Dragør Nyt nr. 12 – 2025

Dragør Nyt

Flere energiordførere efterlyser slutdato på gas

Energiministeren vil ikke sætte en slutdato på gas som opvarmning til private boliger, selvom målet stadig er at udfase gassen frem mod 2035. Oppositionens energiordførere vil dog lægge pres på.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Dragør Nyt har kontaktet Folketingets 11 energiordførere for at høre, om nogen af dem er parate til at sætte en lovfæstet slutdato på gas som opvarmningsform til private boliger.

omfang er grøn, og at det set med klimabriller ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas,« svarer ministeren blandt andet. Det er Dina Raabjerg ikke tilfreds med. Hun mener, at det skaber usikkerhed hos de borgere, der skal tage stilling til fjernvarme.

Regeringen har allerede meldt ud, at udfasningen skal ske frem mod 2035, men Dansk Fjernvarme, en række forskere og mange kommuner – heriblandt Dragør – som er ved at udrulle fjernvarme, efterlyser en konkret slutdato. For hvis man som borger skal skifte sit naturgasfyr ud med et fjernvarmeanlæg, vil man gerne være helt sikker på, at naturgassen faktisk bliver udfaset. Kun to af de 11 energiordførere har svaret på Dragør Nyts rundspørge: Dina Raabjerg, energiordfører for Det Konservative Folkeparti, og Christian Friis Bach, energiordfører fra Venstre. De befinder sig dog i hver deres lejr – naturligt nok som værende henholdsvis i opposition og i regering – i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de er parate til at fastsætte en slutdato på udfasningen af naturgas.

De konservative truer med samråd Dina Raabjerg (C) mener, at der er behov for en lovfæstet

slutdato for gas til opvarmning af private boliger. »Som minimum i områder udlagt til fjernvarme. Jeg har flere gange rykket for det, og det fortsætter jeg med. På et tidspunkt kan vi ende med at skulle indkalde til samråd,« forklarer hun. Hun har blandt andet stillet paragraf 20­spørgsmål til energiminister Lars Aagaard (M), men her kommer han med nogenlunde samme svar,

som han gjorde i et brev til blandt andet Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup. Han opfordrer kommunerne til at fortsætte med fjernvarmeudrulningen, men vil ikke sætte slutdato på den udfasning af gassen, regeringen vil arbejde for. (Læs Lars Aagaards svar til kommunerne i Dragør Nyt nummer 9 – side 7, red.) »Vi må forholde os til, at gassen herhjemme i stigende

»Og jeg mener, at vi skal reservere naturgassen til den tunge industri og ikke boliger,« lyder det fra hende. Venstre på linje med Lars Aagaard Christian Friis Bach (V) er til gengæld mere på linje med Lars Aagaard. »Det er stadigvæk udgangspunktet for debatten, at vi skal væk fra fossile brændsler, vi skal øge produktionen af grøn gas, og vi skal være fri fra Putins gas. Siden 2022 har knap 80.000 danskere sagt farvel til gasfyret, så det går bestemt i den rigtige retning – men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre mere. Jeg må ærligt sige, at jeg er mere interesseret i at skubbe på denne udvikling, end jeg er i at pege på tilfældige slutdatoer,« skriver han til Dragør Nyt. Han henviser til, at regeringen i 2026 vil præsentere en analyse af, hvordan gasforbruget til opvarmning i boliger kommer ned. Hvordan boligejere, der står til at skulle vælge fjernvarme til eller fra, skal forholde sig til situationen, siger han: »Der er en politisk målsætning om, at der ikke skal anvendes gas til at opvarme danske husstande fra 2035. Som I også oplever i Dragør, så er rigtig mange kommuner godt i gang med at udrulle fjernvarme, og det er rigtig positivt.

Det kan jeg kun bakke op om, så alle, der har mulighed for det, kan få lov at skifte væk fra naturgas og til en grønnere varmeløsning.«

Regeringskammeraten Jesper Petersen, energiordfører fra Socialdemokratiet, har sagt noget lignende til DR. Han holder fast i, at gas skal udfases som opvarmningsform i private boliger, og at udrulning af fjernvarme er en positiv ting, der skal fortsætte. Men heller ikke han vil sætte en slutdato på udfasningen af naturgas. Signal til forbrugere nødvendig Det vil oppositionspartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre til gengæld gerne sammen med Det Konservative Folkeparti. »Vi skal have en slutdato på gas til opvarmning i private hjem. Det er det politiske signal, vi kan sende til forbrugerne, så man ikke investerer i nye gasfyr,« har blandt andet Samira Nawa, energiordfører fra Radikale Venstre, udtalt til DR.

Stedmoderplanter og hornvioler i 10 cm-potter – planterne er afhærdet og frostsikre –sælges fra Gartneriet på Ndr. Dragørvej 54 Åbent alle ugens dage fra 10.00–17.00 Kr. 6 pr. stk.

På Christiansborg diskuterer politikerne udfasningen af naturgas, ligesom borgerne gør det i Dragør. Kun oppositionspartierne er parate til at komme med slutdato. Her ses Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup, foran Christiansborg. Arkivfoto.

Oppositionen ønsker at fastsætte en dato for udfasningen af gassen. Arkivfoto: Signelements.

Vi tager vores ansvar alvorligt

Dragør Nyt elsker debat. Det er selve grundstenen i vores demokrati. Og når man som Dragør­borgerne står i en definerende situation, hvor der skal tages stilling til fjernvarme, er det kun naturligt, at debatniveauet intensiveres –samt at debatten til tider kan blive ophedet.

Vi vil dog gerne have lov til at understrege – med henvisning til vores debatregler – at vi henstiller til god tone. Såvel i læserindlæg her i avisen som –

og ikke mindst – på de sociale medier. Lige nu synes fjernvarmen at give varme kinder hos rigtig mange. Det er fuldt forståeligt, når både byens varmeforsyning og den enkelte borgers økonomi er på spil. Men der skal være plads til alle, uanset om man er tilhænger eller modstander af, om fjernvarmen kommer til Dragør. Det beder vi om, at man husker, inden man sætter sig til tastaturet. Ligesom man bør have in mente, at der – i alt fald ikke Dragør Nyt bekendt – er nogen, der forsøger at tvinge borgerne til hverken at vælge eller fravælge fjernvarme. Alle

må gøre sig sine egne overvejelser og tage selvstændig stilling. På Dragør Nyt er vi bevidste om, at vi har et stort ansvar for, at vi via vores journalistik får kommunikeret på en facon, så alle skal kunne tage stilling på et oplyst grundlag. Og det er et ansvar, vi tager alvorligt. Derfor føler vi også trang til at tage til genmæle, når der gentagne gange på de sociale medier bliver mere end antydet, at Dragør Nyt skriver ud fra en positiv vinkling om fjernvarme – og tilmed at det sker, fordi Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme annoncerer i avisen.

Intet kunne være mere forkert. Vi gør hver dag vores ypperste for at levere de bedst mulige artikler til læserne, og vi har – som de fleste ved – oprustet med tre nye journalister for at kunne gøre netop dette på så kvalificeret vis som muligt. Vores opgave er at belyse alt, der rører sig for Dragørborgerne i stort og småt. At følge det politiske liv og debatten fra alle sider. Portrættere virksomheder, ildsjæle, foreninger, politikere, sportsfolk, skolefolk og alle de andre fantastiske og engagerede mennesker, der sætter deres præg på Dragør At sætte fokus på emner, be­

givenheder og traditioner, der optager os alle

Dette forsøger vi også i forhold til fjernvarmen. Vores tilgang ligger således i at fremlægge så mange fakta som muligt – og at belyse den aktuelle situation og debatten fra så mange kanter som muligt. Vi er hele tiden åbne for kritik og input – og vi elsker, når læserne skriver direkte til os med netop dette. For vi kan altid blive bedre.

Samtidig vil vi imidlertid gøre det helt klart, at vi skal kunne fremlægge fakta, der kan sætte et emne som indførelse af fjernvarme i såvel et positivt som et negativt lys – uden at skulle skydes i skoene, at vi enten er i færd med at forherlige fjernvarmen eller at sabotere fjernvarmeudrulningen. På redaktionen er vi mange

Dragør samler ind til kræftsagen

Når frivillige går fra dør til dør i Dragør den 6. april, kan alle være med til at gøre en forskel. Der er også mulighed for at støtte digitalt, hvis man ikke er hjemme.

Af Thomas Mose Hvert år deltager tusindvis af frivillige over hele landet i Kræftens Bekæmpelse Landsindsamling, og i Dragør håber indsamlingsleder Benny

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Brandt­Jensen på stor lokal opbakning. Han fortæller, at mange giver et bidrag, men at omkring halvdelen af beboerne ikke er hjemme, når indsamlerne banker på. Derfor er der udviklet flere digitale muligheder for at støtte. Hvis man ikke er hjemme søndag den 6. april, kan man stadig bidrage via sms, MobilePay eller på indsamling. dk. Derudover har hver indsamler en unik QR­kode på indsamlingsbøtten, så donationer registreres digitalt. Det gør det nemt og hurtigt for dem, der ønsker at støtte sagen.

Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, ser frem til dagen og glæder sig over den store opbakning, som landsindsamlingen får i lokalsamfundet. Hun fortæller, at det er rørende at gå fra dør til dør og mærke engagementet fra borgerne, og hun er taknemmelig for de mange frivillige, der bidrager.

Støtte gør en forskel

Sidste år blev der samlet 37,7 millioner kroner ind på landsplan, hvoraf 130.392 kroner kom fra Dragør. De 48 frivilli­

Kosttilskud med kalk – godt for din knoglesundhed

SPAR

20%

på hele

UniKalk serien

Unikalk er et kalktilskud af højeste kvalitetKalktilskud der dækker ethvert behov. Kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler – tag selv en aktiv rolle. Styrk dine knogler. Kom ned på apoteket og se hele vores udvalg.

Tilbuddet gælder til og med lørdag den 22. marts

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket

Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

Dragør Nyt

Søndre Tangvej 22, 2791

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk

Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk

Chefredaktør Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk

Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

Udviklingschef

Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk

forskellige mennesker, der har mange forskellige holdninger til alle mulige emner, også til fjernvarme. Som avis har vi imidlertid ikke en holdning til fjernvarme. Men vi har ganske klart en holdning til, at vi mener, debat og oplysning om fjernvarme er meget vigtig. Vi kan naturligvis ikke have alle holdninger til og alle perspektiver på fjernvarme med i hver eneste avis. Vi skal også have plads til masser af andet vigtigt stof. Og nogle spørgsmål og vinkler kan det tage mange uger at få afdækket på en ordentlig måde, så vi kan præsentere det for læserne. Men det skulle gerne være tydeligt for de fleste, at Dragør Nyt særligt her i perioden fra januar til juni 2025 gør sit bedste for at dække fjernvarmespørgsmålet så bredt som muligt.

Ja, Dragør Nyt er en gratis, husstandsomdelt avis, der kun eksisterer på baggrund af annoncer. Men begyndte vi først at gå annoncørernes ærinder, ville vi slet ikke have nogen berettigelse. Oprustningen på avisen sker derfor ud fra den grundtanke, at hvis vi styrker journalistikken og skaber den bedst mulige dækning af livet i Dragør, så vil vi opleve vi en positiv modtagelse fra kommunens borgere – fra gamle såvel som nye læsere – og herigennem kan annoncørerne se den gode idé i at annoncere hos os Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme kører en storstilet fjernvarmekampagne. I den forbindelse annoncerer de naturligvis i byens bedste (og eneste) avis. Det gør de, uanset hvad vi skriver. Ligesom avisen i øvrigt også rummer annoncer for firmaer, der enten producerer eller opsætter varmepumper. Det samme gælder for alle andre typer af annoncører –om det er butikker, restauranter, håndværkere

Dragørs kystsikring er med i ny Realdania-udgivelse

Udgivelse skal fungere som idékatalog for landets øvrige kystbyer, og Dragør er sammen med fem andre kommuner brugt som eksempler i samlingen.

Af Tim Panduro Sikringen af Dragørs lange kystlinje er et af hovedeksemplerne i en ny udgivelse fra Realdania, der netop er udkommet.

I »Byerne og det stigende havvand« gennemgår foreningen Realdania de 19 kystsikringsprojekter, som den har støttet – heriblandt Dragør, som sammen med Vejle, Aalborg, Svendborg, Faaborg og Aabenraa bruges som hovedeksempler på,

hvordan man kan finde løsninger for de 42 procent af Danmarks befolkning, der bor i kystbyer og derfor ser ind i en fremtid, hvor stigende havvand og ustabilt klima vil gøre tilværelsen mere uforudsigelig.

For Dragørs vedkommende er det specielt det lokale fokus på at »give plads« til vandet i form af nyt forland ved blandt andet Søvang, der er i fokus. Ifølge en pressemeddelelse fra Realdania er udgivelsen tænkt som et inspirations­

katalog til landets kommuner – uden at være en vejledning til specifikke løsninger. »Med dét vi ved nu om, hvordan havvandet vil stige globalt, er det nødvendigt, at den store opgave løses ud fra en meget mere nuanceret tilgang end hidtil. For at kunne træffe

ge indsamlere i byen samlede i gennemsnit 2.716,50 kroner hver.

Midlerne fra indsamlingen fordeles, så 60 procent går til forskning, 25 procent til støtte for patienter og pårørende, 11 procent til forebyggelse og fire procent til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra offentlige midler, hvilket gør private bidrag afgørende.

Benny Brandt­Jensen håber, at mange vil melde sig som indsamlere og tage turen rundt i byen, enten alene eller sammen med familie og venner. For dem, der ønsker at deltage aktivt i indsamlingen, er det muligt at melde sig til på telefon 41 42 61 86 eller via e­mail til adressen brandtjensen2791@gmail.com

Den Syngende Kommune!

Vi inviterer alle, unge som gamle, til at deltage i vores forårssange Torsdag den 27. marts kl. 16 i Søvang ved legepladsen ved tennisbanerne

Varighed ca. 30–40 min. Vi ser frem til at synge med mange af kommunes borgere

Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk

Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk

Administration/ redaktion Minna Askø Stark

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99

E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Fotograf Torben Stender Nielsen

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.

I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Øresund giver store naturværdier – men truer også, når vejret viser tænder. Foto: Tim Panduro.

Man kan stadig nå at komme med, når Kræftens Bekæmpelse samler ind søndag den 6. april. Foto: Kræftens Bekæmpelse.

Fjernvarme på abonnement er en kompliceret sag

Dragør Nyt har tidligere skrevet om, at man ikke kan få fjernvarmeanlæg på abonnement i Dragør på grund af en dom fra Forsyningstilsynet. Men sagen er lidt mere kompliceret, viser det sig. I princippet kan man stadig tilbyde fjernvarmeunits på abonnement – men i praksis kan det ikke lade sig gøre. Bliv (forhåbentlig) klogere her.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

At tilbyde borgere at leje en fjernvarmeunit på abonnement og indregne udgiften i varmeprisen er ikke lovligt efter varmeforsyningsloven. Og fjernvarmeunits kan i øvrigt ikke anses for at falde ind under definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg. Sådan lød det i en dom fra Forsyningstilsynet tilbage i maj sidste år, da tilsynet behandlede én konkret sag om en fjernvarmeabonnementsordning, som Halsnæs Forsyning havde tilbudt. Hvilken betydning dommen har for fremtidige abonnementsordninger på fjernvarmeunits, står dog ikke helt klart. Det gør det heller ikke i de udmeldinger, Energistyrelsen er kommet med ud fra dommen. Det er også derfor, at der har været lidt divergerende udmeldinger, og Dragør Nyt har beskrevet, at

dommen ligger til grund for, at Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme ikke kan tilbyde fjernvarmeunits på abonnement i Dragør, selvom de gør det i Tårnby. Noget, der har undret mange. Blandt andet Peter Molin Brandt, der bor i Søvang og sammen med en række andre Dragør-borgere har undersøgt eksisterende abonnementsordninger i andre kommuner nøje. »Som jeg læser dommen, og som jeg har researchet mig frem til, kan man stadig tilbyde fjernvarme på abonnement. Det skal blot gøres fra en selvstændig enhed, fordi økonomien i det skal være adskilt. Og når en kommune er involveret i selskabet, er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe den afgørelse,« siger han. Han forklarer, at han i udgangspunkt har været fortaler for fjernvarme. Men nu er

han i tvivl, for det har generet ham, at det har været så svært at få en klar melding på, hvorfor fjernvarme på abonnement ikke er en mulighed og er blevet undersøgt grundigt i Dragør. »Jeg vil gerne vide, hvem der har taget beslutningen, og hvad der er baggrunden. For det er mange penge for den enkelte at hoste op med 50.000 for en fjernvarmeunit,« siger han.

