En yderst omdiskuteret sag med mange modsatrettede holdninger har nu fået et foreløbigt punktum med kommunalbestyrelsens beslutning om en ny driftsaftale, nye vedtægter og en ny indsamlingspolitik for Historisk Arkiv Dragør
Af Rasmus Mark Pedersen
Hvad skal der ske med Historisk Arkiv Dragør? Det spørgsmål har været mange gange rundt mellem kommunalpolitikerne, Museum Amager og de engagerede frivillige.
Hvad der er gået galt, er der også delte meninger om, så den følgende beskrivelse er lavet på baggrund af samtaler med forskellige interessenter, kommunale referater og læserbreve i Dragør Nyt. Hvad der er gået galt, er der også delte meninger om, så her følger et forsøg på at sammenfatte situationen ud fra bl.a. oplysninger fra interessenter, kommunale referater og læserbreve.
Frivilliges magt
Grundlæggende har der været en strid om, hvor meget og hvad de frivillige på lokalarkivet skal inddrages i og bestemme over.
Frivillige betragtes som udgangspunkt som en ressource, der gør, at der kan blive udført
opgaver, som man ellers kunne risikere ikke ville blive udført. Men på lokalarkivet har et kritikpunkt i debatten været, at de frivillige også har været med til at skabe arbejde, som ikke burde være blevet udført. Blandt andet ved at tage så meget materiale ind, at det har været svært for arkivet at have tid til katalogisering og på sigt også plads til opbevaring. Omvendt er der fra de frivilliges side blevet argumenteret, at hele arkivet oprindeligt blev skabt af frivillige – og netop er lavet for, at private kan komme og dykke ned i deres egen slægts historie. Derfor giver det ud fra denne argumentation ikke mening at have en stram, kommunal styring af arkivet og dets indsamlingspolitik, da det vil forhindre borgere i at bruge arkivet som tænkt. Det har ført til konflikter mellem de frivillige og lokalarkivaren, som det er forsøgt at mægle mellem uden held. Arkivets indhold er kommunens ejendom, og det er
Dragør Kommune, der finansierer arkivets drift. Siden 2020 har kommunen haft en driftsoverenskomst med Museum Amager, der på baggrund af denne har varetaget den praktiske drift af arkivet.
Debatten om arkivets fremtid har bølget både før og efter, kommunen bad museet tager over, og mæglingsforsøg parterne imellem har tilmed været forsøgt med professionel bistand ude fra, uden at der er nået en løsning.
Sagen er nu blevet behandlet politisk med henblik på at skabe klarhed over fremtiden for lokalarkivet.
Tre nye dokumenter
Det er mundet ud i tre dokumenter, der blev vedtaget på sidste torsdags kommunalbestyrelsesmøde:
• En ændret driftsaftale mellem kommunen og Museum Amager om arkivet
• Vedtægter for Dragør Lokalarkivråd
• En indsamlingspolitik for arkivet.
Driftsaftalen er ændret sådan, at det bliver præciseret, hvad det er, der rent faktisk er opgaven for arkivet. Her er samlingen delt op i den kom-
munale og den lokalhistoriske samling.
Det er Museum Amagers opgave at sørge for driften af arkivet – herunder at ansætte en arkivar og at koordinere arbejdet med de frivillige. Det er kommunen, som ejer arkiverne og selve ejendommen, og de giver også et generelt tilskud til Museum Amager for denne og andre opgaver. Ny sammensætning Vedtægterne for Dragør Lokalarkivråd ændrer på, hvem der bliver taget med ind i rådgivningen om arkivet. Indtil nu har der været en repræsentant for Amagermuseets Venner, en for Dragør Museumsforening og en for Danmarks Lodsmuseumsforeningen i rådet. Det vil der ikke være i fremtiden. De frivillige vil fortsat have to medlemmer, men i fremtiden bliver den ene frivillige udpeget af museumslederen, mens det oprindeligt ikke var meningen, der skulle være en frivillig nummer to. Men efter et politisk ønske blev det besluttet, at der bliver en frivillig mere i rådet, og at vedkommende bliver udpeget af de frivillige selv. Til gengæld vil rådet få et medlem, der er udpeget af Dragør Lokalhistoriske Forening. Hertil kommer også et medlem af Museum Amagers bestyrelse og en repræsentant, der er udpeget af Dragørs skoler.
Fortsættes på side 6 n
FERIELUKKET
I uge 28, 29 og 30
Vi ønsker alle en dejlig ferie Gartnerstræde 8
Tlf.: 32 53 46 13
storemaglebyblomster@gmail.com
Besøg også vores webshop: storemaglebyblomster.dk
Vi har masser af lækre, friskbagte brød og kager
Kæmpe udvalg af frugt og grønt
kartofler
Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
Dragør Gruppen i havnegalleriet
Fem medlemmer af kunstsammenslutningen Dragør Gruppen rykker på fredag, den 5. juli, ind på Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, med en udstilling, der vil vare frem til og med torsdag den 11. juli. De tre af dem, kunstmalerne Lene Kramshøj, Ulla
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Sommerferie
Dragør Borgerforening ønsker alle vores medlemmer god sommer
Vi kan allerede nu fortælle, hvad der er af arrangementer i august og september 12. august
SENSOMMERHYGGE
Beghuset har designet en Borgerforeningsplatte, som vi skal smage og nyde 25. august
RUNDVISNING I VILHELM
LAURITZENS TERMINAL
OBS: Rundvisningen er søndag
2. september
BORGERFORENINGENS
NYE FANE INDVIES
9. september
CASINOAFTEN
Mulighed for at tilkøbe middag
Man vil kunne tilmelde sig disse arrangementer inden længe, så hold øje med hjemmesiden
Arrangementer i efteråret:
23. sep. De Kongelige Stalde
5. okt. Fugleskydning
1. dec. Julemarked
9. dec. Julemiddag
30. dec. Skumsmagning
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør Tlf. 32 53 08 67
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: 9–16 mandag, torsdag og fredag 9–14 tirsdag og onsdag
Gerhardt og Ole Herltoft, udstiller hver især deres meget forskellige malerier. Desuden vil Ole Herltoft også udstille fotokunst. Den fjerde kunstner, Heidi Bech, vil udstille sin kreation
A.P. Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
af dyr i keramik, mens den sidste udstiller i gruppen, fotografen Jan Friis, vil udstille sine fotokollager, der er blevet suppleret med kunstig intelligens. Lørdag den 6. juli fra kl. 15–18 afholder de fem kunstnere fernisering, hvor der vil blive budt på lidt til halsen og en god snak. Galleriets daglige åbningstid er i øvrigt kl. 13–18. Gratis adgang. Se også annoncen på side 5. TM
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43 Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Døjer du med tør og kløende hud? Spar 20%
Ved Dragør Kirkes sommerafslutning besøgte personalet Amagermuseets særudstilling om skibsmodeller på Nordgården, der har titlen »Små skibe – store modeller.« Traditionen i Dragør var, at drengene sejlede med familiernes gamle skibsmodeller i Batterisbækkenet og andre steder. Her blev kimen lagt til sømandslivet, som blev en vigtig del af mange familiers liv i flere generationer. Tovholderen og ildsjælen Erlan Holtehus fra vores skibsmodellav fremviser på udstillingen forskellige modeller fra museets egen samling samt skibe, som de frivillige arbejder med i skibsmodellavet – rækkende fra flaskeskibe og kirkeskibe til skibe, som lavet under Museum Amager renoverer. Erlan Holtehus fortalte kirkens personale den smukke fortælling om, at han til hver af sine børnebørn havde lavet et skib, som de fik til deres konfirmation. En enkelt blev ikke konfirmeret – så barnebarnet fik et asa-skib med Odin om bord.
Modelskibene blev designeret, så det matchede den enkeltes personlighed, og de blev bygget af materialer fra mange forskellige kilder af træ, som, fandt han, havde en tilknytning til historien. På skibet blev artefakter indlagt; måske en mønt under masten fra den tid, barnet var blevet født – eller mælketænder og andre minder fra barndommen. Stamtræerne på udstillingen rummer hver for sig
mange minder, og det kan kun anbefales at besøge og opleve den kærlighed, som videregives til kommende slægter. Tak for et spændende foredrag. Jeg kan anbefale at besøge udstillingen med alle skibene og en flig af Erlans værksted, hvor der mange timer formes nye skibe. Man kan vel heller ikke være helt sikker på, at der ikke kommer flere end de nuværende 11 børnebørn. Med venlig hilsen Carsten Maass
Kontaktperson ved Dragør Kirke
Folkemøde og folkefest
1. B fra Tårnby Gymnasium & HF deltog i Folkemødet på Bornholm, hvor demokrati og dialog var i fokus. Eleverne fik her, ud over muligheden for selv at lytte til og deltage i debatter, chancen for at møde politikere ansigt til ansigt
Advokaten i Dragør
fik rig mulighed for selfies og samtaler med nogle af landets toppolitikere.
Demokratisk selvtillid Klassen var særligt inviteret til to debatter, hvor eleverne skulle bidrage med deres perspektiver.
Den første debat handlede om, hvorfor unge mennesker ikke vælger sprogfag, mens den anden omhandlede karakterkrav til gymnasiet. Samfundsfagslærer Gitte Staghøj på TG er begejstret for det udbytte, hun ser eleverne have fået ud af deltagelsen.
»Folkemødet var en fantastisk oplevelse. Det var meget imponerede at se, hvordan eleverne gennem Folkemødet blev mere og mere trygge ved at deltage i den demokratiske samtale. De fik set det danske demokrati udfolde sig på smukkeste vis,« lyder det fra faglæreren.
på A-Derma Exomega creme eller gel
A-Derma Exomega Control Creme eller Foaming Gel
Til personer med tør og kløende hud anbefaler vi at vaske og pleje huden med produkter fra A-Derma Exomega Control-serien.
Tilbuddet gælder creme 400 ml og foaming gel 500 ml.
Dragør Apotek · Maglebytorv 18 Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16 Tilbuddet gælder til og med lørdag den 27. juli
Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål
Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk
Medlem af Advokatsamfundet
Midt i juni måned rejste 1. B på Tårnby Gymnasium & HF (TG) til Bornholm for at deltage i det årlige folkemøde.
Formålet med turen var at styrke elevernes demokratiske selvtillid gennem aktiv deltagelse i både debatter og dialoger. Eleverne slog lejr sammen med 4.000 andre unge fra hele landet – og fik her fyldt dagene med spændende og lærerig aktivitet.
DR-programmet »Debat-
Møbelrestaurering
v. Lars Hildebrandt
House of Design er flyttet til Tårnby Åbent alle hverdage kl. 9.30–16.30
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Offsettryk: OTM Avistryk Ikast
ten« havde flyttet studiet til en have i Allinge, og her havde man givet eleverne på TG muligheden for at deltage i programmet. På tæt hold fik de oplevet både partilederne og værten Clement Kjersgaard – og det gjorde indtryk på de unge, der
Fremtidige deltagelser Succesen med årets deltagelse betyder, at det bestemt ikke er sidste gang, TG sender elever til Folkemødet.
