HUSK at bestille stegen eller bøffen til nytårsaften
Dragør er julens by
Dragør og Tårnby overvejede at droppe samarbejde med lufthavnen om PFAS-håndtering
Samarbejdet om en handleplan om PFAS-håndtering gik så meget i hårdknude, at der var overvejelser om helt at opgive det, viser aktindsigt.
Af Tim Panduo og Rasmus Mark Pedersen
»Et samarbejde, der kan fungere som et forbillede for lignende forureninger andre steder i Danmark.« Sådan lød ambitionen, da
Tårnby og Dragør Kommuner i samarbejde med Københavns Lufthavn ved årsskiftet 2022/2023 præsenterede et samarbejde om en handleplan mod forureningen med det kræftmistænkte evighedskemikalie PFAS, der gennem
VESTAMAGER CENTRET UGANDAVEJ 111
vinderne af Dragør Nyts julekonkurrence på bagsiden
23.–25.
27., 28. og 29. december kl. 11.30–16.00
Café Espersen holder
lukket fra 30. december til og med 17. februar
8–20
årtier havde spredt sig fra lufthavnens brandøvelsespladser.
Men under et år senere var det forbilledlige samarbejde ved at falde helt fra hinanden. Parterne stod så langt fra hinanden, at de to kommuner overvejede, om man skulle fortsætte samarbejdet eller trække kommunernes kapitler helt ud af handleplanen og dermed reelt gøre en ende på det fælles produkt.
Uenighederne var sammen med flere skifter i lufthavnens kontaktpersoner årsag til, at samarbejdet reelt gik i stå. Samtidig susede deadline for handleplanen forbi. Da den endelig blev præsenteret for politikerne i maj 2024, var det et halvt år efter, at den reelt skulle have været offentliggjort.
Læs mere på side 5.
Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk
Den store julebuffet
1. juledag – stadigvæk pladser
Vi slår dørene op for vores traditionelle julebuffet med en perlerække af vores bedste retter til højtiden. Der er hele 13 retter at gå om bord i. Per couvert kr. 575,Bordbestilling er nødvendig til dette arrangement.
Nytårsmiddag
lige til døren
Vi lægger os i selen, så I ikke behøver at knokle i køkkenet på årets sidste aften. Den lækre fireretters nytårsmenu bliver igen i år bragt til døren fiks og færdig. Menuen kan også afhentes her på kroen mellem kl. 12.00–15.00. Vælger I selv af afhente menuen, kan I få ekstravejledning af Steen. Cremet orientalsk hummersuppe med tomatolie og plukket krydderurter Ovnbagt nytårsfisk med urter og sennepssauce Oksemørbrad med ovnbagt selleri, grillet aubergine og hvidløg, hertil portvinssauce og kartoffelroulade med basilikum
Honning-chokolade-Marquis tilsmagt med mandler, appelsin, hertil hindbærparfait og kakao-croustillant
Per couvert kr. 595,-
Inklusive en nem vejledning, lækkert hjemmebagt brød og transport Ved levering afregnes kontant med chaufføren. Ved afhentning her på kroen er der ligeledes mulighed for betaling med betalingskort. Mens I venter, byder vi på et glas champagne og kransekage.
Nytårskur
Den 12. januar 2025 inviterer vi atter til en hyggelig søndag aften, hvor I får lejlighed til lige at trække vejret og se hinanden i øjnene efter den travle højtid og fejringen af årsskiftet.
Per couvert kr. 675,-
Læs menuen på kongelundskroen.dk under »kommende arrangementer«. Bordbestilling er nødvendig til dette arrangement.
Bestil på tlf. 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk
Der er kun omkring 100 meter fra Store Magleby Vandværk til lufthavnens hegn. Arkivfoto.
Dragør Nyts fotograf Torben Stender har fanget julestemningen i Dragør Kirke. Se flere billeder på side 9. Foto: Torben Stender.
Juleaften kan holdes i Den Gamle Bager
Sidste år oplevede Yasmin Seyed, at der var flere ældre kunder i Den Gamle Bager, der talte om, at de skulle sidde alene juleaften. Derfor åbner hun i år dørene juleaften, så Dragør-borgere, der ellers skulle sidde alene, kan finde julehygge og fællesskab her.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Da kalenderen i 2023 stod på den 24. december, oplevede Yasmin Saeed, at der var flere af stamkunderne, der havde ekstra brug for at tale, og som
blev siddende helt til lukketid klokken 16 i Den Gamle Bager. De lagde ikke skjul på, at de syntes, det var lidt trist, at de var alene og ikke havde nogen at fejre jul med.
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Nytårsskum
Mandag d. 30. december
kl. 19.00–23.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Traditionen tro lader vi propperne springe og smager på et udvalg af de bedste bobler, der findes i butikkerne op til nytår.
Kom og nyd en smagning af mousserende vine og få inspiration til, hvad der skal i glassene på årets sidste aften. Vi vil høre om de vine, vi smager – om druer og oprindelsesområder – og få gode råd til, hvilke retter de enkelte vine passer til. Derfor vil vi i år også servere lidt tapas og kransekage, så vi kan fornemme, hvad brut, demi-sec osv. egner sig til. Vi vil naturligvis også få information om, hvor og til hvilken pris vinene kan købes. Hvilke vine, vi smager, afhænger af udvalget, men vi kan love en række spændende smagsprøver. Sabelen vil også komme frem, så de modige kan prøve kræfter med champagnesablingens ædle kunst.
Vi afslutter aftenen med lodtrækning om nogle af de skønne bobler.
Kun 165 kr. pr. deltager
– inkl. bobler, tapas og chancen for at vinde en flaske af årets bobler
– Tilmelding er nødvendig senest den 23. december på hjemmesiden www.borgerforening.dk
Vi ønsker alle vores medlemmer en rigtig god jul
medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
Yasmin Seyed og hendes mand, Benjamin Gerzic, havde kun et halvt år forinden overtaget stedet, så de havde ikke nået at tænke over at lave et særligt julearrangement – men i år skal det være anderledes. Den 24. december har Den Gamle Bager åbent helt til klokken 20. »Det skal være et tilbud til dem, der ikke har lyst til at sidde alene i julen. Og der er nogle ensomme ældre borgere herude. Så vi vil gerne give dem muligheden for noget fæl-
lesskab her. Der kommer til at være spil til rådighed, men ellers ikke noget planlagt program. Bare hyggelig stemning og musik, og så serverer vi gratis risalamande til alle. Derudover kan man købe kaffe og kage med rabat,« siger Yasmin Seyed. Hun og hendes mand skal ikke selv fejre jul den 24. december. De prioriterer butikken. Så må der julehygges med familien den 25. og de andre juledage i øvrigt. Så hun glæder
sig bare til forhåbentlig at glæde nogle borgere i nogle ekstra timer Hun ser det ikke som noget særligt, men mere som en ekstra service til kunderne, hvoraf de fleste stamgæster er ældre, og som de snakker meget med til daglig. »Så jeg ved allerede, at der kommer nogle stykker. Men egentlig ved jeg ikke, om der kommer to, ti eller 20. Uanset tænker jeg, at det nok skal blive en hyggelig aften,« siger Yasmin Seyed. Hvis du vil hjælpe hende, så hun får lavet nok risalamande til alle, så stik forbi Den Gamle Bager og fortæl det, hvis du kommer den 24. december. Man kan også melde sig til julehyggen ved at sende en email til Den Gamle Bager på gelato.bakerydk@gmail.com
og efter den 1. april
i 1974 forenede to vidt forskellige byer under én kommune.
Af Freja Bundvad
Dragør Nyt fortsætter sin serie om kommunesammen-
lægningen i 1974 og ser denne gang på hverdagen i Dragør og Store Magleby før og efter den officielle sammenlægning
Med hjælp fra historikeren
Dines Bogø, der har boet i Dragør i mere end 50 år, får vi et indblik i, hvordan de to byer – med hver deres særpræg – blev forenet under én fælles kommune.
Inden kommunesammenlægningen havde Dragør og Store Magleby hver deres særlige karakter. Dragør var en tætbebygget havneby med små gader og et liv centreret om fiskeri og handel, mens Store Magleby var præget af store gårde og hollandske traditioner.
To identiteter
Ved kommunalvalget i marts 1974 blev der stemt til den fælles kommunalbestyrelse. Før da var Svend Karlsson socialdemokratisk borgmester i Dragør Kommune. Dines Bogø omtaler ham som en markant figur i det lokale politiske landskab, der forlod borgmesterposten i forbindelse med sammenlægningen, men fortsatte som medlem af den nye kommunalbestyrelse.
»Han gik af som borgmester, men kom til at sidde i kommunalbestyrelsen,« fortæller Dines Bogø. Svend Karlsson blev dog ikke valgt som viceborgmester i den nye Dragør Kommune, hvilket ifølge Dines Bogø blev betragtet som en politisk ydmygelse: »Socialdemokraterne i Store Magleby ville ikke pege på
ham som viceborgmester, så det blev trukket væk fra ham. Det var pinligt.« På borgmesterposten endte den konservative Albert Svendsen, der siden 1966 havde været borgmester i Store Magleby De Konservative fik flertal –men kun ved at indgå et valgforbund med Fremskridtspartiet (liste Z), hvis ene mandat blev afgørende. »Hvis det ikke var, fordi man trak på en enig fremskridtsmand, så havde de konservative ikke haft flertal,« fortæller Dines Bogø. Røg, støj og møg Sammenlægningen medførte
en række praktiske forandringer, herunder nye vejnavne og husnumre, især i Søvang.
»Samtlige beboere i Søvang fik nye husnumre og ofte nye vejnavne, og det skabte stor ballade,« fortæller historikeren. Rent praktisk var der også nogle arbejdstitler, der blev ændret, fordi man pludselig havde to af alting, men helst ville undgå at fyre kommunens medarbejdere.
I Store Magleby havde Preben Dreijer været chef for Teknisk Forvaltning, og i Dragør havde det været Arne Stautz. Preben Dreijer forsatte som chef for Teknisk
Forvaltning på rådhuset på Kirkevej efter kommunesammenlægningen, men der skulle også findes en titel til Arne Stautz. »Man opfandt så en ny ’teknisk forvaltning nummer to’, som blev kaldt Miljøforvaltningen. Arne Stautz, der stadig havde kontor i det gamle rådhus på Stationsvej, kaldte det for afdelingen for røg, støj og møg,« husker Dines Bogø. Som grundejerforeningsformand var det dog en fordel med to forvaltningschefer, fortæller han: »Sagde den ene nej til et ønske, så sagde den anden ja.«
Dragør Apotek ønsker alle en glædelig jul og godt nytår
redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Chefredaktør Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis
Yasmin Seyed (til højre) byder på gratis risalamande juleaften. Foto: Thomas Mose.
Sådan så den første fælles kommunalbestyrelse med Albert Svendsen i spidsen ud. Foto fra Dines Bogøs foredrag.
Dragør Apotek · Maglebytorv 18
9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30
Mindre støj, bedre komfort og større præcision:
Nu kører elbusserne på linje 250S
Søndag blev dieselbusserne på linje 250S skiftet ud med elbusser – det vil give mere præcise og komfortable rejser for Dragørs pendlere, lover Movia.
Af Tim Panduro »Ikke i rute.« Ordene kan sende et kollektivt suk gennem de ventende ved busstoppestedet, når det står i front på den bus, man troede skulle hjælpe en videre på den daglige rejse.
Passagerer på linje 250S, der er hovedforbindelsen mellem Dragør Kommune og København, kender ordene bedre end de fleste – for busdriften har været udfordret af blandt andet tekniske problemer i et godt stykke tid.
»Vi kan i Movia bekræfte, at der i nogen tid har været driftsmæssige udfordringer på linje 250S med slidte busser og udgået kørsel. Det har ikke været tilfredsstillende, og det beklager vi selvfølgelig,« erkendte trafikselskabet, der står for den offentlige transport på Sjælland, i et svar til borgmester Kenneth Gøtterup, der havde videresendt en klage fra en passager til Movia tidligere i år. Busforbindelsens tre millioner årlige passagerer har også måttet leve med støj og
tekniske problemer og i mange tilfælde også med busser, der føltes som køleskabe om vinteren og kogekar om sommeren.
