Dragør Nyt nr. 05 – 2025

Dragør Nyt

Fastelavnens by byder også på boller

»Hvadenten De kommer i bil eller jolle – hos Iversen får De den bedste bolle.«

Sådan lød sloganet i forgangne tider hos den daværende bager på Kongevejen.

I denne tid kaster bagerier, caféer og mange flere landet over sig ud i kunsten at frembringe den bedste fastelavnsbolle – og i Dragør, hvor fastelavnstraditionerne har så lang og flot en historie, er man naturligvis med på moden.

I denne uge bringer Dragør Nyt en stor guide til 39 forskellige varianter af fastelavnsboller, som syv af byens bagere, caféer og supermarkeder byder på. Hvadenten De er til hindbærmousse eller mascarpone –på side 13 viser Dragør Nyt vejen til fastelavnsbollernes trone.

Staten undersøger dige bag om Dragør

først

32 53 90 99 Hovedgaden 20 www.troelscykler.dk

Altid et stort udvalg af elcykler Prisgaranti på alle cykler

Afhentning af cykler 50 kr. pr. vej (75 kr. for ladcykler)

ÅBNINGSTIDER Man.,

Kommunalbestyrelsen mødes ekstraordinært, efter at et brev fra Sund & Bælt har varslet forundersøgelser af et dige bag om Dragør. Kystlinjen er ikke nævnt i brevet – men det skal nok komme senere, lover Sund & Bælt.

Af Tim Panduro

Da et brev fra Sund & Bælt landede hos chefen for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune, Pia Holm Nielsen, den 17. januar, gav det travlhed hos både embedsfolk og politikere.

Brevet indeholdt en melding, der alt efter tolkning kan ses som en bombe under kystbeskyttelsesbestræbelserne i Dragør Kommune – eller blot som en orientering om tekniske forarbejder.

Meldingen lyder, at Sund & Bælt og Trafikministeriet vil sætte gang i arbejdet med at finde en rådgiver til den lovpligtige miljøkonsekvensvurdering af delstrækningerne 4, 5 og 6 i det statslige projekt, som skal sikre den storkøbenhavnske infrastruktur mod oversvømmelser op til en såkaldt 10.000-årshændelse. Sund & Bælt og Trafikministeriet er ansvarlige for milliardprojektet, der involverer fire kommuner. En af dem er Dragør, der dog kom med sent i processen ved hjælp af et såkaldt addendum til den oprindelige aftale.

Den præcise udmøntning af projektet vil først komme, når Folketinget har gennemtygget en rapport om kystsikringen, som forventes at komme omkring den 1. marts – flere måneder efter at den oprindeligt var blevet lovet.

Delstrækning 4 og 6 ligger hovedsageligt i Tårnby Kommune, mens 5 i grove træk går fra Ullerupdigets afslutning i Tårnby Kommune og ind gennem landet til Store Magleby. Brevet nævner ikke delstrækning 5a og 5b, der skal beskytte Dragør Kommunes samlede kystlinje.

Det betyder dog ikke, at kystsikring om Dragør er opgivet, hedder det i et supplerende svar til Dragør Nyt fra brevets underskriver, projektdirektør Claus Dynesen fra Sund & Bælt.

»Delstrækning 5a+b miljøkonsekvensvurderes separat.

Projekterings- og miljøvurderingsarbejdet i forbindelse med strækning nord om Dragør vil inddrage og supplere den ydre sikring, som Dragør Kommune arbejder med. Hensigten er, at de to sikringsanlæg tilsammen yder den beskyttelse, som Dragør Kommune ønsker, og den sikring, der er behov for, for at beskytte national, kritisk infrastruktur,« hedder det i svaret, der landede kort inden Dragør Nyts deadline Ekstra møder Claus Dynesens brev – der er et sammenskriv af en tid-

ligere mundtlig orientering til Dragørs forvaltning – blev modtaget med tilstrækkelig interesse på rådhuset til, at borgmester Kenneth Gøtterup inviterede alle politiske gruppeledere i kommunalbestyrelsen til et møde, hvor forvaltningen fremlagde brevet. Onsdag den 29. januar er der desuden ekstraordinært møde i både Klima-, By- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen, hvor der med overvejende sandsynlighed bliver vedtaget et brev, der skal sendes til transportminister Thomas Danielsen og miljøminister Magnus Heunicke. Kenneth Gøtterup betegner det som »livrem og seler«, at man fra kommunens side vælger at sende et brev til ministrene.

»Vi ser det mest, som om Sund & Bælt udviser rettidig omhu ved at forberede undersøgelserne. Men vi er forpligtede til at gøre opmærksom på os selv, mens vi venter på den statslige arbejdsgruppes rapport. Brevet fra Sund & Bælt giver os et vindue til at genopfriske, at vi er med i samarbejdet, som vi også har betalt til,« siger borgmesteren. »Hvis vi kigger helt tilbage til dengang, arbejdsgruppen blev nedsat, var diget bag Dragør et hovedfokus for staten. Det gjorde vi kraftige indsigelser imod, og vi kom med i aftalen, så vi kan få hjælp til forundersøgelser, tekniske løsninger og anlægsopgaver. Det er dybest set det, vi vil minde ministrene om. Vi ved ikke, om der allerede er politiske drøftelser i gang på Christiansborg, men hvis der er, er det vigtigt for os at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på os selv,« lyder det fra borgmesteren.

Samme tone slår formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, an. »Vi skal gøre opmærksom på, at man skal huske Dragør i den fælles løsning. Jeg ville synes, at det var underligt, hvis vi først betalte for at være med i en forundersøgelse for så at blive overset,« siger hun.

Ifølge Claus Dynesen fra Sund & Bælt er det i sidste ende op til lands- og kommunalpolitikerne, hvordan løsningerne ender. »I forbindelse med den politiske behandling af forundersøgelsen vil der blive taget stilling til, om der fortsat skal arbejdes med to sideløbende løsninger. Såfremt Dragør Kommune ønsker at sikre Dragør Kommune mod syd til et højt sikringsniveau, for eksempel 10.000-årshændelsen, vil der ikke være behov for at

etablere en løsning nord om Dragør,« lyder svaret på et spørgsmål om, hvorvidt der fortsat vil blive arbejdet på to løsninger – for eksempel en 100-årshændelsesløsning langs kysten og den »store« løsning inde i landet. »Det er op til regeringen og kommunalbestyrelserne at beslutte, hvilken stormflodssikring der arbejdes videre med. Selve projekterings- og miljøvurderingsarbejdet vil først blive påbegyndt, når den samlede forundersøgelsesrapport har været forelagt for regering og de fire kommuner, som forudsat i kommissoriet for arbejdet med forundersøgelsen af stormflodssikring omkring København.«

Drama til det sidste Søndag aften sendte liste Ts medlem af kommunalbestyrelsen Peter Læssøe en mail til borgmester Kenneth Gøtterup og kommunaldirektør Mads Leth-Petersen, hvor han skrev, at de ekstraordinære møder i Klima-, By- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsen ikke bør gennemføres onsdag. Der mangler væsentlige oplysninger skriver han, så sagen bør belyses yderligere, og Økonomiudvalget – der, som navnet antyder, er involveret, når sager kan have økonomiske konsekvenser for kommunen – bør involveres. »Kommunen har modtaget nogle foreløbige tal for de økonomiske konsekvenser for Dragørs borgere og ejendomsejere, og inden man sender en officiel henvendelse til de to ministre, bør alle politikere og borgere informeres om dem,« uddyber Peter Læs-

Delstrækningerne

søe over for Dragør Nyt og fortsætter: »Bare i lyset af, at der findes de tal, er det utroligt, at Økonomiudvalget ikke bliver involveret.«

Peter Læssøe mener med udgangspunkt i Claus Dynesens brev, at sagen bliver hastet unødigt igennem i Dragørs kommunalbestyrelse »Han skriver, at der ikke bliver taget beslutninger, før der ligger en endelig rapport, så jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå så stærkt,« siger han. For liste T er løsningen på Dragørs stormflodsudfordringer ikke nødvendigvis en statslig løsning. »For mig er løsningen nem. Dragør skal lave sin egen løsning, der er formet efter en 100-årshændelse i 2075. Det kan vi selv styre, og vi kan gøre det billigere og meget hurtigere end ved et statsligt projekt,« siger Peter Læssøe. Borgmester Kenneth Gøtterup er uforstående over for udmeldingen: »Jeg forstår ikke det drama. liste T ønsker at skabe. Sagen er helt ukompliceret. Vi ved, at hovedrapporten udgives i slutningen af februar/ start marts måned. Derfor må vi også antage at der kan være politiske drøftelser om mulige løsninger i regering eller folketing,« siger han til Dragør Nyt og fortsætter: »Da Sund og Bælt nu meddeler, at de etablere miljøundersøgelser af basisløsningen for at være på forkant, har jeg foreslået, at vi som kommune benytter lejligheden til at rejse et flag over for ministrene, hvor vi genopfrisker, hvad ministeren har tilkendegivet i det addendum, vi fik udarbejdet til hovedundersøgelsen. Særligt fordi vi ikke har fået oplyst den endelige beslutningsproces. Det er en politisk tilkendegivelse om at gøre opmærksom på, at vi forventer, at det, der står i addendum, efterleves, og samtidig gøre opmærksom på vores behov. Det kalder jeg rettidig politisk omhu og at passe på Dragør. Jeg er glad for, at alle de andre partier er enige og tager ansvar – og er helt uforstående over for, at liste T ikke vil tale Dragørs sag. «

I den kommunale terminologi hedder delstrækningerne ved Dragørs kystlinje 1-6. I den statslige rapport hedder delstrækningen langs Dragørs kystlinje 5a og 5b. Forskellen skyldes, at man i Dragør har arbejdet med det kommunale projekt, før staten begyndte på sit beskyttelsesprojekt for Storkøbenhavn.

I artiklen har vi brugt de statslige betegnelser.

Brevet til ministrene

Brevet til transportministeren og miljøministeren forventes først vedtaget onsdag – efter Dragør Nyt er udkommet.

Der ridses følgende punkter op i sit forslag til ordlyden:

– Dragør Kommune anerkender behovet for rettidig omhu. Kommunen ønsker:

– At være en del af det statslige arbejde og gør opmærksom på, at der i et addendum til kommissoriet for arbejdet fremgår, at ambitionen er, at Dragør Kommune kan være en del af det statslige arbejde – uanset sikringsbehov.

– At der ses på alternativer til bidragsfordeling efter kystbeskyttelsesloven.

– At kommunale udgifter til kystbeskyttelse kan fritages for den kommunale anlægsramme.

Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!

Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater

Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!

Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk

Fastelavnsboller er et lækkert hit hos både store og små. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Læs også Dragør Nyt online: dragoer-nyt.dk

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

To år efter: Venner mindes

René på drabsstedet

René Carstensens nærmeste mindedes ham på Dragør Fort.

Af Freja Bundvad

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning

Havearbejde · Stubfræsning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Den 22. januar var det præcis to år siden, at René Carstensen, der var bestyrer af Dragør Fort, blev dræbt af flere knivstik under et brutalt overfald på sin arbejdsplads. Men tid er en underlig størrelse, når man er i sorg. »Det føles som ufatteligt lang tid siden. Og samtidig husker vi ham lige så tydeligt, som hvis vi havde set ham i går,« fortæller Søs Marianne Ludvigsen, der var en af René Carstensens nære venner. For at markere dagen mødte en håndfuld af Renés Carstensens nærmeste op på fortet, hvor drabet fandt sted. Her tændte de lys og lagde

blomster for at mindes deres ven. »Han var et fantastisk menneske. Det er så vigtigt, at

vi stadig mødes, for det må aldrig blive glemt, hvad der skete med ham,« lyder det fra Søs Ludvigsen.

og venner havde lagt

blomster på toårsdagen. Foto: Henrik Askø Stark.

Tårnby Kommune afviser at have haft samarbejdsproblemer med lufthavnen

Motion og bevægelse · Sprog

Førstehjælp · Foredrag og debat

Musik og sang · Kultur og udflugter

Kunstig intelligens · Mad

Kreativ udfoldelse og meget mere

Døjer du med en tør mund

Ekulf Fuktisar sugetabletter findes i forskellige smagsvarianter

Spar 20%

på alle Ekulf Fuktisar varianter

Ekulf Fuktisar er sukkerfrie sugetabletter som stimulerer spytproduktionen. Sugetabletterne leveres en lille æske som er let at have med overalt.

Tilbuddene gælder til og med lørdag den 22. februar

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

Man.–tirs. 9–17.30 Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

på besøg

Mandag den 10. februar kl. 19.00–21.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Det er med stor glæde, at vi endnu en gang kan byde velkommen til en af Danmarks store kunstnere, Per Pallesen. Denne gang vil han fortælle om sine mange år i showbranchen – blandt andet som direktør for Hjørring Revyen i 12 år. Derudover har han også været direktør for både Lorry og Nørrebros Teater gennem flere år.

Per Pallesen er en folkekær kunstner, som mange kender fra sine parodier med Tommy Kenter, sine optrædener ved flygelet med Søren Pilmark og fra adskillige film, hvor han både har spillet og instrueret. Han har også medvirket i en række tv-programmer fyldt med humor og satire, som vi alle forbinder med hans navn.

Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at få dette besøg i stand og vi kan love, at det bliver en festlig og hyggelig aften!

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer)

– men tilmelding er nødvendig senest den 8. februar på www.borgerforening.dk

Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14

Dragør Nyt

Søndre Tangvej 22, 2791

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk

Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk

Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk

Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

En handleplan for PFAS-forureningen blev et halvt år forsinket – men det har ikke haft konsekvenser for forureningen, fortæller Tårnby Kommune i et sent svar på en række spørgsmål fra Dragør Nyt.

