Høje niveauer af ultrafine partikler omkring lufthavnen – nu skal konsekvenserne undersøges
Undersøgelser afslører høje koncentrationer af ultrafine partikler nær Københavns Lufthavn – nu skal konsekvenserne for Amagerkanernes sundhed undersøges.
Af Freja Bundvad
Visse steder i Tårnby Kommune er der flere ultrafine partikler end på H. C. Andersens Boulevard.
Sådan lyder meldingen fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – der igennem et år har foretaget målinger af mængden af ultrafine partikler i et stort projekt for Tårnby Kommune.
Opgaven for Tårnby Kommune har især fokuseret på luftkvalitetsniveauerne ved daginstitutioner og skoler, og
nu er resultaterne i form af fire delrapporter og en samlerapport klar.
Sammen med undersøgelsen om udledning af ultrafine partikler fra Københavns
Lufthavn, som DCE færdiggjorde tidligere på året, tegner der sig altså et billede af, at mængden af ultrafine partikler er højere i området omkring lufthavnen end andre steder.
Klogere på konsekvenserne
Det er endnu uvist, hvad høje koncentrationer af ultrafine partikler i luften har af konsekvenser for mennesker, men nu skal det undersøges. I oktober meddelte miljøminister Magnus Heunicke, at Miljøministeriet ville bestille en undersøgelse om, hvorvidt konsekvenserne af lufthavnens udledning af ultrafine partikler skal undersøges.
Miljøministeriet har sat to år og to millioner kroner af til et forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse står for.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man allerede trukket i arbejdstøjet og glæder sig over at arbejde med emnet. »Vi har arbejdet med ultrafine partikler fra trafikken i en del år efterhånden, så det bliver rigtig spændende også at undersøge ultrafine partikler fra lufthavnen,« siger Mette Sørensen, der er professor og gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for miljø, arbejdsmiljø og kræft. I de næste to år vil man hos Kræftens Bekæmpelse lave en såkaldt epidemiologisk undersøgelse, hvor man kigger på helbredshistorikken hos personer, som bor eller har boet på Amager på et tidspunkt mellem år 2000 og 2023. »På baggrund af målinger og beregninger fra Aarhus Universitet vil vi finde ud af, hvor høje niveauer af ultrafine partikler der har været på deres bopælsadresse. Kort sagt vil vi undersøge, om der er sammenhæng mellem mængden af ultrafine partikler fra lufthavnen og risikoen
for at blive syg og dø,« fortæller Mette Sørensen. Risiko for luftvejslidelser Ved at sammenkøre helbredsinformation om personer, der bor eller har boet på Amager, med information om mængden af ultrafine partikler omkring deres bopæl, kan man se, om der er en sammenhæng mellem antal af dødsfald og høje koncentrationer af ultrafine partikler. Det kan især være værd at undersøge, om der er årsagsspecifikke dødstilfælde som for eksempel død som følge af kræft eller hjertekarsygdomme på Amager, mener Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse. »Og vi vil også undersøge, om der er sammenhæng mellem mængden af ultrafine partikler fra lufthavnen og forskellige luftvejslidelser, blandt andet lungekræft og KOL,« uddyber hun. International forskning Af gode grunde kan Mette Sørensen ikke sige noget om, hvad undersøgelsens resul
tater kommer til at vise. Og fordi der ikke er meget eksisterende forskning om konsekvenserne af ultrafine partikler, er der også lang vej endnu, før man kan konkludere noget med sikkerhed. Det skal der nemlig mere end et enkelt projekt til for at kunne. »Det kommer til at være et af de første studier, der undersøger helbredseffekter af ultrafine partikler fra lufthavne. Vores studie kan fortælle, om dem, der bor tæt på lufthavnen og er udsat for ultrafine partikler, bliver syge og dør,« siger hun og fortsætter: »Men når man skal undersøge, hvorvidt det er de ultrafine partikler, der er årsag til den eventuelt øgede sygelighed, er vi nødt til også at tage andre undersøgelser i betragtning. Jeg ved, at man også i Tyskland og Holland er i gang med noget lignende, så vi får noget international forskning, vi kan sammenligne med.« Undersøgelsen løber over de næste to år, og det formodes, at resultaterne bliver offentliggjort i 2026 eller 2027.
Ny lov kan slette millionregning til Dragør
Dragør og 15 andre kommuner får sandsynligvis lov til at ændre budgetlægning med tilbagevirkende kraft – det betyder, at en ekstraudgift på omkring 26,3 millioner kroner forsvinder.
Af Tim Panduro
Det var et endog meget værdifuldt brev, der i sidste uge landede hos Dragør Kommune.
Budskabet fra afsenderen, indenrigsminister Sophie Løhde, er helt op til 26,3 mil
skyde på sin forventede indtægt. Normalt giver det ro i budgetlægningen – man ved som udgangspunkt, hvordan økonomien ser ud det næste år, fordi staten holder en hånd under budgettet.
De 16 kommuner lagde budget med udgangspunkt i statens daværende forventninger til landets skatteindtægter i 2024, men siden er forventningerne steget med
Det har Dragørs Økonomiforvaltning kaldt »et historisk stort fejlskøn«. Stigningen i skatteindtægterne vil blive modregnet kollektivt i samtlige kommuners bloktilskud i 2027 – også i Dragør, selvom statsgarantien hindrer, at skattepengene havner i kas
Den uforskyldte ekstraregning fik de 16 kommuner til at skrive en samlet ansøgning til Indenrigsministeriet om dispensation. Kommunerne ønskede at få lov til at fjerne statsgarantien og i stedet
blive selvbudgetterende med tilbagevirkende kraft – og den tilladelse kom fra indenrigsminister Sophie Løhde onsdag som et lovforslag, der giver kommunerne lov til at ændre praksis bagudrettet. Formelt skal lovforslaget dog vedtages, inden dispensationen er gældende.
Indenrigsministeriet erkender i svaret til kommunerne, at præmisserne for statsgarantien er skredet.
»I perioden 2009 til 2023 havde gennemsnitligt syv kommuner årligt valgt at selvbudgettere. I budgettet for 2024, og nu også i budgettet for 2025, er det derimod næsten alle kommuner, som har valgt at selvbudgettere. Det giver usikkerhed for alle kommuner,« hedder det i brevet fra ministeren.
»Der er således opstået en situation, hvor valget af selvbudgettering giver anledning til en væsentlig usikkerhed omkring kommunernes økonomiske forudsætninger for at levere service til borgerne. Statsgarantien er dermed stik imod hensigten ikke længere et sikkert valg.« Glad borgmester uden gaveløfter Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, er naturligt nok glad for ministerens udmelding.
»Det viser gevinsten i, at vi som borgmestre sætter os sammen og kommer med konstruktiv kritik, når der er åbenlyse skævheder,« siger han. Den forventede ekstraregning skulle have været betalt
i 2027, og den er allerede indregnet i de kommende års budgetter. Derfor betyder brevet fra ministeren, at Dragør reelt får flere millioner ekstra i kassen. Det præcise beløb skal genberegnes, men Kenneth Gøtterup regner med, at beløbet lander i omegnen af 26,3 millioner kroner, ligesom de foreløbige beregninger er kommet frem til. 26,3 millioner kroner er en pæn slat. Hvis man for eksempel brugte dem til at opfylde samtlige ønsker i den trafiksikkerhedsplan, der er i høring nu, ville der stadig være et par millioner til overs, og hvis man fordelte dem ud til hver eneste beboer i kommunen, ville der blive 1.805 kroner per person. Men Kenneth Gøtterup lader dog julemandsdragten blive på bøjlen i første omgang. »Vi skal lige vente på, at loven bliver vedtaget, og så skal vi genberegne, hvad vi får ind. Vi ændrer ikke på budgettet for 2025, men når vi lægger det for 2026 til 2029, er der forhåbentlig nye forudsætninger, og så skal vi tage stilling til, hvordan de skal bruges, så vi kan minimere den skade, det har gjort for budgettet i 2027, at vi skulle indregne dem i første omgang,« siger han. Lovforslaget om dispensation skal vedtages inden årets udgang for at være gældende. Regeringen foreslår desuden, at muligheden for at vælge selvbudgettering helt skal afskaffes fra 2026. Læs mere på side 5.
Kræftens Bekæmpelse skal nu undersøge, om naboer til lufthavnen er i større risiko
blive ramt af luftvejssygdomme. Arkivfoto: Tim Panduro.
Din stemme, Dragørs fremtid
Kreativ udfoldelse og meget mere
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
JULEMIDDAG
Mandag d. 9. december kl. 18.30
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Julen nærmer sig, og borgerforeningen inviterer til årets julemiddag – fyldt med stemning og hygge
Vi starter med en forret med rejer, efterfulgt af en klassisk flæskesteg med alt, hvad der hører til – et ægte juletraktement! Til dessert byder vi på risalamande med flere mandelgaver, og der vil være mulighed for tilkøb af portvin. Derudover afholder vi et lille lotteri med fine præmier. I år får vi også musik og sang, da Mormors Duo vil underholde os med deres Giro 413-show og naturligvis nogle juleklassikere, så vi kan få rusten af stemmebåndene og genopfriske vores yndlingsjulesange. Vi serverer desuden et glas gløgg i løbet af aftenen.
Kun 285 kr. pr. deltager – Tilmelding er nødvendig senest den 3. december på hjemmesiden www.borgerforening.dk
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
Der er nu ét år til næste kommunalvalg, og i den anledning retter redaktionen et blik frem mod valget i november 2025. Det kan forekomme at være i særdeles god tid. På Dragør Nyt føler vi imidlertid en stærk forpligtelse til at dele sol og vind lige – til så vidt som overhovedet muligt at lade såvel alle synspunkter som relevante emner få plads i spalterne. Og det fortjener god tid. De næste godt og vel 12 måneder vil vi derfor under temaet »KV 2025« invitere alle borgere i Dragør til at dele tanker, drømme, bekymringer og visioner om kommunens fremtid.
Hvad betyder mest for jer i hverdagen? Hvordan kan vi sammen styrke lokalmiljøet og skabe en bedre fremtid for Dragør? Hvad bør politikerne fokusere på nu og i fremtiden?
Kommunens politikere bliver naturligvis også en integreret del af vores valgfokus.
Vi har inviteret de i kommunalbestyrelsen siddende
partier til at give deres syn på Dragørs kommunalpolitiske »temperatur« netop nu, tre år inde i den gældende periode og med et år til valget. Det resulterer i en række interviews, hvor de får mulighed for at komme med deres visioner for kommunen.
Vi tyvstartede allerede sidste uge, hvor det var borgmester Kenneth Gøtterup, der gav sit besyv med på vegne af De Konservative. I denne uges avis kan man på side 7 læse betragtningerne fra Flemming Blønd fra Sydamagerlisten. I 2025 agter Dragør Nyt frem mod valget desuden at invitere alle kommunens borgere til en række valgdebatter. Præcis hvornår og hvordan det vil foregå, vil naturligvis blive meldt ud i god tid lige her i avisen.
I forbindelse med lanceringen af temaet »KV 2025« bringer vi også i denne uge et interview med kommunalekspert Roger Buch, der giver sit perspektiv på, hvorfor kommunalpolitik betyder så me-
get i vores hverdag. Det finder du på side 4 i denne avis. Dit synspunkt Som sagt ønsker vi ikke blot at høre fra politikere og eksperter.
Vi sætter meget stor pris på at høre fra borgerne, og alle er mere end velkomne til at dele visioner og ønsker for Dragørs fremtid med os. Det kan du gøre ved at skrive til os på kv25@dragoer-nyt.dk Vi håber på at modtage masser af perspektiver, der nuancerer debatten, bidrag, der skubber samtalen fremad og refleksioner, der inspirerer an-
i redaktionens bank af viden om, hvad der rør sig rundt i kommunen – i både tanke og handling. Kommunalvalget vil også få en fremtrædende placering på vores digitale platforme, ikke mindst
CERIDAL FEDTCREME (lipogel) er en fedtcreme til meget tør hud. Cremen lægger en beskyttende hinde på hudens overflade og trænger ned omkring hudcellerne hudens yderste lag – hornlaget. Ceridal Fedtcreme indeholder ikke vand og er derfor velegnet som beskyttelsescreme i de blæsende og kolde vintermåneder.
Tilbuddene gælder til og med lørdag den 23. november
Dragør Apotek · Maglebytorv 18 Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
Dragør Nyt
Søndre Tangvej 22, 2791
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Irmas historie trækker fuldt hus i Dragør
Over 120 deltagere mødte op til foredrag om Irma-kædens rejse og dens historiske rolle i Dragør
Af Thomas Mose Dragør Lokalhistoriske Forening havde tirsdag den 5. no-
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål
Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
vember inviteret til foredrag om Irma-kædens rejse fra lille butik til landsdækkende. Dines Bogø delte sin viden om Irmas udvikling, og Svend Petersen, der var butikschef i Dragør fra 2011, supplerede med detaljer om kædens første år.
Over 120 personer deltog i arrangementet, så både Festsalen og Strøget i Dragørs Aktivitetshus var samlet sammen og blev taget i brug for at gøre plads til alle.
Foredraget dykkede også ned i Dragørs lokale historie – herunder Irmas tilstedevæ-
relse på Kongevejen i Dragør, som daterer sig tilbage til 1906. Aftenen blev rundet af med et fokus på »Irmagården« på Neels Torv, hvilket gav de fremmødte et spændende tilbageblik på en ikonisk del af dansk detailhandel.
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43 Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Chefredaktør Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkommen at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Dines Bogø i selskab med Svend Petersen (til venstre), som er tidligere butikschef i Irma på Neels Torv, samt Toke Baillie (til højre), som er oldebarn
Dragør Nyt vil meget gerne høre mere om, hvad du mener, at den kommende valgkamp skal dreje sig om. Arkivfoto: TorbenStender.
Kommunen kan overtage diget på Nordstranden
Der er juridisk intet i vejen for, at Dragør Kommune kan overtage ansvaret for diget på Nordstranden – og den millionregning, der følger med den nuværende restaurering.
Af Tim Panduro
Der er intet lovmæssigt i vejen for, at Dragør Kommune kan overtage Nordstrandsdiget. Det viser en redegørelse, som Codex Advokater har foretaget for kommunen. Diget blev beskadiget under stormfloden i oktober sidste år, og det er netop ved at blive sat i stand for et millionbeløb. Den regning – og fremtidige regninger – kommer skatteborgerne sandsynligvis til at overtage, hvis kommunalbestyrelsens forhandlinger med ejerne i det private digelag fører til en overtagelse. Vurderingen peger på, at det er muligt for kommunen at overtage diget, idet det forventes, at diget helt eller delvist skal indgå i den fremtidige kystbeskyttelse af kommunen.
