – forslaget er for bredt, lyder det fra udvalgsformand som baggrund for afvisning af forslag fra Sydamagerlisten.

Af Tim Panduro

Det er ikke op til – eller muligt for – Dragør Kommune at lægge strategier for at nedbringe forureningen fra lufthavnen.

Det mener et stort flertal af politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, der på det seneste møde stemte nej til et forslag fra Sydamagerlisten om, at Dragør Kommune skal lave en strategi for, hvordan Københavns Lufthavn kan nedbringe vand- og luftforureningen.

Kun Sydamagerlisten og liste T stemte for forslaget, som dels handlede om, at lufthavnen skulle indføre SAF, der er klimavenligt brændstof, dels skulle sikre støj- og partikelfri transport til og fra startog landingsbaner og dels skulle arbejde for et ekstra rensningsanlæg, som hindrer udløb af PFOS – en type af miljøgiften PFAS – i Øresund og Køge Bugt. Sidstnævnte forslag er blevet overhalet af virkeligheden, som man kan læse i Dragør Nyt i dag Sydamagerlistens medlem i kommunalbestyrelsen, Flemming Blønd, begrunder over for Dragør Nyt forslaget med en bekymring for lufthavnens påvirkning – i dag og i en fremtid, hvor der er planer om at øge aktiviteten.

»Det er en af de få europæiske lufthavne, der tillader natflyvning, og der kommer stadig flere passagerer. Det bety-

der yderligere belastning for borgerne i Dragør og Tårnby. Andre steder har man kunnet løse nogle af udfordringerne, så man burde kunne lade sig inspirere af løsningerne,« siger han.

»Der bliver brugt mange kræfter på at måle på forureningen. Så hvorfor skal vi ikke bruge nogle kræfter på at nedbringe den?«

»Sig noget«

Flemming Blønd er bevidst om, at Dragør Kommune ikke kan bestemme, hvordan lufthavnen griber ind mod forureningsproblemerne. Alligevel mener han, at kommunen har en vis indflydelse. »Vores borgmester sidder i lufthavnens udviklingsforum, og der er lige udpeget to medlemmer fra kommunalbestyrelsen, et fra de konservative og et fra Venstre, til lufthavnens nye dialogforum. Så vi har repræsentanter, der kan spørge til, hvad der hindrer lufthavnen i at lade sig inspirere af løsninger andre steder fra. Desværre hører de alle til et flertal, der stemte imod forslaget. Og det er bekymrende, for hvis kommunens egne repræsentanter i lufthavnens organer ikke siger noget, så sker der ikke noget.« Forslaget blev afvist af et flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, der tilsammen har fem af de syv medlemmer i udvalget.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Besøg af Lisbet Dahl

Mandag den 28. april kl. 19–21

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Meget få pladser tilbage

Borgerforeningen er stolte over, at vi i dette forår har fået overtalt endnu en fantastisk kvinde til at besøge os – denne gang Danmarks revydronning, Lisbet Dahl. Lisbet har, udover sin imponerende revykarriere, været engageret i et væld af andre kulturelle projekter, som ville tage pusten fra de fleste. Hun begyndte sin uddannelse på Aalborg Teater i 1967 og har medvirket i mere end 30 film. Hun har lavet tv for DR – blandt andet Lisbet og Ulf Show – og spillet teater sammen med Ulf Pilgaard. Hendes store passion for revy begyndte allerede i 1972 på Rottefælden i Svendborg. Siden da har både Holstebro og Tivoli nydt godt af hendes engagement. I hele 30 år stod hun i spidsen for teltet på Bakken som chef, instruktør og parodist, hvor hun blandt andet har efterlignet Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen. Indimellem blev der også tid til at skrive et par bøger. Og i år 2000 blev hun slået til Ridder af Dannebrog.

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) Meget få pladser tilbage – tilmelding er nødvendig senest den 27. april på www.borgerforening.dk

Kommende arrangementer:

Tales«

Bliv medlem af Dragør Borgerforening

Formanden for Klima-, Byog Erhvervsudvalget, Helle Barth (V), stemte nej på vegne af Venstre, selvom hun som sådan har sympati for forslaget.

»Jeg kan selv blive frustreret, når jeg træder ud fra rådhuset og bliver mødt af en lugt af jet fuel. Men vi kunne ikke stemme for forslaget, fordi der er nogle elementer, som vi ikke kan håndtere, og som er så bredt formuleret, at de ligger uden for det, vi som kommune kan have indflydelse på. Men vi har alle bekymringer om lufthavnen.«

Her er forslaget om en strategi for forurening fra lufthavnen

Støj- og partikelforurening er i fokus i det afviste forslag fra Sydamagerlisten om en strategi for, hvordan kommunen kan arbejde for at nedbringe forureningen fra lufthavnen.

Af Tim Panduro

Sydamagerlistens kuldsejlede forslag om en strategi for, hvordan kommunen kan arbejde for, at lufthavnen nedbringer forureningen, handler om flere forskellige elementer. Her er et overblik over hovedelementerne.

Luftforurening

Området omkring Køben-

havns Lufthavn Kastrup er lige så forurenet med ultrafine partikler som den mest forurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard. Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, bestilt af Miljøministeriet. I Farnborough Airport uden for London, som ifølge Sydamagerlisten er Englands mest trafikerede business

lufthavn, tilbyder man det miljøvenlige brændstof SAF til samme pris som almindeligt flybrændstof. Det har nedbragt forureningen markant.

Støjforurening

I Schiphol-lufthavnen i Amsterdam er man ifølge Sydamagerlisten i gang med at implementere »sustainable taxiing« med en speciel »ta-

xibot«. Det indebærer, at alle fly transporteres til og fra start- og landingsbanerne uden at anvende egne motorer. Det betyder ifølge forslaget 95 procent mindre brændstof og en markant nedbringelse af luft- og støjforureningen.

Vandforurening

Der er i øjeblikket kun opstillet et rensningsanlæg, som skal nedbringe PFOS-udløb i Køge Bugt, skriver Sydamagerlisten.

Der mangler et anlæg til at forhindre udløb af PFOS i Øresund og en øget kapacitet på nuværende anlæg (dette forslag er stillet, inden Dragør Nyt kunne bringe nyheden om, at et anlæg, der skal fjerne PFAS/PFOS, er på vej i lufthavnen, red.).

Lufthavnen overvejer taxibots og arbejder for mere partikelfrit brændstof

Københavns Lufthavns direktør for bæredygtighed har svaret på en stribe spørgsmål om forureningsproblematikker.

Af Tim Panduro

Sydamagerlistens forslag i Dragørs Klima-, By- og Erhvervsudvalg om at lave et grundlag for en strategi for at nedbringe forureningen i Københavns Lufthavn blev tidligere på måneden afvist af et flertal af udvalgets politikere.

I Københavns Lufthavn er man dog opmærksom på nogle af de løsningsmodeller, som Sydamagerlisten ridser op i sit forslag. Det fremgår af en stribe svar fra Maria Skotte, der er direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn. Dragør Nyt havde bedt om et interview, men lufthavnens

kommunikationsafdeling ønskede kun at levere skriftlige svar. Dragør Nyts spørgsmål fremgår her – med Maria Skottes svar under dem. Gør det indtryk, at sådan en sag rejses politisk? »I Københavns Lufthavn er vi opmærksomme på debatten om vores miljøpåvirkning, og vi anerkender, at det forurener, når man driver en stor, international lufthavn. Ligesom vores naboer er vi selvfølgelig interesserede i, at forureningen er så lille som muligt. Vi har et stort fokus på at håndtere flyene, så de bruger mindst muligt brændstof og dermed forurener så lidt som muligt, mens de er hos os. Blandt andet beder vi piloterne om, at de kun har én motor tændt, når flyet taxier fra landingsbanen og ind til gaten. Vi kobler flyene på lufthavnens elektricitet og aircondition, lige så snart flyet ankommer til gaten, så piloterne kan slukke for hjælpemotoren og dermed forureningen. Og lige nu er vi ved at installere varmefølsomme kameraer, der ved hjælp af kunstig intelligens skal holde øje med, at hjælpemotorerne ikke bliver brugt mere end højst nødvendigt.« Kigger I i retning af for eksempel Schiphol, når det

Igen i år har Dragør Kommune bekæmpet rynket rose på stranden.

Af Tim Panduro Rynket rose – eller hybenrose – er smuk og velduftende. Men desværre er den invasiv – og så levedygtig, at den udkonkurrerer anden vegetation de steder, den slår sig ned. Derfor bliver den bekæmpet over hele landet – således også i Dragør, hvor kommunen netop har haft maskinparken i sving på stranden mellem Sylten og Gabriel Jensens Traktørsted.

Bekæmpelsen foregår ved hjælp af en maskinel biorotor, som fræser rødderne op. Resultatet er, at rosenbuskene udpines og bagefter får sværere ved at sprede sig. Det er anden gang, at kommunenss Vej og Gartnerafdeling prøver redskabet af. Dragør Kommune forventer, at maskinen skal i aktion flere gange henover de kommende år for at få fuld effekt af bekæmpelsen af den invasive art.

Respekten er knækket

Flemming Blønd er ikke overrasket over, at de fleste af hans kollegaer i Klima-, By- og Erhvervsudvalget stemte imod forslaget.

»Der er kun én grund til, at de stemte imod, og det er, fordi forslaget kom fra Sydamagerlisten. Det er svært at forstå, at de ikke ønsker at gøre noget ved problemerne. Min respekt for kommunalpolitik fik et knæk på det møde.« Afviser skarpt Helle Barth afviser skarpt Flemming Blønds udlægning. »Jeg vil slå fast, at det intet har at gøre med, at det kom fra Sydamagerlisten. Sådan er virkeligheden ikke. Vi arbejder gerne sammen på kryds og tværs,« siger hun. »Vi kom med en opfordring til, at liste L sender sine bekymringer til lufthavnens dialogforum. Vi kunne ikke stemme for forslaget, men det betyder ikke, at vi ikke gør noget. Vi taler om lufthavnen i Grønt Råd, borgmesteren sidder i lufthavnens udviklingsforum, og

handler om støj- og partikelfri transport af fly før afgang og efter landing, når I ved, at en stor del af den ultrafine partikeludladning og en del af støjgenerne kommer fra transport/ motorer før afgang og efter landing?

»Vi kigger altid efter nye tiltag og henter inspiration fra andre lufthavne. Netop taxibots, som de bruger i Schiphol, er en teknologi, som vi er ved at undersøge, om vi også kan bruge i København. Lufthavne er forskellige, og i Schiphol taxier flyene væsentligt længere til og fra landingsbanerne, end de gør hos os. Derfor er vi ved at finde ud af, hvilken effekt taxibots eventuelt kan have på luftkvaliteten i netop vores lufthavn.« Kigger I i retning af for eksempel Farnborough, der har høje ambitioner om at skifte til SAF og allerede er undervejs?

»Det er ingen tvivl om, at det mest effektive middel mod flyenes luftforurening er nye, fossilfri brændstoffer. De bruges allerede i flyene, men udfordringen er, at der ikke produceres nok, og at de er dyrere end fossilt brændstof. Fra i år skal der være iblandet mindst to procent fossilfrit brændstof i flybrændstoffet i EU. Kravet stiger til seks procent i 2030 og til 70 procent i

2050. Det er interessant at se, hvad de gør i Farnborough. Københavns Lufthavn hverken køber eller sælger brændstof selv, men vi engagerer os stærkt i flere partnerskaber for at fremme udviklingen og produktionen af fossilfri brændstoffer. Blandt andet er vi gået sammen med Copenhagen Infrastructure Partners, SAS og Aalborg Lufthavn om at promovere en dansk produktion af e-SAF, der laves af vedvarende energi, vand og CO2,« skriver Marie Skotte. »I EU-projektet Alight har vi i Københavns Lufthavn testet og dokumenteret, at udledningen af ultrafine partikler falder med 30 procent, når der er 34 procent fossilfrit brændstof i tanken. Derfor skubber vi på for, at der kommer mere af det på markedet. I Luftfartens Klimapartnerskab foreslår vi, at man bruger den nye passagerafgift til en dansk produktion af fossilfrit brændstof. Samtidig anbefaler vi, at man på den korte bane undersøger mulighederne for at udbrede såkaldte lavaromatiske brændstoffer. Det er almindeligt flybrændstof, der er blevet renset for mange af de stoffer, der bliver til partikler i en flymotor, og det vil have en effekt på luftforureningen.«

Det ser voldsomt ud, når roserne må lade livet. Arkivfoto fra Dragør Kommune.

Lufthavnen er endnu en gang i vælten. Foto: Tim Panduro.

Den hollandske lufthavn Schiphol bruger taxibots til at transportere fly, så de ikke skal køre på egen motorkraft. Foto fra Schiphol.

Forurening fra lufthavnen har igen været til diskussion blandt kommunalpolitikerne. Foto: Tim Panduro.

Forskere: Naturligt at fjernvarmedebat bliver ophedet

Debatten om energipolitik – såsom solceller, vindmøller og fjernvarme – ryger nemt op i det røde felt. Det handler mere om værdier end om, hvordan vi får strøm og varme i vores boliger. Ifølge to forskere er det naturligt, og de understreger, at det ofte er kritikerne, der råber højest.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

For mange i Dragør er beslutningen om fjernvarme blevet mere end blot et personligt valg om, hvilken opvarmningsform man ønsker i sin bolig. Bølgerne går højt i læserbreve og på de sociale medier, selvom en enig kommunalbestyrelse har anbefalet, at fjernvarmen udrulles i Dragør. Det samme sker, når der i et område diskuteres solceller, vindmøller og andre energispørgsmål, forklarer Martin Kruse, forskningsleder i miljø og ressourcer ved Instituttet for Fremtidsforskning.

