Dragør Bibliotek bliver dyrt og svært at gøre handicapvenligt
En gennemgang af Dragør Bibliotek viser, at der skal laves om på alt fra p-pladser og bogindkast til toiletter og trapper inde på biblioteket, hvis stedet skal gøres handicapvenligt og leve op til lovgivningen om adgang for alle. Formanden for DH Dragør sætter spørgsmålstegn ved, om det er pengene værd.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Handicapparkeringspladserne er for smalle, for dårligt afmærkede og for få. Det er umuligt for kørestolsbrugere eller dårligt gående at komme til bogindkastet uden for lukketid. Indgangen er for smal og bør kunne åbnes automatisk. Der mangler lifter, ramper og gelændere ved de mange trapper indenfor. Og så er der intet handicaptoilet. Dette er blot nogle af de
mange punkter, som en tilgængelighedsrapport for Dragør Bibliotek på Vestgrønningen ridser op som problematiske. Bag rapporten står mærkeordningen God Adgang og DH Dragør – Dragør Handicapråd. »Der er kort sagt ingen adgang for kørestolsbrugere på Dragør Bibliotek på Vestgrønningen, og stedet er generelt meget svært tilgængeligt for alle, der er dårligt gående. Forældre med barnevogne kan i øvrigt heller ikke komme ind,« konkluderer formand for Dragør Handicapråd, Jeanet Barth. Allerede afsat penge
Tilgængelighedsrapporten indgår i Dragør Kommunes
beslutning om, hvordan biblioteket skal gøres mere tilgængeligt. Kommunalbestyrelsen har nemlig i budgettet for 2024/2025 afsat 450.000 kroner til handicaptiltag på biblioteket. Jeanet Barth er da også glad for, at handicaprådet er blevet hørt i processen. Alligevel lægger hun ikke fingrene imellem, når hun kritiserer beslutningen om at lukke biblioteket i Hollænderhallen og samle Dragørs biblioteksfunktion på Vestgrønningen. »For mig giver det ingen mening at lukke et bibliotek, der var velfungerende og nemt tilgængeligt for folk med handicap og gangbesvær, og så samle biblioteket et sted, hvor der hverken er plads
nok til bøgerne eller ordentlig tilgængelighed. Der er ingen fornuft i det, så for mig at se var det en ren politisk beslutning og et spørgsmål om, hvor stemmerne kommer fra,« siger hun.
Jeanet Barth medgiver, at der nok ikke er mange hundrede borgere med handicap i Dragør – GDPRlovgivningen gør i øvrigt, at der ikke er statistik på dette – men den dårlige tilgængelighed er et problem for alle, det rammer. For eksempel peger hun på to af byens fædre i kørestol, der er på barsel lige nu, som ikke kan være med til Fars Legestue.
»Det er faktisk et brud på menneskerettighedskonventionerne, handicapkonventionen, Dragørs handicappolitik og biblioteksloven i øvrigt, at der ikke er sikret adgang til biblioteket for alle. Handicap
pede råber normalt ikke højest, men nu vil vi have vores stemme hørt,« lyder det fra Jeanet Barth. Påpegede problemerne ved lukningen
Både Dragør Handicapråd og Ældrerådet i Dragør pegede allerede på tilgængelighedsproblemerne ved biblioteket på Vestgrønningen, da biblioteket i Hollænderhallen stod til at lukke.
Og Arne Kindler, formand for Ældrerådet, konstaterer som handicaprådet, at det nuværende bibliotek ikke lever op til intentionen om adgang for alle.
»Vi har påpeget, at det ikke var en smart idé, men det er politikernes ansvar, at de gjorde det alligevel. Det er svært at sige ’Hvad sagde vi’. Det kan man ikke bruge til noget. Jeg vil heller ikke pege på drømmescenarier, for det er ikke min rolle. Jeg vil bare gerne have, at et bibliotek er et bibliotek for os alle,« siger han. Det var i forbindelse med budgetaftalen 2023, der blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, at lukningen af biblioteket i Hollænderhallen blev vedtaget. Fortsættes på side 5 n
Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk
På snarlig gensyn Henriette og Steen Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
VELKOMMEN PÅ HOLDET
Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus byder med stor glæde tandlæge Charlotte Vittrup velkommen på vores hold.
Hendes store erfaring og vores fair priser garanterer dig en god behandling.
Ring og bestil tid allerede nu hos Charlotte eller en af vores andre dygtige kollegaer.
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet
Mærkeordningen God Adgang har sammen med DH Dragør
– Dragør Handicapråd udarbejdet en rapport, der opridser de problematiske forhold på Dragør Bibliotek. Arkivfoto: TorbenStender.
Klinikassistent Mida og tandlæge Charlotte Vittrup
Fra egen navle:
Her er Dragør Nyts nye medarbejdere
Som en del af udviklingsprojektet Nyt Dragør Nyt har avisen fået tilført flere redaktionelle kræfter. Målet er en styrkelse af den journalistiske kvalitet – og herigennem give større værdi af avisen både til læsere og annoncører.
Af
Rasmus Mark Pedersen
Hele øens AFTENSKOLE
Motion og bevægelse · Sprog Førstehjælp · Foredrag og debat Musik og sang · Kultur og udflugter Kunstig intelligens · Mad
Kreativ udfoldelse ... og meget mere
www.aof-amager.dk
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Mød vores nye fuglemajestæt
Helle Barth
mandag d. 21. oktober kl. 19.00
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Vi inviterer alle medlemmer til en spændende og festlig aften, hvor vi får mulighed for at møde vores nye fuglemajestæt Helle Barth, som blev kåret ved den traditionsrige fugleskydning den 7. oktober. Her vil majestæten dele sin historie med os, fortælle om sit liv, sine oplevelser og sin tid som fuglemajestæt indtil nu. Vi ser frem til en hyggelig og inspirerende aften, hvor der bliver rig mulighed for både at stille spørgsmål og nyde selskabet. Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe lidt forfriskninger undervejs, så vi kan skabe den rette stemning for en uformel snak og fællesskab. Vi tør godt love, at det bliver en aften, du ikke vil gå glip af – fyldt med spændende anekdoter og godt selskab.
Gratis adgang
Alle medlemer er velkomne!
– tilmelding senest den 20. oktober på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
28. okt. Vinsmagning
4. nov. Rejseholdets historie fortalt af Ove Kryger Rasmussen
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør Tlf. 32 53 08 67
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid:
9–16 mandag, torsdag og fredag 9–14 tirsdag og onsdag
I vores bestræbelser på at udgive Danmarks bedste lokalavis har vi som bekendt valgt at ansætte nye medarbejdere –og de er allerede i gang med at løfte kvaliteten i avisen.
I den forbindelse vil vi meget gerne præsentere det hold af medarbejdere, som vores læsere fremover kan komme til at møde:
Flere nye journalister
Freja Bundvad er nyuddannet journalist, der allerede har en stor lokaljournalistisk erfaring fra to år forskellige steder på Fyn som en del af praktik og efterfølgende ansættelse hos Fyens Stiftstidende. Hun er født og opvokset på Amager og bor i dag i Ørestaden med sin kæreste, så Dragør har altid været lige om hjørnet. Freja er ansat på fuldtid fra mandag den 7. oktober, så i denne uges avis kan læserne for første gang opleve hendes signatur i avisen.
I Dragør Nyt har det allere-
A.P. Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
de i en måneds tid været muligt at læse indhold skrevet af Kirsten Marie Juel Jensen. Erfaren lokaljournalist, der i starten af sin karriere har slået sine folder på blandt andet Sjællandske Medier og sidenhen gået selvstændig under det herlige firmanavn Jensens Blækhus. Hun bor i dag på Sydstranden med mand og to børn – og er tilknyttet Dragør Nyt på deltid. På samme måde har den ligeledes erfarne lokaljournalist Tim Panduro i godt en måned været tilknyttet redaktionen. Han har lavet lokaljournalistik i Hillerød i mange år, og Tim bor nu i Store Magleby med sin kone og datter. Han driver virksomheden Panduro Kommunikation, hvor han laver journalistik og foredrag – og i lokalmiljøet er han desuden bestyrelsesaktiv hos Blushøjspejderne og besøger blandt andet ofte de lokale museer med sin familie. Hertil kommer en ganske særlig ansættelse – vi får vores egen børnereporter! Laura Videbæk er 12 år og skrev en ansøgning på lige fod med alle de andre kandidater. Her skrev hun, at hun synes, at avisen mangler at se mange af de ting, som vi skriver om, fra børnehøjde – og vi er helt enige. Laura bor halvdelen af året i en kolonihave i Dragør og den anden halvdel inde i København. Hun får de opgaver, som kan passe ind i hendes skolegang, og hun starter senest, når hun fylder 13 år til november.
Bedre korrekturlæsning
Vi har ansat Catharina Lærkeholm Madsen som vores nye korrekturlæser. Hun studerer dansk på Københavns Universitet og har tidligere været korrekturlæser hos TV 2 i fem år, og nu løser hun opgaver for os og Weekendavisen. På Dragør Nyt har vi altid
Decubal er nærende pleje til dig der har tør og sensitiv hud. Decubal er udviklet til at beskytte huden i det nordiske klima. Daily serien er forebyggende og fugtgivende pleje til din hverdagsrutine.
Tilbuddet gælder til og med lørdag den 26. oktober
Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
bestræbt os på at læse korrektur på alt, der kommer i avisen. Det har vi hidtil gjort internt på redaktionen med vægt på tiden op mod avisens deadline. Med meget mere redaktionelt indhold både på tryk og på nettet er det en funktion, vi har ønsket at styrke yderligere – og det gør vi nu med Catharina. Brugere af blandt andet DragørNyheder på Facebook samt andre af vores sociale platforme vil fremover også kunne støde ind i Alberte Petersen, der er ansat som social medie-moderator. Hun studerer journalistik i Aarhus, men er født og opvokset i Dragør,
så hun kender byen og de debatter, der rører sig herude. Annoncering og billeder Ud over disse nye ansættelser har vi også lidt tidligere på året fået tilknyttet Jens Munch Han vil fremover fungere som Dragør Nyts nye mediechef – og det vil sige, at det er hans glade ansigt, de erhvervsdrivende i og uden for byen vil komme til at møde. Og det bliver Jens, der vil fortælle om, hvordan det faktisk giver overskud på bundlinjen at annoncere i byens avis, både på tryk og net. Han er uddannet journalist, har tidligere arbejdet for blandt andet en række magasiner og Amnesty Inter-
national samt som kommunukationschef hos de entreprenører, der byggede metrolinjen Cityringen.
Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores dygtige og flittige fotograf Torben Stender fortsat ser et lys i vores avis. Han vil stadig dukke op til store og små begivenheder overalt i kommunen og dække dem med sit elskede Leica-kamera. Tak for dét! De erfarne kræfter bliver Derudover har vi fortsat de to velkendte ansigter Thomas Mose og Mikael Sonne. Thomas har fået titel af redaktionschef og vil være den primære kraft i prioriteringen af, hvilke historier vi bringer i ugens avis, ligesom han fortsat vil bruge sin grafiske uddannelse, når den trykte avis sættes op. Det sker i samarbejde med Mikael, der fortsætter som grafiker og har det primære ansvar for, at alle annoncer er flotte og opdaterede på tryk og på net.
Og så er der mig –
Røde Kors-udstilling på badehotellet
Hjælpeorganisationen bød indenfor til landsindsamling på udstilling om krigens regler og undervisning i brug af hjertestartere
Søndag den 6. oktober blev Røde Kors Landsindsamling afholdt i Dragør, hvor lokale borgere kunne både bidrage til og lære om det gode formål. Mødestedet på Dragør Badehotel åbnede klokken 10, og indsamlerne blev sendt ud på deres ruter. Samtidig kunne besøgende møde lederen af Røde Kors Hovedstaden til en snak om lokale behov og mulige indsatser. Dagen bød på en række lærerrige aktiviteter. Man kunne blandt andet opleve en virtual reality-baseret gennemgang af krigens regler, som grundliggende handler om, at konflikters parter skal skelne mellem civilbefolkningen og kombattanter og skåne civile og deres ejendele. Desuden inviterede Røde Kors Turtjeneste for seniorer til en præ-
sentation af deres arbejde, og Røde Kors Førstehjælp viste, hvordan man bruger en hjertestarter, og hvordan man kan genoplive en person med hjertestop. TM
På dagen for landsindsamlingen kan man på Dragør Badehotel se Røde Kors’ Virtual Reality-udstilling om krigens regler, som er hele forudsætningen for nødhjælp i krigszoner. Foto:
Vejledende eller regulerende sundhedspolitik?
