Landskursus for Palliationssygeplejersker den 22.-23. september 2022

“Fra ulighed til mulighed”

Jeanette fra redaktionsgruppen og Pernille fra bestyrelsen mødte ind på Comwell i Kolding i høj solskin, dejlige omgivelser og morgensang.

Vi møder 201 sygeplejersker op, som alle er spændte på årets landskursus, hvor, temaet er ”Fra ulighed til mulighed”. Et tema som er meget oppe i tiden.

Mette Asbjørn Neergaard, Klinisk professor, Overlæge, Ph.d. på Enhed for lindrende behandling og Børn og unge team for lindrende behandling, Aarhus Universitets hospital, starter dagens program med at fortælle om:

”Ulighed i palliativ indsats i Danmark – State of the art”

Hvilke faktorer har betydning for uligheden, når man kigger på hvor patienter dør, hvem der får terminalbevilling, hvem der modtager specialiseret palliativ indsats, Hvor ligger fokus hos de praktiserende læger og er der ulighed i de sundhedsydelser der gives/modtages. Der er kigget i utallige studier, hvor man har set på køn, alder, ægteskabsstatus, uddannelsesniveau, arbejdsstatus, geografisk bopæl, om man er immigrant, økonomisk status, diagnose. Det viser sig at alder og diagnose har størst betydning. Patienter fra 18-46 og patienter med kræft er den patientgruppe der modtager flest palliative indsatser. Andre diagnoser, f.eks. hjerte-lunge patienter modtager enten ikke eller meget sent i forløbet palliative indsatser.

Pointen er – JA der er ulighed. Der bør være fokus på om alle får den støtte, hjælp og palliativ indsat der er behov for og tilrettelægge tilbud individuelt. Den støtte der skal gives skal systematiseres og her er der indført forskellige skemaer til at forudse og understøtte de palliative behov. Her kan nævnes SPICT:

SPICT™- DK bruges som en hjælp til at identificere personer, hvis helbred er i forværring, herunder at vurdere behov for understøttende og palliativ behandling samt planlægge pleje, omsorg og behandling.

Dorthe S. Nielsen, Sygeplejerske, professor i sårbarhed, Geriatrisk afd. G OUH samt Klinisk Institut, SDU, fortæller på dagens andet oplæg om:

”Det palliative forløb – fokus på patienters sårbarhed og kultur”.

Hvad er sårbarhed i virkeligheden – den er iboende i os alle, noget eksistentielt – men også påvirket af den kontekst og det miljø vi er en del af. Risikofaktorer kan være af socio-økonomisk karakter. Men hvad er det så der gør at nogen føler sig sårbare og andre ikke. Kultur har en betydning – vigtigt er at kultur aldrig er stationært, men variabel og ændre sig over tid. Både patienters kultur og sundhedsvæsenet kultur. Derfor vigtigt aldrig at kategorisere mennesker, men have fokus på den narrative fortælling om en gruppe mennesker eller en enkelt patient. Vær opmærksom på de dæmoniserende fortællinger – som pludselig bliver den uheldige ”sandhed om patienten”. Som professionelle bør vi være opmærksomme på egne fordomme; tilegne os viden om patienten – hvad er der er på spil, når patienten reagerer på en bestemt måde, hvad er livshistorien; vi skal være følsomme – mærke i rummet hvad der er på spil; tilegne os kompetencer inden for feltet. Alt dette kan ikke lade sig gøre uden compassion.

Supportive and Palliative Care Indicators Tool (SPICT™)

SPICT™- DK bruges som en hjælp til at identificere personer, hvis helbred er i forværring, herunder at vurdere behov for understøttende og palliativ behandling samt planlægge pleje, omsorg og behandling. Identificér generelle indikatorer for dårligt helbred eller helbred i forværring:

 Ikke planlagt(e) hospitalsindlæggelse(r).  Performancestatus/funktionsniveauet er dårligt eller forværret med begrænset reversibilitet (Personen bliver eksempelvis i sengen eller sidder i en stol mere end halvdelen af dagen).  Er afhængig af andres pleje og omsorg på grund af forværring af det fysiske og/eller mentale helbred.  Plejepersonale og/eller pårørende har brug for yderligere hjælp og støtte.  Vedvarende vægttab; forbliver undervægtig; lav muskelmasse.  Vedvarende symptomer på trods af optimal behandling af underliggende tilstand(e).  Personen (eller dennes familie) beder om palliativ pleje, omsorg og behandling; vælger at reducere, stoppe eller ikke at påbegynde behandling; eller ønsker at fokusere på livskvalitet.

Identificér kliniske indikatorer for én eller flere livs-begrænsende tilstande:

Vurder og planlæg nuværende og fremtidig pleje, omsorg og behandling.

Kræft

Funktionsniveau er forværret på grund af fremskreden kræft. For skrøbelig til kræftbehandling eller modtager udelukkende symptombehandling.