Efter sommerferien er det meningen, at de hjemvendte elever skal dele deres oplevelser med resten af årgangen. TM
Normale deadlines Dragør Nyt omdeles onsdag og
nå at få en annonce med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. Du er naturligvis også altid velkommen til at bestille og aflevere materialerne tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Samfundsfagslærer Gitte Staghøj (tv.) er med eleverne til Folkemødet på Bornholm. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
1. B har sammen med 4.000 andre unge slået lejr på Bornholm. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
Værk af Lene Kramshøj.
Værk af Jan Friis.
Værk af Ole Herltoft.
Værk af Heidi Bech.
Værk af Ulla Gerhardt.
Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Erlan Holtehus fortæller om skibsmodellerne. Foto: Carsten Maass.
Redaktør Henrik Askø Stark
Skærpede krav til nyt erhvervsområde
To store lagerhaller bliver til flere mindre, efter kommunalbestyrelsen har diskuteret udviklingen af den sydlige del af det nye erhvervsområde. Og nye krav kan komme til
Af Rasmus Mark Pedersen
Det internationale ejendomsselskab Mileway vil gerne slå sig ned i Dragør Kommune.
Selskabet har specialiseret sig i såkaldte »last mile-leverancer«. Det betyder i praksis, at Mileway driver en lagerhal for andre selskaber, som så lejer sig ind og sørger for, at deres varer er tæt på kunder rundt om i hele Europa. Projektforslaget har netop været til behandling i kommunalbestyrelsen, og Mileway
ville gerne have opført to bygninger på hver 312 gange 84 meter i 10 meters højde. Det havde givet et samlet areal på over 50.000 kvadratmeter og en bebyggelsesprocent på 50. Mindre haller
Selvom Mileway havde tegnet slyngplanter op ad facaderne på de store haller, som tilsyneladende skulle beklædes med træ-lameller yderst, så var politikerne ikke tilfredse med projektet. Derfor blev det først i to udvalg i godkendt med betingelser om væsentlige ændringer, og til sidst i kommunalbestyrelsen sendt tilbage til udvalgsbehandling for at se,
om kravene til byggeriet kan skærpes yderligere. Den største ændring er, at politikerne vil have, at hver bygning maksimalt skal have et areal på 5.000 kvadratmeter – ligesom de eksisterende erhvervshaller på A. P. Møllers Allé. Men det kan nå at blive skærpet yderligere i den nye behandling. I forvejen havde Mileway tænkt, at de to store lagerhaller skulle deles op i 26 enheder, således at mange forskellige kunder kunne få et lager tæt på København.
De skriver i deres projektbeskrivelse:
»Vi har forsøgt at integrere det eksisterende erhvervsområde i de indledende tanker om udseendet på vores projekt, primært drevet af, at det ikke skal blive en stor »kasse« i landskabet, som en større ejendom kan have en tendens til.«
Nu bliver de altså nødt til at lave endnu mindre enheder, og spørgsmålet er, om der stadig vil være økonomi i det, når der skal laves væsentligt flere ydermure.
Stor efterspørgsel
Umiddelbart er der en efter-
spørgsel efter små lagerlokaler, hvilket i første omgang gjorde det interessant for Mileway at komme til Dragør, skriver de i deres projekt: »Den store efterspørgsel efter mindre enheder muliggør et byggeri som dette, da få store enheder alt andet lige havde været væsentligt billigere at bygge. Vores tro på kommunens tanker om opdeling i flere enheder skyldes den store efterspørgsel, vi ser fra mindre virksomheder, som i det nuværende marked har meget svært ved at finde noget nyt, tidssvarende og bæredygtigt byggeri.
Det konkurrerende byggeri, der ses omkring hovedstaden, er typisk enheder på over 10.000 kvadratmeter pr. stk., hvilket efterlader de mindre virksomheder ude af stand til at komme i betragtning til sådanne lejemål,« forklarer virksomheden.
Den oprindelige plan var, at alle de 26 enheder også skulle have et lille kontor og køkken tilknyttet, så virksomhederne, der lejer sig ind, kan køre deres virksomhed ved siden af deres lager.
Det vil et tilrettet projekt sandsynligvis også have, og
derfor skal der kloakeres og laves vejnet, der passer til lastbilernes ruter frem til samtlige bygninger.
Krav fra politikerne Kommunalbestyrelsens politikere har ud over opsplittelsen af hallerne undervejs i den hidtidige udvalgsbehandling stillet krav til:
• at arkitekturen afspejler det øvrige erhvervsbyggeri på A. P. Møllers Allé i form af materialer, farver og tagform.
• at højden på byggeriet som udgangspunkt ikke overstiger 12 meter.
• at der i planlægningen indtænkes grønne arealer, som for eksempel regnvandsbassiner, der også kan håndtere skybrudssikring, beplantningsbælter og ubebyggede grønne flader samt stiforbindelser for bløde trafikanter.
• at der stilles krav om energi, miljøvenlige og bæredygtige byggerier.
Nu er den så sendt tilbage til yderligere udvalgsbehandling for at få »en politisk drøftelse af, om de nuværende hjørneflag skal yderligere skærpes,« som der står i referatet fra kommunalbestyrelsen.
Politikere freder daginstitutioner
Kommunalbestyrelsens medlemmer har ingen planer om at lukke institutioner i Dragør, selvom der forventes at blive markant færre børn til at fylde dem op. Dragør Nyt har spurgt til udviklingen
Af Rasmus Mark Pedersen
Den nyeste befolkningsprognose må have vakt opsigt på rådhuset.
Det var vores tese, da vi sendte en række spørgsmål ud til byens politikere for at høre, hvordan de forholder sig til de stærkt faldende børnetal.
For to år siden kunne man læse, at Dragørs kvinder havde danmarksrekord i antal fødsler. Men den tendens ser ikke ud til at fortsætte i befolkningsprognosen for Dragør som COWI har lavet til kommunalbestyrelsen.
Antallet af 0–2-årige falder drastisk med 10 procent i 2025, inden de stille og roligt retter sig ud og igen er på samme niveau som nu i 2029 og frem. Værre ser det ud med de 3–5-årige, der svarer til børnehavealderen i kommunen. An-
tallet af børn topper til næste år med 569, inden det tre år efter blot vil være 472 børn. Det er et fald på 17 procent. Herefter forventes antallet af børn igen at gå lidt op og stabilisere sig i 2030/31 omkring 10 procent under højdetallet i 2025.
Skrækscenariet
Dertil kommer, at kommunen har brugt ekstra penge på at rykke børnehavealderen fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 1 måned, så der bliver også færre børnehavebørn på den konto. Da Børne-, Fritids- og Kulturudvalget behandlede prognoserne for normeringer og budgetter på daginstitutionsområdet i april måned, var de ændrede forudsætninger også et tema.
Der bliver her regnet med mere præcise tal for hvor
mange, der faktisk går i institutionerne, og ikke med generelle tal for hvor mange børn, der forventes at være i kommunen. Men tendensen er nøjagtig den samme. Man havde budgetteret med 311 0–2-årige børn i Budget 2023, men de seneste prognoser viste, at der er 255 børn i Budget 2024. Det svarer til et fald på 56 børn – eller 18 procent – og det er nogenlunde det samme fald, som, forudser COWI, rammer i antal af børnehavebørn om nogle år. Skrækscenariet for byens institutioner vil være, hvis COWI ikke får ret i, at antallet af fødte børn går op igen i løbet af det næste år. Ingen handling nu Borgmester Kenneth Gøtterup maner til besindighed:
»I forhold til det faldende antal børn har vi netop sikret nye kriterier ved visitering, hvor børnene fordeles mere ligeligt, så alle institutioner har en økonomi, der kan sikre, at alle institutioner kan beholdes,« skriver han til Dragør Nyt. Her er Socialdemokratiet på linje: »For os er det helt afgørende, at børnene fordeles på institutionerne på en måde, så alle fortsat er bæredygtige enheder. Det har vi som politikere allerede reageret på, da vi godkendte årsnormeringer for hele 0–6-årsområdet i april måned,« skriver Nicolaj Bertel Riber. Moderaterne mener, at det faldende børnetal skaber en stabilisering: »Vi har i perioden under coronaen haft et stærkt stigende
Børnehaven Sansehuset
Sydstranden.
I forvejen er det planen, at de nye haller skal have en såkaldt BREEAM-certificering, der fokuserer på miljø og indeklima.
Her kunne bygherren også have valgt en såkaldt DGNBcertificering, der vurderer flere parametre af byggeriet – inklusive dets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.
Spørgsmålet er, om et mindre, adskilt byggeri vil kunne opnå samme standarder, når
det alt andet lige betyder brug af flere byggematerialer. Politisk modstand Undervejs i den hidtidige politiske behandling var både liste T og Sydamagerlisten imod forslaget og dele af de skærpende ændringsforslagene fra Socialdemokratiet, Venstre og Konservative. Sydamagerlisten udtrykte modstanden på følgende måde: »At der er mulighed for
at udlægge området som erhvervsområde, er ikke det samme som, at man skal. Det vil for det første medføre store trafikale gener for Dragørs borgere, for det andet vil det ikke være foreneligt med, at Dragør skal være en grøn, smuk og klimavenlig kommune, og for det tredje vil det ikke give Dragørs borgere nogen merværdi. Tværtimod.« Liste T fik noteret således i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet:
»Liste T mener, at byggeriet er for højt og for stort i forhold til intentionerne i forarbejdet – og at lager- og transportvirksomhed med kørsel hele døgnet er helt uforeneligt med de nærmeste boligområder.« De var det eneste parti, der stemte imod at sende forslaget tilbage i udvalgsbehandling. Hvis politikerne bliver enige om, hvilke regler Mileway får lov til at bygge under, skal selskabet sammen med kommunens administration udarbejde en mere detaljeret lokalplan, som tager hensyn til både trafikafvikling og grønne arealer. Projektet vil
høring,
Dragør Kommune vurderer, at det vil koste mellem en og syv millioner kroner at byggemodne hele området –afhængigt af de konkrete projektforslag fra udviklerne. De reelle udgifter
være bestående af mindre køretøjer. Derfor oplyser de, at de arbejder på en mere konkret trafikanalyse, der vil indgå i det videre arbejde.
børnetal, hvor det lykkedes at skaffe institutionspladser med en kraftig merindskrivning i eksisterende institutioner.
Med det faldende børnetal kommer vi tilbage til det normale antal børn i vores kommunale institutioner,« skriver Lisbeth Dam Larsen. Bedre uddannet personale I liste T peger Peter Læssøe på, at det er en oplagt mulighed for at få mere kvalitet ind i institutionerne. Dragør Kommune har en vedtaget politik om, at der skal være 60 procent pædagoger og 40 procent pædagogmedhjælpere i institutionerne – men det er svært at lokke så meget uddannet personale til byen. »Vi skal udnytte situationen til at skabe de bedst mulige rammer for vores børn. Liste T ønsker at forfølge den vedtagne politik om 60/40-normering i daginstitutionerne, og vi ønsker tillige at opfylde Dragør-normen, for så vidt angår kvadratmeter per barn. Og frem for alt ønsker liste T at skabe ro omkring institutionerne, så vi kan skabe stabile og trygge arbejdspladser, hvor den gode pædagogik de er i højsædet, og hvor pædagogerne og forældrene har lyst til at skabe et fantastisk miljø for de 0–6-årige,« skriver han. Dermed er der altså lagt op til status quo, hvad angår institutioner i kommunen. Men spørgsmålet er, om økonomien kan bære det, når der bliver færre og færre børn i bygningerne.
