1 minute read

BYBLOMST PÅ VISIT HOS DFF

AF NIELS HENRIKSEN

Virksomheden Byblomst med domicil i Horsens var gæst på Dansk Formands Forenings generalforsamling.

Her fortalte medindehaver og direktør Mette Bue Lorentzen om virksomheden, der med egne ord er en farverig tegne- stue, og som har specialiseret sig i plantevalg til vejnære arealer.

– Vi er optaget af at skabe blomstrende anlæg, der holder en lav drift, sikrer langvarig blomstring, understøtter biodiversiteten og inddrager borgerne. Vi har gjort os umage for, at det skal være så nemt som muligt for kunderne at skabe blomstring i deres by, sagde Mette Bue Lorentzen og tilføjede, at Byblomst gerne vil inddrages i processen så tidligt som muligt, fordi det derved er lettere at gøre projektet endnu mere bæredygtigt.

– Hvis vi er med i projektet fra begyndelsen, kan vi pege på det formålstjenelige i eksempelvis at bruge det jord, der er gravet op, påpegede hun.

Udover at være en tegnestue har Byblomst også et gartneri, som producerer stauder og løg.

Læs en større artikel om Byblomst i Formandsbladet nr. 3.

This article is from: