Dragør Nyt nr. 39 – 2024 by Starco Grafisk

Dragør Nyt

Stor arv giver Museum Amager mulighed

for masser af nye projekter

Museum Amager har netop – efter 15 måneders arbejde med boopgørelse efter Rigmor og Jan Zibrandtsen, der stammer fra Dragør – modtaget en stor arv, der sparker gang i renoveringsprojekter, forskning og nye udstillinger.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften

Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement

Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00

Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk

På snarlig gensyn

Henriette og Steen

Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk

»Selvom det nu er mere end 50 år siden, at jeg har boet på Amager, så hænger mit hjerte stadig ved Amager.«

Sådan skrev Jan Zibrandtsen i sine erindringer for 20 år siden. Og dette er baggrunden for, at han og hans kone Rigmor testamenterede 50 procent af deres formue til Museum Amager. Boet efter Jan Zibrandtsen, der stammer fra Dragør, er netop blevet færdigopgjort –15 måneder efter at han som 94-årig sov ind i maj sidste år.

Og nu står Museum Amager altså med en stor pose penge, de er meget taknemlige for, og som giver dem musklerne til at sætte en masse nye projekter i gang. Projekter, der ærer Rigmor og Jan Zibrandtsens minde og samtidig kan få stor

betydning for et lokalmuseum som Museum Amager. »Jan Zibrandtsen interesserede sig for Amagers kulturhistorie. Museet vil gerne ære Jans og hans hustrus minde og bruge en del af midlerne på områder, hvor hans interesse er sammenfaldende med museets,« lyder det fra museumsleder Søren Mentz. Ny forskning om kvinders stilling på Amager Det var tilbage i 2007, at Jan og Rigmor Zibrandtsen sammen besluttede at skrive et testamente, der fastslog, at halvdelen af deres formue skulle tilfalde Amagermuset – det, der i dag hedder Museum Amager. Og Jan Zibrandtsen nedskrev meget tydelige instruktioner i, hvad der skulle ske efter hans død. Instruktioner, som hans nærmeste slægtning,

niecen Kirsten Hede, som bobestyrer fulgte til punkt og prikke. Først på listen stod der, at bestyrelsesformanden for Museum Amager skulle kontaktes med nyheden om, at Jan og Rigmor Zibrandtsen havde betænkt museet i deres testamente. »Glæden var stor med udsigt til at kunne styrke museet. Dels med renovering af samlingerne, skabe nye spændende udstillinger og formidlingsplatforme. Og så skaber det

basis for ansøgninger til fonde om renovering af vores museer og ikke mindst Museum Amagers forskning på udvalgte områder. Kirsten fortæller, at Jan gerne så en belysning af kvindernes liv både i dagligdagen på Amager og som lokalsamfundets identitetsbærere i kraft af egnsdragten,« fortæller Carsten Dinesen Maass, bestyrelsesformand for Museum Amager.

Fortsættes på side 6 n

Det skal arven bruges til Restaurering af malerierne i Tømmerupstuen på Amagermuseet

Interiøret fra Tømmerupstuen er unikt og skildrer den sociale og kulturelle bevidsthed, som prægede amagerbønderne. Især malerierne trænger til restaurering. De skal også monteres på en måde, så lærrederne ikke udsættes for træk og fugt.

På konserveringsværkstedet skal lærrederne stabiliseres, løst farvelag fastlægges, renses og udkittes. Herefter skal der laves kantdublering på alle sider, og lærrederne monteres på blændrammer. Afslutningsvis skal de udkittede områder retoucheres og overfladen behandles med en beskyttende slutfernis. Slutteligt montering af bagsidebeskyttelse/ kanalplader.

Forskningsprojekt om amagerdragtens kulturhistorie og kvinders stilling på Amager Museum Amager har på nuværende tidspunkt en medarbejder med ph.d.-grad. Kulturstyrelsen ønsker flere videnskabelige ansatte på de statsanerkendte museer, og vores kerneforskning behøver et videnskabeligt løft. Museet er derfor i gang med at formulere et ph.d.-projekt til den museumsinspektør, som har det faglige ansvar for dragtsamlingen.

Erna Mygdals bog om amagerdragten udkom i 1932, og siden da er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser af egnsdragtens betydning. Projektet skal også belyse, hvordan kvinder blev lokalsamfundets identitetsbærere i kraft af egnsdragten. Et treårigt forskningsprojekt er afhængig af midler til frikøb og til optag på Københavns Universitet. Styrkelse af Museum Amagers position i den nye museumsverden

Som følge af den nye museumslov skal Museum Amager opruste administrativt. Museet skal blive bedre til at indsamle information om museets drift og aktiviteter, så det kan dokumentere initiativer over for Kulturstyrelsens nye museumsråd.

Med større fokus på besøgstal skal udstillingerne og aktiviteterne forbedres. Kampen om museumsgæsterne er intens, og Museum Amager mærker konkurrencen fra Frilandsmuseets »Orla Frøsnapper by«, som falder sammen med museets sommerformidling. Det skal derfor udvikle og markedsføre de levendegørelsestilbud, museet har i sommerferien og efterårsferien, hvis positionen i museumslandskabet skal fastholdes.

Frivillighed har altid været en del af Museum Amagers virke, og for at sikre generationsskiftet i frivillighedskredsen skal der ansættes en frivilligkoordinator, der kan etablere nye kontaktflader mellem museets administration og de frivillige museumsforeninger og være behjælpelig med at organisere de mange aktiviteter.

Renovering af den gamle lodsstation og udvikling af en ny udstilling

Lodsstationen på Dragør Gamle Havn er i dårlig stand. Det er nødvendigt at foretage en totalrenovering af bygningen og modernisere udstillingen, hvis den fortsat skal være en del af Museum Amagers formidling.

Lodseri var et klassisk erhverv i Dragør. Med sin beliggenhed ved indsejlingen til Østersøen er Dragør en vigtig del af den danske maritime historie, og derfor er det vigtigt, at lodsstationen bevares. Når museet har mulighed for at medfinansiere, kan museet forhåbentligt tiltrække fondsmidler, og

Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater

Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende

Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk

med udstillingseksperter

Den

for-

Museet skal også give museumsgæster mulighed for at komme op i lodstårnet på udvalgte tidspunkter. Kilde: Museum Amager

samråd

fra

Gamle

Aarhus skal der laves en udstilling stil med deres 1970’er-udstilling: en sjov, underholdende og lærerig

midling.

Foran den gamle gård i Store Magleby ses her museumsleder for Museum Amager, Søren Mentz (tv.), bobestyrer Kirsten Hede og bestyrelsesformand for Museum Amager, Carsten Dinesen Maass. Foto: Museum Amager.

Juvelér Barbara Maria Kongevejen 11 Dragør 32 53 05 69 www.maria.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43 Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Fugleskydning

lørdag den 5. oktober kl. 13.45–23.55 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Kære medlemmer – så skal der skydes og hygges!

For 116. gang hylder vi en af vores store traditioner. Den røde løber er klar kl. 13.45, hvor vi modtager den afgående fuglemajestæt, Søs Ludvigsen, der ankommer i hestevogn, ledsaget af sin gemal, bestyrelsen og vores smukke fane. Søs vil indlede skydningen med det første skud. Ved fugleskydningen er der en hemmelig liste, hvor hver deltager skyder for en anden. Præmien går til den, der står på listen, så alle har mulighed for at vinde – også uden at ramme noget.

Og selvom man ikke skyder en del af fuglen ned, er der stadig lotteri med store præmier.

Har du/I brug for at justere sigtekornet, kan du deltage i serieskydning for 50 kr., hvor deltageren med den højeste score vinder.

Når fuglen er faldet, samles vi på 1. sal til en drink, mens der dækkes op i festsalen. Herefter nyder vi en middag fra Linea og Lars fra Beghuset, med underholdning og stemning. Fuglemajestæt Søs Ludvigsen holder sin tale, og der er mulighed for at tippe på talens længde.

Efter middagen kan du tage en svingom til god musik.

Bestyrelsen har i år én samlet pris for hele arrangementet, uanset om du deltager i middagen, skydningen – eller begge dele.

Kun 525 kr. pr. deltager for hele arrangementet – tilmelding på www.borgerforening.dk

Kommende arrangementer:

21. okt. Mød vores nye fuglemajestæt 28. okt. Vinsmagning 4. nov. Rejseholdets historie fortalt af Ove Kryger Rasmussen 18. nov Borgmestermøde 1. dec. Julemarked

9. dec. Julemiddag

30. dec. Skumsmagning

Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14

Nyt fra Dragør Erhverv:

Hvordan kan AI styrke din virksomhed?

Dragør Erhverv inviterer til arrangement om kunstig intelligens, hvor eksperten Lasse Hansen vil dele sine erfaringer og give konkrete råd til lokale virksomheder.

Dragør Erhverv inviterer til et spændende arrangement om kunstig intelligens (AI) og de muligheder, teknologien kan give lokale virksomheder.

Mødet finder sted onsdag den 9. oktober kl. 19 på Dragør Strandhotel, hvor AI-eksperten Lasse Hansen fra Engage vil give indsigt i, hvordan AI kan implementeres for at forbedre virksomheders bundlinje.

Med et program, der dækker både introduktion til AI og praktiske anvendelser, vil

deltagerne få konkrete eksempler på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan bruge AI til at optimere arbejdsprocesser, forbedre kundeservice og styrke deres markedsføring.

Efter oplægget vil der være en Q&A-session, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og få råd om, hvordan deres egen virksomhed kan drage nytte af teknologien. Arrangementet er åbent for både medlemmer af Dragør Erhverv og nysgerrige erhvervsdrivende i områ-

det, der ønsker at lære mere om denne teknologi. Se annoncen på side 5. Udbud af den gamle værftsgrund I Dragør Erhverv følger vi spændt udviklingen omkring den gamle værftsgrund, som i flere omgange har været i fokus hos kommunalbestyrelsen. Det bliver interessant at se, hvilken beslutning der træffes, og vi ser frem til at få indsigt i de kriterier, der ligger til grund for valget.

Ny børne- og ungepolitik på vej

Vuggestuer, børnehaver, fritidsklubber og skoler skal have en ny børne- og ungepolitik. Derfor er temaet, når Det Rådgivende Dagtilbud mødes den 30. oktober, og når Det Rådgivende Skoleorgan mødes den 20. november, udarbejdelse af en ny børne- og ungepolitik.

Advokaten i Dragør

Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk

Medlem af Advokatsamfundet

Formålet er, at alle, der arbejder inden for børne- og ungeområdet, skal drøfte og blive enige om et fælles børnesyn og en fælles forståelse af gode børne- og ungefællesskaber, og hvordan der arbejdes med udsatte børn og unge. Til begge temamøder vil

Influenza vaccine

Vi vaccinerer kun imod influenza og prisen er 220 kr.

Vi vaccinerer kun

egenbetalere hverdage i tidsrummet fra kl. 9–11* og igen kl. 12.30–16*

Vi vaccinerer ikke lørdage *Ventetid kan forekomme

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør Tlf. 32 53 08 67

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid:

9–16 mandag, torsdag og fredag 9–14 tirsdag og onsdag

der både være oplæg med inspiration og viden og derefter workshops.

Til Det Rådgivende Dagtilbuds møde vil man også invitere PPR og Forebyggelse, sundhedsplejen og Børne-, Unge- og Familierådgivningen. Til Det Rådgivende Skoleorgans møder vil man invitere SFO-lederne, UngDragør, specialklasserækken, Børne-, Unge- og Familierådgivningen, PPR og Forebyggelse og en SSP-medarbejder. Det hele skulle gerne munde ud i en helt ny børne- og ungepolitik for Dragør Kommune, som kommer i høring i foråret 2025. KMJJ

Denne proces vil uden tvivl få stor betydning for Dragør gamle by, havnen og vores lokale erhvervsliv, og Dragør Erhverv opfordrer til fuld åbenhed og dialog undervejs i processen. Nyt erhvervsområde i Dragør Med det landsplandirektiv, som Indenrigs- og Boligministeriet udstedte i december 2021, har Dragør Kommune

nu mulighed for at udlægge et nyt erhvervsområde mellem A. P. Møllers Allé og lufthavnen. Dette er noget, som kommunalbestyrelsen længe har ønsket, og vi følger på vegne af Dragørs erhvervsliv nøje med i, hvad politikerne beslutter for området. Der har været mange spændende forslag fra forskellige interessenter, men det første skridt er fortsat at afklare, om området skal bruges til erhverv og i givet fald hvilket format, der vil blive lagt op til. Udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver Dragør Kommune har netop udbudt en rammeaftale for

drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som træder i kraft den 1. marts næste år, og som gælder fire år frem. Vi ser frem til at følge, hvem kommunen vælger at samarbejde med. Det bliver spændende at se, om opgaven går til lokale håndværkere, eller om det bliver en større aktør uden for kommunen.

Dragør Erhverv vil i den kommende tid holde læserne opdateret om udviklingen i disse vigtige sager og om, hvordan beslutningerne kommer til at påvirke erhvervslivet i vores lokalområde. Med venlig hilsen Rasmus Gundelund Nielsen Formand for Dragør Erhverv

Skatepark får ingen kommunegaranti

Motion og bevægelse · Sprog Førstehjælp · Foredrag og debat

Musik og sang · Kultur og udflugter Kunstig intelligens · Mad Kreativ udfoldelse ... og meget mere

DRAGØR ROTARY

Torsdag den 3. okt. kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Renee Jelskov

Moden iværksætter inden for clean tech

Renee Jelskov er bosat i Dragør og en af hovedkræfterne bag en af de største clean tech virksomheder i Dragør, Nordic Fos A/S. Han besøger Dragør Rotary Klub og fortæller om det erhvervseventyr, som Nordic Fos er, og om at være iværksætter i en alder, hvor de fleste begynder at tænke på pensionstilværelsen.

Mødet starter med spisning Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.) Gæster med interesse for clean tech, iværksætteri og Rotary er velkommen Tilmelding til Hanne Mouritsen på e-mail hanne.mouritsen@apomail.dk

1.100.000 kroner. Så meget har Foreningen Dragør Skatepark indtil videre indsamlet til realiseringen af en skatepark, der vurderes til at koste 1.375.000 kroner at anlægge. Peter Læssøe fra liste T havde derfor i sidste uge et forslag på Økonomiudvalgets møde, der gik på, at Dragør Kommune bør stille en kommunegaranti på maksimalt 275.000 kroner. En garanti, der kun skulle effektueres, hvis foreningen ikke via virksomheder og fonde kan skaffe de sidste midler.

»Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at stille kommunegarantien, så kan foreningen igangsætte det forberedende arbejde på projektet,

så det kan realiseres i 2025,« lød det i Peter Læssøes motivation for forslaget. Han påpegede, at det var vigtigt at sørge for en hurtig sagsbehandling og gennemførelse af projektet, fordi flere af de fondsbevillinger, foreningen har fået, er blevet betinget af, at første spadestik til skateparken skal foretages senest juni 2025. Peter Læssøe fik dog ikke opbakning til forslaget om kommunegarantien i Økonomiudvalget, hvor alle andre medlemmer stemte imod. Således må Foreningen Dragør Skatepark altså fortsætte arbejdet med at finde de sidste penge til projektet. KMJJ

Vikings Media taber

Virksomheden Vikings Media, der tidligere har stået bag hjemmesiden og Facebook-siden DragørNews, har tabt en retssag og skal betale sagsomkostninger og en godtgørelse på over 50.000 kroner.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Offsettryk: OTM Avistryk Ikast

Som en konsekvens af dette lukker Vikings Media. Det fortalte formand og direktør i selskabet, Søren Mejer Johansen torsdag den 19. september til MediaWatch. Sagen, der har været ført ved Københavns Byret, drejede sig om en journalist, der havde været ansat på Vikings Media i en tidsbegrænset stilling med løntilskud fra kommunen. Ifølge journalisten selv fik hun allerede på anden arbejdsdag at vide, at hun ikke ville få udbetalt løn på grund af virksomhedens økonomi. Dansk Journalistforbund stævnede på hendes vegne Vikings Media for manglende udbetaling af løn og feriepenge og vandt altså sagen. Vikings Media havde ikke indleveret svarskrift i sagen. Dragør Nyt overtog tidligere på året Dragør News’ Facebookside og hjemmeside, men Dragør Nyt har derudover intet med Vikings Media at gøre, ligesom Dragør Nyt heller ikke er part i ovennævnte konflikt. KMJJ

Normale deadlines Dragør Nyt omdeles onsdag og torsdag. Indlevering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Indlevering til øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00.

Du er dog altid velkommen til at ringe og høre, om du kan nå at få en annonce med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00.

Du er naturligvis også altid velkommen til at bestille og aflevere materialerne tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Foreningen Dragør Skatepark har til kulturnatten lavet en skate-bane på havnen. Foto: Thomas Mose.

