Dragør Nyt
![](https://assets.isu.pub/document-structure/240910120030-c33d507c630a8a72f1ddc19404290ae0/v1/a6ba2ad1440ccd670fb40526ea1ecb52.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/240910120030-c33d507c630a8a72f1ddc19404290ae0/v1/9470dcd75e96cb8779b0d74b7296c74f.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/240910120030-c33d507c630a8a72f1ddc19404290ae0/v1/cf99cf0a95067c4c4d1d84ed3e322ecb.jpeg)
Diget på
Diget på
Høje diger, en højvandsport samt nye kystlandskaber skal sikre Dragør Kommune og hovedstaden mod oversvømmelser – projekterne i Store Magleby og Dragør kan løbe op i 2,8 milliarder kroner
Af Tim Panduro
En ø, der i grove træk strækker sig fra Sdr. og Ndr. Kinkelgade, rundt langs Hartkornsvej og op til et stykke ind på lufthavnens område – med Dragør Fort som sin egen lille ø omgivet af vand på alle sider – sådan ser det værst tænkelige scenarie for oversvømmelser i Dragør Kommune ud om blot 50 år. Om 100 år kan det være endnu værre – for da forudses stormfloder at kunne blive endnu højere. Det viser en ny rapport fra Sund & Bælt. Rapporten er den anden af fire analyser af den kystsikring, som er nødvendig for at beskytte København og de omkringliggende kommuner – og ikke mindst kritisk infrastruktur såsom lufthavnen, store veje og togforbindelser. Analysen omfatter København, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner. Som store dele af hovedstadsområdet er Dragør Kommune lavtliggende, og derfor er der også brug for kystsikring. Den omfatter både den 13 kilometer lange kystlinje og en sikring »bagom« ved Store Magleby, der blandt andet skal beskytte Københavns Lufthavn mod oversvømmelser. Hele herligheden forventes at koste 12–13 milliarder kroner plus omkring 150 millioner kroner i årlige driftsomkostninger. Alene Dragør Kommunes del kan koste op
mod 2,8 milliarder kroner i etablering.
Det er dog først, når den endelige rapport ligger færdig sidst på året, at de politiske forhandlinger kan gå i gang. Indtil videre er der tale om en ekspertgruppes vurdering af, hvad der skal til for at sikre hovedstaden ved den værst tænkelige oversvømmelseskatastrofe i fremtiden.
Det vil i sidste ende være op til politikere, borgerhøringer og andre interessegrupper at finde et leje for, hvilken grad af beskyttelse man ønsker –og hvordan det skal finansieres – selv om rapporten allerede nu kommer med et bud. »Udgangspunktet for ar
bejdet er, at finansieringen af stormflodssikringen vil blive delt mellem infrastrukturejere, kommuner og andre interessenter, der har gavn af sikringen,« hedder det. Dragør Kommune indtager en særstilling i undersøgelsen, hedder det i en »Q & A« – altså en række svar på forudvalgte spørgsmål – på Sund & Bælts hjemmeside. Kommunen har i forvejen arbejdet med planer om at ændre kystlandskaberne, så oversvømmelser kan blive forhindret. Det er dog sket på et lavere sikringsniveau end den nultolerance, der lægges op til i rapporten. Men det betyder ikke, at de ikke kan blive en realitet.
»Der er ingen kritisk infrastruktur placeret i Dragør Kommune, hvorfor kommunens risikoprofil kan være en anden,« hedder det på hjemmesiden. Derfor opereres der både med en basisløsning og en udvidet løsning for Dragør Kommune i undersøgelsen. Forandrede landskaber Uanset hvilken løsning, der vælges, vil landskaberne både langs kysten og længere inde i landet omkring Store Magleby tage sig anderledes ud, når en eventuel kystsikring står klar efter 30 år.
Fortsættes på side 5 n
Gartnerstræde 8
Tlf.: 32 53 46 13
Tirsdag–fredag 10–17
Lørdag kl. 10–16
Søndag og mandag lukket storemaglebyblomster@gmail.com
Besøg også vores webshop: storemaglebyblomster.dk
Vi har meget at fejre og være taknemmelige for:
• Vi har 10-års-jubilæum og har solgt over 1.000 boliger siden vi startede i Dragør i 2014
• Nicklas Alm er blevet medejer af begge vores butikker
• Vi har de skønneste kunder
• Der er kulturnat i vores dejlige by Sæt ✘ i kalenderen fredag den 13. september fra kl. 16 ALLE er
Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk
På snarlig gensyn Henriette og Steen Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk
Af Thomas Mose og Rasmus Mark Pedersen
Motion og bevægelse · Sprog
Førstehjælp · Foredrag og debat
Musik og sang · Kultur og udflugter
Kunstig intelligens · Mad
Kreativ udfoldelse og meget mere Hele øens
www.aof-amager.dk
Mødestedet for Dragørs 63 + og førtidspensionister
Søndag den 29. september kl. 14–16
Rubber Band startede i 1979 og havde deres første offentlige koncert under navnet »Billerne« (de skiftede senere navn til Rubber Band, inspireret af Beatles LP’en »Rubber Soul«). Det varede ikke længe, før de spillede rundt omkring i hele landet og fik det ry, at de var et godt valg, uanset hvilken anledning man skulle fejre.
Denne dag vil Rubber Band spille akustisk og de allerstørste hits fra The Beatles. Sæt et par timer af og nyd eftermiddagen sammen med gode venner og dejlig musik.
HUSK: Man kan ikke være sur, når man synger! Billetter a 150 kr. – inkl. kaffe og kage – kan købes i Informationen hverdage kl. 9–15 (fredag kl. 9–14)
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør Tlf. 32 53 08 67
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk
Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid:
9–16 mandag, torsdag og fredag 9–14 tirsdag og onsdag
Vi har på Dragør Nyts redaktion haft travlt, efter vi for godt en måned siden modtog endelig bekræftelse på, at vi fik tildelt udviklingsstøtte.
Dragør Nyts hjemmeside
Sideløbende har vi haft et projekt kørende med at give hjemmesiden et tiltrængt redesign.
Sideløbende med, at vi fortsat sender en avis i tryk hver tirsdag, har vi knoklet med at få sammensat det helt rigtige hold, der kan udvikle Dragør Nyt – et hold, der i skrivende stund er ved at være på plads. Man kan læse meget mere om vores arbejde med at sammensætte holdet i sidste uges »fra egen navle«.
Det gamle hjemmesidedesign havde efterhånden en del år på bagen. Det blev i sin tid skabt for, at man kunne læse den digitale udgave af avisen, hvis man ikke havde papiravisen ved hånden. Samtidig kunne man her finde tidligere udgaver af Dragør Nyt. I dag kan man fortsat læse både nye og gamle aviser på hjemmesiden. Avisarkivet rummer alle udgivelser fra 2009 og frem. I skrivende stund er det omkring 800 aviser. Da coronapandemien lagde landet ned i foråret 2020, kiggede også vores branche ind i
en usikker og utryg fremtid. Ingen vidste, om man fortsat kunne trykke aviser – eller om det var muligt at omdele dem. Hos Dragør Nyt tog man politikernes ord fra marts 2020 om, at avisernes opgave med at bringe informationer til borgerne var af afgørende betydning for samfundet, alvorligt. Og det blev besluttet, at opgaven skulle løses – papiravis eller ej. På redaktionen igangsatte vi derfor en tilpasning af Dragør Nyts hjemmeside, hvor artiklerne fra avisen blev lavet digitalt, så de blev lettere at læse og bedre tilgængelige for læserne. Efterfølgende har vi fortsat med at publicere alle artikler på vores hjemmeside. Flere og flere elementer blev tilføjet, omend ikke alle ting virkede
lige godt sammen. Og det bar det gamle design præg af. Mere end 6.000 artikler og 12.000 billeder På redaktionen har vi længe haft et ønske om at give alle vores digitale læsere en bedre oplevelse. Det er et projekt, der har ligget i skuffen nogen tid, for det er en ret omfattende opgave at ændre design på en hjemmeside med så meget indhold som på Dragør Nyt Ud over de cirka 800 aviser, der er i arkivet, er der omkring 6.000 artikler og 12.500 billeder, som vi skal formatere, så de bliver vist bedst muligt i det nye design. Dragør Nyt har længe haft mange besøg på hjemmesiden, og vores målinger viser
endda, at læserne har taget endda rigtig godt imod det nye design. Vi ved godt, at det endnu er ikke alle artikler, der bliver vist korrekt. I den kommende tid vil vi fortsætte med at opdatere de sider, hvor der er problemer. Støder man som læser på en af disse sider, vil det være en stor hjælp, hvis man sender os et link på eadressen redaktion@dragoernyt.dk På den måde kan vi hurtigere identificere typer af artikler, der er problematiske, og få dem rettet. På forpånd tak! Har man derudover kommentarer, forslag eller spørgsmål, er man velkommen til at skrive
redaktionen på ovenstående emailadresse. Vi er nemlig slet ikke i mål med
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
mandag d. 23. sept. kl. 17.15–21.00
på Christiansborg Slot
Første omvisning
Mødested: Dronningeporten, Indre Slotsgård Tidspunkt: Kl. 17.15
Kgl. Biløber Christian Hansen og Kulturformidler Lise Ortiz guider os gennem De Kongelige Repræsentationslokaler. Her hører vi om, hvordan kongen bruger slottet, hvilke begivenheder der afholdes, og hvad der venter gæster til et kongeligt taffel. Vi får også en introduktion til de enkelte rum.
Anden omvisning
Mødested: Ridebanen ved Marmorbroen, Christiansborg Ridebane Tidspunkt: Kl. 19.00
Christian Hansen fortæller om de Kongelige Staldes historie og dagligdag, herunder udvælgelse og træning af heste til Den Kongelige Familie. Efter omvisningerne, ca. kl. 20.30, er der mulighed for hyggeligt samvær i stalden med lidt at drikke.
Praktisk information:
Arrangementet foregår primært stående, men et begrænset antal stole vil være tilgængelige. Klæd dig efter vejret, da stalden kan være kølig. Parkering på Christiansborg Ridebane er mulig, men kræver forudgående tilmelding via e-mail til Christian Hansen (chha@kongehuset.dk) senest den 20. september 2024. Samkørsel anbefales for at minimere antallet af biler.
Sidste tilmeldingsdag er den 20. september 2024, som også er sidste frist for at få parkeringstilladelse.
Kun 75 kr. pr. deltager
Begrænset pladser – tilmelding på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
5. okt. Fugleskydning 1. dec. Julemarked 9. dec. Julemiddag 30. dec. Skumsmagning
Gigi Gigja og Danielle Berlin udstiller på Dragør Havnegalleri med fernisering på Dragør Kulturnat
Fra fredag den 13. september til torsdag den 19. september udstiller Gigi Gigja og Danielle Berlin i Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, med et bredt udvalg af malerier gicléeprint og smykker. Kunstmaler Gigi Gigja udforsker livets mange facetter,
der omgiver os, med pensel og oliemaling. Hun vækker mennesker og naturen, hun har oplevet på tværs af kontinenter, til live på lærredet, hvor hun bringer selv de små detaljer frem. Uanset motivet udstråler hvert værk hendes kærlighed
til klodens forunderlige natur. Gigi Gigja håber, at besøgende føler sig smittet af glæden. Danielle Berlin kreerer under brandet »Don’t worry, Dolly« farverige øreringe af vævede perler. Ferniseringen afholdes fredag den 13. september klokken 13–21 i forbindelse med Dragør Kulturnat. De øvrige dage er galleriet åbent klokken 11–18 (bemærk den tidligere åbningstid) samt efter aftale. Se annoncen på side 9. MS
Det er IKKE muligt at få en gratis vaccination på apoteket – uanset alder eller om man er i risikogruppe
Regionerne har ikke udvalgt apotekerne til denne opgave i år. Vi henviser til, at I får en indkaldelse i e-Boks, hvor tilbuddet vil være.
Her vil der være nærmere informationer om, hvor I kan få en gratis vaccination.
Vi vaccinerer dog gerne mod influenza fra 1. oktober ved betaling
Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Offsettryk: OTM Avistryk Ikast
optimere hjemmesiden og dens mange tusinder af elementer. Til forskel for en papiravis, der er endegyldigt færdig, det øjeblik trykmaskinen har afsluttet arbejdet, kan vi konstant fortsætte med at udvikle og forbedre vores digitale produkter. Mange af de forbedringer, vi arbejder på i øjeblikket, er nogle, som læserne ikke vil bemærke direkte. Vi vil gøre vores system mere funktionelt, hurtigere og lettere at bruge, så vi kan udnytte vores ressourcer mere fornuftigt. Bedre annoncepladser En stor del af arbejdet med hjemmesiden har haft fokus på at give vores annoncører bedre muligheder for at komme i kontakt med læserne. Det fokus vil bestemt ikke blive mindre med tiden. Det er nemlig en væsentlig del af vores udviklingsprojekt, at vi udnytter vores digitale platforme optimalt for at skaffe midler til at levere kvalitetsjournalistik til borgerne i Dragør. Der er kommet en del flere annoncebannere på siden, og en række virksomheder og foreninger har allerede fået øjnene op de nye muligheder. Tallene for de første uger med det nye design har været meget opløftende. Særligt den måde, læserne har taget imod vores onlineannoncører, har været positivt. Antallet af viste annoncer har været så højt, at det er kommet positivt bag på os i redaktionen. Vi glæder os til at kunne give virksomheder og foreninger endnu bedre værktøjer til at få deres budskab ud til alle i kommunen. Har man ikke allerede set Dragør Nyts nye hjemmesidedesign, kan det ses på www.dragoernyt.dk
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand
Normale deadlines Dragør Nyt omdeles onsdag og torsdag. Indlevering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Indlevering til øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Du er dog altid velkommen til at ringe og høre, om du kan nå at få en annonce med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. Du er naturligvis også altid velkommen til at bestille og aflevere materialerne tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Når cirka halvdelen af 9.-klasseeleverne i Dragør har været fulde inden for den sidste måned, skal der ske noget. Det var temaet til det kickoff-event for projekt »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan«, som blev afholdt i sidste uge. Budskabet var klart: Forældre skal tage ansvar for at ændre kulturen
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Dragørs unge ligger helt i toppen af alkoholstatistikkerne i Danmark. Ligesom de voksne i øvrigt gør det.