Sansehuset udsat
En oplagt mulighed for at få styr på pengene er at lukke den eneste institution, der ikke både er børnehave og vuggestue – nemlig Børneha-
ven Sansehuset, der tidligere blev kaldt Vierdigets Børnehave. Det er i hvert fald frygten fra personalet i børnehaven skriver de i et høringssvar til rykningen af alderen for, hvornår børnene bliver rykket op i børnehave: »Når vi når slut 2025 eller start 2026 vil økonomien både være »ramt« af justeringen i overgangsalderen samtidigt med det faldende børnetal –to faktorer, som, vi forestiller os, tilsammen kan give nogle udfordringer på økonomien, og betyde en ekstra justering af denne. Børnehaven Sansehuset kan i denne kontekst godt blive sårbar, da vi samtidigt er afhængige af at få børn fra vuggestuen eller dagplejen, hvilket betyder, det er lidt mere uvist, hvor mange børn vi får ind i børnehaven, og om vi bliver fyldt op,« skriver de. Derfor var det også nærliggende at spørge politikerne, om børnehaven, der er normeret til 68 børn, står først for at lukke, når antallet af børn i børnehavealderen står til at falde med 97 børn på tre år: »Vi har ingen konkrete planer om at lukke nogle af vores daginstitutioner, ej heller Sansehuset,« skriver Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er formand for Børne-, Fritidsog Kulturudvalget og spidskandidat for Venstre til det kommende kommunalvalg.
Sjælden enighed Liste T er helt enige: »Sansehuset er en meget velfungerende institution, og derfor giver det ikke mening for liste T at nedlægge denne institution,« skriver Peter Læssøe. Lige så kort svarer borgmester Kenneth Gøtterup:
»Da det ikke er aktuelt at lukke nogen institutioner, har der slet ikke været overvejelser om det, og det er heller ikke en overvejelse, jeg går ind i, da alle institutioner er rigtig gode,« skriver han til Dragør Nyt.
Moderaterne og Socialdemokratiet vil heller ikke have en lukning af nogen institutioner: »Der skal ikke nedlægges institutionspladser, men ske en tilpasning af fordelingen af børnene i vores kommunale institutioner,« skriver Lisbeth
Dam Larsen, mens Nicolaj Bertel Riber formulerer det således:
»Socialdemokratiet går ikke ind for, at vi skal have færre institutioner, og det er heller ikke situationen,« skriver han. I dag er Dragørs kommunale børnehaver og integrerede institutioner dimensioneret til at tage sig af 370 børn mellem tre og fem år, mens der er yderligere 155 børn i den alder i de to private institutioner Eventyrhuset og Dragør Menighedsbørnehave.
TØMRERMESTER
KNUD VERDICH A/ S
Tømmerupvej
på
Foto: Henrik Askø Stark.
Området i Dragør Nord, hvor et nyt erhvervsområde skal opføres. Arkivfoto: TorbenStender.
Visualisering af Mileways projekt set fra Ndr. Dragørvej. Ill.: Dragør Kommune.
Mileway får ikke lov til at bygge deres store lagerhaller i de ønskede størrelser på hver over 26.000 kvadratmeter. Ill.: Dragør Kommune.
Stor tak fra Dragør Kommunalbestyrelse
Lørdag den 22. juni 2024 fejrede vi 50-året for Dragør Kommunen. I ægte Dragør-stil – med et stort lokalt engagement – lykkedes det hen over foråret at stable et rigtigt flot program på benene. Fra morgen til aften var det muligt at deltage i forskellige arrangementer rundt om i kommunen.
Det var ikke sket uden de mange frivillige, aktive ildsjæle, som bor i vores perle af en kommune – her på den yderste del af Amager – på vores side af tunnelen. Tusind tak til jer!
Tak til Den Gamle Bager, som donerede en lækker morgenbolle og kaffe til de første 200 friske gæster. Og tak til Dragør Strandhotel, som stillede deres store kaffemaskine til rådighed. Skønt med en kop kaffe at varme sig ved på en ellers lidt råkold juni-lørdag.
Som nuværende og 10. borgmester i kommunens historie faldt det i Kenneth Gøtterups lod at holde den officielle tale. Med havnen som kulisse tog han de mange tilhørere tilbage til 1974, hvor Dragør Kommune blev til – som et resultat af sammenlægningen af Dragør og Store Magleby Kommuner.
Sammenlægningen kom ikke af lyst, fortalte borgmesteren. Den kom i kølvandet på 1970’ernes kommunalreform, hvor cirka 1.400 kommuner svandt ind til 277. Dengang frygtede de to kommuner at blive en del af en endnu større kommune, altså med naboen på den anden side af tunnelen. Men det skete som bekendt ikke, og 277 kommuner blev med ny Dragør Kommune altså til 276 i 1974.
Det skete som bekendt heller ikke ved den seneste strukturreform i 2007, hvor Dragør-borgerne forinden havde stemt for at forblive selvstændig, fortalte borgmesteren. Og nu viser kalenderen 2024, og Dragør Kommune fylder 50 år.
Efter talen stod vores fantastiske Dragør Musik- og Kulturskole for musik, kor- og fællessang. Det var meget rørende at være vidne til. Tak!
Og så var der ellers åbent hus rundt om i Dragør Havn og By. Hele formiddagen kunne vi for eksempel opleve de mange foreninger, som holder af sjov og spas på vandet med robåde, kajak eller paddleboard. Og allerede klokken 11 havde de første hundrede gæster besøgt museumskutteren Elisabeth.
Vi kunne også komme på mindeværdige byvandringer – enten langs den gamle kommunegrænse med Dragør Lokalhistorisk Forening eller følge sporene efter hollænderne med Dragør Museumsforening. Det valgte op mod 140 gæster at gøre. Og dét selvom det dryppede lidt fra skyerne. Flot og tak!
Også de to kirker – Dragør Kirke og Store Magleby Kirke med stor berøringsflade – slog dørene op. Imens Museum Amager i dagens anledning havde fri entre på museets forskellige lokationer med flotte udstillinger, omvisning, historisk gætteleg, amagerdragter i børnehøjde og fællessang. Nok op mod 600 gæster kom forbi. Tak for at medvirke til en festlig dag.
Fællesskab og traditioner er noget vi kan. Det er Dragør, når det er bedst. Og på 50-årsdagen var vi vidne til noget i sandhed historisk. For første gang nogen sinde red Dragør Fastelavnsforening og Vennekredsen fra Store Magleby sammen i et stort optog. Ryttere og hjælpere havde øvet fælles rute og var dagen igennem et fejende flot skue. Blandt andet ved modtagelsen ved det gamle rådhus, hvor også borgere i amagerdragter bidrog til det flotte syn. Smukt.
Ikke nok med det. Den traditionsrige tøndeslagning i Hovedgaden i Store Magleby var for både kvinder og mænd. I bedste jubilæumsstil. I bedste 2024-stil. Med ivrige klapsalver så vi for første gang en tøndedronning i Store Magleby, da Marchen Leth i galop slog den farverige tønde endeligt til jorden og dermed vandt jubilæums-tøndeslagningen. Sikke en oplevelse og stor tak for den.
Fejringen rundede vi af med herlig fest på vandværksgrunden i Store Magleby. Den gode stemning blev lagt af festtalerne fra borgmesteren og viceborgmester Nicolaj Bertel Riber. Med madboder, bar og musik var der ellers fri hygge til kl. 24, hvor den kommunale fest sluttede. Med både danseband og DJ fik mange kridtet danseskoene og fyldt op på dansegulvet. Tusind tak for den rigtig gode feststemning.
Vi vil gerne sige mange tak til alle jer, der på den ene eller anden måde har været involveret i jubilæet – de frivillige, bageren, kommunens medarbejdere og mange flere. I gjorde dagen mindeværdig.
Sidst, men ikke mindst. Der skal lyde en stor, stor tak til alle Dragørs kommunalbestyrelser gennem tiden. Det er et kæmpe stykke frivilligt arbejde, som er bedrevet. En ting er sikkert – med hjertet det rette sted – har alle kæmpet alt det bedste for Dragør Kommune og dens borgere, foreninger og erhvervsliv.
Venlig hilsen Dragør Kommunalbestyrelse
Spændende fortællinger på museumskutteren Elisabeth.
Taler ved borgmester Kenneth Gøtterup og viceborgmester Nicolaj Riber. Foto: Torben Stender.
Lækkert kagebord og opskrifter på Amagermuseet. Foto: Torben Stender.
Dragør Musik- og Kulturskoles Spirekor synger.
Med Dragør Havn som kulisse holder borgmester Kenneth Gøtterup tale.
Byvandring langs den gamle kommunegrænse ved Dines Bogø. Foto: Torben Stender.
Jazzmusik med Sidsel Storm Kvartet i Store Magleby Kirke. Foto: Torben Stender.
Tøndeslagning på Hovedgaden i Store Magleby i fuld galop. Foto: Torben Stender.
Dragør Svømmeklub og Dragør Kajakklub holder af sjov og spas på vandet.
En glad tøndedronning efter fælles tøndeslagning i Store Magleby. Foto: Torben Stender.
Gæster til morgenbord og kaffe på en råkold juni-lørdag.
Morgenbrød fra Den Gamle Bager til de første 200 morgenfriske gæster.
Engagerede borgere mødte op til i amagerdragter. Foto: Torben Stender.
Festlig modtagelse af fastelavnsryttere ved det gamle rådhus i Dragør.
Madboder og feststemning på vandværksgrunden i Store Magleby. Foto: Torben Stender,
Tidligere og nuværende medlemmer af Dragør Kommunalbestyrelse til morgenbord.
The Big Beat spillede op til fest i teltet i Store Magleby. Foto: Torben Stender.
Lokal farvehandel på museum
En ny fotoudstilling sætter fokus på helt særlige butikker. Dragør Nyt har talt med en af skaberne, der forklarer, hvorfor en helt speciel Dragør-butik er med
Rasmus Mark Pedersen
Af
Dragør Tapet & Farvehandel – i daglig tale lokalt kendt som »Palm Steffen« – er med i en ny anmelderrost fotoudstilling »Min butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens«.
Udstillingen på Københavns Museum sætter fokus på de små, lokale butikker, der er under pres fra større kæder og byudviklingen.
»Vi synes, at de er interes
sante kulturhistorisk, fordi vi kunne se, at der særligt under corona var mange butikker og mange steder, der lukkede og forsvandt fra København, og så besluttede vi at dokumentere dem,« forklarer Mathias Kobberød Rasmussen. Han er historiker og en af to, der står bag udstillingen i samarbejde med Københavns Museum og en tilhørende fotobog, »Hovedstaden bag facaden«. Sammen med fotograf Ulf
Svane har han besøgt 20 lokale butikker i København, som hver især tilbyder noget særligt og bidrager til byens unikke karakter.
Byens eneste farvehandel Udstillingen viser et øjebliksbillede af disse butikker og deres ejere – fra hundesalonen over petroleumslampeforhandleren til persiennevaskeriet.
Og så altså Dragør Tapet &
Farvehandel, der er Dragørs ældste og eneste farvehandel.
