Rigsarkivets frivilligdag 2019

Page 1

FRIVILLIGDAG 2019


INDHOLD 2 DAGENS PROGRAM Få et overblik over dagens program

4 FRIVILLIGDAG 2019 Velkommen til fejringen af Kulturarvens Helte!

5 CROWDSOURCING I RIGSARKIVET Hvad er crowdsourcing, og hvad har det med Rigsarkivet at gøre?

8 FRIVILLIGAKTIVITETER PÅ DE FIRE LÆSESALE Hvad laver de frivillige på Rigsarkivets læsesale?

9 RIGSARKIVET AABENRAA Hvad er historien bag Rigsarkivet i Aabenraa?

11 TIP EN 13'ER Udfordrer din viden om Rigsarkivet Aabenraa, og tip en 13'er!


DAGENS PROGRAM 11.00-11.15

Velkommen til Rigsarkivet i Aabenraa

11.15-11.20

Praktisk info

11.20-11.45 Rigsarkivarens hjørne 11.45-12.00

Gruppefoto

12.00-14.00

Frokost på Folkehjem

14.00-15.45

Kaffe /Rundvisninger/Snak på kryds og tværs

16.00

Afgang fra Aabenraa (Busserne kører præcist)

PRAKTISKE OPLYSNINGER Kontaktpersoner til busserne: Bussen til København: Emma-Sophie Lundø, 41 71 73 98 Bussen til Odense: Louise Ludvigsen, 41 71 73 66 Bussen til Viborg: Bente Susanne Vestergaard, 41 71 74 67 Kontaktperson i løbet af dagen: Katrine Tovgaard-Olsen, 41 71 73 02

SIDE | 2


3.500.000! BILLEDER PÅ ARKIVALIERONLINE ER TAGET AF FRIVILLIGE

Alene i år er der indtil videre uploadet 2.000.000 billeder. Stort tillykke og tak til alle der har bidraget!


FRIVILLIGDAG 2019 Velkommen til Aabenraa

Data af høj kvalitet

Og velkommen til Rigsarkivets frivilligdag 2019 - en hyldest til Kulturarvens Helte, der alle er med til at gøre den skriftlige kulturarv tilgængelig for alle.

De indtastede data, der skabes gennem det frivillige arbejde, er af så høj kvalitet, at der hvert år efterspørges og udleveres talrige datasæt til forskning. Et af de nye, store projekter i denne forbindelse, er Link-Lives projektet, der vil samle og sammenkæde oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og andre historiske kilder fra den første komplette og bevarede folketælling i 1787 og skabe sammenhængende livsforløb. En slags historisk cpr-register. Intet af dette ville være muligt uden hjælp fra frivillige.

I denne folder har vi samlet praktisk information om Frivilligdagen og vi fortæller historien om Rigsarkivet i Aabenraa. Vi tager dig desuden med på en guidet tur rundt om frivilligaktiviteterne på Rigsarkivet.

At gøre en forskel Rigsarkivet har igennem mange år samarbejdet med frivillige om en brugerdrevet tilgængeliggørelse af Rigsarkivets data. Den drivende faktor er et fælles ønske om at gøre det nemt for alle at benytte Rigsarkivets samlinger. Som frivillig på Rigsarkivet er du med til at gøre en forskel og skabe noget brugbart for dig selv og for alle andre - også kommende generationer. Ved at gøre kulturarven tilgængelig for alle, hjælpes både den erfarne arkivbruger, slægtsforskeren, den studerende og nybegynderen der aldrig har læst gotisk. Arkivalieronline benyttes årligt af ca. 200.000 unikke brugere. For Dansk Demografisk Databases vedkommende er antallet af unikke brugere ca. 180.000 årligt.

Tak Frivilligdagen er en tak til jer, der ikke kun er med at gøre kulturarven mere tilgængelig, men også til at gøre Danmark klogere – på både fortiden, nutiden og fremtiden. Tusind tak for jeres indsats!