Redaktør Henrik Askø Stark

produktion Thomas Mose Journalist Rasmus Mark Pedersen Redaktion/ produktion Mikael Sonne

Journalist Tim Panduro Fotograf Torben Stender Nielsen

redaktion Jens Munch

Det vrimler med rotter – og bekæmpelsen kan ikke følge med

Rotterne har tilsyneladende en fest i Dragør lige for tiden. Der rapporteres om rotter mange steder fra Nordstranden til Sydstranden og i den gamle by. Tårnby Kommune, der står for rottebekæmpelsen i Dragør, fortæller, at antallet af anmeldelser er steget med 42 procent, og at de ikke har kunnet følge med.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

»Der er ingen, der kommer og hjælper mig«. Sådan lyder det fortvivlet fra Else Høck Holte, da Dragør Nyt taler med hende. Hun bor i Bodestræde i Dragørs gamle bydel og føler sig hjælpeløs over for det rotteproblem, hun har kæmpet med i over et halvt år nu. »Jeg har ikke oplevet det før. Men i år har der været rigtig mange rotter ved indgangen til mit hus. Alle brostenene er revet op af rotter, og sådan har det set ud i lang tid. Min søn har anmeldt det til kommunen, og der har stået en giftkasse udenfor i snart et halvt år. Men der er ingen, der kommer og tjekker op,« forklarer Else Høck Holte og fortsætter: »Naboerne kan heller ikke forstå det, for de har fået fjernet deres giftkasser, men de må have sprunget mig over. Jeg ringer til alle mulige, men ingen kan hjælpe mig,« lyder det fra den ældre dame.

Antal anmeldelser er steget kraftigt

Og Else Høck Holte står ikke alene med sit problem. I et

skriftligt svar til Dragør Nyt fra Tårnby Kommune lyder det, at antallet af anmeldelser om rotter i Dragør er steget med 42 procent. Fra januar til august 2023 var der 1.068 anmeldelser. Og i 2024 var der 1.514 anmeldelser i samme periode.

At det vrimler med rotter, får man også bekræftet, hvis man følger med på DragørNyheder, hvor mange borgere lufter deres frustrationer over rotter mange steder – fra Nordstranden til Sydstranden, i Søvang og i den gamle by i Dragør. »Har vi ikke rottebekæmpelse i Dragør mere? Sidste år vrimlede det med Rentokil-biler. Nu vrimler det med rotter. Vi har to gange lavet en indberetning og intet hørt. Vi har haft en af deres bokse stående siden maj, og som vi ser det, er den ikke tjekket,« er der en, der skriver.

Og en anden bemærker: »Vi har otte indberetninger liggende, vi er kontaktet én gang, og kassen er ikke blevet efterfyldt siden april.«

En tredje skriver: »Jeg har også anmeldt tilba-

Hvem har ansvaret for hvad?

Det er Dragør Kommune, der har ansvaret for og betaler for selve rottebekæmpelsen – den er dog finansieret med faste beløb via kommuneskatten og ejendomsskatten. Som grundejer har man pligt til at få repareret sin del af kloakken, tætte huller i væggen eller gøre andre ting, der sikrer, at rottebekæmpelsen er effektiv. Dette skal man selv betale for, men man kan i de fleste tilfælde blive forsikret for den slags skader gennem sin husforsikring.

Hvis du ser rotter udendørs i din have eller på offentligt område, skal du anmelde det digitalt via selvbetjeningsboksen på kommunens hjemmeside: www.dragoer.dk/by-og-bolig/bolig/rotter

Hvis du har set rotter indendørs i din bolig, skal du straks ringe til kommunen på 32 89 01 00.

Kilde: www.dragoer.dk

ge i maj måned uden nogen reaktion fra kommunen. Da jeg ringede for at høre, hvorfor der intet skete, fik jeg at vide at det var på grund af personalemangel, men at de ville se på sagen. Intet skete. Jeg har så for nylig igen anmeldt, og efter fire dage skete der noget og der blev sat en giftfælde op. Den er dog ikke blevet tilset længe.«

Thomas Krebs, der bor inde i den gamle by og har oplevet et stigende rotteproblem, mener, at det er lugten fra affald, der tiltrækker det stigende antal rotter, han oplever i området. »Problemet er, at madaffald i de grønne poser udvikler voldsom lugt i sommervarmen.

Det hentes en gang om ugen. Plastaffaldsposer fyldes også med mælkekartoner og dåser fra mad. Desuden er der bakker fra kød, fisk og så videre i poserne. De hentes kun en gang om måneden, og du kan forestille dig, hvor meget det stinker. Rotterne tiltrækkes af sådanne lugte, og derfor kommer der flere op til overfladen,« siger han.

Tårnby Kommune kan ikke følge med Når man ser en rotte – uanset om det er på offentlig vej eller på privat grund – skal man straks melde det til Dragør Kommune via deres hjemmeside. Men det er Tårnby Kommune, der har opgaven med rottebekæmpelse i Dragør og skal sende en bekæmper afsted.

I sit skriftlige svar forklarer Tårnby Kommune, at den bestræber sig på, at der højst skal gå fire dage, fra en borger anmelder rotter, til en bekæmper kommer på besøg Og bliver der sat fælder eller foretaget andre tiltag, skal bekæmperen komme på genbesøg syv til 15 dage efter det første besøg – medmindre der dukker andre sager op, som skal prioriteres først. For eksempel rotter indendørs i en anden ejendom. Noget tyder dog på, at mange oplever, at der går mere end fire dage, før de får besøg af rottebekæmperen, og at der ikke bliver fulgt op. Dette erkender Tårnby Kommune også. »I mange tilfælde overholdes målet for første besøg, men vi kan desværre også se, at der i første halvår af 2024 ikke i fuldt omfang er levet op til målet. Der resterer derfor anmeldelser, som mangler opfølgning. Der er derfor løbende fokus på at udføre en effektiv rottebekæmpelse, og der er også brug for at undersøge, om rottebekæmpelsen generelt set

Gode råd til at undgå rotter

• Begræns fodring af vilde fugle.

Saml nedfaldsfrugt op.

• Tøm drypbakken i havegrillen.

Undgå skjulesteder for rotterne – eksempelvis tæt beplantning ved huset.

Sørg for at sikre hønsegårde og kaninbure mod rotter.

Vedligehold huset, så der ikke er huller og sprækker, rotter kan komme indad.

Sæt en rottespærre i brønden ud mod vejen.

Gennemgå – med en autoriseret kloakmester – brønde og stikledninger for huller, hvor rotter kan komme fra kloakken og op til jordoverfladen.

Klip bevoksning ved huset ned, så der er mindst 70 centimeter fra tagrende og tag – ellers kan rotterne klatre op og ind i huset.

Sæt hønsetråd i nedløbsrør.

Fastgør afløbsriste ældre huse, hvor der ikke er vandlås i alle afløb.

• Rengør jævnligt din vandlås i vasken.

Kilde: www.dragoer.dk og www.bolius.dk

kan gøres mere effektiv, samt om stigningen i antallet af rotteanmeldelser er et udtryk for, at der er behov for at øge ressourcerne på området,« lyder det fra dem.

Flere anmeldelser eller flere rotter?

Hvorfor antallet af rotter ser ud til at være stigende, er der ifølge Tårnby Kommune flere svar på. For det første kan det skyldes, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde det, når de ser rotter

»Det er desuden en mulighed, at rotterne kan have ændret adfærd – for eksempel til at være mere tilbøjelige til at forlade kloakkerne, fordi den øgede regnmængde i 2024 har medført en høj vandstand i kloakkerne. Stigningen i anmeldelser for 2024 indebærer dog nok desværre også, at der er flere rotter i Dragør Kommune,« skriver kommunen og understreger, at dette blot er en vurdering. Der er ikke lavet en tilbundsgående undersøgelse af grunden til det stigende antal rotteanmeldelser

Politikerne holder øje med udviklingen I slutningen af 2024 skal Tårnby og Dragør Kommunes rottehandlingsplan revideres,

og i Tårnby Kommunes skriftlige svar lyder det, at »vi genbesøger serviceniveau og tiltag for effektiv rottebekæmpelse«. Mia Tang, der sidder i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti, lovede for nylig i en tråd om rotter på DragørNyheder, at hun ville tage emnet op i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Hun fortæller til Dragør Nyt, at udvalget allerede har set på problematikken. »Når jeg hører de her tal, tænker jeg selvfølgelig: Æv,

hvor træls. Det er bekymrende højt. Vi har dog allerede haft det på udvalgsmødet. Vores forvaltning kom mig faktisk i forkøbet og kunne fortælle, at forvaltningen i Tårnby havde orienteret om, at de har haft svært ved at leve op til de aftaler, vi har med dem. Jeg blev meget glad for at høre, at forvaltningerne taler sammen, er opmærksomme på problemet og ved, at nogle har ventet for længe. Og at de arbejder på løsninger. Så jeg forventer, at de meget snart kan komme med en tilbagemelding på, at de igen overholder servicemålene,« forklarer hun. Både kommunens og borgernes ansvar

Mia Tang fortæller, at de allerede på næste udvalgsmøde om tre uger igen vil bede om

Rotter Kan være de rene bakteriebomber og kan overføre

55 forskellige sygdomme til mennesker.

Kan blandt andet gennem deres urin smitte med leptospirose. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastninger. Statens

Serum Institut oplever normalt, at ti til 20 personer bliver smittet med leptospirose om året.

Afgiver ikke kun smitte ved direkte kontakt, men også hvis man rører ved ting, de har tisset på.

Kan gnave sig igennem stort set alle materialer.

• Kan kravle flere etager op ad faldstammer eller på lodrette

ru flader som et træ.

Kom til Danmark i 1700tallet.

Bliver omkring 45 centimeter lang, heraf er de 20 centimeter hale.

Vejer typisk 250–300 gram.

Kilde: www.bolius.dk

Vejen er banet for nye boliger på Søndre Tangvej

Efter flere års arbejde er lokalplan for gammelt erhvervsområde tæt på endelig vedtagelse

Af Tim Panduro

Det varer ikke længe, før nedrivninger og byggearbejde kan komme til at præge Søndre Tangvej. Efter flere års ansøgninger og planarbejde har et stort flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget sagt god for et kommuneplanstillæg og en lokalplan for området. Det åbner for, at det gamle erhvervsområde kan blive bygget om til boliger – dog uden at erhvervspræget helt forsvinder. Lokalplanen lægger nemlig op til, at de eksisterende erhverv kan fortsætte, selvom der opføres boliger på op til tre etager. Netop fortætningen med højere bygninger er årsag til, at lokalplansforslaget ikke er blevet vedtaget enstemmigt. Liste T har ønsket, at bebyggelsesprocenten holdes på de 60, der er fastlagt i kommuneplanen, og ikke stiger til 80, som det foreslåede kommuneplanstillæg lægger op til. Ingen parkeringsplads til børnehaven Lokalplansforslaget har været i offentlig høring, og det har medført flere småændringer –

herunder, at byggelinjen mod nord for ejendommene syd for Søndre Tangvej rykkes med en halv meter, så sollyset mod syd bedre kan udnyttes. Desuden tages der efter en henvendelse fra forsyningsselskabet HOFOR særlige hensyn til rørføringer, når der bliver plantet vejtræer Børnehaven Sansehuset, der er nabo til området, har til gengæld ikke fået opfyldt et ønske om parkeringspladser til personale og forældre,

der henter og bringer børn. Det skyldes, at børnehaven heller ikke i dag har råderet over parkeringspladser. »Det er en lang proces, der nu nærmer sig en afslutning.

Det er dejligt for kommunen, at der kommer flere bygninger, og at området kommer til at ændre karakter fra at være et industriagtigt område til boligkvarter,« siger udvalgsformand Helle Barth (V). Hun lægger ikke skjul på, at processen er lang.

en status på, hvordan det går, fordi det er vigtigt at følge med i, om antallet af rotteanmeldelser bliver ved med at stige, og om borgerne får besøg af rottebekæmpelsen, som de skal. »Ser vi en fortsat stigning, skal vi også se på vores egne institutioner og ejendomme, og om der er noget, vi mangler at sikre her. Ligesom vi må se på, om det er et område, der har brug for flere ressourcer. Det er svært at vurdere lige nu,« siger hun. Foreløbig mener hun dog ikke, at der er behov for tilbundsgående analyser af området, for midlerne til at bekæmpe rotter er kendte. Det er ifølge Mia Tang bare vigtigt, at alle er opmærksomme på deres ansvar. For mens kommunen har ansvaret for kloaksystemerne, rottebekæmpelsen og selvfølgelig deres egne ejendomme, har man også som privat boligejer et ansvar. »Som boligejere skal vi alle – jeg bor selv i Søvang og kender til rotteproblemet – være opmærksomme på, at rotter kan komme ind ad sprækker på størrelse med en femkrone, og at de er noget mere adrætte og kravler højere, end vi tror. Så vi skal huske at tjekke vores skure, sokler og kloakrør for sprækker. Vi skal huske, at nedfaldsfrugt lokker. At fuglefodring lokker. At det kan være et problem med en kompostbunke i haven. Alle de her ting. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at vi kommer af med rotterne, men vi har som kommune og borgere et fælles ansvar for at holde antallet nede,« lyder det fra Mia Tang.

»Vi har ikke mange arealer at udvikle på i Dragør Kommune, så vi er nødt til at være sikre på, at vi gør det rigtige. Vi bruger hellere lidt ekstra tid på at sende en sag tilbage til flere undersøgelser end at haste den igennem. Vi er ikke bange for at udvikle, men vi vil gerne være enige med både hinanden og omverdenen om den vej, vi går,« tilføjer udvalgsformanden. Lokalplanen skal vedtages af kommunalbestyrelsen, før den er gældende. Det er dog almindeligvis en formssag, når den er vedtaget i udvalget. Ejeren af Dragør Nyt er ejer af en enkelt af de berørte ejendomme og har som en del af ejerkredsen i det berørte område været involveret i ansøgninger, indsigelser og planarbejde.

Den nye lokalplan for Søndre Tangvej kommer til at give mulighed for boligbyggeri. Foto: Thomas Mose.

Også i Store Magleby kan man finde rotter. Foto: Tim Panduro.

»Frivillige lever af lyst og dør af tvang«

Hanne Berthelsen takker af efter 25 år som leder af Dragørs Aktivitetshus –der i hendes tid har fået besøg fra hele verden takket være den store rolle, det spiller for kommunens ældre.

Af Tim Panduro Hylderne i reolsystemet er så godt som tomme på Hanne Berthelsens kontor. De seneste uger har stået på oprydning og sortering i gemmerne. Efter 25 år har den 65-årige daglige leder af Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården på Kirkevej valgt at gå på pension. Hanne Berthelsen var lige

Hanne Berthelsen er da heller ikke i tvivl om, at det at blive ældre i dag langtfra er det samme, som da hun for første gang satte sig lederstolen i Dragør. »Alderdomsopfattelsen har ændret sig meget. Generelt virker det, som om folk i dag føler sig yngre, når de bliver pensionister, end de gjorde førhen. Det har nok noget at gøre med, at hele befolkningen bliver ældre, så man ikke føler, at man hører til i en ydergruppe, når man er i 70’erne,« siger hun og peger også på livsstilsændringer som et væsentligt element. »Folk er blevet opmærksomme på at holde sig fit. I dag handler meget om motion, og vores motionscenter er meget populært og velbesøgt. Førhen var der mange sammenkomster med øl og snaps, men det ser vi slet ikke længere.«

En anden ændring er rygning – røgtågerne er forsvundet fra Wiedergården, og det står i stærk kontrast til, hvordan verden så ud for 25 år siden.

»I begyndelsen måtte man ryge alle steder. Så kom det til, at der blev lavet et rygerbord til festerne. Efterhånden har vi trappet ned, så man kun må ryge udenfor. Wiedergården har rygestopkurser, og rigtig mange har lagt cigaretterne på hylden, og det hjælper selvfølgelig på sundheden,« siger hun og tilføjer, at det også kan ses på både indeklima og vedligeholdelseskontoen, at smøgerne er sendt udenfor På et mere personligt plan kan Hanne Berthelsen også se tidens gang. Hun stammer fra Tårnby og gik der i gymnasiet, hvor også en del mennesker fra Dragør og Store Magleby har gået.

bejde med så mange ildsjæle, og det har åbnet for, at vi kan gå nye veje. Vi har altid haft fokus på, hvad der har været oppe i tiden, og det har været en hjælp til, at nye grupper har fundet herind,« siger hun.

Sådan kom det ikke til at gå – men Hanne Berthelsen er ikke utilfreds med, at arbejdslivet i stedet kom til at dreje sig om ældre og frivillighed. »Det er helt særligt at ar-

fyldt 40, da hun fik jobbet som leder på Dragørs Aktivitetshus. Hun var på sejlerferie, da hun pludselig blev kaldt til jobsamtale og måtte haste hjem til Dragør fra Fredericia. Kort efter kunne hun træde ind ad døren på Kirkevej for første gang. Dengang havde aktivitetshuset holdt til på Wiedergården i ti år. »Jeg følte mig meget ung, da jeg startede i jobbet. Men jeg så også mange muligheder for at udvikle huset,« siger den kommende pensionist, der er uddannet ergoterapeut og oprindeligt havde planer om at beskæftige sig med arbejdsmiljø.

En anden alderdom

25 år er rigeligt med tid til at få det store overblik over tidens gang – og hvordan vores opfattelser af alder ændrer sig.

»Jeg har mødt både gamle lærere og skolekammerater, der er begyndt at komme her, og både min mor og min bror er også begyndt at komme her, efter at de er flyttet til Dragør,« fortæller hun. Udenlandske gæster At Dragørs indbyggere generelt ligger i den mere velstillede ende af skalaen, kan ses på sundhedsprofilen. Hanne Berthelsen har tidligere arbejdet på et dagscenter på Nørrebro i København, og her var profilen en anden.