Butikken er ejet af Jørgen Palm Steffen, der i sig selv er lidt af et livsstykke. »Det første, der vækker vores interesse, er, at det er fotogent, og der er nogle mennesker, der er fotogene og gerne vil fortælle,« forklarer Mathias Kobberød Rasmussen: Disse faktorer fandt han netop under besøget i Dragør »Der er noget flot at se på, et flot gammelt hus og så bor ejeren også inde bagved. Han har boet der mange år, og hans familie har boet der, og han havde en fin gammel Volvo inde bagved. Så det er helt klart, at man kan se, at det er intakt, og han har mange
små, sjove ting – lidt noget, han har samlet på, lidt noget, han sælger, og lidt noget, der bare står der lidt tilfældigt.«
På lånt tid
Jørgen Palm Steffen er efterkommer af de hollandske indvandrere og har haft sin farvehandel i mange, mange år. Men han mener selv, at butikken nok lever på lånt tid: »Jeg forstiller mig, at butikken er lukket til næste år. Jeg har mange hobbies såsom min møntsamling og maratonløb,« fortæller Jørgen Palm Steffen til arrangørerne af udstillingen. Mens nogle butikker blomstrer og finder nye måder at overleve på, står tiden stille
for andre. Dragør Tapet & Farvehandel repræsenterer en af de butikker, der kæmper mod overmagten fra store byggemarkeder. Engang var der fire farvehandlere i Dragør, men de har ikke kunnet konkurrere med de større aktører på Amager. Udstillingen på Københavns Museum hylder butikker fra en tid før internettet og storcentre. Disse butikker har overlevet takket være deres særlige produkter, service og personlige historier. »Der synes jeg egentlig, at farvehandlen passer godt i en større fortælling om erhverv og butikker, og om den måde vores by har ændret sig på gennem årene: Hvordan der er blevet skiftet ud i befolkningen. Hvordan der er blevet skiftet ud i erhverv. Og hvordan vores forbrug af ting har ændret sig meget,« forklarer Mathias Kobberød Rasmussen. Liv i gaderne
Copenhagen Archive, som historikeren og fotografen står bag, har i samarbejde med Københavns Museum udvalgt de 20 butikker for at fortælle en historie om byens udvikling og mangfoldighed. »Vi tager dem måske for givet, de små lokale butikker, hvor ejerne knokler løs. De giver liv til gader og stræder og gør
Den er hjemme
Først blev eksamenerne afsluttet på Tårnby Gymnasium & HF, så huen kunne komme på, og så var det tid til den officielle ceremoni
Mandag den 24. juni blev de første studenter fra årgang 2024 på Tårnby Gymnasium & HF (TG) udklækket. Den vanlige tradition med flaghejsning, hurraråb og champagne blev naturligvis holdt i hævd – og efter tre dage havde hele årgangen fået huen på til glæde for både dem selv og deres familier og lærere. Lørdag den 29. juni var det så tid til den mere højtidelige translokation, hvor studenterne fik eksamensbevis og bevingede ord fra skolens ledelse og en kendt minister. Formiddagen forløb i gymnasiets store multihal, hvor musikalske indslag, taler og til sidst overrækkelse af eksamensbeviser stod på programmet. Årets talere var foruden rektor Mikkel Sørensen, borgmester Allan S. Andersen (A)
samt den tidligere TG’er og nuværende justitsminister Peter Hummelgaard (A). Sidstnævntes tale var spundet over det danske band Minds of 99’s sang »Stjerner på himlen« –og de unge mennesker fik det altid gode og eviggyldige råd om at huske solcremen med på vejen. I år blev der som altid uddelt legater til elever, som havde gjort sig særlig bemærket med deres engagement i skolens liv, og som havde gjort en ekstra indsats for trivslen og sammenholdet på TG. Årets legatmodtagere var Ayoub Essabar, Filippa Pedersen og Carmen Clausen. Til tonerne fra Kim Larsens »De smukke unge mennesker« forlod årgang 2024 Tårnby Gymnasium & HF som studenter med enten en blå eller en rød hue.
Ude foran ventede de store lastbiler, pyntet med bannere og grene og en helt anden mere »upbeat« musik. På pladsen ved Tejn Allé stod både studenter, forældre og personale klar til at sende de unge mennesker af sted ud i livet efter henholdsvis to og tre års skolegang med daglige moduler, danske stile, biologirapporter, idrætsdage, studieture, eksamener, spænding og glæde og meget, meget mere. Årene på TG har været med til at forme de unge mennesker, men denne lørdag handlede det om nuet, at nyde hvert minut af dagen, suge alting ind og at få skabt minder for livet. JM
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archives.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archives.
Glade studenter samlet til translokation. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
EM-feberen raser også blandt studenterne. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
Der overrækkes legat til tre elever, som har gjort sig særlig bemærket med deres engagement i skolens liv. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
De første studenter fra TG modtager huen mandag den 24. juni. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.
... Her er lokalarkivets fremtid
n Fortsat fra forsiden
Samtidigt mister arkivrådet sin ret til at være udtale og høringsberettiget om forhold, som kommunens administration vurderer hører under ledelsesretten. Det er eksempelvis forhold om drift og ændringer i arkivets organisation, økonomi, lokale og personaleforhold.
Som hidtil vil der sidde en repræsentant for arkivbrugerne, som fremover bliver udpeget af museumslederen. Hertil kommer et medlem af kommunalbestyrelsen, der udpeges af denne, og så lokalarkivaren, der både er mødeleder og sekretær.
Arkivaren bestemmer
I forhold til politikken for indsamling af materiale så bliver
det slået fast, at det er lokalarkivaren, der afgør, om materialet skal optages i arkivet. Samtidigt skal der på alt materiale føres en såkaldt indkomstjournal, der registrerer, om noget materiale er en gave, depot eller lån, og om arkivet har lov til at kassere det, eller om det skal returneres, hvis det ikke er relevant for arkivet længere. Arkivet beskriver selv, at det indsamler:
• Materialet med relation til Dragør Kommunes geografiske område.
• Materiale, hvis oprindelse og baggrund er velbeskrevet.
• Materiale, der er velbevaret og bevaret i sin helhed.
• Materiale, der bidrager til at fortælle lokalsamfundets historie.
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Øens Bedemand
Bedemandsforretning
• Materiale, der supplerer samlingerne. Samtidig giver de en række eksempler på materiale, der ikke vil blive optaget i samlingen:
• Uidentificerede eller dårligt beskrevne billeder.
• Billeder af helt privat karakter, f.eks. af børn, husdyr, ferierejser, fester o.lign.
• Arkivalier, der kun rummer information, der findes i andre kilder (f.eks. skattekvitteringer, dåbsattester o.lign.).
• Regnskabsbilag af rutinemæssig karakter (f.eks. kontingentopkrævninger og kontoopgørelser),
• Materiale, der må formodes at være sikret opbevaring et andet sted (f.eks. fotokopier af arkivalier),
• Tryksager, der ikke indeholder information om lokalområdet (f.eks. bibler, sangbøger, lovsamlinger),
• Digitalt eller digitaliseret materiale, der ikke opfylder arkivets minimumskrav,
• Samt i øvrigt materiale, der er fysisk nedbrudt, er angrebet af skadedyr eller indeholder stoffer (f.eks. svampesporer), der kan skade samlingerne.
Denne indsamlingspolitik skal evalueres efter to år.
En lille imødekommelse
Politisk har sagen også været en varm kartoffel.
Da sagen var til behandling i Børne, Fritids og Kulturudvalget, var der en række
ændringsforslag på program
met. Moderaternes medlem af udvalget, Lisbeth Dam Larsen, foreslog at udsætte beslutningen, til der har været en politisk drøftelse af, hvad politikerne i fremtiden vil med lokalarkivet. Det blev også foreslået, at historieinteresserede borgere skulle høres inden beslutningen. Men selvom liste T tilsluttede sig begge forslag, så var et flertal imod. Til gengæld stillede et flertal bestående af Konservative, Venstre og liste T flere forslag om præciseringer, som allerede er beskrevet længere oppe – herunder at »de frivillige medarbejdere som supplement vælger en repræsentant.« På den måde giver partierne de frivillige mere medbestemmelse, end der oprindeligt var lagt op til. I Økonomiudvalget, hvor Lisbeth Dam Larsen ikke har plads, gik forslagene glat igennem uden afstemninger. Her stillede liste T dog et ekstra forslag om at få fremlagt en skriftlig orientering fra museets ledelse om, hvordan de frivillige i fremtiden bliver organiseret, motiveret og engageret, og hvilke opgaver de forventes at varetage. Det blev vedtaget. Frygten er naturligvis, at de frivillige ikke vil kunne se sig selv i de nye retningslinjer –og dermed ikke vil være til så stor hjælp som hidtil. Politisk uenighed På kommunalbestyrelsesmø
det, hvor de tre dokumenter
blev endeligt vedtaget, var der ikke overraskelser i afstemningen, men der kom en række interessante pointer frem i diskussionen: »Jeg savner helt overordnet en politisk diskussion. Hvad vil Dragør med et lokalarkiv? Herunder synes jeg også, at vi skal høre både de historieinteresserede og de frivillige Dragørborgere. Hvad er baggrunden for denne drastiske ændring af lokalarkivets fundament?,« begyndte Lisbeth Dam Larsen sin argumentation. Hun pegede på, at det at drive et statsanerkendt museum og et frivilligt drevet lokalarkiv er to vidt forskellige ting. »For mig bør en lokalarkivar understøtte de frivillige arbejde – ikke være den, der leder og fordeler arbejdet,« sagde hun og fortsatte: »De frivillige i et lokalarkiv er ikke bare ulønnet arbejdskraft. De er – eller rettere var – grundlaget for arbejdet i lokalarkivet. Og de mennesker, som vi borgere havde tillid til, når vi afleverede vores arvesølv til dem. Og bare til orientering: dybt engagerede ildsjæle er vanskelige at lede. Det kræver helt særlige lederegenskaber, som ikke nødvendigvis besiddes hverken af en lokalarkivar eller en museumsleder,« forklarede hun
som baggrund for sine forslag, inden de igen blev stemt ned. Godt redskab –ikke en hammer Peter Læssøe fra liste T erklærede sig først enig i mange af de ting, som Lisbeth Dam Larsen sagde, men forklarede, at partiet alligevel stemte anderledes end hende. »Vi håber, at vi i dag faktisk får en ny start på samarbejdet i kommunen vedrørende kommunens arkiver,« forklarede han: »Derudover håber vi, at hele kommunalbestyrelsen vil støtte, at museumsledelsen får til opdrag at levere en beskrivelse af, hvordan man i fremtiden vil arbejde for at opretholde motivation og engagement hos de frivillige. Når jeg siger dette, så betyder det i vores verden, at man ikke skal hamre de frivillige i hovedet med indsamlingspolitikken.« Han vil hellere have, at kommunen får ekstra udgifter til at opbevare indsamlet materiale, end at der bliver slukket for de frivilliges hjælp: »Man skal ikke bruge politikken til at skændes, om man skal gemme en logbog eller to logbøger. I liste T ser vi indsamlingspolitikken som et godt redskab, der er retningsgivende, men det må ikke blive for rigidt. Og hvis det så afstedkommer, at det fylder
lidt mere, end vi har plads til, så må I sende opgaven med at finde mere plads tilbage til os politikere,« sagde han inden han stemte for både Moderaternes forslag og flertallets forslag om de tre opdaterede dokumenter.