»Energipolitik handler i bund og grund om værdier –eller måske i virkeligheden om eksekvering på værdier – og det får ofte folk på bagbenene. Analyser viser, at 62 procent af befolkningen er bekymret for klimaforandringer, men når det kommer til egen handling, har vi det svært. Generelt mener vi, at andre skal gøre noget. Og når man begynder at presse folk og beder dem ændre vaner og sige, at nu skal vi have flere vindmøller og spise mindre kød, så kommer modstanden. Vi vil have en grøn fremtid, vi skal bare ikke blive påvirket personligt. Det er svært at for-

holde sig til at redde børnebørnenes fremtid, mens det er lettere at forholde sig til, hvad man skal betale for sine varer i morgen,« siger han. En motorvej handler også om frøer og CO2 Samme melding kommer fra Roger Buch, ph.d. i statskundskab og forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der påpeger, at energipolitik, som al anden politik, ikke er en videnssport – særligt ikke i 2025. »Viden er i mange tilfælde heller ikke en eksakt ting, fordi fakta oftest kan tolkes

ud fra forskellige ideologiske og holdningsmæssige perspektiver. Klimaforskere er eksempelvis enige i, at der er klimaforandringer, men ikke i, hvor hurtigt det går, og hvad vi bør gøre. Så viden skal diskuteres. Hvor vi i gamle dage så det at bygge en motorvej som et teknisk problem, begynder vi i dag at snakke om frøer og flagermus og naboerne, der får støj og CO2 og alle mulige ting, for gemt i de tekniske ting gemmer der sig en masse værdier. Det er godt, at de kommer i spil. Det er hele grundlaget for demokratiet,« forklarer han. Hverken Martin Kruse el-

ler Roger Buch er derfor

overraskede over, at fjernvarmedebatten ruller i Dragør, ligesom kystbeskyttelses- og digedebatten også gør. De mener, at det er naturligt, at det er sådan. »Mennesket er ikke skabt til at tænke 50 år ud i fremtiden. Vi er skabt til at skaffe os mad og husly på relativ kort sigt. Vi har ikke tidligere stået over for situationer, hvor vi har undermineret vores egen verden. Jorden var altid større end os,« siger Martin Kruse. Kollektive løsninger er de sværeste

Martin Kruse peger også på, at det er svært at forlange, at borgere skal forholde sig til, at en kollektiv og på sigt mere bæredygtig varmeløsning er nødvendig både i forhold til klimaforandringerne og forsyningssikkerheden i en urolig verdenssituation.

»Netop fordi det er en kollektiv løsning, bliver det også til en kollektiv beslutning. Det

er derfor, at folk ikke opfat-

ter det som kun et personligt valg om fjernvarme. Der er lavet en økonomisk beregning, der viser, at det kræver 65 procents tilslutning for at kunne gennemføres, og det betyder, at folk er gensidigt afhængige af hinanden. De føler sig derfor pressede. Og så kommer det for langt de fleste til at handle om kroner og øre for den enkelte. Det er de færreste, der ser på de lange perspektiver,« lyder det fra Martin Kruse. Kritikerne råber altid højest At debatten er meget kritisk på de sociale medier, skal man dog ikke nødvendigvis tage som et fingerpeg på flertallets holdning. »Det er meget typisk, at det er relativt få, meget kritiske røster, der tager debatten. Det er også typisk dem, der dukker op til borger- og debatmøder og er meget kritiske. Det betyder ikke, at dem,

der sidder og ikke siger noget, er af samme opfattelse,« siger Martin Kruse. Han henviser i øvrigt til, at flere analyser fortæller, at der i langt de fleste miljødebatter typisk er flere kritiske mænd end kvinder, flere kritiske ældre end yngre og flere kritiske på højrefløjen end venstrefløjen. Roger Buch ser de samme mønstre som Martin Kruse. »Det er en generel tendens, at det er de kritiske røster, man hører mest. Da en stor havneudvidelse var på tale i Aarhus, fik man indtrykket af, at der var en kæmpe modstand. Mens en meningsmåling viste, at lidt over en tredjedel faktisk var for udvidelsen, så var der en tredjedel, som hverken var for eller imod, og så knap en tredjedel, der var imod. Man hører simpelthen sjældnere fra ja-sigerne,« siger han. Fremtiden byder på flere diskussioner

Ingen skal i øvrigt bilde sig

Søvang får fjernvarme, hvis Dragør og Store Magleby gør

Om Søvang får fjernvarme, afhænger helt af, om borgerne i Dragør og Store Magleby siger ja. Men allerede nu kan de melde sig til og få en tryghedsordning.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Hvad sker der egentlig med fjernvarmen i Søvang efter den 1. juni? Det spurgte en Søvang-borger om, da det tredje og sidste borgermøde om fjernvarme blev afholdt i Hollænderhallen den 31. marts. Et meget relevant spørgsmål, lød det fra både borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Torben Stærgaard, kunderådgiver hos Tårnby Forsyning/ Dragør Fjernvarme. For al fokus har i de seneste mange uger ligget på Dragør og Store Magleby, hvor borgerne er

blevet bedt om at tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni. Søvang står til at være tredje etape i udrulningen af fjernvarmen, men Søvangborgerne vil naturligvis gerne vide, om de skal tage særskilt stilling til fjernvarmen, eller hvad fjernvarmeudrulningen afhænger af der. »Hvis vi opnår en 65 procents tilslutning til fjernvarmen i Dragør og Store Magleby, bliver det også udrullet i Søvang. Det er med i beregningerne. Grunden til, at vi ikke kunne spørge i Søvang først, er, at økonomien ikke

ville hænge sammen, hvis der var 65 procents tilslutning i Søvang, men ikke i Dragør og Store Magleby,« forklarede Kenneth Gøtterup. Det vil sige, at det i Søvang ikke kræver 65 procents tilslutning, da det allerede er indregnet i det store regnestykke for kommunen, at det er rentabelt at udrulle i Søvang, hvis der er stor nok tilslutning i resten af kommunen.

Borgmesteren forklarede, at der nok kommer en særskilt kampagne og de samme rabatordninger for tilslutning i Søvang – at man slipper for en stor tilslutningsafgift, hvis

ind, at fjernvarmedebatten er enestående. Fordi klimaforandringerne rykker tættere på, kommer der til at være utrolig mange energipolitiske – og altså dermed værdipolitiske –diskussioner, som skal tages i de kommende år. »Vi har kollektivt besluttet, at vi skal redde klimaet, men der er ingen af os, der vil have en vindmølle i vores baghave. Det bliver sat på spidsen nu, hvor vi bevæger os ind i en situation, hvor borgere og faktisk heller ikke politikerne forstår, hvor omfattende den grønne transition er. Vores varmeforsyning skal laves om, vores fødevareforbrug, vores bilpark og den måde, vi giver gaver på. Det er et kæmpe værdikompleks, vi skal gennemføres på 20 år, som er meget svært at gøre. Men det er nødvendigt. Og i den sammenhæng bliver det helt afgørende, at folk føler sig taget med på råd og føler

man tilmelder sig inden en given dato – som der er lige nu i Store Magleby og Dragør, når man kommer til tredje etape. »Som borger i Søvang kan man dog godt allerede nu tilmelde sig fjernvarmen, hvis man vil. Det kan jo være en god idé, hvis man har et ældre gasfyr, fordi man så kommer ind under tryghedsordningen,« forklarede Torben Stærgaard. Tryghedsordningen er den forsikring, som Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme tilbyder, så man for 1.500 kroner får sine udgifter dækket, hvis ens gasfyr skal repareres eller udskiftes, mens man venter på fjernvarmen. Nogle af de få boliger i Dragør Kommune, der ikke kommer til at få tilbudt fjernvarme, er de fritliggende ejendomme på Sydvestpynten, da det ikke er rentabelt at føre fjernvarmeledninger derud. De er derfor tvunget til at finde individuelle varmeløsninger, når gassen udfases.

Af Henrik Rosschou

Dragør Boldklubs (DB) hold i københavnsserien kom på noget af en opgave mod rækkens nummer to, FB.

DB var taget til Frederiksberg med de tre nye, unge spillere Daniel Graae, Oliver Joost Albrechtsen og Julius Damkær i truppen. Der var afbud fra de erfarne kræfter Frederik Frost og Jonathan Bligaard, som måske kunne have styrket midtbanen.

FB satte sig tidligt på kampen

Det var DB, der spillede sig frem til kampens første afslutning. Den hurtige Kasper Walker blev sendt alene afsted mod FB-målet, og han var tæt på at overliste målmanden.

FB fik styr på deres spil og var styrende i kampen i lange perioder.

FB’s første farlige afslutning tog Mads Glæsner i DB-målet sig af, og trods de tre scoringer var han en stærk sidste skanse. Der var bonus til topholdet ved FB’s næste angreb. Et hurtigt opspil på midten og en skarp aflevering i højreside blev resolut sendt diagonalt op i det lange hjørne. Flot sat ind!

FB satte efter scoringen DB under pres. Efter knap 20 minutters spil var FB tæt på endnu en scoring, men Glæsner i DB-målet fik med en hurtig reaktion afværget scoringen.

DB spillede sig frem til enkelte muligheder, men de direkte afslutninger manglede. Efter 36 minutter skiftede DB Oliver Joost ud – ind kom Victor Dyhl.

DB sluttede første halvleg med en god mulighed, men FB

stod kompakt i forsvaret og fik ryddet op. Selvom FB dominerede halvlegen, blev DB ikke spillet under græstæppet. I pausen blev Tobias Hjorth på bænken. Han blev erstattet af Julius Damkær.

FB udnyttede chancerne

I anden halvleg stod Kasper Walker for første afslutning på FB’s mål. Walker udnyttede igen sin hurtighed – men afslutningen strøg tæt forbi mål.

FB slog til med endnu en scoring efter 51 minutter. Det så ud, som om DB-spillerne stoppede op i den tro, at der var offside, men dommerens fløjte var tavs. FB fik prikket bolden i nettet bag et passiv forsvar. Dommeren anerkendte målet, og FB var foran 2–0.

FB-spillerne holdt DB nede og fik selv skabt nye angreb.

Ti minutter inde i anden halvleg måtte Glæsner diske op med en dobbeltredning for at forhindrede endnu en FBscoring. Først parrerede han bolden på mållinjen – og derefter forhindrede han scoring med et tigerspring mod højre. Julius Krüger forlod banen efter knap en times spil efter at have spillet en flot kamp. Han havde flere vigtige indgreb uden at begå dumme frispark. Krüger blev erstattet af Daniel Graae.

I en periode overtog DB spillet og fik presset FB tilbage i eget forsvarszone – men Dragør-holdet formåede ikke at spille sig frem til de store muligheder.

DB skiftede Mathias Rahbek og Kasper Walker ud – ind kom Tobias Hjorth og Oliver Joost. Med omkring ti minutter

Hold KampeMålscorerPoint

1Skovshoved IF1641–1837

2FB 1653–1536

3FA2000 (2) 1645–2734

4Husum BK 1640–2933

5Frem (2) 1638–3525

6Kastrup BK 1624–3422

7Union 1626–3322

8NB Bornholm1635–3921

9Vigerslev BK1624–3819

10B1960 1627–3419

11Fremad Valby1639–4916

12PI Fodbold 1629–4814

13 Dragør BK 1630–4213 14KFUM 1620–3012

tilbage af kampen kom Oliver Joost frem til en afslutning, som havde fortjent en bedre skæbne. Bolden endte i nettaget.

DB-keeperen Mads Glæsner var indvolveret i drama foran DB-målet. Glæsner dykkede ned for at få fat på bolden. FB-spilleren trak sig dog ikke, men tacklede igennem og ramte Glæsner hårdt. Trods den hensynsløse handling ofte vil være til et rødt kort, takserede dommeren det kun til gult.

Sen DB-reducering tændte håbet kortvarigt

Med omkring fem minutter tilbage af kampen fik DB reduceret på et dejligt mål af Tobias Hjorth. Men netop som de mange DB-fans fornemmede muligheden for, at DB kunne hive uafgjort med tilbage til Dragør, bragte FB sig foran til 3–1 blot et minut efter. En våd klud i ansigtet på DB-holdet, som kunne have fået mere ud af kampen, hvis afslutningerne sad mere præcist. Kampens dommer fløjtede kampen af efter fem minutters overtid.

Trods en vanskelig modstander kæmpede DB flot. De nye spillere skal alle nok få en lys fremtid på holdet. DB mangler måske en mere fast startelver uden så mange ændringer fra kamp til kamp.

DB taber placering, men holder liv i håbet

Rundens første kamp blev spillet allerede tirsdag den 8. april. PI Fodbold, som er en af DB’s direkte modstandere i kampen om at undgå nedrykning, vandt 1–0 på udebane over Frem (2). KFUM, der er bundprop i rækken, tabte torsdag hjemme til B1960. Kampen sluttede 2–3. Dagen efter vandt Husum BK 2–0 over Union. Fremad Valby, der ligger lige over nedrykningsstregen, fik et enkelt point med fra opgøret mod Skovshoved IF, som sluttede 4–4. Kastrup BK vandt på hjemmebane 2–1 over Vigerslev BK, mens NB Bornholm og FA2000 (2) hver fik et point efter resultatet 2–2.

A mager­museet Påske på

Tirsdag den 15.april til søndag den 20. april kl. 12–16

Amagermuseet holder åbent i påsken

I påsken byder museet på aktiviteter for hele familien. Tag på påskeskattejagt og find de mange påskeæg. Kan du gætte sætningen?

Miniarkæologiudstilling på den gamle museumsgård. Nærstuder nogle af de mange fine fund, der er dukket op af jorden omkring Store Magleby

Amagermuseet Hovedgaden 4 St. Magleby

I påsken er der fokus på håndens arbejde, hvor museets frivillige viser deres håndværk frem.

Program

Tirsdag 15. april: Lodsmuseets frivillige fletter måtter

Onsdag 16. april: Den gamle væv er i gang.

Torsdag 17. april: Modelskibslauget fremstiller modelskibe og fortæller om deres arbejde.

Fredag 18. april: Amagermuseets Venner inviterer børn til at dekorere æg, og bagefter trille dem ned af en rampe.

Lørdag 19. april: Den gamle væv er i gang.

Nyt fra Dragør Boldklub:

Tobias Hjorths

Tobias Hjorth scorede sit første mål i DB-trøjen efter 19 kampe. Foto: Henrik Rosschou.

Julius Damkær (forrest) fik debut mod FB. Her ses han sammen med sin bror, Tobias Damkær (til højre). Foto: Henrik Rosschou.

