Kom og bliv efterårsinspireret i Donna Torsdag d. 7. november kl. 18.00
Vi vil hygge om jer med en lille forfriskning og andet godt
Det koster 100 kr. at deltage Tilmelding skal ske inden mandag d. 4. november
Begrænset antal pladser
Vi glæder os til at forkæle jer! Charlotte, Nina, Hanne og Christina
DONNA
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim Rasmussen
Krudttårnsvej
Mortensand
¼ and med hvide kartofler, rødkål og sovs
Pr. portion kr. 150,-
Afhentes lørdag den 9. november kl. 16.45–17.30
Det handler om sekunder, når alarmen lyder
Deltidsbrandmand Kim J. Jørgensen kan være ude af døren på 20 sekunder – han er en af 16 mand på stationen i Store Magleby, der havde en usædvanlig travl første uge i oktober.
Af Tim Panduro
Med to store brande på gårde på Fælledvej i løbet af mindre end en uge har oktober været usædvanligt travl for brandstationen på Kirkevej i Store Magleby. Normalt er der – heldigvis –langt mellem de store brande
i Dragør Kommune. Faktisk så langt, at brandstationerne i Dragør og Store Magleby som de eneste i Hovedstadens Beredskab er bemandet med deltidsbrandfolk, der bliver tilkaldt, hvis der er behov for at lade sirenerne gjalde. Brandmester Kim J. Jørgensen fra brandstationen
i Store Magleby er en af de 16 deltidsbrandfolk på stationen – og han var med til begge brande, der fandt sted halvanden kilometers penge fra brandstationen. »Det var komplicerede
brandsteder. Det ene var en maskinhal, og det andet var et værksted, og begge steder blev behandlet med store mængder vand, fordi de var meget udviklede, da vi nåede frem,« fortæller han. På begge steder var der trykflasker, der bruges til svejsning og er eksplosionsfarlige. Ved den anden brand var der også køretøjer og brændstof, der dels gav ekstra næring til branden, og som dels var med til at udvikle giftig røg, hvilket gjorde, at Fælledvej måtte spærres for al trafik.
Fortsættes på side 6 n
Mortensaften
Søndag den 10. november kl. 18.00
Butterdejsindbagt laks med smørsauteret spinat og kantarelsauce med masser af frisk kørvel
* Sprødstegt andebryst med fed andesauce tilsmagt med Crème de Mûre og orange hertil rødkål og rosmarinkartofler
** Limoncello-mandelkage med nyrørt is m.m.
Kr. 565,- per person
Tilmelding nødvendig på tlf. 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk
På snarlig gensyn Henriette og Steen
Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
Gartnerstræde 8 Tlf.: 32 53 46 13
Tirsdag–fredag 10–17
Lørdag kl. 10–16
Søndag og mandag lukket storemaglebyblomster@gmail.com
Besøg også vores webshop: storemaglebyblomster.dk
Kæmpe udsalg ÷20–40% på elcykler, mountainbikes, citybikes
VELKOMMEN PÅ HOLDET
Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus byder med stor glæde tandlæge Charlotte Vittrup (t.v.) velkommen på vores hold.
Charlottes store erfaring, kollegaernes ekspertise og vores fair priser garanterer dig en god behandling.
Ring og bestil tid nu hos Charlotte eller en af hendes dygtige kollegaer.
Brandvæsenet i Store Magleby tæller både mænd og kvinder, og selvom der ikke er decideret mangel på brandfolk, kan man altid melde sig, hvis man er interesseret i at høre mere. Foto: Tim Panduro.
Juvelér Barbara Maria Kongevejen 11 Dragør
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Et liv i politiets tjeneste
mandag d. 4. november
kl. 19.00–22.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Kom med til et levende og spændende foredrag!
Vi har denne aften fået tidligere politimand
Ove Kruger til at komme og fortælle om sit liv som lovens håndlanger.
Ove startede sin karriere på Station 4 »Under Elmene« tilbage i 1964. Det var stadig en rolig tid i Danmark. Men året efter, nøjagtig den 18. september 1965, skete der det forfærdelige at fire betjente blev skudt sønder og sammen af Palle Sørensen. Det var så dagen som ændrede meget for Ove, som stadig var en ung betjent.
I tiden efter begyndte en ny tidsalder. Så det var slut med at patruljere op og ned ad Amagerbrogade. Ove kom til kriminalpolitiet på Hørhusvej – og med det ind i Rejseholdet.
Ove har rigtig mange spændende historier at fortælle fra sin tid i politiets tjeneste – et meget anderledes arbejde, hvor han vil fortælle lidt om »at gå under jorden« eller arbejde »undercover«. Ove Kryger Rasmussen har siden virket som guide på politimuseet på Fælledvej og har også sammen med Frederik Strand fået tid til at skrive bogen »Rejseholdets historie«. Ved tilmelding og tilstedeværelse ved selve foredraget, vil bogen kunne købes med rabat. Rabatkoden oplyses på mødet.
Arrangementet er gratis – men tilmelding er bindende www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
18. nov. Borgmestermøde
1. dec. Julemarked
9. dec. Julemiddag
30. dec. Skumsmagning
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
En flok af Amagermuseets frivillige blev søndag indforskrevet som fotomodeller, inden de skulle ud og bemande posterne på museets levendegørelse i anledning af efterårsferien.
nutid på Amager.
Dragør Rotary Klub har inviteret
Anna Blindum på middag og en snak om hendes arbejde i Headspace
Af Freja Bundvad
Om aftenen den 31. oktober besøger Anna Blindum
Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
Dragør Rotary Klub på Dragør Strandhotel. Anna Blindum er centerchef for Headspace København og Frederiksberg. Headspace er et gratis og anonymt samtaletilbud for børn og unge fra 12 til 25 år. Initiativtageren er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. I sit arbejde møder Anna og de frivillige voksne hver dag unge, der har brug for
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
Tør og kløende hud?
A-Derma Exomega Control Balm
A-Derma Exomega Control Balm har en meget nærende konsistens, som beroliger ekstra tør hud og hud med tendens til atopi. Gør huden smidig og genopretter hudens barriere. Er samtidig kløedæmpende, beroliger øjeblikkeligt og mindsker irritation, forårsaget af tør hud.
Tilbuddet gælder til og med lørdag den 26. oktober
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
nogen at tale med. De fleste unge, der kommer i Headspace, har i lang tid gået med det, de gerne vil tale om. Formålet med Headspace er mental sundhedsfremme og at sikre, at alle børn og unge har mulighed for nem og hurtig hjælp.
Alt det – og sikkert meget mere – fortæller hun om på strandhotellet.
Gæster med interesse for Headspace og Rotary er velkommen til mødet, som foregår torsdag den 31. oktober klokken 18.30 til 20.00 på Dragør Strandhotel.
Gæster betaler selv 200 kroner for middag under mødet.
Tilmelding er nødvendig – se mere i annoncen på side 4.
Sæsonens sidste udstilling
Dragør Havnegalleri slutter sæsonen med en udstilling af Suse Hartung og gæstekunstner Maja Linde Christensen.
Af Mikael Sonne I sæsonens sidste udstilling, fra fredag den 25. til torsdag den 31. oktober, præsenterer Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, et syret og humoristisk univers med Suse Hartungs dyremotiver og gæstekunstner Maja Linde Christensens transmorfgriflinger. Suse Hartung har udstillet på adskillige gallerier med sine drømmende, humoristiske dyr, der nogle gange næsten springer ud af lærredet – som også kan være søkort, landkort, bogomslag eller andre genbrugsmaterialer. Motiverne har en legende og poetisk nerve, og en af hendes styrker er at kunne formidle sin kærlighed til dyrene med hende skarpe streg. Suse Hartung har også et samarbejde med kunstner Trine Panum, som har et abstrakt kunstnerisk udtryk, med fotograf Mads Guldager samt designer Tone Barker, hvor Suse Hartungs motiver indgår i kollektioner af blandt andet tørklæder. Udvalgte værker og tørklæder af disse samarbejder indgår også i udstillingen. Suse Hartung er uddannet fra Danmarks Designskole og har en baggrund som tøjde
signer, hvor hun blandt andet har været kvartalets designer i Louisianas museumsbutik.
Maja Linde Christensen er gæstekunstner med skulpturer af blandt andet redesignede porcelænsfigurer, som hun kalder transmorfgriflinger.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag oga torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkommen at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Schuster.
»The Passenger« af Suse Hartung.
Anna Blindum.
Beslutning om erhvervsstrategi er udsat
Medlemmerne af Klima-, By- og Erhvervsudvalget er blevet enige om at udsætte behandlingen af kommunens nye erhvervsstrategi.
Af Freja Bundvad
Dragør Kommunes nye erhvervsstrategi har været længe undervejs. Tilbage i 2022 blev det besluttet, at kommunen skulle formulere en strategi på området – og på mødet i Klima-, By- og Erhvervsudvalget tirsdag den 9. oktober skulle strategien endeligt godkendes og sendes videre til kommunalbestyrelsen.
Men sådan gik det ikke. På mødet den 9. oktober besluttede Klima-, By- og Erhvervsudvalget at udsætte den endelige vedtagelse af erhvervsstrategien til november-mødet.
»Vi har valgt at udsætte behandlingen en måned af respekt for det store stykke arbejde, der er lagt i forslaget. Der er meget at læse, og vi vil alle sammen gerne have tid til at forholde os til, hvad der står, og diskutere det i partierne,« siger Helle Barth (V), der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
»Det er ikke, fordi der er noget galt med strategien. Og
jeg håber da også, at det er et enigt udvalg, der beslutter og prioriterer indsatserne til november,« uddyber hun.
Fire fokusområder
Erhvervsstrategien for Dragør Kommune har som mål at
styrke og udvikle det lokale erhvervsliv gennem tæt samarbejde mellem kommunen og erhvervsaktører. Strategien fokuserer på fire hovedområder: at fremme iværksætteri og uddannelse, udvikle bæredygtig fødeva-
Erhvervsstrategiens fokusområder
Iværksætteri og uddannelse
Fokus på at gøre Dragør til en kommune, der tiltrækker og understøtter iværksættere, især inden for bæredygtige og innovative projekter. Dette omfatter netværksdannelse og samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.
Fødevarer, gastronomi og klima
At fremme bæredygtig fødevareproduktion og gastronomi baseret på lokale ressourcer og traditioner. Dette inkluderer at skabe netværk og støtte initiativer inden for grøn omstilling.
Turisme og livskvalitet
Styrkelse af Dragør som turistdestination med fokus på helårsturisme og bæredygtige oplevelser, der kombinerer natur og kulturhistorie.
Liv på havnen
Udvikling af Dragør Havn som et centralt område for både erhverv og rekreative aktiviteter med fokus på at bevare havnens historiske karakter.
reproduktion og gastronomi, styrke Dragør som turistdestination samt skabe mere liv på Dragør Havn. Ifølge administrationens forslag skal strategien understøtte nuværende virksomheder og skabe plads til nye initiativer gennem et løbende samarbejde mellem kommunen og lokale erhvervsaktører. Strategien beskrives som dynamisk, hvilket betyder, at den kan tilpasses og opdateres løbende for at imødekomme nye behov og muligheder. Erhvervsstrategien har været i offentlig høring i otte uger tidligere på året, og de indkomne høringssvar er blevet gennemgået og indarbejdet i den justerede strategi. En række nye indsatser, som eksempelvis øget fokus på lokal fødevareproduktion og iværksætteri som valgfag i udskolingen, er blevet tilføjet. Når erhvervsstrategien bliver vedtaget, erstatter den sammen med turismestrategien 2023–2026 den tidligere erhvervs- og turismestrategi fra 2016.
Elladestandere forventes klar til foråret
Efter fornyet udbud forventer Dragør Kommune, at det vil være muligt at lade elbiler på de kommunale parkeringspladser om et halvt års tid.
Af Tim Panduro
Hvis alt går efter planen, vil det fra foråret være muligt at oplade sin elbil på de større kommunale parkeringspladser i Dragør.
»Vi har opgaven i udbud, og vi forventer, at der ligger
et resultat, så vi kan skrive kontrakt til januar. Det vil betyde, at de kan blive sat op til foråret,« siger Jesper Horn Larsen, centerchef for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune.