Af Tim Panduro

Det er usandsynligt, at det havde konsekvenser for spredningen af PFAS fra lufthavnen, at en handleplan for lufthavnens og Dragør og Tårnby Kommuners samarbejde om forureningsbekæmpelse blev et halvt år forsinket og først udkom i forsommeren 2024 i stedet for inden forrige årsskifte. Det skriver Tårnby i et skriftligt svar på en række spørgsmål fra Dragør Nyt. Spørgsmålene blev sendt til Tårnby Kommune den 3. december 2024, efter at Dragør Nyt forgæves havde forsøgt at få et interview med Anette Buhl Petersen, der er leder for Natur, Miljø og Klima i Tårnby Kommune. Interviewet blev aldrig en realitet, men den 8. januar kom der skriftlige svar på spørgsmålene fra Tårnby Kommune. Tårnby Kommune er en vigtig aktør i overvågning og bekæmpelse af PFAS­forureningen – både fordi lufthavnen i det store hele ligger i Tårnby Kommune, og fordi

kommunen takket være en samarbejdsaftale står for miljøsagsbehandlingen for Dragør Kommune. Det er da også Tårnby Kommunes afdeling for natur, miljø og klima, der har været tovholder på rapporten. Som Dragør Nyt kunne dokumentere i december, blev samarbejdet forsinket på grund af medarbejderskift i lufthavnen og flere uenigheder mellem lufthavnen og Tårnby Kommunes sagsbehandlinger om formuleringer og tilgange i handleplanen. Ifølge tidligere udkast til rapporten og mailudvekslinger, der indgår i aktindsigten, var samarbejdet så tungt, at Tårnby Kommune undervejs luftede muligheden for at splitte rapporten op, så kommunen og lufthavnen udgav hver deres rapport. »Som tidligere tilbudt kan vi fjerne kommunens kapitel fra selve rapporten og udgive den som et bilag – måske endda helt separat som en baggrund for kommunernes punkter i handleplanen,« skrev kommunens sagsbehandler, der også sammenfattede problemstillingen i en mail i november 2023.

»Spørgsmålet er, om vi helt kan nå det fælles produkt, den ene fælles rapport, eller om vi skal gøre noget andet.« Ved et møde med lufthavnen i februar 2024 gjorde kommunerne desuden opmærksom på, at de »oplevede, at arbejdet med PFAS­rapporten har været gået i stå siden efteråret«. I dag afviser Tårnby Kommune gennem sin kommunikationsafdeling, at der var problemer med samarbejdet med lufthavnen.

»Det sker løbende, at projekter bliver forsinkede,« hedder det i et uddrag fra det kommunale svar, hvor det også fremgår, at »vi har et godt samarbejde med lufthavnen, og det har ikke været på tale at ophæve samarbejdet om undersøgelsen«.

Samtidig mener kommunen ikke, at forsinkelsen af rapporten har haft konsekvenser for spredningen af PFAS: »Det er usandsynligt, at det har haft nogen betydning.« Lufthavnen udleder stadig PFAS­holdigt vand i Øresund fuldt lovligt, og forureningen er i målinger under grænseværdierne, som myndighederne har vedtaget.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk

Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.

I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Familie

Vennerne drak en skål for René Carstensen. Foto: Henrik Askø Stark.

PFAS-forureningen fra lufthavnen har været med til at lukke Store Magleby Vandværk – og hindrer for nærværende, at dele af Hovedgrøften kan renses op. Foto: Esther SP.

Erhvervslivets nytårskur

Erhvervslivet: Der skal mere fart på udviklingen

Mere fart på. Mere smidighed. Mere mod. Sådan lød ønskerne fra de erhvervsdrivende, da Dragør Erhverv sammen med Dragør Kommune gjorde status på erhvervsudviklingen til årets nytårskur. Byudviklingsdirektør (og Københavns tidligere overborgmester) Jens Kramer Mikkelsen opfordrede til, at alle lytter mere til hinanden.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det kræver mod at træffe de rigtige beslutninger, for de kan godt være upopulære fra start, men vise sig at blive populære alligevel. Sådan lød det – i forskellige versioner – fra både politikere og erhvervsfolk, da Dragør Erhverv og Dragør Kommune onsdag holdt den årlige nytårskur sammen på rådhuset.

Om politikere og erhvervsdrivende kan blive enige om, hvad der er de rigtige beslutninger, var der ikke en konklusion på. Men at der skal mere turbo på udviklingen i Dragør, lod der til at være bred opbakning til. Jens Kramer Mikkelsen, der er byudviklingsdirektør og tidligere socialdemokratisk overborgmester i København fra 1989 til 2004, var gæstetaler, og han satte mange overskrifter på, hvad der skal til for at lykkes med udvikling:

Vær jer selv. Bliv enig med jer selv om jeres værdier. Sørg for at lægge både en bosætningsstrategi og erhvervsstrategi på samme tid. Lav flere

offentlige-private partnerskaber. Gør kommunale processer transparente. Og så kom han med nogle meget direkte anbefalinger til både politikere og erhvervsdrivende i Dragør: »Prøv at forstå de kommunale processer. Gå i dialog med politikerne,« sagde han til erhvervsfolkene.

»Sørg for, at der ikke går for meget øvle-bøvle i den. Man må gerne være uenige, men når en beslutning er truffet, skal man stå ved den. Jeg kan blive bange for, at mange ikke tør træffe langsigtede beslutninger, hvis de er upopulære. Men ingen af de store beslutninger, vi tog for København, var folkesager,« sagde han til kommunalpolitikerne.

Ikke en færdig plan – vi satte i gang

Jens Kramer Mikkelsen har så mange projekter på cv’et, at man må konkludere, at han ved, hvad han taler om. Han pegede på Islands Brygge, Kalvebod Brygge, Ørestaden, Teglholmen og Nordhavnen som nogle af de steder i Kø-

benhavn, hvor der har været en helt ekstrem udvikling i både boligmasse og erhvervsliv. Med fotos fra henholdsvis 1980erne og 00erne understregede han budskabet om, hvordan man på forholdsvis få år gjorde helt vilde visioner om vækst, metro, byfornyelse, en Øresundsbro og udvikling af København som turist- og kulturby til virkelighed. Samtidig fortalte han, at mange jo mente, at det var helt skøre, urealistiske og vilde ting, de havde gang i. I dag kan langt de fleste dog se værdien i det hele og kan slet ikke huske tiden før en metro, eller hvordan den eneste aktive arbejdskran på havnen var til bungeejumping. »Vi havde ikke en plan for det hele. Det havde vi faktisk ikke. Men vi satte en masse ting i gang. For at det skal kunne ske, skal det hele ikke gå op i politisk øvle-bøvle,« understregede Jens Kramer Mikkelsen.

Skal gribe udviklingen

Da borgmester Kenneth Gøtterup (C) holdt en indledende

tale til nytårskuren, talte han faktisk også om mange af de ting, som Jens Kramer Mikkelsen var inde på. At de som politikere skulle have større mod til at lade civilsamfundet præge kommunens udvikling og politik, end de har gjort tidligere. Og at der er brug for et tæt samarbejde med de lokale erhvervsdrivende for at få erhvervsstrategien til at leve.

Han kom også ind på netop det, som Jens Kramer Mikkelsen nok ville kalde »øvle-bøvle«, som der foregår omkring udviklingen af Erhvervsområde Nord.

»Nogle gange skal man gribe mulighederne – også når vi er uenige. Dengang A.P. Møllers Allé blev etableret, var der også modstand. I dag ser vi alle gode muligheder og perspektiver i området, og vi kan ikke forestille os, at vi ikke skulle have dette område,« sagde han.

Perlen og udviklingen skal ikke være i konflikt

Jens Kramer Mikkelsen var ikke bange for at kommente-

re på netop Erhvervsområde Nord, da der var flere spørgsmål om det fra tilhørerne.

»Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan sige, at det her er en boligkommune, og så arbejder folk andre steder. Jeg tror sagtens, at I kan tiltrække virksomheder til dette område og gøre noget rigtig godt her, og vi mangler jo erhvervsudviklingsområder,« forklarede den tidligere overborgmester. Men han mener, at det er vigtigt at tænke sig om: »Det skal harmonere med værdierne i Dragør og den kulturelle perle, som det er. I skal ikke lave et industrikvarter som dem, man er ved at afvikle på Vestegnen. Omvendt skal man også gøre noget ud af ikke at gøre en konflikt ud af at være en perle og samtidig udvikle sig,« lød det me-

get direkte fra Jens Kramer Mikkelsen, der pegede på, at begge dele sagtens kan lade sig gøre. Rasmus Gundelund Nielsen, formand for Dragør Erhverv, talte også ind i dette scenarie i sin nytårskurtale, mens han lovede, at 2025 bliver året, hvor Dragør Erhverv vågner op af det, han selv kaldte en tornerosesøvn. Med 2100 aktive cvr-numre i Dragør Kommune mener han ikke, at der er nogen undskyldning for, at udviklingen skal stå stille. »Der ligger et enormt potentiale i Erhvervsområde Nord. Dragør Erhverv skal være endnu stærkere i denne her debat. Vi skal være med til at drive det fremad og løfte Dragør til nye højder,« sagde formanden.

»Dragør er en soveby ... lad os komme ud under tunnellen«

Rikke Thygesen kalder Dragør for en soveby. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen. Rikke Thygesen

Masser af gode grunde til at blive omdeler:

Du skal arbejde onsdag eller torsdag.

Bestem selv hvornår på dagen, du vil arbejde, inden for vores deadline.

Du arbejder i dit nærområde.

De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling.

Læs

en trailer af os, som du kan gå eller cykle med.

Få ledige pladser og mulighed for venteliste

Dragør Nyt tog temperaturen på erhvervslivet ved dets nytårskur på rådhuset. Få tre bud på status og udviklingsmuligheder fra lokale erhvervsfolk her. Rasmus Gundelund Nielsen melder erhvervslivet klar til mere udvikling. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen. Rasmus Gundelund Nielsen Formand for Dragør Erhverv »Jeg ser erhvervslivet i Dragør som noget, der står klar til, at der skal ske noget. Hvis vi ser på havnen, så kan jeg jo ikke huske, hvornår den sidste færge sejlede ind, men vi står stadig med et noget nedslidt område og en tom værftsgrund. Der skal ske noget. Vi står jo også over for måske at kunne få et Erhvervsområde Nord. Her er der også masser af muligheder.

Iværksætter i netværksvirksomheden Miss Network »Dragør er en soveby. Jeg kalder det Korsbæk. Hvad er der sket erhvervsmæssigt i Dragør de seneste år? Der sker alt for lidt, og der er virkelig mange driftige folk i byen. Men når de skal gennemføre forandringer, får de alt for ofte et nej. Det er dræbende. Det er en af grundene til, at jeg laver stort set alle mine aktiviteter i København eller i Jylland.

Vi trænger til bedre branding. Lad os komme ud under tunnelen. Selvfølgelig kan vi tiltrække mere erhvervsliv, men vi skal tænke stort, og politikerne og kommunen skal være mere fleksible, agile og omstillingsparate. Jeg glæder mig til at stille kritiske spørgsmål til dem alle op til kommunalvalget. De skal hjælpe os med at løfte den her perle. Lige nu sover politikerne. Det gør erhvervslivet ikke, og så forsvinder vi ud af byen. En af mine kæpheste er, at vi bør få en lille købmand på havnen. Vi får ikke en Irma, men en lille købmand kan godt overleve. Det vil betyde så meget for beboerne i den gamle by, turisterne og de sejlende. Hvad med at skabe liv i den gamle skurby? Lige nu har vi ikke andet end ny asfalt på havnen.«

Tilbud om sorggruppe for dig, der har mistet eller er i sorg

Sorg er helt personlig og aldrig den samme som andres, men I en sorggruppe vil du opleve et fællesskab, hvor der er plads til din sorg, og hvor der bliver lyttet til det, som fylder i sorgen. Der er plads til både ung sorg og gammel sorg.

Sorggruppen tilbydes i et samarbejde mellem sognepræst Andreas Wille og psykoterapeut Margrethe Vadmand, og den finder sted i Graverboligens konfirmandstue, Kirkevej 6, 2791 Dragør. Det forløber over 6 tirsdage kl. 10–12. Første gang er tirsdag den 25. februar

Er du på en arbejdsplads, er det vores erfaring, at de fleste arbejdspladser giver fri til deltagelse i sorggrupper. Interesserede kan henvende sig direkte til sognepræst Andreas Wille på 42 53 12 21 aswi@km.dk eller psykoterapeut Margrethe Vadmand på 29 62 01 62 margrethe@vadmand.dk – eller skrive sig op via kirkens hjemmeside: www.storemaglebykirke.dk Vi glæder os til at byde dig velkommen Margrethe og Andreas

Vi er begrænsede herude på grund af vores nærhed til lufthavnen. Der er regler for blandt andet støj og støjzoner, man kan blive overrasket over. Derudover kan vi i Dragør godt forfalde til ’det plejer vi’. Vi stræber ikke altid efter forandringer. Men nogle gange skal der måske til at ske noget. En sidste udfordring er, at vi har et supernærdemokrati herude. Politikerne møder jo alle, de træffer beslutninger for, hele tiden. Nærheden er et kæmpe plus. Men det kan også gøre det svært at træffe upopulære beslutninger.

I Dragør Erhverv vil vi være aktive i dialogen, give os til kende, søge viden og turde sige flere ting højt.«

metro.