Dragør Kommunes kommende sundhedspolitik skal være vejledende for voksne, men må gerne have et mere regulerende sigte over for børn og unge – især når det kommer til alkohol. Det blev besluttet på et kommunalbestyrelsesmøde torsdag den 26. september.
teråret 2024 og foråret 2025 blive enige om en ny sundhedspolitik for kommunen. En proces, der skal ende med et oplæg til sundhedspolitik, der forventes at komme i høring til maj og blive vedtaget endeligt i august næste år. Inden arbejdet med politikken skal i gang, skulle kommunalbestyrelsen dog tage stilling til retningen for den. Og her stod liberale holdninger om frihed over for ønsker om at sikre en sund adfærd med fokus på tre hovedområder: overvægt, alkoholforbrug og mental trivsel. Det blev dog især tydeligt, at selvom især Venstre og Det Konservative Folkeparti naturligt talte om, at de er tilhængere af information og vejledning, der kan gøre borgerne i stand til at træffe sunde valg og dermed generelt er
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Offsettryk: OTM Avistryk Ikast
tilhængere af en vejledende sundhedspolitik, så ønsker de, at der skal ske ændringer i blandt andet de unges alkoholforbrug.
Unges alkoholforbrug skal i fokus »Vi er alle enige om, at vores børn ikke skal arve vores dårlige vaner. Da jeg var barn, blev der sendt smøger rundt ved sammenkomster, og de voksne kørte fulde hjem. Vi skal som forældre og bedsteforældre tænke over, hvad vi giver videre,« lød det fra Mia Tang (C). Hun ønsker debatten om de gamle traditioner for sidste skoledag i Dragør, om forældrenes egne vaner, og om det skal være naturligt at tage en hel flaske vodka med til fest.
»Når man siger det på de sociale medier, får man at vide: Sådan har vi altid gjort. Slap dog af. Men det er så vigtigt, at vi tør snakke om det her ude i Dragør,« sagde hun. Også Peter Læssøe fra liste T bedyrede, at han gerne vil være en del mere regulerende, når det kommer til børn og unges adfærd i forhold til alkohol, rygning og stoffer. »Den generation, jeg er medlem af, har været med til, at unge starter deres alkoholkarriere lidt hurtigere, end vi kunne tænke os,« sagde han blandt andet. Det var da også en enig kommunalbestyrelse, der til sidst besluttede, at en ny sundhedspolitik skal være vejledende over for voksne, men kan have et mere regulerende islæt over for børn og unge. Og nu skal arbejdet med at forme det konkrete indhold i en sundhedspolitik så begynde. Det kommer blandt andet til at ske med workshops.
Normale deadlines Dragør Nyt omdeles onsdag og torsdag. Indlevering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Indlevering til øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Du er dog altid velkommen til at ringe og høre, om du kan nå at få en annonce med.
Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. Du er naturligvis også altid velkommen til at bestille og aflevere materialerne tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
TorbenStender.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Politikerne skal hen over ef-
redaktion Jens Munch
Kirsten Marie Juel Jensen
Anden gang på seks dage: Stor brand på Fælledvej
En brand i et værksted med biler og både spredte giftig røg ud over Store Magleby sent på eftermiddagen søndag – branden kom blot seks dage efter en stor brand hos genboen.
Af Tim Panduro
For anden gang på blot fem dage måtte Hovedstadens Beredskab lægge vejen omkring til en stor brand på Fælledvej 45 i Store Magleby søndag. Branden var opstået i en ladebygning, der ifølge politi på stedet var hjemsted for flere biler og både. Alarmen lød klokken 16.02 via 1.1.2, og det stod hurtigt klart for Hovedstadens Beredskab, at der var tale om en brand af de større. Det viste et videostream fra anmelderen, fortalte vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab Peter Ørnbo til Dragør Nyt søndag. Brandvæsen fra både Drag
Sydstranden har fået en ny bro
15 meter ny bro titter frem ved Dragør Sydstrand, to år efter at tilladelsen blev givet. Bade- og kajakbroen bliver dog snart taget ned igen for vinteren, men genopstår til foråret – med flere meter, en trappe og et brolaug.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Hvis man for nylig har gået tur langs Sydstranden, har man nok bemærket, at der er kommet en ny badebro i landskabet. Lige vest for stikvejen ved Søndre Strandvej.
Helt færdig er broen dog ikke.
»Vi har prøveudlagt 15 meter, men vi mangler landgang og trappe og måske en forlængelse. Vi har fået tilladelse til at lave en 30 meter lang bro, men vi skal lige have penge til den sidste del,« forklarer Bent Larsen, der har været tovholder på projektet, og som på vegne af en række sydstrandsborgere søgte og fik tilladelse til at anlægge en bro netop her tilbage i 2022. Tilladelsen fra Dragør Kommune blev dog indklaget til Kystdirektoratet af nogle borgere, der mente, at broen ville skæmme landskabet og forstyrre naturen.
Sidst på sommeren 2023 bekræftede afgørelsen fra direktoratet dog, at tilladelsen til broen er givet på et korrekt grundlag. En såkaldt habitatkonsekvensvurdering har
fastslået, at projektet ikke har negativ påvirkning af naturbeskyttelsesinteresserne inden for Natura 2000området. Og Fredningsnævnet København, der også har skullet tage stilling til projektet, har vurderet, at broen i minimalt omfang berører de fredede strandenge, fordi broen ikke rører stranden med andet end selve brofæstet, fordi den ikke må strække sig længere end 30 meter ud i havet, og fordi den ikke må forsynes med en platform, der »indbyder til længerevarende ophold«.
Flere broer i 1920’erne og 1930’erne Bent Larsen, der i øvrigt også er formand for Danmarks Naturfredningsforening Dragør, kan heller ikke se, at broen skulle forstyrre naturen og er derfor meget glad for, at projektet endelig kan realiseres.
»Jeg kender naturen dernede og ved, at der ingen jordrugende fugle er i det område, hvor den går ud fra. Og vi har jo både kommunens og fredningsnævnets ord for, at den ikke generer naturen. Vi kunne dog ikke nå at få den
ør, Store Magleby og Christianshavn blev sendt til brandstedet. Desuden kom frivillige brandfolk fra beredskabet på stationen på Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarter og assisterede med lys, ligesom en drone og en selvkørende ventilationsrobot også blev sendt til stedet. Fælledvej blev spærret for al trafik mellem Søndergade og Bachersmindevej i godt en time på grund af kraftig og giftig røg, inden trafikken igen fik lov til at passere, da de værste røgskyer var forsvundet kort efter klokken 17. Da var branden kommet under kontrol, og dele af laden var reddet fra at brænde ned. Efterslukningen foregik dog til et godt stykke ud på aftenen søndag. Ifølge Københavns Politi var der mandskab på stedet indtil omkring klokken 23.30. Hverken mennesker eller dyr var i fare under branden. Større brande er relativt
sjældne i Dragør Kommune, men søndagens brand er den anden på under en uge på Fælledvej. Natten til tirsdag i sidste uge udbrød der brand i en lagerbygning på hos genboen på Fælledvej 64. Her skete der store skader på bygningen, men hverken mennesker eller dyr kom noget til.
Ifølge en melding fra kommunikationsafdelingen hos Københavns Politi er der ikke umiddelbart noget, der tyder på en sammenhæng mellem de to brande. Man har dog øje for, at man har haft to voldsomme brande i området inden for kort tid. »Det er normal praksis, at der bliver sat gang i en efterforskning af brande som de to, der har fundet sted på Fælledvej, og det er også sket i begge tilfælde. Efterforskningerne pågår, og vi kan derfor ikke udtale os nærmere om årsagerne. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på en sammenhæng mellem brandene,« hedder det i en skriftlig melding fra
ud sidste år, fordi afgørelsen kom så sent. Men nu har vi fået testet den del af broen, vi har, og så håber vi, at den for alvor kan komme i brug til næste sommer,« siger han. Han har stor indsigt og interesse i lokalhistorien og fortæller, at der i 1920’erne og 1930’erne var hele to broer på Sydstranden. Blandt andet en flere hundrede meter lang badebro ud for det, man i dag kalder Vierdiget. Broerne blev ifølge Bent Larsen brugt både af de lokale og af de mange sommergæster, der kom fra København og lå i telt på den lejrplads, der lå i trekanten mellem Søndre Tangvej, Krudttårnsvej og stranden. »Men i midten af 1970’erne blev begge broer i området smidt op på land af en storm. Resterne af broerne blev foræret til Dragør Kommune og Store Magleby Kommune,
der i fællesskab lavede en bro, som lå på Sydstranden til i midten af 1980’erne. Så blev den også smadret,« fortæller Bent Larsen. Bro nødvendig på grund af tang Nu har Sydstranden så fået en bro igen. Noget, der er absolut nødvendigt, hvis man gerne vil bade eller sejle i kajak herfra, lyder det fra Bent Larsen. »Der er så meget tang, både frisk og råddent, til tider indtil ti meter ud. Og det vil ingen hverken gå ud eller ind igennem. Så en bro vil gøre adgangen til vandet meget nemmere,« siger han. Idéen til broen har ulmet i flere år blandt mange borgere på Sydstranden. Derfor tilbød Bent Larsen at stå i spidsen for at prøve at søge midler til den, da han blandt andet havde fået øje på en relevant pulje hos Nordeafonden. Herfra fik de 30.000 kroner. Veluxfonden har givet 15.000 kroner, og derudover er der kommet smådonationer ind hist og her – dog endnu ikke tilstrækkeligt til den fuldt udbyggede bro på 30 meter, som Bent Larsen og den gruppe af borgere, der netop nu er i gang med at forme et brolaug,
der får ansvaret for broens vedligehold og stabilitet, håber på. »Det vil vi i løbet af vinteren forsøge at skaffe penge til. Og så er vi i øjeblikket ved at danne en forening, hvor alle og enhver kan blive medlem. For vi skal jo mobilisere frivillige til at tage broen i land hver vinter og lægge den ud om foråret
Branden er den anden på under en uge på Fælledvej. Foto: Tim Panduro.
Den kraftige røgudvikling gør det nødvendigt at spærre Fælledvej, da branden er værst. Foto: Tim Panduro.
Hovedstadens Beredskab sender store mængder køretøjer til brandstedet. Foto: Tim Panduro.
Foto: Tim Panduro.
Den nye bade- og kajakbro på Sydstranden er lavet af præfabrikerede bromoduler i fyrretræ. Den er 1,2 meter bred og må blive op til 30 meter lang. Foto: Thomas Mose.
Et styrt på cyklen satte gang i lokalt vandrefænomen
Betina Bitzer fra Dragør står i spidsen for både Gåtur for alle og det halvårlige Gå Amager rundt, der finder sted næste gang i den kommende weekend.
Af Tim Panduro
Mange ligger stadig under dynerne eller er i færd med at tygge rundstykkerne i sig ved morgenbordet, når uret slår 8 en lørdag morgen.
Men ved Fields i Ørestaden vil snesevis af vandrere begynde en op til 11 timer lang gåtur rundt på Amager. Det sker, når det halvårlige arrangement »Gå Amager Rundt« finder sted for niende gang.
Betina Bitzer fra Dragør
står bag den lange, men populære gåtur. Og selvom hun er blevet en entusiastisk vandrer, var det ikke helt med hendes gode vilje, at hun i 2019 skiftede løbeskoene ud med vandrestøvlerne.
»I 2019 væltede jeg på min cykel, så jeg ikke kunne løbe mere. Så måtte jeg finde på noget andet, og jeg fandt ud af, at der var en lille gågruppe i Kongelunden. På et tidspunkt blev gruppen omdannet til en forening, og så
kostede det pludselig penge at få lov til at gå. Det, syntes jeg, var lidt mærkeligt,« siger Betina Bitzer. Hun besluttede sig derfor for at starte sin egen gågruppe. Den første tur fandt sted i marts 2020 – og kort efter kom coronanedlukningen.
Det førte til en stribe aflysninger, men da sommeren gik på hæld, blev det et mere fast arrangement – selvfølgelig med behørig hensyntagen til de forskellige restriktioner.