Et julemirakel
Men søndag skete det, der for de frysende og morgentrætte pendlere må føles som et sandt julemirakel: De gamle dieselbusser på 250S blev erstattet med elbusser, som blev sat i drift i forbindelse med, at en ny kontrakt på driften af linjen trådte i kraft. Elbusserne er fabriksnye,
Fattigdom er forbundet
med skam og social isolation
Dragør har den laveste andel fattige børn og unge i Danmark – men det kan gøre det endnu mere skamfuldt at være blandt dem, der oplever, at der mangler penge derhjemme.
Af Tim Panduro
Hundredlappen til klassekassen, gaven til børnefødselsdagene, weekendturen med boldboldklubben, lommepenge, forventningen om, at man køber noget, når sfo’en holder kagesalg til gode formål ... Der er mange ekstra udgifter, som kommer snigende i børnefamilier. For de fleste familier i Dragør er der rigeligt råd til dem, når de faste udgifter er betalt, og køleskabet er fyldt op – for Dragør Kommunes borgere ligger
solidt placeret i topti over de højeste gennemsnitlige indtægter i Danmark. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste tidligere på måneden, at Dragør samtidig er den kommune i Danmark, der har færrest relativt fattige børn og unge i Danmark. Blot 1,7 procent af børnene ligger under den relative fattigdomsgrænse.
Ekstra skamfuldt
Men for de børn kan det ramme endnu hårdere at mangle
Kirkerne har uddelt julehjælp
Kirkerne i Dragør og Store Magleby har igen i år delt julehjælp ud til folk med behov for det i de to sogne.
Af Tim Panduro
Igen i år har der været uddeling af julehjælp i Dragør og Store Magleby – de to sogne der tilsammen dækker Dragør Kommune. Anden søndag i advent blev julehjælpen i Store Magleby delt ud i konfirmandstuen, hvor der var dækket et kaffebord med småkager.»Det bliver altid en hyggelig stund med samtaler omkring bordet for de ansøgere, som har tid og lyst, repræsentanter fra menighedsplejen og en præst, der står for
uddelingen af julehjælpen,« fortæller Gitte Turin, der er sognepræst ved Store Magleby KirkeIfølge præsten kom der godt 20 ansøgere i år – det er cirka samme antal som sidste år. Også i Dragør er der blevet delt julehjælp ud. Her blev det ifølge en pressemeddelelse til i alt 41.000 kroner. Pengene kommer fra lokale støtter – blandt andre Lions Dragør samt fra indtægter fra kirkebøssen og en koncert med Marie Carmen Koppel, der blev holdt den 12. december.
DINITROL AMAGER
Færre reparationer og længere levetid
Ved at rustbeskytte din bil, mindsker du udgifterne til rustrelaterede skader
Kirstinehøj 55 | 2770 Kastrup
Tlf.: 32 52 60 66 | dinitrol-amager.dk
CO2 og partikler under kørslen.
Hurtigt
mens dieselbussernes dæk første gang ramte vejene mellem 2010 og 2015. Passagererne vil tydeligt kunne mærke en forbedring, lover Jeppe Gaard, der er trafikdirektør i Movia. »Elbusserne er langt mere støjsvage end dieselbusserne. Alle de nye busser har klimaanlæg, hvor det kun er to tredjedele af dieselbusserne, som har klimaanlæg. Kørestolsbrugere vil opleve en forskel,
da alle de nye busser har elektriske ramper, hvor dieselbusserne har manuelle ramper, som kørestolsbrugeren ikke selv kan folde ud,« hedder det fra trafikdirektøren, der også mener, at det vil kunne mærkes på rettidigheden. »Det er Movias erfaring, at elbusser er meget driftssikre.« Som en bonus for alle på buslinjerne støjer busserne mindre – og de udleder ikke
Dragør-album blev slået på stregen af dansk jazzgigant
Det
penge end i kommuner, der har en større andel fattige. Det fortæller Rannvá Møller Thomsen, der er i analysechef i National afdeling Røde Kors, som blandt andet beskæftiger sig med fattige børn i Danmark. »Det føles skamfuldt for børn og forældre at være fattige i Danmark. Det er ikke nemt at sige til sine venner, at man ikke har råd til at være med, og vi ser, at børn må sige nej til sociale ting, fordi de ikke kan sige, at de ikke har råd til for eksempel at spise pizza sammen med vennerne. Når man bor i et område som Dragør, er det endnu mere skamfuldt, for i velstående områder er det normen, at man kan deltage, selv når det koster penge,« siger hun. »Presset i forhold til tøj, gaver og arrangementer kan være større, når der er mindre bevidsthed om det i et lokalområde, hvor man sagtens kan betale 100 kroner til en gavekasse eller lægge penge for gløgg og æbleskiver til et julearrangement på skolen.« Udfordringen ligger na
turligt nok også andre steder i hverdagen – hvor sko, tøj, mobiltelefoner og computere kræver mange penge. »Vi laver undersøgelser blandt dem, der tidligere har modtaget julehjælp hos os. Efter corona overvejede vi at trække computere ud af vores spørgeskema, fordi mange havde haft fjernundervisning. Men vi beholdt alligevel spørgsmålet, og det viste sig, at 68 procent af de unge mellem 14 og 17 år ikke havde adgang til deres egen computer. Det udelukker dem også fra de gamingfællesskaber, som mange ellers er en del af,« siger hun.
»Mange af de ting, vi tager for givet, er svære at opnå for familierne med de laveste indtægter. Vi kan se i undersøgelserne, at de kæmper på en måde, som andre familier ikke kan sætte sig ind i. Nogle af dem tæller bleer, så de har nok sidst på ugen, og vi ser også, at forældre spiser mindre, så der er mad nok til børnene,« siger hun. Hun medgiver, at det kan være svært at vise de rette hensyn, hvis ens børn går i klasse eller institution med børn, der kommer fra lavindkomstfamilier.
»Det er meget svært, for det er meget individuelt, hvad familierne synes er værdigt. Men man kan være bevidst om, hvilke fællesskaber man starter i skoler og institutioner, og være bevidste om, at ikke alle behøver at betale til
klassekassen. Man kan også donere civilsamfundsorganisationer, der hjælper udsatte familier,« siger hun og peger på, at hjælp ikke behøver at være rent økonomisk. »Mange af familierne slås med flere ting, og mange af familierne er med en enlig forsørger, der er presset på alle måder. Så man kan hjælpe børnene med at være en del af klassens fællesskab eller for eksempel tilbyde at følge børnene eller køre dem til fritidsaktiviteter og arrangementer,« siger hun.
Pressefoto.
Københavns Lufthavn lancerer dialogforum for styrket naboskab
– høj tilfredshed og salgsrate samt lave prisafslag
Kontakt os allerede nu for en gratis salgsvurdering eller hjælp til dit boligkøb
41 89 07 03 En sikker bolighandel
Vi samarbejder med Jyske Bank
I Københavns Lufthavn ønsker vi at styrke dialogen og samarbejdet med vores naboer og lokalsamfundet på Amager.
Derfor etablerer vi et nyt lokalt dialogforum, hvor lokale organisationer, erhvervsliv, borgere og politisk aktive på Amager inviteres til at deltage i en åben og tillidsbaseret dialog om lufthavnens rolle og udvikling i lokalsamfundet.
Vi opfordrer lokale grupper og organisationer fra hele Amager til at ansøge om medlemskab i forummet for at sikre bred repræsentation.
Læs mere, og ansøg om at blive medlem på cph.dk/dialogforum
Deadline for ansøgning er den 13. januar.
Lørdag skrumplede de gamle dieselbusser ifølge Movia gennem Dragør for sidste gang. Foto: Tim Panduro.
De nye elbusser på linje 250S afløser en
PFAS-forurening står fortsat i vejen for
oprensning af Hovedgrøften
Dragør Kommune har gjort en stor indsats for at hindre oversvømmelser fra grøfter og vandløb – men har ikke kunne rense den øverste del af Hovedgrøften på grund af lufthavnsforurening.
Den ultravåde vinter 2023 var en øjenåbner for Dragør Kommune. Vandmængderne var så store, at Hovedgrøften og de øvrige grøfter og dræn havde svært ved at følge med. For at undgå at komme i sådan en situation igen, har Dragør Kommunes Center for Plan, Teknik og Erhverv haft travlt med vinterforberedelserne i år.
»Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi aldrig har haft flottere grøfter i Dragør Kommune end vi har i år,« siger centerchef for Plan, Teknik og Erhverv Jesper Horn Larsen.
»Vi har renset grøfterne, også i markunderkørslerne, så de er klar til at tage så meget vand som muligt.«
3.500 gange over grænseværdien
Også Hovedgrøftens nederste del – sådan cirka fra Lergravene ved Nyvangsvej og ud til Øresund – er blevet renset. Men den øverste del, der går fra lufthavnen omtrent bag ved Amagermuseet er ikke blevet renset. Og det skyldes PFAS-forurening fra lufthavnens brandøvelsespladser, der i årtier har sendt PFAS-for-
urenet vand ud i Hovedgrøften, indtil PFAS-problematikkerne blev mere velkendte. Ifølge Fagbladet Ingeniøren blev der i efteråret 2021 målt 2.300 nanogram PFAS per liter i overfladevandet –det er godt 3.500 gange grænseværdien på 0,65 nanogram. Det fik lufthavnen til at sætte et anlæg op for at rense vandet fra Brandøvelsesplads Vest. Slammet fra bunden i Hovedgrøften skal renses op en eller to gange hvert årti for at sikre vandgennemstrømningen. Som tidligere beskrevet i Dragør Nyt har det ikke
Amagermuseet
Sydstranden
kunne lade sig gøre, fordi PFAS-indholdet er over grænseværdierne – derfor kan man ikke lægge slammet op langs brinkerne, som man normalt gør ved oprensninger. Det har knebet med at finde en løsning på udfordringen, siger Jesper Horn Larsen. »Vi er i gang med at afsøge mulighederne. Måske kan vi få en midlertidig deponering på lufthavnens areal. Men man kan måske også blande det med andre materialer og brænde det af,« siger han. Uanset hvad vil regningen blive højere, end hvis man blot lagde slammet op på Hovedgrøftens brinker. »Vi håber ikke, at det bliver en ren kommunal regning. Men der er endnu ikke aftalt noget mellem lufthavnen og kommunen, selv om vi samarbejder om at finde en løsning.« Ikke den store risiko Jesper Horn Larsen ser dog ikke, at den manglende oprensning kan få større betydning, selv hvis der kommer ekstreme mængder nedbør. »Hvis der kommer et skybrud, kan der komme til at stå vand på markerne i den nordlige del af kommunen, men jeg tror ikke, at der vil komme vand i boligerne. Og det vil ikke være den manglende oprensning i sig selv, der vil have mere end en marginal indflydelse,« siger han. »Men vi skal selvfølgelig overholde kravene til, hvordan et vandløb skal se ud, som det er defineret i regulativet, så hvis der er slam mere end 10 centimeter over bundkvoten skal vi rense det. Men det har ikke været muligt, fordi vi ikke kan komme af med slammet.«
DET SKER I DRAGØR ...
Onsdag den 18. december
Kl. 9.30 Morgensang
Morgensang og brød og kaffe i sognegården.
Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 12–16 Juleudstilling på Amagermuseet
Den gamle museumsgård emmer af julenostalgi.
Amagermuseet – Entré
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Torsdag den 19. december
Kl. 12–16 Juleudstilling på Amagermuseet
Den gamle museumsgård emmer af julenostalgi.
Amagermuseet – Entré
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Fredag den 20. december
Kl. 12–16 Juleudstilling på Amagermuseet
Den gamle museumsgård emmer af julenostalgi.
Amagermuseet – Entré
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue.
Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Lørdag den 21. december
Kl. 12–16
Udstilling – En rejse ind i fremtiden
På kunstudstillingen giver børn i Dragør deres kreative bud på, hvordan fremtiden ser ud. Dragør Fort – Gratis adgang
Kl. 12–16 Historisk julestue i Havnepakhuset
Rejs til fortiden i den historiske julestue. Havnepakhuset, Gamle Havn 14 – Gratis adgang
Kl. 12–17 Julemarked på Badstuevælen
Badstuevælen – Gratis adgang
Kl. 14 Tidsrejsen 2 byvandring
Turen starter og slutter ved Havnepakhuset. Gamle Havn 14 – Gratis
Kl. 17 Levende Låger Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Søndag den 22. december
Kl. 12–16 Udstilling – En rejse ind i fremtiden
På kunstudstillingen giver børn i Dragør deres kreative bud på, hvordan fremtiden ser ud. Dragør Fort og
Kunst Republikken, Færgevej 9 – Gratis adgang
Kl. 12–16 Historisk julestue i Havnepakhuset
Rejs til fortiden i den historiske julestue. Havnepakhuset, Gamle Havn 14 – Gratis adgang
Kl. 12–17 Julemarked på Badstuevælen
Badstuevælen – Gratis adgang
Kaja Bigum Bentsen, ti år. Foto: Freja Bundvad. Hvad synes du om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen?