Brian Jønch Direktør i it-virksomheden MainBrain »Min virksomhed ligger i Bella Center. Jeg vil egentlig gerne have, at den lå herude, for så kunne jeg cykle på arbejde, men de fleste af mine ansatte – og nu skal jeg også til at ansætte flere – tager offentlig transport på arbejde,

Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester i København, gjorde indtryk på både politikere og erhvervsdrivende i Dragør med en direkte peptalk for udvikling. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Der var både sødt,

erhvervslivet på rådhuset, så alle

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Brian Jønch vil ikke flytte sin virksomhed til Dragør uden

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Drømmen levede i syv år

Søskendeparret Christian og Lisa Johansen har blomster i blodet – men må med vemod lukke Store Magleby Blomster efter syv år.

Af Tim Panduro

På kontoret i et baglokale hos Store Magleby Blomster ligger en plastikpose fyldt med små papirlapper.

Det er kundeordrer fra den seneste tid. Folk, der har skullet fejre fødselsdage og bryllupper. Tage afsked med en, de har kær i kirken lidt længere oppe ad vejen. Eller blot markere årets gang med en juledekoration eller en buket i de rigtige farver.

Det er som sådan ikke på grund af kundemangel, at blomsterbutikken, der som den første byder folk velkommen til Store Magleby, når de kører ind på Englandsvej, lukker ved månedens udgang. Men det er en hård branche. Selvom mange er trofaste mod butikken, har søskendeparret Lisa og Christian Johansen, der ejer butikken i fællesskab med blomsterleverandøren Marcel de Wit, ikke kunnet få en forretning ud af det, der lever op til den tid, butiksdriften tager. »Fra begyndelsen troede vi, at vi kunne få det hele op at køre. Vi brugte lang tid på at male og sætte i stand, og vi prøvede at lave drivhusene. Vi havde også planlagt at lave en form for orangeri, der kunne være indgang til butikken, men så langt nåede vi ikke,« siger Christian Johansen om butikken, der, da den toppede, havde 12 ansatte. I dag er der to på fuldtid og to, der arbejder om eftermiddagen. Da søskendeparret overtog butikken i 2018, var det med tanke om, at de omkringliggende drivhuse skulle akti-

veres, og at der foruden afskårne blomster også skulle sælges planter. Det måtte de dog droppe efter et par år. Konkurrencen fra specielt de lokale supermarkeder var for hård. »Supermarkederne kan sælge planter til stort set den pris, som vi køber dem hjem for. Vi er selv forbrugere. Vi ved, hvordan det er. Vi er ikke bitre, og vi er meget glade for de kunder, som har støttet os,« siger Christian Johansen. »Vores kunder er meget ærlige. Jeg har oplevet flere, der siger, at de ikke har været så gode til at købe hos os, fordi de har brugt Netto i stedet. Jeg har respekt for den ærlighed, og mange af dem har støttet os ved at købe deres afskårne blomster hos os,« tilføjer Lisa Johansen. Blomster i generationer Blomster har altid været en del af livet for søskendeparret Lisa og Christian Johansen, der er vokset op i Dragør og stadig bor i henholdsvis Søvang og Store Magleby. Deres farfar og farmor åbnede en blomsterforretning på Amagerbrogade i 1942. Godt 20 år senere flyttede de butikken til Lyongade. Bristol Blomster, som den kom til at hedde, bliver i dag ledet af Christian Johansen. Søskendeparrets far og onkel åbnede siden Amager Plantecenter, som blev solgt til Plantorama, der i dag driver butikken på Englandsvej. Man kan nærmest tale om en cirkel, der bliver sluttet –for Plantorama er en konkurrent til Store Magleby Blomster, men da den hed Amager Plantecenter, var det en konkurrent til det daværende gartneri, der i 2018 blev købt af Lisa og Christian Johansen. Det gav ikke ondt blod mellem de tidligere og nuværende

ejere. Ifølge Lisa Johansen har den tidligere ejer – der også var ud af et gartnerdynasti, som havde drevet gartneri på stedet siden 1899 – stadig nøgle til butikken, og de har et tæt forhold.

Fortsætter på Amager

Lisa og Christian Johansen fortsætter med familiesamarbejdet. Lisa Johansen rykker ind i Bristol Blomster, når døren i Store Magleby bliver lukket for sidste gang. Her vil hun fortsætte med det, der har været hendes passion, siden hun som 13-årig begyndte at hjælpe i farens butik.

»Jeg har stået i Bristol Blomster i en del år, inden jeg kom herud, og jeg har også været med til at oplære nogle af dem, der arbejder derinde. Selvom jeg er blevet tilbudt arbejde andre steder, vil jeg fortsætte med blomsterne.

Det handler om at være loyal over for familien, men også om, at jeg ville blive rastløs på et kontor, og at jeg ville dø

indeni ved at stå ved en maskine. Jeg er så glad for det kreative i blomsterne,« siger hun og udtrykker håb om, at kunderne vil følge med til Lyongade.

»Jeg ved, at vore kunder er glade for os, og der er jo kun 14 minutters kørsel ekstra til Lyongade. Vi har haft kunder herinde, der har grædt, og jeg sidder og svarer på mails fra alle de kunder, der har skrevet om, at de er chokerede over

lukningen. Jeg får selv tårer i øjnene, når jeg læser deres mails,« siger Lisa Johansen, der lover at bringe blomster gratis tilbage over kommunegrænsen, hvis kunder bestiller online.

For Lisa Johansen handler det om at komme tilbage til en normal hverdag, når butikken lukker. I julen var arbejdsdagene ofte på 12 timer, og selv uden for højtiderne kan det være hårdt.

»Efter lukketid har jeg nogle gange stået med 30–40 ordrer, jeg skulle lave. Men vi har mange begravelser, og man siger ikke nej, når nogen har mistet,« siger hun. De sidste gartnerier Når Store Magleby Blomster lukker, er det ikke kun et personligt farvel for Lisa og Christian Johansen. Det er også farvel til en flig af fortiden, til 126 års gartneridrift på stedet og til en af de sidste rester fra en tid, hvor gartnerierhvervet var altdominerende i Store Magleby, som var hovedstadens spisekammer igennem flere århundreder.

»Kunderne og historien er årsagen til, at vi har trukket lukningen i et par år,« siger Christian Johansen.

»Det er en hård, men fantastisk branche, og vi har stor respekt for historien, men der er blevet for hårdt for os at fortsætte. Da vi købte butikken, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Men den er ikke blevet helt indfriet. Tallene lyver desværre ikke.« Butikken og arealerne er nu sat til salg – men hvad der kommer til at ske, ved søskendeparret ikke. De forventer dog, at bygningernes tid som gartneri og blomsterbutik er definitivt ovre.

Lisa og Christian Johansen har i syv år drevet blomsterbutikken sammen. Foto: Tim Panduro.

Mange kunder er kede af at sige farvel og kigger forbi for at tage afsked. Her er det Annelise Mehlsen, som ofte kigger forbi for at få friske blomster. Foto: Tim Panduro.

Planen var at udvide med handel i drivhusene, men de gamle strukturer var ikke helt solide nok til at være kundeegnede. Før planen blev opgivet, opkøbte søskendeparret dog indkøbsvogne til kunderne. Foto: Tim Panduro.

Med 30 års erfaring i fingrene går det stærkt, når en buket skal pakkes ind. Foto: Tim Panduro.

Der var planer om at udvide med et havecenter, men fokus kom til at ligge på de afskårne blomster. Foto: Tim Panduro. Sådan så gartneriet ud i sine velmagtsdage.

De gamle drivhuse fortæller historien om et Store Magleby, der tidligere var domineret af gartnerier. Foto: Tim Panduro.

I de gamle drivhuse ligger forskellige spor fra fortiden. Foto: Tim Panduro.

Borgmester: »Der er en grund til, at

vi siger nu eller aldrig«

Kommunen har indbudt til bindende tilmelding til fjernvarme, og borgerne skal tage stilling. Skal, skal ikke? Borgmesteren minder om, at hvis der ikke er flertal for fjernvarme nu, så får man det nok aldrig til Dragør – og så er der nogen, der vil stå uden alternative opvarmningsformer, når der bliver lukket for gassen i 2035.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Hvis der ikke kommer tilstrækkelig opbakning til fjernvarme i Dragør nu, er det svært at forestille sig, at der nogensinde kommer fjernvarme til Dragør

Sådan lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C), der forklarer, at det derfor er med fuldt overlæg, kommunen og Dragør Fjernvarme kører kampagnen: fjernvarme

– nu eller aldrig

»Lige nu har vi planlagt en udrulning af fjernvarme sammen med Tårnby Kommune om at få en fælles fjernvarmeledning herud. Hvis vi ikke får tilslutning nok til projektet og må lukke det ned, skal Tårnby

i gang med et helt nyt projekt, og så kommer de til at lave en anden ledningsføring. Ikke en, der også kan føres til Dragør Så jeg har svært ved at se, at det fremadrettet vil blive rentabelt at få en fjernvarmeledning herud kun til os,« siger han. Kenneth Gøtterup understreger, at kampagnens formål ikke er at male skræmmebilleder. Det er blot vigtigt, at man – når man skal tage stilling til fjernvarme – ikke tænker: ikke lige nu, men måske om fem år. For om fem år kan Dragør ikke blive koblet på en fælles fjernvarmeledning med Tårnby, og derfor vil projektet blive meget dyrere.

Fakta om udfasning af gas

Et bredt flertal i Folketinget blev i 2022 enige om, at gassen skal udfases fra private boliger i 2030. I øjeblikket er der ifølge energihjem.dk ca. 310.000 boliger, der har naturgas. Der bliver også stadig installeret nye gasfyr rundt omkring i landet, og derfor efterlyser blandt andet SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, at Folketinget får vedtaget ved lov, at der skal lukkes for gassen. Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er gentagne gange kommet med samme opfordring, fordi han mener, borgerne fortjener at have klare meldinger fra folketinget. »Når man laver en aftale om at gassen udfases, må det også forventes, at man som regeringen melder klart ud om tidsplanen,« siger han.

Planen fra regeringens side er foreløbig, at der i 2026 fremlægges en række ekstra initiativer på området for at sikre alternative opvarmningsformer.

»Derudover skal man huske, at vi har fået 72 millioner kroner fra staten til fjernvarmeudrulningen. De skal være brugt inden for fem år. Det er ikke til at vide, hvilke tilskudsmuligheder der er, hvis der går flere år, inden man får lyst til at udrulle fjernvarme,« siger Kenneth Gøtterup. Forstår usikkerheden

Borgmesteren forstår, at det ikke føles ligetil for alle at sige ja til fjernvarme. Mange er usikre på priserne, udviklingen, fremtiden. Andre har måske lige fået installeret nyt fyr eller en anden opvarmningsform.

»For mig er det bare vigtigt, at borgerne bliver klædt på til at tage stilling på et oplyst grundlag. Hvis der ikke er tilstrækkelig opbakning til fjernvarme, så er det sådan, det er. Men så skal borgerne også vide, at så bliver det op til dem selv at finde andre former for opvarmning, når der bliver lukket for gassen. For fjernvarme kommer ikke til at være en mulighed, hvis vi ikke rykker nu,« siger Kenneth Gøtterup. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at naturgas skal være udfaset som opvarmningsform i private boliger senest i 2035. Det er derfor, at der i rigtig mange kommuner er sat turbo på fjernvarmeplanerne.

For Dragørs borgeres vedkommende skal man have skrevet under på en bindende fjernvarmetilmelding senest den 1. juni i år. Hvis der til den tid ikke er minimum 65 procents tilslutning til projektet, er det ikke rentabelt at gennemføre.

Ansvaret kan havne hos den enkelte Kenneth Gøtterup håber personligt, at borgerne i Dragør vil stå sammen om at sikre en fælles kollektiv varmeløsning for fremtiden. »For ellers havner ansvaret hos den enkelte. I nogle parcelhuse vil man kunne installere jordvarme eller varmepumper som alternativ til gas, men lejligheder og rækkehuse vil få større udfordringer. Og ser man på hele Dragør gamle by, som er bevaringsværdig, så er varmepumper ved hvert hus ikke et scenarie, jeg ser for mig,« lyder det fra borgmesteren.

Igen understreger han, at han har fuld respekt, hvis man siger nej, eller hvis flertallet endda viser sig at sige nej: »Man skal bare vide, hvilket ansvar man tager på sig,« siger han.

Tror på det Indtil det modsatte er bevist, vælger han at være optimistisk og tro, at et flertal kommer til at takke ja til fjernvarme. »Fordi det er en samlet og enig kommunalbestyrelse, der synes, at fjernvarme er en god løsning. Jeg tror, at den debat, vi skal have i de kommende måneder, vil afsløre de knaster og bekymringer, folk kan have i forhold til fjernvarme. Og så har vi alle et kæmpe ansvar i at få svaret godt og faktuelt på de overvejelser og bekymringer, folk har, så vi kan bekræfte eller afmystificere dem, og alle kan foretage et valg på et oplyst grundlag,« siger Kenneth Gøtterup

med Dragør Nyt

Fjernvarme

Beregn din fremtidige fjernvarmeregning

Dragør Fjernvarme har lanceret en beregner, der kan give dig et praj om, hvordan din varmeregning kommer til at se ud i fremtiden, hvis du får indlagt fjernvarme.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det står allerede klart, hvad det kommer til at koste dig at få installeret et fjernvarmeanlæg og blive koblet på fjernvarmeledningen i Dragør, hvis den bliver en realitet: omkring 48.000 for fjernvarmeanlægget, 1.250 kroner per meter, der skal graves til stikledning, plus nogle mindre bidrag. Men nu kan du også få en vejledende beregning på, hvad din fremtidige varmeregning kommer til at lyde på, hvis du skifter til fjernvarme. Dragør Fjernvarme har nemlig lanceret en beregner Du skal blot have oplysninger om din nuværende varmeform og dit nuværende varmeforbrug, og hvor gammelt dit nuværende naturgas- eller oliefyr er, eller hvilken model varmepumpe du har. Derudover skal du have taget stilling til, om du selv har penge til fjernvarmeanlægget eller vil låne til det i banken. Derefter kan du taste ind og få et bud på, hvad din årlige fjernvarmeregning lyder på. Din endelige fjernvarmeregning vil afhænge af flere forskellige forhold – som ud-

Dobbelthus fra 2018

sving i dit forbrug, din boligs energimærke, eller hvilket lån du eventuelt vælger. Men beregneren giver dig et fingerpeg, så du kan sammenligne din nuværende varmeudgift med din fremtidige. Du kan også gå ind og rette på en række detaljer i udregningen, så de passer mere præcist til dine omstændigheder. Man kan finde beregneren på taarnbyforsyning.dk/ fjernvarme/dragoer

Eksempler fra Dragør En række borgere har meldt deres boliger ind til Dragør Nyt som eksempler, og så har vi tastet deres oplysninger ind i beregneren. Her på siden kan du se, hvordan Dragør Fjernvarmes vejledende beregning siger, at deres fjernvarmeregning kommer til at se ud. Disse eksempler viser, at der er kæmpe forskelle på varmeregningen imellem de enkelte ejendomme – blandt andet afhængig af, hvor stort huset er, og hvor gammelt det er. Det gælder i øvrigt både for naturgas og fjernvarme. Alle priser er vejledende og et udtryk for de årlige varme-

Her bor to voksne og to børn.Boligen er på 148 kvadratmeter fordelt på to plan.De har naturgasfyr (seks et halvt år) og bruger 400 kubikmeter om året.De finansierer selv kommende opvarmning.