I princippet ja – i praksis nej Dragør Nyt har været i kontakt med Dansk Fjernvarme, der også synes, at Forsyningstilsynets dom er svær at tolke entydigt. Men deres svar lyder i sidste ende således: »Som det er gældende i dag, kan et fjernvarmeselskab godt tilbyde abonnement på fjernvarmeunits til sine nuværende og kommende forbrugere. Hvis projektet er godkendt

Hvor kommer den træflis og de træpiller fra, som Tårnby Forsyning bruger

til fjernvarme?

Hvor kommer den biomasse fra, som bruges til fjernvarmeproduktionen? Fældes der træer, for at vi kan få varme? Nej, lyder det fra CTR.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

En stor del af den fjernvarme, Tårnby Forsyning på nuværende tidspunkt leverer til Tårnby og i fremtiden gerne vil levere til Dragør, kommer fra afbrænding af træpiller og træflis. For at være helt præcis er det 31,9 procent af varmen, der kommer fra træflis, og 33,4 procent, der kommer fra træpiller. Dette har fået en læser til at spørge, hvor træet kommer fra. For mange er interesserede i at sikre sig, at det kommer fra bæredygtig produktion, og at der ikke bare fældes skove for at få varme i vores huse. Dragør Nyt har bedt Tårnby Forsyning om at svare på spørgsmålet. Og de har fået Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) – som er dem, der reelt leverer varmen i rørene – til at svare.

Hvor kommer den biomasse (træpiller og træflis) fra, der ender som varme i fjernvarmerørene i Tårnby og eventuelt i Dragør i fremtiden?

CTR forklarer i et skriftligt svar, at de køber varme produceret på biomasse fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion:

»Vi kan fortælle, at producenterne er underlagt omfattende lovkrav fra myndighederne til bæredygtighed for den biomasse, der anvendes i varmeproduktion. Lovkravene er udformet med det formål at sikre, at biomassen lever op til kriterierne for bæredygtig biomasse til energiproduktion. Bæredygtighedskravene afhænger af kategorien og typen af biomasse. For eksempel skal træbiomasse komme fra bæredygtigt forvaltede skove. Det betyder, at der

Der må ikke fældes træer med det formål at lave energiproduktion. Det har man besluttet i Danmark, og derfor skal varmeproducenter og leverandører kunne dokumentere, at træpiller og træflis til fjernvarmen kommer fra restprodukter – og i øvrigt stammer fra bæredygtig skov. Arkivfoto: Tim Panduro.

sker gentilplantning at skovene, og at skovdriften opfylder en række betingelser knyttet til økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab. Biomassen skal også kunne kategoriseres som restprodukter, for at den kan leve op til de danske lovkrav,« lyder det.

CTR forklarer i øvrigt, at alle, der bruger biomasse til energiproduktion, herunder CTR’s leverandører af varme, hvert år skal udarbejde en indberetning til myndighederne om den biomasse, der er brugt. »Indberetningen skal være verificeret af en uafhængig kontrollant. Indberetningen omfatter blandt andet biomassens geografiske oprindelser, mængder og biomassetyper og kontrol af, at bæredygtighedskravene er opfyldt,

herunder krav til drivhusgasreduktioner,« skriver CTR.

Miljødeklarationer Ørsted forklarer på deres hjemmeside også mere om bæredygtigheden af den biomasse, de bruger til at produ-

af kommunen før den 30. april 2024, kan man gøre det næsten uden forbehold. Hvis projektet er godkendt efter denne dato, kræver det dog en ny særskilt beslutning og godkendelse af kommunen,« lyder det i en e-mail til avisen. Det forklarer altså, hvorfor abonnement på fjernvarme kan fortsætte i Tårnby, og hvorfor sagen er en anden i Dragør. Hvis en kommune – som Dragør – er involveret i fjernvarmeselskabet, kan man stadig i princippet tilbyde fjernvarme på abonnement fra en særskilt enhed. Det kræver dog en ny beslutning, og der er en lang række begrænsninger. Ifølge borgmester Kenneth Gøtterup (C) gør begrænsningerne det i praksis umuligt at tilbyde abonnement på fjernvarmeunits. Især den økonomiske del. »Det, der skaber forvirring, er, at i afgørelsen fra Forsyningstilsynet er det også

Spørg til fjernvarmen

Mange spørgsmål trænger sig på, når man skal tage stilling til, om man vil melde sig til fjernvarme i Dragør inden den 1. juni. Både Tårnby Forsyning og Dragør Kommune svarer løbende på mange spørgsmål, og her i Dragør Nyt vil vi også gerne besvare læsernes spørgsmål. Send os dit spørgsmål på fjernvarme@dragoernyt.dk så vil vi gøre vort bedste for at finde den rette ekspert til at besvare det – og bringe svaret her i avisen, så andre også kan blive klogere. Vi kan ikke love at kunne få svar på alt, men vi vil bestræbe os på at finde svar på det meste – særligt det, der også kan gavne andre samme situation.

cere fjernvarme. De forklarer blandt andet, at biomassen består af restprodukter fra landbrug, skovbrug og savværker, og de stammer fra de dele af træet, der ikke efterspørges til andre produkter. Læs mere på www.orsted.dk HOFOR forklarer også, at den biomasse, de bruger til varmeproduktion – såsom træpiller og træflis – ikke må komme fra oprindelig skov, men skal være et restprodukt. Læs mere på www.hofor.dk

meldt ud, at det for varmeforsyningsvirksomheder med kommunal deltagelse falder under kommunalbestyrelsernes kompetence at træffe en beslutning om, hvorvidt en kommune skal varetage eller deltage i anden virksomhed med nær tilknytning til varmeforsyningsvirksomhed,« siger han. Det betyder, at det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om det falder inden for varmeforsyningslovgivningen at oprette en tilknyttet virksomhed, som kan stå for udlejning, drift og vedligehold af fjernvarmeunits. »Dermed læser man umid-

delbart, at så kan kommunalbestyrelsen blot beslutte at lave et selskab ved siden af, der lejer fjernvarmeunits ud. Men så enkelt er det ikke, da kommunen ikke må finansiere udgiften. Det vil sige, at vi ikke kan optage lån til betalingen af fjernvarmeunits og så leje dem videre ud. Så med den ene hånd må der gerne laves et selskab, og med den anden hånd må kommunen ikke finansiere, og dermed er der ikke en mulighed. Det kan ikke afvises, at der kan søges fonde til finansiering, men det vurderer jeg ikke er realistisk,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Han er fortsat ærgerlig over, at Dragør ikke kan få en lignende abonnementsordning som den, man har i Tårnby. »Jeg synes, at det er rigtig ærgerlig, at lovgivningen er så rigid. Vi havde alle håbet, at vi kunne levere fjernvarmeunits på abonnement. Det er ikke muligt, og det er jeg ked af. Men lovgivningen sætter rammerne, og fjernvarmeselskabet har fået rådgivning af Horten (advokater, red.) for at være helt sikker på tolkningen,« siger han. Stiller stadig spørgsmålstegn

Peter Molin Brandt, der også selv har været i kontakt med både borgmesteren og kommunaldirektøren om problemstillingen, forstår juraen i det. Men han føler stadig, at kommunen er løbet for let hen over finansieringsdelen af en mulig abonnementsordning:

»Jeg mener, at Dragør Kommune burde have meldt klart ud fra start, hvorfor en abonnementsordning på fjernvarme var mere kompliceret, end man havde regnet med. Og derudover synes jeg, at man burde have sagt til sig selv: Det her bliver op ad bakke, men vi bliver nødt til at grave dybere ned i, om vi ikke kan lave en finansiel løsningsmodel, hvor vi går til fonde eller andet. Det ville have været en god service over for borgerne, og jeg tror da også, at det ville have kunnet give større tilmelding,« siger Peter Molin Brandt og fortsætter: »Problemet er, at jeg tror simpelthen ikke, at det har været oppe at vende. Politikerne har slet ikke taget stilling til det. Så igen: Hvem er det, der har vurderet, at den finansielle del af en eventuel abonnementsordning ikke skulle undersøges nærmere? Hvor er det, sagen er strandet?«

12,5 procent har indtil videre meldt sig til fjernvarme

Der er endnu et stykke op til de 65 procents tilslutning, der skal være, før fjernvarmen bliver rentabel at udrulle i Dragør. Der er sendt fjernvarmekontrakter ud til 40 procent – men endnu er kun 12,5 procent underskrevet.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Her cirka fem uger efter, at Dragør Kommunes informationskampagne »Nu eller aldrig – tag stilling til fjernvarme« blev skudt i gang, har Dragør Fjernvarme sendt fjernvarmekontrakter ud svarende til 40 procent af det samlede varmebehov. Det drejer sig om 35 storkunder – især kommunale institutioner – og 1.540 private husstande, som har givet en forhåndstilkendegivelse på, at de vil have fjernvarme. I alt er der sat endelige underskrifter, der svarer til at dække et varmebehov i Dragør og Store Magleby på 12,5

Hos Evalsen får du lokale håndværkere fra Amager, klare aftaler og professionel styring.

Kontakt Mads i dag, og lad Evalsen styre dit projekt sikkert i mål.

Tlf. 53 14 21 29 / E-mail: mhk@evalsen.dk

Kom til RØD KAFFESTUE

lørdag den 29. marts 2025, kl. 10 hos borgmesterkandidat Nicolaj B. Riber på Krudttårnsvej 165, 1. th.

Vi ønsker at tale om Dragør nu, og om Dragør i fremtiden.

Du vælger spørgsmålene, og du får vores mening.

Af pladshensyn bedes du tilmelde dig mødet hos Pia Voel på sms 23 21 84 50

Du kommer med efter princippet »først til mølle«.

Bedste hilsner

Nicolaj og Ole H

procent. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Dragør Kommune. Jonas Bjørn Whitehorn, projektleder i Dragør Kommune, udtaler i pressemeddelelsen, at det er forventeligt, at der ikke er flere, der har skrevet endeligt under endnu. »At skifte varmekilde er ikke en beslutning, du tager til hverdag. Der kan sagtens gå en menneskealder imellem. Derfor vil mange gerne sætte sig ind i emnet og have svar på eventuelle spørgsmål. Det oplevede vi også på det første borgermøde om fjernvarme, hvor der var rigtig stor tilslutning og god spørgelyst,« siger han.

Jonas Bjørn Whitehorn er imidlertid fortsat optimistisk i forhold til, at man kan nå de

Ledige pladser til borgermøde om fjernvarme

65 procents tilslutning, som det kræver, hvis fjernvarmen skal udrulles i Dragør »Det er stadig tidligt i informationskampagnen. Den løber 12 uger endnu. Desuden er Dragør Fjernvarme allerede i dialog med de store varmeforbrugere, som vil vægte meget i opgørelsen frem mod de 65 procent,« siger han i pressemeddelelsen.

Der har været fuldt hus til borgermøderne om fjernvarme den 6. februar og 17. marts i Hollænderhallen, men der er stadig ledige pladser til det tredje borgermøde, som foregår mandag den 31. marts. Tilmeld kan ske via Dragør Kommunes hjemmeside på adressen www.dragoer.dk – søg på »Informationsmøder om fjernvarme«

Museum Amager præsenterer

Bog omAmager

Museum Amager præsenterer bogen

»Amager: Bønder, søfolk, egnsdragt« tirsdag den 25. marts klokken 15–16 i Havnepakhuset, Gamle Havn 14

Tilbudspris

250 kr.

Normalpris 329,95

Museum Amager udgiver sammen med Forlaget Nord Academic bogen Amager: Bønder, søfolk, egnsdragt Museet byder på en forfriskning, og et par af bidragsyderne vil fortælle om deres vinkel på Amagers spændende lokalhistorie. Bogen kan købes på dagen til tilbudspris. Alle er velkomne

Otte caféer får lov til udeservering

Årets udeservering er faldet på plads – en enkelt restaurant må vige pladsen for en parkeringsplads

også borde ud i solen. I Dragør kræver det dog en særlig tilladelse, hvis man vil have udeservering på Neels Torv,

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Besøg af Birgitte Borup

Mandag den 31. marts kl. 19–21

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Verden er i hastig forandring, og storpolitik er blevet en del af hverdagen – et emne, vi diskuterer, selv når vi mødes i Netto. Også i Dragør, hvor mange i disse år kaster bekymrede blikke mod USA.

Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske, er en af Danmarks mest benyttede USA-kommentatorer på radio og tv. Hun har tidligere boet i New York og har fulgt Donald Trump tæt, siden han for næsten ti år siden vendte op og ned på amerikansk politik.

Denne aften vil Birgitte Borup give et indblik i den aktuelle udvikling i USA – men undervejs tager hun også et par afstikkere til sin egen historie, der ad mange omveje har ført hende til Dragør, hvor hun i dag bor i den gamle by.

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) tilmelding nødvendig på www.borgerforening.dk

Søg støttemidler til kultur- og fritidsliv

Dragør Borgerforening uddeler hvert år støtte til klubber og foreninger i Dragør. Det samlede beløb, der uddeles, svarer til 50% af det indbetalte kontingent til borgerforeningen. Der kan søges om støtte ved at sende en motiveret ansøgning til foreningens formand på e-mail: info@borgerforening.dk

Husk at angive jeres bankoplysninger, så vi nemt kan overføre det ansøgte beløb, hvis I bliver udvalgt

Badstuevælen og Nordre Væl – og den tilladelse skal man søge om hvert år. I år er der kommet otte ansøgninger, og de er netop blevet godkendt til at kunne servere udendørs frem til uge 44. På Neels Torv er det Den Gamle Bager, Rajissimo og Café Hallöy, der skal deles om pladsen. Café Hallöy får den ene halvdel, mens de to andre skal deles om den anden del. Ud for Kongevejen får Vaffelbageren lov til at servere –men med et kommunalt krav om, at der skal være adgang til de offentlige bænke og om nødvendigt dele arealet med en eventuel ny nabobutik. For RE Cucina bliver udeserveringen en noget mere begrænset affære end vanligt. Tanken er nemlig, at der skal laves en parkeringsplads til erstatning for dem, der forsvinder, når der laves cykelbaner på Vestgrønningen. Derfor skal den italienske restaurant indskrænke sin udeservering på hjørnet.

Lagkagehuset har derudover fået tilladelse til udeservering på Badstuevælen, mens Café Blink og Dragør Strandhotel har fået tilladelse til udeservering på henholdsvis Kongevejen samt fortorvsarealet ud fra facaden og fortovsarealet på Strandlinien ud fra facaden.

Nej til fem års tilladelser Udeserveringen skal godkendes af Klima-, By- og Erhvervsudvalget hvert år. Sydamagerlisten havde stillet forslag om, at der fremover skal gives tilladelser for fem år ad gangen – men det forslag blev skudt ned af samtlige andre partier i udvalget.

»Hvis der kommer en ny café, skal den også have mulighed for at søge om udeservering, og den fleksibilitet vil ikke være der, hvis ikke man skal søge hvert år,« siger formanden for Klima-, Byog Erhvervsudvalget Helle Barth, der på vegne af Venstre stemte imod.

Danmarks Lodsmuseumsforening

Husk ordinær generalforsamling

Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 19.00 i Wiedergårdens festsal

Dagsorden ifølge vedtægterne

Efter generalforsamlingen fortæller museumsinspektør Christian Aagaard om Lodshusets fremtid.

Foreningen serverer øl og vand.

På bestyrelsens vegne Niels-Valdemar Scott Christensen, formand

Slut med våde hække: Krav om toiletter til offentlige arrangementer

Der er kommet nye retningslinjer for arrangementer i Dragør – blandt andet skal der stilles toiletter til rådighed.

Af Tim Panduro

Sommer er lig med havnefester, koncerter og andet liv i byen. Men for beboere i nærheden af arrangementerne er glæden ofte blevet lidt mindre, når det fadøl, der ryger ind hos gæsterne, også skal ud igen – og lander i hække og på husmure.

Fremover bliver det problematiske fænomen måske lidt mindre. Dragørs politikere har netop godkendt et nyt sæt retningslinjer for udendørs

arrangementer, og her bliver der blandt andet lagt vægt på toiletforholdene.

Fremover skal arrangører stille mindst to toiletter per 100 gæster til rådighed. Ved større arrangementer opfordrer retningslinjerne til, at man ikke blot bruger de offentlige toiletter, men også hyrer mobile toiletter fra private firmaer. »Sidste år var der en del debat om folk, der havde svært ved at holde sig efter nogle af de store arrangementer i

Dragør. Vi synes ikke, at det er sjovt, at borgere føler sig chikanerede af, at folk tisser på deres plankeværk, og det klæder heller ikke ligefrem Dragør Kommune og havnen, at det sker. Så vi lægger vægt på, at der skal være toiletter nok,« siger Helle Barth (V), der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Det er som udgangspunkt gratis at bruge veje, pladser og andre offentlige områder i Dragør Kommune til arrangementer, hvis de ellers er gene-

relt åbne for folk. Det kræver dog, at man søger tilladelse hos kommunen og opfylder forskellige krav. Ud over at leve op til kravet om toiletter skal man som arrangør blandt andet lave en arrangementsplan med blandt andet flugtveje, hvis man regner med over 150 deltagere, sørge

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Informationsmøde om velfærdsteknologi

Kom og bliv inspireret til, hvordan ny teknologi kan gøre hverdagen lettere for ældre borgere. Hvad er velfærdsteknologi, og hvordan kan det hjælpe ældre borgere?

