Egedal 2024-2025 LOF

Page 1


EGEDAL 2024-2025

AFTENSKOLERNES FÆLLESPROGRAM

Egedal kommune – fællesprogram 2024-2025

Aftenskolerne i Egedal byder alle borgere velkommen til sæson 2024-2025. Igen i år har skolerne samarbejdet om udgivelsen af det fællesprogram, som du nu sidder med i hånden.

Programmet er udsendt til alle husstande i Egedal, og alle kurser er tilrettelagt for voksne i henhold til loven om folkeoplysning.

Egedal kommune yder tilskud til undervisningen, men du kan godt deltage, selvom du bor i en anden kommune. I så fald afregnes tilskuddet gennem kommunal udligning. Med dette fyldige program lægger aftenskolerne op til at give dig en udbytterig sæson.

Velkommen!

Fællesforedrag

Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance

Med udgangspunkt i sin bog “Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet“ gør Bente Klarlund Pedersen op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og hun forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan vores livsstil påvirker vores sundhed. Vi kan nemlig selv gøre en masse for at skabe sund balance.

Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet.

Bente tager udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker vores immunsystem og vores generelle sundhed. Alle hendes råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Dr. med. Bente Klarlund er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet, og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Bente holder humoristiske, tankevækkende og inspirerende foredrag og kurser om sundhed og fysisk aktivitet, som målrettes almindelige borgere, sundhedsfagligt personale, politikere og andre beslutningstagere.

Afspændingspædagogisk Aftenskole s. 3-8

Se også www.afspaending.dk

Liberalt Oplysnings Forbund s. 9-12

Se også www.lof.dk/oest

Folkeligt Oplysnings Forbund s. 13-23

Se også www.fofkogebugt.dk

Arbejdernes Oplysnings Forbund s. 24-31

Se også www.aof.dk/egedal

Natur, klima og udeliv

Debat, foredrag og oplevelser

Trivsel, sundhed og bevægelse

Kunst og kreative sysler

LOF i Egedal

Brug dit liv aktivt og bliv inspireret til aktiviteter sammen med andre

Find alle vores aktuelle kurser, hold, workshop, foredrag, debatter og oplevelser på www.lof.dk/oest/kurser/egedal – vi har løbende nye tilbud og aktiviteter året rundt.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig til nyhedsbrevet og få aktuelle nyheder direkte i din mailboks: https://lof.dk/oest/nyhedsbrev

Køb billet her

26.11.: Foredrag med Bente

Hold din krop

Uanset hvor ung eller gammel du er, er det vigtigt at passe godt på din krop. Når du går på et hold sammen med andre, så er det mere motiverende og sjovt at komme af sted og få det gjort. Hos os kan du blive inspiereret og gå til mange forskellige slags bevægelse.

Se alle vores aktiviteter på www.lof.dk/oest/kurser/egedal

Friske vitaminer til hoved, hænder og kreativitet

Hold hoved, sanser og din kreativitet skarp med input og træning af hjerne og hænder. Dit mentale helbred er lige så vigtigt at holde ved lige – og især i gode fælleskaber sammen med andre. Hos os kan du deltage i mange forskellige aktiviteter.

Se alle vores aktiviteter på www.lof.dk/oest/kurser/egedal

VORES NATUR

Naturen helbreder og skaber rum, ro og nydelse

Egedal har masser af frodig natur, smukke landskaber og fantastiske kulturperler, som vi vil udforske og tilbyde aktiviteter i. Vi vil også tilbyde aktiviteter inden for klima og grøn omstilling.

Se alle vores aktiviteter på www.lof.dk/oest/kurser/egedal ... og husk der løbende kommer nye til.

Praktiske oplysninger

TILMELDING:

Tilmelding til undervisning skal ske direkte hos den enkelte aftenskole, som er anført under hver skole i dette program.

BETALING:

Der henvises til de enkelte aftenskolers priser og oplysninger om betalingsforhold. Betaling skal altid ske direkte til den enkelte skole og altid før kursusstart. Udgifter til bøger, materialer o.l. betales af deltagerne selv. Dette erhververs som regel i samarbejde med kursets underviser.

KURSUSSTART:

Kursernes starttidspunkt står anført i faktaboksene ved de enkelte kurser eller på aftenskolernes hjemmesider. Hvis kurset ikke oprettes, vil deltagerne få besked, og evt. gebyr vil blive tilbagebetalt.

FAKTABOKS:

Ud for hvert hold er der en lille rubrik med faktuelle oplysninger om holdet eller du kan finde informationer på aftenskolernes hjemmesider.

Holdnr. Tidsrum for undervisning og startdato Antallet af lektioner og undervisningssted Underviser og pris

FERIER:

Aftenskolerne følger folkeskolens ferieplan, og der vil normalt ikke være undervisning i skolernes ferier. Se ferieplan:

FERIEPLAN FOR SKOLEÅRET 2024-2025

Første skoledag er den 12. august 2024

Efterårsferie Uge 42 2024

Juleferie 21. december 2024 - 5. januar 2025

Vinterferie Uge 7 2025

Påskeferie 14. - 21. april 2025

Kr. Himmelfartsdag 29. - 30. maj 2025

Grundlovsdag 5. juni 2025

Pinse 9. juni 2025

Sommerferie Uge 27 til og med uge 32 2025

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.