Offsidereglen
Kommentaren fik udvalgsformand for Børne, Fritidsog Kulturudvalget Henrik KjærsvoldNiclasen (V) til at reagere: »Der kilder det jo lidt i en fodbolddommers mave: Enten er du offside, eller også er du ikke offside. Vi skal lige passe på, at der ikke går sådan noget selvjustist i det,« forklarede han, inden han henvendte sig til Moderaternes Lisbeth Dam Larsen: »Jeg synes, at du lægger op til, at der skal være særregler for frivillige, der kræver en helt særlig ledelse. Ja, men der er jo også grænser. Vi må respektere, at Museum Amager har ledelsesretten over deres medarbejdere,« sagde han. Mod slutningen af debatten blandede Helle Barth (V), Annette Nyvang (T) og Trine Søe (C) sig også: »Jeg kan også godt se frustrationen over, at alting skal registreres. Men jeg er også bibliotekar, og hvis tingene ikke er registreret, så kan de jo ikke genfindes. Det kræver,
at man står og kigger ned i en kasse. Det er ikke holdbart, hvis man skal drive forskning og finde materialer. Jeg vil anbefale, at vi godkender det her og kommer videre med respekt for hinanden,« forklarede Helle Barth. En gordisk knude »Vi har brugt rigtig lang tid på det – både i udvalget og i museets bestyrelse. Der er rigtig mange historier både fra de frivillige – dem har liste T jo også haft møde med – og i museet. Det hele kan ikke passe, og det er virkelig været en gordisk knude,« lød
Annette Nyvang, der sammen med Helle Barth
kommunalbestyrelsens repræsentanter i Museum Amagers bestyrelsen. Hun fortsatte: »Jeg tror på, at det, vi beslutter i aften, viser en ny vej fremad. Vi starter et andet sted, og der er gjort utallige forsøg for at få de her parter til at tale sammen.
sagde hun. Mange følelser Trine Søe bakkede sin kollega i byrådet op: »Der er blevet sagt rigtig mange kloge ting, og der er uden tvivl ret mange
dere deres holdning til opsætning af metaldetektorer visse farlige steder i psykiatrien.
startede hun, inden hun erklærede sig uenig med Lisbeth Dam Larsen: »Jeg synes simpelthen, at vi har haft drøftet det her ret meget
også i udvalget.
i form af borgmester Kenneth Gøtterup flere gange måtte bede om ro i salen – og til sidst true med at afbryde mødet –blev afstemningerne gennemført, og forslagene blev stemt igennem. Nu starter så arbejdet med at få lokalarkivet til at fungere i en fremtid baseret på de af kommunen udstukne rammer.
Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Det seneste alvorlige knivoverfald mod en læge på Psykiatrisk Center på Amager må nu føre til væsentlige ændringer i sikkerheden for personalet. Alt andet vil være uforsvarligt. Nu må fodslæbende politikere altså tage sig sammen. Også Dansk Sygeplejeråd og personalegrupper må revi
Det er altså uholdbart og uforsvarligt, at såvel Radikale som SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten i Region Hovedstaden igen og igen har modsat sig opsætning af metaldetektorer.
Det drejer sig fortsat om, at personalet skal have tilbudt den maksimale sikkerhed. Og det kan altså ikke ske ved, at man blot idealiserer og drømmer sig ind i en verden, som ikke eksisterer længere. Flere drab på personale på
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener
bostæder, mord på en psykiatrisk overlæge i Glostrup, Fieldstragedien og senest knivoverfaldet mod en læge i sidste uge tydeliggør, at sikkerheden absolut ikke er god. Tværtimod. Jeg synes, at det er sørgeligt, at der går fnidderfnadderpartipolitik i et så alvorligt problem. Jeg er også skuffet over, at den socialdemokratiske regionsformand i Region Hovedstaden ikke træder i karakter og går forrest i kampen for vores personales sikkerhed. Det er sløseri, manglende forståelse og manglende rettidig omhu. Folketinget har gjort det muligt for os at beslutte at opsætte metaldetektorer. Desværre har det store flertal i Region Hovedstaden ignoreret kravet fra blandt andet DF om opsætning af metaldetektorer. Ved at undlade dette spiller man hasard med sikkerheden og de ansattes liv. Vi kan ikke længere se på en sådan skødesløshed. Politikerne må tage sig sammen – men samtidig bør Folketinget nu ændre loven, således, at opsætning af metaldetektorer ikke kun bliver en mulighed, men et lovkrav.
Historisk Arkiv Dragør har gennem mange år haft til huse i det gamle rådhus på Stationsvej. Arkivfoto: Thomas Mose.
Dragørs unge får ikke det gymnasium, de gerne vil have
Når en ung fra Dragør søger ind på et gymnasium, er det et sted mellem hver tredje og hver fjerde, der får den plads, de gerne vil have. Situationen er blevet endnu værre i år end sidste år
Af
Rasmus Mark Pedersen
Borgmester Kenneth Gøtterup har delt en statistik, der viser en markant forskelsbehandling af kommunens unge sammenlignet med resten af landet.
Sidste år fik kun 46% af Dragørs unge opfyldt deres førsteprioritetsønske om gymnasium, mens tallet på landsplan var 94%.
Det fik Dragørs borgmester til at henvende sig til både regionsrådsformanden Lars Gaardhøj og ministeren for området Mattias Tesfaye, hvor Kenneth Gøtterup foreslog en særregel for Dragør.
Nu viser nye tal, at situationen er blevet endnu værre. I
år er det kun 28,8% af Dragørs unge, der får opfyldt deres førsteprioritet – mens
95% af de unge på landsplan får deres ønske opfyldt. Kenneth Gøtterup har derfor taget initiativ til at rejse sagen igen.
»Situationen er ganske alvorlig,« udtaler Kenneth Gøtterup i en video på Facebook. Videre fortæller borgmesteren, at han sidste år rejste sagen over for regionsrådsformanden og ministeren for uddannelse Mathias Tesfaye uden held.
»Jeg havde også foretræde for ministeren, men jeg fik ikke lydhørighed for den problemstilling, der var omkring den forskelsbehandling, der sker af Dragørs unge,« siger han.
Forværrede tal Borgmesteren er dybt skuf
fet over de nye tal for 2024.
Han nævner specifikt Tårnby Gymnasium, hvor kun tre ud af 54 ansøgere fra Dragør har fået opfyldt deres ønske. »Det viser jo bare med al tydelighed, at Dragørs unge er dårligt stillet, og det er det på grund af de regler, der er omkring tildeling af uddannelsesinstitutioner,« udtaler han. Han mener, at der sker en åbenlys forskelsbehandling, som Dragør ikke kan leve med. Derfor vil borgmesteren nu kontakte uddannelsesordførerne fra alle partier på Christiansborg for at få sagen rejst igen. »Jeg vil her i denne uge skrive til alle ordførerne fra hvert parti på Christiansborg, hvor jeg i august måned vil bede om at møde med dem,
for vi er nødsaget til at få rejst den her sag,« siger han. En mulig løsning Borgmesteren foreslår en særregel for Dragør Kommune ligesom den, der blev indført for nogle sydsjællandske kommuner i 2017. »Jeg håber, at der er nogle partier på Christiansborg, der kan se det helt urimelige i det her og forsøge at få en lovændring igennem,« udtaler han. Kenneth Gøtterup er fast besluttet på at fortsætte kampen for bedre vilkår for Dragørs unge. »Vi kan ikke leve med i Dragør, at vores unge bliver behandlet så dårligt, som de bliver i forhold til deres uddannelsesønsker. Og jeg ved godt, at det her ikke kommer jer til gode i år, som er blevet
For Rolf Andersen er orienteringsløb meget mere end en sport
AMOK – eller i sin fulde form Amager Orienteringsklub – er, som navnet antyder, den eneste af sin slags på øen. Formanden Rolf Andersen ser sporten som det perfekte miks af motion og tænkning
Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen
God motion, taktisk snilde og hjernegymnastik. Sådan kan orienteringsløb opsummeres ifølge Rolf Andersen. Han er formand i Amager Orienteringsklub – også blot kaldet AMOK. Han har dyrket orienteringsløb, siden han var 16 år gammel, og i dag er han som 71årig stadig aktiv i sporten. Amager Orienteringsklub er en relativt ny klub sammenlignet med mange andre orienteringsklubber. Den er fra 2008 og således meget yngre, end mange andre orienteringsklubber i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Rolf Andersen fortæller, at han selv måtte prøve flere forskellige klubber, da han flyttede til København fra Sorø i 1974. »Da jeg startede på min uddannelse i lufthavnen i 1974, var der ingen orienteringsklub på Amager, men jeg havde en kollega, som løb i en klub i Hørsholm,« siger han. Klubben i det nordsjællandske fusionerede dog med en anden klub og gik lidt efter
mere eller mindre i opløsning.
Rolf Andersen måtte derfor finde en anden – og her hørte han om en klub, hvor der var løbere fra Amager. »I mellemtiden fandt jeg ud af, at der var en flok løbere fra Amager i Gladsaxe Orienteringsklub. Så jeg søgte derover, hvor vi havde noget, som vi kaldte for Amagerfraktionen,« fortæller Rolf Andersen. Han løb i den klub i mange år, og Amager fortsatte med at være uden sin egen orienteringsklub. Det ændrede sig dog i 2008 fra en lidt uventet side. En mand ved navn Jens Lykkegaard var af en god ven blevet inviteret med til et orienteringsløb for første gang. Efterfølgende spurgte Jens Lykkegaard sin mere erfarne ven, om der ikke var en klub på Amager i forvejen.
Rolf Andersen fortæller, at da han fik at vide, at det var der ikke, udbrød han – så laver jeg sgu en! »Så tog han hjem og samlede syv til otte personer blandt sine familie og venner, som kun havde meget lidt erfaring med orienteringsløb, men bare mente, at der skulle være
en klub på Amager,« fortæller
Rolf Andersen og tilføjer: »Det var interessant for mig og en anden fra klubben i Gladsaxe, da vi begge boede på Amager på det tidspunkt, så vi meldte os under deres faner.«
11 forskellige nationaliteter
Ifølge formanden er Amager Orienteringsklub noget særligt ved sammenligning med mange andre klubber. Det gælder blandt andet, når det kommer til gennemsnitsalderen. I mange andre klubber bliver gennemsnitsalderen højere og højere – men i AMOK formår man at holde den nede.
Formanden forklarer, at det især skyldes en pæn tilgang af studerende – unge mennesker, som flytter til København for at læse og gerne vil fortsætte med deres orienteringsløb.