»Jeg synes, at sangen er god. Jeg kan godt lide tik-tik-lydene i baggrunden.«
Hvis du havde en tidsmaskine, hvor ville du så rejse hen?
»Jeg ville gerne rejse til middelalderen, fordi der er riddere.«
»Jeg synes, at det er fedt, at julekalenderen foregår Dragør.« Hvis du havde
Søndag den 22. december
Kl. 14 Tidsrejsen 2 byvandring
Turen starter og slutter ved Havnepakhuset.
Gamle Havn 14 – Gratis
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue.
Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Mandag den 23. december
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Tirsdag den 24. december
Kl. 11 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue.
Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Kl. 11.30 Børnejulegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Julie Kaas.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 12 Juleaften med børnekoret i Dragør Kirke
Med sognepræst Annette Lyneborg og Dragør Kirkes
børne- og ungekor. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 13 Julegudstjeneste i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Andreas Wille.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 13.30 Julegudstjeneste i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 14.30 Julegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Andreas Wille.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 15 Julegudstjeneste i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen.
Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 16 Julegudstjeneste i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 23.30 Midnatsgudstjeneste i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 25. december
Kl. 10 Juledag i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 10 Juledag i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl og mangler. Søg altid informationer om begivenhederne hos arrangøren.
Blandt boderne med brændte mandler og varm kakao har Dragør Nyt snakket med børn om »Tidsrejsen 2«.
Af Laura Videbæk
Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter Laura Videbæk på 13 år, der selv har stået for både interviews og tekst.
Nu har julekalenderen rullet over skærmen i snart 18 dage, og seerne har haft god tid til at lære Romeo, Holly, Emma og de andre karakterer at kende. Men hvad synes børnene egentlig om julekalenderen? Dragør Nyt har været på julemarked, hvor vi spurgte en række børn om deres holdninger til julekalenderen.
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt
Sværhedsgrad: Medium
Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«
Isabella Månsson Nevers. Foto: Freja Bundvad. Hvad synes du om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen?
»Jeg synes, at gyroen er vildt sej.«
Hvis du havde en tidsmaskine, hvor ville du så rejse hen?
»Jeg ville rejse til fortiden og se min mor, da hun var barn.«
Otto Mandrup Kongshjelm, 12 år. Foto: Freja Bundvad. Hvad synes du om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen?
Carli Barnkob. Foto: Freja Bundvad. Hvad synes du om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen?
Alexander Andersen, ti år. Foto: Freja Bundvad. Hvad synes du om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen?
synes, at gyroen er sej.«
du havde en tidsmaskine, hvor ville du så rejse hen?
ville gerne rejse til fremtiden, se, hvad der sker,
Hvad synes I om »Tidsrejsen 2«, og hvad er det bedste ved julekalenderen? »Vi synes, at det er hyggeligt at se med vores familie.«
Hvis I havde en tidsmaskine, hvor ville I så rejse hen? »Vi ville rejse tilbage i tiden og se vores forældre være unge.«
Ella og Oskar H. Jensen. Foto: Freja Bundvad.
Hovedgrøften løber fra lufthavnen tæt på Hovedgaden i Store Magleby og til Søvangsbugten mellem Søvang og Sydstranden.
Julens magi og lokale fortællinger lyser op i Dragør
Bente Walløe Poulsen tager os her med til de Levende Låger, der er åbnet siden sidste udgave af Dragør Nyt.
Af Thomas Mose
Jul på biblioteket
En kort Levende Låger-vandring førte mandag den 9. december deltagerne til Dragør Bibliotek, hvor julestemningen var i højsædet.
Allerede ved indgangen blev gæsterne mødt af duften af alkoholfri gløgg, som satte tonen for en hyggelig stund. Med gløgg i hånden fortsatte gruppen af deltagere op til fagbiblioteket, der ligger i pejsestuen, hvor biblioteksleder
Pernille Sonne bød velkommen. Hun fortalte engageret om bibliotekets mange tilbud
– fra bøger på både papir og digitale platforme til film, musik og podcasts. Desuden fremhævede hun de sociale fællesskaber, som biblioteket også støtter op om – herunder læsekredse, strikkeklubber, højtlæsning og foredrag. Som afslutning på besøget fik deltagerne mulighed for at skrive titlen på deres yndlingsbog på et rødt hjerte, som blev hængt på bibliotekets juletræ. Træet med de mange bogtitler vil stå i pejsestuen og skabe stemning helt frem til jul.
Nostalgi og gløgg i gården I en af Dragørs charmerende gårde samledes 75 mennesker om eftermiddagen tirsdag den 10. december til et nostalgisk gensyn. Bag en anonym port på Kongevejen åbnede gården sig som et skjult paradis – stort nok til at rumme alle gæster. Jens Raarup, som bor i gården, delte historier fra sin ungdom. For 45 år siden var han bagerdreng hos en af byens bedst kendte butikker – bager Iversen. »Enten du kommer i bil eller jolle – bager Iversen har den bedste bolle,« lød teksten på de kendte papirposer. Jens Raarup fortalte, hvordan han hver dag sørgede for, at bageriet var skinnende rent. Den høje hygiejnestandard betød dog, at en smule overset vand kunne føre til skarpe ord
fra bageren. Efter år væk fra Dragør vendte Jens Raarup tilbage og fik mulighed for at bo på sin gamle arbejdsplads. Dagen bød på gløgg, kage og masser af erindringer blandt de fremmødte. Mange delte historier om bager Iversens forretning, der engang var en fast del af livet på Kongevejen.
Julehygge i Strandgade Strandgade 8 dannede onsdag den 11. december ramme om ægte julehygge, da Birgitte Borup og Martin Wood Pedersen åbnede dørene til deres historiske hjem. Huset, der med sine 200 kvadratmeter skiller sig ud fra de mindre huse i den gamle bydel, stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet. Værtsparret delte glædeligt ud af deres oplevelser fra en nylig tur til USAs sydstater. Inspireret af den amerikanske juleånd havde de hjembragt
farverig bling-bling julepynt, som prydede deres julevindue.
Birgitte Borup fortalte om sin fascination af »small town America«, som hun mener minder meget om Dragør. Ifølge Birgitte Borup er det meget langt fra det indtryk, vi herhjemme har fået af landet – især i de senere år.
Dagens Levende Lågerdeltagere fik også fornøjelsen af en stærk, hvid gløgg – en specialudgave fra Blossa med skotsk whisky-tema, som er hentet hjem fra Sverige. Den blev en favorit blandt de 72 fremmødte og gav udfordringer med balancen på vej hjem ad Strandgades brosten.
Julehygge i Stakhaven Stakhaven mellem Stettinstræde og Lybækstræde blev en stille, kold eftermiddag, torsdag den 12. december, forvandlet til et samlingspunkt for fællesskab og musikalsk hygge.
Omkring 120 personer mødtes til Levende Lågers tur på Badstuevælen klokken 17 og fulgte Stakhavens Venner til haven, hvor både julemusik og fællessang ventede. Foreningen, som består af beboerne fra 22 omkringliggende ejendomme, overtog de tre parceller, da de sidste blev udbudt til leje af Dragør Kommune. Siden da er området blevet brugt som nyttehave til glæde for bier og sommerfugle og som et socialt samlingssted. Dragør Vokalensemble og dirigent Marianne Kragh sørgede for den musikalsk under-
holdning. De opførte engelske christmas carols og ledte fællessangen, hvor særligt »Dejlig er jorden« samlede deltagerne. Det er vist aldrig sket før, at omkring 140 personer har sunget »Dejlig er jorden« i Stakhaven – og det blev en helt særlig oplevelse for de fremmødte.
Levende låger og lucia Levende Låger var fredag den 13. december på besøg i huset på hjørnet af Rønne Allé og Strandlinien, i hjertet af Dragør. Her ligger det historiske Dragørhus, hvor Ilse og Gert Jacobsen bor. Parret er tredje generation i huset. Gert Jacobsens bedsteforældre købte huset i slutningen af 1940’erne, og siden har det været rammen om familiens liv, som er fuld af historier og traditioner.
Dragørhus rummer mange historier. Især Gert Jacobsens barndomshistorier maler billeder af et Dragør, der var præget af sit kystnære liv. I slutningen af 1950’erne oplevede området ofte oversvømmelser i efteråret. Gert Jacobsen husker, hvordan han som dreng måtte padle i en fladbundet pram for at handle hos søstrene Mortensen i Byskriverstræde.
Et andet særligt minde knytter sig til arveprins Knud, som i sin tid besøgte Gert Jacobsens bedstefar i Dragørhus. Prinsen var en entusiastisk modeltogsfan, og hans interesse kunne ses på Gert Jacobsens egne togbaner.
»Når prinsen havde været på besøg, var mit modeltog ofte blevet afsporet,« fortæller fredagens vært med et smil.
I mange år har familien Jacobsen været kendt for at sælge juletræer.
Fra en mark i Søvang har de leveret grantræer, som passede perfekt til Dragørs lavloftede stuer. Men i år er det sidste gang. Træerne på marken har vokset sig for høje til at kunne bruges i de lavloftede dragørhjem, og dermed afsluttes en æra for familien og de mange faste kunder.
»Vi har elsket at være en del af lokalsamfundets juletraditioner, men træerne har nået en højde, hvor de ikke længere kan bruges,« forklarer Ilse Jacobsen.
Levende Lågers besøg i Dragørhus blev afsluttet med en stemningsfuld fejring af Santa Lucia. Familien og de besøgende samledes for at synge luciasangen og mindes historien om den kristne martyr fra Syrakus på Sicilien. Lucia levede omkring år 283–304 og er kendt som en af kristendommens mest populære helgener. Ifølge legenden omvendte Lucia sig til kristendommen i en tid, hvor kristne blev for-
fulgt. Hun afviste en romersk forlovet og ønskede at give sin medgift til de fattige, hvilket førte til, at hun blev angivet. Lucia blev dømt til at blive sendt til et bordel, men ifølge fortællingen kunne ingen flytte hende, selv med okser. Efter at have overlevet en ildprøve blev hun til sidst dræbt med et sværd. Lucia blev senere helgenkåret og er i dag skytshelgeninde for blinde og for byen Syrakus. Hendes minde fejres hvert år den 13. december, hvor luciadagen markerer lys i mørket og fællesskab. Ifølge en legende skal et skib lastet med fødevarer være ankommet til Syrakus på Lucias dødsdag. Skibets ankomst blev tolket som et mirakel og et symbol på håb, hvilket yderligere bidrog til hendes helgenstatus. Historiefortælling på Strandstræde På en måneklar eftermiddag lørdag den 14. december samlede 219 personer sig foran ejendommen På Trappen i Strandstræde 8. Michael Weber, der bor på adressen, bød velkommen og introducerede Pernille Stockflet, som fortalte om ejendommens historie og sin egen barndom på stedet. Huset, der blev bygget som bagergård i 1784, vækkede minder hos Pernille Stockflet. Hun fortalte levende om, hvordan julegåsen i sin tid blev trukket på en kælk til bageriet for at blive stegt. Med humor og charme imiterede hun bagerkonens karakteristiske dragørsk til stor fornøjelse for de fremmødte. Pernille Stockflet er blandt initiativtagerne til Levende Låger – Dragørs levende julekalender, der er inspireret af en tradition i Sverige. Hun fortalte om opstarten i 2012, hvor hun sammen med Helle Hende og Marchen Leth, som ikke er blandt os længere, startede forsigtigt op i fire weekender. Allerede året efter var Levende Låger udvidet til en
daglig begivenhed fra den 1. til 24. december. Initiativet blev hjulpet godt på vej af julemarkedet på Badstuevælen, som begyndte i 2013, hvor julekalenderen Tidsrejsen blev optaget.
Efter fortællingerne blev der serveret gløgg og lækkerier, som bidrog til den hyggelige stemning på denne historiefyldte decemberdag.