Hør Dragør Kommunes tanker om velfærdsteknologi.

Hør KL’s perspektiv på udviklingen inden for velfærdsteknologi.

Se og prøv nogle velfærdsteknologiske enheder.

Mødet afholdes tirsdag den 1. april kl. 15.00 til kl. 17.00 i salen i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården

Vi ser frem til en spændende dag med gode oplæg og dialog!

Tilmelding er ikke nødvendigt, der er gratis adgang og alle er velkomne Dørene åbnes kl. 14.30

Ældrerådet i Dragør

Løftede huse og forbud mod kældre skal beskytte Søvang mod oversvømmelser

Søvang skal have en samlet lokalplan, der blandt andet vil lægge restriktioner på kældre og sokkelhøjder

Af Tim Panduro Vandet truer oppefra, udefra, indefra og nedefra i Dragør Kommune – og kun få steder er så udsatte for risiko for oversvømmelser som Søvang. Det skal der tages højde for i fremtiden. Derfor skal det være slut med kældre og alt for store flisebelagte områder, når der i fremtiden bygges nyt i boligkvarteret mellem Fælledvej og Øresundskysten. Samtidig skal nybyggeri sikres med højere sokler, så vandmængderne får svært ved at komme ind. Det fremgår af det første oplæg til en ny samlende lokalplan for boligkvarteret, hvor det også hedder, at der skal være mulighed for andre klimaforanstaltninger som grøfter nær vejkanten og bassiner til opsamling af overfladevand. Den nye lokalplan er hovedsageligt tænkt som en sammenskrivning af de fleste af de 11 lokalplaner, der i forvejen gælder for Søvang. Kun tre bliver udeladt, fordi de dækker meget små områder. Bevaringsværdier Lokalplanen kommer til at fastslå, at det er et boligområde – men med mulighed for visse former for erhverv, der ikke generer naboerne.

Lokal VVS’er med fokus på kvalitet og kundeservice

Servicebesøg l Badeværelser Køkkener l Gas l Fjernvarme Varmepumper l Reparationer Udskiftninger

Som noget nyt lægger forvaltningen op til, at der skal kigges på, om der findes bevaringsværdige huse i Søvang. Hidtil er de ikke blevet registreret, men hvis lokalplanen ender med at blive vedtaget, kan enkelte boligejere få restriktioner på ombygning eller nedrivning af deres ejendom. Ved samme lejlighed kan markante træer i området også blive udpeget som bevaringsværdige, så de ikke må beskæres væsentligt eller fældes uden kommunens tilladelse. Før en lokalplan er gældende, skal der først laves et lokalplansforslag, som skal i høring hos borgerne. Derefter skal høringssvarene vurderes og eventuelt tages med i lokalplanen, som så skal vedtages eller forkastes af kommunalbestyrelsen.

Det første oplæg er netop blevet vedtaget af et stort flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Dermed kan forvaltningen gå i gang med det videre arbejde.

Søvang skal have en samlet lokalplan. Foto: Tim Panduro.

Nærheden til Øresund er en af de store attraktioner ved at bo i Søvang – men vandet giver også udfordringer. Foto: Tim Panduro.

Af Tim Panduro

Når foråret nærmer sig, rykker caféer og restauranter

Caféer og restauranter skal søge om ret til udeservering hvert år. Foto: HAS.

Dragør Havnefest rimer på fadøl – og den slags har det med at skulle ud igen. Arkivfoto: TorbenStender.

ER DIN BANK KOMMET FOR LANGT VÆK?

Jeg kommer gerne hjem til dig

I Andelskassen tror vi på, at gode relationer giver værdi. Personligt er en god relation for mig tryg, tillidsfuld og ligeværdig.

Mit navn er Jannik. Jeg bor og har mit liv her i Dragør. Med familie, venner og gode naboer. I mit arbejdsliv er jeg centerdirektør i Andelskassen, som også er her i Dragør. For i Andelskassen har vi valgt, at du altid kan vælge din hjemmebane frem for vores.

Har du lyst til at fortælle mere om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv? Så kommer jeg hjem til dig og lytter. Måske til planerne for din bolig, eller hvilke tanker du har, når det handler om at sikre

dig og din familie. Selv har jeg noget, jeg drømmer om. Det har du sikkert også. Det snakker vi om. Så du får investeret tid, kræfter og økonomi i det, der giver mest værdi for dig.

Har du lyst til, at jeg kigger forbi, så ring til mig, eller send mig en sms. En mail er også fin.

Mit nummer er 2175 1205 og min mail er jsh@andelskassen.dk.

Jeg håber, vi ses.

Jan������������

Andelskassen er en børsnoteret bank med 320 kolleger og 19 rådgivningscentre i hele Danmark – tre af dem ligger i København. Vi måler hvert år vores arbejdslyst, som ligger over danskerne generelt, og vores kundetilfredshed er de to sidste år steget markant. Væksten i Andelskassen er de sidste år steget, og vi har i dag et stærkt, økonomisk grundlag. Om kort tid åbner vi et formuecenter i Nordhavn. Læs mere på andelskassen.dk.

Pensionistlivet måtte vige for fjernvarmen

Torben Stærgaard gik fra at være pensionist med 12 frivillige timer i Tårnby Forsyning til at være fuldtidsansat teamleder og kunderådgiver. Med sin næse for tal er han blevet en central del af udrulningen af fjernvarme i Dragør Men han vil ikke overbevise nogen – blot fremlægge fakta.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Egentlig skulle Torben Stærgaard nyde pensionistlivet.

Hygge sig i sit hus i den gamle by i Dragør. Sejle mange og lange ture med sin båd. Efter mange år som gymnasielærer i kemi og matematik, som konsulent i it-branchen og derefter som it-chef i Kirkeministeriet følte han, at det var helt på sin plads at gå på pension i starten af 2022.

»Man skal ikke blive hængende for længe. Der er jo ikke nogen andre, der tør sige,

at man er blevet for gammel,« fortæller han med et skævt smil.

Da Dragør Nyt møder ham, oser han dog ikke ligefrem af langsommeligt pensionistliv. Iført kasket og vindjakke cykler han Dragør Kommune tynd med ladcyklen fra Tårnby Forsyning for at dele brochurer ud om fjernvarme. Han kender kvartererne godt, så han har altid de regneeksempler med, der passer til de boligtyper, han deler ud til. Flere gange om ugen er der også indlagt et pop op-sted,

hvor han står halvanden time foran eksempelvis Netto eller SuperBrugsen, så alle kan komme forbi og få en snak om fjernvarme – og også en individuel beregning på pris, hvis man efterspørger sådan en. Ja, faktisk ser hans dage nu ofte sådan ud, at han står op klokken fem om morgenen og først er hjemme igen omkring klokken otte om aftenen.

Men hvordan endte det lige sådan?

»Da jeg havde været pensionist i et års tid, var min kone og jeg lige kommet hjem fra

seks ugers sejlads i skærgården. Og så faldt jeg over en annonce i Dragør Nyt, hvor der stod: ’Vi har brug for dig’. Jeg tænkte faktisk ikke så meget over, hvad det handlede om. Bare: ’Jamen, det er da mig’,« forklarer Torben Stærgaard.

Det greb om sig Eftersom hans kone stadig arbejder, var han begyndt at finde dagene lange. Han brugte en del tid på menighedsrådet i Dragør Kirke, men han havde lyst og tid til mere. Da han så nærmere på annoncen, blev han klar over, at det var Tårnby Forsyning, der havde brug for ham. De skulle bruge frivillige, der kunne lægge 10–12 timer om ugen på at dele informationsmateriale ud om fjernvarme. Så det var det, han begyndte med. Men det greb ligesom om sig, fordi hans research på og viden om fjernvarme også greb om sig. »Jeg tænkte, at det kunne være skægt, men vidste jo ikke så meget om fjernvarme. Men det begyndte jeg så at sætte mig ind i. Og jeg begyndte at lave en masse beregninger på fjernvarme. Det lå jo lige for med min baggrund. Og ja, så endte det med, at jeg var med til at udvikle den fjernvarmeberegner, som nu ligger på Tårnby Forsynings hjemmeside. Det er, som om alt, der handler om tal, kryber hen til mit skrivebord,« siger Torben Stærgaard og smiler skævt igen.

Står i spidsen for et helt team

Da det pludselig stod klart, at forløbet med at udrulle fjern-

varme i Dragør ville blive et meget komprimeret forløb, og der var brug for en intensiv rådgivningsindsats i forhold til både borgere, virksomheder og boligforeninger, der skal tage stilling til fjernvarme, blev Torben Stærgaards

frivillige 12 timer pludselig til en fuldtidsstilling som teamleder og kunderådgiver.

»Der var brug for at orkestrere en indsats i forhold til især boligforeninger og de større kunder, og Tårnby Forsyning havde brug for, at der

Alle virksomheder og boligforeninger bliver kontaktet om fjernvarme

Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme tager kontakt til alle boligforeninger og virksomheder i kommunen for at give dem et individuelt tilbud på fjernvarme beregnet ud fra deres forbrug, behov og tekniske forhold. Det fortæller teamleder og kunderådgiver Torben Stærgaard fra Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme. I første omgang har man kontaktet dem, der har et varmeforbrug på over 100 megawatttimer om året. De får alle tilbudt et fysisk møde. Alle boligforeninger og virksomheder med under 100 megawatttimer bliver dog også kontaktet og får tilsendt et individuelt tilbud. Hvis der er nogen som helst tvivl eller kompleksitet, får de også et fysisk besøg af både Torben Stærgaard og en rådgivende ingeniør.

»Vi regner med at have kontaktet alle og været på besøg hos dem, vi skal, inden for de næste to til tre uger. Men er man på en eller anden måde røget igennem nettet og ikke er blevet kontaktet, så skal man endelig ringe til os,« lyder det fra Torben Stærgaard. Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme kan kontaktes på telefon 32 46 20 30

var en ’firmaets mand’, som kunne tage ud sammen med de eksterne konsulenter. Vi har superdygtige rådgivende ingeniører, men der er brug for en, der kender området, til at repræsentere selskabet. Så det takkede jeg ja til at være,« forklarer Torben Stærgaard.

Så han tager sammen med konsulenterne ud til boligforeninger og større virksomhedskunder i Dragør, ser på deres teknik, forbrugstal og organisering. Derefter går de hjem, regner på det hele og kommer så med et individuelt tilbud.

Økonomi, bæredygtighed og salgbarhed »Jeg synes, at jeg får mange gode snakke, både med boligforeninger og virksomheder og med de borgere, jeg møder til borgermøder og pop up-arrangementer. Virksomhederne har selvfølgelig et benhårdt økonomisk fokus – hvad koster det for os? –imens den grønne del er mindre vigtig. For boligforeninger og borgeres vedkommende er der selvfølgelig også fokus på pris, men her får vi også mange spørgsmål om, hvor grøn fjernvarmen er. Vi svarer på det hele og gør meget ud af at belyse det, der er vigtigst for den enkelte,« siger Torben Stærgaard. I forhold til økonomien

fremlægger han de ærligste og mest præcise beregninger, han kan. »Jeg har jo ikke en spåkugle, så jeg kan ikke komme med fremtidens præcise fjernvarmepriser. Men til gengæld kan jeg se i bakspejlet og forklare, hvorfor fjernvarmepriserne kan holdes så stabile, som de er. Det hænger jo i høj grad sammen med, at man for at producere fjernvarme kan trække på mange forskellige varmekilder og vælge den billigste. Derudover er det særlige ved fjernvarme, at mulighederne for at lagre varmen er så gode. Dette er også gunstigt for prisen,« lyder det fra Torben Stærgaard. I forhold til den grønne vinkel forstår han godt, at nogle kan have spørgsmål om, hvorfor så stor en del af fjernvarmen på nuværende tidspunkt kommer fra træflis og træpiller, som er klassificeret som grøn energi, men alligevel får bæredygtighedslamperne til at lyse for mange.

»Her kan jeg jo så forklare, hvordan CTR, som skal levere fjernvarmen til os, har forpligtet sig til at skære ned på brugen af træflis og bruge mere og mere grøn strøm fra sol og vind,« siger Torben Stærgaard.

Når det gælder de ældre borgere i byen, går deres spørgsmål oftest på, om det kan betale sig at investere i fjernvarme, hvis de inden for få år skal sælge deres bolig. »Så taler jeg med dem om deres overvejelser og kan jo også fortælle, at de ejendomsmæglere, vi har talt med, forklarer, at det ikke forringer salgsprisen at have fået installeret fjernvarme. Tværtimod,« lyder det fra Torben Stærgaard.

Vil belyse –ikke overbevise

Selvom han er blevet en ildsjæl i fjernvarmeprojektet, har han ingen mission om at skulle overtale nogen til noget. Er der flertal for fjernvarmen, kommer den til Dragør Hvis der ikke er 65 procents tilslutning, så kommer den ikke.

»Men mit mål med at bruge så mange timer på det her er, at jeg er optaget af at belyse det, så meget jeg kan, så vi kan tage beslutningen på et oplyst grundlag. Det skal ikke være på baggrund af mavefornemmelser, men kendsgerninger, at vi skal træffe den her beslutning,« siger han. Uanset at han nyder arbejdet, kan han ikke lade være med at se frem til tiden efter den 1. juni, når hans arbejde er gjort. »Det er nogle lange dage lige nu. Det er det. Jeg har også en båd, der slet ikke er kommet i vandet endnu. Så til juni skal der sejles,« siger han.

Galleri Brylle er lukket indtil efteråret 2025

Galleriet er lukket indtil efteråret 2025, på grund af det afsluttende arbejde med 3 store bronzeskulpturer. Skulpturerne, »Hyldest til Moderskabet« er færdig til støbning og forhåbentlig opstillet i udlandet eller Danmark i 2025. Miniatureskulpturerne: »Hyldest til moderskabet«, »Last cigaret«, »Elefantstammens genopretning« og »Liggende model Anne« kan købes på atelieret, Mindegården Hovedgaden 23 B St. Magleby. Det sker på fredage, mellem klokken 16–17. Man bestiller skulptur på telefon 40 46 17 35, og fortæller datoen, man ønsker at komme, efter skulpturen, mellem klokken 16–17. Galleriet er først åbent igen for grupper eller mindre antal, efter den 15. september 2025.

Torben Stærgaard var egentlig gået på pension. Nu arbejder han fuldtid for at udbrede viden om fjernvarme. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Torben Stærgaards mission er at oplyse så godt som muligt om fjernvarme, så Dragørs borgere kan træffe deres valg på baggrund af fakta i stedet for mavefornemmelser Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

ÅBENT HUS HOS FINLOW VVS INFORMATION

OM

VARMEPUMPE & FJERNVARME

Lørdag d. 29. marts & søndag d. 30. marts fra kl. 10-14

Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup

Er du i tvivl om den rette energiløsning til dit hjem?

Lad os hjælpe dig med at finde den bedste løsning – uanset om det er en energieffektiv luft til vand-varmepumpe eller driftsikker fjernvarme.

KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen til en dag med masser af information om fjernvarme og luft til vand-varmepumper.

Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.

HUSK at der er mange tilskud og håndværkerfradrag at hente!

Det kan vi også hjælpe med.

Pølsevogn begge dage

Det sker ...

Torsdag den 20. marts

Kl. 9.30 Graverboligmøde i Store Magleby Kirke

Foredrag med Henrik Lund Jensen som er én af de få personer der har besøgt alle de nuværende, beboede øer i Danmark.

Store Magleby Kirke – Gratis, alle er velkomne.

Kl. 15.30 Babysvøm Kom og prøv babysvøm med dit barn (op til 2 år). Dragør Kommune, Dragør Svømmehal – Entré.

Kl. 18.30 Bjarne Bentzen fortæller på Rotary-møde 800 km på Caminoen med Bjarne Bentzen. Dragør Rotary Klub, Strandhotellet – Deltagerbetaling for mad. Tilmelding påkrævet.

Mandag den 24. marts

Kl. 17 Infomøde om statens stormflodsbeskyttelse

Kom og hør om statens arbejde med stormflodsbeskyttelse. Dragør Kommune, Hollænderhallen – Gratis, tilmelding påkrævet.

Tirsdag den 25. marts

Kl. 15 Sæsonstart i De Skøre Kugler

Dragørs petanqueklub afholder åbningsmøde for alle der vil høre mere og være med. De Skøre Kugler, Den store sal på Widergården –Alle er velkomne.

Kl. 15 Museum Amager præsenterer ny bog Museum Amager præsenterer bogen  »Amager: Bønder, søfolk, egnsdragt«. Museum Amager, Havnepakhuset – Gratis, alle er velkomne.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke

Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 18 Foredrag om den meningsfulde hjerne Livestreamet foredrag om den nyeste hjerneforskning. Dragør Bibliotek – Gratis, tilmelding påkrævet.