Ladestanderne har tidligere været i udbud, men en
lovændring gjorde, at kommunens udbudsmateriale ikke var gangbart – derfor måtte udbuddet trækkes tilbage. Jesper Horn Larsen fortæller, at etableringen af elladestandere ikke kommer til at koste kommunen penge. Udbudsvinderen skal etablere
dem og kommer så til at tjene penge på driften af dem. Centerchefen forventer, at der vil blive sat 18 til 20 ladestandere op. Lovkravet er, at de skal være på kommunale parkeringsområder, hvis der er plads til mere end 20 biler.
Ja til dispensation på Fogdens Plads
Af Tim Panduro
En husejer på Fogdens Plads i Dragørs gamle bykerne må gerne ændre flere elementer på den historiske bygning. Det har et enigt Klima-, Byog Erhvervsudvalg besluttet. Bygningen kommer til at ændre udseende, men det vil samlet højne bevaringsværdien, har den kommunale administration vurderet.
Den nuværende skorsten følger ikke den temmelig restriktive lokalplan for bykernen og kan derfor erstattes af en muret skorsten. Ligeledes er hoveddøren ikke original, og derfor får ejeren også lov til at skifte den. Desuden er det blevet godkendt, at der sættes nye tagvinduer i – og at taget bliver genskabt uden valm – altså uden tagudhæng, der erstatter en gavl.
Nordstrandens dige bliver repareret
Af Tim Panduro
Det privatejede dige på Dragør Nordstrand er nu ved at blive repareret – et år efter at det blev beskadiget under stormfloden i oktober 2023. Reparationsarbejdet foregår hen over de næste seks
uger, og regningen bliver høj.
I sommer blev det skønnet, at udbedringen kommer til at koste mellem to og to en halv million kroner. Diget blev etableret i 1992, har gennem årene fået forskellige skader, og en kontrolopmåling har vist, at diget ikke
længere lever op til de nødvendige krav. Diget har nogle steder sat sig op til 20 centimeter. I praksis lægges sten på dele af digets vandside for at udbedre de skader, som opstod i forbindelse med stormfloden i oktober 2023. Arbejdet udføres af Entre-
prenørfirmaet MSE Entreprise A/S for Nordstrandens Digelag. Rådgiverfirmaet COWI A/S fører tilsyn med arbejderne. Diget ud for Søvang er ligesom diget ved Sydstranden kommunalt og blev repareret i november 2023.
Ingen ældreboliger i støjzone
Kommunen har fået nej til at bygge et bofællesskab for ældre i en støjkonsekvenszone.
Af Tim Panduro
Et kommunalt ønske om at bygge et bofællesskab for ældre i den yderste kant af en støjkonsekvenszone er blevet skudt ned af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Dermed er der foreløbigt lukket for et vindue, der ellers blev sat på klem af Morten Dahlin, minister for by og landdistrikter, i et svar til borgmester Kenneth Gøtterup om, at der i særlige tilfælde kan tillades, at der opføres eller plan-
lægges boliger i den yderste del af en støjkonsekvenszone.
Efter den udmelding blev administrationen bedt om at gå i dialog med myndighederne om, hvorvidt det var muligt. I september holdt Dragør Kommune møde med Plan-
og Landdistriktsstyrelsen.
Her erkendte styrelsen ifølge kommunen, at Dragør har store begrænsninger på grund af fingerplan og støjcirkulære. Alligevel var udmeldingen nedslående.
»Det er for nuværende ikke muligt at planlægge for støjfølsom anvendelse inden for støjrestriktionsområdet, herunder heller ikke et ældreegnet bofællesskab,« hedder det i referatet fra mødet med styrelsen.
Det forventes, at reperationerne af diget på Dragør Nordstrand vil tage op mod seks uger. Foto: TorbenStender.
Der fyldes sten på digets vandside for at udbedre skaderne. Foto: TorbenStender.
Miljøklasser skal begrænse udfordringer
med trafik og støj i nyt erhvervsområde
Der kan blive lagt begrænsninger på, hvilke virksomhedstyper der kommer i erhvervsrådet ved Nordre Dragørvej – og på, hvor tung trafikken må være, viser politisk beslutning.
Af Tim Panduro
Der bliver næppe frit slag for alle virksomhedstyper i et kommende – og meget omdiskuteret – erhvervsområde på Nordre Dragørvej. Torsdag den 31. oktober skal
kommunalbestyrelsen diskutere en indstilling fra et flertal i Klima, By og Erhvervsudvalget om, at der kun må være virksomheder i miljøklasse to og tre på området. Det er de laveste miljøklasser, og de definerer, hvor meget støj og andre
Sværhedsgrad:
gener der må være fra virksomheder.
Miljøklasse to omfatter mindre håndværksvirksomheder som snedkere, bogbinderier og elektronikværksteder mens miljøklasse tre er virksomheder, der påvirker omgivelserne i mindre grad – såsom autoværksteder, smede og lagervirksomheder. Det svarer til de virksomhedstyper, der allerede ligger på A. P. Møllers Allé. Samtidig foreslås der at lægge begrænsninger på, hvor tung trafik de enkelte virksomheder må tiltrække.
Udfordringer
Formanden for udvalget, Helle
Barth fra Venstre, er tilfreds med den foreløbige beslutning. »Vi har lyttet til de mange bekymringer, der er. Så der er lagt op til begrænsninger for de virksomheder, som støjer og sviner mest. Lagervirksomhed og engroshandel ligger mellem miljøklasse to og seks, så vi har samtidig truffet en beslutning om, at vi kun ønsker virksomheder med begrænset behov for transport og begrænsninger i den tunge trafik. Vi er med på, at det ikke er hensigtsmæssigt med tung trafik på Kirkevej forbi to skoler,« siger hun. Der kan dog ligge nogle udfordringer med adgangsveje. Det næste skridt er, at admi
Forberedelserne til
nistrationen skal belyse mulighederne for adgang via Ryvej, der er en privat vej under lufthavnen. Håbet er, at den kan blive den primære adgangsvej ind i området. Det kræver en ansøgning, og når den forelig
ger, vil politikerne kunne tage stilling til de konkrete bygnings og miljømæssige krav i den lokalplan, der i sidste ende skal ligge til grund for det kommende erhvervsområde. Selvom erhvervsområdet er
stærkt omdiskuteret, er Helle Barth positiv. »Jeg er vokset op herude, og hvis vi altid havde oplevet så meget modstand, ville vi hverken have Lodsgården, Køjevænget eller mange andre ste
der. Så rigtig meget ville være anderledes. Erhvervsområdet er en fantastisk mulighed for at erhvervsudvikle i Dragør, bare vi gør det klogt og er bevidst om de værdier, vi har,« siger hun.
Levende Låger er i fuld gang
Tilmeldingerne
Af Freja Bundvad
Vintermånederne nærmer sig med hastige skridt, og når kalenderen rammer december, er det tid til Dragørs traditionsrige julekalender Levende
Låger, hvor beboere i Dragør viser deres julepyntede vinduer frem.
Siden 2014 har konceptet samlet mennesker i Dragør, og i år er ingen undtagelse. Flere beboere og grupper har allere
de reserveret en dato, men der er stadig ledige datoer for dem, der vil vise sit vindue frem en dag i december.
Mødes hver dag Som leverandør til et julevin
Torsdag den 31. okt. kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Anna Blindum
Samtaletilbud til børn og unge
Anna Blindum, centerchef for Headspace København og Frederiksberg, kommer og fortæller om deres arbejde.
Headspace er et gratis og anonymt samtaletilbud for børn og unge på 12–25 år, hvis formål er at være mental sundhedsfremmende.
Mødet starter med spisning
Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.)
Gæster med interesse for Headspace og Rotary er velkommen
Tilmelding er nødvendig på e-mail mette.loenstrup@gmail.com
Stor indsats mod rotter i gang:
»Vi gør alt, hvad vi kan«
Alle, der har anmeldt rotter til kommunen, får besøg inden for nærmeste fremtid.
Af Freja Bundvad
I år har der været ekstra mange rotter i Dragør. Antallet af anmeldelser om rotter i 2024 er steget med 42 procent sammenlignet med sidste år, og Tårnby Kommune, der står for rottebekæmpelse i Dragør, har haft svært ved at følge med.
Især i den gamle bydel har der været store problemer med rotter i år, og her er Dragør Kommune gået i gang med en række tiltag, der skal holde rotterne væk. Blandt andet skal de kommunale vejbrønde og kloakstik i bydelen undersøges med kamera ved såkaldte tvinspektioner »Vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan som kommune for at få minimeret antallet af rotter. Hvis vi fører et kamera
Horn Larsen, cheffor Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune. Genopretning i gang
Det er også planen, at affaldsstativerne sikres, så rotter ikke bliver lokket op fra kloakkerne for at spise skrald fra skraldespandene
»Det vil vi gøre ved, at der kommer en bundplade ind i de affaldsstativer, der er sat op, og et net på bagsiden, så de ikke kan kravle den vej
due har man helt frie hænder med hensyn dekoration, og man skal ikke tænke på hverken et længere foredrag, store udstyrsstykker eller udklædning. »Vi vil meget gerne høre om juletraditioner og baggrunden for vinduet, eller hvis huset har en spændende, hyggelig, interessant historie. Man kan få arrangørerne til at fortælle historien, hvis man ikke selv har lyst til det,« skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. De interesserede mødes klokken 17 hver eftermiddag i december frem til juleaftensdag den 24. – hvor det dog er klokken 11 – under skiltet på
Badstuevælen og begiver sig mod dagens adresse. Det hele tager 20 til 25 minutter, inklusiv spadsereturen gennem byen, fortællingen om vinduet og måske en julesang. »Dagens værter tager imod derhjemme, men behøver ikke sørge for noget. Vi kan tage både sanghæfter og juleknas med,« lyder det i pressemeddelelsen.
Har man en ganske særlig opskrift på julebagværk eller juledrik, så stiller vi beredvilligt vores smagsløg til rådighed for herlighederne.
Tilmelding
Hvis man som beboer i eller
omkring Dragørs gamle by kunne tænke sig at pynte et vindue ud til gaden og få besøg af en hyggelig flok mennesker en dag i december, så send en sms til Helle Hende på 22 51 36 60, eller skriv til hende på emailadressen hellehende05@gmail.com
og de vil blive monteret hurtigst muligt. Tårnby Kommune har haft svært ved at nå ud til alle dem, der har anmeldt, at de har problemer med rotter. Men alle får besøg af rottefængerne, forsikrer Jesper Horn Larsen. »De (Tårnby Kommune, red.) har været bagud. Men de gør en ekstraordinær indsats nu, og der er en genopretning i gang. Alle, der har meldt ind med problemer, vil få besøg af rottefængerne,« siger han. Hvem har ansvaret?
Selvom rottebekæmpelsen sker i samarbejde med Tårnby Kommune, er det Dragør Kommune, der har ansvaret for og betaler for selve rottebekæmpelsen – den er finansieret med faste beløb via kommuneskatten og ejendomsskatten. Som grundejer har man pligt til at få repareret sin del af kloakken, tætte huller i væggen eller gøre andre ting, der sikrer, at rottebekæmpelsen er effektiv. Dette skal selv betale for, men man
Gode råd til at undgå rotter Begræns fodring af vilde fugle.
Saml nedfaldsfrugt op.
Tøm drypbakken i havegrillen.
Undgå skjulesteder for rotterne – eksempelvis tæt beplantning ved huset.
Sørg for at sikre hønsegårde og kaninbure mod rotter.
• Vedligehold huset, så der ikke er huller og sprækker, rotter kan komme ind ad.
• Sæt en rottespærre i brønden ud mod vejen.
Gennemgå – med en autoriseret kloakmester – brønde og stikledninger for huller, hvor rotter kan komme fra kloakken og op til jordoverfladen.
Klip bevoksning ved huset ned, så der er mindst 70 centimeter fra tagrende og tag – ellers kan rotterne klatre op og ind i huset.
Sæt hønsetråd i nedløbsrør.
Fastgør afløbsriste i ældre huse, hvor der ikke er vandlås i alle afløb.
Rengør jævnligt din vandlås i vasken.