»Folk herude har det fysisk bedre. De er ikke slidte på samme måde, og her er mange ressourcer, gåpåmod og viljestyrke,« siger hun. Hun underkender ikke, at der også kan være sociale forskelle i Dragør Kommune – men det mærker man generelt ikke noget til. »De fleste er meget rummelige. Dels kender mange i Dragør hinanden på kryds og tværs, og dels er det sådan, at baggrunden ikke betyder det samme, når først man går fra arbejdsmarkedet og får en fælles aktivitet. Når vi har besøg fra Japan, er de dybt forundrede over, at en direktør og en arbejdsmand kan gå på de samme hold.« Netop besøg fra udlandet – foruden Japan opremser Hanne Berthelsen Ukraine, Sverige, Island, Kina, Østrig, Israel og Frankrig som eksempler – er ret almindeligt for Dragørs Aktivitetshus. »Det giver da en vis stolthed, at vi har så meget opmærksomhed fra udlandet. De synes, at vi er et meget spændende hus, og vi vil meget gerne udbrede det, vi kan, og hvordan vi arbejder aktivt med frivillighed og engagement. Næsten 50 procent af de ældre i kommunen kommer i huset. I mange andre kommuner er det kun et par procent,« siger den afgående leder, der også har været inviteret til Frankrig for at fortælle om det frivillige arbejde. For netop frivilligheden er alfa og omega i et hus, hvor Hanne Berthelsen er den eneste fastansatte ud over cafeens personale. Alle aktiviteter drives af frivillige – og dem er der rigtigt mange af. Både ude i de enkelte interessegrupper og mere centralt, hvor et brugerråd trækker de overordnede linjer og blandt andet holder fokus på, at de enkelte hold og grupper også møder hinanden på kryds og tværs. »Det kan være, at et træhold for eksempel laver fuglekasser, som malerholdet så maler på, eller smedene går og reparerer maskiner i motionslokalerne. Det er med til at sikre, at folk får fællesskaber, der rækker uden for deres egne interesseområder,« siger hun og understreger, at det altid er op til brugerne at stå for nye aktiviteter. »Det er ikke nok at have

en idé. Hvis ikke man kan stille med en frivillig aktivitetsleder, bliver aktiviteten ikke til noget, og vi må også nogle gange lukke grupper, hvis ikke der er en leder til dem. Men netop derfor er det også vigtigt, at deltagerne i de forskellige grupper kender hinanden, så det er lettere at finde et nyt sted at være.«

Lever af lyst

At arbejde med frivillige er meget anderledes end at arbejde med ansatte. Motivationen ligger andre steder, og det er vigtigt, at der ikke kommer topstyring på. »Frivillige lever af lyst og dør af tvang. Derfor skal man være stærk i at motivere, understøtte og lytte. Men man skal også være klar til at give ansvaret for sig. Jeg starter ikke selv aktiviteter. Energien skal komme indefra og nedefra, så jeg skal ikke sætte aktiviteter i vandet, uden at nogen har ønsket det.«

Motion og forebyggelse

Gennem årene er mange aktiviteter kommet og gået. Især inden for teknologikendskab kan Hanne Berthelsen se skiftende behov – selvom der stadig kan være behov for kurser i smartphones og ikke mindst vejledning i, hvordan man undgår at blive udsat for online svindel, er der ikke længere helt de samme behov for at lære om it.

»Da jeg begyndte, kendte mange ikke til computere, men efterhånden har mange af dem, der kommer her, siddet med it i store dele af deres arbejdsliv,« siger hun.

De mere kreative sysler har også haft op- og nedture – og har ændret udgangspunkt.

Lige nu er interessen for de kreative hold i stigning, fortæller hun, men baggrunden for dem har ændret sig »Det handler mere om genbrug, om at reparere ting og om at strikke til nødhjælp i dag,« siger hun. De største og mest vedvarende aktiviteter er dog forebyggelse og motion. Forebyggelsen kommer blandt andet i form af foredrag om alt fra knogleskørhed til fedme mens motionen blandt andet foregår i aktivitetshusets umådeligt veludstyrede motionsrum eller i cykel- og gågrupper. »Selvom der er forskellige

modeluner, har motionen været blandt de mest populære aktivititeter.«

Ensomhed Selvom Dragørs Aktivitetshus har godt fat i en stor del af Dragør Kommunes ældre, er der alligevel en stor restgruppe, der ikke kommer i huset. Nogle har ikke interessen, men Hanne Berthelsen er bevidst om, at det for nogle også kan være svært at finde motivationen – eller modet –til at komme hjemmefra. »Det første skridt over vores dørtrin kan være meget svært. Vi har prøvet forskellige ting og samarbejder blandt andet med besøgsvennerne, men vi ved, at der sidder folk rundt omkring, som måske kæmper med ensomhed. Vi får nogle gange henvendelser fra pårørende, der gerne vil have deres mor eller far herned, og der kan vi sige, at det kan være en hjælp, hvis de tager dem under armen den første gang.«

Wiedergårdens andre funktioner kan også være et skridt mod fællesskabet. Huset rummer også Dragør Kommunes sundhedscenter, så det er her, kommunens sundhedsklinik ligger, og det er også her, man kan blive tilbudt genoptræning. »Vi har nogle, der ad den vej opdager, at de kan fortsætte med motion hos os, når de er færdige med deres forløb i sygeplejeklinikken eller rehabiliteringen,« siger Hanne Berthelsen.

Vejen væk Selvom oprydningen af 25 års minder har været følelselsladet, glæder Hanne Berthelsen sig til at slippe tøjlerne i Dragørs Aktivitetscenter »Det er vemodigt, men jeg glæder mig til et nyt liv, hvor jeg selv bestemmer over min dag. Jeg har arbejdet meget, også når jeg ikke har været her. Man holder jo ikke op med at tænke tanker, når man går i bad,« siger hun og tilføjer,

Af Camilla Lærkesen

I sidste uge blev historien levende for de 600 udskolingselever fra Dragørs tre skoler, da de deltog i det årlige historieløb Eleverne var til løbet sendt til året 1965 – midt i Den Kolde Krig. Klasserne blev omdannet til delinger, hvor eleverne blev iført camouflagetøj, og i løbet af dagen arbejdede de sig gennem ni poster på det historiske Kongelundsfort. Fortets historie strækker sig helt tilbage til tiden omkring Første Verdenskrig, men efter adskillige moderniseringer var det stadig et aktivt militæranlæg under Den Kolde Krig og var derfor den perfekte kulisse til et historieløb. Her bliver eleverne udfordret både fysisk og mentalt, mens de lærte om perioden fra 1960’erne, hvor frygten for atomkrig var allestedsnærværende.

Historieløbet skifter hvert år mellem forskellige historiske perioder og deres forankring i lokalmiljøet. Sidste år tog det eksempelvis udgangspunkt i jødernes flugt til Sverige under Anden Verdenskrig på Dragør Havn. Christian Aagaard, der er historiker på Museum Amager, er hvert år med til at afvikle historieløbet. Han fortæller, at det helt særlige ved løbet er, at man kan placere eleverne på de steder, hvor tingene er foregået. »Vi skal ikke sætte en ku-

lisse op for dem eller bede dem om at forestille sig noget ud fra et foredrag eller en historiebog. De står nede på havnen i Dragør ved siden af museets fiskekutter, som har sejlet jøder til Sverige i 1943. Så de står decideret midt i historien, midt i det historiske miljø,« fortæller han. Christian Aagaard mener, at succesen med historieløbet blandt andet skyldes, at man har så velbevarede kulturmil-

jøer i Dragør, som eleverne kan få adgang til. Det gælder for eksempel på Kongelundsfortet, den gamle bydel ved havnen i Dragør og museumsgårdene og de andre velbevarede gamle gårdmiljøer i Store Magleby. »Vi er velsignede med, at vi har et koldkrigsfort, hvor vi kan sætte eleverne op på de gamle artilleristillinger og ind gennem kasematterne. På den måde kan vi tage eleverne

ud af klasselokalerne og give dem en oplevelsesdag, som de aldrig glemmer,« siger han. Et løb fyldt med action og læring

Posterne på historieløbet var i år fyldt med praktiske opgaver, der krævede både samarbejde, kreativitet, viden og fysisk styrke. Eleverne skulle blandt andet gennemføre en tur gennem fortets mørke kasematter iført gasmasker,

hvor de kunne vælge at lade lommelygten blive hjemme og få ekstra point for at klare det i mørket. Andre opgaver omfattede præcisionskast med håndgranater fra toppen af fortet, opbygning af flyverskjul og en krævende forhindringsbane, hvor ammunitionskasser skulle transporteres ved fælles hjælp.

Dragør Bibliotek var også blandt de mange, der var med til at arrangere løbet. De stod bland andet bag »spionposten«, hvor eleverne skulle finde og afkode hemmelige beskeder ved hjælp af et gammelt bogsystem.

Løbet har været en årlig tradition i Dragør i mere end ti år og er et samarbejde mellem UngDragør, Museum Amager, Dragør Bibliotek og skolerne. Derudover hjælper en håndfuld trofaste lokale frivillige »historieløbere« til hvert år. Dagen starter med et fagligt oplæg om årets tema, og dagen igennem skal eleverne bruge information fra oplægget til at løse opgaverne. Der gives point for opgaveløsningen ved hver post, og klasserne dyster om 2.000 kroner til klassekassen.

Historieløb med nutidige paralleller Løbet har traditionelt haft navnet »Russerne Kommer!« som en reference til Den Kolde Krig, men i år er det omdøbt til »Den Kolde Krig«. Ændringen kommer som følge af de aktuelle spændinger i verden, hvor de unge jævnligt konfronteres med nyheder om krigen mellem Rusland og Ukraine samt en stigende bekymring for atomkrig. Christian Aagaard fortæller, at man i år har set på, om koldkrigsløbet skulle fortælles anderledes, da det er første gang, at løbet afholdes, efter at Rusland er gået ind i Ukraine. »Vi har været inde at kigge på, hvor meget historien skal overlappe med nutiden, nu hvor den kolde krigshistorie er blevet meget aktuel igen. Det er enormt interessant at lave et koldkrigsløb i de her tider også. Der skal vi bare være rigtig skarpe som formidlere, så relationen

Hanne Berthelsen

Fra kold is til det grønne håb

Kunstudstilling med Mette Hansgaard i Dragør Havnegalleri.

Dragør Havnegalleri slår dørene op for en inspirerende udstilling, når kunstneren

Mette Hansgaard præsenterer »Fra kold is til det grønne håb«.

Udstillingen kan opleves fra fredag den 27. september til torsdag den 3. oktober og byder på malerier, skulpturer og akvareller, der er dybt forankret i naturens stærke kontraster – fra smeltende isbjerge i Grønland til frodige birkeskove.

Til ferniseringen, som finder sted på åbningsdagen fredag den 27. september kl. 17, bydes gæsterne på et glas bobler, mens Mette Hansgaard fortæller om sine rejser og inspirationer

Mette Hansgaards kunst er præget af hendes oplevelser fra en kunstekspedition til Grønland i sensommeren 2022, hvor hun og en gruppe

andre kunstnere vandrede ned ad bjerge omgivet af is og smeltevand.

Med et staffeli på ryggen malede Mette Hansgaard direkte på indlandsisen som et symbol på den smeltende is og klimaforandringernes konsekvenser.

Hun oplyser, at oplevelsen var både fysisk krævende og mentalt berigende, og at hendes kunst fra Grønland afspejler både naturens skønhed og sårbarheden ved dens tilstand.

Resultatet er blevet en serie af malerier, som nu kan opleves i Dragør Havnegalleri. Flere af værkerne har allerede været udstillet både i Danmark og udlandet, senest på en stor international udstilling i Hamborg.

Klima og kunst

Mette Hansgaards værker

omfatter dog ikke kun Grønlands is. Skovene spiller også en stor rolle i hendes kunstneriske univers.

Som deltager i en skovplantningskampagne i Sydgrønland har Mette Hansgaard bidraget til at plante træer, hvilket har haft en stor indflydelse på hendes krea-

tive proces. Træerne, og især birkeskoven, er et gennemgående tema i hendes malerier, hvor livets træ symboliserer naturens cyklus og menneskets forhold til miljøet. Inspireret af både oplevelserne i Grønland og de danske skove, især Pinseskoven på Amager, skaber Mette Hansgaard fortællinger om naturens kraft og skønhed gennem sine penselstrøg. Mette Hansgaard bor til dagligt i Dragør, og hun har

sit atelier i Rørholmsgade i København. Her afholder hun også akvarelkurser og arbejder på sine mange værker, som i høj grad er præget af hendes interesse for klima og natur.

Udstillingen i Dragør Havnegalleri kan opleves dagligt fra kl. 13–18 i hele udstillingsperioden. På ferniseringsdagen er der ekstra åbent helt til kl. 20. Se annoncen på side 7. TM

Race 500 Against Cancer melder udsolgt

Alle pladser er solgt til næste års velgørenhedsløb.

Foto: Race 500 Against Cancer.

Hvordan kan man bruge

AI til at styrke sin virksomheds bundlinje?

Dragør Erhverv har fornøjelsen af at invitere til et spændende arrangement om kunstig intelligens (AI) – og om, hvordan det kan bruges til at styrke din virksomhed

Onsdag den 9. oktober kl. 19 på Dragør Strandhotel

Til dette arrangement har vi inviteret den anerkendte AI-ekspert Lasse Hansen fra Engage. Lasse vil dele sin viden og erfaring med os og give konkrete eksempler på, hvordan AI kan integreres i din virksomheds daglige drift for at skabe bedre resultater. Program

• Introduktion til AI og dets muligheder

• Praktiske anvendelser af AI i små og mellemstore virksomheder

• Hvordan AI kan optimere arbejdsprocesser, kundeservice og markedsføring

• Q&A-session, hvor du kan få svar på dine spørgsmål

Dette er en unik mulighed for at lære mere om en teknologi, der i hastigt tempo forandrer erhvervslivet i disse år. Tag med og få indsigt i, hvordan din virksomhed kan drage fordel af AI.

Mødet er åbent både for medlemmer og nysgerrige, der driver virksomhed i Dragør.

Tilmelding senest mandag den 7. oktober på e-mail: kontakt@dragoer-erhverv.dk

Det populære velgørenhedscykelløb Race 500 Against Cancer, som har målby i Dragør, har allerede nu solgt alle pladser til løbet i 2025.

Løbet, som næste år finder sted fra den 20. til 23. august, har på rekordtid fyldt deltagerlisten, hvilket viser den store opbakning fra både lokalsamfundet og folk udefra. Arrangørerne udtrykker deres glæde på løbets officielle Facebook-side: »Vi er simpelthen så stolte over at kunne meddele, at pladserne til næste års Race 500 nu er fyldt op! Vi vil gerne takke alle, der har tilmeldt sig,

og vi takker ydmygt for jeres støtte, opbakning og tiltro til os,« skriver de. Selvom alle pladser nu er taget, er der stadig håb for dem, der ikke nåede at tilmelde sig. Arrangørerne tilbyder en venteliste, hvor interesserede kan få mulighed for at deltage, hvis der skulle komme afbud.

Støtte til kræftsagen Race 500 Against Cancer er et velgørenhedsløb, hvor alle midler går til Kræftens Bekæmpelse.

Gennem årene har løbet opnået stor støtte fra både lokale og nationale virksomheder, som har bidraget til indsamlingen. Ved årets Race 500-løb blev der indsamlet 700.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. TM

Dragør 1974

Torsdag den 26. september kl. 19.00–21.00 på

Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18

I anledning af Dragør Kommunes jubilæum, kommer Dines Bogø og fortæller om tiden omkring kommunesammenlægningen i 1974. Køb billetter på drabib.dk

Magisk måned

Lørdag den 5. oktober kl. 11.00–11.45 Bjørnekongen

Tirsdag den 8. oktober kl. 15.30–17.30 Lav tryllestav eller drageæg

Lørdag den 12. oktober kl. 10.00–12.00 Cosplay

Onsdag den 16. oktober kl. 15.30–17.30 Skab dit eget magiske dyr

Fredag den 18. oktober kl. 17.30–21.00 Harry Potter filmaften

Se mere og tilmeld dig på drabib.dk

HVEM SKAL VÆRE FUGLEMAJESTÆT nr. 116?

Dragør Borgerforening holder fugleskydning

Lørdag den 5. oktober

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Den røde løber er klar kl. 13.45, hvor vi modtager den afgående fuglemajestæt, Søs Ludvigsen, der ankommer i hestevogn, ledsaget af sin gemal, bestyrelsen og vores smukke fane. Søs vil indlede skydningen med det første skud. Og selvom man ikke skyder en del af fuglen ned, er der stadig lotteri med store præmier.

Har du/I brug for at justere sigtekornet, kan du deltage i serieskydning for 50 kr., hvor deltageren med den højeste score vinder. Når fuglen er faldet, samles vi på 1. sal til en drink, mens der dækkes op i festsalen. Herefter nyder vi en middag fra Linea og Lars fra Beghuset, med underholdning og stemning. Fuglemajestæt Søs Ludvigsen holder sin tale, og der er mulighed for at tippe på talens længde. Efter middagen kan du tage en svingom til god musik.

