Danske Kræftforskningsdage 2022

Den 25. og 26. august på Comwell Kolding

Af Birgit L. Jakobsen, Malika Uth og Sidsel Dragsbæk

Sidsel, Malika, Helle, Mona og Birgit har på vegne af FSK deltaget i Danske Kræftforskningsdage i august 2022.

Det var som altid gode og lærerige dage med et spændende og varieret program.

I år var der en del fokus på nationalt forskningssamarbejde med ønske om at forbedre patientbehandlinger gennem nationale og tværfaglige projekter. Dette afspejlede sig også ved den store tværfaglige diversitet blandt oplægsholderne. Generelt var der fokus på forbedring af behandling med sigte på at forbedre overlevelsen, men også på kræftpatienternes livskvalitet. Sundhedsminister Magnus Heunicke berørte i sin åbningstale, at det kunne være godt med adgang til sundhedsdata – på en platform, hvor alle data kan samles. Det vil kunne være med til at sikre bedre forebyggelse, bedre udnyttelse af data og bedre oversigt af mulige behandlinger, så Danmark kan gå foran med at knække koden mod ulighed i kræftbehandling. Det bliver spændende at følge den udvikling i de kommende år – bliver det mon nogensinde muligt at dele sundhedsdata på tværs af sektorer?

Et af de mere iøjnefaldende forskningsprojekter handlede om machinelearning, hvor man laver en automatisk indtegning af risikoorganer i forbindelse med strålebehandling afen hjernetumor. Det giver mulighed for at lave en automatisk generering af, hvordan den enkelte hjernetumor højst sandsynligt vil sprede sig. På den måde vil man kunne målrette strålebehandlingen og dermed øge chancen for helbredelse.

Et andet forskningsprojekt undersøger om en blodprøve kan være med til at forudsige effekten af kemoterapi for patienter med bugspytkirtelkræft. Og om man kan forudse kræft i blodet i en almindelig blodprøve. Det viste desværre ikke noget signifikant, men det åbnede for yderligere undersøgelser mhp. at finde ud af, om vi kan finde patienterne tidligere. Jo tidligere opsporing, jo større chance for helbredelse.

Et andet overordnet tema, der gjorde indtryk på os som sygeplejersker, var det større fokus på de psykiske konsekvenser af at få en kræftdiagnose, samt hele sessionen om palliation. Der var mange spændende oplæg med virkelig dedikerede oplægsholdere.

Hele sessionen handlede om, hvordan vi kan blive bedre til at lindre – på tværs af fagligheder og sektorer, hvilket er aktuelt, nærværende og vigtigt set med et holistisk patientperspektiv. Vi taler ofte om ”patienten først” og ”patienten i centrum”. På denne eftermiddag var det i høj grad omdrejningspunktet.

Mogens Grønvold, professor og overlæge ved Palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, talte ud fra det forskningsmæssige perspektiv om, hvor langt vi er nået, hvor skal vi hen, og hvor udfordringerne er, for at vi kan komme i mål med palliation på tværs. Vi skal tænke i palliation fra starten af patienternes forløb og ikke kun i de sidste levemåneder. Undersøgelser viser, at hvis man kombinerer palliation med sygdomsrettet behandling, vil patienterne opleve højere livskvalitet. Det store spørgsmål er, hvordan man gør det, og hvad der er på spil, når det ikke sker. Ifølge Mogens Grønvold drejer det sig om manglende kapacitet, lange ventelister, manglende tidlig indsats og social ulighed i adgang til hjælpen. Når den tidlige indsats ikke prioriteres, bliver det den specialiserede indsats, der skal løfte opgaven, og den træder først ind i den sene fase af patienternes forløb.

Hvordan kan vi komme bedre i mål med at få øje på og tale om palliation i starten af behandlingsforløbene? Et svar kunne være at blive bedre til systematisk at identificere patienternes behov for palliation, blandt via behovsvurderingsskemaerne. Mogens

Grønvold fremhævede, at systematisk behovsafdækning er nødvendig for at identificere patienter med behov for palliativ indsats, så de kan få rette hjælp og evt. viderehenvises. Det vil også modvirke uligheden i adgang til basal og specialiseret indsats.

Mette Asbjørn Neergaard, der professor og overlæge i Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen AUH, har forsket i, hvad vi kan opnå ved rettidig palliation. Hendes forskning viste at det er vigtigt, at palliation og aktiv behandling går hånd i hånd og på tværs af sektorer. Det kan være med til at sikre, at både patienter med kræft og deres pårørende får et bedre og mere trygt forløb. Vi skal tidligt i forløbet afdække familiens behov, ressourcer og ønsker så vi kan understøtte det og dermed være med til at skabe tryghed i forløbet.

Hvordan kommer vi dertil? Det er jo en viden, vi alle har – svaret her kan være behovsvurderinger og tværsektorielt samarbejde.

Samarbejde med sygeplejerskerne i kommunerne og den praktiserende læge kan gøre overgangen fra sygehuset til hjemkommunerne bedre, hvis vi tager stilling til dette allerede tidligt i forløbet. Lisa Maria Sætre, læge og ph.d.studerende fra forskningsenheden for almen praksis, havde to meget sigende citater fra patienter, som havde et ønske om et større samarbejde for at imødegå, at patienterne føler sig forladte og usikre efter endt behandling og opfølgning på sygehuset. De udtalte:

”Mens jeg var i behandling, var det svært at vurdere, hvad der skulle tales om på hospitalet, og hvad jeg skulle tale med den praktiserende læge om. Efter to års behandling på hospitalet føles det 'underligt' at blive overladt til den praktiserende læge – for hvad ved de?”

”Den praktiserende læge var den samme under hele forløbet – skønt. Men hun manglede væsentlig information om min behandling på sygehuset, og det var en stor barriere for den service, hun kunne yde. Derfor er det rigtig ærgerligt, at der er så lidt kontakt mellem egen læge og sygehuset.”

Den støtte som efterspørges, gælder både for patienten og de pårørende. Hvordan sikrer vi i sygehusverdenen, at der støtte til de pårørende, og hvordan kan det blive bedre og mere? De pårørende oplever negative konsekvenser af at være pårørende, de påtager sig hyppigt store opgaver i forbindelse med sygdommen, og de oplever ikke at få støtte af sundhedsprofessionelle – hvordan kan vi gøre det bedre?

Hovedbudskabet i Line Lunds forskning er, at vi kan forbedre støtten til de pårørende, og at vi ved, hvad der skal til, men det kræver tid og ressourcer at komme videre herfra. Det betyder desværre, at en travl hverdag og manglende ressourcer kan være med til at spænde ben for inddragelse af pårørende, på trods af viden om, hvad det kan være med til at skabe af problemer både for patienterne men også for de pårørende.

Helt generelt var det oplæg, der gav stof til eftertanke og refleksion. Kan vi finde tid og rum til de pårørende, og hvordan prioriterer vi vores tid? Hvad og hvor meget skal der til?

Det samme kan man sige om behovsvurderingerne – hvordan vi blive bedre til at få dem lavet og sendt til kommunerne, så de kan blive inddraget i den palliative indsats til gavn for patienter og pårørende?

Bestyrelsen for FSK vil også være repræsenteret ved Danske Kræftforskningsdage 2023, som afholdes den 31. august til 1. september.

Danske Kræftforskningsdage er landets største konference inden for kræftområdet og samler klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere på tværs af sygdomsområder, forskningsdiscipliner og specialer. Du kan se mere fra dagene og læse abstracts mm. ved at skanne QR-koden.