Som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, viser den nye ungeprofilundersøgelse i kommunen, at 49,8 procent af Dragørs 9.-klasseelever har været fulde inden for de sidste 30 dage. Det er et godt stykke over landsgennemsnittet på 40 procent og langt over gennemsnittet i Europa, der ligger på 13 procent.
Overordnet har 72 procent af eleverne i 9. klasse i Dragør haft deres alkoholdebut, hvilket ligger tæt op ad landsgennemsnittet.
Disse – og en række andre tal – har fået kommunalpolitikerne op ad stolen og ført til projektet »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan«, som blev skudt i gang med et kickoff-event på Dragør Skole tirsdag den 3. september. Her gav en række oplægsholdere deres bud på, hvorfor
Alkoholfri skole:
det er et problem, at de unge drikker alkohol, hvordan deres hjerner og fællesskaber fungerer, og hvordan man med den viden i baghånden kan forsøge at ændre kulturen.
Det, der kom til at lyse i neon hen over alle oplæg, var dog dette: Forældrene i Dragør skal tage ansvar, hvis de unges alkoholkultur skal ændres. For der var særligt fokus på de tal i ungeprofilundersøgelsen, der peger på, at alkoholskoen trykker på forældrene i Dragør flere steder. Cirka 70 procent af eleverne i 9. klasse siger, at deres forældre er helt okay med, at de drikker alkohol. 48 procent af dem fortæller også, at sidst de drak alkohol, fik de det udleveret af deres forældre.
Ny form for fællesskaber
Søren Østergaard, der erleder af Center for Ungdomsstudier, startede dog aftenen med at give et dybere indblik i, hvordan de unges liv er anderledes fra den ungdom, deres forældre husker.
»Både når vi skal tale om alkohol og om unges trivsel generelt, er det vigtigt at forstå, hvad der er på spil for de unge mennesker. Der er simpelthen nogle ændrede rammevilkår, vi skal være opmærksomme på,« forklarede han.
Han tegnede et billede af, hvordan det især er fællesskaberne, der har ændret sig meget fra 1980’erne og 1990’erne til 2020’erne. For eksempel er der langt færre voksne i de unges liv – altså voksne ud over deres forældre og familiemedlemmer i øvrigt. Det er blandt andet, fordi de unge ikke længere er så meget hjemme hos hinanden og derfor ikke kender hinandens forældre. Drenge og piger lever ifølge Søren Østergaard også mere adskilte liv, end de gjorde tidligere. Forældre bruger meget mere tid med deres børn end før, men en række undersøgelser peger på, at forældrene til gengæld ikke får talt med deres børn om vigtige ting. De spørger for eksempel ind til, hvordan dagen er gået, men
Når 9. klasserne i Dragør holder sidste skoledag i 2025, skal det ske uden alkohol. Men det skal være sjovt, festligt og mindeværdigt. Det er planen i Dragør Kommune, hvor UngDragør går forrest med en række prøveballoner for at finde ud af, hvad der kan fange de unges opmærksomhed
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi ønsker at slå en streg i sandet og skabe nogle rammer for – forhåbentlig – nogle nye traditioner i Dragør Kommune. Konkret ønsker vi at være med til at skabe en mindeværdig afslutningsdag for 9. årgang til næste sommer – uden alkohol«. Sådan lyder det samstemmende fra borgmester Kenneth Gøtterup og Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, der er formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør Kommune. De mener, at en god løftestang til at ændre alkoholkulturen blandt unge i Dragør vil være at sætte fokus på 9.-klassernes afslutningsdag – og vise, at det kan være cool og festligt at fejre denne milepæl uden alkohol.
Det kommer i høj grad til at være UngDragør, der går forrest med at finde ud af, hvordan sidste skoledag i 2025 så skal se ud. Det første, Troels Wassard Lund, leder af UngDragør, slog
fast, da han til kickoff-eventet for »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan« på Dragør Skole i sidste uge skulle præsentere idéen, var, at de unge bliver inddraget hele vejen i planlægningen. Troels Wassard Lund siger, at han ikke kommer til at beslutte noget uden, at han har talt med de unge om det. Helt konkret bliver der nedsat en fokusgruppe med 9.-klasseelever fra alle tre skoler. Og det bliver ikke kun dem, der melder sig frivilligt. Gruppen skal sammensættes bredt, så nogle vil også blive prikket på skulderen og bedt om at deltage. Sigter efter festivalstemning »Vi kommer til at bruge erfaringerne fra andre kommuner, hvor man flere steder har haft stor succes med alkoholfrie events. Det kan være en koncert eller noget andet, de unge kan samles om. Vi vil gerne skabe noget festivalstemning.
Vores udfordring er, at vi måske kan samle 150, når alle 9. klasser er samlet – det giver
En støtte til, at de unge selv
kan finde deres vej – uden at man skal udpege den præcise retning.
Alkoholfri skole:
får ikke spurgt ind til, hvad der trender på Tiktok, eller får taget de lidt sværere samtaler om alkohol, ensomhed og kærestesorger.
Man skal være nysgerrig Søren Østergaard forklarede også, at den helt store forskel på ungdomslivet nu og tidligere ligger i de sociale medier og gamerkulturen. Før sammenlignede man sig med sine klassekammerater og vennerne på vejen. Nu har man onlinevenner over hele verden. Før var man fysisk sammen med sine venner – nu chatter eller gamer man i højere grad med dem. »Vi er nødt til at være nysgerrige på de nye former for fællesskaber og på de unges liv generelt – også på de ting, vi ikke forstår,« lød det fra Søren Østergaard. Han understregede, at forældre ikke skal fikse alt for deres børn. Tværtimod. Det er ikke alt, der kan eller skal fikses. Men hvis man forstår det liv, de lever, kan man som forældre være en bedre støtte.
Sig nej og stå fast Når det kommer til alkoholforbruget, kan det dog være nødvendigt at pege i en helt præcis retning. Det forklarede SSP-konsulent i Dragør, Peter Henriksen.
»Det er en myte at tro, at hvis man siger nej til, at børn drikker, så drikker de mere, fordi de vil gøre oprør. Undersøgelser viser, at unge, der har forældre, som bifalder, at de unge drikker, drikker ti gange mere end de andre unge,« sagde han. Han slog en tyk streg under, at man ikke kan diskutere, om alkohol er godt eller skidt for de unge. For det er ikke uden grund, at Sundhedsstyrelsen fraråder unge under 18 år at drikke. Alkohol giver øget risikoadfærd, påvirker sundheden, skolegangen og evnen til at navigere i fællesskaberne.
»Det er simpelthen så vigtigt at få talt om de unges alkoholforbrug. Og noget af det, der virker bedst, er blandt andet, at man laver fælles forældreaftaler om unges alkohol, at man får skabt nogle alkoholfrie miljøer – og så er det selvfølgelig også de voksnes egne alkoholvaner,« forklarede Peter Henriksen.
Ifølge ham hjælper det ikke ligefrem på de unges alkoholvaner, hvis de ser, at deres forældre knapper en flaske vin op, hver gang der skal hygges, eller at der altid kommer øl på bordet, når naboen kigger forbi.
»Og så skal vi ikke være bange for at stå fast og blive upopulære. De unge vil faktisk gerne have nogle rammer. Så tag en dialog i klassen som forældre. Måske allerede fra 6. og 7. klasse,« opfordrede Peter Henriksen.
Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, sluttede af med at love, at kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med unge og alkohol, og at det bliver et langt sejt træk.
»Det er en kulturændring, der skal til. Vi må forholde os til det, tallene siger. Det er virkelig Houston, we have a problem. Det må vi tage en ærlig snak om. Og forældrene er nøglen,« sagde han.
Hvis man er opvokset i Dragør, har man sikkert gode minder med den måde, man afsluttede 9. klasse med. Og den slags minder kan gøre det svært at gøre op med alkoholtraditionerne. Sådan lyder det fra to forældre, der dog er klar til at tage kampen
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Det er meget svært at snakke om. Man kan næsten være bange for at tage emnet op. Disse udsagn gik igen hos mange af de forældre til unge fra 7.-, 8.- og 9.-klasseelever, der var mødt op til kickoffeventet for »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan« på Dragør Skole tirsdag den 3. september. Og flere af dem gav udtryk for, at de havde brug for hjælp fra SSP-konsulenten eller andre fagpersoner for at tage snakken. For snakken skal tages. Gerne allerede i 6. og 7. klasse, pegede Susanne Thygesen og Signe Mygind Karaca på. De er begge forældre til børn i 7. klasse og sidder i forældreråd sammen.
»Det er jo noget helt nyt, vi skal til at forholde os til. Men vi vil gerne være på forkant, så det ikke kommer pludseligt, og vi ikke har nået at tage snakken i klassen,« sagde Signe Mygind Karaca. Både hun og Susanne Thygesen var meget enige i, at der
ikke den samme festivalstemning som i Aarhus, hvor man kan samle 3.000. Men vi kommer til at lave mange prøveballoner for at se, hvad der virker,« lød det fra Troels Wassard Lund, der understregede, at de sikkert også kommer til at afprøve ting, der viser sig at være et flop. Han er dog meget optimistisk i forhold til, at UngDragør har et år til at afprøve forskellige typer af events i Ungdomsklubben, og at de unge selv skal være med til
ude, som mange forældre selv har gode minder med. Og så kan man hurtigt blive opfattet som en sur løftet pegefinger, hvis man gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige at fortsætte med.« Kræver sjove alkoholfrie events De to forældre var også meget enige om, at det er vigtigt, at man ikke er bange for at sige nej til sine børn. Men nemt er det ikke. Og det kræver, at kommunen bakker forældrenes nej til alkohol op med en masse gode tilbud om alkoholfrie events. »Det er jo hele tiden et dilemma. Man vil gerne lære dem, at de ikke skal drikke
er nogle traditioner i Dragør, som går langt tilbage, men som man er nødt til at gøre op med.
»Når 9.-klasseeleverne cykler rundt til alle forældre og får en genstand hvert sted, kan de jo ende med at få 24 genstande. Altså det ville jeg da ikke kunne tåle. Vi er nødt til at få set på de her vaner. Og vi er nok også nødt til at se på vores egne vaner. Dragør ligger jo også nummer et, når det gælder voksne og alkohol. Men mange har det nok sådan, at alkohol først er et problem, hvis man sidder på et snusket værtshus hver dag. Det er, som om det ikke er et alkoholproblem, hvis man drikker vin, der koster 500 kroner flasken,« lød det fra Susanne Thygesen, og Signe Mygind Karaca stemte i: »En af grundene til, at det her er så svært at snakke om og blive enige om, er, at der er en masse traditioner her-
til at være modige og tage de svære diskussioner. Ikke, at vi skal til at være formanende. Vi skal også lytte til de unge. Men vi skylder dem faktisk at gå
nogle fede tilbud til de unge, hvor alkohol ikke spiller en rolle. Og det kræver virkelig et kulturskifte.« Susanne Thygesen bakkede helt op om den tanke: »Jeg håber, at UngDragør kan være med til at skabe noget nyt med de tilbud, de er ved at stable på benene. Måske kan vi også få nogle sponsorer på og få skabt nogle events, der fanger dem. For lige nu har de unge i byen ikke ret mange steder at gå hen, og så er det jo, at de ender med at sidde rundt på legepladserne og andre steder for at drikke,« sagde hun.
Hidtil har byttemarkedet på Dragør Genbrugsplads kun haft åbent om lørdagen mellem 10 og 14 med lange køer til følge. Men nu er dørene slået op for genbrug hver dag
Kirsten Marie Juel Jensen Mandag den 9. september klokken 10 åbnede Dragør Genbrugsplads for første gang for deres nye genbrugsområde, som fremover vil være åbent hver dag i åbningstiden. Køen var ikke så lang, som den plejer at være om lørdagen. Men der stod alligevel en god håndfuld klar allerede fra omkring klokken 9, så de kunne være de første til at gennemgå det nye bytteområde og gøre gode fund. »Det nye er primært, at vi udvider åbningstiden for genbrugsområdet fra en dag ugentligt til alle ugens dage, og vi sætter mere ind på at få gang i genbrug af ting til ha-
ven og byggematerialer,« fortæller Kasper Dibbern Petersen, genbrugschef i Amager Ressourcecenter, der driver genbrugspladsen i Dragør Han fortsætter: »Årsagen til de udvidede åbningstider er flere, men dels var det efterspurgt af brugerne, og så giver det et bedre flow for pladsen. Alle
I hjemmet har eleverne tømt familiens skraldespand og registreret hvor meget plastaffald, der var havnet i restaffald. Samtidig har de skulle registrere og kategorisere plastaffald i plastaffaldsbøtten. Foto: Mette Soldan.