Pris for hele dagen er blot 525 kr. pr. person – inkl. skydning og middag Tilmelding på www.borgerforening.dk

Dragør Borgerforenings Fuglemajestæter 1906–2023:

2023: Ledende laborant Søs Marianne Ludvigsen

2022: Ingeniør Tore Thoen Neidel

2021: Kok og tjener Nicolai Larsen

2020: Blomsterdekoratør Annette Scheutz

2019: Blomsterdekoratør Annette Scheutz

2018: Grafiker Mia Beenfeldt Bahnson

2017: Direktør Claus Ehlers

2016: Fabrikant Reneé Schwaner

2015: Direktør Jørn S. Larsen

2014: Grafiker Carsten Aarosin

2013: Hjemmevejleder Winnie Toft

2012: Forfatter Dines Bogø

2011: Direktør Ulrik Ankerstjerne

2010: Uddannelseschef Gunnar A. Jensen

2009: Sekretær Elisabeth Olsen

2008: Ejendomsinspektør Gimmi Johannessen

2007: Tømrermester Ib Ole Olsen

2006: Arkitekt Ole Storgaard

2005: Direktør Aage Beenfeldt

2004: IT-supporter Ole Larsen

2003: 1. viceborgmester Richard Barth

2002: Biografdirektør Inge Poulsen

2001: Ingeniør Kurt Mathisen

2000: Overlærer Hanne Kirkeberg

1999: Restauratør Kim Gravenhorst 1998: Antikvitetshandler Svend Carstensen

1997: Key Account Manager Preben Henningsen

1996: Skibsinspektør Mogens Larsen 1995: Ingeniør Bent Rasmussen 1994: Advokat Karsten Hvidkjær 1993: Flytekniker Kaj Mikkelsen

1992: Direktør Jens Møller

1991: Centralbestyrer Else Arnbo 1990: Salgschef Mogens Olsen 1989: Snedkermester Gert Petersen 1988: Afdelingsleder Jens D. Thøgersen 1987: Julemand Erik B. Nielsen 1986: Trædrejermester Jens C. Poulsen 1985: Arbejdsmand Poul Knudsen 1984: Journalist Hans V. Bischoff 1983: Restauratør Ole Nielsen

1982: Driftskonsulent Erik Quist Sørensen

1981: Specialarbejder Jimmy Riis

1980: Tømrer Orla Svendsen

1979: Skriver Vilhelm Laursen

1978: Inspektør Poul Rosschou

1977: El-installatør Jan Petersen 1976: Benzinforhandler Frode Hansen

1975: Frugtgrosserer Børge Malm

1974: Maskinmester Axel Magleby

1973: Inspektør Ib Ibsen

1972: Luftkaptajn Brix Gjedsø

1971: Assistent Sv. Erik Vejnø

1970: Pressefotograf Børge Lassen

1969: Restauratør Niels Peter Laursen

1968: Redaktør Verner Riiber

1967: Snedkermester Arlid Andersen

Overassistent Jørn Palm Pedersen

Restauratør Georg Ring

Fabrikant Louis Andersen

Vognmand Jan Blaes Schmidt

1962: Guldsmed Henry Jacobsen

1961: Overassistent Bent Jans

1960: Fabrikant Gunnar Thomsen

1959: Slagtermester Egon Nielsen

1958: Bogtrykker Niels Rye Nielsen

1957: Grosserer Emil Enggaard Nielsen

1956: Kulhandler Carl Petersen

1955: Arkitekt Christian Brandi

1954: Slagtermester Christian Weber

1953: Landsretssagfører Eigil Jensen

1952: Arbejdsmand Edvard Svendsen

1951: Murermester Henry Carlsen

1950: Depotbestyrer Jacob Jensen

1949: Gårdejer Gerhard Jansen

1948: Politibetjent Kaj O. Møller

1947: Frugtgrosserer Børge Olsen

1946: Salgschef Axel Nielsen

1945: Fisker Jan Schwartz

1944: Marineingeniør Aage Olsen

1943: Vognmand Einar Rasmussen

1942: Depotbestyrer August Jensen

1941: Ingen skydning på grund af krigen

1940: Ingen skydning på grund af krigen

1939: Malermester Richard Andersen

1938: Malermester og restauratør Carl D. Leth

1937: Prokurist Ejnar Rosschou

1936: Maskinmester Peter Schiönnemann

1935: Snedkermester Rich. Blichmann

1934: Depotbestyrer Ole Larsen

1933: Boghandler E. Svanholm-Jepsen

1932: Købmand Edv. Ravn

1931: Bogholder Hugo Hansen

1930: Grosserer Jørgen Jørgensen

1929: Maskinmester Peter Schiönnemann

1928: Kok Arthur Jensen

1927: Lærer A. H. Andersen

1926: Fuldmægtig A. Sørensen

1925: Boghandler Christian Schou

1924: Smed Harald Hansen

1923: Lærer A. H. Andersen

1922: Barber Johs. Kjølner

1921: Arbejdsmand Ludvig Petersen

1920: Slagtermester Christian Børgesen

1919: Arkitekt Christian Christiansen

1918: Kunstmaler Henrik Strømberg

1917: Fabrikant J. P. Johansen

1916: Urtekræmmer Robert Madsen

1915: Skibsfører Jan Rasmussen

1914: Restauratør Hans Wiggo Tharp

1913: Fabrikant J. P. Johansen

1912: Appreturmester Frantz Hansen

1911: Kemigraf Hans Henrik Bager

1910: Gæstgiver Jan Passer

1909: Murermester Hans Stautz

1908: Manufakturhandler Georg Hansen

1907: Stationsforstander A. B. M. Kastberg

1906: Tandlæge P. H. Rasmussen

Venlig hilsen og på gensyn Dragør Borgerforening

Alle pladser i næste års Race 500 Against Cancer er booket. Løbet bliver afviklet fra den 20. til den 23. august. 2025.

Regn på indlandsisen af Mette Hansgaard. Mette Hansgaard har udstillet både i Danmark og i udlandet. Her udstiller hun sine værker i Hamborg. Privatfoto..

Afgående fuglemajestæt Søs Marianne Ludvigsen.

Dragør Boldklub måtte fredag aften tage turen hjem fra Husumparken med et 3–2-nederlag.

Af Henrik Rosschou

Fredag aften, den 20. september, bød på udekamp for de efterhånden hårdt prøvede spillere fra Dragør Boldklub (DB). Denne gang var modstanderen Husum BK. Husum BK havde inden kampen mod DB vundet to opgør, spillet en uafgjort og tabt to kampe, hvilket giver dem 7 point og en målscorer, der lyder på 13–12. Modstanderne var således ikke skræmmende, men som de fleste andre hold i københavnsserien formår de at udnytte deres evner til at vinde kampe, mens DB-spillerne må kæmpe og slide for bare at komme på måltavlen.

Hold som Kastrup BK, der også rykkede op, har syv point for to sejre, én uafgjort og tre

nederlag samt en målscore 6–11, mens DB’s første modstander, KFUM, også er på

syv point. DB har nu spillet syv kampe i københavnsserien og har kun et enkelt point. Målscoreren er på 11–24, og det er lidt besynderligt, at hold, der scorer færre mål end DB, alligevel har flere point. Offensiv start Fredagens kamp bød på endnu en kampjubilar. Jonathan Bligaard har nu spillet 100 kampe for Dragør-holdet. Bligaard debuterede den 26. april 2016 i en pokalkamp mod ingen andre end – Husum BK!

Begge hold startede kampen med en offensiv indstilling. Det var Husum, som fik kampens første afslutning på mål efter ca. seks minutter. En diagonal afslutning fra venstre side sneg sig tæt forbi målet og gik ud til målspark. Et fint Husum-opspil i DB’s venstreside gav pote efter 10 minutter. Julius Krüger fik ikke fat i modstanderen, Jacob Holmegaard blev rundet, mens Peter Ursin og Niko-

Jan og Rigmor Zibrandtsen ses her sammen ved Jans 80-års-fødselsdag i 2009.Privatfoto.

... Stor arv giver Museum Amager mulighed for masser af nye projekter

n Fortsat fra forsiden

Netop derfor er en af de ting, arven konkret skal bruges på, et forskningsprojekt om amagerdragtens kulturhistorie og kvinders stilling på Amager. Skal ikke betale arveafgift

Carsten Dinesen Maass forklarer i øvrigt, at Museum

Amager har samarbejdet med skattemyndighederne om at få museet optaget på en liste over afgiftsfrie foreninger –og det er nu lykkedes. Det betyder, at når for eksempel en lokal familie som Jan og Rigmor Zibrandtsen ønsker at testamentere dele af deres formue til museet, så skal museet ikke betale arveafgift. »Vi er meget taknemmelige og beærede over, at også de gamle slægter med rødder i den hollandske indvandring på denne måde også påskønner det arbejde, som Museum Amager gør som et kulturbærende museum. En testamentarisk gave til Museum Amager vil således altid blive udbetalt til museet uden fradrag til en arveafgift,« forklarer Søren Mentz.

Styrker museets position

Søren Mentz og Carsten Dinesen Maass peger i øvrigt begge på, hvordan arven betyder en markant styrkelse af Museum Amagers ressourser og kan være medvirkende til udviklingen af Museum Amager som et lokalhistorisk

museum, der er integreret i lokalsamfundet. Men også et museum, der nu kan leve op til de krav, som den nye museumsreform stiller til museet, så det fortsat kan bevare sin statsanerkendelse som et selvstændigt museum med en vigtig rolle i Danmarks historieformidling. Et arbejde, de allerede påbegyndte sidste år, da der blev

holdt et visionsseminar med repræsentanter fra museumsverdenen, Slots- og Kulturstyrelsen og Saxo-instituttet, samtidig med at de også er i gang med at realisere et tæt samarbejde med Greve Museum. Derfor har Museum Amager faktisk også allerede en meget konkret plan for, hvilke projekter arven skal bruges til at realisere, forklarer Søren Mentz. Ud over forskningsprojektet i amagerdragtens kulturhistorie og kvinders stilling på Amager drejer det sig blandt andet om restaurering af malerierne i Tømmerupstuen på Amagermuseet, ansættelse af en frivilligkoordinator og renovering af lodsstation på Dragør Gamle Havn.

laj Strandby så på. Husums

Magnus Andersen fik med en rundskæv udplaceret Mads Glæsner i DB-målet. Det stod nu 1–0 til hjemmeholdet. DB svarede dog lyn hurtigt igen. Efter bolden blev givet op efter Husum-målet, kom Tobias Damkær, der i dagens kamp var forreste mand, ind i Husums straffesparksfelt. hvor han afsluttede effektivt og udlignede til 1–1. Målet gav selvtillid og håb til DB-spillerne. DB spillede nok den bedste kamp i efteråret, hvor der var comeback til Jacob Holmegaard og Nikolaj Strandby. De to centrale forsvarsspillere styrkede midterforsvaret.

Sidste afslutning svigter

DB fik fat i Husum BK efter udligningen, men bolden ville bare ikke finde vej til netmaskerne.

Husum var ikke skræmmende, men en dødbold fik knækket DB. Efter knap en halv times spil havde Husum BK et hjørnespark. Bolden blev i første omgang sparket væk, men den kom hurtigt retur i DB-feltet. En tårnhøj Husum-

spiller headede bolden i nettet uden en chance for Glæsner. 2–1 til hjemmeholdet. DB fik efter 37 minutter en stor chance for en udligning. Jonathan Bligaard fik pillet bolden fra sin modstander. Han spillede videre til Victor Dyhl, som fandt Damkær i feltet. Men Tobias Damkær svigtede i det afgørende øjeblik. Frederik Frost fulgte op men afslutningen gik forbi mål. Angrebet var kendetegnede for DB’s offensiv – den sidste afslutning svigtede. DB udligner Anden halvleg bød på to udskiftninger på DB-holdet. Ud gik gik Peter Ursin og Julius Krüger . Ind kom Hector Uhl og Andreas Steffensen. DB kom godt fra start i anden halvleg, og efter 53 minutter udlignede de til 2–2. Målscoreren var igen Tobias Damkær. Andreas Steffensen lagde fra højresiden et frispark godt ind i Husum-feltet. I kamp med fire–fem Husumforsvarer fik Bligaard headet bolden videre til Tobias Damkær, som prikkede bolden forbi målmanden og i mål. Målscorer Tobias Damkær blev skiftet ud efter 66 minutter. Han blev erstattet af Mads Lund, der har haft en længere skadesperiode.

Med omkring 15 minutter tilbage af kampen fik Husum BK skabt pres på DB-forsvaret. Trods flere hjørnespark blev det ikke til scoringer. Men igen viste DB-forsvaret tegn på skrøbelighed, og at der mangler en styrmand. Husum BK fik gult kort efter 78 minutter. Victor Dyhl blev nedlagt bagfra, og dommeren var klar med kortet. Overtalssituationen gav DB muligheden for at spille Husum ned. På trods af det var det alligevel Husum BK, som med en spiller i undertal bragte sig foran 3–2 efter 84 minutter.

DB-spilleren Hector Uhl havde kort før Husum-målet to store chancer for scoringer – men igen mangler DB held i afslutningerne. Husum BK sluttede kampen af med endnu et dumt gult kort i dommerens overtid, men de vandt kampen. Set fra sidelinjen kunne DB have fået sejren. Og taktikken

Rigmor og Jan Zibrandtsens historie

Af Kirsten Hede, Søren Mentz, Carsten Dinesen Maass og Inger Kjær Jansen

Jan Dirch Zibrandtsen blev født den 23. januar 1929 og var søn af gårdbestyrer Chrilles Zibrandtsen og Karen. Begge forældre blev født i Store Magleby på henholdsvis Hjørnegård og Aldershvile.

De blev i 1927 bestyrere af gården Skelgaarde, der lå på Tømmerupvej 90 i Tømmerup, hvor Jan således tilbragte hele sin opvækst. I 1934 fik Jan en lillebror, Jørgen. I 1943 købte Chrilles Zibrandtsen gården. Forældrene var meget tilknyttet livet i Store Magleby. Så meget, at begge børn blev døbt i Store Magleby Kirke. Jan gik først i den lokale landsbyskole i Tømmerup og siden på Korsvejens Skole, hvor han fik realeksamen i 1945. Da det var meningen, at han skulle følge i sin fars og forfædres fodspor med at drive et amagerlandbrug, begyndte han efter endt realeksamen at arbejde for sin far på Skelgaarde. Han var ikke ukendt med arbejdet, da han havde hjulpet til i ferier. Gården blev skiftet ud med jura

I løbet af foråret 1946 modnedes hans ønske om at vende tilbage til bøgerne, hvilket hans forældre støttede ham i. Derfor blev han indmeldt på Akademisk Studenterkursus i Nyropsgade. Efter studentereksamen begyndte Jan på jurastudiet på Københavns Universitet, der dog kortvarigt blev afbrudt af militærtjeneste. Da Jan havde fuldført jurastudiet i 1955, blev han ansat ved Statsanstalten for Livsforsikring, hvor han

mødte sin kommende kone Rigmor Hede Hansen, og de bosatte sig i Birkerød i 1956. I 1964 blev Jan ansat som fuldmægtig ved Frederiksborg Amt, hvor han fortsatte sit arbejde indtil pensioneringen. Rigmor Hede Hansen (født Nielsen) blev født i 1925 i Tureby syd for Køge. Rigmor og hendes forældre, Tora og Christian Hede Nielsen, samt Rigmors yngre søskende, Thea og Anker, voksede op på en mindre gård i Store Tårnby tæt ved Vallø Slot. Slottet og aktiviteterne omkring dette stod centralt for alle i familien gennem hele livet. Rigmor blev efter endt realeksamen uddannet kontorassistent hos Crome og Goldschmidt, som på dette tidspunkt var et af Københavns førende stormagasiner. Rigmor fik herefter ansættelse i inkassoafdelingen i Statsanstalten for Livsforsikring. Det var som nævnt her, at et »møde i cykelkælderen førte til mere«, som Jan har beskrevet det i sine erindringer. Eneste datter gik bort Rigmor deltog aktivt i aktiviteterne omkring Jans arbejde på Amtsgården i Frederiksborg. Rigmor var blandt andet kendt som en meget omfavnende og inkluderende værtinde, når nervøse ægtefæller skulle til middag med Amtsrådet. Jan og hustruen Rigmor Hede Zibrandtsen var gift i 56 år og fik i 1957 datteren Neel. Familien skabte et hjem, der var præget af ordentlighed, kærlighed og et fællesskab, hvor deres forskellige kompetencer kom i spil gennem et langt ægteskab.

Desværre gik Neel i 1996 bort efter længere tids svær sygdom. Jan skrev sine erindringer fra Tømmerup i de kommende år, blandt andet barndomserindringer fra landsbyen i 1930’erne, som udkom i fire dele i det lokalhistoriske tidsskrift fra Tårnby lokalarkiv »Glemmer du« fra 2010–2012. Det er første gang, at der blev skrevet om dette emne. Jan var meget omhyggelig med at skrive så korrekt som muligt om livet der, og det gjorde han med stor indlevelse. Man fornemmer, at selvom han fraflyttede landsbyen, så følte han stadig en stor tilknytning til Tømmerup. Han besøgte sit barndomshjem meget ofte og har sikkert udvekslet barndomserindringer med sin bror, Jørgen, der drev gården efter farens død og overtog den efter sin mor i 1991.