Den italienske arkitekt fra Kastrup
Søndag den 15. december silede regnen ned det meste af dagen. Da de 101 deltagere i Levende Låger nåede Drogdensvej 37, klarede vejret dog op. På adressen ventede Grith Bille, som har boet i det charmerende rækkehus i omkring 30 år. Grith fortalte om det stærke naboskab i bebyggelsen, der nu kaldes et »sølvbryllupskvarter«, fordi børnene er blevet voksne.
Hun delte også historien om kvarterets italienske arkitekt, som i stedet for fem planlagte huse byggede seks huse, fordi han manglede penge. Dog gravede hun videre i historien, og med hjælp fra Henning Sørensen fra Historisk Arkiv Dragør fandt hun ud af, at historien er en myte. Det viste sig, at husene ikke blev tegnet af en italiensk arkitekt, men derimod af Christian Brandi fra Kastrup, der havde stærke italienske bånd gennem sin hustru Valeria fra den kendte Odorico-familie i Dragør. Familien Odorico har i generationer arbejdet med fliser, marmor og terrazzo, og deres firma eksisterer stadig. Familien Brandi boede i mange år i Italien, men flyttede på et tidspunkt tilbage til Dragør. Grith Bille holdt fast i det italienske
Juletræet pyntes på biblioteket. Foto: Torben Stender.
Levende Låger er på besøg hos den gård på Kongevejen, hvor bager Iversen havde til huse. Foto: Torben Stender.
Birgitte Borup og Martin Wood Pedersen byder på stærk svensk gløgg ved deres hjem på Strandgade. Foto: Torben Stender.
Mellem Stettinstræde og Lybækstræde finder man stakhaven. Foto: Torben Stender.
Ilse og Gert Jacobsen tager imod Levende Låger. Foto: Torben Stender.
Pernille Stockflet fortæller om sin barndom i huset. Foto: Torben Stender.
De mange deltagere hører også om Levende Lågers historie. Foto: Torben Stender.
Dagens julevindue i Strandstræde lørdag den 14. december. Foto: Torben Stender.
Grith Bille fortæller om kvarterets historie. Foto: Torben Stender.
Regnen stoppede, da deltagerne kommer frem til dagens vært, søndag den 15. december, Grith Bille, der bor på Drogdensvej. Foto: Torben Stender.
De 219 deltagere er på vej til Strandstræde. Foto: Torben Stender.
På biblioteket skriver deltagerne titlen på deres yndlingsbog på et julehjerte. Foto: Torben Stender.
Der er stor
Højt fra træets skæve top
I disse uger flytter skoven indendørs, når de fleste vælger eller fælder sig et juletræ for at pynte det til juleaften. Læs her om de forskellige trætyper, og hvad der trender hos Dragørs borgere.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Et smalt, stolt træ, der kysser loftet og er pyntet med guld, glimmer og naturfarver.
Et lille buttet træ, der står og hygger sig i et hjørne med ornamenterede glaskugler. Eller et skævt, skørt træ af slagsen, der bliver fyldt med børnenes guirlander og juleklipperier. Juletiden giver plads til alle slags træer. Det er i hvert fald, hvad Jesper Hansen fra Søvanggård fortæller. Han og hans kone har haft gården i tre år, men ser allerede en tendens til, at folk vil noget meget forskelligt med deres juletræ.
Guide til dit juletræ
Der findes en del forskellige træsorter at vælge imellem, når du skal finde det helt perfekte juletræ. Her er en kort guide til de mest almindelige:
Rødgran: Lange, spidse, mørkegrønne nåle. Det billigste juletræ, men drysser også meget. Fungerer derfor bedst med vand i juletræsfoden.
Nordmannsgran: Tæt, grønt træ med skinnende nåle. Meget nålefast og holder i op til ti uger i stuetemperatur.
Sibirisk ædelgran: Smalt træ med bløde nåle, der er grønne på oversiden og en grålig nuance på undersiden.
Nålefast i op til 13 uger.
Klippeædelgran: Tæt træ med bløde kviste og blågrønne nåle. Nålefast i op til syv uger.
Skovfyr: Et lidt anderledes udseende juletræ med meget lange nåle. Meget nålefast. Kilde: www.videnskab.dk
»Vi har altid 200 til 300 flotte træer stående, som vi har fældet, og som er klar til at tage med hjem. Men vi har også mange, der går en runde og selv vil vælge og fælde deres træ. Og her er der nogen, der går efter et træ med tre toppe, et helt skævt træ eller noget andet specielt. Jeg har endda oplevet nogen, der gerne ville have et træ, der var vissent i den ene side, for det skulle alligevel stå i et hjørne,« forklarer Jesper Hansen. Deres gårdbutik med jule-
Historien om juletræet
træssalg er åben hver weekend op til jul og er også blevet udvidet med en madbod, der sælger flæskestegssandwich, ligesom de har etableret en nissesti, hvor børn kan gå på opdagelse. »Vi oplever en enorm opbakning til stedet, især fra borgerne i Søvang. Så der er rigtig mange, der kommer her for at få en hyggelig oplevelse i forbindelse med at få årets juletræ. Sidste weekend var der omkring 1.000 besøgende,« fortæller Jesper Hansen. Billige træer kommer ofte langvejs fra Hos Blushøjspejderne, der traditionen tro også sælger juletræer til Dragørs borgere, oplever de ikke, at juletræstrenden ændrer sig fra år til år. Hver familie har noget specifikt, de går efter, og når juletræssælgerne skal rådgive om valg af træ, er der en bestemt person, de ved, at de skal henvende sig til. »Man skal være klar over, hvem der vælger juletræet –og det er ikke manden eller børnene,« siger Bjarne Sørensen, spejderleder og juletræsansvarlig.
Blushøjspejderne har købt 200 juletræer fra en plantage på Sydsjælland, som de satser på at komme af med. De opfordrer til at købe dansk og lokalt i stedet for at falde for gode tilbud på træer, der kommer langvejsfra.
»En beklagelig trend er, at juletræerne hos konkurrenterne i stor grad kommer langvejsfra, og en anden er, at flere og flere skifter til plastiktræer. Jeg kan ikke sige noget om, hvor mange af konkurrenterne der får træer langvejsfra – men dér hvor de er billigst, er de ofte ikke lokale,« siger Bjarne Sørensen.
1811: Ideen med at fælde et grantræ, tage det med ind stuen og pynte det stammer oprindeligt fra Tyskland, hvorfra fænomenet bredte sig til andre lande i slutningen af 1700-tallet.
Det første juletræ København er fra 1811. Træet stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann, som var af holstensk afstamning og havde traditionen med sig derfra. 1848: Julepynten er steget i mængde og form. Det kan man blandt andet læse i digter Peter Fabers »Højt fra træets grønne top«. Dannebrog finder også vej til juletræet efter 1864, hvor den danske nationalisme blomstrer.
Kilde: www.videnskab.dk
Juleudstilling
Frem til fredag den 20. december onsdag–søndag kl. 12–16
Kom og oplev de gamle julestuer som dengang dine oldeforældre var børn. Nissesporjagt
– hjælp med at finde nissens forsvundne tøj.
Amagermuseet
Hovedgaden 4, St. Magleby www.museumamager.dk
– undtagen mandag den 23. december, hvor er der åbent fra 11–16 Åbent alle dage – til og med mandag den 23. december
Åbent alle dage fra 10.30–17
Vel mødt på Færgevej 11 på Dragør Havn
Store Magleby Kirke
JULEGUDSTJENESTER
i Store Magleby Kirke
Juleaften den 24. december
Kl. 11.30 Børnegudstjeneste v. Julie Kaas
Kl. 13.00 Gudstjeneste v. Andreas Wille
Kl. 14.30 Gudstjeneste v. Andreas Wille
Kl. 16.00 Gudstjeneste v. Gitte Turin
Kl. 23.30 Midnatsgudstjeneste v. Gitte Turin
Juledag den 25. december
Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Gitte Turin
2. juledag den 26. december
Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Andreas Wille
Dragør Julemarked
– julehygge på Badstuevælen Lørdage og søndage til og med den 22. december kl. 12–17.00
Lækkerier, julepynt, gaveidéer og meget mere!
forskel på, hvilket træ den enkelte familie synes, er det flotteste. Her er det fra weekendens juletræssalg hos Blushøjspejderne. Foto: Tim Panduro.
Retningslinjer for god debatskik hos Dragør Nyt
På Dragør Nyt værdsætter vi den offentlige debat og anerkender dens betydning for et levende lokalsamfund. Vi er stolte af at tilbyde flere platforme, hvor alle borgeres holdninger og perspektiver kan komme til udtryk.
Vi har lagt en række retningslinjer, der har til formål at sikre, at debatten forbliver saglig, respektfuld og meningsfuld. Disse retningslinjer er vigtige for at skabe et trygt og oplysende rum for alle deltagere, ligesom det skal medvirke til, at også nye stemmer føler sig velkomne og har lyst til at bidrage.
Retningslinjerne for debat er ens på tværs af vores platforme. Uanset om det er et læserbrev i den trykte avis eller en kommentar på et socialt medie. Derfor bliver alt debatstof fremover monitoreret i forhold til retningslinjerne.
Redaktionen har det overordnede ansvar for at moderere debatten. Vi redigerer ikke indhold for at ændre mening, men vi forbeholder os retten til at foretage mindre justeringer for at overholde vores etiske standarder og dansk retstavning.
I forhold til debatindlæg i avisen forbeholder vi os retten til at udskyde eller helt afvise bidrag ud fra prioritering af plads. Vi henstiller derfor til, at man nøje overvejer længden af indlæg. For at sikre en varieret debat i den trykte avis bør et indlæg maksimalt være på to A4sider – og vi opfordrer til at holde indlæg på maksimalt en A4side.
Vi bestræber os på, at debatten på vores platforme afspejler debatten i kommunen generelt, og variationen i indlæg kan således også indgå i prioriteringen af disse.
I forhold til kommentarer og indlæg på sociale medier kan det medføre midlertidig eller permanent udelukkelse, hvis man overtræder vores retningslinjer gentagne gange. Vi opfordrer til at rapportere problematiske kommentarer, så vi kan sikre en sikker og respektfuld debat.
Dragør Nyt er forpligtet til at skabe et fællesskab, hvor debat kan blomstre under ordentlige, ansvarlige og oplysende vilkår. Vi ser frem til at høre jeres holdninger og idéer, og vi opfordrer alle til at deltage i samtalen med respekt og omtanke.
Derfor modererer vi efter disse seks retningslinjer:
Ordentlig tone
For at bevare en ordentlig og respektfuld tone er det afgørende, at debatten foregår på en civiliseret måde. Vi ønsker ikke sprogbrug, der er groft, vulgært eller nedsættende. Vi opfordrer til, at debattører fremfører deres synspunkter med en konstruktiv tilgang og med fuld respekt for andres holdninger. Vi tolererer ikke trusler, injurier eller andre former for uacceptabel adfærd.
Fokus på emnet
Vi beder alle debattører om at holde sig til det emne, der diskuteres, og undgå at afspore debatten. Kommentarer og indlæg skal bidrage til samtalen og ikke tage et helt andet
Med
emne op eller at angribe andre debattører personligt. Vores mål er at fremme diskussioner, der er oplysende og skaber værdi for vores læsere, og vi modererer debatten efter dette.
Kun korrekte oplysninger
Det er vigtigt, at oplysninger, der deles i debatten, er korrekte og velunderbyggede. Al debat hos Dragør Nyt skal overholde »Retningslinjer for god presseskik«, hvor der blandt andet står, at »så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.« Derfor forbeholder vi os ret til at fravælge eller slette indlæg og kommentarer, der indeholder fejlagtige, misvisende eller uunderbyggede påstande.
Respekt for andre
Respekt er grundstenen i en god debatkultur. Dette er ikke foreneligt med nedladende eller overdrevent sarkastiske kommentarer. Det er heller ikke tilladt at dele personfølsomme oplysninger om andre personer – hverken direkte eller indirekte. Vi opfordrer til, at alle debattører udviser forståelse for andres synspunkter, selv når de er uenige. Vi kræver, at alle deltagere udviser omtanke og respekt for hinandens forskelligheder.