Han mener også, at klubbens placering spiller en rolle. »Vi er heldige, at der ikke er så mange naboklubber. Vores nærmeste klubber er Gladsaxe, Ballerup, Lyngby og så videre,« siger Rolf Andersen. Ud over en tilgang af unge
afvist. Men vi må fortsætte kampen, og vi bliver nødt til at fortsætte for de kommende
årgange i Dragør,« afslutter han. Forskellen opstår, fordi gym
nasiepladserne i første omgang bliver tildelt de unge, der har gymnasiet som førsteprioritet og også bor tættest på det. På optagelse.dk står der: »Hvis et gymnasium har flere ansøgere end pladser, er det førsteprioritetsansøgere med kortest transporttid, som først får reserveret plads.«
Det kræver nemlig lidt at lave de baner, der løbes på. Der skal plottes en bane, lægges poster ud, som naturligvis også skal tages ind dagen efter – og vigtigst af alt laves kort, så løberne kan finde posterne. »Og der skal selvfølgelig være baner for enhver smag, så der både er baner for nybegynderen, der kommer for første gang, og for de garvede, som skal have lidt udfordringer til træningerne,« oplyser formanden.
En træning foregår rimelig frit. Man kan møde op mellem klokken halv seks og halv syv, hvorefter man vælger en bane og får et kort udleveret.
Derefter handler det bare om at løbe banen og finde alle posterne.
»Der er normalt ikke tidtagning på vores træningsløb.
Der handler det bare om at komme ud og lære at finde vej og få noget motion ved samme lejlighed,« siger Rolf Andersen.
Det er altså nemt for et nyt medlem at starte i klubben rent praktisk – men formanden fortæller, at den store grad af individualitet i sporten kan være en barriere i starten.
»Det er meget individuelt og desværre lidt for individuelt. Så de nye medlemmer føler ikke rigtigt, at de er en del af et fællesskab,« siger han. Han påpeger, at de er opmærksomme på netop dette i klubben og derfor for at skabe et større fælleskab anstrenger sig for, at træningen afsluttes med samling og samtale om den.
medlemmer, når folk flytter fra provinsen til København for at studere, så er der i klubben også flere udlændinge, som er rejst til København for at læse og søger et sted at dyrke orienteringsløb.
»Der er ofte personer fra udlandet, som er taget til København for at studere, og som i deres hjemlande har dyrket orienteringsløb og gerne vil holde fast i det i Danmark,« siger Rolf Andersen.
Han lavede for nylig en optælling. Den viste, at der var 11 forskellige nationaliteter i klubben. Alt fra svenskere til tjekkere og til portugisere.
»Derfor er vi også nødt til at skifte mellem dansk og engelsk, når vi er sammen til træning og stævner, men det går nu meget godt,« fortæller formanden.
I klubben er det lige nu omkring 130 medlemmer, og AMOK kan bryste sig af at være den femtebedste klub i Danmark, når det kommer til medlemstilgang.
I klubben er der da også fokus på at sikre en god tilgang af medlemmer. Der afholdes blandt andet hvert år et skolemesterskab for 350 skolebørn fra Dragør. Det kan sjældent ses på medlemstallet lige ef ter, men Rolf Andersen tror på, at det er godt givet ud på længere sigt.
»Det er en langtidsinveste ring for os. Det giver ingen nye medlemmer, når det lige er blevet afholdt, men jeg hå ber, at de børn kommer tilba ge om 10–15 år, når de er ble vet trætte af at løbe normalt og kommer i tanke om orien teringsløb,« forklarer han. Nemt for nye løbere
I AMOK træner medlem merne hver tirsdag året rundt. Lige på nær juli måned, hvor der ikke er træninger. De har ikke et fast klubhus, da de al tid mødes der, hvor de skal løbe. Og det kan være alt fra Kongelunden til DR Byen el ler Amager Strandpark. »Træningen foregår ved, at vi er nogle grupper på to til tre personer i klubben, som har erfaring med at lave baner. Vi skiftes så til at lave baner til alle i klubben,« forklarer Rolf Andersen.
Derudover giver de altid en grundig indføring i sporten, når man kommer som ny, så man føler sig godt taget imod, ligesom de også altid tilbyder at løbe med de nye.
»Vi kalder det at skygge en løber. Det er løberen, der viser vej, så man løber bare bagefter og hjælper til, hvis der skulle opstå noget,« forklarer Rolf Andersen.
Hvad kan orienteringsløb?
Når man spørger Rolf Andersen om, hvorfor orienteringsløb er noget særligt, så ligger svaret lige til højrebenet.
»Orienteringsløb er ikke en sport. Det er en passion, og det er stærkt vanedannede,« siger han og uddyber helt kort, hvad sporten egentlig er:
»Det er motion på en sjov måde, hvor man samtidigt får nogle naturoplevelser.«
Han forklarer, at der – ud over det interne sammenhold – er et meget stærkt fællesskab på tværs af de forskellige orienteringsklubber. Muligvis fordi man samles om at dyrke en sportsgren, der ikke er så udbredt eller kendt.
Problemet for unge fra Dragør er bare, at der ikke er noget gymnasium, der er tæt nok på, til at de kan få plads på baggrund af deres transporttid. Der er altså unge, der bor tættere på, som bliver prioriteret først til de mest populære gymnasier, som der er mange af i hovedstadsområdet. Derfor vil Dragørs unge næsten per automatik være henvist til de ikkepopulære gymnasier, som de ikke har søgt. Tårnby Gymnasium blev for eksempel søgt af 397
Derudover ser han også orienteringsløb som den perfekte blanding af tænkning og fysisk udfoldelse – en kombination som ifølge formanden skulle være god mod demens: »Der har været undersøgelser, der viser, at for folk oppe i alderen er motion kombineret med en form for hjernevirksomhed noget, der kan udsætte udviklingen af demens,« siger han. Og hvis man ikke er oppe i årene, så er der også masser af grunde til at dyrke orienteringsløb. Rolf Andersen fortæller, at når han løber med nybegyndere for første gang, tror de altid, at de har løbet langt kortere tid, end de faktisk har. Fordi de ender med at fortabe sig i orienteringsdelen. Han fortæller også, at det er den perfekte måde at rense sit hoved på. »Når jeg har løbet færdig med en nybegynder, spørger
jeg altid, hvad de tænkte på under løbet. De fortæller, at de kun har tænkt på, hvordan de skal finde den næste post. Så spørger jeg dem, hvad de normalt tænker på, når de bare løber en tur. Så er det altid noget med, at de skal hu
ske at betale en regning eller tandlægetiden dagen efter,« siger Rolf Andersen, som slutter: »Du er så fokuseret på opgaveløsningen, at hjernen simpelthen bliver renset for tanker.«
Mange unge fra Dragør fik ikke plads på Tårnby Gymnasium & HF.
AMOK træner forskellige steder på Amager – for eksempel i Kongelunden. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Rolf Andersen, der er formand i Amager Orienteringsklub, har dyrket orienteringsløb, siden han var 16 år gammel. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Først i maj måned i år bliver sjællandsmesterskaberne i orienteringssprint afviklet i Dragørs gader. Arkivfoto: TorbenStender.
Sommer i Dragør Havn
Vores dejlige havn er et levende miljø – særligt her hen over sommeren – og det er vi rigtig glade for. Med til et levende miljø hører også, at vi passer på og tager hensyn til hinanden samt rydder op efter os selv. Det gælder både festglade teenagere, gæster i og på havnen samt beboerne i Dragør.
Husk: Det er alt for farligt og ikke tilladt at bade eller springe i Dragør Havn. Det er det til gengæld fra Mormorstranden og Dragør Søbad (en lille gåtur mod vest fra havnen).
Havnekontoret har åbent for ekspedition alle ugens dage i juli og august 2024 klokken 10–12 og 16–17.30.
Læs mere på www.dragoer.dk/havn
Ansøg om støtte til frivilligt socialt arbejde – 2 runde
Det er nu muligt at søge om restmidler til støtte til frivilligt socialt arbejde hos Dragør Kommune.
Dragør Kommune yder støtte til foreninger, organisationer, klubber m.v., som udfører frivilligt socialt arbejde. Målet er at forebygge og afhjælpe sociale problemer blandt udsatte borgere i Dragør Kommune. I år prioriteres initiativer der understøtter et godt helbred samt initiativer der bidrager til livsglæde.
Hvordan søger du om støtte?
Du udfylder en ansøgningsblanket på kommunens hjemmeside, dragoer.dk, senest torsdag den 15. august 2024
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget uddeler støtten på udvalgets møde tirsdag den 10. september 2024.
Læs mere på dragoer.dk – søg på frivilligt socialt arbejde.
Nye udbud på dragoer.dk
Dragør Kommune udbyder forpagtningen af køkken og cafeteria i Hollænderhallen med start snarest muligt – forventeligt i efteråret 2024. Frist for tilbud er mandag den 19. august 2024 kl. 12
Dragør Kommune udbyder desuden ejendommen Bachersmindevej 1 (Krudthus 2) til salg gennem offentligt udbud. Frist for tilbud er torsdag den 15. august 2024 kl. 12
Læs mere om vilkår og hvordan du giver tilbud på dragoer.dk/udbud
Flagdag: Alle er velkommen!
Torsdag den 5. september 2024 er det national flagdag for Danmarks udsendte i international tjeneste. Det vil sige nuværende og tidligere ansatte i politiet, sundhedspersonale (læger, sygeplejersker osv.) og soldater.
Flagdagen markerer vi på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i forhallen kl. 18.30–20. Du behøver ikke selv at have været udsendt eller pårørende til en udsendt. Alle er velkommen til at være med til at hædre Danmarks udsendte.
Program
• Taler ved borgmester Kenneth Gøtterup og Anders Urban fra lokalprojektgruppen »Et forsvarlig Dragør«
• Oplæg ved ekstern oplægsholder
• Musikalsk indslag ved musikskoleleder
Jacob Honoré
• Overrækkelse af børnemedaljer
• Foran rådhuset: Blomster lægges ved mindesmærket for Danmarks udsendte og dannebrog stryges
Kommunen er vært ved en lille forfriskning.
Børnemedaljer
De sidste par år har vi bl.a. markeret dagen med at overrække diplom og medalje til de udsendtes børn under 18 år. Det vækker stor glæde og stolthed, og vi gentager derfor successen igen i år.
Tilmelding
Du tilmelder dig flagdagen via vores hjemmeside dragoer.dk/flagdag (hav MitID klar). Det er også via hjemmesiden, at du tilmelder et barn til at få en børnemedalje. Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00. Spørg efter Borgmestersekretariatet. Tilmeldingsfristen er torsdag den 15. august 2024
Bemærk: Der vil blive taget foto ved arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.
Det sker på biblioteket
Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk
Indtil lørdag den 24. august
Sommerbogen Dragør Bibliotek / Gratis
Lørdag den 6. juli
Sommerbogen: Læseudfordring for børn Tegn noget fra bogen du læser
Dragør Bibliotek / Gratis
Mandag den 8. juli
Kreazonen
Slip fantasien løs med male-klippe-klistre
Dragør Bibliotek / Gratis
Borgmesteren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder under voksende borgermodstand på at etablere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør. Trafikbelastning Tilføjelse af mere larm og forurening i boligområderne er det stik modsatte af, hvad borgerne efterspørger.
Der er ganske enkelt ikke brug for yderligere belastning af byens indbyggere, som i forvejen er hårdt ramt af støj- og partikelforurening fra bil- og flytrafik i flere lokalområder.
Projektet vil blandt andet medføre en forøgelse af lastbiler og fragtfly, der i døgndrift skal transportere gods til og fra »Dragør Industriby«. Mange borgere har med rette udtrykt sine bekymringer over megaprojektet og dets negative følgevirkninger for især Store Maglebys og Nordstrandens boligområder.
