Vi holder åbent tirsdag den 31. december kl. 10–14
Nyt lys i gamle lamper
Diskussionen om den rette belysning i den gamle bydel har bølget i et årti – men nu er der fundet en løsning, der kombinerer genbrug og nye elementer, men som går imod forvaltningens anbefalinger.
Af Tim Panduro
Der kommer snart nyt lys over den gamle bydel i Dragør – sådan da. Gennem flere år har kommunen og beboere i området diskuteret, hvordan fremtidens belysning har skullet tage sig ud i de gamle gader i Dragørs bykerne. Men nu er en ti år lang saga ved at nå sin afslutning.
I 2014 besluttede Dragør Kommune at skifte til LED-belysning, der er mere
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim Rasmussen
Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41
Åbningstider mellem jul og nytår: Fredag 27. dec. 8–18
HUSK stegen eller bøffen til nytårsaften
energieffektivt end de pærer, man brugte dengang. Udskiftningen kørte derefter fra 2016 til 2020 – men den gamle bydel kom ikke med, fordi tidens LED-lamper ikke levede op til et ønske om at bevare det særlige gullige lys i bydelen. Derfor fik bykernen lov til at beholde de københavnerlamper, der siden 1970’erne har kastet lys over bydelen.
Siden er teknologien blevet bedre, og Klima-, By- og Erhvervsudvalget har flere gange haft sagen om de nye lamper oppe at vende, ligesom der har været prøveophængninger i den gamle bydel for at se, om man kunne ramme et lys, som beboerne kunne acceptere. Som erstatning for de eksisterende københavnerlamper var der således lavet prøveophængninger henover sommeren 2024 af den nye prototype Københavner LED Xtra Comfort og Københavner LED City Mini
version. De blev suppleret med fem forskellige typer LED-pærer, der kunne indbygges i en fatning i de eksisterende lamper – pærerne var dels valgt af kommunens folk og dels af beboerrepræsentanterne. LED-minilampen blev kasseret, efter at beboerforeningerne og personale fra Center for Plan, Teknik og Erhverv sammen havde set dem i det fri – og beboerforeningerne holdt med variationer fast i den holdning, de har haft gennem årene, nemlig at man skulle ombygge de gamle armaturer. Et lysudvalg sammensat af beboere i bydelen kom med forslag til både typen af belysning og til, hvordan ombygningen kunne finde sted. På decembers møde var sagen endnu en gang på udvalgets dagsorden. Center for Plan, Teknik og Erhverv var klare i mælet i deres anbefaling. De 104 lamper skulle udskiftes med Københavner
Led Xtra Comfort. En ombygning var for usikker – administrationen vurderer, at levetiden for de ombyggede lamper kun er en fjerdedel af de nyindkøbte, at man ikke kan købe nye erstatningsarmaturer, når de gamle går i stykker, og at driftsomkostningerne uden strøm og over armaturens levetid bliver 975 kroner per år ved de ombyggede, mens nyindkøb ville give en årlig udgift på 420 kroner. Men udvalgets politikere var enige om at se bort fra den anbefaling. På forhånd havde Det Konservative Folkeparti, Sydamagerlisten, liste T og Socialdemokratiet givet udtryk for, at deres overordnede holdning var, at der skulle findes en genbrugsløsning af hensyn til miljø, genanvendelse og bevarelse af udtrykket i den gamle by – og sådan blev det altså.
Ingen særbehandling
Beboerforeningerne i bydelen har været yderst aktive i processen – men formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, afviser, at de har fået særbehandling ved, at udvalget har fulgt deres indstilling frem for forvaltningens.
»Det er du ikke den første, der spørger om,« siger Helle Barth.
»Men man kan ikke plage sig til noget. Beboerne har argumenteret og dokumenteret for, at det kunne lade sig gøre at følge deres forslag, så det er vi gået med på.«
Vandet bliver dyrere i Dragør
Næste år stiger prisen på vand i Dragør – det skyldes blandt andet renoveringer af vandnettet, fortæller HOFOR.
Af Tim Panduro
Café Espersen holder lukket fra 30. december til og med 17. februar
Det bliver dyrere at hoppe under bruseren, vande haven og slukke tørsten i Dragør fremover.
Inflation og udgifter til reparationer og nye rør gør, at forsyningsselskabet HOFOR lader vandpriserne stige i Dragør og flere andre kommuner. I Dragør bliver stigningen på otte procent. Det betyder, at en kubikmeter – eller 1.000 liter – vand stiger fra 68,19 kroner til 73,64 kroner. Alle HOFORs kunder betaler for renoveringer og udbygninger af ledningsnet, så det er ikke de lokale udbedringer, der direkte kan
mærkes på vandregningen fremover. HOFOR oplyser dog, at der i 2024 er blevet renoveret vandrør i D. B Dirchsens Allé, Ndr. Dragørvej, Blokhusvej, Ndr. Tangvej, Møllevej og Krudttårnsvej for at undgå gentagne brud på vandrørene. Derudover fortsætter arbejdet med at lægge et stort rør, der kan forsyne Dragør med drikkevand fra København via Tårnby. HOFOR har desuden udført tv-inspektioner af kloaksystemet ved Dragørs gamle bydel og ved området øst for A. P. Møllers Allé. Flere steder er der lavet strømpeforinger af kloakrørene for at renovere rørene der, hvor tv-inspektionen afslørede revner. Desuden er materialer og driftsomkostninger også steget, oplyser HOFOR. Til trods for prisstigningen holder prisen på vand i Dragør sig fortsat under landsgennemsnittet, viser en opgørelse fra forsyningsselskabet. Dragørborgerne skal betale cirka syv øre for at fylde en drikkedunk på en liter. På landsplan lyder gennemsnittet på cirka otte øre for samme mængde vand. Med et gennemsnitligt forbrug per borger i Dragør på 90 liter om dagen, betyder det, at den daglige regning er på 6,30 kroner per næse.
ren bil? – vi kommer til dig!
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk
Det bliver dyrere at hoppe under bruseren eller at drikke sig et glas vand fra hanen. Arkivfoto.
Københavnerlamperne bliver stående i Dragør. Foto. Tim Panduro.
Der har været flere prøveophængninger af gadelamper i den gamle by – men nu bliver det de gamle skærme, der fortsat kommer til at præge bybilledet. Foto: Tim Panduro.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Nytårskur 2025
med Majestæt, Helle Barth Mandag d. 13. januar kl. 19.00–23.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Kære medlemmer!
Vi har fornøjelsen af at invitere jer til en uformel og hyggelig aften, hvor vi fejrer det nye år med bobler, chips og chokolade.
Nytårskur er en gammel tradition: »Kur er betegnelsen for en regents, traditionelt en fyrstes, modtagelse især af sine undersåtter. Kur i denne betydning er beslægtet med audiens.«
Borgerforeningen har selvfølgelig også sin egen Majestæt, Helle Barth, og vi holder fast i vores egne traditioner. Ud over at hilse på Majestæten, serveres der bobler og lidt salt og sødt, og vi skal naturligvis også nyde den klassiske »90-års fødselsdag«.
Denne aften vil mange fra bestyrelsen og aktivitetsudvalget være til stede, så du som medlem har mulighed for at komme med ros, ris eller gode idéer til fremtidige arrangementer. Måske vil du høre mere om foreningen og vores aktiviteter, eller dele en fantastisk historie, som vi alle kan få glæde af. Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) – men tilmelding er nødvendigt på www.borgerforening.dk
Vi ønsker alle vores medlemmer et rigtig godt nytår
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk
DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14
Lufthavnen har delt penge ud på Amager
Dragør Boldklub er blandt modtagerne af penge fra Københavns Lufthavns årlige uddeling af sponsorater.
Af Tim Panduro Dragør Boldklub var blandt
modtagerne, da Københavns
Lufthavn tidligere på måne
Køb online eller kig forbi
A.P. Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
den delte sponsorater ud som led i en årlig tildeling af penge til foreningslivet og andre modtagere på Amager. For andet år i træk har lufthavnen uddelt midler til gode formål inden for kategorierne naturoplevelser, idræt og sundhed, hjælpeorganisationer og rejselegater. I 2024 har lufthavnen modtaget 64 ansøgninger for et samlet beløb på i alt knap 2,1 millioner kroner. 15 projekter er blevet ud
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
Dragør Apotek ønsker alle en glædelig jul og godt nytår
valgt til at modtage sponsorater på mellem 10.000 kroner og 50.000 kroner. I alt uddeler Københavns
Lufthavn i år sponsorater for 450.000 kroner. »For Københavns Lufthavn er det vigtigt at bidrage til det
lokale samfund på Amager. De projekter, vi har udvalgt, spænder over alt fra sportsklubber, plejehjem og rejselegater, og vi er stolte over at understøtte de gode frivillige kræfter, der gør en kæmpe forskel for lokalsamfundet,« siger Christian Poulsen, der er ceo i Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse.
Dragør Boldklub er den eneste modtager i Dragør Kommune.
Modtagerlisten af midler fra Københavns Lufthavn tæller derud over blandt andet Kastrup Søspejder, Tårnbymalerne, SASkoret, Frivilligforening Ørs Venner/Ørestad Plejecenter og flere sportsforeninger.
Symbolikken bag den nye kommune
Navnet og byvåbnet for Dragør Kommune blev besluttet som en del af sammenlægningen med Store Magleby i 1974.
Af Freja Bundvad
I dag er der ikke mange, der sætter spørgsmålstegn ved Dragør Kommunes navn eller byvåben, som i løbet af de seneste 50 år er blevet et velkendt symbol på byens identitet.
Men historien bag det anker, der pryder både byskilte og kommunale dokumenter, er en fortælling om kompromiser, kulturforskelle og politiske kampe.
Da Dragør og Store Magleby blev lagt sammen i 1974, stod valget af både navn og symbolik som en af de første store udfordringer for den nye kommune.
Når man taler om kommunesammenlægningen, tænker
de fleste på de politiske og administrative forandringer, der fulgte. Men sammenlægningen satte også en kulturel kamp i gang: Hvordan skulle man symbolsk repræsentere både Dragør og Store Magleby i den nye kommune? Med historiker Dines Bogø som kilde dykker vi ned i de afgørende beslutninger om byvåben og borgmesterkæde – to symboler, der stadig præger Dragør Kommune. Et navn, der samlede – eller splittede? Navnet på den nye kommune blev også genstand for debat. Flertallet ønskede oprindeligt, at navnet skulle være »DragørStore Magleby Kommune«. Men Indenrigsmini
Dragør Nyt
Søndre Tangvej 22, 2791
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Chefredaktør
Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Sæt dit præg på kommunalvalget Til november 2025 er der igen kommunalvalg. Nu er det din tur til at bidrage til debatten! Hvilke emner synes du, vores kommende lokalpolitikere skal prioritere? Hvad drømmer du om for Dragørs fremtid? Og hvilke spørgsmål skal vi som borgere tage med os ind i valgkampen? Skriv dine tanker, visioner og forslag til kv25@dragoer-nyt.dk – og vær med til at forme dagsordenen frem mod valget.
steriet krævede en enklere løsning, og kompromiset blev Dragør Kommune. Selvom Dragør endte som det officielle navn, blev Store Magleby repræsenteret i symbolikken. Store Magleby havde allerede et etableret byvåben, hvor ankeret stod som et centralt element. Ifølge Dines Bogø var det en vigtig del af byens identitet – ikke mindst, fordi bønderne fra Store Magleby oprindeligt havde anlagt Dragørs havn. »Det var faktisk bønderne i Store Magleby, der anlagde Dragørs havn og også stod for de store skibe,« forklarer Dines Bogø. Da Dragør og Store Magleby blev forenet som Dragør Kommune, var det naturligt, at byvåbnet blev videreført med enkelte justeringer. An
keret forblev det centrale symbol.
Borgmesterkæden Den fælles borgmesterkæde, som Kenneth Gøtterup flittigt tager i brug i dag, er oprindeligt Store Maglebys borgmesterkæde. Symbolerne på de forskellige led i kæden er oprindeligt Store Maglebys bomærker – de mærker, som bønderne blandt andet brugte til at brændemærke deres kvæg og sætte på deres kasser. »Hver gård i Store Magleby havde sit eget bomærke, og de blev samlet i borgmesterkæden,« forklarer han. Da kommunerne skulle sammenlægges, valgte man ikke at lave en helt ny borgmesterkæde. I stedet blev der samlet penge ind, så Dragørs gamle segl også fik plads i kæden.
Kultur og udflugter Kunstig intelligens · Mad Kreativ udfoldelse og meget mere
Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
KV25:
Store Maglebys og Dragørs segl i borgmesterkæden. Arkivfoto.
Dragør Boldklub har modtaget 15.000 kroner til spillertøj til deres U/12- og U/14-piger. Arkivfoto: Henrik Rosschou.