Fritidsjob: 1-2 timer om ugen
Studiejob: 2-6 timer om ugen
Deltidsjob: 6-10+ timer om ugen
de mange gode ting, som Dragør-borgerne bringer til pladsen, kan omsættes hurtigere med de nye åbningstider for direkte genbrug, sådan at vi har plads til at modtage flere genbrugsting. Vi har en forventning om at øge mængden til genbrug betydeligt med de nye, mindre tiltag.«
5.400 ton genbrug
Amager Ressourcecenter har øget mængden af genbrug med 10% hvert år de seneste år og når i 2024 op på over 5.400 ton ting, der samlet set bliver omsat til genbrug. »Alt, hvad vi gør, handler jo om at få folk til at smide min-
dre og mindre til restaffald
og forbrænding, og at flere og flere ting kan leve videre,« lyder det fra Kasper Dibbern Petersen. Alt er ikke helt på plads på genbrugspladsen i Dragør endnu, fordi dele af pladsen midlertidigt er besat af nogle containere fra Kirstinehøj, som er ved at blive renoveret.
Men fra torsdag den 3. oktober kommer der også et stort område ved siden af den sædvanlige byttehal, hvor man kan stille alt til haven til genbrug – lige fra rhododendronbuske til fliser, byggematerialer og havemøbler.
»Det er jo fantastisk, hvis vi også kan få folk til at give nyt liv til de buske eller planter, de ikke selv har plads til længere,« forklarer Kasper Dibbern Petersen.
Der bliver også en særlig container til modtagelse af de ting, man som Dragør-borger gerne vil give videre til genbrug.
Ind til videre skal man dog bare gå ind og stille sine ting på en af de grønne rullebure eller på gulvet i byttehallen, hvor alt er delt op i kategorier.
»Vi stiller også de grønne bure ude på pladsen ved nogle af de containere, hvor vi lige vil have folk til at tænke en ekstra gang: Hov, det her kan da vist genbruges. Og når vognen så er fuld, kører en af vores medarbejdere dem ind i byttehallen og sorterer det,« siger Kasper Dibbern Petersen.
Han forklarer i øvrigt, at der ind til videre i Dragør ikke har været de problemer med romaer, der kommer og tager genbrugsting, inden de rammer asfalten, som man oplever det længere inde på Amager og i København.
»Men vi ser da de såkaldte
superklunsere her, som kommer og tager mange ting med henblik på salg. Det har vi sådan set ikke et problem med, så længe alt bare bliver genbrugt. Men selvfølgelig så man da helst, at alt gik til studerende eller andre, der virkelig har brug for de gratis ting,« lyder det fra genbrugschefen. Hvis man er på jagt efter gode genbrugsfund, skal man i øvrigt huske, at man kun må besøge bytteområdet én gang om dagen – og at man højst må være der i 30 minutter.
Dragør Genbrugsplads og byttemarked Åbent kl. 10.00–18.00 på hverdage og kl. 10.00–17.00
Husk:
Genbrugsområdet må besøges én gang dagligt i op til 30 minutter. Det er ikke tilladt at tage unødvendigt ophold på genbrugspladsens areal, ligesom børn ikke må lege på pladsen.
Genbrugspladsens brugere medvirker til at rydde op, holde orden og feje ved spild. Det er ikke tilladt at klunse (fjerne affald, genstande, materialer eller lignende) fra affaldscontainerne. Læs mere på www.a-r-c.dk
Eleverne i 5.A på Dragør Skole har i disse uger alle sammen en naturvidenskabelig forsker i maven.
De indsamler plastik både i naturen og derhjemme og analyserer deres egen tøjbeholdning
Deres resultater bliver brugt af forskere på blandt andet Syddansk Universitet og Roskilde Universitet
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Lærer Mette Soldans øjne lyser, når hun fortæller om den fryd, det er for hendes klasse –5.A på Dragør Skole – at deltage i Masseeksperimentet. Et landsdækkende eksperiment, der hvert år aktiverer elever over hele landet, så de under et overordnet tema indsamler og analyserer en masse data, som forskere på blandt andet Syddansk Universitet og Roskilde Universitet herefter kan arbejde videre med. I år er temaet plastaffald. »Det er simpelthen fantastisk at opleve, hvordan vi ved at plante små frø af inspiration i dem kan gøre dem til små forskere. Og børn er i virkeligheden de bedste improvisatorer og kan dermed ofte levere de allerbedste løsninger. Det her med affaldssortering og plast er noget meget konkret, som de kan forholde sig til. De har virkelig gået op i det og er meget bevidste om, at der er behov for, at vi finder nogle nye måder at sortere plast på og formindske vores forbrug af plast,« fortæller Mette Soldan.
Masser af plast i grøftekanten
Alle klasser, der er med i Masseeksperimentet, får nogle helt konkrete opgaver, en række dataark, de skal udfylde – og udstyret til at udføre det hele.
hjem med to affaldssække med affald,« forklarer Mette Soldan.
Familiens skraldespand skulle tømmes Hun oplever, at eleverne synes, at det er meget spændende, at de kan være med til at bidrage til forskningen med deres affaldsregistrering.
Men de hopper også hurtigt i opfinder-mode og bliver grebet af, hvordan de kan udvikle skraldespande, hvor plastaffald ikke bliver blæst ud af vinden eller samlet op af fugle.
En af de mange opgaver, de har arbejdet videre med efter affaldsindsamlingen. Også derhjemme har eleverne skullet se affaldet nærmere i sømmene. Med plastikhandsker på har de skullet tømme familiens skraldespand og registrere, hvor meget plastaffald der var havnet i restaffald, samtidig med at de også skulle registrere og kategorisere plastaffald i plastaffaldsbøtten.
»Det her har jo ikke noget at gøre med at pege fingre. Men det giver en nyttig viden og gode data på, hvor svært
det er at sortere korrekt – og hvilke former for plastemballage der er mest af og volder mest besvær. Der har været god opbakning fra familierne til denne del, og vi håber jo også, at det betyder, at ikke bare eleverne, men også deres forældre får fokus på, hvad vi kan blive bedre til hver især,« lyder det fra Mette Soldan. Idéer til løsninger Det sidste element i Masseeksperimentet dette år er en klædeskabsanalyse, hvor eleverne har skullet tælle og regi-
strere alle deres lange bukser. Hvor gamle er de? Er de købt fra ny, brugt eller arvet?
»Det er også noget meget konkret, som gør børnene meget bevidste om, hvordan vores forbrug ser ud. Jeg hører heldigvis om mange unge, der faktisk begynder at gå forrest, når det kommer til genbrug. Og det er jo supervigtigt. For det er blandt andet dem, der kommer til at skulle finde de gode idéer til at løse vores klimaproblemer. Ansvaret ligger på alles skuldre,« siger Mette Soldan.
Jobbet som omdeler af reklamer og aviser er et af de mest fleksible job, du kan få. Du skal blot være fyldt 13 år for at søge jobbet. Uanset om du søger et fritidsjob, et studiejob eller et deltidsjob, kan du få det antal timer, du ønsker.
Læs mere og søg jobbet her:
Masser af fordele:
Du arbejder tæt på dit hjem
De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling
Bestem selv hvornår på dagen, du vil arbejde, inden for deadline
Du arbejder kun én gang om ugen – onsdag og/eller torsdag
Første del af opgaven i år gik ud på at gå ud i naturen og opmåle et tilfældigt område (5.A valgte et på 100 gange 35 meter), indsamle alt affald og sortere det i 18 forskellige kategorier. »Vi valgte en grøftekant nede ved havnelegepladsen. Først virkede området lidt kedeligt for eleverne. De kunne ikke umiddelbart se bunker af affald. Men pludselig kunne de tune ind på de helt små stykker plastik, der var rigtig meget af. Vi skulle indsamle i 20 minutter og tælle op og registrere det hele. Det sjove var, at da vi så gik hjem igennem den gamle by, så spurgte eleverne, om de ikke måtte samle affald på vejen også. Det var en god læring for dem, at vi bare på en lille tur kom
og
Om Masseeksperimentet 2024
Masseeksperimentet er verdens største »student science project«.
Hvert år udvikles et masseeksperiment med et nyt forskningsmæssigt tema, hvor tusindvis af elever over hele landet på samme tid deltager. Der udvælges et emne, som eleverne arbejder med – og de data, de indsamler, kan de relevante forskere så arbejde videre med bagefter.
• I 2024 foregår Masseeksperimentet i uge 34 til 39 og sætter fokus på plastforurening i naturen, håndtering af plastaffald hjemmet og plast i tekstiler i form af en klædeskabsanalyse.
Eksperimentet gennemføres samarbejde med Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi som en del af forskningsprojektet Change4Circularity.
Kilde: www.masseeksperiment.dk
Kystbeskyttelse:
n Fortsat fra forsiden
I Store Magleby lægger rapporten blandt andet op til, at et dige skal føres fra Nyvangsvej, og at Fælledvej skal hæves to meter over den højde, vejen har i dag for at passere diget. Diget og hævningen af vejen vil påvirke udsigten over de flade markstrækninger. Til gengæld kan det tilføre en ny værdi ved at fungere som bindeled mellem Store Magleby og Ullerup.
Kystbeskyttelse:
»Sikringsanlægget kan danne en ny forbindelse mellem de to landsbyer og dermed udgøre en ny rute og oplevelse i området, som med den rette designstrategi kan formidle historien om landskabsforandringerne både bagud og fremad i tid,« formuleres det i analysen.
Kystlandskaber og højvandsport
Også et dige ved golfbanen, Fasanstien og Fælledvej vil
Borgmester: Kystsikring
kunne fungere som oplevelsesrute. Ved Søvang planlægges diget at forsvinde ud i et nyt kystlandskab, der fortsætter indtil Dragør, hvor havnen laves om. Der laves en 25 meter bred port, der kan lukkes ved ekstremt højvande. Rapporten forudser støjgener ved etableringen, og for dyrelivet vil der også komme forandringer.
»Arealinddragelsen vil ... ske på bekostning af værdifuld marin natur,« hedder
det i rapporten, der dog også påpeger muligheden for at skabe nye rammer for dyreliv ved etableringen af kystsikringen. Desuden kan det på længere sigt give nye muligheder for udendørs udfoldelser. »Løsningsforslaget understøtter også store værdifremmende rekreative muligheder, herunder interaktionen og mødet med havet, friluftsliv, vandsport med videre,« hedder det.
om husene i første række
Det er nødvendigt at sikre generelt mod oversvømmelser i en lavtliggende kommune som Dragør, siger borgmester Kenneth Gøtterup, der også peger på ansvaret for de kommende generationer – og på udfordringer med finansieringen
Af Tim Panduro Når efteråret rammer, stiger risikoen for storm. Samtidig stiger bekymringen hos Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup. For som lavtliggende kystkommune er Dragør stærkt udsat for forhøjet vandstand. »Vi er sikret med et digeniveau op til 1,7 meter i Dragør. I oktober 2023 havde vi en stormflod, hvor vi blev ramt, selv om der nærmest var fralandsvind. I kommuner længere sydpå havde de en 100årshændelse med vandstand på 2,20 meter. Hvis man taster den vandstand ind i Dragør Kommune, kan man se, hvor mange huse, der bliver ramt på oversvømmelseskortet,« siger borgmesteren. En indtastning på hjemmesiden klimatilpasning.dk viser, at en stormflod på 2,2 meter i Dragør Kommune blandt andet vil betyde, at Søvang, Sydstranden frem til Krudt
Forundersøgelsen
tårnsvej og Dragør by frem til Engvej vil stå under vand. Vandmasserne vil nogle steder nå næsten halvanden kilometer ind i landet fra kysten. Efter stormfloden oplevede Kenneth Gøtterup da også en vilje fra regeringen til at handle. Sammen med borgmestre fra 21 af de andre stormramte kommuner blev Kenneth Gøtterup sidste år inviteret til møde med miljøminister Magnus Heunicke – men det førte ikke meget med sig, lyder det fra borgmesteren. »Vi talte om de massive udfordringer med kystsikring, og der blev afsat penge til genopretning, men der blev ikke taget dybe skridt til at komme videre med kystsikringen,« siger han.
Kvalificeret rapport Nu åbner en ny rapport om stormflodssikring af København op for diskussion af det næste skridt. Og selv om rapporten giver anledning til
Forundersøgelsens opdrag har været at sikre hele København til tilnærmelsesvis nultolerance over for oversvømmelse, og omfatter de fire kommuner Hvidovre, Dragør, Tårnby og København.