Onsdag den 26. marts

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 18.30 En aften i godt selskab i Dragør Kirke

Aftenens gæst er Rasmus Dahlberg, der er orfatter og historiker med speciale i katastrofer og beredskab. Dragør Kirkes sognegård – Gratis.

Kl. 19 Generalforsamling i Dragør Bådelaug Generalforsamling i Dragør Bådelaug. Dragør Bådelaug, Klubhuset på Færgevej – Gratis.

Kl. 19 Generalforsamling i Dragør SeniorBo Generalforsamling i Dragør SeniorBo. Dragør SeniorBo, Beghuset, Strandgade 14 – Gratis.

Torsdag den 27. marts

Kl. 15.30 Babysvøm Kom og prøv babysvøm med dit barn (op til 2 år). Dragør Kommune, Dragør Svømmehal – Entré. Kl. 19 Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Bådelaug Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Museumsforening. Dragør Museumsforening, Dragørs Aktivitetshus’ festsal, Wiedergården – Gratis.

Kl. 19 Kommunalbestyrelsesmøde Inklusive spørgetid. Dragør Rådhus – Alle er velkomne.

Lørdag den 29. marts

Kl. 20 Lille Lars i Madhuset Hør Lille Lars fortælle om sin tid i dansk radio. Madhuset – Entré.

Mandag den 31. marts

Kl. 17 Borgermøde om fjernvarme Informationer om udrulningen af fjernvarme i Dragør. Dragør Kommune, Hollænderhallen – Gratis, alle pladser er optaget.

Tirsdag den 1. april

Kl. 15 Informationsmøde om vældfærdsteknologi

Bliv inspireret til, hvordan ny teknologi kan gøre hverdagen lettere for ældre borgere. Ældrerådet i Dragør, Wiedergården – Gratis, alle er velkomne.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke. Store Magleby Kirke – Alle er velkomne.

Onsdag den 2. april

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Kl. 17 Workshop om kultur- og fritidsliv Vær med til at forme kultur­ og fritidslivet i Dragør. Dragør Kommune, Dragør Rådhus – Gratis, tilmelding påkrævet.

Kl. 20 Peter Nørgaard i Madhuset Bugtaler og entertainer Peter Nørgaard indtager scenen med sit musikalske show. Madhuset – Entré.

Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

Den lokale historie lægger

brikker til de store fortællinger

Ny bog om Amager formidler de store historiske fortællinger med lokale udgangspunkter – og med stor vægt på Dragør og Store Magleby.

Af Tim Panduro

Skipper Walløe må have bandet over sin timing, da han den 31. marts 1857 meldte sig på Øresunds Toldbod i Helsingør. Var han kommet frem blot et døgn senere, havde han kunnet beholde toldskillingerne i lommen – for den 31. marts var den allersidste dag med Øresundstold, der igennem 360 år havde skæppet godt til statskassen.

Walløe måtte betale told af blandt andet 1.365 kister appelsiner og 800 pund citroner, som han havde med fra Sicilien. Undervejs på sin videre sejlads mod sit endemål nær Tallinn i Estland har han passeret Dragør, hvor hans liv udfoldede sig, når han ikke sled verdenshavene tynde. Knud Hansen Walløes historiske betaling dukkede op i historikeren Erik Gøbels forskning i Øresundstolden. Nu kan den læses som en af artiklerne i bogen Amager – bønder, søfolk, egnsdragt, der udkommer i næste uge på Nord Academic, som er en del af Gads Forlag. Bogen består af en stribe længere indlæg, der er samlet og redigeret under redaktion af lederen af Museum Amager, Søren Mentz. Og netop historien om skipperen er et godt eksempel på bogens formål: at udfolde den lokale historie i et større perspektiv. »Den lokale historie kan være udgangspunkt for de større fortællinger,« siger han. »Når lokale personer og begivenheder kan sættes ind i de nationale og internationale fortællinger, kan lokalhistorie være en katalysator for at forstå en historisk periode eller udvikling.« Han fremhæver blandt andet Camilla Cziffery Nielsens artikel om amagerdragten, hvor hun fortæller, hvordan den ellers meget lokalfæstede dragt er inspireret af internationale modestrømninger og monteret med udenlandske silkebånd, og Christian Aagaards artikel om sikringsstillingerne på Amager under Første Verdenskrig. Her bliver den store krigs danske perspektiver udrullet takket være en gammel inskription, som en udstationeret soldat kradsede ned på en loftsbjælke på en gård i Store Magleby. Selvom Danmark formåede at holde sig ude af krigen, er det en mulighed for at fortælle om den verdensforandrende og blodige begivenhed fra et helt lokalt udgangspunkt i en gård på Hovedgaden. Modstandskamp og badeby

Både Camilla Cziffery Nielsen og Christian Aagaard er inspektører på Museum Amager, der som statsanerkendt museum har en forpligtelse til både at forske og formidle

forskning. Med de to artikler – og Søren Mentz’ eget bidrag om en badeanstalt, der gennem et årti skulle trække badegæster fra hovedstaden til Dragør – har museet levet op til dele af den forpligtelse. Resten af materialet er hentet udefra, blandt andet ved hjælp af Søren Mentz’ eget faglige netværk, og det dækker bredt – både tidsmæssigt, hvor perioden fra middelalderen og op til i dag bliver dækket, og emnemæssigt, hvor krig, kultur og sundhedshistorie blot er nogle af de berørte temaer. Bogen opfylder således både et rent formelt formål og et mere lystbetonet, fortæller Søren Mentz. »Den helt kyniske baggrund for udgivelsen er, at vi skal forske. Men samtidig kan jeg slet ikke lade være med at forske. Museet skal formidle, og al formidling begynder med forskning,« siger han og næv­

ner Erik Gøbels artikel som et eksempel.

Den har inspireret til at lave et skoleforløb på lokalarkivet, hvor eleverne kan følge en skipper gennem arkivalierne og på den måde få et indblik i, hvordan livet formede sig i Dragørs tid som en af rigets vigtigste havnebyer.

»Der ser vi også en fordel i, at museet driver lokalarkivet i Dragør, så vi har fået historikernes indblik i materialerne,« siger han.

Sydamager fylder

Andre emner, der behandles i bogen, er modstandskvinden Ellen Nielsen fra Dragør, malerne Julius Exner og Elisabeth Jerichau Baumann, der med udgangspunkt i deres motiver fra særligt Store Magleby bruges til at fortælle historien om dengang, hvor folkelivet blev populært i kunsten og kommunesammenlægningen mel­

lem Dragør og Store Magleby For selvom Amager er udgangspunkt for bogen, er det især Sydamager, der bliver italesat i de fagfællebedømte artikler i bogen. Det er synligt allerede fra forsiden, som prydes af et Julius Exner­maleri af en pige fra Store Magleby. Den vægtning – eller svaghed, om man vil – er Søren Mentz meget bevidst om. »Vi burde være nået ud på hele Amager, men vi mangler nok kendskabet og folkene, der kan skrive om det. Vi har et ønske om at samarbejde tættere med blandt andet lokalarkivet i Tårnby og Kastrupgård, men lige nu ligger det meste af vores viden her i Store Magleby og Dragør,« siger han. Bogen bliver præsenteret tirsdag den 25. marts klokken 15–16 i Havnepakhuset i Dragør med et lille arrangement med forfriskninger og oplæg. Se annoncen på side 3.

Flertal afviser analyse af behov for erhvervsområde

Et stort flertal afviste forslag fra liste T om analyse vedrørende Erhvervsområde Nord – det er et privat område, lyder begrundelsen fra udvalgsformand.

Af Tim Panduro

Der kommer ingen analyse af behovet for Erhvervsområde Nord – i hvert fald ikke fra Dragør Kommune. Det blev endnu engang slået fast, efter at et stort flertal i Klima­, By­ og Erhvervsudvalget afviste et forslag fra liste T om kommunens forvaltning skulle igangsætte en analyse af, om der er behov for at udbygge området ved Nordre

Dragørvej til et Erhvervsområde med virksomheder i miljøklasse to og tre. De to miljøklasser er dem, kommunalpolitikerne i forvejen har besluttet kan få tilladelse til at slå sig ned i området, hvis det bliver en realitet. Liste T stillede forslaget, efter at Tårnby Kommune har vedtaget en lokalplan, der åbner for et nyt erhvervsområde i nabokommunen på et areal, der er næsten dobbelt stå

stort som det, der er udpeget i Dragør. Derfor vil lokallisten gerne have afklaret, om virksomheder i de to lave miljøklasser overhovedet har lyst til at slå sig ned i Dragør

Der har ikke tidligere været politisk flertal for at lave behovsanalyser – og det er der fortsat ikke, viser afstemningen i udvalget, hvor liste T kun fik støtte af Sydamagerlisten i ønsket om en analyse. De øvrige partier – Konservative, Socialdemokratiet og Venstre stemte imod. »De udpegede områder er private områder, som skal sælges. Vi har sat hjørneflag, der markerer, hvad der kan og ikke kan være på grunden, men ansvaret for at finde ud af, om der er behov, ligger hos dem, der ejer matriklerne,« siger Helle Barth, der er formand for udvalget, hvor hun repræsenterer Venstre. »Venstre ser gerne, at der bliver erhvervsudviklet på området, men hvilke typer virksomheder der skal være, kan vi først vurdere, når matrikelejerne kommer med konkrete spørgsmål,« siger

Museum Amager præsenterer den nye bogudgivelse med titlen »Amager: Bønder, søfolk, egnsdragt» tirsdag den 25. marts klokken 15–16 i Havnepakhuset i Dragør. Foto: Museum Amager.

Søren Mentz er redaktør på den ny bog om Amager. Foto: Tim Panduro.

Gymnasieelever kritiserer busdriften:

»Det føles som at bo i Jylland«

Gymnasieelever fra Søvang kæmper mod forsinkelser og manglende busafgange – nu har borgmesteren inviteret dem til møde.

Hver morgen står Selma Ramon Ørum, Freja Fyller Jacobsen og Victor Paulev Glarborg klar ved busstoppestederne i Søvang for at tage rute 33 mod byen. På Vestamager Station skifter de til metroen, der bringer dem videre til Nørreport, hvor deres skole, Niels Brock Gymnasium, ligger. Det burde være en rutinepræget tur, men for de tre gymnasieelever er busturen ofte forbundet med stress og frustration.

I december 2024 blev morgenturen med rute 33 rykket otte minutter, så den kører fra Søvang klokken 7.20 om morgenen i stedet for klokken 7.12 – tilsyneladende for at tilgodese elever på Ørestad Gymnasium, så de ikke skulle vente for længe på skolen.

Men konsekvensen er, at eleverne, der skal længere end Ørestad, nu nærmest konsekvent kommer for sent. For selvom køreplanen lægger op til, at eleverne burde kunne nå at være i skole til tiden, er bussen ofte forsinket, og rejsetiden er altid længere, end den er målt til.

Alternativet er, at de skal en halv time tidligere afsted og tage bussen klokken 6.53. »Det giver ingen mening. Enten kommer vi for sent, eller

Vind

også skal vi tage afsted alt for tidligt og bare sidde og vente på skolen. Det føles, som om der ikke er taget højde for os overhovedet,« siger Freja Fyller Jacobsen.

Afhængige af en upålidelig bus Gymnasieeleverne har en rejsetid på omkring 55 minutter – hvis alt går efter planen. Men ofte tager turen længere tid, fordi de misser deres skift til metro eller bus videre mod skolen.

»Vi ved aldrig, hvornår den kommer. Nogle dage er den fem minutter for tidlig, andre gange ti minutter forsinket. Og når den endelig er der, går der tit noget galt – chaufførskift, tekniske problemer eller pauser, hvor chaufføren går ud og ryger,« siger Freja Fyller Jacobsen. »Jeg kender folk fra Slagelse, der har kortere transporttid end os. Og vi bor kun 16 kilometer fra Københavns centrum,« tilføjer Victor Paulev Glarborg Forsinkelserne betyder, at de unge ofte får fravær i skolen. I løbet af en almindelig uge kommer de for sent fire til fem gange. Hvis de er mere end 15 minutter forsinket, registreres det som 100 procent fravær i modulerne.

For Selma Ramon Ørum har problemet været så stort, at

hun har været nødt til at søge råd hos sin studievejleder.

»Der er ikke nogen hjælp at hente. De siger, at vi må tage en tidligere bus. Men hvis vi gør det, skal vi vente i 35–40 minutter på skolen, og det giver heller ingen mening,« siger hun.

Møde med borgmesteren

Gymnasieeleverne har tidligere forsøgt at råbe Dragør Kommune op, men føler ikke, at de er blevet taget seriøst. Først da de offentliggjorde deres klage i lokale Facebook-grupper, har politikerne meldt sig på banen.

Efter deres seneste klage har borgmester Kenneth Gøtterup (C) dog svaret og inviteret dem til et møde. Det glæder de sig over, men de ærgrer sig over, at der skulle så meget pres til, før de blev hørt.

»Det er, som om vi ikke bliver taget alvorligt, fordi vi er unge. Men det her handler jo ikke kun om os – der er også voksne mennesker, der skal på arbejde, som har problemer med bussen hver dag,« siger Freja Fyller Jacobsen. De tre gymnasieelever har flere konkrete forslag til forbedringer.

»For det første burde busafgangen om morgenen rykkes tilbage til det gamle tidspunkt. Den blev ændret i december, så elever på Ørestad Gymnasium ikke skulle vente så længe på

billetter

skolen – men vi andre kommer for sent nu,« forklarer Selma Ramon Ørum.

Derudover mener de, at rute 33 bør have flere afgange i myldretiden, så der er en reel mulighed for at nå frem, selv hvis én bus bliver forsinket.

»Bussen er jo altid propfyldt, så det er ikke, fordi der ikke er behov for den. Hvis den kørte oftere, ville vi ikke være så afhængige af én bestemt afgang,« siger Victor Paulev Glarborg.

De håber også, at rute 33 på sigt kan skiftes til elbusser, da de oplever, at elbusserne på linje 250S generelt er mere præcise.

Som at bo på landet

De unge føler, at Søvang bliver glemt, når det kommer til offentlig transport.

»I Dragør har de flere busser. Herude har vi kun rute 33, og den kommer kun én gang i timen en stor del af tiden. Det føles som at bo langt ude på landet i Jylland,« siger Freja Fyller Jacobsen. De håber, at mødet med borgmesteren vil føre til konkrete ændringer.

»Vi vil gerne have en løsning, der rent faktisk hjælper os – ikke bare tomme ord. Det her er et problem, som har eksisteret i årevis, og det skal løses nu,« afslutter Selma Ramon Ørum.

Politikere vil have undersøgt

linje

33’s pålidelighed

Movia skal høres om buslinjens pålidelighed om morgenen.

Af Tim Panduro Linje 33’s pålidelighed kommer på programmet, når Movia og kommunalbestyrelsen torsdag den 27. marts holder temamøde om busdriften i Dragør. Det fortæller Helle Barth (V), der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget. »Vi har et ønske om at få undersøgt pålideligheden.

Køreplanen for linje 33 blev ændret sidste år, så bussen burde ankomme til Store Magleby Skole klokken 7.52,« siger hun. Udvalget har desuden bedt forvaltningen om at undersøge, om det er muligt at indføre en ekstra afgang om morgenen, så dækningen kan blive bedre for skoleelever Selvom hun ærgrer sig over selve problemet med busdriften, er hun glad for henven-

delsen fra de unge passagerer fra Søvang, der føler sig klemt i den dårlige busforbindelse. »Vi er klar over, at Søvang ikke har den bedste busdækning, men det er alligevel positivt, at der bliver sendt den slags udfordringer afsted til os,« siger Helle Barth og tilføjer: »Vi vil gerne finde en løsning, men som altid drejer det sig om økonomi. Vælger vi noget til, skal andre ting

komme alle behov og ønsker. Det, nogle borgere synes er relevant, synes andre er frås.« Ingen andre ændringer Dragør Kommune lægger ikke op til andre ændringer i busdriften næste år. Sidste år forsøgte kommunen at få ændret ruten i Tårnby, så buslinjerne kom nærmere gymnasiet. Det støttede Københavns Kommune ikke, og forslaget blev skudt ned. Til gengæld blev køreplanen for linje 33 tilpasset –men det har siden vist sig at give udfordringer i forhold til præcisionen.

Dragør har få langtidsledige

Blot 10,8 procent af Dragørs ledige tilhører kategorien langtidsledig. Det placerer Dragør som den kommune i Region Hovedstaden, der har færrest langtidsledige.