»Folk var desperate« I dag står hun stadig i spidsen for initiativet, hun kalder Gåtur for alle. Hver onsdag kan alle gratis gå med på de fem kvarter lange ture rundt i Dragør ved at møde op på Nordre Væl klokken 17.15. Man kan tilmelde sig på Facebook-gruppen af samme navn eller blot dukke op for at vandre gratis med rundt. De korte gåture kunne dog ikke stille Betina Bitzers vandresult. I oktober 2020 kom hun på banen med Gå Amager rundt – en tur, der sjovt nok rammer de 42,2 kilometer, der udgør et maratonløb. »Vi var 50 stykker, der gik, og på grund af coronarestriktioner måtte vi gå i hold. Men det var superhyggeligt,« siger hun. Coronanedlukningen var nok bøvlet i forhold til restriktionerne – men den satte også gang i folks iver efter at gå, vurderer Betina Bitzer. »Folk var desperate efter at opleve et eller andet, og
mange arbejdede hjemme og havde tid. Jeg tror, at det er derfor, at både de ugentlige gåture og Gå Amager rundt blev en succes,« siger hun. 2.500 deltagere
Succes er et ord, man skal omgås med forsigtighed – men det er ganske rammende for Gå Amager rundt. Da seneste udgave fandt sted i april i år, dukkede mere end 2.500 mennesker op. Betina Bitzer tror, at det skyldes, at hun også lavede en halv rute på 21,1 kilometer –den har i øvrigt endestation i Dragør – og en mere ekstrem rute på 55 kilometer, der også byder på noget så usædvanligt for Amager som terræn; ruten går nemlig omkring Amager Bakke, som skal bestiges godt 35 kilometer inde i turen. De tusinder af tilmeldte i foråret gav lidt nervøsitet hos Betina Bitzer. »Jeg fik lige lidt svedige håndflader. Men jeg fik heldigvis et samarbejde med Fields, så jeg måtte bruge deres arealer og parkeringsplads. Der blev også behov for at søge forskellige tilladelser. Men det har været rart at få en aftale med Fields. Det er nemt at komme dertil med offentlig transport. De første gange mødtes vi i Dragør, og det gav nogle hindringer, når folk udefra allerede skulle møde op klokken 8.« På lørdag er deltagertallet lidt mere beskedent med omkring 500 tilmeldte via Facebook-gruppen Gå Ama-
ger rundt til det gratis arrangement. Det overrasker ikke Betina Bitzer – efterårsturen har altid færre deltagere end forårsturen.
Donorer og sponsorer Projektet, der udsprang af et cykeluheld, er vokset til at blive lidt af en vandrebegivenhed med gæster fra hele Danmark og enkelte udlændinge.
Det har givet udfordringer og udgifter – blandt andet til de toiletter, Dragør Kommune forlanger bliver stillet op på dagen. Et ønske, Betina Bitzer har stor forståelse for – men har skullet finde finansiering til. »Jeg har opfordret folk til at donere til toiletterne, så de er faktisk blevet betalt af deltagerne selv. Vi sælger også bluser og kasketter, og det har givet et lille overskud, der kan bruges til bannere og den slags. I foråret donerede vi overskuddet på 4.500 kroner til Støt Brysterne, og vi holder også et evalueringsmøde med
middag for de frivillige,« siger
positiv
Betina Bitzer, der også fortæller, at der har været enkelte sponsorer undervejs. »Vi tager glædeligt mod sponsorater, og vi håber at få lavet et banner, hvor sponsorernes navne kan fremgå,« siger hun og efterlyser i samme ombæring frivillige, der vil bemande de tre poster undervejs. Selvom der ligger en del arbejde i arrangementet, er Betina Bitzer glad for det – og hun forventer ikke at slippe tøjlerne foreløbigt. »Så længe jeg synes, at det er sjovt, og så længe jeg får
Fugleskydning i Dragør blev fejret med manér
Borgerforeningens traditionsrige fugleskydning bød på festligheder fra morgen til sen aften, hvor den nye fuglekonge blev kåret. Operasang var der også plads til.
Af Thomas Mose
Lørdag den 6. oktober blev Dragørs årlige fugleskydning afholdt med stor festivitas og tradition. Begivenheden, der arrangeres af Dragør Borger-
forening, tiltrak både nye og gamle deltagere, der samledes for at fejre en dag fyldt med sang, skydning og fest. Dagen begyndte tidligt, hvor bestyrelsen og aktivitetsudvalget dekorerede Konge-
vejen med flag og sørgede for de sidste forberedelser i borgerforeningens hus, Beghuset. Fuglen, der er i centrum for begivenheden, blev kontrolleret – alle dele var på plads, fra hoved til hale.
Klokken 11 blev afgående majestæt, Søs Ludvigsen, hyldet ved en brunch i Dragør Sejlklub.
Hestevognsoptog
Efter brunchen var det tid til det traditionelle hestevognsoptog. Den afgående majestæt, Søs Ludvigsen, blev i solskin sammen med bestyrelsen, fanebæreren Tore Niedel samt spillemand Fin Alfred kørt gennem Dragørs gader i en pyntet hestevogn. På turen blev der sunget om Dragør. Vognen gjorde stop på Kongevejen, hvor Sytte og Peter Bech bød selskabet på bobler. Her blev endnu en sang sunget til Dragørs ære.
Turen i hestevognen endte ved Beghuset, hvor skydningen kunne begynde. Søs Ludvigsen affyrede første skud, og hun blev efterfulgt af borgerforeningens formand, Jørn S. Larsen, og tre æresmedlemmer. Herefter fik tidligere fuglekonger lov til at vise deres skydefærdigheder. Marinehjemmeværnet stod for sikkerheden, og ved siden
af sørgede Linea og Lars Olsen i Beghuset for udskænkningen til de mange feststemte deltagere.
Livlig konkurrence
Gennem hele skydningen solgte Annette Scheutz og Vibeke Dixon lodder til en af de mange konkurrencer. Deltagerne kunne blandt andet gætte på længden af majestætens tale og antallet af skud mod fuglen.
Skydningen fortsatte, indtil kl. 18, hvor fuglen til sidst var skudt ned. Efterfølgende blev der budt på snacks på førstesalen, inden der klokken 19 blev serveret middag.
Både borgmester Kenneth Gøtterup og borgerforeningens formand, Jørn S. Larsen, tog i forbindelse med middagen ordet og holdt tale. Så blev det den afgående fuglekonge, Søs Ludvigsens tur til at holde sin afskedstale. Midt i talen blev selskabet dog overrasket, da operasanger Cecilia Lindwall trådte frem og sang flere smukke arier for forsamlingen.
Nu fuglemajestæt
Under middagen blev der uddelt præmier for blandt andet talens længde og antallet af skud mod fuglen. Som aftenen skred frem,
Resultater af skydningen
Kronen: Birger Hindse
Næb: Marianne Barth
Hals: Thomas Egestorp
Hale: Claus Ehlers
Venstre vinge: Tina Larsen
Højre vinge: Annette Fellov
Bryst og dermed ny kronprinsesse: Tina Larsen.
Serieskydning 1
1. Tore Niedel
2. Thomas Egestorp
3. Helle Barth
Serieskydning 2
1. Theis Christensen
2. Jan Nielsen
3. Thomas Egestorp
blev stemningen højere i takt med indtagelsen af vin og den gode mad.
Den store afsløring kom, da tidligere borgmester Helle Barth blev udråbt som ny fuglekonge for det kommende år.
Sammen med sin mand, Carsten Aarosin, der er tidligere fuglekonge, blev hun hyldet af forsamlingen.
Festen fortsatte til efter midnat, og deltagerne kunne se tilbage på en vellykket og festlig dag i Dragør, hvor tradition, god stemning og sammenhold var i fokus.
I april trak Gå Amager rundt mere end 2.000 mennesker
Foto: Betina Bitzer.
Betina Bitzer tog initiativ til gåture på Amager, efter at hun kom til skade ved et cykeluheld. Privatfoto
Helle Barth er fuglekonge i Dragør Borgerforening det kommende år. Foto: Dragør Borgerforening.
Medlemmerne af borgerforeningen er klar til en lang dag med skydning. Foto: TorbenStender.
Den afgående fuglekonge, Søs Ludvigsen, er klar med første skud. Foto: TorbenStender.
Søs Ludvigsen har blandt andet selskab af borgerforeningens bestyrelse på turen til Beghuset. Foto: TorbenStender.
... Dragør Bibliotek bliver dyrt og svært at gøre handicapvenligt
n Fortsat fra forsiden
»Det var en politisk beslutning. Vi så ind i, at der skulle strammes op på noget og have gennemført nogle be-
sparelser. At en mindre kommune som Dragør havde to biblioteksafdelinger, var en luksus, jeg også selv satte pris på. Jeg har selv arbejdet som bibliotekar i mange år, så det
På disse punkter lever Dragør Bibliotek ikke op til lovgivningen
Tilgængelighedsrapport 2024 fra den 28. juni udarbejdet af God Adgang anbefaler følgende ændringer til Dragør Bibliotek på Vestgrønningen:
P-pladser
Handicapparkeringspladsen skal være bredere – brugspladsen skal være på 4,5 x 5 meter. Belægningen på handicapparkeringspladsen skal være jævn – chaussestenene skal udskiftes med fliser, asfalt eller beton.
Pladsen skal markeres med handicapsymbol på selve underlaget – ikke blot med skilt.
Der er behov for mere end én handicapparkeringsplads.
Adgang til biblioteket
Kantstenen fra vejbanen og hen til indgangen ved biblioteket skal udlignes
Det skal laves en minimum 130 centimeter bred gangbane med jævn overflade fra parkering til bibliotekets indgang. Det vil sige, at chaussesten skal udskiftes.
Der skal laves en ny rampe ved indgangsdøren, der hælder fem procent stedet for 12 procent.
Rampen skal forsynes med håndlister og skal laves af jævnt materiale – ikke af chaussesten som nu.
Dørtrinnet ind til biblioteket skal laves om, så der maksimalt er et niveauspring på to en halv centimeter frem for de nuværende fire centimeter.
Ny løsning skal findes ved indgangsdøren, så der sikres minimum 87 centimeters bredde stedet for de nuværende 77 centimeter.
Døren skal ændres, så den ikke er så tung at åbne. Bogafleveringsløsningen bør placeres et andet sted. Det nuværende er umuligt at komme til for kørestolsbrugere og gangbesværede.
Adgangen inde på biblioteket
Der skal installeres løfteplatforme i gulvet foran niveauspringene til henholdsvis læsesalen og toilettet i stueplan.
Der skal laves opmærksomhedsfelter i belægningen ovenfor alle trapper i bygningen for blinde og svagtseende.
Der skal installeres en helt ny trappe – en flexstep, som kan køre ned og blive til løfteplatform – fra voksenbiblioteket i stueplan til voksenbiblioteket et niveau oppe.
Der skal installeres håndlister langs trappen til første sal i begge sider.
Værnet langs trappen op til første sal skal være 120 centimeter frem for de nuværende 80 centimeter.
Der er ikke plads til en trappelift langs den eksisterende trappe op til første sal, så her anbefales en udendørs løfteplatform foran bygningen ud for altandøren på første sal i børneafdelingen.
Der skal etableres niveufri adgang til gårdhaven. Skranken og toiletterne
Der skal installeres en teleslynge ved skranken. Skrankens bordflade skal belyses bedre.
Der skal indrettes selvbetjeningspladser, som er bredere og har højde på 70–72 centimeter.
Der bør indrettes en særlig selvbetjeningsplads for kørestolsbrugere.
Toiletterne skal opgraderes, så de lever op til mindstekravene til et handicaptoilet – det gør de ikke nu. Hver anbefaling til ændring tager udgangspunkt i gældende lovgivning. Blandt andet henvises der til bygningsreglementet, Vejdirektoratets håndbog »Færdselsarealer for Alle - Universel design og tilgængelighed« (2017) og Vejdirektoratets vejregler for afmærkning på kørebanen og SBI-anvisninger.
var med blødende hjerte, at vi lukkede afdelingen i Hollænderhallen. Men man er nødt til at lægge sine personlige referencer til side og tænke rationelt – hvad kan man gøre for at finde de nødvendige besparelser et sted,« lyder det fra Helle Barth (V), formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
Er der en besparelse?
Lukningen af biblioteket i Hollænderhallen gav ifølge forvaltningens beregninger –hvilket var beslutningsgrundlaget dengang – en årlig besparelse på cirka to millioner kroner. 500.000 kroner i sparede driftsudgifter til eksempelvis opvarmning, rengøring og arrangementer og halvanden million kroner i sparede personaleudgifter.
God Adgang har anslået, at deres foreslåede forbedringer vil koste syv til otte millioner kroner. Det tilbud, Dragør Kommune har indhentet fra en gruppe arkitekter, og som politikerne nu skal tage stilling til, foreslår en plan A, B og C for forbedringer, der koster henholdsvis 1.220.000 kroner, 983.000 kroner og 562.000 kroner alt efter, hvor vidtgående forbedringerne skal være. For eksempel om man skal etablere et decideret handicaptoilet eller forbedre adgangen til de eksisterende toiletter. Om man kun skal lave indvendige trappeliftfunktioner eller supplere med et udvendigt elevatortårn. Jeanet Barth giver derfor ikke meget for besparelserne ved at lukke biblioteket i Hollænderhallen.
»Man skal ikke være økonom for at regne ud, at det vil koste mange millioner at gennemføre alle de ændringer, den nye tilgængelighedsrapport peger på, der skal til. De 450.000 rækker ikke langt. Og uanset hvilke forbedringer man vælger at gå med, sætter jeg spørgsmålstegn ved, om man overhovedet har sparet noget i det lange løb,« siger hun.
Ingen genåbning på trapperne
Jeanet Barth mener også, at uanset hvor mange penge der bliver brugt på at gøre biblioteket på Vestgrønningen handicapvenligt, så vil det være spild af penge.