Daniel Graae spillede sin første kamp for DB. Foto: Henrik Rosschou.

Det sker ...

Tirsdag den 15. april

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Denne dag fletter lodsmuseets frivillige måtter. Amagermuseet – Entré.

Onsdag den 16. april

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Denne dag er der gang i den gamle væv. Amagermuseet – Entré.

Torsdag den 17. april

Kl. 10 Skærtorsdag i Store Magleby Kirke

Gudstjeneste med Gitte Turin. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Modelskibslauget fremstiller modelskibe og fortæller om deres arbejde. Amagermuseet – Entré.

Kl. 14 Dragør Boldklub mod Fremad Valby Kom og støt boldklubben på hjemmebane. Dragør Boldklub, Halvejen – Gratis.

Kl. 17 Skærtorsdagsgudstjeneste i Dragør Kirke

Gudstjeneste med efterfølgende spisning. Dragør Kirke – Gratis, tilmelding påkrævet.

Fredag den 18. april

Kl. 10 Langfredag i Dragør Kirke

Gudstjeneste med Anette Lyneborg. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 10 Langfredag i Store Magleby Kirke Gudstjeneste med Andreas Wille. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Denne dag inviteres børn til at dekorere æg, og bagefter trille dem ned af en rampe. Amagermuseet – Entré.

Lørdag den 19. april

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Denne dag er der gang i den gamle væv. Amagermuseet – Entré.

Kl. 20 HEINE i Madhuset Koncert med den lokale kunstner HEINE. Madhuset – Entré.

»Vi skal fremtidssikre

David er en af Dragørs unge stemmer:

»Vi er nødt til at turde at gøre nye ting«

Gymnasieelev og DSU-formand David Prammann Schrøder er et af de første medlemmer af Dragørs nye ungeråd. Han håber at skabe bedre vilkår og mere indflydelse for unge i kommunen.

Af Freja Bundvad

David Prammann Schrøder er en ung mand med mange bolde i luften. Til daglig er han i 1. g’er på Ørestad Gymnasium, hvor lektier og afleveringer fylder godt. Men det er ikke det eneste, der præger hans kalender. Den 17-årige Dragør-borger er også formand for DSU Amager, medlem af bestyrelsen i Socialdemokratiet i Dragør og kampagneleder for Kasper Stisen, der bor på Amager og stiller op som politisk kandidat i København.

DSU Amager, skulle jeg bruge et stykke tid på at falde til i det hele. Jeg vil gerne være alle steder, men det kan man ikke altid,« siger han.

Ny rolle i lokaldemokratiet

Æggetrilningen på Blushøj. Foto: TorbenStender.

Søndag den 20. april

Formiddag – Æggetrilning på Blushøj Æggetrilningen med de medbragte, smukt dekorerede æg, er en af byens store traditioner. Blushøj – Alle er velkomne.

Kl. 10 Påskegudstjeneste i Store Magleby Kirke

Påskegudstjeneste med Gitte Turin. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 10 Påskegudstjeneste med jazz Gudstjeneste med jazzkvartet. Dragør Kirke – Gratis, alle er velkomne.

Kl. 12 Påske på Amagermuseet Aktiviteter for hele familien på museet. Amagermuseet – Entré.

Mandag den 21. april

Kl. 10 2. påskedag i Dragør Kirke

Gudstjeneste med Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 10 2. påskedag i Store Magleby Kirke

Gudstjeneste med Julie Kaas. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Tirsdag den 22. april

Kl. 17 Menighedsmøde i Dragør Kirke

Menighedsmødet er kirkens årlige generalforsamling. Dragør Kirkes sognegård – Alle er velkomne.

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Dragør Kirke Offentlig menighedsrådsmøde. Dragør Kirkes sognegård – Alle er velkomne.

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke Offentligt menighedsrådsmøde. Store Magleby Kirkes graverbolig – Alle er velkomne.

Kl. 19.30 Koncert i Dragør Kirke Koncert med Pierre Dørge og New Jungle Orchestra. Dragør Kirke – Gratis.

Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk

Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl

Derudover arbejder han både hos Den Gamle Bager i Dragørs gamle bydel og som telefonsælger i HK Hovedstaden. »Der er helt klart fart på, og da jeg lige var blevet formand i

Senest har David Prammann Schrøder fået endnu en vigtig opgave: at være en del af det nyoprettede Ungeråd i Dragør. Rådet, der blev etableret i begyndelsen af 2025, mødes en gang om måneden og fungerer som bindeled mellem kommunens unge og politikerne på rådhuset. Et af de første konkrete mål for rådet er at få etableret et egentligt »hæng ud-sted« i Dragør, hvor unge kan mødes i trygge og uformelle rammer.

»Vi er nødt til at turde at gøre nye ting i stedet for at gøre det, vi altid har gjort,« siger David Prammann Schrøder, som håber, at rådet kan være med til at sætte nye initiativer i gang. David Prammann Schrøder har været medlem af DSU siden 2022, men interessen for politik opstod allerede året før i forbindelse med et skolevalg i folkeskolen. Han fremhæver netop skolevalg som en vigtig platform for at få unge engageret i demokrati og samfund.

I DSU Amager har han snart siddet som formand i et år. Her arbejder han både med at tiltrække nye medlemmer og udvikle de eksisterende. Han lægger vægt på, at frivillige fællesskaber ikke kun

Førstehjælpsundervisning

giver eleverne selvtillid

Elever i Dragør lærer førstehjælp og vinder selvtillid i forløb hos UngDragør.

Af Camilla Lærkesen

I løbet af et skoleår kommer både 6.- og 9.-klasserne i Dragør igennem et førstehjælpsforløb hos UngDragør Formålet er at klæde dem godt på til at kunne hjælpe i en nødsituation, men det har vist sig, at undervisningen har haft den positive bivirkning, at mange af eleverne oplever at få selvtillid af at være igennem forløbet, fortæller Martin Sleimann.

Særligt i 6. klasse møder mange af eleverne op med en følelse af ikke rigtigt at vide, hvad de skulle gøre i en nødsituation. Men at hente hjælp er også at handle, fortæller Martin Sleimann, og det ved de allesammen, at de skal og kan, når ulykken er ude. Når eleverne i 6. klasse er gennem undervisningen, ved de, hvad de skal gøre, hvis en

Hjerteløbere

person er bevidstløs, får noget galt i halsen, får en forbrænding eller forgiftning, eller hvis der sker en ulykke, hvor nogen bløder meget, forstuver eller brækker noget eller får en hjernerystelse. De bliver også klædt på til at klare mindre hverdagsskader som hudafskrabninger, buler, sår, næseblod, stik og bid. Selvtillid gennem sund fornuft Der er meget sund fornuft og intuition i førstehjælp, og den har eleverne masser af. Derfor oplever de, at de sagtens kan svare på de spørgsmål, der bliver stillet i førstehjælpsundervisningen. Det styrker deres følelse af, at de faktisk kan gøre noget. På 9. årgang oplever Kay Weiss det samme. Her er der en helt bestemt gruppe elever, der brillerer. Alle, der har taget

TrygFonden lancerede Hjerteløberordningen i samarbejde med Region Hovedstadens Akutberedskab den 1. september 2017.

Hjerteløberordningen blev etableret for at øge overlevelsesraten ved hjertestop uden for hospital ved at mobilisere frivillige til hurtig indsats. Ved formodet hjertestop alarmeres op til 20 hjerteløbere inden for en radius af fem kilomter for at yde hurtig førstehjælp, indtil professionel hjælp ankommer.

• Hjerteløbere ankommer ofte før ambulancen og kan påbegynde livreddende førstehjælp, hvilket øger chancen for overlevelse betydeligt.

• Alle over 18 år kan tilmelde sig som hjerteløber ved at downloade TrygFondens Hjerteløber­app.

knallertkørekort, har nemlig været igennem et lignende førstehjælpsforløb med hjertelungeredning. Derfor sidder der en stor drengegruppe med alle svarene, som kan hjælpe deres klassekammerater.

Der er også flere elever, som har fået undervisning i forbindelse med job som træner i de lokale sportsklubber »Det giver en god dynamik, at der er nogle elever, der har det frisk i erindringen og synes, at det er sjovt at være med til at demonstrere øvelserne,« fortæller Kay Weiss. Undervisning med fart på I det hele taget er det vigtigt for Kay Weiss, at undervisningen er aktiv. Han stiller spørgsmål, lader eleverne prøve selv, korrigerer og sørger for, at alle kommer igennem de praktiske øvelser.

Hjertelungeredning skal sidde i kroppen, mener han. Det er ikke noget, man skal læse sig til. Som førstehjælpsinstruktør har han selv været på adskillige kurser og uddannelser, nogle mere kedelige end andre, fortæller han. Hans erfaring er, at de kurser, hvor der er et godt tempo og mange praktiske øvelser, er dem, han selv har fået mest ud af. Det giver han nu videre til eleverne i 9. klasse. Jo bedre de kan lide at leve sig ind i undervisningen, desto bedre husker de den, mener han. Mange aktive hjerteløbere I Dragør er der 189 aktive

handler om politik, men også om at styrke unge menneskers selvtillid og kompetencer. »Jeg brænder for at gøre noget for andre,« siger han.

Fra Nørrebro til Dragør Selvom han i dag bor i Dragør har David Prammann Schrøder tilbragt de første 12 år af sit liv på Nørrebro. Den oplevelse har efter eget udsagn givet ham et andet perspektiv end mange af hans jævnaldrende. »Jeg har barndomsvenner fra Nørrebro, som er fra andre kulturer og ikke har været så privilegerede i deres opvækst. Det har givet mig et perspektiv, som mine jævnaldrende fra Dragør måske ikke har.« Når det gælder politiske mærkesager, har David Pram-

mann Schrøder flere emner på listen. Han arbejder for at forbedre de unges muligheder for at vælge gymnasium på tværs af kommunegrænser, billigere offentlig transport for unge og lettere adgang til psykologhjælp. Han ser også gerne et tættere samarbejde mellem Dragør Kommune og Tårnby Kommune om fælles løsninger. Han forholder sig også til større infrastrukturelle spørgsmål som fjernvarme og kystsikring: »Det kan godt være, at det kommer til at gå ud over nogens udsigt, især ved Nordstranden, men er det ikke værd at tage med, hvis alternativet er, at Dragør bliver oversvømmet?«

Dragør, og for mig er det helt centralt, at vi handler nu. Det er og bliver en massiv udgift for vores kommune, og derfor har vi brug for hjælp fra Christansborg,« uddyber han. Et blik mod fremtiden David Prammann Schrøder overvejede for nylig at stille op til kommunalvalget, men måtte erkende, at tiden endnu ikke er til det. Der er andre steder, hvor hans energi og engagement gør størst gavn i øjeblikket. Han erkender, at hverdagen kan være krævende – og at det nogle gange går ud over muligheden for at slappe af. »Og så har jeg altså også nogle dage, hvor jeg ikke laver noget overhovedet. Det er sjældent, men det sker,« siger han med et smil. Når han om et par år afslutter gymnasiet, og voksenlivet for alvor begynder, ved han endnu ikke, hvad planen er. »Jeg vil gerne ende et sted, hvor jeg kan gøre en forskel for andre mennesker – om det er som folkeskolelærer, advokat eller politiker, ved jeg ikke endnu,« afslutter han.

viste en undersøgelse fra TrygFonden tidligere på året. Det svarer til 13,0 hjertelø-

Eleverne får selv mulighed for at prøve førstehjælp. Foto: UngDragør

Foruden skole, politik og to jobs har David Prammann Schrøder også en kæreste i Jylland, som han prøver at se så ofte som muligt. Foto: Freja Bundvad.

Læs mere og tilmeld dig her

En pilgrimsvandring på Amager

Af Freja Bundvad

Klokken 06.05 parkerede jeg min cykel ved DR Byens metrostation. Jeg havde planlagt en tidlig start, men ikke helt så tidligt, som det endte med. Men jeg vågnede, inden klokken var fire, og efter en times venden og drejen opgav jeg at sove videre.

Allerede på cyklen fortrød jeg, at jeg ikke havde taget vanter med. For selvom vejret i flere dage havde vist sig fra sin bedste side med tocifrede plusgrader, var det iskoldt denne fredag morgen i starten af april.

Påsken indleder højsæsonen på Amarminoen, der snor sig fra Amager Fælled til Dragør og i 2024 var Dan­

marks mest populære vandrerute. Jes Aagaard, biolog og naturvejleder ved Naturpark Amager, estimerer, at omkring 50.000 mennesker hvert år begiver sig ud på ruten.

Den statistik besluttede jeg mig for at blive en del af. Jeg er glad for at vandre, og jeg vil gerne lære Amagers natur bedre at kende.

Jeg krydsede fodgængerfeltet ved rundkørslen ved Grønjordsvej og fik øje på den store sten, der markerer Amarminoens start. Klokken 06.08 begyndte jeg vandreturen.

Solopgang på Amager Fælled Bekymringerne sneg sig ind

på mig i takt med, at jeg tog de første skridt. »Har jeg nu nok tøj på? Er mine sko i virkeligheden lidt for små? Får jeg ømme skuldre af at bære på rygsækken? Hvordan gør jeg med kameraet – bliver det ikke tungt at have rundt om halsen?«

Men efter et par hundrede meter var der kommet gang i kroppen, og jeg fik ro til at nyde den disede morgen. Jeg kom forbi de tre høje på Amager Fælled, hvoraf den højeste har fået navnet Skraldebjerget. Derfra tog ruten mig videre over fælleden til Artillerivej og op mod højen ved Havneslusen. Her havde jeg dagens første solstråler i ryggen, og da jeg nåede toppen af bakken ved slusen, blev

jeg belønnet med synet af en smuk solopgang over Amager. Alene langs vandet

Jeg må have misset en form for trappe ned af højen ved slusen. For da jeg havde nydt solopgangen og ville tilbage på sporet, måtte jeg halvt gå, halvt klatre ned ad en ret stejl skrænt. Jeg havde ellers fået at vide, at Amarminoen var handicapvenlig – det var min nedstigning langtfra. Men ned kom jeg, og jeg fulgte skiltningen, der førte mig under Sjællandsbroen og ud på stien langs Kalveboderne.