Af Tim Panduro

Kun få mennesker går uden arbejde i længere tid ad gangen. Det viser en opgørelse af andelen af langtidsledige blandt dem, der ikke er i arbejde, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Opgørelsen viser, at 10,8 procent – eller 14 personer – af Dragørs ledige havner i kategorien, som defineres ved, at man er ledig ved opgørelsestidspunktet og har været ledig i mindst 80 procent af tiden de foregående 12 måneder. Det placerer Dragør som den kommune i Region Hovedstaden med færrest langtidsledige. Tårnby er nærmeste »konkurrent« med 10,9 procent langtidsledige. De to kommuner har fælles forvaltning på området, fordi Tårnby tager sig af det daglige område som et led af det forpligtende samarbejde mellem Dragør og Tårnby. I den modsatte ende finder man Ishøj, Vallensbæk og Gentofte, der alle har mere end 20 procent langtidsledige af det samlede antal ledige.

der er formand for Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune, er glad for, at Dragør placerer sig med et lavt antal langtidsledige »Det er glædeligt, at Dragør ligger flot og har mere end halveret langtidsledigheden siden 2019. Det kan skyldes flere ting; dels vores befolkningssammensætning, dels de indsatser, man kan få støtte til hos sin a-kasse og hos Jobcenter Tårnby og Dragør, men også at vi for eksempel har lufthavnen med mange jobmuligheder lige i baghaven,« siger han.

Moars Ark indtager det gamle værft

Mens en arbejdsgruppe idéudvikler på, hvad den gamle værftsgrund skal bruges til, kan det gamle værft udlånes til lokale nonprofit-aktiviteter. Politikerne har netop takket ja til at få besøg af Moars Ark.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

I juli i år vil kunstner Jeppe Eisner sandsynligvis indtage det gamle værft i Dragør. I

hvert fald har Børne-, Fritidsog Kulturudvalget og Økonomiudvalget netop takket ja til en forespørgsel om, at han skal indtage byen med sin kultur-

konstruktion Moars Ark, der sætter fokus på truede arter, gamle og glemte håndværk, teknikker og traditioner. Jeppe Eisner arbejder på

stedet fra en ark (en båd, red.), hvor han maler, og han vil blandt andet også lave workshops for børn, hvor der kan males gratis.

til Amager Revyen med Dragør

Årets udgave af Amager Revyen bærer titlen »Et råb om håb« – og i helt nye omgivelser på Markmandsgade 11, København S, er der premiere torsdag den 27. marts. Igen i år kan Dragør Nyts læsere her vinde billetter – og denne gang måske endda med en lækker revybuffet som opvarmning

I 2025, som bliver Amager Revyens sjette sæson, er man flyttet fra den intime scene på Teater Play til nye, større omgivelser i selskabslokalerne på Markmandsgade 11, København S.

Underholdning med bid Årets revy har fået undertitlen »Et råb om håb«, og oven på et 2024 med flere 5-stjernede anmeldelser og ikke mindst prisen for »årets tekst« i Revyernes Revy lover holdet bag revyen endnu en

gang at levere en forestlling med et tekststærkt univers, som både er underholdende, musikalsk og med kant, bid og svirp til, hvad der rører sig i samfundet. Revyen bliver også i år en revy med lokal kolorit og med en bredde, som rækker langt ind over broerne til storbyen og videre ud i verden. Holdet består i år af skuespillerne Dorte Munksgaard, Simon Nøiers, Mille Berg, Anders Aamodt og Frida Sigurth, og de bakkes

musikalsk op af kapelmester Christian Dahlberg samt guitarist Peter Ravn. Instruktøren bag årets forestiling er Mikkel Reenberg. Vind billetter – og mad Som noget nyt i år kan man i forbindelse med revyen indlede med spisning – enten med buffet ved aftenforestillingerne eller med smørrebrød, når der spilles om eftermiddagen. Dragør Nyt giver i samarbejde med Amager Re-

vyen vores læsere mulighed for at vinde billetter til årets revy. Alt, man skal gøre for at deltage, er at udfylde nedenstående kupon korrekt og aflevere den i Dragør Nyts postkasse på Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør Man kan også deltage ved at sende oplysningerne fra kuponen – svar på spørgsmålene, navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse – til konkurrence@dragoer-nyt.dk mærket »Revy-konkurrence«. Kupon eller e-mail skal

være redaktionen i hænde senest mandag den 24. marts –for at deltage i lodtrækningen om hele fem flotte præmier. Hovedpræmien er fire billetter til såvel revy som spisning, andenpræmien er to billetter inklusive spisning –medens de tre øvrige vindere hver modtager to revybilletter. Man kan se meget mere om 2025-udgaven af Amager Revyen samt bestille billetter med eller uden spisning på amagerrevyen.dk

Vind billetter til Amager Revyen med Dragør Nyt

Du deltager i konkurrencen om fem flotte præmier med billetter til årets revy ved at aflevere den korrekt udfyldte kupon hos Dragør Nyt på Søndre Tangvej 22, Dragør – eller ved at sende en e-mail, der indeholder de samme oplysninger som dem på kuponen, til konkurrence@dragoer-nyt.dk – senest mandag den 24. marts 2025.

Movia skal høres om linje 33 pålidelighed om morgenen. Foto: Tim Panduro.

Nicolaj Bertel Riber (A),

Af Freja Bundvad

De tre 17-årige er alle opvokset i Søvang og har altid været flittige buspassagerer. »Vi er jo vokset op med bus 33,« fortæller de. Foto: Freja Bundvad.

Årets udgave af Amager Revyen har premiere torsdag den 27. marts. Der spilles

Der er brug for to kajakklubber

– for det har der altid været

Kajakklubben Pilen blev oprettet i protest mod Dragør Kajakklub Men nu ror de to klubber af sted side om side, deles om faciliteter og passionen for kajakroning og konkurrerer kun i al venskabelighed.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Har man boet i Dragør i mange år, kender man måske historien om, hvordan Dragør Kajakklub blev dannet som den første kajakklub i Danmark i 1916. Og at der kun få år efter og få meter væk blev etableret endnu en klub. Nellie Møller var nemlig kvinden bag Danmarks tredje kajakklub i 1920 – Kajakklubben Pilen – i direkte protest mod Dragør Kajakklub, som fra starten ikke havde tilladt kvindelige medlemmer. Selvom Dragør Kajakklub også hurtigt åbnede op for kvinder, blev de to kajakklubber ved med at eksistere side om side. Og Dragør Nyt er taget på besøg for at høre, hvordan de to klubber enes i dag, og hvorfor der stadig er behov for to forskellige klubber i en forholdsvis lille by. Vi mødes i den gamle smed-

je på havnen, hvor Dragør Kajakklub med sine cirka 180 medlemmer har klublokaler mens Pilen med omkring 100 medlemmer stadig holder til i et ombygget skur på Nordre Mole. »Historisk set har det været to typer af folk i de to forskellige klubber. I 60erne og 70erne var Pilen måske lidt mere flippet og folkemusikagtig, end man var i Dragør Kajakklub,« fortæller Ricco Leth, formand for Dragør Kajakklub, og Erik Rasmussen, formanden for Kajakklubben Pilen, nikker bekræftende. I dag er der ifølge de to formænd ikke forskel på folkene i de to klubber, der begge har haft 100-års jubilæer. Der er måske lidt flere, der sejler i konkurrencer fra Dragør Kajakklub end fra Pilen, men det er de samme typer kajakker og de samme typer ture, klubberne står for. Det er

bare, som om der skal være to klubber – for det har der altid været. Og selvom de arbejder sammen på kryds og tværs, har man ligesom et sted, man hører til. Det er der, hvor man tilfældigvis er startet. Måske der, hvor ens familie i generationer har været medlem. Kræver ikke meget at komme i gang Hvert år, når sæsonen starter i slutningen af marts, holder begge klubber begynderkurser, og der kommer nye til i begge klubhuse. Som regel er der fyldt op på begge klubbers begynderhold, der kan rumme 12 deltagere. Men når sæsonen er slut, er der som regel kun et par stykker, der holder fast hvert sted. For kajak er en sport, mange får lyst til at begynde på. Oplevelserne på det åbne vand og den gode motion tiltrækker. Men det kræver

Nyt fra Dragør Boldklub: Fejl og forspildte chancer kostede dyrt i træningskampen

Trods en stærk første halvleg og masser af muligheder måtte DB se sig besejret 3–1 af Virum-Sorgenfri efter en svag anden halvleg.

Af Henrik Rosschou

Lørdag den 15. marts spillede Dragør Boldklubs førstehold (DB) træningskamp ude mod Virum-Sorgenfri BK. Kampen startede forfærdeligt med en for kort aflevering, som en Virum-Sorgenfri-spiller opfangede. Situationen tvang Frederik Felland i DB-målet til at lave et stort frispark på deres spiller. Heldigvis gav det kun gult kort. Virum-Sorgenfri scorede dog ikke på det efterfølgende frispark. Kort tid efter gik det galt,

da en DB-spiller ikke ramte bolden. Virum-Sorgenfri kunne trille bolden ind i tomt mål. Resten af første halvleg havde Virum-Sorgenfri kun to chancer, og DB sad totalt på kampen. DB dominerede offensivt og skabte masser af chancer, men manglede den sidste skarphed foran mål. Endelig lykkedes det, da Frederik Frost sendte en præcis aflevering til Mathias Rahbek, som sikkert udlignede til 1–1. DB var farlige på deres dødbolde i første halvleg –

men bolden ville ikke over stregen. Samtidigt var der masser af gode opspil over kanterne, hvor DB’s wings kom godt med. »Der skal arbejdes med indlæggene, men vi kommer frem til mulighederne,« lød vurderingen fra Kim Damkjær og Janus KrügerLarsen, der sammen udgør DBs trænerteam. Pausestillingen var 1–1, men DB burde have ført med to eller tre mål. Anden halvleg blev en lang nedtur, hvor DB-holdet slet ikke rammer samme niveau

motivation at blive ved, har både Ricco Leth og Erik Rasmussen erfaret. Og de lægger ikke skjul på, at de godt kunne drømme om flere yngre medlemmer, da gennemsnitsalderen i begge klubber er på 50+. »Vores begynderkursus var gratis til at starte med, men så kom der mange folk inde fra København og tog kurset, og så så vi dem aldrig mere. Så nu kræver vi betaling for kurset og minimum et års medlemskab, for det er jo frivillige instruktører, der bruger tid på det, og vi vil også gerne have, at de lokale, som kan have glæde af klubben –og omvendt – har førsteret til at komme til,« forklarer Erik Rasmussen. Det kræver ikke det store at begynde at ro i kajak. Man skal kunne svømme 600 meter, og så skal man på begynderkurset bestå en prøve i makkerredning. »Hvis man ryger i vandet, er det på grund af dårligt vejr, og så vil det altid handle om at redde sig selv, ikke kajakken.

Da man højst må ro 600 meter fra land, er det dét, man skal kunne svømme,« forklarer Ricco Leth. Kajakker, pagajer og redningsveste kan man låne i begge kajakklubber. Så man skal bare kunne stille i noget let træningstøj, man kan bevæge sig i. Vil man gerne ro om vinteren eller i starten af sæsonen, er det en god idé med våddragt, fordi vandet er koldt. Men både Pilen og Dragør Kajakklub opfordrer til, at man lige prøver kajakroningen af i et stykke tid, inden man begynder at investere i en masse udstyr.

Mange fælles ture og arrangementer

Bliver man bidt af det på begynderkurset, er der masser af ture, man kan tilmelde sig i klubberne – og masser af små konkurrencer og hyggelige fællesarrangementer. På de første roture har man

som i første halvleg. DB taber fortjent halvlegen 2–0, og det kunne være gået værre. DB manglede sammenhæng i holdet, og Virum-Sorgenfri-spillerne spillede med musklerne, hvilket ikke blev håndteret. »DB skal være bedre til at arbejde med spilprincipperne og sikre, at alle kender deres rolle – også når vi har nye spillere med,« lød det fra Kim Damkjær og Janus KrügerLarsen. Træningskampene har givet mulighed for at afprøve forskellige spillere, men de mange udskiftninger har også påvirket rytmen i spillet. »Den skal nok komme, når vi rammer flere af de samme spillere,« slutter trænerteamet. Sidste træningskamp spilles søndag den 23. marts klokken 12 hjemme mod Østerbro IF. Første turneringskamp i københavnsserien er den 29. marts klokken 12 hjemme mod PI Fodbold.

i øvrigt som begynder en erfaren kajakroer med, så man kan komme trygt fra start. »Når vi arrangerer ture, har Pilens medlemmer førsteret, men derefter inviterer vi også Dragør Kajakklubs medlemmer. Og vi har i øvrigt en fælles trailer, hvor der er plads til 16 kajakker, som vi skiftes til at bruge,« forklarer Erik Rasmussen. Det samme gør de i Dragør Kajakklub – egne medlemmer har førsteret, men er der flere pladser tilbage, inviteres Pilens folk. På den måde hjælper de hinanden med at fylde ture op og får nogle store oplevelser sammen. Blandt andet er der planlagt ture til Karlskrona og Ry. Hver onsdag sæsonen igennem fra marts til september mødes de to klubber til en hyggelig dyst. De kalder det et handicapløb, hvor kajakroerne rangeres efter tid – som golfspilleres handicap. De hurtigste starter til sidst. »Vi er typisk 20–25 både. Det er superhyggeligt, og vi griller og spiser sammen bagefter. Men vi tæller point, og der bliver kåret en vinder af sæsonen, så selvfølgelig driller vi også hinanden lidt,« smiler Ricco Leth. Hele vinteren igennem mødes de to klubber i øvrigt også. De griller sammen hver anden torsdag, og hvis det er for koldt eller blæsende til at tage ud på vandet, kan begge klubbers medlemmer træne på de indendørs romaskiner, som Dragør Kajakklub har stående. De to kajakklubber har også fælles yogatræning i Kedelhuset hver tirsdag, ligesom de har en fast tid i svømmehallen hver fredag. Ud over at klubberne mødes til små konkurrencer og arrangementer hver uge, er det op til den enkelte kajakroer, hvor meget der bliver roet. Man har selv en nøgle, låser sig ind, gør kajakken klar, skriver sig ind i en logbog og tager på tur. Er man for længe ude, ryger der en sms til for-

mændene. På den måde passer de på hinanden, uden at de som sådan har fælles træning. Man går altså ikke til kajak, som man går til fodbold. Natur, motion og fællesskabet trækker For Erik Rasmussen, der har roet kajak i over 50 år – siden han var 17 år og meldte sig ind i Pilen – er det både friheden ved kajakroningen, fællesskabet og de store naturoplevelser, som betyder noget. »Jeg er pensionist og elsker, at jeg kan tage ud med kajakken, når jeg har lyst. Jeg skal ikke vente på nogen, men kan hive kajakken ud, når vejret er til det. Og det er jo fantastisk at komme så tæt på naturen og opleve sæler og havørne. Vi har også for nylig været syv fra klubben af sted til Grækenland. Man oplever altså et land og en kultur på en helt anden måde, når man gør det fra kajak,« forklarer Erik Rasmussen. Han oplever også, at alle i klubben er parate til at hjælpe hinanden – også med ting, der

ikke har noget med kajaksejlads at gøre, såsom at flytte eller klippe en hæk. »Jeg kan godt lide, at vi hjælper hinanden, at vi lytter, når der er brug for det – og det med, at vi tit spiser sammen, er bare en god ting. Flere af os er blevet alene. Og appetitten bliver altså større, når man er sammen med andre,« siger Erik Rasmussen. Både han og Ricco Leth peger også på, hvordan kajakroning er godt for hele kroppen. Det er ikke bare armene, man træner. Man bruger også benmusklerne meget, ligesom ryggen og balancen har rigtig godt af kajaksporten. For Ricco Leth, der har roet kajak i 40 år – siden han var 15 år – betyder fællesskabet i øvrigt også meget. Hans kone ror, og mange af deres venner ror. Men konkurrencedelen har også været vigtig for ham. Det er ikke, fordi han har haft en drøm om at være eliteudøver, men fordi han godt kan lide at sætte sig mål og arbejde henimod dem. »Jeg ror cirka 2.000 kilome-

i de meget tætte og derfor meget varme huse.

Forvaltningen kan godkende rørføring på Vierdiget

Striden om aircondition på Vierdiget har fået tilføjet et ekstra kapitel.