»De penge kunne bruges på mange andre ting – på for eksempel skoleområdet eller ældreområdet. Den mest fornuftige og billigste løsning vil simpelthen være at genåbne biblioteket i Hollænderhallen, som jo allerede er handicapvenligt,« siger Jeanet Barth. Hun efterlyser i øvrigt en analyse af, hvad man kunne
have sparet på at lukke biblioteket på Vestgrønningen i stedet, og en generel analyse af antallet og typen af brugere på de to biblioteker, inden beslutningen blev taget om at lukke det ene frem for det andet.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Helle Barth gentager i den forbindelse, at de står ved, at det var en politisk beslutning, da der skulle findes besparelser et sted.
»Der var gode argumenter for begge biblioteker, ligesom vi også var enige om, at ingen af bibliotekerne jo var helt optimale. Men hvis man kun skal have ét bibliotek, så mener vi i Det Konservative Folkeparti, at det rigtige sted at have en kulturel institution som biblioteket er i byen, hvor det er med til at skabe liv. Den beslutning føler jeg, at jeg med sindsro kan stå på mål for, og jeg ser ikke for mig, at biblioteket kommer tilbage i Hollænderhallen,« siger Kenneth Gøtterup.
Helle Barth har også meget svært ved at se for sig, at biblioteket i Hollænderhallen skulle genåbne. Beslutningen bliver ifølge hende ikke rullet tilbage.
»Jeg mener, at de 450.000, vi har afsat til at øge tilgængeligheden, er et godt skridt på vejen. Vi er meget opmærksomme på at øge tilgængeligheden for handicappede, ligesom vi også er opmærksomme på, at de mange trapper og smalle passager ikke er optimale for arbejdsmiljøet,« siger Helle Barth.
Af hensyn til økonomien bliver alle forbedringer dog ikke lavet på én gang.
»Derfor lytter vi meget til bibliotekspersonalet, der har peget på, hvilke forandringer der er vigtigst at få lavet først. Blandt andet en bedre indgang og niveaufri adgang til voksenafdelingen og læ-
»Heksejagten« er en sidehistorie til julekalenderen »Tidsrejsen 2«, der bliver vist på DR i år. Den er efterfølger til den ti år gamle julekalender »Tidsrejsen«, der også er optaget i Dragør. Arkivfoto: TorbenStender.
Heksejagt spærrer vej
En sommeropfølger til julekalenderen »Tidsrejsen 2« skal optages i Dragør – det giver afbrydelser i trafikken tirsdag den 15. oktober om formiddagen.
Det kommer til at gå dramatisk for sig, når Danmarks Radio tirsdag den 15. oktober om formiddagen spærrer Vestgrønningen mellem Rønne Allé og Kirkevej. Her skal optages en dramatisk scene med en påkørsel til den kommende serie »Heksejagten«, der er en sidehistorie
til julekalenderen »Tidsrejsen 2«.
For at undgå at påkørslen bliver til virkelighed for skuespillerne og kameraholdet på vejbanen, vil vejstrækningen blive spærret for både bilister, cyklister og fodgængere mellem klokken 9.30 og 10.30. Busserne vil samtidig blive
omdirigeret – men skiltning og folk på stedet vil henvise til alternative busstoppesteder.
Ligesom de to tidsrejseserier foregår »Heksejagten« i Dragør, og enkelte scener bliver optaget i gadebilledet, mens andre bliver optaget på Dragør Skole i efterårsferien.
»Vi har få scener, der afspiller sig direkte i Dragørs gamle bydel, men vi vil rigtig gerne have de smukke bygninger med i billedet, når det er muligt,« hedder det i en pressemeddelse fra Danmarks Radio. Ifølge Danmarks Radio er afspærringen aftalt med Movia, Dragør Kommune og Københavns Politi. »Heksejagten« bliver vist på Danmarks Radio i juni næste år, mens »Tidsrejsen 2« bliver vist som julekalender i år. Tim
sesalen,« lyder det fra Helle Barth.
Liste T: Forbedringer nødvendige
Peter Læssøe fra liste T, som i sin tid også kæmpede imod at lukke biblioteket i Hollænderhallen, mener, at det er sund fornuft at bruge penge på det nuværende bibliotek, uanset hvad fremtiden bringer. »Man må sige, at tilgængelighedsrapporten understreger det groteske i, at flertallet lukkede biblioteket i Hollænderhallen. Men jeg bliver også nødt til at sige, at hvis det nu koster to millioner at udbedre de her ting, så ja, tager du et
års besparelse og smider det væk, men du forbedrer tilgængeligheden og adgangsforholdene i bygningen for altid,« siger han og fortsætter: »Det ser jeg som en fordel, da jeg håber, at bygningen fortsætter med at være på kommunes hænder. Og hvis der på sigt kommer noget andet i den – for eksempel et kunstmuseum – vil man have samme behov for at sikre bedre tilgængelighed.« Heller ikke han ser det dog som en mulighed, at biblioteket i Hollænderhallen genåbner. »Det tror jeg simpelthen ikke på. Det vil være for stort et politisk nederlag for de partier, der indgik aftalen. Jeg synes, at man skal forbedre den fantastiske bygning, man har biblioteket i nu. Og hvis jeg kunne vælge, ville jeg gerne udvikle visionerne for stueetagen i Hollænderhallen, hvor jeg ser for mig, at man kan samle for eksempel en åben café, et bibliotek og et legerum,« siger han. Nyt bibliotek på vej?
I Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraternes budgetforligspapir fra 2023 stod der i øvrigt også, at partierne vil se på mulighederne for et helt nyt bibliotek.
Helt konkret stod der: »at forligspartiernes ønske er, at der arbejdes hen imod at etablere et nyt bibliotek til Dragørs borgere, der har tidssvarende bygning og rammer. Forligspartierne har en opmærksomhed på, at ingen af de to nuværende biblioteksfilialer er optimale for moderne biblioteksdrift, herunder tilfredsstillende adgangsforhold for handicappede.«
Jeanet Barth fra handicaprådet pointerer dog, at hun endnu ikke har hørt mere til et nyt bibliotek, eller at der skulle være blevet afsat penge til det.
Helle Barth holder fast i, at det er forligspartiernes ønske.
»Men nogle gange er lokalpolitik jo slowcooking, og det er en proces, der skal sættes i gang. Det kommer vi til at tage en debat om,« siger hun. Kenneth Gøtterup vil dog ikke komme med løfter i den retning, selvom han mener, at biblioteket har en enormt vigtig funktion i byen, og at personalet på det nuværende bibliotek i øvrigt gør
Efterårsferie på
mager-museet
Find din indre Amagerbonde frem i efterårsferien
Amagermuseet
Hovedgaden 4
St. Magleby
Museet har åbent mandag til søndag 14.–20. oktober kl. 12–16
Mandag den 14.oktober til søndag den 20. oktober kl. 12–16
Kom og vær med når efterårsforberedelserne går i gang. Der er masser af aktiviteter for hele familien, for der skal både slagtes høns, mostes æbler, laves suppe, fodres dyr, quizzes og meget mere.
Tur i den gamle brandbil
Tirsdag–torsdag kommer den gamle brandbil på besøg, og
Lokalerne, der rummede biblioteket i Hollænderhallen, står stadig tomme. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Ifølge tilgængelighedsrapporten skal bl.a. adgangsforholdene på Dragør Bibliotek ændres. Arkivfoto: TorbenStender.
Kære mødre: Skru ned for Aula-beskederne
Velmenende, engagerede og ressourcestærke mødre i Dragør tager meget af lærernes tid med deres mange beskeder på Aula. Det mener Mia Tang og Trine Søe, der selv er velmenende, engagerede og ressourcestærke mødre og har en opfordring, der også gælder dem selv: Slap lige lidt af.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Lad os kalde drengen for Malte og læreren for Britta. Hvis jeg så skriver som forælder: Kære Britta. Malte skal til fodbold i dag, og det er lidt nyt med det her tidspunkt. Gider du sørge for, at han får sit fodboldtøj med ovre fra skolen?
Dagen efter: Kære Britta. Malte døjer lidt med ondt i maven for øjeblikket. Gider du holde øje med, hvor hurtigt han spiser sin madpakke?
Onsdag: Kære Britta. Nu har I lige haft flexdag. Malte er utrolig træt, når han kommer hjem fra flexdag. Ved du, hvad det handler om? Og hvordan er det, I arbejder med larm, når I har flexdag og ikke er i klassen?
Torsdag: Kære Britta. Hvornår er det, vi skal på den der tur?
To timer senere: Hej Britta. Undskyld, nu har jeg fundet det i ugebeskeden. Men det kunne måske godt stå lidt mere tydeligt. Fredag: Kære Britta. Malte kommer ikke i næste uge, for vi skal til Ibiza. Gider du lige skrive tilbage, hvad I skal lave i næste uge, så vi kan forberede lidt, hvis vi når det. Men det er jo ferie.«
Sådan lyder Mia Tangs illustration af det, hun mener kan være problemet med Aula. Hun og Trine Søe er velmenende, engagerede og ressourcestærke Dragør-borgere og mødre. Mia Tang til to drenge på 13 og 16 år. Og Trine Søe til en datter på ti år. Og ja, så er de også begge kommunalbestyrelsesmedlemmer for Det Konservative Folkeparti. Men i denne sammenhæng er de mest mødre og vil gerne komme med en – kærlig, understreger de – opfordring til alle mødre. Inklusive dem selv. »Hvis 25 velmenende, glade, engagerede mødre gør det, jeg nævner i mit eksempel, så har Britta godt nok meget, hun skal nå hen over en uge. Det er ikke, fordi de enkelte ting i sig selv er håbløse at spørge om, men det er mængden. Og der er det, vi gerne lige vil have alle til at reflektere lidt over: Hvad er nødvendigt at
fortælle læreren? Hvad er lærerens ansvar at gøre, huske og sørge for? Og hvad er mit som forælder?« lyder det fra Mia Tang.
Opret en Facebook-gruppe til det uformelle
Både Mia Tang og Trine Søe fokuserer på mødrene i denne sammenhæng. De understreger, at der selvfølgelig også kan være fædre, der har hovedansvaret for familiens kommunikation på Aula, men: »Lets face it. Det er i høj grad mødrene, der som projektlederne kommunikerer i alle sammenhænge omkring børnene. Det er bare sådan, det er. Og vi kan godt komme til at fylde for meget.
Så det er vigtigt, at vi lige får vendt skråen, så vi ikke henvender os om alt – fra om Malte har glemt sine vanter, eller om han får spist sine rugbrødsmadder i frikvarteret,« siger Trine Søe.
Hvordan skal vi bruge Aula?
Både hun og Mia Tang opfordrer til, at forældregruppen i en klasse opretter en Facebook-gruppe, hvor de mere uformelt kan skrive frem og tilbage om legeaftaler, fødselsdage, og hvilke sociale regler man gerne vil diskutere for klassen – fra gavestørrelser til gaming og alkoholregler. For den slags kommunikation hører ikke til på Aula, mener de. »Aula er til faglige beskeder og information om undervisningen. Og når der er noget, der handler om trivsel. En konflikt, der påvirker barnet. Eller noget, der foregår i klassen. Man skal bare heller ikke have en forventning om, at læreren skal kunne løse alle de konflikter, ens barn står overfor. Ligesom opdragelsen af barnet er det også forældrenes ansvar,« siger Trine Søe. Fokus på fællesskabet Trine Søe mener, at alle kan blive bedre til at huske at have
Hver morgen bliver der sendt cirka 10.000 beskeder i minuttet på Aula, der med cirka en million brugere kan betragtes som Danmarks største sociale medie. Men hvordan kommunikerer vi egentlig på Aula? Hvad kræver det af lærere, af forældre og af skolerne, at der ikke sendes for mange, for få, for bløde eller for hårde beskeder?
Det tager Dragør Nyt temperaturen på over de næste uger gennem interviews med netop forældre, lærere og skoler i Dragør, der kommer med deres input og inspiration til, hvordan Aula bedst bruges.
I år er det nemlig ti år siden, at Aula kom på tegnebrættet, da regeringen og KL indgik en aftale om en ny brugerportal for den danske folkeskole. Og den landsdækkende »Aulaundersøgelse 2023«, der blev offentliggjort i januar i år, viser, at der generelt er plads til forbedringer:
For mange beskeder
39 procent af lærerne mener, at der er for mange beskeder i Aula.
46 procent af forældrene mener, at der er for mange beskeder i Aula.
7 procent af forældrene mener, at de får for få beskeder på Aula. Ingen af lærerne mener, at de får for få beskeder på Aula. Tonen kan være hård – især forældre imellem
78 procent af forældrene oplever aldrig, at lærere og pædagoger bruger en unødig hård og konfliktoptrappende tone. 9 procent svarer nogle gange eller ofte. 13 procent af forældrene oplever ofte eller nogle gange en hård tone beskeder fra andre forældre.
