I 1866 bliver Grundloven fra 1849 revidereret for første gang. Det sker på baggrund af Wienerfreden efter 2. slesvigske Krig. Danmark har da reelt 2 forfatninger; Junigrundloven fra 1849 og Novemberforfatningen fra 1863, der gælder fællesanliggender for Danmark og Slesvig.
Valgretten ændres ikke i 1866. Det er fortsat ca. 15 % af Danmarks befolkning, der har stemmeret. Men den gennemsete grundlov giver mere magt til kongen, godsejerne og de øverste lag i samfundet. Det sker ved at ændre på reglerne for, hvem der kan optages i Rigsdagen, og hvordan valgene foregår.
Landstinget og Folketinget er reelt ligestillede. Men med et vedvarende konservativt Landsting, bliver det stadig sværere for det liberale Folketing at få vedtaget love. Grundloven adresserer ikke, hvordan uenigheder mellem Landsting og Folketing skal håndteres. Det fører til forfatningskampen mellem partierne Højre og Venstre, som ender med systemskiftet i 1901.