SIDE | 4


CROWDSOURCING I RIGSARKIVET Crowdsourcing i Rigsarkivet er brugerstyret tilgængeliggørelse af samlingerne Frivillige har allerede digitaliseret næsten 2 mio. billeder til AO i 2019 Der tastes ca. 80.000 nye poster om måneden på DDD og CS-portalen, primært folketællinger og dødsattester

De indtastede data udleveres til forskningsbrug ca. 12 gange årligt

Ca 500 frivillige lægger cirka 25 årsværk hos Rigsarkivet årligt

SIDE | 5


DIGITALISERING Frivillige digitaliserer arkivalierne, så materialet kan tilgås online. Alene i 2019 er der indtil videre leveret over 2 mio. billeder af arkivalier til Arkivalieronline. De digitaliserede arkivalier gør det både nemmere at bruge arkivet hjemme fra sin egen stue, men er også en uvurderlig hjælp i indtastningen af arkivalier, hvormed de bliver søgbare. Ca. 60 frivillige fotograferer og scanner arkivalier på Rigsarkivet i Viborg, Aabenraa, København og Odense.

INDTASTNING Frivillige indtaster det der står i de originale kilder. Dermed bliver indholdet søgbart og læsbart for alle, og der skabes datasæt som løbende udleveres til forskere. Sammenlagt har frivillige tilvejebragt flere end 21 mio. poster om fortidsdanskere, som dermed let kan fremsøges af enhver, selv uden forkundskab til gotisk eller arkivkundskab. Ca. 500 frivillige indtaster omkring 80.000 nye poster hver måned på CSportalen og hos Dansk Demografisk Database. Der er pt. otte aktuelle tasteprojekter: - Den Kgl. Pleje og Fødselsstiftelsen - Dansk Vestindien - Sønderjyske Arkivalier - Kriminalitetshistorie - Lægdsruller - Dødsattester - Folketællinger - Kirkebøger

VEJLEDNING Frivillige vejleder andre i brugen af Rigsarkivets samlinger. De frivillige eksperter leder dermed hvert år utallige mennesker videre i deres søgen på Rigsarkivet. Ca. 25 frivillige vejledere på de fire læsesale, vejleder mindst en gang om måneden på hver lokation.


21.500.000! INDTASTNINGER TIL DANSK DEMOGRAFISK DATABASE OG RIGSARKIVETS INDTASTNINGSPORTAL

Alene i år er der indtil videre afleveret ca. 540.000 indtastninger. Stort tillykke og tak til alle der har bidraget!


FRIVILLIGAKTIVITETER PÅ DE FIRE LÆSESALE AABENRAA

VIBORG

Tilbage i 2015 startede de første tre frivillige fotografer ved Rigsarkivet Aabenraa. Det sidste års tid har to grupper på fem og tre personer affotograferet hhv. melderegistre over til- og fraflytninger, samt værgemålssager fra amtsretterne i Nordslesvig 1867-1920.

Fotoværkstedet i Viborg har eksisteret siden april 2017, og er netop nået op på 17 frivillige. Indtil nu har de digitaliseret næsten 600.000 billeder. De har tidligere digitaliseret dødsattester og strafferegistre, og er nu i gang med flere dødsattester, pasprotokoller, tyendeprotokoller, samt sogneråds forhandlingsprotokoller.

Endvidere arbejder ca. 50 indtastere ihærdigt med indtastning af bl.a. de alfabetiske lister fra Nordslesvig, dødsattester og pas- og vandrebogsprotokoller. Det sker såvel hjemme, som ved de ofte velbesøgte tastedage på arkivets læsesal.

ODENSE Fotogruppen i Odense har eksisteret i over fire år, og har netop rundet 1 million billeder. Gruppen består lige nu af cirka 20 personer, der har været vidt omkring i arkivalierne. De har tidligere digitaliseret blandt andet dødsattester, skifteprotokoller, kirkebøger og jordemoderprotokoller. Nu går de i gang med strafferegistre, alimentationsjournaler og skilsmissejournaler. Den første torsdag i hver måned kan man desuden finde den frivillige vejledning i Brugernes Frokoststue, klar til at vejlede om slægtsforskning.