29 procent af lærerne oplever en hård tone i beskeder fra forældre – og 43 procent oplever hård tone i beskeder forældrene imellem.
lidt mere fokus på fællesskabet end på lille Malte – selvom det er forståeligt, at mor synes, at Malte er den sødeste og vigtigste i verden. Først og fremmest skal man huske, at læreren Britta har 24 andre elever. Nogle, der måske har en diagnose, et særligt behov eller nogle helt andre problemer, der kræver opmærksomhed. »Men selvfølgelig er det en
god idé at informere læreren, hvis farfar lige er død, eller mor og far skal skilles. Det er jo ikke, fordi man slet ikke må skrive noget om det enkelte barn. Særligt ikke, når det er noget, der kan påvirke barnet i skolen, og som det er smart, at læreren ved. Man skal bare sørge for ikke at lægge ansvaret for ens barn over på læreren,« siger Mia Tang. Hvis ens barn ikke trives i
klassen eller måske føler sig isoleret, mener hun også, at man skal dele sine bekymringer med læreren – men ikke forvente, at læreren egenhændigt løser problemet. »Man skal passe på med at tro, at det er lærerens opgave at fikse det hele. Man skal huske at have med, hvad kan jeg selv gøre, hvad kan jeg selv hjælpe med,« siger Mia Tang. Savner kontaktbogen Mia Tang kan godt savne den gamle kontaktbog, som før de digitale platforme var eneste kommunikationsform mellem skole og hjem. Og hvis der var skoleudflugt eller hyttetur, fik man en seddel med hjem med info, som kunne hænges op på køleskabet. »Det kan godt være svært at finde tilbage til info om udflugter og arrangementer i Aula. Hvilket nyhedsbrev eller ugeskema var det nu lige, det stod i? Alligevel er man nødt til lige at overveje, om det er noget, man skal forstyrre læreren med. Det må man altså selv finde ud af,« siger Mia Tang. »Ja, da man skulle skrive i kontaktbogen, så tænkte man jo over det, inden man gjorde det. Både hvor mange beskeder og om hvad. Problemet nu er, at det er så nemt at skrive en besked på Aula eller måske en sms. Men det kan betyde, at lærerne føler, at de skal sidde og svare på beskeder fra os døgnet rundt,« supplerer Trine Søe. Konflikter skal ikke foregå på Aula Opstår der konflikter mellem forældre, skal de også holdes helt uden for Aula. »Det er altså ikke lærerens opgave at rede trådene ud mellem to sure mødre. Konflikter har det med at eskalere på skrift, og her må man tage ansvar og mødes og snakke
Afbudsramt
DB-hold taber til stærk modstander
Dragør Boldklubs førstehold kunne ikke leve op til sidste uges sejr over Union.
Af Henrik Rosschou
Dragør Boldklub (DB) blev i den grad efterladt på perronen, da de lørdag den 5. oktober spillede mod FA 2000’s andethold. Efter den fantastisk 4–0-sejr over Union lørdag den 28. september var forventningerne til kampen mod FA 2000 sat op. Kampen blev spillet på kunstgræsanlægget på Jens Jessens Vej på Frederiksberg, som ser nydeligt ud. Men det er, efter skribentens mening, ikke et underlag, fodbold skal spilles på.
DB kunne ikke stille op med samme hold, som vandt over Union. Der var afbud fra
Frederik Frost, Tobias Oppermann og Tobias Damkær – tre bærende spillere, som var savnet mod FA 2000.
Divisionsreserver Hjemmeholdet satte sig på spillet fra start. Det var tydeligt, at FA 2000-spillerne er skolet på et højere niveau end DB-spillerne. FA 2000’s førstehold spiller i 3. division, og DB’s modstandere på andetholdet var fyldt med reserver, der kæmper for at komme på banen i 3. division.
DB startede med Mathias Rahbek og Julius Krüger i front. Krüger blev tidligt i kampen trukket ned på midten, og Jonathan Bligaard blev sat længere frem på banen. DB løb meget forgæves i første halvleg, men der var trods alt momenter, som med en effektiv afslutning kunne have givet pote. Mathias Rahbek fik en god chance, da han efter otte minutter blev spillet godt frem af Lukas Søgaard. Rahbek kom ind FA 2000-feltet, men hjemmeholdet fik effektivt blokeret afslutningen. DB-holdets problem var, at de ikke kunne komme frem til de sidste afslutninger. Dertil stod FA for stærkt. DB måtte efter godt et kvartes spil skifte Lukas Søgaard ud med en skade, som virker som om, at den kan være langvarig. Den uheldige DB-spillers lillebror, Pelle Søgaard, blev sendt på banen og gjorde en god figur. Mads Glæsner i DB-målet fik en meget travl dag på kontoret. FA 2000 var stort set inde i DB-feltet det meste af første halvleg. Efter 25 minutter fik DB spillet sig frem til en mulighed i FA-feltet. En høj bold landede hos Rahbek, som rykkede ind i straffesparksfeltet. Modstanderen forsøgte at tackle, men Rahbek gled af og kørte
tingene igennem. Aula er ikke
stedet,« siger Mia Tang. Hverken hun eller Trine Søe har selv oplevet den hårde tone på Aula, som »Aulaundersøgelse 2023« ellers pegede på, at der kunne være – særligt forældre imellem. »Jeg har ikke selv oplevet noget, men jeg har da hørt om det fra andre. Og det er jo lidt den samme problematik, man har på sociale medier. Folk skriver noget, inden de får tænkt sig om. Men den debatkultur er det altså vigtigt, at vi ikke tager med ind på Aula,« siger Trine Søe.
Mindre bøvl for Britta Mia Tang og Trine Søe medgiver, at man som forældre også kan føle sig overvældet af havet af beskeder og notifikationer på Aula. Noget, der mange gange har været fokus på i medierne. »Jeg kan da også godt få dårlig samvittighed over, om jeg nu har nået at få læst det hele. Og komme i tanke om i frokostpausen: Åh nej, min datter skulle have haft turtasken med i dag. Det havde
Til forældrene
jeg glemt alt om,« forklarer Trine Søe. De synes dog begge, at der er sket en stor udvikling i de seneste par år. Så beskederne fra skolen og lærerne er blevet færre og mere målrettede. »De fleste har efterhånden også lært, at når der kommer en besked fra skolen, så skal man som forælder ikke trykke på ’Svar alle’, for så er det jo først, at informationsmængden kan eksplodere,« siger Mia Tang. De opfordrer dog til, at man på forældremøderne får forventningsafstemt, hvordan man kommunikerer på Aula. »Og her må man som lærer gerne være lidt mere firkantet og sige: Jeg svarer ikke på alt lige med det samme. Man kan sætte nogle rammer for, hvad man konkret vil kommunikere om og hvornår. Det handler om at respektere lærerens tid og huske, at al den tid, som læreren skal bruge på at svare på Aula-beskeder, går fra vores unger. Det gavner alle, hvis vi får sikret lidt mindre bøvl for Britta,« konkluderer Trine Søe.
Overvej: Har læreren brug for at vide dette? Handler det om faglighed, undervisning og vigtig trivsel?
Overvej: Lægger jeg ansvar over på læreren, som egentlig er mit ansvar som forælder?
Husk: Læreren har mange andre elever at forholde sig til. Opret en Facebook-gruppe for klassens forældre, hvor I kan diskutere udflugter, sukkerpolitik, alkohol og fødselsdage. Dette skal ikke foregå på Aula.
Ved konflikter mellem forældre: Ring, eller tag den ansigt til ansigt. Ikke på Aula.
Hold en god tone – altid.
Undgå »Svar alle«.
Til lærerne
Forventningsafstem tydeligt og konkret: Hvornår og hvor ofte svarer du på beskeder? Hvad skal man som forælder skrive om, og hvad har du ikke brug for at vide?
bolden til baglinjen. Her var FA 2000-keeperen klar, og han fik bolden skubbet ud til hjørnespark. Hjørnesparket smed DB væk, som var det skrald. FA 2000 kom foran efter godt en halv time. En høj bold blev spillet ind foran DBmålet. Glæsner kom godt ud, men han blev underløbet af en modstander og kunne ikke forsvare bolden. Glæsner faldt hårdt ned. Dommerens fløjte var tavs – og i samme moment stod det 1–0 til FA 2000. Hjemmeholdet gjorde det til 2–0 fem minutter efter. En dyb bold blev spillet ind i DBfeltet, hvor Nikolaj Strand ikke fik fat i modstanderen, som effektivt fik afsluttet i det lange hjørne. Julius Krüger blev taget ud i pausen – ind kom Niklas Frimand.
Første mål til Frimand FA 2000 kom også bedst fra start i anden halvleg. Et hurtigt angreb var tæt på at resultere i en scoring blot et minut inde i anden halvleg. DB-holdets problemer fortsatte. De muligheder, de fik på frispark eller hjørnespark, blev ikke udnyttet. Efter cirka en times spil kom FA 2000 foran 3–0 efter godt spil i venstresiden. Et indlæg fik lov at gå forbi forsvaret, og en FA-spiller scorede med hælen. Her så DBforsvaret ikke godt ud. Efter 74 minutter var den gal igen. Et langt kryds fra højre side gik over til en fri FA-spiller. Han sendte bol-
den ind foran DB-målet, hvor en FA 2000-spiller stod fri og nemt kunne sende bolden i nettet. Var DB med her?
Det eneste lyspunkt i kampen var, at Niklas Frimand endelig fik scoret sit første mål for DB. Mathias Rahbek sendte et hjørnespark ind til Frimand, der var fri i feltet. Han headede bolden i mål i kampens næstsidste minut. Desværre var det for sent til at ændre noget, men måske kan Niklas Frimand tanke lidt selvtillid.
Øvrige opgør
Den sidste uges kampe blev spillet fredag den 4. og lørdag den 5. oktober. PI Fodbold trak et point fra DB i bunden af københavnsserien, da de fredag aften spillede uafgjort 1–1 mod B1960. I fredagens anden kamp måtte topholdet FB på udebane nøjes med uafgjort mod Husum BK, der inden kampen var på sjettepladsen. Også denne kamp sluttede 1–1. Lørdag var der sejr til Union, der slog KFUM 1–0. Der var også hjemmebanesejr i kampen mellem Vigerslev BK og rækkens nummer to, Skovshoved IF. Opgøret endte 2–0. Kastrup BK slog Frem 2 3–1, imens NB Bornholm på Nexø Stadion vandt 2–1 over Fremad Valby. Efter weekendens opgør ligger DB stadig nederst i københavnsserien, og holdet har fortsat fem point op til sikkerhed på den anden side af nedrykningsstregen.
Dragørmødre vil det bedste for deres børn. Men især de ressourcestærke af dem kan måske komme til at blande sig lidt for meget og fylde lidt for meget på Aula. Det tager noget af lærernes tid fra børnene. Det pointerer Mia Tang (til venstre) og Trine Søe. Foto:
Kirsten Marie Juel Jensen.
Mia Tang og Trine Søes gode Aula-råd
Nyt fra Dragør Boldklub:
DBkeeper Mads Glæsner underløbes i forsøg på af få kontrol over bolden – men dommerens fløjte er tavs. Foto: Henrik Rosschou.
Mathias Rahbek (tv.) og Nikolaj Strandby forsvarer sammen. Foto: Henrik
Niklas Frimand scorer sit første mål for DB i sin 12. kamp. Foto: Henrik Rosschou.
Undersøgelse viser lav frivillighed i Dragør
I en undersøgelse fra SDU har Dragør den laveste andel af frivillige i Danmark – meldinger fra foreninger viser et mere nuanceret billede, men flere formænd peger på udfordringer med at få frivillige hjælpere.
Af Tim Panduro
Der er langt mellem de frivillige hænder i Dragør Kommune. Det viser en undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
Den placerer Dragør på en delt bundplacering sammen med Hvidovre, når det handler om den frivillige indsats blandt kommunens borgere.
Ifølge undersøgelsen har blot 22,4 procent af kommunens indbyggere udført frivilligt arbejde inden for de seneste tre måneder. Det er under landsgennemsnittet – og langt under topscoreren Morsø Kommune, hvor 43,9 procent af indbyggerne har givet en hånd i foreningslivet.
Professor emiritus Bjarne Ibsen har baseret sin undersøgelse på tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. På grund af Dragør Kommunes lave indbyggertal er ret få af kommunens indbyggere blevet spurgt, og han peger på, at der kan være en ret stor statistisk usikkerhed i tallet. Dragørs placering helt i bunden er derfor ikke nagelfast – men professoren har
ikke megen tvivl om, at Drag
ør også ville placere sig i den lave ende af skalaen i en større undersøgelse. »Der er en usikkerhed i tallene, men generelt har de storkøbenhavnske kommuner en lav frivillighed i forhold
til landsgennemsnittet,« siger han. »Det kan hænge sammen med, at mange har en mindre lokal tilknytning end tidligere, så flere ikke har en følelse af, at de nødvendigvis skal tage del i det frivillige liv, samtidig
Frivillighed:
med at der er masser af andre tilbud i Storkøbenhavn, hvor man ikke har den samme grad af forpligtelse i forhold til selv at lægge en frivillig indsats.« Blandede oplevelser Jan Cornelius Petersen, der er formand for Dragør Store Magleby Rideklub, genkender billedet af, at det er svært at skaffe frivillige hænder.