Naturgas: 11.605 kroner årligt.

Fjernvarme: 11.235 kroner årligt.

Villa fra 1970

Her bor to voksne og to børn. Boligen er på 151 kvadratmeter fordelt på to plan samt 28 kvadratmeter udestue. De har naturgasfyr (otte år) og bruger 1500 kubikmeter om året. De finansierer selv kommende opvarmning.

Naturgas: 22.464 kroner årligt.

Fjernvarme: 21.445 kroner årligt.

Del af et dobbelthus fra 1974

Her bor to voksne. Boligen er på 118 kvadratmeter. De har naturgasfyr (18 år) og bruger 850 kubikmeter om året. De finansierer kommende opvarmning gennem banklån.

Naturgas: 16.961 kroner årligt.

Fjernvarme: 16.452 kroner årligt.

Villa fra 1960

Her bor to voksne. Boligen er på 179 kvadratmeter samt 44 kvadratmeter udestue. De har naturgasfyr (ti år) og bruger 1700 kubikmeter om året. De er i tvivl om, hvorvidt de finansierer kommende opvarmning selv eller gennem banklån.

Naturgas: 25.353 kroner årligt. Fjernvarme, egenfinansiering: 22.615 kroner årligt. Fjernvarme, banklån: 23.998 kroner årligt.

Enfamilieshus fra 1915

Her bor to voksne. Boligen er på 139 kvadratmeter. De har naturgasfyr (15 år) og bruger 1300 kubikmeter om året. De regner med at finansiere kommende opvarmning selv. Naturgas: 20.489 kroner årligt. Fjernvarme: 19.064 kroner årligt.

udgifter – inklusiv forbrugsudgifter, service, afskrivning og finansiering: Dragør Nyt arbejder på at efterprøve beregningerne fra Dragør Fjernvarme, ligesom vi også gerne vil foretage sammenligninger med andre mulige opvarmningsformer.

Rækkehus fra 1959

Her bor to voksne. Boligen er på 81 kvadratmeter. De har naturgasfyr (11 år) og bruger 759 kubikmeter om året. De regner med at finansiere kommende opvarmning gennem banklån.

Naturgas: 16.162 kroner årligt. Fjernvarme: 15.733 kroner årligt.

Rækkehus fra 2007

Her bor to voksne. Boligen er på 134 kvadratmeter i halvanden plan. De har naturgasfyr (18 år) og bruger 950 kubikmeter om året. De forventer selv at finansiere fjernvarmeinstallation.

Naturgas: 17.034 kroner årligt. Fjernvarme: 15.957 kroner årligt.

Dragør Nyt belyser varmeøkonomien for lokale boliger

Vil du være med i vores undersøgelse, så send en e-mail til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk med info om:

• Type på din bolig.

• Byggeår på din bolig.

• Din boligs størrelse i kvadratmeter.

• Hvor mange I bor i din bolig.

• Nuværende opvarmningsform (naturgas, olie, træpillefyr eller varmepumpe).

• Alder på dit naturgasfyr eller oliefyr, eller SCOP-faktor på din varmepumpe.

• Nuværende årlige varmeforbrug kilowatttimer el, kubikmeter gas eller liter olie.

• Oplysninger om, hvorvidt du regner med at finansiere fjernvarmeanlæg selv eller at låne til det banken.

• Adresse og telefonnummer (offentliggøres ikke, men er for vores redaktionelle proces).

På forhånd tusind tak for hjælpen.

Vi tilbyder:

•Mulighed for faglig fordybelse

•Mulighed for at tage 10.-klasses prøven eller 9.-klasses afgangsprøven

•Modenhed – klar til at foretage uddannelsesvalg

•Tage ansvar for egen læring

•Mulighed for padel-træning og -certificering

•Studietur til udlandet

Lyder det som noget for dig?

Lyder det som noget for dig?

Så tilmeld dig til Nordstrandskolens informationsaften på skolen tirsdag den 4. februar kl. 17–18

Husk tilmelding på e-mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Så tilmeld dig til Nordstrandskolens informationsaften tirsdag den 22. februar kl. 17–18 TIlmeld dig på e-mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du gerne vil have, at vi får nogle eksperter til at regne på forholdene for din bolig. Vi kan ikke

Hvordan din fremtidige fjernvarmevarmeregning ser ud i forhold til din naturgasregning, afhænger blandt andet af alder og størrelse på din bolig, alderen på dit fyr, og om du vil finansiere

HVORFOR SKAL DU TILMELDE DIG FJERNVARME?

DER ER MANGE FORDELE VED FJERNVARME

Med fjernvarmen får du en pålidelig varmeforsyning, der er fleksibel og fremtidssikret mange år fremover. Tilmeld dig senest 1. juni 2025, så du kan opleve de mange fordele.

– Sikker, stabil og lydløs

– Minimal vedligeholdelse

– Kræver ikke meget plads

– Stabil pris

– Og mange flere som du kan læse på vores hjemmeside

Vil du gerne vide, hvad det koster dit hus at få fjernvarme? Så prøv prisberegneren på vores hjemmeside og tilmeld dig på taarnbyforsyning.dk/fjernvarme/dragoer

Organist: Kirken har pligt til at være koncertsted

Kirken er perfekt som musikrum og har en forpligtelse til at være det. Det mener organist i

Store Magleby Kirke, Erik Kolind – og nytårskoncertens gæster var tydeligvis enige. 2025 byder på mange flere store musikoplevelser, lover organisten.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

»Folkekirken er jo først og fremmest en kirke, men vi har i høj grad en forpligtelse til at være et koncertsted og et kulturhus, for kirken skal være vedkommende. Folk skal kunne relatere sig til den.«

Sådan forklarer Erik Kolind, der nu har været organist i Store Magleby Kirke i otte år, det faktum, at han ser det som en utrolig vigtig opgave at udvikle kirken som musikrum.

Dragør Nyt mødte ham til en snak kort inden den traditionsrige nytårskoncert i kirken, mens Københavns

Kantatekor varmede op i baggrunden, og Dragør-borgerne strømmede til. For som det har været traditionen i omkring 25 år, blev kirken fyldt helt op med forventningsfulde koncertgæster.

»Der er mange, der kommer her hvert eneste år. Vi er jo vanedyr, og derfor er nytårskoncertens form også altid meget den samme, men repertoiret skifter selvfølgelig lidt hvert år, ligesom solisterne gør det. Bibeltekster og salmer går også igen til alle højtider, men bliver altid sat i en ny kontekst. Ligeledes lever musikken hvert år på ny. Den fremføres jo i nuet,« fortæller han.

Smil og stående klapsalver

Organisten spåede i øvrigt, at årets solister sopranen

Susanne Elmark og tenoren

Charles Workman (som i øvrigt er gift med hinanden), der skulle synge sammen med koret, ville lægge kirkerum-

met ned. Og det fik han helt ret i. Både deres stemmer, energi og sans for drama og underholdning førte – sammen med Erik Kolinds egen skarpe præstation ved både orgel og flygel (sammen med Jørgen Ellegård Frederiksen), Københavns Kantatekors veloplagte korværker og Torben H.S. Svendsen som underholdende dirigent – til stående klapsalver.

Så Erik Kolind kunne gå smilende fra nytårskoncerten ligesom de mange koncertgæster. For det er netop det, han elsker at være med til: at skabe musikoplevelser i kirkerummet, der bygger på det levede liv, som inspirerer en, men som også giver et tiltrængt frirum og pusterum. Dette er hele grundtanken, når han skal sammensætte koncertkalenderen for et nyt år. »Vi stiller ikke krav til folk. Alle kan komme. Alle kan sætte sig ned og få et frirum. Som en af vores præster siger, så er kirken en af de sidste steder, hvor man kan tillade sig at slukke for telefonen og bare være. Men jeg synes så også, at det forpligter os til at skabe kulturoplevelser, der virkelig viser, at dette er en kirke med en meget lang historie bag sig, og hvor der er højt til loftet i mere end en forstand,« lyder det fra Erik Kolind. Vil præsentere musik, som ikke er på hitlisterne Selv er han rundet af at have startet sin musikalske karriere i Københavns Drengekor. Han fik smag for orgelmusik og dets uendelige muligheder og mange finesser og tog

derfor en kandidateksamen i improvisation og orgel ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har senere også videreuddannet sig – blandt andet ved Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris. Alligevel vil han mene, at hans musiksmag er bred, og at kirken kan rumme stort set alle musikgenrer. Men for ham er det dog vigtigt at præsentere folk for musik, de ikke hører på Spotifys hitlister eller får serveret gennem bilradioen. »Vi skal ikke være et spejl på hverdagen derude. Vi har mere end 800 års musikhistorie at trække på. Så når jeg skal tegne den musikalske profil her, ser jeg faktisk bort fra den musik, folk hører til hverdag. Jeg mener, at vi et sted som her har en forpligtelse til at stå som forkynder af det levede liv og af musikhistorien,« forklarer Erik Kolind.

Handler om det levede liv Det betyder dog ikke, at koncertprogrammet bliver kedeligt. Der skal være genkendeligheden og nostalgien med »Champagnegalop« og wienervals som til nytårskoncerten.

Men der skal også være rå New Orleans-jazz til fastelavn. Og en biografkoncert, hvor Erik Kolind skal improvisere orgelmusik til en stumfilm. Så 2025 byder på masser af nyskabelse, selvom grundpillen i koncerterne vil være

klassisk musik. En betegnelse, Erik Kolind dog ikke er helt begejstret for. »Hvad er klassisk? Når vi taler om musik fra de seneste 800 år, så kan man jo sige, at det meste kan betegnes som klassisk musik. Men i hvert fald vil jeg gerne præsentere noget andet end det, de fleste får i ørerne til dagligt fra streamingtjenesterne, for der er så meget andet end det. Det er jo fantastisk, så meget musik vi har, som kan sige os noget, og som handler om sorg, kærlighed, ja, det levede liv. Som slet ikke er skrevet til kirken eller kan betegnes som kirkemusik, men som jo netop passer fantastisk ind i kirken, fordi vi repræsenterer alle og alle menneskers hverdag,« siger han. Erik Kolind er i øvrigt også optaget af at give sin kærlighed til musikken – ikke mindst orglet – videre til nye generationer. Han er klar over, at kirkeorglet måske ikke står først for, når børn og unge skal vælge instrument i musikskolen.

Det er jo ikke ligefrem et instrument, man kan tage på nakken eller sidde og øve på hjemme på værelset. Men lige nu har han faktisk en enkelt elev, han underviser i orgel på Dragør Musik- og Kulturskole. Og til sommer skal han undervise på en organistsommerskole for børn og unge. »Så den nye generation af organister og orgeltalenter findes derude, og det er ret fantastisk,« siger han.

Organist Erik Kolind spillede både med på orglet og flygelet til årets nytårskoncert i Store Magleby Kirke, der bød på både tysk og italiensk opera, historier om nytårsfulde folk, kærlighedssmerte og en skotsk ladys morgentur – og masser af kendinge såsom »Champagnegalop« og »An der schönen blauen Donau«.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Sopran Susanne Elmark charmerede vist alle koncertgæsterne til nytårskoncerten – ikke blot på grund af sin smukke stemme, men også med sin sans for skuespil og underholdning. Med fire kjoleskift agerede hun alt fra en koket forførerske til en forsmået kvinde og en beruset nytårsgæst. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Temperaturen steg, da Susanne Elmark under en koket tysk opera gik rundt mellem publikum og kom meget tæt på især de mandlige koncertgæster og

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Københavns Kantatekor var oplagte til nytårskoncerten som altid, og med deres tætte samarbejde med Store Magleby Kirke kommer de til at give koncert i kirken flere gange i løbet af 2025. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Hele kirken stod op og kvitterede for årets nytårskoncert. Organist Erik Kolind er på vej ned ad midtergangen efter at have spillet på orglet. Det meste af tiden spillede han dog på flyglet sammen med Jørgen Ellegård Frederiksen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Ingen nytårskoncert uden champagne. Der blev budt på gyldne dråber til alle koncertgæsterne efter den halvanden time lange nytårskoncert. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Efter koncerten

Venstre:

Dragør

Søbad skal primært være for lokale

Dragør Søbad er populært – også blandt badegæster fra andre kommuner. Nu vil Venstre stille et medlemsforslag, der skal begrænse adgangen for folk, som ikke kommer fra Dragør

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Når man en dejlig sommerdag får lyst til at dyppe tæerne i Øresund og vil tage sig en frisk dukkert ved Dragør Søbad, skal man kunne komme til, og man skal føle sig tryg – især hvis man faktisk er fra Dragør.

forkøbsret til sæsonkortene til

Dragør Søbad.

