Danmarks Riges Grundlov 1849.
5. juni 1849 får Danmark sin første grundlov.
Grundloven fra 1849 afløser enevældens forfatning fra 1665. Grundloven fra 1953 er Danmarks nuværende forfatning. Den står over alle andre love der vedtages. Alle grundlovene findes i Rigsarkivet.
Danmarks første grundlov, Junigrundloven, vedtages af den grundlovgivende forsamling, 5. juni 1849.
Med grundloven bliver Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform. Den afløser Kongeloven fra 1665, der er Danmarks forfatning under enevælden hvor Kongens magt var legitimeret af Gud.
Med junigrundloven får Danmark formelt en tredeling af magten. Kongen (og hans regering) er den udøvende magt. Rigsdagen, der består af Landstinget og folketinget, er den lovgivende magt, mens domstolene, med uafsættelige dommere er den dømmende magt.
Med Grundloven får 15 % af Danmarks befolkning stemmeret i 1849. Det er i europæisk sammenhæng en meget bred, demokratisk valgret.
