Priserne på fjernvarme i boliger i Dragør Kommune er endelig på plads. Man kommer maksimalt til at betale i omegnen af 80.000 kroner for at få installeret fjernvarmeanlæg og etableret stikledning. Den årlige fjernvarmeregning kommer derefter til at lyde på mellem cirka 15.000 og 19.000 kroner for de fleste typer af boliger
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Priserne for at blive tilsluttet fjernvarme og for at opvarme boligen med fjernvarme er nu på plads i Dragør. Hvis du laver en bindende tilmelding til fjernvarmen inden den 1. juni i år, skal du ikke betale en krone i tilslutningsbidrag, som man ellers normalt skal. Til gengæld skal du betale for den udendørs etablering af stikledningen, der skal kobles på fjernvarmeventilen til hovedledningen. Nedgravningen af stikledningen koster 1.250 kroner per meter. Du skal betale for afstanden fra din boligs facade og ud til skel, men kommer maksimalt til at betale for 25 meter: altså 31.250 kroner. Ofte mindre, da der sjældent vil være 25 meter ud til hovedledningen. Dragør Fjernvarme opererer selv med et gennemsnit på 10 meter for en stikledning hvilket altså vil koste 12.500 kroner.
Du skal også indregne et årligt tillæg på 2.769 kroner, som skal være med til at dække en del af de omkostninger, der er ved at anlægge fjernvarme i et nyt område. Og endelig skal du betale for at få installeret en fjernvarmeunit.
Denne pris kan variere, men flere lokale VVS-firmaer reklamerer med en pris på 48.000 kroner for både anlæg og installation. For at få afkoblet dit gasfyr kan du søge midler fra en afkoblingspulje, så det burde til gengæld ikke komme til at koste dig noget.
Kort sagt skal du regne med at betale maksimalt omkring 80.000 kroner, før du for første gang kan tænde for varmen og vide, at det er fjernvarme, der kommer ud i rørene. Beregn selv priser for din bolig Priserne for dit fjernvarmeforbrug er også på plads. De består af tre forskellige dele: et variabelt beløb for dit aktuelle forbrug, et effektbidrag, der fastsættes efter de sidste tre års gennemsnitsforbrug, og endelig et målerbidrag for den type måler, der skal bruges til din bolig.
Dragør Fjernvarme har lavet nogle priseksempler på, hvad din varmeregning fremover vil lyde på, hvis du skifter til fjernvarme. Ud fra de fjernvarmepriser, de har
Det koster tilslutning til fjernvarme i Dragør
Stikledningsbidrag: 1.250 kroner per påbegyndt meter. Du kan maksimalt komme til at betale for 25 meter, det vil sige 31.250 kroner. Dragør Fjernvarme opererer selv med et gennemsnit på 10 meter for en stikledning, hvilket altså vil koste 12.500 kroner.
Udbygningstillæg: 2.769 kroner per måler per år i 45 år.
Fjernvarmeunit: 48.000 kroner (Prisen kan variere, men denne pris reklamerer flere lokale VVS-firmaer med for både unit og installation).
Afkobling fra gas: 10.125 kroner koster det normalt at blive afkoblet fra gas, hvis du har gasfyr. Men du kan søge midler i en afkoblingspulje, så du forhåbentlig skal betale nul kroner. Find puljen her: https://evida.dk/nyheder/afkoblingspulje-2025/.
Det koster boligens varmeforbrug med fjernvarme i Dragør Priser for fjernvarme per den 1. januar 2025.
Variabelt bidrag: 131,94 kroner per gigajoule / 474,98 kroner per megawatttime
Effektbidrag: 122,83 kroner per gigajoule / 442,54 kroner per megawatttime
Målerbidrag: 988,39 kroner per år (for DN 15-måler)
Afkølingsbidrag: Hvis det vand, der har været igennem dit fjernvarmeanlæg, ikke bliver afkølet godt nok, når det sendes retur og ud i det fælles fjernvarmesystem igen, skal du betale et afkølingsbidrag. Du kan på Tårnby Forsynings hjemmeside se, hvordan dette beregnes. Men kort fortalt belønnes boliger med en afkøling over 37 grader, mens man skal betale en afgift boliger, der har en afkøling på mindre end 33 grader. En vvs’er kan tjekke op på, hvad du kan gøre, hvis dit fjernvarmeanlæg ikke køler godt nok.
Find alle priser her: www.taarnbyforsyning.dk/fjernvarme/dragoer-skal-du-betalefjernvarme/varmepriser-privatkunder-dragoer
Omregn dit varmeforbrug fra kubikmeter gas eller liter olie her: www.taarnbyforsyning.dk/olie-gas-omregner
estimeret, og som er inklusiv selve varmeprisen, faste afgifter, afskrivning og renter på varmeanlægget, vil du fremover skulle betale godt 17.000 kroner om året for fjernvarme i et byhus i den gamle by, cirka 19.500 kroner for et parcelhus i Vængerne og knap 16.000 kroner for et nyere hus fra 2007 og fremefter. Det er vigtigt at understrege, at dette er generelle eksempler. Fjernvarmeselskabet vil snart lancere en beregner, så du kan få det præcise tal for din bolig. Men foreløbig kan du sammenligne dit nuværende varmeforbrug og kigge på priserne og priseksempler i faktaboksene her på siden. Man kan også finde oplysningerne på Tårnby Forsynings hjemmeside – og link hertil kan ligeledes ses i boksene. Og har du brug for at om-
Priseksempler fra Dragør
Altid et stort udvalg af elcykler
Prisgaranti på alle cykler
Afhentning af cykler 50 kr. pr. vej (75 kr. for ladcykler)
ÅBNINGSTIDER Man., tirs., ons.
regne dit varmeforbrug fra eksempelvis megawatt til gigajoule, som fjernvarmepriserne er angivet med, kan du bruge en beregner, der også kan findes på forsyningsselskabets hjemmeside (se direkte link i boksen nedenfor). Kampagnen for tilmelding er i gang
Samtidig med at priserne er kommet på plads, har Dragør Fjernvarme (som i øvrigt er en enhed under Tårnby Forsyning) og Dragør Kommune sat gang i en offensiv kampagne for at få flest mulige til at lave en bindende tilmelding til fjernvarme. Inden den 1. juni i år skal det nemlig stå klart for kommunen, at der er minimum 65 procents tilslutning til fjernvarmeprojektet.
Ellers bliver det nemlig slet ikke til noget, og så står alle
Her er priseksempler på forskellige boligtyper i Dragør. Fjernvarmepriserne er estimerede
årlige priser – og er inklusiv varmepris, faste afgifter, afskrivning og renter på varmeanlæg.
Byhus i den gamle by (1880-1930) på 95 kvadratmeter: 17.217 kroner.
Parcelhus i Vængerne (1960-1984) på 140 kvadratmeter: 19.510 kroner.
Nyere hus (2007-) på 140 kvadratmeter: 15.841 kroner.
Læs mere på www.taarnbyforsyning.dk/priseksempler-dragoer.
husstande selv for at skulle finde alternative opvarmningsformer, når der efter regeringens planer bliver lukket for gassen i 2035. »Jeg har set frem til, at vi nu trykker på startknappen, og at alt materiale, priser og vilkår nu bliver gennemsigtige. Jeg håber, at folk vil stille alle de spørgsmål, de har. De skal ikke holde sig tilbage. For det er vigtigt, at alle på et oplyst grundlag kan træffe den beslutning, de synes er bedst for dem selv,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C). Han understreger, at hvis man har spørgsmål, man ikke får svar på i annoncer, på hjemmesiden eller til en af de borgermøder, der bliver afholdt i den kommende tid, skal man endelig kontakte Tårnby Forsyning eller Dragør Kommune.
»Det er en kæmpe kommunikationsopgave, men det er vigtigt, at vi får besvaret alle de spørgsmål, borgerne måtte have, så vi kan bekræfte eller måske afmystificere det, de er usikre på, og vi kan sikre, at alle har al den faktuelle viden, de har brug for,« siger borgmesteren.
Ny skoleleder ser sig selv som både vejviser
og puslespilsbrik
Læs artiklen på side 6
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk
Dragør-borgere skylder en rund million
lion gode danske kroner. Sådan lyder slutsummen, når den gennemsnitlige private
gæld per borger i Dragør bliver opgjort. Dermed er Dragørs borge-
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Bliv medlem af Dragør Borgerforening
– og kom til mandagsmøde samt de mange andre arrangementer
Indmeldelse kan ske ved at betale kontingent på 200 kr. på MobilePay til 580958 eller overføre beløbet via netbank på reg. nr. 6508 konto-nr. 3050520357
HUSK at angive navn, adresse, tlf.nr. og e-mail i din indmeldelse
Det er også muligt at melde sig ind på mandagsmøderne – mød op og hør mere –eller på vores hjemmeside – se mere på www.borgerforening.dk/bliv-medlem
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – kontakt os på mail og hør mere om foreningen: info@borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
WWW.BORGERFORENING.DK
Advokaten i Dragør
Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk
Medlem af Advokatsamfundet
Kun tre andre kommuner overgår Dragør, når det handler om privat gæld per indbygger – særligt realkreditten fylder i regnskabet. Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
re de fjerde mest forgældede i Danmark. Det betyder dog ikke, at den gennemsnitlige Dragørborger er på vej mod gældsfængsel og personlig ruin. Det meste af gælden ligger nemlig i mursten, viser opgørelsen af den personlige gæld blandt borgerne i samtlige danske kommuner, der er foretaget af banksammenligningssitet Mybanker.