Bidrog til forskning Ud over barndomserindringerne kastede Jan sig ud i et forskningsprojekt om Tømmerupstillingen fra Første Verdenskrig. Projektet overlod Jan siden til Museum Amager ved museumsinspektør Christian Aagaard, Museum Amager, som arbejdede videre på det og skrev en artikel om emnet under titlen: »Forsvaret af Amager 1914–1918. Københavns glemte front på Amager« i Tidsskriftet Fra krig og fred i 2019. Dirch Jansen, der er kendt som tidligere fotograf fra Dragør Nyt, formand for Amagermuseet og skaber af en række fremragende publikationer og film om Amager og Saltholm, var fætter til Jan Zibrandtsen. Dirchs mor og Jans mor var søskende på

ligger klar til hjemmekampen

Aldershvile, og der forblev en tæt kontakt mellem de to slægter. Specielt Dirch og Jørgen rejste ud i verden som unge, og Dirch holdt meget af at besøge moster Karen –Jans mor – i Tømmerup. Dirch og hans viv, Inger Kjær Jansen, som også var lokalarkivar i Tårnby Kommune, bibeholdt en tæt kontakt til Jan gennem årene lige til hans død i maj 2023 både på det familiære og det faglige plan. Derved har Inger Kjær Jansen i høj grad bidraget med fortællingen om Jan Zibrandtsens opvækst, karriere og slægt. Jan Dirch Zibrandtsen og Rigmor Hede Zibrandtsen skrev i 2007 et testamente, hvori det er bestemt, at halvdelen af formuen skulle tilfalde Amagermuseet (Museum Amager). Rigmor Hede Zibrandtsen gik bort i 2012. Jan Dirch Zibrandtsen døde fredfyldt i maj 2023. Jan blev 94 år gammel og citerede på latin – to dage før sin død – for Kirsten og hendes søn Jacob inskriptionen over døren til Københavns Universitet: »Tanken, som søger det sublime, skuer det himmelske lys.« Alt er foregået, som Jan ønskede det Jans nærmeste slægtning Kirsten Hede, der er datter af Rigmors bror Anker, havde i mange år været tæt på Jan i alle relationer. Og som bobestyrer har hun i de seneste 15 måneder arbejdet på at afslutte i skifteretten og på fornemmeste vis dels løst alle de administrative opgaver, der hører til bobestyrerens opgaver, men ikke mindst formået at transskribere Jans og Rigmors tanker om denne meget flotte gave til Museum Amager. Kirsten og hendes familie havde et meget tæt forhold til Jan, og de fulgte ham til det sidste. Jan var meget interesseret i kunst og arkitektur, og han havde igennem mange år introduceret og delt glæden for dette med Kirsten. De besøgte derfor tit Ordrupgaard, SMK og andre kunstmuseer – og havde ofte lange og givende samtaler med hinanden, og som Kirsten udtrykker det, var det altid være Jan, som hun ville ringe til, hvis hun skulle have svar på et spørgsmål. Vores samarbejde med Kirsten og hendes mand, Søren, har i hele dette forløb

Jan Zibrandtsen, der ser på »Saltholmbilleder«

Et billede af hele familien Zibrandtsen fra 1952. Her ser vi Jan (til venstre) og Jørgen, hans bror, (til højre) og deres forældre, Karen og Chrilles, i midten. Privatfoto.

Nyt fra Dragør Boldklub:

Tobias Damkær er manden, der udligner efter Husums første mål. Foto: Henrik Rosschou.

Mads Glæsner og forsvaret kigger langt efter bolden, da Husum scorer. Foto: Henrik Rosschou.

Med Husum-kampen har Jonathan Bligaard spillet 100 kampe for DB. Foto: Henrik Rosschou.

Den første snublesten lagt i Dragør

Ellen Wilhelmine Nielsen var en stille hjælper i modstandsbevægelsen. I mandags blev hun æret med en snublesten – en lille, messingbelagt mindeplade i fortovet på Rønne Allé. Et minde om krigens gru, men også om heltemod – sammen med de 100.000 andre snublesten, der er lagt i hele Europa.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det var den tyske kunstner Gunter Demnig, der i 1992 fik idéen til verdens største decentrale mindesmærke for Anden Verdenskrig. Han begyndte at udforme små, messingbelagte mindeplader, der lægges ned i vejbelægninger og fortove – til minde om specifikke mennesker, der blev forfulgt af nazisterne eller hjalp de mange flygtninge. Trods navnet er pladerne ikke nogen, man snubler over. Idéen er, at man snubler med hjernen og hjertet over de mennesker, de skal minde om.

Her i 2024 er der blevet placeret over 100.000 snublesten over hele Europa, og i mandags nåede man op på 135 i Danmark. Blandt andet blev den første snublesten i Dragør lagt. Den blev indsat i fortovet foran Rønne Allé 42, hvor Ellen Wilhelmine Nielsen boede. Borgmester Kenneth Gøtterup indviede stenen med en tale om det liv, hun levede, som fortæller meget om, hvordan forfølgelsen af det jødiske folk og andre, der ikke faldt i Hitlers smag, var så modbydelig, at mange helt almindelige danskere – blandt andet en række Dragør-borgere – satte

livet på spil i modstandsbevægelsen for at hjælpe dem. »Sidste år i oktober måned mindedes vi 80-året for jødernes flugt over sundet. Den 4. oktober udførte Gestapo en razzia på havnen, hvor omkring 15 jødiske borgere blev anholdt – og gik en frygtelig skæbne i møde. Flere Dragørborgere måtte det næste halve års tid gå under jorden eller flygte til Sverige. Adskillige blev arresteret, tortureret, fængslet og interneret. Og nogle blev deporteret til kzlejre. Ellen Wilhelmine Nielsen var en af disse sidste og oplevede en tilintetgørelses-

Grundejerforeninger langs

Dragørs kyst laver fælles opråb

Grundejerforeningerne langs Dragørs kyst vil nu sende et fælles opråb til myndighederne i håb om at speede processen op: Kystsikringen skal i gang – nu.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Et fælles opråb for at speede processen op omkring kystsikringen i Dragør. Det forsøger en række grundejerforeninger langs kysten lige nu at samles om.

Det er Lasse E. Hvidman, formand for grundejerforeningen Søvang, der har taget initiativet og skrevet rundt til alle de grundejerforeninger, der af kommunen er udpeget som værende direkte berørt af den manglende kystsikring. »Af de 31 grundejerforeninger, der er i spil, har jeg kunnet finde e-mailadresser på og skrevet til 29. 23 af dem har allerede meldt positivt tilbage. 19 er klar til at lave en fæl-

les skrivelse med det samme, mens resten lige skal have det endeligt besluttet i bestyrelsen. Jeg har ikke fået en eneste negativ tilbagemelding. Så det tegner jo godt,« forklarer Lasse E. Hvidman. Den politiske proces bliver forhalet Lasse E. Hvidman forklarer, at grundejerforeningen Søvang har haft det privilegie at være dybt involveret i kystsikringsprojektet sammen med kommunen og har været med til at tegne lokale løsningsforslag. Men han har følt, at der var behov for, at flere blev inddraget, og at grundejerforeningerne kunne danne fælles front. Så de sammen over for miljø-

ministeren og andre relevante ministre og myndigheder kan tilkendegive en samlet støtte til kommunalbestyrelsens arbejde for, at der skal findes en løsning nu. »Vi arbejdede jo hen imod en lokal løsning for Dragørs kyststrækning. Men at komme videre med den blev forhalet, da Sund og Bælt fik et opdrag fra staten om at udfærdige en løsning for at sikre kritisk infrastruktur – altså lufthavnen, metroen og Øresundsforbindelsen. Her kom der nogle ret voldsomme løsninger på bordet i forhold til 10.000-årshændelser, som kræver nogle meget høje diger eller mure,« siger Lasse E. Hvidman og fortsætter:

Vi har modtaget:

B

Året er 2001, jeg er grøn afdelingsleder i Dragør Kommune for Sekretariat og Pension, senere Visitation i Skat, Social og Sundhedsforvaltningen. Et stort, tungt og komplekst område at være leder for som helt ung og uerfaren djøf’er. Ikke desto mindre gik jeg på med krum hals og var omgivet af fagligt dygtige og gode kollegaer på alle niveauer. En af mine mange ledelseskasketter var at være ad-

lejrs mareridt,« fortalte borgmesteren.

Hjalp først to – og senere mange flere

Ellen Wilhelmine Nielsens navn er ikke plastret ud over de danske historiebøger om krigen og modstandsbevægelsen. Som så mange andre var hun en af de stille hjælpere, som sjældent bliver nævnt, men som ikke desto mindre gjorde en kæmpe indsats for at hjælpe de, der blev forfulgt af nazisterne, og som udviste stor fysisk og mental styrke ved at kunne overleve et ophold i en kz-lejr.

»Sideløbende blev der også nedsat en statslig arbejdsgruppe for at arbejde henimod en samlet kystsikringsløsning for alle berørte kommuner. Det triggede os, at Dragør ikke var en del af den arbejdsgruppe, men det kom vi så heldigvis ved hjælp af borgmesterens og kommunalbestyrelsens pres. Der arbejdes jo også samtidig videre med den lokale løsning. Men konklusionen er, at den politiske proces hele tiden bliver forhalet.«

Hvornår kommer næste storm?

Lasse E. Hvidman peger på, at selv når der kommer et endeligt udspil fra den statslige arbejdsgruppe, er man ikke færdig. For så skal man igangsætte en EU-behandling omkring de forskellige Natura 2000-områder, der vil blive berørt af en fremtidig kystsikring. »Det kan tage flere år i forhold til at få en dispensation i EU. Og i hele den lange periode, som den politiske proces kommer til at strække sig over, har vi altså et menneskeligt aspekt at overveje: at vi som grundejere går rundt i bekymring om, hvornår den næste storm kommer. Vi så, hvordan vandet var helt på toppen af diget i Søvang i november 2023, og i januar i år gnavede den i digefoden i den nordlige del. Så det kan komme når som helst. Vi ser altså de her voldsomme storme og vandstigninger hyppigere. Så tanken er, at vi som de berørte grundejere står sammen om at lave et skriftligt fælles opråb til folketingspolitikerne: få taget en beslutning, og tag Dragør med i det her,« lyder det fra Lasse E. Hvidman. Han kan sagtens forstå behovet for også at se på 10.000-års-hændelser og tænke langt frem i tiden. »Men vi har samtidig også behov for nogle mere akutte løsninger. Det vil være ønskværdigt, hvis vi kunne være med til at speede processen op, så kystsikringen ikke bliver ved med at blive forhalet,« siger Lasse E. Hvidman.

Ellen Wilhelmine Nielsen arbejdede – sammen med sin søster og flere andre bekendte fra Dragør – som fiskerkone på Gammel Strand inde i København. Flere Dragørfiskere hjalp som bekendt gennem hele krigen med at sejle jøder fra Dragør Havn til Sverige, men dette havde Ellen Wilhelmine ikke været involveret i, før hun mødte to forfulgte jøder på sit arbejde som fiskerkone. »De kom til hende og spurgte, om hun kendte en fisker, der kunne sejle dem til Sverige for 2.000 kroner. ’Hvorfor vil De til Sverige?,’ spurgte hun. De forklarede hende, at de var jøder og forfulgt af tyskerne. Det var første gang, Ellen Nielsen hørte om jødeforfølgelsen. Hun kunne ikke forstå, hvorfor de så var på åben gade. Da de fortalte hende, at de ingen steder havde at skjule sig, skyndte hun sig at lukke tidligt og tage dem med hjem til Dragør,« fortalte Kenneth Gøtterup i sin tale. Gennem den fisker, hun fik til at sejle brødrene til Sverige, kom Ellen Nielsen i kontakt med modstandsbevægelsen. Hun blev nemlig spurgt af modstandsgruppen Holger Danske, om hun ville hjælpe andre flygtninge. Hun sagde ja, og herefter blev hendes hjem et skjulested for jøder, inden de blev sejlet videre til Sverige. Ellen Nielsen skjulte mel-

lem 50 og 75 jøder, der blev i to til tre dage ad gangen. Natten mellem den 27. og 28. juli 1944 gik det dog galt. »Ellen Nielsen og 11 Dragør-fiskere blev arresteret. Gestapo kom efter hende klokken 21.30. Ifølge Ellen Nielsen blev hun sigtet af

Gestapo for sabotage og våbensmugling fra Sverige og dømt til døden ved skydning. Hun bekræfter selv, at hendes illegale arbejde bestod i bladuddeling og transporter til Sverige, men var diskret om,

hvad transporter omfattede,« fortalte Kenneth Gøtterup. Ellen Wilhelmine Nielsen blev først placeret i Vestre Fængsel, men i december 1944 blev hun sammen med 89 mænd og

Historien bag snublestenen

En snublesten er helt konkret en lille, messingbelagt mindeplade, der lægges ned et stykke vej- eller fortovsbelægning.

Snublesten er et kunstværk og mindesmærke skabt af den tyske kunstner Gunter Demnig. Han begyndte på projektet i 1992, og de første snublesten blev lagt i Köln 1995. Der ligger nu over 100.000 snublesten fordelt over 31 forskellige europæiske lande. I Danmark blev den første snublesten lagt i 2019.

Når de sidste af årets snublesten er lagt – samtidig med snublestenen i Dragør blev der også lagt snublesten i København, Gentofte, Gladsaxe og på Frederiksberg – ligger der i alt 135 Danmark.

Snublestenene laves hånden af Michael FriedrichsFriedlaender, som er Demnigs mangeårige kollega, og et par hjælpere. Gunter Demnig rejser selv rundt i Europa og lægger stenene, når han kan.

Snublestensprojektet er i øvrigt ikke finansieret af offentlige midler, men drives af en gruppe frivillige. Læs mere på www.snublesten.dk

Kim Blæsbjerg besøger Dragør Bibliotek

Forfatteren bag den prisvindende roman »De bedste familier« holder foredrag om sin research og inspiration.

Dragør Bibliotek inviterer den 8. oktober klokken 19 til foredrag med forfatter Kim Blæsbjerg, som vil fortælle om sin roman »De bedste familier«.

Romanen skildrer livet i Vestjylland i 1950’erne, hvor Cheminova-fabrikken både skaber velstand og forurening. Læserne følger to fami-

lier – arbejderfamilien Niels og Margrethe samt ingeniøren Jørn og hans kone Karin –som knyttes sammen af deres tilknytning til fabrikken. Forfatteren vil under foredraget komme ind på de sociale og personlige konflikter, som præger romanen, herunder kvindernes rolle og frigørelse. Desuden fortæller han om den omfattende research, hvor han har talt med tidligere fabriksarbejdere og lokalbefolkningen for at skabe et troværdigt billede af perioden.

Kim Blæsbjerg vil også dele sine erfaringer med at vokse op i en vestjysk tavshedskultur – en oplevelse, der både har været en udfordring og en drivkraft i arbejdet med bogen. Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om bogens modtagelse.

Entré. Billetter kan købes på Dragør Biblioteks hjemmeside. TM

Der er sket en kæmpe udvikling siden 2001 af tilbud og arrangementer i aktivitetshuset, som alt i alt kan takke Hanne for hendes utrættelige arbejde for brugerne af huset. Som borger i Dragør – dog

ministrativ leder af bofællesskabet på Wiedergården – et kommunalt socialpædagogisk botilbud, som vi burde have flere af i Dragør. Men jeg var også administrativ leder af Wiedergårdens Aktivitetshus, hvor Hanne Berthelsen var og er daglig leder september ud. Grunden til, at jeg nævner denne erindring, er, at jeg aldrig glemmer, da jeg første gang mødte Hanne B., hvor jeg var administrativ leder, og hun var daglig leder af Aktivitetshuset. Jeg ankom på cykel fra Dragør Rådhus til en introduktion af huset, og jeg fik en nærmest royal modtagelse af Aage Zachariasen (T), som jeg mener var kommunalbestyrelsens repræsentant i brugerrådet, og Hanne B. Jeg blev vist rundt i det, der dengang også rummede dele af sundhedsafdelingen med aflastningspladser og hjemmeplejen. Og jeg var allerede dengang blæst væk af Hannes energi og dedikation til husets brugere.

ikke pensionist endnu – vil jeg gerne takke Hanne for at være et organisatorisk fyrtårn, en smilende personlighed og et generøst menneske, der har sat et kæmpe positivt aftryk på alle de brugere, der igennem et kvart århundrede har besøgt og brugt aktivitetshuset. Af alle de ledelsesopgaver, jeg havde som forhenværende leder i Dragør Kommune, var det en let og udpræget fornøjelse at samarbejde og udvikle huset med dig, Hanne. Tak for din enorme indsats og rigtig god og aktiv vind fremover i dit otium. Med venlig hilsen Anne Grønlund Forhenværende leder i Dragør Kommune

Når Dragørs børn begynder i skole, skal det ikke længere hedde 0. klasse. I stedet skal det første skoleår igen hedde børnehaveklasse. Det er Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i hvert fald enig om. Sagen kom på dagsordenen, efter at udvalget formand, Henrik Kjærsvold-Niclasen, på vegne af Venstre og Socialdemokratiet havde foreslået, at der skal lægges en plan for, at benævnelsen 0. klasse ændres tilbage til børnehaveklasse. Dette kunne samtlige udvalgsmedlemmer bakke op om, og nu bliver forslaget så sendt i høring ude hos skolebestyrelserne på Dragør Skole, Nordstrandenskolen og Store Magleby Skole. Hvorfor navnet på det første skoleår har så stor betydning, beskrev Henrik Kjærsvold-Niclasen i sin motivation for forslaget: »Ved at ændre benævnelsen til børnehaveklasse ønsker vi at signalere, at børnenes første skoleår ikke blot er en del af grundskolen, men også en tid, hvor leg, socialisering og gradvis tilvænning til skolens rammer prioriteres. Dette år skal ses som en bro mellem

børnehavens trygge og legende univers og skolens mere strukturerede læringsmiljø.« Selvom betegnelsen 0. klasse har vundet mere og mere indpas rundt om i landet, er der flere andre, der også er gået tilbage til betegnelsen børnehaveklasse. Blandt andet Københavns Kommune, hvor borgerrepræsentationen sidste år vedtog, at det første skoleår konsekvent skal kaldes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse. Også her var begrundelsen, at man skal have fokus på, at det er en overgang til 1. klasse – og leg og socialisering skal være i fokus dette år. Det første år i skolen kaldes også børnehaveklasse i folkeskoleloven. Børnehaveklasser har i øvrigt eksisteret siden 1962. Siden 1980 har skolerne haft pligt til at tilbyde børnehaveklasseundervisning, og fra august 2009 er børnehaveklassen blevet en del af undervisningspligten, der dermed blev udvidet fra ni til ti år. Det var herefter, at flere og flere begyndte at kalde det for 0. klasse. KMJJ 0.