Kilde: www.dragoer.dk og www.bolius.dk
kan i de fleste tilfælde blive forsikret for den slags skader gennem sin husforsikring. Hvis du ser rotter udendørs i din have eller på offentligt område, skal du anmelde det
digitalt via selvbetjeningsboksen på kommunens hjemmeside. Hvis du har set rotter indendørs i din bolig, skal du straks ringe til kommunen på telefon 32 89 01 00.
Kommunalbestyrelsen skal på deres næste møde behandle en sag om hvilken type virksomheder, der skal være i det nye erhvervsområde. Arkivfoto: TorbenStender.
Nordstrandskolen: Aula skal
ikke bruges til lange debattråde og dialoger
Aula er til korte beskeder. Konflikter skal tages ansigt til ansigt eller over telefonen. Og så er det vigtigt, at både skole og forældre overvejer, hvor mange beskeder de sender afsted. Det mener de på Nordstrandskolen, hvor de fra dag ét med nye forældre taler om rammerne for god Aula-kommunikation.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Det er skolebestyrelserne på de enkelte skoler i Dragør, der former principperne for, hvordan skolen skal kommunikere. Også på Aula. Og så er det op til skolelederne og lærerne i hverdagen at udbrede kendskabet til de rammer –og sørge for, at der foregår en god og værdig dialog. Det slår Claus Peter Andersen, skoleleder for Nordstrandskolen, fast med det samme. For det betyder også, at der kan være lidt forskel på, hvordan skolerne griber det an. På Nordstrandskolen har de en meget vigtig hovedregel.
»Aula er for mig et godt og brugbart værktøj til nyhedsbreve og overordnet kommunikation fra skolen. Der-
udover er Aula mest til korte beskeder. En reel dialog kan ikke foregå gennem Aula. I stedet kan man sende en kort besked til en forælder eller en lærer,« siger Claus Peter Andersen. Nelle Bjørch-Haderup, der er pædagogisk afdelingsleder for skolens 5. til 10. klasse, forklarer, at dette er noget, de informerer alle nye forældre om fra starten, men som de også gentager til alle forældremøder op igennem de ti år, som børnene og deres forældre jo oftest er på skolen.
»Det er så vigtigt, at dialog – uanset om det handler om noget fagligt eller trivselsmæssigt – ikke foregår på Aula. For der er altid flere perspektiver på en sag, og de perspektiver er svære at få
frem kun via skriftlig kommunikation.«
Klasserådene er nøglen Hun forklarer, at skolens indgang til at arbejde med den gode tone og kommunikation går gennem klasserådene –altså de forældreråd, der nedsættes for hver klasse. »Det, vi især har været udfordret på, er, når der udvikler sig de her lange tråde på Aula. For én klasse kan der jo være 60 forskellige forældre, og hvis alle melder ind, kan det hurtigt udvikle sig. Så vi sætter en stor, fed streg under, at det kun er direkte kommunikation, Aula skal bruges til. Ikke en debat. Og ikke en Svar alle på alt, man skriver,« siger Nelle Bjørch-Haderup. »Hvis noget stikker helt
af, og klasserådene ikke kan løse det, kan jeg gå tilbage til skolebestyrelsen, og så kan de tage principperne for god kommunikation op. Så vi bliver ved med at holde fast i, at det er forældre til forældre – ikke mig, der står og peger fingre. Så vi bliver ved med at holde fast i, at det er forældrenes ønske om, at god kommunikation er vejen frem, og det er et forældreønske, som er udarbejdet i skolebestyrelsen,« supplerer Claus Peter Andersen. Begge understreger, at de ikke har mange tråde, der stikker af. Eller ophidsede Aula-dialoger. Men det var en af Aulas børnesygdomme, indtil systemet blev teknisk bedre. Og indtil de fleste havde vænnet sig til at bruge det.
Politet mener, at ulykken skyldes høj fart. Foto: Thomas
Bil med tre teenagere i solouheld: »Flere ænder har mistet livet«
Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved ulykken, der skete sent onsdag aften i sidst uge.
Af Freja Bundvad
Onsdag den 16. oktober, kort før midnat modtog Københavns Politi en anmeldelse om et færdelsuheld i Dragør. Det drejede sig om en soloulykke der, hvor Skovvej bliver til Kongelundsvej tæt på kommunegrænsen til Tårnby Kommune.
Føreren af bilen var en 18årig mand. »Det har siddet tre teenagere i bilen, og føreren er kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken. Meget tyder på, at der er blevet kørt med høj hastighed, og derfor kører bilen ligeud, selvom vejen svinger,« oplyser Københavns Politi.
Kørte ind i andegård For at kortlægge præcis hvor høj hastighed, bilen har kørt med, sendte politiet en bil-
inspektør ud til ulykkesstedet. Bilinspektørens arbejde blev dog indstillet natten til torsdag på grund af mørke, men er genoptaget torsdag formiddag. Bilen er totalskadet, men personerne i bilen er sluppet
uden alvorlige skader. Desværre er en række ænder ikke sluppet lige så heldigt. »Flere ænder har mistet livet, da bilen kørte ned i en andegård, efter den kørte af vejen,« oplyser politiet. Der er på nuværende tidspunkt ingen sigtede eller anholdte i sagen, men den 18-årige førere har fået taget blodprøve med henblik på at få undersøgt, om han var påvirket under kørslen.
Begge understreger, at vi ikke har mange Aula-dialoger, der stikker af.
»Vi oplever en positiv udvikling i Aula-kommunikationen,« siger Claus Peter Andersen.
Hurtigt svar er vigtigt
På Nordstrandskolen har de også nogle retningslinjer for, hvor hurtigt en forælder kan forvente svar på en Aula-besked, der er sendt til læreren.
»Vi siger som udgangspunkt, at man skal give svar inden for tre arbejdsdage. Jeg oplever, at vores lærere er glade for, at de kan yde den service og generelt svare hurtigt. Det gør, at forældrene føler sig mødt,« siger Claus Peter Andersen.
Til gengæld er der ikke rammer for lærerne for, hvornår de må svare. Altså om de også skal bruge aftener og weekender på det. Det er op til den enkelte lærer.
Claus Peter Andersen erkender, at dette også medfører, at lærerne skal sørge for at passe på sig selv.
»Vi opfordrer klart til, at man ikke har arbejdstid om aftenen. Men lærernes forberedelsestid er fleksibel, så de kan lægge den, hvor de vil. Og hvis det passer dem bedst at svare på forældrebeskeder, når deres egne børn er puttet, er det op til dem selv,« siger Claus Peter Andersen
Pas på beskedmængden
Både Claus Peter Andersen og Nelle Bjørch-Haderup oplever, at lærerne er meget ansvarlige og omsorgsfulde og kan have svært ved at lade beskeder vente. Derfor skal forældre være opmærksomme på især antallet af beskeder, de sender.
»Forældrene skal altid have tillid til, at læreren svarer, når det passer bedst. Der er mange lærere, der får rigtig mange beskeder fra forældrene. Og her er det vigtigt, at man som forælder tænker: Er det her noget, læreren skal vide eller tage ansvar for? Eller er det noget, jeg kan klare eller finde frem til selv?« opfordrer
Nelle Bjørch-Haderup.
Hun forklarer, at når de oplever, at en lærer føler sig overdænget af beskeder, går ledelsen ind og bakker op og taler med klasserådene om det. Hun understreger, at det er vigtigt, at forældrene lærer at
Hvordan skal vi bruge Aula?
Hver morgen bliver der sendt cirka 10.000 beskeder minuttet på Aula, der med cirka en million brugere kan betragtes som Danmarks største sociale medie. Men hvordan kommunikerer vi egentlig på Aula? Hvad kræver det af lærere, af forældre og af skolerne, at der ikke sendes for mange, for få, for bløde eller for hårde beskeder?
Det har Dragør Nyt de seneste uger taget temperaturen på gennem interviews med netop forældre, lærere og skoler i Dragør, der kommer med deres input og inspiration til, hvordan Aula bedst bruges.
I år er det nemlig ti år siden, at Aula kom på tegnebrættet, da regeringen og KL indgik en aftale om en ny brugerportal for den danske folkeskole. Og den landsdækkende »Aulaundersøgelse 2023«, der blev offentliggjort i januar i år, viser, at der generelt er plads til forbedringer:
For mange beskeder
39 procent af lærerne mener, at der er for mange beskeder i Aula.
46 procent af forældrene mener, at der er for mange beskeder i Aula.
7 procent af forældrene mener, at de får for få beskeder på Aula.
Ingen af lærerne mener, at de får for få beskeder på Aula.
Tonen kan være hård – især forældre imellem
78 procent af forældrene oplever aldrig, at lærere og pædagoger bruger en unødig hård og konfliktoptrappende tone. 9 procent svarer nogle gange eller ofte. 13 procent af forældrene oplever ofte eller nogle gange en hård tone i beskeder fra andre forældre.
29 procent af lærerne oplever en hård tone beskeder fra forældre – og 43 procent oplever hård tone i beskeder forældrene imellem.
have tillid til, at lærerne ser deres børn. At de opdager, hvis Marius og Sara har en konflikt, eller hvis Theis har svært ved matematik. Og ikke mindst: De håndterer det. Hvis farfar er død, eller mor og far skal skilles, vil lærerne dog rigtig gerne vide det. Alt, hvad der kan påvirke børnene i skolen, er nødvendig information at sende afsted. »Men igen er Aula ikke altid den rette kanal. Hvis farfar er død, ok, det kan man måske godt skrive en kort besked om på Aula. Men hvis det handler om en skilsmisse, vil vi gerne lige have en telefonsnak om det. Ikke, fordi vi skal kende alle detaljer, men fordi vi bedst kan hjælpe barnet, når vi kender situationen derhjemme,« siger Nelle BjørchHaderup. Skolen skal heller ikke spamme Hvor forældre skal overveje beskedmængde og beskedlængde, er skolen også meget bevidst om, hvor mange notifikationer de er skyld i på forældrenes telefon i løbet af en dag. Som udgangspunkt lægger en lærer ugeplanen op en gang om ugen og stoler på, at forældrene læser den, så de ikke har brug for en masse reminders. Men selvfølgelig er der en række beskeder, som kommer fra ledelsen eller administra-
Udvalg siger nej til havprojekt
Af Tim Panduro Dragør skal ikke deltage i et pilotprojekt om en ny økosystembaseret havplan for Køge Bugt. Det har et flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget besluttet på sit seneste møde. Projektet er et samarbejde mellem flere kommuner og Tænketanken HAV, og Dragørs andel af udgifterne ville lande på omkring 25.000 kroner. Liste T stemte for at sige ja og argumenterede for kommunens interesse i en økosystembaseret tilgang til havmiljøet. Udvalgets øvrige partier valgte dog at følge administrationens indstilling om at sige nej med udgangspunkt i, at havmiljøet må betragtes som en statslig opgave.
Ny statsskov i Dragør Kommune
Naturstyrelsen og Dragør Kommune indbyder alle interesserede til informationsmøde om etablering af ny statsskov i Dragør Kommune.
På mødet vil Dragør Kommune fortælle om placeringen af nye skovområder. Naturstyrelsen vil fortælle om, hvad statslig skovrejsning indebærer, præsentere projektudkast for de kommende statsskove og fortælle om muligheden for at deltage det lokale skovrejsningsråd og tilplantningen af områderne.
Mødet finder sted mandag den 4. november 2024 i Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør i mødelokale 3-4 på 1. sal kl. 17.00-19.00
Dagsorden og projektudkast kan ses på dragoer.dk og Naturstyrelsens hjemmeside under ”https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/skovrejsning/ nye-smaa-statsskove-i-hovedstadsomraadet” Tilmelding sker ved at scanne QR-koden med din telefon
tionen, om, at nu er der naturvidenskabsfestival, eller nu er det tid til sundhedsplejerske. »Jeg sender beskeder ud, når det vurderes vigtigt for skolens virke og ellers opsamling en gang i kvartalet. Jeg vil hellere sende noget kvalificeret end at sende noget
hver uge. Det er vigtigt, at vi ikke spammer forældrene. Vi ved jo også godt, at børnefamilierne skal tage stilling til alt muligt hele tiden. Så det er virkelig en balancegang, hvor meget man kommunikerer til dem,« lyder det fra Claus Peter Andersen.