Således udgør realkreditgæld og prioritetsgæld 873.021 kroner af gældsbyrden, mens for eksempel bil- og forbrugslån tegner sig for de sidste godt 100.000 kroner. Gæld til det offentlige, for eksempel studielån, er ikke med i opgørelsen.
De relativt høje ejendomspriser og den store andel af personer, der bor i ejerboliger, er ifølge Mybanker årsag til, at det er fem hovedstadskommuner med ret velstående indbyggere, der ligger i topfem over mest gæld. Listen toppes af Gentofte listen med halvanden million kroner, efterfulgt af Hørsholm med 1,3 millioner kroner, Rudersdal med 1,2 millioner kroner og altså Dragør, der holder gælden på under en million. Topfem afrundes af LyngbyTaarbæk, hvor hver borger i snit skylder 800.000 kroner væk – alt sammen i runde tal. Den mindst forgældede kommune er Brøndby, hvor mange bor til leje og derfor ikke har boliglån.
Hjælp til maven i hverdagen
Lactocare Kids +D Lactocare Kids +D tyggetabletter er et kosttilskud med mælkesyrebakterier til børn.
Indeholder 5 milliarder levende bakterier fordelt på 4 forskellige stammer. Både Lactobacillus og bifidobakterier.
Undervisningsminister på gymnasiebesøg
Undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte Tårnby Gymnasium & HF og talte med elever om den kommende gymnasiereform.
Tårnby Gymnasium & HF for at tale om fremtidens gymnasium i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny gymnasiereform.
Med på besøget var også
Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen (A), der er en velkendt gæst på gymnasiet.
Rundvisning og elevdialog Denne gang var det undervisningsministerens tur til at få en rundvisning på det arkitekttegnede gymnasium
og opleve hverdagen på nært hold.
Under besøget fik ministeren mulighed for at møde flere elever, heriblandt klassen 3. B. Her blev der udvekslet synspunkter om uddannelse, og eleverne viste stor interesse for at høre ministerens
tanker om den kommende gymnasiereform. Besøget bød på en konstruktiv samtale om reformens betydning, og selvom der ikke blev aftalt et nyt besøg, håber Tårnby Gymnasium at kunne byde ministeren velkommen igen
Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider
Søndre
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk
Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
ikke tilladt. Forbehold
og
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines. Erhvervsmæssig affotografering af Dragør
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.
Ministeren talte blandt andet om gymnasiereform med eleverne i 3. B. Pressefoto: Tårnby Gymnasium.
Partifællen Allan S. Andersen (t.v.), der er borgmester i Tårnby, fik sammen med undervisningsminister Mattias Tesfaye (midt) en rundvisning af gymnasiets rektor Mikkel Harder Sørensen (t.h.). Pressefoto: Tårnby Gymnasium.
Realkreditlån er den absolutte hovedårsag til den relativt høje gæld blandt Dragørs borgere i forhold til landsgennemsnittet. Foto: Tim Panduro.
Tilbuddene
er fjernvarme blandt de billigste former for opvarmning. Foto: Dragør
Fjernvarme
er en af de billigste
opvarmningsformer
Der er mange faktorer at tænke på, når man skal finde ud af, hvordan man billigst og bedst kan opvarme sin bolig. Men ifølge Videncentret Bolius’ beregninger er fjernvarme en af de billigste opvarmningsformer, når man medregner alt fra installation og service til selve fjernvarmeprisen.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Fjernvarme er en af de billigste opvarmningsformer, hvis man ser på gennemsnitspriser for en normalisoleret bolig på 130 kvadratmeter. Det har Videncentret Bolius netop lavet en grundig beregning af – baseret på et årligt energiforbrug på 18.100 kilowattimer inklusiv opvarmning af forbrugsvand.
Fjernvarme kan i den sammenhæng kun slås på prisen af luft til luft-varmepumper. Og det er de færreste helårsboliger, der kan klare sig med luft til luft-varmepumper, som er en mere almindelig opvarmningsform til sommerhuse.
Når man i Dragør netop nu skal tage stilling til, om man skal lave en bindende tilmelding til fjernvarmeudrulningen i kommunen og se på de priser, der offentliggøres fra Dragør Fjernvarme, kan det være en rigtig god idé at se på prissammenligninger som
den, Bolius har lavet. For der er mange faktorer, man skal indregne, hvis man skal have installeret en ny opvarmningsform – og det vil langt de fleste i Dragør i den nærmeste fremtid. Om ikke nu, så i 2035, hvor naturgas efter regeringens klimaplan skal være helt udfaset i Danmark. Fjernvarme billigere end el, jordvarme og gas Og hvad er det så for et regnestykke, man skal lave, når man overvejer fjernvarme?
Den aktuelle gennemsnitspris for fjernvarme er ifølge Forsyningstilsynets prisstatistik 512 kroner per megawatttimer. Prisstatistikkerne kommer to gange om året. Denne pris er fra august 2024, og den næste forventes at komme i juli. Ud over forbrugsprisen skal man regne med en fast årlig fjernvarmeafgift, der i gennemsnit ligger på 3.774 kroner. At få installeret en fjernvar-
Følg med i fjernvarmepriserne
meunit koster i gennemsnit 20.208 kroner, og derudover kommer så den stikledning, der skal gå fra ens fjernvarmeunit og ud til den nærmeste hovedledning for fjernvarme. Den koster i gennemsnit 27.938 kroner at få gravet ned. Vil man have en årlig service på sin fjernvarmeunit, koster det i gennemsnit 454 kroner. Det er en hel masse tal at forholde sig til, men ifølge Videncentret Bolius’ beregninger vil det give en årlig pris (inklusiv afskrivning, service og rente) på 18.514 kroner for fjernvarme.
Til sammenligning koster det eksempelvis 35.551 med elradiatorer, 20.911 kroner for jord til vand-varmepumpe og 22.782 for et gasfyr. En luft til luft-varmepumpe koster kun 15.780 kroner om året.
Fjernvarmepriser kan ændre sig De ovenstående tal er som sagt gennemsnitspriser, og
Forsyningstilsynet offentliggør to gange om året en statistik for udviklingen i de priser, forbrugerne betaler for leveringen af varme fra deres fjernvarmeværk. Statistikken viser priserne for to standardboliger: en lejlighed på 75 kvadratmeter med et standardforbrug på 15 megawatttime, og et hus på 130 kvadratmeter med et standardforbrug 18,1 megawatttime.
Følg med her: www.forsyningstilsynet.dk/analyser-og-tal/forbrugerpriser/fjernvarmepriser
fjernvarmepriser kan ændre sig. Det har de gjort flere gange over de seneste år. Ifølge prisstatistikken fra Forsyningstilsynet steg prisen for fjernvarme i et 130 kvadratmeter stort hus i gennemsnit med 7,1 procent fra august 2023 til august 2024. Ser man på 2024 alene, stod priserne dog ret stille. Årsagen til de seneste års prisstigninger skyldes ifølge Videncentret Bolius, at et tidsbegrænset tilskud – det såkaldte grundbeløb – fra
staten til fjernvarmeværkerne forsvandt i 2019. Mange af de fjernvarmeselskaber, der havde fået tilskuddet, lå i landdistrikterne, og det er netop disse, der hævede priserne betragteligt, da tilskuddet så forsvandt. Omvendt har nogle fjernvarmeselskaber sænket priserne meget, fordi de eksempelvis har fået nye og billigere brændselsformer. Forskel på produktionsomkostninger
At der også kan være stor forskel på fjernvarmepriserne fra kommune til kommune, skyldes, at der er stor forskel på produktionsomkostningerne. Der er længere mellem kunderne i landdistrikterne end i byerne, hvilket blandt andet gør, at der er større varmetab på grund af de længere rørstrækninger. Derudover kan prisen afhænge af, hvor nyt eller gammelt et anlæg fjernvarmeselskabet har, eller hvilke brændselstyper eller varmeanlæg de bruger.
Sammenlign de forskellige opvarmningsformer
Her er den årlige pris udregnet kroner inklusiv afskrivning på anskaffelse af fyr/enhed, service og rente.
Det er gennemsnitspriser for en normalisoleret bolig på 130 kvadratmeter med et anslået årligt energiforbrug på 18.100 kilowattimer inklusiv opvarmning af forbrugsvand.