Julen handler om Guds fred
og
nærvær
– så skru lidt
ned
Julen handler om fred, ro og nærvær. At hygge sig og tænde lys i en tid med mørke og bekymringer. Det bliver allermest tydeligt i dagene mellem jul og nytår, mener Julie Kaas, der er sognepræst i Store Magleby Kirke.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Juletræet står præcis, hvor det plejer i Store Magleby Kirke –lige til venstre for døbefonten. Der ligger de samme smukt indpakkede æsker, som også lå der sidste år. Og der skal holdes fem gudstjenester juleaften, ligesom man plejer. For julen handler netop om tryghed, varme og genkendelse. Fred, ro og nærvær. Og derfor har vi brug for de mange »traditioner« og »det plejer vi«, som julen er omgærdet af, lyder det fra sognepræst Julie Kaas ved Store Magleby Kirke. »Mennesker har brug for traditioner og genkendelse, fordi der ligger en tryghed i det. Det har vi især brug for i
denne tid, hvor vi er omgivet af uro. Der er uro i verden omkring os, og det planter sig i os. Bekymringer fylder meget. Vi er på godt og ondt utroligt oplyste og bevidste om verdens tilstand – om krig og ufred, om klimakrise og inflation. Og derfor har vi brug for år efter år at blive mindet om budskabet, som lød den allerførste julenat. Vi har brug for hvert år at høre juleevangeliet om lyset, der skinner i mørket og kommer med håb om fred. Det er, når mørket er mørkest, at vi skal fejre lyset,« siger hun.
Ro og hygge frem for perfekt jul Det svære er så at finde balancen i julefejringen. For
med »plejer« og traditioner følger helt utroligt mange forventninger.
Julie Kaas peger på, at man ikke skal tilbringe særligt meget tid på eksempelvis Instagram, før man synker ned i et sort hul af utilstrækkelighed. Her mener hun, at det er vigtigt at holde fast i højtideligheden omkring jul uden at forvente perfektion. »Vi fejrer ikke jul for at bekræfte tingenes perfekte tilstand, men for at glædes over håbet om fred fra et sted, der er større end os. Så mens det er knap så vigtigt, om julepynten har de helt rigtige farvenuancer, så betyder nærværet meget,« lyder det fra Julie Kaas.
Hun forklarer, at mange
næsten dyrker juletraditioner
helt religiøst, fordi de fleste forbinder dem med ro og samvær med deres kære. »Mange af de ting, vi foretager os her op til jul – om det så er at bage vores oldemors gamle vaniljekranse eller lade nissen igen i år farve mælken blå – handler om at dele en lille del af julens magi med hinanden. Det handler om at smitte hinanden med glæden ved juletiden,« siger hun. Vælg dine hyggerier Julie Kaas opfordrer dog til, at man vælger de juletraditioner, man synes bedst om, og så giver sig tid til dem – i stedet for at halse afsted for at nå alt på en vild to do-liste, der suger det oprindelige budskab ud af julen. »Jeg insisterer på, at julerierne ikke skal tage overhånd og løbe af med mit overskud. Vælg dine hyggerier, tænker jeg. Vi bliver suget ind i julen, men er nødt til at huske, at december også bare er en måned ligesom alle de andre med arbejde og praktik – og så er der så lagt en masse ekstra oveni. Der er mange måder at holde jul på, men uden
ro og nærvær går det ikke«
siger Julie Kaas og smiler. Ny tradition: Familiegudstjeneste Selvom traditioner er skønne, bryder Store Magleby Kirke i år selv med en enkel tradition juleaftensdag. Gudstjenesten klokken 11.30 er nemlig som et nyt tiltag en familiegudstjeneste – dog vil Julie Kaas gerne understrege, at børn er velkomne til alle gudstjenester. Og hun minder om, at alle julegudstjenester jo er lidt kortere end normalt. »Men til familiegudstjenesten synger vi nogle andre salmer og julesange, som børnene kender. Og jeg holder en lidt kortere og anderledes prædiken end ellers. Men man kan lige så godt komme som voksen. Alle er velkomne,« siger Julie Kaas. Juleaften med kæmpe flok
Julie Kaas holder selv juleaften med sin mand og deres tre børn på seks, otte og ti år samt Julies forældre, søskende og deres børn. Det bliver til en flok på over 30, og derfor findes der et Excel-ark over, hvem der skal stege ænder,
Flere anbringelser betyder stor budgetoverskridelse
Flere anbringelser og forebyggende indsatser inden for det specialiserede børneområde har kostet op mod tre millioner mere, end Dragør Kommune havde budgetteret med i år – og næsten syv millioner kroner mere end sidste år.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
De børn, der har det allersværest og bliver anbragt uden for hjemmet, på en døgninstitution eller i plejefamilie, har brug for en særlig og ofte kostbar indsats. Derfor havde kommunalbestyrelsen i 2024 afsat godt 29,5 millioner kroner til det såkaldte specialiserede børneområde, der dækker over netop dette. Men nu viser det sig, at udgifterne på området står til at gå 2,7 til tre millioner kroner over budgettet.
Denne budgetoverskridelse er blevet behandlet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, i Økonomiudvalget og skal også på denne uges kommunalbestyrelsesmøde. (Kommunalbestyrelsesmødet finder sted efter Dragør Nyts tryktid, torsdag den 19. december kl. 12, red.)
Det er ifølge forvaltningen et højere antal anbringelser og flere forebyggende indsatser på området, der er skyld i merforbruget. Når man ser på, at der i 2023 blev brugt knapt 26 millioner kroner på området, er der tale om en stigning på omkring syv millioner kroner, hvis regnskabet for 2024 ender i nærheden af de 33 millioner kroner Pengene er gået til nødvendige indsatser
hvem der laver risalamande og så videre. Og der bliver organiseret en slags pakkering, så alle voksne kun skal give en gave til én voksen hver Børnene får lidt flere pakker, men ikke mange. At der er nødt til at være så høj en grad af organisering for så mange mennesker, betyder egentlig, at der er meget ro på, når juleaften nærmer sig. Så selvom det kan lyde lidt overvældende at skulle gå fra en fyldt kirke og hjem til sådan en kæmpe flok, mærker
hun julefreden sænke sig allerede til den julegudstjeneste, hun står for. Og det fortsætter, når hun tager hjem. For hende begynder julen i øvrigt også først rigtigt her. Ikke tidligere i december. »Det er nok også derfor, jeg synes, at man skal holde lidt igen med alt juleriet op til jul. Jeg synes, at det er lidt trist, når juletræet allerede er visnet, og man piller julepynten ned dagen efter juleaften. Det skal da være friskt og nyt her, når julen for alvor begyn-
der. Men så er det, man kan komme og fejre julen og budskabet, det hele handler om, i kirken. Der er sådan en skøn ro i dagene mellem jul og nytår, og det er nogle meget dejlige gudstjenester, vi har i de dage. Jeg tror,
Klimaplan bliver forsinket
»Jeg kan dog forsikre dig om, at disse indsatser er essentielle for at støtte de familier, vi arbejder med, og at de er blevet iværksat med det formål at forebygge yderligere behov
for anbringelser,« lyder det fra udvalgsformanden. Nogle penge kan hentes fra specialklasserækken Kommunalbestyrelsen skal nu finde de ekstra penge, man har brugt på det specialiserede børneområde – der rent regnskabsteknisk kaldes sektor 6b – andre steder i budgettet. Blandt andet var der afsat flere penge til implementering af specialklasserækken, end det er endt med at koste. Derfor henter man en halv million kroner her Det er liste T ikke tilfredse med, fordi specialklasserækken
Miniguide til regnskabsordene
hører under Dragør-modellen, som er en samlet økonomisk ramme for alle skoletilbud, både de almene og specialtilbuddene. Derfor fik liste T følgende ført til protokols, da sagen var på mødet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget: »Liste T finder det kontraproduktivt, at et merforbrug i sektor 6b skal findes inden for Dragør-modellen og støttekorpset (det team af støttepædagoger, som er tilknyttet daginstitutionerne, red.) – altså indsatser, der potentielt kan nedbringe udgifterne inden for sektor 6b.« Da sagen var på økonomiudvalgsmødet, undlod både liste T og Sydamagerlisten at stemme, mens Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for, at der skal hentes nogle penge fra de områder, hvor der har været et mindre forbrug – som nævnt fra specialklasserækken, og derudover hentes der blandt andet nogle midler fra Center for Børn, Skole og Familie, hvor vakante stillinger har betydet brug af færre lønmidler. Ubrugte midler til støttekorpset, som forvaltningen i
første omgang også havde lagt op til, at man kunne bruge, har man valgt at holde udenfor.
V tilfredse med løsningen
»Både forvaltningen og det politiske niveau har haft stort fokus på, at denne situation ikke skal påvirke de almene skoler. Derfor er vi tilfredse med løsningen, der sikrer, at der ikke hentes penge fra de almene skoler,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen, der altså ikke ser problemer i, at der hentes penge inde fra Dragørmodellen.
Dragør er en af blot to kommuner i Danmark, der ikke har en klimaplan – den skulle have ligget klar inden årsskiftet, men er nu blevet udskudt til februar.
Af Tim Panduro
Formanden for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen, må ikke kommentere på konkrete sager og kan derfor ikke gå i detaljer med hverken antallet af anbringelser eller typerne af anbringelser, der har ført til merforbruget. »Det, jeg kan fortælle, er, at vi efter sommerferien har oplevet et øget antal anbringelsessager. Som en mindre kommune påvirker selv et relativt lille antal sager økonomien betydeligt. Mit hovedfokus er at sikre, at vi lever op til lovgivningen og yder den nødvendige hjælp til de familier, der har behov for det,« skriver han i en e-mail til Dragør Nyt. Heller ikke de særlige forebyggende indsatser og »ikkeplanlagte tiltag«, der er blevet brugt ekstra penge på, må han beskrive nærmere.
Når der bliver talt regnskab og budgetter i Dragør Kommune – og alle andre kommuner –bliver der brugt mange forskellige regnskabstekniske ord. Her er en lille guide til de ord, der bruges her artiklen:
Sektorer i regnskabet: Når man laver regnskab og budget for Dragør Kommune, deler man det op i en række forskellige sektorer. Her er nogle eksempler:
• Sektor 2 – Plan og Teknik
• Sektor 3 – Skoler
• Sektor 4 – Kultur og Fritid
• Sektor 5 – Dagtilbud
• Sektor 6a – Borger og Social
• Sektor 6b – Det specialiserede børneområde
• Sektor 7 – Sundhed Pleje og Rehabilitering
• Sektor 9 – Forvaltning
Dragør-modellen: En økonomistyringsmodel, man bruger i Dragør, hvor man har vedtaget, at skoleområdet er ét integreret og lukket finansielt system. Det vil sige, at økonomien bliver regnet på tværs af de tre folkeskoler, specialundervisningen, undervisningsdelen af dagbehandling samt transportomkostninger til specialundervisning og dagbehandling.Det specialiserede børneområde – sektor 6b – hører ikke ind under Dragør-modellen. Firetrinsmodellen: Kommunalbestyrelsen i Dragør har vedtaget en praksis for økonomistyring, hvor budgetterne følges tæt hele året. Dette omtales ofte som firetrinsmodellen. Kort fortalt går den ud på, at alle afdelingschefer hele tiden skal følge forbruget på sit område. Er der udsving (merforbrug) i forhold til budgettet, skal man forsøge at klare det inden for sit område. Hvis det ikke lykkes, skal man tale med områdechefen, som skal forsøge at få budgettet til at gå op på området. Hvis det heller ikke lykkes, går man et niveau op, og sidste og fjerde trin er så, at når
»Vi følger den økonomiske politik og vores firetrinsmodel, som skal anvendes, hvis der ikke er andre muligheder.
I den konkrete sag har vi et mindre overskud efter etableringen af specialklasserækken, da der blev lagt for mange midler til implementeringen. Dette har resulteret i et for stort budget til børn med særlige behov i specialklasserækken, mens der mangler midler til børn med særlige behov i sektor 6b,« skriver han.
Kommunalbestyrelsen skal den 19. december tage endeligt stilling til både dette, og hvor de sidste 1,7 til to millioner kroner skal findes.
Henrik Kjærsvold-Niclasen regner med, at der kan samles et flertal for, at de hentes i kommunens kassebeholdning
Der var en, der var to ... og så var der 96 kommuner, der havde en klimahandlingsplan. Dragør og Glostrup er nu de to eneste kommuner, der ikke har lavet en plan for, hvordan kommunen skal leve op til Parisaftalens målsætninger om at mindske den globale opvarmning gennem klimatiltag. Nu har Klima-, By- og Erhvervsudvalget valgt at udskyde arbejdet med Dragørs klimaplan, så den først skal ligge færdig til godkendelse i februar 2025. Det er en forsinkelse i forhold til ønsket om at levere en klimaplan ved årsskiftet. Klimaplanen har været længe undervejs. Den skal laves som led i det såkaldte DK2020partnerskab – et Realdaniastøttet projekt, der blev sat i gang med deltagelse af 20 kommuner i 2019 og siden er vokset til at omfatte samtlige danske kommuner. Dragør kom relativt sent i gang med det praktiske arbejde med klimaplanen. Den 8. marts 2023 godkendte politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, at også Dragør skulle have en klimaplan.
Det blev samtidig besluttet, at Dragør Kommunes klimamål skal være nettonul udledning af klimagasser i år 2045 med delmålet 70 procent reduktion i 2027 og 80 procent i 2030 i forhold til år 1990. De tilsvarende nationale mål er 70 procent i 2030, nettonul i 2045 og 110 procent i 2050. At deadline er overskredet, skyldes alene travlhed i administrationen, fortæller Helle Barth, der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget og kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre. »Det er ikke noget kritisk, men administrationen har mange opgaver,« siger hun og peger blandt andet på planerne for udrulning af fjernvarme i Dragør og tilføjer: »Det havde vi et halvt år til at få lavet, så der blev andre opgaver sat på vågeblus,«.