Det er på høje tid, at de folkevalgte politikere lytter efter og tænker over, hvad de egentlig foretager sig?
Støj og møg
Ejendomsselskabet Mileway, der er ejet af den udskældte amerikanske kapitalfond Blackstone, har den 7. maj indleveret et projektforslag til Dragør Kommune om etableringen af en stor lager- og transportvirksomhed på Ndr. Dragørvej.
Sagen er blevet hastebehandlet som en godkendelsessag i Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 4. juni, i Økonomiudvalget den 13. juni og i kommunalbestyrelsen den 20. juni 2024. Grundet gedigen borgermodstand og kolde fødder i byrådssalen skubbede flertallet i kommunalbestyrelsen sagen tilbage til Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som atter skal sagsbehandle i august måned 2024. Forud for mødet i kommunalbestyrelsen havde liste T og Sydamagerlisten, som de eneste partier, offentligt taget afstand fra det miljøbelastende projekt. Konservative, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet holder dog stædigt fast i, at borgerne skal belemres med yderligere støj og møg i boligområderne – de byggelystne politikere hører som sædvanligt ikke efter, hvad borgerne siger – et forhold, som man aldrig bør vænne sig til i et demokratisk samfund. Ingen indsatser er dog forgæves. Så hermed sendes en varm tak ud til de borgere, der fortløbende bruger deres stemmer i debatten – bliv endelig ved. Faktaløse borgere
På de sociale medier og i lokalavisen Dragør Nyt hævder borgmester Kenneth Gøtterup (C) gentagne gange via sine borgmesterindlæg og
kommentarer, at borgerne ikke holder sig til »fakta« i sagen om kommunens planer om at anlægge et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde mellem lufthavnen og Ndr. Dragørvej. Dette er på trods af, at borgerne stringent holder sig til de dagsordner inklusive plantegninger og projektillustrationer, der er fremlagt for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen. Man bliver bare så træt i hovedet af, at politikerne konstant og hele tiden kaster uønskede projekter i hovedet på borgerne – for derefter at klandre borgerne for, at de sætter sig grundigt ind i sagerne. Det er godt nok den omvendte verden, vi lever i. »Dragør Industriby« er blot endnu et trist eksempel på dette. Det er påfaldende, at det altid er borgerne, der skal informere borgerne, om politikernes igangsatte projekter. Nyt projektforslag
Sideløbende med, at borgmesteren kritiserer borgerne, så viser det sig, at man på Dragør Rådhus har modtaget et revideret forslag fra ejendomsselskabet Mileway i midten af juni måned 2024. Et nyt arkitektforslag fra Mileway, som borgmesteren ikke har nævnt på noget tidspunkt, hverken i sit nyhedsbrev, eller når han debatterer på de sociale medier. Da borgmesteren bliver
spurgt, om han vil dele det nye projektforslag med borgerne, svarer han: »Dragør Kommunes administration har modtaget et revideret forslag. Det vil blive forelagt dagsordnen, når sagen skal genbehandles i august. Jeg har endnu ikke selv forholdt mig til det fremsendte, og materialet er omfattet af retten til aktindsigt og offentliggøres som bilag til dagsordnen. I august. Jeg lægger ikke noget op, før end at sagen, som kommer på i august, er udsendt.« (Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti, DragørNyheder, den 27. juni 2024). Hvis man vil vide mere, så skal man altså søge aktindsigt hos Dragør Kommune – alle borgere har ret til aktindsigt i sagen. Du kan skriftligt, mundligt eller via e-mail rette henvendelse til Center for Plan, Teknik og Erhverv, Dragør Kommune, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Plan og Teknik kontaktes på tlf. 32 89 03 20 eller via e-mail på pt@dragoer.dk Du skal blot oplyse, at du gerne vil anmode om aktindsigt i kommunens erhvervs- og industriområde på Ndr. Dragørvej. Hvis det specifikt er Mileways nye projektforslag, som ønskes udleveret, så beder du om det. God fornøjelse. Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune
Vi har modtaget:
Bådudlejning med et tvist
Blade af Dragørs historie (2)
Tidligere havde vi i Dragør fire forretningsmænd, som ofte forstod at overraske borgerskabet. Familierne kom jævnligt sammen, og efter en god middag sad de fire mænd med en ikke for svag sjus og snakkede om stort og småt. Her fandt de gennem årene på flere fælles aktiviteter. Vildsvineavl i den sorte lade på Kirkevej, nøgleklub ved bowlingbanerne, køb af hotel og af »Klamydia Slottet« o.m.a. – mange sjove tiltag, set fra sidelinjen. To af familierne havde
hver en mindre båd, som de godt kunne tænke sig udskiftet med en større. De andre ønskede sig også en stor båd. Men også i 1970’erne var større både dyre, og vedligeholdelsen på værft kostede også. Og dertil var det godt nok meget dyrt brændstof, det krævede. Så der måtte tænkes ud af kassen ... Anker Jørgensen-finten Anker Jørgensens regering havde vedtaget en investeringsregel for virksomhederne. Penge kunne sættes ind på
DIN HJÆLPER
er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
Rubrikannoncer
en opsparingskonto med store skattefradrag. Pengene skulle derpå kunne bruges til investeringer i nye virksomhedsudvidelser. Alle fire forretningsmænd havde penge på kontoen. Og løsningen lå lige for. Over sjusserne blev arrangementet aftalt. Hvert firma udvidede deres forretningskoncept med bådudlejning. De købte derfor hver en stor, dyr båd. Men når båden var virksomhedsbetalt, så kunne virksomhedsejeren jo ikke bare bruge den til familieture på havet. Det ville omgående koste skattekroner. Men løsningen var, at de hver især udlejede deres båd til en af de andre for et ganske symbolsk beløb. Det gav ganske vist massivt underskud med vedligeholdelse, forsikringer og brændstof m.m., men det blev modregnet i firmaernes skattebetaling – og så levede man med det.
Tak for venlig deltagelse ved Johnny Torben Vallentins bisættelse fra Dragør Kirke
Tak for kærlige hilsner, blomster og kranse På familiens vegne Geert og Hanne Vallentin
Og man kunne tage gæster med på turen med den lejede båd for at nyde lidt rosévin undervejs garneret som repræsentation.
Den skotske nationaløkonom Adam Smidt skrev i 1776 i sit hovedværk, Nationernes Rigdom:
»People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy against the public.« De fire brugte reglerne fuldt lovligt, men skattevæsenet var rasende, skulle jeg hilse og sige. Når skattemedarbejderne med egne øjne kunne se dem sejle ud gennem havneindløbet, alt imens de åbnede vinflaskerne som optakt til en god hyggelig bådtur.
Morale
I et hvert homogent samfund er der brug for en havkat i hyttefadet – normbrydere, som kan udfordre den gængske kultur.
I Nordtyskland havde man i middelalderen Till Eulenspiel, og i England havde man Robin Hood – og mens vi i Danmark og Østtyskland havde Olsenbanden, havde vi i Dragør de fire forretningsmænd.
Med venlig hilsen Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør
DRAGØR KIRKE Søndag den 7. juli kl. 10.00: Anette Lyneborg Onsdag den 10. juli kl. 9.30: Morgensang H
STORE MAGLEBY KIRKE Søndag den 7. juli kl. 10.00: Julie Kaas
Bisættelsen finder sted i Store Magleby Kirke onsdag den 3. juli kl. 13.00
På arealet uden for Kræmmergården i Store Magleby bliver der gjort gode køb på loppemarked. Foto: TorbenStender.
Projektet skal placeres i det åbne land
Öresundsmarkedet er tilbage på havnepladsen i Dragør. Foto: TorbenStender.
Uvejr i sigte, bold og marked
Udsigten til massivt regnvejr afkortede årets første udgave af Öresundmarkedet. Det var en god og fælles beslutning, og markedet var en succes, siger manden bag
Af Jens Munch
I den forgangne weekend var havnepladsen atter fyldt. Denne gang var det årets første udgave af Öresundsmarkedet, som var planlagt til at være åbent fra fredag den 28. til søndag den 30. juni. Men i løbet af lørdagen stod det klart, at søndagen ville byde på langvarig og kraftig regn og dertil stærke vindstød. Hovederne blev derfor lagt i blød, og der blev taget en beslutning om at afkorte markedet. »Det var en fælles beslutning, at vi skulle holde lukket søndag. Det ville ikke give nogen mening med regnvejr og nul mennesker på havnen,« siger Christian Willesen, der er manden bag Öresundmar
kedet, og som nu for syvende år i træk har arrangeret, at havnepladsen bliver fyldt af madboder, stande med alskens varer og musik.
Lørdag spillede bandet De 3 Måske 4 i flere timer – de lagde først instrumenterne og slukkede for mikrofonerne, da der ikke var længe til, at
det danske herrelandshold skulle søge lykken mod deres tyske konkurrenter. Men det er en anden historie.
De 16–17 stader falbød alt fra medlemskab af Dragør Cykelklub, håndlavede spækbrætter og tøj af cashmereuld over kaffe fra Den Grønne Bønne til andalusiske garnnøgler, smykker til mænd, vin og ost af høj kvalitet m.m. Ved 16.30tiden lørdag valgte stadeholderne i samråd med Christian Willesen at lukke ned. Mest for at gøre klar til dagens vigtige EMopgør og de mange tilstrømmende foldboldfans. Og således lod pladsen sig endnu en gang klæde i rødt og hvidt – for sidste gang i år. Men det er som skrevet en helt anden historie – som der kan læses mere om på bagsiden af denne avis. Öresundsmarkedet vender dog tilbage om allerede
Vi har modtaget: Stop
Nu må den smædekampagne imod lokalarkivet, museet og deres ansatte stoppe!
De har ingen mulighed for at svare på de anklager og an
greb, I har fået bragt i Dragør Nyt gennem længere tid. De kan derfor ikke fortælle, hvad de selv mener, der er sket. Hvis I havde været ansat, var
der blevet rejst en sag imod jer. Hvis I virkelig vil arkivet og museet det godt, så lad den ondskabsfulde pen ligge og giv jer i stedet for i kast med noget
andet frivilligt, hvilket I tilsyneladende også er i gang med. Held og lykke med det! Med venlig hilsen Inger Kjær Jansen
Ekstrapenge til skoler strækkes over fire år
Kommunalbestyrelsen har besluttet at sprede midlerne til implementeringen af Dragør-modellen over fire år i stedet for to år
Af Rasmus Mark Pedersen
Et forslag fra byens skoleledere er blevet vel modtaget af et flertal af kommunalbestyrelsen. De har nemlig valgt at bruge de ekstra penge til skoleområdet over fire år i stedet for de oprindeligt foreslåede to år.
I budgettet var de afsatte midler 2,85 millioner kroner i år og 1,8 millioner kroner næste år.
Formålet med Dragørmodellen er at styrke inklusionsindsatsen på skolerne, øge bæredygtigheden i specialklassen og sikre et bedre samspil mellem forskellige skoleaktiviteter.
Mere inklusion
Skolelederne og administrationen foreslog at sprede midlerne over fire år for at sikre en mere stabil og effektiv implementering.