»Da vi for nylig havde arbejdsdag, dukkede der kun 16 af vores 160 medlemmer op, og flere af dem var medlemmer af bestyrelsen og stævneudvalget, der i forvejen gør en frivillig indsats i foreningen,« siger han.
»Jeg er med i flere foreninger og oplever generelt, at det kan være svært at få frivillige. En del vil hellere betale sig fra arbejdet end at lægge en frivillig indsats, og jeg oplever heller ikke, at folk står i kø for at stille op til bestyrelsesarbejde.«
I den modsatte grøft står Dragør Boldklub, der med over 1.000 medlemmer er en af kommunens helt store foreninger.
»Både nye og mangeårige frivillige i Dragør Boldklub stiller sig parat til at give en hånd med og gøre klubben og dens omgivelser til et samlingspunkt på tværs af alder, niveau og engagement, hvilket vi er dybt taknemmelige for og meget stolte af,« skriver næst
Frivillighed:
»Frivillighed
formand i Dragør Boldklub
Claus Skipper i en email.
I Dragør Golfklub er billedet mere nuanceret. Her oplever formand Johnny Twile, at det generelt er let at finde frivillige hænder til enkeltstående opgaver blandt de mere end 1.100 medlemmer.
»Folk vil gerne yde en indsats ved arrangementer, men det er blevet betydeligt sværere at få folk til at tage et længerevarende ansvar eller større opgaver,« siger han og peger blandt andet på bestyrelsesarbejde eller længerevarende trænerindsatser.
Svær lovgivning
Både Johnny Twile og Jan Cornelius Petersen peger på myndighedernes stigende krav om hvidvaskovervågning og indhentning af børneattester samt andre administrative byrder som en stor udfordring.
»Det er blevet meget kompliceret. I små foreninger kan det være meget svært at håndtere store mængder papirarbejde og finde frivillige, der kan og vil gøre det,« siger Jan Cornelius Petersen.
Samtidig kan det være en udsat post at arbejde frivilligt, fortæller Johnny Twile, for medlemmer – og juniormedlemmernes forældre – har ikke altid forståelse for, at trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre udfører ulønnet arbejde. »De risikerer at blive bom
barderede med henvendelser fra medlemmer og forældre, og de kan også blive udsat for ting på sociale medier eller fra internetkrigere. Det er der mange, som ikke gider. Det kræver, at man er hårdfør.« Hos Lions Dragør, der er en del af den verdensomspændende velgørende organisation Lions Club og blandt andet står bag lokale arrangementer, har man måttet drosle ned for aktiviteterne de senere år, skriver præsident Henrik Kruuse, der dog roser de aktive medlemmer og de frivillige, der blandt andet er fundet via sociale medier. »Men det har været sværere at tilknytte nye som medlemmer i Lions Dragør i de senere år. Vi havde en tilgang på en række af vore nuværende medlemmer i nullerne og en mindre tilgang i løbet af 2010’erne, mens det har været svært i de seneste fem år. Vi har været nødsaget til at standse en
skal vokse nedefra«
Formanden for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør Kommune, Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, mener, at kommunen skal fremme frivilligheden – men at ansvaret i høj grad ligger hos den enkelte forening.
Af Tim Panduro Kommunen skal sørge for gode rammer for foreningslivet. Men i sidste ende er det op til foreningerne selv at gøre det attraktivt at være frivillig. Sådan lyder budskabet fra Henrik L. KjærsvoldNiclasen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre og for
mand for Børne, Fritids og Kulturudvalget, der er politisk ansvarlig for foreningslivet. »Som kommune er vi dybt taknemmelig for den indsats, de frivillige yder, og vi skal skabe gode rammer for foreningerne. Det gør vi ved at sikre adgang til haller, mødelokaler, klubhuse og andre faciliteter og ved for eksempel at holde foreningernes dag,« siger udvalgsformanden, der også fremhæver, at der i det seneste kommunale budget er blevet afsat 100.000 kroner ekstra til at markere de frivilliges indsats. Men foreningerne skal selv gøre en indsats for at skabe interesse for frivilligt arbejde. »Frivilligheden skal udsprin
Golfklub vil gøre det lettere at være frivillig
Dragør Golfklub vil kigge på sin frivilligpolitik til vinter – målet er at få det frivillige arbejde til at fungere bedre
Af Tim Panduro
Foreningerne kan selv blive bedre til at tage hånd om de frivillige – blandt andet ved at skabe et solidt grundlag for den indsats, de skal yde. Det mener man i hvert fald hos Dragør Golfklub, der henover vinteren vil revidere sin frivilligpolitik.
»Vi er ikke altid lige gode til at tage imod de frivillige, og derfor vil vi omdefinere frivilligpolitikken. Vi skal kigge på, hvordan vi rekruttterer, og vi skal finde ud af, hvordan vi definerer opgaverne, hvem der er ansvarlige for dem, og
hvordan det skal honoreres, for eksempel med en sodavand, mad eller en fest,« siger Johnny Twile, der er formand for golfklubben.
»Vi oplever nemlig, at folk gerne vil være med, hvis tingene er ordentligt planlagte. Men de gider ikke at komme for at male stakitter og så opdage, at der ikke er hentet maling eller købt pensler. Der må gerne være en ramme, der hedder, at man møder klokken 8, og man er færdige klokken 17, og at malingen står klar, når de ankommer.«
Planlægningen skal også omfatte et bedre overblik
Borgmester indvier nye sfo-lokaler
Dragør Skole har fået nye sfo-lokaler, der blev indviet fredag den 27. september. Her kom borgmester Kenneth Gøtterup med en speciel opfordring, inden han klippede silkesnoren.
Af Freja Bundvad
Da klokken ringede ud efter første skoledag efter sommer
ferien, kunne cirka 40 elever fra Dragør Skole for første gang indtage de nye sfolokaler på Engvej 22.
Det er Dragør Skoles tidligere sfo Blushøj, der er rykket til de nye lokaler, som tidligere er blevet anvendt
af De Grønne Pigespejdere. Lokalerne har været under en omfattende renovering: Gulve, lofter og døre er blevet udskiftet, og der er kommer nyt køkken og nye toiletter. Officiel indvielse Selvom børnene har haft god tid til at finde sig til rette i de nye lokaler på omkring 100 kvadratmeter, var der fredag den 27. september inviteret til en formel indvielse. Her kunne børn, forældre og politikere nyde et glas koldt saftevand, mens de beundrede de nyistandsatte lokaler, der er tapetseret og malet i farverige mønstre. Sfo’ens leder Lars Bjergstad Jørgensen bød velkommen i de nye omgivelser, inden borgmester Kenneth Gøtterup (C) holdt en kort
over kommende opgaver. I golfklubben oplever man generelt, at folk melder sig, hvis arrangementerne er planlagt i god tid – og samtidig er veldefinerede.
»Uanset om det er boldopsamling, at køre unger til turneringer eller at tage tre dage på juniorlejr, oplever vi en vilje til at gøre det, så vi skal være mere systematiske,« siger han.
Golfklubben har også til gode at finde en løsning på, hvordan man får frivillige til det organisatoriske arbejde.
»Det administrative er problematisk. Hvis man skal arbejde med børn og unge,
skal der ligge børneattester på samtlige personer, og det kan være ubehageligt at bede om. Det kan også være besværligt at skulle opkræve penge fra medlemmer, så der skal være systemer, som fungerer,« siger Johnny Twile, der har et råd til mindre foreninger, som gerne vil øge antallet af frivillige. »Man skal lave en veldefineret frivilligpolitik og anerkende, at man skal gøre arbejdet så nemt for folk som muligt. Samtidig skal man være klar til at forsvare sine frivillige, hvis de bliver kritiserede, for man skal være forberedte på, at det sagtens kan ske.«
indvielsestale, hvor kan kom med en særlig opfordring til sfo’ens drenge. »Husk at sidde ned på de fine, nye toiletter. Det er meget nemmere at ramme kum
men på den måde,« lød det fra borgmesteren. Efterfølgende klippede han det røde silkebånd og erklærede officielt sfo’en for åben.
række aktiviteter på grund af manglende ressourcer,« skriver han. Han mener dog ikke, at Dragør skiller sig negativt ud.
Det er nok nærmere en generel tendens over hele landet.«
Undersøgelsen
Undersøgelsen »Kommunale forskelle på frivilligt arbejdes udbredelse« er udarbejdet af professor emiritus Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
Den bruger data indhentet mellem 2018 og 2023 fra Kulturvaneundersøgelsen, som Danmarks Statistik gennemfører for Kulturministeriet.
Data stammer fra i alt 57.028 tilfældigt udvalgte personer over 16 år med bopæl i Danmark. Tallene fra Dragør stammer ifølge Bjarne Ibsen fra 134 svar. Det giver en usikkerhed forhold til Dragørs præcise placring på listen, hvor de rå tal anbringer Dragør som den kommune, der sammen med Hvidovre har den laveste grad af frivilligt arbejde inden for de seneste tre måneder. Dragørs tal ligger i tråd med den generelle
Undersøgelsen
ge af den enkelte forenings behov, så det er også den enkelte forenings eget ansvar. Kommunen kan ikke påtage sig en central rolle i rekrutteringen. Min grundtanke er, at frivillighed skal vokse nedefra, og at det er foreningernes opgave at fremme medlemmernes engagement,« siger han. Han erkender dog, at der kan være udfordringer, der ligger uden for den enkelte forenings handlemuligheder – blandt andet de lovkrav, foreningerne er underlagt. »Vi hører fra foreningerne, at man nærmest skal have en bankfuldmægtig eller revisor ansat for at håndtere regler om GDPR, børneattester, hvidvask og den slags. Per
sonligt synes jeg, at det er helt legitimt at overveje, om reglerne er blevet for voldsomme for foreningerne. Men det er op til Christiansborg at kigge på det,« siger han og understreger, at de lokale politikere tidligere har haft øje for problematikkerne. »En del af konsolideringsaftalen efter seneste valg til kommunalbestyrelsen var, at vi skulle se, om der var et behov for at ansætte en medarbejder, der kunne assistere foreningerne med at navigere i den verden. Der var tilbagemeldingen fra ordningerne, at de ikke havde behov for det. Men det er tre år siden, og det kan være, at vi skal genoptage den dialog.«
FERNISERING
»Vi tror ikke, at Dragør er specielt vanskelig med hensyn til at hverve frivillige.
Eleverne fra Dragør Skole flyttede ind i de nye lokaler efter sommerferien og er faldet godt på plads. Foto: Dragør Kommune.
Borgmester Kenneth Gøtterup er begejstret for den farverige indretning, som han roste for ikke at være »hvid og institutionsagtigt«. Foto: Dragør Kommune.
Lions Dragør er en af de foreninger, der melder om, at det er sværere at finde nye medlemmer.
Der kan dog stadig mønstres folk til at sælge rompunch ved fastelavnsarrangementerne i Dragør. Arkivfoto Torben Stender.
Dragør Boldklub melder i modsætning til flere andre foreninger, at der ikke er problemer med at værge frivillige til for eksempel stævner. Arkivfoto: Torben Stender.
Frivillighed:
Jan Cornelius Petersen oplever store udfordringer med at få frivillige til at stille op i Dragør Store Magleby Rideklub. Foto: Tim Panduro.
Johnny Twile oplyser, at Dragør Golfklub vil revidere deres frivilligpolitik. Privatfoto.
Edith
Kongevejen
Begravelse
Øens Bedemand
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby
Amager
Vi
i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
på Amagermuseet i Store Magleby i efterårsferien.
Af Tim Panduro
Efteråret var en travl tid på landet før i tiden – og det kan man få et indblik i på Amagermuseets to gårde på Hovedgaden i Store Magleby i efterårsferien. Her er vinterforberedelserne i fuld gang – og stemningen bliver sat af ansatte og frivillige i tidstypiske dragter, der knokler for at få gjort gårdene vinterklare.
Første åbningsdag er mandag den 14. oktober – og det varer ved frem til søndag. Museet har åbent alle dage mellem klokken 12 og 16.
På Nordgården har madmor og alle hendes hjælpere taget plads i sommerkøkkenet. Der laves en lækker amagersuppe med hønsekød samt krustader med hjemmelavet fyld, og der bliver også mulighed for at smage på makrel og en masse hjemmesyltede grøntsager. Nogle af dagene bager madmor måske en lille kage eller et par småkager.
