2008
Ă…rsberetning
Forsidefoto Kulturminister Carina Christensen på besøg i Glostrup i anledning af SPE-projektets afslutning.
Udgiver Statens Arkiver • Design e-Types Tryk Centertryk • Oplag 1.000 ISBN 978-87-7497-228-0
Statens Arkiver
2008
Ă…rsberetning 2008
Forord
2008 er et stort år i Statens Arkivers historie, fordi vi har vist, at vi mestrer elektronisk arkivering. Som teknologien udvikler sig, har arkiverne en udfordring her for al fremtid, men det er nu lykkedes at gennemføre alle de trin, som den gældende strategi hviler på. Varige betryggende magasiner kan blive noget af en besættelse, men det lysner. Der er truffet politisk beslutning om, at der i Viborg skal søges bygget til 60.000 hyldemeter. På Kalvebod Brygge i København går det så planmæssigt, at vi fra midten af 2009 overtager 370.000 hyldemeter. Bemærkelsesværdig blev 2008 også, fordi vi kunne afslutte ompakning og digital nyregistrering af alle 200.000 hyldemeter arkivalier i København, vel verdenshistoriens største projekt af sin art. Alle oplysninger kan søges på nettet. Også vest for Storebælt går det rask fremad. Digitaliseringen er over os. Stadig flere benytter Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database. Begge tilbud befinder sig under planmæssig udvidelse. Takket være Daisy kan søgning og bestilling i vid udstrækning foregå over nettet. Rigsarkivets byggesag har en fase 2, som regeringen i 2003 udskød. Der er nu tegn på så megen bevægelse, at en politisk beslutning om gennemførelsen måske kan træffes. Sker det, vil alle Rigsarkivets og Landsarkivet for Sjællands funktioner blive samlet på Kalvebod Brygge. Vi holder vejret.
Johan Peter Noack Rigsarkivar
Opfyldelse af mål efter kontrakt 2005-2008 Der er spektakulære mål, og der er dem, der virker trivielle. De første vækker let interesse, men det burde de sidste også gøre. Til dem hører angivelser af enhedsomkostninger og sagsbehandlingstider. Det er ikke blot et spørgsmål om, at produktionen skal være effektiv, men drejer sig også om at leve op til de forventninger, som myndigheder og borgere har til service. Det er en fornøjelse at kunne rapportere, at sådanne mål i alt væsentligt er opfyldt. Mere spektakulært er det, at Statens Arkiver har nået vigtige strategiske mål. De fleste af dem får deres egen omtale nedenfor. Værd at gentage fra forudgående årsberetninger er indhentningen af afleveringsefterslæbet, så myndighederne kan aflevere i fast rytme. Fuldførelsen af alle trin i strategien for digital bevaring, så det er demonstreret, at Statens Arkiver faktisk mestrer kunsten. Og ikke mindst de meget store og stadig stigende mængder af data, der stilles til rådighed i Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database. Godt hen ad vejen har Statens Arkiver dermed åbnet for digital søgning og adgang over nettet. På mange måder er situationen meget tæt på fuld opfyldelse af de strategiske mål, der for ti år siden blev opstillet i Statens Arkiver 2010. Forhandlingerne om ny kontrakt er da også ført i de perspektiver, der er ridset op i den nye strategi, som i fjor så lyset under titlen Statens Arkiver 2015.
Resultatkontrakt 2009-2012 Fra tid til anden søges styring af statsinstitutioner efter kontrakt bragt i offentlig miskredit. Det er helt grundløst. Det er påkrævet, at ministerium og institution må forhandle fastsættelse af mål for en længere periode, og det er velgørende, at de må aftale, på hvilket niveau opgaver og bevillin-
side 3 Statens Arkiver Årsberetning 2008
ger balancerer. Det er en fordel for ministeren, at embedsmændene i hendes departement må interessere sig for konkrete målsætninger og deres reelle baggrund. Og det fremmer effektiv opgavevaretagelse, at institutionens ledelse og medarbejdere ved præcist, hvad de skal holde hinanden op til. Udfaldet om forhandlingerne om ny kontrakt blev godt, men anderledes end i perioden før. Som hidtil får Statens Arkiver midler til digitalisering af kirkebøger og folketællinger. Der er afsat lidt færre penge end før til en særlig indsats for bevaring af den digitale kulturarv, men lægges dertil, at Kulturministeriet har fået tilslutning til at medfinansiere lejen i et nyt magasin ved Landsarkivet for Nørrejylland, er resultatet tilfredsstillende. Til de aktiviteter, som kan nyde fremme i de kommende år, hører blandt andet udvikling og afprøvning af metoder og værktøjer til bevaring af elektroniske arkivalier, pionerindsats for bevaring af private digitale arkivalier, drift af løsninger til tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier og etablering af trådløse netværk samt digitale faciliteter på læsesalene.
Rejsegilde i Det Nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge Vintervejret viste sig fra den pæne side over for byggeriets anlægsarbejder. Allerede i januar var nedramningen af mere end 1200
Rejsegilde på Kalvebod Brygge den 3. juli
Ved seminar om arkivbyggeri i de nordiske lande var der rundvisning på Kalvebod Brygge
betonfunderingspæle i højlagerområdet afsluttet og opbygningen af højlagerhallernes tunge gulvkonstruktioner påbegyndt. Måneden efter startede opsætningen af de indre vægge i den første højlagerhal, og i påskeugen i midten af marts var hallens råhus stort set lukket. Lige før sommerferien var mellembygningen halvvejs rejst. Den 3. juli blev der holdt rejsegilde for bygherre og håndværkere. Vært var OPP-Pihlarkivet, og til gildet var indbudt de statslige medlemmer af byggeriets styregruppe og projektgruppe. Her kunne deltagerne ved selvsyn beundre de store teglstensfacader. Højlagerhallernes forbløffende dimensioner lod sig bese, og deltagerne kunne overbevise sig om den arkivmæssige funktionalitet ved at vandre i gennem bygningsværket. I slutningen af oktober stod samtlige dele lukket, og ved årets udgang blev byggeriets projektgruppe nedlagt og erstattet af en idriftssætningsgruppe.
Forberedelse af flytteudbud Når byggeriet af det Nye Rigsarkiv står færdigt, skal 180.000 hyldemeter arkivalier flyt-
tes til Kalvebod Brygge. De grundlæggende tekniske og logistiske analyser af denne meget store flytning blev afsluttet i maj. Herefter gennemførtes sammen med Kulturministeriets Administrationscenter en konkurrence om rådgiverydelsen vedr. flytteudbuddet. I juli kunne Statens Arkiver underskrive kontrakt med NIRAS herom. 4. oktober blev udbudsbekendtgørelsen om flytningen offentliggjort i EU-tidende, og 17. december indkom et tilfredsstillende antal ansøgninger om deltagelse i udbuddet.
Nordisk ekspertseminar om arkivbyggeri Den 11. – 12. september blev moderne arkivbyggeri genstand for nordisk erfaringsudveksling ved et seminar i Rigsarkivet med deltagelse af eksperter fra samtlige nordiske lande. Drøftelserne berørte forholdsvis konkret forskellige arter af magasinbyggerier som højlagermagasiner, fjeldmagasiner og to-etagers ristegulvmagasiner. I de fremlagte indlæg drøftedes tillige krav og erfaringer med opbevaringsforhold, klimastyring, brandsikring, sikringssystemer og ikke mindst totaløkonomi.
Nyt magasin på vej i Viborg Gennem årtier har det knebet med magasinplads til de arkivalier, som myndighederne afleverer. Derfor er der lejet en række fjernmagasiner. Det har ikke skortet på anstrengelser for at få besluttet, at der skal opføres nye moderne magasiner. Et forslag fra 1988 er vist her.
Arkitektforslag fra 1988, da spørgsmålet om at bygge et nyt magasin også blev diskuteret
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 4
Computertegning af det nye magasin der skal opføres i Viborg
Nu synes der at være lys forude. Slots- og Ejendomsstyrelsen har efter anmodning fra Kulturministeriet undersøgt mulighederne og omkostningerne ved opførelsen af et magasin i Viborg. Både en løsning med byggeri i tilknytning til de nuværende arkivbygninger og et fjernmagasin er analyseret. På den baggrund er det nu besluttet, at et magasin med 60.000 hyldemeter kan opføres på landsarkivets nabogrund, som staten siden 1950’erne har haft forkøbsret til. Et sådant nyt magasin skal rumme arkivalierne fra alle nørrejyske fjernmagasiner og accessionen frem til 2020. Finansministeriet, Kulturministeriet og Statens Arkiver har fundet en finansieringsmodel, der gør det muligt at betale lejeomkostningerne.
Ny skalmur i Islandsgade Varige betryggende magasiner er målsætningen. Derfor var det et skridt i den rigtige retning, da Slots- og Ejendomsstyrelsen i november kunne afslutte arbejdet med at etablere ny facadebeklædning mod nord og vest på Landsarkivet for Fyns fjernmagasin i Odense. Med kobbersålbænke på vestfacaden, murkroner beklædt med kobber og kobbersøjlemarkering tager magasinbygningen sig ikke bare meget bedre ud; den beklædning har også betydet, at murene
side 5 Statens Arkiver Årsberetning 2008
efter renoveringen bedre kan modstå vejrliget. Således er luftfugtigheden inde i magasinet, som er af så stor betydning for arkivaliernes bevaringstilstand, siden faldet betydeligt.