Hvis kommunen overtager diget, betyder det sandsynligvis, at der følger en millionregning med til skatteborgerne. I dag er det sådan, at Dragør Kommune skal betale 25 procent af vedligeholdelsen, mens kommunen ved en overtagelse skal betale hele regningen. Den nuværende restaurering står til omkring to millioner kroner – dertil kommer en forhøjelse af diget, der lider under flere års manglende vedligehold, og nogle steder er 20 centimeter lavere, end digelagets vedtægter siger, at det skal være.
Kystbeskyttelsesloven, der blandt andet sætter rammerne for udgifterne til diger, opererer med et nytteprincip, der siger, at de ejendomme, der har gavn af et dige, skal betale for det. I dette tilfælde
er det de omkring 200 ejendomme på Nordstranden, der er med i digelaget. Kommunen er en af de grundejere og betaler i dag 25 procent, mens resten fordeles på digelagets medlemmer.
Skal kommunen overtage diget – og udgifterne – skal der være en saglig begrundelse, så man ikke blot overtager vedligeholdelsen, men også giver kommunens øvrige borgere en fordel. Ifølge redegørelsen findes den begrundelse dels i, at diget fremover skal indgå helt eller delvist i den samlede kystbeskyttelse i Dragør Kommune, og dels, at det har rekreative værdier.
Et enigt Klima, By og Erhvervsudvalg har på sit seneste møde godkendt en hensigtserklæring om at overtage diget. Det skal formelt godkendes i Økonomiudvalget
og kommunalbestyrelsen, før forhandlinger med digelaget skal sætte rammerne for overtagelsen – eller lægge planen i graven. Ifølge udvalgsformand Helle Barth fra Venstre er det digelaget, som har henvendt sig til kommunen om en overtagelse af diget. »Bestyrelsen kunne se nogle kommende udfordringer, blandt andet i forhold til finansiering af reparationen,« siger Helle Barth, der også er politisk udpeget repræsentant i Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag. Da laget henvendte sig til kommunen i marts med forslaget, var hun stærkt afvisende over for et ønske om, at kommunen skulle overtage reparationerne af det private dige, men nu har hun med sit udvalg blåstemplet, at der kan forhandles om overtagelse. »Med den lokalpolitiske kasket er der god fornuft i, at vi kun har kommunale diger,« siger hun. »Det har taget længere tid at for repareret digerne, end vi regnede med, og det kræver en anden kompetence end den, der nødvendigvis kan findes i bestyrelsen.«
Udvalg vil ikke anbefale erhvervsstrategi
Klima-, By- og Erhvervsudvalget har valgt at sende erhvervsstrategi videre uden anbefaling – men strategien bliver ikke udsat igen, lover udvalgsformand.
Udkastene til en erhvervsstrategi for Dragør Kommune har ført en omtumlet tilværelse – og i den forgangne uge blev der tilføjet endnu et afsnit til sagaen om strategien, der har været på tegnebrættet siden sommeren 2022. I sidste uge valgte Klima, By og Erhvervsudvalget at sende forslaget til erhvervsstrategien videre i det politiske system uden at komme med anbefalinger om en vedtagelse. Før det havde udvalget haft en måneds ekstra betænkningstid – for mødet i oktober valgte udvalget at udsætte sin beslutning til novembermødet. Forvaltningen har desuden udarbejdet en række indsatser, som den har indstillet skal indarbejdes i strategien. Også de bliver sendt videre uden anbefaling. Udvalget sætter dog et lille fingeraftryk på materialet –det anbefales nemlig, at et punkt om havnen får skiftet ordet »iværksættere« ud med »virksomheder« i et afsnit, der nævner, at »havnen skal huse bæredygtige iværksættere inden for fødevarer og så videre«. Udvalgsformand Helle Barth erkender, at det er lidt
usædvanligt, at sagen sendes videre uden en blåstempling fra udvalget. »Det er en stor og vigtig sag, og vi har brug for al den tid, vi kan få, for at behandle den ordentligt – også i respekt for det store arbejde, der ligger fra visionsgruppen og forvaltningen,« siger hun. Hun fortæller, at sagen skal diskuteres i konstitueringsgruppen, der udgør flertallet i byrådssalen og består af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne og Socialdemokratiet.
»Vi skal se hinanden dybt i øjnene, for der er virkelig meget, vi skal forholde os til. Vi skal også forholde os til, om vi er enige i forvaltningens prioriteringer. Vi er nødt til at give det en ordentlig intern drøftelse. Men vi bliver klar til kommunalbestyrelsen.«
Som formand for udvalget må hun ikke beskrive de diskussioner, der har været i udvalget. Men som repræsentant for Venstres byrådsgruppe ridser hun sin egen og partiets holdning op. »Vi havde gerne set, at strategierne var strammere formuleret og mere konkrete, men sådan er det ofte med strategier og politikker. Vi kan se, at vi godt kan arbejde med det, der
ligger, og der ligger et kæmpe arbejde bag,« siger hun. »Visionsgruppen er kommet med noget andet end det, jeg selv havde forventet, men derfor skal vi ikke hælde det ned ad brættet. Det er en fare ved at være lokalpolitiker, at man nogle gange tror, at man er udstyret med de vises sten, og det er vi ikke nødvendigvis,« siger hun og peger på, at processen fra nu bliver lidt usædvanlig. »Vi plejer ikke at sagsbehandle på kommunalbestyrelsesmøderne, så det bliver spændende.«
Børnehuset
Sølyst skal ombygges
Trods det faldende børnetal vil kommunen fortsætte med ombygningen af Børnehuset Sølyst i Søvang for tre en halv million kroner.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne blev ved forrige budgetforhandling enige om at afsætte tre en halv million kroner til at ombygge Børnehuset Sølyst i Søvang. Pengene er altså allerede afsat, men nu har partierne netop genbekræftet, at de vil fortsætte ombygningen trods det faldende børnetal. Det skete på det seneste møde i Børne, Fritids og Kulturudvalget.
Beslutningen skal have fler
tal på næste møde i Økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen, før den er endelig. Formand for Børne, Fritids og Kulturudvalget, Henrik KjærsvoldNiclasen, mener, at det handler om at fremtidssikre Dragørs daginstitutioner, og at ombygning og renovering af Sølyst derfor er en god idé. Også selvom det samlede børnetal i Dragør stadig er faldende, og årsnormeringen for Sølyst i 2025 lyder på to færre børn end sidste år, så de normeres til 56 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn.
»Det er en slidt bygning, der har brug for en renovering og en opdatering. Og Søvang er en af de områder, hvor vi ser vækst i børnefamilier, selvom der er et fald totalt. Da vi undersøgte det i 2023, var der 40 børnefamilier, der hver morgen kørte til Dragør for at få passet børn,« siger han. Da kommunens tilgang til det faldende børnetal er at bevare og passe på alle de eksisterende institutioner, fordi børnetallet hurtigt kan vende igen, er han – og de andre partier bag budgetaftalen – altså
ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud. De tre en halv million kroner kommer blandt andet til at blive brugt på at ombygge det gamle klubhus, der ligger ved siden af Sølyst, og på den måde vil Sølyst få flere toiletfaciliteter, bedre og større køkkenfaciliteter og generelt gentænkt rummene, så de passer til børnehave og vuggestuebørn frem for klubbørn.
Kom i stemning til Jul på A magermuseet
Julemarked
16.–17. samt 23.–24. november kl. 12–16
Der sælges lokalt håndværk, hjemmebagte småkager og masser af julepynt. I det gamle køkken bages der lækre æbleskiver.
Koncert med Frelsens Hær
16. november kl. 13–14
Frelsens Hær skaber stemningsfuld musik på gårdspladsen
Juleudstilling
16. november–20. december onsdag–søndag kl. 12–16
Kom og oplev de gamle julestuer som dengang dine oldeforældre var børn.
Nissesporjagt – hjælp med at finde nissens forsvundne tøj. Nyt! Nissens 5-kamp. En dyst for hele familien.
Erhvervsudviklingen på Dragør Havn er et af diskussionsområderne i strategien. Arkivfoto: Thomas Mose.
Af Tim Panduro
Diget på Nordstranden er ved at blive repareret. Foto: TorbenStender.
Børnehuset Sølyst skal ombygges og renoveres næste år. Arkivfoto: Thomas Mose.
Spilleregler for den gamle bydels
fremtid bliver justeret
Lokalplanen for den gamle bydel skal opdateres – blandt andet på grund af nye behov og muligheder.
At de smalle gader og stræder står så sammenhængende, skyldes en bevarende lokalplan, der i årtier har sat stramme rammer for, hvad
der må ændres på de enkelte bygninger. Men verden forandrer sig løbende, og Lokalplan 25, der styrer bydelens udvikling, skal
nu have en overhaling. Arbejdet med omskrivning, tilføjelser og slettepen begynder inden årsskiftet. I 2021 blev der taget en kommunal beslutning om at begrænse antallet af dispensationer i bydelen, fordi der ifølge forvaltningen var »en stor byggeaktivitet i bydelen og oplevelsen af, at der blev givet mange dispensationer i strid med lokalplanens intentioner og bevarende formål,« som det hedder i en orientering fra forvaltningen til det kommunale Klima, By og Erhvervsudvalg. I orienteringen hedder det desuden, at: »Der er også opstået nye behov og ønsker, der ikke er taget stilling til i planen, for eksempel ønsker om varmepumper, elladestandere, træterrasser og drivhuse. Der er desuden fremkommet nye typer af bygningsmaterialer og vinduestyper. Der er derudover også bestemmelser, som er svære at administrere efter, eller som ikke kan håndhæves.« Dragør Bevaringsnævn, Beboerforeningen for Dragør Gamle By og øvrige foreninger og borgerne vil i foråret blive inviteret til et borgermøde, hvor man kan komme med ideer og kommentarer. Lokalplansforslaget skal desuden igennem de vanlige høringsprocesser, hedder det i den kommunale gennemgang af sagen.
Akutbilen er i Dragør som et treårigt forsøg
Indtil videre har Dragør sin akutbil frem til 2026 – hvis den skal være her derefter, skal der kigges på lokalesituationen, siger direktør for Region Hovedstandens Akutberedskab
Af Tim Panduro Da Dragør i 2023 blev hjemsted for en akutbil, skete det med støtte fra en treårig akutpulje fra Sundhedsstyrelsen.
Bilen blev officielt sat i drift fra den 1. juni, men først i september fandt man et hjemsted til den i Dragør, så den fysisk kunne rykke inden for kommunegrænsen.
»Vi samarbejdede med Dragør Kommune om at finde en egnet lokation. Vi havde håbet på en placering på brandstationen, men der var alt optaget, så i stedet fik vi foreslået den pavillon, hvor sundhedsplejen bor,« siger Thomas Reimann, der er direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab. Lokalerne betegner han som »ikke optimale« – både på grund af forholdene for paramedicinerne under deres 12timers vagter, og fordi bilen ikke kan holde lige udenfor, men i stedet er henvist til rådhusets parkeringsplads. »Vi er ikke aktuelt i snak
med kommunen om en ny lokation, for vi havde en god dialog i opstartsfasen. Vi havde behov for en placering, hvor vi kan komme både mod Dragør bymidte og mod Tårnby, så placeringen på Kirkevej bag rådhuset var den mest optimale i forhold til kørsel, men ikke i forhold til opholdet på basen,« siger han. Når den treårige pulje udløber i 2026, skal det vurderes, om Dragør stadig skal være base for en akutbil. Fortsætter bilen med at være her, skal der også kigges på lokaleforholdene, så paramedicinerne kan få bedre rammer end den ret nedslidte pavillon.
»Hvis det viser sig at være en god løsning med en akutbil i Dragør, skal vi se, om vi kan finde en base med mere tidssvarende indretning. Vore paramedicinere er ude at køre meget af tiden, men de skal stadig have ordentlige faciliteter, når de kommer tilbage, så vi er opmærksomme på, at deres lokation i Dragør trænger til en opgradering.«
Sådan blev flere skattekroner til
en kommunal nedtur
Gode forventninger til den danske økonomi var skyld i kæmperegning, der nu ser ud til at blive afværget – at det gik så galt, skyldes aftalen om kommunernes økonomi.
Af Tim Panduro
At flere penge i skattekassen i sidste ende kan betyde færre penge i kommunekassen i Dragør, kan umiddelbart lyde underligt. Men det var resultatet, da Dragør Kommune valgte at bruge en statsgaranti, da der sidste år blev lagt budget for 2024.
Forklaringen skal findes i måden, de kommunale budgetter kan laves på – og i den aftale, der regulerer kommunernes samlede økonomi.
Kommuner kan vælge at lave budgetterne selv – det kaldes selvbudgettering. Her risikerer kommunen at måtte finde besparelser, hvis skatteindtægten ikke bliver så høj som forventet.
Hele 82 kommuner valgte den løsning i budgettet for 2024, der blev lavet sidste år. Fordelen er blandt andet, at det umiddelbare råderum vokser, hvis indtægterne sti
ger. Det kræver en tiltro til vækst – så stemningen har været optimistisk i de 82 byråd landet over, da budgetterne for i år blev vedtaget i 2023. De sidste 16 kommuner –herunder Dragør – valgte at budgettere med en statsgaranti. Løsningen bruges bredt, men er specielt populær blandt små kommuner som Dragør, der er følsomme over for selv mindre økonomiske udsving. Således har syv ud af Danmarks otte mindste kommuner valgt statsgarantien. Med statsgarantien baserer kommunerne sig på statens skøn for den økonomiske udvikling i stedet for selv at lave forudsigelser om den økonomiske udvikling. Staten holder så hånden under budgetterne, så der ikke kommer negative overraskelser i budgetåret. Til gengæld vil en stigning i skatteindtægterne ikke skæppe i kassen.
Netop det er den djævelske detalje.
Smækkene venter Overordnet er det sådan, at hvis alle landets kommuner samlet set kradser flere penge ind i skat, vil det ramme økonomisk senere. Og hvis statens seneste økonomiske skøn står til troende, kommer netop det til at ske – skattegrundlaget i Danmark står til at blive 51 milliarder kroner højere end statsgarantiens grundlag. De 82 selvbudgetterende kommuner får derfor flere penge i kassen i første omgang, hvis de oplever vækst. Men Dragør og de andre statsgaranterede får ikke en krone mere. Alligevel stod de 16 til et smæk, og formelt gør de det stadig, indtil indenrigsminister Sophie Løhdes lovforslag om, at de 16 kommuner må vælge om til selvbudgettering med tilbagevirkende kraft.