Ingen hadtale
Hadtale er absolut uacceptabel på vores platforme. Derfor siger vi fra overfor ytringer, der er racistiske, homofobiske, sexistiske, aldersdiskriminerende, fremmedfjendske, transfobiske, kulturelt eller religiøst diskriminerende eller nedværdigende over for personer med funktionsnedsættelser samt kommentarer, der udskammer en persons krop, udseende eller væremåde eller opfordrer til direkte eller inddirekte psykisk eller fysisk vold. Vi tror på en inkluderende debat, hvor alle kan deltage uden at føle sig angrebet eller udskammet.
Ingen spam
For at holde debatten relevant og konstruktiv, tillader vi ikke spam. Vi ønsker heller ikke gentagne indlæg, der ikke bidrager med noget nyt til en given sag. Kommentarer eller opslag, der indeholder reklamebudskaber, eller primært promoverer eksterne links, vil blive fjernet. Der gælder dog særlige regler for vores annoncører, der tydeligt markerer, når de bringer indhold, der er reklame.
Disse retningslinjer er, som de er beskrevet, netop blot retningslinjer. Derfor vil der sandsynligvis forekomme undtagelser for de overordnede linjer, ligesom vi beder om udbredt forståelse for, at vi også er mennesker, som med garanti laver fejl og foretager forskellige vurderinger fra person til person.
Hvis vi har foretaget et valg, du ikke er enig i, så er du meget velkommen til at skrive til os på redaktion@dragoer-nyt.dk Vi svarer gerne venligt såvel første som anden gang, men vi forbeholder os retten til at foretage valg uden at skulle forklare alt, vi gør.
Vi håber, at alle har lyst til at bidrage til debatten.
venlig hilsen, Dragør Nyts redaktion
træernes vedkommende var
Gamle sygdomsramte træer fældet
på Dragør Kirkegård
Sygdomsramte træer på kirkegården udgjorde en sikkerhedsrisiko og er nu blevet fjernet efter faglige vurderinger.
Af Thomas Mose
Dragør Kirkegård har i den seneste uge gennemgået en nødvendig forandring. »Flere af kirkegårdens besøgende har næsten forfærdet iagttaget arbejdet, som er igangsat efter et langt og velovervejet tilløb,« oplyser Torben Stæregaard, der er medlem af menighedsrådet, til Dragør Nyt.
To bøgetræer ud mod Wiedergården og et cirka 100 år gammelt kastanjetræ har væ
ret under observation i flere år.
havde svækket både grene og stammer, så selv en moderat storm kunne have medført alvorlige skader. For bøge
Bøgetræerne var angrebet af rodfordærversvampen heterobasidion, som havde bredt sig flere meter op i stammerne og gjort dem strukturelt ustabile. Kastanjetræet, der både var svampeangrebet og meget gammelt, kunne heller ikke reddes Sikkerheden i fokus Det blev skønnet, at træernes tilstand udgjorde en betydelig risiko. Svampeangrebene
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s
Kongevejen 19A
Øens Bedemand
Møllevej 2, 2791
stammerne så porøse i seks til syv meters højde, at de kunne kollapse. For at sikre den rette beslutning blev to uvildige træteknikere konsulteret. Begge anbefalede fældning af bøgetræerne og en topkapning af kastanjetræet. Disse anbefalinger blev efterfølgende godkendt af provstiudvalget, som vurderede, at sikkerheden for kirkegårdens besøgende og personalet måtte prioriteres højest. Nye træer Træfældningen og topkapningen er nu afsluttet. En nærmere undersøgelse af de fældede stammer viste, at svampeangrebene var omfattende, og at beslutningen om at fjerne træerne var nødvendig. Kastanjetræet, som blev topkappet, forventes at danne nye skud til foråret og dermed fortsat bidrage til kirkegårdens biodiversitet. Planen er at erstatte de fældede bøgetræer med nye træer af en passende størrelse
Nej, Dragør blev ikke grundlagt af Fyrst Drago ...
»Tidsrejsen 2« byder på alternativ historiefortælling – men Dragør opstod takket være fisk og kreaturer og ikke fyrster og ridderborge.
Når man skuer ud over Dragør by, kigger man tilbage på en lang historie – en historie, der strækker sig helt tilbage til byens grundlægger, den magt og guldelskende fyrst Drago, der huserede i den livligt myldrende by, der var opstået omkring hans borg i det tidlige 1400tal.
TØMRERE/SNEDKERE
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
I hvert fald hvis man skal tro på DRs julekalender Tidsrejsen 2, der løber over skærmen hver dag i denne måned. Nu er der næppe mange, der tager en julekalender om tidsrejser som én til énhistorielektion. Men lad os, for at udrydde ethvert tilløb til misforståelser, dykke ned i fortællingen om Dragørs fjerneste fortid. Så har man også et redskab til at retlede eventuelle næsvise unger, der hævder at kende sandheden på grund af et stykke tvfiktion – samtidig med, at man selv kan give den i rollen som bedrevidende gamling.
så meget i på denne flade ø i Øresund.
Dragør har haft den samme klang for middelaldermennesket, som Copenhell og Smukfest har for henholdsvis tykke mænd i heavyTshirts og glade jyder med alt for lidt solcreme i dag. For byen var hjemsted for sildemarkeder op gennem den tidlige middelalder.
Amager Entreprenøren
Ingen fyrste og ingen borg ... Først og fremmest: fyrst Drago er 100 procent fiktion – ligesom de andre personer i serien. Ja, faktisk er fyrstetitlen ikke rigtigt noget, vi har brugt i Danmark, når det handler om stormænd som Drago – og da slet ikke et område, der var ejet direkte af kongen, som Amager var på det tidspunkt. Der har heller ikke ligget borge på Amager – og da slet ikke på toppen af en bakke, hvor Dragos borg er placeret i Tidsrejsen 2. Bakker er som bekendt ikke noget, der gøres
Det nærmeste, man kommer en borg på øen, er nok den ladegård, der ifølge lex.dk var tilknyttet Københavns slot i middelalderen. Den hed Løjtegård og lå i Tårnby – og selvom den nok var nydelig, var den ikke ligefrem ærefrygtindgydende. ... og heller ingen by Men en by, da? Var der sådan en i 1400tallet? Nej, ikke rigtigt. Ifølge dragoerhistorie.dk er der spor efter beboelse helt tilbage til oldtiden – for eksempel menes Blushøj på Engvej at være en gravhøj fra bronzealderen – og navnet Dragør optræder ifølge trap.dk første gang som »Drakøør« omkring 1333, så stedet har været velkendt nok til at få et navn. Men der har næppe været en egentlig by. Dragør betyder sandsynligvis »den grusede strandbred, hvorpå både kan trækkes op« hvor »drag« betyder stedet, en båd kan trækkes op, og »ør« betyder en gruset strandbred. Som sådan beskedent, men det gør ikke området ubetydeligt.
Fiskefestival
Der er en god mulighed for, at
Her myldrede købmænd fra de forskellige hansestæder til det nuværende Dragør for at købe nedsaltede sild, der skulle bruges i den katolske fastetid. I de måneder, markedet varede, kunne op til 30.000 mennesker komme til byen – det har nok været både festligt og overvældende i en tid, hvor selveste København end ikke kunne mønstre 5.000 indbyggere. Men selvom der sandsynligvis blev opført enkelte faste bygninger, og at der har været teorier fremme om, at den gamle bys gridmønster skyldes, at den mere eller mindre er anlagt efter markedsgaderne, var der ikke en egentlig by i markedstiden. Den opstod ifølge trap.dk sandsynligvis først, da markedernes tid var forbi, efterhånden som Martin Luthers lære greb fat i Nordeuropa og gjorde op med hele det katolske fastefænomen. På det tidspunkt var hollandske bønder blevet hevet til Store Magleby af Christian 2., og de var driftige, så de anlagde en mole i Dragør, hvor kreaturer kunne udskibes fra. Store Maglebys navn har i øvrigt lidt mere schwung end
Kønt ser det ud – men det lykkedes at få skabt idyllen
fyrstelig hjælp. Arkivfoto: Thomas Mose.
Kastanjetræet forventes at få nye skud til forår. Foto: Dragør Kirke.
Drabsbetjenten fra Dragør
skriver digte fra en brutal hverdag
Martin Wittrup Enggaard er drabsefterforsker – og digter. Hans debutbog »Enhver kontakt efterlader spor« sætter ord på nogle af de tungeste oplevelser i et fag, hvor man konfronteres med livets mest voldsomme sider.
Af Tim Panduro
Martin Wittrup Enggaard var på en af sine vanlige løbeture langs Sydstranden, da verden væltede. Igennem flere uger var hans nætter blevet brudt op af mareridt. Om dagen havde han haft en uafbrudt trykken for brystet. Nu nåede krop og sind bristepunktet. »Jeg brød sammen, men fandt hjem. Så satte jeg mig på køkkengulvet og begyndte at skrive på den blok, vi bruger til indkøbssedler.«
De første ord kom på blokken i 2022. Digte, der beskriver en hverdag som drabsefterforsker med hændelser og miljøer så brutale, at de ligger uden for de fleste menneskers fantasiramme.
I dag kan 39-årige Martin Wittrup Enggaard glæde sig over en positiv modtagelse af sin debutbog enhver kontakt efterlader spor med undertitlen Politidigte.
Digtene befinder sig stemningsmæssigt langt fra 70’erhuset i det dragørske villakvarter, hvor han bor med sin kone og deres tre børn.
Ordene er ofte registrerende, i nogle tilfælde kuldslåede. Flere af digtene minder om uddrag fra politi- og obduktionsrapporter, hvor individet er blevet en sag, en gåde på et stålbord eller i et afhøringslokale, mere end et menneske. Men hele tiden med sprækker til de følelser, der ikke må tage over, som når et dræbt spædbarn obduceres i bogens åbningsdigt, og fortællerstemmen må påminde sig selv:
»Fokusér på detaljen/ kig væk/ fra foden/ fra hånden/ fokusér/ på skaden.«
»Det har været min ambition at prøve at undgå at være
for følelsesladet. Jeg vil ikke skrive med for megen patos. Læseren skal selv kunne finde fortællingen i dem,« siger Martin Wittrup Enggaard, der sammenligner skriveprocessen med de debriefinger, man bruger i politiet efter voldsomme hændelser. »Det har været en efterforskning af mit eget sind. Det handler om, hvad der skete med mig. Det første, vi gør, når vi debriefer, er at beskrive situationen, som vi oplevede den, og det er den del, jeg har holdt mig til.«
Situationerne i digtene er alle fiktive, men baseret på hændelser, han har oplevet i sit arbejde for Københavns Politi.
Drengedrømmen
Da Martin Wittrup Enggaard blev drabsefterforsker, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Gennem hele barndommen i Odense var han fast besluttet på, at det var den vej, han skulle tage. Han fortryder ikke karrierevalget. Men nedturen og rejsen tilbage til hverdagen har fået ham til at erkende, at han har haft for stort fokus på den identitet, der ligger i jobbet. »Min tanke har altid været, at jeg skulle pensioneres fra det job. Der har jeg ændret tankegang, og det gør det lettere at forholde sig til arbejdet, når det ikke er ultimativt,« siger han.
Især balancen mellem arbejdsliv og det hjemlige fylder meget. Familiens første barn kom til, da han begyndte i politiets afdeling for personfarlig kriminalitet, der blandt andet tager sig af drabsefterforskning, men også har andre opgaver.
»I alle ti år har jeg arbejdet med at afhøre børn, der er blevet udsat for vold eller misbrug i hjemmet. Da vores barn nummer to kom til, havde vi flere grimme sager med børn. Man kan ikke undgå at tage arbejdet med hjem, men man skal skubbe det væk.« Flere af digtene cirkulerer om de uvelkomne sprækker mellem arbejdet og hverdagslivet. Hvordan en lille konflikt med en forbipasserende på Den Blå Planet kan udfolde sig til et dagmareridt om, at vedkommende trækker en kniv. Eller hvordan den fremmede på obduktionsbordet pludselig kan minde om en, man kender.
Empati er vigtigt
I tiden op til sammenbruddet fyldte den slags for meget. Martin Wittrup Enggaard mener ikke, at digtsamlingen som sådan har handlet om at skrive sig ud af krisen. Men psykologhjælp, dagbogsskriveri og samtaler med en leder på arbejdet og ikke mindst hustruen har hjulpet ham til at finde en balance i, hvordan man kan beholde sin sympati for ofre og deres pårørende, uden at det opsluger alle 24 timer i døgnet.
