Allerede til foråret kan beplantningen gå i gang tre steder i Dragør Kommune – fokus bliver på natur og biodiversitet frem for bålpladser og skovfitness.
Af Tim Panduro
Når Dragør til foråret – måske – får plantet tre nye skove, bliver det med naturoplevelser og biodiversitet som fokus Drømme om bålhytter og skovfitness blev relativt hurtigt aflivet af skovrider Kim Søderlund, der på Naturstyrelsens vegne fremlagde de tre skovområders hovedfunktion på et borgermøde om Dragørs nye skove i Hollænderhallen mandag aften. For der bliver offentlig adgang, men stierne bliver trampestier, og hovedattraktionen bliver planter og buske
»Rammen er, at arealerne skal bruges til mere natur og ikke til bymæssige faciliteter.
Så hvis nogle af jer foreslår, at det skal være et kæmpe fitnesscenter, siger vi nej,« slog han fast over for de godt 50 tilhørere. De tre skovområder, der lægges op til, ligger på henholdsvis Ndr. Dragørvej ved Køjevænget på arealet ned mod kælkebakken, ved Rytterager tæt på Halvejen og på Fælledvej bag genbrugspladsen.
»Det er lidt specielt, for det er meget små skove,« sagde
Kim Søderlund.
Ifølge Naturstyrelsen vil skovene dog kunne tilføre en naturoplevelse til områderne.
Kim Søderlund ridsede formålene op som at skabe rekreative områder, at give mere plads til danske dyr og planter og at binde CO2
Baggrunden for, at Dragør med en vis sandsynlighed får de nye skove, er, at der i finansloven for 2022 blev
afsat 50 millioner kroner til etablering af statsskove i hovedstadsområdet – en »sjov pulje«, som Kim Søderlund betegnede den.
»For det er dæleme svært at finde steder i hovedstadsområdet, hvor der er mulighed for at rejse skov.«
Mangler godkendelser Dragør meldte tilbage på en forespørgsel til 20 kommuner, og det førte til, at de tre områder blev politisk udpeget af en enig kommunalbestyrelse Det meste af jorden er kommunal, selvom en del af en af grundene tilhører en privat grundejer. Dragør Kommune og grundejeren skal altså sælge jorden til Naturstyrelsen –og det er her, at forbeholdene kommer ind. For selvom parterne er blevet enige om en pris, skal Vurderingsstyrelsen afgøre, om prisen er passende.
ÅBNINGSTIDER
fre. 9.00–17.30 Tors. lukket Lør. 10.00–13.00
Kæmpe udsalg ÷20–40% på elcykler, mountainbikes, citybikes
Søndag
Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften
Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk
På snarlig gensyn Henriette og Steen Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
»Vi er optimistiske, og vi håber at plante nogle træer til foråret, men vi skal have handlerne hjem til prisen, og så har vi også en miljøgodkendelse, der skal igennem Miljøstyrelsen. Vi har ikke en endelig aftale i dag, men vi arbejder ud fra, at det lykkes,« fortalte skovrideren.
Hjemmehørende arter Skovene bliver tilplantede med hjemmehørende arter, og der er lagt stor vægt på at få arter, der blomstrer over så lang en periode som muligt. Det fortalte Mads Bisgaard, der er Naturstyrelsens projektleder for skovrejsningen.
De tre skove bliver i det store hele bygget op efter samme princip med en kerne, der består af 50 procent af de samme træer – for eksempel eg – og 50 procent blandede træer. Der kommer desuden et skovbryn med trætyper, der ikke vokser sig lige så høje som træerne inde i skoven.
»Vi regner med at plante omkring 2000 træer pr. hektar. Det er et lidt lavere antal, end når man planter produktionsskov. Hvis der er mange træer, bliver de tvunget til at vokse lige, men vi har mere behov for, at de skal vokse skævt
og måske få sidegrene, så der måske kan komme nogle gode klatretræer,« sagde han og nævnte træsorter som skovfyr, kirsebær, lind, avnbøg, rødgrøn, asp og birk som mulige træsorter Foruden »hovedskovene« bliver der i kanten af dem etableret cirkler med en enkelt trætype.
»Cirklerne er på 20 meter i diameter, og ideen er at lave et sted, hvor børnehaver og andre kan gå ud og se, hvordan en ask, en rødgran og andre trætyper ser ud.« Det kommer til at vare nogle år, før skovene for alvor syner af noget. Når de bliver plantet, er træerne i omegnen af 50 centimeter høje. Navne kommer senere De tre skove skal have et navn – når det altså er helt på plads, at de bliver etableret. Og folk i Dragør skal være med til at bestemme dem, fastslog borgmester Kenneth Gøtterup under mødet. »Det giver ejerskab, identitet og historie at have navne på skovene, og vi har aftalt, at der skal være en proces mellem Naturstyrelsen og kommunen om navngivningen. Om det bliver form af en konkurrence eller noget andet, har vi ikke planlagt endnu, men vi melder ud, når vi er klar med det,« sagde borgmesteren.
Læs mere om skovrejsning i Dragørs på side 7.
Gartnerstræde 8 Tlf.: 32 53 46 13
Tirsdag–fredag 10–17
Lørdag kl. 10–16 Søndag og mandag lukket storemaglebyblomster@gmail.com Besøg også vores webshop: storemaglebyblomster.dk
Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk
Apovit Multi til børn
Apovit Multi til børn er et multivitaminkosttilskud med smag. Tyggetabletten indeholder 12 vitaminer og 5 mineraler.
Apovit Multi-tyggetabletter findes forskellige smagsvarianter. Bl.a. jordbær, tutti frutti, cola og appelsin.
Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43 Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Gode smagsoplevelser i borgerforeningen
Af Thomas Mose På Dragør Borgerforenings mandagsmøde den 28. oktober var medlemmerne invite-
ret til en stemningsfuld aften med vinsmagning. Dennis Gersholm Hølmer fra Dragør Vinhandel præsenterede en række særligt
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Bliv medlem af Dragør Borgerforening
– og kom til mandagsmøde samt de mange andre arrangementer
Indmeldelse kan ske ved at betale kontingent på 200 kr. på MobilePay til 580958 eller overføre beløbet via netbank på reg. nr. 6508 konto-nr. 3050520357
HUSK at angive navn, adresse, tlf.nr. og e-mail i din indmeldelse
Det er også muligt at melde sig ind på mandagsmøderne – mød op og hør mere –eller på vores hjemmeside – se mere på www.borgerforening.dk/bliv-medlem
Borgmestermødet mandag den 18. november er fuld booket – hvis man bliver forhindret skal man melde afbud, så en fra ventelisten kan få pladsen
udvalgte vine. Aftenens program bød blandt andet på en frisk riesling, flere forskellige rødvine og portvine samt to overraskelsesvine, som Dennis Gersholm Hølmer havde valgt til lejligheden. Som tilbehør til vinene blev der serveret lækkerier, der blandt andet bestod af pølser, brie, rugbrød og kiks fra Slagter Munk. Undervejs fik deltagerne inspiration til deres vinvalg, og nu kan de måske finde den perfekte julevin.
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk
Medlem af Advokatsamfundet
Thorn er nomineret til musikprisen DMA Jazz for sit album »Dragør«.
Af Tim Panduro Det bliver med et lokalt islæt, når musikprisuddelingen Danish Music Awards Jazz bliver uddelt i Store Vega i Køben-
havn den 9. december. Blandt de otte nominerede til årets jazzudgivelse er Jesper Thorn, som er vokset op i Dragør og sidste år udgav sit tredje album. Det er opkaldt efter fødebyen og dykker ned
Kristoffer bygger benzinbiler om til elbiler
Kristoffer Falk Quist fortæller om sin virksomhed Renteq Automotive, der ombygger diesel- og benzinbiler til elbiler.
Af Freja Bundvad
Kan benzin- og dieselbiler ombygges til el?
Ja – det er netop, hvad virksomheden Renteq Automotive beskæftiger sig med. Virksomhedens grundlægger,
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Administration/ redaktion Minna Askø Stark
Kristoffer Falk Quist, besøger Dragør Rotary Klub torsdag den 14. november og fortæller mere om virksomheden.
Renteq Automotive ombygger eksisterende køretøjer fra enten benzin eller diesel til ren el – dels for at gøre køreoplevelsen bedre, gøre adgangen til elkøretøjer billigere og fremskynde skiftet fra fossile brændstoffer til ren el. Og sidst, men ikke mindst: reducere CO2-udledningen i omstillingen fra fossile brændsler til el ved at genbruge størstedelen af køretøjet. Kristoffer Falk Quists internationale erfaring dækker innovation, udvikling, produktion og salg af mekaniske og
elektriske systemer, procesudstyr og softwareløsninger til vindmølleindustrien. Han har både erfaring og interesse for vedvarende energi og bæredygtighed i bilindustrien, og det har ført til skabelsen af Renteq Automotive. Man kan høre ham fortælle om sin karriere og sin virksomhed, når han holder foredrag for Dragør Rotary Club. Det foregår den 14. november klokken 18.30–20 på Dragør Strandhotel. Gæster med interesse for Rotary, biler og bæredygtighed er velkommen til mødet. For mere information og tilmelding se annoncen på side 9.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkommen at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Kristoffer Falk Quist fortæller om projektet på Dragør Strandhotel den 14. november. Pressefoto: Renteq Automotive.
Dennis Gersholm Hølmer fra Dragør Vinhandel havde medbragt et udvalg af vine til borgerforeningens mandagsmøde. Foto: Torben Stender.
Jesper Thorn er nomineret til årets jazzudgivelse. Pressefoto.
Tilbuddene gælder til og med lørdag den 23. november
Brug vores annoncører
Vejkryds bliver spærret – og linje
250S springer en stribe stop over
Buslinjen ændrer rute i tre dage i begyndelsen af november på grund af vejarbejde.
etableres en hævet flade til gavn for trafiksikkerheden i krydset.
Dragør Kommune oplyser, at der vil blive sat skilte op med anvisning til alternative veje ved vejarbejdet, der forventes afsluttet torsdag klokken 18.
For buspendlere og andre passagerer på linje 250S betyder vejarbejdet store ændringer. Bussen betjener ikke stoppestederne Dragør Skole, Fasanvænget, Hollændervænget, Idrætsstien, Mågevænget, Store Magleby Strandvej, Søndre Røsevej og Vierdiget. Linje 250S kører i stedet ad Hartkornsvej – Kirkevej, hvor der bliver sat midlertidige stoppesteder ved Hollændervænget og Mågevænget på Hartkornsvej.
Ny leder i aktivitetshuset
»Det er længe siden, jeg har glædet mig så meget til noget«.
Af Freja Bundvad
For 25 år siden trådte en ung kvinde ind ad døren til Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården for første gang og begyndte som leder. Det var selvfølglig Hanne Berthelsen, der for en måneds tid siden trak sig tilbage for at nyde sit otium. Nu er en anden ung kvinde trådt ind ad aktivitetshusets døre. Hun hedder Emily Drageskov, er 33 år gammel og mere end klar til at komme i gang med sit nye job som leder af Dragørs Aktivitetshus.
»Jeg har talt med flere, der har fortalt, hvor fantastisk et sted Wiedergården er. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Faktisk er det længe siden, jeg har glædet mig så meget til noget,« lyder det fra Emily Drageskov.
Vild med frivillighed
På trods af sin unge alder har Emily Drageskov allerede et langt arbejdsliv bag sig. Hun startede sin karriere i filmbranchen, hvor hun i en årrække lavede videoproduktioner – en interesse, hun be
gyndte at dyrke allerede som barn.
»Min far har haft sit eget firma, hvor han producerede video. I 9. klasse var jeg i erhvervspraktik hos ham, og her begyndte interessen for film og tv for alvor,« fortæller hun. I arbejdet med film stiftede Emily Drageskov for første gang bekendtskab med frivilligheden. Mange produktioner var baseret på frivilligt arbejde og finansieret af fondsmidler, og arbejdet med frivillige tændte en gnist i hende. »Der sker noget helt spe cielt, når folk gør noget af lyst og ikke af pligt. Det er meget motiverende. Det er udfordrende, men også sjovt at arbejde med frivillige,« si ger hun. Selv laver hun også frivilligt arbejde som bestyrelsesmed lem i Turistførerforeningen, der er en forening for danske guider – og så bijobber hun som guide på Sjælland. »Jeg viser grupper rundt i København og på de nordsjæl landske slotte. Og så har jeg også haft grupper med på by vandringer i Dragør, så jeg har læst godt op på historien og
Digerne ved Søvang
og Sydvestpynten er kommet et skridt nærmere virkeligheden
Dragør Kommune præsenterer snart sit første digeprojekt for borgerne som led i den kommende kystbeskyttelse – der er dog stadig lange udsigter, før arbejdet kan gå i gang.
Af Tim Panduro
Der er gået år med diskussioner, høringer og planprocesser – og der kommer til at gå endnu flere år endnu, før Dragørs kystlinje er beskyttet mod stormflod og bølgeskvulp.
Men torsdag den 14. november rykker fremtiden et stort skridt nærmere for beboerne i Søvang, ved Kongelunden og ved Sydvestpynten, når Dragør Kommune på et møde i Hollænderhallen præsenterer planerne for, hvordan kystbeskyttelsen i det første delområde kommer til at se ud – og hvad den indebærer. Den første fase omfatter strækningen langs Sydvestpynten og Kongelunden og til og med Søvang, hvor kystsikringen ender ved Søvej. Der er i de store hele tale om de projekter, som tidligere er blevet præsenteret, fortæller Lise Holm, der er projektleder for kystbeskyttelse i Dragør Kommune. Det vil sige et dige, der kobler sig på Ullerupdiget nær kommunegrænsen til Tårnby og strækker sig igennem Kongelunden ned forbi Kongelundshallen og syd for Fælledvej og videre mod Søvang, hvor det bliver forvandlet fra et dige på land til at være et nyt kystlandskab, der etableres uden for den eksisterende kyst. »Vi kommer til et præsentere et projekt, der er kommet et ret vigtigt skridt videre. Det handler blandt andet om de tekniske løsninger og om linjeføringen, som har givet mange diskussioner. Vi har et bud på, hvor diget skal være et bredt landskabsdige, og hvor det skal være smalt, så det mere er det, vi kender som et klassisk dige,« siger Lise Holm.
Hun fortæller, at to linjeføringer er i spil, men at de endnu ikke er blevet præsenteret for de berørte grundejere eller kommunalpolitikere, og derfor først vil blive præsenteret på mødet i Hollænderhallen.
re med sundudsigt – har været et af de mest omdiskuterede emner i kystsikringsdebatten. Der kommer til at være højde på nogle af digerne, men projekterne udnytter i høj grad den eksisterende natur, siger Lise Holm. »Der er forskel på digehøjderne alt efter, hvor tæt på kysten man er. Hvis en bygning ligger lige bag et dige, kan man ikke så godt tåle, at der slår bølger over diget. Men der, hvor vi har bedre plads, kan vi godt holde højden på digerne nede, blandt andet ved at lave dem bredere. Ved Sydvestpynten kommer det eksisterende forland, hvor der er strandeng nu, til at spille en rolle, fordi de naturligt har en effekt mod oversvømmelser,« siger hun. Det skyldes, at strandengene vokser en smule hele tiden, når bølgerne bringer sediment fra vandet ind over dem. »De vokser ikke lige så hurtigt som havstigningen. Men det er effektivt og driftsvenligt at udnytte den effekt strandengene i dag har på oversvømmelsesrisikoen,« siger hun. Nogle af de samme tanker kommer til at gøre sig gældende i Søvang, hvor der arbejdes videre med at lægge kystbeskyttelsen ude i vandet. »Ved at lægge det derude, beskytter man det eksisterende dige ved at man får skabt et forland længere ude. Bølgerne kommer til at tage af i højde og bølgeopskvulp kommer ikke til at ramme husene, men bliver taget af de laguner eller søer, der kommer på indersiden af det nye dige. De tager også imod det regnvand, der falder,« siger hun.
»Det kommer til at se lidt anderledes ud end i dag, men det kommer til at minde om den strandengsnatur, der er i området i forvejen. Det giver mening at lave mere strandeng, fordi det er beskyttet natur, og det er vi ifølge lovgivning forpligtede til at passe på.«
Netop den beskyttede natur på strækningen har sammen med flere kulturhistoriske levn været et smertensbarn for kommunen. Men kommunens rådgivere har lavet en såkaldt væsentlighedsvurdering, der skal afklare, om naturen bliver ødelagt af digeprojekterne. Det ser ikke ud til at være tilfældet, siger Lise Holm.
»Det er en tidlig afsøgning af, hvordan det kommer til at påvirke områderne, og det ser ud til, at vi kan lave en forlandsløsning uden at lave væsentlig skade på naturforholdene,« siger Lise Holm.
Lang vej endnu Selv om planerne er blevet mere konkrete, varer det lang tid, før et borgmesterligt snoreklip kan sætte gang i gravearbejdet.