Brændeovn: 25.975 kroner
Pillefyr: 20.260 kroner
Elradiatorer: 35.551kroner
Luft til vandvarmepumpe: 22.320 kroner
Jord til vandvarmepumpe: 20.911 kroner
Luft til luftvarmepumpe: 15.780 kroner
Gasfyr: 22.782 kroner
Oliefyr: 34.209 kroner
Fjernvarme: 18.514 kroner
Læs mere på: www.bolius.dk/det-koster-de-forskelligeopvarmningsformer-887
Vestgrønningen får cykelbaner
Efter flere politiske runder er det nu besluttet, at der skal etableres cykelbaner langs Vestgrønningen. Flertallet klapper i hænderne, men de konservative mener fortsat, at pengene burde bruges et andet sted. Dragør Skole, der ligger midt i det hele, er positiv – så længe der ikke forsvinder parkeringspladser.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Det bliver mere trygt for både cyklister og bilister at færdes på Vestgrønningen. Sådan lød udmeldingen fra et flertal uden om Det Konservative Folkeparti, der på det seneste kommunalbestyrelsesmøde besluttede, at der skal etableres cykelbaner langs vejen. Parkeringspladserne langs vejen bliver samtidig sløjfet. Men der bliver etableret erstatningsparkeringspladser rundt omkring den gamle by. »Vestgrønningen er et af de områder, der opleves meget utrygt med biler parkeret langs kantstenen. Det er meget svært at overskue at komme ud på Vestgrønningen for både cyklister og bilister. En ting er, at der gudskelov ikke har været synderlige uheld, men den oplevede sikkerhed er ringe. Derfor kan jeg kun anbefale, at alle stemmer for cykelbanerne,« lød det blandt andet fra Helle Barth (V), da beslutningen blev taget.
Skolevej eller ej?
Næsten hele vejen rundt stemte partierne da også ja. Mange af gruppeformændene klappede i hænderne over, at trafiksikkerheden nu bliver øget, og at der endelig kan bindes sløjfe på en langvarig sag. Kun de konservatives medlemmer i kommunalbestyrelsen holdt fast i deres modstand mod projektet. »Vi mener ikke, at det er god anvendelse af pengene.
Vi har respekt for, at I vil have os med – men det kommer vi ikke. Vi mener ikke, at der re-
elt set er et problem, men vi anerkender, at der er et flertal imod os,« lød det blandt andet fra Martin Wood Pedersen (C), der selv bor i området og forklarede, at han ikke per-
De første skridt mod et ungeråd i Dragør er taget.
Af Freja Bundvad
Drømmen om et ungeråd i Dragør er så småt på vej til at blive virkelighed. UngDragør har længe arbejdet for at skabe en platform, hvor unge kan få indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag. Nu er de første unge klar til at tage teten. Lille start – stort potentiale I starten af januar tog Camilla Lærkesen fra UngDragør det første spadestik, da hun mødtes med tre interesserede unge for at drøfte, hvordan et kommende ungeråd i Dragør Kommune kan formes. Selvom kun tre unge mødte op i første omgang, er optimismen stor. »De var meget positive og havde mange ideer. Det var virkelig motiverende, for det har været svært at indfange unge til projektet,« fortæller Camilla Lærkesen, der er demokratikonsulent i UngDragør. Jagten på de unge har været længe undervejs, og det har især været svært at ramme den målgruppe, UngDragør forestiller sig skal være del af ungerådet. »Vi vil gerne have fat i dem, der er nummeret ældre end folkeskolen. Mange orienterer sig væk fra Dragør, når de når gymnasiealderen, og vi vil selvfølgelig gerne kunne tilbyde dem noget her,« fortæller hun og fortsætter: »Men vi oplever, at mange har travlt med alt muligt andet, både fritidsaktiviteter og
skole. Mange går for eksempel til sport to gange om ugen og spiller kamp i weekenden.«
De unge skal høres
Visionen for ungerådet er klar: De unge skal have ordet.
Ideen er, at UngDragør skal facilitere og støtte ungerådet, men at det er de unge, der skal sætte rammerne for fællesskabet.
»Vi vil gerne sætte de unge fri, så de selv kan tage ansvar og skabe de aktiviteter, de drømmer om. Vores rolle er at støtte dem på vejen,« forklarer Camilla Lærkesen.
Hun påpeger, at det helt store ønske blandt de unge er at få et sted, der er deres eget:
»De vil gerne have et sted at hænge ud. Ikke nødvendigvis til fester, men et sted, hvor
de kan hygge sig sammen og være sig selv. Det er noget, der virkelig mangler i Dragør.«
For at ungerådet kan få succes, skal der midler og ressourcer til. Rammerne for projektet, herunder aldersspændet på 15–25 år og økonomisk støtte til aktiviteter, er nu sendt til politisk behandling. Trods udfordringerne er der stor optimisme omkring projektet. De første skridt er taget, og allerede i slutningen af januar skal den lille forsamling mødes igen. De skal også præsentere ideen om et ungeråd for Forenede Elevrødder Dragør Kommune. »Det er fantastisk at se de unge tage ejerskab. Jeg glæder mig meget til at komme videre med projektet,« siger Camilla Lærkesen afslutningsvis.
Lækker TAPAS
Se mere og BESTIL ONLINE på: tapastreat.dk
Bestil i dag og hent i morgen på Kastrupvej 110, 2300 Kbh. S. Levering er mulig ved bestilling over 659 kr.
sonligt oplever flere trafiksikkerhedsmæssige problemer på Vestgrønningen end andre steder. Han pegede også på, at Vestgrønningen ikke er en skolevej, da de fleste elever kommer cyklende ad stier og veje bag skolen. Det var flere uenige med ham i, men Nicolaj Bertel Riber (A) understregede, at det for ham var underordnet, om Vestgrønningen er skolevej. Cykelbanerne vil komme alle trafikanter til gode. Skolen: Vigtigt med både cykelbaner og p-pladser Diskussionen om, hvorvidt Vestgrønningen er en skolevej eller ej, fik Dragør Nyt til at spørge Dragør Skole, som ligger midt på Vestgrønningen, hvad man mener om debatten her. Umiddelbart hilser den nye skoleleder Jon Lillemark Jørgensen de nye cykelbaner velkommen. »Vi har både elever, der kommer cyklende eller gående bagfra, og andre, der kommer ude fra Vestgrønningen. Det er altid godt med mere trafiksikkerhed, og derfor tænker jeg, at det er positivt, at der kommer en cykelsti. Jeg er også glad for, at vi har fået det her lyskryds, der især er vigtigt for de små elever, der skal krydse vejbanen,«
siger Jon Lillemark, som også drømmer om en såkaldt kys og kør-bane, men dog ikke umiddelbart kan pege på, hvor den rent praktisk kan placeres. I forhold til det nuværende cykelbaneprojekt peger han samtidig på vigtigheden af, at de bliver fulgt op af erstatningsparkeringspladser. »Vi har et begrænset rekrutteringsgrundlag i kommunen og er afhængige af også at kunne tiltrække ansatte, der kommer længere væk fra, og som er nødt til at kunne parkere deres biler,« siger han. Knap 400.000 kroner for projektet Og erstatningsparkeringspladser kommer der som sagt. Blandt andet kan der etableres fire p-pladser i den hidtidige venstresvingsbane fra Rønne Allé mod Vestgrønningen, to nye p-pladser på hjørnet af Stationsvej/Løkkevej, en ny p-plads ved Lillegade og to nye p-pladser ved busstoppestedet på parkeringsvejen på Vestgrønningen. Placeringerne vil dog komme i høring hos de relevante beboerforeninger og andre parter. Samlet set kommer det til at koste 386.800 kroner at lave cykelbanerne og etablere de nye parkeringspladser.
Metallica special
Tirsdag den 4. februar kl. 19.00–21.00 på
Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18
Kom til Metallica special med Flemming Rasmussen, kongen af lydtemplet og Thomas Vilhelm, rockskribenten. Køb billetter på drabib.dk
Den meningsfulde hjerne
Tirsdag den 25. marts kl. 19.00–21.00 på
Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18
Kom til livestreamet foredrag: Hvad siger den nyeste hjerneforskning om, hvordan vi finder mening med livet. Gratis billet på drabib.dk
17-årige David Schrøder er en af de tre unge, der deltog i det indledende møde om ungerådet. Foto: Freja Bundvad.
Der har
Ifølge beregninger fra Bolius
Fjernvarme.
for Spar Nord Dragør siden
åbningen i 2021.
»I og med at vi lukker afdelingen, nedlægges stillingen som afdelingsdirektør. Vi har tilbudt Carsten en anden stilling i Spar Nord, men det har han takket nej til,« forklarer Anders Baun Hübschmann. Bøvl med hæveautomaten Anders Baun Hübschmann glæder sig til at samle Spar Nord-afdelingerne i to større filialer. Herfra er det nemmere at rekruttere medarbejdere, og de kunder, der har haft en bankboks i Dragør, kan tømme den og flytte den til en af de andre afdelinger.
»Vi har været i kontakt med rigtig mange kunder for at fortælle om flytningen, og det er blevet taget rigtig godt imod. Selvfølgelig er der nogen, der ærgrer sig. Men størstedelen af dem, der bruger banken aktivt, henvender sig telefonisk eller online,« siger han og fortsætter:
»Der kan vi hjælpe med det meste. Og hvis det drejer sig om et større lån i forbindelse med for eksempel et huskøb, så ligger de andre filialer ikke langt væk.«
Foredrag om Metallica: Historien om tre legendariske album
rien om Metallicas legendariske albumtrilogi fra 80’erne. Foredraget fokuserer på albummene Ride the Lightning (1984), Master of Puppets
(1986) og … And Justice for All (1988), der stadig regnes for milepæle inden for heavy metal-genren.