Efter færdiggørelse forelægges undersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingtagen til gennemførelse af projektet. I undersøgelsen deltager Transportministeriet, Sund & Bælt, Miljøministeriet/Kystdirektoratet assisteret af DMI, By-, Landog Kirkeministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Dragør Kommune, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB og Banedanmark. Derudover er der etableret interessentgruppe med centrale interessenter, herunder eksempelvis By & Havn, Vejdirektoratet, HOFOR, BIOFOS, Energinet og Ørsted, som kan komme med input til konkrete delstrækninger og spørgsmål. Forundersøgelsen er delt fire delrapporter. Den samlede rapport forventes at udkomme nær årsskiftet.
nogle bekymringer – specielt om finansiering af den op til 2,8 milliarder kroner dyre del af kystsikringen, der vedrører Dragør Kommune – glæder Kenneth Gøtterup sig over, at der er kommet tal og forslag på bordet. »Jeg har fuld respekt for arbejdet. Det er en kvalificeret rapport, der helt tydeligt sender et signal om, at det ikke kan diskuteres, om der skal være kystsikring eller ej,« siger borgmesteren. Kystsikringen vil ikke være usynlig – og den vil også kunne ses i områder, der ikke ligger lige op til kysten. For sikringen mod oversvømmelser kommer til at involvere hele kommunen. Amagers lave højde over vandoverfladen, Dragør Kommunes 13 kilometer lange kystlinje og bebyggelsernes fordeling er nemlig væsentlige faktorer. »Mange steder i landet går kystsikring ud på at beskytte en meget lille gruppe i yderste række mod havet. Men Dragør er bygget længe før, man tænkte på kystsikring, og op gennem 60’erne udviklede man med parcelhuskvarterer langs kysten. Så kystsikringen er ikke blot et mellemværende mellem første række og kommunalbestyrelsen,« siger borgmesteren og fortsætter: »Uanset hvilken model, vi får, vil den komme til at forandre kystlinjen, og vi kan også få en situation med ændrede landskaber ved Store Magleby.«
Kommende generationer
Borgmesteren står inde for de forslag, kommunalbestyrelsen har vedtaget om en fremskudt kystsikring på dele af kyststrækningen, og han advarer
samtidig mod kortsigtede beslutninger. »Både som politikere og borgere skal vi have for øje, at vi skal tage beslutninger, der hindrer en trussel mod lokalsamfundet. Vi skal ikke kun tænke på os, der bor her i dag, men også på kommende generationer. Når man går rundt på en sensommerdag i solskin kan man sagtens tænke, at det nok skal gå, men når man kigger på scenarierne for 2075, skal man have for øje, at det kun er 50 år ude i fremtiden. Om 100 år er risikoen større, og det kan være vore børnebørn, der bliver ramt. Så vi skal tænke generationsansvaret ind,« oplyser Kenneth Gøtterup.
Borgerinddragelse
Det bliver ikke politikerne alene, der skal tage disse beslutninger, lover Kenneth Gøtterup.
Den seneste rapport er en del af et samlet overblik, der lander omkring årsskiftet – og når det samlede forarbejde ligger klar, skal de politiske drøftelser begynde. »Det er helt afgørende, at vi får ordentlige borgermøder med ordentlig transparens og ordentlige vilkår, så borgerne kan byde ind. Vi har allerede nu haft en meget lang borgerinddragelse, hvor vi har talt om kystsikring, og det skal fortsat prioriteres,« siger borgmesteren, der understreger, at der stadig er lang vej, før der ligger endelige afgørelser. »En enig kommunalbestyrelse har for år tilbage valgt en fremskudt sikring, og jeg står på mål for, at det er den rigtige vej, men det kræver tilladelse til at arbejde i beskyttede
Volde vil præge Store Magleby Området ved Store Magleby Kirke er det højst beliggende område på Amager, men det betyder ikke, at der ikke skal stormflodssikres og omkring den gamle hollænderby. Formålet er blandt andet at beskytte lufthavnen mod oversvømmelser, men den skal også sikre, at Englandsvej er farbar, hvis der skal evakueres på grund af oversvømmelser. Den præcise udformning af digerne i Store Magleby er delvist påvirkede af hvilken sikring, der vælges på kyststrækningen i Dragør. I rapporten fra Sund & Bælt lægges der op til en 2,9 kilometer lang strækning, der går gennem både Tårnby og Dragør Kommuner. Den begynder ved Ullerupdiget ved Tømmerupvej i Tårnby og krydser ind i Dragør Kommune ved Nyvangsvej.
Diget fortsætter til Møllevej syd for byen. Fælledvej hæves med to meter for at blive ført over diget. Efter Møllevej ligger store dele af området så højt, at det ikke er nødvendigt at beskytte mod oversvømmelser – i hvert fald hvis der også er blevet etableret dige ved Nordstranden.
Digerne vil udgøre et stort indgreb i områdets landskabsog kulturværdier, hedder det i rapporten, hvori det også påpeges, at øgede regnmængder og grundvandsstigninger i sig selv vil påvirke mulighederne for landbrugsdrift området – så de kulturhistoriske værdier vil blive forringede uanset hvad. Til gengæld er der forskellige forhold med fredninger, private grundejere og luftfartssikkerhed, der skal tages højde for.
Den alternative løsning fører diget længere bagom Store Magleby, over Englandsvej og langs lufthavnen til enden af Hovedgaden. Den giver en bedre beskyttelse, end basismodellen vil gøre, men er dyrere.
Basisløsningen anslås at koste 228 millioner kroner plus moms, mens alternativet koster 326 millioner kroner. Såfremt den alternative løsning vælges langs kysten, kan anlægget Store Magleby gøres mindre.
Et helt nyt kystlandskab
For Dragør Kommune udgør kyststrækningen – naturligvis – størstedelen af det område, der skal have kystbeskyttelsesanlæg.
Basisløsningen, der er stærkt beslægtet med den, som Dragør Kommune selv har indhentet forslag til, begynder i et dige, der går fra Ullerupdiget, langs Skovvej og til Dragør Golfklub. Kalvebodsvej skal hæves cirka to meter for at føre over diget. Det følger Fasanstien gennem skoven, og Fælledvej hæves for at passere diget.
Ved Poppelvej Søvang skal diget forsvinde ud i et nyt kystlandskab, hvor der ved hjælp af klitter, lagunesøer, barriereøer og broer laves plads til øgede vandmængder. Forandringerne vil ramme flere habitatbeskyttede områder, men dele af strandengene vil blive bevaret.
Landskabsløsningen fortsætter til Dragør Fort og Havn. Ved havneområderne skal der skabes en samlet havneåbning mod nord. Her laves en spunscelledæmning med stenkastninger.
De store forandringer understreges af en 25 meter bred højvandsport. Langs Nordstranden suppleres med et kystlandskab, inden sikringen afsluttes ved mødet med endnu et sikringsanlæg ved Kystvejen.
Det alternative forslag, der giver maksimal sikring, kommer endnu højere grad til at påvirke området. Linjeføringen er stort set den samme, bortset fra at den knækker ved Kalvebodsvej og Fælledvej for at undgå, at for mange træer skal fældes. Kernen er højere diger og en endnu større forandring i kystlandskabet på samme strækning, som dækkes af basisløsningen. Havnen vil ligeledes skulle gennem en endnu større ombygning.
Basisløsningen opererer med digehøjder på mellem 1,4 og 7,7 meter, mens maksimalhøjden ved den alternative løsning er 10,2 meter.
Basismodellen vurderes til at koste 1,7 milliarder kroner, mens den alternative model runder 2,5 milliarder kroner.
Ved beregning af den værst tænkelige
områder. Nu kommer der så en statslig arbejdsgruppe, der skal laves anlægslov og holdes høringer, så tidshorisonten er lang, og vi skal også igennem afvejninger om, hvilke modeller vi skal arbejde med,« siger borgmesteren, der også forudser diskussioner om finansieringen.
En pris på op til 2,8 milliarder kroner for Dragørs strækning alene, i runde tal svarende til 190.000 kroner pr. indbygger – det er beløb, som borgmesteren kalder urealistisk for en lille kommune. »Vi skal både finde ud af, hvilken sikringsmodel vi skal have, og hvordan den skal finansieres. Min forventning er, at der kommer en ny udmelding om finansiering, når den fulde afrapportering kommer i december,« siger han og afrunder med ordene: »Rapporten handler om nultolerance i forhold til at sikre den kritiske infrastruktur. Men der er stor forskel på kommunernes behov for at beskytte deres byer og statens behov for at sikre den kritiske infrastruktur, så det er vigtigt at finde løsninger, der tilgodeser begge behov. Vi vil gerne forhandle og finde den løsning, der er bedst for Dragør, men den endelige beslutning ligger hos regeringen.«
'Igen og igen'
Det er årets tema i uge 39 hvor alle skoler i Dragør holder Naturvidenskabsfestival 2024
Der afholdes Festivaldag torsdag den 26. september på alle skoler fra kl. 14–16 hvor alle er velkommen
Vi glæder os til at se jer
Præsten svedte. De lokale i amagerdragterne og folkedanserne svedte. Ja, de mange flotte græskar, blomster og æbler svedte vist også. Alligevel var der smil på alles ansigter, da den traditionelle høstfest i Store Magleby Kirke i søndags blev fejret
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Med en version af »Oppe i Norge, der boede tre trolde« som præludium var stemningen sat for en høstgudstjeneste i børnehøjde i Store Magleby Kirke i søndags. Kirken var smukt pyntet med farverige blomster og flotte opstillinger af græskar, porrer, æbler og meget andet fra årets høst i lokalområdet – og vindruer fra sognepræst Gitte Turins mors drivhus. »Vi har pyntet op for at sige tak, og fordi det minder os om, at vi alle skal passe godt på Jorden,« lød det fra Gitte Tu-
rin til den store flok af børn, konfirmander og voksne, der havde trodset sensommerheden og var mødt op i kirken i stedet for at tage på stranden. Klokken 10 havde kirken været fyldt af »voksne« kirkegængere og det traditionelle optog af folk i amagerdragter for at fejre den taksigelsesfest, som høstgudstjenesten er. Men klokken 12 var det altså blevet tid for børn og barnlige sjæle, og Gitte Turin gjorde meget ud af at tale, så børnene blev fanget af det –og ikke så længe, at de kom til at kede sig. »Vi mennesker prøver at
planlægge alt og putte alt i kasser. Men tænk, hvis vi ikke havde noget ur. Hvad ville der så ske? Så gik det nok alligevel. For når man glemmer tiden, er der tid til at lege og have det sjovt. Så er man i nuet,« sagde Gitte Turin og fortsatte: »Har I prøvet det der med at ligge på ryggen hele dagen og se på skyer? Så ser man pludselig en elefant, og så bliver det til en blomst og så til noget tredje.« Hun fik også børnene engageret i en dialog om årstiderne, om september og om solsikker, og hvor meget vi får fra dem – fra solsikkekerner til olie og en flot buket på bordet. »Som solsikker altid vender
sig mod solen, vender vi mennesker os mod det, vi godt kan lide, og mod andre mennesker. For så bliver vi glade,« sluttede Gitte Turin. Og så fik alle i øvrigt en pose solsikkefrø med hjem, så der kan blive sået solsikker rundt i haverne i Dragør til næste sommer.
Pivhyggelig frokost for alle Efter gudstjenesten var der frokost til alle – lækre retter leveret af Mad Med Mening – og store og små satte sig på bænke og stole rundt om kirkedøren i solen. Gitte Turin smilede over hele hovedet – glad og tilfreds: »Høstgudstjenesten har jo altid været noget særligt i Store Magleby. Og det er dejligt, at vi nu også kan samle mange til en børnegudstjeneste. Før lå den nemlig klokken 15, og da kom der ingen. Men for fire år siden flyttede vi den til klokken 12 og sørgede for, at der også var mad efter gudstjenesten, som der er til de voksnes høstgudstjeneste. For børnene skal da også have mad. Vi plejer at være omkring 100, og vi er nok lidt færre i år, men jeg synes, at der er rigtig god opbakning i for-
hold til vejret. Det er pivhyggeligt,« sagde hun. Gitte Turin havde selv skyndt sig at hoppe ud af den tunge, varme præstekjole og i en sommerkjole, så snart postludiet havde klinget af. Og hun glædede sig over, at så mange af hendes konfirmander også havde udskudt strandturen til fordel for høstgudstjenesten. Dahlia og folkedans på museet
De fleste – dog ikke konfirmanderne – fortsatte festen på Amagermuseet. Her kunne man se de lokale vise amagerdragten frem, hvis man ikke havde set dem i kirken.
De flotte dahliaer strakte hals mod solen i haven i alle deres mange forskellige farver og varianter. Og i museets stuer var de sat i vaser og i flotte blomsteropsatser, og man kunne stemme på sin favorit-dahlia.