Claus Peter Andersen og Nelle Bjørch-Haderups gode Aula-råd – som henholdsvis skoleleder og afdelingsleder på Nordstrandskolen.
Til forældre
Skriv kun korte, praktiske beskeder på Aula om eksempelvis sygdom og ferie og anden praktisk viden. Orienter dig altid i ugeplanen, som du tilgår via Aula. Så ved du, hvad klassen arbejder med og hvornår. Debat og dialog hører ikke hjemme på Aula – brug Aula til at aftale tidspunkt for at ringes ved eller mødes i stedet. Send kun direkte beskeder. Drop at svare på lange tråde og brug ikke Svar alle-funktionen.
Skriv aldrig om andre børn end dit eget – hverken en konflikt- eller en bekymringssituation.
Til skoler/lærere
• Forventningsafstem med forældrene om omfang, indhold og mængde af beskeder.
Svar på beskeder fra forældre inden for tre hverdage. Skolens kommunikationsform, tone og værdier skal afspejle sig i kommunikationen på Aula.
Samarbejde om god tone og god Aula-kommunikation kan med fordel foregå gennem klasserådene. Vær opmærksom på ikke at spamme forældrene med information – og målret informationen så meget som muligt.
Lærerne har ansvaret for at markere beskeder med personfølsomme oplysninger.
Suse Hartung samt gæstekunstner Maja Linde Christensen udstiller i Dragør Havnegalleri
Fredag den 25. oktober til torsdag den 31. oktober Åbent alle dage kl. 13–18 (dog torsdag kl. 13–16)
Fredag den 25. okt. kl. 13–18 www.susehartung.dk
Mose.
Politiets bilinspektør undersøger uheldsstedet torsdag formiddag. Foto: Thomas Mose.
Politiet oplyser, at flere ænder mistede livet, da bilen ramte andegården. Foto: Thomas Mose.
Naturstyrelsen
Det handler om sekunder, når alarmen lyder
n Fortsat fra forsiden
Brandmester er en administrativ stilling, men Kim J. Jørgensen er også holdleder – og det betyder, at han er ansvarlig for at lede mandskabet i det køretøj, han er med på. Når den første brandbil ankommer til et brand- eller skadested, går arbejdet straks i gang.
»Man forsøger at få fat i en kontaktperson, der kan fortælle, om der er mennesker eller dyr på stedet, og så danner man sig et overblik og laver en plan i hovedet, så man kan bede mandskabet om at gøre de ting, der skal gøres. Det tager måske 10 til 20 sekunder. Normalt er vi i gang med slukningsarbejdet 30 sekunder efter, at vi er ankommet,« siger Kim J. Jørgensen. »Vores force er, at vi træner alle situationer. Vi har lovpligtige øvelser, lokale øvelser og øvelser med Hovedstadens
Beredskab. Det gør vi, fordi en holdleder skal kunne vende sig om på sprøjten og sige, jeg skal have det og det, og så får man det med det samme. Så vi arbejder så hurtigt på stedet på grund af indøvede taktikker.«
Håndtryk og øjenkontakt
Brandstationen holder til på en gammel gård, der i dag huser musikskolen i stuehuset. Her har Store Maglebys brandværn rykket ud fra, siden det blev grundlagt i 1932 – et par måneder efter, at den daværende nabokommune Dragør også have stiftet et kommunalt brandværn.
På Kirkevej hænger flere plader med navnetræk for brandfolk, der går helt tilbage til begyndelsen. De er blevet hængt op, når brandfolkene har rundet en del år i tjenesten.
Kim J. Jørgensen er endnu ikke repræsenteret på væg-
gen. Han har »kun« været med i fire år, men arbejdet som deltidsbrandmand – der er et job, som giver et beskedent honorar – ligger godt i tråd med tidligere frivilligt arbejde. »Jeg har både været i
bliver brugt til opgaver i hele hovedstadsberedskabets dækningsområde. Den kan
leveret i bure, klar til at blive pakket i de umådeligt velorganiserede brandbiler.
Hjertestop
marinehjemmeværnet og været hjerteløber, så da muligheden kom for at blive deltidsbrandmand, gav det mening for mig. Det giver mig meget personligt at hjælpe, og samtidig har vi et godt socialt netværk på stationen,« siger han. Det sociale netværk bliver dyrket ved øvelser – men også plejet i det små. Når brandfolkene møder hinanden, er det altid med håndtryk og øjenkontakt. Det er vigtigt – både for den gensidige forståelse og som accept af den helt særlige situation, de står i. I princippet skal man som deltidsbrandmand altid være parat til at smide, hvad man har i hænderne for at tage afsted. »Det er nogle gange på bekostning af familie og venner. Vi kører fra fødselsdage og aftaler, om sommeren kan det være, at vi lige har taget en bøf af grillen, når vi skal afsted. Så vi tilsidesætter vores private gøremål rigtig meget, når den røde hane galer,« siger han.
Repair Café blev overrasket med gaver
Den lokale erhvervskvinde Annette Koertz Haarløv dukkede søndag op med en gavesæk til de frivillige bag Repair Café.
Af Freja Bundvad
Det var en glad Marianne Wulff, der søndag den 13. oktober slog dørene op til endnu en omgang Repair Café i Wiedergården.
I lidt over et år har Repair Café holdt til i Dragør. Her kan man komme og få hjælp til at få repareret sine ejendele – helt gratis.
Til hver café sidder et hold frivillige klar til at hjælpe, og i søndags fik de selv rakt en hjælpende hånd.
Den lokale erhvervskvinde
Annette Koertz Haarløv fra Pax 4c havde nemlig en særlig overraskelse med til holdet bag Repair Café. Hun donerede T-shirts, muleposer, borddug og bannere med Repair Cafés logo til alle de frivillige. »Det var en stor glæde blandt de frivillige, fordi det gør dem synlige for brugerne af caféen, men også fordi materialet skal bruges, når den grønne idé – at reparere i stedet for at kassere – skal promoveres,« fortæller Marianne Wulff.
»Når vi kører, ved vi ikke altid, om det kommer til at tage 40 minutter eller 10 til 12 timer. Men der er generelt en høj disciplin og en høj moral, så når vi har den mindste mulighed for at møde ind, gør vi det.«
Det er selvfølgelig ikke altid muligt at komme ud ad døren. Dagliglivet kan stå i vejen – for eksempel passer mange et arbejde udenbys.
»Det betyder, at jeg som regel ikke kan køre i dagtimerne. Til gengæld har jeg en forstående arbejdsgiver, der som regel giver mulighed for, at jeg kan møde senere,« siger brandmesteren, der i det civile liv arbejder med it. »Men heldigvis arbejder mange i skiftehold, så vi kan stadig dække os ind i dagtimerne. Vi er kun to på stationen, der arbejder 8–16-job.«
Ude på 20 sekunder Når alarmen lyder på mobiltelefon og personsøger i Kim J. Jørgensens hjem i Søvang, er der ikke mange øjeblikke til at give en melding retur. »Jeg har altid tøj liggende klar om natten. Om dagen kan jeg være ude ad døren på 20 til 30 sekunder. Om natten skal man måske lige bruge 20 sekunder mere til at vågne,« siger han.
Turen fra Søvang foregår i egen bil – og deltidsbrandfolkene skal overholde alle færdselsregler. For Kim J. Jørgensen betyder det, at han i bedste fald kan være på stationen i løbet af fire minutter, så han kan komme med på første køretøj, der skal forlade stationen senest fem minutter efter alarmen. Ellers kommer han med på anden køretøj, der kører, når den få øjeblikke efter er fyldt.
Proceduren er den samme, uanset om der er tale om en ABA – en automatisk brandmelder, der ofte er udløst af tekniske fejl – eller om man ved, at der er gang i en stor brand. Alle bliver kaldt, folk melder tilbage, om de kan møde ind, og så går det ellers afsted.
»7–9–13 lykkes det altid for os at komme afsted. Vi klarer selv ABA’er og mindre færdselsuheld, men til større hændelser sender man også ofte Tårnby eller Christianshavn, ligesom vi også selv bliver sendt som støtte til andre stationer, når der er større opgaver.«
Det kan både være opgaver, der flyver lidt under radaren i det store mediebillede, og brande, der trækker store overskrifter.
Brandbilerne fra Store
Magleby har blandt andet deltaget i slukningen af Børsen, af Vanløse-branden, hvor en hel boligkarré gik op i flam-
mer og i den store silobrand på Avedøreværket i 2023. »Vi kommer som vandkapacitet til de opgaver. Vi har en tankvogn og en slangetender, der er den eneste i Hovedstadens Beredskab. Den kan udlægge op til 500 meter brandslange og har en pumpe, så vi kan forsyne et brandsted med rigeligt med vand fra både brandhaner og søer eller havet.« Stationen har naturligvis også brandbiler med sluk-
ningsudstyr, frigørelsesværktøj og alt andet, der hører til. Ved større brande kan der suppleres med en sanitetsvogn. »Det er meget krævende at være på en indsats, specielt når man er røgdykker. Det kræver meget at trække vejret gennem en maske, og man arbejder under ekstreme forhold. Hos Hovedstadens Beredskab har man et stort fokus på det, man kalder Ren Brandmand, og man har blandt andet en sanitetsvogn, der kommer ud, så man kan tage et bad og skifte tøj under ordentlige forhold, inden man kører hjem. Det gør, at man ikke slæber sod med ind i bilerne eller på brandstationen,« siger han. Sanitetsbilen er også udstyret med et lille køkken med frysetørret mad, kaffe, te, kakao og energibarer. »Man er træt og svedig, når man har været i gang. Når vi har røgdykkerapparatet på, vejer vores udstyr 24 kilo. Oven i det kommer slanger, boremaskiner og alt det andet, vi skal have med ind. Vi kan komme op på omkring 50 kilo, når vi er ude, så vi brænder virkelig mange kalorier af.
Det er vigtigt, at vi hurtigt kan supplere op.«
Det store fokus på at holde arbejdet så rent som muligt betyder, at brugte uniformer, slanger og andet pakkes væk og renses borte fra brandstationen. Nyt udstyr bliver
Når brandfolkene kommer til stationen ved en alarm, trækker de i uniformen, der ligger klar til at hoppe i: sikkerhedsstøvler, brandhæmmende tøj i flere lag og en hjelm, der også kan påmonteres en maske. I bilerne monterer de øresnegle til radiokommunikation og spænder røgdykkerapparatet på ryggen, så de er klar, når de kommer frem. På køreturen kommer der meldinger fra alarmcentralen –og som noget relativt nyt kan man også være heldig at få en streamet video via et særligt link, der sendes til anmelderen på stedet. »Det er en stor hjælp, når vi skal forberede os på, hvad vi kommer ud til. For en anmelder kan flammer virke sindssygt store, selvom der kun er ild i en skraldespand. Og der er stor forskel på, om ilden er ude i et åbent område, eller om det er tæt på en bygning. Så en streaming hjælper os til at vurdere indsatsen, inden vi kommer til stedet,« siger brandmesteren.
Men brandbilerne kører ikke kun til trafikuheld og brande. Forskellige situationer med borgere i nød kan også lokke de blå blink af huse. Det kan være ældre, der er faldet så uheldigt, at hjemmeplejen ikke selv kan få dem på benene. Eller det kan være folk, der er fastklemte ved arbejdsulykker – eller et barn, der har forsøgt at klemme sig ned i en lidt for lille gynge og ikke kan komme fri ved egen hjælp. Et særligt fokusområde er hjerteanfald. Selvom Dragør Kommune har fået en akutbil, bliver brandfolkene stadig alarmeret, hvis alarmcentralen vurderer, at de kan være hurtigere fremme end akutbilen eller ambulancen. Netop hjertestop er noget af det, der følelsesmæssigt kan være hårdt, siger Kim J. Jørgensen. »Hvis det er en person, man kender, kan man blive meget berørt af det. Vi får ikke officielt at vide, hvordan det er gået med dem efterfølgende, men når vi er en del af lokalsamfundet, hører vi ofte om det alligevel,« siger han. »Men vi ser sådan på det, at vi er med til at give personen en ekstra chance. Og vi er gode til at snakke om det indbyrdes, hvis vi har behov for det.«
Kim J. Jørgensen er holdleder og deltidsbrandmand i Store Magleby. Foto: Tim Panduro.