Akutchef har store visioner for Dragørs akutbil
Hvis det står til Region Hovedstadens Akutberedskab, kan paramedicinere komme til at spille en større rolle i vurdering af patienterne – det kan give en mere tryg hospitalsoplevelse og hindre unødigt slid på det offentlige system.
Af Tim Panduro
Det er aldrig behageligt, når sygdom rammer i en grad, så det er nødvendigt at tilkalde akut hjælp.
Men ofte opstår flere ekstra stressfaktorer for både patienten og den pårørende, når karruselturen gennem hospitalssystemet begynder – indlæggelse et sted, vurdering, overflytning til det næste hospital eller udskrivning efter halve og hele døgn til vurdering på hospitalet. Men sådan behøver det ikke at være, hvis det står til Martin Chris Westphal Matzen, der er vagthavende leder hos Region Hovedstadens Akutberedskab med ansvar for akutbilerne, og som desuden er uddannet paramediciner.
Han ser gerne, at man trækker på erfaringer fra Region Sjælland og et nystartet pilotprojekt ved Bispebjerg Hospital i København og får skabt et endnu tættere samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital. Det vil blandt andet komme
borgere i Dragør til fordel, for de to hospitaler er nærhospital for blandt andet Dragør Kommune. I dag er der et samarbejde med Hvidovre Hospital og ambulanceberedskabet. Når patienter, der vurderes til at være subakutte – altså ikke i alvorlig akut fare – skal indlægges, sker det via en sygeplejerske i akutmodtagelsen. I nogle tilfælde kan paramedicineren i samarbejde med sygeplejersken planlægge, hvordan og eventuelt hvornår en patient bør ankomme til akutmodtagelsen, såfremt der ikke er et akut behov for behandling og indlæggelse. Det samarbejde skal fortsætte, fortæller Martin Chris Westphal Matzen, men håbet er også, at det kan udvides med kontakt til en læge på Hvidovre Hospital. »I dag er akutbiler et supplement til ambulancerne, men vi er begyndt at kigge meget på, hvordan akutbilerne i blandt andet Dragør også kan assiste
re hospitaler, hjemmeplejen og patientens egen læge. Vi kan se, at der er et stort udviklingspotentiale,« siger han og nævner de patienter, der i dag bliver kørt til hospitalet for at blive udredt.
»Der vil vi måske i nogle tilfælde begynde en behandling hjemme i stedet.«
Når akutbilen rykker ud, er paramedicinerens første opgave altid at vurdere, om patienten har en livstruende tilstand. Hvis ikke det er tilfældet, forventer Martin Chris Westphal Matzen en fremtid, hvor man i samråd med en læge fra hospitalet kan lave vurderinger af, om patienten skal behandles hjemme, henvises til egen læge eller tilbydes subakutte, planlagte ambulante konsultationer på hospitalet. Denne vurdering og beslutning kan for eksempel styrkes ved hjælp af blodprøver, der bliver analyseret hjemme hos patienten. »Sådan en screening kan afklare, om borgeren er akut syg, og måske også, om det er
nemlig kommunernes samlede økonomi. Hvis kommunerne kradser flere penge ind i skat end budgetteret, skal det indregnes i bloktilskuddet i 2027, som så vil blive mindre. Det er ligegyldigt, om
bedst for patienten at blive behandlet i eget hjem. Paramedicineren er til stede i hjemmet, så vedkommende kan også give en samlet vurdering af den hjemlige situation, så man kan se, hvad der vil gøre mest nytte for patienten,« siger den ansvarlige for akutbilerne og nævner dehydrerede patienter som eksempel. Væskemanglen kan gøre patienterne forvirrede eller svimle. Men mere alvorlige tilstande kan give samme symptomer. Ved hjælp af en lægefaglig bagvagt og mere avanceret måleudstyr – for eksempel et blodprøveapparat, der netop er blevet hjemkøbt og snart bliver installeret i Dragørs akutbil –kan man lave en mere effektiv vurdering.
»Så kan man vurdere, om det er dehydrering, eller om der for eksempel er tale om mistanke om en blodprop. Det vil betyde, at patienten i mange tilfælde kan sendes til det rigtige hospital i stedet for først at blive sendt til akutmodtagelsen og senere blive flyttet til et andet hospital. Det er til fordel for både patienten, de pårørende og hospitalssystemet.« Der er dog stadig et stykke vej, før visionerne kan blive til virkelighed. Selvom der har været samtaler mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Hvidovre Hospital, meddeler Hvidovre Hospital, at der indtil videre kun har været uformelle samtaler om et eventuelt samarbejde.
Region er begejstret efter fire år med udvidet akutbehandling
Region Sjælland er inspirationskilde, når Hovedstadens Beredskab arbejder for øget indsats fra paramedicinere i akutbilerne.
Af Tim Panduro
Når Hovedstadens Beredskab pusler med planer om, at paramedicinerne fra aktubilerne i blandt andet Dragør skal kunne løse endnu flere opgaver i samarbejde med en lægeuddannet bagvagt på hospitalerne, er ideen ikke grebet ud af den blå luft. Inspirationen kommer blandt andet fra Region Sjælland, der i fire år har haft en udvidet præhospital indsats –
og det har haft stor betydning, fortæller Mads Lotzfeldt, der er paramediciner og funktionsansvarlig hos regionens akutberedskab. »Gennem de seneste fire år har vi udvidet vores funktion, specielt i forhold til diagnostiske tiltag, hvor vi kan gøre stadig flere ting i patientens eget hjem. Det er både skånsomt for patienten og for hospitalssystemet,« siger han. Begyndelsen på samarbejdet, der giver flere beføjelser
til akutbehandleren, krævede, at man fik høvlet nogle kanter af, så faggrænserne ikke havde den samme betydning som tidligere. »Der er jo stolte traditioner på begge sider, og det har også handlet om at sikre sig, at der ikke er noget patientkritisk i at ændre på, hvordan man gør. Så det har krævet både respekt og tillid tværfagligt,« siger han. I dag er samarbejdet velfungerende, og det kan pa
tienterne også mærke, vurderer Mads Lotzfeldt. »I dag går mange af vore ture med at opsætte en relevant behandling. Det er ofte det mest rigtige for patienten at få behandling i eget hjem. Man kan ofte komme sig hurtigere over en relativt banal tilstand, når man ikke skal ind og ligge på en sengemodtagelse i lang tid, og vi bruger lang tid på at tage en ordentlig snak med borgeren om, hvad der er den bedst mulige løsning,« siger han.
Han er glad for, at Region Hovedstaden går med tanker om at trække på erfaringerne fra naboregionen. »Vi gør meget ud af at dele vore oplevelser, for vi har stor gavn af at erfaringsudveksle på kryds og tværs. Vi vil gerne være med til at komme med forbedringer i et presset system,« siger han. Som en sidegevinst har den udvidede præhospitale indsats øget tilfredsheden hos akutpersonalet. »Det er meget motiverende at arbejde på den måde. Jeg kørte ambulance tidligere, og da jeg for to til tre år siden forlod ambulancen, var jeg slidt. Vi kørte rigtig meget til opgaver, der føltes som fejldisponeringer, og når vi så ser, at den ny tilgang er noget, der faktisk
en ambulance. Over halvdelen af dem, der vurderes hjemme, slipper for en indlæggelse. Ifølge DR er der ingen forskel i dødeligheden mellem dem, der bliver hentet i ambulance, og dem, der får den præhospitale vurdering af paramedicineren.
Af Tim Panduro
Når turister myldrer til Dragør, er den gamle bydel et af de store trækplastre.
I den gamle bydel er der mange historiske detaljer, der er værd at bevare. Arkivfoto: Torben Stender.
Martin Chris Westphal Matzen er leder og ansvarlig for akutbilerne i Region Hovedstadens Akutberedskab og uddannet paramediciner. Foto: Tim Panduro.
Når akutbilen ikke er ude at rulle, kan paramedicineren tilbringe sin solovagt i lokalerne ved Dragør Rådhus. Foto: Tim Panduro.
I små kommuner vejer stemmerne tungere:
Men hver fjerde undlod at stemme
sidste gang
Kommunalvalget har stor betydning for hverdagen – især i mindre kommuner som Dragør.
Af Freja Bundvad
Den seneste tid har det amerikanske valg fyldt næsten alt i den danske dagspresse. I tv kunne man på valgnatten se indslag fra skoler rundt omkring i Danmark, hvor skoleelever var samlet for at følge stemmeoptællingen, der i sidste ende gjorde Donald Trump til præsident.
Selvom det unægteligt fylder i vores bevidsthed, at Trump endnu en gang flytter ind i Det Hvide Hus, har amerikanernes valg af præsident ikke nogen direkte indflydelse på danskernes hverdag. Det får udfaldet af et ganske andet valg – kommunalvalget, der bliver afholdt næste år – til gengæld.
Den vigtigste politik Kommunalpolitikken har en
central plads i hverdagen og påvirker danskernes liv langt mere direkte end beslutninger truffet på globalt og på landsplan. Lokale beslutninger om skoler, plejehjem og kulturtilbud er afgørende for kommunernes udvikling, og engagementet i nærdemokratiet giver mulighed for at sætte en dagsorden tæt på borgerne. I en mindre kommune som Dragør er hver stemme vigtig, og den enkelte borger har en større indflydelse, end man måske skulle tro. Ifølge centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er kommunalpolitikken »den vigtigste politik«. Han understreger, at det netop er beslutninger truffet lokalt, der har størst indvirkning på hverdagen.
Selvom mange følger med i national og international politik, påpeger Roger Buch, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer vilkårene for dagligdagen: »Det, der foregår i kommunalbestyrelsen, er jo langt, langt vigtigere for borgernes hverdag. Det er gennem lokalpolitik, at borgerne kan få indflydelse på alt fra skoler og veje til ældrepleje og affaldssortering,« siger han.
Stemmen vejer tungere Dragør Kommune ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, når det kommer til valgdeltagelse. Ved sidste kommunalvalg stemte 75,9 procent af kommunens stemmeberettigede borgere. På landsplan var stemmeprocenten 67.
Dragørs akutbil er på gaden seks gange om dagen
Brystsmerter og nedsat bevidsthed fylder godt i statistikken, mens ulykker og overdoser er mere sjældne, viser opgørelsen over akutbilens opgaver.
Af Tim Panduro
Når akutbilen triller ud fra sin placering ved Dragør Rådhus på Kirkevej, er det ofte på grund af meldinger om brystsmerter eller nedsat bevidsthed hos en borger.
Det viser en opgørelse, som Region Hovedstaden har lavet for Dragør Nyt. Opgørelsen viser, at akutbilen har kørt 2.787 gange i perioden den 1. juni 2023 til den 9. september 2024. Perioden dækker et længere tidsrum end den tid, bilen fysisk har været til stede i Dragør, men det skyldes en forsinkelse i processen med at finde en endelig placering til den inden for kommunegrænsen. Ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab blev bilen fysisk placeret i Dragør den 1. september sidste år. Antallet svarer til omkring seks kørsler i døgnet. Hver femte kørsel fra Dragør bliver betragtet som akut. Det er typisk til hændelser, der kræver en meget hurtig indsats, for eksempel alvorlige ulykker og hjertestop, og det kræver, at der bliver kørt med udrykning. Stort set alle de øvrige kørsler er til såkaldte subakutte hændelser.
Det betyder dog, at næsten hver fjerde stemmeberettigede Dragør-borger ikke gjorde brug af sin stemme til kommunalvalget i 2021. Det ærger Roger Buch, der påpeger, at man som vælger i mindre kommuner som Dragør faktisk har mere at sige. »For det første har en stemme mere vægt, når man er i kommune med færre indbyggere. Procentuelt vejer en stemme mere i en kommune med 14.000 indbyggere end en kommune med 100.000 indbyggere,« påpeger Roger Buch.
Samtidig er der en større sandsynlighed for, at man som borger kan få respons på sine spørgsmål og bekymringer, da politikerne er tættere på og mere tilgængelige:
»I en lille kommune er det
for det meste mere overkommeligt for politikerne faktisk at reagere på de henvendelser, de får fra borgerne, og lytte til dem,« fortæller han. Ikke noget krav Roger Buch vil gerne aflive myten om, at man er nødt til at sætte sig grundigt ind i det politiske system for at bruge sin stemme.
Han argumenterer for, at mange hverdagsforsamlinger som foreningssport og børnehavebestyrelser jo også er politik. »Det er jo ikke noget krav i demokratiet, at man skal vide en hel masse for at stemme. Hvis man bare mener et eller andet om, hvad der er vigtigt i lokalsamfundet, synes jeg, at man skal bruge sin stemme,« lyder opfordringen.
Paramedicinerne skal være klar til det meste
Når akutbilen rykker ud fra Kirkevej, er det med en paramediciner bag rattet – og vedkommende skal være klar til de fleste udfordringer på sit solotogt.
Af Tim Panduro
De lave pavilloner bag rådhuset på Kirkevej i Store Magleby er oprindeligt blevet sat op til den kommunale sundhedspleje – men det seneste års tid har de også været hjemsted for de skiftende paramedicinere, der holder dem beboet 24 timer i døgnet og 365 dage om året. Her har de holdt til, siden Region Hovedstadens Akutberedskab udstationerede en akutbil i Dragør i oktober sidste år. Paramedicinerne har flere lokaler i bygningen, spartansk indrettet med tekøkken, soveværelse og en opholdsstue med et fjernsyn på væggen. Lokalerne er base for de 12 timers solovagter, paramedicinerne har i Dragør Kommune. Det oser ikke af hjemlig hygge – men med over 1.500
kørsler til dato i år alene er der heller ikke megen tid til at sidde med benene oppe og nyde omgivelserne.
Bedre dækning Årsagen til, at Dragør blev hjemsted for en akutbil, er såre simpel, fortæller Martin Chris Westphal Matzen, der er leder og ansvarlig for akutbilerne i Region Hovedstadens Akutberedskab og uddannet paramediciner: »Man ville gerne have en lidt bedre dækning herude.«
»Akutbilerne er et supplement til ambulanceberedskabet. Den kan tilføre både kompetencemæssige og mandskabsmæssige kapaciteter. Paramedicinerne kan begynde en akutbehandling, så borgeren er klar, når ambulancen kommer, og vedkommende kan også hjælpe med en fore-
løbig vurdering af borgeren.« At akutbilerne overhovedet findes, ligger godt i tråd med den udvidede funktion, ambulancebehandlere og paramedicinere har fået gennem et par årtier. For ikke så længe siden handlede det mest af alt om at få folk hurtigt til hospitalet, når der var slået alarm via 1.1.2. Men sådan er det ikke længere. »De sidste 20 år har der været en meget stor udvikling herhjemme. For ikke så længe siden havde jeg en samtale med en akutlæge, der sagde, at han ikke kunne komme i tanker om et fagområde, der havde udviklet sig så meget på så kort tid,« siger Martin Chris Westphal Matzen. Lang behandling på stedet Patienter med alvorlige hjerteanfald eller andre ultraakutte
tilstande skal naturligvis hurtigt til hospitalet. Men de såkaldte B-kørsler, hvor folk nok har det skidt, men for eksempel er ved bevidsthed eller har en kendt tilstand, der ikke kræver lynhurtig overførsel, kan i højere grad forbehandles i hjemmet. »Mange har nok lagt mærke til, at vi kan være på en adresse i lang tid. Det skyldes, at vi begynder en akut behandling på stedet. Det kan give en forbedring i patientens tilstand, som derved vil have det bedre, når vedkommende bliver kørt på hospitalet. Det kan gøre det til en mindre ubehagelig oplevelse,« siger den ansvarlige for akutbilerne.