Hele eftermiddagen igennem var der aktiviteter for både børn og voksne. Fra omvisning i dragtsamlingen i børnehøjde ved museumsinspektør Camilla Cziffery Nielsen til folkedans i som-
merkøkkenet ved Amager Folkedansere. Og havde man haft lidt ondt af Gitte Turin i den varme præstekjole, fik man næsten endnu mere ondt af de meget udholdende folkedansere, der hoppede og dansede omkring i
de traditionelle amagerdragter er jo bare en tradition, der går langt tilbage, når vi fejrer høstfest her. Det er en dejlig
24-årige Lea:
Jeg har længe drømt om at vise min amagerdragt
Selvom temperaturen sneg sig op i den meget tunge ende af 20’erne, nød de lokale at vise amagerdragten frem til høstfesten i Store Magleby. For traditioner skal holdes i hævd, stod de alle fast på. Særligt 24-årige Lea Stavnstrup havde glædet sig
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Smukke broderier, tørklæder, hatte, lange skørter, veste og jakke med revers. Amagerdragten blev luftet af cirka 20 af de lokale kvinder og mænd, der trods de høje temperaturer havde iklædt sig de mange tykke og ganske tunge lag af de gamle dragter Efter at have vist dragterne frem i Store Magleby Kirke var de samlet for at spise frokost og drikke kaffe i Amagermuseets fine stuer. »Det er jo tradition. Høstgudstjenesten er en fin lejlighed til at vise dem frem. Og dragterne skal jo også bruges,
mens de kan. For det gamle stof bliver efterhånden mørt,« forklarede Palle Cranil, der sidder i menighedsrådet i Store Magleby Kirke og i mange år trofast har iført sig amagerdragten sammen med sin kone, Bente Walløe Poulsen, der er formand for Amagermuseets Venner, samt Majken Pedersen og Nelly Søndergaard, der er nogle af de bærende kræfter i at fastholde og videregive viden om amagerdragten.
Ville vedligeholde håndværket
Der findes ikke meget nedskrevet om amagerdragterne – om mål, mønstre og detaljer.
Så da 24-årige Lea Stavnstrup for to år siden syede sin egen amagerdragt, var det en stor hjælp, at hun kunne spørge blandt andet Nelly Søndergaard om hjælp. »Vi har familie herudefra, men der var ikke nogen amagerdragter, der var gået i arv. Og jeg synes, at de er så utroligt smukke, så jeg fik lyst til at sy min egen – også for at vedligeholde håndværket. Der er bare ikke så mange lejligheder til at vise den frem, så jeg har længe haft lyst til at være en del af høstfesten, og i år fik jeg så lokket min mor med,« sagde Lea Stavnstrup, der med et stort smil stod ved siden af sin
mor, Pernille Stavnstrup, der også var trukket i den varme, flotte dragt.
At sy den helt rette dragt var som sagt ikke helt ligetil – også fordi der ikke var en helt fast skabelon at gå efter, som der eksempelvis er med de norske folkedragter, hvor hver egn har sit særegne mønster og farve. »Der var jo mange forskellige amagerdragter, men det var ikke sådan, at der var en for hver egn eller familie. Men der var dragter for sorg, for glæde og efter, om man var gift eller ugift. Så ja, jeg måtte jo bare prøve mig frem for at lave den rette dragt,« forklarede Lea Stavnstrup. Hun mener ikke, at traditionen med amagerdragterne er ved at dø ud. Faktisk oplever hun flere, der gerne vil være med til at holde den i hævd. »Jeg synes, at der er blevet skabt større interesse omkring historien igen. Og jeg møder mange unge på min egen alder, som synes, at det er spændende med traditionerne og med dragten,« lød det fra Lea Stavnstrup.
Nyt fodgængersignal og fjernelse af bussluse har givet højere hastighed hos de kørende – det skal standses med nyt tiltag
Af Tim Panduro
Da Dragør Kommune i sommerferien nedlagde en bussluse på Ndr. Dragørvej for at gøre klar til et nyt fodgængersignal mellem D. B. Dirchsens Allé og A. P. Møllers Allé, havde det en utilsigtet virkning: Flere bilister valgte at træde lidt ekstra på speederen, da den fartdæmpende bussluse var væk. Men det bliver der snart sat en stopper for, hvis Klima-, By- og Erhvervsudvalget som forventet følger forvaltningens indstilling ved sit møde i denne uge. Kommunens trafikrådgiver har anbefalet, at der bliver lavet to vejbump i en passende afstand fra det kommende lyskryds. Foruden at sikre skolebørn, der krydser vejen, vil en lavere hastighed også gavne trafikanter fra A. P.
Fra kl. 16.00 og frem
Vi holder fredagsbar på Vestgrønningen 2 med fadøl, vin, lidt at spise og frem for alt højt humør – alle er velkomne.
Kl. 20.00–22.00
Bellano Pizzeria giver 15% rabat på hele menukortet til alle, der nævner kodeordet: »Dragør Kulturnat 2024«.
Lille Væl
Kl. 16.00–19.30
Alle børn kan komme og lave et gratis perlearmbånd.
Frem til kl. 21.00
Hvad er det værd?
Vi har »Hvad er det værd?«-aften, hvor kunder kan få vurderet et smykke.
Fredag den 13. september – oplevelser i hele Dragør
både hygge og uhygge denne aften
Kl. 17.00–21.00
Besøg arkivet på Stationsvej 5 og oplev:
• Gå på opdagelse i arkivhaven og find historierne, der fortæller om, hvad der skete i Dragør om natten (nogle af dem er lidt uhyggelige!).
• Se udstillingen om Dragør Kommune gennem 50 år.
• Se lokalhistoriske film i Nostalgi-bio.
• Prøv en historiequiz og bliv dragørmester i lokalhistorie.
• Vis os din skat – har du lokalhistoriske fotos eller andre gamle minder, så kigger vi gerne på, om det er noget for arkivet.
• Vi præsenterer to nye hæfter i arkivets serie »Kikkenborgen«.
• Se arkivets maleriudstilling og tag gerne dit yndlingsmaleri med motiv fra Dragør eller Store Magleby med.
• Hør om mulighederne for at hjælpe arkivet med f.eks. registrering og scanning af vores billeder og arkivalier.
Kl. 18.00–21.00
Elisabeth-lauget bemander kutteren og fortæller om dens dramatiske krigshistorie fra de danske jøders flugt i 1943, mens de fyrer op under motoren, så hele havnen kan høre dens nostalgiske taktfaste lyd. Kulturnattens gæster er velkomne til at besøge havnen, hvor man kan komme om bord på fartøjet og gå på opdagelse i dets histore.
Dragør Svømmeklub og Dragør Kajakklub
Frem til ca. kl. 20.15
Åbent hus i Dragør Kajakklub, Strandlinjen 5A. Vi byder på slushice og kaffe. Her kan du møde klubberne og hilse på medlemmerne.
Kl. ca. 20.15 runder vi kulturnatten af og sender to seje hold svømmere af sted i mørket med lys i havtaskerne. Med på deres rute har de kajakker, som ligeledes har lys på og vil ro ved siden af dem.
Frem til kl. 22.00
Butikken holder længe åbent og byder besøgende på et glas.
Frem til kl. 21.00
På kulturnatten har butikken åbent til kl. 21.00 hvor der sælges Aperol på flaske til kr. 99.
Kl. 20.30
Der er (u)hygge på havnen, når Biografforeningen viser filmhittet
Nattevagten 2 på storskærm.
Medbring din egen stol og måske et tæppe.
Køb drikkevarer i Strandhotellets bar, der i dagens anledning sættes op ved havnen.
Frem til kl. 21.00
Kræmmergården og Kræmmergrillen holder åbent helt til kl. 21 denne dag.
På Kræmmergården bliver vores gæster, fra kl. 18.00–21.00, budt på lidt varmt og koldt at drikke – herunder et glas vin, øl, sodavand og Capri Sun samt lidt sødt at tygge på.
Alle varekøb på over kr. 300 mellem kl. 18.00–21.00 deltager i lodtrækningen om en uges gratis standleje.
Kl. 18.00–21.00
Oplev det stemningsfulde Dragør Museum, mens mørket sænker sig uden for. De mange genstande, der er med til at fortælle Dragørs historie, opleves i et helt anderledes lys.
På førstesalen kan de modige gå ind i det helt buldermørke rum og føle sig igennem banen. Mon de møder mærkelige ting undervejs? Tør du?
Kl. 18.00–21.00
Åbent hus-arrangement med historisk fortælling og rundvisning – med en kop gratis kaffe til deltagerne. Første rundvisning kl. 18.00, næste kl. 19.30 og sidste kl. 21.00.
Kl. 17.00–20.00
UngDragør er klar på Prins Knuds Dæmning 1.
På vandet:
• Kano og SUP
• Krabbestænger
• Waterballs
På land:
• Sumobrydning
• Diverse spil
• En masse hygge under et stort telt
Det er naturligvis gratis at deltage
– HUSK SKIFTETØJ OG HÅNDKLÆDE
Kl. 17.00–18.00
Tag med på en guidet gåtur rundt til nogle af Dragørs træer og de skilte som Grønne Dragør har sat op i kommunen ved 25 udvalgte træer.
Turen starter fra Dragør Kirkes p-plads. Dragørs egen skovmand, Søren Paludan, er guide.
Dragør Havnegalleri
Kl. 13.00–21.00
På Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17 holdes der fernisering på en udstilling af malerier, giclée-print og smykker.
Kunstnerne Gigi Gigja og Danielle Berlin byder indenfor.
Vi ruller biblioteket ud i kulturnatten
Vi fylder vores biblioteksbil med gode bøger, og så kører vi derhen, hvor festen er. Alle borgere, der har en smartphone, kan låne vores bøger med bibliotekets app på deres telefon. Vi hjælper gerne.
Kl. 18.00–21.00
Igen i år er personalet fra 1984 på plads og på arbejde på årets kulturnat. Gæsterne vil møde de hårdtarbejdende lodser, der i den autentiske lodsstue planlægger kommende arbejdsopgaver.
Det vil være muligt at snakke med personalet imellem de presserende arbejdsopgaver.
Kl. 19.00–23.00
Kom ned og find os på havnen på dine hjul til »Gys og Lys på Hjul« – gerne klædt i dit mest skræmmende »fredag den 13.«-kostume og med lys på alt det du har!
Kl. 18.00–21.00
Smag på besættelsestiden: Under besættelsestiden var danskerne underlagt streng rationering af blandt andet fødevarer. Der måtte derfor tænkes kreativt, når der skulle findes på erstatninger. Få en kop erstatningskaffe, smag det lækre rationeringsslik, og se om dine smagsløg ville kunne vænne sig til et liv under krigstidens rationering.
Krigens dilemma: Under besættelsestiden var Dragør flugthavn for i omegnen af 700 danske jøder og derudover også modstandsfolk samt nedstyrtede allierede piloter, der alle ønskede at flygte til Sverige. Med på flugten kunne der kun medbringes det allermest nødvendige, så hvad skulle man vælge? Hvad ville du og din familie vælge, hvis I skulle på flugt?
Falsk ID: Når besættelsestidens modstandsfolk skulle forsøge at skjule sig for den tyske besættelsesmagt, var det en god idé at have et falsk ID-kort at fremvise. Lav dit eget ID-kort og øv dig på din nye identitet.
Af Henrik Rosschou
Lørdag den 7. september skulle Dragør Boldklub (DB) møde lokalrivalerne fra Kastrup BK på udebane.
DB har til dato spillet fem kampe i københavnsserien.
Én kamp blev uafgjort, mens det er blevet til fire nederlag.
Målscoren er 7–16, og DB har fået 1 point. Kastrup BK har også spillet fem kampe. Målscoren er 6–9, men de har fået 7 point. DB har ikke vundet en kamp siden 25. maj, hvor de besejrede Frederiksholm Sydhavnen 4–0 i serie 1. Siden er det blevet til syv nederlag og en uafgjort.
Striks dommer
Begravelsesforretning
Edith Hoe
v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning
Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87
Begravelse Bisættelse
Alle
Kastrup Begravelsesforretning
Lokalopgøret mod Kastrup blev et sandt drama, hvor DB blev sin egen modstander fra kampens start.
DB havde givet bolden op. Efter et angreb mod Kastrupmålet fik hjemmeholdet vendt spillet og pressede DB tilbage på banen. Julius Krüger satte en stopper for angrebet med en tackling midt på DB’s banehalvdel. Der var kun spillet 1 minut og 45 sekunder, da dommeren ivrigt hev det gule kort op af lommen. DB var derefter en mand i undertal, da Krüger måtte tilbringe ti
minutter på bænken efter advarslen. Så var dommerstilen lagt. Kasper Walker kunne have bragt DB foran efter ni minutter. Frederik Frost kom til baglinjen og leverede et indlæg ind foran mål. Walker stod klar ved bagerste stolpe, men som i sidste uges afgørende minutter mod Frem var Walker igen ikke skarp nok til at omsætte chancen til mål. Fem minutter senere fik Walker igen muligheden for at bringe DB foran. Muligheden gik videre til anfører Fredrik Frost, men han svigtede også i afslutningsøjeblikket. Kastrup-keeperen var storspillende i begge situationer. Efter godt 20 minutters spil hev dommeren igen et kort op af lommen. Denne gang var det rødt, og Lukas Søgaard blev udvist resten af kampen. Søgaard, som modtog bolden fra Frost, blev angrebet af Kastrups unge talent Kevin Westen. Lukas Søgaard forsøgte at prikke bolden tilbage på DB’s egen banehalvdel, men modstanderen fik foden imellem Søgaards fod og bolden. Westen blev ramt, han faldt dramatisk – og Søgaard så rødt. Westen kom ikke til skade, og han rejste sig efterfølgende storgrinende fra grønsværen og fik klap på
skulderen af sine medspillere for at overspille situationen. Dommerstilen er anderledes i københavnsserien, og den har hverken DB-holdet eller trænere lært endnu. I københavnsserien er dommerne meget mere strikse i alle situationer, om så det er på banen eller uden for banen. Der skulle kun gå tre minutter. DB var i undertal, og Kastrup BK scorede til 1–0. Målet kom efter et hjørnespark. Valentin Rytter steg til vejrs, og han headede via en medspiller bolden i mål. Mads Glæsner i DB-målet appellerede for offside, men dommeren gled af.