Først kommer borgermødet, og derefter skal politikerne tage stilling til projektet. Hvis kommunalbestyrelsen godkender det, skal det indledende arbejde i gang. Det er blandt andet boreprøver, der skal klarlægge jordbundsforhold og eventuel forurening, der skal foretages en arkæologisk vurdering og alle vandløb og udløb skal kortlægges og vurderes, om de for eksempel skal forlænges de steder, kystlinjen forandrer sig. Projek
tet skal også i høring endnu engang sammen med blandt andet forslag til bidragsfordeling, og der skal indgås aftaler med de grundejere, der skal lægge jord til digerne – det er specielt ved Sydvestpynten, det er relevant. Anlægsarbejderne ligger stadig et stykke ud i fremtiden.
»Hvis alt går efter planen, bliver det omkring 2028, når vi har haft byggeriet i udbud og valgt en entreprenør,« siger Lise Holm om projektet, der i dag står til at lande på omkring 100 millioner kroner, der som udgangspunkt skal betales af de berørte grundejere. Projektet har dog fået tilsagn om medfinansiering fra de statslige puljer til kystbeskyttelse og Realdania. Som en sort hest i løbet har man en sideløbende statsligt arbejde, der kigger på en stormflodssikring af hele Københavnsområdet.
»Det øger kompleksiteten, at der er to sideløbende forløb, men det statslige arbejde undersøger 60 kilometer kyst mere generelt, så Dragør er en lille smule foran. Vi har har været i gang i længere tid, men vi er også blandt dem, der ligger mest udsat, så politikerne har valgt, at vi skal fortsætte med vores eget projekt,
Vi skal opleve Madeira fra sin smukkeste side, så glæd dig til frodigheden i Nonnernes Dal og udsigtspunktet Cabo Girão med 580 meters lodret kig ned på kysten.
Vi går også en lille tur langs bjergenes gamle vandingskanaler, levadaerne, og vi nyder charmerende byer fra Santana i højlandet og til fiskerbyen Camera de Lobos.
Vores flotte hotel ligger perfekt i Lido-området i udkanten af skønne Funchal, som vi udforsker på byrundturen med markedsbesøg og selvfølgelig et lille glas madeiravin. Tag med og oplev det hele i det bedste selskab.
• Byrundtur i hovedstaden, Funchal, bl.a. med smagsprøver af den kendte Madeira-vin
•Øens mest fantastiske udsigter, bl.a. til ”Nonnernes dal” og Winston Churchill’s yndlingssted, det idylliske fiskerleje Câmara de Lobos
•Idylliske og frodige Santana på øens nordside, kendt for sine farverige, trekantede og stråtækte huse
•Besøg i kystbyen Santa Cruz samt mindre gåtur langs én af øens berømte levadaer
(Madeiras vandingskanaler)
•2 dage til fri disposition
• Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r • Guide assistance ved check-in i lufthavne • Direkte fly til Madeira t/r
Lufthavnsskatter og -afgifter
Indchecket
Transport
lufthavn
overnatninger på
i
Inkluderet i rejsen: Deltagerpris: Kr. 12.995 pr. person 1 Eneværelsestillæg kr 2.195
4 x udflugter jf. program, inkl entréer • Erfaren dansk rejseleder • Godt selskab med ligesindede seniorer
Af Tim Panduro
250S kører ad en ændret rute fra tirsdag til torsdag. Foto: Tim Panduro.
Hanne Berthelsen (tv.) er klar til at give stafetten videre til Emily Drageskov. Foto: TorbenStender.
9.-klasserne diskuterede sidste skoledag
på årets demokratidag
Hvis der var noget, der kunne få 9.-klasserne op af stolene på årets demokratiog medborgerskabsdag, så var det diskussionen om sidste skoledag.
Af Camilla Lærkesen
Hvert år mødes alle 9.klasser i Dragør Kommune på Store Magleby Skole til en dag i demokratiets tegn. Den kan handle om både lokale og nationale demokratiske emner. Når der er kommunalvalg, er der fokus på lokale partier og sager. Tidligere år har den
handlet om ungeråd, om diger og om at skabe lokale arrangementer for de unge. I år havde 9.klasserne selv hovedrollerne i begge de to workshops, de skulle deltage i. Netop nu er man i gang med en ny børne og ungepolitik, som gerne skal afspejle de temaer, de unge selv mener er relevante for dem. Derfor
blev den ene halvdel af dagen brugt på at diskutere og prioritere seks forskellige temaer: fællesskab og inklusion, trivsel, sundhed, leg, læring og demokrati.
9.klasserne skulle først tage stilling til i, hvor høj grad de oplever, at temaerne på nuværende tidspunkt fylder i kommunen, dernæst hvilke
stikord der er vigtige for dem inden for hvert tema, og til sidst blev de bedt om at prioritere de seks temaer efter, hvad der er vigtigst for dem. Det tema, der var vigtigst for størstedelen af eleverne, var trivsel, efterfulgt af fællesskab og sundhed. Da eleverne blev spurgt direkte, om leg var vigtigt, rakte næsten alle ele
Skatepark i mål med finansiering
Så blev de sidste 275.000 kroner skrabet sammen, og en ny skatepark på havnen i Dragør kan blive en realitet. Foreningen bag er glade og ser nu frem til at komme i gang.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Der er en kæmpe forskel på at være næsten i mål og være helt i mål. Det er meget befriende.«
Sådan lyder det fra Brian Thestrup fra Foreningen Dragør Skatepark, der jubler over at have fået finansieringen af en ny skatepark på havnen i Dragør helt på plads. Den frivillige forening har selv samlet hver en krone ind til parken, der vurderes at koste 1.375.000 kroner at anlægge.
Bygge og Anlægsfonden
og A. P. Møller har leveret de største beløb, men de sidste 275.000 kroner er kommet ind fra lokale virksomheder siden kulturnatten i september.
»Vi har jo været længe undervejs. Ideen opstod under corona i 2020, og vi stod klar med et oplæg til projektet i januar 2021. Så det er fantastisk at være i mål. Og jeg synes, at vi oplever en rigtig positiv stemning og opbakning fra kommunen,« siger Louise Seier Beier, der sammen med Brian Thestrup er en del af Foreningen Dragør Skatepark, der består af en håndfuld forældre fra Dragør.
»Vi har allerede været til det første møde i kommunen, og nu går processen i gang med at få lavet lokalplan. I foreningen har vi et stort ønske om, at vi kan komme i jorden til efteråret 2025. Men der er en række faser i sådan en proces, og der er også andre ting, der skal laves lokalplan for. Vi håber, at vi kommer hurtigst muligt i mål,« forklarer Brian Thestrup. Skatepark er til børnefamilier og unge
Både Louise Seier Beier og Brian Thestrup er naturligt nok utålmodige efter at se resultatet af deres arbejde, fordi de mener, at der er et behov for sådan en skatepark i Dragør. Der ligger allerede en lille skatepark på det sted, hvor den nye skal ligge. Men ramperne er slidt ned, og den kan ikke rigtigt bruges længere. »Tanken er, at det her bliver et sted, som er en forlængelse af legepladsen. Et sted for børnefamilier med børn fra børnehavealderen og så børn og unge teenagere, der kan lege på hjul: på skateboard, løbehjul og rulleskøjter. Der
bliver små udfordringer og sjov for alle aldre, og der er også streetaktiviteter, hvor man kan stå og lave finter. Men det er ikke noget med kæmpe ramper og dybe huller. Eliteskaterne søger alligevel hen til de større parker, så det her er et tilbud til den brede befolkning,« forklarer
Louise Seier Beier.
Lignende parker har ikke støjproblemer Både hun og Brian Thestrup er opmærksomme på, at der undervejs i processen har været kritiske røster fremme fra folk, der er bekymrede for, om en ny og større skatepark skaber mere støj, fest og ballade på havnen. Men de understreger, at det bestemt ikke er erfaringen fra andre skateparker af samme type. Louise Seier Beier er med på, at der kan være en bekymring for, at andre unge kommer til at bruge skateparken som et opholdssted, hvor man samles for at feste.
»Som forening kommer vi til at have fokus på at skabe rammerne for, at dette ikke sker. Og vi laver nogle regler for pladsen, som der bliver
ver en grøn lap papir i vejret for at stemme ja. Alligevel lå leg og demokrati i bunden af prioriteringslisten. Læring indtog en fjerdeplads. Sidste skoledag uden alkohol I anden halvdel af dagen skulle det handle om sidste skoledag. Den seneste tid har der været stort fokus på elevernes sidste skoledag i forbindelse med det politiske mål om at reducere de unges alkoholforbrug og tilbyde andre initiativer og fællesskaber for unge uden alkohol. I den forbindelse tilbyder Dragør Kommune at stå for en alkoholfri sidste skoledag. Det er imidlertid ikke alle unge, der er lige begejstrede for det initiativ, og det kunne i høj grad mærkes på stemningen i gymnastiksalen, da eleverne fik lov at møde politikerne til en debat om emnet. I en workshop havde eleverne forud for mødet med politikerne gennemført en rollespilsdebat, hvor de gennem forskellige roller – for og imod en alkoholfri sidste skoledag – skulle finde argumenter for begge sider af sagen og diskutere dem med hinanden. De elever, der stillede sig frem for politikerne sidst på dagen, udgjorde dog en fælles front og udtrykte stor utilfredshed med, at beslutningen var blevet taget hen over hovederne på dem, og at end ikke en demokratidag kunne ændre på beslutningen. Det var borgmester Kenneth Gøtterup, formand for Børne og Ungeudvalget, Henrik KjærsvoldNiclasen, og Peter Læssøe, formand for UngDragørbestyrelsen, der var til stede for at debattere med de unge.
Politikerene slog i fællesskab fast, at de ikke ønsker at tage de unges traditioner fra dem, og at de ikke bestemmer, om der drikkes alkohol sidste skoledag. Det er noget, de unges forældre bestemmer. Henrik KjærsvoldNiclasen uddyber i et opslag på Facebook, at politikerne hverken kan forhindre de unge i at drikke til deres afslutningsfest, afskaffe den traditionsrige cykeltur eller lukke festen på Dragør Strandhotel. Han skriver, at de dog opfordrer forældrene til at følge anbefa
lingerne fra SSP og Sundhedsstyrelsen samt til at undgå beruselse, især når man bevæger sig rundt på cykel. Kenneth Gøtterup oplever, at flere forældre har udtrykt ønske om et alkoholfrit alternativ sidste skoledag, og det vil politikerne gerne støtte op om, hvis forældre og elever ønsker det. Selvom de mest vokale elever på demokratidagen ønskede frihed til selv at bestemme, hvorvidt de måtte indtage alkohol på dagen, så er det ikke alle eleverne i 9. klasse, der mener, at alkoho
len er et vigtigt element sidste skoledag.
tydeligt skiltet med. Dem, der bruger skateparken, skal føle sig trygge, og vi er slet ikke interesseret i, at der bliver festet,« siger hun. Brian Thestrup peger på, at der i forvejen ligger en lille skatepark på stedet, hvor den renoverede bane skal være. »Og der har man jo ikke oplevet nogen problemer med støj eller fester. Så det forventer vi heller ikke, at der kommer med den nye park. Jeg tror, at det er en lidt misforstået frygt,« siger han. Mødes med kammerater uden aftale
Louise Seier Beier og Brian Thestrup håber dog på, at skateparken udvikler sig til et mødested for børn og unge på en meget positiv måde.
»Jeg ser en udfordring i børn fra især 4. til 7. klasse, der ofte går alene hjem fra skole og ikke kommer ud igen. I den alder har de ikke legeaftaler på samme måde længere, og det kan være en overvindelse at ringe til nogen og spørge, om de vil lave noget. Her kan skateparken give mulighed for, at man lige tager sit løbehjul eller skateboard ned for at se, om der er andre i gang på banen, som man kan skate og snakke med,« forklarer Louise Seier Beier. »Mange kan have brug for et sted, hvor man kan tage ned uden at have en aftale først. Og noget helt andet er, at man har set, at hjulsport har en positiv effekt på unge, der har det svært, fordi de finder en ro i den form for aktivitet,« supplerer Brian Thestrup. Kommunen overtager driften Når skateparken står færdig, overgår driften og vedligeholdelsen af banen til kommunen. Der er minimal vedligeholdelse af en betonbane, så Foreningen Dragør Skatepark forventer, at Dragørborgerne kan have glæde af den i mange år. Ligeledes oplyser foreningen, at der er frivillige kræfter i byen, som er klar på at sætte aktiviteter og træning i gang på den nye skatebane.
Folk gik forgæves: Frederik Cilius
fyldte kirke til bristepunktet
Flere måtte lytte med fra Sognegården.
Af Freja Bundvad
I 2024 hører man ikke så ofte om kirker, der har været nødt til at sende folk hjem på grund af pladsmangel. Ikke desto mindre skete det onsdag aften, da Frederik Cilius gæstede Dragør Kirke. Arrangementet, hvor Fre
derik Cilius fortolkede sange fra Højskolesangbogen, var så populært, at Dragør Kirke til sidst måtte lukke dørene, fordi kirken var fyldt. Det fik flere gæster til at gå hjem igen, mens andre måtte opleve Cilius på alternative måder. »Der var omkring 30 per
soner, der måtte sidde i Sognegården og høre det på højtaler. Vi kunne ikke proppe flere ind i kirken på grund af brandreglerne,« fortæller kirketjener Joon Adrian Petersen.
Humor og fællessang Frederik Cilius er oprindeligt
en konservatorieuddannet klarinettist, men har i mange år levet af at lave satire, spille skuespil og formidle musik. Onsdag aften var temaet »Højskolesangbogen«, og her fortalte han på humoristisk vis og fortolkede udvalgte sange. Publikum grinede og sang med, og hos Dragør Kirke har de fået mange positive tilbagemeldinger.
»Flere har sagt, at ham må vi sørge for at få herud igen. Især, fordi der var nogen, der simpelthen gik forgæves,« understreger Joon Adrian Petersen.
Salmebogen var skiftet ud med Højskolesangbogen i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender.
Ikke én eneste kirkebænk stod tom. Foto: Torben Stender.
Visualisering af, hvordan den nye skatepark kommer til at se ud. Illustration: Foreningen Dragør Skatepark.
Foreningen Dragør Skatepark jubler over at have samlet de sidste penge ind til anlægget af en ny skatepark på Dragør Havn. Foto: Foreningen Dragør Skatepark.
Særligt kommunens planer om en alkoholfri sidste skoledag fik debatten i kog. Foto: UngDragør.
De tre lokalpolitikere Kenneth Gøtterup, Henrik Kjærsvold-Niclasen og Peter Læssøe debaterede med 9.-klasserne. Foto: UngDragør.
J-dag i Dragør
Som traditionen foreskriver var der fest, da Tuborg sendte årets julebryg på
Ny mand for bordenden
Nicolaj Bertel Riber (A) var som 1.-viceborgmester leder af kommunalbestyrelsesmødet i torsdags, fordi borgmester Kenneth Gøtterup (C) var forhindret.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Det var stort at sidde for bordenden og en rigtig god og spændende oplevelse.«
Sådan lyder det fra Nicolaj Bertel Riber (A), der torsdag var mødeleder for et kommunalbestyrelsesmøde for første gang. Som 1. viceborgmester var han stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C), der for første gang i sin borgmestertid havde meldt afbud, fordi han følte, at han var nødt til at være til stede ved et debatmøde i Dansk Arkitekturcenter, hvor et arkitektforslag om at lade Amager oversvømme blev fremlagt.
Nicolaj Bertel Riber har som formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget været mødeleder mange gange før, men det var alligevel anderledes at styre 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer i stedet for syv udvalgsmedlemmer. Også fordi det hele blev livestreamet, og han også som noget nyt skulle styre teknikken med at tildele medlemmerne taletid ved mikrofonerne, hvilket han havde lavet en generalprøve på sammen med forvaltningen. Så han synes, kommunalbestyrelsesmødet gik godt. »Vi kender alle hinanden rigtig godt. Vi er jo kollegaer. Og jeg synes, at folk var søde
ved vikaren. Så det var en rigtig god oplevelse og noget, man da godt kunne fristes til at prøve igen på fast basis,« fortæller Nicolaj Bertel Riber med et grin. Dagsordenen var ret kort, men der var alligevel stor politisk debat om blandt andet havmiljøet i Køge Bugt og Erhvervsområde Nord. »Men det er jo godt med debat, for det er det, vi er der for. Mange ting er kendt på forhånd, fordi vi har drøftet dem på udvalgsmøder. Men det er for mig alligevel altid en demokratiets minifestdag, når vi sidder der i kommunalbestyrelsen en gang om måneden, og holdningerne får frit løb,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber
Det besluttede kommunalbestyrelsen også
På kommunalbestyrelsens møde den 31. oktober kom der flere beslutninger på områder, som har været behandlet i udvalg, og Dragør Nyt derfor tidligere har beskrevet: Børnehavenormeringer Kommunalbestyrelsen vedtog det, der allerede havde været flertal for i udvalgene. Nemlig at årsnormeringen for 2025 på grund af et faldende børnetal laves om, så der skabes 250 pladser til 0–2-årige, hvilket er 12 pladser mindre end i 2024, og at der 2025 er 508 pladser til 3–5-årige, hvilket er 17 pladser mindre end i 2024. Det faldende børnetal betyder, at budgettet samles set skæres med 2,4 millioner kroner. Pengene følger dog barnet, så institutionen tildeles penge for hvert barn, der starter. Og kommunalbestyrelsen blev enige om en model, hvor pladserne fordeles jævnt på alle daginstitutionerne, så ingen af dem vil opleve kæmpe fald i antallet af pladser – og dermed heller ikke kæmpe nedskæringer.