»Meldingerne går på, at den utryghedsskabende adfærd, som nogle har oplevet, kommer fra borgere, der ikke bor i kommunen,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen. Derfor mener han og Venstre, at borgere, der bor i Dragør og kan dokumentere det, i forbindelse med den officielle start på sæsonkortsalget – det plejer at være den 1. maj – skal have adgang til at købe sæsonkort i to til tre uger før alle andre. Handler om at tilgodese lokale

Venstre foreslår også, at der i alt sættes 900 sæsonkort til salg, men at svømmeglade folk fra andre kommuner altså først skal få adgang til at købe, hvis der er sæsonkort tilbage, efter at Dragør-borgerne har haft muligheden.

Men kan dette ikke virke ekskluderende og se ud, som om Dragør lukker sig om sig selv?

udelukke bestemte grupper, men derimod om at sige fra over for en bestemt adfærd. Vi skal holde fast i den personlige frihed, retten til at være sig selv og klæde sig, som man vil. Alle skal overholde de fælles spilleregler og respektere hinanden,« siger han. Hvad nu, hvis det viser sig, at den utryghedsskabende adfærd fortsætter? »Hvis den uønskede adfærd fortsætter, og vi kun har solgt sæsonkort til Dragør-borgere, må vi jo til at have debatten internt i kommunen. Det, jeg hører, er dog, at det er folk udefra, som har haft svært ved at overholde fællesskabets regler,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og fortsætter: »Hvis det ender med, at der stadig er en del sæsonkort, som bliver solgt til borgere fra andre kommuner, og det igen fører til, at de lokale føler sig utrygge, må vi overveje andre værktøjer – for eksempel at begynde at differentiere i billetpriserne for henholdsvis lokale og borgere fra andre kommuner. Det er en model, som andre kommuner, heriblandt Herlev, har taget i brug.« For sæsonen 2025 er billetpriserne dog allerede fastlagt, og her kommer et sæsonkort til at koste 400 kroner for voksne og 200 kroner for børn. Venstre fremlægger sit forslag på udvalgsmødet den 6. februar. Selv

Det sker ...

Onsdag den 29. januar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke

Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – alle er velkomne. Kl. 17 Kyndelmisse og suppe i Dragør Kirke Anette Salling Lyneborg og Morten Pedersen med koret. Dragør Kirke – alle er velkomne.

Torsdag den 30. januar

Kl. 9.30 Graverboligmøde

Det mener Venstre, der til februarmødet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har tænkt sig at stille et medlemsforslag, der er et forsøg på at begrænse adgangen til Dragør Søbad for badegæster, som ikke kommer fra Dragør Ifølge Henrik KjærsvoldNiclasen (V), som er formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør, handler det om, at der er et kæmpe pres på badefaciliteterne i og omkring

København, også på Amager, og at mange derfor har fået øje på de gode muligheder, der er for at bade i Dragør Ikke mindst i søbadet. Men en række tilfælde med badegæster fra andre kommuner har fået flere Dragørborgere til at føle sig utrygge: »Jeg har modtaget flere henvendelser fra borgere, som oplever grupper af brugere af

Borgerforeningens nytårskur:

Champagne, film og højt humør

Der var champagne i glassene og højt humør, da 70 medlemmer fra Dragør Borgerforening holdt nytårskur

Mandag den 13. januar blev Dragør Borgerforenings nytårskur traditionen tro afholdt, og over 70 medlemmer deltog i festlighederne.

Aftenen bød på både klassiske indslag og nye højdepunkter, og aftenen forløb alt sammen i en stemning præget af godt humør og højt engagement.

Per G. Larsson fra Dragør Borgerforening har delt sine oplevelser fra aftenen med Dragør Nyt. Han beskriver, at de mange fremmødte var klædt på til fest – flere kvinder bar smukke kjoler, og mændene mødte op i smokings og jaketter. Jørn S. Larsen åbnede aftenen med en velkomst og skål i champagne, inden programmet for alvor blev skudt i gang. Et af nytårskurens faste

indslag er visningen af kortfilmen 90-års-fødselsdagen, der også er fast inventar inden nytårsklokkerne på DR. Før filmen gik aktivitetsudvalget rundt og fyldte champagneglassene, mens samtaler og latter fyldte lokalet. Da lyset blev dæmpet klokken 19.40, var det tydeligt, at filmen ramte lige i hjertet på publikum, som grinede og klappede på de helt rigtige tidspunkter.

Ros til bestyrelsen

Efter filmen tog foreningens formand ordet og gav en opdatering om kommende aktiviteter. Blandt højdepunkterne nævnte han den traditionelle tur til Cirkusrevyen, et arrangement med Per Pallesen, et cocktailparty og et foredrag af Barbara Maria om hendes rejse til Indien.

søbadet, der ikke følger de fælles spilleregler. Det handler blandt andet om at lave mad på stedet, støje, spille høj musik og kommentere på især kvindelige borgeres påklædning og irettesætte dem, hvis de bader topløse. Jeg er selv bruger af søbadet og har derfor også selv oplevet den slags situationer, ligesom jeg har haft en dialog med personaler på stedet, som har set det,« forklarer han.

Skilte har ikke hjulpet Dragør Søbad satte sidste sommer skilte op, der understregede, at der ikke må laves mad, ryges eller spilles musik på stedet, men de har tilsyneladende ikke hjulpet, så nu vil Venstre stille et forslag, der går på at give Dragør-borgere

»Vi har ikke et ønske om at ekskludere nogen, men derimod et ønske om at tilgodese vores lokale borgere på en kommunal facilitet. Vi vil hjertens gerne have turister og besøgende fra andre kommuner, men det må aldrig blive på bekostning af Dragør-borgerne og deres tryghed. Det her handler ikke om at

Den 27. januar er der planlagt servering af gule ærter, og desuden blev medlemmerne orienteret om borgerforeningens bud på køb af Dragør Biograf Aftenen bød også på en særlig gestus fra medlemmet Finn Ossian, der spontant rejste sig og takkede bestyrelsen og aktivitetsudvalget for deres store indsats. Han roste dem for at arrangere de mange aktiviteter og for at drive foreningen –alt sammen på frivillig basis. Hans tale udløste stor applaus og endnu en skål. Borgerforeningens

A mager-museet

Hjælp os med at blive endnu bedre – deltag i vores spørgeundersøgelse

Kære borger i Dragør, vi har brug for din hjælp til at forme fremtiden for Amagermuseet. Vi vil nemlig gerne lave nye aktiviteter og oplevelser, så endnu flere har lyst til at bruge tid på vores museum i Store Magleby.

Derfor spørger vi dig som borger i Dragør Kommune, hvordan du bruger kultur og hvad der kan få dig til at besøge museet – om det er udstillinger, fælles aktiviteter eller oplevelser som familie.

Din mening er vigtig for os, både hvis du kender os, og selvom du aldrig eller sjældent besøger museet i Store Magleby.

Det tager omkring 5 minutter at deltage i undersøgelsen. Dine svar vil hjælpe os med at skabe et museum, der er relevant for alle borgere i Dragør.

På forhånd tak for din tid og input!

i Store Magleby Kirke

Foredrag med Gitte og Lawrence.

Store Magleby Kirkes graverbolig – gratis. Kl. 19.30 Vinterjazz i Dragør Kirke Vinterjazz med Jan Harbeck Kvartet. Dragør Kirke – gratis.

Lørdag den 1. februar

Kl. 11 Det koreanske køkken for unge Lær at lave bibimbap og kimchi. UngDragør, Dragør Skole i skolekøkkenet – tilmelding, entré.

Tirsdag den 4. februar

Kl. 16 Foredrag om demens Demenskonsulent fra Ældre Sagen fortæller om sygdommen. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – tilmelding, entré.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke – alle er velkomne. Kl. 17 Informationsaften om 10. klasse Hør om mulighederne efter sommerferien. Nordstrandskolen – tilmelding, gratis.

Kl. 19 Foredrag om Metallica Kom til Metallica Special om det legendariske rockband. Dragør Bibliotek – tilmelding, entré.

Onsdag den 5. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – alle er velkomne.

Torsdag den 6. februar

Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke Oplægsholder er Viggo Mortensen. Dragør Kirkes sognegård – gratis.

Torsdag den 6. februar

Kl. 17 Borgermøde om fjernvarme Informationer om udrulningen af fjernvarne i Dragør. Dragør Kommune, Hollænderhallen – tilmelding, gratis.

Søndag den 9. februar

Kl. 14 RepairCafé Få repareret i stedet for at smide ud. RepairCafé Dragør, Wiedergårdens festsal – gratis.

Mandag den 10. februar

Kl. 19 Mandagsmøde i borgerforeningen Mandagsmøde i Dragør Borgerforening med Per Pallesen. Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14 – tilmelding.

Tirsdag den 11. februar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke – alle er velkomne.

Onsdag den 12. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – alle er velkomne.

Onsdag den 12. februar

Kl. 18 Generalforsamling i diabetesforening Den årlige generalforsamling med spisning. Tårnby-Dragør lokalforening af Diabetesforeningen – tilmelding, gratis for medlemmer.

Torsdag den 14. februar

Kl. 19 Valentine i Dragør Kirke

En aften i kærlighedens tegn med musik og ord. Dragør Kirke – alle er velkomne.

Søndag den 16. februar

Kl. 13 Søndagsbanko Banko for ældre. Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – entré.

Tirsdag den 18. februar

Kl. 15.30 Vælgermøde om ældre Ældrerådet inviterer alle kommunens partier til debatmøde. Dragør Ældreråd, Wiedergåredens festsal – gratis.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste

i Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke – alle er velkomne.

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke Offentligt menighedsrådsmøde graverboligen. Store Magleby Kirkes graverbolig – alle er velkomne.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Af Freja Bundvad

Privat.

Traditionen tro kom 90-års-fødselsdagen på skærmen. Foto: Privat.

Fastelavnsbolle fra Hallöy.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Hallöy Café

Kongevejen 11

Sælger fastelavnsboller nu og frem til og med fastelavn.

Fastelavnsbolle af wienerdej med vaniljecreme indeni. Pris: 36 kroner.

Fastelavnsboller fra Engparkens Bageri.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Engparkens Bageri

Engvej 66

Sælger fastelavnsboller nu og frem til og med fastelavn.

Fastelavnsbolle af wienerdej med creme og flødeskumsfyld i tre varianter: vanilje, hindbær og chokolade. Pris: 32 kroner.

Fastelavnsbolle af bløddej i tre forskellige varianter: med creme, hindbærfyld og remonce. Pris: 18 kroner –to for 34 kroner.

• Winerbrødsfastelavnsbolle med »øje« i fire varianter: med æble, vaniljecreme, hindbær eller sveske. Pris: 18 kroner – to for 34 kroner.

Fastelavnsboller fra Gabriel Jensens Traktørsted.

Foto: Gabriel Jensens.

Gabriel Jensens Traktørsted

Batterivej 15

Sælger fastelavnsboller fra lørdag den 22. februar og frem til og med søndag den 2. marts.

• Klassisk gammeldags fastelavnsbolle med remonce, vaniljecreme, mørk chokolade og pistacie på toppen. Pris: 45 kroner.

• Moderne fastelavnsbolle på croissantdej med solbærkompot og mascarponecreme og solbærstøv på toppen. Pris: 45 kroner.

Fastelavnsboller fra Den Gamle Bager. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Den Gamle Bager

Kongevejen 13C

Sælger fastelavnsboller nu – og frem til og med fastelavn. Gammeldags fastelavnsboller med marcipancreme og chokolade eller hindbær og kardemomme. Pris: 25 kroner – tre for 65 kroner.

• Fastelavnsboller af wienerdej med fyld i fire varianter: vaniljecreme, hindbær, lemoncurd og Sarah Bernhardt. Pris: 40 kroner.

Grannys House

Krudttårnsvej 8

Sælger fastelavnsboller nu og frem til og med fastelavn. Gammeldags fastelavnsboller i tre varianter. Alle med vaniljecreme og derudover med enten nougat, marcipan eller hindbær indeni. Pris: 27 kroner – tre for 80 kroner.

• Fastelavsboller med vaniljecreme, flødeskum og hindbærmarmelade. Pris: 51 kroner.

Fastelavnsboller

Fastelavnsbolleguide til Dragør

Søndag den 2. marts er det fastelavn, men langt de fleste bagerier og caféer i Dragør byder allerede på fastelavnsboller i mange forskellige afskygninger. Det er ikke kun i København, at det cremefyldte bagværk er trendy og efterspurgt. Få en guide til byens bedste fastelavnsboller her.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det kan godt være, at dem »inde i København« har Juno, Alice og Hart, men i Dragør har vi Gabriel Jensens, Den Gamle Bager, Hallöy og Engparkens Bageri – og så selvfølgelig Lagkagehuset, Grannys House og Føtex’ bageri.

Så der er ingen undskyldning for ikke at få lidt gode fastelavnskalorier på sidebenene. Flere steder – for eksempel i Lagkagehuset – har man kunnet købe den traditionsrige cremebolle siden den 3. januar. Og både de og alle andre

Fastelavnsboller fra Lagkagehuset. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen. Lagkagehuset Kongevejen 9A

Sælger fastelavnsboller nu og frem til og med den 9. marts.

• Flødefastelavnsboller med fyld i flere varianter: hindbærcreme og Sara Bernhardt­mousse, mokkacreme og saltkaramel, blåbærcreme og nougatmousse, rabarberkompot og rabarbermousse samt hvid chokolade. Pris: 38 kroner – fire for 125 kroner.