Det kan for eksempel være patienter med KOL, der får tilført ilt og medicinsk behandling, så tilstanden bedres.
»Det er selvfølgelig til fordel for borgeren, men det gør også paramedicinernes arbejde mere behageligt, fordi de skal vedligeholde patienten på et stadie, hvor de ikke er lige så påvirkede af deres sygdom.« Akutbilen i Dragør kører ikke kun i Dragør Kommune. Den dækker også i blandt andet Tårnby og København.
Grundlæggende bliver den nærmeste ledige bil altid kaldt til en opgave – og besøgene hos patienterne kan vare fra få minutter til flere timer.
hos patienten – uanset om det er et ulykkessted eller, som det oftest er, en melding om sygdom. En computer i bilen giver et lynhurtigt overblik, og undervejs er der mulighed for kommunikation med andre enheder på stedet, hvis der er tale om en større hændelse.
Af Freja Bundvad
Antallet af indbrud i private hjem er faldet i Dragør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Danmarks Statistik blev der kun anmeldt fem indbrud i Dragør mellem juli og september, hvilket er et fald på
I en e-mail til Dragør Nyt beskriver Hovedstadens Beredskab kørslerne som nogle, »hvor der er behov for en sundhedsfaglig vurdering af patienten, men ikke er en forventning om, at indbringelse med ambulance er nødvendig. I stedet kan paramedicineren hjælpe til at finde en god løsning for borgeren, som for eksempel kontakt til egen læge, kommunalt akutteam eller lignende.« Nedsat bevidsthed, lammelser eller svimmelhed er årsag til 16,9 procent af udrykningerne efterfulgt af brystsmerter og hjertesygdom med ni procent. Ulykker tegner sig for 6,8 procent af udrykningerne, mens alkohol, forgiftning og overdoser er den mindst hyppige årsag med 2,8 procent af kørslerne.
Når alarmen bliver slået, går paramedicineren til bilen, der holder parkeret – og til opladning – på rådhusets parkeringsplads. Han eller hun er alene i bilen og har undervejs mulighed for at få flere oplysninger om, hvad der venter
»Computeren kan også tale sammen med hospitalets journalsystem, så de kan se vore blodtryksmålinger og andre målinger. Hospitalet har allerede oplysningerne, når vi sender patienten afsted, og inden da har de kunnet følge, hvad effekten af vores behandling har været.« Medicin til det meste Bilens bagagerum er fyldt med udstyr, og det ene bagsæde er erstattet med udtrækshylder med endnu mere livreddende materiel. »Vi har medicin til alle mulige tilstande og blandt andet også mulighed for at lægge drop. Vi oplever svær sygdom og traumeofre, og vi har masser af mulighed for at give behandling. Vi er begrænsede af nogle opgaver, der kræver lægekompetencer, men vi kan mange ting, og vi tror ikke, at den udvikling er stoppet.« Paramedicineruddannelsen er i dag en overbygning til ambulancebehandlerudddannelsen, og for at videreuddanne sig til paramediciner skal man have arbejdet som ambulancebehandler i mindst tre år. Den nuværende paramedicineruddannelse er en akademiuddannelse, men man er langt i udviklingen af en paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau.
Ny akutmodtagelse og fødeafdeling står klar
Hvidovre Hospital tager blandt andet imod patienter fra Dragør Kommune – hospitalet har netop indviet 43.000 nye kvadratmeter med plads til både akutpatienter, fødende, børn og hjertepatienter.
Af Tim Panduro
Paramedicineren fra akutbilen kan være på en opgave i alt fra få minutter til flere timer.
Indtil nu er der kun blevet anmeldt meget få indbrud i Dragør Kommune i 2024.
hele 55 procent sammenlignet med samme periode i 2023, hvor der blev anmeldt 11 indbrud.
Gode råd til at undgå indbrud i den mørke tid
1. Vær en aktiv nabohjælper.
2. Tænd
Dragør har dermed den største procentvise nedgang i Region Hovedstaden. I det hele taget viser statistikken, at indbrudstyvene bliver mindre og mindre glade for at gå på rov i Dragør Kommune. Den seneste statistiske opgørelse viser det laveste antal indbrud i Dragør i fem år: Siden 2020 er antallet af indbrud i Dragør faldet med omkring 70 procent, hvilket gør Dragør til en af de sikreste kommuner i Region Hovedstaden. Årsagen til faldet kan ikke siges med sikkerhed, men noget af det kan muligvis tilskrives en øget bevidsthed blandt beboere om at sikre deres hjem og samarbejde med naboerne. Selvom det ser lyst ud, ved man dog, at mørke måneder traditionelt er en travl tid for indbrudstyve, og derfor er der ekstra god grund til at sikre hjemmet og boligen i den kommende tid.
Når beboere fra Dragør Kommune skal på hospitalet, går vejen meget ofte over Hvidovre Hospital, der blandt andet huser akutmodtagelse og er fødeafdeling for postnummer 2791. Hospitalet er i gang med en større ansigtsløftning, og i sidste uge blev 43.000 kvadratmeter moderne hospitalsbyggeri med plads til både akutmodtagelse, fødeklinik, afdeling for hjertesygdomme og afdeling for børn og unge indviet. Den nye bygning har i alt 80 undersøgelsesrum og 240 ensengsstuer – herunder 23 familiestuer, oplyser Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse.
De første patienter tog afdelingen i brug mandag den 4. november. Specielt den nye, moderne akutmodtagelse byder på store forandringer, oplyser hospitalet.
»De fleste af os har oplevet, at et hospital kan virke uoverskueligt og stort – med den nye akutmodtagelse bliver det nemmere og mere trygt for patienterne. Når du har brug for hjælp i akutmodtagelsen, så kommer specialisterne til dig – ikke omvendt. Du skal ikke gå eller køres rundt til diverse undersøgelser og skanninger. I den nye akutmodtagelse vil speciallæger fra hospitalets mange specialafdelinger være til stede i akutmodtagelsen, hvor der er både røntgen, CT- og MRskanning,« siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) ifølge pressemeddelelsen. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) var med til at klippe snoren. Hun fremhævede ifølge hospitalet specielt enestuerne.
»Der er god plads på hver af de 240 enestuer, hvor akutte patienter, børn og hjertepatienter sammen med deres nærmeste kan modtage den
behandling, de har brug for, og tale med sygeplejersker, læger og andre sundhedspersoner i fred og ro, uden at andre lytter med. Det giver tryghed og værdighed for patienterne og familierne, og samtidig har personalet gode rammer for at udføre deres arbejde.« Ud over den nye akutmodtagelse vil også de små og unge patienter få spritnye rammer, når Afdeling for Børn og Unge flytter til de nye bygninger. »Også forældre og deres nyfødte babyer får nye og flotte omgivelser i vores barselsafsnit, og de babyer, der er kommet for tidligt til verden, bliver sammen med deres forældre indlagt på nye familiestuer i afsnittet for Behandling af Nyfødte. Her er der plads til, at både mor og barn kan være indlagt, og på familiestuerne er der ekstra plads, så også far eller partner kan være der. Som Danmarks største fødested er vi glade for, at vi får så gode forhold
for alle de nye borgere og deres familier i den sydlige del af regionen,« siger hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv i pressemeddelelsen. Afdeling for Hjertesyg-
domme flytter også, så både de indlagte patienter og de patienter, som skal ind til undersøgelser og kontrol en gang imellem, får også nye rammer.
Onsdag den 20. november kl. 9.45–11.45 på Wiedergården Gratis adgang
Har du en ægtefælles, en forælder eller en anden pårørende, der er ramt af demens?
Ældre Sagen ønsker at skabe et sted, hvor man som pårørende kan mødes og snakke om de udfordringer, der er med en demensramt i familien – men også med hygge og uformel snak.
Lokalt Nyhedsbrev
Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev,
Roger Buch har forsket i kommunalpolitik i mange år og er blandt andet forfatter til bogen Den vigtigste politik. Pressefoto: Soffi Chanchira Larsen.
Akutbilerne er i forvejen udstyret med lidt af hvert – men hvis erfaringerne fra naboregionen bliver overført til Region Hovedstaden, skal værktøjskassen vokse. Foto: Tim Panduro.
Der er altid mulighed for at supplere op, hvis bilen løber tør for udstyr. Foto: Tim Panduro.
Hospital
Lone Rasmussen, uddannelseskonsulent, June Christiansen, områdeleder, Nikoline Munkebæk, områdeleder, Maria Haagensen, social- og sundhedsassistentelev, og Natasja Rise, Dragør
Kommune:
June: »Mange af de unge ved ikke, at der kommer til at mangle ekstremt mange social- og sundhedsassistenter i fremtiden, og at de er garanteret arbejde, hvis de vælger det. Så den viden vil vi gerne udbrede. Vi fortæller også om, at de jo får løn under uddannelse. Og eleverne hos os kan se, hvor fedt det er at arbejde i Dragør Kommune. De vil som regel gerne fortsætte hos os, når de er færdige. Også selvom de kommer langvejsfra.«
Nikoline: »Jeg håber, at vi kan så et frø de unge og se, at det er en god mulighed at blive social- og sundhedsassistent eller hjælper. Jeg synes, at vi har nogle rigtig gode elevforløb, og når de unge først er i gang, så kan de se, hvor spændende det er. Men det kan være svært at vide, når man står og skal vælge efter 9. klasse.«
August Schjødt Pedersen, Sebastian Schhjoldager Truedsson og Milo Paw Andersen, 9. klasse, Nordstrandskolen:
Milo: »Det er spændende at se på de forskellige muligheder. Selvom man måske ikke helt får bestemt, hvad man vil, så får man også udelukket nogle ting.«
Sebastian: »Jeg synes, at man får nogle nye ideer. Og så får man også gode snacks her. Jeg er ret åben overfor, hvad jeg skal være. Men det er sjovt at se nogle af de steder, hvor man ikke vidste, hvor mange forskellige opgaver der ligger i jobbet – for eksempel på et hotel. Så det giver meget at høre noget fra virkeligheden.«
»Rart at tale med nogen, der har prøvet det«
8.- og 9.-klasserne fra Dragørs tre folkeskoler var i går forbi den årlige karrieremesse, der blev afholdt på Store Magleby Skole. 27 lokale virksomheder stod klar til at svare på de unges spørgsmål – og dem var der mange af.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Hvad tjener du? Hvordan bliver man det? Hvor meget
arbejder man? Hvor lang tid tager uddannelsen? De 27 lokale private og offentlige virksomheder, der
Spot på din virksomhed i julen
Vores »Jul i Dragør«-kampagne er synlig i en periode, hvor byen får stor opmærksomhed på grund af de mange aktiviteter og traditioner.
»Jul i Dragør«-kampangen kører i fem uger – fra uge 48 (20. november) til og med uge 52. Sidste uge i den trykte avis er 18. december, mens onlinekampagnen fortsætter til den 24. december I år forventes Dragør by at få massiv eksponering på grund af DR’s julekalender »Tidsrejsen 2«, som sendes i december. DR har tidligere vurderet, at der kan forventes op mod 50.000 besøgende i byen i løbet af julemåneden
Nye stærke online-muligheder
Som noget nyt indgår online-annoncering i »Jul i Dragør«-kampagne. Dragør Nyts hjemmeside www.dragoer-nyt.dk og vores Facebook-gruppe »DragørNyheder« er oplagte steder at søge efter juleaktiviteter i Dragør.
Er du klar til at få dit julebudskab ud?
Kontakt os i dag, for at booke dine annoncer til enten avisen, vores digitale platforme eller for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at nå ud til Dragørs købestærke borgere.
var mødt op på Store Magleby Skole torsdag den 5. november til den årlige karrieremesse, måtte svare på mange spørgsmål. Alle elever fra 8. og 9. klasse fra både Dragør Skole, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole var forbi, og de stod ikke og hang i hjørnerne eller gloede i deres telefoner, hvis nogen skulle have troet det. De var nysgerrige og spørgelystne og kastede sig over de mange virksomhedsstande, konkurrencer og muligheder for at afprøve et fag – nogle fik endda en boremaskine eller hammer i hånden. »Vi er så glade for, at vi er endt med 27 virksomheder. Og det er, selvom fem måtte melde afbud i sidste øjeblik. Jeg er vildt imponeret over, at vi er endt med så mange håndværksvirksomheder, og at de stiller op med så mange ting, der kan fortælle noget om faget,« lød det fra Christiane Due-Nymark, der er lærer på Store Magleby Skole, og som har været tovholder på karrieremessen, siden den første gang blev afholdt i 2018. Hun gør inden karrieremessen meget ud af at tage rundt i de ældste klasser og
forberede eleverne, så de er klar på at få stillet nogle spørgsmål og bliver opfordret til også at gå hen til de virksomheder, de ikke umiddelbart kan se sig selv i. For der er nye muligheder og job- og uddannelsesveje alle vegne, hvis man går til det med et åbent sind. Og det må man sige, at de unge gjorde. De fleste var henne ved alle virksomhedsstandene, og spørgelysten var stor. For de unge gav alle udtryk for, at de var glade for at møde nogen fra virkeligheden og få nogle konkrete billeder på, hvad man kan blive til, »når man bliver stor«. For oceanet af muligheder kan gøre det meget svært at vælge. Virksomhederne – fra Københavns Lufthavn og Aviair til Framehouse, Solar, Kongeskov Keramik og Dragør Kommune til håndværksvirksomheder som Dragør VVS og Mester Eneby – var til gengæld utrolig glade for at møde de unge, lytte til deres input og ikke mindst give dem blod på tanden til at gå deres vej. Dragør Nyt talte med en række unge og virksomheder om, hvad de fik ud af de timer, karrieremessen varede.