Brandfolkenes
Brandkorpset i Store Magleby blev etableret i 1932 – skilte på væggene hylder nogle af de
Brandkorpset i Store Magleby blev etableret i 1932 – skilte på væggene hylder nogle af de brandfolk, der har været i tjeneste igennem årene. Foto: Tim Panduro.
Alt ligger på rette plads i de veludstyrede brandkøretøjer. Foto: Tim Panduro.
Store Maglebys slangetender
udlægge op til 500 meter brandslange. Foto: Tim Panduro.
Når udstyret er blevet brugt på en bil, kommer der et bur med nyt udstyr, der kan lægges på de tomme pladser. Foto: Tim Panduro.
Annette Koertz Haarløv kom med T-shirts, borddug og bannere til holdet bag Repair Café. Foto: Torben Stender.
De frivillige forsøger at puste nyt
i
ødelagte genstande. Foto: Torben Stender.
Lions Dragør fejrer rund fødselsdag ved at dele 100.000 kroner ud
De dragørske løver fylder 60 år og holder jubilæumsreception på Dragør Fort søndag den 27. oktober klokken 14.
Af Freja Bundvad
Søndag den 27. oktober inviterer den velgørende forening Lions Dragør til jubilæumsreception. Ud over at fejre fødselsdag vil foreningen uddele donationer til velgørende formål for i alt 100.000 kroner.
Mange idéer
I 1964 besluttede en gruppe driftige Dragør-borgere, at der skulle oprettes en Lions Club i Dragør. Blandt dem var journalist og studievært
Hans Bischoff og den svenske pilot og direktør i Sterling Airways Anders Helgstrand.
Klubbens navn blev Lions Club Dragør – Store Magleby. Det blev senere ændret til Lions Club Dragør og er nu for nogle år siden ændret til Lions Dragør. Idéerne var mange. Der blev arrangeret flyveture: Helgstrand fiksede mange ture for klubben. Med sine mange internationale forbindelser havde han hyppigt tomme fly, der skulle et eller andet sted hen. Der blev startet med morgenmad på Badstuevælen pinsemorgen efter morgensangen på Blushøj. Klubben var med til at genoplive fastelavnsridningen sammen med
Strandjagtforeningen, og der var julebanko for pensionister på Dragør Skole. Senere kom der Navy Day på Dragør Fort, som blev åbnet grundlovsdag. Her kom blandt andet brandvæsen og politiet, og ofte lykkedes det også at få besøg af en redningshelikopter. Det blev arrangeret sammen med Marinehjemmeværnet, og Lions stod for mad og drikkevarer
Fokus på miljøet
I de senere år har Lions Dragør fået mere fokus på miljøet.
Klubben har opsat bistader i Søvang, hvor alle kommunes 6.-klasser kommer på besøg
og får en gennemgang af biernes liv.
Og der er kommet madindsamling til hjemløse to gange hvert år, hvor de madvarer, der samles ind, bliver distribueret til tre væresteder i København.
Det helt store indtægtsgrundlag er Lions Dragørkalenderen med billeder fra Dragør, der er taget af lokale fotografer.
Det er også denne, der giver mulighed for de donationer, som uddeles til jubilæumsarrangementet, der løber af stablen på Dragør Fort søndag den 27. oktober fra klokken 14 til klokken 18.
»Heksejagten« fortæller videre på »Tidsrejsens« univers
Til sommer kan Dragør igen opleves på skærmen, når de to julekalenderes univers holdes i live i familieserien »Heksejagten«, der i sidste uge blev optaget i Dragør.
Af Tim Panduro
Når »Tidsrejsen 2« løber over tv-skærmene som årets julekalender på DR, kan seerne igen stifte bekendtskab med det Dragør-univers, der blev
introduceret for ti år siden med den første julekalender i serien.
»Den handler om parret Romeo og Holly, som lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse. Holly
tilbyder at hjælpe Romeo med at finde ud af, hvad der er sket med hans far – og derfra ruller det science fiction-prægede juleeventyr.
De to julekalendere er ikke de eneste, der foregår i tidsrej-
Det sker
Dragør Nyts aktivitetskalender
Her på Dragør Nyt arbejder vi på at skabe en aktivitetskalender, så vores læsere kan orientere sig om, hvad der foregår rundt omkring i kommunen.
I fremtiden vil vi udgive »Det sker – Dragør Nyts aktivitetskalender« både i avisen og på vores hjemmeside. Og vi har brug for jeres hjælp.
Er du medarrangør af en eller flere begivenheder, som du mener, vi bør medtage i kalenderen, så send en e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk
E-mailen skal indholde følgende:
• Dato
• Starttidspunkt (plus evt. sluttidspunkt)
• Overskrift (navn på begivenhed)
• Beskrivelse på kun en sætning
• Sted
• Adgang (Hvem er velkomne? Tilmelding? Entré?)
seuniverset i Dragør. I efterårsferien var der optagelser ved både den gamle bydel i Dragør og på Dragør Skole til en spinoff af »Tidsrejsen«-julekalenderne. Serien får navnet »Heksejagten« – og dens omdrejningspunkt er, som navnet antyder, dramatiske hændelser, der ligger århundreder tilbage.
»Vi er i samme univers som »Tidsrejsen«, men man har valgt at fortælle en selvstændig historie, der rækker tilbage til middelalderen,« siger Rasmus Kastberg, som er producent hos DR Drama.
Begejstret Dragør bys bygninger er ikke helt middelalderlige, men i en serie om tidsrejser er der naturligvis også behov for at trække tråde op til vor tid. »Uden at spoile for meget kan jeg sige, at vi optager både nutidsscener og alternative nutidsscener i Dragør, der er hjemsted for hele tidsrejseuniverset,« siger han om serien, der har premiere til sommer og kommer til at fordel sig over otte afsnit. Selvom Rasmus Kastberg er begejstret for julekalenderformatet, er der mere frihed i at arbejde med et seriekoncept, der ikke følger rammen med 24 daglige afsnit, fortæller han. »I en julekalender fortæller næste afsnit altid om, hvad der er sket dagen efter, og det skaber nogle benspænd i forhold til fortællingen. Det er mere frit at arbejde med en serie på denne måde, hvor vi ikke skal skabe julestemning, og hvor vi kan folde fortællingen ud på en anden måde, mens vi stadig er i samme univers,« siger han.
• Kontaktperson og telefonnummer (bliver ikke offentliggjort, men bliver brugt, hvis vi er i tvivl om noget)
Vi medtager et bredt udvalg af begivenheder, men vi nævner ikke tilbagevendende, ugentlige begivenheder for en lukket kreds. Vi fortæller eksempelvis ikke, hver gang et sportshold eller sangkor træner og øver, men vi bringer gerne oplysninger om sæsonens første møde eller træning, hvis den er åben for nye interesserede.
Annoncering
I kalenderen bringer vi kort information om hvert arrangement og nævner, hvorvidt det er gratis at deltage eller om der er entré (vi nævner ikke evt. pris). Man er naturligvis velkommen til at bestille annoncer i avisen og på vores populære online platforme, hvor der kan bringes flere oplysninger om arrangementerne.
Angående annoncer kontakt mediechef Jens Munch på jens@dragoer-nyt.dk eller 22 20 08 67
Filmholdet er klar på Dragør Skole. Foto: TorbenStender.
Det er almindeligt, at store virksomheders juridisk ansvarlige bestyrelser overvejende består af repræsentanter for de største aktionærer suppleret med en eller flere medarbejderrepræsentanter.
Det er ikke ualmindeligt, at disse bestyrelser har behov for faglig og praktisk sparring til driften og udviklingen af deres virksomhed. Til dette formål er det heller ikke ualmindeligt, at bestyrelsen nedsætter en såkaldt advisory board eller committee; en sideløbende, rådgivende bestyrelse eller komite, der består af vigtige interessenter i forhold til virksomhedens drift –og ikke mindst dens vækst og udviklingsmuligheder.
Sådan forholder det sig
også i Københavns Lufthavne A/S (CPH). Her har man indtil for nylig benyttet sig af hele to rådgivende komiteer: CPH Vækstkomité samt CPH Advisory Board, der havde et betydeligt overlap af medlemmer med sæde i begge komiteer og bestyrelser. Disse rådgivende vækstorganer er nu blevet slået sammen til én – under navnet CPH Advisory Committee –og har Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen som formand. Den rådgivende komites formål er formuleret således: »CPH Advisory Committee er en stakeholderkomité, som samler centrale aktører om formålet at udvikle og styrke knudepunktet omkring Kø-
benhavns Lufthavn, så det afspejler samfundsudviklingen. Centralt i komiteens arbejde er at binde Danmark bedre sammen, også med resten af verden.«
Enorme vækstplaner
Det er ingen hemmelighed, at CPH har massive vækstplaner – allerede for den nære fremtid. En fordobling af passagerantallet fra mere end 20 til mere end 40 millioner per år samt en tredobling af luftfragtkapaciteten, hvor CPH som nærmest den eneste blandt storbynære lufthavne i Europa tilbyder fragtflyvninger nonstop døgnets 24 timer. Overraskende medlem Ser man nærmere på, hvem der er medlemmer af CPH Advisory Committe, vil man
til nok manges overraskelse konstatere, at Kenneth Gøtterup, i sin egenskab af borgmester for Dragør Kommune, i lighed med Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen, er medlem. Overraskende, fordi opgaven eller hvervet er udeladt i rækken af borgmesterens officielle eksterne poster på kommunens hjemmeside, og fordi der ikke foreligger referater – ej heller lukkede eller fortrolige – fra komiteens møder med Københavns Lufthavns bestyrelse og direktion. Så hvem refererer borgmesteren til i sin egenskab af repræsentant for Dragør Kommune?
Komiteen har 25 medlemmer, og ud over den politiske repræsentation har blandt andet DSB, Sund & Bælt, Dansk Industri og Dansk Erhverv
med flere sæde i CPH’s rådgivende komite. Alle repræsenteret ved deres direktører eller absolutte topchefer.
Bag lukkede døre
Det er kun naturligt, at der i en sådan rådgivende bestyrelsessammenhæng kan være dagsordenpunkter, der af andre hensyn bør holdes lukket eller fortroligt for offentligheden.
Men det er en stor udfordring for den demokratiske proces, at borgmesteren ikke sparrer sine synspunkter og informerer i de enkelte sager – eksempelvis med kommunens økonomiudvalg, der er vant til at behandle nok så fortrolige sager og oplysninger. Som situationen er nu, er det tilsyneladende ene og
alene borgmesteren personligt, der i den rådgivende CPH-komité fremfører, hvad han personligt tror, at Dragørs politikere mener i de løbende enkeltsager. Og det er et demokratisk problem. Borgmesteren må formodes – som det fremgår af medlemsfortegnelsen – at være valgt ind i komiteen ligesom de øvrige nøglepolitikere i sin egenskab af borgmester i Dragør og ikke som privatpersonen Kenneth Gøtterup fra Dragør CPH gør i deres promotion materiale meget ud af at fortælle, at fremtidens fly vil støje mindre og på samme tid udlede en mindre mængde CO2 og partikelforurening, end tilfældet er i dag. Men de undlader i samme forbindelse at »trætte« borgerne med forklaringen om, at der til gengæld dagligt kommer dobbelt så mange fly til at lande og starte fra CPH. Den samlede forurening fra lufthavnen forventes der-
for at blive massivt forøget, når vækstpakken allerede om få år er udmøntet. Det synes nogle borgere, særligt dem, der ikke bor tæt på lufthavnen, måske er en god idé, imens mange Dragørog Tårnby-borgere er modstandere af de fremlagte, gigantiske vækstplaner og de hermed følgende støj- og forureningskonsekvenser for miljøet, folkesundheden og den herlighedsværdi, der – endnu –kendetegner det at bo i Dragør og på Sydamager i øvrigt. Også de trafikale områder og fremkommeligheden uden for hegnet til lufthavnen vil blive voldsomt påvirket ved udmøntningen af CPH’s fremskredne vækstplaner. Fire »skarpe« til borgmesteren
Når borgmesteren tilsyneladende ikke mener, at det kommer andre end ham selv ved, hvad han – på vegne af Dragør Kommune og dens politikere –rådgiver CPH’s bestyrelse om i
sine mødeindlæg, findes det relevant at spørge om følgende: Er du enig i, og støtter du op omkring, de vækstmål for de kommende år, som CPH’s ledelse og bestyrelse har fremlagt offentligt?