Spar Nord lukker sin filial i Dragør – kunder skal fremover til andre afdelinger på Amager.
Af Freja Bundvad
Fremover skal Spar Nordkunder fra Dragør ud af kommunen, når de skal en tur i banken. Til marts er det nemlig slut med filialen på Dragørhjørnet, som Spar Nord overtog i 2021. »Vi har besluttet at lukke fi-
lialen, fordi vi i forvejen har to filialer på Amager, hvor der er plads til både medarbejdere og kunder fra Dragør,« fortæller områdedirektør Anders Baun Hübschmann. Han understreger, at det ikke er for at spare, men derimod en samlet optimering af Amager-afdelingerne.
»Det er ikke en spareøvelse, og der er ikke nogen, der er blevet opsagt,« lyder det fra områdedirektøren. Fremover kan kunderne altså møde de samme ansigter andre steder på Amager – med undtagelse af tidligere afdelingsdirektør Carsten Ardilsø, der har stået i spidsen
Kirkevej. Arkivfoto: Henrik Askø Stark.
To bilister klippet på Kirkevej
Fartkontrol på Kirkevej resulterede i bøder og klip i kørekortet til to bilister
Af Freja Bundvad 60, 80, 50, 60, 50. På Englandsvej og Kirkevej skal man generelt holde tungen lige i munden, når man kører i bil. Mellem Dragørs gamle bydel og tunellen på Englandsvej er der nemlig mange skiftende fartbegrænsninger.
Københavns Politis færdselsafdeling gennemførte tirsdag den 14. januar en målrettet indsats mod høj fart på Kirkevej i Dragør, hvor hastighedsgrænsen er 50 kilometer i timen. Under kontrollen var der to bilister, hvis fødder hvilede alt for tungt på speederen.
Begge bilister blev standset og modtog bøder på henholdsvis 3.000 og 3.600 kroner samt et klip i kørekortet til hver
Københavns Politi oplyser, at indsatsen er en del af en generel kontrol for at øge trafiksikkerheden og sikre, at færdselsloven overholdes.
Hos Spar Nord har man dog oplevet en række kunder, der bekymrer sig om, hvad der skal ske med hæveautomaten, der hører til filialen.
»Vi har haft lidt bøvl omkring automaten. Vi prøver at finde ud af, om vi kan lade den blive, eller om vi kan finde et andet sted i Dragør til den. Men vi ved det ikke endnu,« siger han. Sidste åbningsdag i Spar Nord på Dragørhjørnet er fredag den 28. februar.
Flemming Rasmussen, der var med til at skabe Metallicas unikke lyd fra studiet i København, deler anekdoter fra samarbejdet med bandet – et samarbejde, der begyndte, da bandets danske trommeslager Lars Ulrich i 1983 tog kontakt til Sweet Silencestudiet for at indspille deres andet album under deres Europaturné.
Eksklusivt indblik i musikhistorien
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Rock & stjernestøv, som blev udgivet i 2021 og er kendt for sine spændende fortællinger fra Sweet Silence-studiets 45-årige
Lyset blev tændt – og så blev det slukket igen
At skifte lamperne på kunstgræsbanen i Dragør Boldklub skulle have været en smal sag
Men efter først at have været forsinket et halvt år har arbejdet nu lagt banen øde i syv uger.
Lyset var kortvarigt tændt, men viste sig at genere flytrafikken. Nu er det dæmpet så meget, at man ikke kan spille fodbold.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Torsdag aften kørte formanden for Dragør Boldklub, Carsten Hein, op til kunstgræsbanen for at tænde de nye lamper. Han var glad og optimistisk, fordi han af kommunen havde fået at vide, at nu havde entreprenøren dæmpet lyset. Da det var blevet testet første gang mandag aften, førte det nemlig til en storm af klager fra naboer – og Københavns Lufthavn og Trafikstyrelsen slog alarm, fordi lamperne forstyrrede flytrafikken. Så de blev straks slukket igen. Torsdag var de så klar til at blive testet igen for at afprøve, om lamperne nu lyste på en måde, så ingen fly blev generet af det. Målingerne viste, at alt var ok. Flysikkerheden var på plads. Tilbage på banen stod Carsten Hein dog sammen med en flok seniorspillere fra klubben, der tilfældigt kom forbi. Og de kunne konstatere, at der nu var alt for mørkt til at spille på banen. »Som situationen er nu, vil det simpelthen kræve pandelampe at spille fodbold på den bane. Forløbet er efterhånden absurd. Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skal sige,« lyder det fra Carsten Hein. Formand er blevet kimet ned
Den seneste udvikling er blot endnu et eksempel i rækken på, hvordan udskiftningen af lamper på boldklubbens kunstgræsbane – som trængte til moderne og mere bæredygtige lyskilder – ikke er gået som planlagt. Oprindeligt skulle arbejdet udføres i juli sidste år, hvilket ville være praktisk, fordi den oplyste kunstgræsbane ikke er i brug om sommeren. Arbejdet blev dog af forskellige årsager udskudt flere gange og endte med at gå i gang i december, hvor alle klubbens godt 1.100 medlemmer fik beskeden om, at de ikke ville kunne spille på banen i et par uger. Arbejdet har dog trukket ud i indtil videre syv uger, og boldklubben har ad flere omgange måttet give deres medlemmer besked på, at de stadig ikke kan spille, og at situationen er uafklaret. »Det er katastrofalt for klubben, og jeg får jo simpelthen opkald, mail og sms’er fra alle kanter. Fra spillere, der er kede af, at de ikke kan spille. Fra naboer, der har følt sig generet af lyset. Fra Trafikstyrelsen og ATC (flyvekontroltjenesten Air Traffic Control, red.). Jeg må jo henvise alle til kommunen, for det er dem, der er projektledere og har ansvaret for entreprenøren på arbejdet,« lyder det fra Carsten Hein.
Lamperne skal lyse den rigtige vej Han forstår for det første ikke,
at arbejdet har kunnet trække ud så længe, som det har. »Jeg har været oppe i klubben i hvert fald hver anden dag, og man kan ikke ligefrem sige, at der er blevet arbejdet hver dag. Jeg er klar over, at der har været dage med stærk blæst, hvor de ikke må køre op i lifterne. Og jeg ved, at der har været juleferie ind over. Men jeg forstår stadig ikke, at det har skullet tage så lang tid,« siger han. Resultatet af det langvarige arbejde har han heller ikke meget til overs for. »Vi skal selvfølgelig sikre, at flyene ikke styrter ned eller lander på fodboldbanen, men vi skal jo også kunne se nok til, at vi kan spille på banen, ellers giver det jo ingen mening. Da jeg stod der torsdag aften, var der et par elektrikere blandt spillerne, der kunne fortælle, at de mente, at der var to helt grundlæggende ting galt: Der skal en hætte over lamperne, så lyset ikke går opad. Og så skal lamperne pege ned mod banen og ikke lyse op og til
siden, som de gør nu. Altså, jeg er ikke elektriker, men jeg kan godt lægge to og to sammen, og det virker ret oplagt, at de har ret, og at det er sådan, det burde være,« siger Carsten Hein.
Håber på snarlig afklaring Han har nu skrevet til kommunens projektleder med netop disse forslag – og tilføjet, at de har brug for, at lysstyrken skrues lidt mere op, men at det ikke burde være et problem for hverken flytrafik eller naboer til banen, hvis lamperne blot lyser den rigtige retning. »Det ideelle ville jo være, hvis entreprenørerne kunne være der om aftenen. Det er svært at justere korrekt på lyset i dagslys. Og så burde det jo gøres i samarbejde med os, der skal benytte banen,« foreslår Carsten Hein. Han håber på, at der snart kan blive bundet sløjfe på dét kapitel. »Jeg synes, at medlemmerne af klubben har været
utroligt tålmodige og bakket op, så godt de kan. Men nu vil medlemmerne bare gerne træne fodbold igen. For det er jo mange uger, hvor det ikke har været muligt. Det er synd for spillere, frivillige og alle, der arbejder i klubben,« siger han.
Kommunen:
Det er smadderærgerligt
Chef for Plan, Teknik og Erhverv i kommunen, Jesper Horn Larsen, forklarer, at de er i fortsat dialog med boldklubben og godt kan forstå, at de er frustrerede over situationen. »Det er da smadderærgerligt. Det er vi enige i. Men det er vejrlig, der er hovedårsagen til, at arbejdet har trukket ud. Det har simpelthen blæst for meget til, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at arbejde fra lift,« siger han. Han bekræfter, at de efter den første test af det nye lys fik en henvendelse fra Københavns Lufthavns kontroltårn om, at lyset var for kraftigt. Si-
den er lamperne blevet testet to gange, hvor lysstyrken er blevet reduceret. Torsdag aften var de ikke blevet indstillet korrekt, men fredag blev de testet med en lysstyrke på 45 procent på den lille bane og 70 procent på den store bane. »Vi afventer nu en endelig tilbagemelding fra lufthavnen på, om det er ok. Vi håber, at lyset er ok, indtil vi får tilpasset belysningen. Derudover arbejder vi på at finde en løsning med afskærmning, som vi havde på det tidligere banelys,« forklarer Jesper Horn Larsen. Han mener, at lyset i lamperne peger den rigtige vej, men at der bliver tjekket op på det hele. »Det er en rådgiver, der har beregnet og projekteret vinklerne på lamperne, så vi mener, at de står, som de skal. Men vi følger op på det hele. Lige nu er der ikke en præcis tidshorisont, fordi vi også må afvente dialogen med lufthavnen,« siger Jesper Horn Larsen.