Astrid Emilia Vindal Andersen, Amelie
Melander Guilbert, Esther Bosmann
Smedegaard, Tilde Tarp og Alberte My Osbæck, 8. klasse, Dragør Skole: Esther: »Det kan give nogle ideer til, hvilke uddannelser man kan vælge. Jeg ved, at jeg gerne vil være politibetjent, men jeg synes stadig, at det er godt at få et indblik andre muligheder.«
Tilde: »Det er godt at få flere muligheder præsenteret og at høre dem selv forklare, hvad det indebærer at blive det, de arbejder med, og at de kan anbefale, hvilken vej man kan gå.«
Astrid: »Jeg synes, at det er spændende at høre om nogle ting, man ikke selv havde tænkt over, at man kunne blive. Det kan være meget svært at vælge.«
Astrid Emilia Vindal Andersen, Amelie Melander Guilbert, Esther Bosmann Smedegaard, Tilde Tarp og Alberte My Osbæck. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Mathias Pedersen, bådebyggerlærling hos Dragør Bådværft: »Vi håber at kunne trække folk til og få dem til at overveje en erhvervsuddannelse, der er lidt anderledes. Som en virksomhed fra Dragør vil vi jo gerne skubbe lidt i den maritime retning. Bådebyggerfaget er ikke noget, der bliver oplyst så meget om, men det er jo et multihåndværk, hvor du kan meget mere forskelligt, end man kan inden for mange andre håndværk. Nogle af de unge virker meget sikre på, hvad de skal, og andre er mere usikre. Vores opgave er at åbne deres øjne for muligheder, de måske ikke havde tænkt på.«
Frederik Lykkeberg Meinert, ventilationstekniker, HJE Ventilation: »Vi kommer til at mangle vanvittigt mange håndværkere. Og jeg er selv fra Dragør, og da havde vi ikke sådan en karrieredag, og jeg kendte ikke selv til mulighederne, og hvor spændende det er at arbejde med håndværk. Det er jeg glad for at få muligheden for at fortælle andre unge om. Der er jo rigtig mange, der ikke ved, hvad en ventilationstekniker er, så det prøver jeg jo at udbrede viden om og forklare, at man faktisk kan starte både som VVS’er eller elektriker og så specialisere sig til ventilationstekniker. I det hele taget er der jo rigtig mange muligheder med erhvervsuddannelserne, som de unge ikke kender til. Mange vil også gerne vide, hvad man tjener. Men de virker da interesserede.«
Felix Palm, Sebastian Johnsen og Mustafa Husseini Khan, 8. klasse, Store Magleby Skole: Mustafa: »Jeg synes, at det giver et godt overblik over de mange muligheder, der er. Jeg ved dog godt, hvad jeg vil. Jeg vil gerne have et job, hvor man kan tjene mange penge.«
Felix: »Jeg synes, at det er fedt at få inspiration til, hvad man kan blive. Og det virker bare mere seriøst, at det er rigtige virksomheder, man kan tale med.«
Elmer, Sophia Engzell og Bella Harnek, 8. klasse, Nordstrandskolen: Matilde: »Jeg synes, at karrieremessen giver ideer, hvis man er i tvivl om, hvad man skal vælge. Og man kan se lidt mere konkret, hvad det er, man bliver uddannet til. Man får også et andet blik på nogle af de ting, man kan blive.« Sophia: »Jeg synes, at man her får en idé om, hvad de forskellige fag handler om. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg vil uddanne mig til. Men jeg vil da bare gerne finde noget, hvor du er glad, når du tager hjem. Det vil da også være fedt at tjene gode penge, men det vigtigste er at finde noget, man har det sjovt med.«
Bella: »Jeg ved, at jeg gerne vil være psykolog, fordi jeg tror, at jeg er god til at snakke med mennesker. Men jeg vil stadig gerne se på de andre muligheder, der er.«
Foto: TorbenStender.
Museum Amager er med på karrieremessen. Foto: TorbenStender.
De unge kan prøve kræfter med værktøj. Foto: TorbenStender.
Felix Palm, Sebastian Johnsen og Mustafa Husseini Khan. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
August Schjødt Pedersen, Sebastian Schhjoldager Truedsson og Milo Paw Andersen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Ventilationstekniker Frederik Lykkeberg Meinert. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Aviaja From Soelberg, 8. klasse, Store Magleby Skole: »Jeg synes, at det er et godt princip at komme til karrieremesse.
Aviaja From Soelberg. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Matilde
Matilde Elmer, Sophia Engzell og Bella Harnek. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Bådebyggerlærling Mathias Pedersen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Bådebyggerlærling Mathias Pedersen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Er der behov for Dragør Industriby?
Borgerne har nu i otte måneder efterspurgt en behovsanalyse, der skal klarlægge, om der er et behov for megaprojektet på Dragør Nord eller ej.
Tavst flertal
Kenneth Gøtterup (C) har samlet et flertal af projektmagere omkring sig bestående af Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre. Alt imens politikerne i månedsvis taler om at sætte hjørneflag og virksomheders placering i vejledende miljøklasser, har borgerne blikket rettet mod det basale: om der eksisterer et behov for projektet.
Borgmesterens flertal er stadigvæk ikke interesseret i
at få udfærdiget en »behovsanalyse« og en »business case«, hvilket tydeligt fremgår af politikernes larmende tavshed, når borgerne spørger ind til de to analyser. Inden politikerne søsatte projektet, har de og kommunens administration vel på behørig vis undersøgt, om der overhovedet er et dokumenteret behov for at etablere et kæmpestort industriområde mellem Ryvej, A. P. Møllers
Allé og Nordre Dragørvej. Men hvorfor vil projektmagerne ikke svare borgerne?
Hvad er det værste, der kan ske?
Måske er borgmesteren bange for, at vi ender i samme situation, som med det lokalpolitiske fatamorganaprojekt »Copenhagen White Water
Begravelsesforretning
Edith
Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Park«, hvor borgerne efter grundige undersøgelser kunne konstatere, at kejseren slet ikke havde klæder på. Når de folkevalgte ikke vil svare folket, så er der ganske enkelt noget galt med demokratiet i Dragør. Borgerunddragelse Vi er alle bekymrede for forøgelsen af personbiler, kassevogne, lastbiler og fly, som Dragør Industriby utvivlsomt vil medføre. Men det er praktisk talt umuligt at vinde ørenlyd hos politikerne, der stædigt holder fast i, at der næsten ikke kommer nogen tung trafik i forbindelse med det planlagte megaprojekt. Det virker mildest talt dybt useriøst, at projektmagerne forsøger at placere et 170.000 kvadratmeter stort erhvervsog industriområde klos op ad
naboer – uden at kunne dokumentere et egentligt behov – og samtidig påstår, at trafikforøgelsen vil være »begrænset«. Det er helt og aldeles selvmodsigende, da Dragør Industriby per definition er et omfangsrigt, miljøbelastende og trafikforøgende projekt. I lighed med borgerne efterlyser liste T og Sydamagerlisten også behovsanalysen, men lokallisterne bliver fortløbende trynet og udskammet af borgmesterens flertal i byrådssalen. Manglen på professionel sagsbehandling og konstruktiv dialog falder fuldstændig i tråd med den sædvanlige borgerunddragelse, som de landsdækkende partier DetKonservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre er blevet garanter for i Dragør Kommune.
Vi har oplevet det så mange gange før, og nu sker det igen. Borgmesterens flertal kan ikke redegøre for deres eget megaprojekt, og derfor benyttes spin og political smartness til at lukke munden på alle, der vover at stille
Højt begavede børn skal have højtbegavede tilbud
Højtbegavede børn skal spottes og have særlige tilbud –på alle klassetrin. Det er netop blevet besluttet på et møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Selvom man er højt begavet –og måske netop fordi man er det – kan man sagtens mistrives. Derfor er det vigtigt, at
man får spottet børn med en særligt høj IQ og får gjort en højtbegavet indsats for dem. Det mener formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, der derfor havde stillet
et forslag på sit eget udvalgs møde, som blev vedtaget med flertal. At der skal lægges en plan for at styrke indsatsen for alle højtbegavede elever, uanset klassetrin, i Dragørs folkeskoler. En plan, der både
spørgsmålstegn ved, om det upopulære erhvervs- og industrieventyr på grænsen til lufthavnen har sin berettigelse i vores lille by. Politikernes utroværdige narrativ om, at projektet er grønt, bæredygtigt, miljø-
skal indeholde, hvordan man identificerer de højt begavede elever på alle klassetrin, og hvilken konkret indsats de så kan tilbydes. »Mit forslag kommer på baggrund af, at det er blevet besluttet ved lov, at der skal screenes for højt begavede elever i 1. klasse. Det vil vi gerne lave en plan for, hvordan vi håndterer på Dragørs skoler. Den skal bare også tage højde for, at der også allerede kan sidde højt begavede elever på alle de andre klassetrin. Dem skal vi jo også kunne identificere. For man ser, at de her børn også
rigtigt og tillige til glæde og gavn for lokalsamfundet, står i skærende kontrast til den markante og vedvarende borgermodstand imod projektet. Flere bekymrede grundejerforeninger har nu bedt om møde med kommunen angå-
har mistrivsel. Og der er rigtig mange gode måder, man kan håndtere det på, uden at det behøver at koste noget. Derfor beder vi forvaltningen om at lave en plan,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen. Han kender blandt andet til tiltag, hvor højt begavede får undervisningsmateriale, der er tiltænkt til elever i nogle klasser højere. Men han påpeger, at han ikke er ekspert på området, og at det netop er den nye plan, der skal kortlægge, hvordan man støtter de højtbegavede bedst muligt, så de får den mest stimulerende undervisning, så de trives.
Skovrejsning i Dragør
Jeg forstår, at byrådet nu arbejder for, at de åbne, enkelte landskaber nu skal ændres til statsskove i Dragør – på trods af den vedtagne kommuneplan og perspektivplan, som begge henført i eufori beskrev Dragørs åbne vidder. Knap et år efter vil man nu afgive arealer til statsskovvæsenet, som vil ændre mere end 40 års kommuneplaner. Kan man på kommunens hjemmeside lave et link eller en legal fortegnelse over de ændringer, som en skovrejsning vil medføre for borgerne generelt og for naboerne spe-
cifikt? En skov, stor eller lille, betyder, at grundejere bliver begrænset i deres hidtidige rettigheder. Som det eksempelvis nævnes: »For at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv er der en skovbyggelinje på 300 meter fra skoven.« Vil det betyde, at der kan forventes erstatningskrav fra grundejere? Jeg vil anmode om, at kommunen præsenterer borgerne
for de juridiske aspekter ved skovrejsninger. Skovplantningen ved Ndr. Dragørvej kan også ændre vilkårene for en lille del af det påtænkte erhvervsområde, som er på bedding. Miljøstyrelsen kan give dispensation for skovgrænsen på 300 meter, ned til 30 meter.
Men hvor sikkert er det, at de vil gøre det?
Også brugen af skoven virker lidt diffus set fra sidelinjen. Skal det være en fredsskov, hvor alt vokser frit helt uden pasning?
Ser man ønskerne ved mø-
naboer til yderlige trafik, støj og luftforurening. Svar efterlyses Vi bør få nogle svar på disken nu. Man kan ikke holde borgerne hen med indholdsløs sniksnak længere. Ingen kan forsvare, at borgmesterens flertal »føler« og »prøver« sig frem for skatteborgernes regning – det er på alle parametre uansvarligt og skødesløst, at det politiske prestigeprojekt sagsbehandles for vidt åben kommunekasse på ubestemt
business case? Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune
»Vi har nogle rigtig dygtige lærere på skolerne, der også spotter, når nogen mistrives. Men der er et øget pres derude på at skulle rumme mange med andre udfordringer. Og så har der nok i mange år været en tendens til at tænke, at de højtbegavede nok klarer sig. Men de kan altså også mistrives,« lyder det fra udvalgsformanden.
Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er der cirka 33.000 danske skoleelever, der er højt begavede. Det svarer til én elev i hver klasse i folkeskolen.
det forleden, vil skoven nærmest blive et aktivitetscenter med gangstier, ridestier, mountainbikeruter, sheltere, bålhytter, legepladser med klatretræer.
Og skal børnehavebørnene dertil måske have et toilet? Hvem ved?
Der vil godt nok ikke være megen biodiversitet tilbage, så fugle, vilde dyr og insekter kan udvikle sig i fred og ro. Denne anmodning må ikke ses som en generel afvisning af skovrejsning, men som et ønske om, at borgerne informeres om vilkår, inden en beslutning træffes.
Med venlig hilsen Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør
Borgmesterens sololøb med lufthavnen
I en tidlige udgave af Dragør Nyt redegjorde jeg for det alvorlige demokratiske svigt, som Sydamagerlisten mener, at borgmesteren – som medlem af og repræsentant
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning ApS
for Dragør Kommune i CPH Advisory Committee, som er lufthavnens rådgivende vækstbestyrelse – udviser ved at handle uden politisk mandat og samtidig undlade at holde kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget behørigt underrettet om lufthavnens aktuelle vækstplaner (læs indlægget i Dragør Nyt nr. 43 – side 8, red.). Borgmesteren har på samme tid undladt – i modsætning til eksempelvis sin borgmesterkollega i Odense, Peter Rahbæk Juel, som er medlem af samme CPH-komité – at oplyse om sin rådgivende bestyrelsespost i CPH Advisory Committee under sine øvrige tillidshverv på kommunens hjemmeside.
op omkring, de vækstmål for de kommende år, som CPH’s ledelse og bestyrelse har fremlagt offentligt?
Er du sikker på, at den funktion, du her medvirker i som borgmester i Dragør Kommune, er undtaget for gældende lov og regler om referencepligt til kommunalbestyrelse eller Økonomiudvalget?
Med hvilket politisk mandat i ryggen udtaler du dig som borgmester i Dragør Kommune i CPH Advisory Committee?
Hvorfor fremgår det ikke (under dine tillidshverv) af kommunens officielle hjemmeside, at du er medlem af CPH Advisory Committee?
forstået, politisk relaterede – »medlemskaber« end dem i råd og nævn, som de direkte er udpeget til af kommunalbestyrelsen.
Demokratisk problem I samme kommentar oplyser borgmesteren, at han personligt – og efter behov – fører løbende møder med lufthavnens direktion.
Manglende besvarelse Jeg stillede på vegne af Sydamagerlisten i den forbindelse fire konkrete spørgsmål, som jeg venligt anmodede Kenneth Gøtterup om at besvare. De åbne spørgsmål til borgmesteren var følgende: Er du enig i, og støtter du
Borgmesteren undlod behændigt, at besvare de første tre væsentlige spørgsmål i Dragør Nyt. Til det sidste spørgsmål oplyste Kenneth Gøtterup (i modsætning til eksempelvis Odense Kommune), at der i Dragør Kommune ikke er tradition for, at politikerne oplyser om andre – under-
Ombyg & renovering
Pudsning, filtsning, kalkning & fugning
Puds, filts, kalk & fuge arbejde.
• Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke.
• Bad, toilet, køkken & bryggers
Bad, toilet, køkken & bryggers.
Det synes vi i Sydamagerlisten er fornuftigt og måske konstruktivt, men borgmesteren taler usandt, når han hævder, at kommunalbestyrelsen holdes løbene underrettet. Det bliver den bestemt ikke. Det er ikke »bare« et demokratisk problem – det er formentlig mod gældende regler og lovgivning på det kommunale styrelses- og forvaltningsområde. Og under alle omstændigheder er det et massivt brud på tillidsforholdet til borgmesterens troværdighed.
Københavns Lufthavns vækst og udvikling er nu – og særligt på sigt – nok Dragørborgernes største udfordring målt på alle værdi-, miljø- og forureningsparametre. Den udvikling og miljøbelastning mener vi i Sydamagerlisten ikke, at vi bare skal acceptere: at et enkelt medlem af kommunalbestyrelsen »håndte-
Politikerne vil placere projektet i det åbne landskab på Nordre Dragørvej. Foto: Kenneth Olsen.
Vi har modtaget:
Vi har modtaget:
Unge: Vi vil selv bestemme over sidste skoledag
Kommunens planer om at afholde en alkoholfri sidste skoledag for 9.-klasserne til næste sommer møder stor modstand blandt de unge.
Af Kirsten Marie Juel Jensen 15-årige i Dragør drikker meget mere end landsgennemsnittet. Det påvirker hjernens og kroppens udvikling negativt at drikke alkohol som teenager. En uhensigtsmæssig tradition, hvor 9.-klasserne cykler rundt til elevernes forældre og får serveret alkohol på ruten sidste skoledag, skal brydes. Disse tre sætninger er blevet sagt og skrevet mange gange i de seneste måneder: af kommunalbestyrelsesmedlemmer, af mange forældre og af kommunens SSP-konsulent.
Men de unge lader til at være modstandere. Selvom en rundspørge, som UngDragør har sendt ud til alle 9.- og
10.-klasser i Dragør. viste, at 40 procent af de unge ikke mener, at alkohol er vigtigt sidste skoledag, er de resterende 60 procent stærkt utilfredse med udsigten til en alkoholfri sidste skoledag. Dette kom blandt andet frem på den netop overståede demokratidag, og det er også en af de mærkesager, som det fælles elevråd i kommunen –FEDK – har sat sig for at arbejde for. Det gjorde eleverne rede for på det opstartskursus i FEDK, som Dragør Kommune og Danske Skoleelever netop har afholdt for dem. Den nyvalgte formand, Alfred Anhøj Soelberg fra Store Magleby Skole, og næstformanden, Emil Bo Grønlund
Christensen fra Dragør Skole, vil ud over at sætte fokus på unges trivsel og nikotinprodukter have alkohol og unge på dagsordenen. FEDK er nemlig uenig i den politiske beslutning om en alkoholfri afslutning på grundskolen og »ønsker at blive inddraget i processen«.
Rundspørge:
Unge er utilfredse
Da Dragør Nyt lavede en lille – og selvfølgelig ikke statistisk repræsentativ – rundspørge til en række 9.-klasseselever i byen, var svaret entydigt. Både de unge, der drikker, og de, der ikke gør, synes ikke, at kommunen skal blande sig i sidste skoledag.
»Vi er mange unge, der er frustrerede over den misinformation, der er. Der er ingen, der rigtigt kan fortælle os, hvem der har taget beslutningen om en alkoholfri skoledag. Vi vil bare gerne høre sandheden, og så vil vi gerne have haft mulighed for at være med i beslutningen. Jeg synes, at det er en alt for hurtig beslutning, der er blevet taget. I stedet burde man have lagt en plan for en langsom overgang og for, hvordan man eventuelt kunne skære ned på alkoholen,« lyder det fra Julius Rybner Hansen fra Store Magleby Skole. Kammeraten Emilie Maltov Jungsted føler også, at beslutningen er taget hen over hovedet på de unge.
»Jeg synes generelt ikke, at det skal være kommunen, der bestemmer, om vi skal drikke alkohol. Det er et privat anliggende. Det må være forældrene og dig selv, der sætter grænserne. Jeg tror også bare, at det betyder, at når de sætter grænser, så finder vi et andet sted at drikke,« siger hun. Julius Rybner Hansen er helt enig i dette og mener, at man kan sammenligne det med fredagsslik.
»Lysten til at drikke bliver højere, jo mere man får at vide, at man ikke må. Sådan er det bare. Du kan sammenligne det med fredagsslik. Når du er lille og kun må få slik om fredagen, så gør du alt for at få fat på slik hele tiden. Når du bliver større og får at vide, at du selv må styre det, så er det slet ikke så spændende med slik,« konstaterer han.
Ingen bliver holdt udenfor De tre kammerater fra Dragør Skole, Alexander Aagren, Otto Jørgensen og Daniel Kallesøe, synes heller ikke, at processen om at indføre alkoholfri sidste skoledag har været god. Der er ingen af de tre, der drikker alkohol, men de forklarer, at det ikke betyder, at de bliver ekskluderet fra fe-
Vi har modtaget – borgmesterens nyhedsbrev:
Nyt fra Dragør Rådhus
November er i fuld gang, og inden længe tændes juletræet og julelysene i byen, og vi skal nyde nogle dejlige weekender på vores julemarked og mulighederne for nogle gode oplevelser med Levende Låger.
I dette nyhedsbrev kan du læse lidt om nogle af de sager, der har rørt sig siden sidste nyhedsbrev i starten af oktober.
Vores største projekter: fjernvarme og kystsikring Det er ved at være noget tid siden, at der har været en status på disse to meget store projekter.
Jeg har derfor valgt at skrive et indlæg om hvert af disse store emner. Så læs disse et andet sted i Dragør Nyt i de kommende uger.
Erhvervsområde
På kommunalbestyrelsens møde torsdag den 31. oktober blev det vedtaget, at erhvervsarealet på Dragør Nord skal udvikles med virksomheder, der kan kategoriseres inden for de laveste miljøklasser, der kan etableres i området. Som eksempler på virksomheder inden for de laveste miljøklasser kan eksempelvis nævnes mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion. Det er samtidig besluttet, at der kun ønskes virksomheder med et begrænset behov for tung trafik til og fra området. Næste skridt i sagen er nu, at forvaltningen er i dialog med lufthavnen om mulighe-
derne for at bruge Ryvej som adgangsvej til erhvervsarealet. Når denne afklaring er sket, vil kommunalbestyrelsen arbejde videre med at præcisere det konkrete indhold i en kommende lokalplan.
Erhvervsstrategi I denne måned behandler vi også den kommende erhvervsstrategi. Det vil sige, hvilke konkrete indsatser vi sætter i gang for at omsætte vores vision for erhvervsområdet. Vi vedtog i sommers fire fokusområder i vores erhvervsstrategi. De fire søjler er fokus på iværksætteri, fødevarer, gastronomi og klima, turisme og livskvalitet samt liv på havnen. Visionen blev udarbejdet af erhvervslivet i Dragør og godkendt af kommunalbestyrelsen.
Erhvervslivet er efterfølgende kommet med konkrete bud for, hvordan vi kan omsætte visionen i konkrete tiltag og handlinger. Og i denne måned behandler vi så tiltagene og beslutter, hvordan vi kommer videre. Det vil jeg orientere om, når strategien er endeligt besluttet. Men fra min side skal der lyde en meget stor tak til vores erhvervsliv, der tog opgaven på sig, og som har afleveret et meget kvalificeret oplæg til os politikere. Når vi på denne måde kan skabe samarbejdet mellem det po-
litiske system, erhvervsliv og civilsamfundet, får vi også de bedste løsninger. PFAS
Tilbage i slutningen af 2022 blev der nedsat en arbejdsgruppe mellem Københavns Lufthavn, Dragør og Tårnby kommuner.
Arbejdsgruppen har blandt andet haft til opgave at gennemgå eksisterende og planlagte indsatser og klarlægge behovet for nye indsatser. Arbejdsgruppen afrapporterer en gang årligt.
Aktuelt skal dele af Hovedgrøften nu oprenses. Den anden del af Hovedgrøften skal også renses, men der er vi ved at afklare, hvad der skal ske med sedimentet, som indeholder PFAS. Der er etableret tre anlæg, der renser overfladevand fra lufthavnen for PFAS. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på et fjerde anlæg, som forventes at blive etableret der, hvor lufthavnen udleder vand i Øresund.
Ombygning af Sølyst
Renovering og forbedring af den integrerede institution Sølyst i Søvang igangsættes nu. Ved budgetaftalen for 2024 blev der afsat tre en halv million kroner til både at styrke pladskapaciteten – men også forbedre Sølyst som daginstitution, efter at Klub Dragør ikke længere skulle være på Sølyst. De forbedringer, der nu
ster eller fællesskab. Derfor
mener de også, at dem, der har lyst til at drikke alkohol sidste skoledag, skal have lov. »Jeg drikker ikke selv. Men jeg synes, at det kan tage noget fra sidste skoledag. For det kan betyde, at dem, der synes, at der skal være alkohol for at det er sjovt, måske får en dårlig dag. Så synes jeg, at det var bedre, at de selv kunne have lov til at bestemme. Jeg har aldrig prøvet, at jeg ikke blev inviteret til noget, fordi jeg ikke drikker alkohol. Jeg synes, at de fleste accepterer, at man ikke drikker. Jeg synes også, at de voksne har forklaret det lidt sjovt. Jeg forstår ikke helt, hvem der har taget beslutningen, og om beslutningen er taget. I hvert fald synes jeg, at de unge bør være inddraget – især, fordi der jo har været en særlig tradition om sidste skoledag i mange år,« siger Daniel Kallesøe. Otto Jørgensen har heller aldrig følt sig ekskluderet, selvom han ikke drikker alkohol. Derfor mener han, at det er at gå for vidt at lave så strikse regler for sidste skoledag.
»Jeg synes, at det er noget, man selv skal have lov til at bestemme. Jeg synes, at de voksne gør det til et for stort problem,« siger han.
»Fordi jeg ikke drikker, ville alkoholfri sidste skoledag personligt ikke gøre noget for mig,« er Alexander Aagren den eneste, der tilføjer. Det er vores dag Mie Egelund og Caroline Willer fra Nordstrandskolen har med egne ord »meget skarpe holdninger« til de udmeldinger fra politikere og UngDragør, der lyder på, at man vil have en alkoholfri sidste skoledag for 9.-klasserne.
»Jeg synes bare, at de skal give os lov til at arrangere vores egen sidste skoledag. Det er vores dag. Vi har bare fået kastet den her beslutning i hovedet. Jeg synes, at det er ærgerligt, når man har haft en fast tradition. Og mange kan jo købe alkohol allerede, fordi de er 16. Jeg synes ikke, at det er noget, kommunen skal blande sig i,« siger Mie Egelund og understreger, at det ville være et problem, hvis alkohol til festen betyder, at dem, der ikke drikker, bliver holdt udenfor. Men det har hun aldrig oplevet. De, der
drikker, og de, der ikke gør, er lige gode festvenner og venner i det hele taget. Det mener Caroline Willer også. »De voksne snakker om, at der er gruppepres for at drikke. Men det har jeg aldrig oplevet. Alle bliver altid inviteret, uanset om de drikker eller ej. Jeg synes, at det virker forkert bare at cutte alkohol fuldstændigt til sidste skoledag. Så synes jeg hellere, at man skulle lave nogle rammer for, hvor meget eller hvordan man må drikke. Når unge får at vide, at de ikke må noget, så gør de bare mere af det.« Alle de unge kender statistikkerne og er med på, at alkohol kan være skadeligt. Men de mener stadig, at det bør være deres eget valg. Og så er det i høj grad processen, de er utilfredse med. De oplever det som mærkeligt, at man fra det ene år til det næste vil lave helt om på traditionerne – uden at inddrage de unge i, hvordan man kunne lave en trinvis udfasning af alkohol eller bare sætte rammer for alkoholindtaget.
Politikere: Det er ikke de unges beslutning Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, står dog helt på mål for beslutningen om at arbejde for en alkoholfri sidste skoledag. »Jeg er bare nødt til at sige, at det er ikke de unges be-
slutning, om de skal drikke alkohol sidste skoledag. De er ikke myndige. Det er deres forældres beslutning. Som kommune kan vi hjælpe med viden og informationer, og vi har bestemt, at der ikke må drikkes alkohol på kommunale institutioner. Men hvis forældrene giver dem lov til at holde en fest med alkohol, så kan de jo det. Vi vil bare gerne tilbyde dem et alternativ og en fejring uden alkohol,« siger han. Han glæder sig over, at mange af de unge understreger, at de gerne vil fællesskabet. Og han hæfter sig ved de 40 procent, der ifølge UngDragørs undersøgelse ikke ønsker alkohol til afslutningsfesten. Både på demokratidagen og på mødet med FEDK oplevede han også et ønske om dialog fra de unge. Så selvom alle måske ikke er enige i beslutningen, forventer han et positivt samarbejde om det
konkrete arrangement på sidste skoledag, hvor han fremhæver, at eleverne – blandt andet via FEDK – vil blive inddraget i planlægningen. Omkring den meget omtalte cykeltur rundt til forældrene, hvor der serveres alkohol, står to ting meget klart for Henrik Kjærsvold-Niclasen: at det er ulovligt at cykle fuld rundt på alkohol, men at han ikke kan bestemme, hvad man gør i private haver. »Vi kan bare henstille til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den viden, der viser,
iværksættes, er dels at renovere, så der kommer flere vuggestue- og børnehavepladser, men også bedre toiletforhold, bedre køkkenforhold, krybberum og fællesarealer. Planen for alle disse forbedringer blev vedtaget i Børn-, Fritids- og Kulturudvalget i denne uge og skal besluttes på kommunalbestyrelsens møde sidst på måneden. Den syngende kommune Et nyt initiativ har set dagens lys. Dragør går forrest på at være den syngende kommune. Fire gange om året holder vores dygtige musikskole alsang i det åbne. Her er der mulighed for sammen med andre at møde op og få en times hyggelig samvær med andre, hvor vi synger sange, der symbolisere den årstid, vi er i. Jeg er rigtig glad for, at musikskolen har taget dette initiativ, og premieren, der blev holdt for et par uger siden, var en stor succes med en dejlig stemning af fællesskab.
Læs mere om initiativet på Dragør Musik- og Kulturskoles hjemmeside. Har du et ønske til nyhedsbrevene?