Jeg bor i Ørestad og tager tit turen over fælleden og langs vandet til slusen, når jeg er ude at løbe. Derfor vakte denne velkendte strækning ikke de store følelser hos mig. Heldigvis var tidspunktet – jeg tror, at klokken var omkring syv – tidligt nok til, at jeg ikke blev kørt ned af de mange cyklister, der plejer at fylde stien i dagtimerne. Men selvom jeg personligt forbinder turen mellem Sjællandsbroen og Kalvebod­

broen med sidesting og metalsmag i munden, ændrer det ikke ved, at det er et smukt sted med naturen på venstre hånd og Sydhavnens charme på den anden side af vandet. Lige nord for Kalvebodbroen ligger Byskoven, der endnu ikke er meget skov over. De 50.000 træer, som skoven består af, er plantet mellem 2017 og 2019, og konkurrencen fra græs og urter, forårets og sommerens tørkeperioder og den komprimerede jord gør, at træerne vokser langsomt.

Men det er en hyggelig afveksling fra den cykelbefærdede asfaltsti på diget, og der er flere bålpladser og rekreative steder undervejs.

Caminominder på Kalvebod Fælled

Efter Kalvebodbroen bevægede jeg mig ind på Kalvebod fælled ad Svenskeholmvej.

Den lange, brede grussti og de åbne vidder vakte minder fra den spanske Camino, som Amarminoen er opkaldt efter, og som jeg selv begav mig ud på i 2018.

Turen dengang var tiltænkt som en dannelsesrejse – det er jo en pilgrimsrute – hvor jeg skulle blive klogere på mig selv og mine mål i livet. Da jeg havde gået 800 kilometer fra den franske by Saint Jean Pied de Porte til katedralen i Santiago de Compostela, var jeg ikke meget klogere på hverken mig selv eller mine livsmål. Men jeg havde lært at bestille både rødvin, hvidvin og øl på spansk.

Da solen begyndte at få magt og optøede mine hænder på vej mod Pinseskoven, kunne jeg med lidt god vilje godt have bildt mig selv ind, at jeg var tilbage på den spanske pilgrimsvej.

Min mave begyndte at rumle, og da jeg rundede ti kilometer, besluttede jeg mig for at holde dagens første pause. Jeg slog mig ned på en bænk ved Villahøj, en af de gamle skydehøje. Her drak jeg morgenkaffe med udsigt over strandengen, hvor store flokke af bramgæs hyggede

sig højlydt. Selvom klokken kun akkurat var blevet otte, besluttede jeg, at jeg godt kunne tage hul på frokosten. Fra smutvej til omvej Pinseskoven, der er Danmarks største selvsåede birkeskov, var et klart højdepunkt på turen. Jeg synes, at det er et af de smukkeste og fredeligste områder på hele Amager, og de mange hvide træstammer skaber en unik, nordisk stemning. Her rundede jeg et skarpt hjørne: omkring klokken 09.30 havde jeg gået 13,5 kilometer og var altså halvvejs på min vandring. Inden min første pause havde jeg holdt et stabilt tempo på fem kilometer i timen. Men med spisepauser og småpauser for at fotografere undervejs blev tempoet langsommere. Fra pinseskoven kom jeg til pumpestationen, hvor vandet pumpes ud i Køge Bugt. Dagen forinden havde jeg været der med naturvejleder Jes Aagaard, som jeg mødtes med for at lære mere om Amarminoen. Han udpegede den lille bro, der fungerer som en smutvej på vandreruten, og jeg krydsede den. Men derfra drejede jeg til venstre i stedet for højre, og efter en halv kilometer opdagede jeg fejlen og vendte om. Videre gik turen ind i Kongelunden, hvor jeg kværnede myslibarer for at holde energien oppe. Jes Aagaard rådede mig til at medbringe godt med snacks, og jeg havde både tørret frugt og energibarer til at holde blodsukkeret oppe. Den ældgamle skov var en fornøjelse at gå i, selvom det begyndte at nive en smule i benene. Da jeg nåede den store rydning mellem Kalvebodvej og Fælledvej, besluttede jeg mig for at holde en

længere pause. Jeg nærmede mig de 20 kilometer, og trætheden kom snigende. Jeg tog sko og trøje af, skiftede til et par tørre strømper – endnu et godt tip fra Jes Aagaard – og tog et tiltrængt hvil i solen.

hen, at der var en sti gennem strandengen og gik og skældte ud indvendigt, mens mine fødder blev tungere og tungere i sandet.

Først da jeg nåede til Dragør Søbad og ikke kunne få øje på noget Amarmino­skilt,

Sidste etape mod Dragør

Efter en lille halv time kom jeg i gang igen. Jeg så en trold på vejen videre og benyttede lejligheden til at tage et hurtigt billede, inden jeg fortsatte mod Søvang.

Efter 22,85 kilometer var der ikke så meget mere energi at hente. Jeg mistede tempoet, og motivationen dalede lidt. »Det bider nu,« tænkte jeg for mig selv på den grønne strækning mellem Søvang og Dragør, og jeg begyndte at glæde mig mere og mere til målstregen. Men som om det ikke var hårdt nok i forvejen, kom jeg til at gå forkert. De sidste par kilometer blev ekstra hårde, fordi jeg endte med at gå i sandet langs Sydstranden ved Dragør. Jeg missede simpelt­

De tætstående birketræer giver et fantastisk lys i Pinseskoven. Foto: Freja Bundvad.

Jeg klædte mig på efter lag på lag-metoden, så jeg nemt kunne temperaturregulere undervejs. Foto: Freja Bundvad.

Tågen lettede, mens jeg krydsede Amager Fælled. Foto: Freja Bundvad.

Solopgang fra Havneslusen klokken cirka 06.45. Foto: Freja Bundvad.

Morgenkaffen blev indtaget med udsigt over strandengen og med både Ørestad skyline og Københavns tårne i baggrunden. Foto: Freja Bundvad.

Thomas Dambos trold i kanten af Kongelunden har fået navnet Bjarke Cirkelsten. Foto: Freja Bundvad.

Vel ankommet til Dragør. Foto: Freja Bundvad.

Amarminoen er Danmarks

mest populære vandrerute

Naturvejleder Jes Aagaard fik idéen til vandreruten, der i dag trækker både unge og voksne ud i Amagers natur.

Af Freja Bundvad

Amarminoen snor sig gennem noget af Amagers mest varierede natur, fra bynære stier ved DR Byen til åbne vidder og kyststrækning ved Dragør Den 27 kilometer lange vandrerute blev indviet i 2020 og er siden blevet en populær måde at opleve Naturpark Amager på til fods. En opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at Amarminoen var Danmarks mest populære vandrerute i 2024 blandt de knap 4.000 ruter, der findes på udinaturen.dk En af hovedkræfterne bag Amarminoen er biolog og naturvejleder Jes Aagaard. I 2014 blev de separate naturområder Amager Fælled, Kalvebod Fælled og kyststrækningen ved Sydamager forenet under navnet Naturpark Amager, som hører under Natur-

Ti historiske spor langs Amarminoen

Naturpark Amager har udgivet en folder med ti historiske spor, man kan opleve i naturparken.

Af Freja

Bundvad

Vandreruten Amarminoen på Amager byder ikke kun på naturoplevelser, men også på en række markante historiske spor Nogle af dem kommer man igennem eller forbi, hvis man følger skiltningen på Amarminoen, mens andre kræver mindre afstikkere fra ruten.

Den nye folder, »Historiske spor i Naturpark Amager«, guider besøgende til ti steder, hvor fortiden stadig er tydeligt til stede i landskabet.

»Der er så mange steder her, der har spillet en stor historisk rolle,« siger Jes Aagaard, som er naturvejleder og en af kræfterne bag formidlingen af områdets historie.

Her er de historiske spor, som folderen fremhæver: Folderen er udarbejdet af Naturpark Amager i samarbejde med By & Havn samt kommunerne Tårnby og Dragør Den er en del af formidlingsindsatsen, der skal gøre både lokale og besøgende opmærksomme på områdets historie og natur.

Forhøjelse af diget og Bodil-stormen

Efter stormfloden under Bodil-stormen i 2013 blev diget ved Kalvebod Fælled forhøjet for at beskytte området mod fremtidige oversvømmelser.

Inddæmningen af Kalvebod Fælled Kalvebod Fælled blev inddæmmet for at skabe landbrugsjord. Arbejdet med dæmningerne begyndte i 1930erne og ændrede landskabet markant.

styrelsen. Og et par år efter sammenlægningen begyndte tankerne om en vandrerute, der forbinder områderne, at spire frem hos Jes Aagaard. »Jeg vågnede op en morgen og lå og grublede over, hvordan man kunne samle de forskellige områder i naturparken. Og så fik jeg idéen om at etablere en rute, der tager gæsterne igennem det hele på én gang,« fortæller naturvejlederen.

Corona satte fart på I første omgang satte Jes Aagaard en praktikant til at cykle naturparken tynd og komme med forslag til steder, som en samlende vandrerute burde komme forbi. Året var 2019, og projektet hastede ikke, så de tog sig god tid til at udpege de bedste steder. Men i marts 2020 skete der noget drastisk: Statsministeren lukkede Danmark ned på grund af coronapandemien, og pludselig blev den danske natur utroligt populær. »Der var forsamlingsforbud, og alt var lukket i tre måneder. Ingen måtte rejse, og folk valfartede ud i naturen. Herfra gik det stærkt, og vi fik bevilliget en pose penge til at sætte skiltning op,« fortæller han.

I løbet af sommeren blev ruten endeligt kortlagt, og der blev sat skilte op hele vejen. Jes Aagaard målte ruten op på et kort og fik den til 24 kilometer. Men da Amarminoen blev indviet i oktober 2020, og den første vandrer havde afprøvet den, fik han en besked: »Den første skrev, at ruten altså var 27 kilometer og ikke 24 kilometer, som vi ellers havde skrevet alle steder. Og så har jeg nok fået 100 beskeder om det efterfølgende. Så der var ikke andet at gøre end at rette i vores materiale,« siger han med et smil.

Får fat i de unge Amarminoen blev hurtigt enormt populær, og nu er der flere, der kender til Amarminoen end til Naturpark Amager, fortæller Jes Aagaard. Og vandreruten har fået fat i særligt én befolkningsgruppe, som ellers kan være svær at nå. »Vi vil jo gerne have de unge til at interessere sig mere for naturen, men det er altid svært. Men nu ser vi grupper af teenagere og unge mennesker, der vandrer rundt herude. Det er både studiegrupper og venneflokke, og det er helt fantastisk,« siger han. Når det regner på præsten,

Amagers hollandske bønder

I 1500-tallet blev hollandske bønder inviteret til Amager for at dyrke jorden. De bidrog med viden om grøntsagsdyrkning, som stadig præger området. Øerne

Dragørs gæs Dragør har en særlig tradition med gæs. I tidligere tider blev gæssene drevet gennem byen på vej til græsning, hvilket har sat sit præg på byens historie.

De Tre Høje

De Tre Høje er tidligere markante pejlemærker for søfolk og fiskere. Højene stammer fra materiale, der blev opgravet ved etableringen af vandløb og kanaler på Kalvebod Fælled.

Stor delegation fra Israel besøgte aktivitetshuset

Israelsk delegation var imponeret over aktivitetshusets størrelse og det frivillige engagement, de oplevede på Wiedergården.

Af Freja Bundvad

Mandag den 31. marts lagde en delegation fra Israel vejen forbi Wiedergården for at besøge

Dragørs Aktivitetshus. Besøget var led i et fagligt udvekslingsprogram om aktiv aldring og frivilligt engagement.

Næsten 30 personer fra forskellige dele af Israel deltog i besøget, hvor de fik mulighed for at opleve, hvordan Aktivitetshuset i Dragør arbejder med at skabe rammer for et aktivt ældreliv.

»Flere af dem har været her før og siger, at det altid er en stor inspiration, når de kommer her,« fortalte leder af aktivitetshuset, Emily Drageskov.

Imponerede gæster

Delegationen blev budt velkommen af Dragørs borgme-

ster, Kenneth Gøtterup (C), som indledte dagens program. Derefter fulgte en præsentation af huset samt en rundvisning, hvor gæsterne blev introduceret til husets mange aktiviteter og faciliteter. Ifølge Emily Drageskov var

gæsterne særligt imponerede over både husets størrelse og det stærke frivillige engagement, som præger dagligdagen på Wiedergården. Flere af de besøgende kunne genkende brugere og medarbejdere fra tidligere besøg.

»De kunne huske, at da de gik rundt, kunne de jo genkende nogle af dem, de havde mødt for et par år siden, da de var her sidst,« sagde hun. Brugerne af huset spillede en vigtig rolle under besøget. »De tog rigtig godt imod delegationen. Brugerne stiller altid op og er klar til at fortælle levende om det, de sidder med, men også at vise de ting frem, som de laver,« forklarede Emily Drageskov. Hun understregede samti-

dig, at brugernes engagement er afgørende for at give gæsterne et indtryk af det livlige miljø.

Besøget varede knap tre timer, og ifølge Emily Drageskov var det et vellykket arrangement med gensidig interesse og inspiration. Inden for det seneste år har der været to delegationer fra Frankrig, en fra Japan og to fra Israel for at blive inspireret af forholdende på Wiedergården.

drypper det på degnen – og Jes Aagaard håber, at Amarminoens popularitet også er med til at udbrede kendskabet til Naturpark Amager. Blandt andet er der skrevet »Amarminoen – Naturpark Amager« på de store sten, der markerer start og slutpunkt på ruten. »Det bliver jo instagrammet en del,« siger han med et glimt i øjet.

Forberedelser til vandreturen Jes Aagaards bedste tips til pakkelisten, hvis man begiver sig ud på Amarminoen, er gode sko, snacks og godt selskab. Terrænet er jævnt, så man kan godt lade de store vandrestøvler blive hjemme og nøjes med at iføre sig et par gode gummisko. »Det kan hurtigt blive meget tungt, hvis man har store vandrestøvler på. Man går mange tusind skridt på sådan en tur, så det gør en forskel, om man har tungt eller let fodtøj på,« siger han. Derudover anbefaler han at klæde sig på efter vejrforholdene – og gerne have en ekstra trøje med i tasken – at huske kasket og solcreme, hvis solen skinner, og at tage godt med vand med.