Af Tim Panduro

Sagen om de omstridte rør på Vierdiget har nu fået en ekstra krølle. Et knebent flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har besluttet, at kommunens forvaltning kan godkende rørfø-

ringen hos de beboere i rækkehusbebyggelsen, som har søgt om tilladelse til at trække rør til airconditionanlæg på facaderne. Rørføringen – og de airconditionanlæg, som de er forbundet med – har skabt uenighed blandt beboerne på

Vierdiget, hvor nogle har fået godkendt installation af udendørs airconditionenheder. Den tætte bebyggelse gør det nemlig svært at slippe af med overskudsvarmen. Selve rørføringen til anlæggene kræver dog en særskilt dispensation fra lokalplanen,

hvilket fire beboere fik efter en kommunalbestyrelsesgodkendelse i januar – til trods for modstand fra den lokale grundejerforening. Et flertal i grundejerforeningen har tidligere afvist aircondition, blandt andet på grund af støjgener, selvom anlæggene er godkendt efter de gældende støjregler. Men da grundejerforeningens afvisning ikke er tinglyst, fungerer den kun som en henstilling og ikke som en juridisk bindende regel. Venstres medlem af Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, der også er udvalgsformand, havde indstillet, at forvaltningen skulle bemyndiges til at behandle de ansøgninger, der foreligger på Vierdiget vedrørende opsætning af udvendig rørføring på facader til aircondition. Det drejer sig alene om de nuværende ansøgninger og ikke eventuelle fremtidige ansøgninger, hvis grundejerforeningen senere vedtager et forbud mod airconditionenheder.

Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte for forslaget, der trods nej-stemmer fra Socialdemokratiet, liste T og Sydamagerlisten blev stemt igennem med det smallest mulige flertal.

Ricco Leth, formand for Dragør Kajakklub (til venstre) og Erik Rasmussen, formanden for Kajakklubben Pilen fortæller, at de to klubber i dag samarbejder om alt fra ture og udstyr til omklædningsfaciliteter og sociale arrangementer. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Det kræver ikke meget at begynde at ro kajak. I både Dragør Kajakklub og hos Pilen kan man både låne kajak, pagaj og redningsvest. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

At ro kajak giver både naturoplevelser og masser af vigtig motion. Og så er det en fleksibel sport. Sådan lyder det fra både Ricco Leth og Erik Rasmussen (fotoet), der ror mange kilometer hvert år. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Formelt står striden om den sorte kabelboks på væggen mellem altanen og vinduet. Men reelt handler det om retten til aircondition

Foto: Tim Panduro.

Beboerne i bebyggelsen på Vierdiget strides om aircondition. Foto: Tim Panduro.

HVAD KOSTER FJERNVARMEN?

EKSEMPEL 1

Et mindre typehus fra 1975-85 på 100 m2 eller et mindre hus i den gamle by på 80-90 m2

7,5 MWh svarende til et gasforbrug på 775 m3 gas

16.370 kr.

15.784 kr.

20.176 kr. Fjernvarme

3 PRISEKSEMPLER FOR HUSE I DRAGØR

Naturgas Varmepumpe

EKSEMPEL 2

Et rækkehus på Markvænget/Engvej eller et parcelhus fra 1960-1970 på 120 m2

10 Mwh svarende til et gasforbrug på 1033 m3 gas

18.967 kr.

18.077 kr.

En murermestervilla fra 1930 på 160 m2 eller en bungalow fra 1935-45 på 120 m2

16 MWh svarende til et gasforbrug på 1653 m3 gas

21.651 kr. Fjernvarme

25.199 kr.

Naturgas Varmepumpe

23.580 kr.

25.190 kr. Fjernvarme

Naturgas Varmepumpe

FINDER DU IKKE DIT HUS I EKSEMPLERNE? Scan QR-koden og lav en præcis beregning for netop din bolig  taarnbyforsyning.dk/dragoer/beregner

Eksemplerne viser årlige omkostninger og inkluderer både 10 meter stikledning, udbygningstillæg samt installation og finansiering af fjernvarmeunit. Priserne er baseret på et estimeret naturgasforbrug, sammenlignet med fjernvarme og varmepumpe.

Pris for stikledning og fjernvarmeunit er indregnet i eksemplerne og udgør:

• Stikledning: 1.250 kr. pr. meter fra vejskel til din ejendom. Du betaler maksimalt for 25 meter, men de fleste ejendomme ligger kun 10-15 meter fra vejen.

• Fjernvarmeunit: Skal købes og installeres af en autoriseret VVS-installatør. Prisen er typisk lige under 50.000 kr.

Tilmeld dig senest 1. juni 2025, så sparer du investeringsbidraget på ca. 24.000 kr. Samtidig slipper du for at betale et opgravningsbidrag på 25.000 kr., som ellers bliver opkrævet, hvis vi på et senere tidspunkt skal installere fjernvarme på din adresse.

 Læs mere om priser og fjernvarme på taarnbyforsyning.dk/dragoer

Dragør har mistet hver syvende butik

Der er blevet længere mellem butikkerne i Dragør – men i nabokommunerne ser det endnu værre ud, viser undersøgelse.

Af Tim Panduro

Skilte med »ophørsudsalg« og »til leje« er blevet stadigt mere hyppige på de danske butiksfacader. Det viser en opgørelse fra SMVdanmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Organisationen har undersøgt antallet af butikslukninger i samtlige danske kommuner. Siden 2012 er hver femte detailforretning i Danmark lukket, og Dragør er ikke gået ram forbi, selvom det lokale butiksliv har klaret sig en smule bedre end landsgennemsnittet.

Ifølge opgørelsen er 15,3 procent – eller godt hver syvende – af de lokale butikker lukket de sidste 13 år

Det gør situationen mindre grel i Dragør Kommune end i de fleste nabokommuner.

Således har Tårnby og København mistet næsten hver tredje butik i samme tidsrum. Ganske få kommuner har formået at øge antallet af butikker. I Storkøbenhavn drejer det sig om Hvidovre, der har fået otte procent flere, og Albertslund, der har set en fremgang på 14,7 procent.

Ifølge SMVdanmarks undersøgelse er det især tøj- og elektronikbutikker, der har

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Øens Bedemand

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Begravelse Bisættelse

Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.

tabt terræn til nethandel, mens små specialforretninger ser ud til bedre at kunne fastholde kunderne.

Der bliver stadigt mindre brug for kasseapparaterne rundt omkring i Danmark – butikker lukker på stribe, og Dragør er også ramt, selvom de lokale butikslukninger er færre end på landsplan. Foto: Tim Panduro.

Havnen kan få ubemandet madbod

Madboden er et af de første skridt til at føre en stribe forslag fra erhvervsstrategien ud i livet.

Af Tim Panduro

Kål, kartofler, honning ... I løbet af det næste år vil det formentlig blive muligt at købe lokale specialiteter fra en ubemandet bod på havnen i Dragør. Politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har netop nikket ja til, at boden kan placeres et sted på havnen, men det kræver, at en privat aktør melder sig til at stå for den og sender en konkret ansøgning. Derefter vil kommunen hjælpe med at finde en placering og afklare, hvilke løsninger der skal findes i

forbindelse med fødevaresikkerhed.

Forslaget om madboden stammer fra den erhvervsstrategi, som Dragørs politikere godkendte i efteråret efter et langt forarbejde. Nu er de første konkrete forslag ved at blive udmøntet, og politikerne er ud over madboden også gået videre med andre forslag, der skal gennemføres i løbet af det næste år. Det drejer sig blandt andet om en inspirationsdag om gastronomi med besøg på lokale fødevarevirksomheder, forbedret skiltning for turister og etablering af to nye erhvervsnetværk.

Dragør Kommune styrker indsatsen for at fastholde

medarbejdere

Medarbejdere vil have mere fleksibilitet – kommunen ruller nye tiltag ud.

Af Freja Bundvad

Dragør Kommune har de seneste år haft et skærpet fokus på at rekruttere og fastholde medarbejdere i velfærdsområderne, og der er oprettet en handleplan med tiltag, som skal indføres.

En ny status viser, at flere af handleplanens indsatser nu er gennemført, mens andre fortsat er undervejs.

Nye tiltag

For at gøre Dragør Kommune mere attraktiv for kommende medarbejdere er der oprettet en ny hjemmeside for dagtilbudsområdet. Den skal give både forældre og jobsøgende et bedre overblik og samtidig understøtte rekrutteringen af pædagoger.

Hr-afdelingen har desuden fået certificering i brug af testværktøjer til ansættelser. Det skal sikre et bedre match mellem ansøgere og job. Samtidig arbejder kommunen på en rekrutteringsside, der skal gøre det nemmere for potentielle medarbejdere at få et indblik i Dragør som arbejdsplads. Siden er en del af en bredere indsats for at gøre kommunen mere synlig for ansøgere.

Fleksibilitet er vigtigt En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på ældreog sundhedsområdet samt i dagtilbuddene har givet indsigt i, hvad der skal til for at fastholde ansatte i Dragør Kommune. Undersøgelsen viser, at mange medarbejdere ønsker

mere fleksibilitet i deres arbejdstid. På ældreområdet efterspørges færre weekendvagter, mens pædagogerne ønsker færre møder om aftenen og i weekenderne.

Samtidig peger flere på, at arbejdet bør være mindre fysisk og psykisk belastende. Mange ansatte ønsker også bedre muligheder for at udvikle deres kompetencer, mens medarbejdere på ældreområdet efterlyser en bedre udnyttelse af de kvalifikationer, de allerede har.

Fokus på kompetencer For at sikre nok kvalificeret arbejdskraft fortsætter Dragør Kommune samarbejdet med Københavns Professionshøjskole og Tårnby Kommune om meritpædagoguddannelsen. Det første hold startede i 2024,

Dragør kommer til at mangle plejeboliger

Antallet af ældre i Dragør stiger, og kommunen vil mangle plejeboliger i fremtiden. Politikerne drøfter forskellige løsninger.

Af Freja Bundvad

FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT

Opmagasinering

Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05

og på grund af stor interesse er endnu et hold planlagt i 2025. Samtidig styrkes efteruddannelsestilbuddene for medarbejdere i både dagtilbud og ældrepleje. Der arbejdes med obligatoriske kurser og muligheden for individuel opkvalificering, som skal gøre det mere attraktivt at blive i Dragør Kommune.

Kommunen undersøger muligheden for at skabe mere fleksible arbejdstider, så flere ansatte kan få opfyldt deres ønske om bedre balance mellem arbejde og privatliv I de kommende måneder vil kommunen analysere medarbejderundersøgelsen nærmere og omsætte resultaterne til konkrete tiltag, der kan gøre Dragør til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

En anden mulighed er at indgå en fast samarbejdsaftale med en anden kommune, hvor Dragør kan leje ledige plejeboliger. Foreløbige undersøgelser viser dog, at ingen af nabokommunerne i Sundhedsråd Syd-Vest har kapacitet eller interesse i et sådant samarbejde

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

Dragør Kommune står over for en fremtidig mangel på

TØMRERE/SNEDKERE

Snedker og tømrermester Gröning ApS

snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation

plejeboliger. Ifølge en analyse fra konsulenthuset Komponent vil der i 2036 mangle 22 plejeboliger i kommunen. Stigningen i antallet af ældre borgere betyder, at flere vil få behov for en plejebolig, end der er til rådighed i dag. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på deres møde tirsdag den 4. marts forskellige muligheder for at løse problemet.

Flere mulige løsninger Administrationen har frem-

Hvad er en plejebolig?

lagt seks muligheder, der kan sikre, at kommunen kan leve op til plejeboliggarantien, der kræver, at en borger får tilbudt en plejebolig inden for to måneder

En af de mest oplagte løsninger er at bygge nye plejeboliger på Enggården. Tidligere tegninger har vist, at der kan opføres enten otte eller 14 nye boliger på grunden – men det er ikke nok til at dække det fremtidige behov. Samtidig er det tvivlsomt, om der kan bygges inden for de økonomiske rammer.

Plejehjem eller plejebolig er aktuelt, hvis man er afhængig af pleje og omsorg hele døgnet. Man bruger ofte betegnelsen »plejehjem« om både ældre plejehjem og nyere plejeboliger.

søren interiør levinsen ude opgaver i

Tømrerfirma Søren Levinsen ApS Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.sorenlevinsen.dk

For at få en plejebolig skal man visiteres af kommunen, som vurderer behovet. Beboerne betaler husleje samt udgifter til kost og forbrug, og der kan søges om boligstøtte.

Kilde: Ældresagen

Hvis denne model skal afprøves, skal kommunen søge bredere i andre kommuner Der blev også drøftet, om Dragør Kommune i højere grad skal hjælpe borgere med at benytte deres fritvalgsret til at søge plejebolig i en anden kommune. Det kan reducere presset på Dragørs egne boliger, men vil samtidig betyde, at kommunen ikke nødvendigvis kan garantere en plejebolig til borgere, der ønsker at blive i nærområdet. Fokus på teknologi Brug af velfærdsteknologi blev også nævnt som en mulighed. Teknologiske løsninger kan understøtte, at ældre borgere bliver længere i eget hjem og dermed udsætter behovet for en plejebolig. Det kan dog kræve nye investeringer, da ældreområdet i forvejen er økonomisk presset. Endelig blev det nævnt, at kommunen ejer tre grunde, hvor der muligvis kan opføres nye plejeboliger. Denne løsning vil dog kræve yderligere undersøgelser og betydelige investeringer

Udvalget drøftede de forskellige scenarier, men der blev ikke truffet nogen beslutning. Sagen sendes nu videre til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til, hvordan Dragør Kommune bedst håndterer den kommende mangel på plejeboliger.

en Murer

EN MURER

murerarbejde udføres

Ombygning & renovering

• Ombyg & renovering

Puds, filts, kalk & fuge arbejde.

Pudsning, filtsning, kalkning & fugning • Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke • Bad, toilet, køkken & bryggers

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke.

Bad, toilet, køkken & bryggers. Mikkel Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk

Dragør Havn kan få en ubemandet madbod, hvis en privat aktør byder sig til. Foto: Tim Panduro.

Tre familier står bag nyt samlingspunkt med kaffe, keramik og fællesskab

Familierne har splejset om erhvervelsen af Maglebylund 58 i hjertet af haveforeningen, hvor de vil indrette et kreativt fristed med keramik og kaffehygge.

Af Freja Bundvad

Midt i kolonihaveforeningen

Maglebylund i Dragør er et nyt samlingspunkt ved at spire. I den gule bygning, der tidligere har huset kiosk og café i haveforeningen, er et helt nyt koncept ved at tage form.

Tre lokale familier har »splittet regningen« og købt bygningen, som de overtog i november. Siden da har de brugt deres aftener og weekender på at sætte stedet i stand, så de kan slå dørene op til Ler 58 til foråret. Stedet er indrettet med genbrugsfund og gør det selvprojekter – med undtagelse af lamperne, der hænger over langbordet – og efter flere måneders hårdt arbejde er de ved at være på plads. »Vi kommer nok til at flytte rundt på tingene flere gange, også efter at vi har åbnet. Men det er meningen, at det gerne må være dynamisk, og vores gæster må gerne føle sig som en del af projektet,« siger Kajsa Armandt Skaarup, da hun byder velkommen. Ler 58 er ikke bare en café. Det er heller ikke kun et keramikværksted. Det er begge dele – plus en god portion fællesskab og skæve ideer. Bag projektet står de tre familier med en fælles drøm om at skabe et sted, hvor folk kan mødes, drikke kaffe, dreje ler og bare hænge ud.

Fra tanke til forhandling

Ler 58 begyndte, som mange gode ideer gør, med en snak mellem venner. Kajsa Armandt Skaarup, Camilla Wulff Liedberg og Laura

Prahl kender hinanden fra Nordstrandskolen, hvor de alle tre har børn i den samme klasse.

»Vi har alle sammen gået og tænkt, at det kunne være fedt at åbne vores eget. Kajsa og jeg talte om at åbne en kaffebar,« fortæller Camilla Wulff Liedberg, der til dagligt er designer og arbejder med indretning.

Sideløbende havde Laura Prahl drømt om »et eller andet med keramik«, og en dag faldt snakken på, at man kunne kombinere de to ting. Deres mænd var alle sammen med på ideen om at skabe deres eget sted, og planerne begyndte at tage form. Den gule bygning, som de endte med at købe, faldt de pladask for i april sidste år. Men før de kunne rykke ind, skulle en masse praktiske ting falde på plads. De skulle forhandle med bestyrelsen og finde ud af, hvad de egentlig måtte i lokalerne.

Tidligere har cafeen været forbeholdt kolonihaveejere, men Ler 58 skal være et sted, hvor alle er velkomne. Så der

gik et par måneder med at sikre sig, at de ikke kun måtte servere kaffe for haveejerne i området. »Vi ville ikke være sådan et sted, der lukkede sig om sig selv. Vi vil være åbne for alle. Heldigvis var haveforeningens bestyrelse med på ideen, og kommunen var også ret hurtig til at give os svar. Så pludselig var det virkeligt – vi havde et sted,« fortæller Kajsa Armandt Skaarup. Workshops og fællesmiddag De tre kvinder har mange planer for stedet. Keramikværkstedet, der er indrettet i et tilstødende lokale til cafeen, skal være åbent for medlemmer hver dag. Laura Prahl fortæller, at de vil lave en medlemsordning, så man for 1.000 kroner om måneden kan få fri adgang til værkstedet med drejebænke og ovn. Derudover vil de lave workshops for begyndere og let øvede og invitere gæsteinstruktører ud til særlige temaaftener med fokus på keramik. »Det bliver det første keramikværksted i Dragør, og medlemmer må komme, når de har lyst. Vi har manglet et kreativt fællesskab, og det håber vi at skabe,« siger Laura Prahl. Cafeen vil i første omgang holde åbent fredag, lørdag og søndag. På menukortet kommer der til at være god kaffe, der ikke skal koste for meget, morgenmad og lette frokostretter. Derudover skal man kunne få en god øl eller et glas vin. »Vi kommer ikke til at holde åbent om aftenen, og vi

skal ikke være en restaurant. Men alle skal kunne komme forbi efter fyraften eller på deres gåtur i weekenden og få noget lækkert,« fortæller Kajsa Armandt Skaarup. Og så håber de på at kunne

samle lokalområdet til fællesspisning et par gange om måneden. Ikke fine middage med hvide duge, men hverdagsmad, der kan samle både børnefamilier og pensionister. »Vi tænker noget mandagsmiddag. Hverdagen er jo der, hvor folk virkelig har brug for fællesskab – når man står der mandag klokken 17 og

Firmaet Ler 58 er officielt ejet af kvinderne Laura Prahl (til venstre), Kajsa Armandt Skaarup og Camilla Wulff Liedberg (til højre). Foto: Freja Bundvad.