Kastrup BK pressede DBholdet tilbage resten af første halvleg. Men Glæsner i målet
spillede en stor kamp og fik taget brodden af de nærgående afslutninger. DB fik udlignet i første halvlegs slutminut. For anden kamp i træk var målscoreren Victor Dyhl. Chancen opstod efter et Kastrup-indkast på egen banehalvdel. Kastrupspillerne forsøgte at spille bolden frem, men her kom Dyhl i vejen. Han overspillede sin modstander og afsluttede frækt på mål med Kastrupmålmanden som tilskuer. Flot sat ind af Dyhl. Udligningen var en god afslutning på en dramatisk første halvleg.
Kastrup dominerer I pausen skiftede DB to spillere. Tobias Hjorth og Kasper
Walker gik ud – ind kom Oliver Ludvigsen og Pelle Søgaard. Walker måtte udgå med en skade i hånden, som forhåbentlig ikke er alvorlig. Kastrup BK pressede i anden halvlegs begyndelse igen
DB baglæns, og de fik meget plads til at spille bolden rundt.
DB fik få muligheder for afslutninger, men det var svært med en mand i undertal. Efter 52 minutter havde DB dog chancen for at komme foran. Bligaard blev sendt frem i højresiden. Han smækkede bolden på tværs. Pelle Søgaard lod bolden køre videre til Frost, som afsluttede
Strandbakken
Opmagasinering
Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning
tæt op af stolpen – men på den forkerte side. Det var et godt og hurtigt angreb, som havde fortjent bedre. DB skiftede den altid hårdtarbejdende Hector Uhl ud efter knap en times spil. Ind kom Tobias Damkær. Kastrup BK bragte sig foran 2–1 efter 63 minutter. Spillet var den klassiske opskrift: ned til baglinjen, indlæg og smak! DB-forsvaret haltede i varmen, og de fik ikke dæmmet op for angrebet.
Ni mod 11
Kastrup BK fortsatte presset mod DB, og de fik skabt yderligere et par muligheder for scoringer. Men Glæsner i DB-målet var en sikker sidste skanse. Med under ti minutter tilbage af kampen fik DB en gylden mulighed for udligning. Frederik Frost afslutter på et frispark, men bolden sneg sig tæt over målrammen. DB blev reduceret til ni spillere efter 87 minutter. Jonathan Bligaard blev sendt ud på bænken med et gult kort. Bligaard var foran sin modstander i situationen, men dommeren gav alligevel frispark og gult kort. Kastrupspilleren havde tabt bolden – og spillede på det gule kort. Kort tid efter løb dommeren ud til DB-bænken og gav det røde kort til DB’s træner, Kim Damkær. Kastrup BK fik sejren, men var det fortjent? Nej. Men når der ikke scores på de oplagte chancer, man spiller sig frem til, så går det galt. Øvrige kampe
Siden sidste uges udgave af Dragør Nyt er der spillet syv kampe i københavnsserien ud over DB’s nederlag til Kastrup BK.
Tirsdag den 3. september tabte Frem 2 0–2 til KFUM, mens FA2000 2 hjemme vandt 2–1 over Union.
Kongelundsvej 308, 2770 Kastrup
Bag Engvælen 16 · 2791 Dragør Telefon: 40 31 45
søren interiør levinsen ude opgaver i træ
Torsdag vandt Vigerslev BK 3–1 på udebane over B1960. Og fredag aften tog Husum BK 3 point med en storsejr over PI Fodbold. Kampen sluttede 6–3. Union var på banen igen lørdag. Her blev det til en 3–1sejr hjemme mod Vigerslev BK, mens NB Bornholm på Nexø Stadion tabte til topholdet Skovshoved
Ombygning & renovering
Ombyg & renovering
Pudsning, filtsning, kalkning & fugning
Puds, filts, kalk & fuge arbejde.
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke
• Bad, toilet, køkken & bryggers
Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk
Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk
Menighedrådsvalg:
Menighedsrådsvalgene i Dragør og Store Magleby bliver afgjort på tirsdag – der er udsigt til mange udskiftninger, men nye kandidater står klar i kulissen
Af Tim Panduro
Der kommer et nyt præg på menighedsrådene i både Store Magleby og Dragør, når menighedsrådsvalget på tirsdag er overstået.
Flere nuværende medlemmer af menighedsrådene i begge sogn har meddelt, at de ikke genopstiller – til gengæld har andre meldt sig på banen, lyder det samstemmende fra de to kirker.
»Vi har 14 på listen, og der plejer at dukke nogle op på selve dagen,« siger Neel Hastoft, der er kordegn i Sto
Menighedrådsvalg:
re Magleby Kirke, som har 12 medlemmer af menighedsrådet.
I Dragør Sogn er der otte medlemmer, og her er man også dækket ind, hedder det fra Rita Smedegaard, der er formand for menighedsrådet. »Fem af de nuværende menighedsrådsmedlemmer genopstiller, og tre nye kandidater har meldt sig på banen, så vi er dækket ind.« Formelt hedder valghandlingen tirsdag den 17. september en valgforsamling – og de finder sted i henholdsvis Store Magleby Kirkes graverbolig
og i Sognegården på Kirkevej 170 ved Dragør Kirke. Begge steder er det klokken 18.
Næppe kampvalg
Menighedsrådet står blandt andet for kirkernes og kirkegårdenes drift og har ansvar for medarbejderne. De lægger desuden linjen for kirkens aktiviteter – dog ikke de rent teologiske, der er præsternes område.
Hvis der bliver behov for at ansætte nye præster under den fireårige periode, menighedsrådene sidder, er det også rådets opgave at stå for det.
Jan i menighedsrådet
Jan Lek Larsen har været så glad for sin første periode i menighedsrådet, at han nu genopstiller
Af Tim Panduro
Tanken om at skulle være en del af menighedsrådet havde strejfet Jan Lek Larsen. Ikke så meget for det kirkelige, men fordi han var nysgerrig på, hvad det egentlig går ud på, og hvordan kirkeskatten bliver brugt.
Men overvejelsen var egentlig lagt til side, da der i september 2020 var valg til menighedsrådet. Som jobaktiv og foreningsmenneske havde Jan Lek Larsen nok jern i ilden – og faktisk var han på vej til et andet møde, da menighedsrådsvalget fandt sted i Store Magleby.
»Men jeg kom forbi kirken på cykel klokken 18.55 om aftenen, og ved en pludselig indskydelse gik jeg ind. Så stillede jeg op og blev valgt. Jeg skulle så hurtigt videre til næste møde, at jeg ikke blev der, til resultatet blev offentliggjort,« fortæller han. Nu er det blevet til fire år i
– et skab, hvori interesserede kan følge med i projektets udvikling.
Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år og hører hjemme i det enkelte sogn, kan melde deres kandidatur til menighedsrådet –og det kan også ske på selve valgdagen, hvor man blot skal møde op. Valget bliver som oftest afgjort endeligt ved valgforsamlingen. Derefter er det nye menighedsråd reelt blevet sammensat.
Hvis ikke det lykkes at få et fuldtalligt menighedsråd, skal der holdes et suppleringsvalg tirsdag den 8. oktober. Der er også mulighed for, at der kan opstilles en supplerende liste efter valget. Helt frem til den 15. oktober kan medlemmer af folkekirken i sognet stille op med en alternativ liste. Det vil i så fald føre til et decideret afstemningsvalg til november.
Neel Hastoft ser det dog ikke som særligt sandsynligt i Store Magleby. »Det er ikke sket i mine 11 år her i kirken,« siger hun.
menighedsrådet i Store Magleby Kirke – og han er klar til at tage fire mere, når han den 17. september er på opstillingslisten til menighedsrådsvalget. Det skyldes ikke en stærkt religiøs tilgang, fortæller den 60årige flytekniker.
»Jeg kommer ikke fra et kirkeligt hjem, selvom vi var medlem af folkekirken. Men jeg var spejder, da jeg var barn, og allerede dengang oplevede jeg den ro, der var at finde i kirken. Kirken rummer også nogle gode fortællinger, og Jesus har sagt mange fornuftige ting, så jeg har aktivt besluttet, at jeg tilhører folkekirken. Men jeg er ikke stærkt troende, og det er heller ikke nødvendigt for at være en del af menighedsrådet.«
God personalegruppe
På grund af coronapandemien fik Jan Lek Larsen – ligesom alle andre nye medlemmer landet over – en lidt skæv start på livet som menighedsrådsmedlem. Møderne fandt sted via Teams, og antallet af aktiviteter var begrænset. Men det rettede sig, og han blev glad for arbejdet.
»Jeg kommer til møder, og jeg kigger nogle gange forbi herovre for at hilse på og drikke en kop kaffe,« siger Jan Lek Larsen, der er kontaktperson mellem personalet og menighedsrådet.
»Arbejdet i menighedsrådet tager ikke overvældende med tid. Personalegrupperne er meget velfungerende. Medarbejderne på kirkegården er nærmest selvkørende, og der er også styr på kultur og musikprogrammerne. Så man ville være idiot, hvis man forsøgte at gøre sin indflydelse unødigt gældende, når det fungerer så godt.« Jan Lek Larsen har ikke været i tvivl om, at han skulle genopstille. »Jeg tager i hvert fald en periode mere. Jeg kan godt lide det, og jeg er lidt stolt af at være en del af menighedsrådet og dets arbejde. Og det tager forsvindende få timer af min tid,« siger han.
Renoveringen af den gamle lodsbåd Ravnen skrider frem, og et bådhus skal snart beskytte den historiske båd
Siden 2019 har 13 frivillige arbejdet på at restaurere den gamle lodsbåd »Ravnen« med det formål at sikre dens fremtid. Ravnen, der er bygget i 1880, står under en presenning på Dragør Gamle Havn. Presenningen har dog vist sig ikke at være nok til at beskytte båden imod vind og vejr, og derfor er ønsket om et bådhus til bedre beskyttelse opstået. Støtte fra Velux Fonden Arbejdet med renoveringen af Ravnen begyndte, da lavet for båden fik grønt lys fra Museum Amagers leder, Søren Mentz, i 2019. Med økonomisk støtte fra Velux Fonden kunne de frivillige indkøbe både værktøj og materialer til renoveringen, som har været i gang lige siden. Ravnen, som blev bygget til Dragørs lodser, er Danmarks ældste lodsbåd og en vigtig del af byens maritime historie. Båden står nu på land mellem Havnepakhuset og miljøstationen ved det gamle værft, men man har måttet konstatere, at den har brug for yderligere beskyttelse mod vejret, hvis den skal overleve de næste mange år. Denne konstatering førte til idéen om at bygge et bådhus, der ikke alene kan beskytte båden, men
også samtidigt integrere den bedre i området.
Bevilling sikrer fremtiden
Da man foråret havde fået alle de nødvendige byggetilladelser på plads, indsendte lavet endnu en ansøgning til Velux Fonden for at søge økonomisk støtte til opførelsen af bådhuset. Lavets ansøgning er nu blevet imødekommet med en bevilling på 175.000 kroner.
Bevillingen dækker blandt andet aflønningen af skibstømrer Claus Bruun, som vil sikre, at bådhuset bygges i overensstemmelse med håndværksmæssige standarder, samt at huset bliver indpasset i det historiske miljø omkring skurbyen og museumsbygningerne på havnen. Model og tegninger af det kommende bådhus vil blive udstillet i udstillingsskabet, som står ved siden af Ravnen
Fejring med fællesskab I lavet omkring Ravnen er der tradition for at markere afslutningen på store arbejdsfaser med et måltid mad og fælles hygge. Mandag den 2. september blev Velux Fondens bevilling fejret med deltagelse af både Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, og Museum Amagers leder, Søren Mentz, som begge støtter op om projektet. Næste skridt for lavet er opførelsen af bådhuset, som skal beskytte den historiske lodsbåd. TM
Fredag morgen den 6. september stod Kenneth Gøtterup og Pernille Sonne klar med avisen »Verdens Bedste Nyheder«
Landet over står mange danskere hvert år i september klar til at under arrangementet »Verdens Bedste Morgen« at dele gratisavisen »Verdens Bedste Nyheder« ud til forbipasserende. Og i år var det med lokale uddelere også muligt få udleveret avisen i nærområdet. Fra morgenstunden stod borgmester Kenneth Gøtterup og biblioteksleder, Pernille Sonne, nemlig placeret foran Dragør Skole. Formålet med avisen er at fortælle landets borgere flere positive nyheder om verdenen. Ifølge Verdens Bedste Nyheder er den nemlig bedre, end man tror TM
Lækker TAPAS
et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning
Åben alle dage kl. 11–20
lørdag dog kl. 11–16
Strandlinien 17 ved Dragør Havn
Fredag den 13. til torsdag den 19. september Åbent alle dage kl. 11–18 (dog fredag kl. 13–21) – samt efter aftale
Fernisering
Fredag den 13. september kl. 13–21 i forbindelse med Dragør Kulturnat
Siden 2018 har Store Magleby Skole været hjemsted for en karrieremesse for 8.- og 9.-klasserne fra kommunens skoler. Virksomheder har gavn af mødet med de unge – og hinanden, fortæller Christiane Due-Nymark, der har været tovholder siden begyndelsen
Af Tim Panduro
Hvad kan jeg blive?