Forslaget indebærer en gradvis stigning i bevillingerne med følgende fordeling: 2024: 635.000 kroner, 2025: 1.570.000 kroner, 2026: 1.640.000 kroner, og i 2027: 805.000 kroner.
De afsatte midler vil blive anvendt inden for følgende tre hovedområder:
• Styrkelse af inklusionsindsatsen på skolerne: Dette inkluderer midler til at forbedre de relationelle, pædagogiske og didaktiske kompetencer blandt både ledere og medarbejdere.
• Styrkelse af bæredygtigheden i specialklassen: Med en forventet stigning i antallet af elever fra 10 til op til 17 bliver det foreslået at ansætte en ekstra lærer, frem til at specialklasserne er helt fyldt op.
• Ansættelse af en konsulent: En projektleder vil blive ansat i Center for Børn, Skole og Familie for at styrke sam
spillet mellem de forskellige dele af Dragørmodellen. Det er dog værd at bemærke, at styrkelsen af specialklassen kun gælder i 2024, 2025 og 2026. I 2027 er der således ikke sat penge af i budgettet til en ekstra lærer i specialklasserne.
Protest fra liste T Under behandlingen af forslaget var der uenighed blandt politikerne. Liste T foreslog at fastholde midlerne over to år med en politisk tilkendegivelse om fortsatte bevillinger i de efterfølgende år, men dette blev afvist af flertallet.
Liste T’s forslag om at flytte midlerne til styrkelse af inklusion på skolerne blev også nedstemt.
»Liste T foreslår, at beløbet til konsulenten udgår, og at beløbet lægges over på kon
toen til styrkelse af inklusion på skolerne,« fik lokallisten ført til protokols. Liste T udtrykte også en ærgrelse over, at der ikke er en bufferpulje til økonomistyringen, når både det almindelige skoleområde og specialområdet skal betales af samme budget.
»Liste T ser med bekymring på, at der ikke er flertal for en tilkendegivelse om at etablere en permanent bufferpulje, som er en forudsætning for samarbejdet i skolevæsnet i Nyborg.« Her bliver henvist til en rapport om implementeringen af nogenlunde samme model i Nyborg Kommune –en rapport, som politikerne i Dragør læser vidt forskelligt. Moderaternes ene medlem forsøgte også at ændre forslaget fra skolelederne og admi
nistrationen – men også det blev nedstemt. Lisbeth Dam Larsen fik ført til protokol: »Rigtig fint, at følge skoleledelsens forslag, men jeg er ikke enig i flytning af midler fra området til overslagsårene, da skoleområdet qua Dragørmodellen i den grad har brug for pengene både i år og næste år,« står der i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet. Flertallet fra Konservative, Venstre og Socialdemokratiet støttede forslaget om en firårig periode. Dette blev også anbefalet af både Børne, Fritids og Kulturudvalget samt Økonomiudvalget. Administrationen vil nu, i samarbejde med skoleledelserne, arbejde videre med at konkretisere anvendelsen af midlerne.
med Dragør Nyt
Sommeren er over os, og det er tid til at reflektere over mange spændende tiltag og aktiviteter i Dragør Kommune. Først og fremmest har vi haft en vellykket markering af 50årsjubilæet for sammenlægningen af Dragør og Store Magleby Kommuner, og så er det også værd at nævne, at Dragør Musik og Kulturskole også markerede sit 50årsjubilæum med en storslået koncert på Dragør Havn. En fantastisk fejring af vores lokale kulturarv!
Udvikling og strategi
Udviklingen af erhvervsområdet på Nord er blevet sendt tilbage til yderligere behandling i forvaltning og udvalg. For os i Venstre i Dragør er det afgørende, at erhvervsudviklingen sker med respekt for det omkringliggende miljø, trafikale forhold, og med klare retningslinjer for arkitektur, grønne områder og skybrudssikring. Men det er også vigtigt, at vi fortsat er åbne for en god erhvervsudvikling af vores by og kommune. Derudover er Dragør Kommunes erhvervsstrategi i høring frem til den 13. august. Strategien, der er udviklet i samarbejde med lokale erhvervsrepræsentanter, fokuserer på fire søjler: Iværksættere og uddannelse, Fødeva
rer, gastronomi og klima, Turisme og livskvalitet samt Liv på havnen. Denne dynamiske strategi indeholder både kort og langsigtede mål, med et fokus på samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, hvilket er essentielt for succes.
Boligudvikling
Kommunen har sat Krudthus 2 til salg. Med sin historie tilbage til 1782 og en unik beliggenhed på en 3.223 m² stor grund, er det vigtigt, at udviklingen af området respekterer dets særlige karakter.
Der er mulighed for at opføre op til tre boliger, og vi ser frem til at følge denne proces videre.
Det gamle værft på havnen er også i udbud, og vi venter spændt på de kreative forslag, der kan skabe liv på havnen. Havnen er central for Dragørs identitet, og vi håber på løsninger, der understøtter det maritime miljø til glæde for alle borgere. Til gengæld må vi desværre konstatere, at øvrig boligudvikling på kommunale arealer er gået i stå på grund af manglende politisk enighed.
Dette til trods for, at behovet er stort – ikke mindst i relation til senioregnede boliger og trods stor og dygtig indsats fra engagerede borgere. På baggrund af den demo
grafiske udvikling i de kommende år er det nødvendigt, vi får gang i dette område.
Investering i skolerne
Venstre arbejder målrettet for at forbedre trivsel i vores skoler. I starten af 2024 besluttede en enig kommunalbestyrelse at udvide med tre nye specialklasser, der kan rumme op til 20 elever. Dette sikrer, at flere børn kan få undervisning tæt på hjemmet. Med ansættelse af to ekstra lærere og to pædagoger er vi godt rustet til at støtte elevernes udvikling. Desuden ser vi frem til åbningen af de nye undervisningslokaler på Blushøj.
Hollænderhallen For nylig blev cafédriften i Hollænderhallen sendt i udbud med mulighed for at etablere et traditionelt cafeteria. Dette initiativ vil forbedre
Vi har modtaget:
faciliteterne og skabe et bedre miljø for de mange brugere. Svømmehallen fortsætter med udvidede åbningstider, hvilket har været en stor succes blandt børnefamilierne. Vi vil gerne takke vores kolleger i kommunalbestyrelsen, de mange frivillige i råd og bestyrelser samt forvaltningen for deres indsats.
Samtidig også en stor tak for opbakningen fra de mange borgere i Dragør, som gjorde Venstre til det største parti i Dragør ved valget til Europaparlamentet. Venstre ønsker alle Dragørs borgere en rigtig god sommer! Med venlig hilsen
Helle Barth, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget Henrik Løwenheim
Kjærsvold-Niclasen, formand for Børne-, Fritidsog Kulturudvalget, samt Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør
De ekstra midler, der er afsat til implemtering af den nye økonomimodel for skolerne,
De 3 Måske 4 er klar med musikalsk underholdning. Foto: TorbenStender.
Sidst på eftermiddagen lørdag overtager de rød-hvid-klædte fodboldfans havnepladsen. Foto: TorbenStender.
EM-skuffelse på en ellers smuk aften
Af Jens Munch
Lørdag endte med at blive en fodboldaften fuld af modsætninger. Først var der håb i hjerterne hos alle fodbolddanskere. Senere var der skuffelse over både resultatet og over et par kontroversielle kenderlser fra dommer Michael Oliver, der gik danskerne imod.
Det frydefulde sommervejr i Dragør stod i kontrast til det farlige uvejr i Dortmund, som i en periode afbrød kampen.
de danske fodboldherrer. Foto:
Gaveidéer
Mangler du en gave til f.eks. et jubilæum eller en fødselsdag, så kig ind i butikken og bliv inspireret – vi har altid masser af lækre varer på hylderne.
Der var til denne kamp både opsat storskærm på havnepladsen og ud for Café Blink og Dragør Strandhotel, hvor gæsterne kunne nyde mad og drikke. Men der var også fint udsyn til kampen for dem, der valgte at sætte sig på »de billige rækker« langs muren på Strandlinien. En flot aften sluttede i antiklimaks, da Danmark røg ud af EM.
Mens det danske landshold fortsat gjorde fremtræden på de tyske stadioner under årets EM, raser fodboldfeberen i Dragør. Kampen mod England bliver vist på storskærm på havnepladsen, mens sidste kamp i den indledende pulje – den mod Serbien – bliver fulgt både på Café Blink og på Dragør Strandhotel. Foto: TorbenStender.
Kom og bliv bonde for en dag
Har du lyst til en tidsrejse 125 år tilbage i tiden med garanti for, at du vender tilbage inden førstkommende solnedgang? Så tag familien med på Amagermuseet!
Der er et pædagogisk princip, der siger, at den bedste måde at tilegne sig en færdighed på, er at forsøge at gøre det, der skal læres. »Learning by doing« hedder det på engelsk. På Amagermuseet vil det fra tirsdag den 9. juli og måneden ud være muligt at få sig en lærerig oplevelse ved for en dag at smage på livet som bonde på en gård på Amager omkring år 1900. Dengang skulle der tages fat
– og det gjaldt alle i familien –børn, unge og gamle måtte bidrage med deres arbejdskraft. Amagermuseets kyndige frivillige står klar til med stor indlevelse at instruere museets besøgende i, hvordan de daglige gøremål skal udføres. De frivillige karle og piger giver en hånd med ved vaskebrættet, smørkærning, stopning og strikning, fodring af dyr samt rensning af grøntsager med mere. Sådan som man
gjorde det på gårde i Danmark omkring forrige århundredskifte.
I sommerkøkkenet bager madmor pandekager. Vasketøjskurven er fyldt til randen med masser af snavset vasketøj, der trænger til en tur på vaskebrættet eller i vaskevuggen. Det er også vigtigt at lære husflid, og hvis karl eller pige taber en knap, skal den syes i igen. Her bliver intet smidt ud, og alt skal repareres.
I haven skal grøntsagerne graves op, vaskes og læsses på hestevognen, så de kan køres ind til torvet i København for at blive solgt. Og hvordan er det lige med de gode manérer? Der skal nejes og hilses høfligt på fruen eller herren på gården. På museumsgårdene er der udstillinger om Amagers kultur. Her uddeles sjove opgaver af museets vagter, og gårdens geder og kælegrise hilser gerne nysgerrigt på besøgende. Amagerbonde for en dag på Amagermuseet fra tirsdag den 9. juli til søndag den 28. juli –tirsdag–søndag, kl. 12–16. Lukket mandag. JM
Sommer-menu
Stegt rødtungefilet serveres med grønne asparges
Grillbøf af oksefilet
serveres med broccoliasparges, friterede jordskokker og sauce bearnaise
Danske sommerbær
hertil krystalliseret hvid chokolade og vaniljeis
Pr. pers. 428 kr.
Foto: TorbenStender.
Lørdagen på havnen starter godt med sol under Öresundsmarkedet og senere med gemytlige tilhængere af
TorbenStender.
Kortvarig jubel, inden VAR underkender Joachim Andersens mål. Foto: TorbenStender.
De besøgende prøver kræfter med vask, som man gjorde det i gamle dage. Arkivfoto:
Foto: Museum Amager.
Tirsdagens uafgjorte kamp mod Serbien sender Danmark videre i turneringen. Foto: TorbenStender.