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dragør indkalder til foredrag og generalforsamling
Torsdag den 16. januar kl. 18.00 hos Framehouse A. P. Møllers Allé 43 B
Foredraget begynder kl. 18.00 hvor seniorforsker Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelse vil fortælle om »Tidlig opsporing af Kræft«. Efter foredraget serveres der håndmadder i form af franskbrød med rullepølse eller ost. Af hensyn til serveringen er det nødvendigt med tilmelding senest onsdag den 8. januar 2025 på e-mailadressen: nba@cancer.dk Ca. kl. 19.30 holder vi generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Medlemsmødet og generalforsamlingen forventes at vare ca. 3 timer.
Med venlig hilsen
Ole Morten Landsmann Formand for lokalforeningen
Der er fem gudstjenester i Store Magleby Kirke den 24. december. Arkivfoto: Torben Stender.
Sognepræst Julie Kaas ved Store Magleby Kirke synes, at man skal vælge sine julehyggerier med omhu, så man ikke ender med julestress. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Det sker ...
Mandag den 23. december
Kl. 17 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Tirsdag den 24. december
Kl. 11 Levende Låger
Oplev dagens hemmelige julevindue. Afgang fra Badstuevælen – Gratis
Kl. 11.30 Børnejulegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Julie Kaas.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 12 Juleaften med børnekoret i Dragør Kirke
Med sognepræst Annette Lyneborg og Dragør Kirkes børne- og ungekor. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 13 Julegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Andreas Wille.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 13.30 Julegudstjeneste i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 14.30 Julegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Andreas Wille.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 15 Julegudstjeneste i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Kl. 16 Julegudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 23.30 Midnatsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 25. december
Kl. 10 Juledag i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 10 Juledag i Dragør Kirke
Med sognepræst Jens Bach Pedersen. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Torsdag den 26. december
Kl. 10 2. juledag i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Andreas Wille.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 10 2. juledag i Dragør Kirke
Med sognepræst Anette Lyneborg. Dragør Kirke – Alle er velkomne
Tirsdag den 31. december
Kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Med sognepræst Gitte Turin.
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 1. januar
Kl. 15.30 Nytårsjazz-gudstjeneste
i Dragør Kirke
Gudstjeneste med jazzmusik. Dragør Kirke – Alle er velkomne.
Søndag den 5. januar
Kl. 15 Nytårskoncert for børn i Store Magleby Kirke Lyt til træerne er en koncert, der tager udgangspunkt i det eventyrlige univers Papirskoven. Store Magleby Kirke – Gratis
Mandag den 6. januar
Kl. 18.30 Rotarys nytårstaffel
Rotary Klub inviterer til nytårstaffel. Dragør Strandhotel – Tilmelding og deltagergebyr
Tirsdag den 7. januar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste med spisning i Store Magleby Kirke
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Onsdag den 8. januar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – Alle er velkomne
Tirsdag den 14. januar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke
Store Magleby Kirke – Alle er velkomne
Kl. 19 Amager eller Gotland i en »Kold Krig« Claus Arboe-Rasmussen fortæller om Den kolde Krig. Dragør Lokalhistorisk Forening, Wiedergården – Gratis for medlemmer. Entré for gæster
Onsdag den 15. januar
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – Alle er velkomne Meld nye arrangementer ind
HOFOR lukker alle vandboringer i Dragør
PFAS, pesticider og havvand har skadet Dragørs egne vandboringer så meget, at borgerne nu permanent skal drikke udenbys vand.
Af Tim Panduro Da fund af den miljøfarlige flourforbindelse PFAS i juni 2021 lukkede Store Magleby Vandværk midlertidigt, var det endnu et skridt på vejen til en afvikling af den lokale vandforsyning.
Den 1. juli 2025 bliver den fuldendt – her lukker forsyningsvirksomheden helt for Dragør Kommunes egne vandboringer. Dermed slutter Dragør sig til Herlev og Vallensbæk som kommuner, der ikke har en selvstændig vandforsyning. Reelt er der tale om en permanentgørelse af flere midlertidige nedlukninger. Også Dragør Vandværk har været lukket midlertidigt siden august 2022 – og selvom Dragør Kommune stadig er hjemsted for to mindre vandboringer, har de godt 14.000 indbyggere drukket udenbys
vand gennem de seneste år. De to boringer – på Hovedgadens forlængelse på grusvejen langs lufthavnshegnet og cirka midtvejs på Kirkevej – har nemlig ikke leveret vand til borgerne. »Den smule vand, vi indvinder fra dem, går ikke til produktion af drikkevand, men bliver ledt direkte ud i kloakken. Det skal vi, fordi vi endnu ikke har orienteret om, at vi stopper indvindingen i kommunen permanent,« siger Anne Scherfig, der er områdechef for vandplanlægning i HOFOR.
Ikke kun PFAS
Hun fortæller, at PFAS-forureningen, der stammer fra lufthavnens tidligere brug af PFAS-holdigt brandskum, ikke er den eneste årsag til, at Dragør fra den 1. juli kommer til at stå uden en selvstændig vandforsyning.
Nej til dispensationer på skurgrunde
Af Tim Panduro
Der bliver ikke mulighed for at udvide kredsen af folk, der kan få fingre i en af de kommunale skurgrunde på Dragør Havn. Det har Klima-, By- og Erhvervsudvalget besluttet.
Brugerrådet for Dragør Havn havde bedt om lov til i særlige tilfælde at kunne se bort fra, hvilke grupper der kan tildeles en skurgrund.
I dag kan fiskere, bierhvervsfiskere og klubber med
tilknytning til havnen få en skurgrund – men brugerrådet har oplyst, at efterspørgslen fra grupperne er for nedadgående, og brugerrådet ville derfor gerne have mulighed for at give dispensation til andre grupper, der blev vurderet at være til nytte for havnen.
I dag er der 58 personer eller foreninger på venteliste til en skurgrund. En er erhvervsfisker, fem er bierhvervsfiskere eller erhvervsdrivende med tilknytning til havnen, mens
»Grundvandsmagasinerne er ramt af forskellige typer forurening. Der er både PFAS
og pesticidrester, og på grund af de kystnære områder er vi også begrænset af naturlige
stoffer som klorid. Det gør det svært at overholde kravene til drikkevandskvaliteten, så vi
resten er klubber og foreninger med tilknytning til havnen samt sejlere med fast plads og fartøj i havnen.
Lige nu er seks skure ledige – men de skal vurderes af havnens vurderingsråd, før de kan tildeles. Et andet forslag om at ændre vurderingsprocessen blev også afvist af udvalget.
»Det er ikke så mange år siden, at vi ændrede på vedtægterne, og vi kan ikke se, at det skal gøres igen nu. Inden for en overskuelig årrække kan det godt blive nødvendigt, men det er det ikke nu,« siger Helle Barth, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
Bliv omdeler af reklamer og aviser
vælger at lukke boringerne permanent,« siger hun. Hun lover, at det på ingen måde kommer til at påvirke forsyningssikkerheden negativt – tværtimod. Lige nu får Dragør vand via Tårnby, men en ny rørledning er i udbud, som skal kobles på HOFORs ringledning.
»Det betyder, at der reelt kan komme vand til Dragørs borgere fra alle vore vandværker,« siger hun. Selvom vandværkslukningerne delvist skyldes menneskabt forurening fra landbrug og lufthavn, forventer Anne Scherfig ikke, at HOFOR vil forsøge at hente nogle af udgifterne til den nye rørledning hjem fra de tidligere forurenere. Det kræver nemlig, at de har udvist uagtsomhed eller bevidst har brudt lovgivningen, da forureningen fandt sted – og da både pesticider og PFAS-holdige materialer har været lovlige, da de blev brugt, er det ikke tilfældet. Regningen lander i stedet hos HOFORs kunder – men det bliver ikke kun i Dragør, at der varsles en prisstigning på vandet fra næste år. Men den stigning har kun ganske lidt med nedlukningen at gøre, fortæller Anne Scherfig. »Vandprisen for kunderne i Dragør kommer kun til at ændre sig minimalt som følge af dette. Udgiften til rørledningen bliver delt ud på alle HOFORs kunder. Der er en million af dem, så det er ikke en voldsom regning for den enkelte.«
men den manglende oppumpning af vand til haner og toiletskyl vil næppe få den store indflydelse på det forhold, fortæller Anne Scherfig. »Vores målinger viser, at lukninger af boringer ikke skaber stigninger i vandspejlet. Alligevel råder vi for en sikkerheds skyld indbyggerne i Dragør Kommune til at tjekke, at omfangsdræn omkring bygninger fungerer.«
Godt naboskab kan holde tyven væk
Mørket og julens travlhed er indbrudstyvens bedste ven. Gå en tur i nabolaget og hils på dem du møder.
Af Freja Bundvad
Juletiden er ikke kun højsæson for hygge, men også for indbrud. Når mørket falder på, og mange er til julefrokoster eller på ferie, stiger risikoen for indbrud markant. Nabohjælp, der er en indsats fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, tilbyder effektive løsninger for at holde tyven væk.
Ifølge Nabohjælp er det vigtigste våben mod tyven at være synlig i nabolaget. »Det værste for en tyv er at blive opdaget. Gå en tur i nabolaget, hils på dem, du møder, og fortæl naboerne, når du er væk,« anbefaler Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
En enkel og effektiv løsning er at bruge Nabohjælps app, hvor man kan dele advarsler
Enkle råd til en sikker jul
• Gør dig synlig i nabolaget, og hils på dem, du møder
Brug sensorstyret lys udendørs.
• Klip hækken til maks. 160 centimeter så naboer kan holde øje.
Del advarsler og planlæg feriehjælp via Nabohjælps app.
og aftale feriehjælp med betroede naboer. Undersøgelser viser, at Nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud.
Sociale aktiviteter skaber tryghed
For at gøre Nabohjælp endnu mere effektiv, opfordrer initiativet til at styrke naboskabet med sociale aktiviteter. Sara Lindholm, en af de næsten 1.000 Nabovenner, fremhæver vigtigheden af at lære naboerne at kende.
»Det bliver nemmere at samarbejde om feriehjælp, når man mødes til julehygge eller andre fælles arrangementer,« siger hun i en pressemeddelelse fra Det Kriminalpræventive Råd.
• Med en aktiv indsats kan nabolaget skabe tryghed og holde indbrudstyven på afstand. Nabohjælp viser, at samarbejde og omtanke gør en mærkbar forskel i den mørke tid.
Fund af den PFAS lukkede Store Magleby Vandværk midlertidigt i 2021. Arkivfoto: Thomas Mose.
Dragør Vandværk. Arkivfoto: Thomas Mose.
Fra mirakelmiddel til
miljøgift: Sådan havnede PFAS i din – og alles – kroppe
PFAS-forbindelser har gjort frikadellestegning lettere, sko og jakker vandtætte og flytrafik mere sikker – men de kunstigt fremstillede flourforbindelser er også krøbet ud i miljøet og ind i vores kroppe. Her er historien om PFAS og PFOS, der spiller hovedrollen i en af de største forureningssager nogensinde i Dragør.
Da to tyske forskere i 1934 for første gang formåede at kombinere flour- og kulstofatomer i lange rækker, stod de fadder til en industriel revolution.
Det skulle dog tage en del år, før det stod klart, at PFASforbindelserne, som deres opfindelse siden blev kendt som, havde et kommercielt potentiale af de helt store.