Bankforretninger i udbud
Dragør Kommunes nuværende aftale om bankforretninger udløber ved årsskiftet, og derfor er kommunen forpligtet til at sende opgaven i udbud, så de kan vælge bank på ny. Der er derfor udarbejdet et udbudsmateriale med de krav til bankforretninger og konti, som kommunen har, og så sendes opgaven i udbud i november. Der er frist for tilbud den 6. december, og så regner man med til januar at have taget stilling til, hvilken bank kommunen vil bruge, så en ny aftale kan starte fra 1. februar 2025. Dragør skal ikke med i havprojekt Staten har udarbejdet en havplan for Køge Bugt, hvor kommunerne langs bugten kan tilslutte sig et pilotprojekt, hvor man arbejder med en økosystembaseret tankegang. Dragør, København, Hvidovre og Tårnby kommuner er inviteret med i projektet, der er tilrettelagt af Tænketanken HAV og Køge Bugt Alliancen. Budgettet for opgaven er på halvanden million kroner, hvoraf det meste finansieres af fonde, mens de fire inviterede kommuner skal betale mindre beløb. Forvaltningen i Dragør oplyste, at Dragørs andel ville komme til at ligge på cirka 25.000 kroner. Dragør Kommune har nu endeligt takket nej til at deltage i et statsligt pilotprojekt for Køge Bugt, som er tilrettelagt af Tænketanken HAV og Køge Bugt Alliancen. Dragør var inviteret til at deltage sammen med København, Hvidovre og Tårnby kommuner. Forslaget blev allerede nedstemt i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, fordi A, C, V og M dannede flertal imod det. Men liste T begærede sagen taget op i kommunalbestyrelsen.
»Liste T mener, at Dragør Kommune har interesse i at deltage et projekt, der har en økosystembaseret tilgang til havmiljøet i Køge Bugt,« fik Peter Læssøe ført til protokols. Til kommunalbestyrelsesmødet holdt liste T og Sydamagerlisten fast i, at Dragør Kommune bør være en del af pilotprojektet, mens resten af partierne altså dannede flertal for at takke nej.
»Socialdemokratiets begrundelse er, at havplaner er en statslig opgave. Og at sætte lighedstegn mellem det at ville havmiljøet og det at ville betale 25.000 kroner til et pilotprojekt, som jeg synes, at liste T og Sydamagerlisten gør, synes jeg, er forkert. Vi er optaget af havmiljøet i Køge Bugt, og derfor mener vi også, at vi skulle deltage i Køge Bugt Alliancen, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Men det er der jo ikke flertal for,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber (A). Dosispakket medicin
Kommunalbestyrelsen blev orienteret om udviklingen inden for dosispakket medicin, fordi kommunen arbejder på at udbrede dette. Det betyder, at flere og flere skal overgå fra at få deres piller fordelt og doseret af en sygeplejerske i hjemmet eller på sygeplejeklinikken til at modtage deres medicin som en samlet pakke, der er fordelt og doseret af en robot. Antallet af Dragør-borgere, der modtager dosispakket medicin, er svagt stigende, men der er stadig en del, der ikke ønsker at overgå til det, selvom deres medicinbehov godt kunne tillade det. Derfor fik kommunalbestyrelsen også en orientering om, hvordan man arbejder med at motivere flere borgere til at overgå til dosispakket medicin. »Hensigten er, at dosispakket medicin skal være normalen i alle de tilfælde, det kan lade sig gøre, fordi det frigiver tid for sygeplejersker og mindsker sandsynligheden for fejlmedicinering markant. Men fordi borgerne selv skal betale for pilleæskerne, bliver det lidt dyrere for borgerne. Så jeg kunne tænke mig, at kommunerne af staten får lov til at afholde den udgift. Det er en af de ting, der måske kan motivere flere til at gå over til dosispakket medicin,« siger Nicolaj Bertel Riber (A) som formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune.
Lær at redde liv i Dragør Svømmehal
I Dragør Svømmehal er man klar til at byde alle badelystne indenfor til et nyt indendørs livreddertårn.
Af Freja Bundvad Mange kender det karakteristiske rød-hvide livreddertårn fra de danske strande. Tårnene er opsat af TrygFonden og er forbeholdt professionelle livreddere.
Nu bliver en mindre udgave af TrygFondens livreddertårn sat op i Dragør Svømmehal. Og i modsætning til tårnene på strandene er der adgang for alle svømmehallens gæster.
TrygFonden kalder tårnet for »Leg og lær«-livreddertårn, og formålet er at få badegæster til at lege og udforske livredning.
I en pressemeddelelse skriver TrygFonden, at livreddertårnet er fyldt med udstyr som redningskranse, rescue boards, bjærgedukker, redningsveste og -torpedoer, som skal inspirere til at prøve kræfter med livredning.
Sjovt og meningsfuldt Gennem de seneste år har
TrygFonden åbnet tårne rundt om i landets svømmehaller, og ved udgangen af 2024 vil der være livreddertårne i 71 svømmehaller. Livredning er en sjov og meningsfuld aktivitet, mener René Højer, der er projektchef i TrygFonden. »I TrygFonden arbejder vi for at opbygge og udbrede en livredningskultur i Danmark, hvor endnu flere lærer livredning. Vi ved, at 86 procent af den voksne befolkning mener, at det er vigtigt,
Hos Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus er vi glade for at kunne byde
Tina Ratje velkommen til vores hold. Tina har solid faglig viden og over 28 års erfaring som tandplejer.
Vi ser frem til at byde både nye og velkendte ansigter velkomne.
Vores erfarne hold og fair priser garanterer dig en god behandling.
Tandlægerne I Tårnby Sundhedshus er registreret hos foreningen God Adgang
På deres hjemmeside skriver de: »Der er gode parkeringsmuligheder og adgang ind i sundhedshuset via en rampe. Der er adgang til 1. sal og tandlægeklinikken via en stor elevator eller trapper. Klinikken er i ét plan og med god plads i behandlingsrummene samt med adgang til et tilgængeligt toilet.«
Snart bliver lege-livreddertårnet sat op. Pressefoto: TrygFonden.
Nicolaj Bertel Riber som stedfortræder for borgmesteren. Privatfoto.
Julemændene står for stemning og musik på Beghuset. Foto: TorbenStender.
Der skåles på Café Espersen i den gamle færgeterminal. Foto: TorbenStender.
Tuborgs julemænd kommer med øl på Café Espersen. Foto: TorbenStender.
gaden.
Linje 35 kører fra
Tandplejer Tina Ratje og tandlæge Charlotte Vittrup
En lille snor med stor betydning:
»Mange har handicap, der ikke ses på forhånd«
Solsikkesnoren gør det lettere for mennesker med usynlige handicap at blive set og forstået.
Af Freja Bundvad
Solsikkesnoren er en grøn snor med små solsikker, som bruges til at signalere, at bæreren har et usynligt handicap. Snoren er designet til personer, der har usynlige udfordringer som autisme, angst, høretab eller andre tilstande som ikke umiddelbart kan ses af omverdenen.
Formålet er at skabe forståelse og give personer med usynlige handicap mulighed for at vise andre, at de har nogle udfordringer – uden at de behøver at forklare sig.
Winnie Walløe, der selv bruger solsikkesnoren, ser det som en vigtig ressource i hverdagen: »Der er rigtig mange mennesker i vores samfund, som har handicap af forskellige art, og mange af dem er ikke lige til at se på forhånd,« siger hun.
Få kender til den Winnie Walløe oplever, at mange i Dragør ikke kender til solsikkesnorens betydning eller ved, hvor de får fat i en. Derfor har hun taget sagen i egen hånd og har ofte nogle
ekstra i tasken, så hun kan dele dem ud til folk, der har behov for det. Ifølge Solsikkerapporten, der er udarbejdet af Videnscenter om Handicap, ved 66 procent af befolkningen i Danmark, hvad solsikkesnoren signalerer. Ifølge Winnie Walløe er der brug for at få det tal meget længere op. »Folk skal vide, hvad solsikkesnoren er. Ellers mister den sin funktion,« understreger hun. Selv bruger hun snoren, fordi hun har dårlig hørelse. Det kan især være farligt, når hun
begiver sig rundt i trafikken på sin cykel, og derfor har hun sat snoren fast på bagegebægeret. »Vi bliver jo flere og flere mennesker i vores samfund, som har brug for det. Der bliver flere ældre, men der er også mange børn, som har psykiske udfordringer,« siger hun. Hvor kan man få solsikkesnoren?
Solsikkesnoren blev skabt tilbage i 2016, da Gatwick Lufthavn i London ønskede at finde ud af, hvordan de kunne give passagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse.
Solsikkesnoren blev modtaget særdeles positivt af
Vi har modtaget:
kunderne og er siden blevet udbredt til mange andre lufthavne – også alle større lufthavne i Danmark. Fra lufthavne har Solsikkeprogrammet og solsikkesnoren spredt sig til mange andre brancher. Lego House, Lalandia, Givskud Zoo og Tivoli med flere er også en del af Solsikkeprogrammet. Solsikkesnoren er tilgængelig flere steder. I Dragør kan man få dem i supermarkederne Netto og føtex food. Den kan også findes online og via forskellige handicapforeninger. I mange tilfælde kan snoren hentes gratis, mens man andre steder kan købe den til en lav pris.
Borgmestrenes alarm: Beskyt hovedstaden mod stormfloder
Den Lille Havfrue, Amalienborg, lufthavnen, Slotsholmen, den gamle by i Dragør og metroen er eksempler på uerstattelige værdier, som alle kan bliver oversvømmet, når stormfloden rammer os. De seneste rapporter om stormfloder i hovedstadsområdet viser, at vi er nødt til at forholde os aktivt til, at store offentlige værdier kan blive ramt og flere hundredetusinde borgere må leve uden varme og anden forsyning. Der er tale om et hidtil uset skadesomfang, som berører alle i hovedstadsområdet. Derfor står vi borgmestre i Dragør, Hvidovre, København og
Invitation:
Borgermøde om kystbeskyttelse
I Dragør er vi stærkt optagede af stigende risiko for stormfloder og behovet for kystbeskyttelse af de forskellige kyststrækninger i kommunen.
Nu inviterer vi borgere i Dragør og andre med interesse i kystbeskyttelse og kystzonen til et åbent borgermøde, hvor vi og det faglige rådgiverteam præsenterer konkrete løsninger for kystbeskyttelsen af Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden – etape 1.
Det sker torsdag den 14. november 2024 kl. 17 til 19.30 i Hollænderhallen, Halvejen 3 i Dragør.
Program
• Velkommen ved borgmester Kenneth Gøtterup
• Gennemgang af konkrete løsninger (dispositionsforslag) for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden ved rådgiverne fra COWI og Arkitema
• Status på det statslige arbejde med en stormflodsplan for København ved Center for Plan, Teknik og Erhverv, Dragør Kommune
• Mulighed for at stille spørgsmål til de præsenterede løsninger og for at komme med input til de kommende faser.
Dragør Kommune byder på lidt let at spise.
Efter mødet vil det være muligt at fremsende input til projektet, som vi tager med i udviklingen af de næste faser.
Tilmelding
Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig via denne QR-kode eller en blanket på dragoer.dk/robustkyst
– Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00.
Frist for tilmelding er mandag den 11. november 2024.
Der er plads til ca. 400 deltagere efter først til mølle-princippet.
Vi lukker for tilmeldingen, hvis det maksimale antal nås inden fristens udløb.
Praktisk info
Bemærk: Der vil blive taget foto ved arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.
Husk også, at du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev om kystbeskyttelse. Se mere på dragoer.dk/robustkyst – vælg »Abonner«.
Tårnby Kommune nu sammen for at råbe regeringen op. Søndag den 20. oktober udtalte regeringen via miljøminister Magnus Heunicke sig om udfordringerne med den manglende kystsikring rundt om i Danmark. Heunicke erkendte i TV2 News, at Danmark er langt bagud i sikring mod stormfloder, og tiden er inde til, at vi kommer foran. Det er vi i kommunerne helt enige i, men det kræver snarlig handling og beslutningskraft fra regeringen. Den kommende krise – vandet kommer Vi har over de seneste år set voldsomme ændringer i vejret. I oktober 2023 var der 22 kommuner, der blev ramt af stormflod med meget store skader og store økonomiske omkostninger for borgerne. Stormfloden i 2023 blev kategoriseret flere steder som en 100årshændelse. Tidligere år har vi rundt om i landet også set alvorlige oversvømmelser. Kystdirektoratet og DMI peger på sikringsniveauer omkring kommunerne Dragør, København, Hvidovre og Tårnby på niveauer mellem 2,5 meter stigende til 10,2 meter på enkelte dele af kyststrækningen, hvis Hovedstaden skal sikres mod oversvømmelser i 2075. Altså kun 50 år ude i fremtiden. Det er derfor hævet over en hver tvivl, at der er behov for kystsikring af vores bysamfund, og at vi står over for meget store anlægsopgaver. Der er enormt store værdier på spil i hovedstadsområdet –
både private, statslige og kommunale. Statens arbejdsgruppe Vi fire borgmestre har gennem årene arbejdet med planlægning af kystbeskyttelse i vores kommuner. I 2022 nedsatte staten under ledelse af Transportministeriet en arbejdsgruppe, der skulle se på behovet og mulighederne for en sikring af hovedstaden i vores fire kommuner; Dragør, København, Hvidovre og Tårnby. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af året belyse fire temaer; 1. Hvor højt sikringsniveauet skal være, 2. De tekniske forhold og anlægsøkonomi, 3. De samfundsøkonomiske omkostninger samt 4. En model for finansiering. De første to rapporter er udkommet og de næste to udgives inden årets udgang som dele af en samlet afrapportering til regeringen med mulige løsningsforslag. Allerede nu anslås de samlede anlægsomkostninger for de fire kommuner at beløbe sig til 13,2 milliarder kroner. Forældet og utilstrækkelig lovgivning Etablering af kystsikring er i forhold til de nuværende regler et kommunalt ansvar. Men det er ikke lige til for en kommune at etablere kystsikring, fordi lovgivning og finansiering ofte spænder ben for udviklingen. Lovgivningen er forældet og
utilstrækkelig til at håndtere de massive udfordringer, vi oplever med store og hyppigere stormfloder. Vandet respekterer ikke vores kommunegrænser, men er grænseoverskridende og rammer store områder som hovedstadsområdet. Her spænder den nuværende lovgivningen simpelthen ben. Som borgmestre i fire af Hovedstadens kommuner er vi meget tilfredse med, at staten har nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på kystsikringen. Vi er helt bevidste om, at arbejdsgruppen ikke er nedsat, fordi man statsligt tager ansvar for at sikre bysamfundene, men alene har et fokus på, at staten skal sikre den kritiske infrastruktur som Metroen, Øresundstunnelen og Københavns Lufthavn. Men det er for snævret. Vi skal have etableret en kystbeskyttelse, der sikrer de store værdier, uanset om det er vigtige kulturminder, infrastruktur, bevaringsværdig natur, rekreative hensyn mv., og det skal gøres på en måde, så der vælges den rigtige, fælles løsning fra start. Borgerne kan ikke være tjent med suboptimerede delløsninger, der ikke er tænkt sammen.
Anbefalinger Når regeringen og Folketinget skal træffe beslutninger om stormflodssikring af hovedstaden, har de alle muligheder for at træffe beslutninger, der kommer til at danne skole for resten af de steder i landet, som Kystdirektoratet har udpeget som særlige risikoområder. Staten kan anvende hovedstadsprojektet som et pilotprojekt til at sætte nogle generelle og overordnede rammer for udvikling af kystsikringen på landsplan.
Derfor anbefaler vi også regeringen, inklusiv miljøministeren og transportministeren, at de nu indfrier løftet om at komme foran i udviklingen.
Hovedstadens løsninger for kystbeskyttelse er så velbelyste, at regeringen kan sætte sig i førersædet og sikre, at der træffes de rigtige beslutninger med det samme. Som et led heri må regeringen sørge for en anlægslov, der ikke spænder ben for, at kystsikringen kan gennemføres. Her tænker vi for eksempel på hele Natura 2000problematikken.