Afståelse af Rigsarkivets pavilloner Fra begyndelsen af året kunne det mærkes, at interessen for bygningerne på Slotsholmen tiltog kraftigt fra den nye ledelse, Folketinget fik efter valget i efteråret 2007. I direkte forhandling blev det i foråret aftalt, at Rigsarkivet i efteråret 2009 forlader pavillonerne i Bibliotekshaven. Selv om det ikke var meningen, havde bygningsgeografien på Kalvebod Brygge måttet udnyttes, så der også i DSB-husets nederste
Den nye skalmur på arkivet i Odense
Bøgner-sagen
Til venstre ses den ene pavillon i Bibliotekshaven på Slotsholmen
etage bliver indrettet et antal kontorer. Her kan der så stilles gode arbejdspladser til rådighed for de medarbejdere, der forlader Slotsholmen. De bliver fortroppen for det nye samlede Rigsarkiv. I nogle år vil staben derfor være delt på to steder. Forhåbentlig dog ikke for længe.
Nyt Rigsarkiv fase 2 Alle spørger nu om, hvornår samlingen i det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge finder sted. Regeringen vedtog i 2003, at byggeprojektet skulle deles i to, så det først på et senere tidspunkt skulle besluttes, hvornår der kunne ske udflytning af alle funktioner, dels fra bygningerne på Slotsholmen, dels fra Landsarkivet for Sjælland på Jagtvej. Tidspunktet for en beslutning synes nu at nærme sig. Fra sin side gør Statens Arkiver, hvad der er muligt, men det har hidtil været lidet. Det måtte derfor glæde, da der i begyndelsen af november kom ny underretning. Præsidiet havde enstemmigt vedtaget, at Folketinget ville overtage bygningerne på Slotsholmen i den takt, Rigsarkivet forlader dem. Det ligger i Statens Arkivers tilkendegivelser, at udflytningen skal ske i ét samlet spring. Teknisk og derfor også økonomisk ville løsninger i mindre deletaper bringe alt for store omkostninger. Ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Vel særlig, når det er enigt. Statens Arkiver venter derfor nu kun på regeringen, dvs. især Finansministeriet og Kulturministeriet.
Folketingets ombudsmand afgav i januar 2008 sin endelige redegørelse om den såkaldte Bøgner-sag. Den drejede sig om et manuskript til Ringkøbings historie under den tyske besættelse af Danmark 1940-45, som skoleinspektør Johannes Ivar Bøgner havde udarbejdet, og som han i 1963 deponerede i Landsarkivet for Nørrejylland. Manuskriptet indeholdt bl.a. skoleinspektørens vurderinger af en række Ringkøbingborgeres nationale holdning under besættelsen. I aftalen om deponeringen indgik derfor, at i år 2000 skulle Ringkøbings borgmester tage stilling til, om manuskriptet nu kunne offentliggøres, eller om der skulle forløbe endnu nogen tid. Borgmesteren foretog i overensstemmelse med Bøgners ønske denne vurdering og kom til det resultat, at endnu nogle år burde gå, før manuskriptet blev offentliggjort. Manuskriptets eksistens var imidlertid blevet offentlig kendt, og der indkom kort tid efter borgmesterens afgørelse en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven. Anmodningen blev afslået med den begrundelse, at der var tale om et privat arkivalie og ikke et offentligt dokument. Afslaget blev i 2001 indbragt for ombudsmanden, der i 2008 fastslog, at Bøgners manuskript havde været genstand for sagsbehandling hos en offentlig myndighed, nemlig Ringkøbings borgmester. Fra at have været et privat arkivalie, var manuskriptet nu blevet et offentligt dokument omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Kulturministeriet besluttede at tage ombudsmandens udtalelse til efterretning.
Ændring af arkivloven Udfaldet af Bøgner-sagen afslørede et hul i lovgivningen. Bevaring af private arkivalier står og falder med, at borgerne kan have tillid til, at Statens Arkiver følger de bestemmelser om adgang, som er aftalt ved afleveringen.
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 6
Da det derfor måttes sikres, at private arkivalier i Statens Arkivers varetægt ikke kan transformeres til offentlige, tog kulturministeriet initiativ til en lovrevision. Ved lov nr. 1170 af 10. december 2008 ændredes arkivloven. Ændringen består i fire nye stykker til lovens § 46. Bestemmelsen i § 46, stk. 1, fastsætter, at den, der afleverer private arkivalier til et offentligt arkiv, kan indgå aftale med det modtagende arkiv om de pågældende arkivaliers tilgængelighed. Hertil føjer sig nu et nyt stk. 4, der lyder: ”Afleverede private arkivalier omfattes ikke af andre bestemmelser om offentlighedens adgang til aktindsigt end den aftale der er nævnt i stk. 1.”
Tilgængelighedssager Statens Arkiver behandlede 4630 anmodninger om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Til de 3262 anmodninger, der blev realitetsbehandlet, medgik der til sagsbehandlingen gennemsnitligt ca. 1½ time.
Format- og strukturkonvertering Projektet havde til formål at konvertere den del af samlingen af elektroniske arkivalier, som blev modtaget før 2000, til den nuværende bevaringsstandard. Denne del af samlingen bestod af ca. 1.300 datasæt i mange forskellige, men alle forældede formater og strukturer. De var derfor fuldstændig utilgængelige for andre end brugere med særlige IT-forudsætninger. Projektet omfattede også digitalisering af den bevaringsværdige del af Statens Arkivers samling af lyd og videobånd. Med et meget flot resultat kunne det store projekt afsluttes ved årets udgang. Statens Arkivers samling af elektroniske arkivalier og af lyd og videobånd er nu bragt op til den samme bevaringsstandard, som de elektroniske arkivalier, der modtages i dag. Standardiseringen gør den fremtidige bevaring væsentlig billigere og danner grundlaget for det videre arbejde med tilgængeliggørelse af arkivalierne.
Arkivloven fastsætter, at Statens Arkiver såvidt muligt bør afgøre tilgængelighedssager inden 15 dage efter modtagelsen. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid var 5 dage. Skal en afleverende myndighed høres, bør den samlede sagsbehandlingstid ikke være mere end 45 dage. Her gik i gennemsnit 44 dage, før ansøgeren havde svar. Langt størsteparten af ansøgninger imødekommes. Afgørelsen træffes på grundlag af en vurdering af oplysningernes karakter samt af, hvorvidt der under hensyn til formålet med benyttelsen kan fastsættes adækvate vilkår. Statens Arkivers gør hvert år rede for praksis på tilgængelighedsområdet. Rigsarkivaren afgiver en rapport til kulturministeren, som forelægger den for det særlige Tilgængelighedsudvalg, jf. arkivlovens § 39. Data fra Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem, før og efter konvertering
side 7 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Strategi for IT-bevaring
Skærmbillede fra Sofia der viser resultatet af en søgning på ordet tobak i en elektronisk journal
Det er Statens Arkivers opgave at bevare data fra offentlige myndigheders registre og journaler og dokumenter fra deres ESDHsystemer. I modsætning til papirarkivalier bliver elektroniske arkivalier hurtigt teknologisk forældede. Data skabt i gamle programmer kan ikke læses af moderne programmer, og de medier, som arkivalierne opbevares på, forfalder hurtigt.
Tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier Projektet havde til formål at skabe adgang til samlingen af elektroniske arkivalier. Målet blev nået ved udviklingen af et program, Sofia, der gør det muligt for brugere uden særlige IT-forudsætninger at søge og fremfinde oplysninger i dokumenter i elektroniske journaler og i ESDH-systemer. Der blev ligeledes udviklet en omkostningseffektiv metode til at generere skærmbilleder til registre på samme måde som til journaler og ESDH-systemer. Metoden blev bragt i anvendelse på enkelte registre. Endelig blev der udviklet en facilitet i Sofia, som gør det muligt for brugere med kendskab til relationelle databaser selv at generere søgninger. Sofia er nu sat i drift, dels på hver af Statens Arkivers læsesale og internt i Statens Arkiver. Hermed er der skabt et solidt grundlag for det videre arbejde med tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier.
Bevaringsstrategien har derfor fra begyndelsen i 1970´erne været baseret på modtagelse af data i systemuafhængige formater, periodisk migrering af data til nye medier og konverteringer af data til tidssvarende formater. Fordi alle data blev bevaret i de samme systemuafhængige formater, var det også tanken, at det kun ville blive nødvendigt at udvikle ganske få programmer til at stille data til rådighed. Statens Arkiver har løbende modtaget alle bevaringsværdige data fra den statslige forvaltning og fra de kommuner, som ønskede at aflevere hertil. Gennemførelsen af formatog strukturkonverteringsprojektet viste, at alle data stadig kan læses. Gennemførelsen af projektet om tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier viste, at der faktisk kunne udvikles ét program, som gør det muligt at tilgå alle data. Strategien har således stået sin prøve, og som det første nationalarkiv i verden har Statens Arkiver vist, at det mestrer alle aspekter af bevaringen af elektroniske arkivalier.
Dan Tørning
Seniorrådgiver Dan Tørning
Med udgangen af september fratrådte seniorrådgiver Dan Tørning sin stilling efter 35 års ansættelse i Rigsarkivet. Han er uddannet cand.mag. i fysik, matematik, astronomi og kemi, men beskæftigede sig fra sin ansættelse i 1973 med modtagelse og bevaring af elektroniske arkivalier. Dan Tørning spillede en afgørende rolle for udvik-
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 8
Gæster på symposiet besøger Rigsarkivets testværksted for elektroniske arkivalier
lingen af strategien for modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier. I mere end 20 år tegnede han virkeliggørelsen med bistand fra nogle få arkivarer, som han i vidt omfang selv oplærte. Også internationalt står han som nestor i den elektroniske arkiverings tjeneste.