FRA KOLD IS TIL DET GRØNNE HÅB

Mette Hansgaard udstiller i Dragør Havnegalleri

Fredag den 27. september til torsdag den 3. oktober Åbent alle dage kl. 13–18

FERNISERING

Fredag den 27. sept. kl. 17–20 Starter med en »artist talk«, om hendes klima- og kunstekspedition til Grønland www.mhkunst.dk

Dragør Kommune arbejde med at udbedre skaderne på diget i Søvang. Foto: TorbenStender.

Snublestenen kan ses på Rønne Allé. Foto: TorbenStender.

Museum Amagers leder Søren Mentz tager et nærmere kig på snublestenen, der belyser en del af Dragørs historie. Foto: TorbenStender.

Borgmester Kenneth Gøtterup invier placeringen af snublesten med en tale om Ellen Wilhelmine Nielsens liv. Foto: TorbenStender.

Kim Blæsbjerg i år modtog De Gyldne Laurbær for romanen »De bedste familier.« Foto: Lea Meilandt.

De valgte er:

Store Magleby Kirke

Begravelsesforretning

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Øens Bedemand

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Begravelse Bisættelse

Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.

Kastrup

Begravelsesforretning

Karen Nedergaard, Jan Lek Larsen, Signe Dam Haagentoft, Lykke Helle Siersbøl, Kirsten Holst Værgman, Christina Rønmos, Per Vulff Hansen, Lene Kiil Petersen, Lis Irene Klynge, Carsten Robert Brink, Jan Baeré, Knud Walløe.

Karin Mathilde Brems Bentzen, Else Lykke Madsen og Clifford Steen Jørgensen er valgt som stedfortrædere.

Dragør Kirke

Rita Smedegaard Andersen, Carsten Dinesen Maas, Helle Vibeke Bjorholm, Torben Stærgaard, Jens Christian Thorhauge, Torben Østergaard, Nanna Gerd Boysen og Stig Ekkert.

Jette Corvinius, Dorrit Lyngbo og Anni Kjærsvold er valgt som stedfortrædere.

Her er de nye menighedsråd

Dragør og Store Magleby Kirker afholdte valgforsamling tirsdag den 17. september. Så nu er der sat navne på dem, der formentlig skal stå i spidsen for kirkernes drift de næste fire år

Efter valget af det nye menighedsråd skulle der vælges suppleanter til rådet. I Store Magleby Kirke kastede det nuværende, og mangeårige, medlem af rådet Bente Munk Møller sig ud i en entusiastisk opfordring til de tilstedeværende om at melde sig. Det blev leveret med hjerte og sjæl og tydelig glæde over de mange år i sagens tjeneste. Foto: Henrik Askø Stark.

Af Tim Panduro

Tirsdagens menighedsrådsvalg bragte både nye ansigter og gamle kendinge ind i de menighedsråd, der skal stå i spidsen for de to sogne i Dragør Kommune de næste fire år. De siddende menighedsråd fortsætter i et par måneder i endnu. I Store Magleby konstituerer det nye menighedsråd sig til 12. november, mens det i Dragør sker 1. søndag i advent, der i år falder på 1. december. I princippet kan der dog stadig ske ændringer. Helt frem til tirsdag den 15. oktober kan medlemmer af folkekirken i et sogn stille op med en alternativ liste. Det vil i så fald føre til et decideret afstemningsvalg 19. november. Det er der dog ikke stor præcedens for i hverken Dragør eller Store Magleby. Ved begge valgforsamlinger, som er det formelle navn for selve menighedsrådsmødet, hvor valget afholdes, var arrangørerne på dagen stærkt begejstret over stor interesse og deltagelse. I Dragør var sognegården stuvende fuld, og i Store Magleby måtte man grundet fremmø-

dets størrelse flytte valghandlingen over i selve kirken. Begge steder bød aftenen på en positiv stemning, og i begge sogne meldte der sig det fornødne antal kandidater til de kommende råd. I Store Magleby Sogn var der 57 stemmeberettigede deltagere, oplyser kordegn ved Store Magleby Kirke Neel Hastoft Carlsen. Her skulle findes 12 medlemmer til rådet, og fra det nuværende råd genopstillede fire. Da otte nye kandidater meldte sig, kunne valget gennemføres uden brug af stemmesedler. Den siddende formand for menighedsrådet i Dragør, Rita Smedegaard Andersen, oplyser, at 46 personer mødte op til valgforsamlingen i Dragør Sogn. Det svarer til 1,7 procent af de stemmeberettigede i sognet. I Dragør skulle vælges otte medlemmer, og fem medlemmer fra det siddende råd genopstillede. Da der blev opstillet fire nye kandidater, blev der afholdt valg. Hver stemmeberettiget kunne stemme på op til fire kandidater, og Rita Smedegaard Andersen blev topscorer i Dragør Sogn med 34 stemmer.

Store Magleby er det største af kommunens to sogne med 7.843 medlemmer af

kekirken, mens Dragør Sogn har 4.356 folkekirkemedlemmer. I begge sogne udgør medlemsskaren cirka tre fjerdedele af indbyggertallet.

I Dragør Kirke valgte de fremmødte otte medlemmer til menighedsrådet og tre stedfortrædere for perioden 2024-2028. Det betyder, at menighedsrådet er fuldtalligt. Foto: Henrik Askø Stark.

PFAS-håndtering giver problemer

Forureningen med det miljøskadelige stof PFAS, der kan medføre forskellige helbredsproblemer for dem, der bliver udsat for det, er en ud-

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05

Opmagasinering

Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning

Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

Snedker og tømrermester Gröning ApS

Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation

fordring i hele landet. Således også i Dragør Kommune, hvor Hovedgrøften er forurenet med stoffet. Klima-, By- og Erhvervsudvalget har netop vedtaget at frigive 250.000 kroner til at

lave en plan og et projekt for håndtering af sedimenter –grundlæggende bundslammet – fra Hovedgrøften. I Danmark er der endnu ingen mulighed for at håndtere sedimenterne endeligt, og

derfor skal der laves en plan for opgravning, håndtering og midlertidig deponering. Udgiften skal godkendes af kommunalbestyrelsen, før der kan indhentes tilbud på planprojektet. TP

Dragørs unge skal gøres fri fra nikotin

liv, folkeskoler og voksne, som er omkring de unge. De unge skal også selv inddrages i arbejdet.

Fondsstøttet projekt skal sikre en nikotinfri ungdom i ti kommuner –Dragør er en af dem

Af Tim Panduro

Med et milliontilskud fra Nordea Fonden har ti kommuner på Vestegnen og Sydamager sat sig et ambitiøst mål. Kommunernes ungdom skal være nikotinfri i 2030. »Puffbarer«, »vapes« og andre nikotinprodukter er blevet stadigt mere fremherskende i skolegårdene.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed bruger hver tredje unge mellem 15 og 17 år et nikotinprodukt enten dagligt eller lejlighedsvist. Det skal projektet Klar til livet i fællesskaber uden nikotin gøre op med gennem forskellige indsatser, som udføres i samarbejde med ungdomsuddannelser, forenings-

Ombygning & renovering

Pudsning, filtsning, kalkning & fugning

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke

• Bad, toilet, køkken & bryggers

I 2023 udgav Vidensråd for Forebyggelse rapporten »Nikotin blandt børn og unge – konsekvenser og forebyggelse«. Rapporten slår ifølge Nordea Fonden fast, at nikotin er et skadeligt og farligt produkt, som kan give øget risiko for angst, depression og stress samt forstyrret kognitiv funktion og selvkontrol. Det er stærkt afhængighedsskabende og kan være vejen til andre rusmidler. Projektet er sat til at vare frem til 2027 og at køre i tre spor. Dels skal det give voksne, der omgås de unge, mere viden om nikotin. Og dels skal det give viden om gode nikotinfri træningsfællesskaber og nikotinfri fællesskaber på ungdomsuddannelserne. Nordea Fonden har støttet projektet med 7,4 millioner kroner.

De ti kommuner er, ud over Dragør, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk

I Store Magleby Sogn må valgforsamlingen flyttes over i kirken på grund af pladsmangel i graverboligen. Foto: Henrik Askø Stark.

10 år med vind i håret for Dragørs ældre

Cykling uden alder fejrede sit 10-års jubilæum med en sammenkomst på Enggården, hvor både nuværende og tidligere deltagere var med til at markere den runde dag.

I torsdags, den 19. september, fejrede Cykling uden alder sit 10-års-jubilæum i Dragør ved en hyggelig sammenkomst på Omsorgscenteret Enggården. Nuværende og tidligere frivillige piloter og kaptajner, passagerer, pårørende og andre interesserede var samlet for at markere dagen – som var den dag, de to første cykelrickshaws blev leveret til Dragør under høstfesten på Enggården. Det skete dengang med deltagelse af såvel daværende borgmester Eik Dahl Bidstrup

som initiativtageren lokalt i Dragør Søren Houen Schmidt samt stifteren af den verdensomspændende bevægelse Cykling uden alder Ole Kassow. Sammen pumpede de cyklernes dæk og satte klistermærker på, hvorefter de første ture rundt i Dragør blev kørt.

Fælles opbakning fra hele byen

Forud for det officielle startskud for cykelturene var der gået en hektisk periode på fire uger, hvor Søren Houen Schmidt havde arbejdet hårdt for

at skabe opmærksomhed om projektet.

Med en lånt cykelrickshaw fra København havde han vist, hvor let idéen kunne føres ud i livet i Dragør. Han fortalte om den positive respons i sin tale ved jubilæet:

»Cykling uden alder er intuitivt en god idé, som man ikke kan sige nej til. Jeg havde lidt tid, lånte en cykel og spurgte så højt på Facebook, hvem der ville tage en testtur. Derfra gik det slag i slag med støtte fra både Enggården og Café Espersen, som gav kaffe på

turene,« fortalte Søren Houen Schmidt. Politikerne var også hurtigt med på idéen, og der gik ikke længe, før hele kommunalbestyrelsen godkendte indkøb af de første cykler til projektet. En vigtig indsats i 10 år Eik Dahl Bidstrup, som var borgmester, da projektet startede, fremhævede også det store engagement fra både politikere og frivillige gennem de sidste 10 år. »Det var en fantastisk idé og initiativ, og det var noget særligt, at samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen var enige om at sætte projektet i gang. Jeg er meget glad for at se, at Cykling uden alder stadig virker og skaber glæde for Dragørs ældre borgere nu 10 år efter,« sagde Eik Dahl Bidstrup i sin tale til jubilæumsfesten. Søren Houen Schmidt takkede også de mange frivillige piloter og kaptajner, der har båret projektet videre gennem årene.

»Det er fantastisk at se, hvor mange piloter der giver ture hver uge. Jeg elsker at følge med og se, hvor meget fællesskab og glæde I skaber. Uden jer havde projektet ikke været bæredygtigt nu ti år efter – så stort tak til jer,« sagde Søren Houen Schmidt.

I dag er Cykling uden alder i Dragør et stærkt initiativ, som fortsat bringer glæde til både ældre og frivillige, og som viser, hvordan en god idé kan føres ud i livet med opbakning fra hele lokalsamfundet. TM

cykelrickshaw trillede ud i Dragørs gader. Foto: TorbenStender.

92.875 kroner til aktiviteter for de ældre

Alle, der havde søgt kommunens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde, fik penge.

Det er nok især de ældre borgere i Dragør Kommune, der vil klappe i hænderne over årets anden uddeling af støtte til frivilligt socialt arbejde. Det er nemlig i høj grad aktiviteter for denne gruppe, som får glæde af pengene. I alt blev der uddelt godt 92.000 kroner, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget tog stilling til ansøgningerne i sidste uge. Udvalget besluttede, at Wiedergårdens pensionistorkester får 25.000 kroner, besøgstjenesten i Aktivitetshuset Dragør får 5.000 kroner og Dragør Lydavis får 10.000 kroner.

Motion- og Træningscenteret i Dragørs Aktivitetshus får 52.875 kroner – det resterende beløb fra puljen – selvom ansøgningen lød på 80.000 kroner.

Således fik alle de foreninger og tilbud, der havde søgt om penge, faktisk del i puljen. Men udvalget besluttede – for at udvide ansøgerfeltet til næste år – at forvaltningen fremlægger deres proces for den fremtidige uddeling af midler, og at det skal undersøges, om man kan lave en tidligere uddeling og øget eksponering. Det er i øvrigt Servicelovens §18, der bestemmer, at

kommunalbestyrelsen årligt skal afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Dragør Kommune havde i 2024 afsat 111.643 kroner. 74.058 kroner af dem blev

uddelt i maj, men da der kom ubrugte midler tilbage fra uddelingen i 2023, var der hele 92.875 kroner til uddeling her i anden runde i 2024. KMJJ

Dagplejen

bliver, hvor den er

Et flertal i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har stemt for et forslag om at bevare dagplejen i Dragør i sin nuværende form og dermed også beholde legestue og gæstehus på Engvej.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Kommunens indsats for at markedsføre dagplejetilbuddet i Dragør mere ser ud til at have båret frugt. I hvert fald er der sket en lille tilgang i antallet af børn til de fire faste dagplejere, der til sammen er i Søvang og Dragør. Og det er en af grundene til, at Børne-, Fritids- og Kulturudvalget med et flertal –kun Moderaterne stod udenfor – blev enige om at bevare dagplejetilbuddet i sin nuværende form. Det vil sige med fire dagplejere, der er normeret til 16 børn, og derudover en dagplejepædagog og en medhjælper, der er placeret i legestuen og gæstehuset på Engvej 22. I gæstehuset bliver børnene passet, når deres faste dagplejer er syg eller på ferie, ligesom det er et samlingssted for dagplejerne og et sted, hvor de får faglig sparring. Lederen af dagplejen vil fortsat være

lederen af Nordstrandens Vuggestue. Gæstehuset skal altså ikke lukke som selvstændig enhed og integreres i Nordstrandens Vuggestue på Hartkornsvej som det tidligere er foreslået. »Der har været en noget mudret debat gennem det sidste halve år, og det er ærgerligt. Nogle har forsøgt at italesætte, at kommunen overvejede at lukke dagplejen. Men det har aldrig været et punkt for os. Vi har udelukkende skullet tage stilling til gæstehuset, og nu har et flertal i udvalget besluttet, at gæstehuset fortsat skal ligge på Engvej,« forklarer udvalgsformand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V). Kampagne har sat fokus på dagplejen Debatten om dagplejen kom i kølvandet af tallene for dagplejen i Dragør, der viste det samme som landstendensen. En faldende søgning til dagplejen.

Men efter at kommunalbestyrelsen havde gæstehuset på dagsordenen i april, har der været igangsat en kampagne for at gøre mere opmærksom på dagplejetilbuddet. Heriblandt med en folder om dagplejelivet, der er blevet delt ud af blandt andet sundhedsplejen, hos lægerne og på biblioteket.

Der er også blevet afholdt åbent hus i dagplejen, ligesom der blandt andet er trykt t-shirts og flag, så dagplejen er blevet mere synlig i byen, når den er på tur. »Jeg har tre børn og har både prøvet vuggestue og dagplejer, så jeg ved, at der er plusser og minusser ved begge dele. Derfor er det virkelig ærgerligt, at vi har set en debat om, hvad der er bedst. Begge dele er lige godt på hver sin måde. Men vi har jo ikke kunnet negligere, at vi har set et faldende børnetal i dagplejen, og derfor har vi set på muligheden for at indsluse gæste-

huset i en vuggestue. Det er nogle helt naturlige overvejelser, vi har haft i forhold til økonomien i det. Men nu har vi altså besluttet at beholde den nuværende organisering,« lyder det fra Henrik L. Kjærsvold-Niclasen. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat dagpleje Beslutningen tages, selvom bruttoudgiften for dagplejen i sin nuværende organisering er 235.383 kroner per barn, mens den kunne komme ned på 179.404 kroner per barn ved at spare på lønudgifter og bygningsdrift, hvis gæstehuset på Engvej blev lukket. Udgiften per barn for en kommunal vuggestueplads er i øvrigt 188.804 kroner per barn. »Det er en samlet kommunalbestyrelse, der ønsker en fortsat dagpleje. Det er vigtigt, at vi har en bred vifte af tilbud. Vi ser hjertens gerne, at vi får flere børn til dagplejen. Derfor har man også italesat dagplejen som et godt tilbud,« siger Henrik L. Kjærsvold-Niclasen. Som situationen er nu og det næste halve år, er der ingen ledige pladser hos tre af de fire dagplejere, mens en enkelt dagplejer på Nordstranden har en ledig plads.