Og meget vigtigt anbefaler vi en fælles og solidarisk finansiering, hvor alle borgere i hovedstaden betaler for det samlede anlægsprojekt. Det kan for eksempel ske gennem en form for gebyrfinansiering, der tager vare på de mange vigtige samfundshensyn. Vi har i årevis betalt til stormflodsforsikring for at udbedre skaderne. Lad os nu indføre en kollektiv løsning, hvor vi betaler til at forebygge skader, og hvor finansieringen sker gennem flest mulige borgere i hovedstadsområdet. Det er borgerne bedst tjent med. Samtidig er det kun rimeligt, at virksomheder bag infrastrukturprojekter, som forsyningsvirksomheder, lufthavnen, metroselskabet samt Sund & Bælt også skal bære deres del af »byrden«. Det er samfundsøkonomisk den eneste rigtige løsning. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør Kommune, Line Barfod, teknikog miljøborgmester i Københavns Kommune, Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune, Allan Andersen, borgmester i Tårnby Kommune
Kun små virksomheder må flytte ind på nyt erhvervsområde
Så er det endeligt besluttet. Der må kun etableres mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion i det kommende Erhvervsområde Nord.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Kommunalbestyrelsen tog den endelige beslutning om de miljøklasser, man ønsker, at virksomheder må høre under, når man udformer en lokalplan for et nyt erhvervsområde i det såkaldte
Erhvervsområde Nord langs
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt
Sværhedsgrad: Medium
A.P. Møllers Allé. Kommunen kommer højst til at tillade virksomheder i miljøklasse 3. Et forslag, der er stillet af Socialdemokraterne (A), Det Konservative Folkeparti (C), Venstre (V) og Moderaterne (M), og som betyder, at det er mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion, man ønsker på stedet. Dette var der allerede flertal for på de forskellige udvalgsmøder, forslaget har været taget op på, men nu blev det altså endeligt besluttet på kommunalbestyrelsesmødet. Sydamagerlistens Flemming Blønd bad dog om at få ført sin modstand mod projektet til protokols: »Sydamagerlisten mener ikke, at Dragør kommune skal anvende millioner på at projektere og gennemføre byggemodning af et areal, der er tre gange større end hele A. P Møllers Alléområdet, til et erhvervs og industriområde, der ikke foreligger noget dokumenteret behov for. Der er allerede i dag mange ledige erhvervslejemål i Dragør. Lad dette område forblive grønt og uspoleret. Det vil medføre en øget tung trafik, miljø og klimabelastning og vil ikke tilføre Dragørs borgere nogen merværdi. Tværtimod. Projektet strider endvidere mod kommunens erhvervsog planstrategi. Dragør bør først og fremmest arbejde for at bevare vor betydelige historiske natur og kulturværdier og på dette grundlag skabe Danmarks bedste sted at bo og leve. Lad nu Dragør forblive Dragør.« Nicolaj Bertel Riber (A), der var mødeleder – som stedfortræder for borgmester Kenneth Gøtterup (C) – var glad for, at A, C, V og M kan danne flertal for at fortsætte processen. »Vi har fået sat hegnspæle rundt om, at det er de næstmildeste miljøklasser, vi vil prioritere. På trods af liste T’s forbehold og forslag til undersøgelser så var der i går et bredt flertal for erhvervsudvikling. Det var kun Sydamagerlisten, der helt rent sagde, at de er imod erhvervsudvikling. Det er helt fair, selvom jeg ikke er enig,« fortæller Nicolaj Bertel Riber. Næste skridt henimod etableringen af Erhvervsområde Nord er, at kommunen skal i dialog med lufthavnen, og derefter skal der udarbejdes en konkret lokalplan.
Hvis man oplever at have brug for mere tid, tålmodighed og hjælp end andre, kan solsikkesnoren være en god løsning. Foto: Freja Bundvad.
Winnie Walløe bruger selv solsikkesnoren i sin hverdag. Foto: Freja Bundvad.
Skoven kan påvirke byggemuligheder
Der skal tages hensyn til skovbryn, når man bygger – i princippet kan kommende erhvervsområde komme i klemme, når skovene er etablerede.
Af Tim Panduro
Når Dragør om et halv års tid muligvis bliver tre skove rigere, betyder det nye vilkår i nærområdet. Det fortalte Cecil Lundme Olausson, der er byplanlægger i Dragør Kommunes Center for Plan, Teknik og Erhverv, på mandagens
møde om etablering af statsskove tre steder i kommunen. »Det bliver fredskov, og selvom det er ung beplantning, gælder de samme regler som ved andre skove. Der kommer en skovbyggelinje, der siger, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne eller lignende inden for 300 meter. Men bor man i huse, der ligger der i forvejen, er der en husrækkeregel, hvor man kan se bort fra bestemmelserne,« sagde han blandt andet. Etablering af nye bygninger kan til gengæld være en udfordring, men her er der mulighed for at søge om dispensation både hos kommunen og hos Miljøstyrelsen. Sådan en dispensation kan komme på tale, hvis kommunalbestyrelsen går videre med planer om at etablere et nyt erhvervsområde nær den nordligste skov »Der kan man søge om en ny skovbyggelinje på ned til 30 meter, når der arbejdes med så stort et område,« sagde byplanlæggeren.
Ni spørgsmål og kommentarer fra debatten om Dragørs nye skove
Stemningen var positiv, men tilhørerne var spørgelystne på mandagens borgermøde om Dragørs nye skove.
Af Tim Panduro
Mandag aften blev der afholdt borgermøde om skovrejsning i Hollænderhallen.
Det var et positivt, men spørgelystent, publikum, der havde lagt vejen forbi mandagens borgermøde om skovrejsning i Dragør. Her er et udpluk fra debatten. Har skovene en støjdæmpende virkning?
»Desværre kun i meget begrænset grad,« sagde projektleder fra Naturstyrelsen Mads Bisgaard. Hans kollega, skovrider Kim Søderlund, graduerede dog udtalelsen.
»Det kan have en psykisk effekt, hvis skoven hindrer, at man kan se det, der støjer.«
Hvor længe varer det, før man har en fornemmelse af skov?
»Det tager nok ti år, før man kan blive væk mellem træerne. Men man får hurtigt en opfattelse af skov, før man kigger på det,« svarede Kim Søderlund.
Hvor høje bliver træerne?
»I skoven bliver de 25 til 30
meter, og i skovbrynet kan de nok blive op til 15 meter. Men det varer mange år,« svarede Mads Bisgaard. Der er mange heste på cykelstierne, fordi der mangler ridestier. Det kunne være interessant at få ridestier i skoven. »De skal kunne bindes sammen med forskellige ridestier i et net, for at det kan lade sig gøre. Det er ikke sjovt at have stier på sådan et lille stykke. Vi må vægte, om borgerne skal synes, at det skal være en skov for heste eller et sted, hvor børn kan lege frit. Der er også folk, der er bange for heste, så jeg kan ikke se intensive systemer af ridestier i så små skove,« sagde Kim Søderlund, der også svarede på det næste spørgsmål. Hvorfor ikke have faciliteter i skoven? Noget helt afgørende er at få børnehavebørn og skolebørn ud, så de får et forhold til naturen. Så hvorfor ikke en bålhytte, der kan være samlingssted?
»Det er både et spørgsmål om den efterfølgende drift, at det er tæt på naboer, der kan
klage over røg, og så handler det mest om biodiversitet. Om 20 år vil der være mange klatretræer, så det er et lidt andet produkt, vi tilbyder.«
Her bød borgmester Kenneth Gøtterup også ind: »Min holdning er, at det er små arealer, hvor vi først og fremmest skal skabe bynær natur. I Dragør har vi adgang til Kongelunden og hele fælleden, hvor der er masser af sheltere, så jeg synes, at vi er godt dækket ind med rekreative muligheder.«
Hvad er prisen for jorden?
»Det er ikke noget, vi fortæller. Men den pris, vi er enige med kommunen om, skal Vurderingsstyrelsen godkende,« sagde Kim Sødergren. Borgmester Kenneth Gøtterup gav også sit besyv med:
»Der er tale om køb og salg af ejendomme, og det er altid lukkede sager, indtil de er færdigbehandlede. Kommunens pris bliver offentliggjort, når der er en endelig aftale.« Skal pengene i kommunekassen, eller kan de bruges til en fond eller kassebeholdning,
Borgere kan komme med på råd – og selv plante skov
De næste 14 dage kan man melde sig, hvis man har gode ideer, vil sidde i et skovråd eller vil give en hånd med de nye skove.
Af Tim Panduro
Der bliver rig mulighed for at involvere sig, hvis man som borger i Dragør Kommune vil være en del af processen om de tre nye miniskove, der sandsynligvis bliver etableret til foråret. På mandagens borgermøde om skovetableringen lagde projektejerne fra Naturstyrelsen op til, at der skal etableres et skovrejsningsråd, der skal mødes fysisk en enkelt gang og derefter et par gange online. Desuden blev der opfordret til, at frivillige kunne melde sig med input – eller hvis man ønsker at være med til at plante træer, enten som enkeltpersoner, foreninger, skoler eller institutioner. »Vi vil gerne have råd fra jer, så man må gerne skrive til os med sin lokale viden, for eksempel om der er stistystemer, som vil være naturlige at koble sig til, eller om der er særlige landskabelige hensyn,
Nu
kan man give sit bud på Dragørs trafiksikre fremtid
Alle borgere kan byde ind med kommentarer til »Trafikplan 2024«, der er i høring frem til den 21. november.
Af Tim Panduro
Mangler der cykelstier i Søvang? Kører folk for stærkt i Store Magleby? Er der behov for flere lyssignaler i Dragør?
Dragør Kommune har netop sendt »Trafikplan 2024« i høring, så kommunens borgere kan give deres besyv med om, hvilke områder der skal særligt i fokus i de næste års
trafikplanlægning inden for kommunegrænsen. I trafiksikkerhedsplanen ridses en række mulige fokusområder op, men politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudval-
Det sker
Dragør Nyts aktivitetskalender
som borgerne kan søge til grønne formål i kommunen?
»Reglen er, at enhver krone, der kommer ind, skal i kommunekassen. Men det er en god idé, som vi tager med hjem. Vi budgetterer aldrig med penge fra køb og salg, så de er ikke regnet ind i de kommende budgetter,« sagde Kenneth Gøtterup.
Er der tænkt på at undgå birk, der er et problem for mange med allergi?
»Vi kan godt overveje at lade være med at plante birk, men den kan risikere at komme af sig selv,« sagde Mads Bisgaard. Der er mange problemer med rotter, og vi har fået at vide, at vi ikke må have frugt og bær liggende i vores have, men der skal plantes frugt- og bærtræer i skovene?
»Det har vi ikke tænkt på,« erkendte skovrider Kim Søderlund
»Det vil være synd, at der ikke er bær til gavn for fuglene og biodiversiteten, men vi tager synspunktet med os tilbage.«
vi bør tage hensyn til,« sagde skovrider i Naturstyrelsen Kim Søderlund.
»Det er meget interessant at få forskellige synspunkter repræsenteret – både i det råd, vi vil etablere, og generelt.« Han åbnede også for, at institutioner kan melde sig til at plante nogle træer, når tiden for tilplantningen kommer, og at frivillige kan melde sig til at luge mellem nogle af træerne. Ønsker man at være med i Skovrejsningsrådet, har man ideer og input, eller vil man gerne være med til at plante eller passe træer, kan man kontakte projektleder Mads Bisgaard på e-mailadressen maheb@nst.dk frem til mandag den 18. november.
get har også ønsket at få borgernes bud på, hvordan trafikken ser ud – og hvor der skal sættes ind. Sidste frist for at sende høringssvar er torsdag den 21. november. Der er ingen formelle krav til omfang, men svarene skal være skriftlige og sendes via digital post til kommunens Center for Plan, Teknik og Erhverv med »Høringssvar« i emnefeltet. Man kan også sende sine høringssvar som brev. Høringssvar bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside – inklusive navn, e-mailadresse og andre oplysninger, man eventuelt skriver i selve svaret. Trafiksikkerhedsplanen er en videreudvikling af trafiksikkerhedsplanen fra 2016 og har undertitlen »Trafiksikker i Dragør«. Forslaget er blandt andet udarbejdet på baggrund af opdaterede data for politiregistrerede trafikuheld og registreringer for hastigheden på kommunens overordnede vejnet.
Trafiksikkerhedsplanen kan findes på Dragør Kommunes hjemmeside på adressen www.dragoer.dk under emnet høringer og afgørelser. Når høringen er afsluttet 21. november, vil planen inklusive høringssvar og eventuelle tilretninger bliver sendt videre til politisk behandling.
Her på Dragør Nyt arbejder vi på at skabe en aktivitetskalender, så vores læsere kan orientere sig om, hvad der foregår rundt omkring i kommunen.
I fremtiden vil vi udgive »Det sker – Dragør Nyts aktivitetskalender« både i avisen og på vores hjemmeside. Og vi har brug for jeres hjælp.
Er du medarrangør af en eller flere begivenheder, som du mener, vi bør medtage i kalenderen, så send en e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk
E-mailen skal indholde følgende:
• Dato
• Starttidspunkt (plus evt. sluttidspunkt)
• Overskrift (navn på begivenhed)
• Beskrivelse på kun en sætning
• Sted
• Adgang (Hvem er velkomne? Tilmelding? Entré?)
• Kontaktperson og telefonnummer (bliver ikke offentliggjort, men bliver brugt, hvis vi er i tvivl om noget)
Vi medtager et bredt udvalg af begivenheder, men vi nævner ikke tilbagevendende, ugentlige begivenheder for en lukket kreds. Vi fortæller eksempelvis ikke, hver gang et sportshold eller sangkor træner og øver, men vi bringer gerne oplysninger om sæsonens første møde eller træning, hvis den er åben for nye interesserede.
Annoncering
I kalenderen bringer vi kort information om hvert arrangement og nævner, hvorvidt det er gratis at deltage eller om der er entré (vi nævner ikke evt. pris). Man er naturligvis velkommen til at bestille annoncer i avisen og på vores populære online platforme, hvor der kan bringes flere oplysninger om arrangementerne.
Angående annoncer kontakt mediechef Jens Munch på jens@dragoer-nyt.dk eller
Trafiksikkerheden for de bløde trafikanter er et af fokusområderne
Tempel fejrede kongelig
gave med fornemt besøg
Det buddistiske Watpa-tempel på Rytterager fik besøg af den thailandske ambassadør i forbindelse med en helt særlig gave lørdag.
Af Tim Panduro
Lørdag var en festdag i det
thaibuddhistiske tempel Watpa, der holder til i en gammel gård på Rytterager i Store Magleby. Templet, der med sine mangefarvede dekorationer er en let genkendelig bygning i gadebilledet, havde nemlig fornemt besøg af den thailandske ambassadør i Danmark, Sirilak Niyom. Det skete for at marke
re indvielsen af en kjortel, der er skænket i gave fra Thailands Kong Vajiralongkorn, Rama X, til templet. Kongen har skænket en traditionel kjortel til templet, der også fungerer som kloster for flere buddhistiske munke. Gaven fra kongen er en del af en buddhistisk tradition, som specielt fejres i Thailand, Myanmar, Laos og Sri Lanka. Den finder typisk sted i slutningen af oktober eller novem
ber og fejres med en ceremoni kaldet kathin. I den mest enkle form er det lægfolk, der donerer tøj, mad og andet til munkene i de buddhistiske templer, men med en kongelig gave er der lagt op til en større fejring. Kathinceremonien blev fulgt af en fejring, hvor langt over hundrede medlemmer af menigheden deltog.
»Det er en tradition, at kongen giver en ny kjortel til templer uden for Thailand,« siger
Phra Somsak, der er jao khun –en højtstående munk – i Watpa. »Kjortlen vil blive givet til en munk, der er kvalificeret til at bære den. Det er en, der har særlig høj viden om religionen,« siger han.
Nyt fra Dragør Boldklub: Dragør Boldklub holder vinterferie på sidstepladsen Dragør-holdet taber 3–2 til B1960 i efterårets sidste opgør.
Af Henrik Rosschou
B1960 havde lånt KFUM’s kunstgræsbane til efterårets sidste kamp, da de ikke selv råder over en sådan bane.
Kampen var vigtig for Drag
ør Boldklub (DB), der med en sejr kunne lukke hullet op til
de øvrige bundhold, men sådan gik det ikke. Igen spillede Dragørholdet en kamp, hvor holdindsatsen ikke var optimal i alle 90 minutter.
Et godt kvarter
B1960 startede med at give bolden op. De satte sig straks
på spillet og pressede DB helt tilbage og kom frem til tre hjørnespark inden for to minutter. DB havde mere end svært ved at få bolden væk fra egen forsvarszone. Afleveringerne blev til pareringer, og Mads Glæsner i DBmålet måtte yde sit bedste.