Symposium I oktober havde rigsarkivar Johan Peter Noack inviteret en række eksperter til et symposium om den danske strategi for modtagelse, bevaring og tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier. Baggrunden var for det første, at Statens Arkiver nu har erhvervet konkrete og praktiske erfaringer med alle dele af den valgte strategi. For det andet var symposiet en anledning til at markere, at seniorrådgiver Dan Tørning, som har været den absolutte foregangsmand for elektronisk arkivering i Danmark, fyldte 70 år.
Revision af regler om arkiveringsversioner De eksisterende regler for aflevering af elektroniske arkivalier til offentligt arkiv daterer sig – med en mindre revision i 2004 – tilbage til 2000. Den teknologiske udvikling og de erfaringer, som både Statens Arkiver og myndighederne har gjort med regelsættet, har nødvendiggjort en revision. Det overordnede mål med revisionen er at formulere en fremadrettet og holdbar standard for aflevering af elektroniske arkivalier. Regelsættet baserer sig fortsat på princippet om systemuafhængighed, og derudover på brug af åbne standarder. De ny regler skal tage hensyn til omkostninger hos såvel det modtagende arkiv som de afleverenChristiansø
Bornholm 43.347
Hjørring 67.816 Frederikshavn 63.799 Læsø 2.145
Jammerbugt 38.884
Hørsholm 24.292
Thisted 46.158
Allerød 23.458
Aalborg 192.353
Morsø 22.479
I alt 22 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Estland, Holland, Schweiz, England og Skotland mødtes i den traditionsrige Harsdorff-sal, hvor en række medarbejdere fra Statens Arkiver præsenterede den danske strategi og erfaringerne med den. De internationale deltagere bidrog aktivt og engageret til, at symposiet gav Statens Arkiver et stort fagligt udbytte til brug for det videre arbejde med elektroniske arkivalier.
Brønderslev-Dronninglund 35.320
Rudersdal 53.621
Rebild 28.457
Vesthimmerlands 37.593
Gentofte 68.991 Ballerup 46.759
Skive 48.368
Lemvig 22.760
Høje-Taastrup 45.553
Norddjurs 38.352
Viborg 89.918
Brøndby 34.513 Vallensbæk Ishøj 12.260 20.668
Syddjurs 40.196
Frederiksberg 91.886 Københavns 502.362
Hvidovre 49.863 Tårnby 39.582
Dragør 13.156
Greve 47.671
Favrskov 43.698 Herning 82.935
Århus 294.954
Silkeborg 84.167
Gribskov 40.409
Skanderborg 54.153 Ringkøbing-Skjern 57.818
Ikast-Brande 39.371 Horsens 76.612
Billund 26.076
Vejle 102.529
Frederiksværk-Hundested 30.253
Samsø 4.125
Kalundborg 48.697 Fredericia 49.147
Fanø 3.151
Esbjerg 115.415
Kolding 85.986
Middelfart 36.113
Lejre 25.971
Roskilde 79.441
Solrød 20.703
Sorø 28.336
Kerteminde 23.071 Slagelse 76.185 Nyborg 31.009
Assens 41.201
Haderslev 56.462
Holbæk 66.611
Bogense 28.655
Odense 185.871
Ringsted 30.830
Næstved 78.446
Køge 54.926
Faxe 34.313
Stevns 21.776
Faaborg-Midtfyn 51.144 Svendborg 58.354
Tønder 41.140 Aabenraa 60.151
Frederikssund Egedal 42.926 39.267
Odsherred 32.739
Hedensted 43.477
Varde 49.377
Vejen 41.350
Helsingør 61.295
Fredensborg Hillerød 39.187 Hillerød 44.551 44.551
Odder 21.133
Sønderborg 76.459 Ærø 6.939
side 9 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Gladsaxe Herlev 27.166 62.007
Glostrup 20.785 Albertslund Rødovre 28.146 36.312
Randers 91.995
Struer 22.752 Holstebro 56.204
Lyngby-Taarbæk 51.611
Furesø 37.311
Mariagerfjord 42.001
Vordingborg 46.307
Langeland 14.223 Lolland 49.469
Guldborgsund 63.533
Kommuner og regioner efter reformen 2007
de myndigheder. Samtidig skal de så vidt muligt forbedre kvaliteten af de modtagne arkivalier. Det reviderede regelsæt forventes at træde i kraft i 2010.
Kommunalt tilsyn Statens Arkiver genneførte i 2005 og 2006 et tilsyn med kommunernes arkivforhold. Formålet var at sikre, at kommunerne varetager arkivmæssige hensyn jf. arkivlovens § 8. Kommunerne skulle meddele omfanget af deres papirarkivalier samt angive, hvilke ITsystemer med bevaringsværdige data de anvendte. Endvidere skulle de oplyse, hvilken strategi de havde valgt for bevaring af de arkivalier, som gik ud af administrativ brug ved kommunalreformen. Statens Arkiver gennemførte i 2008 et fornyet tilsyn med de nye kommuner, som havde til formål at følge op på et tidligere tilsyn. Tilsynet havde form af et elektronisk spørgeskema. De kommuner, der ikke havde svaret fyldestgørende inden 1. oktober, eller som havde foretaget uhjemlet kassation, blev indberettet til det kommunale tilsyn, som varetages af statsforvaltningerne. Kun 7 kommuner havde foretaget uhjemlede kassationer af enkelte bevaringsværdige arkivalier. Resultatet med tilsynet må derfor siges at være tilfredsstillende for langt de flestes vedkommende.
Nye bevarings- og kassationsbestemmelser Den systematiske gennemgang og revision af bevarings- og kassationsbestemmelserne for
arkivalier hos statslige myndigheder afsluttedes, dog således at enkelte bestemmelser først udstedes i 2009. Gennemgangen har først og fremmest omfattet afleveringsmodne arkivalier. Der blev på grundlag af ajourførte oplysninger om såvel elektroniske som papirarkivalier foretaget fornyede vurderinger af bevaringen. I mange tilfælde blev de eksisterende bestemmelser opretholdt med enkelte modifikationer, mens der i andre tilfælde blev foretaget en grundlæggende nyvurdering. Det gjaldt således de meget omfattende og komplekse arkivalier på Undervisningsministeriets område, hvor sammenhængen mellem departementets og institutionernes arkivalier blev klarlagt. På sundhedsområdet blev der foretaget en analyse af mulighederne for bevaring af de væsentligste oplysninger i sygehusenes forskellige elektroniske patientjournalsystemer.
Diskussion om bevaringsbestemmelser for forsvaret I marts 2008 rejste en militærhistoriker voldsom kritik af foretagne og forestående kassationer af arkivalier fra forsvarets operative enheder. Kritikken beroede i vidt omfang på misforståelser, og Statens Arkiver fandt derfor ikke anledning til at revidere de gældende bestemmelser. En nærmere drøftelse med Forsvarskommandoen gav imidlertid indicier for, at der hos forsvarets enheder findes arkivalier, hvis eksistens aldrig er oplyst til Statens Arkiver. I maj tilkendegav forsvarsminister Søren Gade i Folketinget, at alle berettigede bevaringsønsker burde tilgodeses. Som reaktion herpå lod rigsarkivaren forstå, at gældende bestemmelser om bevaring og kassation ville blive genovervejet, når Forsvarskommandoen har udarbejdet et dækkende forslag. Indtil videre har Forsvarskommandoen stillet effektuering af kassationer i bero.
Fra forsvaret er der blandt andet bevaret arkivalier om Langelandsfortet
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 10
1. foto: Rigsarkivæske af den korrekte type med kraftliner. Vanddråben bliver liggende på overfladen 2. foto: Forkastet arkivæske med testliner. Vanddråben suges hurtigt ind og flyder ud i pappet
Forkastelse af dårlige arkivæsker Det blev i en række tilfælde konstateret, at statslige myndigheder havde pakket deres arkivalier i arkivæsker, som ikke lever op til de krav, bevaringen stiller. Æskernes overflade sugede vand, fordi de var beklædt med vandsugende testliner, i stedet for vandafvisende ren kraftliner. Derfor fik alle offentlige myndigheder brev om, at kun arkivæsker, hvis yderside består af ren kraftliner, kan godkendes til aflevering. Præciseringen af kravene blev samtidig sendt til Lyreco A/S, Statens og Kommunernes Indkøb samt Økonomistyrelsen. I juni 2008 udarbejdede Økonomistyrelsen i samarbejde
med Statens Arkiver en illustreret vejledning i, hvordan man kan teste, om en arkivæske er beklædt med den korrekte kraftliner.