Kalvebod Fælled Da Kalvebod Fælled blev inddæmmet,

en

Disse øer er rester af gamle strandvolde og hævede havbundsområder.

Granathullerne ved Ugandavej

Granathullerne er spor fra militære øvelser. Området blev brugt som skyde- og øvelsesterræn, og kratrene er synlige vidnesbyrd om denne periode.

Skydehøjene

Skydehøjene blev opført som militære anlæg, hvorfra soldater kunne træne skydning. Højene er fortsat synlige

NIKE-batterierne

Under Den Kolde Krig blev der opført NIKEbatterier på Amager som en del af luftforsvaret. Anlæggene husede missiler og overvågningsudstyr. »Jeg kan få helt gåsehud af at tænke på, at der har været militærbase her, hvor der er gjort klar til at kunne føre krig,« fortæller Jes Aagaard.

Fasaner og egetræer i Kongelunden I Kongelunden blev der i 1800-tallet plantet egetræer og udsat fasaner for at skabe et jagtterræn. De plantede træer præger stadig skoven dag.

Fødselsdag i borgerforeningen

Dragør Borgerforening fejrede 119 år med flot fremmøde og besøg af Emma, der fortalte om sin sport.

Af Thomas Mose Mandag den 24. marts blev en festdag i Dragør Borgerforening, da foreningen rundede de 119 år. Foreningen, som nogle i medlemskredsen omtaler som en gammel dame, holder sig fortsat godt og tri-

ves i bedste velgående. Med en engageret bestyrelse og et aktivt aktivitetsudvalg bliver der løbende sørget for, at der er liv og engagement i foreningen. Mange medlemmer var mødt op for at være med til at fejre dagen og give deres personlige hyldest til foreningen.

Som en del af festprogrammet var Emma Beenfeldt Bahnson inviteret for at fortælle om sin rejse til Frankrig, hvor hun deltog i de europæiske mesterskaber i mounted games, der er en elitesport, som udøves på ponyer og små heste, og som kræver både fart og præcision. Emma fortalte meget stolt om turen, mens hendes far, Lars Beenfeldt Bahnson, hjalp med at vise billeder og videoer fra mesterskaberne. Publikum fulgte interesseret med, og det var tydeligt, at Emma var glad for at dele sine oplevelser med forsamlingen. Emma, der også er barnebarn til et af foreningens æresmedlemmer, Aage Beenfeldt, fik et velfortjent bifald for sin fortælling. Hendes oplæg var med til at gøre fødselsdagsfesten til noget særligt. Efter oplægget blev der serveret chokolade, kaffe og kage, mens snakken gik lystigt ved bordene.

Byttemarked med børnetøj og legetøj

Lørdag den 26. april kl.10-13 på Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10 2770 Kastrup

Mere info på taarnbybib.dk/ byttemarked

Grøn forårsfrokost og oplæg om grønne madvalg i en travl hverdag

Søndag den 27. april kl.11-13 på Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, 2770 Kastrup

Pris 35 kr. Billetter købes på

Pumpestationen i udkanten af Kalvebod Fælled. Foto: Freja Bundvad.

Familen Beenfeldt Bahnson med Emma i forgrunden. Foto: Per Larsson.

Jes Aagaard er biolog og naturvejleder og har arbejdet i Naturstyrelsen i 27 år. Foto: Freja Bundvad.

Delegationen fra Israel blev budt velkommen i Dragør Aktivitetshus

Aktivitetshusets brugerråd holdt oplæg. Foto: TorbenStender. Brugerne viste stolt husets aktiviteter frem for de internationale gæster. Foto: TorbenStender.

Fjernvarme er fremtidens varmeløsning – og den fremtid er heldigvis godt på vej til Dragør. Derfor er det nu, at man som boligejer skal tage stilling til, hvordan man vil opvarme sit hjem fremover.

For os er svaret klart: Fjernvarme er det mest fornuftige valg – både for klimaet, pengepungen og ikke mindst forsyningssikkerheden i en tid, hvor verden er blevet meget mere uforudsigelig.

Fjernvarme er ikke bare en grøn løsning – det er også en fælles løsning. Hvor varmepumper og andre alternativer lægger ansvaret på den enkelte husstand, er fjernvarme en kollektiv løsning, hvor vi løfter

i flok. Det giver både økonomiske og klimamæssige fordele – og ikke mindst ro i maven.

Gas på vej ud Mange boliger i Dragør opvarmes i dag med naturgas. Men det er en løsning med begrænset levetid. Naturgas er et fossilt brændstof, som både Danmark og EU ønsker at udfase hurtigst muligt. Dels ud fra ønsket om udfasning af fossile brændstoffer, men også for at mindske afhængigheden af importeret gas. Biogas bliver ofte nævnt som et grønt alternativ, men på europæisk plan dækker det kun en lille del af behovet – og

det er i dag ikke økonomisk konkurrencedygtigt uden massive tilskud. Dermed er der også stor risiko for forsyningssikkerheden og stigende priser fremover i en konfliktfyldt verden. Det gør fjernvarme til et mere realistisk valg her og nu.

Sikker og stabil løsning Fjernvarme er derimod en kollektiv og stabil løsning, hvor forsyningen kommer fra danske kilder og lokale systemer. Det giver tryghed – både i hverdagen og i krisetider. Fjernvarmesystemer bruger overskudsvarme fra elproduktion og industri, og de kan nemt tilpasses nye grønne

energikilder som varmepumper, solvarme og geotermiske løsninger. Det betyder, at vi ikke er afhængige af enkeltstående energikilder eller internationale leverancer. Det betyder også en meget større stabilitet i varmeregningen, da fjernvarmen jo ikke alene er afhængig af el som energikilde, men tværtimod kan udnytte perioder med dyr strøm ved at skifte til andre energikilder. Fjernvarmen er også mere modstandsdygtig over for tekniske nedbrud. Hvor en husstand med gas eller varmepumpe selv står med hele ansvaret for vedligehold og drift, har fjernvarmekunder en stabil og professionel leverandør, der sikrer oppetid og service. Færre bekymringer For den enkelte boligejer betyder fjernvarme mindre bøvl og færre bekymringer. Der er heller ikke behov

for at installere store enheder i huset eller haven, som det er tilfældet med varmepumper – noget, der især kan være besværligt i tæt bebyggede områder, som vi har mange af i Dragør. Desuden er fjernvarme både lydløs og usynlig i hverdagen. Den kræver minimal plads og indgriben i boligen og er dermed ideel for dem, der ønsker en komfortabel og fremtidssikret løsning uden tekniske spekulationer. Endelig er erfaringen også, at boliger med en god varmeløsning som fjernvarme vurderes allermest positivt af potentielle købere end boliger med for eksempel gas eller oliefyr som varmekilde, der ligger langt lavere i vurderingen. Det har konsekvenser for boligværdierne.

Ofte billigere og bedre Økonomisk er fjernvarme

konkurrencedygtig. De fleste vil opleve lavere samlede varmeudgifter, når alle udgifter, afskrivninger og forretning indregnes. Fjernvarmeselskaber er nonprofit og arbejder målrettet på at holde priserne stabile. Samtidig kan fjernvarme være med til at øge værdien af din bolig. Flere og flere boligkøbere efterspørger energieffektive og fremtidssikrede opvarmningsformer – og her står fjernvarme stærkt, mens gasfyr og ældre løsninger kan trække værdien ned. Selvom moderne varmepumper er blevet mere effektive, kræver de stadig el som primær energikilde. Det betyder, at prisen på varme kan svinge voldsomt afhængig af elpriserne. Fjernvarme er derimod fleksibel og kan skifte mellem forskellige varmekilder, herunder overskudsvarme og

grøn strøm, afhængigt af, hvad der løbende er billigst – hvilket giver mere stabile og forudsigelige priser.

Nu eller aldrig – din tilmelding gør en forskel Dragør Kommune arbejder målrettet for at udrulle fjernvarme til hele området, men for at vi kan komme videre med dette vigtige projekt, kræver det, at mange tilmelder sig inden den 1. juni. I alt skal der være tilmeldinger, der dækker minimum 65 procent af energibehovet. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere tager ansvar og bakker op om projektet. Kommer vi ikke på fjernvarmen nu, bliver det formentlig aldrig taget op igen – og så må hver boligejer finde sin egen løsning. På kommunens hjemmeside og Dragør Fjernvarme er der god information og mulighed for at få yderligere vejledning,

så man kan træffe en velovervejet beslutning. Vi ser en tilmelding til fjernvarme som en investering i tryghed, stabilitet og en grønnere fremtid – for dig selv, din bolig og for Dragør Kommune som helhed. Vi har hver især tilmeldt os fjernvarmen – ikke bare som politikere, men som almindelige borgere med ansvar for vores bolig og fremtid. Det håber vi, at du også vil gøre. Med venlig hilsen Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen (V), kommunalbestyrelsesmedlem, spidskandidat for Venstre og formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget Helle Barth (V), kommunalbestyrelsesmedlem, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget og næstformand i Dragør Fjernvarme og Erik Skovgaard Nielsen (V), formand for Venstre i Dragør

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Øens Bedemand

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Begravelse Bisættelse

Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.

Udeblivelser presser børnetandplejen: En tredjedel springer tandlægetiden over

Dragør-børn sendes til tandeftersyn i Tårnby, men mange møder ikke op. Kommunen håber at få styr på ventelisten inden sommerferien.

Af Freja Bundvad

Mange børn fra Dragør må vente længe på at komme til tandeftersyn. Men selv når de får en tid, bliver mange aftaler ikke udnyttet. Det viser en status fra Dragør Kommune.

I løbet af 2023 og 2024 voksede ventelisten i Dragør

Kommunale Tandpleje, især fordi der manglede personale, og fordi klinikken havde svært ved at holde stabil drift.

For at få bugt med ventelisten lavede Dragør Kommune i november 2024 en aftale med Tårnby Kommune. Egentlig skulle samarbejdet være startet allerede i

august, men tekniske problemer med at dele journaler og røntgenbilleder på tværs af kommunerne betød, at det blev forsinket.

Ifølge aftalen skal Tårnby over ét år hjælpe med tandeftersyn for 1.100 børn fra Dragør. Det koster 600.000 kroner.

Mange udeblivelser

Siden opstarten den 9. november 2024 og frem til 30. januar i år er 367 børn fra Dragør blevet indkaldt til tandeftersyn i Tårnby.

Ud af dem er 243 blevet undersøgt, hvilket svarer til cirka to ud af tre. Men 58 børn mødte slet ikke op, og 66 meldte afbud.

De mange udeblivelser er et problem, fordi tiderne så ikke bliver brugt. Hvis et barn udebliver, bliver det sat tilbage på ventelisten og får ikke automatisk en ny tid. Har barnet derimod meldt afbud, får det tilbudt en ny tid.

Vi

har modtaget:

Dragør

Kommunen vil nu forsøge at mindske antallet af udeblivelser ved at minde forældre om aftalerne gennem Aula og opfordre til at melde afbud i god tid, så andre børn kan få glæde af tiderne. Samarbejdet mellem de to tandplejer kører med faste arbejdsgange og månedlige møder, hvor klinikchefer og projektledere fra begge kommuner følger op på forløbet. Samtidig arbejder Dragør Kommunale Tandpleje videre med egen venteliste, som lige nu tæller 900 børn. Klinikken har længe manglet personale,

men situationen er ved at lysne. I foråret 2024

ny tandlæge. Desuden

fra

1. marts 2025 ansat endnu en tandlæge to dage om ugen. Med den ekstra kapacitet regner kommunen med, at ventelisten kan blive afviklet inden skolernes sommerferie i 2025.

Siden november har 66 børn fra Dragør meldt afbud, mens 58 er udeblevet fra tandeftersyn i Tårnby. Foto: Signelements.

Havn er grundlæggende en erhvervshavn

Vi bolværksmatroser kan heldigvis indsnuse atmosfæren.

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05

Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

Til tider er det, som om enkelte glemmer, at Dragør Havn er en arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Det kan man godt overse, hvis

TØMRERE/SNEDKERE

Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning ApS

FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT • Ombyg & renovering • Puds, filts, kalk & fuge arbejde.

søren interiør levinsen ude

man bare går en slentretur fra Kongevejen ad molen og ud til duc d’alben og retur samme vej. Så vil mange bare opfatte det som en dejlig kulisse at gå tur i. Dragør Havn har gradvis udviklet sig, siden hollænderne byggede den første mole i midten af 1500-tallet.

Inden da lagde man i middelalderen bare bådene ind på stranden i forbindelse med sildefiskeriet i Hansetiden –bortset fra en mindre udgravet kanal ved den nuværende Løkkerenden. I forbindelse med hollændernes ankomst til Amager i 1521 fik de ekstraordinært frihed til at undgå at føre deres varer igennem en købstad. Derved havde de selv mulighed for at handle med udlandet. Det gjorde, at de opførte en kort mole, hvor Nordre Mole ligger i dag. Derved kunne de udskibe både heste og kvæg sydpå, hvilke gav gode indtægter, da der var uendelige krige sydpå.

Lige siden har Dragør Havn udviklet sig, efterhånden som behovene opstod. I 1700-tallet var Dragør kongedømmets tredje største havn målt på bruttoregisterton –kun overgået af København og Kiel i hertugdømmet. Gennem årene har man forsøgt sig med forskellige helhedplaner for havnen. Jeg har en fascinerende skitse fra 1904, hvor havnen foreslås udvidet helt ud til sejlrenden, så havnen kunne være basishavn for al Østersøsejlads. Et kæmpe projekt, der heldigvis for Dragør heller ikke blev til noget. Men måske var det grunden til, at de to skibsredere – fætrene A.P. Møller og Hans Isbrandtsen – begge flyttede fra Dragør til henholdsvis Svendborg og Baltimore i USA. Isbrandtsen opbyggede her USA’s største handelsrederi. Det var i øvrigt på et af hans skibe, at vi lærte Kaptajn Carlsen på det skæve skib at kende, da han kæmpede for at redde det synkende skib.