Fra 1950’erne blev PFASforbindelsernes særlige evne til at afvise vand, fedt og smuds og udholde store temperaturer brugt i alverdens hjem i alt fra fødevareemballage over tøj og sko og plejeprodukter og til for eksempel teflonstegepander – og i indu-
strien, hvor det blandt andet er blevet brugt i brandhæmmende skum på flyvepladser verden over. I dag omfatter PFAS mere end 4.000 forskellige kunstigt fremstillede flourforbindelser. Men mirakelstofferne viste sig at have en bagside – og de har trukket sine ubehagelige spor ud i verden; helt til Dragør Kommune, hvor det har lukket byens vandforsyning, forurenet den store vandåre Hovedgrøften og spredt sig til Øresund i den vel nok største miljøkrise i kommunens historie. Middel mod katastrofer Kernen i Dragør-krisen er netop det brandhæmmende skum. Dragørs store nabo Kø-
benhavns Lufthavn brugte det i årevis – og med god grund. Skummet lægger en sæbeagtig film oven på brændstof, der slipper ud i forbindelse med flyulykker og hindrer det i at udvikle de dampe, som fører til eksplosionsagtige brande, og det var så effektivt, at den amerikanske flåde i slutningen af 1960’erne gjorde PFOS-skummet til standardudstyr på samtlige skibe. I begyndelsen af 1970’erne fulgte USAs luftvåben efter, og i løbet af årtiet spredte skummet sig ud i verden. Den gode effekt skyldes i høj grad flourstoffet PFOS, der hører til i PFAS-gruppen. Hvis skummet kun var blevet brugt ved flykatastrofer eller nærved-ulykker, havde
Lufthavnens
det næppe set helt så galt ud. Men brandberedskaber skal øve sig – og det gjorde man af hensyn til flysikkerheden jævnligt i Københavns Lufthavn. Der er lovkrav om, at lufthavnen skal være drænet for regnvand og andet vand på blandt andet banerne. Det kræver dræn, og det gør lufthavnens arealer sårbare over for spredning af forurening på større områder. Således er overfladevand både trængt ned i jorden og til grundvandet, ud i Hovedgrøften og ud i Øresund via udløb fra lufthavnen. I alle tilfælde er PFOS fra skummet fulgt med. Tandlægens opdagelse I 1968 skrev den amerikanske tandlæge D.R. Thaves en artikel i Nature, hvor han for første gang kunne afsløre, at flourstofferne kunne spores i menneskeblod. Det vakte tilsyneladende ikke større opsigt, og brugen af PFAS gik ufortrødent videre. Da 3M – der tidligere var en af de helt store producenter af PFAS-holdige produkter – i 1997 ville tjekke, hvorfor nogle af deres medarbejdere på hovedkontoret i Maplewood i Minnesota havde PFOS i blodet, opdagede en forsker, at det ikke kun var medarbejderne, men alle personer fra bloddonationer givet til amerikansk Røde Kors, der blev brugt som kontrolgruppe. Allerede i 1970erne havde 3M ifølge det undersøgende medie Pro Publica udført dyreforsøg, der viste, at PFOS var sundhedsskadeligt. Resultaterne blev holdt hemmelige – så hemmelige, at den interne forsker, der påviste PFOS i ikke bare fabriksarbejderne,
men også i den almindelige befolkning, end ikke kendte til resultaterne fra dyreforsøgene. Hun fortsatte sin research, der afslørede, at ikke bare mennesker, men også dyr havde stofferne i blodet. Det
antydede, at de havde spredt sig ud i miljøet for siden at trænge ind i dyrenes kroppe gennem kosten. Ifølge Pro Publica kørte 3M forskeren ud på et sidespor, men 3M orienterede alligevel det amerikanske miljøagentur EPA – selvom virksomheden gjorde sit bedste for at bagatellisere fundenes mulige helbredseffekter. I maj 2000 gik virksomheden ud i offentligheden med fundene fra blodbanken og en melding om, at man ville stoppe med at lave produkter med PFOS. 3M understregede i et interview i The New York Times, at PFOS ikke var sundhedsskadeligt. EPA nøjedes med at sige, at der ikke var beviser for en umiddelbar helbredsrisiko, men ånden var ude af flasken – og skulle snart svæve ud over verden. Bor i os alle PFAS-stofferne har en meget langsom nedbrydningstid – de bliver kaldt evighedskemikalier. Det betyder, at de kun langsomt udskiller sig fra kroppe på mennesker og dyr. Så hvis man bliver ved med at få stofferne i kroppen – for eksempel gennem mad eller drikkevand – vil der ske en ophobning. Selvom stofferne udskilles gennem urin, afføring og menstruationsblod, tager det lang tid. Man regner med, at halveringstiden for PFOS er mellem to et halvt og fem år. Det vil sige, at det kan tage mange år, før en stor koncentration er forsvundet fra kroppen. Og at stofferne er i vores
kroppe, er der ikke megen tvivl om. I august 2022 fortalte Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, til TV 2, at hans institut aldrig havde analyseret en blodprøve, der ikke i højere eller lavere grad havde et indhold af PFAS. Det er et problem, for selvom det endnu ikke vides, om PFAS er skadeligt på længere sigt, har forskningen gennem de seneste par årtier kortlagt de mulige helbredsrisici. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt. Der er mere usikkerhed om, hvorvidt stofferne også kan give forøget risiko for testikelkræft og brystkræft og en række andre sygdomme.
Der forskes stadig på livet løs for at klarlægge helbredseffekter – og hvad man kan gøre for at modarbejde dem. Danske og internationale myndigheder har siden arbejdet med PFAS-problematikker. Brandskum med PFOS blev forbudt at fremstille og forhandle i EU i 2006 og forbudt at anvende fra 2011 – og
i 2024 fulgte skum med PFAS efter. Lukket for vandet I maj i år blev der indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS, hvor der er afsat 404 millioner kroner til at planlægge afværgning, oprensning og inddæmning af PFAS-forurening. I den mellemliggende tid er der sket flere stramninger –for eksempel med forbud mod PFAS i blandt andet pizzabakker og lavere grænseværdier for PFAS i grundvand. I 2021 førte de sænkede grænseværdier til, at Store Maglebys vandboring blev lukket. Siden har Dragør Kommune modtaget vand fra udenbys vandværker. Og i både lufthavnen og på et utal af lokaliteter verden over kan man se frem til årtiers kamp mod evighedskemikaliet. Alt sammen takket være et mirakelmiddel, der viste sig at være en miljøgift i en helt særlig klasse.
Artikelserien er blevet til i samarbejde med Gravercentret Dragør Nyt har tidligere i år fået aktindsigt i det omfattende materiale, der ligger til grund for handleplanen om håndteringen af PFASforureningen fra Københavns Lufthavn. Aktindsigten er blevet analyseret af Dragør Nyt samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, der er sat verden for at hjælpe specielt lokale og regionale medier med at løfte researchtunge opgaver.
lange kamp mod evighedskemikalier
Københavns Lufthavn står bag PFOS-forurening i Dragør og slipper fortsat stoffet ud i Øresund – men har ifølge sine egne rapporter tidligt gjort en stor indsats i kampen mod miljøgiften.
Af Tim Panduo og Rasmus Mark Pedersen
Det var et stort skridt fremad for flysikkerheden, da Københavns Lufthavn i 1972 indførte skum af typen AFFF i deres brandbiler.
Skummet var exceptionelt godt til at forebygge eller kvæle brande i blandt andet flybrændstof; en livsvigtig egenskab i forbindelse med flyulykker, hvor hvert sekund kan redde menneskeliv. Og selvom flykatastrofer og nærved-ulykker heldigvis er sjældenheder i Københavns Lufthavn – den sidste katastrofe på start- og landingsbanerne skete helt tilbage i 1947 – holdt det lovpligtige brandkorps i lufthavnen sig i skarp træning med jævnlige øvelser.
Men lige så stort et skridt frem skummet var for flysikkerheden, lige så stort et tilbageskridt skulle det vise sig at være for folkesundheden.
Omkring årtusindskiftet viste forskning, at flourforbindelserne PFAS kunne spores i menneskekroppe. PFASstoffet PFOS er det, der gør brandskummet så effektivt – men det er også en af de PFAS-forbindelser, der mistænkes for at være allerfarligst. Mistanken går blandt andet på øget risiko for visse kræftsygdomme og nedsættelse af immunforsvarets effekt mod sygdomme. Da lufthavnen i 2003 blev
opmærksom på, at vand fra brandøvelser i lufthavnen kunne sprede stoffet uden for brandstationerne, lagde lufthavnen ifølge en rapport, som rådgivningsfirmaerne Rambøll, Woods og COWI har lavet for EU-Kommisionen og det Europæiske Kemikalieagentur, selv de første restriktioner på brug af brandskummet, selvom restriktionerne ikke beskrives specifikt i rapporten.
Stoppede i 2006
Et EU-direktiv forbød brandskum med PFAS i 2006
efter bekymringer om stoffernes helbredseffekt og tilstedeværelse i natur og dyreliv. Ved den lejlighed valgte lufthavnen at stoppe brugen ved øvelser med det samme, selvom det var lovligt at bruge PFAS-holdige lagre frem til 2011. Samme år valgte lufthavnen at prøve at hindre spredning af vandet fra brandøvelsespladsen ved at pumpe det tilbage til selve pladsen, når det løb ud derfra, har lufthavnens brandchef Kim T. Olsen skrevet i en artikel til en rapport fra ngo-sammenslutningen IPEN.
To år senere, i 2008, fandt lufthavnen ifølge EU-rapporten et flourfrit brandskum, der var lige så effektivt som det, man havde brugt før. Selvom der var startvanskeligheder – EU-rapporten nævner, at tankene på de gamle brandbiler stadig overførte PFAS-stoffer til det nye skum i begyndelsen, på trods af at de var blevet grundigt rensede – var Københavns Lufthavn altså forud i forhold til mange andre lufthavne. Af rapporten fra IPEN blev Københavns Lufthavn nævnt blandt blot ti store europæiske lufthavne,
der havde overgået til PFASfri brandskum. På det tidspunkt – i 2019 – var det stadig fuldt lovligt at bruge PFAS-holdigt brandskum i Danmark – så længe det ikke indeholdt PFOS. Faktisk blev det først forbudt i januar 2024. Da det forbud kom, var det 16 år siden, at Københavns Lufthavn sidst havde anvendt den type skum. Flere andre lufthavne og andre brandøvelsespladser i Danmark havde fulgt trop i mellemtiden. Men så sent som i 2022 viste en spørgeskemaundersøgelse til forskellige
brandværn ifølge Miljøministeriet, at ti procent af de typer af brandskum, der blev brugt til øvelser i Danmark, indeholdt PFAS, mens det ikke kunne siges klart om yderligere 18 procent.
Påbud Ifølge den indsatsplan, som Dragør og Tårnby Kommuner præsenterede sammen med Københavns Lufthavn i maj 2024, blev der første gang konstateret PFAS-forbindelser i lufthavnsjorden, efter at der blev taget prøver ved årsskiftet 2010/2011. Det skete ved
Brandøvelsespladsen i lufthavnens sydlige ende i Dragør Kommune og førte til oprettelse af et akut afværgeanlæg og en mere systematisk kortlægning af forureningerne.
Grundvandet bliver i dag renset, så det kan genbruges i brandøvelser i lufthavnen. Tårnby Kommune sendte i november 2015 og igen i 2017 påbud om undersøgelser af jordforurening ved brandstation Vest, der ligger i Tårnby tæt på lufthavnstunnelen. Lufthavnen fulgte påbuddene, der ifølge handleplanen fra lufthavnen og Tårnby og Dragør kommuner kom, mens lufthavnen selv udførte undersøgelser i området.
I 2016 satte lufthavnen et renseanlæg ved Brandstation Vest, der renser oppumpet PFAS-forurenet grundvand, som derefter bliver ledt ud i overfladevandsystemet og herfra til Hovedgrøften og Øresund.
Det løste dog ikke hele problemet. I efteråret 2021 blev der påvist PFAS i drænvandet fra Københavns Lufthavn. Drænvandet afledes til vandløbet Hovedgrøften, der begynder ved Store Magleby, og derfra videre ud i Øresund. Analysen viste 2.300 nanogram PFAS per liter vand eller mere end 3.500 gange grænseværdien. Det høje tal skyldtes sandsynligvis, at det rensede overfladevand blev forurenet af rørledningerne. Uanset supplerede lufthavnen med et nyt anlæg på grænsen til udløbet til Hovedgrøften i Store Magleby i maj 2022. Det har dog ikke gjort op med fortidens forureninger. Slammet i Hovedgrøften har stadig et PFAS-indhold over
grænseværdierne og kan derfor ikke lægges på brinkerne, som man normalt ville gøre med oprenset slam. Derfor kan Hovedgrøften ikke renses for at sikre vandgennemstrømning. I Øresund er der også stadig udfordringer. Overfladevand med PFAS kan løbe ud i Øresund via nogle udløb, og specielt et af dem har lokal interesse. Det hedder U8 og ligger tæt på kommunegrænsen til Dragør. Ifølge indsatsplanen har lufthavnen overvejet et rensningsanlæg med vandrensende kulfiltre som det, man bruger ved Hovedgrøften – men det kan ikke klare de store vandmængder, der strømmer ud i Øresund, hedder det. Man er i skrivende stund stadig i gang med at klarlægge, hvordan man skal håndtere udfordringen. Målinger har dog vist, at indholdet af PFAS nær U8 ikke er så højt, at det overskrider grænserne for badevandskvalitet.
80 års arbejde PFAS kaldes for evighedskemikalier – og indsatsen mod det strækker sig da også derefter. I rapporten fra Rambøll, Wood og COWI til EUKommisionen anslås det, at arbejdet med oprensning og afværgning af
Af Tim Panduo og Rasmus Mark Pedersen
Brandslukningsarbejde blev revolutioneret med skum med PFAS-forbindelser – men prisen har vist sig at være høj. Foto: Signelements/Wellphoto.
Lufthavnens rensningsanlæg ved Hovedgrøften. Arkivfoto: Torben Stender.
Vandværket i Store Magleby er ikke længere i brug på grund af PFAS-forurening. Arkivfoto: Thomas Mose.
Glædelig jul og godt nytår til hele Dragør Dragør Nyt
I Dragør Havn arbejder man hver dag med alt fra at forebygge glatte broer til at undgå farlige situationer i havneindløbet. Men hvornår er en havn sikker nok? Det har Dragør Nyt talt med Finn Frigast Larsen om.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Vinden hyler i masterne. Regnen rammer ruden på havnekontoret. Og sejlerne skutter sig i store frakker, når de skynder sig ind i varmen for at rapportere om både, der bør holdes øje med, så ingen klasker imod molerne i den kraftige vind. Havnefoged
Finn Frigast Larsen sidder dog roligt bag sit skrivebord og virker ikke påvirket af stormvejret. Det kan være meget værre på denne årstid, og han har fuldt overblik over Dragør Havn. Alle både er registrerede hos ham, og han er kun en sms væk fra alle ejerne
– en af mange vigtige detaljer i at have styr på sikkerheden på en havn. Sikkerheden ved de danske havne har været i fokus i det seneste år, hvor et ekspertudvalg nedsat af regeringen har arbejdet med nye nationale guidelines for havnesikkerhed, da antallet af drukneulykker skal nedbringes. Og de nye guidelines peger på, alt fra, om der er tilstrækkeligt redningsudstyr på havnen, til måden, havnen er indrettet.