Spar Nord lukker
Foredraget tager udgangspunkt i bogen »Rock & stjernestøv«. Pressefoto.
To bilister blev standset for at køre for stærkt på
Liste T vil dele regningen for kystsikring ud på alle skatteborgere
På et borgermøde onsdag præsenterede liste T en ny model for betaling af kystsikringsprojektet, der ellers skal betales af dem, som får nytte af det. Samtlige andre partier havde takket nej til mødet.
Af Tim Panduro
Det havde mere karakter af en prædiken for menigheden end en mission blandt vilde hedninge, da liste T onsdag aften holdt borgermøde i aulaen på Dragør Skole om, hvor regningen for kystsikringen af Dragør Kommune skal lande.
Det lå på forhånd i kortene, at det ville blive sådan. Og selvom liste T politisk er i mindretal med deres bud på, hvordan pengene skal betales, lod det ikke til, at stemningen var imod borgerlisten blandt de godt 25 fremmødte Dragørborgere.
Et flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget, at man skal bruge nytteprincippet til at finansiere kystsikringen. Det betyder, at de, der får direkte gavn af kystsikringen, også skal betale for den. Men det flertal var ikke repræsenteret, da liste T fremlagde sit alternativ. Samtlige andre partier og lister i byrådet havde meldt afbud med begrundelse om, at de hellere ville udsætte diskussionen, til Transportministeriet kommer med
en rapport om den samlede kystsikring af Storkøbenhavn i februar eller marts. Derfor stod liste T stort set uimodsagt
tilbage med sit forslag om, at kommunekassen og ikke de borgere, der får direkte nytte af kystsikringen, skal finan
siere stormflodsbeskyttelsen af Dragørs kyster Der er penge til den kommunale model, mener liste T’s
Nytteværdi eller kommunekasse – sådan skal man forstå betalingen for kystsikringen
Et flertal af politikerne har valgt, at de borgere, der får gavn af kystsikringen, skal betale for den – men liste T vil lægge regningen ud på alle skatteborgere. Her er forklaringen på, hvordan de to modeller hænger sammen.
Af Tim Panduro
Kystbeskyttelsesloven lægger op til, at ejere af fast ejendom kan pålægges bidragspligt, når der laves kystsikring – hvis altså ejerne får direkte nytte af kystsikringen. I Dragør har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet, at det er den metode, man vil bruge. Beløbet kan regnes ud på flere måder, men et typisk udgangspunkt er, hvor stor gavn en ejendomsejer får af kystsikringen, og hvor høj ejendoms
værdien er. Som udgangspunkt kan man altså gå ud fra, at en villaejer i første række til Øresund ved Sydstranden får en højere regning end en beboer i en mere beskeden bolig i ottende række til vandet i Søvang. I den første etape af kystsikringen, der løber fra Kongelunden og til og med Søvang, vil regningen skulle deles ud på cirka 800 ejendomsejere. I den anden etape, der dækker resten af kommunen frem til lufthavnen, er der tale om cirka 1.500 ejendomsejere
For at komplicere tingene yderligere er en ejendomsejer ikke lig med en husstand. Udlejningsejendomme kan for eksempel rumme flere husstande, mens der også findes for eksempel militære områder, kommunal jord og marker, hvor der ikke er husstande Udover at kommunen bidrager til projektet som ejere af fast ejendom, fremgår det af kystbeskyttelsesloven, at kommunen derudover også har mulighed for at bidrage til projektet, hvis det eksem
pelvis vurderes, at projektet derved tilføres ekstra værdi for kommunens borgere generelt. Dette er ikke et lovkrav, og det vil altid være op til kommunen selv at vurdere, hvorvidt et sådant kommunalt bidrag er relevant. Liste T foreslår, at man gør op med nytteprincippet og i stedet tager udgiften fra kommunekassen – det vil sige, at alle skatteborgere kommer til at betale for kystsikringen og ikke kun dem, der får en direkte fordel af den.
tigt som muligt,« lød det fra Peter Læssøe. Nytteprincip alligevel i spil Liste T har i sine eksempler regnet med, at kystsikringens første etape – der dækker strækningen SøvangKongelunden – koster 124 millioner kroner, men reelt kan udgiften blive højere. En mulig udgift på omkring 200 millioner kroner blev nævnt af repræsentanten fra det rådgivende ingeniørfirma COWI, da der i november var borgermøde i Hollænderhallen om kystsikring på strækningen. Dragør Nyt spurgte ind til, hvad det ville betyde i forhold til en kommunal finansiering. Det fik Peter Læssøe til at åbne for alligevel at bringe nytteprincippet i spil.
»Der er altid option på at lave en finansieringsmodel, hvor kommunen tager næsten hele udgiften og så lægger en lille lagkage til fordeling blandt borgerne. Det skal man se på, hvis der sker noget helt ekstraordinært,« lød det fra kommunalbestyrelsesmedlemmet.
Den lille model
kommunalbestyrelsesmedlem
og hovedtaler Peter Læssøe, der på sin listes vegne fremlagde alternativet.
»Mange vil tænke, at det er urealistisk at tage den finansiering op af kommunekassen, men lige nu ligger der 145 millioner kroner i kassen,« sagde han med henvisning til, at der kommer nye skattepenge i kassen – og at det derfor ikke ville betyde en skatteforhøjelse.
En tilhører spurgte, hvor der skulle skæres for at bruge kommunens penge. »Det er med det nuværende serviceniveau. I princippet kunne vi tage de fleste midler fra kassen, selv når vores økonomiske politik siger, at vi altid skal have 50 millioner kroner i kassen til uforudsete udgifter,« svarede Peter Læssøe. Hvis kommunen i stedet skal låne pengene, viser liste T’s beregninger, at der skal afdrages fire millioner kroner årligt. I dag har kommunen gældsafdrag på 13 millioner kroner per år.
»Hvis Dragør Kommune finansierer det direkte, kan vi gennemføre projektet så hur
Det meste af aftenens debat drejede sig om, hvilken kystsikring der er den rigtige. Dragør kører nemlig i to spor: Projektet, der allerede er ved at blive sat i gang og venter på at køre igennem forvaltningsmøllen med forundersøgelser, høringer og udbud, er disponeret efter en 100årshændelse, som den vil se ud i 2075. Men sideløbende er Dragør en del af et sikringsforslag for Storkøbenhavn, der sikrer op til en 10.000årshændelse – det forslag, der udarbejdes af staten med Transportministeriet og Sund & Bælt som hovedansvarlige, åbner også for, at Dragør kan nøjes med den lille model. Finansieringsdelen af statens projekt er endnu ikke på plads. Liste T er svært begejstrede for det »lille« forslag, der sandsynligvis ender med at blive udført på SøvangKongelundstrækningen. Det giver blandt andet et rekreativt forland foran Søvang. »Vi synes, at det er supergodt, og med fokus behøver processen ikke at tage så lang tid,« sagde Peter Læssøe på mødet. Den begejstring blev delt af flere af tilhørerne – nogle dog
mest, fordi det statslige alternativ med højere diger og længere planlægningstid virkede ubehageligt.
»Statens projekt er en evighedsmaskine. Jeg vil skyde på, at der går 25 år, før vi er beskyttede. Vi skal kæmpe for vores eget projekt. Hvordan vi finansierer det, er pisseligegyldigt. Det bliver meget dyrere ikke at gøre noget,« hed det fra en beboer på Sydstranden.
En par andre deltagere kom dog staten til forsvar.
»Jeg vil ikke nedvurdere statens arbejde, og vi bør have et fuldgyldigt billede af deres konkrete planer,« hed det fra en, mens en anden roste det lokale projekt uden at forkaste statens arbejde.
»I dag er det, vi kalder en 100årshændelse, ikke længere en 100årshændelse, men noget, der kan komme med få års mellemrum. Staten er fyldt med forskningsenheder, så den har belæg for de højder, den kalkulerer med,« sagde han med henvisning til de noget højere diger, der er indtænkt i statens foreløbige projekt, som er målrettet en 10.000årshændelse.
»Jeg siger ikke, at vi ikke skal gøre noget hurtigt og lave de etaper, som vi er i gang med at planlægge. Men
man efterlader Dragør som det mindst dækkede område i Storkøbenhavn, og det skal man være opmærksom på.« Endnu en tilhører gjorde opmærksom på, at en Dragørmodel med en vis sandsynlighed vil medføre, at staten laver en løsning med et dige inde i landet frem til lufthavnen, så den kritiske infrastruktur bliver beskyttet længere inde på Amager.
»Så har vi et dejligt badekar til os her i Dragør, hvis der kommer en oversvømmelse,« påpegede han.