Suppehønen skal naturligvis også gøres klar – hver dag klokken 13 bliver der slagtet en høne – og fortalt om, hvad man kan bruge fuglen til. Hvis man foretrækker sine dyr levende, kan man hver dag klokken 14 og 15 lære om gårdens dyr og få et dyrevensdiplom efterfølgende. Klokken 15 kan man også være med til at fodre gårdens dyr. Frugt og grønt På gårdspladsen står den garvede torvekone. Hos hende kan man købe grøntsager og museets hjemmelavede syltetøj. Der er også en grøntsags
Torvekonen sælger grøntsager fra gårdspladsen. Arkivfoto: TorbenStender.
På Amagermuseet mostes årets æblehøst i efterårsferien. Arkivfoto: TorbenStender.
Der er mange spændende aktiviteter for børnene at kaste sig ud i. Arkivfoto: TorbenStender.
Den populære gamle brandbil giver ture rundt i Store Magleby. Arkivfoto: Henrik Askø Stark.
I sommerkøkkenet laves der mad, og der bliver mulighed for at smage på madmors lækkerier. Arkivfoto: TorbenStender.
Vi støtter Amager CPH Sponsorprogram
Kære nabo i Dragør Lufthavnen er en stor og vigtig del af Amager. Vi er indgangen til resten af verden, vi driver vækst og skaber mange arbejdspladser i lokalområdet. Men vi fylder også meget.
I CPH vil vi gerne spille en positiv rolle for resten af øen. Vi ønsker at styrke Amager og give tilbage til det lokalsamfund, som vi er en stor del af og bidragsyder til.
Gennem vores sponsorprogram vil vi derfor støtte lokale tiltag, projekter og ildsjæle, der fremmer fællesskab, kultur og trivsel på Amager.
Vi ønsker at fortsætte med at bidrage til den lokale udvikling på hele Amager, så vi sammen kan styrke øen og sikre, at Amager forbliver et godt sted at bo, arbejde og besøge.
2024
Hvem kan søge et sponsorat fra CPH? CPH’s sponsorpulje er til foreninger, institutioner og borgere med virke på Amager, der gennem projekter, arrangementer og lignende kan gøre gavn for borgere og besøgende på øen.
Læs mere om CPH’s sponsorprogram og ansøg om et sponsorat på: cph.dk/sponsorat
Ansøgningsfrist er d. 28. oktober 2024.
Har du spørgsmål til vores sponsorprogram, kan du kontakte os på sponsorat@cph.dk
I år støtter vi fire prioriterede områder:
Naturoplevelser
Dragør Pleje Omsorg
Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl
DET ER GRATIS
Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis
KEND DIN HJÆLPER
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
EKSTRA YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk
Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
Hollænderhallens skjulte
historie er med i ny bog
Museumsinspektør Christian Aagaard fra Museum
Amager har skrevet en ny guide til besættelsestidens Danmark, hvor Dragør Kommune også er repræsenteret.
Af Tim Panduro
De færreste tænker nok på fortiden, når de fatter om badmintonketsjeren eller pakker gymnastiktasken for at tage til træning i Hollænderhallen i Store Magleby.
Men faktisk er hallen et gigantisk fortidslevn fra en ikke så fjern, men meget dramatisk historisk periode.
»Bygningen er det største og mest synlige levn, vi har fra besættelsestiden,« siger historiker Christian Aagaard, museumsinspektør på Museum Amager og forfatter til bogen »111 steder fra besættelsestiden, som du skal se«, der udkommer på Forlaget Frydenlund i denne uge. Hollænderhallen er kommet med i bogen, fordi bygningen oprindeligt blev opført som en del af et gigantisk tysk anlægsprojekt under besættelsen.
Dengang blev den kaldet Werft Magleby. Den er nemlig opført som reparationshangar for tyske fly, og den indgik i et enormt kompleks med en otte kilometer lang og 12 meter bred vej, som tyskerne kunne transportere deres fly på –dels som en generel udvidelse af lufthavnen, og dels så flyene kunne bringes i sikkerhed, hvis allierede bombemaskiner skulle angribe lufthavnen.
DRAGØR KIRKE
Søndag d. 13. oktober kl. 10.00: Anette Lyneborg
Det skete ikke – men sporene fra dengang er stadig synlige i området. Blandt andet er Halvejen anlagt som en del af de tyske såkaldte rullebaner, og Kirkevejens SFO er også en bygning fra den tyske besættelse. Den blev opført som brandstation.
Hård udvælgelse
Hverken Halvejen eller sfo’en er dog med i bogen, men Dragør Kommune er repræsenteret med Hollænderhallen og museumskutteren Elisabeth K571, der bragte danske jøder til Sverige i 1943. Det har nemlig krævet en hård hånd at vælge, hvilke lokationer der skulle med i bo-
gen, fortæller Christian Aagaard.
»Jeg skulle tøjle lokalhistorikeren i mig selv, når jeg skulle vælge, hvad der skulle med, og jeg har flere steder fra Amager med på bruttolisten, men jeg har skullet tilgodese hele landet – fra Bornholm til Sønderjylland. Mit positive benspænd har været, at der sagtens kunne findes 1.011 steder, så det har drejet sig om at afgrænse det i typologi, geografi, mulighed for adgang og en række andre faktorer,« siger han.
»Hollænderhallen er interessant, fordi den er meget synlig, men alligevel har en historie, der let forsvinder. Hvis man sammenligner med de
tyske bunkere på Vestkysten, er de ikke til at overse, fordi historien er meget synlig, mens det forholder sig helt anderledes med Hollænderhallen. Mange vil nok blive overrasket over, at den har sådan en historie.«
Sportshallen ligner mest af alt det, den er – et travlt centrum for fritidsaktiviteter. Men de synlige stålkonstruktioner under loftet er et levn fra 1944, hvor arbejdet på Werft Magleby begyndte, og på gamle billeder kan man fornemme den form, bygningen stadig har. Mange kontakter Christian Aagaard har siden studietiden arbejdet meget med besættelsestiden, og han har tidligere skrevet bøgerne »Bombemål Shellhuset« og »Nazismens danske ansigt«. Derfor kunne han trække på sin egen viden til at udvælge nogle af de steder, han fra begyndelsen kunne se som stop i den nye bog. Men han valgte alligevel at søge hjælp rundt omkring i landet.
»Jeg er medlem af ugudeligt mange lokalhistoriske Face-
book-grupper, og jeg er blevet væltet af oplysninger og forslag til steder i forskellige lokalområder. Det har gjort mig opmærksom på steder, som jeg ikke anede eksisterede, og det har hjulpet mig til at forstå, hvad der er vigtigt for folk i lokalområderne,« siger han og nævner en våbenhule i Rydhave Slot nær Limfjorden som eksempel.
»Den blev brugt af modstandsbevægelsen, og man kan stadig komme ned i den,« siger han.
Bogen har også nogle af de mere oplagte steder med – for eksempel Frihedsmuseet og de vestjyske bunkeranlæg, men Christian Aagaards håb er, at han alligevel tilfører noget nyt gennem bogen.
»En del af konceptet er, at stederne skal iscenesættes, og at oplevelsen af dem skal formidles i teksten,« siger han.
Netop oplevelse har han selv haft af langt de fleste steder. Således har familieferierne de seneste par år foregået rundt i Danmark med kæresten og sønnen som trofaste – og tålmodige – ledsagere.
Aktiv Leg i efterårsferien
Kom til 5 dage med leg, spil, sport og fuld fart på i Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør. Det er gratis.
Fra mandag den 14. til fredag den 18. oktober 2024 fra kl. 9 til 14 og om onsdagen helt til kl. 21. Dragør Svømmehal har åbent som normalt. Læs mere åbningstider og billetpriser på: www.hollaenderhallen.dk
Forpagtning af areal på Kirkevej 56
Dragør Kommune bortforpagter ca. 48.440 m2 på Kirkevej 56 til landbrugsmæssig pesticidfri drift.
Den vejledende mindsteleje er 48.111 kr. årligt, sidste frist for bud er den fredag den 25. oktober 2024 kl. 12.
Læs mere på dragoer.dk
Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
Rubrikannoncer
Onsdag d. 16. oktober kl. 09.30: Morgensang H
STORE MAGLEBY KIRKE
Søndag d. 13. oktober kl. 10.00: Andreas Wille
Tirsdag d. 15. oktober kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Gitte Turin
Tirsdag d. 15. oktober kl. 18.00: Menighedsrådsmøde
Vi har modtaget: Ikke gåselort – men
I Dragør Nyt den 11. september (nr. 37 – side 12, red.) var et udmærket referat af »TM« (Thomas Mose, red.) om Fjer-
kræforeningen Broens 70-årsjubilæum.
Men der indsniger sig en lille fejl i beretningen om Gåserepublikkens oprindelse. Nemlig, at oprettelsen skete, fordi nogle tilflyttere klagede over gåselorte i gaderne. Det er rigtigt, at tilflyttere af og til klager, men det var ikke årsag til Gåserepublikkens opståen.
Tilbud om sorggruppe for dig der har mistet eller er i sorg
Sorg er helt personlig og aldrig den samme som andres, men i en sorggruppe vil du opleve et fællesskab, hvor der er plads til din sorg og hvor der er mulighed for at sætte ord på netop din sorg, og på den måde være med til at holde mindet om den, eller dem, du har mistet i live. Der er plads til både ung sorg og gammel sorg. Sorggruppen tilbydes i et samarbejde mellem sognepræst Andreas Wille og psykoterapeut Margrethe Vadmand og finder sted i Graverboligens konfirmandstue, Kirkevej 6, 2791 Dragør. Det forløber over 6 tirsdage kl. 10–12.
Interesserede kan tilmelde sig sorggruppen herunder eller henvende sig direkte til enten sognepræst Andreas Wille på 42 53 12 21 aswi@km.dk eller psykoterapeut Margrethe Vadmand på 29 62 01 62 margrethe@vadmand.dk
– der er begrænset antal pladser, men ved overtegning er der mulighed for at komme på venteliste til en senere sorggruppe. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Startdato for forløbet er den 22. oktober 2024 Tilmelding sker på vores hjemmeside: www.storemaglebykirke.dk
Det er derimod bilfærgen til Limhamn, der er grunden til, at Gåserepublikken blev etab-
leret. Gæssenes tur fra den gamle by til strandengene ved Batteriet og Strandlinen et par gange dagligt var ikke godt med bilerne på Rønne Allé, Drogdensvej og Strandlinien. Også ænderne fra Dragør Fjerkræforenings utallige besøg i Øresund var en del af grunden. Fjerkræforeningen bestod af en lang række små ande- og hønsebure det sted, hvor bilrækken i dag står parkeret på sydsiden af stejleparkeringen. Det kunne man slet ikke have. Derfor besluttede kommunen at flytte forenin-
»Jeg har trukket min familie med rundt. Alle ferier er blevet planlagt efter de steder, jeg manglede at besøge. For det betyder noget at være på stedet og opleve det, når man skal formidle det videre,« siger han. »Det er vigtigt, at bogen også er en rejsebeskrivelse, der formidler min oplevelse af de enkelte steder, så den kan inspirere andre til at tage afsted.«
Med i bilen
Christian Aagaard håber, at bogen vil få samme rolle, som krakkortet havde i bilerne indtil for få år siden – at den ligger i handskerummet, så man lige kan slå op i den, når man er i en ny egn af Danmark.
»Selvfølgelig kan man også læse i den derhjemme, men den må meget gerne give lyst til at komme ud og opleve nogle af stederne,« siger forfatteren, der selv har oplevet, hvor meget det betyder at være på stederne.
»Selvom det ofte er små, uanselige spor, kan det betyde noget at opleve stedet – specielt, når der er tale om menneskelige historier. Når man for eksempel står ved en mindesten uden for Roskilde over modstandsfolk, der blev dræbt i en tysk massakre, gør det stort indtryk at være på stedet, hvor det skete, og læse navnene på de døde. Historien bliver levende på den måde,« siger han.
Bogen har sin andel af beton – for eksempel de vestjyske bunkeranlæg og altså Hollænderhallen – men mindesten, skudhuller, som man skal vide er der for at genkende dem, og andre mere usynlige elementer fylder også meget i bogen. »Det er 111 afsluttede afsnit, men det er også 111 forskellige vinkler på besættelsestiden, så man får et godt hovedtræk over historien,« siger han. »Jeg håber, at bogen bliver godt modtaget, og at den havner hos mange, der tager den med i tasken, når de skal rundt i Danmark.«
gen ud nord for Broen, og foreningen ophævede sin gamle lovregel om forbud mod gåsehold. Straks flyttede et par af de største gåseholdere fra den gamle by derud. Det første hønsehus på havnens område kom i 1915, da vægter Jans, mod årlig betaling af én krone, fik lov at have et hønsehus. Året efter kom et mere – også mod én krone i leje. Men efter 45 år med høns var det altså slut. Med venlig hilsen Bent Larsen Mangeårigt medlem af Broen
Menighedsrådet i Dragør Kirke har ændret datoen for det kommende menigheds-
rådsmøde fra tirsdag den 15. oktober til tirsdag den 22. oktober på grund af efterårsferien. Den korrekte dato er anført på Dragør Kirkes hjemmeside www.dragoerkirke.dk.