Familierne glæder sig til at byde endnu flere velkommen ved langbordet. Foto: Freja Bundvad.

I caféen skal der både være mulighed for at købe kaffe, hjemmebagt brød og lette frokostretter. Foto: Freja Bundvad.

Laura Prahl elsker at lave keramik og glæder sig til at åbne dørene til værkstedet. Foto: Freja Bundvad.

I forbindelse med beslutningen om etablering af cykelbaner på Vestgrønningen og tilhørende erstatningsparkering har forslaget om lukning af en af de fire adgangsveje ud mod nu Vestgrønningen været i høring.

Derefter har vi haft den til behandling i Klima­, By­ og Erhvervsudvalget, hvor vi skulle tage stilling til resultatet af høringen, og om der skal lukkes en af de fire veje med henblik på etablering af tre parkeringspladser. Administrationens indstillinger var: • at alle fire adgangsveje til Dragør gamle by fra Vestgrønningen bør opretholdes.

• at der etableres to til tre supplerende p­pladser på Stejleparkeringen ved at flytte affaldsopsamlingen fra Stejleparkeringen til det grønne trekantede areal ved udkørslen fra havneparkeringen. Baggrunden er, at et flertal i kommunalbestyrelsen i december 2024 besluttede at realisere et projekt med cykelbaner langs Vestgrønningen med behov for etablering af erstatningsparkering – finansieret af puljerne til trafikdæmpende foranstaltninger.

af p-pladser

Det Konservative Folkeparti stemte imod.

I forbindelse med afgørelsen blev det samtidig besluttet at iværksætte en høring af beboerforeninger, bevaringsnævn, ARC og Hovedstadens Beredskab om lukning af en af adgangsvejene til Dragør gamle by inden en endelig beslutning om spærring og etablering af tre nye parkeringspladser.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Dragør Bevaringsnævn siger nej til lukning af såvel Strandgade som de øvrige adgangsveje fra Vestgrønningen til den gamle by.

Skolebestyrelsen for Dragør Skole beder blandt andet om, at der indtænkes en eventuel kys og kør­bane i forbindelse med en vejlukning. Det ønske kan dog kun realiseres ved blandt andet træfældninger ud for Dragør Skole, og ønsket indgår derfor ikke i denne sag.

Beredskabet oplyser, at så længe der sikres adgang for store køretøjer fra parkeringsvejen til Strandgade, har de ingen bemærkninger. ARC understreger, at det vil være ekstremt vigtigt, at der skaffes tilstrækkeligt manøvreareal

Reminder: Infomøde om kystbeskyttelse

Du kan stadig nå at tilmelde dig. Kom og hør om statens arbejde med kystbeskyttelse mandag den 24. marts 2025 kl. 17 til 19 i Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør. Tilmeld dig digitalt via blanket på dragoer.dk/robustkyst – ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00.

Hollænderhallen

– en midlertidig mulighed

Vi skal igen udbyde driften af Hollænderhallens køkken og cafeteria. Indtil en permanent løsning er på plads, vil vi gerne høre, om foreninger eller private aktører kunne være interesserede i at stå for servicering af mødelokaler og eventuelt cafédrift.

Vi forventer, at ansøgeren kan overholde alle gældende regler i forhold til fødevarer og servicering.

Kontakt Borgmestersekretariatet på telefon 32 89 01 13 eller skriv en e-mail på dragoer@dragoer.dk

Ugyldige pengesedler

Fra den 31. maj 2025 vil kun fire pengesedler være gyldige: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler fra serien med broer og oldtidsfund (2009-serien). Det betyder, at efter den 31. maj 2025 bliver alle pengesedler fra ældre seddelserier ugyldige. Det samme bliver den nuværende 1000-kroneseddel.

Sådan gør du

• Du kan bruge dem som normalt i butikker til og med 31. maj 2025.

• Du kan sætte dem ind på din bankkonto til og med 31. maj 2025. I nogle hæveautomater kan du også indsætte kontanter. Disse automater accepterer sedler fra 1997-serien og den nuværende 1000-kroneseddel. Hvis du vil indsætte endnu ældre pengesedler, kan du se på din banks hjemmeside, hvordan de tilbyder at tage imod kontanterne.

• Du kan vælge at beholde sedlerne som samleobjekter.

Fra 2028–2029 kommer Nationalbanken med en helt ny seddelserie med de nyeste teknologier for at forhindre forsøg på forfalskninger.

Læs mere på nationalbanken.dk/fremtidenskontanter

ved ombygning af adgangsvej fra parkeringsvejen til Strandgade for at kunne varetage affaldshåndteringen i området. Svarene gav stof til eftertanke og endte heldigvis med en politisk beslutning i udvalget om ikke at lukke en adgangsvej. Men processen med etablering af cykelbaner fortsætter, og vi er fortsat imod, fordi vi simpelthen ikke kan få øje på det trafikale behov.

Samtidig bør hensynet til byens mangeårige struktur med åbne gadeforløb fra vest fra Vestgrønningen med øst–vestgående fordelingsveje ind i den gamle by også spille ind, ligesom trafiksikkerheden for de bløde trafikanter er bekymrende. På den nordligste del af Vestgrønningen vil der ikke være plads til cykelbaner ude på Vestgrønningen. Cykelbanerne vil forløbe fra før Strandgade og til den nuværende cykelsti på Søndre Strandvej ved Wiedersvej henholdsvis Drogdensvej, og på dele af strækningen kommer cyklisterne langt ud på vejen – modsat i dag. I forhold til den sidste del af det – forsøget på at finde flere parkeringspladser til erstatning for dem, der nedlægges – er vi heller ikke enige med

flertallet. Administrationen

foreslog, at der kan etableres yderligere to til tre parkeringspladser på Stejleparkeringen ved at flytte affaldsopsamlingen fra Stejleparkeringen til det grønne trekantede areal ved udkørslen fra Havneparkeringspladsen. Dette har vi også sagt nej til, fordi tingene hænger sammen og er en udløber af et, synes vi, uigennemtænkt projekt. Fra konservativ side mener vi fortsat, at nedlæggelse af parkeringspladser på Vestgrønningen og en optegning af cykelsti er en dårlig og kostbar løsning. Cyklister bør ikke tvinges ud på Vestgrønningen, men holde sig til enten byens stisystemer eller på vejen parallelt med Vestgrønningen. I og med at cykelbanen kun føres frem mod udkørslen ved Strandgade, hvor vejen derefter snævrer ind, er vi bekymrede for, at det reelt set kan være en farlig løsning.

Vi er dog glade for, at udvalget ikke valgte at lukke Strandgade og på den måde bryde med principperne for vejene i den gamle by. Men desværre er vi i den overordnede sag i mindretal, hvor de resterende partier og lister i kommunalbestyrelsen har valgt at stemme forslaget igennem Med venlig hilsen Mia Tang og Martin Wood Pedersen Medlemmer af kommunalbestyrelsen og Klima-, Byog Erhvervsudvalget

Nyt tilbud til elever med særlige behov

Flere børn og unge på special- og dagbehandlingsområdet skal ikke længere have tilbud uden for kommunen. De skal hjemtages i et tilbud, der kommer til at hedde »Udsigten«, og som er en udvidelse af specialklasserækken.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Specialklasserækken skal udvides med en ny gruppeordning på op til ti børn, der kommer til at hedde »Udsigten«. Det har Børne­, Fritids­ og Kulturudvalget netop besluttet. Dette er sket efter en længerevarende overskridelse af budgetterne på det specialiserede børneområde, som er ble­

Parkeringspladsen ved Hollænderhallen fik ny asfalt sidste år – i år ruller maskinerne ud andre steder i kommunen. Foto: Tim Panduro.

Her kan man forvente asfaltarbejde i år

Fjernvarmeudrulningen står i vejen for større asfaltarbejde – men alligevel kan en del veje få sig et nyt lag asfalt i 2025.

Af Tim Panduro

Hullet asfalt og slidte belægninger præger en del veje i

Dragør Kommune – og sådan bliver det ved med at være, indtil fjernvarmespørgsmålet er afklaret.

Der er nemlig ikke den store nytte i at reparere på veje for blot at brække dem op igen, hvis der skal lægges fjernvarmerør. Derfor har Dragørs tekniske forvaltning gransket vejkortene for at finde frem til strækninger, der sandsynligvis ikke bliver berørt af fjernvarmeprojektet, hvis det opnår tilstrækkelig tilslutning til at blive gennemført. De tre millioner kroner, der er afsat til vejgenopretning i 2025, kommer derfor til at gå til Hartkornsvej mel­

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til

muligt

vet diskuteret i både BørneFritids­ og Kulturudvalget og i kommunalbestyrelsen ad flere omgange. I den forbindelse har forvaltningen i løbet af januar og februar gennemgået alle børn og unge på special­ og dagbehandlingstilbud. Ud fra en grundig faglig vurdering af de enkelte børn og unges behov og situation har de vurderet, at flere af børnene vil have gavn af et tilbud, som kan ligge i forbindelse med specialklasserækken. I forvaltningens indstilling til sagen står der, at de ikke længere har behov for så indgribende behandling, som de får, men at de stadig har brug for støtte for at kunne deltage i undervisning. Idéen er derfor, at de kan blive tilknyttet en ny gruppeordning, så flere børn og unge har et tilbud tæt på nærmiljøet. Det vurderes dog, at de børn og unge, som indtil nu har modtaget special­ og dagbehandlingstilbud uden for kommunen, har nogle andre behov og en anden gruppedynamik end eleverne på Enghøj. I den forbindelse foreslår man et helt nyt gruppetilbud, der skal hedde »Udsigten«. Forvaltningen lægger op til, at »Udsigten« skal placeres i tjenesteboligen på Dragør Skole, som ikke benyttes. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Moderaterne fik dog godkendt et fælles forslag om, at forvaltningen – når de arbejder videre med at etablere det nye tilbud – også vurderer andre muligheder for placering, eksempelvis på Høgevænget. Ud over at der oprettes denne nye gruppe, vil forvaltningen i løbet af 2025 arbejde på at etablere et kompetencecenter tæt på Dragør Skole som de to andre

Kulturpenge skal kun uddeles to gange årligt

Gospel, biograf, museum og revy er nogle af de områder, der er blevet tilgodeset i kommunens kultur- og eventpulje i denne omgang. Fra næste år uddeles der kun penge to gange om året mod de tre gange årligt, man har gjort hidtil.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Dragør Gospel har fået 7.000 kroner, Amager Revyen 5.000 kroner, Dragør Biografforening 15.000 kroner, Dragør Kunstfestival 10.000 kroner og Dragør Museumsforening 30.000 kroner. Sådan blev pengene i den første runde af årets kultur­ og eventpulje uddelt.

Det betyder blandt andet, at flere gospelkoncerter, en filmvisning på havnen, Dragør Kunstfestival og Skipperbyens Dag får en vitaminindsprøjtning.

Puljen er netop også sat i søen for at støtte lokalt arrangerede og offentligt tilgængelige aktiviteter, der skal give en bred gruppe borgere mulighed for kulturelle oplevelser af høj kvalitet. To uddelinger fremover Børne­, Fritids­ og Kulturudvalget besluttede – samtidig med fordelingen af midler – at der fra 2026 kun skal uddeles midler to gange om året med ansøgningsfrist den 1. marts og den 1. august.

lem Rytterager og Møllevej, Vestgrønningen, parkeringsarealet mellem Rønne Allé og Drogdensvej, delstrækninger på Kalvebodvej fra Fælledvej til Skovvej og Søndre Strandvej mellem Wiedersvej og Krudttårnsvej. Arbejdet forventes at gå i gang i sensommeren eller det tidlige efterår. Fortove får hjælp Ud over vejstrækningerne er der også fokus på nogle af de mere slidte fortove. Forvaltningen har specifikt udpeget dele af Kirkevej, men andre strækninger kan også få sig et løft.

Desuden skal der bruges ressourcer på ombygninger af parkeringsarealerne ved Vestgrønningen i forbindelse med etableringen af cykelbaner på strækningen.

Caféer og restauranter i Drag­

ør Kommune skal årligt søge om tilladelse til udeservering på torve og pladser i overensstemmelse med kommunens regulativ for udeservering i Dragør Hvorfor skal der søges hvert eneste år? Hvorfor ikke få toeller femårige tilladelser?

Igen i år fik man den 6. marts besked om tilladelse til udeservering fra uge 11 (fra den 10. marts).

Hvorfor gives tilladelsen først igen fem dage før dens ikrafttrædelse? Hvorfor skal de forretningsdrivende leve i uvished?

Det er om sommeren, der skal tjenes penge på vores tu­

rister, så det er uforståeligt at give erhvervslivet så dårlige betingelser.

Samtidig skal vi være glade for dem, der holder åbent i vinterhalvåret i stedet for at lukke. Spørger man udvalgsformanden (Helle Barth, red.) hvorfor, lyder svaret: »Hvis der for eksempel gives tilladelser for fem år, vil eventuelt nye erhvervsdrivende ikke kunne få en tilladelse på torvet. Det vil næppe være populært først at give en flerårig tilladelse for dernæst at ændre på den.« Tilladelserne skal gives efter fakta – ikke efter teorier og hvis og hvis. Stop nu det regelrytteri, og giv tilladelse for de næste fem år uden yderligere ansøgning. Med venlig hilsen Allan Karlsson

Vi har modtaget:

Dragør Kunstfestival er en af de foreninger, der modtager støtte fra Kultur- og Eventpuljen. Arkivfoto: TorbenStender.

Forvaltningen foreslår, at det nye tilbud skal placeres i tjenesteboligen på Dragør Skole.

Arkivfoto: Thomas Mose.

Vi har modtaget:

Dragør har fået sig et ungeråd. Et foreløbigt ungeråd, kan vi kalde det, for der er plads til mange flere. Lad det her være en åben invitation fra os i ungerådet.

Vi er alle enormt optagede af den demokratiske proces og ser et kæmpe potentiale i, at ungerådet kan lade de unge stemmer i Dragør komme til orde Sammen vil vi sikre, at alle unge vokser op i en by, hvor vi trives, og hvor vi har steder at samles og være som unge.