• Fastelavnsbolle med vaniljecreme, flødeskum og flormelis. Pris: 38 kroner – fire for 125 kroner.

• Fastelavnsbolle af vegansk wienerdej med bagte rabarber, hindbærkompot og hindbærfromage og hindbærskum. Pris: 38 kroner – fire for 125 kroner.

• Wienerbrødsfastelavnsbolle med vaniljecreme. Pris: 25 kroner – tre for 60 kroner.

• Gammeldags fastelavnsbolle i to varianter: remonce, creme og chokoladestykker eller hindbærfyld. Pris: 25 kroner – tre for 60 kroner.

Fastelavnsboller fra Føtex Food Dragør

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Føtex Food Dragør

Maglebytorv 2

Sælger fastelavnsboller nu og frem til og med fastelavn.

• Fastelavnsbolle med flødecreme i flere varianter: flødecreme, flødecreme og hindbærskum, flødecreme og rabarberskum, nougatcreme og blåbærskum.

Pris: 25 kroner. To for 40 kroner

Gammeldags fastelavnsboller med creme og med chokolade­ eller hindbærglasur. Pris: 10 kroner – fire for 30 kroner.

Fastelavnsbolle af wienerdej med creme eller hindbærmarmelade. Pris: 10 kroner – fire for 30 kroner.

Hvis du har lyst til at gå i køkkenet og bage dine egne fastelavnsboller, får du her en lækker opskrift at prøve af. Det er selvfølgelig mors.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Mors fastelavnsboller er jo de bedste. Sådan er det bare.

Så jeg kan ikke lave et tema om fastelavnsboller uden at dele min mors – Karen Lise

– opskrift på lækre, bløde, cremefyldte fastelavnsboller, som burde spises året rundt, men passer som fod i strømpe til fastelavn. Selvom jeg kun kan opfordre til at spise dig igennem byens mange gode bud på fastelavnsbollen, kan det jo være, at der er en dag med god tid og lyst til at hygge i køkkenet. Måske med børn eller børnebørn. Og så er denne opskrift altså værd at kaste sig ud i:

Bolledej:

Lun 2 deciliter mælk og 50 gram smør i en lille kasserolle. Tilsæt 1,5 deciliter vand og 1 æg, og afkøl (så du kan stikke en lillefinger ned i det uden at brænde dig). Hæld væsken over 50 gram gær. Tilsæt 0,5 teske salt, 75 gram suk-

Ingredienser

Bolledej:

500 g hvedemel

Creme: 1 æg

2 spsk. sukker

1 spsk. mel (stor) 2½ dl mælk

bagerier i byen fortæller, at der er kæmpe efterspørgsel på dem, selvom der stadig er noget tid til fastelavnssøndag.

Så her er en guide til, hvilke fastelavnsboller du kan finde hvor i byen – og hvad de koster.

Andet: Marmelade

Evt. glasur og krymmel

ker og 1 teske kardemomme.

Rør rundt, og tilsæt derefter 500 gram hvedemel lidt ad gangen. Ælt det til en lækker, spændstig dej, og lad den hæve i skålen med et klæde over. Gerne 1–2 timer.

Creme:

Imens bolledejen hæver, kan du lave en god vaniljecreme. Pisk 1 æg med 2 spiseske sukker og en stor spiseske mel i en kasserolle. Tænd for varmen på komfuret, og pisk 2,5 deciliter mælk i – lidt ad gangen. Kog op under omrøring til en fast creme. Undgå stærk varme, så brænder det på. Det tager lidt tid, men pludselig tykner cremen og har den perfekte konsistens. Kom 1 teske vaniljepulver eller vaniljekorn i til sidst, og lad cremen køle af.

Saml fastelavnsbollerne: Del bolledejen op i cirka 18 stykker. Form dem til boller, og tryk dem derefter flade. Placer 1 skefuld vaniljecreme og 1 klat god marmelade (for eksempel solbær eller hindbær, men vælg selv). Saml dejen rundt om, tryk godt til, så dejen lukkes, og placer bollen på en plade med bagepapir –med lukningen nedad. Lad bollerne hæve igen –gerne 1 time – og bag så i cirka 15–20 minutter. Temperatur og indstilling kan afhænge af ovnen. I min fungerer det med 200 grader varmluft, men i de fleste ovne vil 175 grader varmluft være nok. Hold øje med, at bollerne ikke bliver for mørke – men heller ikke for lyse. Tag bollerne ud, køl dem af, og pynt med farvet glasur og krymmel. Værsgo og spis!

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller gør os trygge i en utryg tid

En kristen tradition med at spise hvedeboller før fasteperioden har udviklet sig til en vild trend: fastelavnsbollen. Vi griber ekstra meget til denne lækre kaloriebombe, når vi oplever utryghed i samfundet.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Termometeret står på etcifrede grader – enkelte dage endda på minus. Trump er lige blevet præsident i USA. Hvem ved, hvad der sker med Grønland? For ikke at tale om krigen i Ukraine, brandene i Los Angeles eller urolighederne i Haiti. Og hvad med fjernvarmen og kystsikringen her i Dragør?

Der er altså masser af foruroligende nyheder, usikkerhed og koldt vejr på radaren, og alt sammen får det os til at søge det trygge, varme og beroligende – som fastelavnsbollen.

Det er der flere forskere, der peger på som årsag til, at den cremefyldte bolle er blevet så utroligt populær i de seneste år. Mange bagerier – også i Dragør – begynder at sælge dem allerede i januar, og alle steder kan fortælle om stor efterspørgsel. På de helt hypede steder i de større byer står folk endda i lange køer for at komme til at betale temmelig høje priser for at få fat på årets udgaver af fastelavnsbollen. »I en verden, hvor der er uro i Grønland, klimakrise og naturbrande, søger vi tryghed i fastelavnsbollen. Vi har set

samme tendens under Anden Verdenskrig, hvor man i tidsskrifter vedrørende husholdninger kan læse, at man søgte trøst i de danske traditioner Selvfølgelig i en anden skala, men tendensen var den samme,« kunne man den anden dag høre Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, fortælle til P1 Morgen. Fastelavnsbolleanmeldelse fik 70.000 klik Af de samme grunde var det under covid-19-nedlukningerne i 2020 og 2021, at fastelavnsbolletrenden for alvor tog fart. Mens det meste af landet var lukket, og vi ikke måtte se hinanden, kunne vi da trøste os med noget godt bagværk – enten ved at bage dem derhjemme eller købe dem, hvor det var muligt. En anmeldelse af Københavns seks mest populære fastelavnsboller, som Berlingske bragte i 2021, fik således 70.000 klik. Grunden til, at vi startede med at spise fastelavnsboller, skal dog findes i kristendommen. Man skulle traditionelt faste i 40 dage fra askeonsdag til påskeonsdag. Man skulle ikke leve helt uden mad i

denne lange periode, men man måtte ikke spise kød, æg, sukker, hvedemel og andre luksusvarer.

Til gengæld måtte man ty til helt enkle ting som fisk og grød. Inden fasten begyndte, holdt man derfor fest og nogle gange endda karnevaller og maskerader og spiste løs af de ting, man ikke måtte få under fasten –herunder fastelavnsboller, hvori der jo indgik nogle af de forbudte ingredienser som mel, sukker og mælk.

Kan spores tilbage til 1250

Ifølge Samvirke blev der allerede på et dansk kirkemaleri fra 1250 afbilledet en fastelavnsbolle for første gang. Men man mener, at fastelavnsbollerne blev særligt udbredt op gennem 1600-tallet og 1700-tallet. Ofte bagte man dem ikke selv, men købte dem af kagekoner, der vandrede omkring både i byer og ude på landet. Først i midten af 1800-tallet, hvor det blev almindeligt at have brændekomfur i private hjem, begyndte folk at bage fastelavnsbollerne derhjemme. Man kogte dejen, inden bollerne blev bagt, fordi de så kunne holde sig længere. Ofte blev de fyldt med sukat, pomerans og rosiner.

Den første opskrift på fastelavnsboller blev offentliggjort i 1837 i Madam Mangors Kogebog for Smaa Husholdninger Her var der en gammeldags fastelavnsbolle helt uden creme og flødeskum. En wienerbrødsvariant af fastelavnsbollen præsenterede Frøken Jensen i 1800-tallet, da man havde fået margarine Kunstværker på Instagram I dag findes fastelavnsbollen i så mange varianter, at hvert et medie med respekt for sig selv – også Dragør Nyt, forstås – har en guide til fastelavnsboller. Og fastelavnsbollerne er blevet et kæmpe modefænomen, som konditor Mette Blomsterberg forleden udtrykte det i Aftenshowet: meget mere voluminøse, pyntede og kunstfærdige, end de oprindeligt har været. Instagram har sandsynligvis også været med til at udbrede det fotogene bagværk. Som eksempel opgjorde

Fastelavnsboller fra Grannys House. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Fastelavnsboller er trygt og hyggeligt, når kulde og krise banker på. Her er det Yasmin Seyedzad, der viser en af årets fastelavnsboller fra Den Gamle Bager frem. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Der er mange forskellige fastelavnsboller i Dragørs butikker. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

HØJSKOLEFORMIDDAG

I DRAGØR KIRKE

REFLEKSIONER OM VORES

ÅNDELIGE ARV MED TEOLOG VIGGO MORTENSEN

TORSDAG 6. FEB KL. 10.00

Vi ses i sognegården! Kirkevej 170, 2791 Dragør www.dragoerkirke.dk

Året der gik

Store Magleby Kirke

FOREDRAG

Vi indleder det nye år, med poesi og musik, når Lawrence Lindhardt Christensen kommer og læser digte fra sin digtsamling: »I audiens hos STILHEDEN«

Torsdag den 30. januar kl. 9.30 I graverboligen – fri entré

Husk: Der kan søges om støtte til frivilligt socialt arbejde

Det er muligt at søge om støtte til frivilligt socialt arbejde hos Dragør Kommune.

Dragør Kommune yder støtte til foreninger, organisationer, klubber m.v., som udfører frivilligt socialt arbejde. Målet er at forebygge og afhjælpe sociale problemer blandt udsatte borgere i Dragør Kommune. I år prioriteres initiativer der understøtter et godt helbred samt initiativer der bidrager til livsglæde.

Hvordan søger du om støtte?

Du udfylder en ansøgningsblanket på dragoer.dk senest søndag den 9. februar 2025

Social­, Sundheds­ og Arbejdsmarkedsudvalget uddeler støtten på udvalgets møde tirsdag den 4 marts 2025.

Læs mere på dragoer.dk – søg på frivilligt socialt arbejde.

Job: Økonomipartner til sundheds- og ældreområdet

Vi søger en dygtig økonomipartner, som er skarp til at arbejde med analyser, der kobler data, økonomi og faglighed og som samtidig har tæft for at understøtte ledelse og det politiske niveau.

I stillingen får du en nøglerolle i at udvikle og styrke økonomistyringen på sundheds­ og ældreområdet og i at styrke samspillet mellem økonomicenteret og fagcenteret på sundhedsog ældreområdet.

Læs mere og ansøg på dragoer.dk – se under »Job i Dragør Kommune«.

Frist for ansøgning er søndag den 16. februar 2025. Stillingen ønskes tiltrådt per den 1. april 2025.

Skal 2025 være året, hvor du stopper med nikotin?

Kom med på gratis ryge­ og nikotinstopkursus, hvor Dragør kommunes stoprådgivere står klar til at hjælpe dig med at opnå dit mål omkring et røg­ og nikotinfrit liv.

Kurset vil foregå som et gruppeforløb, og indeholde rådgivning til, hvordan du kan kvitte røgen og nikotinen.

Praktiske oplysninger

Det er gratis at deltage og holdet mødes første gang mandag den 17. februar 2025 på Wiedergården og strækker sig over syv uger med seks mødegange på mandage i tidsrummet 10 til 11.30.

Tilmeldingsfristen er den 14. februar 2025. Tilmelding sker ved at ringe til stoprådgiveren på tlf. 21 99 64 31.

Dragør Bibliotek lukket 30. januar

Torsdag den 30. januar er bibliotekets personale på kursus og derfor er biblioteket lukket.

Det

sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver tirsdag kl. 13–15

Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis

Mandag den 3. februar kl. 18–20

Strikkeklub

Dragør Bibliotek / Gratis

Tirsdag den 4. februar kl. 19–21

Metallica Special Dragør Bibliotek / UDSOLGT – man kan skrive sig på ventelisten

Natur og klima på dagsordenen

Stormflod, biodiversitet og bynær skovrejsning har blandt andet fyldt i 2024.

Af Freja Bundvad

Klima og natur blev centrale temaer i Dragør i 2024. Med emner som kystsikring, bynære skove og bæredygtighed blev der ivrigt debatteret og truffet store beslutninger. Stormflodens konsekvenser

Efter den ødelæggende stormflod i oktober 2023 blev Dragørs behov for en stærkere kystbeskyttelse umuligt at ignorere.