Det offentlige menighedsrådsmøde afholdes af det hidtidige menighedsråd. Det nyvalgte menighedsråd indtræder per 1. december 2024. FB
Christian Aagaard har valgt Hollænderhallen som et meget synligt – og alligevel nærmest usynligt – levn fra besættelsestiden. Foto: Tim Panduro.
Werft Magleby blev brugt til flygtningelejr efter befrielsen. På billedet kan man tydeligt se både den nuværende Hollænderhallen, Kirkevejens SFO, der er bygget som brandstation til Luftwaffe, og Halvejen, der er bygget som rullebane til tyske fly. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Sådan tog Hollænderhallen sig ud, da den stadig var en del af Werft Magleby. Foto: Historisk Arkiv Dragør
Et
hjerteligt
farvel til Hanne Berthelsen
Lederen af Dragørs Aktivitetshus gennem 25 år sagde farvel til de frivillige og andre venner af huset ved en reception i den forgangne uge.
Af Tim Panduro
Det var både festligt og vemodigt, da Hanne Berthelsen tirsdag den 1. oktober holdt reception på Dragørs Aktivitetshus i Wiedergården. To modsatrettede følelser til to markante begivenheder samlet i en. Hanne Berthelsen
markerede nemlig både sit 25-årsjubilæum som leder af aktivitetshuset – og sin afsked med selvsamme sted, som hun har valgt at gå på pension fra. Blandt gæsterne var både borgmester Kenneth Gøtterup og flere andre kommunalbestyrelsesmedlemmer – og selvfølgelig mange af de frivillige, der har deres gang i det velbesøgte aktivitetscenter for Dragør Kommunes ældre. De mange fremmødte lagde ører til taler, ganer til liflige bobler, stemmebånd til latter, snak og fællessang og øjne til tårer på den bevægede dag, der også medførte et bugnende gavebord til den populære og nu forhenværende leder af aktivitetshuset. Ud over de sædvanlige vingaver, der nok kan kaste et forsonende lys over pensionisttilværelsen, bød gæsternes gavmildhed også på et ikke helt uanseligt beløb i rejsepenge samlet ind blandt aktivitetshusets brugere.
med Dragør Nyt
Dragørs Aktivitetshus er stuvende fuld af gæster til receptionen. Foto: Torben Stender.
Hanne Berthelsen skal ud at rejse – aktivitetshusets brugere har indsamlet en god slat penge til det formål. Foto: Torben Stender.
Borgmester Kenneth Gøtterup er naturligvis blandt dem, der tog afsked med Hanne Berthelsen. Foto: Torben Stender .
Der er kærlige kram til den afgående leder af aktivitetscenteret. Foto: Torben Stender.
Det kræver ikke så lidt at have flere hundrede gæster – heldigvis får Hanne Berthelsen hjælp med at fylde glassene. Foto: Torben Stender.
En fællessang bliver det også til. Foto: TorbenStender.
Hovedpersonen siger også et par behjertede ord. Foto: TorbenStender.
Iværksætterkonkurrence i skolerne
Har man brug for produktudvikling, kan man bare spørge 6. klasserne i Dragør om hjælp. De har gennem de seneste par uger arbejdet med at udvikle bæredygtige og kreative idéer under temaet »Igen og igen« i årets iværksætterkonkurrence. Tre piger fra Nordstrandskolen løb med pokalen.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
En robotfisk til at samle affald i havnen. Komprimeret tang som byggemateriale til nye diger. En gokartbane. Pantmaskiner til nikotinposer og pizzabakker. En besøgstjeneste, hvor unge tager ud og snakker med Dragørs ældre borgere. Det var nogle af de konkrete idéer, de otte hold fra Dragørs 6. klasser præsen-
terede ved dette års finale i iværksætteri på Dragør Skole i fredags. Det er sjette gang, at Rotary og Dragørs skoler i fællesskab afholder konkurrencen. Og stemningen i aulaen på Dragør Skole var helt tydeligt spændt, inden eleverne skulle op på scenen og præsentere deres idéer for samtlige 6. klasseselever fra byen – og selvfølgelig især for
dommerpanelet, der bestod af borgmester Kenneth Gøtterup, kommunens erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup og den lokale iværksætter Sylvia Mark Andreasen fra eventvirksomheden Kiwibirds.
Mange brugbare idéer »Vi skal på først. Vi skal på først. Det er helt random,« råbte de tre drenge fra 6. C på
Nordstrandskolen, der skulle på først. De tre drenge klarede det med stor selvsikkerhed – ligesom alle de mange andre unge, der var på scenen. Og det imponerede Bent Christensen fra Dragør Rotary. »Eleverne er gået til opgaverne og har lavet deres præsentationer på en kreativ og god måde. Og de tør gøre det. Det gør de virkelig. I modsætning til da jeg var i den alder.
»Vi har arbejdet hårdt«
Smilene var meget brede på Silje, Klara og Olivias ansigter, da de vandt årets iværksætterkonkurrence for 6. klasserne i Dragør. Men de havde også knoklet for det, forklarede de.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Dragørs ældre borgere mangler ofte social kontakt, og samtidig har byens unge lyst til at tjene lidt ekstra lommepenge. Derfor vil begge grupper have gavn af besøgstjenesten Gam-
le venner – unge hjælpere. Sådan lød det fra Silje Saylor, Klara Trolle og Olivia Møller fra 6. E på Nordstrandskolen, da de stod på scenen på Dragør Skole i fredags. Til finalen i iværksætteri – en konkurrence, Rotaray og skolerne i
Dragør står bag for både at inspirere til iværksætterdrømme og tage temperaturen på fremtidens Dragør. De tre piger havde arrangeret et lille skuespil til at illustrere, hvordan de ældre kunne få gavn af de unges hjælp til alt fra opvasken, hundeluftning, it-support, madlavning og rengøring til en snak og et spil skak.
Pigerne havde også udarbejdet foldere og plakater til at reklamere for tjenesten. Ikke noget med hjemmesider og apps, for de var meget bevidste om målgruppen, og at de måske ikke lige tjekkede de sociale medier for den slags tilbud.
»Det betyder rigtig meget, at vi har vundet det her. Vi har arbejdet hårdt. Hele dagen i går blev bare brugt på fremlæggelsen. Og da vi startede på projektet, var vi enormt stressede de første dage, fordi vi ikke synes, at vi kunne finde
på en god nok idé,« forklarede Klara.
Mere og mere blev bygget på Stille og roligt formede idéen om en besøgstjeneste, der kunne gavne både ældre og unge, sig. »Først havde vi egentlig tænkt, at det bare skulle handle om hjælp til indkøb. Men det er der også andre, der hjælper med. Så det udviklede sig til en hel masse ting, vi faktisk synes, at de unge kan hjælpe med. Og så er især det sociale nok vigtigt,« sagde Silje Saylor. Alle tre piger var enige om, at det havde været sjovt at arbejde med noget meget konkret, som havde noget med virkeligheden at gøre. »Og jeg synes virkelig selv, at vores idé er god. Jeg kunne vildt godt tænke mig at være sådan en, der tog ud og besøgte de ældre,« lød det fra Klara Trolle.
Jeg havde ikke turdet stå på
den scene. Så der er sket en udvikling,« sagde han. Han glædede sig over de mange idéer, der kom på banen, fordi alle statistikker peger på, at mange af de unge kommer til at arbejde med iværksætteri på den ene eller den anden måde. Derfor er det en god idé, at de i så ung en alder kommer på sporet af deres indre Georg Gearløs. »Alle idéerne er brugbare. Det er dygtige unge mennesker,« konkluderede Bent Christensen. Bare gå i gang Da alle elever havde været på scenen, havde de tre dommere et kvarter til at votere, og det var et enigt panel, der overrakte pokalen til en flok meget stolte piger – Silje Saylor, Klara Trolle og Olivia Møller fra 6. E på Nordstrandskolen. Vindergruppen havde udviklet en besøgstjeneste, hvor unge tager rundt og besøger Dragørs ældre borgere mod en lille betaling for at hjælpe med indkøb, gå tur med hunden eller bare spille et spil skak. Idéen var, at de ældre kunne få mere social kontakt, og de unge kunne tjene lidt lommepenge, samtidig med at de gjorde noget godt.
»Det er en idé, som er lige til at gennemføre, og som tager et stort socialt ansvar,« lød det fra Kenneth Gøtterup, da han overrakte dem præmien. I sin afskedssalut opfordrede han dog alle 6. klasseseleverne til at arbejde videre med idéerne. »I skal bare gå i gang. Ja, lige efter frokost, så I kan omsætte jeres projekter til virkelighed,« sagde han. Andenpladsen gik til en gruppe drenge fra 6. D på Nordstrandskolen for robotskraldefisken, mens tredjepladsen gik til 6. C på Store Magleby Skole for appen »Flaske Forbi«, som er en slags kontaktbase mellem hjemløse og Dragør-borgere, der har pantflasker, de gerne vil donere til de hjemløse.
Idéer til fremtidens Dragør
Under temaet »Igen og igen«. Udtænkt af 6. klasserne i Dragør. Cirka 40 forskellige projekter er blevet udviklet i løbet af de sidste uger – otte af dem havnede i finalen:
Foodtruck med mad af madrester
Konceptet for foodtrucken re-food er, at Dragørs borgere kan aflevere det mad, de ikke får brugt – stedet for at smide det ud. Foodtrucken vil herefter lave en menu ud fra de tilgængelige varer og sælge dem billigt. Det vil minimere madspild og give et godt aftensmadsalternativ til byens travle børnefamilier.
Store Magleby Skole, 6. B
En gokartbane på havnen
Fordi der er for få aktiviteter for unge i byen, skal der laves en gokartbane på græsplænen foran fortet. Da det skal være el-gokarts, kommer det ikke til at larme. Det vil give både flere glade unge og flere arbejdspladser i byen.
Nordstrandskolen, 6. C
Pantautomater til pizzabakker, slik- og ispapir
Der skal placeres pantautomater rundt i byen ved for eksempel skolerne, stranden og Hollænderhallen, hvor man kan pante eksempelvis pizzabakker, slik- og ispapir.
Ved at sætte pant på flere ting vil der komme til at ligge mindre skrald rundt om byen.
Dragør Skole, Gruppe 1, Skrald
Skralderobotfisken RUBUK
Skralderobotfisk – cirka tre meter lange som en robåd –skal fungere som robotstøvsugere i Dragør Havn. De skal placeres forskellige steder havnen, hvor de skal svømme rundt og si vandet, samle skidt og skrald og presse det sammen. Robotfisken kan scanne vandet for forhindringer og svømmer selv tilbage til en ladestation. Ved ladestationen kommer en havnemedarbejder og tømmer robotfisken for skraldet, der herefter kan køres på genbrugspladsen. Nordstrandskolen 6. D
Pantautomater til cigaretter og nikotinposer
For at undgå at der ligger cigaretskod og nikotinposer på byens gader, skal der være pant på cigaretter og nikotinposer, og der skal stilles pantautomater til formålet ved alle byens supermarkeder – ved siden af flaskeautomaterne.
Dragør Skole, Gruppe 2, Nikotin
Ny app: Flaske forbi
Hvis man ikke selv kan eller orker at pante sine flasker, kan man i denne app gøre sine flasker tilgængelige – og så kan en hjemløs klikke ind og vælge at komme og hente dem, pante flaskerne og dermed tjene lidt penge. Da de fleste hjemløse ifølge statistikkerne faktisk har en mobiltelefon, vil det være en god måde at hjælpe dem på – og det kan samtidig lette hverdagen for andre af byens borgere, så de slipper for at pante flasker.
Store Magleby Skole, 6. C
Tang som digemateriale
Tang kan presses sammen til store klumper og vil være et godt materiale til at have inde i kernen af nye og større diger ved Dragørs kyst. Det vil sikre god anvendelse af al den tang, der samler sig på stranden – og samtidig øge kystbeskyttelsen.
Store Magleby Skole, 6. A
Besøgstjenesten Gamle venner – unge hjælpere
En besøgstjeneste, hvor ældre kan hyre unge for cirka 55 kroner per gang til at gå tur med hunden, tage opvasken eller bare have en snak. Formålet er at sikre de ældre mere social kontakt – og samtidig et godt arbejde for de unge, der kan tjene lidt ekstra lommepenge på at gøre noget godt.
Nordstrandskolen, 6. E
6. klasserne på Dragør skoler er samlet i Dragør Skoles aula for at kåre årets iværksætterhold. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
De glade iværksættervindere Silje Saylor, Klara Trolle og Olivia Møller fra Nordstrandskolen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
En gruppe elever fra 6. A på Store Magleby Skole viser her deres lille prototype af et dige med komprimeret tang indeni. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
De tre dommere i iværksætterkonkurrencen – Kenneth Gøtterup, Charlotte Brendstrup og Sylvia Mark Andreasen (tv.) – overrækker førstepremien til de
fra Nordstrandskolen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