Hvornår er nok nok?
I Dragør har man heldigvis ikke set en stigning i antallet af ulykker. En 49-årig mand
Nye guidelines for havnesikkerhed En ekspertgruppe i havnesikkerhed – nedsat af Transportministeriet – har netop udgivet en ny rapport: »Havnesikkerhed – indsigter og nationale guidelines«. Baggrunden er, at der perioden 2001 til 2020 døde 1.185 personer som følge af en drukneulykke i Danmark, hvoraf 279 personer omkom i enten havne, lystbådehavne eller bykanaler.
Ni ud af ti druknede var mænd, og de fleste var 45 år eller derover. Hovedparten af drukneulykkerne skete i storbyerne København og Aarhus, men også byer som Helsingør og Køge har haft en del drukneulykker.
De nye guidelines lyder blandt andet på: Orientér dig om redningsudstyr, inden du slår dig ned ved en havn.
Gå ikke alene hjem langs vandet, og ophold dig ikke alene på havne om natten og i beruset tilstand.
Lær dine børn og unge om risikoen ved at færdes på havne.
Lær at svømme, og træn selvredningsog livredningsfærdigheder.
Professionelle aktører i nattelivet nær havne skal være opmærksomme på folk, der opholder sig ved vand alene, og guide dem væk, hvis de er påvirkede eller på anden måde udviser en risikofyldt adfærd. De skal heller ikke opsætte borde, stole, bænke, toiletter og lignende langs vandet.
Læs mere på www.trm.dk
Fyrværkeri er forbudt i de gamle bydele
Både i Store Magleby og Dragør skal man være opmærksom på, hvor man skyder nytåret ind.
Af Tim Panduro
Allerede inden klokken slår midnat nytårsaften, brager fyrværkeriet løs over hele Danmark.
I Dragør Kommune skal man dog være ekstra opmærksom på, hvor man fyrer krudtet af.
Både i Dragørs gamle bydel og i Store Magleby Landsby på begge sider af Englands-
vej er der totalforbud mod affyring af nytårskrudt. Det skyldes de gamle, tætliggende huse, der i mange tilfælde har stråtag. I år er perioden for, hvornår man må fyre skytset af, i øvrigt kortere end nogensinde. Det er således kun lovligt at sætte antænde til raketterne den 31. december og den 1. januar – og altså kun uden for forbudszonerne.
druknede tilbage i 2012, og derudover har der været et par stykker, som er faldet i vandet fra deres både, men er blevet reddet op. Dette kunne tyde på, at sikkerheden er i top på Dragør Havn. Havnen er da også medlem af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), hvor man arbejder målrettet med konceptet Sikker Havn. Men Finn Frigast Larsen, der har været havnefoged i Dragør i halvandet år og har 42 år i Søværnet bag sig, vil ikke hvile på laurbærrene.
»Sikkerhed er relativt nemt at sikre. Det koster bare noget. Men man vil jo altid stå med spørgsmålet: Hvornår er nok nok? Har vi et uheld, har det jo ikke været nok. Har vi ikke uheld, så har vi gjort nok,« siger han.
Og én ulykke er én for mange. Så selvom Dragør Havn er tæt på at blive certificeret som Sikker Havn, skal fokus holdes hver dag, for hver årstid og hver vejrmelding har sine farer – og dermed også bestemte forholdsregler, der skal tages.
Redningsudstyr og algebekæmpelse er vigtigt
»Sikkerhed på havnen handler jo blandt andet om at have det rette redningsudstyr. Her arbejder jeg tæt sammen med Rescue Life 247 (en privat leverandør af sikkerhedsudstyr, red.), som mindst to gange om året kommer på besøg og taler redningsudstyr med os. De kan udvikle nye ting, hvis vi har et særligt behov, vi har brug for at få løst,« fortæller Finn Frigast Larsen.
Ud over at der skal være redningskranse, redningsstiger og brandslukningsudstyr til rådighed på strategisk udvalgte og tydeligt markerede poster, er det også vigtigt at arbejde med at forebygge glatte broer og moler. Det betyder blandt andet, at man behandler med algebekæmpelse forår og efterår – og selvfølgelig skal salte, når det er frostvejr. Der er også videoovervågning de fleste steder på havnen, hvilket både skal
forebygge, at der sker noget kriminelt, kunne bidrage til opklaring, hvis der sker et uheld, og ikke mindst bidrage til tryghedsfølelsen ved at færdes på havnen.
»Men det er også vigtigt at forstå, at vi faktisk ikke tænker sikkerhed som en selvstændig opgave i vores arbejde. Det er en del af helheden og tænkes ind i alt, vi gør. Meget handler også om at balancere flere forskellige hensyn,« forklarer Finn Frigast Larsen. Det gælder eksempelvis belysningen. Den skal tilgodese sikkerheden på to forskellige planer: »Der skal være tilstrækkelig belysning, så man kan færdes sikkert på havnen. Men hvis
der er for meget lys, er det en sikkerhedsrisiko for dem, der sejler ind om aftenen,« lyder det fra havnefogeden.
Stor hjælp fra fastliggerne Finn Frigast Larsen oplever at få rigtig meget hjælp fra især de fastliggende både i havnen. Her er ejerne gode til at melde ind, hvis der mangler lys et sted, der er glat på en mole, eller de har set en båd, som har brug for ekstra fendere eller en bedre fortøjning.
I udgangspunktet er det altid bådejerne selv, der har ansvaret for deres både – også for, at de ikke gør skade på selve havnen. Men havnefogeden og hans folk er dog behjælpelige, når de kan. I stormvejr står alle sammen. Det er dog også i stormvejr og med forhøjede vandstande, at sms-varslingerne ryger ud til alle bådejerne, så de har mulighed for at komme og sikre deres både. Og når vejrmeldingen når særlige vindstyrker og vandstande, træder der selvfølgelig en hel beredskabsplan i kraft. Her arbejder havnefogeden og hans folk tæt sammen med kommunen og beredskabsstyrelsen om at få sikret havnen med sandsække, watertubes og andet. Når der er risiko for oversvømmelser, er det også vigtigt, at havnefogeden får sikret, at der bliver slukket for strømmen på havnen, ellers kan elanlæggene rundt omkring på havnen ende med at stå og koge, hvis de tager vand ind. Derudover skal alle løse genstande sikres – alt fra skraldespande til presenninger og stativer skal surres fast. Når stormen er overstået, ryger der i øvrigt sms’er ud til bådejerne igen.
»Så minder vi lige om, at man skal have tjekket, om masterne er ok, om presen-
Det er ikke gratis at skabe julehygge – boderne på Badstuevælen koster i år Dragør Kommune godt 60.000 kroner. Arkivfoto: Torben Stender.
Dragør har julepyntet for
167.540 kroner
Kun seks kommuner i Region Hovedstaden har brugt flere penge på juleudsmykning end Dragør, viser rundspørge fra tv-station.
Af Tim Panduro
Med en samlet udgift på 167.540 kroner placerer Dragør Kommune sig i den øverste tredjedel, når det handler om at bruge flest kommunale penge på juleudsmykning.
Kirkevej og på Neels Torv ved
juletræet foran rådhuset og et indenfor på rådhuset i alt koster 39.500 kroner inklusiv transport.
Helsingør er den kommune, som har flest udgifter med i alt 700.000 kroner, der fyres af på julekontoen.
ningerne sidder fast og så videre,« forklarer Finn Frigast Larsen.
Man må passe på sig selv
At Dragør Havn er så geografisk tæt forbundet med Dragørs gamle bydel, og der også ligger restaurationer helt ned til og på selve havnen, byder også på særlige sikkerhedsudfordringer.
»Vi er utrolig glade for den symbiose, men det gør også, at mange færdes på havnen –og ikke kun havnens normale brugere. Vi har lystsejlerne, vi har fiskerne, vi har gæster til restaurationerne, vi har turistbusser, der kommer ind med guides. Alt skal spille sammen på en god måde,« forklarer havnefogeden.
Og Dragør Havn er en havn i drift. En åben arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af både, stativer, tovværk og fiskeredskaber. Så uanset hvor meget man tænker i sikkerhed, vil der også altid være et ansvar, der ligger på den enkelte.
»Vi kan jo ikke lukke havnen helt af med hegn og vagter. Det ligger slet ikke i vores tankegang i Danmark. Så man er også nødt til at passe på sig selv. Og vi har en forhåbning om og en oplevelse af, at vores gæster ved det og respekterer det, når de fær-
Farligt at bade ulovligt Respekt for sikkerheden er der dog ikke altid, hvis vejret er godt, humøret er højt, og der skal spilles lidt med teenagemusklerne.
»Det er forbudt at bade i de danske havne, men hver eneste sommer ser vi alligevel unge, der bader her. Især i den gamle færgehavn. Og jeg har altså ikke fået det her job for at rende rundt og lege overbetjent. Men det er meget farligt, hvis folk springer i havnen og svømmer rundt, mens der kommer lodsbåde ind og ud af havnen. Så jeg forsøger altid at tage en dialog med de unge og forklare dem, at der er en grund til, at de ikke må bade der,« siger Finn Frigast Larsen. Han forklarer, at de på havnen også har et rigtig godt samarbejde med lokalpolitiet og SSP. Så hvis der er noget, der går helt over gevind, kan de tilkalde en patruljevogn. »Dialog og samarbejde fungerer dog bedst langt hen ad vejen. Men det er et fokuspunkt, vi har. For vi er nødt til at tænke i, hvordan vi kan forebygge, at der pludselig sker en ulykke. Mange siger: Jamen, der er jo aldrig sket noget. Nej, men det kan ske,« siger havnefogeden.
opsætning og nedtagning, reparation, materialer og kabeltromler af juleboderne på Badstuevælen. I den pris er også medregnet bortkørsel af halm og juletræer fra pladsen. Dragørs nabokommune Tårnby har også svaret på rundspørgen og oplyser, at
des på havnen,« siger Finn Frigast Larsen.
Finn Frigast Larsen har været havnefoged i Dragør i halvandet år, men har også 42 år i Søværnet bag sig. Arkivfoto.
Fastliggerne i Dragør Havn er gode til at hjælpe havnefogeden og hans folk, så de får besked, hvis der er et sikkerhedsproblem på havnen. Arkivfoto: Torben Stender.
Der er mange forskellige grupper på Dragør Havn – turister, fiskere, sejlere, børnefamilier
og det hele skal spille sammen, og sikkerheden skal være i orden for alle. Arkivfoto: Torben Stender.
19-årig
Dragør-golfspiller går professionel
Emil Tingsted Blum har taget beslutningen. Den 19-årige Dragør-golfspiller og Danmarksmester har spillet sin sidste amatørturnering. Fra februar spiller han professionelt. Sponsoraftalen, formen og drømmene er på plads og skal blot finpudses hen over vinteren.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Studentereksamen kom i hus i år. Og for de fleste ville det betyde, at de enten var på vej ind i et par sjove sabbatår eller også målrettet videre på en videregående uddannelse.
Men for 19-årige Emil Tingsted Blum har det været indsparket til at udleve en drøm om at blive professionel golfspiller. Efter en flot DM-titel i sommers, hvor han kunne kalde sig Danmarks bedste amatørgolfspiller, starter han forfra i de professionelle rækker.
Nu går han målrettet efter at leve af og for sin passion.
»Jeg startede først med at spille golf for syv år siden, da jeg var 12 år, hvilket er forholdsvist sent at starte. Men jeg tog ud på en golfbane ved vores sommerhus sammen med min far, og så blev jeg fuldstændig bidt af at spille golf. Man siger, at et godt slag, hvor man rammer den perfekt, kan betyde, at man bliver bidt for livet. Og jeg tror, at det var det, der skete for mig den dag,« fortæller Emil Tingsted Blum.
Fik dygtige venner – og blev selv dygtig Emil Tingsted Blum meldte
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Begravelse Bisættelse
Kastrup Begravelsesforretning
sig ind i Dragør Golfklub og havde egentlig regnet med at skulle gå og spille lidt for sig selv. En forandring, han bød velkommen efter at have spillet fodbold og været en del af et hold i mange år. Han kunne godt lide, at han ikke havde et hold at give skylden for en sejr eller et tab. Han havde kun sig selv at takke for begge dele. Golfen viste sig dog at byde på meget mere fællesskab og venskab, end han havde regnet med. »Jeg startede i golfklubben uden at kende nogen som helst. Jeg blev jo bare meldt ind og syntes, at det var sjovt at gå og træne. Men ret hurtigt fik jeg nogle gode venner herude, og de viste sig at være nogle af de bedste unge golfspillere i Danmark. Jeg ville naturligt være lige så god som dem. Der gik jo noget tid, men det blev jeg så. Og så er jeg i øvrigt stadig bedstevenner med dem. Vi tager ud og rejser sammen og har det bare godt sammen,« fortæller Emil Tingsted Blum.