Trods uenigheder om sikringsniveau gav flere udtryk for støtte til ideen om en kommunal finansiering. Fra Peter Læssøe lød en opfordring om at skrive læserbreve – og han lovede flere borgermøder. En tilhører gjorde opmærksom på, at der jo er planlagt et borgermøde, når statens endelige rapport lander i februar eller marts.
»Det vil vel give en afklaring. Og det vil være godt, hvis vi alle står sammen om en fælles løsning,« hed det fra tilhøreren, der dog blev imødegået af Peter Læssøe med ordene:
»Det er et fint og fromt ønske. Men jeg vil godt forudse, at når statens rapport kommer, bliver forvirringen endnu større.«
Af Tim Panduro
Liste T stod ganske alene, da partiet onsdag havde indkaldt til borgermøde om betalingsmodellen for kystsikringen af Dragør Kommune. Samtlige andre partier i kommunalbestyrelsen havde takket nej til at deltage. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne meldte afbud i en fælles email til liste T med en hvas kritik rettet mod selve mødet, der kommer, endnu inden den statslige rapport om en fælles beskyt
telse af Storkøbenhavn er offentliggjort. Den beskyttelse kan Dragør også ende med at blive en del af – og rapporten vil under alle omstændigheder indeholde nogle bud på finansieringsmodeller I emailen fra de fire partier hedder det blandt andet:»Det er vores opfattelse, at når vi skal afholde borgermøde om så væsentlige, vigtige, men også komplekse problemstillinger, bør de tilrettelægges således, at vi kan orientere borgerne om dels konkret viden og dermed også de faktuelle forhold, vi som kommunalbestyrelse skal forholde os til. Samtidig er det også vigtigt, at sagens problemstilling kan belyses af fagfolk, for eksempel forvaltningens embedsmænd, der arbejder med sagen.« Partierne bag
Dragør Kommunes kystlinje er et stærkt aktiv – men også et dyrt partnerskab. Arkivfoto.
Der var brug for storskærm, da de ofte komplicerede sammenhænge skulle fremlægges. Foto: Tim Panduro.
Peter Læssøe førte ordet på vegne af liste T. Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for listen, Ebbe Kyrø, var med som ordstyrer og mikrofonansvarlig ved mødet. Foto: Tim Panduro.
I omegnen af 25 tilhørere var mødt op til borgermødet. Foto: Tim Panduro.
Det sker ...
Onsdag den 22. januar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 17 Nytårskur for erhvervslivet Dragør Kommune Dragør Erhverv inviterer til nytårskur for erhvervsdrivende i Dragør Kommune. Dragør Rådhus – Tilmedling
Torsdag den 23. januar
Kl. 18.30 Foredrag i Dragør Rotary Foredrag med varehuschef Morten Meinertz, føtex Food. Dragør Strandhotel – tilmelding
Nytårskoncert med Københavns Kantatekor og solister. Store Magleby Kirke – Entré
Søndag den 26. januar
Kl. 14 Søndagscafé i aktivetshuset
The Two of Us synger Beatles sange. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – Alle er velkomne. Entré
Kl. 16 Nytårskoncert i Store Magleby Kirke
Nytårskoncert med Københavns Kantatekor og solister. Store Magleby Kirke – Entré
Mandag den 27. januar
Kl. 17 Borgermøde om ældrereformen
Moderaterne inviterer til borgmøde med gæster. Dragør Strandhotel – Alle er velkomne
Kl. 18.30 Mandagsmøde i borgerforeningen
Mandagsmøde i Dragør Borgerforening med gule
ærter og pandekager. Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14 – Tilmelding
Tirsdag den 28. januar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 29. januar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 17 Kyndelmisse og suppe i Dragør Kirke
Anette Salling Lyneborg og Morten Pedersen med koret. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Torsdag den 30. januar
Kl. 9.30 Graverboligmøde
i Store Magleby Kirke
Foredrag med Gitte og Lawrence. Store Magleby Kirkes graverbolig – Gratis
Kl. 19.30 Vinterjazz i Dragør Kirke
Vinterjazz med Jan Harbeck Kvartet. Dragør Kirke – Gratis
Lørdag den 1. februar
Kl. 11 Det koreanske køkken for unge Lær at lave bibimbap og kimchi. UngDragør, Dragør Skole i skolekøkkenet – Tilmelding. Entré
Tirsdag den 4. februar
Kl. 16 Foredrag om demens
Demenskonsulent fra Ældre Sagen fortæller om sygdommen. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – Tilmelding. Entré
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 19 Foredrag om Metallica Kom til Metallica Special om det legendariske rockband. Dragør Bibliotek – Tilmelding. Entré
Onsdag den 5. februar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke
Dragør Kirke – Alle er velkomne
Torsdag den 6. februar
Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke
Oplægsholder er Viggo Mortensen. Dragør Kirkes sognegård – Gratis
Mandag den 10. februar
Kl. 19 Mandagsmøde i borgerforeningen
Mandagsmøde i Dragør Borgerforening med Per Pallesen. Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14 – Tilmelding
Tirsdag den 11. februar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 12. februar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – Alle er velkomne
Ny skoleleder ser sig selv som både vejviser og puslespilsbrik
Når Jon Lillemark Jørgensen – nyudnævnt skoleleder for Dragør Skole – taler om fællesskab, lyder det ikke som en floskel. Han mener det. Han brænder for det. Og han føler, at han har samtlige ansatte med sig i at mene, at fællesskab og nærvær er den vigtigste motor i at gøre en positiv forskel for endnu flere børn og unge.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Jon Lillemark Jørgensen har ikke stået mange sekunder i skolegården på Dragør Skole før en elev har været forbi for at spørge, hvorfor han skal fotograferes. Og en gruppe piger fra skoleavisen kommer hen for at høre, hvornår han har tid til et interview.
»Det tager vel ikke så lang tid?« spørger han med et smil.
»Nej, vi har bare 16 spørgsmål,« lyder svaret.
Hans smil bliver bredere.
Det mener han alligevel nok, de kan finde tid til.
Først går han dog op på sit kontor med en journalist fra Dragør Nyt i hælene. Her forklarer han, at skolegårdssituationen faktisk fortæller en del om, hvordan det er at være trådt til som ny skoleleder på stedet. På Dragør Skole er der et særligt fællesskab, og alle – fra pedel og sekretær til undervisere, pædagoger og ledere – har en tæt daglig kontakt til børnene og hver deres rolle i at give dem nærvær og opmærksomhed.
»Det føles helt utroligt at være blevet skoleleder et sted, hvor det at gøre en positiv forskel for børnene er det, der er motoren for hele personalet. Vi er alle til for eleverne. Der er lidt som at komme hjem,« forklarer Jon Lillemark Jørgensen. Han kan godt selv høre, at det er lige før, violinerne spiller i baggrunden, men han kan ikke lade være med at kaste sin begejstring på bordet med det samme. For det er ikke tilfældigt, at han er blevet skoleleder på Dragør Skole. Det er noget, han har gået målrettet efter. Dragør Skole var på bucket list
Jon Lillemark Jørgensen bor selv i Sundby, men har faktisk ofte cyklet forbi Dragør Skole. Han elsker at cykle, og han elsker at komme til Dragør og få en kop kaffe på en af cafeerne eller gå en tur på havnen. Og så kunne han jo lige så godt titte ind i skolegården. »Dragør Skole har længe været på en bucket list for mig. Faktisk så meget, at jeg havde sat en digital jobagent op, der gav mig besked, så snart der blev en ledig stilling. Så jeg må sige, at der var stor lykke, da jeg kunne søge stillingen som skoleleder og endte med at få den,« siger Jon Lillemark Jørgensen. Han blev uddannet lærer i 2005, og han har de seneste 10-15 år arbejdet med skoleledelse og været viceskoleleder – både på specialskoler, folkeskoler og senest to år på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Så han havde ventet på, at der åbnede sig en mulighed for at blive skoleleder på en mindre skole i et nærmiljø med et fællesskab, der også rakte ud over skolen. »Jeg tror på, at det her med et engageret nærmiljø og en stærk fællesskabsfølelse er svaret på mange af de udfordringer, vi har i samfundet. Når vi ser børn og unge, der har diagnoser eller mistrives, eller som bare spejler sig meget i de sociale medier og bliver mere og mere individorienterede, så tror jeg, at det bliver mere og mere vigtigt, at vi skaber tryghed og fællesskab,« siger Jon Lillemark Jørgensen.