»Man skal ikke hele tiden have mareridt om drab på børn. Hvis det kun sker sjældent, kan det holdes på afstand. Men det skal ikke blive så invaliderende, som det var for et par år siden. Sker det igen, er jeg færdig,« siger han og peger så på, at den modsatte vej – en følelseskulde og ligegyldighed – også vil være ubehagelig.
»Jeg har en aftale med min kone om, at hvis jeg bliver udbrændt og begynder
Flere børn og unge
kan nu få hjælp
Børn helt ned til femårsalderen skal have hjælp inden for 14 dage, hvis de er i psykisk mistrivsel. En national handleplan bliver nu også sat i værk i Dragør
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Flere børn og unge skal opdages og have lettere hjælp, hvis de ikke trives, er bekymrede, triste, urolige eller uopmærksomme. Det er blevet bestemt i en national handlingsplan, som Dragør nu også implementerer.
På et netop overstået møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget var alle partier enige om, at det er vigtigt at sætte ind med en tidlig og lettere indsats, før det går rigtig galt. »Det betyder, at vi i Dragør nu dækker børn og unge helt fra fem til 25 år. Det er det helt rigtige at sætte ind med en tidlig indsats, så vi kan fange de unge, der begynder at få ondt i livet. Tidlig indsats er simpelthen nøgleordet. Det
er også vigtigt at sige, at det er lettere behandlingstilbud –det er en del af forebyggelsen i Dragør Kommune. Det er jo især omkring angst og depression, vi ser et behov. De sidste ti år har vi desværre også set stigning i skolevægring – især blandt de unge piger. Jo tidligere man kan sætte ind, jo bedre er det,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.
Det lettere behandlingstilbud skal helt konkret ligge hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Forebyggelse i Dragør Kommune, der har til huse på rådhuset. Hjælp inden for to uger
Det nye er, at børn fra børnehaveklasse (fem til seks år)
at sige afstumpede ting om folk, skal hun losse mig over benet. Det er let at finde empati for pårørende, men hvis ikke jeg kan finde den over for gerningsmændenes familie, er det forbi. Vi har en stor forpligtelse til at være professionelle i vores omgang med både forurettede og sigtede, og hvis ikke man har flair for det, er det bedst at trække sig fra borgerkontakt og arbejde med data i stedet.« Processen har også hjulpet Martin Wittrup Enggard frem til nye erkendelser af, hvad en voldsom hændelse kan være – og hvordan de kan påvirke. »Det behøver ikke at være et barn, der er dræbt i en højresvingsulykke, det kan også være at trænge ind i et hjem, hvor der er narkotika og svigt eller at være på et gerningssted, hvor liget er væk, men blodet stadig er der,« siger han – et tema, han også vender i et af digtene med »Den størknede blodsø/ knaser under skosålerne/ der skånes/ af skoovertrækkene/ Det er menneske/ Jeg træder på.« De usynlige
Flere af digtene har en social dimension. De fortæller om miljøer, der normalt er usynlige, enten fordi de fleste af os vælger at se bort, eller fordi det er inde bag de private vægge – som i digtet »Nordvest«: »På drengens værelse ser jeg/ skimmel på de bare vægge/ gulvet dækket af skrald/ tykt støv i karmene/ kun en flig er ryddet/ drengens gamerstol/ står sort og clean.«
Martin Wittrup Enggaard oplever, at der er et spænd mellem det, der bliver sagt, og det, der bliver gjort for de usynlige klasser i samfundet. »Der bliver altid kaldt på politiske løsninger, uanset om det handler om vold i hjemmet, vold mod børn, hjemløse, psykisk syge eller flygtninge, der bor på gaden. Men når der skal realpolitik på bordet, er vi ikke klar til at opgive vore privilegier,« siger han og fortsætter: »Vi bliver nødt til at løfte i flok i stedet, komme tilbage til nogle værdier om næste-
kærlighed og vende blikket udad.«
Han peger på, at selv et homogent og velstående område som Dragør ikke er fredet.
»Lokalt er der også børn, som udsættes for omsorgssvigt. Vi skal sige det højt, hvis vi ser et barn, der mistrives, men vi har stadig en borgerlig kultur, der gør det lettere at lukke for det og skubbe det væk. Jeg har selv været fodboldtræner for 30 børn, og det var altid de samme, der skulle irettesættes, men det er også de børn, der har mest brug for hjælp.«
True crime
At Martin Wittrup Enggaard har udtrykt sig som digter, skyldes, at det var det, der faldt ham mest naturligt. »Jeg begyndte med knækprosa på indkøbssedlen, og det var vigtigt for mig at fastholde den originale opbygning. Det ville mit forlag Grønningen 1 heldigvis gerne være med på,« siger han. Digtene skal ikke opfattes som endnu et bud på den true crime-bølge, der de senere år har fyldt rigtig meget i populærkulturen. Digtformen bevæger sig i sig selv bort fra genren, men formålet med bogen er også et andet.
»Jeg ville skrive en arbejdsbog, og den kunne lige så vel være skrevet af en jordemor, der oplever dødsfødsler, en sygeplejerske på en psykatrisk skadestue eller en pædagog, der møder børn, der ikke trives. Men måske er den undervejs alligevel blevet et opgør med true crime-genren. Den er superbarsk, men det er også vigtigt, at vi husker på, hvad vi taler om, når vi taler om kriminalitet,« siger han og nævner den franske film »Irreversible« som et kunstnerisk vigtigt eksempel. Filmen har en berygtet voldtægtsscene, der strækker sig over et kvarter – filmisk sammenhæng en evighed. Men vigtig for at undgå den romantiseren, der nogle gange er i true crime-genren. »Vi har et job, der er bedre beskrevet i popkulturen end noget andet. Alligevel har nogle sagt, at digtene sætter ord på det ubeskrivelige i vores arbejde. Det betyder noget, at folk, der har været længe i faget, føler sig repræsenteret i digtene,« siger han med en vis lettelse over, at bogen allerede fra begyndelsen er blevet positivt modtaget,« lyder det fra Martin Wittrup Enggaard. »Jeg holdt en reception for
Experimentarium åbner ny interaktiv oplevelse i Københavns Lufthavn
Ny udstilling i Københavns Lufthavn sætter fokus på fremtidens bæredygtige flyrejser.
Af Freja Bundvad
til og med 17 år, der oplever lettere psykisk mistrivsel som bekymring, tristhed, forstyrrede tanker om krop og mad, adfærdsvanskeligheder, selvskade, tvangstanker og -handlinger eller uro og uopmærksomhed får tilbudt en forsamtale inden for 14 dage, fra man henvender sig. Forsamtalen kan godt være telefonisk, men derefter igangsættes et behandlingsforløb, som starter med en screeningssamtale, og derefter som udgangspunkt handler om samtaleterapi.
Der er fulgt penge med den nationale handlingsplan på området, og derfor har Dragør Kommune fået 667.000 kroner i 2025 og 676.430 kroner i 2026 til det nye tilbud, der skal være fuldt implementeret i løbet af næste år. Pengene skal i Dragør gå til en autoriseret psykolog, kontorfunktion og kompetenceudvikling og supervision af PPR-psykologer. I Dragør Kommune eksisterer allerede et tilbud til psykisk sårbare unge mellem 15 og 25 år om gratis, anonym psykologisk rådgivning i Dragør, og med den nye indsats dækker kommunen altså helt ned til fem år. Beslutningen skal også endeligt behandles i kommunalbestyrelsen.
Mandag formiddag blev udstillingen Takeoff til fremtiden officielt indviet i Københavns Lufthavn. Udstillingen, som er udviklet af Experimentarium, har til formål at gøre børn og voksne klogere på, hvordan fremtidens flyrejser kan blive mere bæredygtige. Med fokus på leg og læring kan de besøgende blandt andet prøve kræfter med teknologier som Power-to-X og rejseplanlæggeren, der viser, hvordan forskellige drivmid-
ler påvirker mulighederne for grønne flyrejser.
Jeres blik er vigtigt Folketingets formand, Søren Gade, holdt åbningstalen og rettede særligt sin opmærksomhed mod den fremmødte 6. klasse fra Løjtegårdsskolen i Kastrup.
»Jeres blik på verden er vigtigt, hvis vi skal finde løsninger på de klimaudfordringer, vi står overfor,« sagde han og opfordrede de unge til at tænke stort og udfordre nutidens løsninger.
kolleger, venner og familie, da digtsamlingen udkom. Jeg tænkte, at der ikke ville komme mange kollegaer. Men de kom næsten alle sammen Jeg har ikke fået en eneste negativ bemærkning, men jeg får løbende positive henvendelser, og da jeg var på Bogforum, var der også en del pårørende til politifolk, der kom op til mig,« siger han. »Det betyder ikke, at jeg taler på vegne af alle betjente. Der er folk, der har været i politiet i 40 år uden at være påvirkede. Så har vi folk som mig, der er 39 år og har haft en stor nedtur efter ti år i politiet. Og så er der kolleger, der er hårdere ramt og af lider af ptsd.«
Otte til fire Martin Wittrup Enggaard er ikke i den sidstnævnte kategori. For at bevare sit mentale helbred er han blevet mere opmærksom på, hvad der påvirker ham – og i nogle tilfælde også, hvordan han kan undgå det. »Jeg bliver stærkt påvirket af at se videoer af drab, og det undgår jeg helst, hvis ikke det er nødvendigt for efterforskningen. Ikke alle har det sådan. Jeg har også kollegaer, der bliver mere påvirkede
af lydfiler, for eksempel fra alarmopkald,« siger han.
»Hvis jeg har en obduktion, vil jeg helst også undgå at have med efterforskningen at gøre, men som sagsbehandler kan jeg sagtens læse obduktionsrapporter,« siger han. Det er da også en fast del af arbejdet. I København er der syv til otte drab om året, foruden en del drabsforsøg. Derudover behandler hans afdeling brandsager, vold, sædelighedsforbrydelser og anden voldsom kriminalitet. »Som regel har jeg et otte til fire-job, og når vi så har et drab, arbejder vi hele tiden, men langt de fleste drab bliver opklarede. Så har vi ikke nogle aktuelle, bruger vi meget tid på uopklarede drab. Så mange af mine arbejdsdage foregår som et almindeligt kontorjob, hvor jeg sidder og kigger i obduktionsrapporter og afhøringer i stedet for på et excelark,« siger han.
»Der er ikke forældelsesfrist på drabssager, men vi kigger især på sager, hvor der stadig er pårørende og mulighed for at finde en gerningsmand. Vores mål er selvfølgelig at opklare alle sager, men det vigtigste er, at vi kan kigge de pårørende i øjnene og sige, at vi har gjort, hvad vi kunne.«
Kim Gladstone Herlev, direktør i Experimentarium, lagde vægt på udstillingens potentiale for at skabe samtaler mellem generationer. »Vi vil samle børn og voksne om overraskende oplevelser – og denne oplevelse kan måske inspirere til at træffe mere bæredygtige valg i fremtiden,« sagde han. Kim Gladstone Herlev forklarede desuden, hvordan udstillingen understøtter Experimentariums strategi »Vokseværket«, der har som mål at nå 1,6 millioner besøgende årligt i år 2028 gennem nye fysiske og digitale oplevelser. Udstillingen, der er støt-
tet af Louis Petersens Legat, Augustinusfonden og Otto Mønsteds Fond, er placeret mellem Terminal 2 og 3 og er gratis tilgængelig for både rejsende og ikke-rejsende i de kommende tre år. Skub i udviklingen Christian Poulsen, CEO for Københavns Lufthavne, bød velkommen ved åbningen og understregede samarbejdets betydning.
»Det er vigtigt at vise, at det faktisk er muligt at flyve med et mindre CO2-aftryk. Teknologien findes allerede i dag, men vi skal sætte skub i udviklingen og produktionen af mere bæredygtige brændstoffer,
Martin Wittrup Enggaard skrev de første noter på blokken, der normalt bruges til indkøbssedler i familiens køkken. To år senere er det blevet til hans debutbog. Foto: Tim Panduro.
Martin Wittrup Enggaard var på løbetur langs stranden, da hans verden faldt fra hinanden. Foto. Tim Panduro.
Eleverne fra Løjtegårdsskolen fik lov til at indvie udstillingen med papirfly. Foto: Freja Bundvad.
Hvor er det dog trist og beskæmmende at være vidne til de uværdige nedskæringer og forringelser, som Dragørs politiske flertal – Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne og Venstre (ACMV) – med borgmesteren og formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i spidsen, kontinuerligt presser ned over hovedet på hjemmeplejens og Enggårdens personale med yderligere sygepleje- og serviceforringelser til følge for kommunens plejekrævende borgere.