Dagplejens gæstehus bliver på Engvej. Arkivfoto: TorbenStender.

Initiativtagere samt nuværende og tidligere frivillige cykelpiloter er samlet på Enggården for at fejre, at det er 10 år siden, den første

Det er blevet til mange ture med de ældre i de sidste 10 år. Arkivfoto: TorbenStender.

Søren Houen Schmidt er initiativtager til Cykling uden alder i Dragør. Her holder han tale til jubileet. Foto: TorbenStender.

Plantelivet vinder af egen kraft frem i Store Magleby. Foto: Tommas Brogaard.

Vi har modtaget:

Blomstermark på Kirkevej

Vi politikere taler ofte om biodiversitet, men der er ikke rigtig nogen, der gør noget aktivt.

Du har måske bemærket, at naturen har gjort sit indtog på det tidligere rullegræsareal mellem Kirkevej og Rytterager – med vilde blomster og urter i foråret, sommeren og helt frem til nu i efteråret.

Omlægning af mark Sydamagerlisten har derfor stillet forslag om, at kommunen ikke genudlejer arealet til landbrugsdrift, men i stedet omlægger Kirkevej 56R til permanent brak, så naturen kan få lov at blive – til glæde for borgerne og til gavn for biodiversiteten.

Omlægningen vil udløse udbetaling fra EU med et en

gangsbeløb på knap 400.000 kroner, og efterfølgende vil der komme en årlig supplerende udbetaling på 9.100 kroner.

Vi har modtaget:

Modsat ligger der lige nu et bud på udlejning til landbrug, som blot vil give kommunen en lejeindtægt på 15.000 kroner årligt.

Plads til naturen

En omlægning til blomsterbestøvet brakmark vil være en stor gevinst for det lokale dyre og planteliv, og det er

Fuld opbakning til Dragørs dagpleje

På seneste møde i Børne, Fritids, og Kulturudvalget skulle vi tage stilling til dagplejens fremtidige organisering. Baggrunden har været et lettere turbulent og til tider uskønt forløb, hvor et faldende børnetal på nul til seks årsområdet, den fremtidige placering af dagplejen – skulle den flyttes ind i en vuggestue – personalet i det tilknyttede gæstehus på Engvej, og om vi overhovedet ønsker en dagpleje fremadrettet i Dragør, har været i spil.

Vigtigt at kunne vælge

Fra Det Konservative Folkepartis side ønsker vi, at forældre skal have muligheden for at vælge imellem forskellige dagtilbud – om det er en plads i en vuggestue, dagpleje eller hjemmepasning.

tilmed særdeles lukrativt for kommunen. Derfor er sagen begæret til behandling i kommunalbestyrelsen torsdag den 26. september.

Vi mener, at der er rigtig god fornuft i at give naturen albuerum til at brede sig. Med venlig hilsen Tommas Brogaard Formand for Sydamagerlisten

Tagvinduer får lov til at blive

En husejer skiftede tagvinduer uden tilladelse – men har nu fået dispensation trods protester fra bevaringsnævn og beboerforening. Udvalgsformand er frustreret over den manglende ansøgning

Af Tim Panduro

En boligejer på Strandgade i Dragørs gamle bydel kan ånde lettet op efter en afgørelse i Klima, By og Erhvervsudvalget. Selvom to tagvinduer er blevet skiftet ud uden tilladelse, får de lov til at blive. Huset var udstyret med et par støbejernstagvinduer med enkeltglas, men de holdt ikke

tæt, og der trængte vand ind i huset. Ejeren valgte derfor i 2022 at skifte dem til to såkaldte fredningsvinduer fra Velux. Vinduerne har ingen sprosser –og Dragør Bevaringsnævn har i et høringssvar protesteret mod de ikke længere så nye vinduer. »Generelt vil Dragør Bevaringsnævn påpege, at der er og kommer for mange fredningsvinduer i Dragørs gamle bydel.

De følger ikke lokalplanen og skaber et visuelt sort hul i tagfladen,« hedder det fra Dragør Bevaringsnævns udrykningsgruppe i et høringssvar. Også Beboerforeningen for Dragør Gamle By har protesteret imod vinduerne.

»Grundigt frustreret« Klima, By og Erhvervsudvalget valgte på seneste møde alligevel at godkende vinduerne,

fordi forvaltningen havde indstillet til en godkendelse. Liste T stemte imod, og trods sin stemme for er formand og kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre, Helle Barth, også utilfreds med, at husejere nogle gange først beder om lov til ændringer, når ændringerne allerede er foretaget. »Jeg er grundigt frustreret over, at nogen laver ændringer uden at søge i forvejen. Når man bor i det gamle Dragør, bør man vide, at der er en lokalplan for området, og man er altid velkommen til at kontakte forvaltningen, hvis man er i tvivl. Denne gang har vi valgt at følge forvaltningens indstilling om en godkendelse, men det er ikke altid, at vi gør

Asfaltarbejde i efteråret

Vej og Gartner er i gang med de forberedende arbejder, førend et ekstern firma asfaltfirma lægger ny asfalt flere steder i kommunen. Det konkrete asfaltarbejde er afhængig af vejret, og arealerne vil i perioder være spærret for trafik. Hold øje med skiltningen. Tak for tålmodigheden og forståelse for de gener arbejdet kan give.

Petersmindestien og Hvidtjørnsstien Vi lægger ny asfalt ud på Petersmindestien nord for Køjevænget og på Hvidtjørnsstien den nord-sydgående sti, som ligger mellem Hvidtjørnen og Store Magleby Strandvej. Vi forventer, at asfaltarbejdet begynder mandag den 23. september 2024

Hollænderhallens parkeringsplads Vi er også i gang med det forberedende arbejde på Hollænderhallens parkeringsplads forud for at få lagt ny asfalt på pladsen og delvist på stistykket nord for Hollænderhallen. Vi forventer, at selve asfaltarbejdet begynder mandag den 14. oktober 2024

Parkér gerne andet sted, fx på Dragør Rådhus’ parkeringsplads, Kirkevej 7, eller Store Magleby Skoles parkeringsplads – alternativt langs forlængelsen af Rytterager.

Krudttårnsvej/ Engvej og Ndr Dragørvej Vi vil i den kommende tid sætte gang i et kantstensarbejde i krydset Krudttårnsvej/ Engvej forud for at få etableret en hævet asfaltflade i krydset. Vi forventer, at asfaltarbejdet går i gang mandag den 4. november 2024

Vi forventer også at få lagt nyt asfaltslidlag ud på Ndr Dragørvej ved den nedlagte bussluse og to nye asfalt-vejbump henholdsvis på Ndr Dragørvej vest for A.P. Møllers Allé og Ndr Dragørvej øst for D B Dirchsens Alle.

Kør gerne ad andre ruter, imens arbejderne foregår.

Dragoer.dk

Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Rubrikannoncer

I Dragør har vi ikke dårlige institutioner, men det kan være, at man som forældre ønsker et mindre sted med den samme primære person, der passer ens barn. Har man et sensitivt barn, der har brug for ekstra meget tryghed, vil dagplejen måske være et oplagt valg for nogle forældre. Det vigtigste er, at vi som forældre har muligheden for at træffe det valg, der passer bedst til familiens og barnets behov.

En mere synlig dagpleje Igennem foråret og sommeren har forældrebestyrelsen i samarbejde med dagplejerne og forvaltningen gjort et større stykke arbejde med at få synliggjort dagplejen, hvilket al

lerede har resulteret i en lidt større søgning til dagplejen. Det er positivt. Dagplejen deler blandt andet glimt fra deres hverdag på Instagram, og der har været afholdt åbent hus med foredrag. Derudover oplever vi, at der er en meget støttende forældregruppe tilknyttet dagplejen. Ro og rene linjer Vi har valgt, at dagplejen skal fortsætte i sin nuværende form. Fra Det Konservative Folkepartis side er det derfor vigtigt, at vi nu giver dagplejen ro, så tilbuddet kan styrkes, og der kan arbejdes med at udvikle det pædagogiske arbejde med børnene. Ligesom forældrene og dagplejerne ved, at der er politisk opbakning til dagplejen. I den forbindelse har vi aktivt valgt at lade dagplejen fortsætte i sine nuværende rammer. Det vil sige, at gæstehuset og legestuen på Engvej 22 stadig vil være det naturlige sted for dagplejen at mødes. Den primære pasning foregår stadig i dagplejernes eget hjem. Den pædagog og medhjælper, der er ansat i gæstehuset, vil stadig være klar til at tage imod børn ved sygdom og ferier. Med venlig hilsen Mia Tang, Trine Søe og Theis Guldbech Konservative medlemmer af Børne-, Fritidsog Kulturudvalget og kommunalbestyrelsen

Don’t worry, be happy

Socialdemokratiets viceborgmester, Nicolaj Bertel Riber (A), bryder sig ikke om den voksende borgermodstand, og han foreslår derfor, at borgerne bare skal »don’t worry, be happy«, imens han forsøger at placere et 170.000 kvadratmeter stort erhvervs og industriområde og en 25 meter høj energicentral i det åbne landskab. Sideløbende med at Nicolaj flakker rundt i »happyland«, så gør borgerne gentagne gange politikerne opmærksomme på, at vi ikke har brug for mere trafik, luftforurening og støj i boligområderne – men de folkevalgte på Dragør Rådhus har stukket fingrene i ørerne og er ude af stand til at høre borgernes protester.

Sniksnak på rådhuset Borgmesteren og kompagni kan stadig ikke redegøre for deres eget projekt »Dragør Industriby«, men vælger fortløbende at komme med luftige og ukonkrete udtalelser der tydeligt viser, at de famler i blinde: Nicolaj Bertel Riber (A):

»Vi har alle tiders mulighed for at være nysgerrige. Vi kan gøre så meget med lokalplanen. Vi kan regulere rigtig, rigtig meget i lokalplanen. Det giver os alle tiders mulighed for netop at styre, hvad er det, vi gerne vil have? Så don’t worry, be happy.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024).

Martin Wood Pedersen (C): »Det man jo også godt kan undre sig over, det er den her store interesse, der er for det her område, som tidligere ikke har haft den store interesse hos nogen som helst.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024). Helle Barth (V): »Det er en kompliceret sag. Jeg synes, at vi skal afvente forvaltningens undersøgelser og vende tilbage, og så tager vi endnu en debat. Og jeg tror, at vi holder den i gang på sociale medier og i Dragør Nyt frem til, at vi har noget mere viden, men ja, vi holder gang i debatten. Vi bliver jo løbende klogere alle sammen.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024). Nej, vi bliver ikke løbende

KLAVERRECITAL med Karin Jakobsson – Værker af Ravel og Mussorgsky Søndag den 6. oktober kl. 15.00 Fri entré

klogere alle sammen, som Helle påstår. Tværtimod. Borgerne har nu stillet basale spørgsmål om Dragør Industriby i over et halvt år – vel at mærke uden at få nogen form for fyldestgørende svar vedrørende projektet, der kommer til at få vidtrækkende konsekvenser for byens borgere, natur og dyreliv

Manglende rammer

De landsdækkende partier Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre udviser som sædvanlig ingen omtanke for naboerne og miljøet – og det er ikke kun borgerne, der undrer sig over de manglende rammer for megaprojektet på Nordre Dragørvej. Under seneste møde i kommunalbestyrelsen udtalte lokallisterne liste T og Sydamagerlisten:

Annette Nyvang (T): »Når nu der har været usikkerhed omkring, hvor den her sag var på vej hen, så er det jo, fordi det ikke har stået krystalklart, hvordan rammerne egentlig er. Det vil sige, at der har været nogle løse rammer. Så er der kommet et projekt, som kører fuld fart ud over de der rammer. Så forholder I jer til det, I ændrer lidt på nogle ting, der kommer et nyt projekt, som stadigvæk holder sig inden for de ting, I har skitseret – men det er jo alt for løst. Og en lokalplan, som en bygherre selv skal lave, kommer altså ikke til at regulere det på et niveau, som er til gavn for borgerne – det bliver firmaets lokalplan.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024). Flemming Blønd (L): »Så kan jeg ikke undlade at sige, at vi har vedtaget en planstrategi, der hedder Det flade land og de åbne vidder – det er jo ikke det, vi får øje på her. Vi er på vej til at vedtage en erhvervsstrategi. Den taler om fødevarer, gastronomi, klima, turisme og livskvalitet. Det er overhovedet ikke det, vi får øje på her. Så jeg vil gerne slutte

med at sige: Lad nu det smukke Dragør få lov til at forblive Dragør. Tak.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024). Som Flemming ganske rigtigt påpeger, så befinder Dragør Industriby sig i selvmodsigelsens slaraffenland – munden siger én ting, mens hånden gør noget helt andet.

Der er altså ingen egentlig sammenhæng mellem, hvad borgmesterens flertal siger til borgerne, og hvad de gør i virkeligheden. Bremset sagsbehandling Fuldstændig som forudset så hjælper det overhovedet ikke at appellere til politikernes dømmekraft og fornuft. Siden juni har borgmesteren og kompagni genbehandlet deres egen vision hele seks gange, kun afbrudt af deres halvanden måned lange sommerferie. Men nu har det politiske flertal pludselig lavet en hård opbremsning i sagsbehandlingen, hvilket betyder, at Dragør Industriby slet ikke er blevet sagsbehandlet i september.

Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre ønsker ikke at tabe ansigt, og derfor har de blandt andet nedstemt følgende forslag fra lokallisterne: »Liste T og Sydamagerlisten foreslår, at projektet afvises, idet det ikke er foreneligt med den kommende erhvervspolitik, kommunens infrastruktur og de vejledende støjgrænser.« (Dragør Byrådssal, den 29. august 2024).

Borgerne og lokallisterne har allerede ført bevis for, at Dragør Industriby befinder sig i et kæmpe underskud af faktuelle oplysninger – anlægsmæssigt såvel som planmæssigt – og uanset hvilken arkitektur og udformning det miljøbelastende projekt får, så rimer det ikke på, at Dragør skal være en grøn, smuk og klimavenlig kommune.

Det er meget beklageligt, at borgernes velmenende protester ikke høres, men den bremsede sagsbehandling tyder på, at projektmagerne endelig har forstået, at man ikke kan binde borgerne flere usaglige historier på ærmet.

Dragørs åbne land Punktum, punktum, komma, streg, »don’t worry, be happy«, siger Nicolaj – men borgerne har da vist alt rigeligt at bekymre sig om ude i de respektive lokalområder.

Det bør én gang for alle gøres klart, at det ikke er »grønt«, »bæredygtigt« og »miljørigtigt« at placere et 170.000 kvadratmeter stort erhvervs og industriområde i den nordlige del af Dragør Det er et utroværdigt narrativ, som ingen ved deres sansers fulde fem tror på.

Desuagtet taler politikerne stadig vidt og bredt om borgerinddragelse og grønne visioner, som dog ingen værdi har, eftersom politikerne med fuldt overlæg forsøger at skabe gevaldige gener for Dragørs indbyggere, natur og dyreliv uden at lytte til borgernes velbegrundede advarsler. Handleret er som bekendt ikke det samme som handlepligt. Bare fordi politikerne har mulighed for at svøbe det åbne land i asfalt, stål og beton, så er det ikke ensbetydende med, at de skal. Nej tak til Dragør Industriby – den største og mest klodsede prestigeprojektbrøler i nyere tid. Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune

Vi har modtaget:

Dragør Industriby skal bygges i landzonen mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej. Foto: Kenneth Olsen.

Store Magleby Kirke

Brandbilerne kommer sent afsted i Dragør

Mere end halvdelen af udrykningerne i 2023 kom for sent afsted i forhold til lovkrav – men de når relativt hurtigt frem til ulykkesstedet, viser opgørelse

Af Tim Panduro

Der må maksimalt gå fem minutter, fra alarmcentralen sender besked om en brandmelding, til den første brandbil rykker ud fra en af landets brandstationer.

Men for brandvæsenet i Dragør Kommune, der er en del af Hovedstadens Beredskab, lykkes det i mindre end halvdelen af tilfældene. Det viser en undersøgelse, som fagbladet FOA har foretaget med udgangspunkt i tal fra Beredskabsstyrelsens årsrapport for 2023.

Rapporten viser ifølge FOA, at hele 55 procent af udrykningerne i Dragør Kom-

mune ikke kom afsted inden for de lovbefalede fem minutter – det er en stigning fra 38 procent i 2021 og det næstdårligste resultat i Danmark. Kun Skive ligger dårligere med 63 procent. Tim Ole Simonsen, pressetalsmand hos Hovedstadens Beredskab, understreger, at man i beredskabet er opmærksomme på tallene, der skiller sig negativt ud fra beredskabets andre brandstationer fordelt på otte hovedstadskommuner. »Vore ni andre brandstationer er fuldtidsbemandede, mens Dragør har deltidsbrandmænd, der skal møde op, når der er en alarm. Ud-

fordringen er, at de skal kombinere deres privatliv og arbejdsliv med deres liv som deltidsbrandmænd, og det kan betyde noget, hvis de arbejder længere væk fra brandstationen, eller de af andre årsager ikke kan nå frem inden for fem minutter,« siger han, og tilføjer: »Men det er meget vigtigt for os at fortælle, at vi har meget dygtige deltidsbrandfolk, der gør en stor indsats i Dragør.«

Regeringen har varslet en lovændring, der skal gøre op med femminutterskravet og i stedet have fokus på, hvornår brandbilerne når frem til et skadessted. Det sker blandt

andet for at sikre tilgangen af frivillige brandfolk til landets forskellige brandværn.