God følelse fra første dag Igen vender han tilbage til, at han med fødderne plantet i fællesskab som grundværdi er havnet det helt rigtige sted. For han ser netop det, han mener, der skal til. »Jeg ser ansatte og kollegaer i mit ledelsesteam, der rummer forskelligheder. Trods det at vi har en del elever med særlige behov på den ene eller anden måde, bliver alle hørt, mødt og set. Jeg oplever også, at jeg er trådt ind i et godt skolevæsen med en forvaltning og nogle politikere, der gerne vil lytte, og som også har den her fællesskabsfølelse for øje,« siger Jon Lillemark Jørgensen. Alt dette oplevede han allerede første arbejdsdag på skolen den 1. december, hvor han
blev både rørt og blæst bagover af en stort anlagt indsættelse i salen på skolen, hvor elever, ansatte, skolebestyrelse og politikere var mødt op for at byde ham velkommen. Så han har fra start følt sig heldig. Det betyder ikke, at alt er perfekt. Der er ting, han gerne vil gøre anderledes – eller i hvert fald områder, hvor han mener, at ting kan gøres endnu bedre. Men han – og han er ikke bange for at bruge violinerne igen – synes bare ikke, at han kunne have et bedre grundlag at gøre det ud fra. »Men du kan selvfølgelig spørge mig igen om et halvt år, og så er jeg måske blevet klogere,« griner han. Vejviser og puslespilsbrik på samme tid At han overhovedet har lyst til at være skoleleder, udspringer af et ønske om at være med til at sætte en retning og skabe positive forandringer for børn og unge. Han kan godt lide at gå forrest, men han mener samtidig, at han er en brik i et puslespil, hvor alle dele er lige vigtige, så der til sidst kan ligge et færdigt billede. »Når man gerne vil en bestemt vej, så skal der jo være en til at vise den. Men det kræver, at alle er med til at skabe rammerne og nærvær omkring børnene,« siger han. Han oplever foreløbigt, at alle på skolen står bag ham i både at ville bevare de mange traditioner på skolen – fra samarbejde med de ældre i Aktivitetshuset Dragør om traditionel og moderne madlavning og temaprojekter med de lokale virksomheder til lærernes årlige show for
eleverne – men også at sikre løbende fornyelse. Det gælder bygningerne, hvor de lidt særlige rammer med en gammel skole, der består af en over 250 år gammel oprindelig skolebygning med mange forskellige nyere knopskydninger, skal respekteres, men også hele tiden renoveres og moderniseres i takt med, at der er penge til det. Står på skuldrene af noget fint
Det gælder også læringsmiljøet, hvor han mener, at der skal bygges endnu mere oven på den rummelighed, som han mener, at skolen står for. »Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne skabe endnu flere tilbud til børn med særlige udfordringer. Nu har vi specialklasserækken til nogle typer, men der er også behov for tilbud til andre typer af behov. Jeg mener grundlæggende, at vi skal kunne tage os af så meget som muligt lokalt, for uanset hvordan man klarer sig fagligt eller socialt, så har man noget at byde ind med som menneske i et lokalmiljø.
Og det mener jeg, at den fortælling om fællesskabet, der er her på stedet og i byen generelt, passer fint til at løse,« siger Jon Lillemark Jørgensen. Udover at der skal være specialtilbud, mener han samtidig, at så mange børn og unge som muligt skal tilknyttes almenområdet, for at kunne udvide elevernes behovsforståelse hinanden imellem er en gave. »Og behovsforståelsen er allerede meget høj blandt de ansatte. De er rustede til opgaven. Faktisk oplever jeg, at
de er gode til at se børnene, forstå dem og tale med deres forældre i en grad, jeg ikke har oplevet noget andet sted. Det vil jeg godt have lov at sige. Så jeg står på skuldrene af noget, der er bygget utrolig fint op, som jeg vil bidrage til at føre videre,« siger han. Kan ikke få armene ned Han understreger flere gange, at man ikke må glemme nogen på skolen, da alle har en unik måde at være omkring børnene på. Pedellen, it-medarbejderne, sekretæren, sfomedarbejderne, lærerne fra 0. til 9. klasse, skolebestyrelsen. Han kan tydeligvis ikke få armene ned. Og man er faktisk tilbøjelig til at tro, at han ikke siger det for avisens skyld. Han er vitterligt imponeret. »Nu taler jeg hele tiden om det her fællesskab, men det er vigtigt at sige, at alle de her mennesker jo også har en tårnhøj faglighed. Eleverne klarer sig virkelig godt her på skolen, hvilket man blandt andet også kan se i afgangsprøverne. Og ja, så må jeg alligevel nævne fællesskabet igen. For jeg tror på, at hvis man ser det som den vigtigste opgave at tage vare på det i alle led, så sikrer det også faglige resultater,« lyder det fra Jon Lillemark Jørgensen. Økonomi og trivsel er fokus i fremtiden Når det gælder fremtiden for
Dragør Skole, mener han, at der særligt er to udfordringer, han skal holde fokus på. »For det første er der økonomien. Vi har jo Dragørmodellen her, som jeg er ved at lære at kende. Der er en stor ansvarlighed og en respekt for, at de midler, vi har, kommer fra skatteborgerne. Og det er vores fornemmeste opgave at skabe trivsel for de penge. Men jeg kan også se, at der er andre store udfordringer, der skal løftes, og som koster penge. Der er jo blandt andet noget med nogle diger,« siger han og smiler skævt. Han er efter kort tid på posten selvfølgelig klar over, at han i sin kamp for god økonomi til skolen og udvikling af dens tilbud skal kæmpe side om side med gigantprojekter som kystsikring og fjernvarmeudrulning. Men foreløbig er han optimistisk, da han oplever politisk opbakning til fortsat at sikre de gode skoler, Dragør er kendt for Den anden store udfor-
•
•
dring, han ser i krystalkuglen, gælder ikke bare for Dragør Skole »I alle kommuner landet over og faktisk også i udlandet ser man den her stigende tendens til mange diagnoser og stigende mistrivsel. Det er ikke noget, der bare går væk. Det er noget, vi kommer til at forholde os endnu mere til,« siger han og fortsætter: »Vi ser en generation, der vokser op med de sociale medier som en kæmpe impact på deres liv. Det kan blive en kæmpe udfordring for den enkelte, når de ikke kan leve op til de glansbilleder, de ser. Hvordan tackler vi det? Hvordan ruster vi de unge? Det kræver meget mere end en
jeg tror, at vi er rigtig godt rustede til at tage fat på det med vores fællesskabsværdier,« slutter han.
fem børn.
• Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i Søborg i 2005.
• Diplomuddannelse i ledelse fra Københavns Professionshøjskole.
• Elsker at cykle i sin fritid.
Jon Lillemark Jørgensen har længe haft Dragør Skole på sin bucket list og var lykkelig, da han fik jobbet som skoleleder her. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Ligesom Dragør Skole er et sted med både 250 år gamle
Jon Lillemark Jørgensen gerne
skolen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Kort om Jon Lillemark Jørgensen
44 år
Bor i et hus i Sundby med sin kæreste og deres tilsammen
TEGN EN TRYGHEDSORDNING
FA TRYGHED –MENS DU VENTER PÅ FJERNVARMEN
Tilmelder du dig fjernvarmen, senest 1. juni 2025, kan du tegne en tryghedsordning . Så er du sikret og undgår uforudsete udgifter, hvis dit nuværende gas- eller oliefyr går i stykker, inden fjernvarmen når frem.
Tryghedsordning
Vælger du en tryghedsordning, når du tilmelder dig fjernvarmen, så dækker vi eventuelle omkostninger til reparation af dit eksisterende gas- eller oliefyr eller til en hel udskiftning, hvis det bliver aktuelt.
Tryghedsordningen koster 1.500 kr., som er et engangsbeløb, når du tilmelder dig fjernvarmen. Får du behov for reparationer på dit fyr i perioden, vil der være en egenbetaling på 2.500 kr. på alle reparationer, der udføres, resten dækkes af tryghedsordningen. Læs mere om tryghedsordningen på taarnbyforsyning.dk/fjernvarme/dragoer
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Øens Bedemand
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning
Amager
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning ApS
Fra jubilæer til hyldest af frivillige – 2024 bød på store begivenheder og rørende øjeblikke i Dragør.
I 2024 har Dragør markeret historiske milepæle, hyldet lokale ildsjæle og fejret fællesskabet ved en række særlige lejligheder. Her er et udpluk af de største festligheder. Dragør Menighedsbørnehaves 75-års-jubilæum Fredag den 2. februar markerede Dragør Menighedsbør-
nehave sit 75-års-jubilæum med en festlig dag for både børn og voksne. Festlighederne inkluderede underholdning fra klovnen Tapé, der med cirkus og ordløs komik tryllebandt børnene og skabte smil blandt alle deltagere. Til frokost var der et kreativt twist, hvor maden blev serveret direkte på sølvduge uden brug af tallerkener eller bestik. Langbordet bugnede af pomfritter, pølser, frikadeller, kyllingenuggets og grøntsager, som børnene nød i fællesskab. Eftermiddagen bød på kagebord for børn og forældre, og stemningen var lige så høj som om formiddagen. Elisabeth Kyrøs 100-års-fødselsdag Elisabeth Kyrø fyldte 100 år den 17. februar og blev fejret med manér på Omsorgscenteret Enggården. Borgmester Kenneth Gøtterup overrakte kommunens lykønskning, og fødselaren modtog et personligt brev fra Kong Frederik 10. Elisabeth Kyrø, der tidligere boede i Holbæk, flyttede til Dragør for at være tættere på sin familie. Hun gik desværre bort i sommeren 2024.
Lej en Murer Alt murerarbejde udføres LEJ EN MURER Alt murerarbejde udføres
100-års-fødselaren får af borgmester Kenneth Gøtterup overbragt kommunens lykønskninger. Privatfoto.
Ryttere fra Vennekredsen og Dragør Fastelavnsforening er for første gang samlet til fællesfoto i Nyvangs Haver. Arkivfoto: Torben Stender.