DB red stormen af de første ti minutter. De fik mere kontrol over spillet og kom op på B1960’s banehalvdel.
Tobias Damkær stod for DB’s første afslutning på mål efter et godt forarbejde af Victor Dyhl og Tobias Hjorth. Damkærs afslutning fra venstre side af feltet strøg lige akkurat over mål. Herefter fik DB for alvor fat i spillet, og nu var det DB, som pressede B1960 bagud. Efter 17 minutter modtog Mathias Rahbek bolden uden for 60’ernes straffesparksfelt. Han driblede sig igennem flere i forsvaret. Det endte med et udstrakt ben, som fællede Rahbek. Dommeren pegede på pletten og dømte straffespark til DB. Så hurtigt kan spillet ændre sig. Tobias Damkær tog ansvaret og scorede til 0–1. Damkær sparkede til højre, og målmanden havde fat i bolden, men han kunne ikke holde den, så bolden hoppede i mål til stor jubel hos de medrejsende DBfans, som igen var mødt talstærkt op. Julius Krüger måtte ufrivilligt lade sig udskifte med næseblod efter at have pareret bolden med næsen. Andreas Steffensen afløste den uheldige Krüger. Det, der sikkert var tiltænkt som en begrænset periode på banen for Andreas Steffensen, blev til resten af kampen. Andreas Steffensen gjorde en fin figur i kampen. Krüger kom dog tilbage på banen som erstatning for Victor Dyhl. DB kom foran 0–2 efter godt 25 minutter på en sco
ring af Mads Lund. Bolden blev spillet godt rundt med flere korte pasninger omkring B1960feltet. Til sidst fik Mads Lund det rigtige træf på bolden, og han scorede sit første mål i efteråret. B1960 fortsatte med deres presspil, og efter cirka en halv time var der igen fare på færre i DBfeltet. Bolden blev spillet op i højresiden, hvor Tobias Hjorth kom på mellemhånd. Han måtte slippe sin modstander, som sendte en flad aflevering på tværs ind foran mål. Tobias Oppermann snublede i forsøget på en parering, og bolden trillede videre til en fri modstander, som sparkede direkte på kassen. Peter Ursin forsøgte forgæves at redde bolden, som fik lov at passere mod mål. Mads Glæsner fik reddet bolden ud til hjørnespark, men han slog sig i sammenstødet med bolden. DB vandt første halvleg på 30 gyldne minutter, men det er ikke nok til at vinde en fodboldkamp. Fra start af anden halvleg skiftede DB Tobias Damkær ind til fordel for Pelle Søgaard, som havde været på banen i cirka ti minutter i første halvleg. De to havde byttet i første halvleg. Der blev også
plads til en debutant. Thomas Riis erstattede Tobias Hjorth. B1960 kæmper sig tilbage Anden halvleg blev stort set afviklet på DB’s banehalvdel, og Dragørholdet var ikke i nærheden af en farlig målchance. Hjemmeholdet pressede DB tilbage. De fik reduceret, udlignet og bragt sig foran på tre scoringer. Det må ikke ske, når man er foran med to mål. Dommeren måtte til lommen i anden halvleg. Han gav fire advarsler til DB og to til B1960. Efter 53 minutter fik B1960 spillet sig ind i DBfeltet, og kom frem til en situation, som kunne ligne et straffespark. Dommeren nægtede trods store protester fra B1960. Kun tre minutter senere kom reduceringen. B1960 pressede DB bagud, og de fik heldigt bolden i nettet til en scoring. 1–2! Den altid hårdtarbejdende Tobias Riber fik kampens første gule kort efter et skub i ryggen på en modstander. Kort efter reducerede B1960 til 2–2. Kun fem minutter efter scoringen var det Jonathans Bligaards tur til at se gult efter en unødvendig tackling midt på banen. Nu var DB to mand i undertal mod et aggressivt offensivt B1960hold. Efter knap 70 minutter af kampen fik B1960 tilkendt straffespark. Et skud mod mål ramte en DBforsvarsspiller på armen. Fra sidelinjen så det ud til, at bolden ramte overarmen, som var langs kroppen –men straffesparket var dømt. B1960 bragte sig foran 3–2. Herfra var det for alvor op ad bakke for DB. B1960 blev også ramt af et gult kort med knap et kvarter tilbage af kampen. Efter et frispark mod DBdebutanten Thomas Riis blev bolden sparket ud af banen. Samtidig kom Bligaard tilbage på banen – så nu var DB i overtal.
Overtalssituationen holdt dog kun i kort tid, inden DB igen måtte sende en spiller på bænken i ti minutter. Julius Krüger var søgt med frem på banen. Han kom frem til en afslutning, som han dog misbrugte. Godt det samme, for Krüger var offside. Dommeren gav et gult kort til Krüger, som han havde set sig sur på. I kampens overtid var det Tobias Hjorths tur til at få gult kort. Hjorth, der nok er en af de mest eksemplariske spillere uden tilbøjeligheder til hårdt spil, måtte ud på bænken. Kort efter afsluttede B1960 med et drøn bolden på DBstolpen. Bolden gik ud til målspark.
På sidstepladsen Efterårssæsonen har været præget af mange uheldige og ærgerlige nederlag – og ofte i slutminutterne af kampen.
Det har sat sine spor på holdet, og det kan ses i stillingen i københavnsserien, hvor DB med syv point ligger i bunden.
Der er fortsat kontakt til de øvrige hold i bunden af rækken. Der er kun to point op til Fremad Valby på 11.pladsen over nedrykningsstregen.
Dog har både PI Fodbold og
Fremad Valby spillet en kamp mindre end DB.
Der er ikke mangel på talent i truppen – tværtimod. Holdet har masser af talent og er stadig et meget ungt hold. Der er håb for fremtiden, og når turneringen starter igen til foråret, retter det hele sig forhåbentligt.
Øvrige opgør
Fredag den 1. november løb PI Fodbold ind i en 1–8øretæve, da de mødte FB, der ligger i den sjove del af københavnsserien.
Kastrup BK snuppede lørdag de tre point på udebane mod Union. Kampen sluttede 0–3. FA 2000 2 slog Frem 2 3–0.
Skovshoved IF holder fast i førstepladsen med en 2–0sejr over KFUM, Vigerslev BK vandt 3–2 over Fremad Valby, mens Husum BK hjemme vandt 1–0 over NB Bornholm. Næste weekend byder på tre kampe i københavnsserien. DB’s to konkurrenter i bundstriden
Mathias Rahbek bliver nedlagt i B1960-feltet. Straffe. Foto: Henrik Rosschou.
DB-keeperen Mads Glæsner i luften. Foto: Henrik Rosschou.
Den thailandske ambassadør i Danmark, Sirilak Niyom, var med ved ceremonien. Hun ses her i hvidt i midten af bagerste række. Privatfoto.
Mange herboende personer fra Thailand var mødt op. Privatfoto.
Munkene modtager donationer. Privatfoto.
Der blev blandt andet fejret med dans under ceremonien. Privatfoto.
Dragør-sportsfolk blev hædret
Karateudøvere, kajakroere, badmintonspillere og fodboldspillere – Dragør har guldvindere inden for mange sportsgrene, og sidste mandag blev en stor flok af dem hædret på rådhuset for deres præstationer.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi stopper aldrig.« Sådan lød det fra de to kajakroere Anette Henckel og Michael Thers, der sammen blev verdensmestre i toerkajak i 2023 og var blandt de mange dygtige sportsfolk, som blev fejret på
Dragør Rådhus mandag med en reception og overrækkelsen af en mesterskabspris.
Både Anette Hencke og Michael Thers bor i Dragør og ror i Dragør kajakklub, og begge har sejlet i godt 50 år. »Man får tømt hjernen. Når du kommer ud på vandet, er
man bare glad, nyder luften, saltvandet og hører bølgerne,« lød det fra Anette Henckel, der ud over VM-guld i toerkajak også vandt sølv til VM i master maraton enerkajak sidste år. Makkeren Michael Thers blev i øvrigt nordisk mester
i enerkajak over maratondistancen. »Jeg elsker, at det er en rigtig arbejdersport. Du kan komme langt for få penge. Du kan bare komme ned i klubben, og så kan du låne alt udstyr. Og man kan altid komme på vandet,« sagde han.
Hovedgrøften gøres klar til vinterens vandmasser
Det store vandløb i Store Magleby renses, så oversvømmelsesfaren bliver mindre.
Af Tim Panduro
Risikoen for oversvømmelser i de mange lavtliggende områder i Dragør er overhængende, hvis vinteren bliver regn- eller snefyldt. Derfor gik HedeDanmark
på Dragør Kommunes vegne mandag i gang med en cirka 14 dage lang oprensning af en del af Hovedgrøften. Det drejer sig om en strækning omtrent fra enden af Nyvangsvej via den grusbelagte del af Store Magleby Strand-
vej fra Fælledvej og ned til Øresund.
Oprensningen skal fjerne bundfald, mudder og andet materiale, der kan sinke gennemstrømningen af vand. Det skal give grøften en bedre kapacitet for bortledning af vand.
Dragør Kommune har fået undersøgt jorden i den del af Hovedgrøften, der bliver renset nu. Den er ikke forurenet over de grænseværdier, der gælder i dag, og det materiale, der bliver gravet op, vil blive lagt langs grøftens kant. I den øverste del af Hovedgrøften, der går omtrent fra lufthavnshegnet lige nord for Store Magleby landsby, er der både ren jord og jord, der ligger over grænseværdierne for PFAS. Kommunen meddeler, at den leder efter en løsning på, hvordan den del af grøften skal renses.
den han håndtere vinterens nedbør. Foto: TorbenStender.
Geografisk ABC til Dragør:
Hvad er Hovedgrøften
Dragør Nyt vil i den kommende tid give en lille geografisk ABC til nogle af de steder i Dragør, alle forventes at kende. Vi starter med Hovedgrøften.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
I alle byer opstår der en række betegnelser for steder, som alle forventes at kende til. Men er man nytilflytter eller bare ikke tidligere har interesseret sig for lige præ-
cis disse steder, kan det være svært at vide, hvor det præcist ligger, når der bliver talt som for eksempel Hovedgrøften, Erhvervsområde Nord eller Stejlepladsen. Det kan være problematisk, hvis man gerne vil følge
med i kommunalpolitik, eller hvis man gerne vil møde op til et kulturelt arrangement og ikke kan finde frem – og ikke tør spørge nogen og afsløre sin uvidenhed. Derfor vil Dragør Nyt i den kommende tid give en
Her kan man se Hovedgrøften fra dens begyndelse og til dens udløb i Øresund. Kort: Thomas Mose.
Selvom de to erfarne kajak-
roere har mange kajakkilometer på bagen, var de meget overraskede over at kunne sejle fra alle sammen til VM i toerkajak. Det var kun anden gang, de deltog sammen ved et VM.
Men de har som sagt ingen planer om at stoppe og planlægger også at deltage til næste VM.
Dragør gør sig bemærket Og Dragør har virkelig mange sportsudøvere, der gør sig bemærket både nationalt og internationalt, sagde borgmester Kenneth Gøtterup (C), der overrakte mesterskabspriserne iført den festlige borgmesterkæde og ikke lagde skjul på, at han var stolt. »Vi har mange idrætsudøvere, der har flid, engagement og omhyggelighed, og som gennem hård træning har opnået det, de har stræbt efter, nemlig at vinde et særligt mesterskab. Et stort tillykke til jer. Som borgmester er både jeg og resten af kommunalbestyrelsen stolte over jeres indsats og for den måde, I repræsenterer jeres klubber på, men også Dragør Kommune,« sagde han i sin tale. »Karate er en livsstil« Mange træningstimer skal der virkelig til, hvis man vil vinde medaljer. Det ved Anne Sofie Gehl Winther om nogen. Hun vandt selv guld til DM i master i 2023, men lod til at være mere stolt af alle de dygtige karatebørn og unge, hun havde med sig fra Dragørs karateklub Itosu-Kai Karate. Hele 12 styk – ud over hende selv – modtog mesterskabspriser for alt fra guldmedalje til DM for tiårige til bronze ved Nordiske Mesterskaber for junior.
Anne Sofie Gehl Winther er elitetræner i klubben, men derudover også karatelandstræner. Ja, og så har hun et fuldtidsjob som efterforsker ved Rigspolitiet og har også en datter på tre et halvt år, som i øvrigt også er begyndt til karate. Selv har hun dyrket karate, siden hun var 11 år. »Karate er en livsstil for mig. Jeg havde selv en karatetræner i mange år – min karatefar – der betød utrolig meget for mit liv. Så jeg tror, at det er en af grundene til, at jeg brænder så meget for det og så gerne vil give noget videre. For det er mange timer, man lægger i det. Jeg kører 27 timer i døgnet for at kunne nå det hele. Men jeg gør det med hjertet,« sagde Anne Sofie Gehl Winther, da hun havde modtaget sin pris. Anerkendelsen fra kommunen betød meget for hende – måske særligt fordi hun flyttede til Dragør for netop at være en del af karateklubben herude.
»Det betyder vildt meget, fordi det er dejligt med anerkendelse. Særligt til en lille sportsgren som vores. Men vi har en utrolig veletableret klub, hvor der er mange, der
lille geografisk ABC til nogle af de steder i Dragør, alle forventes at kende. Vi starter med Hovedgrøften:
Hovedgrøften
Hovedgrøften er et cirka fire kilometer langt vandløb, der løber fra lufthavnen (fra sådan cirka bagved Amagermuseet) og videre gennem en række marker uden om Store Magleby og Sydstranden og løber ud i Søvangsbugten gennem markerne cirka midt mellem Søndergårdens kolonihaver og selve Søvang. Der bliver ofte talt og skrevet om Hovedgrøften, fordi der er fundet større mængder af PFAS i den, og Dragør Kommune derfor længe har arbejdet med at få den oprenset, undersøgt, om man kan placere et ansvar for PFAS-udledningen, og finde ud af, hvor man i øvrigt kan deponere PFAS-resterne –som aflejrer sig i sedimentet i grøften – når man renser det op. Lufthavnen etablerede i øvrigt et renseanlæg i 2022, som nu renser drænvandet for PFAS, før det ledes til Hovedgrøften. Hovedgrøften har historisk haft den funktion – og har det stadig – at den sikrer afvanding af de omkringliggende marker. Derfor skærer kommunen jævnligt grøde i det lille vandløb, så det ikke stopper til, men kan fortsætte med at lede vand væk fra markerne. Har du et stednavn eller et område, du gerne vil have en præcis geografisk beskrivelse af og forklaring på? Så send en e-mail på adressen redaktion@dragoer-nyt.dk
lægger hjerte og mange timer i træningen. Og vi har så mange dygtige rollemodeller, der driver værket og får de unge til at stræbe. På et af mine elitehold har jeg hele otte landsholdsudøvere. Det er jo fantastisk,« lød det fra Anne Sofie Gehl Winther. Vil bare gøre det bedste Også 13-årige Bertram Valdemar Hansen var glad for sin mesterskabspris. Den fik han på baggrund af den guldmedalje, han sammen med Dragør-kammeraterne Oscar Mathias Greising-Adamsen og Frederik Winther Sørensen vandt ved DM i badminton for hold. »Det er da fedt at få den her pris. Det var også fedt, at jeg vandt sammen med nogle andre, og at vi gjorde det som et hold,« forklarede han. Han træner fire gange om ugen i Kastrup Magleby Badmintonklub, samtidig med at han passer sine timer på Nordstrandskolen. Og han har med DM-guldet fået blod på tanden til at fortsætte med badminton på eliteplan. »Jeg vil bare gøre det bedste, jeg kan. Og så må vi se, hvad der sker,« sagde han.
Dragør Museumsforening Øresund under overfladen
Torsdag den 7. november kl. 19.00 i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus Fotos og fortælling ved Henrik Gram Rasmussen Foredraget er arrangeret af Dragør Museumsforening Foredraget er gratis, og alle er velkomne
Dragørs dygtige sportsudøvere Dragør Kommune uddeler hvert år mesterskabsprisen til sportsudøvere, der kommer fra Dragør eller træner i Dragør og har vundet medaljer ved VM, NM, OL eller DM eller er rykket en division op.I 2024 modtog disse borgere priser for deres præstationer i 2023: Denice Dupont, Hvidovre Curling Club, guld ved DM for damer.
Michael Thers, Dragør Kajakklub, guld ved VM i toerkajak og guld ved DM i enerkajak over maratondistancen. Anette Hencel, Dragør Kajakklub, guld ved VM i toerkajak og sølv til VM master maraton enerkajak.
Gitte Steffensen, Hvidovre Bordtennis, bronze damedouble og mix double ved DM veteran 50-års-rækken. Jan Rindom Pedersen, Hvidovre Bordtennis, bronze mix double ved DM veteran 50-års-rækken. 1. senior herrehold, Dragør Boldklub, oprykket københavnsserien.
Oscar Mathias Greising-Adamsen, Frederik Winther Sørensen og Bertram Valdemar Hansen, Kastrup Magleby Badmintonklub, guld ved DM i badminton for hold. Alexander Elbæk Munch, Itosu-Kai Karate Dragør, sølv til DM 10 år og bronze til holdkata 7–13 år. Anne Sofie Gehl Winther, Itosu-Kai Karate Dragør, guld ved DM master.
August Straby Tranberg, Itosu-Kai Karate Dragør, bronze til DM 11–12 år og bronze til holdkata 7–13 år.
Emil Colstrup, Itosu-Kai Karate Dragør, bronze til holdkata 7–13 år.
Emma Sofie Redden, Itosu-Kai Karate Dragør, sølv til DM 11–12 år og guld til holdkata 7–13 år.
James Storm Berben-Grøsfjeld, Itosu-Kai Karate Dragør, guld til DM 10 år og guld til holdkata 7–13 år. Mads Løvendahl Schwartz, Itosu-Kai Karate Dragør, sølv til DM ungsenior og guld til holdkata 7–13 år. Noah Shapiro, Itosu-Kai Karate Dragør, guld til DM 11–12 år og guld til holdkata 7–13 år.
Yousef Mohammed, Itosu-Kai Karate Dragør, bronze til NM i kadet.
Frederikke Lilly Bjerring, Itosu-Kai Karate Dragør, sølv til DM for senior og sølv til NM for senior.
Giselle Janse van Rensburg, Itosu-Kai Karate Dragør, bronze til DM for senior og bronze til NM for junior. Marius Janse van Rensburg, Itosu-Kai Karate Dragør, bronze til NM for junior.
Mille Cecilie Fabric Hansen, Itosu-Kai Karate Dragør, guld til DM senior.
Skipper Frederik Hvalsø, Morten Søgaard og Mads Larsen, Dragør Sejlklub, guld til DM for J70-både.
Torsdag den 14. nov. kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Kristoffer Falk Qvist
benzin- og dieselbiler ombygges til el? Det er hvad RENTEQ Automotive beskæftiger sig med. Virksomhedens grundlægger, Kristoffer Falk Quist kommer og fortæller om idéen i at ombygge eksisterende køretøjer fra enten benzin eller diesel til ren el og de fordele, der er forbundet. Mødet starter med spisning Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.)
Gæster med interesse for biler, bæredygtighed og Rotary er velkomne Tilmelding er nødvendig på e-mail mette.loenstrup@gmail.com
Borgmesteren overrækker mesterskabspriser til Oscar Mathias Greising-Adamsen, Frederik Winther Sørensen og Bertram Valdemar Hansen, der sammen vandt DM i badminton for hold sidste år. Foto: Thomas Mose.
Dragørs sportsudøvere vandt mange titler i 2023, og her er de samlet for at modtage kommunens mesterskabspriser. Forrest til venstre er det curlingspiller Denice Dupont, der vandt DM-guld, som smiler til kameraet. Foto: Thomas Mose.
Anette Henckel og Michael Thersen er verdensmestre i toerkajak. Makkerparret modtog derfor mesterskabspris fra kommunen. Foto: Thomas Mose.
Hovedgrøften skal renses, så
Anne Sofie Gehl Winther vandt selv guld ved DM master i karate i 2023, er landstræner og elitetræner i Itosu-Kai Karate Dragør.
Foto: Thomas Mose.
Søvang
Sydstranden
Konstitueringen mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre (ACV) er tilsyneladende ude af stand til at udtænke konstruktive eller kreative forslag, som borgerne ønsker. Der fremkommer det ene efter det andet kostbare og uigennemtænkte projekt, som ingen eller meget få har interesse i.
Lige nu barsler de med et forslag om at skamfere det flotte Sadolins hus med handicaptiltag i millionklassen. Ifølge sagsakterne drejer forslaget sig om udvendige elevatortårne, gennembrydning af gavlvægge og etable-
ring af nye adgangsdøre, trappelifte, ny hoveddør, udligning af niveauforskelle, ændring af udvendige adgangsveje ... ja, listen er længere – og det bliver prisen også. Forestil jer, at Rosenborg Slot skulle handicaprenoveres? Det kommer aldrig til at ske. Sadolins hus er en gave til kommunen. Det må forventes, at de behandler en af Dragørs flotteste bygninger med respekt for vor kulturarv. Hollænderhallens handicapvenlige bibliotek har de lukket for at spare et småbeløb. I stedet ønsker ACV at skamfere det flotte Sadolins hus, der er en fredet bygning,
med tiltag, der sandsynligvis ikke bliver godkendt af Slotsog Kulturstyrelsen. Vi, der bor i den gamle by, ved, hvor svært – eller umuligt – det er at ændre fredningsværdierne og en bygnings æstetiske udtryk. Budgettet på cirka en millon kroner er helt hen i vejret. Dragør Bibliotek er ikke andet end trapper, forskudte plan, afsatser, smalle døre og ufremkommelige toiletfaciliteter. Desuden skal der etableres to handicapparkeringspladser, der vil æde tre af de i forvejen sparsomme parkeringspladser på Vestgrønningen.
Sælg i stedet Sadolins hus til en liebhaver, og byg et helt
nyt bibliotek inden for rammerne af Lokalplan 70 på den gamle værftsgrund på Dragør Havn. Provenuet fra salget, og den sparede millionudgift til renovering, dækker så rigeligt en opførelse af cirka 500 kvadratmeters bibliotek på en grund, kommunen allerede ejer, og som nu henligger med saneringsmodne bygninger. Borgmesteren har jo sagt, at han ikke ved, hvor man ellers kan finde plads til et nyt bibliotek. Dette forslag ligger lige til indspark. Se nu at komme i gang med den værftsgrund, hvor der intet er sket udover et kuldsejlet kulturhusprojekt. Med venlig hilsen Carsten Olesen
Dr. Dichs Plads 1A Dragør
Vi har modtaget:
skal have en ny politik for
En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at Dragør Kommune skal have en ny sundhedspolitik. En politik, der skal være vores fælles vision og kurs for fremtidens sundhed. Som formand for sundhedsområdet glæder det mig naturligvis meget, at det er en enig kommunalbestyrelse, der bakker op om processen. Fakta er, at vi som lokalsamfund har sundhedsudfordringer i forhold til alkohol, overvægt og mental trivsel. Det viser de sundhedsfaglige data fra den kommunale sundhedsprofil.
Så det er naturligt, at det er disse områder, der er om-
Vi har
Dragør Begravelsesforretning
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Begravelse Bisættelse
Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.
Kastrup Begravelsesforretning
Opmagasinering
Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser
Klimatransport
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning
Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
drejningspunktet for den nye politik. Sundhed er mere end klid og kildevand Sundhed handler for mig om at skabe mere lighed i samfundet. Det handler om gode og sunde leveår samt livskvalitet for flest mulige mennesker. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at sundhedspolitikken skal have et vejledende fokus. På den måde vil man med en ny politik få et afsæt til at igangsætte initiativer, som skal forebygge de konsekvenser, der kan være af eksempelvis et overdrevent alkoholforbrug eller overvægt.
Samtidig har vi aldrig haft så mange børn og unge, der har det svært. Det må og skal en sundhedspolitik også adressere. Sundhedspolitikken handler derfor også om at skabe nogle rammer for de sunde valg. Derigennem skaber vi forebyggelse og forhindrer sygdom. Forebyggelse er altid bedre end behandling. Proces herfra Tirsdag den 26. november er der inviteret til workshop om: »Hvad er sundhed for dig« –med deltagelse af politikere, borgere og øvrige interessenter. På baggrund af dette udarbejdes et forslag til sund-
Lidt op ad bakke for dosispakket medicin i Dragør
På seneste møde i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget (SSAU) fik vi en opdatering på, hvordan det går med at udbrede dosispakket medicin i Dragør Kommune. Konklusion er, at det går fremad – men meget langsomt fremad. Fra Det Konservative Folkepartis side ser vi gerne, at denne udvikling får lidt mere fart på, da der er gevinster at hente – både for samfundet og for den enkelte.
Fordele ved dosispakket medicin
Dosispakket medicin er ikke kun for ældre og svage borgere med et stort medicinforbrug. Tager du den samme medicin fast, er du helt sikkert i målgruppen til dosispakket medicin.
Kort ridset op er det medicin, der er pakket i den rette dosis til den enkelte patient. Det giver øget sikkerhed og tryghed, hvis man tager mange slags medicin på forskellige tidspunkter – fordi det er korrekt pakket. Medicinsikkerheden er nemlig i top, når apotekets maskiner pakker medicin i dosisruller. Fejlmarginen er helt nede på to ud af en million dosisposer. Sammenlignes det med manuel dispensering,
hvor en sundhedsfaglig person, patienten eller en pårørende dispenserer medicinen, så er fejlraten på 18.000 til 40.000 ud af en million. Der er meget strenge krav til apotekernes sorteringsmaskiner, de digitale systemer bagved og i sidste ende også kontrollen. Det er med til at gøre det mere sikkert, end hvis et menneske skal sortere medicin manuelt. Tiden med at sidde og fylde doseringsæsker med forskelligt slags medicin, der nogle gange til stor forvirring ændrer navn, form, farve og producent, kan simpelthen sparres væk. Kan frigive tid til kerneopgaver Hvis man tager de kommunale briller på, så ville dosispakket medicin kunne frigive sygeplejerskers samt social- og sundhedshjælperes tid. Tid, som de kan bruge på borgere, der har mere komplekse sygdomsmønstre, hvor dosispakket medicin ofte ikke er en løsning. En rapport fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner viser, at hvis flere borgere får dosispakket medicin, kan det potentielt frigive tid hos sygeplejersker og sosu-assistenter svarende til
Vi har modtaget: Svar til Hans
TØMRERE/SNEDKERE
600 årsværk – tid, som i stedet kan bruges på pleje og omsorg. Det er da en gevinst, som er værd at tænke over. Vi konservative mener, at dosispakket medicin er et rigtig godt eksempel på, at vi netop kan frigive hænder ved at automatisere og digitalisere processer og administrationsopgaver, der i dag udføres af kommunens medarbejdere, så der kan blive bedre tid til kerneopgaven – at tage sig af borgeren. Derudover er det også en mere sikker metode for borgerne, da der sker langt færre fejl og i sidste ende også giver en større patientsikkerhed.
Slip for et stort medicinlager Når apoteket pakker medicin, kommer det i dosisruller, der indeholder medicin til to uger ad gangen – man kan dog få helt op til fire uger ad gangen. Der er også en oversigt over den medicin, der er pakket i rullerne, og hvornår medicinen skal tages. Det betyder, at man slipper for at have et stort medicinlager stående derhjemme. Medicinen er pakket i små, hygiejniske poser, der er nemme at åbne og have med på farten. Er dosispakket medicin
Ancher Kofoed
hedspolitik, der forventeligt skal behandles politisk i april med endelig godkendelse på kommunalbestyrelsens møde i juni næste år. Der er afsat midler til udarbejdelse af politikken samt til implementeringen efterfølgende. Jeg ser frem til en rigtig god proces, hvor vi sammen skaber en politik, der kommer til at gøre en forskel, for det er der brug for.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber
Socialdemokratiet
Viceborgmester
Formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget
noget for dig, så tal med din læge, apoteket eller plejepersonalet om muligheden for at få din medicin dosispakket. De almindelige tilskudsregler gælder også for medicin, der bliver dosispakket, så det er nødvendigvis ikke en dyrere løsning. Jo større udgifter du har til medicin, jo billigere bliver din egenbetaling. Lægen eller apotekets behandlerfarmaceut kan vurdere, om du kan få tilskud til dosispakningen. Opfylder du betingelserne, og er minimum et af de lægemidler, der skal i din dosisrulle, også tilskudsberettiget, betyder det, at gebyret til apoteket for dosispakningen indgår på lige fod med anden tilskudsberettiget medicin i den beregning, der afgør din egenbetaling.
Gevinsterne Vi mener, at dosispakket medicin er vejen frem, fordi det øger trygheden og overblikket for den enkelte borger. Det reducerer ydermere risikoen for fejlmedicinering, og dermed øger det patientsikkerheden, ligesom der er store samfundsmæssige gevinster at opnå i form af frigørelse af sundhedsfaglige ressourcer. Med venlig hilsen
Trine Søe, Theis Guldbech og Jan Madsen Medlemmer af kommunalbestyrelsen samt Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget for Det Konservative Folkeparti
der blev lavet en handleplan for at indhente efterslæbet.
I starten af 2024 er handleplanen for dette afsluttet, og jeg kan oplyse, at vi i dag overholder de nationale tidsfrister for sagsbehandling i byggesager. Din sag har desværre været ramt af perioden med manglende ressourcer, ligesom der også har været brug for ekstern bistand, da der var en tvivl om tolkning af den bevarende lokalplan. Din sag har medført, at procedurer efterfølgende er blevet tilrettet. Erstatning for Irma Du skriver, at Dragør Kommune har lovet, at der kommer en levnedsmiddelforretning som erstatning for Irma. Dragør Kommune har ikke lovet dette og har ej heller mandat til at love dette.
Kastrup www.drachmannbegravelser.dk
Hans Ancher Kofoed har i et læserbrev bragt i Dragør Nyt og på Dragør Nyts Facebookside onsdag den 30. oktober stillet mig tre konkrete spørgsmål (Dragør Nyt nr. 44 – side 9, red.). Dem vil jeg selvfølgelig gerne svare på. Først og fremmest kan jeg kun beklage, at jeg ikke har svaret på spørgsmålene, første gang du stillede dem for et par uger siden. De er ganske enkelt gået i glemmebogen. Til både Hans Ancher, men også andre, så er den bedste vej til svar på konkrete spørgsmål at sende dem til mig på min e-mail kennethg@dragoer.dk Det er alle altid velkommen til, og jeg sætter pris på de henvendelser, jeg får, og bestræber mig på, at borgerne altid får et svar hurtigst muligt. Men tilbage til svarene på de spørgsmål, der er stillet. Langvarig sagsbehandling Du spørger konkret til, hvorfor det skulle tage år at behandle en beskeden byggesag. Det korte svar er, at det skal det heller ikke – og det er ikke godt nok. Det lidt længere svar er, at vi tidligere tilbage i 2023 og før havde et stort efterslæb i vores byggesagsafdeling, der strakte sig flere år tilbage. Kommunalbestyrelsen har bevilget ekstra ressourcer til vores byggesagsafdeling, og
søren interiør levinsen ude opgaver i træ og tømmer
Tømrerfirma
VINDUESPOLERING
Ombygning & renovering
Ombyg & renovering
Pudsning, filtsning, kalkning & fugning
Puds, filts, kalk & fuge arbejde.
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke
Det er markedskræfterne, der afgør, hvem der ønsker at drive forretning på Kongevejen, og det er ejeren af ejendommen, der bestemmer, hvem der lejes til. Men der er en lokalplan for området, og Dragør Kommune har anvendt ekstern juridisk rådgivning til at vurdere, i
hvilket omfang vi kan regulere krav til butikstyper. Vi kan ikke stille krav om, at det skal være en levnedsmiddelforretning. Det nærmeste, kommunen kan regulere, er, at der skal være tale om dagligvarehandel – det vil sige, at der sælges dagligvarer. Dagligvarer er varer, der forbruges, når de anvendes, eksempelvis fødevarer, artikler til personlige pleje og husholdningsartikler. Det er således et ret bredt begreb og ikke defineret alene til levnedsmidler. Derfor er det også vurderet, at Normal er at betragte som dagligvarehandel.
Plejeboliggaranti og lukkethed Du beskriver din og din hustrus situation ved ansøgning og tildeling om plejebolig, og du oplevede, at der dels var en lukkethed fra kommunens side om, hvorfor I ikke fik stillet en plejebolig til rådighed inden for to måneder efter bevilling.
Jeg beklager, at du har haft denne oplevelse. Et svar på dit spørgsmål om jeres konkrete sag for visitering til plejebolig omfatter personoplysninger, og jeg vil ikke kunne overholde reglerne om tavshedspligt ved at svare offentligt. Men generelt kan jeg oplyse, at Dragør Kommune overholder plejeboliggarantien. Jeg vil gerne invitere dig til et møde, hvor jeg kan give dig et uddybende svar på dine spørgsmål. Du er meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan aftale et konkret tidspunkt.
ACV-flertallet holder stadig stædigt fast i den uforståelige beslutning om ikke at genåbne biblioteksfilialen i Hollænderhallen. Det giver på ingen måde mening.
En af de allerførste beslutninger, ACV-konstitueringspartierne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.) vedtog, var at nedlægge biblioteksafdelingen i Hollænderhallen. Det gjorde man, fordi man mente, at man kunne spare millioner af kroner ved at gøre det. Partier, der gik til valg på den »borgernære velfærd«, lukkede en yderst velfungerende del af vores bibliotek, som i øvrigt lige var blevet istandsat for over 300.000 kroner. For nylig gentog Det Konservative Folkeparti såvel som Venstre, at det ikke kom på tale at genåbne afdelingen, der har stået tom lige siden og nu på tredje år.