Forskrifter om varetagelse af arkivmæssige hensyn Med usvigelig sikkerhed er der år efter år sager, hvor offentlige myndigheder får skadet deres arkivalier. Skaderne er ofte alvorlige. Statens Arkiver foreskriver i sådanne tilfælde, hvad der skal gøres til genopretning og forebyggelse. I 2008 udstedtes således ti forskrifter om genopretning efter skade på arkivalier og om varetagelse af arkivmæssige hensyn. Akutte vandskader opstår, når vand fra utæt-
1. foto: Indbundet forhandlingsprotokol med tydelige pletter af skimmelsvamp 2. foto: Akut vandskade. Svære skader på sager, der lå på gulvet, og på nederste hylde
side 11 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Cirkulæreskrivelse til sygehusene
Rigsarkivets indtægtsdækkede virksomhed afsluttede en omfattende oprydning i Hillerød Hospitals patientjournaler (Hillerød Hospital, pressefoto)
te og sprængte rør eller oversvømmede kloakker gør arkivalierne våde. Det forekommer også, at vand eller fugt trænger ind, hvor vægge, døre eller vinduer ikke er tætte. Årsagen kan også være manglende ventilation, kondensvand eller relativ høj luftfugtighed. En akut vandskade kræver omgående indgriben, hvis den ikke skal udvikle sig til en svampeskade. Behandlingen er nedfrysning og efterfølgende frysetørring. Svamp på arkivalier kan kun vanskeligt behandles. Bliver fugtige arkivalier ikke tørret ud, vil der altid være en alvorlig risiko for svampeskade. Erfaringen viser, at omkostningerne til genopretning er så store, at de bør få enhver offentlig myndighed til at opbevare arkivalier under betryggende forhold og varetage arkivmæssige hensyn, sådan som arkivlovens § 8 foreskriver.
Et blik gennem Martin Nyrops fredede magasinbygning på Landsarkivet for Sjælland
Arkivalierne fra regionernes (tidligere amternes) sygehuse er kun i begrænset omfang afleveret til Statens Arkiver. For at sikre sygehusenes varetagelse af arkivmæssige hensyn i forbindelse med den igangværende strukturomlægning på sygehusområdet, udsendte Statens Arkiver derfor efter høring af Danske Regioner en cirkulæreskrivelse, som indskærpede de gældende bestemmelser om bevaring og kassation.
Bevaring af syreholdigt papir Kolde, klimastyrede magasiner med stabil, lav relativ luftfugtighed forlænger papirs levetid lige så godt som masseafsyring. Og det er meget billigere. Dette er hovedkonklusionen af et femårigt analyse- og forskningsarbejde af en ekspertgruppe under Kulturministeriet, hvor Statens Arkiver har været en aktiv bidragyder. Ekspertgruppens afsluttende rapport publiceredes af Styrelsen for Bibliotek og Medier i december 2008. I Statens Arkivers samlinger fra perioden 1800-1985 er 93 % af papiret, svarende til 12.865 tons, surt og nedbrydes derfor langsomt. Skal papirets levetid forlænges, må det enten masseafsyres i en kemisk proces eller opbevares i kolde magasiner med lav luftfugtighed. Ekspertgruppen kunne påvise, at opbevaring i magasiner ved ca. 15 ºC og 45 % relativ luftfugtighed har en mindst lige så god effekt som masseafsyring. Kølige og tørre opbevaringsforhold er dermed et realistisk og omkostningseffektivt alternativ til masseafsyring. Samlingerne kan opbevares under disse forhold i ca. 200 år for den samme pris, som det vil koste at masseafsyre dem. Statens Arkiver kan på den baggrund med god samvittighed fastholde sin bevaringsstrategi. Den er i prioriteret rækkefølge: 1. Etablering af klimastyrede magasiner med konstant lav temperatur (14-18 grader) og med konstant lav relativ luftfugtighed (50 % eller derunder) 2. Digitalisering/filmning 3. Konservering
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 12
Klimaovervågning Opretholdelse af et godt klima i magasinerne er den mest effektive måde at sikre bevaring af samlingerne. Derfor overvåges klimaet nøje, så både kortvarige og årstidsbestemte udsving i opbevaringsklimaet kan følges. I august blev der også opsat en datalogger i det helt nye magasin i Skejby, som benyttes af både Erhvervsarkivet og Statsbiblioteket. Målingerne viste som forventet, at magasinet har et godt og stabilt opbevaringsklima. Det samme gjaldt desværre ikke alle de øvrige magasiner. Nogle magasiner er utidssvarende og så uhensigtsmæssigt konstrueret, at det reelt er umuligt at skabe et godt stabilt opbevaringsklima. Også derfor er der grund til at se frem til ibrugtagningen af de ny magasiner der er under opførelse.
Daisy som søgeredskab Der er indtil videre tilvejebragt følgende søgemuligheder i Daisy.sa.dk: Der kan søges på arkivskabers eller arkivseriens navn. Disse søgekriterier kan afgrænses kronologisk. Derudover tilbyder Daisy.sa.dk brugerne en række yderligere muligheder i forbindelse med resultatvisningen. Man kan således få vist oplysninger om de enkelte pakker og bind, som udgør arkivserierne. Hermed inde-
side 13 Statens Arkiver Årsberetning 2008
holder Daisy (for de registrerede arkivaliers vedkommende) alle de oplysninger, som brugeren behøver for hjemmefra at kunne udfylde en elektronisk bestillingsseddel. Denne funktion blev taget i brug i begyndelsen af 2008, og et stigende antal bestillinger indkommer i dag elektronisk. Daisy gør også på anden måde livet lettere for arkivernes brugere. I 2007 udvikledes et modul til registrering af emneord, og i 2008 startede den egentlige emneindeksering. Emneordene hentes fra Hof- og Statskalenderens beskrivelser af forretningsområderne for de enkelte ministeriers kontorer efter 1848. Ved årets udgang var der blevet gennemgået fire ministerier med underliggende kontorer og oprettet ca. 3000 emneord. Allerede i 2007 påbegyndtes på Landsarkivet for Sjælland en registrering af sammenhængen mellem arkivalierne (hvilke arkivalier fungerer som søgemidler til andre arkivalier). Denne registrering skal hjælpe brugerne med søgningen efter bestemte arkivalier, f.eks. en konkret journalsag i en lang række af journalsager. I årets løb blev der registreret sådanne data for knap 9.000 arkivserier i Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland omfattende i alt knap 600.000 fysiske enheder svarende til ca. 24,5 % af de to arkivers samlede bestand af fysiske enheder.
Årets konserveringer. Kjærgaard Birks tingbog fra 1650, Landsarkivet for Nørrejylland. Tingbogen er indbundet i et pergamentfragment fra et middelalderligt latinsk håndskrift. Bindet og siderne er blevet renset og stabiliseret, men tingbogens udseende er i videst muligt omfang opretholdt. Ved konserveringen er fremdraget beskrevne ark, som har været brugt som bindfyld.
rende til ca. 2,5 millioner arkivpakker, protokoller, kort og tegninger mv. stammende fra middelalderen og frem til i dag. SPE-projektet har i disse otte år tillige fungeret som dynamoen bag Statens Arkivers strategi for digital beskrivelse af samlingerne. I kraft heraf er samtlige SPE-behandlede arkivalier blevet nyregistreret i Statens Arkivers database Daisy, og opdaterede beskrivelser af alle Rigsarkivets og Landarkivets arkivalier er således nu frit tilgængelige for publikum på internettet.
Arkivchef August Eriksen takker medarbejderne på SPE-projektet
Afslutningen af SPE-projektet For otte år siden påbegyndtes SPE-projektet, der omfatter Stregkodning, Pakning og Etikettering af samtlige arkivalier i Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland. Målsætningen var at gennemføre et flytteforberedende arbejde, der skulle sikre, at alle Rigsarkivets og Landsarkivets arkivalier er emballeret, således at de kan tåle flytning, og identificeret, således at der er styr på flytningen. SPE har været et meget ambitiøst projekt – det er uden sammenligning det største bevarings- og tilgængeliggørelsesprojekt nogensinde i Statens Arkivers historie. Det tåler, hvad størrelse angår, sammenligning med de største arkivprojekter på verdensplan. Det var derfor med stor glæde, at det ved udgangen af 2008 lykkedes at afslutte SPE-projektet efter planen - fuldt ud og rettidigt. SPE-projektet har i sin 8-årige levetid behandlet 193.000 hyldemeter arkivalier, sva-
Kulturminister Carina Christensen deltog i festlighederne i Glostrup ved afslutningen af SPE-projektet
SPE-projektet har kastet en række sidegevinster af sig. Fundamentet for inførelse af en mere effektiv og digital bestillings- og ekspeditionsstyring er nu etableret, og der er som led i projektet gennemført dels en revision af arkivbestanden med identifikation af mangler i samlingerne og dels en tilstandsvurdering med identifikation af synlige skader og konserveringsbehov. I forbindelse med SPEarbejdet er der desuden tilvejebragt og afprøvet nye muligheder, der sikrer optimal logistik ved flytning. Det har kostet 265 årsværk at gennemføre dette gigantiske projekt, og undervejs har en målbevidst satsning på udvikling af produktivitetsfremmende tiltag ført til, at arbejdsproduktiviteten kunne forøges med op til 80 %. SPE’s afslutning blev behørigt fejret den 27. oktober med et arrangement i Rigsarkivets magasin i Glostrup, hvor kulturminister Carina Christensen talte og ønskede Statens Arkiver tillykke med fuldførelsen af projektet. I sin tale til SPE-medarbejderne takkede rigsarkivar Johan Peter Noack for indsatsen og pegede blandt andet på, at SPE-projektets lykkelige gennemførelse havde skabt et udgangspunkt for nye visioner for blandt andet søgning og formidling.