Når frem på 7,5 minutter Langt de fleste udrykninger i Dragør Kommune når frem til destinationen inden for et kvarter, skriver FOA. I 2023 nåede ni procent ikke den deadline – og reelt er tallet meget tættere på nul. Det viser en forespørgsel, som Dragør Kommune sendte til Hovedstadens Beredskab i sommer. Kommunalbestyrelsen undrede sig over en stigning i responstiderne – altså tiden fra alarmtidspunktet og til det første køretøj er fremme ved skadesstedet.

Vi har modtaget:

Dragør Kulturnat takker

En skøn aften i Dragør, hvor den lokale kultur blomstrende på så mange fine måder. En dejlig sensommertradition, der holdes ved lige takket være de mange aktive i byen.

Endnu en dejlig Dragør Kulturnat blev afviklet fredag den 13. september. Igen var vi heldige med vejret, der holdt tørt hele aftenen.

Jeg havde selv fornøjelsen igen at følges rundt med familiens tiårige Emmanuel og nogle af hans søde venner fra Nordstrandskolen.

Det giver en særlig oplevelse at opleve en sådan aften og se den glæde og begejstring, det vækker hos børn og unge, når de kan spadsere rundt fra den ene oplevelse til den næste helt uden billetter, turpas eller små punge fyldt med penge til at købe sig entré.

Som vi hørte én teenagepige udbryde:

»Det er da bare den fedeste aften – det hele er gratis!« Julie hos Lille Væl var den første, som vi besøgte. Igen havde Julie været flink at sørge for, at de mange børn, der kom forbi, helt gratis kunne lave de fineste perlearmbånd.

Og hvis man troede, at det kun var små piger, der var interesseret i dén slags, så tager man grueligt fejl. En sød aktivitet, der bestemt kunne samle børn og unge på tværs af alder og køn.

Desværre er det sidste gang, at Julie står for dette arrangement, da hun få dage efter på Facebook måtte

meddele, at hun desværre så sig nødsaget til at lukke sin smukke butik.

Derefter gik turen ned ad gågaden, ind i isbutikken, ned til havnen og ned mod fortet og Det Maritime Hus, hvor UngDragør, som traditionen jo efterhånden tilsiger, bød på mange forskellige aktiviteter, der ramte 100 procent plet i små børnehjerter. Sumobrydning, kanosejlads, Water Balls og krabbefiskeri stod i år på programmet. Det var i høj grad en succes og svært at få børnene væk derfra. Men der ventede endnu flere oplevelser. Ved området omkring det gamle bådeværft – hvis fremtid vi stadig afventer spændt – havde biblioteket valgt at parkere deres bogbus. Det var en glimrende idé, for her kom der virkelig mange forbi og takkede ja til en bogsnak, en kop varm kaffe og lidt sødt. For børnene var det store hit at lave deres egne badges, og så var det videre til museet. Her blev der quizzet ved de store interaktive skærme, og så var det op på førstesalen, hvor det ene rum var blevet mørkelagt, og man skulle følge snoren rundt og mærke på de mystiske ting, der var blevet placeret langs snoren. Personligt vil min dåbsat-

test nok påstå, at jeg har forladt børnestadiet for længst, men mit barnehjerte har jeg da i behold, så jeg måtte naturligvis også selv prøve det mystiske rum, hvilket gav en utrolig sjov og anderledes oplevelse. På et tidspunkt rørte en lille barnehånd min arm, og en velkendt stemme spurgte forundret: »Hvem er dét?« »Det er mig, din morfar!«, kunne jeg afsløre til Emmanuels store overraskelse.

Derefter var det nogle trætte, men glade børn, der blev fulgt hjem. En lang dag og aften var ved at være ved vejs ende. Men glæden ved at have givet disse og mange børn og voksne en god oplevelse og en anderledes fredag aften udviskede al træthed hos mig. Endnu en kulturnat var vel overstået. Desværre fik jeg ikke mulighed for at se biografforeningens stort anlagte fremvisning af »Nattevagten 2«, men initiativet var fantastisk, og foreningen var med til at skabe en fortryllende atmosfære, hvor der ud over film blandt andet var musik og gratis popcorn. Jeg håber virkelig, at det lykkedes dem at skabe opbakning til, at vi igen en dag får en rigtig biograf i Dragør – det fortjener vi alle.

I beredskabets svar hed det, at stigningen skyldtes, at der havde været to hændelser med meget lange responstider. I begge tilfælde var det i forbindelse med efterårets oversvømmelser, der krævede, at udrykningskøretøjerne blev lastet med særligt udstyr. »Tages disse to udrykninger ud af gennemsnitsberegningen vil den gennemsnitlige responstid falde fra 9,59 til 7,5 minutter i 2023,« hedder det i et svar, som Hovedstadens Beredskab sendte i juli på den kommunale forespørgsel.

Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab mener da også, at ankomsttiderne er den vigtigste sikkerhedsindikator. »Når vi kigger på ankomsttiderne, har ingen borgere i Dragør noget at frygte. Det viser et stærkt beredskab, der er baseret på dygtige deltidsbrandfolk,« siger han.

Vi har de perfekte rammer til at skabe perfekte oplevelser. Lad os benytte os af denne unikke mulighed, som vores historie, arkitektur og natur indbyder til.

Fjernvarmebyggeri bag rådhuset

En ny boosterstation

Af Tim Panduro

En ny »boosterstation« til den kommende fjernvarmeforsyning i Dragør Kommune kommer til at ligge bag parkeringspladsen ved Dragør Rådhus på Kirkevej ved Store Magleby – i hvert fald, hvis det står til et flertal i Klima-, Byog Erhvervsudvalget. Boosterstationen er et teknisk anlæg, der skal understøtte fjernvarmeforsyningen. Både vandforsyning og fjernvarmeudrulningen kræver flere tekniske anlæg, og det er tidligere blevet vedtaget, at Store Maglebys gamle vandværk på Nordre Kinkelgade skal ombygges indvendigt til det nye formål. Det rækker dog ikke til alle opgaverne. Boosterstationen skal selvstændigt bruges til at

sikre den kommende fjernvarmeforsyning, og det kræver et større anlæg. Forvaltningen opridsede tre muligheder – et sambyggeri på vandværksgrunden, der ville kræve nedrivning af vandværket, en ekstra stikledning fra Ndr. Dragørvejs kommende energicentral og altså ved rådhuset.

Uenighed om placering

Netop placeringen med nedrivning af vandværket blev foreslået af liste T’s repræsentant i udvalget – ud fra tanken om, at et enkelt anlæg visuelt ville påvirke Store Magleby mindre end to enkeltstående anlæg.

Det forslag faldt dog til jorden med nej-stemmer fra samtlige andre medlemmer af udvalget, der i stedet var

enige om placeringen ved rådhuset. »Det er der, boosterstationen skæmmer mindst muligt,« konstaterer udvalgsformand Helle Barth fra Venstre, der stemte for placeringen. Den ny boosterstation bliver ikke helt usynlig i landskabet med en højde på seks meter og et fladeareal på 12 gange 15 meter. Den beskrives i forvaltningens oplæg som en forholdsvis anonym bygning uden støjgener. Den skal indpasses til området med passende farver og materialer. Placeringen ved rådhuset kræver en lokalplan, fordi rådhusområdets nuværende lokalplan ikke dækker tekniske formål. Dermed skal lokalplansforslaget i høring, inden byggeriet endeligt kan vedtages.

Udslusningsboliger kan ende

Dragør Kulturnat takker alle, der har bakket op om denne årlige begivenhed. Både alle dem, der kiggede forbi og deltog aktivt, og tak til alle dem, der har lagt masser af timer, arbejdskraft og penge i at arrangere de mange forskellige aktiviteter. Tak til cafeer, gallerier, klubber og foreninger, og tak til alle butikkerne, der holdt længe åbent denne aften. Tak til blandt andre EDC Living, Kræmmergården og EAST af Copenhagen, der var flinke til at byde på lidt til halsen og maven. Det er alle jer, der skaber et levende Dragør en sådan aften, og det er jer, der er de reelle skabere af Dragør Kulturnat.

Når vi står sammen en sådan aften, kan vi så utrolig meget, og vores skønne, historiske by indbyder til det.

På den måde skaber vi et stærkt kulturelt fællesskab, der bryder grænserne mellem generationer, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og om vi er nytilflyttere, eller vores familier har boet her i århundreder. Dragør har noget helt unikt over sig. Det skinner tydeligt igennem en sådan aften. På samme måde oplever vi det til havnefesten, loppemarked på Dragør Fort, til Levende Låger, Skippebyens Dag og ved mange andre lejligheder. Det er ved sådanne lejligheder, at vi kan samles, og det er ved sådanne lejligheder, at vi kan invitere folk udefra til at komme og opleve byen og dens liv med restauranter, cafeer og skønne butikker.

Det er dén måde, vi holder vores by levende på. Den måde, vi udvikler i stedet for at afvikle.

Dragør Kulturnat er hvert år den anden fredag i september. Så uanset om I er en forening, klub, institution, organisation, erhvervsdrivende eller bare privatperson, kan I allerede nu sætte kryds ved fredag den 12. september i 2025. For her vil en ellers helt almindelig fredag aften igen traditionen tro byde på alle mulige fine oplevelser – både for små og for store. For piger og drenge, for femårige og for 90-årige. Og naturligvis også for tiårige og for dem, der stadig er ti år i hjertet!

Med venlig hilsen

Kim Dupont Initiativtager til Dragør Kulturnat

med at blive droppet

Idéen om at etablere udslusningsboliger til hjemløse i Dragør ser ud til at blive droppet. Det var i hvert fald beslutningen på det seneste møde i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget her i september.

Udslusningsboliger er midlertidige boliger, kommunen kan benytte til borgere, der har været hjemløse og nu skal flyttes fra et herberg eller et forsorgshjem og ud på det almindelige boligmarked. I Dragør Kommune er der ikke mange af denne slags sager. De sidste par år har der været tre borgere om året, der visiteres til permanent bolig efter midlertidigt ophold på et herberg.

Kommunens administration har undersøgt flere forskellige muligheder for at oprette udslusningsboliger. Eksempelvis de allerede istandsatte og tomme pavilloner på Rødtjørnen – et nyt projekt med at istandsætte pavilloner til brug som udslusningsboliger på Hvidtjørnen og endelig at indrette en lejet villa på en ikke-fastsat adresse som udslusningsbolig. Ingen af mulighederne var optimale. Derudover konkluderede administrationens undersøgelser, at da målgruppen er lille, men meget bred, fordi den kan spænde fra traumatiserede flygtninge til personer med misbrug, psykisk sygdom eller problemer med krimina-

litet, er det meget kompliceret at oprette udslusningsboliger, der vil kunne opfylde alle behov og give den rette støtte til alle. I stedet for at oprette udslusningsboliger har udvalget derfor vedtaget, at man skal fortsætte med at følge målgruppen tæt og øge fokus på at få borgere videre fra herberg til egen bolig. Dette skal ske med udgangspunkt i den enkeltes behov, og der skal være en tæt opfølgning bagefter. Økonomiudvalget bakkede op om Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling, og sagen endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen torsdag den 26. september. KMJJ

Opstillede og valgte kandidater til menighedsrådet i Store Magleby Kirke

Carsten Robert Brink Jan Baeré Knud Walløe

Helle Siersbøl

Kirsten Holst Værgman

Christina Rønmos

Per Vulff Hansen

Lene Kiil Petersen Lis Irene Klynge

Lykke

Valgte stedfortrædere: Karin Mathilde Brems Bentzen Else Lykke Madsen

Clifford Steen Jørgensen

Menighedsrådet tiltræder 1. søndag i advent.

Afstemningsvalg

Det er muligt at få foretaget et afstemningsvalg den 19. november. Det kræver, at der indgives en kandidatliste på By-, Land- og Kirkeministeriets blanket. Blanketten skal udfyldes med 12 kandidater og underskrives af 12 stillere. Listen afleveres til kordegnen eller formanden for valgudvalget senest tirsdag den 15. oktober 2024. Menighedsrådet vælges for 4 år.

BEKENDTGØRELSE AF RESULTAT AF VALGFORSAMLING I DRAGØR KIRKE

Resultatet af valgforsamlingen, der blev afholdt den 17. september 2024 kl. 18 i Dragør kirke, er, at der blev valgt 8 medlemmer til menighedsrådet og 3 stedfortrædere for perioden 2024–2028. Det betyder, at menighedsrådet er fuldtalligt.

Medlemmer af menighedsrådet

Rita Smedegaard Andersen Carsten Dinesen Maas Helle Vibeke Bjorholm Jens Christian Thorhauge Torben Stærgaard Torben Østergaard Nanna Gerd Boysen Stig Ekkert

Stedfortrædere for medlemmer af menighedsrådet Jette Corvinius Dorrit Lyngbo Anni Kjærsvold

Valgbestyrelsen skal oplyse, at der er mulighed for at indlevere en alternativ kandidatliste senest tirsdag den 15. oktober, hvorved der udløses et afstemningsvalg til menighedsrådet tirsdag den 19. november 2024. En alternativ kandidatliste til Dragør Kirkes menighedsråd skal indleveres fysisk til formand for valgbestyrelsen Rita Smedegaard eller til Torben Stærgaard, Kirkekontoret, Kirkevej 170, 2791 Dragør.

Kandidatlisten skal udarbejdes på en blanket godkendt af By-, Land- og Kirkeministeriet. Kandidatlisten kan hentes på www.blkm.dk under »Menighedvalg 2024«, »Blanketter«, »Beslutningsprotokol«, »Kandidatliste«. Listen skal være underskrevet af mindst 8 stillere, som har stemmeret i sognet.

Spørgsmål kan rettes til valgbestyrelsen Rita Smedegaard på tlf. 24 82 20 49 eller Torben Stærgaard på tlf. 40 20 50 55.

Dragør Kulturnat afholdes hvert år den anden fredag i september. Foto: TorbenStender.

Snart er det slut med langtidsparkering

Dragør Bevaringsdag trak mange interesserede af huse lørdag, hvor bevaringseksperter og lokale fortalte om bevarelse og vedligehold af historiske bygninger.

Af Tim Panduro

Der var fokus på både huse og haver, da Dragør Bevaringsdag lørdag blev markeret med en stribe arrangementer i Dragørs gamle bydel. Knap 200 mennesker kiggede forbi

til arrangementerne, fortæller Hanne Bendtsen, der er formand for beboerforeningen i den gamle bydel, som sammen med Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn står for arrangementet.

»Folk plukkede selv, hvilke arrangementer de ville deltage i. Nogle var med hele dagen, mens andre kom til enkelte af arrangementerne,« fortæller hun.

Blandt indslagene var der et besøg fra tømrer René Lærke

Christensen fra firmaet Bjørns Træværk og Restaurering, der under en byvandring fortalte om bevaring af trægavle, stakitter og plankeværker. Netop kombinationen af stakitter og plankeværker er ret usædvanlig for Dragør, fortæller Hanne Bendtsen. »Der er krav om, at plankeværk kun må være 160 centimeter høje, ellers fjerner det forbindelsen mellem gaden og huset. I stedet har vi Dragørstakitter, der er et lavt plankeværk med et stakit ovenpå. De sikrer kontakten til det udendørs og lukker lys ind, men fjerner muligheden for, at folk udefra kan kigge ind.« Dagen bød også på havevan-

dringer og indblik i nogle af de mere vellykkede renoveringsprojekter i den gamle bydel. Det største tilløbsstykke var dog et foredrag med den pensionerede forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København Søren Vadstrup, der har udgivet flere bøger om bygningsrestaurering. Han kom blandt andet omkring farven på Dragørs vinduer – for selvom farven er kendt som Dragørgrøn, er det ikke nødvendigvis den eneste rigtige farve. »På gamle tegninger er træværket flere steder gråt eller beige, og det står godt til de gule facader. Men med tiden har grøn overtaget, og det kan være med til at udelukke noget af dagslyset fra stuerne,« siger Hanne Bendtsen, der mener, at årsagen skyldes, at lokalplanen for området taler om »grøn og jordfarver« som egnede til vinduerne. Det har gjort grøn til førstevalget for mange »Men måske skal

Copenhagen Cohen Ensemble havde et stort publikum på Dragør Røgeri søndag. Foto: TorbenStender.

Dragør Bevaringsdag:

På havevandringen er der mulighed for at se indretningen af forskellige dragørhaver. Foto: Ebbe Kyrø.

Martin Hans Borg (th.) og Hanne Backer Bendtsen (midt) byder velkommen til Dragør Bevarings-

dag. Foto: Ebbe Kyrø.

Lone van Deurs om dragørhavens knoldebroer. Foto: Ebbe Kyrø.

Restaureringsarkitekt Søren Vadstrup fortæller om klassiske og egnsbestemte bygningsfarve. Foto: Ebbe Kyrø.

Tømrer René Lærke Christensen forklarer om offertræets funktion. Foto: Ebbe Kyrø.

Mange interesserede er mødt op på Hollandsfed for i samlet flok at begive sig ud på en lille vandretur til modtagerne af bevaringsprisen. Foto: Ebbe Kyrø.

Marlene og John Vestergaard, modtagere af årets Dragør Bevaringspris, sammen med Martin Hans Borg (th.). Foto: Ebbe Kyrø.