Er du sikker på, at den funktion, du her medvirker i som borgmester i Dragør Kommune, er undtaget for gældende lov og regler om referencepligt til kommunalbestyrelsen eller Økonomiudvalget?
Med hvilket politisk mandat i ryggen udtaler du dig som borgmester i Dragør Kommune i CPH’s Advisory Committee?
Hvorfor fremgår det ikke (under dine tillidshverv) af kommunens officielle hjemmeside, at du er medlem af CPH Advisory Commmittee? Med venlig hilsen Tommas Brogaard Formand for Sydamagerlisten (Læs borgmester Kenneth Gøtterups kommentar til sagen nederst på siden, red.).
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Øens Bedemand
Goddag og farvel på biblioteket: Ane fik
anderledes start på sit nye arbejde
I september mødte Ane Kolster for første gang ind på sit nye arbejde som børnebibliotekar på Dragør Bibliotek.
Af Freja Bundvad Fra september har brugerne på Dragør Biblioteket kunnet møde et nyt ansigt på biblioteket. Det er Ane Kolster, den nye børnebibliotekar. Det
skriver biblioteket i en pressemeddelelse. Første arbejdsdag foregik dog ikke i biblioteksbygningen på Vestgrønningen. Den fandt sted på Kongelundsfortet, hvor Ane Kolster blev
introduceret til årets historieløb. Historieløbet er en årlig aktivitet for 7., 8. og 9. klasserne fra Dragør Kommunes tre skoler, og det løb i år af stablen i midten af september. På sine første arbejdsdage for Dragør Bibliotek skulle Ane
Kolster derfor ikke lange bøger over skranken på et bibliotek, som hun ellers har været vant til. Hun blev i stedet klædt ud i grøn militæruniform og skulle agere efterretningsofficer under Den Kolde Krig sammen med sin nye kollega, Malene
Bisgaard, der også er bibliotekar på Dragør Bibliotek.
»Det var en noget anderledes start på et nyt job, end jeg før har prøvet,« siger Ane Kolster.
»Men det var sjovt at være med og rigtig dejligt at møde alle de store børn, der er min vigtigste målgruppe.«
Ugen efter var noget mere traditionel og begyndte med velkomstmorgenbord, rundvisning og introduktion til biblioteket som arbejdsplads.
Isabel siger farvel
Isabel Grubbe, der har været en fast del af bibliotekets stab
de sidste otte år, har fået nyt job på Gladsaxe Bibliotekerne. Derfor har hun sagt sit job i Dragør op. »Jeg er taknemmelig for de mange muligheder og oplevelser, som Dragør Bibliotek har givet mig,
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
I et læserbrev fra Tommas Brogaard, partiformand for Sydamagerlisten, rejses der
TØMRERE/SNEDKERE
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning
kritik af Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterups, deltagelse i den rådgivende vækstkommité CPH Advisory Committee. Kritikken retter sig især mod manglende åbenhed omkring borgmesterens rolle i komitéen samt det faktum, at der ikke findes offentlige referater fra komitéens møder. Ifølge Tommas Brogaard er dette et demokratisk problem. Borgmester Kenneth Gøtterup svarer på kritikken i en mail til Dragør Nyt. Hos ham var der ingen tvivl, da han blev tilbudt medlemskab i kommitéen.
rådets udvikling, deltager,« skriver han.
Intet unormalt
Amager Entreprenøren
»Jeg ville finde det både mærkeligt, uprofessionelt og manglende ansvarstagen af Dragørs interesser, hvis jeg som borgmester meddelte, at jeg ikke ønsker at deltage, når andre borgmestre, regionsrådsformænd samt væsentlige aktører, der har betydning for hovedstadsom-
Vækstkommitéen har som formål at samle centrale aktører for at udvikle lufthavnens rolle som knudepunkt og sikre dens vækst. Blandt de 25 medlemmer er blandt andet borgmestre fra de store kommuner i Øresundsregionen, regionsrådsformænd, repræsentanter fra fagbevægelsen og repræsentanter fra store virksomheder som DSB og AP MøllerMærsk. Og siden 2022 har også Kenneth Gøtterup siddet med til møderne. Det fremgår dog ikke af Dragør Kommunes hjemmeside, at borgmesteren er medlem af kommitéen, og det undrer Tommas Brogaard. I sit svar på kritikken afviser Kenneth Gøtterup, at der skulle være noget unormalt i hans deltagelse. »I Dragør Kommune offentliggør vi på kommunens
hjemmeside alle råd, nævn, bestyrelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne er direkte udpeget til af kommunalbestyrelsen, men vi har i dag ikke en praksis for også at offentliggøre andre typer medlemsskaber som kommunalbestyrelsens medlemmer måtte have i foreninger, kommitéer eller lignende.« skriver borgmesteren. Orienterer kommunalbestyrelsen I læserbrevet sætter Tommas Brogaard spørgsmålstegn ved, om borgmesterens medvirken i kommitéen er undtaget for reglerne om referencepligt til kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget. »Jeg orienterer kommunalbestyrelsen, hvis der kommer oplysninger fra Lufthavnen til Dragør Kommune, der har betydning for sager, kommunalbestyrelsen skal behandle,« oplyser borgmesteren og tilføjer, at partiformanden for Sydamagerlisten også har mulighed for at få sit kommunalbestyrelsesmedlem til at belyse eventuelle sager vedrørende lufthavnen. Derudover fortæller Kenneth Gøtterup, at kommunalbestyrelsen har et årligt dialogmøde med lufthavnens direktion, og at han selv mødes med lufthavnsdirektøren »ved behov«.
Selvom Ane Koster (til højre) og Isabel Grubbe (til venstre) kun har kendt hinanden i
Dukkemagerens debut
Dragør Nyts journalist tilbragte en søndag som frivillig kreatør af halmdukker på Amagermuseet sammen med sin familie.
Af Tim Panduro
Havde man ved årtusindskiftet spurgt mig, hvordan mit liv ville tage sig ud om kvart århundrede, ville frivillig halmdukkemager på et egnsmuseum end ikke have været en mulighed på fremtidsbingopladen.
Men der sad jeg, ovenikøbet temmelig godt tilfreds, da det lykkedes mig at få strikket en dukke sammen med et nogenlunde passabelt resultat. Ganske vist har jeg prøvet at bygge sådan en svend før, men søndag skulle jeg, min kone Maya og vores otteårige Esther være gode nok til at give lærdommen videre til
museets gæster i efterårsferiens traditionelle levendegørelse af det store maglebyske landboliv.
Tilgiv mig en omvej, inden vi vender tilbage til søndagen. Trælshedsterminatoren
Man vil selvfølgelig altid gerne glæde sit barn, men når man som far bliver introduceret for nye ideer til familieaktiviteter, starter processen.
Er det bøvlet? Er det for koldt, for varmt, for langvarigt eller på anden måde ubekvemt? Er der for mange irriterende unger? Hvad med ditto voksne? Kan det overhovedet lade sig gøre? Mangt et forslag om badelande, klatrejungler, indkøbscenterbesøg og sørgeligt fjerntliggende attraktioner fra husets yngstedame er faldet for trælshedsterminatorens iskolde scanninger.
Men de fleste museer klarer cuttet hos et historietosset forældrepar, der heldigvis har fået smittet yngstedamen med en sund interesse for fortiden.
Vi har boet herude på den anden – rigtige – side af lufthavnstunnellen i knap fire år. I den tid nærmer vores antal besøg på Amagermuseet sig det trecifrede. Både til arrangementer, og når vi bare kigger forbi for at klappe en gris, eller for guderne skal vide hvilken gang at klæde en gammel amagerbonde på i udstillingens lille, interaktive afdeling. Vi har efterhånden længe været på hilse og sludrefod med de fleste ansatte og frivillige.
Esther greb da også bolden med sikker hånd, da hun sidste år fik en bemærkning om, at hun da skulle være frivillig, når nu hun så tit var på museet. Farmands trælshedsscanner gik omgående i storberedskab, men slukkedes, da det viste sig, at Esther helst ville på køkkentjans. Nogle ting ligger fast
i Store Magleby: Tøndeslagning er for voksne mænd med rom i blodet og heste mellem benene, og køkkentjeneste på museet er for kvinder. Selvom mor Maya brummede noget om, at jeg med min hårlængde godt kunne gå for at være dame og med mit mavemål endog kunne minde om en gravid en af slagsen, blev det hende, der måtte trække i forklædet som seniordelen af museets nyeste makkerpar sidste efterår. Nå, yngstedamen var jublende begejstret efter debuten som grøntsagssnitter, fedtemadssmører og småkagebager, ældstedamen var også godt tilfreds, ikke mindst over modtagelsen hos de andre frivillige, der svingede mellem det høfligt positive og op til noget, der nærmede sig det hjertelige – og selvfølgelig over Esthers jubel over de to gange fire timer som hovedperson i et fortidigt paradis. Poster girl Derefter gik det slag i slag. Esther og to veninder blev poster girls for sidste års julemarkeder, og i februar blev hun indskrevet til at være fastelavnsbrud til fastelavnsforberedelse på museet – altså et tøndeslagningsarrangement for børn, der i den helt lokale sags natur derfor kun kan være en forberedelse til det store voksenslag på Hovedgaden fastelavnsmandag. Det var også der, at min store kæft for første gang bragte mig ud i det museale uføre. Da Esther – og den hårdtprøvede Maya – trak i tøjet, sagde jeg, mest i spøg, at jeg jo blev helt misundelig. Straks stod der en kuffert klar med en mandsdragt, der ganske vist krævede, at jeg trak maven ind de næste fire timer, men ellers passede nogenlunde. Den høje søndagshat kunne jeg på grund af min, vi kan kalde det robuste, hovedstørrelse ikke passe. I stedet fik jeg en traditionel hollandskinspireret floshat, og jeg forventede halvt om halvt at høre en rumlen fra århund
reders Janners, Corneliussers, Zibrandters og Gerters roteren i jorden på Store Magleby Kirkegård over, at en tilflytter iførte sig deres hovedtøj. Nå, reaktionen fra de gamle hollænderslægter udeblev, og efter en halv times tilvænning måtte jeg erkende, at jeg følte mig ganske godt tilpas i rollen som pyntedukke. At Dragør Nyts allestedsnærværende fotograf Torben Stender sammen med redaktøren fravalgte både far og mor og alene kastede Esther i trykpressen dengang, skal jeg ikke laste dem for. Man skal jo tænke på læsernes bedste. En søndag på Amager Havde denne tekst handlet om bandemiljøer eller ekstreme religiøse grupper, ville ordet ekstremisering have optrådt om det seneste års proces fra svagt nysgerrig tilskuer til fullblown deltager. Men nu er halmdukker og hønsekødssuppe, styltegang og grisefodring temmelig fredelige sysler, så lad mig nøjes med at konstatere, at trælshedsscanneren kun kørte på vågeblus, da Esther med stor selvfølgelighed fortalte, at hun – vi – skulle være frivillige igen et par dage i efterårsferien. Første dag var med køkkentjans, så der lå bolden hos Esther og Maya, for i arbejdsskemaet fra museet stod der specifikt Esther/Mor. Jeg kiggede godt nok forbi, mæskede mig i den æblekage, de to havde bagt, men var i bund og grund almindelig gæst.
Min debut som egentlig frivillig kom altså søndag; forberedelsen hjemmefra var hovedsageligt den ekstra kop kaffe til en lidt mere solid morgenmad end vanligt og et inderlag af uld for at klare den stillesiddende udendørstjans.
