HVAD skal
HUNDEN HEDDE? Navnene stammer fra hundeprotokoller som har tilhørt byfogedembeder i Helsingør, Vordingborg, Kalundborg og Saxkøbing. I dag findes de gamle protokoller i Rigsarkivet. Tegningen er udført af en elev på Søkadetakademiet.
Den 29. oktober 1824 blev der udstedt en plakat,som påbød, at alle hunde i købstæderne skulle anmeldes for politimesteren inden året var omme. Nogle steder skrev man ned, hvad hundene hed.
Omslaget påVordingborgs ældste hundeprotokol.
Hundene skulle have hundetegn som kostede 1 rigsbankdaler i sølv, og skulle betales til politikassen. Når hundene var anmeldt, og der var betalt for dem, blev de indført i protokollen med nummer og ejerens navn. Man skrev også, hvordan hunden så ud, evt. hvilken race, den tilhørte. Andre gange står der bare, at en hund fx er en "liden bruun hun-hund" eller en "Stue-hund". Og nogle steder mente man også, at hundens navn skulle registreres.
Vagtmann eller Joli?
Jagthunde kunne fx hedde "Diana" eller "Chasseur", hunde der hed "Vagti" eller "Vagtmann" var vagthunde og med navnene til små "stuehunde" kunne man signallere, at man var kultiveret og kunne lidt fransk. Så de kom fx til at hedde "Joli", "Charment", "Bon Coeur" osv. Hundens race kunne også inspirere - det kræver ikke meget fantasi at gætte, hvilken slags hund man var, hvis man fx hed Moppe eller Mopsi.
Sære navne
De mange forskellige stavemåder af et navn som "Present" vidner om, at byfogedens skrivere ikke altid har haft helt styr på de fine, udenlandske navne. Derfor dækker nogle af de mere besynderlige navne sikkert over alternative stavemåder. Mon fx ikke, at et navn som "Koik" i virkeligheden skulle have været "Quick"? Andre navne hænger sammen med deres tid. Når en hund fx kaldes "Per Mikkelsen" er den sikkert opkaldt efter en forbryder, som også gik under navnet "Mestertyven". Men hvorfor en anden har fået navnet "Agurk" er straks sværere at gætte.
Hunde og kulturhistorie
Hundeprotokollerne fortæller kulturhistorie på mange forskellige måder. Man kan bruge dem til at finde ud af hvilke racer, der var populære, hvilke navne, man brugte til sine hunde, hvem der i det hele taget var hundeejere, og om folk i almindelighed havde mere en én hund.
Hundenavne
Eksempler fra fra Helsingør, Vordingborg, Kalundborg og Saxkøbing A Abelino, Agurk, Aladi, Ali Pasha, Allie, Allert, Aki, Anholt Ami, Amie, Amour, Assi, Azorine, Azur. B Bajas, Baldine, Barur, Bedine, Bekkas, Belle, Bellinie, Benevenutto, Bestille, Betty, Binto, Blandine, Blank, Blis, Bolle, Boman, Bongkiør, Bonge, Bonnie, Bossak, Bosse, Brunotte, Bulder, Buldrian, Buntro, Buurman. C Cadau, Canis, Carine, Caroe, Carro, Carlin, Cartouche, Cartousch, Castor, Change, Charine, Charment, Chasseur, Cito, Colette, Coton, Culline. D Deaujean, Delli, Desch, Diane, Dine, Dragon, Doggerin, Donner. F Fauoritte, Faquin, Fidelle, Finette, Flink, Flora, Florian, Finette, Fix, Freia, Freja. G Geni, Gesvindt, Getreuer, Goliat, Gravmand, Griban, Grønland. H Hebe, Hector, Hercules, Holli, Hoppe, Hundemand. I Ingenting, Ino, Isi.
J Jack, Jake, Jane, Joli, Joma, Juno, Junse. K Karine, Karoe, Keiser, Kisse, Koik, Komos, Kulline, Kulmann, Kÿstrin. L Labs, Lante, Larsmine, Laschian, Latang, Lebin, Lene, Letti, Leonne, Lijon, Lion, Logine, Lulle, Lus, Lyong, Lystig. M Maki, Makris, Malle, Mande, Mane, Mante, Marat, Marchice, Markise, Mette, Mine, Mineur, Mire, Mokendato, Monine, Monter, Mon Plaisir, Moreau, Morine, Mobbe, Mopien, Moppe, Mops, Mopsi, Myndig. N Nabbe, Nankin, Nanne, Nanni, Nanny, Nille, Nette, Nue. O Orelia. P Pagan, Pakan, Pallas Partout, Pasop, Paspaa, Perdrix, Perle, Per Mikkelsen, Peter, Peti, Petit, Petitte, Philax, Pierro, Pilatus, Pilot, Pingsjen, Pion, Piska, Plaisir, Plet, Prinds, Precent, Preseng, Present, Prisan, Prisang, Prosent, Præsto, Poli,
Polin, Pompi, Ponto, Puddel, Putte. R Rinaldo, Rolla, Roset, Rutsch. S Saleb, Sally, Saturn, Schuli, Schwartz, Schwartzkopf, Semire, Sengerin, Serante, Sericus, Sevenere, Simire, Sitta, Smaus, Snild, Snorting, Sofleur, Soldi, Soletine, Soldine, Solie, Soliman, Solmand, Somdue, Souvenir, Spadille, Spids, Spilop, Spion, Stomp, Strøm, Sultan. T Tatar, Tax, Taxt, Telegraph, Thorre, Tjans, Tiger, Tine, Titte, Tiro, Tisvilde, Titine, Tilander, Trim, Tousaint, Trofast, Trouvé, Türck, Tusse, Tyras Tyrk, Tyrkinde, Tyrk-Tyrk. V Wachtmann, Vaffermand, Vagti, Vakker, Waldine, Valet, Wallach, Walter, Vasmann, Vagtmann, Veems, Wims, Wetterman, Windbeydel, Vixen, Volter. Z Zetta.