Vil give æren til trænerne
At han i løbet af ret få år blev et kæmpe golftalent, vandt sin første elitejuniorturnering i 2021 og nu er så god, at han kan tage den professionelle kasket på, vil han ikke selv
tage æren for – ikke alene i hvert fald. Han vil give æren videre til John Davies og Mikkel Lyck, der begge er topdygtige golfspillere og samtidig fuldtidsansatte trænere i Dragør Golfklub. »Golf er rent teknisk en svær sport at begynde til. Men de var virkelig gode til at være tålmodige. Det er meget vigtigt, når man har med begyndere at gøre. De har været kanongode for alle os unge derude og til at motivere os,« siger han.
Særligt John Davies fik en afgørende betydning for Emil Tingsted Blums beslutning om at blive professionel, da han for tre måneder siden stod ved en skillevej. Han var lige blevet student, havde en guldmedalje om halsen fra DM og havde gennem hele 2024 været en del af golfherrelandsholdet for amatører. »Og så valgte de – hvilket kom som et chok for mig og alle omkring mig – at afslutte samarbejdet med mig på landsholdet. Jeg blev valgt fra. Så stod jeg der og var sådan lidt: Okay, jeg er stadig amatør, men jeg føler, at jeg er god nok til at spille med de professionelle. Hvad gør jeg nu? Det overvejede jeg meget. Der var John god og sagde, at hvis han var mig, ville han tage det som
et vink: Nu er det nu,« fortæller Emil Tingsted Blum. Den unge golfspiller satte sig også rundt om spisebordet med sine forældre – mange gange – for at tage en snak om, hvad der ville være det bedste at gøre. Forældrene bakkede ham op. Det var nu, han skulle være professionel. Han havde niveauet, og det ville være dumt ikke at få penge ud af det i stedet for at fortsætte som amatør og så maksimum vinde 1.000 dollars for hver turnering, han vandt. For sådan er reglerne i amatørrækkerne. Pengene betyder noget Og man skal ikke tage fejl. Emil Tingsted Blum brænder for golf. Han ser hvert spil og hver sejr som en form for narkotikum, han ikke kan leve uden. Det er også grunden til, at han gennem de sidste syv år i gennemsnit har spillet golf fire timer hver eneste dag. Det vil sige, at han i runde tal har spillet golf i over 10.000 timer af sit 19-årige liv. Men pengene er også vigtige. Det er han ikke bange for at indrømme. »I modsætning til mange andre spiller jeg ikke for prestigen og æren. For mig er det en levevej. Jeg vil gerne blive rigtig god og få rigtig mange penge ud af det. Jeg følte simpelthen, at jeg ville gå glip af for mange penge ved at fortsætte med at være amatør,« fortæller Emil Tingsted ærligt. Så han gik forretningsmæssigt til værks, da beslutningen først var taget. Først skulle hans status som sagt ændres. Med et par klik på Dansk Golf Unions hjemmeside gik han fra at være amatør til professionel. Derefter skulle han kvalificere sig til at spille det, der i golfsprog hedder »kategori«, så han kan deltage i professionelle turneringer til næste sæson.Det gjorde han rent praktisk ved at spille to kvalifikationsturneringer på to forskellige baner og klare sig godt.
Da der var sat flueben ved »kategori«-delen, gik han i gang med at lave en powerpoint. Han ville præsentere sig selv, sine resultater og mål, så han kunne få sig nogle gode sponsoraftaler.
»Der kom simpelthen en ind fra sidelinjen – fra virksomheden Drivn – og sagde, at han var interesseret i en danmarksmester, der var sorteret fra på landsholdet. Så ham har jeg fået lavet en aftale med. Derudover har jeg også en sponsor fra Jyske Bank og så Dragør Golfklub. Tilsammen kommer de til at finansiere min sæson over de næste to år,« forklarer Emil Tingsted Blum, der dog også har taget deltidsarbejde i SIM-golf Amager (hvor man kan spille golf indendørs i golfsimulatorer, red.). Her kan han kombinere intens vintertræning i golf med at tjene penge. Sponsorer er vigtige, fordi en sæson hurtigt kan koste 200.000 kroner med rejser og udstyr. Og forretningsmodellen ved at være professionel i golfverdenen er derudover, at man kan vinde store pengepræmier i golfturneringerne. Præmier, som sponsorer som regel får en procentdel af.
Drivkraften ligger indeni Selvom golfen altså er gået fra at være en fritidsinteresse til at være en forretning for den unge golfspiller, er Emil
Tingsted Blum ikke bange for at miste lysten til at spille golf. Det bliver ikke leverpostej og gråvejr for ham lige foreløbigt. »Jeg elsker det jo. Det er svært at forklare. Men det er en drivkraft i mig at spille. Hele tiden blive bedre og reflektere over, hvordan jeg bliver bedre. Samtidig er jeg ikke typen, der lægger hele mit liv i golfen. Jeg sørger for at have andre ting ved siden af. Jeg har en kæreste, går i byen med mine venner og vedligeholder mine sociale relationer. Det, tror jeg, er vigtigt,« fortæller han.
Første stop i hans professionelle karriere bliver fire professionelle turneringer i Marbella til februar. Og når sæsonen 2025 starter i Danmark til april, har han et turneringsprogram klar, der sender ham til Polen, Danmark, Sverige og Norge. Så han er allerede i træningslejr. Øver sine slag. Studerer sine slag. Begge dele kan han gøre i SIM-golf med deres golfsimulatorer, der laver analyser og beregninger på hans spil, som han ikke får ude på de virkelige græsbaner.
Derudover skal han holde sig i form – ikke på samme måde, som man gør som professionel cykelrytter eller fodboldspiller, men især den mentale form er vigtig. »Golf handler rigtig meget om fokus, og hvordan man optimerer det. Og at holde fokus gennem en lang golfrunde indebærer også, at man spiser ordentligt og drikker nok vand. Man går også i fitness som golfspiller. Ikke for at blive stor og stærk, men for at blive hurtig og fleksibel, så man kan svinge golfkøllen hurtigere og slå længere,« lyder det fra Emil Tingsted Blum. Så selvom han nok har svært ved at vente til at skulle på græs for første gang som professionel – og starte kampen mod at opfylde
golf, der indeholder 47 turneringer i 27 forskellige lande, og hvor pengepræmierne tilsammen løber op i 1,3 milliarder kroner. Så jo, der er penge i golf.
Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Sponsor kom af sig selv Men inden han overhovedet havde nået at stille sig op foran de forskellige erhvervsnetværk i Dragør, som han havde tænkt sig at gøre, meldte der sig en hovedsponsor på banen.
Elbilejere får i en relativt nær fremtid adgang til 39 almindelige ladere og to lynladere på 14 forskellige lokationer i Dragør Kommune.
Det sker, efter at Dragør har haft ladestandere på de kommunale parkeringspladser i udbud. To leverandører har budt ind – og politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har nu valgt leverandør nummer to, hvis navn ikke er offentliggjort. Tilbudsgiveren har klaret sig godt på de tre parametre dækning, serviceniveau og ladestandernes udseende – og tilbyder ifølge oplægget flere ladestandere end konkurrenten inden for tilbuddets rammer. Dragør Kommune skal nu indgå kontrakt med tilbudsgiveren og forhandle de nærmere placeringer på plads. Der er ingen udgifter i driften eller etableringen af ladestanderne for Dragør Kommune.
Emil Tingsted Blum, da han vandt Dragør Pokalen sidste år. Privatfoto.
Store Magleby Kirke
NYTÅRSGUDSTJENESTE
Tirsdag 31. december kl. 15.30
Vi runder året af i Store Magleby Kirke med en stemningsfuld nytårsgudstjeneste – ved Gitte Turin
Dragør Nyt ønsker god jul og godt nytår til alle vores læsere
1. jan kl. 11.00
Nytårs
Jazzgudstjeneste
Med Morten Pedersen på klaver, Dragør Kirkes tjenestekor og præst Jens Bach Pedersen
Dragør Kirke, Kirkevej 170 www.dragoerkirke.dk
De to hjemmesider hjælper med at bringe mennesker sammen til juleaften og nytårsaften. Det handler om at skabe fællesskaber og modvirke ensomhed.
Julevenner.dk er et fælles initiativ af Boblberg og Dansk Røde Kors. Her kan du tilmelde dig som julevært og åbne dit hjem for andre, eller som julegæst og finde et sted at tilbringe en varm og hyggelig juleaften i godt selskab.
På Nytårsvenner.dk kan du finde nogen at dele årets sidste dag med. Uanset hvordan du ønsker at fejre den, er der noget for alle – fra sjove nytårsfester og hyggelige middage til børnevenlige aftener. Tilmeld dig gratis som nytårsvært eller -gæst og gør nytårsaften mindeværdig med godt selskab.
Dit affald i julen
Indsamlingen af affald kan blive forskudt som følge af julen, men vil naturligvis blive hentet. Se mere på dragoer.dk under affald.
Det gamle juletræ
Du kan aflevere dit gamle juletræ på Dragør Genbrugsplads, Bachersmindevej 15, Dragør. Åbningstiderne er normalt hverdage kl. 10–18 samt lør-, søn- og helligdage kl. 10–17. Bemærk dog lukket tirsdag den 31. december 2024 samt onsdag den 1. januar 2025.
I uge 2 og 3 2025 (fra mandag den 6. januar 2025) kan du få hentet juletræet på din adresse. Tjek den normale afhentningsdag for haveaffald (bemærk vi tager ikke almindelig haveaffald med). Du skal sætte juletræet ud til skel senest dagen før afhentningsdag, så det er synligt for vognmanden. Husk at juletræet maksimalt må måle 2,5 m i højden og skal være helt fri for pynt, fod og søm (fra foden).
Hormoner påvirker stort set alt i vores liv
Dragør Kommune byder på mange typer af iværksættere og virksomheder – også sygeplejerske og hormonterapeut Lene Bak Nørresø, du kan møde her. Hun brænder for at åbne folks øjne for, hvor meget hormoner betyder, specielt når vi ikke har nok af dem.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Mange associerer nok hormoner med to ting: teenagere, der har hormongak i hele kroppen, og kvinder, der bøvler med hormonerne, når de er gravide, har menstruation eller er i overgangsalder. Men hormoner er langt mere end det. De har vigtige funktioner og indvirkning på stort set alle processer i vores kroppe og hjerner – hvordan man sover om natten, hvor lykkelig man føler sig, om man har migræne, er depressiv, har smerter eller sygdomme som brystkræft, sklerose og stofskiftesygdomme.
Hormonernes forunderlige verden var netop det, der gjorde Lene Bak Nørresø nysgerrig og fik hende til at springe ud som selvstændig hormonvejleder for ti år siden. Hun havde i mange år arbejdet som anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet, men stille og roligt byggede hun ovenpå med først en ernæringsuddannelse for at lære mere om sund kost og vitaminer og derefter en hormonterapeutuddannelse.
Hvad er en NHT-hormonvejleder?
NHT®-uddannelsen blev etableret 2014 af Anette og Jens-Ole Paulin fra Center for Naturlig Hormonterapi. Det er den første og eneste registrerede uddannelse i hormonterapi Danmark, der underviser i at vejlede ud fra forskningen bioidentiske hormoner som led i en genopretning af hormonbalancen. Ifølge nht.dk giver uddannelsen – sammen med præcis viden om kost, livsstil og næringsstoffers indvirkning på hormonerne – et unikt system, som gør hormonvejlederen i stand til at håndtere sygdomme holistisk.
»Jeg gik jo der og bedøvede folk, der skulle opereres. Men det var, som om der åbnede sig en dør, hvor jeg havde lyst til at se meget mere på forebyggelse, og hvordan man kan arbejde med at sikre, at folk ikke bliver syge. Og hormoner er noget, jeg har været fascineret af, siden jeg læste til sygeplejerske. De har en enorm magt og stor betydning for vores velvære,« fortæller Lene Bak Nørresø.