Den frivillige vejledning startede i 2014 på Rigsarkivet Viborg, og består idag af 11 personer. De vejleder den første og tredje torsdag i måneden i vinterhalvåret, og har derudover jævnlige foredrag om emner, der er relevante for slægtsforskning.

KØBENHAVN Fotogrupperne i København har eksisteret siden 2017 og består idag af ca. 26 fotografer. De fotografer alt fra dødsattester til søruller, enestebøger og meget andet. I august i år kunne de fejre at de har taget 2.000.000 billeder! Derudover er der frivillige vejledere, som sidder klar hver tirsdag. For de frivillige indtastere er der tastecafé en gang om måneden, hvor man kan mødes med andre indtastere og få et kursus i gotisk skriftlæsning.

SIDE | 8


RIGSARKIVET AABENRAA Frivilligdagen foregår i 2019 på Rigsarkivet Aabenraa, det yngste af de fire gamle landsarkiver. At sønderjyderne i 1933 fik deres eget landsarkiv, skyldes landsdelens særlige historie på kanten af det danske rige. Med sine samlinger, der kan opgøres til 18 hyldekilomenter, er arkivet Sønderjyllands fælles hukommelse. Tusinder har besøgt læsesalen for at finde kilder om deres slægt, ejendom eller hjemegn. Og sammen med arkivalier i andre arkivinstitutioner har samlingerne udgjort – og udgør fortsat – et autentisk og helt centralt grundlag for udforskningen af den ofte konfliktfyldte og komplicerede sønderjyske historie. Hvorfor et sønderjysk landsarkiv? I 1933 kunne det nye Landsarkiv i Aabenraa endelig tages i brug – efter lang tids diskussion om det nødvendige i at bygge et fjerde dansk landsarkiv, om placering og om finansiering. I arkivvæsnet var dog ikke alt sejrsstemning efter den lange optakt. Det havde været en lang og opslidende proces. Kustode i Rigsarkivet Hans Rasmussen, som undertiden diskuterede sønderjyske arkivforhold med rigsarkivar Laursen, spurgte en dag i sommeren 1933, hvornår indvielsen af det nye arkiv i Aabenraa skulle finde sted, men fik til svar: ”Det skal s’gu ikke indvies, såfremt jeg kan gøre noget til det. Jeg har haft vrøvl nok med det.” Særlige arkivalier Straks fra sin oprettelse gjorde landsarkivet meget ud af at indsamle arkivalier fra den nationale kamp omkring forfatnings- og grænsespørgsmålet. Det har dels været

arkiver fra nationale forgangsmænd, som H. P. Hanssen, hvis privatarkiv er landsarkivets største, dels arkiver fra de mange foreninger, som havde nationale formål. Traditionen for indsamling af private arkivalier er fortsat siden og betyder, at Landsarkivet for Sønderjylland i dag rummer forholdsvis langt flere private arkiver end de andre landsarkiver. Blandt de private arkiver udgør desuden optegnelser fra sønderjyske bønder en betydelig gruppe. Heriblandt er Danmarks ældste bondedagbog, ”Fladstensbogen”, fra Løjt sogn, som rækker helt tilbage til 1580’erne. Særlig forvaltningstradition Sønderjyllands særlige og omskiftelige statsretslige stilling præger sammen med nationalitetskampen i det 19. og 20. århundrede på gennemgribende vis landsdelens arkivhistorie og arkivvæsen.Hvor de tre andre danske landsarkiver kan nøjes med én forvaltningstradition, må det sønderjyske beherske hele tre: den slesvigske, den preussiske og den danske. Denne tredeling er grundlæggende for landsarkivets virksomhed. Teksten er et sammenklip fra jubilæumsbogen "Et centralsted for udforskningen af Sønderjyllands historie", udgivet af Landsarkivet for Sønderjylland ved dets 75 års jubilæum i 2008. SIDE | 9



TIP EN 13'ER

SIDE | 11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.