DIP DIP står for Daisy-Indtastning i Provinsen, dvs. indtastning af arkivalieoplysninger i Statens Arkivers database, Daisy, med
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 14
tilhørende ompakning og stregkodning. Målet med arbejdet er at gøre det muligt for brugerne at orientere sig om og bestille arkivalier fra samlingerne på nettet. Indtastningerne er derfor et helt centralt led i bestræbelserne på at digitalisere så mange ydelser som muligt – parallelt med hvad der er sket i København. I året nåede de fire vestdanske arkiver i alt at behandle godt 17 hyldekilometer på serieniveau og 13 hyldekilometer på magasinenhedsniveau. I alt er nu behandlet 77 hyldekilometer på serie- og knap 48 hyldekilometer på magasinenhedsniveau. Det svarer til, at arkivoplysninger om lige knap 60 % af samtlige serier og 37 % af samtlige magasinenheder i form af pakker og protokoller er tilgængelig via nettet. Det er antagelig medvirkende til, at det antal arkivalier, der ekspederes til læsesalene, er stigende i disse år, selv om besøgstallet ellers er faldende. I det store og hele er ressourcerne til projektet kommet fra de ordinære midler. Det er fortsat håbet, at projektet kan afsluttes i 2012. Men en forudsætning vil i så fald være, at der tilføres ekstra ressourcer.
DDA Sundhed ”Styrkerne ved DDA Sundheds-initiativet er så åbenlyse, at de knap behøver at blive omtalt. Som slutkonklusion anbefaler udvalget klart en fortsættelse af DDA Sundhedsinitiativet. Det videnskabelige udbytte bør dog løbende monitoreres, og en fornyet evaluering bør finde sted om 4-5 år.” Sådan hed det i den evalueringsrapport, et skandinavisk ekspertudvalg gennemførte i foråret af DDA Sundhed ved Dansk Data Arkiv. Udvalget bestod af professor Olof Nyren, Afd. f. medicinsk epidemiologi og biostatistik, Karolinska Instituttet, Stockholm, professor Mika Gissler, Det nationale forsknings- og udviklingscenter for velfærd og sundhed, Helsinki og professor Berit Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse, København. Udvalget lagde desuden vægt på, at det
side 15 Statens Arkiver Årsberetning 2008
nu og fremover er blevet muligt at udnytte ældre undersøgelser i langt større stil, end tilfældet ellers ville have været, til gavn for forskningen og borgerne. Efter udvalgets opfattelse bør virksomheden derfor fortsættes – også fordi aflevering til Dansk Data Arkiv er det eneste alternativ til sletning i henhold til Datatilsynets bestemmelser. Foreløbig er der kun givet bevilling til en etårig forlængelse med henblik på, at der i løbet af 2009 kan forhandles med Forsknings- og Innovationsstyrelsen om en længerevarende løsning. Sker dette, ligger en række anbefalinger fra panelet klar: nærmere kontakt med primærforskerne og udvidelse af området til foruden epidemiologiske også at omfatte kliniske forskningsundersøgelser.
Landsarkivet for Sønderjylland 75 år 4. juli 1933 åbnede Landsarkivet for Sønderylland. Jubilæet blev fejret med en reception den 14. august. Rigsarkivar Johan Peter Noack og arkivchef Steen Ousager talte. Der vistes en film fra arkivets udvidelse i 1970’erne. Arkivar Leif Hansen Nielsen præsenterede bogen ”Et centralsted for udforskning af Sønderjyllands historie”. Landsarkivet for Sønderjylland gennem 75 år 1933-2008. Forskningsleder Hans Schultz Hansen forelæste om arkivets betydning for forskningen i landsdelens historie 1983-2008.
Landsarkivet for Sønderjylland fejrer sit jubilæum
160.000
140.000 Udviklingen kan illustreres ved det faldende antal besøg på læsesalene over for det stigende antal registrerede brugere af Arkivalieronline
120.000
100.000
80.000
60.000
Antal besøg på læsesalen
40.000
Registrerede brugere af arkivalieronline
20.000
0 2005
2006
Arkivalieronline Der er fortsat nedgang i antallet af besøg på læsesalene. Forklaringen er ligetil: stadig flere benytter Arkivalieronline på internettet, som det ses af diagrammet. Brugen er omfattende. Det hidtil største antal brugere overhovedet var inde på siten 28. december, hvor over 5.800 slægtsforskere og andre slog op i kirkebøger og folketællinger. Selv juleaftensdag var der over 2.000, der i juletravlheden havde tid og lyst til at forske. De kikkede ikke bare forbi. Over en tredjedel er inde på siten i mere end en time, og når der dertil lægges de 20 %, som bruger mellem en halv og en hel time til at søge, må brugen betegnes som intensiv. Der er meget materiale, der efterhånden er på nettet. Alle kirkebøger fra 1600-tallet til omkring 1925 kunne fra midten af året ses på Arkivalieronline, og der er taget fat på de næste 25 år, idet kirkebøgerne fra Fyn er udlagt op til ca. 1950. Også yderligere en folketælling er kommet til de 12, der var i forvejen, nemlig 1925-tællingen, således at stort set alle folketællinger fra 1787 til 1925 nu kan benyttes uden besøg på arkivernes læsesale.
2007
2008
var størst i 2001, hvor der var fokus på at færdiggøre 1801-folketællingen. I det år blev der afleveret 2.024 indtastninger mod 1.054 i 2008, hvilket dog stadig er et pænt, stort antal. Men et tal vi gerne ser forøget og vil arbejde på at forøge i de kommende år. På Internettet har alle fri adgang til at søge i indtastningerne og til at læse om projektet. Ved hjælp af log-filer er det muligt at følge udviklingen. Der er dog det problem, at fortolkningen af antallet af besøgende og deres aktivitet på siderne er særdeles vanskelig, idet der ikke er nogen entydig måde at tælle på. Men uanset dette forbehold viser tallene, at der gennem årene har været en stadig stigning i brugen af DDD i takt med, at der bliver stadig flere poster. År 2001 2005 2008
Pageviews 3.611.458 13.905.288 26.712.101
Antal poster 5.1 mio 10.5 mio 12.8 mio
I 2008 blev der som sædvanlig udgivet en samling af alle de uafsluttede folketællinger. På grund af den store datamængde måtte samlingen udsendes på DVD i stedet for CD.
Dansk Demografisk Database Sydslesvigske kirkebøger Dansk Demografisk Database (DDD) har eksisteret siden 1996. Hver uge modtages der nye indtastninger, og Dansk Data Arkiv råder over statistik, der viser udviklingen siden begyndelsen. Antallet af afleveringer
I Tyskland er kirken ikke statslig, og kirkebøger samles som følge heraf ikke som i Danmark i landsarkiver, men på kirkebogskontorer, der kun omfatter en enkelt kirkekreds. For slægts-
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 16
forskere syd for grænsen betyder det, at de skal henvende sig forskellige steder. En aftale i 2004 med Nordelbisches Kirche i Kiel betød imidlertid, at mikrokort af kirkebøger før 1876 for sogne i det nuværende Sydslesvig kunne kopieres og stilles til rådighed på de danske læsesale.
Arbejdet ligger i fortsættelse af det, der blev bevilget penge til i 2005, ligeledes for en fireårig periode. Der skal årligt udføres 280.000 skanninger og 300.000 konserveringsfilmoptagelser samt lægges 800.000 filer ud på Arkivalieronline.
Filmningscentret i Viborg fremstillede mikrokortkopierne 2005-2008, og aftalen er nu opfyldt. Mikrokortene må efter aftalen med den tyske kirke kun benyttes af danske statsborgere, som også har gjort pæn brug af dem. I det forløbne år er knap 2.000 sydslesvigske kirkebøger brugt i Danmark.
Det er Filmningscentret, der står for gennemførelsen af projektet. Digitaliseringsdelen omfatter kirkebøger og folketællinger, mens arkivalier fra administrationen af De vestindiske Øer indtil 1917, på grund af deres skrøbelighed, er højt prioriteret for konserveringsfilmningens vedkommende. Endvidere bliver andet materiale, som er kategoriseret som værende af enestående national betydning, filmet.
Digitalisering og konserveringsfilmning 2008-2011
Digitalisering, sponsoreret af erhvervslivet
Takket være kulturbevaringsmidler på 2,7 mio. kr. årligt over fire år sikrede Kulturministeriet i juni, at arkivalier, som er i fare for at gå til grunde på grund af hyppigt udlån eller dårlig bevaringstilstand, fortsat kan stilles til rådighed for forskningen.
Digitalisering på kulturarvsområdet er typisk blevet finansieret gennem særbevillinger fra Kulturministeriet, og det har været en udgiftskrævende aktivitet. Som noget nyt vil Statens Arkiver derfor søge midler til digitalisering af tinglysningsarkivalier gennem sponsorering.
Den travle havneplads i Christiansted på St. Croix i Dansk Vestindien i 1815. Akvarel af H. G. Beenfeldt (Rigsarkivet, Rentekammersamlingen 337, 211b)
side 17 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Lykkes det, skal ældre materiale som realregistre og omskrevne tingbøger digitaliseres ved skanning fra mikrofilm og originalmateriale og derefter lægges ud på Arkivalieronline. Projektet vil sammen med den elektroniske tingbog medføre en fuldstændig digitalisering af tinglysningsregistre, der har væsentlig betydning som søgemiddel for købere, ejere og sælgere af fast ejendom, herunder ejendomsmæglere og advokater. I dag er de henvist til enten at møde op på det relevante arkiv inden for åbningstiden for selv at fremfinde oplysningerne eller at bestille en arkivundersøgelse mod betaling hos Statens Arkiver. Med en digitalisering kan Statens Arkiver stille materialet gratis til rådighed over nettet, hvilket vil betyde en besparelse i både tid og penge. Projektet vil således resultere i en væsentlig serviceforbedring for både private og professionelle brugere. Samtidig vil en digitalisering af tinglysningsarkivalier være med til at sikre arkivalierne for eftertiden, idet de vil kunne undtages fra udlån, så slid på materialet undgås. Endelig vil en lettere adgang også have stor kulturhistorisk og forskningsmæssig interesse, da tinglysningsarkivalier er primærkilder til f.eks. ejendoms- og lokalhistorie. Digitaliseringsprojektet, der er beregnet til at kunne gennemføres på 5 år og koste i alt 38 mio. kr., er bl.a. aktualiseret ved, at al tinglysning vil foregå digitalt fra 2009.