Man brænder ikke bøger!
Jeg havde selv den tvivlsomme fornøjelse at være vidne til, at der blev smidt for tusindvis af borgernes penge i containerne på genbrugspladsen. Jeg var der tilfældigvis
dén formiddag, da en ældre medarbejder kom med en varevogn fuldstændig fyldt med materialer stoppet ned i ARLA-mælkekasser, som han havde fået besked på blot skulle køres til afbrænding.
Jeg spurgte ham, hvorfor man dog ikke solgte disse helt fine bøger, magasiner med videre til borgerne for en billig penge – eller gav dem til eksempelvis institutioner, skoler eller Wiedergården. Det vidste han ikke, men han var lige så uforstående, som jeg var, og tydeligt berørt af situationen. Han var også af dén generation, der i historietimerne havde lært, at man brænder ikke bøger.
Et næsten selvkørende bibliotek – genialt
Biblioteket i Hollænderhallen var tæt på genialt. Man kunne selv lukke sig ind det meste af døgnet. Der var flot og lyst, fine toiletter, og ikke mindst kunne hallens elevator bringe klap- og barnevogne,
ældre, gangbesværede og ikke mindst handicappede op til biblioteket. Kort sagt: Der var adgang for enhver, og ingen var udelukket for at kunne tage del i den »borgernære velfærd«.
Ydermere er der en relativt stor parkeringsplads tilknyttet, så også her blev eksempelvis børnefamilier, ældre og handicappede tilgodeset.
Beliggenheden var også genial set i forhold til, at mange – ikke mindst børnefamilier – i forvejen kommer i Hollænderhallen og derfor kunne besøge biblioteket samtidig, eventuelt imens børnene svømmede eller dyrkede anden idræt.
Kort sagt gjorde tilgængelighed og beliggenhed afdelingen helt genial.
Hvilke borgere insisterede på en lukning?
Da borgmesteren efterfølgende blev adspurgt om, hvorfor man lukkede afdelingen, var svaret: »Det handler om følelser«. Hans budskab var utvivlsomt, at havde man lukket afdelingen på Vestgrønningen, var der formentligt sket et voldsomt vredesudbrud blandt mange borgere i og omkring den gamle by. Det, tror jeg, var fuldstændig korrekt vurderet af borgmesteren.
Biblioteksafdelingen i Hollænderhallen havde sidste åbningsdag den 31. december 2022. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Vestgrønningen kan da også udmærket fungere både som bibliotek – og måske kunne der endda opstå en lejeindtægt, hvis man udlejede lokalerne til eksempelvis private firmaers kulturelle arrangementer?
I disse dage er der stor bevågenhed omkring virksomheden Københavns Lufthavne
A/S, der uhindret støj-, luft-, jord- og vandforurener Dragør Kommune og Tårnby Kommune i døgndrift. Spørgsmålet er, om vi i Dragør kan bære mere forurening fra nabokommunens luftfartsvirksomhed?
Udvidelse af lufthavn
Københavns Lufthavne A/S vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt og har ambitioner om at tredoble mængden af gods fra 300.000 tons i dag til mere end en million tons årligt.
Lufthavnen er Nordens største med over 25 millioner passagerer om året, og ifølge lufthavnens udvidelsesplaner skal der nu skabes plads til 40 millioner passagerer årligt. Lufthavnen taler endda om »sikring« af en kapacitet på 60 millioner årlige passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal hvert eneste år – det er lige til at få åndenød over. Hertil kommer, atlufthavnen ikke vil vedkende sig sit erstatningsansvar for PFASforureningen af Dragør Kommune, selvom virksomheden Københavns Lufthavne A/S omsatte for intet mindre end fire milliarder kroner sidste år. Lufthavnen har indtil videre betalt nul kroner for den omfattende PFAS-forurening af Dragørs vandmiljø, selvom der inden for miljøret er et økonomisk princip om, at det
er forureneren, der skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader. Politikerne forsøger i fællesskab med lufthavnen at tørre PFAS-regningen af i skatteborgerne, som ufrivilligt skal betale for den storforurenende virksomheds daglige udledning af miljøskadelige stoffer – det er på ingen måder redeligt eller rimeligt.
Pyt med folkesundheden Alt imens borgmester Kenneth Gøtterup (C) på andet år sidder i CPH Advisory Committee og støtter op om lufthavnens ekstreme vækst, så er debatten på de sociale medier og i lokalaviserne ved at nå kogepunktet, da mange borgere har fået nok af politikernes og lufthavnens evindelige vækstsyge. Hvorfor skal der egentlig være en komité for lufthavnens vækst? Lufthavnen har for længst nået den størrelse og kapacitet, som vores lille område på Sydamager kan bære.
Ser man nærmere på, hvem der er medlem af vækstkomitéen, så viser det med al tydelighed, at der ingen politisk vilje er for begrænsning af lufthavnens forurening af omgivelserne. Tværtimod. Her er miljøorganisationer og borgerrepræsentanter ikke velkomne, for det drejer sig udelukkende om tankeløs vækst og iskold profit på bekostning af lokalbefolkningen. Københavns Lufthavn er
som bekendt en af de mest bynære lufthavne i Europa, og det er langtfra alle borgere, der bryder sig om lufthavnens udvidelsesplaner og den medfølgende forøgelse af forureningen, som påvirker vores hjem, familier og miljø i en meget negativ retning. I Store Magleby, og andre steder i Dragør, er beboerne kraftigt belastet af støj- og luftforurening både om dagen og om natten – og det bliver kun værre og værre i takt med lufthavnens kapacitetforøgelse.
Det er naboerne, voksne såvel som børn, der betaler prisen, for at lufthavnen indledningsvis udvides til dobbelt kapacitet og dernæst udvides til det tredobbelte af, hvad vi kender i dag.
Skadelig luftforurening
I kølvandet på Aarhus Universitets rapport »Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup« skal der nu foretages en undersøgelse, som laves af Kræftens Bekæmpelse. De ultrafine partikler er sundhedsskadelige, og derfor skal det undersøges, om man kan blive syg af at bo i nærheden af lufthavnen.
I visse områder af Dragør og Tårnby er luftforureningen knap tre gange højere end verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænseværdi for høj partikelforurening, hvilket er dybt foruroligende.
Indånding af partikler, især de ultrafine, kan give kroniske lungesygdomme såsom
Ingen borgere havde mig bekendt insisteret på, at én af afdelingerne partout skulle lukkes. Så hvorfor ikke tænke nyt og lidt ud af boksen i stedet for blot at gøre, som man plejer; at skære ned og skære langt ind i borgervelfærden. Vi er – fra nord til syd – en meget langstrakt kommune og med over 14.000 indbyggere. Er det virkelig for meget forlangt, at en ressourcestærk kommune som Dragør har to relativt små afdelinger af et bibliotek, som – ud over bog-, film- og musikudlån – står for et utal af arrangementer, samarbejde med skoler og institutioner, sangaftener, politiske debatmøder, Fars Legestue og meget andet?
Det må vi så konstatere, at det synes et flertal i kommunalbestyrelsen, og de har på ingen måde tænkt sig at vedkende, at det var en eklatant fejl at lukke noget, der var ualmindeligt velfungerende. Helle Barth (V), der selv
Vi har modtaget: Dragør
arbejder som bibliotekar, udtaler, at det var »en luksus at have to afdelinger«. En luksus at kunne betjene alle byens borgere. Borgere, der betaler kommuneskat, men som nu er ekskluderet fra at kunne bruge biblioteket? Jeg troede faktisk, at konservatisme ikke mindst handlede om at bevare kulturbærende elementer i samfundet. Jeg troede, at det var liberalt at give borgerne frihed til at benytte ydelser, de betaler for.
Ingen penge til nyt bibliotek I ACV’s forligsaftale står der tydeligt, at de tre partier ønsker, at man arbejder hen mod et nyt tidssvarende bibliotek. Jeg spurgte derfor på det offentlige budgetmøde for nylig kommunaldirektøren, om der indtil nu var sat nogle penge af til et sådant. Der er
sagde nej til
ingen penge sat af, var hans ærlige svar. Måske er det mig, der er lidt gammeldags. Men jeg lærte som lille, at ønskede man noget, man ikke havde råd til, så måtte man begynde at spare op.
Men Dragørs politikere har ikke sparet én eneste krone op, som er målrettet et »nyt tidssvarende« bibliotek.
Så hvem tror på, at vi får et sådant, og at det ikke blot var en politisk sukkeknald, man gav borgerne i håb om, at de så ville acceptere en i virkeligheden fuldstændig tåbelig beslutning?
Skattekroner direkte ned i et sort hul
Nu vælter omkostningerne så ind. God Adgang har anslået, at de helt nødvendige forbedringer, der skal gøre Vestgrønningen tilgængelig for alle borgere, vil koste mellem syv og otte millioner kroner.
Forholdene er lige nu så fuldstændig utilstrækkelige, at de 450.000 kroner, som Venstres Helle Barth mener vil hjælpe meget på tilgængeligheden, er en dråbe i et bundløs kar.
Det er uhørt naivt at tro, at man i dag får lavet meget for det beløb. Det vidner om eklatant mangel på realisme hos de politikere, der lige nu skal styre os sikkert gennem til næste valg. Hvem andre end dem selv kan bevare troen på det? Så summa summarum: Man valgte en håbløs dyr løsning og forringede mulighederne for de fleste og helt ekskluderede resten. Konsekvensen er, at borgere nu drager til Tårnby eller Vestamager Bibliotek.
Samtidig har vi sagt farvel til to ledere, der så betydeligt bedre muligheder i andre kommuner, hvor man satser på kultur i stedet for at nedprioritere den.
flere turister Og vi gjorde det med åbne øjne.
Jeg er fuld af beundring for de dygtige medarbejdere, der stadig er tilbage, og som kæmper en sej kamp for, at vi stadig har et – omend meget lille – lokalt bibliotek. Men ingen vil bebrejde dem, hvis de ser betydeligt større faglige og bedre muligheder andre steder.
I vores fælles kommunale pengekasse er der nu omkring 100 millioner kroner sparet sammen af borgernes penge. Lad os nu bruge dem fornuftigt, hvor det giver mening, og bruge dem på noget, hvor der rent faktisk er et stort ønske og behov.
Løsningen er enkel Vores lokale »flertalsregering« (ACV) skal erkende, at det var en forfejlet hastebeslutning, de i sin tid tog. De skal pakke deres »stolthed« langt væk og få åbnet afdelingen i Hollænderhallen så hurtigt som muligt. De skal erkende, at den besparelse, de troede, det ville give, bliver til en stor udgift i stedet. Og så skal de lade afdelingen i Hollænderhallen være tæt på selvkørende, hvor vi selv lukker os ind og ud. Ja, der skal sættes bøger på plads, men det arbejde kan man sag-
Servicebesøg
astma, KOL og kræft – men det kan også resultere i hjerte-kar-sygdomme såsom åreforkalkning og blodpropper i hjertet og hjernen. Undersøgelsen bliver sat i gang nu, og den vil tage cirka to år at gennemføre.
Påvirkning af Dragør Dragør kan være nok så smuk og naturskøn, men herlighedsværdien falmer betragteligt, når virksomheden Københavns Lufthavne A/S konstant arbejder på at lade fragt- og passagerflytrafikken vokse fuldstændig uhæmmet og ydermere sender en lind strøm af PFAS-forurenet vand om på den anden side af trådhegnet til os hver eneste dag.
Politikerne udviser desværre nøjagtig samme ligegyldighed over for mennesker, dyr, planter, have, vandløb, jord, luft og klima – men sådan burde det naturligvis ikke være i den bedste af alle verdener. Vi skal ikke lade os kue af, at politikerne har underkendt alle borgernes kritiske høringssvar vedrørende lufthavnens udvidelsesplaner og efterfølgende har besluttet, at lufthavnen endnu en gang må øge sin kapacitet.
Lufthavnens vækst er og bliver aldrig nogensinde vigtigere end borgernes sundhed og velbefindende.
Måske er det på tide, at vi reagerer på lufthavnens påvirkning af Dragør og trækker hårdt i nødbremsen.
Vil vi overlevere et grønt eller gråt Dragør til vores børn og børnebørn? Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune
Danmark skal tiltrække endnu flere turister, og turismesektoren skal omsætte for mere. Det er regeringens ambition med en ny turismestrategi, der præsenteres mandag. Konkret skal omsætningen inden for turisme nå op på 200 milliarder kroner i 2030. Det fortæller ministeren Morten Dahlin (V).
– Det er en ret ambitiøs målsætning, men dansk turisme er i rivende udvikling, og vi tror sådan set på, at der er et endnu større potentiale i den danske turismesektor, siger han.
Turismen i Dragør?
For et par år siden havde lokale ildsjæle arbejdet for, at Dragør skulle optages i UNESCO’s Verdensarvsliste – og alt lå til højrebenet. Alt papirarbejdet var på plads. Byrådet skulle bare sende ansøgningen, så var vi optaget. Her satte Dansk Folkeparti i Dragør hælene i. DF er ikke imod turisme overhovedet – men det skal ske i overkommelige mæng-
der. Over sommeren får vi allerede i dag i Dragør mange turister, som er velkomne i vores perle af en by. Men byen er først og fremmestborgernes by At opleve busfuld efter busfuld af krydstogtsgæster gå igennem byen under opsyn af en medbragt guide –det giver hverken gæsterne en ordentlig oplevelse eller er særskilt gavnligt for borgerne. Med venlig hilsen Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør
Peter Georg Hansen fra Din Hørespecialist.
Apoteket tester hørelsen
Kom til gratis høreprøve d. 15 november på Kastrup Apotek kl. 9:00 - 11:30 og på Dragør Apotek kl. 12:30 - 15:00
Har du problemer med hørelsen?
Nu kan du gratis få testet hørelsen på apoteket – på 1 minut.
800.000 har et høretab og vejen til at få gjort noget ved hørelsen og undersøge mulighederne for høreapparat kan virke uoverskuelig for mange. Det har fået apoteket til at sætte fokus på hørelsen ved at tilbyde en vejledende høretest ganske gratis. Mød vores ekspert på
dagen og hør, hvordan du kvit-og-frit kan komme i gang med høreapparater ved at bruge dit offentlige tilskud.
Hør også om den nyeste forskning, der peger på en sammenhæng mellem høretab og demens. Få uforpligtende rådgivning og hjælp fra vores ekspert – mød ham på apoteket.
Høretesten er gratis.
Lufthavnstunnellen mellem Dragør og Tårnby. Foto: Kenneth Olsen.
»Det kan godt være, at det er en konservativ tilgang.
Men så synes jeg, at det er en god tilgang«
Dragør Nyt har mødt borgmester Kenneth Gøtterup til en lang snak om, hvordan han ser på Dragør. Om de mål, han selv har opnået – og om de visioner, han har for alt fra kystsikringen til erhvervsudvikling og kultur- og fritidsområdet. I de kommende uger kan du læse interviews med alle gruppeformænd fra kommunalbestyrelsen.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
En frisk vind fra sydvest til nordvest, skumsprøjt hen over brættet og blæs på sejlet er yndlingsvejret, hvis man er kitesurfer som Kenneth Gøtterup og nyder at sætte fra ved Sydvestpynten. Blæser det fra sydøst eller syd, sættes sejlet ved Sylten. Når det kommer til hans job som borgmester i Dragør, er han dog ikke til bølgeskvulp og blæst fra nogen retninger. Hverken når det kommer til økonomi og budget eller til helt konkrete problematikker som kystsikringen, der naturligt fylder meget for ham og for byen. Derfor er det også disse to emner, der kan få Kenneth Gøtterups ellers meget rolige stemmeføring op i en kraftigere og højere oktav. Og han rykker lidt frem i den lysebrune lædersofa på borgmesterkontoret, hvor han sidder ulasteligt klædt i ternede bukser og pullover. Omgivet af alvorstunge, naturalistiske malerier i store guldrammer fortæller han Dragør Nyt om de ting, der har fyldt i hans borgmestertid, og som også kommer til at fylde det næste år indtil kommunalvalget. »Den værste årstid for mig er fra den 1. oktober, når stormflodssæsonen går i gang, og så frem til vi når foråret. Fordi vejret bliver vildere og vildere. Vi bliver mere og mere udsatte. Mens vi sidder og arbejder med det her, bliver truslen jo større,« lyder det fra Kenneth Gøtterup. Dette gør ham tydeligvis oprigtigt bekymret.
»Jeg er helt bevidst om, at kommer stormfloden, og vi pludselig står med vand i alle husene herude, så vil alle kigge på mig og sige: Hvorfor fik du ikke bygget nogle diger? Og svaret er, at det har jeg ikke gjort, fordi lovgivningen gør, at vi ikke kan bygge de diger, vi gerne vil have. Borgere og politikere har været enige om, at vi går efter et fremskudt dige ude i Natura 2000-området,« siger borgmesteren.