I det ene politiske flertalsmanifest efter det andet promoveres det, hvor vigtigt det er at levere en hjemme- og sygepleje, der lever op til tidens kvalitetskrav, og ikke mindst
er nødlidende
hvilke store visioner, ønsker og forventninger politikerne i budgetforliget har til fremtidens høje serviceniveau på området. Realiteten er, at man drømmer, bruger store ord og populistisk tågesnak, der er uden forankring i virkelighedens verden. Og er man i tvivl om den påstand, kan det stærkt anbefales at læse og lytte til det personale og de borgere, der til daglig lider under den kroniske mangel på personale, ressourcer, kompetencer, omsorg og økonomi på hjemmepleje, syge- og ældreområdet.
Politisk begejstring I seneste udgave af Dragør Nyt udtaler formanden for Social-, Sundheds- og Ar-
Høring om kystbeskyttelse
Siden mandag den 9. december 2024 har dispositionsforslag for etape 1 i Dragør Kommunes Kystbeskyttelsesprojekt været i høring. Det gælder for delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Forslaget viser, hvor kystbeskyttelsen kan ligge, hvordan det kan se ud, forklarer hvordan det er bygget op, og hvad det kan komme til at koste.
Dine input vil hjælpe os med at forme projektet. Derfor vil vi gerne høre, hvad fungerer godt? Hvad skal vi være opmærksomme på i de næste faser?
Hvordan gør du?
Send en mail med dine bemærkninger til diger@dragoer.dk – sidste frist er søndag den 5. januar 2025. Skriv gerne »Høringssvar« i emnefeltet.
Du kan også sende et brev eller Digital Post til Center for Plan, Teknik og Erhverv, Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.
Bemærk: Vi offentliggør høringssvar på vores hjemmeside med de oplysninger, du skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis det fremgår.
Kommunalpolitikerne forventes at beslutte næste skridt i februar 2025.
Læs mere på dragoer.dk – søg på høringer
Genudbud:
Badstuevælen 2B
Vi genudbyder Badstuevælen 2B. Læs udbudsmaterialet på dragoer.dk under udbud. Frist for at sende tilbud er onsdag den 15. januar 2025 kl. 12.
Idrætshallerne i julen
Hollænderhallen og Dragør Svømmehal holder lukket den 24.–26. december samt den 31. december 2024 og 1. januar 2025. Ellers følger vi vores normale åbningstider.
Find dem på hollaenderhallen.dk
Fyrværkeriforbud
I Dragør Gamle By og Store Magleby er der permanent forbud mod at affyre fyrværkeri.
Regler for fyrværkeri
Du må bruge fyrværkeri fra tirsdag den 31. december 2024 til og med onsdag den 1. januar 2025
Husk at tage hensyn og holde minimum 100 meters afstand til områder med dyrehold og udegående dyr.
Læs mere og se kort over områder med forbud på dragoer.dk – søg på fyrværkeri.
Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør
bejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber: »Jeg er så glad for at kunne levere på og kunne give flere penge til både børn og ældre« og henviser blandt andet til de seks millioner kroner (ekstra) om året frem til 2028, der blev plads til i budgetforliget, hvoraf to tredjedele (fire millioner kroner) skal bruges på børneog ældreområdet. (Læs interviewet i Dragør Nyt nr. 50 side 10, red.).
Man må formode, at de nævnte fire millioner kroner så skal deles nogenlunde ligeligt mellem børne- og ældreområdet – altså med cirka to millioner kroner (ekstra) per år til hver af de nævnte sektorer. Men hvor disse penge skal stampes op til for eksempel
ældreområdet, undlader den såkaldt socialdemokratiske udvalgsformand at belaste læsernes tid med. Manglende gennemsigtighed Nu er gennemsigtighed i det politiske flertals økonomidisponering – eller manipulation, om man vil – nærmest ikkeeksisterende, men forklaringen på fremkomsten af de hævdede to millioner kroner (ekstra) om året til pleje- og ældreområdet kan med stor sandsynlighed findes i ACMV’s fællesmanifest i Dragør Nyt den 4. december under overskriften »Forbedringer i Dragørs ældrepleje«. (Læs indlægget i Dragør Nyt nr. 49 side 10, red.). Her nævnes det, at en analyse foretaget af det eksterne – dyre – konsulentfirma BDO har påpeget flere kritiske områder, hvor der mangler styring i hjemmeplejen, og at en
Dit affald i julen
I uge 52 og uge 1 er der ændrede tømmedage på samtlige affaldsspande og poser. Dette gør vi for at få tømningen af affald til at gå op med helligdagene hen over julen.
Du kan derfor ikke regne med at hverken din kalender, Mit affald-hjemmesiden eller app’en viser den rigtige dato for afhentning af dit affald i de to uger.
Du kan se hvornår vi kommer og henter dit affald i julen, på kommunens hjemmeside. Søg på »affald i julen 2024« på dragoer.dk – her finder du en liste over tømmedage for alle adresser.
Husk: Gavepapir er defineret som restaffald og skal smides i beholderen for restaffald.
Har du mere pap, end hvad der kan være i din beholder, kan du aflevere det på Genbrugspladsen. Her kan du også komme af med gavepapir (på Genbrugspladsen i containeren »Rest efter sortering«).
Hvad gør jeg med mit juletræ?
Du kan aflevere dit gamle juletræ på Dragør Genbrugsplads, Bachersmindevej 15, Dragør. Åbningstiderne er hverdage kl. 10–18 samt lør-, søn- og helligdage kl. 10–17.
Bemærk dog: Genbrugspladsen er lukket den 24.–26. december, samt den 31. december 2024 og 1. januar 2025.
I uge 2 og 3 2025 kan du også stille dit gamle juletræ ud til skel og få det hentet på din adresse. Træet skal være synligt for vognmanden.
Husk at juletræet maksimalt må måle 2,5 m i højden, skal være helt fri for pynt, fod og søm (fra foden). Du skal sætte juletræet ud senest dagen før afhentningsdag.
Bemærk, at vi følger den normale afhentningsdag for haveaffald. I uge 2 og 3 tager vi dog kun juletræer og ikke almindeligt haveaffald med.
Det sker på biblioteket
Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk
Åbent op til og efter jul
Dragør Bibliotek har åbent 23., 27., 28. og 30. december.
Hver tirsdag kl. 13–15
Fars legestue
Dragør Bibliotek / Gratis
1.–23. december
Tidsrejsen 2 – Bykort og årstalskonkurrence
Dragør Bibliotek / Gratis
1.–23. december
Tidsrejsen 2 – Udstilling: En rejse ind i fremtiden
bedre organisering og planlæg-
ning skønnes at kunne frigøre 1,7-3,0 millioner kroner årligt. »Derfor har vi afsat 5,9 millioner kroner over budgettet for 2024 til 2027 til at ansætte flere medarbejdere og forbedre ressourcestyringen,« fremgår det af samme indlæg. Hunden fodres med egen hale Sammenstiller man socialudvalgsformandens udtalelse og begejstring over, at der angiveligt tilføres ældresektoren og hjemmeplejen (ekstra) cirka to millioner kroner om året med budgetflertallets beregning om, at der over de
kommende tre år kan spares cirka to millioner kroner per år ved »effektiviseringer« i hjemmeplejen, kan det konstateres, at det, man i virkeligheden gør, er at fodre hunden med sin egen hale. Det er således ikke nye penge, der for eksempel er overført fra den i øvrigt bugnende kommunale penge- eller »valg«-kasse, om man vil. Det kunne ellers være hårdt tiltrængt. Personalesituationen i såvel hjemmeplejen som på Enggården er nærmest katastrofal. Og med udsigten til »omorganisering« og »bedre planlægning« – hvilket uden
held er prøvet flere gange tidligere – er risikoen i den virkelige verden, at personalet kun kommer til at løbe endnu hurtigere, og den nære borgervelfærd dermed forringes yderligere.
Enggården i mistrivsel En analyse foretaget i oktober af kommunens egen forvaltning viser, at der i andet og tredje kvartal 2024 heldigvis tiltrådte ti nye medarbejdere på Enggården. Men samme analyse viste desværre også, at cirka 20 medarbejdere i samme periode havde opsagt og forladt deres stillinger på Enggården.
Bruger- og pårørenderådet (BOP) på Enggården har netop sendt en skrivelse til kommunalbestyrelsen, hvori der redegøres for og indtrængende anmodes om, at Enggården tilføres yderligere 12 millioner kroner årligt til driften således, at det bliver muligt at opfylde normativet på personale- og kompetenceområdet. Situationen på hjemmepleje- og ældreområdet viser med al tydelighed, at de store udfordringer, der hersker på området. ikke lader sig løse ved blot at lade hunden æde sin egen hale. Med venlig hilsen Svend Mathiasen
Selvbetjening er på vej på biblioteket
Nu bliver det muligt at låne og aflevere bøger på Dragør Bibliotek uden for de betjente åbningstider. Selvbetjening er på vej.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Ligesom der var en selvbetjeningsløsning på biblioteket i Hollænderhallen, skal der
DRAGØR KIRKE
Søndag den 22. dec. kl. 10.00: Anette Lyneborg
Tirsdag den 24. dec. kl. 12.00: Juleaften med børnekoret
Anette Lyneborg
Tirsdag den 24. dec. kl. 13.30: Juleaften
Jens Bach Pedersen
Tirsdag den 24. dec. kl. 15.00: Juleaften
Jens Bach Pedersen
Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag
Jens Bach Pedersen
Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag
Anette Lyneborg
H
STORE MAGLEBY KIRKE
Søndag den 22. dec. kl. 10.00: Gitte Turin
Tirsdag den 24. dec. kl. 11.30: Børnejulegudstjeneste
Julie Kaas
Tirsdag den 24. dec. kl. 13.00: Juleaften Andreas Wille
Tirsdag den 24. dec. kl. 14.30: Juleaften Andreas Wille
Tirsdag den 24. dec. kl. 16.00: Juleaften
Gitte Turin
Tirsdag den 24. dec. kl. 23.30: Midnatsgudstjeneste
Gitte Turin
Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag
Gitte Turin
Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag Andreas Wille
nu være det på biblioteket på Vestgrønningen. Et enigt Børne-, Fritids- og Kulturudvalg har netop besluttet, at et elektronisk dørlåsesystem skal give borgerne adgang til alle biblioteksrum og services, når de har lyst og tid. »Vi har et ønske om at udvide åbningstiden for borgerne, og jeg er meget glad for, at alle partier er enige om, at det er det helt rigtige at etablere en selvbetjeningsløsning. Det havde man også i filialen i Hollænderhalen og havde gode erfaringer med det,« siger Henrik KjærsvoldNiclasen (V), formand for udvalget. Det koster mellem 320.000 og 380.000 kroner at etablere selvbetjeningsdøre og det elektroniske system. Pengene findes i hensatte anlægsmidler, så de er allerede på plads, og en leverandør er fundet. En præcis tidshorisont for, hvornår du således selv kan
lukke dig ind på biblioteket, er ikke på plads endnu, men når kommunalbestyrelsen in-
den jul har godkendt beslutningen endeligt,
Det er med stor sorg at vores dejlig nabo og vores altid nærværende ven, Frits Dirchsen er død, den 14. december. Frits er kendt af mange i Dragør, Søvang og Store Magleby for sit hjælpsomme væsen, som vi er mange der har nydt godt af i årenes løb. Frits blev udlært som gartner i 1958 på Rønnegården i Tømmerup. Han overtog senere sine forældres gård i Store Magleby, og havde sideløbende andre job blandt andet som
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk
Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
rådhusbetjent og frivillig brandmand.
De senere år blev hans lyst til gartneri udmøntet i salg af dejlige kartofler, jordbær, hindbær med mere fra et lille hjemmebygget »kartoffelhus«. Frits var faktisk lidt af en tusindkunstner. Foruden hans grønne fingre, er der mange traktorer og andre mekaniske maskiner, der er blevet repareret af Frits.