Kulturministeriets digitaliseringsstrategi I august udsendte Kulturministeriet en foreløbig rapport fra den arbejdsgruppe, som har været i gang siden 2006, jf. http://www.kulturministeriet.dk/sw75990.asp. Så vel Brian Mikkelsen som den i september tiltrådte kulturminister, Carina Christensen, har offentligt udtalt sig om vigtigheden af kulturarvens digitalisering, som i øvrigt blev omtalt i regeringens tiltrædelsesprogram i oktober 2007. Foreløbigheden til trods står der slet ikke så lidt. Institutionerne har opstillet konkrete pro-
grammer og indsamlet oplysninger om hidtidige digitaliseringer. Konsulentfirmaet Gartner har foretaget udredninger om økonomi og mulige design for fælles søgeadgang. Kulturministeriet har indhentet oplysninger om status for en række andre lande. Og en særlige arbejdsgruppe har nøje overvejet de spørgsmål, som må tilgodeses efter ophavsretten. Ved årets udgang forelå udkast til endelig rapport. Der er heri tegnet tre scenarier afhængigt af, hvor mange penge der kan afsættes. For sit vedkommende har Statens Arkiver til de bedste muligheder forudset, at oplysninger fra journaler, skifter og tingbøger mv. kan digitaliseres. På det således tegnede grundlag er det nu meningen at undersøge, hvor meget der over de kommende år kan bevilliges.
Arkivlovens § 16 Arkivloven fastsætter, at private, der er i besiddelse af arkivalier, der hidrører fra statslige myndigheder, skal aflevere dem til Statens Arkiver. Bestemmelsen i arkivloven har aner tibage til Christian Vs Danske Lov fra 1683. Bestemmelsen er ikke overflødig. Det hænder næsten hvert år, at arkivalier fra statslige myndigheder dukker op i privat besiddelse, i antikvariater eller på auktioner. Det er dog sjældent, at det drejer sig om dokumenter, der knytter sig til kendte historiske personer eller begivenheder, som da et egenhændigt brev fra Peter Tordenskjold, skrevet umiddelbart før Marstrands erobring, blev sat på auktion. Da Statens Arkiver konstaterede, at brevet var indført i admiral Ole Judichærs journal, der var øverstkommanderende i den marstrandske ekspedition, ligesom dennes svar var indført i kopibogen, kunne der ikke være tvivl om, at det drejer sig om et statsligt arkivalie. Da auktionshuset blev gjort opmærksom på dette, blev brevet afleveret til Rigsarkivet.
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 18
Udsnit af det brev, Tordenskjold skrev i juni 1719 før erobringen af Marstrand
Læsesalene Statens Arkivers læsesale havde godt 55.000 besøg, ca. 12 % mindre end det foregående år. Udviklingen med faldende besøgstal er således fortsat. Brugerundersøgelsen, der gennemførtes i efteråret på læsesalene, giver svaret: Mange slægtsforskere sidder nu hjemme ved computeren og driver forskning der. Den mulighed er givet med e-læsesalen og adgangen til Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database 24 timer i døgnet. Men i øvrigt var det i stor udstrækning de samme gæster som tidligere, der anvendte læsesalene. De gjorde det blot noget sjældnere. Ikke desto mindre bliver der bestilt lige så mange arkivalier som før, trods faldet i antal besøg. Det skyldes efter alt at dømme de mange nye muligheder, indtastning af oplysninger om arkivalierne i Daisy giver, de nye og stærkt udvidede muligheder for elektronisk bestilling og vejledning via nettet, og også en fortsat stor interesse. I Landsarkivet for Sønderjylland fortsattes forsøget med gruppearbejdsdage den første mandag i måneden. Der blev taget godt imod tilbuddet, der bliver permanent fra
side 19 Statens Arkiver Årsberetning 2008
2009. Besøgstallet var således højere end på andre mandage.
Forøget vejledning Siden 2006 har Statens Arkiver på sine læsesale tilbudt forøget vejledning i form af særlige tilbud til førstegangsbesøgende og specialistvejledning til studerende og andre forskere i det hele taget. Tilbuddet blev især vel modtaget af førstegangsbesøgende og af deltagere i kurser og fyraftensmøder. På disse kurser var der typisk op til 20-30 deltagere og i enkelte tilfælde flere. Det er som supplement til den almindelige læsesalsvejledning og e-læsesalens muligheder derfor især på dette felt, at den forøgede vejledning blev en succes. Hver læsesal lagde for forårs- og efterårssæsonen et program med foredrag og kurser dels om særlige arkivfonds og dels med foredrag om udvalgte temaer af interesse for arkivbrugere. I rækken af temaer indgik bl.a. lægdsruller, kilder til ejendomshistorie, skolearkiver og adoptionssager. Særlig velbesøgte blev foredrag om modstandsbevægelsen i Sønderjylland, udvandringens historie og kvinder i kommunalpolitik i perioden 19091950. Helt særlig interesse vakte foredraget
på Landsarkivet for Sjælland med emnet ”Det kriminelle Bornholm under lup”. I dette tilfælde var foredragsholderen en tidligere vicekriminalinspektør. Ellers var det forskere og arkivarer fra Statens arkiver der holdt for, suppleret af udefra kommende forskere og studerende. Endvidere afholdtes introduktionskurser til Daisy.sa.dk og Dansk Demografisk Database samt introduktionskurser for nye brugere. Samlet set blev der afholdt 160 foredrag, kurser og rundvisninger i Statens Arkiver.
E-læsesalen – en ny hjemmeside En samlet indgang til alle Statens Arkivers publikumsvendte informationer og webtjenester. Dette er målsætningen for e-læsesalsprojektet. Med en ny hjemmeside klar til lancering ved udgangen af 2007 afsluttede projektet sin første fase, der også indbefattede et nyt webdesign og en grundlæggende ændret strukturering af informationerne på hjemmesiden. Desuden blev de nye rammer udfyldt med såvel nyt som revideret og ajourført indhold fra den gamle website i form af arkivfaglige vejledninger og historiske temaer samt særlige e-learningsmoduler.
Brugerundersøgelse 2008 Statens Arkiver har som et led i resultatkontrakten med Kulturministeriet gennemført en brugerundersøgelse på læsesalene i september og oktober 2008. Hensigten var at undersøge, hvad Statens Arkivers brugere mener om kvaliteten af arkivernes faciliteter og ydelser, herunder også om de seneste tiltag på formidlingsområdet som den udvidede vejledning og Statens Arkivers nye hjemmeside. Brugerundersøgelsen 2008 blev besvaret af 714 brugere fordelt på Statens Arkivers seks læsesale. Svarene viser, at brugerne generelt var tilfredse med service og betjening. Særlig stor tilfredshed var der med den mundtlige vejledning på læsesalene, der er en kerneydelse i Statens Arkivers service. Brugerundersøgelsen viste også, at Statens Arkivers databaser, Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database samt ydelser på www.sa.dk er meget populære som supplement eller erstatning for den almindelige læsesalsservice. Etableringen af trådløst netværk og flere computere på Statens Arkivers læsesale i 2009 vil øge muligheden for at kombinere de to ydelser. Kombinationen af almindelig læsesalsservice og den internetbaserede service vil være vejen til at fastholde og øge den generelt høje tilfredshed, som brugerundersøgelsen 2008 har dokumenteret. Brugerundersøgelsens resultater er fremlagt på www.sa.dk.
Det nye – og reviderede – indhold tager udgangspunkt i brugernes spørgsmål og ønsker. Hjemmesiden henvender sig direkte til flere målgrupper, idet der er skrevet specifikke introduktioner til førstegangsbrugere, slægtsforskere, studerende, forskere og brugere, der blot kommer en enkelt gang på arkivet f.eks. for at se deres egen sag. Med lanceringen af det nye CMS-baserede website i begyndelsen af 2008 afsluttedes første del af projektet. I løbet af 2008 er der blevet arbejdet med de to næste deleleverancer. Den første af disse omfatter udvikling og lancering af en særlig funktionalitet kaldet Min E-læsesal. Her vil brugeren via et login få adgang til en række personaliserede tjenester som at søge, bestille og følge ekspeditionen af ønskede arkivalier, bestille plads på læsesalene, udveksle erfaringer med andre brugere, få vejledning fra arkivet, gennemgå og gemme e-læringsforløb m.v. Den anden delleverance omfatter udvikling og lancering af et nyt læringskoncept, hvor brugerne gennem lyd og levende billeder kan blive inspireret til og opkvalificeret i brugen af arkivalier. Arbejdet med delleverancerne forløber planmæssigt og forventes afsluttet sensommeren 2009.