Der er som nævnt en række havneerhverv. Vi har stadig få erhvervsfiskere trods snærende restriktioner fra regeringen. De serviceres ret unikt med et isværk. Og der er et motorreparationsfirma. Vi har et af de sidste bådeværfter i Østdanmark, og det har et ry for godt arbejde. Havnen har også et sadelmageri og en elektriker med speciale i skibe – herunder også service på hightech skibsapparatur. Der er et par skibe til ad hoc-opgaver, for eksempel opmålinger på Øresund og servicering af fyrtårnet. Og så må vi ikke glemme det velfungerende havnekontor, som løbende sørger for renoveringer for de mere end 800 bådpladser.

Fritid på havnen Der er en række vandklubber for forskellige interesser: sejlklub, kajakklub, roklub, motorbådsklub, strandjagtforening og Dragør Bådelaug for at nævne enkelte. UngDragør har sit Maritime Hus med allehånde tilbud til skolerne. Der er åbnet en bådudlejning, hvor gæster kan lege skipper for et par timer, eller måske vise junior, hvordan man fisker – eller overtale familien til at købe eget skib. Adskillige steder kan man sætte sig ved

en Murer

EN MURER

murerarbejde udføres

murerarbejde udføres

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke.

Ombygning & renovering • Pudsning, filtsning, kalkning & fugning • Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke • Bad, toilet, køkken & bryggers

Bad,

køkken & bryggers.

Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk

Børnesko med plads til familien:

Helle og Maria prioriterer trivsel frem for vækst

Helle og Maria driver børneskobrandet Gogsig fra Dragør, hvor sundhed, bevægelsesfrihed og familieliv går hånd i hånd med forretningen.

Da Helle Gøgsig og Maria Hansen mistede deres jobs, stod de over for et valg: Skulle de søge nye stillinger i det etablerede erhvervsliv, eller gå deres egne veje?

I dag står de to kvinder bag Gogsig – en virksomhed, der netop har fået både kontor og lager på A.P. Møllers Allé i Dragør. Gogsig producerer børnesko, hvor sundhed og bevægelsesfrihed er i fokus. Men endnu vigtigere har de skabt en forretning, hvor familieliv og trivsel er lige så vigtigt som bundlinjen.

Både Helle Gøgsig og Maria Hansen havde i årevis arbejdet i det private erhvervsliv, men da Helle Gøgsig mistede sin stilling under coronapandemien, blev hun tvunget til at gentænke sit arbejdsliv.

»Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle, da mit job blev nedlagt. Skulle jeg være selvstændig, eller skulle jeg tilbage i et job, hvor jeg arbejder 50 timer om ugen som enlig mor? Hele tanken om at være selvstændig blev mere og mere varm, fordi jeg kunne styre min egen hverdag,« fortæller Helle Gøgsig.

Fra frustration til forretning

Helle Gøgsigs vej til iværksætteri startede med en simpel frustration. Hun kunne ikke finde en sko, der passede hendes søns fødder. De fleste børnesko var for smalle og ufleksible, og det blev begyndelsen på en idé. »Jeg begyndte at undersøge markedet og fandt frem til kon-

ceptet bag barfodsko. Jeg kun-

ne se, at der var et behov – ikke kun for min egen søn, men for mange andre børn,« siger hun. I sit tidligere job havde hun arbejdet med produktion og logistik, så det med at tage kontakt til en fabrik, der kunne producere den perfekte sko, var ikke svært for hende.

Og da første skridt var taget, gik der ikke længe, før virksomheden Gogsig var stiftet og kunne lancere en af Danmarks første barfodssko til børn.

Maria Hansen, der selv er mor til to, fulgte med fra sidelinjen helt fra begyndelsen.

»Jeg var en af dem, Helle rådførte sig med i starten. Hun sendte sko til mine børn, og jeg kunne med det samme se forskellen i, hvordan de bevægede sig. Da jeg stoppede på mit arbejde, gav det pludselig mening at tage springet og blive en del af virksomheden,« fortæller hun.

Vokseværk

Barfodssko er stadig et relativt nyt fænomen i Danmark, men internationalt vinder de frem.

»Mange voksne har problemer med knyster og rygsmerter på grund af dårligt fodtøj. Hvis man starter tidligt med sko, der giver foden frihed, kan man undgå mange af de problemer senere i livet,« forklarer Helle Gøgsig.

Gogsigs sko er håndlavede af naturlige materialer, og virksomheden arbejder tæt sammen med fysioterapeuter for at sikre, at skoene er sunde for børnefødder. I starten havde virksomheden både kontor og lager i

Helle Gøgsigs stue i Ørestad. Herfra designede hun skoene, holdt møder med fabrikkerne i Portugal og sendte varer afsted til kunderne.

Men virksomheden voksede ud af lejligheden, og de lejede et lagerlokale på A.P. Møllers Allé i Dragør. I januar flyttede de også kontoret til Dragør, og placeringen giver god mening for dem begge. »Jeg bor i Dragør, og min kærestes familie er herfra. Det giver en kæmpe fleksibilitet i hverdagen, når der er brug for en hjælpende hånd,« siger Maria Hansen.

Langsom vækst og nye produkter

Siden den første sko blev solgt i august 2022, har Gogsig oplevet en markant vækst. Sidste år fordoblede virksomheden sin omsætning, og kvinderne forventer en lignende udvikling i år. Men selvom forretningen vokser, holder Helle Gøgsig og Maria Hansen fast i deres værdier.

»Vi vil gerne ud over rampen, vi vil gerne sælge, og vi vil gerne være store, men vi vil også gerne gøre det i vores eget tempo og huske vores familie. Vi ved godt, at vi har en rigtig god forretning og et kæmpe vækstpotentiale, men vi vil ikke have en masse investorer, der forventer, at vi bliver en milliardforretning i morgen,« siger Maria Hansen.

I år lancerer Gogsig deres første kollektion af barfodssko til kvinder, og på sigt vil de gerne udvide sortimentet yderligere. »Jeg tror på, at det er fremti-

Kommunen er klar med udkast til ny sundhedspolitik

Dragør Kommune vil styrke trivsel og sunde fællesskaber med ny sundhedspolitik, der nu sendes i høring.

Af Freja Bundvad

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i foråret sidste år processen for udviklingen af en ny sundhedspolitik for Dragør Kommune. På baggrund af input fra både politikere og borgere har administrationen nu udarbejdet et udkast til en ny sundhedspolitik for Dragør Kommune. Kommunalbestyrelsen skal på næste møde onsdag den 23. april tage stilling til, om udkastet kan godkendes med henblik på høring.

Udviklingen af sundhedspolitikken har involveret både politikere, borgere og kommunens medarbejdere. På borgerworkshoppen i november 2024 deltog blandt andet interessenter fra relevante råd og bestyrelser.

Også Dragør Kommunes

HovedMED har bidraget med input til udkastet. HovedMED er kommunens øverste samarbejdsudvalg mellem

ledelse og medarbejdere og har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø og et udviklende

samarbejde. Udvalget har en central rolle, når større politiske initiativer, som kan påvirke medarbejdernes arbejdsvilkår, behandles. Ældrerådet anbefaler, at udkastet sendes i høring, men gør samtidig opmærksom på, at en ny national sundhedsplan i 2026 kan betyde, at Dragørs sundhedspolitik skal revurderes

Fokus på trivsel, vægt, alkohol og nikotin

Den nye sundhedspolitik har fire centrale temaer: trivsel, vægt, alkohol og nikotin. Politikken lægger vægt på, at Dragør Kommune skal skabe rammer, der understøtter sunde valg, samtidig med at det individuelle ansvar for egen sundhed hos voksne borgere fastholdes.

Sundhedspolitikken er vejledende og skal udmøntes lokalt. Hver skole og institution skal selv beslutte, hvordan målene omsættes i praksis.

»Vi ønsker at styrke fællesskaberne i Dragør som en vej til bedre trivsel,« lyder det i

udkastet, der også fremhæver det aktive foreningsliv og de lokale traditioner som styrker i arbejdet med sundhed og livskvalitet

Særligt fokus på unge og alkoholvaner

Politikken adresserer, at Dragør ligger blandt de kommuner i hovedstadsområdet med det højeste alkoholforbrug. Kommunen ønsker at fremme en kultur, hvor det er accepteret at vælge alkoholfri alternativer, og hvor særligt unge informeres om alkoholens sundhedsmæssige konsekvenser. Også nikotinforbruget er et fokuspunkt. Kommunen ønsker at understøtte, at børn og unge ikke bruger nikotinprodukter, og vil sikre tydelig information om nikotinens skadelige virkninger. Hvis udkastet godkendes politisk, sendes det i offentlig høring fra torsdag den 24. april til torsdag den 15. maj. Efter høringen ventes kommunalbestyrelsen at træffe en endelig beslutning om sundhedspolitikken i juni.

Fabeldyr i havnegalleriet

Underbevidsthedens væsener flytter ind i Dragør i påskedagene

Af Thomas Mose Kunstneren Jeppe Asholt arbejder med ekspressiv surrealisme, hvor fantasifulde skabninger og dyriske hybrider vokser frem på lærredet. Fra fredag den 18. april til onsdag den 24. april kan hans værker opleves i Dragør Havnegalleri, som holder åbent hver dag klokken 13–18. Fra sit atelier i Esrum skaber Jeppe Asholt værker med oliepastel, kridt og blyant, hvor det uventede og det underbevidste spiller hovedrollen. Jeppe Asholt stoler på sine spontane indskydelser i skabelsesprocessen. Han arbejder med en automatisk maletek-

nik, hvor figurer og ansigter opstår intuitivt. »Min tilgang er at lade underbevidstheden få frit spil i begyndelsen, og så forsøger jeg at samle og kontrollere det undervejs, så nye udtryk kan opstå,« fortæller Jeppe Asholt. Bag hans kunst ligger en filosofisk idé om, at livet er i konstant bevægelse mellem forskellige tilstande. Jeppe Asholt ser det levende som hybrider mellem det indre og det ydre, mellem mennesket og naturen. Han er inspireret af kunstnere som Giuseppe Arcimboldo, der er kendt for sine grøntsagsansigter, og danske Asger Jorn fra CoBrA-bevægelsen.

har gået i, så tror jeg, at flere og flere vil få øjnene op for det,« siger Maria Hansen. For de to iværksættere er succesen ikke kun

ondt i ryggen, fødderne og knyster på grund af de sko, de

Jeppe Asholt fremviser værket »Sump amøbe«. Privatfoto.

Af Freja Bundvad

Kvinderne har fået et stort lagerrum på A.P. Møllers Allé. Foto: Freja Bundvad.

Borgermøde om Dragør Gamle By

Lokalplanen for Dragørs gamle bydel skal opdateres. Inden vi går videre med det arbejde, vil vi rigtig gerne høre dine ideer, tanker og spørgsmål. Derfor inviterer vi til borgermøde torsdag den 8. maj 2025 kl. 17–19 i aulaen på Dragør Skole, Vestgrønningen.

Mødet består af flere korte oplæg og herefter er der mulighed for at komme med input til en række temaer, som vi snakker om i mindre grupper. Du er også velkommen til at være med på en lytter.

Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig senest torsdag den 1. maj 2025 via blanket på hjemmesiden. Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00.

Der er plads til maksimalt 120 deltagere (først til mølle). Vi lukker for tilmeldingen, hvis det maksimale antal nås inden fristens udløb.

Bemærk: Der vil blive taget foto ved workshoppen til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.

Læs mere på dragoer.dk

Sundhedsprofil:

Har du svaret?

Region Hovedstaden har sendt spørgeskemaet ’Hvordan har du det?’ ud til 2.450 tilfældigt udvalgte Dragør-borgere på 16 år og ældre.

Indtil videre har 35,2 procent af de inviterede Dragør-borgere svaret. Sidst Region Hovedstaden i 2021 spurgte Dragør-borgerne endte svarprocenten på 53,9.

Hvis du er inviteret, håber vi, at du vil tage dig tid at svare. Påskedagene kan være en oplagt mulighed.

Er du forælder til en ung mellem 16 og 24 år eller mellem 25 og 34 år, kan du måske hjælpe med at dele budskabet, for her ligger svarprocenten lige nu på henholdsvis på 18,3 og 8,4.

Alle besvarelser er lige vigtige, og ingen svar er overflødige. Frist for at svare på undersøgelsen er søndag den 18. maj 2025 Læs mere på dragoer.dk og regionh.dk

ErhvervsNyt Dragør

I sidste uge udkom vi med det første nummer af ErhvervsNyt Dragør. Nyhedsbrevet til dig, der driver virksomhed i Dragør Kommune, og som ønsker at følge med.

Du finder det og kommende udgivelser på dragoer.dk/erhvervsnyt

Du kan også tilmelde dig og få de seneste erhvervsnyheder fra kommunen direkte i din indbakke. Det gør du på vores hjemmeside dragoer.dk/abonnement – skriv din e-mailadresse og derefter får du sendt en mail med et link, hvor du skal vælge, hvilke områder du ønsker at abonnere på. Vælg »Erhverv«.

Genudbud: Forpagtning af areal på Kirkevej 9

Vi udbyder et areal på 1,3 tdr. land til forpagtning for en 3-årig periode fra den 1. juni 2025. Arealet udbydes til drift af jordbrug til højestbydende med en mindsteleje på 2.059 kr. årligt. Vi skal have dit bud senest torsdag den 15. maj 2025 kl. 12.

Læs mere på dragoer.dk under udbud.

Bump på vejen til Dragør Industriby

Politikerne er endnu en gang løbet ind i problemer med det upopulære prestigeprojekt i Dragør Nord.

Ganske som forudsagt af borgerne viser det sig, at adgangsvejen til det 170.000 kvadratmeter store erhvervs­ og industriområde kommer til at koste et tocifret millionbeløb – og hvem skal mon betale for det?

Drømmen brister

I begyndelsen af året afviste

Københavns Lufthavne A/S at flytte Sydvagten for enden af A.P. Møllers Allé, og dermed blev politikernes rosenrøde drøm om at »styre trafikken« via Ryvej vanskeliggjort.