»The Big Beat« står for god stemning i teltet. Arkivfoto: Torben Stender.
n Fortsat fra forrige side
Sæson for konfirmationer
I weekenden den 27. april begyndte årets konfirmationer i Dragør, hvor elever fra 8.A og 8.B på Dragør Skole blev konfirmeret i Dragør Kirke
Sognepræst Jens Bach Pedersen stod for ceremonien, som markerede starten på konfirmationssæsonen.
Den 4. maj blev elever fra Nordstrandskolens 8.E, 8.D og 8.C konfirmeret i Store Magleby Kirke. Sognepræsterne Julie Kaas og Gitte Turin stod for de kirkelige handlinger.
Elever fra Store Magleby Skole blev konfirmeret Kristi himmelfartsdag, den 9. maj, i Store Magleby Kirke. Her forestod sognepræst Andreas Wille ceremonien for 8.A, mens sognepræst Julie Kaas tog sig af 8.B.
Dragør Kommunes
50-års-jubilæum
Årets måske største fødselsdagsfest var kommunens egen.
Lørdag den 22. juni 2024 blev Dragør Kommunes
50-års-jubilæum markeret med en festdag, der strakte sig fra morgen til midnat. Fejringen, der både omfattede Dragør og Store Magleby, bød på aktiviteter for alle aldre og trak mange lokale borgere til trods for lidt støvregn. Dagen begyndte på Dragør Havn med fælles morgenmad, hvor borgmester Kenneth Gøtterup holdt en tale om kommunens udvikling fra sammenlægningen i 1974 til i dag. Dragør Musik- og Kulturskole bidrog med musik og fællessang, der satte stemningen.
Formiddagen fortsatte med åbent hus-arrangementer på havnen og i Dragørs gamle bydel, herunder på museer, biblioteket og hos lokale foreninger. Byvandringer arrangeret af Dragør Lokalhistorisk Forening og Dragør Museumsforening tiltrak mange deltagere. Om eftermiddagen flyttede fejringen til Store Magleby, hvor højdepunkterne omfattede åbent hus på Amagermuseet og en koncert i Store Magleby Kirke med den lokale jazzsangerinde Sidsel Storm og hendes kvartet. En af dagens mest mindeværdige begivenheder var fællesoptoget med Dragørs og Store Maglebys fastelavnsforeninger. Det var første gang, at de to foreninger red sammen. Ved det gamle rådhus i Dragør blev rytterne modtaget af borgere i traditionelle amagerdragter og optoget fortsatte senere til tøndeslagning i Hovedgaden i Store Magleby. Her blev Marchen Leth som den første tøndedronning hyldet. Aftenen blev afrundet med en stor fest på vandværksgrunden i Store Magleby, hvor musik, madboder og god stemning samlede borgere til dans og hygge frem til midnat.
Hyldestpriser for frivilligt arbejde Den 26. oktober blev Marianne Pedersen hædret med Dragør Kommunes Sports-, Kultur- og Initiativpris for sine 28 års frivillige arbejde på Enggården. Marianne blev fremhævet for sin utrættelige indsats, der hver dag gør en forskel for beboerne. Prisen blev overrakt af borgmester Kenneth Gøtterup under en reception på Enggården På FN’s internationale handicapdag modtog en anden frivillig en pris på Enggården. Denne gang var det Dorte Knudsen, der blev overrasket af venner og familie og hædret med prisen.
Året der gik:
Som afslutning på ceremonien udførte de glade konfirmander det traditionsbundne kast med blomster. Arkivfoto: Torben Stender.
Under
fotografering foran Dragørs gamle rådhus på Stationsvej. Arkivfoto: Torben Stender.
På Nordre Væl vises Dines Bogøs byvandring, der går langs den tidligere kommunegrænse, stor interesse. Arkivfoto: Torben Stender.
Marianne Pedersen har været frivillig på Enggården i 28 år. Arkivfoto: Freja Bundvad.
Dorte Knudsen modtog prisen i Dragørstuen på Enggården. Arkivfoto: Freja Bundvad.
På trods af støvregn er næsten alle pladser optaget, da den store jubilæumsfest skydes i gang med fælles morgenmad på Dragør Havn. Arkivfoto: Torben Stender.
Observationer af mystiske droner i Dragør skaber undren og
om hændelser i Køge.
Af Freja Bundvad
Flere borgere i Dragør har undret sig over droner, der flyver om natten og i de tidlige morgentimer. Natten mellem den 9. og 10. januar skulle op mod 15 droner angiveligt være spottet over Sydstranden. Observationerne har skabt debat i lokale Facebook-grupper, hvor det er blevet påpeget, at der er skrappe regler for droneflyvning, især i områder nær lufthavne og beboelse. Det er endnu uklart, hvem der står bag droneaktiviteten i Dragør, men observationerne minder om en række mystiske hændelser med droner, der tidligere på måneden skabte overskrifter i Køge.
Droner over Køge Havn I begyndelsen af januar rapporterede borgere i Køge gentagne gange om større droner, der fløj over Køge Havn og Køge Marina – nogle gange op mod 20 droner ad gangen. Politiet rykkede ud flere gange og observerede selv flere droner forsvinde i høj fart ud over havet. Midt- og Vestsjællands Politi oplyste, at der ikke var udstedt tilladelser til droneflyvning i området, og sagen blev betragtet som ulovlig. Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev orienteret, men politiet har endnu ikke fundet ud af, hvem der står bag, eller hvad dronerne foretog sig.
Køge Havn bliver fra tid til anden brugt som militært område, og det har fået spekulationerne til at florere. Enkelte borgere og eksperter har antydet, at de mystiske droner kan have forbindelse til militær overvågning, selvom politiet understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er beviser for det. Lignende mistænkelige droneflyvninger er også blevet rapporteret i Sverige, hvor der har været aktivitet nær militære anlæg.
Hvad sker der i Dragør?
Københavns Politi har ikke modtaget anmeldelser om
droner de pågældende nætter og dage i januar. Men vicepolitiinspektør Lasse Michelsen påpeger, at man dog har fokus på droneaktivitet omkring lufthavnen.
»Vi modtager jævnligt henvendelser om mulig droneaktivitet for eksempel ved lufthavnen, og vi har også modtaget anmeldelser om mulige droner i Dragør,« siger han og fortsætter:
»Der er mange steder, hvor det er helt i orden at sætte hobbydroner op, men ved lufthavnen er det ikke tilladt at flyve med droner. Vi er naturligvis opmærksomme på disse henvendelser, hvor der kan være tale om droner, der ikke bare er til hobbybrug, og vi tager dem meget alvorligt,«
siger vicepolitiinspektør Lasse Michelsen.
Kontakt politiet
Hvis man ser mistænkelig droneaktivitet – i Dragør eller andre steder – opfordrer han til, at man kontakter politiet hurtigst muligt på telefon 114, så politiet har mulighed for at undersøge sagen. Har man en drone, som man ynder at flyve rundt med om natten i Dragør, har vicepolitiinspektøren også en opfordring: »Der er steder, som for eksempel ved lufthavnen, hvor det ikke er tilladt at flyve med droner. Så har man en drone, er det en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i reglerne.«
Problematisk cykelparkering er løst –27 år efter at udfordringerne opstod
En mangeårig strid om håndsmedede cykelstativer i Dragør er endt med en simpel løsning
Af Tim Panduro
Fire cykelstativer på Kongevejen har igennem flere år været omdrejningspunkt for diskussioner. De små, håndsmedede cykelstativer blev sat op i 1998 af Kongevejens Gadelaug. Deres størrelse viste sig dog at være en udfordring, fordi de ofte blev rykket rundt på fortovet, så de kunne komme til at stå i vejen for specielt blinde og svagtseende. I 2014 blev Kongevejen renoveret, blandt andet med faste cykelstativer, og fire år senere foreslog Handicaprådet, at de små, løse cykelstativer blev fjernet, men det skete ikke – og i 2022 afviste Dragør Gadelaug at flytte dem, fordi de bliver flittigt brugt. Nu er der fundet en anden løsning, som netop er blevet godkendt af Klima-, By- og Erhvervsudvalget. 27 år efter at stativerne blev sat op, har man konstateret, at cykelstativerne kan fastgøres i belægningerne på deres nuværende pladser, så de ikke risikerer at blive skubbet ind i gangzonerne. Udgifterne til den løsning er så små, at de kan findes på det almindelige driftsbudget, hedder det i udvalgsdagsordenen.
Vinter-åbent
Januar: Torsdag til søndag
Februar: Onsdag til søndag
Menu
Bagt rødtungefilet
Serveret med jordskokker, svampefusion og en luftig muslingeskum
Pestostegt kalvecuvette
Serveret med bagte rodfrugter, shiitakesvampe og en delikat æblesauce
Chokoladekage
Serveret med syltede hindbær og hjemmelavet vaniljeis
Pr. pers. 428 kr.
Nyheder fra
UDSALGET FORTSÆTTER – mens der pakkes nye forårsvarer ud Forårsjakker i friske farver str. 36–52 Kr. 999,-
BOUTIQUE No.1
BRUSEFORHÆNG
27 år efter at de blev sat op, er der fundet en løsning på
