6 minute read
Evaluering/oplevelser i forbindelse med Landskurset 2022
from FSK 3_2022
by stibo
Anne Møller Clausen
Klinisk Sygeplejespecialist Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital samt Videnskabelig assistent, FaCe – Family focused healthcare research Center, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Emnet ”Unge og kræft” for landskurset er yderst relevant. Som formand for FSK Helle Mathiasson startede landskurset med at sige, oplever mange børn og unge enten at være pårørende til et sygt familiemedlem eller selv at være patienten. Som andre grupper vi møder i sundhedsvæsnet, har denne gruppe også særlige behov for hvordan vi møder dem, tilrettelægger deres behandling, inddrager dem mm. Det har været fagligt inspirerende at ”stille skarpt” på denne gruppe. Tilfældigvis har vi i øjeblikket mange unge (+18-årige) indlagt på Hæmatologisk Afdeling i Odense. Der har derfor været konkrete situationer at koble emnet og indholdet af landskurset op på.
Åben kommunikation i familier med kræft, spiller en vigtig rolle for familiens evne til at klare sygdommen og efterforløbet, og kan bidrage til at forbedre den mentale sundhed for patienten og pårørende (Lewis, 2010; Li et al., 2020). Derfor gjorde fortælling om at miste sin far mest indtryk på mig. Det var et ærligt indblik i, hvordan det er at være ung i en familie med et sygt familiemedlem, hvor der ikke er åben kommunikation i familien. Som en fra salen sagde, kan man forestille sig, at det er kærlighedens skjold der er grund for dette. Men det gjorde indtryk på mig, at hun ikke havde været med til en samtale på sygehuset, ingen sygeplejersker havde spurgt ind til, hvordan hun havde det som pårørende mm. Måske sundhedspersonale har talt med hendes forældre om, hvordan de kunne tale med deres børn i sygdomsforløbet, det vides ikke. Men ud fra hendes fortælling tog jeg med mig, at der er plads til forbedring og hvor vigtigt det er i klinisk praksis at undersøge hvem patientens familie består af og tale med patienten om, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have for de pårørende, hvis de ikke kommunikerer åbent.
Der var mange gode budskaber, men to hovedbudskaber har jeg særligt taget med hjem til afdelingen: 1.Særlig punktet ”Ungdomsliv og mental sundhed fra oplægget ”Det ungevenlige Sundhedsvæsen” v/ Ena
Lindhart Thomsen. 2.Opmærksomhed på kærlighedens skjold i familier i klinisk praksis og hvad vores rolle er som sygeplejersker. Vi kan ikke løse alt, men måske vi kan så et lille frø som kan spire i løbet af et sygdomsforløb, hvad åben kommunikation kan bidrage til i en familie og hos det enkelte familiemedlem.
Hvad har inspireret dig fagligt?
Først og fremmest har det inspireret mig fagligt at tale med kollegaer fra hele landet. I pauserne opholdt jeg mig det meste af tiden i SIG træthed/fatigues standen, da jeg er medlem af denne SIG gruppe. Her havde jeg fornøjelsen af at tale med mange kollegaer fra hele landet og sågar Norge. Vi talte om hvordan vi taler med vores patienter om træthed/fatigue under indlæggelse, ambulant behandling, livet efter kræft mm. Som en del af standen udleverede vi et spørgeskema, hvor vi spurgte om det vil være relevant at lave et podcast om træthed/fatigue samt indholdet hertil. I næste blad kommer et indlæg om, hvad spørgeskemaundersøgelsen viser samt fremtidige planer for gruppen. Det er en stor inspiration at læse de mange besvarelser.
Derudover blev jeg inspireret fagligt af de mange stande. F.eks. en stand for et firma som bl.a. forhandler Panodil med modificeret udløsning 665 mg. Her blev jeg klogere på virkningen af denne. Det har jeg bl.a. taget med hjem til klinisk praksis, hvor det har været relevant at forelægge to patienter og den stuegangsgående læge, om det kunne være relevant at skifte patienten fra Panodil 500mg til Panodil 665mg. Patienten har angivet god effekt af skiftet.