Hviler på forskningsbaseret viden Hendes virksomhed hedder Hormonharmoni.dk og har til huse på A. P. Møllers Allé, hvor hun både har fysiske og online konsultationer og holder foredrag. Som certificeret NHT-hor-
LJ Fodterapi & Indlæg
v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak
Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail
DRAGØR KIRKE
Tirsdag den 24. dec. kl. 12.00: Juleaften med børnekoret
Anette Lyneborg
Tirsdag den 24. dec. kl. 13.30: Juleaften
monvejleder er hun uddannet i, hvordan hormoner fungerer, hvad der sker, når de er i ubalance, og hvordan man kan genoprette hormonbalancen ved hjælp af bioidentiske hormoner. Bioidentiske hormoner er kunstigt fremstillede hormoner, men de ligner de hormoner, vi har i kroppen, på en prik. »Hormoner kan være en jungle at finde rundt i, og NHT-hormonvejlederuddannelsen hviler på forskningsbaseret viden, hvilket er en meget vigtig pointe. Vi vejleder ikke i syntetiske hormoner, men kun hormoner, der er 100 procent molekylært identiske med de hormoner, vi selv danner, som tilskud til at genoprette den ubalance, vi kan opleve i kroppen på forskellige tidspunkter af livet. Og at vi gør det på en måde, forskningen har vist, der virker,« fortæller Lene Bak Nørresø. Behandler også mænd Lene Bak Nørresø vidste, at mange oplevede hormonubalancer. Men hun vidste alligevel ikke, hvor mange i alle aldre som har det så skidt, at de har brug for hormonvejledning. Derfor er hun meget glad for, hvor godt det er gået for hendes lille virksomhed, siden hun kastede sig ud på det dybe iværksættervand i Dragør. Hun har kunder fra hele landet – blandt andet, fordi hun kan vejlede online – men også nogle lokale. Det er kvinder i alle aldre fra 16 til 70, men også enkelte mænd. Mænds hormonproblemer –for eksempel de ubalancer, de kan opleve, når de kommer i overgangsalderen – er stadig tabuiserede. Men hun oplever dog, at flere og flere får øjnene op for, at hun kan hjælpe dem. Når det kommer til kvinder, behandler hun blandt andet unge kvinder, der har blødningsforstyrrelser, PMS eller PCO. Hun behandler også mange kvinder med fertilitetsproblemer og gravide med graviditetskvalme. Og
Jens Bach Pedersen
Tirsdag den 24. dec. kl. 15.00: Juleaften
Jens Bach Pedersen
Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag
Jens Bach Pedersen
Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag
Anette Lyneborg
Søndag den 29. dec. kl. 10.00: Anette Lyneborg
Onsdag den 1. jan. kl. 11.00: Nytårsjazz-gudstjeneste
H
STORE MAGLEBY KIRKE
Tirsdag den 24. dec. kl. 11.30: Børnejulegudstjeneste
Julie Kaas
Tirsdag den 24. dec. kl. 13.00: Juleaften Andreas Wille
Tirsdag den 24. dec. kl. 14.30: Juleaften
Andreas Wille
Tirsdag den 24. dec. kl. 16.00: Juleaften
Gitte Turin
Tirsdag den 24. dec. kl. 23.30: Midnatsgudstjeneste
Gitte Turin
Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag
Gitte Turin
Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag
Andreas Wille
Søndag den 29. dec. kl. 10.00: Julie Kaas
Tirsdag den 31. dec. kl. 15.30: Nytårsgudstjeneste
Gitte Turin
så er der selvfølgelig en stor gruppe kvinder, der kommer med voldsomme symptomer på overgangsalder.
Det hele starter med en test
»Når folk kommer til mig, får de først lavet en hormontest, som bliver analyseret på et laboratorium i Tyskland. På den måde kan vi kortlægge deres hormonniveauer. Det er jo vigtigt, at man ikke bare begynder at give hormontilskud uden at vide, hvilke hormoner de har mangel på,« forklarer Lene Bak Nørresø. Når hun har svar fra laboratoriet på klientens hormonniveauer, kommer klienten i vejledning.
»Vi ser på søvn, stress, kost, kosttilskud og generel levevis.
Er der noget, vi kan skrue på her? Klienten får også vejledning i, hvilke bioidentiske hormoner der vil kunne gavne den enkelte. Så skal de lære at bruge dem, får tilsendt en plan, og så kommer de til opfølgning her hos mig, så der er fuld kontrol over det,« fortæller hun.
Skræmmende lidt fokus
Hun finder en kæmpe arbejdsglæde i at se, hvor mange hun kan hjælpe med den rette vejledning. Og hun er frustreret over, hvor lidt hjælp der er at hente for kvinder med hormonelle udfordringer. Hvis man for eksempel har mange gener og symptomer i overgangsalderen, er det oftest hormoner, man bliver tilbudt, hvor bivirkningerne er ret omdiskuterede. Nogle bliver endda sat på anti-
Hvilke hormoner har vi i kroppen?
Der findes over 100 forskellige hormoner kroppen. Nogle af de mest kendte er kønshormonerne progesteron, østrogener og testosteron, der styrer vores reproduktive cyklus og udvikling. Andre kendte hormoner er insulin, som regulerer blodsukkeret, kortisol, som er et stresshormon, og melatonin, der regulerer søvnen.
Hormoner produceres af forskellige kirtler rundt om i kroppen og kan altså betagnes som en slags styrmænd, der regulerer de mange forskellige vigtige funktioner i vores krop.
Derfor vil man også hurtigt kunne mærke, hvis der er ubalance hormonerne. Et par eksempler: Hvis man mangler insulin, kan man udvikle diabetes og have brug for at få tilført insulin. Mangler man progesteron, kan man opleve eksempelvis humørsvingninger, nedtrykthed, søvnforstyrrelser og træthed. Kilder: www.sundhed.dk, www.lex.dk
Vores kære mor, svigermor, mormor, farmor og oldemor Evi Ren
* 5. 3. 1931 sov stille ind den 17. 12. 2024 På familiens vegne Annette og Klaus
Bisættelsen finder sted i Dragør Kirke fredag den 3. januar kl. 13.00
Tak til Enggården for kærlig omsorg og pleje
depressiv medicin for overgangsaldergener, fordi det kan virke som eneste udvej, erfarer Lene Bak Nørresø. »Det, synes jeg, er skræmmende. Men det er så også noget af det, der gør, at jeg bliver ved med at søge viden og kaster mig over al forskning, der kommer. Det er så vigtigt, at vi taler mere om det her, og at vi får mere forskningsbaseret viden,« siger hun. En jungle at finde rundt i Hun erkender, at det kan være en jungle at finde rundt i. For når hormoner og hormonrelaterede sygdomme er et underprioriteret forskningsområde, er det også et område, hvor der er mange, der kan slå sig op på at være hormonvejleder eller hormonterapeut. Det er ikke en beskyttet titel. Hun oplever derfor også, at folk finder det betryggende, at hun ud over at have en hormonterapeutuddannelse har så mange års erfaring som sygeplejerske. »Jeg forstår virkelig godt, at man bliver forvirret, for der bliver sagt så meget forskelligt. Jeg kritiserer dog aldrig andre metoder over for klienter, for folk er forskellige og kan have behov for at gå forskellige veje. Når jeg argumenterer for brugen af bioidentiske hormoner, er det, fordi jeg med ro i sindet kan sige, at det hviler på 80 års forskning og erfaring. At vi måler kroppens hormonniveauer, inden vi tilfører noget som helst. Og at vi kun giver kroppen noget, som den selv producerer, men som vi af flere grunde enten producerer for lidt eller for meget af,« siger Lene Bak Nørresø. Hun forklarer, at kvinder allerede midt i 30-årsalderen for eksempel producerer mindre af hormonet progesteron, som frigives ved ægløsning. Og når de går i overgangsalder, har de meget lidt af det. Skal være mere legitimt at få hjælp Det er især, når det kommer til overgangsalder, at hun håber, at der kommer et større og større fokus på de mange udfordringer, som særligt kvinder oplever. Så det bliver mere legitimt og okay at opleve symptomer – og mere legitimt og okay at søge hjælp og behandling.
»Der har jo meget været den her tanke om, at det går over. At det er hysteri. Kvinders hormonelle udfordringer – om det så er overgangsalder eller PMS – bliver ofte italesat på en ikke-respektfuld måde. Så kvinder går ofte rigtig langt og mistrives og har haft det ulideligt i lang tid, før de går til lægen eller til mig,« siger Lene Bak Nørresø. Hun oplever, at der er en bevægelse i gang, og at flere læger og gynækologer også ændrer kurs, men hun synes, at det går for langsomt.
»Der er stadig kvinder, der ikke tør fortælle deres mænd, at de er i overgangsalder, og kvinder, der slet ikke taler med deres veninder om det. Og mænd har også overgangsalder. De sover dårligt, går ned med stress og mangler sexlyst. Men hvis de endelig kommer til mig, kan jeg høre, at det ikke er noget, de normalt taler om. Det skal da være okay at tale om de her ting,« fortæller hun. Nyder at være selvstændig Stemmeleje og udstråling er passioneret, når hun taler om det her, for det ligger hende meget på sinde. Men netop fordi hun brænder så meget for det, nyder hun også sit arbejde. Og så nyder hun at være selvstændig: at kunne bestemme over sin egen tid, have tid til børnebørn eller en dejlig morgengåtur på stranden med hundene. »Det giver mig en enorm frihed. Jeg kan bestemme over min egen tid. Og så kan jeg dyrke min nysgerrighed og blive ved med at undersøge. Jeg bruger mit netværk i Center for Naturlig Hormonterapi meget. Nogle dage kan jeg dog godt savne lidt mere iværksætternetværk her i Dragør – og at have et sted, hvor man bare kunne hive fat i alle de fagligheder, man havde brug for tæt på, som jeg kunne på Rigshospitalet,« lyder det fra Lene Bak Nørresø.
Lene Bak Nørresø er hormonvejleder. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Vind billetter til håndboldlandskamp mod Bahrain
Håndboldherrerne møder Bahrain i to kampe i Norlys Cup – Dragør Nyt og Dansk Håndbold udlodder billetter til to heldige vindere.
Af Tim Panduro
Den 9. januar klokken 21 og den 10. januar klokken 17.30 er der herrehåndbold på topplan i Royal Arena. Her møder de danske håndboldherrer Bahrain – og to heldige læsere kan komme med kvit og frit. Dragør Nyt og Dansk Håndbold udlodder to gange to billetter til en af kampene, og man vælger selv, hvilken man vil opleve.
Kampene er en del af Norlys Cup, og Dansk Håndbold betegner dem som en af de afgørende forberedelseskampe til VM.
Vi har modtaget:
Bahrain er måske ikke en modstander, der ringer en klokke hos alle danske hånd-
boldfans, men den lille ørkenstat har ikke desto mindre vist sig som en af de stærkeste
Vind billetter
Dragør Nyt og Dansk Håndbold sætter to gange to billetter på spil til en kamp efter eget valg.
For at være med skal du svare rigtigt på disse to spørgsmål: Hvor mange medaljer har Bahrain vundet ved de seneste otte asiatiske mesterskaber? Danmark har mødt Bahrain fem gange – hvor mange af kampene vandt Danmark?
For at være med skal man sende en email til Drag’r Nyt på konkurrence@dragoer-nyt.dk med »Håndbold« emnefeltet, de to rigtige svar samt navn, adresse og telefonnummer. Vi skal have e-mailen senest den 5. januar klokken 14.
Opdatering fra Klima-, Byog Erhvervsudvalget
I 2024 har der været en række sager på Klima-, By- og Erhvervsudvalgets dagsorden, som har fyldt meget lokalpolitisk.
Tidlig julegave
Det er et længe efterspurgt projekt om forbedret og mere sikring af fodgængerfeltet på Ndr. Dragørvej, som nu realiseres. Fodgængerfeltet er en del af skolevejen på Nordstranden og bruges af rigtig mange skolebørn. I denne uge nedtages det eksisterende anlæg med blinkende lys ved fodgængerfeltet, og et nyt og mere sikkert opstilles. Det nye anlæg vil vise rødt lys for bilister, når fodgængere og skolebørn har aktiveret anlægget ved trykknap. Det er næsten som at få en julegave før juleaften.
Kystbeskyttelsen
Kystbeskyttelsen fylder me-
Vi har modtaget:
get, og i startenaf 2025 barsler den statslige arbejdsgruppe med sine anbefalinger. Vi har netop på det seneste møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget besluttet at sende dispositionsforslag for delstrækning 4, 5 og 6 i fire ugers høring. Dragør Kommune kører nemlig kystsikringen i to spor, da de tre nævnte delstrækninger vil ligge som en forlængelse af de forslag om linjeføring af kystbeskyttelse, som den statslige arbejdsgruppe arbejder med.
Vi har ligeledes besluttet at ændre målsætningen for en 100-års stormflod fra 2050 til en 100-års stormflodshændelse frem mod 2075, da det vil stemme overens med de årstal, som anvendes i de statslige forundersøgelser af sikringsniveau og klimafremskrivninger.
Det betyder i praksis, at kystbeskyttelsen vil blive lidt højere. Høringsmaterialet kan findes på kommunens hjemmeside.
Vejbelysning
Det er glædeligt, at valg af LED-vejbelysning i Dragørs gamle bydel efter en meget lang proces er besluttet. Det betyder, at lamperne i den gamle bydel udskiftes med de lamper, som Beboerforeningen for Dragør Gamle By har foreslået.
Trafiksikkerhed
Forslaget fra Venstre, Socialdemokratiet, liste T, Moderaterne og Sydamagerlisten er nået i mål med en beslutning om forbedret trafiksikkerhed på Vestgrønningen. Der anlægges nu cykelbaner på strækningen, og det
Glædelig jul og godt nytår fra Socialdemokratiet
Vinteren og den mørke tid er over os.
Hvert år, når julen nærmer sig, har vi i Danmark en skøn tradition med julehilsner. Den tradition, synes vi i A-gruppen, er værd at holde fast i, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske alle i Dragør en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Året 2024 har været endnu et spændende år, og det ser ud til, at 2025 bliver både udfordrende og interessant. Store opgaver – og ikke mindst et kommunalvalg – venter forude. Vi er som altid klar til at tage ansvar for det Dragør, vi alle sammen holder så meget af.