Og hvis man går en tur i Store Magleby, kan man flere steder støde på de smukke stendiger – mange bygget af Frits. Bare gå en tur på Kirkestien. Og mon ikke der hos nogle ryttere, hænger en tøndestok, som Frits har drejet og malet. Frits’ tre traktorer er også blevet brugt til glæde for mange. I Søvang blev de brugt igennem mange år til at sætte badebroen ud om foråret og
tage den ind igen om efteråret, senest i oktober i år. På Amagermuseet brugte han dem til klargøring af køkkenhaven, og i andre tilfælde blev de brugt til lejlighedsvis hjælp. Blandt andet for år tilbage til istandsættelse og vedligeholdelse af Englodsvej ud til ridehallen. Som formand for Store Magleby Bevaringsfond, igennem en årrække, har Frits med sin store viden og interesse for gammel byggeskik og lokalplanens foreskrifter, været medvirkende til at Store Magleby landsbys specielle særpræg bevares. Dette set med kærlige naboøjne. Fritz vil blive savnet ikke blot af os – men af alle der har nydt godt af hans store hjælpsomhed. Vores varmeste og kærligste tanker går til Frits’ hustru gennem mere end 30 år, Inger Dirchsen. Ære være Frits Dirchsens minde. Gert, Inger, Per, Lone, Aase, Else
Dragør Bibliotek / Gratis Min mand og drengenes far
Hans evne til at være til stede i nuet og vade ind i mennesker med store træsko på. En kæmpe personlighed. Et stort og kærligt menneske. Alle elskede
Mindeord: Frits Dirchsen
Snart kan du finde nye bøger til dig eller dine børn – eller aflevere, når fristen
vej. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Byvandring i Dragør
Dixies hus, Lodstårnet og Hotel Dragør var nogle af de stop, der var på byvandringen i Dragør, der handlede om både Dragørs historie og julekalenderen »Tidsrejsen«.
Af Laura Videbæk
Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter
Laura Videbæk på 13 år, der selv har stået for både interviews og tekst.
Det er søndag den 8. december, det er regnvejr, men alligevel er der dukket mange mennesker op til byvandring med de to guider Axel og Hanne Bendtsen.
Men det er ikke Dragørs sædvanlige byvandring. Her i december handler meget af byvandringen nemlig om Tidsrejsen.
Hemmeligheder fra DR Byvandringen starter fra turistkontoret, hvor man også kan julehygge og lave julepynt.
Inden starten var en del af deltagerne på Dragør Museum, som er åbent til trods for vintersæsonen. Inde på Dragør Museum kan man se en helt
special ting fra Tidsrejsen. De har nemlig fået fat i modellen af Dragørs gamle bydel, som mormoren lavede i den første Tidsrejsenjulekalender. Inde på museet møder
jeg Hanne Bendtsen, som er guide på byvandringen. Hun har meldt sig som frivillig til byvandringen, fordi hun også er guide om sommeren. Derfor synes hun, at det er natur
ligt også at være guide til dette arrangement. Hanne Bendtsen har fået meget information fra Danmarks Radio, inden hun skal fortælle om Tidsrejsen til byvandring. Derfor kender hun mange hemmeligheder om, hvad der sker senere i Tidsrejsen 2. Men som hun siger: »Man må ikke afsløre hemmeligheder,« så derfor får vi ikke noget at vide om de mange afsløringer senere i Tidsrejsen 2. Det er måske meget godt –ellers er det nok lidt kedeligt at se med hjemmefra.
Normal var en bondegård På byvandringen kommer vi forbi Lodstårnet, hvor Sofie (lærervikaren i Tidsrejsen 2, red.) springer ud fra i Tidsrejsen. Hun var desuden hovedpersonen i den første Tidsrejsenjulekalender, Vi går videre til skurbyen for at høre om en anden af hovedpersonerne fra Tidsrejsen. Der kan vi komme ind i Dixies fiskerhytte. Spørgsmålet om, hvor Dixie endte, kommer på banen. I Tidsrejsen fik vi at vide, at han blev gift med Sofie. De fleste gætter på, at han er taget til fremtiden.
JULEAFTEN 24. DEC
Kl. 12.00 Anette Lyneborg
På vej videre taler jeg med Matto Grosso på otte år. Han ser også Tidsrejsen 2 hjemme i stuen som så mange andre. Han tror, at Dixie er i udlandet. Måske i Frankrig eller i Spanien – men i hvert fald et sted i fremtiden.
Et af de sidste stop på byvandringen er Hotel Dragør fra Tidsrejsen 2, hvor der i virkeligheden ligger en bager og ikke et hotel. Axel og Hanne Bendtsen fortæller, at i gamle dage var der ikke så mange, der havde ovne. Derfor fik alle deres and og flæskesteg stegt hos bageren.
For at finde ud af, hvilken and eller flæskesteg der var ens egen, rev bageren et kort over, og så fik kunden den ene del af kortet, mens den anden del blev sat fast til anden eller flæskestegen.
Byvandringens sidste stop er ved Normal på Neels Torv, hvor der har været en bondegård i gamle dage, hvilket mange var overraskede over. Efter det var byvandringen slut, og man kunne komme hjem i varme og tørvejr.
Kl. 13.30 Jens Bach Pedersen
Kl. 15.00 Jens Bach Pedersen
JULEDAG 25. DEC
Kl. 10.00 Jens Bach Pedersen
2. JULEDAG 26. DEC
Kl. 10.00 Anette Lyneborg
NYTÅRSDAG 1. JAN
Kl. 11.00 Jens Bach Pedersen Julen
Hanne og Axel Bendtsen er guider på byvandringen. Foto: Freja Bundvad.
Matto Grosso på otte år. Foto: Freja Bundvad.
Dixies hytte i skurbyen. Foto: Freja Bundvad.
På Dragør Museum kan man se modellen af Dragør fra Tidsrejsen. Foto: Freja Bundvad.
Stuntoptagelse til Tidsrejsen i 2013, hvor Sofie springer ned fra Lodstårnet. Arkivfoto: Dirch Jansen.
Byvandringen begynder uden for Dragør Besøgscenter i Havnepakhuset. Foto: Freja Bundvad.
Foto: Carl Herman Andersen/Historisk Arkiv Dragør. I 1920’erne frøs Øresund
skruningerne ved havnen.
Kirsten Tønnesen: Tegningen er alt det, der rumsterede i mit hoved
Tv-julekalendere og Dragørs traditioner fylder i Find fem fejl-julekonkurrencen, som den lokale kunstner Kirsten Tønnesen har tegnet for Dragør Nyt.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
I dag offentliggør Dragør Nyt vinderne af Dragør Nyts julekonkurrence. Svarene er væltet ind på redaktionen og i Dragør Nyts postkasse, og den lokale
billedmager Kirsten Tønnesen, der står bag den livfulde juletegning, som konkurrencen baserer sig på, er også blevet ringet op af børn og børnebørn: »Fortæl os nu, hvor de fem fejl er.« Da det er redaktionen, der har lavet fejlene, har hun dog måttet skuffe dem.
»Jeg måtte jo bare sige, at jeg ikke kunne hjælpe dem, for det er ikke mig, der har lavet dem. Flere andre har også spurgt, for især den sidste er svær,« fortæller Kirsten Tønnesen med et grin.
At tegne er meditation
Selvom hun har flere udstillinger bag sig og er kendt i Dragør for sine detaljerige og finurlige tegner, der indfanger stemninger, bygninger og mennesker i Dragør på en helt særlig farverig måde, kan hun ikke lide at blive kaldt kunster. Billedmager passer hende bedre. Hun elsker at trille rundt med sit rullende galleri i en barnevogn på en varm sommerdag, hvor hun kan sætte sig ned, betragte og tegne. For hende er det at tegne som ren meditation. På dage, hvor der ikke er energi til meget andet, så tegner hun. »Jeg tegner mig ud af det.
Om Kirsten Tønnesen
Det er fantastisk at tegne. Der er bare blyanten og papiret. Så det er ren meditation,« siger hun.
Figurer og bygninger dukker bare op
Da årets juletegning, der skulle bruges til Find fem fejlkonkurrencen i Dragør Nyt, skulle tegnes, dukkede figurer og bygninger op lidt efter lidt. Hun tegner altid ud fra det, der lige rumsterer i hende. Da hun tegnede Amagerkalenderen sidste år, var det nisser. Men i år, hvor hun er meget engageret i de forskellige aktiviteter i byen i forbindelse med Tidsrejsen 2, var det især tv-julekalendere, der blev blandet med lokale Dragør-traditioner.
Født og opvokset Dragør og har været lærer på Nordstrandskolen.
Boede en del år på Falster med sin familie, men vendte derefter tilbage til Dragør. Er frivillig på Amagermuseet, rundviser i den gamle by, underviser maling og tegning i Dragørs Aktivitetshus. Er også frivillig i juleprojekterne i forbindelse med Tidsrejsen 2 og har blandt andet tegnet billedet til årstalskonkurrencen samt det Tidsrejsen 2-bykort, man kan få udleveret, og som kan guide en rundt i Dragør for at besøge nogle af de steder, hvor Tidsrejsen og Tidsrejsen 2 er optaget. Har udstillet mange af sine billeder i Havnegalleriet.
»Det med julekalender og tidsrejser har fyldt meget inde i hovedet. Derudover har jeg talt med børn og børnebørn om tvjulekalendere, og hvilke vi kunne huske. Og så dukker figurer og bygninger bare op. Byen har jo sine finurligheder som Lodstårnet, man gerne vil have med. Og så måtte jeg bare have Middelaldercentret med fra Falster, hvor jeg har boet. Der er dele af Tidsrejsen jo også optaget. Det
Har du lagt mærke til?
er et fantastisk sted, hvor jeg tit har haft børn og børnebørn med. Og ja, så har jeg interesseret mig meget for Stakhaven. Derfor skulle der også lige nogle sild med,« forklarer Kirsten Tønnesen.
Først blyant – siden kommer farverne Hun starter altid med at tegne med blyant. Her får hun placeret de figurer og bygninger,
Mens du har ledt efter fem fejl i årets julekonkurrence, har du forhåbentlig lagt mærke til de mange ting, der har rumsteret i Kirsten Tønnesens hoved, og som har fået en plads på tegningen. Ellers skulle du måske lige se på den en ekstra gang. Har du for eksempel lagt mærke til:
Betjenten til hest er udrustet med et ålejern til ridderturnering på en fastelavnspyntet hest.
Rudolf på vej med kål til hovedstaden.
• Borgmesteren og julebukken, der er på vej rundt om juletræet.
Havfruen fra Dragør Fort, der nærmest er på vej ind i juletræet.
Magnus Tagmus fra Kender du Decembervej? (1967), der sidder på toget.
Kaptajn Gus fra Jullerup Færgeby (1974), der spiller hornmusik fra Lodstårnet.
Luftballonen fra Nissebanden i Grønland (1989).
Pyrus fra Alletiders Jul (1994), der leger lydmand.
Agent Rød og Agent Grå fra Tidsrejserne (2014 og 2024) en bil med Amager-nummerplade
Vindere af Dragør Nyts julekonkurrence
Margit Ernst, Strandjægervej
Henning Espensen, Solvænget
Esther og Dagmar Hoven Clausen, Kronager
Bente Jans, Jægervej
Gitte Weber-Hansen, Birkevej
Britta Hansen, Engvej
Kristian Pedersen, Lindevej
Katja Hitz, Hollændervej
Igen i år er vi på Dragør Nyts redaktion fuldstændig overvældede over den fantastiske respons på vores lille julespøg.
På redaktionen har vi været på det helt store overarbejde med at åbne kuverter og tjekke besvarelser.
Med hjælp fra blandt andet borgmester Kenneth Gøtterup har vi trukket otte vindere – som har fået direkte besked.
hun vil have med. Der bliver ofte visket ud og flyttet rundt. Når hun er tilfreds, går hun i gang med at farvelægge med akvarelmaling. Det tager også noget tid, inden hun bliver tilfreds. Derefter skal hun have billedet hængende på væggen et par dage for at teste, om der er farver, der skal korrigeres.
Da denne særlige juletegning skulle i avisen, var hun også nødt til at tegne lidt ekstra op i kanterne med sort tusch, for at billedet kunne trykkes. Det var hun ikke så vild med, fordi det brød lidt med hendes stil, men resultatet er hun heldigvis meget tilfreds med.
STEFFEN
Kirsten Tønnesen er kendt for sine detaljerige og farverige gengivelser af livet og stemningerne i Dragør. Hun har i år lavet Dragør Nyts tegning til julekonkurrencen.
Dragør Nyt takker for de mange fine besvarelser. Foto: HAS.