Så op på museet en times tid før åbningstid til endnu mere kaffe, en bid brød og lidt løs sludder, der plukkede noget af følelsen af at være en fremmed fugl. Og apropos plukkede fugle vankede en ekstra tjans, da dagens huggeblokshøne skulle udvælges. Familien blev stillet op som mur, så det uheldige fjerkræ kunne drives ind i hønsehuset og proppes i en kasse til senere brug ved den offentlige halshugning og efterfølgende tilberedning. Men efter det dramatiske
intermezzo var det bare at trække i en nogenlunde tidstypisk jakke og traske ned til den gamle museumsgård, til halmballerne, hundetæpperne, det georginesmykkede klapbord og fire timers dukkemageri.
Halm, halm og mere halm Scanneren var på vågeblus, javel, men ét spørgsmål blinkende stadig – måske det vigtigste af alle: »Er der for mange irriterende unger?« Vi var heldige, eller måske er museumsbørn bare flinkere og mere opvakte end gennemsnittet. Treårige Vera fra Amagerbrogade var en yderst tilfreds og opvakt deltager i dukkemageriet – og dagens mange andre unge besøgende lagde sig med ganske få undtagelser i samme spor.
Forhåbentlig fangede fædre og mødre sympatien i vore blikke, når deres afkom insisterede på, at der var tid til at bygge en hel familie i naturmaterialet – og på, at de halmsmuldrende kreationer skulle med hjem.
Det har vi nemlig også prøvet. I vores drivhus står de seneste sekssyv tilføjelser til den voksende halmdukkeflok, kreeret af Esther, når hun udfoldede sine pædagogiske evner og underviste per eksempel. Var der irritationsmomenter?
Jovist; et stik af misundelse, når man ser frivillige, der er 30 år ældre end en selv, springe rundt som vårharer, imens man selv tøffer afsted som en gammel hund; placeringen på den gamle gård, længst muligt væk fra køkkenet med den hjemmekogte hønsekødssuppe, krustaderne og de smørbagte småkager; og halms evne til at kravle ind de fleste steder i ens tøj, uanset hvor mange lag man så har iført sig. Men vi står der nok igen, når der en anden gang kaldes på frivillige. For det kan noget; det langsomme tempo, glæden ved at opleve børn, der opdager fortidens lyksagligheder, følelsen af at tilføre nyt blod til en gammel fortælling og fællesskabet – både med familien og i frivilliggruppen. Og så er der altså den der hønsekødssuppe og krustaderne, som man kan nå at snige sig omkring adskillige gange i løbet af en firetimers arbejdsdag.
Det ser måske ikke sådan ud – men klumpen af halm blev faktisk til en nogenlunde passabel halmdukke. Som det ses, er Esther milevidt forud. Foto: Maya Schuster.
Gårdspladsen skal holdes ren og pæn. Foto: Torben Stender.
Så går den vilde hønsejagt. Foto: Maya Schuster.
Endnu en høne har måttet lade livet – men får et smukt eftermæle i både krustaderne og suppegryden. Foto. Torben Stender.
Æbler og pærer omdannes til god, stærk og sød most. Bemærk den smukke halmdukke i baggrunden. Foto: Torben Stender.
De frivillige kræfter skaber meget af livet, når der er levendegørelse på Amagermuseet – både ude og inde. Foto: Torben Stender.
Den ustandselige kunstner
Flemming Brylle er et velkendt navn i Dragør, og han har leveret kunst til nogle af Danmarks største virksomheder. Efter et langt liv med ægteskaber, sorg, ildebrand og kunst i alle former vil han nu forære sin lagerbeholdning væk.
Af Sarah Emilie Lund Cardel og Rasmus Mark Pedersen
Han bliver snart 90 år, men han er stadig en meget aktiv kunstner med store planer og småt med tid. Derfor fortæller
vi her historien om den kunstner, der har sat mest præg på byen. Flemming Brylle er født på Amager ganske tæt på Filips Kirke, hvor han også er vokset op.
Han gik i skole på Øresundsvejens Skole, som sidenhen er blevet lukket og omdannet til kontorer og hus for forskellige kulturelle foreninger. Dengang Flemming Brylle var elev, var skolen kun for drenge, og han husker den som lærerig og fyldt med »bisser«.
det nygifte par et sommerhus i Dragør. Men det var ikke nok. I stedet besluttede de at bygge et hus. Og så byggede de et endnu større hus. For til sidst at bygge det største hus af dem alle.
Undervejs har parret fået tre sønner, og netop som de er blevet tilfredse med deres boligsituation, bliver familien ramt af en tragedie i den 12. december 1972.
»Min kone og jeg var til et velgørende bankospil, så drengene var alene hjemme. Og klokken 12 om natten brændte vores hus som en stråtækt bondegård,« fortæller han.
Med fuld hast kørte Flemming Brylle og hans kone Helga hjem, og selvom det var snevejr, tog det ikke mere end tre minutter, før synet af tre små drenge i pyjamas mødte dem.
»Så var vi jo pisseligeglade med huset. Det fjernede al angst at se drengene i sikkerhed,« fortæller han. Grundet en skilsmisse stod en af byens læger og skulle af med sit hus, og det fik Flemming Brylle hurtigt nys om. Det var et stort hus med en god placering på Strandlinien, og blot efter et par dage var handlen gjort.
»Og lige siden har vi kun boet i gamle huse,« tilføjer han.
Vinterbaderen
-ET MUSIKALSK FOREDRAG I TO DELE OM SORG AF
En koncert med sange og digtoplæsning ca. 50 min. og åben samtale for alle.
Stine Michel er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, og er sideløbende uddannet som historiefortæller. Musikforedraget er blevet til på baggrund af en personlig sorg og dyb depression og viser vejen tilbage til livet. Guitarist Jan Rørdam, som blandt andet har spillet med Alberte i mange år, medvirker. Arrangementet er gratis og foregår kirken. -alle er velkomne.
Dragør Pleje Omsorg
KEND DIN HJÆLPER
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk
»Men allerede som dreng
var jeg jo interesseret i at komme herud og se byen, opleve kunsten og selvfølgelig være med til havefesterne. Så da jeg blev gift, var det helt naturligt at flytte herud,« fortæller han. Det skete i 1956, da han var blot 20 år gammel og på det tidspunkt gjorde tjeneste i Livgarden. Kort efter købte
Indskrivning til skolestart august 2025
Alle børn skal som udgangspunkt begynde i børnehaveklasse det kalenderår, de fylder 6 år. Børnehaveklasse er obligatorisk. Derfor vil vi gerne byde kommende skolebørn og deres forældre velkommen i Dragør Kommunes folkeskoler.
Forældre til kommende skolebørn er inviteret til fællesmøde tirsdag den 29. oktober kl. 17–18.30 i Multisalen på Store Magleby Skole, Kirkevej 8.
Selve skoleindskrivningen foregår digitalt via borger.dk eller kommunens hjemmeside fra mandag den 5. november til søndag den 10. november 2024
Læs mere om skoleindskrivning på dragoer.dk –søg på skoleindskrivning
Vejbrønde i Dragør Gamle By
Fra mandag den 28. oktober 2024 får vi efterset med TV-inspektion og spulet kommunens vejbrønde og tilhørende stikledninger i området Dragør Gamle By. Vi forventer, at arbejdet fortsætter til udgangen af november måned.
Tak for forståelse for de gener det vil give undervejs.
Babysvøm opstart november
Vi er klar med nye hold babysvømning i Dragør Svømmehal for de 0–2-årige med opstart tirsdag den 5. november 2024. Undervisningen er á 25 minutters varighed i et forløb på syv uger tirsdag formiddage for 695 kr.
Se mere på dragoer.halbooking.dk – vælg holdtilmelding.
Som mangeårig borger i Dragør har Flemming Brylle også været flittig bruger af byen. Han er eksempelvis glad for fitnesscentret på A. P Møllers Allé, hvor han efter eget estimat har været over 2.000 gange.
Når han ved, at tiden ikke ligefrem gør ham yngre, hjælper tre gange træning om ugen med at holde sig i gang »Og så vinterbader jeg også. Det er nede på badeanstalten, hvor jeg også har været iværksætter,« fortæller han.
Han uddyber, at han tilbage i 1998 byggede en pavillon på en af molerne, som kunne benyttes af både damer og herrer.
Ifølge ham er pavillonen årsag til, at vinterbadeklubben udvidede fra at være 250 medlemmer til at være 1.100 i dag – med 400 på venteliste.
Derudover havde han også en finger med i spillet i at bygge saunaerne på Det er Dragør Søbad.
»Dem lavede jeg sammen med bestyrelsen, som jeg altid har været med i, fordi jeg også lavede en bunke kunst til stedet. Vi måtte selv lægge ud for saunaerne, fordi klubben ikke havde penge nok, men det blev jo tjent ind året efter,« fortæller han med stolt stemme. Hans kunst fandt ikke bare vej til søbadet.
Også cafeen på Wiedergården er blevet udsmykket med Flemming Brylles malerier, efter at de på grund af en renovering måtte rives ned fra Rigshospitalets vandrehal.
Også kunstner i weekenden
Med en uddannelse fra Akademiet for Fri og Merkantil
Kunst i 1956 har den i dag garvede kunstner haft en ganske alsidig karriere
Mens han har prøvet kræfter med både en tegnestue, der producerede reklamefilm, og en virksomhed, som solgte gør det selvbelysning,
har han også leveret kunst til helt store virksomheder som Mærsk og Grundfos. »Du tror næsten, at det er løgn, men Mærsk skulle bruge 60 malerier til deres skibe, og jeg fik lov at udsmykke to af dem. Hvis kaptajnen og de andre stadig kunne lide malerierne efter et år, så skulle de skiftes ud,« siger Flemming Brylle med et grin. Ud over at arbejde som professionel kunstner og have gang i alverdens forskellige projekter har han lavet skulpturer og malerier på det personlige plan. Med andre ord: Han har også været kunstner »i fritiden«. Selv tror han, at hvis der dengang havde fandtes et sprog for diagnosen adhd, var det den, han havde fået. Derfor var det også en fordel, at hans kone Helga var en ganske aktiv kvinde. Ud over at tage sig af parrets tre sønner arbejdede hun som modedesigner. »Hun var sønderjyde og kom til København lige efter krigen. De er jo seje sådan nogle sønderjyder, og hun kunne styre mig. Det, tror jeg, var rigtig godt,« fortæller Flemming Brylle. Hans sønderjyske kone havde længe en drøm om at undervise i syning, men det kunne først lade sig gøre, når drengene var flyttet hjemmefra.
»Og det nåede hun. Ja, vi fik 60 gode år sammen.« Helga døde til sygdom i 2009. Samme år som Flemming Brylles kone gik bort, mødte han arkitekten Merete, som også var vinterbader. Efter at de havde været kærester i blot fem år, fik hun en blodprop og afgik ved døden. I dag danner han par med den 20 år yngre Susanne. »De er nødt til at være lidt yngre og have deres eget liv, for jeg arbejder jo hele tiden. Men jeg føler mig meget beriget af vores forhold,« siger han.
Moderskabets Mirakel Hvorfra den kunstneriske interesse og ikke mindst det kunstneriske talent stammer fra, er stadig et mysterium. Ingen i Flemming Brylles familie har nogensinde beskæftiget sig med kunst eller for den sags skyld været synderligt interesseret i det. »Der må være et eller andet inde i mig, som er lykkes. En slags mutation, hvor ideerne suser frem og tilbage og inspirerer mig,« fortæller han. Selvom den garvede billedkunstner snart runder de 90, er kunsten langtfra fortid. Han arbejder netop på at færdiggøre tre store skulpturer, hvoraf en af dem forventes at kunne sælges for svimlende 15 millioner kroner.
Og det er ikke en hvilken som helst skulptur, hvis man spørger Flemming Brylle. Det er en hyldest til moderskabet, og den er hans hidtil vigtigste arbejde.
»Skulpturen hedder Moderskabets Mirakel, og den skal udstråle et budskab om, hvor meget kvinder investerer, når de føder. Nu har jeg selv fået tre børn og været med til alle fødslerne, og det er jo det største nogensinde,« fortæller han. Han håber, at Novo vil være med til at finansiere skulpturen ved eksempelvis at lave reklame om fertilitet, og derudover er visionen, at skulpturen skal udstilles i vand.