Lufthavnen åbnede dog op for, at der kunne laves en midlertidig løsning, som ville kræve en større ombygning af krydset ved Sydvagten, hvilket ville koste i omegnen af 17,4 millioner kroner plus. En regning, der i så fald skulle betales af Dragør Kommune. I januar udtalte Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre til lokalavisen:

»Med den pris, der på nuværende tidspunkt foreligger på flytning, giver det sig selv, at Dragør Kommune ikke kan påtage sig den fulde udgift, og det ser vanskeligt ud at få landet den løsning.« (Dragør

Nyt fra Ældre Sagen

Onsdag den 23. april

kl. 9.45–11.45 på Wiedergården Gratis adgang.

Har du en ægtefælle, en forælder eller en anden pårørende, der er ramt af demens?

Ældre Sagen ønsker at skabe et sted, hvor man som pårørende kan mødes og snakke om de udfordringer, der er med en demensramt i familien – men også hygge og uformel snak.

Omvisning på

Karen Blixen Museet

Torsdag den 12. juni kl. 13.00 på Karen Blixen Museet i Rungsted

Pris 280 kr.

Vi skal besøge Karen Blixens hjem, som hun selv har indrettet. Omvisningen varer 45 minutter og omhandler hendes liv og værk.

Efter omvisningen er der frokost med et stykke smørrebrød og et glas øl/vin.

Efter frokosten er der mulighed for at besøge haven og måske gå til #valds Høj, hvor Karen Blixen er begravet!

Tilmelding inden 2/6 på vores hjemmeside www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer eller i Informationen på Wiedergården.

Petanqueklubben

»De Skøre Kugler«

Kom og spil med, hvis du er medlem af Ældre Sagen

Pris 100 kr.

Nu starter 26. sæson i Petanqueklubben. Gennem årene har mange haft glæde af spillet, og måske allermest af de sociale samvær, når spillerne mødes. I løbet af sæsonen afholdes 2 årlige turneringer samt en kamp mod vores svenske venskabsklub.

Nyt nr. 2, side 1, den 8. januar 2025).

I april udtalte formanden for kommunens Klima­, Byog Erhvervsudvalg (Helle Barth (V), red.) sig om adgangsvejen: »Hvis det havde kostet fem til ti millioner kroner, var vi tættere på at lave en lokalplan. Men nu bliver det et spørgsmål til budgetforhandlingerne for 2026 eller 2027. Men vi regner stadig med et erhvervsområde. Vi arbejder dybt og seriøst med sagen –også i vores forhold til naboerne til området. Vi har møder og samtaler med alle, der kan blive påvirket direkte.«

(Dragør Nyt nr. 15, side 1, den 9. april 2025).

Forslaget om at benytte et kort stykke af Ryvej er altså umiddelbart gået i hårdknude, og derfor har kommunens administration brugt yderligere tre måneder på at undersøge Ryvej såvel som andre adgangsveje til Dragør Industriby.

Alternative adgangsveje For tre måneder siden lavede Helle Barth (V) flere opslag på de sociale mediers lokale debatforummer angående de såkaldte »alternative adgangsveje« til erhvervs­ og industriområdet.

På trods af adskillige venlige påmindelser i de forløbne tre måneder har formanden ikke villet besvare borgernes spørgsmål i de respektive debatforummer, hvori hun har lavet opslag. Det viser desværre endnu en gang, at et flertal i kommunalbestyrelsen allerhelst foretrækker hemmelighedskræmmeri og envejskommunikation frem for åbenhed og dialog med borgerne.

Her kan du se, hvad administrationens fire foreslåede vejetableringer vil koste:

• Ryvej Vest koster anslået 25,4 millioner kroner inklusive arealerhvervelse.

• A.P. Møllers Allé Nord koster anslået 24,8 millioner kroner inklusive arealerhvervelse (ved A.P. Møllers Allé 55).

• A.P. Møllers Allé Midt koster anslået 21,6 millioner kroner inklusive arealerhvervelse (ved A.P. Møllers Allé 51).

• A.P. Møllers Allé Syd koster anslået 26,5 millioner kroner inklusive arealerhvervelse.

Det bliver altså en dyr affære, uanset hvilken vej der vælges, men på Dragør Rådhus kan administrationen stadigvæk ikke redegøre for, hvordan vejprojektet skal finansieres.

Man kan så i sit stille sind undre sig over, hvorfor kommunens direktion og administration ikke har undersøgt de helt basale vejforhold, inden politikerne søsatte projektet.

Fjernvarme bliver dyr

I Weekendavisen den 4. april var der en stor artikel med titlen »Nødråb fra Energinet«. Artiklen beskriver, hvorfor Energinet ikke kan følge med i udbygningen af sol­ og vindenergi. Priserne på kabler og transformere stiger, og leverancerne er usikre, fordi alle

Vi har modtaget:

Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post

se dragoer.dk/kontakt

Rubrikannoncer

Vi er 60 medlemmer. Vi råder over 5 baner, så vi har banekapacitet til, at endnu flere får kendskab til det spændende spil. Banerne er beliggende ved siden af Dragør Tennisklub. Såfremt du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Mogens Vang på lmvang@gmail.com eller på mobil 20 29 46 63 Tilmelding på vores hjemmeside www. aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer eller i Informationen på Wiedergården.

Lokalt Nyhedsbrev

Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev, når der er nyt om og fra Ældre Sagen i Dragør. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer

Efter tre måneders

anviser administrationens

vejforslag blot nogle »mulige adgangsveje«, der end ikke er konfirmeret eller aftalt med andre parter. Hvem betaler udgifterne? Siden begyndelsen af marts 2024 er prestigeprojektet sammenlagt blevet behandlet 17 gange i Klima­, By­ og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Dragør Industriby sagsbehandles altså for vidt åben kommunekasse på ubestemt tid, hvilket fortløbende finansieres af skatteborgerne. Ironisk nok kommer de selvsamme støj­ og trafikbelastede skatteborgere med høj sandsynlighed til at betale for blandt andet omlægning og nyetablering af veje, grøfter, belysning, kloakker, strøm og vand til Dragør Industriby Projektet koster massevis af spildte forvaltningsressourcer og skattekroner, der i stedet burde bruges på fornuftige, nødvendige og presserende tiltag i kommunen såsom kernevelfærd og kystsikring. Der hersker ingen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre har bevæget

er i gang med omstillingen. Der er en grund til, at myndighederne ikke vil melde en dato for stop med opvarmning ved naturgas. Vi er snart selvforsynende med biogas i Danmark, og man er også godt i gang i andre lande. Hvorfor erstatte et velfungerende gasnet, der er klimavenligt, med et fjernvarmenet, der er CO2­forurenende? Det giver ingen mening at bruge ressourcer og arbejdskraft på at gå fra et billigt og miljøvenligt system til et dyrt og forurenende system. Jo flere kommuner, der går

over til fjernvarme, des dyrere i anlæg og drift. De kommuner, der beholder gasnettet, får gavn af udbygningen af biogasanlæg, samtidig med at de mange flere fjernvarmeanlæg må konkurrere om priserne på træflis. Skulle det vise sig, at fjernvarme bliver billigere efter 2050, så kan vi jo i ro og mag tilslutte os fjernvarmen. Med venlig hilsen Jens Hardy Madsen

En værdig fremtid for Dragør kræver bedre infrastruktur – nu.

Dragør er et af de steder, hvor livskvalitet og nærhed til natur og fællesskab går hånd i hånd. Men Dragør er også i fare for at blive isoleret. For selvom vi bor tæt på en international lufthavn og hovedstaden, er vores adgang til omverdenen under pres – ikke mindst når det gælder kollektiv trafik og vejinfrastruktur. Mange borgere – især unge og pendlere – oplever dagligt konsekvenserne. Et konkret eksempel er linje 33 fra Søvang, der kører så ustabilt, at skoleelever ofte kommer for sent i skole. Det ram­

Dragør Pleje Omsorg

DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

mer især gymnasieelever, der uforskyldt får fravær, og det skaber både frustration og en følelse af at blive overset. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Samtidig viser fremtidsanalyser fra Movia, at både den kollektive trafik og trængslen på udfaldsvejene fra Dragør vil forværres markant i de kommende år. Hvis ikke der handles nu, risikerer vi, at det bliver nærmest umuligt – eller i hvert fald meget tidskrævende – at pendle til og fra arbejde og skole. Det truer både unges uddannelsesmuligheder og borgernes adgang til arbejdsmarkedet. Derfor må vi finde den politiske vilje frem og kæmpe for at få metroen ført til Lufthavn Syd og videre til Dragør. Det vil ikke blot forbedre transportmulighederne – det vil også sikre, at Dragør fortsat er en attraktiv, levende og sammenhængende del af hovedstadsområdet.

DRAGØR KIRKE

Torsdag den 17. april kl. 17.00: Skærtorsdagsgudstjeneste med spisning

Tilmelding til spisning

Fredag den 18. april kl. 10.00: Langfredag Anette Lyneborg

Søndag den 20. april kl. 10.00: Påskedag – med jazz Jens Bach Pedersen

Mandag den 21. april kl. 10.00: 2. påskedag Jens Bach Pedersen

Tirsdag den 22. april kl. 17.00: Menighedsmøde Tirsdag den 22. april kl. 18.00:

Offentligt menighedsrådsmøde

Tirsdag den 22. april kl. 19.30: Kirkekoncert

Onsdag den 23. april kl. 09.30: Morgensang H

STORE MAGLEBY KIRKE

Torsdag den 17. april kl. 10.00: Skærtorsdag Gitte Turin

Fredag den 18. april kl. 10.00: Langfredag Andreas Wille

Søndag den 20. april kl. 10.00: Påskedag Gitte Turin

Mandag den 21. april kl. 10.00: 2. påskedag Julie Kaas

Tirsdag den 22. april kl. 18.00: Offentligt menighedsrådsmøde Torsdag den 24. april kl. 9.30: Graverboligmøde

Det vil: • Skabe en mere robust og pålidelig forbindelse til metro regionaltog og lufthavnen.

• Give unge, ældre og pendlere nemmere adgang til uddannelse, arbejde og fritidstilbud.

• Styrke Dragørs tiltrækningskraft – både for tilflyttere og virksomheder.

• Bidrage positivt til den grønne omstilling Vi skal ikke acceptere at være koblet af hovedstaden – vi skal kæmpe for at blive forbundet bedre, grønnere og mere fremtidssikret. Med venlig hilsen Lars Kiib Hecht Kandidat for Moderaterne til KV25 i Dragør Kommune

Vi har modtaget:

Magleby Kirke

Leise og Cornelius-klubben er et relativt nyt tiltag på Amagermuseet. Her er det deltageren Kamille, der maler påskeæg. Foto: Lisbeth Jansen.

Børneklub fordybede sig i påskens traditioner

Museum Amagers børneklub har holdt sit tredje arrangement – denne gang handlede det om æggetrilning og andre påsketraditioner

Af Tim Panduro

De lokale påsketraditioner var i fokus, da børnene i Museum Amagers børneklub kastede sig over dekoration og trilning af æg på Amagermu­

Vi har modtaget:

Fjernvarmen og status

Onsdag den 15. januar blev kampagnen for fjernvarme skudt i gang.

Vi er nu to en halv måned henne – og der er knap to måneder til, at tilmeldingsfristen slutter, og vi ved, om der kommer fjernvarme i Dragør Derfor vil jeg gerne give en status og forsøge at perspektivere, hvorfor det er en god idé at få fjernvarme, samt give forskellige informationer.

Vi har afholdt tre store borgermøder i Hollænderhallen –tusind tak til de 1.300 borgere som har deltaget, og tak til alle jer fra grundejerforeningerne, der har meldt sig som fjernvarmeambassadører.

Kommunens opgave

I 2022 indgik regeringen og Folketingets partier en klimaaftale. Her var meldingen helt klar: Naturgassen udfases senest i 2035, og kommunerne skal tilbyde fjernvarme, hvis det økonomisk er rentabelt. Det ér rentabelt, og derfor tilbyder Dragør Kommune fjernvarme

Hvordan undgår vi en Odsherred-sag

seet i weekenden. Her hørte de også om, hvordan børn i generationer har trillet æg ned ad Blushøj påskedag. Børneklubben, der hedder Leise og Cornelius­klubben – en reference til navne, der

stammer fra de gamle hollænderbønder – er et relativt nyt initiativ på museet. Mødet i weekenden var det tredje, der er blevet holdt i klubben, som forsøger at levendegøre historien for det yngre segment.

Hvad du ikke kan forklare, kan ikke forsvares

Ak ja, nu kaster jeg mig alligevel ud i et debatindlæg om fjernvarme. Det havde jeg ellers lovet mig selv at holde mig langt væk fra. Men de sidste måneder har desværre vist mig, at diskussionen om fjernvarme i Dragør er en glohed kartoffel, som næsten er ved at blive giftig

Lad os slå fast med tolvtommersøm, at som udgangspunkt er der ingen onde eller dårlige hensigter forbundet med, om du er tilhænger eller modstander af fjernvarme. Vi skal gå efter bolden og sagen i stedet for at blive personlige og lade et superkompliceret spørgsmål og valg splitte os til atomer. Mit standpunkt omkring tilmelding af fjernvarme er et klart nej tak, da mit beslutningsgrundlag er alt for usikkert. Jeg forstår simpelthen ikke de informationer, vi ellers får i rigt mål. Derfor tør jeg ikke løbe en fremtidig risiko, når min viden er begrænset. Hvor ligger hunden så begravet? Hvordan kommer vi videre?

Politikerne ønsker åbenlyst, at vi skal have fjernvarme. De ønsker det så meget på vores fælles fremtidige vegne, at de har tilmeldt vores kommunale ejendomme fjernvarme med de omkostninger, det medføre os som borgere. Er det så mig, der er noget galt med?

Da jeg nok ikke står alene, vil jeg gerne dele min tvivl, mine spørgsmål og overvejelser om fjernvarmen her. Så håber jeg, at vores borgmester som ansvarlig vil komme med nogle klare og forståelige svar, som kan afhjælpe min usikkerhed. Første spørgsmål: I sin tid var årsagen til snakken om

fjernvarme, at gassen skulle udfases. Vi skulle primært være uafhængige af russisk gas. I dag og de næste 20–30 år frem er det usandsynligt, at der bliver mangel på gas. Derfor er hele forudsætningen for at installere fjernvarme vel forsvundet?