Forhåbentlig kan vi være med til at påvirke og ændre lokalpolitikken i Dragør – sammen med andre unge og sammen med lokalpolitikerne Med etableringen af Dragør Ungeråd kommer der nu et miljø og en organisation, hvor vi unge kan blive hørt på en mere officiel og formel måde, end hvad vi ellers bliver, når vi blot snakker med vores klassekammerater i klasselokalet. Det ser vi frem til. Flere stemmer –mere gennemslagskraft Dragør er en skøn by med virkelig mange muligheder, også for unge, men det kræver, at

Vi har modtaget:

vi griber de muligheder. Hvis flere unge skal engagere sig og blive en del af ungerådet, så kræver det noget af os, unge, og det kræver noget af jer, voksne. I ungerådet er vi allerede i gang med at prikke vores venner på skuldrene og fortælle om Dragør Ungeråd. Vi skal være gode til at fortælle andre unge, hvad vi kan være med til at ændre, og hvordan vi kan påvirke beslutninger, der bliver taget på vores vegne. Vi skal gå forrest og vise, at det kan betale sig at tage stilling og blande sig i sit lokale miljø. Selvom der er mange unge, der ikke umiddelbart går op i politik, så er det vores erfaring, at det er de færreste, som slet ikke har nogen meninger, idéer, tanker eller forslag til, hvad der kan ændres og forbedres for os unge i Dragør Derfor tror vi på, at mange unge vil have interesse i ungerådet i et eller andet omfang, og derfor mødes vi uformelt den sidste tirsdag i hver måned på Hallöy Café på Kongevejen mellem klokken 16 og 17, hvor alle unge kan dukke op og dele deres tanker og idéer med os. Jo flere stem-

mer, des mere gennemslagskraft kan Dragør Ungeråd få. Hvis flere unge skal engagere sig, kræver det også, at vi unge ser, at det rent faktisk nytter at blande sig i debatten, og at vi unge bliver taget seriøst på lige fod med andre befolkningsgrupper. Vi håber på, at unge i Dragør får lov at opleve, at deres stemme betyder noget – at I, voksne, gerne vil høre, hvad vi tænker og synes om Dragør Det er et vigtigt udgangspunkt for os, at ord også bliver til reel handling. Økonomisk skal vi unge prioriteres. Vi har brug for økonomisk støtte til de projekter, der kan fremme vores engagement i lokalområdet. Det kunne for eksempel være ved at etablere et ungehus. Det er en stor drøm for mange unge i Dragør at få et sted at være, så vi ikke skal hænge ud på gader og stræder. I en tid, hvor individualisering fylder mere og mere, og hvor færre unge melder sig ind i foreninger, er det vigtigt, at der fortsat er gode kommunale tilbud, hvor vi også kan appellere til en større målgruppe af unge. Og selvom

mange unge i starten af deres 20ere flytter ind mod byen, anser vi det stadig som vores eget ansvar at sikre, at vi unge trives i vores opvækst og ungdom her i byen. Det kunne et separat ungehus bidrage til. Et foreningshus målrettet til unge. Et sted, hvor vi kan samles og styrke fællesskabet. Det er også vigtigt, at rammerne for ungerådet ikke er fastlagt på forhånd. Vi unge skal kunne være med til at sætte vores eget præg på et ungeråd, og hvad det skal indebære. Det er altafgørende, hvis det skal kunne fungere i praksis og ikke kun på et stykke papir, vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Vi tror på, at vi gennem et formaliseret ungeråd kan skabe et bæredygtigt samarbejde mellem kommunalpolitikerne og unge mennesker i Dragør Vi ønsker, at vi og lokalpolitikerne kan samarbejde mere i fremtiden, for vi er fremtiden. Hvis du er mellem 15 og 25 år og vil være med til at skabe fremtiden, så kom forbi til næste åbne møde på Hallöy Café tirsdag den 25. marts klokken 16–17. Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen David Prammann Schrøder, Sidse Seiding Larsen og Sebastian Krogh Sørensen Dragør Ungeråd

Lidt budgetsnak uden de kedelige tal

De fleste står af, når kommunebudget nævnes.

Det er lidt synd, da en kommunes velbefindende afhænger af et fornuftigt budget, som flest mulige kan se sig selv i.

Budgettet styrer med hård hånd, hvorledes vores fælles penge bruges året igennem.

Så hvis du finder, at der på et område savnes en større indsats, så blev det glemt, da byrådet sidste år vedtog det endelig budget. Og hvor var du dengang? Var du fraværende, så »just too bad, Sunny boy«.

Lang indløbstid

Efter nytår begynder forvaltningen at samle ønsker til det kommende budgetår. Det kan være med ekstra krav fra ministerier eller ønsker fra borgere og politikere.

Lige inden sommer fremlægger forvaltningen et »forslag« til et budget. Nogle kalder det for et teknisk budget, men det er grundlæggende bare en skitse, som dog skal balancere med indtægter og udgifter. Det er dette grundlag, politikerne sammen med embedsværket bygger videre på efter sommerferien.

Ret ofte bliver forslaget af borgere opfattet som reelle besparelser, hvilket rejser protester fra organisationer og enkelte personer. Men mange overser, at dette budgetforslag er bundet ind i en række selvmodsigende krav, for eksempel statens krav, tidligere byrådsbeslutninger og valgt skatteloft med mere.

Kommunens tre opgaver En kommune skal forholde

sig til tre typer opgaver. De første opgaver er såkaldte »skal opgaver«, andre kaldes for »kan opgaver«, og den sid-

ste er »no go« – som i absolut slet ikke overhovedet. Disse fordelinger styres af lidt diffuse regler i kommunalfuldmagten, som lægger rammerne for kommunerne. Nogle »no go-opgaver« er udenrigspolitik, militær og retsvæsen med mere. Det ville for eksempel ikke være hensigtsmæssigt, hvis en kommune havde sin egen kommandostyrke i tilfælde af en konflikt med en anden part. Ej heller, hvis Danmarks udenrigsminister gav en klar besked til Englands udenrigsminister, hvorefter 98 danske kommuner hver sendte deres egen delegation med hver deres indgangsvinkel. Disse emner skulle angiveligt styres af regeringen, men der sker svigt. I disse dage skyldes problemerne med Donald Trump og Grønland, at statsminister Mette Frederiksen i 2019 lovede at investere 13 milliarder kroner i nye krigsskibe til Grønland. Desværre blev pengene i stedet strøet ud over lande i Afrika. Så er der »kan opgaver«, som er de ting, en kommune frivilligt kan støtte eller udføre. I Dragør kan blandt andet nævnes støtte til Museum Amager og Dragørs Aktivitetshus. Her er det byrådets holdninger. De kan lukkes ned næste år, og det er her, en forvaltning kan finde penge at spare. »Skal opgaver« er ting, som en kommune skal løse efter love, cirkulærer med mere, men også her er der store muligheder for kommunalt selvstyre inden for lovens rammer. Man skal opfylde visse mål, men niveauet er ofte bestemt efter en drøftelse.

Et eksempel her er daginstitutionerne. Oplægget er, at de skal bemandes med uddannede pædagoger, men landets kommuner er ramt af et fælles problem: mangel på pædagoger med eksamenspapirer. Derved må man ansætte personer, som er uden den officielle godkendelse. Det rejser tilbagevendende protester fra fagforeninger, men det er underlagt den akutte situation i jernindustrien, så derfor accepteres virkeligheden. Fordelingen mellem faggrupperne er op til byrådet at beslutte. Dertil kan man justere på bemandingen, hvis man ønsker. Lidt mere rabiat besparelse kan være at nedskære antallet pladser. Da Dragør i starten af 90erne modtog en snes flygtninge fra cirka ti lande, kom forvaltningen med et oplæg til ansættelse af en underviser i hvert af de ti sprog, som flygtningene havde. Sprog, som staten krævede, at de skulle have modersmålsundervisning i. Det ville være særdeles dyrt. Men så vedtog et flertal, at forvaltningen i stedet blev pålagt at tage kontakt til Hvidovre Sprogskole om et samarbejde. Dragør løste fremover opgaven i et samarbejde med Hvidovre til en overkommelig pris. Man skal stedse overveje kommunens løsninger. Skal man selv stå for opgaven, eller kan andre løse den bedre og billigere? Men man må aldrig glemme, at hvis man outsourcer opgaver, så ligger ansvaret stadig hos Dragør Kommune. Politiske sonderinger Efter sommerferien begynder de politiske sonderinger om

Vi har alle medbestemmelse i, hvordan vores lokalsamfund udvikler sig. I et demokrati er det nemlig vores valg, der bestemmer, hvilken retning kommunen tager.

Jeg stiller op til kommunalvalget den 18. november, fordi jeg tror på, at vi kan skabe et Dragør, der fungerer bedre for os alle. Derfor skal vi sætte vores kryds med omtanke. De lokalpolitikere, der blev valgt i 2021, gør det godt, mener jeg, ud fra de begrænsede rammer, vi har i kommunen. Men mine prioriteringer og mit fokus er et helt andet end de byrødder og politikere, der er i kommunalbestyrelsen i dag og søger genvalg til KV25.

Jeg flyttede til Dragør i 1994 og har stillet op til kommunalvalget siden 2009. Nu gør jeg det med stor glæde igen til KV25 og for tredje gang på min egen liste – Anne Grønlund. Jeg stiller op, fordi jeg mener, at vi kan indrette vores kommune – vores skønne,

lokale plet på Jorden – langt bedre, end det sker i dag. For mig er det altafgørende for en kommune, at der er et højt serviceniveau, at der træffes saglige afgørelser, at der er tilstrækkelig og kompetent faglighed hos de ansatte, og at der er en sund økonomi i kommunen. Men vigtigst af alt er kommunen vores sik kerhedsnet fra vugge til grav, hvis du får varig eller midler tidig brug for hjælp og støtte. Jeg oplever desværre, at alle disse ting halter hos forvalt ningen af vores kommune. I stedet for at brokke mig på sociale medier eller i lo kalpressen stiller jeg op som jeres kandidat til at varetage borgernes og erhvervslivets politiske interesser på rådhu set. Jeg stiller op i den tro, at jeg kan gøre det bedre. Det fører for vidt at komme ind på alle mine mærkesager i denne omgang, men som ved tidligere valg er mine over ordnede temaer: tryghed for udsatte og sårbare borgere, en

Deltag i debatten

attraktiv offentlig transport og bæredygtig omstilling. Lidt om min baggrund. Jeg er uddannet i statskundskab, men arbejder i dag som selvstændig i min virksomhed AG Din Stemme ApS inden for journalistik, pr og kommunikation. Jeg har prøvet mange ting erhvervsmæssigt og har

a-kasse. Jeg har også været langtidssygemeldt og arbejdsløs ad flere omgange, hvilket har givet mig en dyb indsigt i, hvad der ikke fungerer i beskæftigelsesindsatsen og Tårnbys jobcenter. Jeg ser frem til en god valgkamp med alle mine kandidatkollegaer, som jeg respekterer dybt, og som jeg uden undtagelser har rigtig gode relationer til. Jeg vil opfordre alle vælgere i Dragør til at tage del i den demokratiske dialog i månederne, der kommer. Og jeg opfordrer især til, at tonen er konstruktiv og i demokratiets

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen. Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

Dinitrol Amager

enkelthederne. Hvilke opgaver skal fremmes?

Frem til den politiske behandling af budgettet i kommunalbestyrelsen er der en lang række møder – både partierne alene, men også med forvaltningen.

Mellem de to behandlinger af budgettet, som finder sted med seks ugers mellemrum, modtager kommunen en række høringssvar fra borgere, organisationer og institutioner med mere. Det er svar, som tages med i beslutningerne. Efter anden vedtagelse sendes budgettet til ministeriet til godkendelse.

Besparelser eller prioriteringer?

Efter budgettet endelig er vedtaget, er der mishagsytringer over, hvad der kaldes for besparelser. Jeg vil hellere kalde det for prioriteringer, som er byrådets kerneopgave. Der er her reelt tale om et nulsumsspil, som dog forøges lidt år efter år. Bruger man pengene på gyngerne, så må man spare på karrusellen. Hvert år får budgettet et lille nøk opad, så i år 2025 er det på lidt over en milliard. Pengene kommer fra borgernes skat, grundskyld og afgifter, suppleret med statens bloktilskud, som reguleres før sommeren i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Budgetsnak kan for mange virke lige så ophidsende som at se maling tørre. Men det er et fornuftigt budget, som gør, at vi i Dragør har mulighed for at have et aktivitetshus på Wiedergården. Med venlig hilsen Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør

Ungerådet mødes på Hallöy Café. Her ses (fra venstre) Valdemar, som var med til mødet, og Emma, der er tidligere medarbejder i UngDragør. Fra Ungerådet i Dragør er der Sebastian Krogh Sørensen, Sidse Seiding Larsen og David Prammann Schrøder. Privatfoto.

Villads, Frederikke og Agnes tager klimakampen op

Dragør Nyts børnereporter Laura har talt med tre elever fra 5.B på Dragør Skole om klimaforandringer og dets konsekvenser for Dragør

Af Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter Laura Videbæk på 13 år, der selv har stået for både interviews og tekst.

I 5.B på Dragør Skole ved man meget om klimaforandringer. Klassen har haft et klimaforløb i skolen og har lavet deres helt egen klimaavis. Hvad de lærte, og hvad de mener om klimaforandringer, har Agnes Bjørnholt Lauritzen, Frederikke Hässler Lorenzen og Villads Geertsen på 11 år delt med Dragør Nyt. Det blev blandt andet til en samtale om, hvordan de ser fremtiden, og om de vil droppe flyveturen, hvis det gælder klimaet.

Håb for fremtiden?

Der er enighed om, hvordan klimaforandringerne kommer til at udvikle sig hos Agnes, Frederikke og Villads. »Jeg tror kun, at det bliver

værre, og at folk for eksempel kommer til at flyve mere og mere,« siger Villads.

»Jeg tror også, at det bliver værre, men hvis man finder en løsning i fremtiden, kan der godt være håb for, at det bliver bedre,« supplerer Frederikke. Agnes erklærer sig enig.

De har også forslag til, hvad de selv og os andre kan gøre bedre.

»Jeg har for eksempel snakket med mine fætre om at tage på togrejse i stedet for at flyve. Det er nok også hyggeligere end bare at sidde i et fly,« fortæller Frederikke.

Villads nævner også lufthavnen som en ting, der kan få ham selv og andre til at flytte fra Dragør. »Der er også partikelforureningen, som højst sandsynligt er dårlig for os,« siger han og fortsætter:

»Fly skal have biobrændstof, hvis de skal være mere bæredygtige.«

Villads synes, at der skal

BOUTIQUE

sættes flere solceller og vindmøller op, og at det er ærgerligt, at Donald Trump vil brænde mere kul af. »Jeg tror, at der er en kæmpe ulempe i det. Og det ødelægger jo lidt andre landes mål om klimavenlige ting,« siger han.

De små ting tæller også Selvom de store klimasyndere som energi og fly gør en stor forskel, er der også noget, 5.B har lært om de små valg i hverdagen. »Vi importerer alt for meget mad. Vi kunne måske prøve at dyrke vores egne frugter og grøntsager, så man ikke hele tiden skal fragte fra andre lande,« foreslår Villads.

De har også lært om genbrug. »Vi har snakket meget om, om ens tøj skal smides ud eller sendes til genbrug. Vi har også snakket om, at man kunne købe ting og tøj fra genbrugsbutikker,« siger Frederikke. Det kan altså være, at der bliver mere salg i Dragørs genbrugsbutikker i fremtiden. Agnes og Frederikke ved også, at nogle i Dragørs erhvervsliv har gjort noget for klimaet. Der er for eksempel nogle restauranter, der har sat klimavenlige retter på menuen. Og netop klimavenlige retter er noget, de tre klassekammerater har fået ny interesse i, efter at de har lært om det i deres klimaforløb. I det hele taget synes Agnes, Frederikke og Villads alle sammen, at det er fedt at lære om klima, og de kunne godt tænke sig at lære om det igen. »Helt klart,« siger Agnes, da spørgsmålet kommer op. Agnes, Frederikke og Villads er altså blevet en hel del klogere på klimaforandringer og dets udfordringer efter deres klimaforløb.

Dragør i glimt

Vægmalerierne i Tømmerupstuen på Amagermuseet har det ikke godt – et årelangt projekt skal redde dem for eftertiden.

Af Tim Panduro

De fleste besøgende på Amagermuseet har nok gjort et ekstra stop, når de er nået til Tømmerupstuen. Det relativt lille rum er nemlig rigt

udstyret med malerier – både på loftets brædder og på væggene, hvor der er spændt malerier på lærreder ud som dekoration. Men da stuen blev flyttet fra Birkegård i Tømmerup

og til museumsbygningen på Hovedgaden i Store Magleby, blev lærrederne hængt direkte på væggen – og det har ikke været sundt for dem. Derfor bliver lærrederne løbende taget ned og sendt til en konservator Når de bliver monteret, vil de ikke længere hænge direkte på væggene, men blandt andet have en plade imellem, ligesom de også vil blive dubleret over på andre lærreder. Det sker for at undgå de bevægelser, der kommer på grund af temperaturskift i

væggen i den gamle gård, fortæller museumsleder Søren Mentz. Det bliver ikke en kort proces, fortæller han. »Arbejdet kommer til at strække sig over flere år. Vi ved endnu ikke præcis, hvilke udfordringer der skal løses,« siger han.

De første lærreder er taget ned og sendt til konservatorerne, og flere vil følge løbende. På de lærreder, der er blevet frigjort, er skaderne da også synlige i form af huller og misfarvninger.

Så er udeserveringen på

Neels Torv endelig åben for sæsonen, og vi serverer vores

lækre sandwich, salater, juice og latte eller Aperol

Spritz til DIG (blandt tæpper, hyggepuder og oliventræer )

glæder os til at se dig HALLÖY

Agnes Bjørnholt Lauritzen har blandt andet været ude med plakater, hvor 5.B efterlyser blomsterfrø til et område på Dragør Skole. Privatfoto.

Frederikke Hässler Lorenzen har fået øget opmærksomhed på, hvordan man kan leve mere klimabevidst i hverdagen. Privatfoto.

11-årige Villads Geertsen synes, at det har været sjovt at arbejde med klimaavisen i skolen. Privatfoto.

Malerierne vil komme tilbage på væggene igen, når de har været i konservatorernes kyndige

Søren Mentz viser her, hvordan lærrederne er blevet påvirket af ophængningen. Foto: Tim Panduro.

Specielt i kanten af lærrederne er skaderne tydelige. Foto: Tim Panduro.