KILDER
Davidsen-Nielsen, M (2010). Blandt løver: om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed, Kbh., Hans Reitzel. Lewis, F. M. (2010). The family's "stuck points" in adjusting to cancer. In
J.C. Holland, W.S.Breitbart, P.B.
Jacobsen, M.S. Lederberg, M.J.
Loscalzo, & R. McCorkle (Eds.),
Psycho-oncology (2nd ed., pp. 511515). New York: Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/ med/9780195367430.003.0071 Li, J., Luo, X., Cao, Q., Lin, Y., Xu, Y., &
Li, Q. (2020). Communication needs of cancer patients and/or caregivers:
A critical literature review. Journal of
Oncology. Advance Online Publication. https://doi.org/10.1155/2020/7432849
Maria Sindberg Nielsen
Klinisk afsnitskoordinator, Afdeling for Blodsygdomme, Aalborg Universitetshospital
Jeg synes generelt, det var et virkelig godt kursus med et meget relevant emne. De unge kræftpatienter udgør en lille del af det samlede antal mennesker, der får kræft om året, og af den grund bliver denne gruppe måske heller ikke altid så fremhævet, men derfor er de jo absolut ikke mindre vigtige. I forhold til oplæggene var der en god blanding af faglige oplæg og personlige oplæg. Det var virkelig godt at få begge aspekter med i kurset, da man blandt andet kunne koble noget af den faglige viden på de personlige oplæg og vice versa.
De fleste af oplæggene har faktisk gjort indtryk på mig, men det er nok de personlige oplæg, der har gjort mest indtryk på mig. De gør bare noget særligt ved én, og det er ofte de historier, der hænger ved hukommelsen længe. Det er ofte også disse historier, man som fagperson lærer en del af, da man hører fra personen selv, hvad de fx har haft brug for i en bestemt situation, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Det gør jo, at man kommer til at reflektere over egen praksis, og om der er noget, man skal gøre anderledes eller kan gøre bedre.
Kathrine Winnerskjold holdte et oplæg om sin oplevelse med sin far, som var syg af kræft i 7 år, og som hun mistede i en alder af 19 år. Hun gav udtryk for, at det er vigtigt at give viden om sygdommen videre til unge som pårørende og inddrage dem i forløbet, da hun desværre selv oplevede ikke at blive inddraget. Hun fortalte, at det vil være en god ide at afholde familiesamtaler kort efter diagnosen, så alle i familien får de samme informationer. Kristine Halling Kehlet bekræftede dette i sit oplæg om børn som pårørende, hvor hun blandt andet fortalte, at et af børnenes behov netop er inddragelse med en åben, ærlig og alderssvarende kommunikation. Budskabet om familiesamtaler har jeg helt klart tænkt meget over, og det er en meget vigtig pointe at tage med videre. Vi prøver måske at skåne de unge for den barske sandhed, men det er måske lige det modsatte, de har brug for.
Ena Lindhart Thomsen fortalte i sit oplæg om forskellige anbefalinger til det ungevenlige sundhedsvæsen: Grundlæggende kompetencer om unge, udviklingstilpasset kommunikation, ungdomsliv og mental sundhed, involvering af den unge samt autonomi og transition. Alle disse anbefalinger er vigtige budskaber at tage med sig, når man arbejder med børn og unge.
Hvad har inspireret dig fagligt?
Der er flere ting fra kurset, som har inspireret mig fagligt. Blandt andet at man sagtens kan have en åben dialog med de unge patienter, og man skal ikke være tilbageholdende med at spørge dem om alt. Unge vil gerne have en ærlig og fyldestgørende information også når det gælder dårlige nyheder.
Der ud over har kurset givet mig en reminder i forhold til, at vi skal huske de unge pårørende, hvilket Kathrine Winnerskjold så fint gav udtryk for i sit oplæg.
Sidst men ikke mindst er jeg virkelig blevet inspireret af det store arbejde, som ungekoordinatorerne andre steder i landet gør for de unge, og det har igen givet mig blod på tanden i forhold til at kæmpe for noget tilsvarende i Aalborg, for der er helt klart brug for det, da man kan tilbyde de unge noget andet og et frirum fra sygdom og behandling, hvis det er det, den enkelte har brug for.