I denne valgperiode har jeg en gang om måneden udgivet et nyhedsbrev om stort og småt og nogle gange suppleret med mere uddybende indlæg. Er der temaer, som du synes skal belyses, så er du meget velkommen til at sende mig en e-mail på adressen: kennethg@dragoer.dk med forslag. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup Borgmester
SJÆLDENT UDBUDT BOLIG I DRAGØR JAN TIMANNS PLADS 1, DRAGØR | 145 M² | 5 RUM | 7.650.000
I hjertet af Dragør, blandt brostensbelagte gader og historiske ejendomme, ligger et pragtfuldt byhus, som i en periode på omtrent hundrede år har dannet ramme om byens biograf. Vi skal dog op i lejligheden ovenover, hvor to etager med mange spændende muligheder nu kan blive jeres. Lejligheden er de facto opdelt i to boligenheder, hvoraf den nederste etage er moderniseret, mens boligen øverst oppe er størst og fin stand. Ydermere vil nyde udelivet til fulde i den romantiske gårdhave. Slå boligerne sammen til én, opnå en habil lejeindtægt som udlejer, eller kast dig over det erhvervseventyr, du altid har drømt om. Mulighederne er talrige med bopæl her, og du kan sågar overveje at flytte
sammen med svigerfamilien eller slet og ret udstykke lejlighederne i to. Byhuset fra 1855 udstråler den særegne, klassiske romantik, som byhuse besidder, og dette eksemplar er oven købet særdeles velholdt. Der er lys og luft omkring bygningen, idet den ligger på hjørnet ud til den brostensbelagte plads. Placeringen bidrager også til, at sollyset strømmer ind lejligheden, og især den del, der ligger øverst ejendommen, drager fordel af dette. På øverste etage kan I se frem til at indrette to stuer en suite samt et soveværelse, et køkken og et badeværelse med både kar og bruseniche, mens boligen nedenunder rummer to værelser, et badeværelse og et køkken.
Alexander Aagren, Otto Jørgensen og Daniel Kallesøe går i 9. klasse på Dragør Skole. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Julius Rybner Hansen og Emilie Maltov Jungsted går i 9. klasse på Store Magleby Skole. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Mie Egelund og Caroline Willer går i 9. klasse på Nordstrandskolen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Økonomi eller støtte til sårbare børn?
I et langt interview i sidste uges nummer af Dragør Nyt fortalte borgmesteren en del om økonomistyring (Dragør Nyt nr. 45 – side 12 og 13, red.).
Artiklen er – utilsigtet – tillige en replik til borgeren Hans Ancher Kofoeds spørgsmål i Dragør Nyt ugen før. Hans Ancher Kofoed skrev: »Som borgmester står du i spidsen for, hvad der gennemføres – og ikke mindst i hvilken ånd det gennemføres.« For ånden lige nu er, at økonomistyring er det vigtigste og kommer før alt andet. Borgmesteren vil ifølge artiklen »gå langt« for ro om budgettet, og han er allerede gået langt, for hans tilgang med den såkaldte firetrinsraket har fået konsekvenser. Lad os til en start slå fast, at tæt økonomiopfølgning i Dragør Kommune er vigtig.
Og slå fast, at kommunekassen i øjeblikket er fyldt op til randen.
Månedsopfølgning på økonomien
På det seneste kommunalbestyrelsesmøde viste månedsopfølgningen, at kommunens likviditetsopbygning fortsætter med at stige frem til årsskiftet. Der er tale om en kraftig stigning. Da vi gik ud af sommeren den 31. august, lå 365-dages gennemsnitslikviditeten på cirka 125 millioner kroner, og vi kan fortælle, at likviditeten en måned senere var steget yderligere fem millioner kroner til cirka 130 millioner kroner.
Når et 365-dages gennemsnit stiger med fem millioner kroner på en måned, svarer det til, at der årligt er omkring 60 millioner kroner mere på
Sundhedspolitik:
Vil du være med?
Vi efterlyser 10 nysgerrige og interesserede borgere, som har lyst til at tage del i en workshop og udvikle kommunens nye sundhedspolitik. Sammen med andre inviterede politikere og repræsentanter fra idrætslivet, sundheds-, ældre-, handicapområdet og fra skole- og institutionsbestyrelser samt elevråd håber vi på gode og inspirerende snakke ved bordene på tværs af deltagerne.
Workshoppen finder sted tirsdag den 26. november 2024 kl. 17–20 i Hollænderhallen, Halvejen 3, i mødelokale 3 og 4 på 1. sal. Der er adgang til elevator. Vi kommer til at tale om fire overordnede emner: Alkohol, nikotin, vægt og trivsel. Hvad er fakta? Hvad drømmer vi om? Og hvilke værdier ligger bag?
Tilmelding er nødvendig efter først til mølleprincippet. Tilmeld dig senest torsdag den 21. november 2024 kl. 12. Send en mail til konsulent Christina Faber på christinaf@dragoer.dk – er du fritaget digital post, er du velkommen til i stedet for at ringe på 21 54 92 78.
Se mere på dragoer.dk
Forebyg smitsomme sygdomme
’Så skal vi til det igen. Efteråret er over os, og vinteren står klar i kulissen. Med årstiden kommer risikoen for at blive syg og komme til at smitte andre. Sundhedsstyrelsen har bedt os sætte fokus på fem gode råd, som du kan bruge i din hverdag for at forebygge en lang række smitsomme sygdomme.
1) Vask hænder tit eller brug hånddesinfektion
2) Host og nys i ærmet
3) Bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer på sygdom
4) Luft ud ofte og skab gennemtræk
5) Gør rent – særligt på overflader mange rører ved.
Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk/smitte
Ser du en rotte ...
Hvis du ser en rotte eller tegn på dem – uanset om det er hjemme hos dig selv eller et andet sted – så anmeld det til kommunen. Vi har nemlig alle pligt til at anmelde rotter, så rottefængeren kan gøre noget ved problemet. Der er betalt over skatten. Som grundejer er det også vigtigt at sørge for, at der er rent og sikret mod rotter.
Tårnby Kommune tager sig af rottebekæmpelsen for os som et led i det forpligtende samarbejde.
Rotter kan dukke op hos alle. Det vigtigste er, at vi hjælper hinanden med at holde dem væk. Læs mere og anmeld rotter nemt på borger.dk eller dragoer.dk – søg på rotter.
vej ind i kassen. Med andre ord – borgmesteren er ved at fylde kommunens pengekasse op, og når han i sidste uge fortæller, at han hellere ser 80 millioner kroner i kassen end den politiske målsætning på 50 millioner kroner, så er virkeligheden markant bedre.
Alt er ikke godt
Det er også borgmesteren mål, fremgår det af Dragør Nyt i sidste uge. Han vil have en væsentlig større kassebeholdning end den, som kommunalbestyrelsen har besluttet. Er alt så ikke godt? Nej –desværre.
Ældreplejen under nedsmeltning
Vi ser i denne tid et plejehjem under nedsmeltning og en hjemmepleje under alt for hård tidsstyring. Det seneste er, at personalet skal opgøre alle opgaver i minutter.
Det er efter vores mening den helt forkerte måde at drive ældreplejen på – og vil næppe løse vores udfordringer med at rekruttere og fastholde et dygtigt personale. Det rigide fokus på økonomistyring kan skabe endnu større problemer for både Enggården og hjemmeplejen. »Ansvaret er tydeligt, og en af dine vigtigste kompetencer som leder er at overholde dit budget,« siger borgmesteren i interviewet.
Dagtilbuddene er også ramt Ja, selvfølgelig, men når dagtilbudslederne her sent på året får et brev fra forvaltningen om, at halvdelen af det samlede udmeldte støttebeløb skal skæres væk, fordi der er sket en regnefejl, er det ikke dagtilbudslederne, der ikke har overholdt budgettet. Det er firetrinsraketten, der rammer
Livet tæt på døden
Onsdag den 20. november kl. 19.00–20.15 i
Store Magleby Kirke, Kirkevej 170
En musikalsk og videnskabelig samtaleaften om sorgen og livet tæt på døden. Om hvordan vi bruger sorgen og dødens nærvær til at finde styrke og komme tæt på livet – set fra scenekunst, musik og lægevidenskab.
Medvirkende
Mød skuespiller Stina Ekblad, komponist og sanger Anna Kruse, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling Benedikte Hasselbalch, pianist Nicholas Kingo samt journalist og moderator Rie Hammer.
Gratis adgang – alle er velkomne Tilmelding er ikke nødvendigt
Den glade løve
Lørdag den 23. november kl. 11.00–11.35 i Aulaen på
Dragør Skole, Vestgrønningen 9
Teater Håndholdt spiller
Den glade løve for børn på 2–5 år.
Alle i byen elsker løven, når han så fint sidder der i sit bur – men da han en dag slipper ud for at se sig omkring blandt »alle sine venner«, ser alting helt anderledes ud. Den glade løve handler om at skulle ud i verden alene for første gang. Den store omvæltning, når man oplever at alting ude, er anderledes end derhjemme. Og så handler Den glade løve om venskab.
Forestillingen bygger på bogen
Den glade løve af Louise Fatio og Roger Duvoisin fra 1954.
Køb billetter på drabib.dk
Forestillingen er rettet mod børn på 2–5 år.
Både børn og deres voksne skal have billetter.
dem. De arver en »gæld«, de ikke har haft indflydelse på. Tilmed handler regnefejlen om forkert udbetaling af midler til støtte til sårbare børn
i institutionerne. Det er her, kæden hopper af for os. Skoler og sfo’er Og et sidste eksempel: Skoler
og sfo’er, som alle er gode til at overholde deres egne budgetter, er ikke kun underlagt firetrinsraketten, men også Dragør-modellen, der har den
konsekvens, at øgede udgifter til børn, der har brug for specialtilbud, skal findes inden for skole- og sfo-området. Det har fra 2022 til 2024 betydet, at seks færre børn har fået et særligt tilbud, og at der er færre penge til støtte ude på skolerne og i sfo’erne. Hvad er læren? Læren er, at borgmesterens ånd har sat sig på vores stakkels ansatte, som ikke tør melde budgetoverskridelser ind i systemet. Når han i interviewet argumenterer for, at ledernes ansvar er vigtigt – »for når kassen er tom, skal vi ud og
det er kontraproduktivt, og som på kort sigt rammer sårbare børn og ældre – og som på længere sigt skræmmer alle vores dygtige medarbejdere
I politiets fodspor
Fra patruljer til rejseholdet.
DRAGØR KIRKE
Torsdag den 14. nov. kl. 10.00: Højskoleformiddag
Søndag den 17. nov. kl. 10.00: Anette Lyneborg
Tirsdag den 19. nov. kl. 18.45: Offentligt menighedsrådsmøde
Onsdag den 20. nov. kl. 09.30: Morgensang
Af Thomas Mose Medlemmerne af Dragør Borgerforening fik mandag den 4. november en uforglemmelig aften, da Ove Kryger tog dem med på en rejse gennem politiets historie og hans liv som betjent. »Gennem humor og dramatiske anekdoter belyste han en tid, hvor politiets arbejde både var anderledes og mere farverigt, end man ser i dag,« lyder det fra Per Larsson i en e-mail fra Dragør Borgerforening til Dragør Nyt. Inden Ove Kryger søgte ind hos politiet, arbejdede han som smed. Nysgerrighed førte ham mod politiet, hvor han begyndte med fodpatruljer på Amagerbrogade, der er under Station 4. Med på patruljen havde Ove Kryger sin ældre kollega Hansen, som måtte samles op undervejs. Hansen havde for vane at holde pause ved et lokalt Tuborg-depot. Den tidlige del af Ove Kryger karriere i politiet blev således præget af en hverdag med en sammenblanding af disciplin og humor, der også
Torsdag den 21. nov. kl. 19.30: En aften godt selskab H
STORE MAGLEBY KIRKE
Søndag den 17. nov. kl. 10.00: Andreas Wille og præstepraktikant fra pastoralseminariet
Tirsdag den 19. nov. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste
Julie Kaas
Tirsdag den 19. nov. kl. 18.00:
Offentligt menighedsrådsmøde
Onsdag den 20. nov. kl. 19.00:
Musikalsk og videnskabelig samtaleaften
omhandlede den daglige kontrol med byens handlende og gadebilledet, skriver Per Larsson til Dragør Nyt. Når Ove Kryger passerede arbejdet fra KTAS – datidens televirksomhed – sikrede han sig, at de havde de rette tilladelser til at grave i gaderne. Manglende tilladelser resulterede i, at de blev sendt til stationen for at få papirerne i orden.
Med sin humoristiske tilgang var det tydeligt, at Ove Kryger både var grundig og ikke bange for at tage småtingene alvorligt, oplyser Per Larsson.
Dødemanden
Efterhånden steg Ove Kryger i graderne og fik til opgave som det, han selv kaldte dødemand. Det indebar, at han skulle fastslå dødsårsager for personer, der blev bragt til Retsmedicinsk Institut. I et særligt makabert og mindeværdigt tilfælde troede han, at en druknet person blinkede til ham. Han råbte op, men opdagede hurtigt, at det blot var en måge, der havde gnavet i øjenhulen, hvilket fik det til at se ud, som om den døde blinkede.
Ove Krygers fortælling strakte sig fra hverdagens opgaver til mere alvorlige sager, som da han blev sendt ud for
at efterforske et skuddrama på Amager Hospital. Som dødemand oplevede
Ove Kryger en dag at blive kaldt til Amager Hospital, hvor en ambulance var på vej med en død person. Det gik hurtigt op for ham, at det var en betjent, som var skudt. I løbet af kort tid kom yderligere tre betjente ind – alle skudt flere gange. Det var i 1965, hvor Palle Sørensen med koldt blod skød og dræbte fire unge betjente.
Drabene fik politiet til at ændre procedure, så de derefter er bevæbnet og stopper biler bagfra, så man er klar til at forsvare sig. Undercover og rejseholdet I 1972 blev Ove Kryger en del af Politiets Rejsehold, hvor han blev udsendt til opklaringsopgaver rundt om i landet. »Og her var Ove næsten ikke til at stoppe. Han rystede den ene fortælling af efter den anden,« beretter Per Larsson. Ove Kryger blev rekrutteret af PET, der sendte han undercover. I rollen som »Robert«, en ung geologistuderende, blev han sendt til Aalborg for at infiltrere narkomiljøet.
Rejseholdet, som var en central enhed for opklaring af store og komplekse sager, blev nedlagt i 2002.
Grafen viser kommunens kassebeholdning. Illustration: Liste T.
Ove Kryger underholder medlemmer af borgerforeningen med beretninger fra livet i politikorpset. Foto: Torben Stender.
