I 1953 indføres kvindelig arvefølge i Kongehuset og bestemmelser, om hvornår Danmark kan afgive suverænitet.
Med grundlovsændringen i 1953 afskaffes Rigsdagens andetkammer, Landstinget, og det danske parlament består nu udelukkende af Folketinget. Ved folkeafstemning om ændringen bestemmes at valgretsalderen sættes ned til 23 år, og at bestemmelser om valgretten flyttes over i Valgloven, som herefter kan ændres uden en grundlovsændring.
Parlamentarismen – altså at regeringen er afhængig af at have et flertal i Folketinget – indføres i Grundloven. Og i lyset af de mange nye internationale organisationer efter anden verdenskrigs afslutning, indføres bestemmelser om, hvornår Danmark kan afgive suverænitet.
Sidst, men ikke mindst vigtig for valgdeltagelsen til folkeafstemningen, indføres betinget kvindelig arvefølge i Kongehuset.