Andet spørgsmål: Er der forskel på forsyningssikkerheden mellem gas og fjernvarme?

Tredje spørgsmål: Fjernvarme er med installering og i drift miljøbelastende. Kan man frygte, at fjernvarme bliver mere miljøbelastende end vores nuværende gasforsyning eller andre alternative energikilder?

Fjerde spørgsmål: Det går over min forstand, hvorfor vi i Dragør får en anden økonomisk ordning ved tilmelding til fjernvarme end i Tårnby. Rygterne går på, at det skyldes, at nogle lokale erhvervsdrivendes interesser skal tilgodeses. Hvad er op og ned i den sag?

For mig er det et kardinalpunkt som forbruger, at et fælles fjernvarmeselskab selvfølgelig har samme betaling og betingelser hos alle forbrugere, der er tilmeldt. Det er vel desuden meningsløst bureaukratisk, ugennemsigtigt og dermed mere dyrt for os som forbrugere at have ét selskab og to ordninger?

Femte spørgsmål: Reklamer, stormøder og breve sendt til os har været meget ensporet og uden tanke på alternativer. »Hvad hvis vi fortsætter med gassen?« Kommunikationsmæssigt er det uheldigt, synes jeg

Hvor stort et beløb er afsat til reklamer, information og pr i forbindelse med, at vi skal beslutte, om vi vil have fjernvarme i Dragør?

Sjette spørgsmål: Hvis el var

Menighedsmøde i Dragør

Menighedsmøde i Dragør Kirke

Kirke

TIRSDAG D. 22. APRIL KL. 17.00

TIRSDAG D. 22. APRIL KL. 17.00

Dagsorden:

Dagsorden:

Dagsorden:

• Velkomst ved menighedsrådet

Velkomst ved menighedsrådet

Velkomst ved menighedsrådet

Valg af dirigent

• Valg af dirigent

Valg af dirigent

Valg af referent

billig eller gratis, er elopvarmning så bedst og mest bæredygtigt? Vores elnet skal vel alligevel udbygges i den nærmeste fremtid?

Syvende spørgsmål: Hvorfor er der ikke solceller på kommunens ejendomme og krav om solceller på al nybyggeri?

Her er der vel meget billig grøn energi at hente med få investeringer.

Ottende spørgsmål: Mit sidste spørgsmål til borgmesteren og de øvrige politikere er af mere politisk karakter. Jeg er klar tilhænger af

Mange har været bekymret for, om Dragør kan ende med en stor gæld, ligesom det for eksempel er sket i Odsherred. I Dragør har vi valgt kun at indføre fjernvarmen, hvis der er tilstrækkeligt med husstande, som tilmelder sig fjernvarme. Derfor kan vi ikke ende i den

atomkraft. I december var jeg så heldig at besøge Copenhagen Atomics, der har til huse i hjertet af Amager. Copenhagen Atomics er langt fremme med en banebrydende billig og grøn teknologi til at producere energi. Allerede i dag får vi el fra udlandet, der er produceret med atomkraft. Hvad er jeres politiske holdninger til atomkraft på dansk jord? Ingen tvivl om, at vi er blevet fodret med information om fjernvarmen i annoncer, breve, busreklamer, debatindlæg, borgermøder med videre. Der, hvor jeg mener, at kommunikationen er gået helt galt, er, at argumenterne har været skævvredet, ensidige og uklare. Derfor kan jeg ikke forsvare fjernvarme i Dragør på det grundlag, som jeg har læst til dato.

Påske i Store Magleby Kirke

Kom og vær med til at opleve begivenhederne, der forandrede verden

I ugen fra palmesøndag til påskemorgen er vi vidner til alle tænkelige menneskelige følelser: begejstring og forventningens glæde, kærlighed og fællesskab, forråelse og svigt samt opstandelse og nyt livsmod.

Det er ugen, der viser os livet, der tabes, og livet, der genvindes, og at der altid er en tredje dag – også i vores liv.

Alle gudstjenester er fyldt med den skønneste musik og påskesalmer.

Skærtorsdag den 17. april

kl. 10.00 – Gitte Turin

situation, hvor Dragør Kommune investerer et trecifret millionbeløb, uden at vi sikrer, at der er tilstrækkeligt med kunder Den beslutning har vi truffet for at passe på Dragørs økonomi og fremtid. Men det er klart, at det giver de udfordringer, at vi i fællesskab skal træffe beslutningen.

Kollektiv eller individuel varmeløsning Regeringen har meldt ud, at gassen udfases. Dermed skal vi alle (der anvender naturgas, red.) have nye varmekilder.

Det kan vi gøre på to måder: Vi vælger hver vores individuelle varmekilde som varmepumpe, jordvarme, solceller eller andet – eller vi kan vælge en fælles kollektiv varmeløsning Fjernvarme er en kollektiv varmeforsyning, hvor varmen fordeles gennem et fælles rørnet. Varmen leveres af forsyningsselskabet CTR, der får varmen fra kraftværkerne, store varmepumper og gas, og på sigt planlægges med løsninger som geotermi og havvand.

Varmen er overvejende grøn, og Dragør er tilbudt varmen til samme pris, som borgerne i Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg, København og Tårnby betaler for varmen.

Jeg kan anbefale at se et oplæg fra april 2024 af direktøren for CTR, der fortæller om, hvor fjernvarmen kommer fra. Oplægget kan findes på Dragør Kommunes hjemmeside

Man har naturligvis et standpunkt, til man tager et nyt – og måske kan tydelige svar på mine spørgsmål gøre mig klogere.

Indtil videre siger jeg nej tak til fjernvarme!

For at gennemføre fjernvarmen er økonomien beregnet på, at 65 procent af det nuværende varmeforbrug tilsluttes fjernvarme Hvis ikke vi gennemfører fjernvarmeprojektet nu, er den nuværende vurdering, at det på et senere tidspunkt vil være for dyrt at føre fjernvarmerørene til Dragør. Det skyldes, at vi laver udrulningen sammen med Tårnby Kommune. TV 2 Kosmopol havde den 26. marts 2025 et indslag, der beskriver problemstillingen Kan biogas og Thyrafeltet redde os? Der har i debatten været mange holdninger til både biogas og Thyrafeltet. Det internationale energiagentur (IEA) har påpeget, at biogas udgør under én procent af Europas samlede gasforbrug. Selv med en massiv vækst i biogasproduktion vil den forblive en dråbe i det europæiske gasforbrug. Samtidig udgør gasproduktionen fra Thyrafeltet også ganske lidt – i omegnen af én procent af gasbehovet. Og på Dragør Kommunes borgermøder om fjernvarme har professor Brian Vad Mathiesen tydeliggjort, at uanset hvad regeringen beslutter, er det ikke sikkert, at der vil blive leveret naturgas, da Evida har en opgave i at vurdere, hvor gasnettet kan lukkes ned.

Samtidig er prisen for naturgas den højeste i mange år –hvis vi ser bort fra prisen under energikrisen – og Danmarks forbrug af naturgas dækkes af gas fra både Rusland og flydende gas fra USA.

Den politiske situation Regeringen var helt klar i deres udmeldinger i 2022. Her i 2024 og 2025 har energiministeren kommet med lidt spredte meldinger, som for mange borgere har skabt en usikkerhed om, hvorvidt naturgassen udfases. Vi har en forpligtigelse til at planlægge efter de officielle udmeldinger fra regeringen, og det er det forlig, der er indgået med alle partier i 2022. Hvis vi lod være med at planlægge efter dette, vil det have den betydning, at vi ikke kan tilbyde fjernvarme, når gassen udfases. Og så vil vi som kommunalbestyrelse være ansvarlig for, at alle husstande er overladt til egen planlægning. Det vil ikke være politisk ansvarligt, og derfor tilbyder vi nu fjernvarme. Så må hver enkelt borger træffe sin egen beslutning. Hvad er status på tilmeldinger?

Vi skal opnå tilmelding fra det, der svarer til 65 procent af varmeforbruget.

Mandag den 7. april 2025 har et antal, der svarer til 62,2 procent af varmeforbruget, bedt om en kontrakt for at tilmelde sig bindende. Det er en stigning på 11 procentpoint fra forrige status for 14 dage siden. Derudover er der aktuelt

dialog med storkunder svarende til 4,1 procentpoint af varmeforbruget, hvor der kræves mere individuel beregning og rådgivning. Så vi er godt på vej. Men alle os, der har bedt om en kontrakt via hjemmesiden for at tilmelde os forpligtende ved anvendelse af vores MitID, har en vigtig opgave. Når man har tilmeldt sig, får man kontrakten til underskrift. Denne kontrakt skal også underskrives og returneres – og er man for eksempel to ejere af ejendommen, skal begge skrive under. Jeg søgte selv i januar, men har det nok som de fleste, at jeg ikke altid lige får returneret med det samme. Derfor har jeg først søndag den 6. april returneret min endelige kontrakt. Så husk at tjekke din e­Boks for at returnere kontrakten. Få svar på dine spørgsmål Jeg oplever mange med spørgsmål og tvivl. Der er også mange rygter og myter om fjernvarme

giver anledning til usikkerhed. Jeg vil gerne opfordre til, at du får afklaret alle de spørgsmål, du har, hos Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme.

med Dragør Nyt

• Valg af referent

Valg af referent

• Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om den planlagte virksomhed for det kommende år

Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om den planlagte virksomhed for det kommende år

Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om den planlagte virksomhed for det kommende år

Langfredag den 18. april kl. 10.00 – Andreas Wille

Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende

Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende

• Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende

års budget

års budget

Eventuelt

• Eventuelt

års budget Eventuelt

Kirkevej 170, 2791 Dragør www.dragoerkirke.dk

Kirkevej 170, 2791 Dragør www.dragoerkirke.dk

Påskedag den 20. april kl. 10.00 – Gitte Turin

2. påskedag den 21. april kl. 10.00 – Julie Kaas På gensyn i kirken Præsterne

Med venlig hilsen Anne Grønlund Kandidat til KV25 i Dragør

Illustration: Dragør Kommune.

Katastroferne er kun simulerede på brandøvelsespladsen –men effekten af tidligere øvelser har også været katastrofal. Brandskum indeholdt førhen PFAS-stoffer, og miljøgiften har spredt sig. Selvom lufthavnen for længst har droppet PFAS og efterfølgende har fjernet tonsvis af jord og sat rensningsanlæg op, er kemikalierne ikke helt forsvundet. Et nyt rensningsanlæg er på trapperne i kampen mod det, der er blevet kaldet et evighedskemikalie. Foto: Tim Panduro.

Blomster sælges

til udplantning fra Gartneriet – Ndr. Dragørvej 54

Mandag til fredag 10.00–17.30

Lørdag, søndag og helligdage 9.00–17.30

Foto: Jan Gotfredsen

Katastrofernes legeplads

På brandøvelsespladsen i lufthavnen øver de sig på katastroferne, der forhåbentlig aldrig sker – og i omgivelser, som minder om en dommedagsfilm.

Af Tim Panduro

De har været der gennem årene; nærved- og næsten-ulykkerne, nødlandingerne, fly, der ikke har opført sig, som de bør gøre, når de har hundredvis af menneskeliv i bugen.

Men Københavns Lufthavn har været forskånet for de helt store ulykker i mange år. Ganske vist har flystyrt i Øresund efter start eller før landing i København taget en del liv i lufthavnens 100-årige historie. Men i selve lufthavnen, på

Påskebuffet

AUTORISERET VVS

Ved Claus André Axmark – bosat i Dragør –Servicebesøg l Badeværelser

Køkkener l Gas l Fjernvarme

Varmepumper l Reparationer Udskiftninger

Hovedgaden 29 | 2791 Dragør cavavvs.dk | info@cavavvs.dk 66 20 23 23

Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om

Serveres alle påskedage – book bord allerede nu

Cremet karrysild med halve smilende æg

Sød, krydret sild med rødløg og kapers

Stegt sild med rødløg

Æg og rejer med mayonnaise og dild

Fiskefrikadeller

Rødspættefilet serveret med remoulade

Kalvefrikadeller og kartoflesalat

Lun leverpostej serveret med svampe og bacon

Tatar af okse serveret med trøffelmayonnaise og sprød kartofler

Rosastegt lammeculotte serveret med svampe risotto

Tarteletter med høns i asparges

Rørt laksetatar med fennikelsalat

Scampi i black bean-sauce med forårsløg

Råmarinerede laks med grøn oliemayonnaise

Carpaccio af oksemørbrad med frisesalat og syltet blomkål

Pestostegt kalveculotte med rodfrugter

Flødekartofler

Bagte rodfrugter

Svampesauce

Oste

landjorden, er en katastrofe i januar 1947 stadig den mest dødbringende hændelse. 22 mennesker omkom, blandt andet den svenske arveprins Gustav Adolf. En lykkelig mangel på katastrofer betyder ikke, at man ikke skal øve sig. Og lufthavnen har da også en stor brandøvelsesplads lige bag Ryvej ved Dragør. En katastrofernes legeplads, om man vil – men en legeplads med stor alvor bag.

Det er her, at brandfolkene lærer alt det, de forhåbentlig aldrig får brug for i virkeligheden.

HALLÖY CAFÉ

Juice- og sandwichbar Kongevejen 11

Bestil på: 31 19 20 47

åben hver dag hele påsken kl. 7.00–17.00

Langfredag og lørdag har vi åben til kl. 20.00

Så kom ned på torvet og nyd en surdejsbolle med gammel knas eller vores super lækre sandwich og juice Prøv også nogle af vores skønne

sudoku med

Mockup-flyet er dimensioneret som en Airbus 320, men med døre fra forskellige flytyper. Som øvelsesredskab er det nærmest uvurderligt – der kan laves brandsimulationer alle steder i flyet, så brandfolkene kan øve sig på forskellige scenarier. Foto: Tim Panduro.

Det er ikke en udsigt, nogen pilot ønsker sig ... Foto: Tim Panduro.

Det er ikke just første klasse ... Foto: Tim Panduro.

Tiden som aktiv maskine er for længst forbi. Nu tjener flyvragene et nobelt formål – at holde folk trygge, når de går på vingerne. Foto: Tim Panduro.

Foto: Tim Panduro.