Mathilde Walter Clark
Dragør Kirke i samarbejde med Dragør Bibliotek
Dragør har orden i investeringerne
Af Tim Panduro
Dragør hører til i dukseklassen, når det handler om etisk korrekte investeringer Det viser en undersøgelse, som mediet Danwatch har udført i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Undersøgelsen kortlægger for første gang nogensinde samtlige 98 kommuners og de fem regioners investeringer og har blandt andet kigget på investeringer i lande og virksomheder, der udvinder fossile brændstoffer,
krænker menneskerettigheder eller fungerer som eller er i skattely
Hele 75 ud af 98 kommuner har det, som mediet og gravergruppen betegner som problematiske investeringer Dragør klarer dog absolut frisag – og slutter sig dermed til gruppen af 23 kommuner, der har orden i etikken.
Ingen investeringspolitik
Dragør Kommune har ifølge opgørelsen investeringer for knap 15 millioner kroner. De er anbragt i realkreditobligationer, der etisk er ukontro-
versielle og samtidig almindeligvis regnes for et økonomisk sikkert investeringsvalg Og netop den økonomiske sikkerhed er årsagen til valget, fortæller Bo Grubbe Jensen, der er centerchef for økonomi og indkøb i Dragør Kommune. »Dragør har ikke en politisk vedtaget investeringspolitik, men kommunestyrelsesloven siger, at vi har pligt til at behandle borgernes penge ansvarsfuldt. Vi har ikke administrativ prokura til at tage chancer. Langsigtede realkreditobligationer er noget
af det mest økonomisk sikre, som man kan forestille sig. De giver et langsigtet, stabilt afkast, og derfor giver det mening for kommunen,« siger han, og tilføjer: »Samtidig skal man huske, at også resten af kassebeholdningen står på konti, der giver afkast.« Den kommunale investering udgør kun en mindre del af kassebeholdningen. Det skyldes blandt andet hensynet til den daglige drift, fortæller Bo Grubbe Jensen. »Vi skal tage hensyn til, at den daglige drift fungerer.
Det ville for eksempel ikke være tilrådeligt med en sikker investering med højt afkast, hvis den samtidig bandt hovedparten af vores likviditet i mange år. Likviditeten er der jo som udgangspunkt for at betale løn til kommunens ansatte og betale kommunens regninger og dermed blive til gavn for borgerne. Så der er administrative grænser for, hvor meget vi kan investere,« siger centerchefen. »Omvendt vil jeg sige, at vi også har en forpligtelse inden for de samme rammer. Hvis vi havde alt stående på en konto til nul procent, kunne man spørge til, hvorfor vi ikke gjorde noget for at sikre os en bedre rente. Det er hele tiden en vurdering. I samarbejde med vores bank vurderer vi med jævne mellemrum mu-
Dragør-børn kan komme til tandlæge i Tårnby
Nye tiltag i Dragørs tandpleje skal sikre kortere ventetid og lettere adgang til bøjlebehandling.
En landsdækkende undersøgelse sætter Dragør på flinkelisten, når det handler om etikken i, hvordan kommunens penge er investeret. Af Freja Bundvad
Bøjlespecialist
lighederne for at investere kommunens likviditet under afvejning af et eventuelt højere afkast i forhold til risiko og hensynet til driften.« En lille sum Det ligger ikke fast, at administrationen skal håndtere investeringerne selv. Politikerne har ret til at lave en
investeringspolitik, som administrationen så skal byde ind på. »Politikerne må gerne komme og sige, at vi for eksempel skal satse på grønne investeringer. Så vil vi lave en analyse sammen med vores bank, hvor vi ser på muligt afkast og andre forhold, inden vi laver en politisk neutral sag på, hvad
Ud over samarbejdet med Tårnby er der løbende fokus på at finde flere løsninger til at nedbringe ventetiden på tandeftersyn, skriver Dragør Kommune i pressemeddelelsen.
kommuner. Begge kommuner har arbejdet på højtryk siden og har nu fundet en løsning. Således er det nu muligt for børn fra Dragør at få tandeftersyn i Tårnby, og indkaldelserne til tandeftersyn sendes i den kommende tid via e-Boks. Det skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse. Hovedparten af tiderne vil være placeret uden for ordinær arbejdstid og i weekenderne, og indkaldelserne vil specificere, hvis tandeftersynet skal foregå i Tårnby.
Dragør Kommunale Tandpleje har for nylig ansat en ny visitator, der er specialist i ortodonti (bøjlebehandling). Hun vurderer på udvalgte dage i tandplejens klinik, om et barn har behov for bøjlebehandling, og indkaldelser til disse vurderinger sendes via e-Boks. Som følge af en politisk beslutning fra august 2024
Kvindelige iværksættere inviterer til juleshopping og tapas
Kvindelige iværksættere fra Dragør inviterer til netværksjuleshopping i kontorfællesskabet Framehouse torsdag den 21. november.
Af
Freja Bundvad
Der er tapas, goodiebags og mulighed for at få købt de første julegaver, når lokale, kvindelige iværksættere og butikker inviterer indenfor i kontorfællesskabet Framehouse torsdag den 21. november klokken 17 til 21.
En række kvinder med egen virksomhed i Dragør er gået sammen om at skabe en aften med mulighed for både at netværke, få inspiration og handle lokalt – og ikke mindst hygge sig med veninderne, lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.
På aftenen kan man møde lokale forretningsdrivende som De Små Engle, Maggies Choice og Dragør Optik, men også kvindelige iværksættere, som du måske ikke kendte i forvejen.
Arrangementet foregår i Framehouse, hvor ejer og
grundlægger Lene KvistMadsen er stolt af at kunne lægge hus til arrangementet. »Vi vil gerne samle lokale kvinder til netværk, shopping og fællesskab og give Dragørs kvinder mulighed for at møde lokale erhvervsdrivende og tage hul på julegaveindkøbe-
Spejderhytte og skaterbane rykker op i køen
Arbejdet med lokalplansforslag for den ny spejderhytte og den kommende skaterbane skal prioriteres, har udvalg besluttet.
Af Tim Panduro
En ny spejderhytte på Engvej og en kommende skaterbane på havnen skal prioriteres højest, når Dragør Kommunes forvaltning skal i gang med at strikke lokalplanforslag sammen.
Det skal det i hvert fald, hvis det står til et enigt Klima-, By og Erhvervsudvalg, der på sit seneste møde har anbefalet kommunalbestyrelsen at prioritere de to byggerier højere end planlægningen af en lokalplan for Krudthus
2. Krudthuset er en fredet bygning på Bachersmindevej for enden af Møllevej. Spejderhytten har været længe undervejs, mens skaterbanen er et lidt nyere projekt. Begge projekter er delvist fondsstøttede, og midlerne til
den slags projekter er i nogle tilfælde klausulerede, så de skal bruges inden for en tidsramme. En opgørelse fra kommunens forvaltning viser, at lokalplansforslagene kan sættes i gang lige efter årsskiftet.
Gran
vil bøjlebehandling for børn i Dragør fremover blive håndteret af privatpraktiserende specialtandlæger.
Ved henvisning til bøjlebehandling sendes et henvisningsbrev, som giver forældrene mulighed for frit at vælge en privatpraktiserende specialtandlæge og kontakte klinikken direkte for det videre behandlingsforløb.
ne,« siger Lene Kvist-Madsen i pressemeddelelsen og fortsætter: »Og så er det da også en god mulighed for en tur i byen med en veninde, kollega eller søster, hvor man ovenikøbet kan få lidt at spise, opdage nogle lokale butikker, man måske ikke kendte, og vinde fede præmier.«
Bag eventet står XLOCK, FYS 2000, Butik 22 og Kongeskov Keramik, og i alt 16 kvindelige iværksættere deltager. Billetter kan købes på Framehouses hjemmeside.
Når bådene er på land, bliver strikkepindene hevet frem
Bådelaugets strikke- og designklub holder julemarked i slutningen af november.
Af Freja Bundvad Om torsdagen mødes Dragør Bådelaugs strikke- og designklub i Dragør Bådelaug længst ude ad Færgevej ved siden af Lodsstationen og med Øresund som nærmeste nabo. I sommerhalvåret er mange medlemmer selvfølgelig til havs – men det er også den eneste undskyldning for ikke at møde op i strikke- og designklubben.
Der er kaffe på kanden og gang i strikkepindene hver torsdag året rundt. Her bliver der produceret stort og småt: bluser, vanter, sokker, grydelapper, tøjdyr og meget mere. I slutningen af november afholder klubben julemarked, hvor folk fra nær og fjern kan købe deres kreationer, som klubben mener er oplagte juleeller mandelgaver. »Der vil være små akvareller og helt unik julepynt i akvarel, små, strikkede tøjdyr og en hel del patchwork,« skriver bådelaugets strikke- og designklub i en pressemeddelelse. Julemarkedet foregår i Dragør Bådelaug fredag den 22. november og lørdag den 23. november. Begge dage er der åbent mellem 11 og 16, og udover designklubbens kreationer er der mulighed for at købe kaffe og æbleskiver.
med Dragør Nyt
Arrangementet foregår i Framehouse på A.P. Møllers Allé. Arkivfoto: Adam Mørk.
Bådelaugets designklub har været myreflittige i årets løb. Arkivfoto: Torben Stender.
Glarmester Madsen. Foto: Tim Panduro.
skæret fra gadelamperne. Den småsnak, der er imellem øvelserne i starten, ophører i takt med, at pulsen stiger.
»Det er sindssygt hårdt,« er der en, der udbryder.
Af Freja Bundvad
Mette Just Elkjær er faldet i snak med en hundelufter ude foran sit hus. Hunden får et klap, og hundelufteren får besked på at hilse hjemme. Luften er novemberkold, og mørket er faldet på for enden af Parkvej i Søvang. Mette Just Elkjærs ansigt bliver oplyst af to cykellygter.
De havde ikke tid til at få tøj på, da de havde hørt, at der var kommet gløgg og æbleskiver på Hallöy Café
Kongevejen 11 2791 Dragør
DRAGØR STRANDHOTEL
Fredag den 22. og 29. november, fredag den 6., 13. og 20. december:
julefrokostbuffet og DJ-musik til kl. 03
»Så! De begynder allerede at komme,« udbryder hun, idet to kvinder parkerer cyklerne og slutter sig til hende. De næste ti minutter kommer flere og flere til. Cyklende, gående – og en enkelt bliver sat af i bil i sidste øjeblik. Mette Just Elkjær byder dem alle velkommen med et knus. Da klokken nærmer sig 19.30, har op mod 20 kvinder samlet sig på Parkvej. Ugens villavejstræning kan begynde. Holdet voksede I mange år har Mette Just Elkjær arbejdet som fitnessinstruktør ved siden af sit fuldtidsjob. Men for to år siden begyndte det at knibe med at passe det ind i en travl hverdag med tre børn og et job som bæredygtighedsdirektør. »Jeg skulle være i fitnesscenteret, omkring en halv time inden holdet startede, træne en time og også blive der bagefter. Når man bor i Søvang, er der lang transporttid til det meste, og jeg kom hurtigt til at bruge over to timer på at træne i en time,« fortæller hun. Hun var på barsel, da hun besluttede sig for at skifte fitnesscenteret ud med villavejen. Her satte hun træningsudstyr op og planlagde 45 minutters træning.
»I starten var det kun for min mødregruppe. Men lige så stille kom der flere og flere
Meditativ koncert for de mindste
Julie Ben Semmane optrådte med koncerten Den lille stjerne til sæsonens sidste omgang LørdagsLyd i Dragør Kirke.
med, og nu er vi mellem 15 og 20 hver uge,« siger hun. Holdet træner en gang om ugen for enden af Parkvej. Det er altid 45 minutter, og det er altid udendørs – i alt slags vejr. »Sidste år var der tre, der dukkede op, selvom det var snestorm. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da de kom gående,« griner Mette Just Elkjær. Cirkeltræning
På villavejen er en stepbænk, skamler, vægte og andet træningsudstyr sat op i en stor cirkel. Efter en kort opvarmning fordeler kvinderne sig ud på de forskellige stationer, og Mette Just Elkjær gennemgår hver øvelse i cirklen.
»Her laver I dips, enten med strakte eller bøjede ben. Efter 45 sekunder bytter I med jeres makker, der laver bicep curls herovre,« lyder det blandt andet. De næste tre kvarter bliver alle muskelgrupper trænet i
Mette Just Elkjær er alle steder samtidig. Hun er rundt ved de forskellige stationer, mens hun holder styr på tiden og også selv træner med. »De sidste tre minutter giver I alt, hvad I har. Kom så!« råber hun.
Særligt sammenhold
Villavejstræningen beviser, at man ikke behøver særlig meget for at skabe et fitnesshold. Udstyret er doneret af Mette Just Elkjær selv, og træningen er uforpligtende og gratis. Mette Just Elkjær driver holdet af lyst, og det skaber et særligt sammenhold.
»Der er jo ingen, der er forpligtede økonomisk eller gennem tilmelding. Alle er velkomne, og vi gør det, fordi vi har valgt det til. Det giver en megagod energi,« fortæller instruktøren.
Det tager under to minutter for holdet at pakke udstyret væk efter træningen. Efter yderligere to minutter er de fleste allerede på vej hjem på cyklerne, og Parkvej ligger igen stille hen i mørket. Af Freja Bundvad
Lørdag den 9. november bød LørdagsLyd i Dragør Kirke på en rolig og sanselig koncertoplevelse med sanger og
musiker Julie Ben Semmane. Den lille stjerne er en meditativ og rolig koncert for børn i alderen 5 til 11 år. Koncerten gav børnene et pusterum fra hverdagens
og
juledag og 2. juledag: Luksus
Mandag den 25. december og tirsdag den 26. december kl. 13
sanseindtryk, hvor de kunne lukke øjnene, tage en dyb indånding og lade sig føre ind i et afslappende univers. Med sin stemme, trommer og naturinstrumenter skabte Julie en meditativ lydrejse under en stjernehimmel, hvor børnene lå på tæpper og blev taget med på et roligt eventyr.
LørdagsLyd går nu på juleferie og vender tilbage lørdag den 18. januar 2025.
Sanger
musiker Julie Ben Semmane har i mere end ti år arbejdet med meditative koncerter for børn og voksne. Foto: TorbenStender.
Koncerten er bundet sammen af et eventyr om en lille stjerne, der pludselig en dag ikke
I al slags vejr trækker Mette Just Elkjær i træningstøjet
laver udendørs træning på villavejen.
Foto: Freja Bundvad.
Øvelserne giver sved på panden. Foto: Freja Bundvad.
Deltagerne arbejder koncentreret på hver sin station. Foto: Freja Bundvad.