Skader på digerne ved Søvang og Nordstranden samt oversvømmelser af ejendomme og marker understregede de eksisterende svagheder

Dette førte til akutte reparationer, hvor Søvangsdiget blev genopbygget, og arbejdet med Nordstrandens dige påbegyndtes i efteråret 2024. Samtidig voksede presset for at fremskynde langsigtede løsninger. I en fælles skrivelse til Transportministeriet opfordrede 29 grundejerforeninger til hurtigere beslutninger og statslig støtte til kystsikringen. Fokus var ikke kun økonomisk, men også menneskeligt, da mange borgere langs kysten lever med daglig frygt for fremtidige stormfloder. Strategisk kystsikring Året bragte betydelige fremskridt i planlægningen af en samlet kystsikring. Kommunen iværksatte etape 0-tiltag som oprensning af grøfter og forebyggende arbejde i ud-

DRAGØR KIRKE

Onsdag d. 29. januar kl. 17.00: Kyndelmisse med spisning

Torsdag d. 30. januar kl. 19.30: Vinterjazz

Søndag d. 2. februar kl. 10.00: Jens Bach Pedersen

Onsdag d. 5. februar kl. 09.30: Morgensang

Torsdag d. 6. februar kl. 10.00: Højskoleformiddag

STORE MAGLEBY KIRKE

Torsdag d. 30. januar kl. 09.30: Graverboligmøde

Søndag d. 2. februar kl. 10.00: Julie Kaas

Tirsdag d. 4. februar kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste med spisning – Julie Kaas

satte områder som Søvang og Kongelunden. Borgermøder præsenterede fire forskellige digeløsninger – fra landskabsdiger til fremskudte konstruktioner – og involverede borgerne i den videre proces. På nationalt plan arbejdede den statslige arbejdsgruppe med tre modeller for fremtidens kystsikring: en bagvedliggende løsning, en lokal løsning med lavere diger og en kombineret tilgang. En endelig beslutning forventes i 2025, men i 2024 blev grundlaget lagt med analyser og borgerinddragelse. Et afgørende skridt blev taget i december, da kommunen besluttede, at de vil overtage Nordstrandens dige fra det lokale digelag. Denne beslutning skal sikre en samlet tilgang til kystbeskyttelsen, som er essentiel for fremtidens projekter. Jesper Horn Larsen, chef for Center for Plan, Teknik og Erhverv, udtalte: »Vi arbejder målrettet på at minimere risikoen for oversvømmelser, samtidig med at vi forbereder os på de større og mere komplekse løsninger.« På kommunalbestyrelsesmødet den 19. december blev det også foreslået, at kommunens overskud, når kassebeholdningen overstiger 50 millioner kroner, skal øremærkes til blandt andet kystsikring. Et flertal bestående af Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne stemte for, og beslutningen blev vedtaget.

Projekt Bynær Skov Blandt årets største naturinitiativer var beslutningen om

Dragør Pleje Omsorg

Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk

Rubrikannoncer

at etablere tre bynære skove i samarbejde med Naturstyrelsen. Kommunen solgte flere arealer ved Nordre Dragørvej, Rytterager og Fælledvej til Naturstyrelsen med henblik på at øge biodiversiteten, binde CO2 og skabe nye rekreative muligheder for borgerne. Planlægningen af skovene har mødt stor lokal interesse, og borgerne blev inviteret til at deltage gennem et skovrejsningsråd og frivillige aktiviteter som træplantning. Fokus er på hjemmehørende arter som eg, skovfyr og kirsebær, mens faciliteter som bålhytter og skovfitness blev fravalgt til fordel for en mere naturlig tilgang. Dog rejste projektet spørgsmål om skovbyggelinjer, der kan påvirke fremtidige byggeprojekter i nærområderne. Kommunen arbejder nu på at balancere naturbeskyttelse og byudvikling.

De første træer forventes plantet i foråret 2025, og borgerne får mulighed for at navngive de nye skovområder Planer for naturnationalpark

En ny politisk rammeaftale har også sat fokus på Kalvebod Fælled, der skal omdannes til en bynær naturnationalpark som led i en landsdækkende indsats for mere vild natur og skov.

Planen, der er en del af den grønne trepartsaftale, indebærer blandt andet udsætning af naturlige græssere og etablering af urørt natur for at fremme biodiversiteten. Kalvebod Fælleds transformation vil også bringe vild natur tættere på både Dragørs borgere og besøgende i hele hovedstadsområdet.

Bæredygtighed på skoleskemaet Årets naturvidenskabsfestival blev endnu en platform for at fremme bæredygtighed. Elever fra Dragørs skoler arbejdede med emner som tekstilforurening, genanvendelse

og vandets kredsløb og præsenterede deres projekter for forældre og venner. Festivalen styrkede både faglighed og fællesskab og inddrog lokale aktører som Amagermuseet og UngDragør. Fredag den 24. maj holdt UngDragørs på Elisenborg »Grøn Fredag«, hvor børn gennem musik, lege og workshops lærte om bæredygtighed og FN’s verdensmål. Børnene og deres familier kunne smage insekter og trådte i pedalerne for at blende smoothies med grøn energi. Borgmesteren, udvalg og bestyrelse deltog, og aktiviteterne foldede sig ud i flot solskin. Ifølge pædagogisk leder Peter Gall er formålet at integrere bæredygtighed i børnenes hverdag på en sjov måde. På Nordstrandskolen var bæredygtighed også temaet for julepynt, da eleverne dekorerede skolen med genbrugsmaterialer. Denne indsats afspejlede Dragørs mål om at engagere alle generationer i den grønne omstilling. Forsinket klimaplan Dragør er én af to kommuner i Danmark, der endnu ikke har færdiggjort en klimaplan. Planen, som skulle være klar inden årsskiftet, er nu udskudt til februar 2025. Klimaplanen, der skal sikre reduktion af kommunens klimagasser i tråd med Parisaftalens målsætninger, er del af DK2020-partnerskabet støttet af Realdania. Dragør indledte arbejdet sent og fastlagde først i marts 2023 målet om nettonul-udledning i 2045 med delmål om 70 procents reduktion i 2027 og 80 procent i 2030. Forsinkelsen skyldes travlhed i administrationen, forklarede Helle Barth, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, i december: »Det er ikke kritisk, men administrationen har mange opgaver,« siger hun og nævner fjernvarmeudrulning som en årsag.

Arkitekt MAA Lars Tøgern * 13. december 1937 ✝ 22. januar 2025 er sovet stille ind efter et langt og indholdsrigt liv Kristine, Kasper og Rasmus

Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke fredag den 7. februar kl. 13.00

Der fyldes sten på digets vandside for at udbedre skaderne. Arkivfoto: Torben Stender.

Kalvebod Fælled skal omdannes til en naturnationalpark med blandt andet urørt skov. Arkivfoto: Freja Bundvad.

Vandets kredsløb, og hvordan man kan spare på vandet, var temaet for de mindste klasser på flere af Dragørs skoler under naturvidenskabsfestivalugen. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen.

En velfortjent smoothie er belønningen for at trampe i pedalerne ved UngDragørs »Grøn Fredag«. Arkivfoto: Thomas Mose.

Hele den sydlige del af Dragør Kommune er klassificeret som stormflodsområde. Arkivfoto: Torben Stender.

Dragør-borgere fik gode råd til dårlige tider

Knækbrød, drikkevand og nabohjælp – kriseberedskab er mange ting, men relativt let at planlægge, lød budskabet på et borgermøde tirsdag.

Af Tim Panduro

Vi skal ikke langt tilbage, før det blev kaldt prepping. Et lidt kuriøst fænomen, hovedsageligt forbeholdt overvintrende koldkrigere og folk med hang til sølvpapirshatte. I dag kaldes det at være kriseparat, når man samler lidt forråd, powerbanks og drikkevand for at kunne klare tre dages strabadser, hvis katastrofen sker.

Det er blevet mainstream og et udtryk for sund fornuft at være forberedt på kriser: om det så er cyberterror, der lukker elnettet, oversvømmelser eller en storm, der skaber så meget ravage, at man som borger er overladt til sig selv for en tid.

Det var da heller ikke vildmænd i survival gear, der fyldte pladserne i mødelokale 3 på første sal i Hollænderhal­

len tirsdag sidst på eftermiddagen. De omkring 20 tilstedeværende var nydelige Dragør­borgere, mænd og kvinder, mange fra den gråsprængte del af befolkningen, der var kommet til et gratis totimers kursus om kriseparathed. Kurset er en del af Beredskabsforbundets frivillige – og ganske gratis – indsats for at sprede budskabet om, hvordan man bedst sikrer sig og sine omgivelser, hvis samfundet bryder midlertidigt sammen. Den frivillige kursusleder Beth Tranberg sørgede fra begyndelsen for at trække det hele ned på jorden. Inden pensionisttilværelsen arbejdede hun med cybersikkerhed. Det har givet hende en vis bevidsthed om, hvor vigtigt det er at være forberedt på ubehagelige situationer – men også andre forhold spiller ind, fortalte hun.

»Jeg kommer fra Greve, så vi har lidt vand tilfælles,« sagde hun med henvisning til den fælles oversvømmelsesfare i Dragør og Greve

»Vi skal ikke råbe ulven kommer, men bruge vores sunde fornuft og holde os nede på jorden. Så kan I selv tage stilling til, hvad I vil gøre,« sagde hun og opsummerede formålet med at forberede sig.

»Vi skal tænke i forberedelse. Hvis man er forberedt, er man mere rationel, og så er der mere ro på.«

Kriser på stribe

Og der er nok at forberede sig på, lod hun forstå. For et par måneder siden svigtede mobilnettet i en grad, så man end ikke kunne ringe 112. Sidste vinter strandede folk på jyske motorveje i op mod et døgn på grund af en snestorm. Mange steder blev ramt af stormflod i 2023. I det helt små har vi i Dragør oplevet svigt i forsyningssikkerheden to gange den seneste måned. I julen ramte et flere timer langt strømsvigt omkring 1000 husstande, og i januar brød vandforsyningen sammen i dele af kommunen.

Desuden har der været godt med nærvedhændelser.

»I foråret 24 var der hackerangreb på samtlige vore ener­

giselskaber, og de gjorde det eneste fornuftige og gik sammen. De forsvarede sig i tre døgn mod angrebene,« fortalte kursuslederen.

Familien, naboerne og huset

Grundlæggende skal man være opmærksom på tre ting: familien – eller sig selv, hvis man er enlig – naboerne og boligen.

På hjemmefronten er det fornuftigt at følge den almin­

Gode råd var velkomne på mødet om kriseberedskab

Dragør Nyt var med på kriseberedskabsmøde tirsdag – og det var en hel stribe Dragør-borgere også. Vi tog en snak med nogle af dem.

Kirsten og Gimmi Johannessen. Foto: Tim Panduro. Kirsten og Gimmi vil tage ansvar for naboerne »Jeg er gammel spejder, og jeg vil i det hele taget gerne være forberedt,« siger Kirsten Johannessen, der sammen med sin mand, Gimmi Johannessen, var taget til Hollænderhallen tirsdag aften.

»Vi ejer en ejendom, hvor vi bor i en af lejlighederne og lejer de tre andre ud. Vi vil også gerne kunne tage ansvar for naboer.« Under mødet fortalte hun, at parret er relativt godt forberedt i forhold til mange af de gode råd, der blev givet undervejs. Alligevel er der plads til forbedring derhjemme, mener hun.

»Jeg kom for at lære noget mere, og det gjorde jeg. Vi har dunke derhjemme, men jeg skal have fyldt vand på. Jeg vil helst ikke drikke vand, bare det har stået i køleskabet et par dage, men jeg tænker, at man nok kommer til at drikke vandet fra dunkene, hvis man er tørstig nok. Og så skal vi også have lidt forskellige ting liggende i bilen, selvom vi sjældent kører lange ture,« siger hun.

Ægteparret bor relativt højt – i hvert fald efter Amagerstandard – så oversvømmelse er ikke den store bekymring

»Men man kan da godt være bekymret over, at vi bor tæt på broen og på lufthavnen, og at vi ikke rigtigt har nogle beskyttelsesrum i Dragør. Så jeg ville gerne vide lidt mere om, hvor det er smart at gemme sig, hvis nogen skulle finde på at gøre noget mod Danmark.«

Torben Anderson. Foto: Tim Panduro.

»Man er nødt til at hoppe med på vognen«

»Jeg synes egentlig, at jeg er godt forberedt, men det kan ikke skade at høre, om der er noget, jeg ikke har tænkt over,« siger Torben Anderson, der var en af repræsentanterne for familiefarsegmentet på tirsdagens møde.»Vi er outdoorinteresserede og en del af spejderlivet, så vi har trangiasæt og langtidsholdbar mad i forvejen. Men jeg kan se, at jeg har bidt lidt for meget mærke i, at man skal have tre liter vand per person per dag. Hvis man også vil vaske sig eller bruge vand til andre formål, bør man have noget mere, så jeg skal have mere vand på lager fremover,« siger han.

Han er glad for, at der er mere fokus på det private kriseberedskab.

»Jeg er vokset op med atomtruslen, og dengang talte man ikke så meget om at være forberedt. Men når det offentlige kommer med anbefalinger, tager man det lidt mere alvorligt. Selvom man også førhen har kunnet se, at det gav mening, har man alligevel set dem, der preppede, som lidt af nogle tosser. Men nu er man jo nødt til at hoppe på vognen.«

Rikke Thygesen. Foto: Tim Panduro. Fanget i bornholmsk brugs

»I juleferien var jeg på Bornholm, hvor vi blev ramt af uvejr, mens vi var inde i en brugs, hvor dørene så blokerede. Selvom et supermarked ikke er det værste sted at være fanget, fik jeg en oplevelse af, hvor dårligt forberedt jeg var, selvom vi har fået besked i e­Boks, og Troels Lund Poulsen har meldt ud, at vi skal være forberedte på en krise,« siger Rikke Thygesen, der var blandt de fremmødte til mødet tirsdag aften. Hun er godt tilfreds med mødet. »Det var en dygtig underviser, materialet var godt, og det er et godt initiativ med sådan et møde. Og jeg skal hjem og have fat i en powerbank, så jeg har den, hvis strømmen svigter.«

Ole Lau Kristiansen. Foto: Tim Panduro. Kriseberedt i årtier

Ole Lau Kristiansen fortæller, at han har været kriseberedt i årtier – i hvert fald i det små.

»Jeg har i årtier sørget for at have lidt ekstra vand og lidt konserves,« siger han.