Årets afleveringer Der blev modtaget knapt 9 hyldekilometer papirarkivalier, ca. 7 fra statslige myndighe-
Statens Arkiver Årsberetning 2007 side 20
der og ca. 2 fra kommunerne. På det statslige område var der særlig tale om afleveringer fra politi og domstole. Den relativt store mængde kommunale papirarkivalier var primært et resultat af kommunalreformen. Endvidere blev der godkendt arkiveringsversioner af data fra 241 statslige IT-systemer. Den samlede datamængde udgjorde 570 GB, hvoraf fire ESDH-systemer tegnede sig for hele 320 GB. På det kommunale område blev der godkendt arkiveringsversioner af data fra 162 IT-systemer. Afleveringerne var også her et resultat af kommunalreformen.
I årets afleveringer indgik arkivalier fra Udenrigsministeriet, herunder depecher frem til 1988
Forskning Et mangeårigt projekt blev afsluttet med udgivelsen af det femte og sidste bind i serien Kilder til dansk forvaltningshistorie. Det omhandler tiden 1920-1970 og har titlen Efter bemyndigelse. Som i seriens andre bind gives her en grundig beskrivelse af en lang række kildetyper med forslag til deres anvendelse. Erik Gøbel publicerede Det danske slavehandelsforbud 1792. Forhistorien, forordningen og følgerne, der både rummer kilder og analyse. Erik Nørr m.fl. udgav Th. Gliemanns amtskort over hertugdømmet Slesvig med en indledning om korttegneren og fyldige kommentarer om områdets indviklede administrative forhold. Morten Andersen fik udgivet sin ph.d. afhandling i revideret skikkelse under titlen Den følte grænse. Slesvigs deling og genopbygning 1918-1933. Et vægtigt bidrag til modstandsbevægelsens historie så dagens lys med Peter Birkelunds tobindsværk Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45. Peter Fransen behandlede sammen med Henrik Harnow et emne fra det moderne erhvervslivs historie i Thinking People. The True Story about Rambøll – on the Road to become a Global Community Consultant. To bøger skyldtes 75-årsjubilæer, nemlig Et centralsted for udforskning af Sønderjyllands historie. Landsarkivet for Sønderjylland gennem 75 år 1933-2008 med bidrag af
side 21 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Hans Schultz Hansen, Leif Hansen Nielsen, Hans Kargaard Thomsen og Steen Ousager, og Arkiver mellem konflikt og samarbejde. 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933 med bidrag af Hans Kargaard Thomsen, Malte Bischoff og Hans Schultz Hansen. Bogens tekster bringes både på dansk og tysk. Center for Erhvervshistorie, der er et samarbejde mellem Erhvervsarkivet og Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet, fik en positiv evaluering og fik forlænget sin virkeperiode med fem år. Sammen med andre ansøgere fik Statens Arkiver en bevilling på 15 mio. kr. til projektet DigDag (Digitalt atlas over Danmarkshistorisk-administrative geografi). Anne Sofie Fink Kjeldgaard fik ph.d. graden.
Rådet for udvikling af nationalt ABM-samarbejde Indsatsen for konkret samarbejde er fortsat. Et tværgående udvalg tager fra årsskiftet fat på at afdække, hvilke gensidige inspirationer de enkelte institutioners digitale formidlinger rummer potentiale for. Statsbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek og Statens Arkiver har iværksat fællesprojekter, som der er opnået støtte til gennem Kulturministeriets udvalg til digital bevaring. Og sammen med Nationalmuseet indgår de i det konsortium, der lige før jul opnåede, at videnskabsministeren bevilligede 15 mio. kr. til DigDag-projektet.
ABM-standarder for dataoverførsel Fra 2007 har standarder været tilgængelige på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Der er vedtaget nyt kommissorium for den arbejdsgruppe, som skal stå for vedligeholdelsen. Og nok så interessant, på arkivområdet er standarderne blevet anvendt på overførsler af data til Danpa 3.
Privatarkivudvalget Et femte udvalg er nu nedsat af kulturministeren efter arkivlovens § 45. Flere friske kræfter er kommet til. I udgangssituationen har også
politiske drøftelser fundet vej til dagsordenen, fordi flere føler, at lokalarkiverne er økonomiske stedbørn, når man sammenligner med museerne. Men først og fremmest har udvalget taget fat på konkrete samarbejder. I forlængelse af udredningen 2007 er der nedsat et nyt udvalg for bevaring af private digitale arkivalier, der skal skabe overblik over indsatserne, virke for vidensspredning på området og koordinere mulige fællesindsatser. Formand for udvalget er projektleder Peter Edelholt, Erhvervsarkivet. Et andet udvalg skal forsøge at ajourføre og revidere listen fra 1996 over, hvordan ansvaret for indsamling blev fordelt, når det drejer sig om arkiver fra landsdækkende foreninger og organisationer. Formand for dette udvalg er arkivar, dr. phil. Erik Nørr.
Danmarks Nationale Privatarkiv Database I maj-juni blev rapport og regnskab sendt til Kulturministeriet om Danpa 3. Programmet var opdateret og lagt på den server, som Statens Arkiver stiller til rådighed på Dansk Data Arkiv. I løbet af sommeren skulle alle deltagende arkiver foretage fornøden dataeksport. Med mindre forsinkelser skete det også. Bortset fra de data, der skal importeres fra Sammenslutningen af Lokal
Nordisk ekspertseminar om bevaring og kassation
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 22
Arkiver, der har været uforudset længe om at få den server i drift, som rummer Arkibas 4. Tidspunktet for ibrugtagning har derfor måttet udskydes til april 2009.
mellem forskningsdataarkiverne. Dette arbejde er forankret i organisationen DDI-Alliance, hvor Dansk Data Arkiv har en formandspost i alliancens ekspertkommite og derigennem et medlemskab af styrekommitteen.
Internationalt samarbejde, EU
I 2008 blev en ny version af standarden, DDI 3.0, vedtaget efter et årelangt arbejde og mange drøftelser. DDI 3.0 indebærer en række forbedringer i forhold til tidligere versioner af standarden herunder bedre muligheder for dokumentation af datasamlinger og komplekse data. Parallelt med vedtagelsen af DDI 3.0 blev der iværksat et samarbejde om udvikling af redskaber til anvendelse af standarden ved dokumentation af data. Også her blev Dansk Data Arkiv centralt placeret.
I december deltog Kirsten Villadsen Kristmar, Jun Yoneyama og Jan Dalsten Sørensen i DLM-forum. Konferencen var arrangeret af det franske EU-formandskab i samarbejde med DLM (Document Lifecycle Management), som er et europæisk samarbejde for arkiver og it-leverandører med interesser i digital arkivering. De danske deltagere præsenterede papers om format- og struktur-konverteringsprojektet, projektet om tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier samt om revisionen af afleveringsreglerne.
Nordisk samarbejde I april holdt Rigsarkivet nordisk ekspertseminar ombevaring og kassation. Det faldt i øjnene, efter hvor forskellige traditioner indsatsen tilrettelægges. Diskussionen var livlig og principiel. Fire rigsarkivarer deltog og markerede sig i debatten. I november deltog en række medarbejdere i et nordisk ”elarkiv-seminar” i Finland for personer i de nordiske lande, som arbejder med elektroniske arkivalier. Programmet var en blanding af præsentationer og workshops, og de danske deltagere bidrog aktivt med oplæg og diskussioner.
Dansk Data Arkiv med i internationalt samarbejde om datadokumentation Til afløsning af ældre dokumentations- og arkiveringsstandarder indførte Dansk Data Arkiv den såkaldte DDI-standard. Dokumentationsstandarden DDI (Data Documentation Initiative) retter sig mod dokumentation af forskningsdatamaterialer med henblik på identifikation, bevaring og udlevering. DDI-standarden udvikles og vedligeholdes i et verdensomspændende samarbejde
side 23 Statens Arkiver Årsberetning 2008
Besparelser, ejendomsskat og huslejeforhøjelser Der meldte sig overraskende store besparelser, hvis udmøntning krævede beslutning i juni. En del var kendt. Flere års mindre reduktioner i finanslovsbevilling forudsatte tilpasning senest, når opsparede midler var brugt fra begyndelsen af 2009. Derimod kom det uforudset, at Slots- og Ejendomsstyrelsen varslede anselige huslejeforhøjelser, fordi ejendomsskatterne steg. Et forsøg på at overtale udlejer til at gøre indsigelse mod vurderingerne faldt til jorden. Fra 2009 skulle så driften klares for i alt ca. 3 mio kr mindre end før. De meget store udgifter til bygningsdrift kan Statens Arkiver ikke nedbringe. Derfor må lønbudgettet undgælde for stort set hele besparelsen, og her gør det rigtig ondt. Det blev denne gang klaret uden afskedigelser, fordi der – planlagt og tilfældigt – fandtes en tilstrækkelig stødpude af ledige stillinger. Nedgangen i bemanding rammer især i Rigsarkivet, hvor Bevarings- og Kassationsafdelingen har set sig nødsaget til at overgå til en turnus, hvor myndighederne ikke længere afleverer papirarkivalier hvert 5. år, men nu hvert 10. år. Én ulykke kommer sjældent alene. I september varslede Slots- og Ejendomsstyrrelsen, at
ny markedsvurdering af ejendommene på Slotsholmen ville medføre huslejeforhøjelser, som i 2011 ville stige med mere end 3 mio kr årligt. Altså oveni, hvad Statens Arkiver nu betaler.