Det store spørgsmål har runget gennem generationer af teenagehoveder, når tanken er faldet på fremtiden. For de ældste elever på Dragør Kommunes tre folkeskoler har det siden 2018 været lidt lettere at koge svarmulighederne ned.
8.- og 9.-klasserne kan nemlig en gang om året få et indblik i nogle af mulighederne på en karrieremesse på Store Magleby Skole. Christiane Due-Nymark er lærer på Store Magleby Skole, og hun har været tovholder på karrieremessen siden begyndelsen. Således også i år, hvor messen finder sted onsdag den 6. november i dag-
– Korkoncert med Chorus Soranus fra Sorø Klosterkirke der vil opføre Faurés »Requiem« og Lauridsens »Lux Aeterna« Søndag den 15. september kl. 16.00 i Store Magleby Kirke
Billetter a 150 kr. via kirkens hjemmeside: www.storemaglebykirke.dk
og hos Lille Væl, Badstuevælen 2 B, (kontant eller MobilePay)
timerne. Her får eleverne fra de tre skoler hver 50 minutter til at kigge sig omkring blandt de hovedsageligt lokale virksomheder, der stiller op. Målet er omkring 25 virksomheder – og indtil videre har 13 tilmeldt sig. Det bekymrer dog ikke Christiane Due-Nymark, selvom den formelle tilmeldingsfrist er mandag den 16. september. »Det er meget fint for dette tidspunkt. Vi sendte omkring 50 invitationer ud i juni. Syv til otte stykker meldte sig til nærmest samme dag, og så kom der nogle stykker hen over sommeren. Men vi ved af erfaring, at det også er nødvendigt at følge op her i september,« siger hun.
Virksomheder uden for kommunegrænsen kan også deltage. Københavns Lufthavn plejer at deltage, og
kontakt til forældregruppen på Store Magleby Skole giver også af og til virksomheder fra andre kommuner. »Vi forsøger altid at supplere med nye og udvide basen,« siger tovholderen, og tilføjer: »Det er vigtigt at få repræsentanter for en rigtig stor bredde af job og uddannelser.«
Netværk for virksomheder Skoleeleverne får et afbræk i skoledagen og et indblik i forskellige karrieremuligheder. Men for virksomhederne er der også noget at komme efter. »Virksomhederne får eksponering i lokalsamfundet, og de får mulighed for at fortælle, hvorfor det, de elsker at lave, er noget helt særligt. Der er også god mulighed for at netværke med de andre virksom-
Karrieremessen på Store Magleby Skole får besøg fra kommunens tre folkeskoler og omkring 25 virksomheder, der hovedsageligt stammer fra lokalområdet. Arkivfoto: Thomas Mose.
Står ikke alene
ce i samarbejde med Dragør Rotary Klub »Da vi begyndte, havde vi ret mange i Dragør, der ikke var kommet videre med uddannelser fem år efter, at de havde afsluttet deres ungdomsuddannelse. Så vi tænkte, at vi skulle hjælpe dem med at udvide horisonten og forstå, at man kunne vælge andre ting, og at der er mange veje til en spændende karriere,« siger Christiane DueNymark. Hun fortsætter med at fortæller, at karrierelæring også handler om, at man ikke nødvendigvis skal træffe et stort valg. »Livet tager sving og omveje indimellem, så man kan
Psykologisk rådgivning for unge
Som ung kan du stå med bekymringer og udfordringer, der kan være svære at takle i et liv med mange valgmuligheder. Men der er hjælp at hente! Unge mellem 15 og 25 år i Dragør Kommune kan nemlig få anonym psykologisk rådgivning – helt uden selv at betale – hos privatpraktiserende psykolog i Dragør Anne Ekkert.
Rådgivningen består af telefonisk rådgivning, et rådgivningsforløb på 1–5 samtaler samt støtte og vejledning til at finde den rette hjælp. Bemærk: Det er ikke behandling.
Du (den unge) skal blot selv henvende dig Ring til Anne på telefon 31 31 88 15 torsdage klokken 15.30–16.30. Læg en besked, hvis der er optaget, og så ringer Anne tilbage til dig hurtigst muligt.
Rådgivningssamtaler foregår i Annes praksis på Rønne Allé 13.
Læs mere om anonym psykologisk rådgivning på dragoer.dk
Har du pengesedler, som bliver ugyldige?
Efter den 31. maj 2025 bliver alle pengesedler fra ældre seddelserier ugyldige. Det samme bliver den nuværende 1.000-kroneseddel. Fra den dato vil kun fire pengesedler være gyldige: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler fra serien med broer og oldtidsfund (2009-serien). Det er de sedler, du typisk ser, hvis du er ude at handle og betaler kontant.
Nationalbanken har bedt os om at formidle bankens budskaber:
1. Tjek, om du har sedler, der bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Se alle sedlerne på nationalbankens hjemmeside
2. Pas på svindlere, der kontakter dig. Hverken Nationalbanken eller andre myndigheder vil bede dig udlevere kontanter
3. Bliv ikke muldyr for de kriminelle. Sig nej, hvis andre beder dig om at veksle eller indsætte kontanter for dem. Du risikerer at medvirke til alvorlig kriminalitet.
Læs mere på nationalbanken.dk/fremtidenskontanter
Faneindvielsen ved Dragør Borgerforening mandag den 2. september bød på både højtidelighed og fællessang.
Fuglemajestæt og ceremonimesterinde Søs Marianne Ludvigsen styrede begivenheden med sikker hånd, og
Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl
Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk
Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
heder under frokostpausen,« siger hun og understreger, at arbejdsindsatsen ikke behøver at være enorm. »Selve messen varer tre timer, og det er meget forskelligt, hvor meget arbejde man vil lægge i det inden da. Vi forventer ikke, at man bruger dage på at forberede sig. Vi kan se, at man kan gøre meget ved bare at have noget, eleverne kan prøve kræfter med. Vi har for eksempel en optiker, der har stillet op tre gange med sin synstestmaskine, og sidste år havde vi en helt fantastisk elektriker, der havde et stik med, som man skulle samle. Begge dele trækker rigtig mange til. Hvis man mangler idéer, plejer vi at sende en skrivelse med forslag til, hvordan man kan gøre sin stand spændende. Men vi har ikke nogen særlige krav.«
Mandag den 2. september blev Dragør Borgerforenings nye fane indviet med musik, sang og ceremonielle sømslag
fanebærer Klaus Nilsson samt fanevagt Nicolai Larsen sørgede for, at alt gik efter planen.
Faneudrulning og søm Indvielsen begyndte med, at ceremonimesterinden bad forsamlingen rejse sig. Da alle stod op, løftede fanebæreren fanen til vandret position – og lod derefter med fanevagten ved sin side fanen langsomt rulle ud. Herefter blev det tid til at slå de traditionelle søm i fanen. Det første søm blev slået i af Jørgen Falkenberg fra Danmarks Samfundet. Med hammeren i hånden sagde han: »Det er mig en glæde og ære at slå det første søm i for Hans Majestæt Kong Frederik den 10’ende.« Efter de symbolske slag
blev hammeren givet tilbage til ceremonimesterinden. Efterfølgende blev hammeren givet videre til Claus Ehlers, som repræsenterede fædrelandet. Han gentog den
Karrieremessen er en del af en samlet indsats med karrierelæring i Dragør Kommune. Ud over karrieremessen rummer indsatsen speeddating med elever fra de forskellige ungdomsuddannelser og en iværksætterkonkurren-
ceremoni, som Jørgen Falkenberg havde påbegyndt, og slog sit søm i med ordene: »Det er mig en glæde og ære at slå det andet søm i for Fædrelandet.«
Den sidste, som slog søm i, var aktivitetsudvalgets forkvinde Annette Scheutz. Hun udtrykte sin glæde over at kunne bidrage til fanens indvielse, og hun sagde, at hun håber,
Vi har modtaget: Plastaffaldsposer i den gamle by En stinkbombe og rotteplage uden lige
Det er ikke kun undertegnede, der klager over, at de store plastposer med mælkebeholdere, sildedåser og plastik fra hakkekød ligger og rådner udenfor, hvilket er en fest for rotter, der graver sig ind i poserne for at få en godbid af det gode, lugtende tag-selv-bord. I affaldsappen er der angivet, at man kun må aflevere en pose pr. måned. Det er en umulighed, fordi der samler sig så meget af det, der skal ind i de poser, at man ikke kan nøjes med en pose på en måned. Man kan også følge normalen og bruge mange hundrede liter vand til at skylle, men er det lige det, der skal til, når vandet i forvejen ikke er helt rent, og der ikke er nok af det?
De mange borgerklager til kommunen ender bare i et nej, at man kan hente disse poser i sommermånederne hver anden uge. Så kan det jo ikke undre én, at vores affaldsvirksomhed klager over, at de ikke kan brænde skidtet i restaffaldet, når tingene, der lugter og spreder ubehag, ender i restaffald, og opsiger derfor aftalen med kommunen under påstand, at vi ikke er gode nok til at sortere. Hvor skal man ellers gøre
af sagerne, når duften breder sig, og rottefamilier flytter ind? Man bør måske finde alternativer, eksempelvis en stor container med mærkbar »dufteafstand« til boliger, i nærheden af den gamle by, hvor man kan smide plastposerne i, hvorfra de så kan hentes.
Økonomisk er regnestykket jo simpelt. Udgifter til øget rottebekæmpelse og kloakrørskader mod opsætning af et par containere.
Samtidig bidrager man med, at der ikke opstår sundhedsfarlige forhold. Og ikke mindst får turisterne i dag en ildelugtende byvandring. Det skal nok hjælpe med at komme af med dem. Måske kan man arrangere transport til kommunens parkeringsplads for at demonstrere den lugtende sandhed – sarkasme kan forekomme ... Det er ganske enkelt ulækkert, og når man glemmer at hænge stinkbomberne udenfor mod vejen, så går der en måned mere, før de hentes. Med venlig hilsen Thomas Krebs Strandlinien 31
Kære liste T’s kommunalbestyrelsesmedlemmer, bestyrelse og medlemmer Som kommunalpolitiker må man regne med engang imellem at få nogle tæsk. Specielt på de sociale medier er tonen ofte hård og ubarmhjertig – og det er et vilkår, som vi lever med. Også i den konservative byrådsgruppe. Men i Dragør har debatten taget en drejning, som ikke alene er ubehagelig, men også i vor optik uforsvarlig. Liste T har indledt en kampagne mod borgmester, Kenneth Gøtterup, der både er nedgørende i
DRAGØR KIRKE
Torsdag den 12. sept. kl. 10.00: Højskoleformiddag
Søndag den 15. sept. kl. 10.00: Høstgudstjeneste Jens Bach Pedersen
Tirsdag den 17. sept. kl. 18.00: Valgforsamling til menighedsrådsvalget
Onsdag den 18. sept. kl. 09.30: Morgensang H STORE MAGLEBY KIRKE
Søndag den 15. sept. kl. 10.00: Andreas Wille
Søndag den 15. sept. kl. 16.00: Kirkekoncert
Tirsdag den 17. sept. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Julie Kaas
Tirsdag den 17. sept. kl. 18.00: Valgforsamling til menighedsrådsvalget
sin retorik og usund for vores lokaldemokrati.
Liste T har iværksat en smædekampagne med foreløbig otte opslag med overskriften »Passer borgmesteren på Dragør?« Det har efterhånden karakter af enøjet, personlig hetz. Det er problematisk på flere planer. Både fordi, det naturligvis kræver et flertal at gennemføre politiske beslutninger, som liste T her gør borgmesteren eneansvarlig for. Dels fordi det er en trist udvikling, at et parti bevidst underminerer borgmesterembedet som led i deres egen politiske propaganda. Hos De Konservative debatterer vi med stor entusiasme Dragørs fremtid, og vi vil gerne tilbage til det, som er vores udgangspunkt: Nemlig at alle vil kommu-
nen det allerbedste og træffer beslutninger ud fra, hvad de hver især mener er bedst for borgerne. Den debatform, som liste T lægger for dagen, skaber kun politikerlede. Vi ønsker en kommune, hvor så mange som muligt har lyst til at engagere sig – og hvor de bedste kandidater får lyst til at stille op til lokalpolitik. Det engagement begynder med et sundt demokrati, hvor man naturligvis diskuterer på livet løs – men hvor respekten er intakt. Ja, borgmesteren passer på Dragør. Vil liste T være med til at passe på vores lokale demokrati?