»Men nu står vi i en situation med både USA og Rusland, hvor flere er lidt nervøse, og jeg synes også, at det er spændende at få lidt nye input.«

Før pensionisttilværelsen kørte han blandt andet for Københavns Brandvæsen, så han har fået en krisebevidsthed ind gennem arbejdslivet. Alligevel har kurset inspireret ham. »Jeg skal nok ud og købe lidt ekstra til mit lager i morgen,« siger han.

delige myndighedsanbefaling om at have mad og drikke til tre dage. Det skal være dåsemad, knækbrød og langtidsholdbart pålæg, der kan holde sig uden for køleskab – for eksempel figenpålæg, fiskekonserves og chokolade. Desuden skal man sørge for at have nødvendig medicin, og har man små børn, skal man også sørge for et lille lager af bleer. Vådservietter og håndsprit er også vigtigt – det samme er poser til toiletbesøg, for ved et strømsvigt vil rensningsanlæggene også holde op med at virke, så det vil næppe være muligt at skylle ud i toilettet.

Det mest essentielle er dog vandet. Tre liter per person per døgn – det svarer til 36 liter til en familie på fire, der skal klare sig i tre døgn. Beth Tranberg erkendte på mødet, at det kan være svært at omstille sig til sådan en tankegang. »Jeg har selv en dunk vand liggende i mit skur. Det skifter jeg hvert halve år, og jeg bruger det gamle vand til at vande have med. Men min mand ryster lidt på hovedet af mig,« sagde hun og anbefalede, at man lægger et stykke stof over vanddunken – det forlænger holdbarheden.

Det kan også være en god idé at have nogle kontanter, en batteri­ eller håndsvingsradio indstillet på P4s regionalstation, en eller flere powerbanks til opladning af telefoner og måske et trangiasæt til madlavning. Haveejere kan også bruge grillen – så længe man ikke tager den indendørs og skaber en dødsfælde for sig selv.

Når man har styr på sin egen husstand, kan man vende blikket mod naboerne – for der er flere, som kan have behov for hjælp, end man tror.

»Hospitaler har nødgeneratorer, der kan forsyne dem

med strøm, men det har plejehjem og bosteder ikke, og rundt omkring bor der også en del sårbare naboer. Det kan være en god idé at få et overblik over, hvem der kan have behov for hjælp, hvis der opstår en krise,« fortalte Beth Tranberg.

»Man kan indgå aftaler i forvejen, men man skal selvfølgelig også respektere, hvis der er naboer, der ikke vil have det. Man skal ikke overskride folks grænser.«

Endelig er der boligen. Det handler i høj grad om den sunde fornuft, de fleste udviser i forvejen. Så man har røgalarmer, fastgør løse genstande i haven, når det trækker op til storm og sikrer, at vinduer og døre kan lukkes forsvarligt. Det kan også være en god idé at have spande, skovle, koste og klude parat, hvis man bor et sted med oversvømmelsesrisiko.

Hvis man går all­in, kan man også anskaffe sig en nødgenerator. Det punkt er dog ikke omfattet af kurset, fortalte Beth Tranberg, efter at en af deltagerne spurgte til det. »Vi dækker det ikke, fordi kurset handler om, at man skal kunne klare sig i tre døgn. Det betyder, at ens fryser kan holde, hvis ikke man åbner den for tit. Men skal man klare sig længere, kan man have en nødgenerator, der kører på benzin,« sagde hun. Da kurset sluttede efter to timer, spurgte hun til slut, om der var noget, publikum ville gøre anderledes. Flere meldte ind.

»Jeg skal hjem og fylde vand på de dunke, vi har liggende, men aldrig har fået fyldt, og så skal jeg have nogle forsyninger ned i vores bil,« lød det fra en, mens en anden havde fået et nyt tema til ønskelisten.

»Jeg vil ønske mig en nødpakke i fødselsdagsgave.«

Der blev quizzet om kriseparathed. Foto: Tim Panduro.

Undervisningen var lagt i hænderne på Beth Tranberg. På planchen kan man se, at kun en procent af befolkningen er professionelt tilknyttet beredskaberne. Foto: Tim Panduro.

Planen for de gamle bykerner skal have et eftersyn

På rådhuset er man i gang med at kigge på lokalplanerne for både Dragør gamle by og Store Magleby landsby, så de også kan være nyttige redskaber i fremtiden. Arbejdet kræver snilde og dialog, fortæller planchef Joan Jacobsen.

Af Tim Panduro

Dragør gamle by med de gule huse og smalle, lige gader og stræder er det mest markante kendetegn i Amagers sydligste kommune. Men også den gamle hollænderby, Store Magleby, er usædvanligt velbevaret. Og de to bysamfund har trods forskelligheder en anden ting tilfælles: de er underlagt bevarende lokalplaner, der med forskellige grader af strenghed regulerer, hvad man må og ikke må gøre ved bygningerne i området. Lokalplanerne er i deres nuværende form fra henholdsvis 1989 og 1996 – og det kan både ses og mærkes. Derfor skal de

Bevaring i Dragør

opdateres i den kommende tid. Arbejdet med lokalplanen for Dragør er så småt sat i gang, mens indsatsen i Store Magleby kan sættes i gang i en ikke så fjern fremtid.

»Verden har forandret sig, siden lokalplanerne blev lavet, så der er måske bestemmelser, der er utidssvarende, eller forhold, der ikke er tænkt ind i dem,« siger Joan Jacobsen, der er uddannet arkitekt og siden august har været plan- og byggechef i Dragør Kommune.

Fibernet og ladestandere

Hun peger blandt andet på opladere til elbiler, fibernet og installation af varmepum-

Fredningen af Dragør blev først diskuteret i 1934, og i 1940 blev 39 huse fredet – herunder flere på samme gadestrækninger. I dag er 77 huse fredet efter statslige regler. I 1964 blev hele den gamle bydel underlagt en bevarende byplansvedtægt, der er revideret nogle gange og i 1989 lagde grunden for Lokalplan 25, der ret strengt regulerer, hvad man må gøre – og specielt ikke gøre – i den gamle bydel. Lokalplanen lægger vægt på bevarelse af helheden i bydelen og detaljerne på bygningerne – herunder den enkle byggeskik, der kendetegner bykernen. Flere aktører er aktive i bevaringsarbejdet – blandt andet bydelens beboerforening og Dragør Bevaringsnævn.

per, som ikke var aktuelle, da lokalplanerne blev lavet. »Desuden skal vi se på, om lokalplanerne fungerer hensigtsmæssigt. En lokalplan er et kommunikationsredskab, hvor man kan gå ind og se, hvad man må gøre med sit hus. Lokalplanen for Dragør er særligt omfattende. Der er mange tegninger og beskrivelser, men vi skal se på, om man kan forstå dem, hvis man ikke er arkitekt. Billederne er også fra en anden tid, så det kan være, at de skal skiftes ud, og der kan være formuleringer, der skal præciseres og gøres mere klare,« siger hun. Lokalplanen for Dragør byder på flest udfordringer, dels fordi bydelen er meget homogen, dels fordi bevaringstraditionen går mange år tilbage, og dels fordi mange beboere ifølge Joan Jacobsen har været glade for den eksisterende lokalplan. Samtidig har områdets beboere en stor interesse i bydelens udvikling. »Vi er i gang med at fastlægge processerne, så vi kan involvere beboerne bedst muligt og finde de bestemmelser, der er relevante at få opdateret,« siger hun.

»Vi er nede i detaljerne i den gamle by i forhold til, hvad man normalt vil være i de fleste kommuner. Når bydelen er så tydelig en helhed, kan det stikke meget ud, hvis en enkelt beboer vælger at gøre noget, der ikke følger resten. Så man skal være opmærksom på, hvad man køber sig ind i, hvis man køber hus i bydelen. Der er flere eksempler på familier, der gerne har villet udnytte førstesalen i de små huse til beboelse, og det har gjort, at der er blevet lavet kvistvinduer eller tagvinduer, så vi skal også have et øje for balancen mellem det liv, der skal leves i husene, og de værdier, de repræsenterer. Så vi kommer til at bruge mange kræfter på at lægge linjerne,« siger hun og erkender, at processen kan blive svær. »Vi vil næppe kunne gøre alle tilfredse, men vi vil gerne have at vide fra beboerne, hvad vi skal overveje, om noget er svært at forstå i den eksisterende lokalplan, eller om der mangler at blive taget stilling til noget.«

Kommunen planlægger et borgermøde i foråret, inden lokalplansforslaget for Drag-

Bevaring i Store Magleby

Bevaringen af Store Magleby er reguleret af Lokalplan 42, der stammer fra 1996. Det er tredje generation af bevarende lokalplaner – den første blev vedtaget i 1979 på grundlag af et syv år gammelt udkast.

Den særligt bevaringsværdige del omfatter cirka 130 ejendomme. Kun Amagermuseets to gårde er underlagt egentlig fredning gennem Slots- og Kulturstyrelsen.

Landsbyen omfatter – i grove træk – Hovedgaden, Møllegade, Søndre og Nordre Kinkelgade og områder ved Brydevej og Strøbyvej.

Et særligt kendetræk ved Store Magleby landsby er, at gårdene er en del af bymiljøet i stedet for at være fritliggende på markerne. Der er desuden grønne, opdyrkede kiler ind i byen – og så ligger landsbyen samlet og klart afgrænset mod de omkringliggende landsbrugsarealer.

Den bevarende lokalplan er ikke lige så streng som planen for Dragør. I modsætning til Dragør er Store Magleby ret heterogen med forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter, der strækker sig over flere århundreder. Lokalplanen lægger derfor vægt på at underbygge og understøtte, at landsbyen fortsat udvikler sig inden for de rammer, der ligger i et landsbymiljø. Bevaringsbestræbelserne er blandt andet underlagt Store Magleby Bevaringsfond, der også kan give tilskud til forskellige bevaringsindsatser.

ør skal udarbejdes. Derudover kommer der – naturligvis – de lovbestemte høringer, inden politikerne kan tage stilling til lokalplansforslaget. Det kommer formentlig først til at ske efter efterårets kommunalvalg.

Lettere forhold i Store Magleby Lokalplanen for Store Magleby er ikke lige så restriktiv som den for Dragør gamle by Landsbyen er mere forskelligartet, så det samlede indtryk er ikke i samme grad båret af for eksempel farvevalg eller byggestil. »Området er mere varieret med både gårde, mindre bygninger og åbne områder. Men Store Magleby har stadig et landsbypræg, som vi skal værne om, samtidig med at vi forholder os til de typer bebyggelse, der er,« siger Joan Jacobsen og nævner nybyggeri som et eksempel. »Vi kan stille krav om stilart, tagudformning og den slags, så vi rammer en stil fra begyndelsen af 1900-tallet, en længebygning eller lignende byggeri, der passer ind i landsbypræget. Det er nok ikke her, vi skal have to etager med fladt tag,« siger hun. Store Magleby har kun to egentligt fredede bygninger. Det er de to museumsgårde på Hovedgaden. Alligevel er der god grund til at have fokus på at bevare miljøerne, selvom de enkelte bygninger ikke nødvendigvis er historisk eller arkitektonisk værdifulde nok til at have en egentlig fredningsstatus.

»Der er en landsbystemning med genkendelige bebyggelsestyper. Der er gårdene, som har en fortælling i sig selv, og der er husmandsboliger med de små forhaver, der har været køkken- eller blomsterhaver, og der er den direkte kontakt til markerne rundt om byen. Så området er let at aflæse som en landsby, men det kan også let blive udvisket, hvis ældre huse bliver erstattet med nybyggeri, der ikke følger landsbypræget,« siger hun.

Lokalplanen har nogle særlige bestemmelser for landsbyen. Blandt andet skal stengærder bevares – det er et gammelt levn, som kreaturer kunne føres igennem, så de

ikke ødelagde nyttehaver –længerne på gårde skal have forskellig tagbelægning, og så skal der holdes marker åbne ind i byen til grøntsagsdyrkning. Den sidste bestemmelse kan forekomme utidssvarende, efterhånden som gartnerierne er ved at forsvinde fra byen. Den udfordring skal der findes en løsning på. »Vi kan jo ikke tvinge folk til at dyrke grøntsager,« konstaterer

Bowlingbronze til Dragør-dreng

Magnus Krog vandt bronze til DM i bowling.

Af Freja Bundvad

Bowlingklubben Spares And Strikes (SAS) på Amager har fået en stærk start på 2025. Ved Danmarksmesterskaberne for ungdomsspillere blev det til flere medaljer. Klubben havde deltagere med i flere aldersgrupper, og blandt medaljetagerne var Magnus Krog fra Dragør, der sikrede sig bronze i par U15rækken for drenge.

Prøvetime i Ama’r Bowl SAS’ ungdomsafdeling træner hver tirsdag fra klokken 18.00 til 19.00 i Ama’r Bowl, Astridsvej 70, Kastrup. Klubben byder alle interesserede velkommen til en prøvetime, hvor man kan prøve kræfter med sporten. Magnus Krog og de øvrige medaljetagere fortsætter deres træning med øje for flere flotte præstationer i den kommende sæson.

Planchef- og byggechef Joan Jacobsen står i spidsen for revideringen af de bevarende lokalplaner for Dragør og Store Magleby. Foto: Tim Panduro.

De åbne marker, der kiler sig ind i byen, er et levn fra gartner- og landbrugstiden. Enkelte af dem bruges stadig til grøntsagsdyrkning – som her på Møllegade. Arkivfoto: Maya Schuster.

Bymiljøet i Dragør gamle bykerne er usædvanligt velbevaret. Foto: Tim Panduro.

Balancen mellem de ældre bygninger og kravene til et moderne liv er ofte et diskussionspunkt i Dragør. Foto. Tim Panduro.