Det står nu klart, at der til Økonomistyrelsen i efteråret 2009 skal afgives 3 medarbejdere. Afgivelsen til Statens IT under Skatteministeriet bliver nok noget større. Hvor mange og hvornår den skal effektueres, er ikke besluttet endnu.
For Statens Arkiver strider forhøjelsen direkte mod ordningens rationale. Sådan set giver det god mening, at institutioner skal kigge på prisen, når beslutninger falder om, hvilket domicil der kan bruges. Men opfattende specialindretninger til magasiner og læsesale medfører i givet fald så store flytteudgifter, at tilpasninger til stigende husleje vil være som at føje spot til skade. Når man så også betænker, at Rigsarkivet i 2003 blev fastholdt på Slotsholmen ved en regeringsbeslutning, må det vel være sådan, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.
Overbevisningen er, at der kan høstes betydelige gevinster ved den stordrift, som teknologien gør mulig. Rundt omkring på institutionerne hersker en vis skepsis, dels til om de forudsatte centrale ydelser bliver leveret i rette tid og til aftalt kvalitet, dels til om de sparede omkostninger mere end modsvarer de betalinger, der nu bliver pålignet. Det må håbes, at de to centre faktisk kan gøre denne skepsis til skamme.
I et hurtigt møde med departementets ledelse blev der indstændigt anmodet om, at Kulturministeriet forhandler forhøjelsen væk eller skaffer kompensation for dens virkning. Det ville virke grotesk, om arkivdriften blev yderligere stærkt forringet, når begrundelsen er så absurd.
Administrative servicecentre Staten skal igen rationalisere sine interne processer. 7. februar besluttede regeringen at oprette et fælles center for al lønanvisning og bogholderi, og et andet center for al ITdrift. Også Statens Arkiver er omfattet af de forberedelser, som straks blev iværksat.
ESDH Statens Arkiver indførte i efteråret elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) i det administrative arbejde. Beslutningen blev truffet i 2007, og i løbet af 2008 blev indførelsen forberedt. Systemet betød et farvel til papirsager i det administrative arbejde. Alle sager og sagsakter ligger i dag lagret elektronisk i systemet, både fødte elektroniske dokumenter som e-post og Word-dokumenter og papirpost, der skannes og overføres til systemet ved modtagelsen. Det valgte ESDH-system er Scan·Jour Captia i en koncernfælles udgave, der administreres af Kulturministeriets koncerncenter og benyttes af en række kulturinstitutioner ud over Statens Arkiver.
Parti fra Rigsarkivet på Slotsholmen
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 24
Statens Arkiver i tal
2008 Produktion Statens Arkiver leverer mange forskellige serviceydelser til myndigheder og borgere. De spænder lige fra vejledning af de mange besøgende gæster på læsesalene over konservering og sikkerhedsfilmning til ordning og modtagelse af arkivalier fra myndigheder og private personer. Et udsnit af disse serviceydelser er præsenteret i tabel 1.
Tabel 1. Udvalgte serviceydelser i 2008 Rigsarkivet
Landsarkivet for Sjælland
Landsarkivet for Fyn
Landsarkivet for Nørrejylland
Landsarkivet for Sønderjylland
Erhvervsarkivet
Statens Arkiver i alt
219
3.228
138
577
9.772
Modtagelse af arkivalier opgjort i hyldemeter
5.610
Besøgende på læsesalene
15.151
15.505
7.289
10.560
3.227
3.245
54.977
Ekspederede enheder på læsesalene
52.646
20.258
8.909
84.419
5.388
11.418
183.038
Besvarelse af skriftlige forespørgsler**)
1.379
1.233
350
484
174
68
3.688
*) Indgår i Rigsarkivets modtagelsestal. **) Omfatter kun 1.-3. kvartal.
side 25 Statens Arkiver Årsberetning 2008
*)
Økonomi Statens Arkivers omsætning udgjorde i 2008 181,1 mio. kr. opgjort som omkostninger excl. moms. Omkostningernes fordeling på hovedaktivitetsområder er vist i tabel 2.
Tabel 2. Udgifter i 2008 fordelt på hovedaktivitetsområder Ordinær virksomhed
Indtægtsdækket virksomhed
Løn
73,0
12,6
1,6
Øvrig drift
69,8
4,7
Udgifter i alt
142,8
17,3
Mio. kr.
Indtægtsgivende Andre tilskudsforskningsfinansierede virksomhed aktiviteter
Bygge- og flytteplanlægning
Leje og drift af midlertidige magasiner
I alt
2,4
10,5
0,0
100,1
0,2
1,3
0,6
4,4
81,0
1,8
3,7
11,1
4,4
181,1
Personaleressourcer Statens Arkivers samlede personaleforbrug udgjorde i 2008 307 årsværk eller 100,1 mio. kr. opgjort i lønudgifter. En væsentlig del af disse personaleressourcer anvendes i tilknytning til Statens Arkivers primære aktiviteter, dvs. bevaring og kassation, konservering og sikkerhedsfilmning, samt forskning. Figur 1 viser, hvordan personaleressourcerne til disse formål procentvis er fordelt på de nævnte formål.
Figur 1. Procentfordeling af lønudgifter i 2008
Formål
%
Bevaring og kassation af konventionelle arkivalier
7,3
Bevaring og kassation af elektroniske arkivalier
15,6
Konservering og sikkerhedsfilmning af arkivalier
9,4
Formidlingsopgaver
36,5
Forskning
6,8
Hjælpefunktioner, herunder bygningsdrift
9,5
Generel ledelse
I alt
14,9
100,0
Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 26
Øvrige driftsudgifter Et karakteristisk træk ved Statens Arkivers økonomi er den betydelige andel af driftsomkostningerne, der anvendes til hjælpefunktioner, herunder bygningsdrift (husleje, vedligeholdelse, rengøring, varme o.lign.). 88,4 % af de øvrige driftsomkostninger (dvs. de samlede driftsomkostninger fratrukket lønomkostninger) anvendes således til dette formål (se figur 2). Da denne post kun i begrænset omfang kan påvirkes, er Statens Arkivers omdisponeringsmuligheder på området øvrig drift yderst beskedne.
Figur 2. Procentfordeling af udgifter til øvrig drift i 2008
Formål Bevaring og kassation af konventionelle arkivalier
1,4
Bevaring og kassation af elektroniske arkivalier
3,0
Konservering og sikkerhedsfilmning af arkivalier
3,4
Formidlingsopgaver
1,5
Forskning
0,3
Hjælpefunktioner, herunder bygningsdrift Generel ledelse
I alt
Indtægtsdækket virksomhed Statens Arkivers indtægtsdækkede virksomhed beskæftigede 41 årsværk i 2008. Indtægterne udgjorde 16,6 mio. kr., mens omkostningerne var 17,3 mio. kr. De leverede ydelser bestod især af ordning og pakning for arkivskabende myndigheder inden aflevering af deres arkiver samt i mindre omfang dokumentationsydelser for borgere og myndigheder.
side 27 Statens Arkiver Årsberetning 2008
%
88,4 2,0
100,0
Statens Arkiver Rigsarkivar Johan Peter Noack
Sekretariatet Økonomi- og administrationschef Klaus Kulmbach
Bygge- og flyttesekretariatet Arkivchef August Eriksen
Erhvervsarkivet Overarkivar Chr. R. Jansen
Rigsarkivet
Bevarings- og Kassationsafd. Konst. arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar
Publikumsafdelingen Arkivchef Inge Bundsgaard
Dansk Data Arkiv Arkivchef Steen Ousager
Landsarkivet for Nørrejylland Landsarkivar Chr. R. Jansen
Landsarkivet for Sønderjylland Arkivchef Steen Ousager
Landsarkivet for Fyn Arkivchef Steen Ousager
Landsarkivet for Sjælland Landsarkivar Inge Bundsgaard
Adresser, telefoner og åbningstider Rigsarkivet Rigsdagsgården 9 1218 København K Telefon 33 92 33 10 Telefax 33 15 32 39 E-mail: mailbox@ra.sa.dk Landsarkivet for Sjælland Jagtvej 10 Postboks 661 2200 København N Telefon 35 24 82 00 Telefax 72 26 53 48 E-mail: mailbox@lak.sa.dk Landsarkivet for Fyn Jernbanegade 36 A 5000 Odense C Telefon 66 12 58 85 Telefax 66 14 70 71 E-mail: mailbox@lao.sa.dk Landsarkivet for Nørrejylland Ll. Sct. Hans Gade 5 8800 Viborg Telefon 86 62 17 88 Telefax 86 60 10 06 E-mail: mailbox@lav.sa.dk Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45 6200 Aabenraa Telefon 74 62 58 58 Telefax 74 62 32 88 E-mail: mailbox@laa.sa.dk Erhvervsarkivet Vester Allé 12 8000 Århus C Telefon 86 12 85 33 Telefax 86 12 85 60 E-mail: mailbox@ea.sa.dk Dansk Data Arkiv Islandsgade 10 5000 Odense C Telefon 66 11 30 10 Telefax 66 11 30 60 E-mail: mailbox@dda.sa.dk
1.5–31.8:
ma.- lø. 9-16 lø. lukket
1.5–31.8:
ma.- lø. 9-16 lø. lukket
1.5–31.8:
ma.- lø. 9-16 lø. lukket
1.5–31.8:
ma.- lø. 9-16 lø. lukket
1.5–31.8:
ma.- lø. 9-16 lø. lukket
ma.-fre. 9-16
ma.-to. 9-16 fre. 9-15
Aal
2008 Statens Arkiver Rigsdagsgürden 9 1218 København K