Går rundt med Dragør-hatten i hånden Den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikringen omkring hovedstadsområdet og den kritiske infrastruktur, kommer med deres endelige rapport ved årsskiftet. Men selvom det er vigtigt at gøre sit forarbejde, mener Kenneth Gøtterup nu, at det er tid til at se handling. »Jeg håber så sandelig ikke, at de putter det i en syltekrukke eller siger, at der skal flere betænkninger til. Mit håb er, at vi i foråret 2025 har en regeringsbeslutning omkring kystsikring i hovedstaden, og vi ved, hvordan det kommer til at se ud for Dragør. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at lægge politisk pres på, at der bliver truffet en beslutning,« siger han. Selvom bekymringsrynkerne i panden bliver dybe under snakken om kystsikringen, er han fortrøstningsfuld, fordi han blandt transportordførerne, som han alle har opsøgt med Dragør-hatten i hånden, møder forståelse for, at lovgivningen og økonomien skal give Dragør mulighed for at bygge et fremskudt dige. »Det er idealmodellen for mig. At det bliver så lavt som muligt, men så højt, at det er forsvarligt for Dragør. Og at det er et dige, der kan bygges på over tid,« slår Kenneth Gøtterup fast og understreger, at han vil blive ved med at tale
Udbud: Badstuevælen 2B
Vi udbyder nu erhvervslejemålet – Badstuevælen – til udlejning pr. den 1. januar 2025. Lejemålet er 58 m2 og kan fremvises ved henvendelse til Borgmestersekretariatet. Lejemålet udbydes med en vejledende, årlig mindsteleje på 84.167,28 kr.
Tilbudsfristen er fredag den 22. november 2024 klokken 12. Tilbud skal være skriftlige og sendes via dragoer@dragoer.dk og skriv venligst »Badstuevælen 2B« i emnefeltet.
Det sker på biblioteket
Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk
Hver tirsdag kl. 13–15
Fars legestue
Dragør Bibliotek / Gratis
Onsdag den 20. november kl. 19–20.15
Livet tæt på døden
Musikalsk og videnskabelig samtaleaften Store Magleby Kirke / Gratis
Torsdag den 21. november kl. 19.30–21.30
Mathilde Walter Clark
Om hvordan minkene forsvandt ud af minksagen
Sognegården, Dragør Kirke / Gratis
Lørdag den 23. november kl. 11–11.35
Børneteater for 2–5 år: Den glade løve Dragør Bibliotek / 60 kr.
Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
Dragørs sag over for folketingspolitikerne, de landsdækkende medier og til alle de debatarrangementer om kystsikring, han kan komme til. »Det gør jeg ud fra den tanke, at jo flere gange vi kan få italesat Dragør Kommunes udfordringer, jo flere er der forhåbentlig, der vil lytte efter. Det betyder, at jeg for første gang i oktober ikke deltager i kommunalbestyrelsesmødet, fordi jeg er inviteret til debataften i Dansk Arkitekturcenter, hvor der er et arkitektfirma, der har foreslået, at man skal stoppe kystsikringen, og så skal man lade Amager oversvømme. Jeg mener, at jeg bør være til stede for at diskutere det,« bemærker han lidt tørt. Stabil økonomi er kernen i alt Kenneth Gøtterup understreger, at uanset hvordan digeløsningen ender, så er
Dragør Pleje Omsorg
Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl
DET ER GRATIS
Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis
KEND DIN HJÆLPER
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
EKSTRA YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os
meget af vores overskud. Og vi er heller ikke en kommune, der kan vækste os ud af uforudsete udgifter. Vi har simpelthen ikke mange steder at bygge ud. Så vi skal klare os med det, vi har. Derfor er det så vigtigt, at vi har styr på pennalhuset,« siger Kenneth Gøtterup.
Tilpasning er ansvarlighed – ikke besparelse
det noget, der kommer til at forandre Dragør for altid. Og det er faktisk noget af det, der gennemsyrer mange andre af hans politiske holdninger og beslutninger, forklarer han. Altså hvad det er, han efterlader andre at bygge videre på. »Jeg tænker altid på, hvordan de beslutninger, jeg træffer, påvirker dem, der kommer efter mig. Mine beslutninger skal ikke lukke for mange døre, men i stedet sikre så mange muligheder som muligt,« siger han. Netop derfor er en af hans omdrejningspunkter for alle emner en stabil økonomi. Det har Dragør Kommune fået, mener han, og det er han stolt af. For han mener, at økonomien har sejlet op og ned i stærk bølgegang i alt for mange år. Nej, smult vande, om han må bede.
»Selvom vi har fået stabiliseret økonomien og er ved at bygge kassebeholdningen op, må vi ikke hvile på laurbærrene. For vi er en overudligningskommune. Det vil sige, at vi ikke får lov til at beholde
Så selvom kommunen nu har opnået de 50 millioner kroner i likviditet, som han lovede at gå efter i sidste valgkamp, vil han gerne nærmere de 80 end de 60 millioner kroner for at føle sig helt sikker. »En kommunes budget kan jo på mange måder sammenlignes med en husholdningsøkonomi. Jo mere overskud, jo mere ro er der, selv hvis fryseren lige pludselig går i stykker,« siger Kenneth Gøtterup. Han vil gå langt for den ro. Og han mener, at det er helt rigtigt at have arbejdet for fokus på budgetoverholdelse – og at det er det allervigtigste for at sikre velfærd. »Jeg kritiseres for, at firetrinsmodellen, jeg har indført for budgetoverholdelse, er for rigid. Men i min bog er det ikke en besparelse, hvis man har fået ti millioner kroner og ikke har kunnet holde sig inden for den ramme. Så er det en tilpasning at finde ud af, hvor pengene så skal komme fra. Ansvaret er tydeligt, og en af dine vigtigste kompetencer som leder er at overholde dit budget. For når kassen er tom, skal vi ud og sænke servicen,« siger Kenneth Gøtterup og understreger igen, at overholdelse af budget er det altafgørende for, at vi altid kan regne med den service, vi er blevet lovet – i stedet for at servicen går op og ned som en yoyo. »Det kan godt være, at det er en konservativ tilgang. Men så synes jeg, at det er en god tilgang,« lyder det fra borgmesteren med et lille grin. Borgerne skal inddrages Han oplever, at lederne i kommunen er meget ansvarlige for den måde, de bruger penge på. Men han er godt klar over, at man inden for alle områder gerne ser endnu flere penge. »Borgernes forventning til service har været stigende, men det har kommunernes økonomi ikke. Der er dermed opstået et velfærdsgab – ikke bare i Dragør, men i de fleste andre kommuner. Derfor ligger der også et vigtigt arbejde i det demokratiprojekt, vi skal i gang med, hvor vi vil inddrage borgerne i, hvordan vi skal bruge vores penge,« siger Kenneth Gøtterup. Han mener ikke, at det er borgernes ansvar at få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Men han mener, at man ved at få en snak med
Store Magleby Kirke
HJERTERUMSANDAGT
Søndag den 10. november kl. 16
Håbet er omdrejningspunktet til novembers andagt. Bønnerne og reflektionen vil afspejle håbets livskraft og Majbritte vil synge sin helt nye sang: HÅBETS SANG. Der er også indlagt 15 minutters stilhed med plads og rum til bare at være med alt det, som er lige nu og her. Kom og vær med, du er så hjertelig velkommen.
Rubrikannoncer
dem om, hvor det er vigtigt at prioritere, kan øge forståelsen for, at man ikke kan få alt, man vil have. Dermed kan de bedre se nødvendigheden af at tage stilling til, hvad de så helst vil have. Kenneth Gøtterup er i samme tråd meget optaget af, hvordan vi som civilsamfund kan bakke op om velfærdssamfundet. Ikke, fordi vi skal have færre plejehjemspladser og mindre hjemmehjælp. Tværtimod. Men der er behov for at udskyde den tid, hvor man har brug for hjælp, så længe som muligt. Både for den enkeltes livskvalitet, men også for at sikre, at der i fremtiden er nok hænder til at passe den stigende gruppe af ældre. »Jeg har eksempelvis lige været nede og tale med den gruppe, der arbejder med lodsbådene. Deres fællesskab holder hjemmeplejen væk, fortalte de mig. Det er civilsamfundet, når det er bedst. Jeg synes, at vi skal til at tænke meget mere på, hvad vi kan gøre for hinanden og for naboen. Det har en kæmpe forebyggende effekt. Det er også derfor, at det, de laver på Wiedergården, er så fantastisk og vigtigt,« siger Kenneth Gøtterup.
Analyser er afgørende De ekstra fire millioner kroner, der blev fundet i budgettet for næste år, skal fordeles på henholdsvis ældreområdet og skoleområdet. Men han er ikke vild med at pege på konkrete ting, de skal bruges på. For ham er det afgørende, at pengene bruges på de ting, som en række forskellige analyser, der er sat i gang, peger på, at de kan gøre mest gavn. »Jeg kunne have mange ønsker, men det er måske ikke de rigtige. Derfor er vi nødt til at afvente analyserne,« siger han. At turde indhente ekstern hjælp til analyser er en anden af de omdrejningspunkter, han vender tilbage til mange gange i samtalen. Ifølge ham er det ikke et svaghedstegn som lille kommune at trænge til hjælp udefra. Tværtimod. At indhente hjælp fra de rette fagkompetencer til grundige analyser er hele grundlaget for at sikre en bedre service til borgerne. For så får man hele tiden peget på de nogle gange lidt kedelige indsatser som at ændre arbejdsgange og strukturer, der kan være hele nøglen til, at August har det godt i skolen, og gamle Petra får den bedste behandling. »Dragør Kommunes svaghedstegn har været, at rigtig meget har bygget på fortællinger. Her mener jeg, at vi skal sørge for at stoppe op og analysere. Og da vi har en
Om Kenneth Gøtterup 54 år
lille administration, skal vi ikke være bange for at hente hjælpen udefra,« siger han og peger på, at det blandt andet drejer sig om Enggården, hvor kommunalbestyrelsen afventer en tilbundsgående analyse af netop arbejdsgange, organisering og den sundhedsfaglige kvalitet.
Kultur og fritid skal støttes mere Hvis der er ét område, Kenneth Gøtterup skal pege på, som godt kunne trænge til et løft – måske flere penge eller en anden måde at bruge dem på – er det kultur- og fritidsområdet. Han mener, at man – nogle gange også ham selv – kan komme til at overse, hvor vigtig kulturen er for sammenhængskraften i et velfærdssamfund.
»Det handler jo om bibliotekerne, idrætsforeningerne og mange andre fritidstilbud. Her er der rigtig mange frivillige, der gør en kæmpe indsats. Og her kunne vi nok gøre noget mere for at understøtte deres arbejde. Vi må aldrig kommunalisere frivilligheden. Men vi skal sørge for faciliteterne, sikre rammerne og være nysgerrige på, hvorfor der er mange frivillige i Dragør, og hvordan vi kan understøtte dem,« siger han. Han forklarer også, at hans ønske om at styrke kultur- og fritidslivet og have det lange perspektiv på i den sammenhæng, er baggrunden for, at han har holdt så meget fast i Kirkevej 56, som har været til stor diskussion. Han mener – som der var flertal for i kommunalbestyrelsen – at det grønne område skal genudlejes. Ikke braklægges for et EU-tilskud eller for at øge biodiversiteten.
»Det kan da godt være, at vi kan tjene 400.000 på den mark nu. Men så er den braklagt for evigt. Og når marken ligger, som den gør lige op ad Hollænderhallen, er det oplagt at sørge for at holde den fri, så boldklubben eller andre klubber kan bruge den, hvis de får behov for at udvide,« lyder det fra Kenneth Gøtterup. Brug for diskussion om unges trivsel At der er gode kultur- og fritidstilbud i Dragør, er ikke mindst vigtigt for at sikre de unges trivsel, mener borgmesteren. Det er enormt vigtigt i en tid, hvor flere og flere unge bliver udredt, får diagnoser og skal have specialforanstaltninger. Og at der samtidig er en stigende gruppe unge, der rapporterer om angst, depression og ensomhed.
Fortsættes på næste side n
Medlem af Det Konservative Folkeparti (C). Borgmester i Dragør siden den 1. januar 2022 efter kommunalvalget i 2021, hvor C fik seks mandater og dannede et flertal med Venstre og Socialdemokraterne. Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2010. • Uddannet sagsbehandler og har derudover en cand. scient.sco, en master i administration og ledelse, en executive lederuddannelse fra Forvaltningshøjskolen og yderligere lederuddannelse i high performance og leaderchip fra CBS.
Har arbejdet som sagsbehandler Dragør Kommune og Københavns Kommune, forstander Københavns Amt/ Region Hovedstaden, som centerchef i Københavns Kommune og senest som ambulancechef Hovedstadens Beredskab.
Gift på 26. år med Signe.
Har to sønner på 25 og 28 år Vokset op Dragør, og efter nogle voksne år andre steder har han boet på Nordstranden siden 1999. Elsker at kitesurfe, men gør det lige for tiden ikke i det omfang, han gerne vil.
DRAGØR KIRKE
Lørdag den 9. nov. kl. 10.00: LørdagsLyd Søndag den 10. nov. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen Onsdag den 13. nov. kl. 09.30: Morgensang Torsdag den 14. nov. kl. 10.00: Højskoleformiddag H STORE MAGLEBY KIRKE
Onsdag den 6. nov. kl. 19.00: Musikalsk foredrag Søndag den 10. nov. kl. 10.00: Julie Kaas
Søndag den 10. nov. kl. 16.00: Hjerterumsandagt Tirsdag den 12. nov. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Julie Kaas
Kaj Christensen * 07.02.1936 har fået fred den 23.10.2024 På familiens vegne Jan og Jan
Bisættelsen blev ved en fejl oplyst med en forkert dato. Bisættelsen fandt sted i Dragør Kirke fredag den 1. november. Tak for blomster og venlig deltagelse
Vores elskede Purser Vivi Petersen * 25.03.1941 ✝ 05.11.2024 er gået fredfyldt bort Tim og familie
Kenneth Gøtterup fortæller Dragør Nyt om de ting, der har fyldt i hans tid som borgmester. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Muaahahalloween i Dragør
Halloween blev fejret med dramatisk pyntede huse og glade, udholdende børn med slikspande.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Mange af Dragørs borgere havde pyntet op til halloween efter alle kunstens regler. Nogle steder så dramatisk med lys- og lydeffekter, gravsten og ligposer, at det ikke kun var børn, der kunne blive skræmte.
Børnene traskede traditionen tro byen rundt med deres slikspande og var klar til at råbe »Slik eller ballade«, næsten inden døren blev åbnet. Den uskrevne regel er, at man kun banker på de steder, hvor der er pyntet op, og der er sat lys i græskar udenfor. Derfor kunne man mange steder i byen høre børneflokke hvine op med ordene »Her er der også lys« og se dem spæne afsted til den næste dør, hvor
de var sikre på, at de var velkomne. Selvom halloween er en amerikansk tradition, bygger den faktisk også på den danske tradition – nemlig allehelgensaften. Hvor halloween fejres den 31. oktober, ligger allehelgensaften dog godt nok aftenen før allehelgensdag, der i den danske folkekirke er den første søndag i november. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, spøgelser og mørkets magter slipper løs og håner alle de døde og helgener, der fejres på allehelgensdag. Her er et udvalg af billeder fra den (u)hyggelige aften, som Dragør Nyts læsere har sendt ind – og som avisens fotograf har fanget rundt om i bybilledet.
Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk
KOKOSMÅTTER
24 mm natur med plastik underside Tilskæres i ønsket mål Også i standardmål
FERIELUKKET
Fra lørdag den 9. november til søndag den 17. november (begge dage inkl.)
PALM STEFFEN
Mortensaften
ethjulede cykler. De unge tilskuere blev tilbudt at afprøve de særlige køretøjer, men modet svigtede vist, da det kom til stykket.
i Dragør stod for betalingen af Cirkus Shanghaj, og Din Købmand på Fasanvænget bød på læskende drikke til børnene.
To grusomme, rødøjede klovne – Victoria og Molly på 12 år. Foto: Marie Høyer Lundh.
Marco er blevet fanget af et skelet. Foto: Christian Thygesen.
Rundt omkring i Dragør havde mange voksne gjort meget ud af at kunne skræmme byens børn (og voksne). Her er der dækket op til et temmelig uhyggeligt måltid. Foto: TorbenStender.
Agnes i et hjemmelavet og temmelig uhyggeligt kostume. Foto: Kimmie Bourskær.
Hjæææææælp. Foto: Torben Stender.
Halloween fejres den 31. oktober, men bygger egentlig på allehelgensaften, som er dagen før allehelgensdag – den første søndag
Syvårige spøgelses-Alexander er iskold, må tage sig et hvil og har sat sig på et lig på Mordstrands Allé. Foto: Ditte Maria Kristensen.