»Havvand er ikke så smart, for det stiger jo. Men et bassin ville være meget oplagt.« Samtidig er han ved at rydde op i sin efterhånden store samling af malerier. Planen er, at 100 af dem skal sælges, mens de resterende 350 malerier skal foræres væk. Men ikke til hvem som helst. De skal foræres til et museum i enten Odense eller Amager, og det er ikke helt tilfældigt. »I Odense ligger Bryllebyen, hvor min familie kommer fra. På Amager ligger Copenhagen Contemporary, som er det mest spændende museum, jeg kender. Der er en højde, en grovhed og ja, det er så voldsomt,« fortæller han.
Flemming Brylle omgiver sig med kunst. Både sin egen og andres. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Den lokale billedkunstner, Flemming Brylle, har efter bestilling skabt en mere end fem meter høj bronzeskulptur til Grundfos’ 70-års-jubilæum i 2015. Privatfoto.
Selvom Flemming Brylle stadig er aktiv, så overvejer han, hvad der skal ske med hans kunst. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Jannie fik ikke jobbet – men afslaget gjorde hende glad
Jannie Andersen og 163 andre kandidater fik afslag på deres ansøgninger til jobbet som børnebibliotekar på Dragør Bibliotek. Nu hyldes biblioteket for deres måde at formidle afslagene på.
Af Freja Bundvad
Når man er jobsøgende, kan det være hårdt at få afslag på sine ansøgninger. Sådan var det i hvert fald for Jannie Andersen, da hun efter 15 år som gymnasielærer begyndte at overveje et brancheskifte.
I en periode på tre år sendte hun ansøgninger afsted stort set hver uge. Og her oplevede hun, hvor stor forskel der var på de tilbagemeldinger, hun fik fra de virksomheder, hun søgte arbejde hos.
»Nogle gange får man slet ikke svar. Nogle gange kommer man til samtale, men hører ikke noget bagefter. Og nogle gange er svarene decideret næsvise,« fortæller Jannie Andersen.
Et smil på læben
I juli valgte Jannie Andersen at sende en ansøgning afsted
til Dragør Bibliotek, der søgte en ny børnelitteraturformidler på deltid. Egentlig syntes hun, at Dragør lå lidt langt væk fra hendes bopæl i Allerød, men muligheden for at arbejde med børn og unge på en ny måde gav hende blod på tanden til at søge. »Det er et deltidsjob, og hvis jeg landede det, ville jeg have plads til mit andet deltidsjob som yogainstruktør og det frivillige, jeg laver. Og så har jeg længe tænkt, at biblioteksbranchen godt kunne være noget for mig,« fortæller hun. Hun nåede ikke videre til en jobsamtale, men alligevel gav Dragør Bibliotek hende et smil på læben. Det afslag, de sendte tilbage på mail, var nemlig helt særligt. Biblioteket skrev, at de var overraskede over at modtage 164 ansøgninger til jobbet og er glade for den store interesse. »Jobsøgning er en hård disciplin, der kan indeholde mange skuffelser. Når jeg nu desværre er nødt til at sende dig et afslag på din ansøgning, så husk på, at du er sej – du fik sendt en ansøgning, som du har lagt et godt stykke arbejde i. Giv dig selv et klap på skulderen – og et stykke chokolade, et glas vin, en løbetur, en god bog, eller hvad du el-
Dragør skal synge sammen
Af Tim Panduro
Dragørs borgere skal bringes tættere sammen gennem fællessang. Det mener i hvert fald Dragør Musik- og Kulturskole, der i denne måned tager hul på sit nye initiativ »Den Syngende Kommune,« der gennem fællessang vil øge fællesskabet. som har til formål at bringe kommunens borgere tættere sammen gennem fællessang. Det første arrangement finder sted den 24. oktober klokken 16 på Wiedergården på Kirkevej, hvor alle inviteres til at synge efterårssange sammen.
»Fællessang er en uundgåelig del af dansk kultur og
en fantastisk måde at samles på,« skriver Jacob Honoré, der er leder af Dragør Musik- og Kulturskole i en pressemeddelelse.
»Det er en positiv aktivitet, hvor familie, venner og folk, man slet ikke kender, kan komme sammen og dele glæden ved musikken. Ingen forudsætninger er nødvendige – det eneste, du behøver, er lysten til at synge sammen med andre.«
Arrangementet på Wiedergården er det første af fem, der finder sted forskellige steder i kommunen frem mod sommeren. På programmet er blandt andet juletræstændingen den
Lækker TAPAS
Se mere og BESTIL ONLINE på: tapastreat.dk
Bestil i dag og hent i morgen på Kastrupvej 110, 2300 Kbh. S. Levering er mulig ved
over 659 kr.
23. november, hvor temaet – naturligvis – er julesange, Gadekæret i Store Magleby den 27. februar, hvor temaet er vintersange og legepladsen
ved tennisbanerne i Søvang 27. marts, hvor der synges forårssange. Hvert arrangement varer 30–40 minutter, og arrangementerne er åbne for alle aldersgrupper. Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding.
lers foretrækker, når du skal
forkæle dig selv lidt. Det har du fortjent,« står der blandt andet i e-mailen.
Den mail gav Jannie Andersen et smil på læben. »Jeg tænkte, at det var en virkelig fed måde at skrive det på. Det gjorde mig glad og opløftet, og jeg fik mod på at søge flere jobs,« siger hun. Skylder at svare Jane Heitmann, der er formand for Krifa, hylder også det pæne afslag fra Dragør Bibliotek. »Jeg bliver bekymret,når jeg hører om ansøgere,som holdes ud i strakt arm uden svar eller respons på en sendt ansøgning.Vi bør allegøre os umage med at fåsvaret, også
når det er et afslag. Så stor tak til Dragør Bibliotek, der så hensynsfuldt svarer jobansøgerne,« lyder det fra Krifaformanden. Jane Heitmann undrer sig over, at selv store virksomheder, som burde have administrative ressourcer til at svare ansøgere pænt, kan undlade at give de håbefulde ansøgere et svar. Hun håber, at Dragør Bibliotek kan være med til at sætte en standard og gøre virksomheder opmærksomme på, hvor meget et pænt afslag kan betyde for den enkelte ansøger. »Uanset om det bliver et ja eller nej, skyldervirksomhederne at svareenhver ansøger, der har brugt ressourcer på at lave en ansøgning. Men nok
så vigtigt, i hvert fald for den enkelte arbejdsgiver, kan det være at tænke over, hvilket signal du sender til omverdenen,« siger Jane Heitmann. 164 ansøgninger Pernille Sonne, der er leder af Dragør Bibliotek, er glad for, at hendes afslag har vakt glæde. Hun fortæller, at jobportalen på forhånd har nogle standardafslag, men at hun syntes, de virkede lidt kølige og upersonlige. »Jeg fik 164 ansøgninger, så det ville tage for lang tid at ringe til dem alle sammen. Så jeg valgte at skrive til dem, og jeg prøvede at tænke over, hvad jeg selv kunne have brug for at høre som jobsøgende,« siger hun.
At afslagsmailen er blevet delt på LinkedIn, kommer bag på Pernille Sonne – men hun håber, at det kan være med til at skabe bevidsthed om, at Dragør Kommune er et godt sted at arbejde. »Vi har lige slået to stillinger op igen, så måske kan vi se det på antallet af ansøgere dertil,« siger hun. Selvom Jannie Andersen ikke
Dragør Musikskoles første fællessangsarrangement finder sted den 24. oktober på Wiedergården. Arkivfoto.
Jannie Andersen valgte at dele Pernille Sonnes afslagsmail i et opslag på det sociale medie LinkedIn. Privatfoto.
164 personer søgte stillingen som børnelitteraturformidler på Dragør Bibliotek. Arkivfoto: Torben Stender.
Charme og beliggenhed gør
Dragør til den ideelle lokation
Dragør
til, fortæller Rasmus Kastberg, der er producer hos DR.
Af Tim Panduro
Når film og tv skal have et strejf af provinsidyl eller tilføjes toner af fortiden, lægger produktionsholdene tit vejen forbi Dragør.
Og det er der gode grunde
til, fortæller Rasmus Kastberg, som er producer hos DR og i efterårsferien lagde vejen forbi Dragør for at optage nogle scener til den selvstændige »Tidsrejsen«-efterfølger »Heksejagten«.
»Det er unikt at have en
overtidsbetaling. På det punkt ligger Dragør mere inde for skiven, specielt når byen samtidig er så charmerende,« siger han.
i en haveforening ved Kongelunden.
Begge skuespillere var i øvrigt på hjemmebane – Ove Sprogøe boede i Tømmerup, mens Dirch Passer oprindeligt kom fra Dragør, hvor han da også har sit sidste hvilested på Dragør Kirkegård.
Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk
mindre by med så meget provinsstemning og feriestemning så tæt på København,« siger han. »Jeg tror, at mange bliver overraskede over, at man kan finde små, hyggelige gader og en intim og charmerende stemning så tæt på hovedstaden. Det er noget, der nærmest kun kan findes i Skagen og enkelte andre kystbyer.« Netop beliggenheden nær København er også et stort plus – specielt på økonomien.
Da Dragør Nyt fanger Rasmus Kastberg, er han på optagelse på middelaldercenteret ved Nykøbing Falster, men lokationer så langt fra København kan være dyre. »Økonomisk betyder det meget. Når vi filmer her på middelaldercenteret, er det en dyr affære, for vi skal sørge for indkvartering til holdet, og der er stramme regler for blandt andet transport og
Lang historie som lokation Dragør by og kommune har en lang historie som lokation. Allerede i 1907 lagde Dragør ifølge Historisk Arkiv Dragør jord – eller rettere is – til en filmoptagelse. Her lå vinteren tæt over byen og egnen, da Nordisk Film-stifteren Ole Olsen skød filmen »Isbjørnejagt«. Også isbjørnen, der var købt af Hagenbeck Zoo i Hamburg, blev skudt som en del af handlingen i det fire minutter lange actiondrama.
I 1910 rullede kameraerne igen, da filmen »Peder Tordenskjold« blev optaget i den gamle by. Stumfilmen er ifølge hæftet »Dragør i filmen – filmen i Dragør« sandsynligvis den første historiske film i Danmark.
I 1946 blev filmen »Op med lille Marta« optaget i Dragør. Syv år senere blev »Ved Kongelunden« – det er den, hvor Ove Sprogøe og Dirch Passer synger om sporvognes og pigers tilbagevendende karakter – optaget i Søvang og
på standardpris
i ønskede mål
Inden da nåede han også forbi Dragør i 1963 for at optage »Frøken Nitouche«, blandt andet sammen med Helle Hertz, der ifølge »Dragør i filmen – filmen i Dragør« kravler ud af et vindue på Volmerhus i Slippen. Her spiller den nuværende restaurant Beghuset også en rolle som hotel. I 1982 var det en knap så elegant skikkelse, der kom forbi – nemlig DR’s børnefigur Bamse, der blandt andet nød en is i Dragør. I mellemtiden lagde Olsen Banden flere gange vejen forbi – hovedsageligt på Englandsvej og Kirkevej under deres mange udflugter til lufthavnen, mens Fogdens Plads 4 blev et af omdrejningspunkterne i den lumre komedie »I Tyrens Tegn«, og i »Matador« måtte Agnes’ søn Aksel reddes fra druknedøden i branddammen i Korsbæk, der blev mesterligt spillet af gadekæret i Store Magleby – alt sammen ifølge danskefilm.dk I 2005 spillede Kongevejen rollen som indgangsportal til den sydsjællandske by Fakse i filmen »Ambulancen« med blandt andet Thomas Bo Larsen, og i 2019 blev Dragør Havn brugt til optagelser til besættelsestidsdramaet »De forbandede år«. Og så er der altså »Tidsrejsen«, »Tidsrejsen 2« og »Heksejagten« foruden en hel del flere film og serier, der har benyttet sig af Dragørs blanding af charme og lette tilgængelighed.
Foto: Dirch
Arkiv Dragør.
I 1910 stillede Tordenskjolds soldater op i Dragør i det, der sandsynligvis er danmarkshistoriens første historiske film. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Folk fra Dragør medvirker som statister i optagelser til spillefilmen »Op med lille Martha«. Optoget går i Chr. Mølstedsgade. Huset til venstre er Vestgrønningen 32. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