Med venlig hilsen Mia Tang, Trine Søe, Theis Guldbech, Jan Madsen og Martin Wood Pedersen Den Konservative byrådsgruppe
Flagdag for Danmarks
Veteranen Kennet Munkholm deltog i flagdagen på rådhuset – han savner fokus på de pårørende, men har samtidig ros til indsatsen for de tidligere udsendte
Af Tim Panduro
Selvom man er kommet fysisk helskindet hjem fra at være udsendt, kan man godt bære usynlige sår. Mange veteraner er ramt af ptsd – posttraumatisk stresssyndrom – på grund af voldsomme oplevelser, mens de har været udsendt til krigszoner. Kennet Munkholm er en af dem. Efter fem udsendelser til forskellige dele af eks-
jugoslavien og Irak kæmper han stadig med de mentale eftervirkninger. Han kan nikke genkendende til meget af det, der blev sagt under talerne til torsdagens arrangement på rådhuset, hvor han sammen med sin kone og sine børn deltog i markeringen af flagdagen for de udsendte. »Det fylder i min hverdag. Man kæmper hver dag,« konstaterer han og understreger, at det også påvirker familien,
Flagdag for Danmarks udsendte:
Årets flagdag for Danmarks udsendte bød på alvorsord fra veteraner fra verdens brændpunkter
Af Tim Panduro Der var vin i glassene og pindemadder på tallerkenerne i forhallen til Dragør Rådhus torsdag den 5. september, hvor omkring 45 mennesker havde forsamlet sig. Men selvom det uformelle setup lagde op til hyggesludren, var stemningen afdæmpet og formel. Det var nemlig tid til den årlige markering af flagdagen for Danmarks udsendte. For 16. gang kunne det officielle Danmark sende en tak afsted til dem, der er udsendt, til dem, der aldrig kom hjem – og til dem, der er kommet tilbage efter at have repræsenteret Danmark enten militært, politimæssigt, sundhedsmæssigt eller på anden vis i verdens brændpunkter
En kæmpe byrde
En enkelt dags markering er fint, understregede veteranen Anders Urban, da han holdt tale for forsamlingen.
»Men for os veteraner er der 364 andre dage med den samme kamp, der bliver kæmpet.« Anders Urban var i modsætning til flere andre veteraner i forsamlingen ikke i uniform. Symbolsk havde han en stum-
når en tidligere udsendt er påvirket af sine oplevelser. »Der har generelt ikke været nok fokus på de pårørende, og det er der stadig ikke.
Hvis man har ptsd, er der meget hjælp at få, hvis man vil have det og kan håndtere at opsøge det. Men det er svært at få hjælp, hvis man er familiemedlem,« siger han.
tjener med uniformsjakker med. Han har nemlig trukket sig fra Forsvaret efter mange
års tjeneste, hvor han blandt andet blev såret i Afghanistan.
»Jeg er nu civil. Jeg har hængt uniformen på bøjlen. En kæmpe byrde og belastning er taget af,« sagde han.
Børnenes afsavn
En anden veteran, der alene blev præsenteret som Helen,
rettede blikket mod de pårørende til de udsendte – en rolle, hun også selv har haft, fordi hendes far var udsendt før hende. »Jeg husker de tanker og følelser, der er knyttet til at skrive sin sidste vilje, og jeg husker, hvordan det er at ringe hjem og fortælle, at man er okay efter en voldsom episode, og håbe på, at man når det, inden nyheden rammer pressen,« sagde hun. »Det er utroligt vigtigt, at de danske myndigheder forstår og påskønner de udsendte og deres familier. Børnene lider de største afsavn, og de børn, der er med i dag, fortjener den største påskønnelse,« sagde hun med henvisning til en lille håndfuld børn af udsendte, der på flagdagen fik børnemedaljer for deres indsats hjemme. Borgmester Kenneth Gøt-
»I dag vajer Dannebrog mod en klar, blå himmel. Alt er fred og idyl. Vi kan tage en dukkert i søbadet eller spise en is på havnen. Men verden er stor. Hvis vi ønsker et fortsat fredeligt Danmark, har vi forpligtelser i verden,« sagde han blandt andet i sin
terup benyttede lejligheden til at understrege, at verdens brændpunkter er langt væk –men hurtigt kan blive meget nærværende, hvis ikke der findes folk, der er klar til at sætte sig personligt i spil.
Bedre hjælp
Kennet Munkholm oplever selv, at hjælpen til tidligere udsendte er blevet betydeligt bedre de seneste årtier. »Da jeg kom hjem fra Irak, var der ganske vist et veterancenter, men selv hvis man søgte derhen, kunne man ikke få hjælp. Men hvis man i dag er villig til at henvende sig i veterancentrene, er der både psykiatere, psykologer og socialrådgivere, der kan hjælpe en. Nogle tidligere udsendte kan være bange for, at hjælpen kommer fra Forsvaret selv. Men jeg har kun oplevet at få god støtte,« siger han.
Han efterlyser dog, at samfundet også hjælper dem, der ikke længere er i stand til at arbejde. »Nogle havner på pension, og selvom det sikrer økonomien, betyder det også, at man fra samfundets side er afsluttet. Så risikerer man at sidde alene derhjemme med sine tanker, hvis man er alene,« siger han.
Dragør Skoles skolegård har fået et nyt område med plantekasser og siddepladser
Af Tim Panduro
Fremover er der mulighed for både at høste ny viden og søge ro i frikvartererne i skolegården på Dragør Skole Torsdag den 29. august
indviede elever fra 4. B og
5.A sammen med initiativet
TagTomat og udeskoleleder
Michael Refsing Andersen et nyt udeområde på skolen ved at så frø og plante blomster og grøntsager i skolens nye
plantekasser, der er et del af et nyt udeområde. Hen over sommeren er der bygget flere grupper med siddepladser og samlet store plantekasser i et område af skolegården. Nu er de før-
ste frø sat, så plantekasserne fremover kan indgå i skolens undervisning
I løbet af skoleåret skal 5.A
benytte området i madkundskab, og 4. B skal benytte området i natur og teknologi.
De to klasser vil i løbet af skoleåret have ansvaret for at passe de forskellige planter efter et årshjul, fortæller skoleleder Claus Dyremose i en pressemeddelelse
»Vores nye udeområde giver mulighed for, at eleverne får sat flere sanser i spil, når de for eksempel skal lære om biodiversitet og bestøvning,« siger han og peger på en anden væsentlig funktion. »Samtidig giver området også nye muligheder i pauserne, hvor skolens elever nu har fået flere steder, hvor de kan søge hen til mere rolige omgivelser i skolegården.« Dragør Kommunalbestyrelse har over en årrække bevilget 300.000 kroner til hver skole til at udvikle skolernes udeområder. I år var turen kommet til Dragør Skole.
23 af de helt hurtige speedbåde lagde vejen forbi til en sæsonafslutning lørdag
Af Tim Panduro
Dragør lagde havn til starten, da 23 af de helt hurtige speedbåde lørdag holdt sæsonafslutning med afvikling af Copenhagen ALR – Absolute Last Run. De mange både er vidt
forskellige, men har en ting tilfælles – de kan sejle over 40 knob, eller 72 kilometer i timen, fortæller Christian Bruhn, der er arrangør af Copenhagen ALR. Hans egen båd kan nå op på det, der svarer til 130 kilometer i timen, og det kan mærkes, når man er på vandet, fortæller han.
»Vi havde bølger på op til en meter og 20. Det kan vi godt lide, men man kan også mærke det. Min sensor ombord viste, at vi et par gange blev ramt med 7G i rygsøjlen,« siger han.
Copenhagen ALR er ikke en konkurrence, men et »fun run«, der markerer afslutningen på sommersæsonen – blandt andet med en skattejagt omkring Flakfortet. »Vi holder det for at mødes og komme lidt ud på bølgerne og nyde den sidste smule sommer sammen,« siger han. Fremmødet på 23 både og omkring 80 personer er han godt tilfreds med.
»Powerbådklubben har ikke været så gode til at få nye med, efterhånden som nogle af de ældre faldt fra. Men vi har gjort opmærksom på os selv på Facebook, og det har hjulpet,« siger han.
»Mange tror, at man skal have en helt vild båd, men det er ikke tilfældet. Man kan nærmest sammenligne os med amerikanerbiler. Der er mange forskellige klasser.« Når man sejler i højhastighedsbåde er der mange hensyn at tage – og både politi og andre sejlklubber har da også været ind over, før løbet kom i stand. Samtidig er sikkerheden om bord i stærkt fokus – kaptajnen er ledsaget af en navigatør, og gruppen har en pacebåd, der ved hjælp af flag signalerer, når man skal tage ekstra hensyn. Samtidig skal bådene være mindst 300 meter fra kysten, før de sætter fart på.
Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Selvom alle prøver at suge det sidste ud af sensommerens solstråler og lune havvand, kan man begynde at glæde sig over den klare aftenluft, som lokker en ud i mørket her i september.
Og fredag den 13. september er der god mulighed for netop at nyde dette, når man kan tage del i de mange spændende aktiviteter, der foregår
rundt om i byen til Dragør Kulturnat. Mange af aktiviteterne starter allerede klokken 17, så børn og børnebørn også kan komme med på turen rundt i Dragør. For eksempel kan de komme med på opdagelse i arkivhaven på Historisk Arkiv Dragør og finde uhyggelige historier, lave perlearmbånd hos Lille Væl eller prøve sumobrydning, waterballs og SUP ved Det Maritime Hus.
Dragør Kulturnat
I forbindelse med kultnatten kan alle børn, fredag den 13. september kl. 16.00–19.30, komme og lave et gratis perlearmbånd
Dejlig let strik til efteråret fra
Både børn og voksne kan også lære en masse om besættelsestiden med aktiviteter ved Dragør Museum på havnen, tjekke de gode tilbud i byens butikker, der har længe åbent, låne bøger fra det rullende bibliotek eller måske få en slushice eller kop kaffe i Dragør Kajakklub.
»Det har fra starten været tanken, at vi skulle starte vores kulturnat i Dragør allerede ved 16–17-tiden, fordi vi synes, at det er vigtigt, at de yngste også kan være med,« forklarer Kim Dupont, der er ildsjælen, som satte fut i Dragør Kulturnat tilbage i 2018. Alle ønsker en levende by Inspireret af Kulturnatten i
København ønskede Kim Dupont at skabe noget lignende i Dragør, og erhvervs- og kulturliv var straks med og har været det lige siden. Alle byder ind med lige præcis det, de har lyst til, og de føler, at de på flere forskellige måder får en masse ud af at holde længe åbent, byde på sjove aktiviteter og møde borgerne på nye måder. »De ser gerne en by, der er levende – også efter normal lukketid. Og så tror jeg også, at mange gerne vil nå længere ud til borgerne. Som biblioteket, der de foregående år har holdt åbent på selve biblioteket, men nu rykker ud med et rullende bibliotek. Det samme med UngDragør, der
Serveres torsdag, fredag til kulturnatten
Stegte kammuslinger
serveres med jordskokker samt urtesalat
Stegt krondyrmedaljon
serveres med hjertesalat, selleripuré, pommes anna samt portvinssauce
Porcheret pære serveres med pære-sufflé og vaniljeis Pr. pers. 428 kr.
har en masse aktiviteter for at vise sig frem for nogle af de børn og forældre, de måske ellers ikke ville have fået fat i. Kulturnatten giver en mulighed for at profilere sig og vise, hvad man har at byde på,« forklarer Kim Dupont og fortsætter:
»Og så er der hos mange af vores forretningsdrivende en dyb kærlighed til den by, de driver forretning i. De vil gerne have byen til at blomstre. Det er ikke nok, at de lever i sommerhalvåret, hvor turisterne kommer. De skulle også gerne leve i vinterhalvåret. Derfor er det godt med begivenheder, der er spredt ud over året og sikrer liv i byen.«
Forpligtelse over for byen
Kim Dupont bruger selv mange frivillige timer på at koordinere og samle aktiviteter til kulturnatten, men det gør ham glad at gøre noget for byen, når han kan. Betalingen kommer, når han – med sit barnebarn i hånden – går turen igennem Dragør og oplever de mange aktiviteter og gode tilbud, der popper op til Dragør Kulturnat. Heldigvis oplever han, at mange andre også har lyst til at gøre en indsats for byen. »Der er rigtig mange gode frivillige kræfter. Vi så det, da der blev vist EM på storskærm på havnen. Eller ved den netop overståede Skipperbyens Dag. Hvis man har idéen og lysten, så har man en forpligtelse til at byde ind med det, man kan. Det er den måde, vi holder et
Fjerkræforeningen
Med et års forsinkelse fejrede
Fjerkræforeningen Broen deres 70-års-jubilæum med en stor sommerfest ved foreningens arealer lørdag den 7. september.
Fjerkræforeningen, som i daglig tale kaldes Gåserepublikken, ligger ved Knudens Bro. Foreningens officielle navn stammer fra det område, hvor den blev stiftet. Før foreningens oprettelse havde flere lokale små huse på området med høns og ænder. For at få bedre organisering blev foreningen oprettet efter et møde med daværende borgmester Edgar Jørgensen, som sørgede for, at de fik et areal til rådighed. Senere blev også gæssene en del af foreningen. Dette skete, fordi nye beboere i den gamle bydel var trætte af de mange gæs og deres efterladenskaber i gaderne. Derfor blev gæssene flyttet ud til Knudens Bro, hvor de stadig holder til i dag. Dagen blev fejret med hygge og samvær for medlemmerne og deres familier. TM