Men inden vi når helt så langt, arbejder vi videre med de store projekter, der er i gang, samt med den helt almindelige hverdag i kommunen. De store projekter, der fylder lige nu, er selvfølgelig både kystsikringen og udrulningen af fjernvarme. Det ved vi også fylder for mange borgere, og det kan vi godt forstå, for der bliver sagt og ment mange ting. Det kræver en ekstra stor kommunikationsindsats fra os. Derfor har det været godt at se, at der har været så stor tilslutning til borgermøderne. Derudover fylder naturligvis både situationen i hjemme-
plejen og på Enggården. Vi er optaget af at sikre fortsat god trivsel og rammer for alle, både borgere og medarbejdere. Der er afsat to millioner kroner årligt til både ældre- og børneområdet fra 2025 og frem. De er ikke udmøntet endnu, og det ser vi frem til at komme i gang med, så de kan skabe betydning ude i hverdagen. Det er altid rart med ros og med ris. Derfor vil vi gerne takke jer for opbakning og positive tilkendegivelser og konstruktive samtale i det daglige, politiske arbejde. Det varmer. A-gruppen er altid klar på dialog, så tag endelig fat i os,
Deltag i debatten
Vi har modtaget:
Den gamle by i det rigtige lys
En lampe er ikke bare en lampe. Det har mangen en ægtemand nok også hørt fra sin hustru, og præcis det samme kan siges om de lidt over 100 lamper, som kaster lys over den gamle by. De har masser af patina, og de passer til lige netop den gamle by. Både beboere og gæster holder af dem – de hører til i gadebilledet.
Men for en årrække siden startede en nødvendig drøftelse om, hvad der skulle ske med belysningen, når gam-
meldags glødepærer skal erstattes af moderne LED-lys. Spørgsmålet har været, om de gamle lamper kan holde til at blive opgraderet, hvad det i givet fald koster, og om det måske var bedre at skifte til nye lamper i et passende design. Det har der været delte meninger om, og da kommunen ejer lamperne og dermed har ansvaret, har sagen været politisk behandlet på decembers møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Forud går en lang proces
med masser af research, hvor også den gamle bys beboerforening har haft en vigtig stemme. Faktisk bor der en decideret lysekspert i netop den gamle by, og sagen er blevet undersøgt grundigt af både beboerne selv og af kommunens rådgivere. Pærer er blevet afprøvet, lamperne er blevet nærstuderet, og alternativer er blevet vurderet. Nu er vi landet på den helt rigtige beslutning, som vi fra konservativ side bakker helhjertet op om, og som hele udvalget var enig om.
Efter beboernes ønske renoverer vi de gamle lamper, som får nye LED-pærer, der passer til stemningen i den gamle by, men som samtidig giver et godt lys. Så i bedste fald lægger ingen mærke til forandringen, når den bliver gennemført. Den gamle by vil fortsat ligne sig selv, og på den baggrund vil vi ønske glædelig jul til både
Forandring, udvikling og nytænkning
nationer på det asiatiske kontinent med medaljer ved seks af de seneste otte asiatiske mesterskaber.
»Bahrain er fuldt på højde med Qatar og har en masse gode spillere faktisk og en god fysik. Og så passer det os fint at få en ikkeeuropæisk modstander op til VM, hvor vi er i gruppe med både Algeriet og Tunesien, der spiller en anden type håndbold, end vi er vant til at møde,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen, der glæder sig til at spille landskampene foran et veloplagt publikum i København:
»Jeg er glad for, at vi får lov til at spille på hjemmebane i vores optakt til VM. Det er faste og gode rammer, som vi kender. Så det bliver en rigtig fin optakt,« siger han. Håndboldherrerne har mødt Bahrain fem gange og vundet alle indbyrdes møder. Senest ved VM i 2023, hvor Bahrain dog imponerede ved at spille sig videre fra det indledende gruppespil på en andenplads efter Danmark.
vil ikke længere være muligt at parkere biler på Vestgrønningen. Der etableres erstatningsparkering omkring den gamle by. Sagen har haft et langt forløb, da tre partier og to lokallister skulle finde fælles fodslag, mens Det Konservative Folkeparti ikke ville være med. Det har holdt hårdt, og vi har holdt mange møder, men vi er i mål og ... ja, jeg er utrolig glad for, at Venstre sammen med forhandlingsparterne har fundet en rigtig god løsning og har haft et fint medspil fra forvaltningen. Forslaget er baseret på trafiksikkerhedsplanen fra 2016 og 2024 samt på input fra borgerne om deres oplevelse af, at området på Vestgrønningen ikke var trafiksikkert. Må den kommende højtid bringe lys og håb ind i alle hjem, og må I få mulighed for at tilbringe tid med dem, I holder af. God jul og et godt nytår. Med venlig hilsen
Helle Barth Venstre Formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget
hvis du vil drøfte noget. Det er man meget velkommen til. Vores kollegaer i kommunalbestyrelsen og i partierne uden for den ønskes glædelig jul og godt nyt år. Vi glæder os til fortsat at arbejde sammen med jer. Vi håber, at på trods af at det er et valgår, vi begiver os ind i, at alle vil bestræbe sig på at søge løsningerne sammen og holder den ekstra gode tone i de politiske debatter. Vi tror, at det er bedst for Dragør. Til medarbejdere i Dragør Kommune vil vi gerne sige en stor tak for jeres store indsats i det forgangne år. I gør en forskel hver dag. Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber Viceborgmester Ole H. Hansen Medlem af kommunalbestyrelsen Den socialdemokratiske gruppe
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelægning af avisen.
Året 2024 har på mange måder været et år med forandring, udvikling og nytænkning inden for børne-, fritids- og kulturområdet i vores kommune.
Jeg vil gerne benytte denne julehilsen til at fremhæve nogle af de initiativer og milepæle, som vi har opnået i fællesskab.
Først og fremmest har flytningen af specialklasserækken fra Elisenborg til de nyindrettede lokaler i den gamle Blushøj sfo – nu kaldet Enghøj – været et stort og vigtigt skridt. Her får vores børn med særlige behov en undervisning, der er skræddersyet til dem, i omgivelser, som understøtter deres læring og trivsel.
Samtidig har vi i år oplevet implementeringen af den såkaldte Dragør-model. Selvom modellen har mødt kritik, vil jeg understrege, at ja, det er en styringsmodel, der er skabt for at sikre sammenhæng mellem politiske prioriteter, budgetoverholdelse og et tidligt, forebyggende fokus på børns udvikling. Men det, kritikerne enten har overset eller bevidst undladt at nævne, er, at den også har et stort fokus på den forebyggende og tidlige indsats
og skabelsen af inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Dragør-modellen har allerede betydet en markant opgradering af medarbejderstaben inden for PPR samt Børne-, Unge- og Familierådgivningen. Jeg er stolt af, at vi med den toårige budgetaftale for 2024 og 2025 har iværksat den mest progressive indsats i mange år. Vi har afsat mere end 15 millioner kroner målrettet det specialiserede børneområde – heraf fem millioner kroner, som fulgte med Dragør-modellen til forebyggende indsatser. Dette sikrer, at vi kan styrke den tidlige indsats og skabe mere inkluderende læringsmiljøer i hele kommunen. På daginstitutionsområdet har faldende børnetal i år skabt nye overvejelser. På trods af dette har vi valgt at bevare vores institutioner. Erfaring viser, at nedlukninger er svære at rulle tilbage, og vi ønsker at afvente et nyt, naturligt niveau for børnetallet, før vi træffer vidtrækkende beslutninger. I Søvang fastholder vi den tidligere politiske beslutning om at forbedre rammerne i Børnehuset Sølyst, så institu-
tionen kan leve op til både de nuværende og fremtidige behov for børnepasning i Søvang. Når det gælder vores unge, ser vi i Ungeprofilundersøgelsen 2023/2024 en bekymrende stigning i alkoholforbrug blandt 9.-klasseselever. Her har vi politisk taget initiativ til en debat og styrket kommunens indsats Men hovedansvaret ligger ikke hos det offentlige; de kan kun understøtte og oplyse. Det er os forældre, der spiller en afgørende rolle, og jeg vil opfordre alle forældre til at følge Sundhedsstyrelsens og SSP’s klare anbefalinger på området. Vores kommunale turistråd har i samarbejde med Wonderful Copenhagen fokuseret på at udvikle en kernefortælling for Dragør som en del af Copenhagen East. Dette arbejde fortsætter i 2025 med målrettet markedsføring af vores by. Også nyder vi alle i disse dage, at DRs Tidsrejsen 2 endnu en gang har sat Dragør på landkortet. Der er en fantastisk opbakning fra borgerne, og vi har støttet en initiativgruppe af frivillige økonomisk. Der skal lyde en stor tak for deres kæmpe indsats i forbin-
delse med Tidsrejsen 2. Der skal også lyde en tak til alle ildsjælene i og omkring det autentiske, hyggelige julemarked i Dragørs gamle bydel. Det er en gave som vi håber, at mange vil opleve i mange år fremover.
Afslutningsvis skal det ligeledes nævnes, at jeg er rigtig glad for, at der nu kommer en selvbetjeningsløsning til Dragør Bibliotek. Denne løsning vil sikre borgerne fuld adgang til bibliotekets faciliteter og understøtte biblioteksstrategien ved at gøre biblioteket mere fleksibelt og anvendeligt i borgernes hverdag. Med disse ord vil jeg ønske alle borgere en glædelig jul og et godt nytår. Tak for samarbejdet, for engagementet og for den fælles indsats for at gøre Dragør
Medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre Formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget
med Dragør Nyt
Vi har modtaget:
Af Thomas Mose
Mandag den 23. december klokken 17 og juleaftensdag, tirsdag den 24. december klokken 11, er årets sidste chance for at være med i Levende Låger. Da denne uges Dragør Nyt er sendt i tryk allerede torsdag den 19. december, er Bente Walløe Poulsens fortælling fra de hyggelige byvandringer lidt kortere end man kan forvente. Årets sidste låger, fra onsdag den 18. december til juleaftens dag, vil blive bragt i første udgave af Dragør Nyt i 2025, som udkommer onsdag den 1. januar.
En regnfuld tirsdag
En regnvåd dag på Kampensgade dannede mandag den 16. december rammen om et festligt og historisk arrangement hos Bente Walløe Poulsen og hendes mand, Palle Cranil, der bor i nummer 4. Trods det dårlige vejr fandt 45 gæster vej til deres hjem for at høre dagens historie og nyde lidt julehygge.
I år havde Bente Walløe Poulsen bedt sin søn, Morten, om at lave en snoet skorsten i træ. Skorstenen blev en del af dekorationen i familiens kalendervindue, der også inkluderer et foto af Bentes tipoldefar Rasmus Peter Guldborg sammen med hendes håndlavede juletræer og ikoniske amagernisser.
Rasmus Peter Guldborg, som blev født i Aarhus i 1838, har sat et markant aftryk på
Dragør som murermester. Efter at være kommet til Store Magleby i 1858 i forbindelse med byggeriet af Kommunehospitalet i København slog han sig ned i området. Her giftede han sig med Agth Chrilles Theisen Schmidt, og parret fik fem døtre.
Rasmus Peter Guldborg opførte cirka 50 bygninger i Dragør, heriblandt private hjem, Dragør Kirke, Den røde Skole på Vestgrønningen og missionshuset i Bymandsgade. Uden for byen byggede han blandt andet Aflandshage Gård på Sydamager. En særlig detalje, som gæsterne lærte om denne dag, var, at Rasmus Peter Guldborg kunne mure snoede skorstene. Af disse er der kun én tilbage i dag – på et udhus i Deventergade. Skorstenen på Dragør Museum har han ikke lavet – hvilket Bente Walløe Poulsen er glad for, da den er »en smule skæv«. Bente og Palle bor i et hus med en direkte forbindelse til familiens historie. Huset blev engang ejet af Bente Walløe Poulsens oldemor Emma, som var gift med fyrassistent Jens Andersen. Dermed har hjemmet i Kampensgade været i familiens eje gennem generationer og er en vigtig del af deres fortælling. Som en del af arrangementet sang deltagerne den klassiske julesang »På loftet sidder nissen med sin julegrød«. Bente Walløe Poulsen havde valgt sangen, fordi den også handler om rotter – et aktu-
elt tema i det gamle Dragør, hvor rotteplagen stadig er en udfordring.
Gæsterne blev budt på portvin, pebernødder og slik, selvom regnen havde en tendens til at fortynde vinen en smule.
Historie på Jens Eyberts Plads
Tirsdag den 17. december bød på en mild eftermiddag. 78 personer tog sammen med Levende Låger turen fra Badstuevælen til Jens Eyberts Plads 3, hvor Leise og Bent Larsen fortalte om familiens lange historie i Dragør. Bent Larsen er tredje generation i huset, som hans bedstefar købte i 1915. Historien om familien Larsen afspejler det typiske liv i Dragør i første halvdel af det 20. århundrede.
Bent Larsens far voksede op med fire brødre, hvilket betød mange mennesker på lidt
plads. Til jul var der alligevel plads til at samle hele familien – ofte 12–14 personer – hvor gåsen til middagen blev stegt hos bager Hagel i Sønderstræde, da hjemmets
Bent Larsen er tredje generation i huset Jens Eyberts Plads. Foto: Torben Stender.
De 78 deltagere sluttede dagen af med gløgg og brunkager. Foto: Torben Stender.
Bent Larsen fortæller historier fra tidligere generationer. Foto: Torben Stender.
Levende Låger-holdet ankommer til Leise og Bent Larsen på Jens Eyberts Plads. Foto: Torben Stender. Deltagerne er på vej
låge på Kampensgade. Foto: Torben Stender.
Bente Walløe Poulsen med sin søn, Michael, der har bygget den snoet skorsten til julevinduet. Foto: Torben Stender.
Trods regn deltog 45 personer i Levende Låger mandag den 16. december. Foto: Torben Stender.