Demens/skrøbelighed

Ude af stand til at klæde sig på, gå eller spise uden hjælp. Spiser og drikker mindre; har synkebesvær. Urin- og afføringsinkontinens. Ude af stand til at kommunikere verbalt; begrænset social interaktion. Hyppige fald; lårbensbrud. Gentagne tilfælde af feber eller infektioner; aspirationspneumoni.

Hjertekarsygdom

Hjertesvigt eller udbredt, uhelbredelig koronararteriesygdom/iskæmisk hjertesygdom med åndenød eller brystsmerter i hvile eller ved minimal fysisk aktivitet. Alvorlig perifer karsygdom, som ikke kan behandles ved operation.

Lungesygdom

Alvorlig kronisk lungesygdom med åndenød i hvile eller ved minimal fysisk aktivitet mellem eksacerbationerne. Vedvarende hypoxi, som kræver langvarig iltbehandling. Har haft brug for respiratorisk støtte (ex. NIV, respirator) på grund af lungesvigt, eller respiratorisk støtte er kontraindiceret.

Nyresygdom

Stadie 4 eller 5 af kronisk nyresygdom (eGFR <30 ml/min) med forværring i helbredstilstand. Nyresvigt, som komplicerer andre livsbegrænsende tilstande eller behandlinger. Stop af dialyse, eller dialyse påbegyndes ikke.

Leversygdom

Levercirrose med én eller flere komplikationer i løbet af det sidste år: • diuretika resistent ascites • hepatisk encefalopati • hepatorenalt syndrom • bakteriel peritonitis • gentagne variceblødninger Levertransplantation er ikke mulig.

Neurologisk sygdom

Fremskreden forværring af fysisk og/eller kognitiv funktion på trods af optimal behandling. Taleproblemer med tiltagende kommunikationsbesvær og/eller fremskridende synkebesvær. Gentagne tilfælde af aspirationspneumoni; åndedrætsbesvær eller lungesvigt. Vedvarende paralyse efter apopleksi med betydeligt tab af funktion og vedvarende funktionsnedsættelse.

Andre tilstande

I forværring og i risiko for at dø af andre tilstande eller komplikationer, som ikke er reversible; enhver tilgængelig behandling vil give et dårligt resultat.

 Vurder nuværende behandling og medicinering for at sikre, at personen modtager den optimale pleje, omsorg og behandling; minimér polyfarmaci.  Overvej henvisning til specialistvurdering, hvis symptomer eller problemer er komplekse og svære at håndtere.  Opnå enighed med personen og dennes familie om den nuværende og fremtidige behandlingsplan. Støt pårørende.  Planlæg fremadrettet i god tid, hvis der er sandsynlighed for tab af beslutningsevne.  Dokumentér, kommunikér og koordinér planen.

Please register on the SPICT website (www.spict.org.uk) for information and updates.

SPICT TM , Maj 2019

Billed – Awareness, knowledge, sensitivity, competence – compassion

Fig.: The Papadopoulos model for developing culturally competent and compassionate healthcare professionals

– Citat fra en patient: ”Man skal forstå hvordan det er ikke at blive forstået, for at forstå det.”

Vi er alle bærere af vores egen unikke historie. Den historie kan ikke deles, hvis vi ikke har et fælles sprog. Relationer dannes gennem et fælles sprog.

Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov, forskellige ressourcer og forskellige oplevelser af sårbarhed.

Dagen var herefter med hele 7 forskellige workshops: 1 Fagområdegodkendesle- hvordan og hvorfor? Af Berit Johnsen, fagområdegodkendt sygeplejerske, Sankt Lukas Hospice og medlem af DNR 2 Patienter med neurologiske symptomer. Af Anette Torvin Møller,

Overlæge; PhD, speciallæge i neurologi, Enhed for lindrende behandling

AUH 3 At få tid – Patienter med KOL på hospice. Af Gitte Tværmose Pedersen,

Sygeplejerske, Cand. Cur. Sankt Lukas Hospice 4 Symptomlindring de sidste levedøgn.

Af Merete Paludan, Overlæge Palliativt Afsnit, Geriatrisk og palliativ afdeling Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital 5 Socialsygepleje-en skadesreducerende indsats. Af Signe Koba, Klinisk sygeplejespecialist i socialsygepleje,

Master i Narkotika- og alkoholindsatser 6 Privat tilbud til palliative patienter.

Af Margit Egeskov, sygeplejerske og leder af Egeskov Nursing. 7 Usædvanlig livsafslutninger. Af Vibeke Graven, seniorforsker, REHPA

Vi deltog hver især i 2 workshops. Pernille deltog i workshoppen: ”Patienter med neurologiske symptomer” og vi deltog begge i workshoppen om: ”symptomlindring de sidste levedøgn”. Jeanettes anden workshop var om Privat tilbud til palliative patienter.

”Patienter med neurologiske symptomer”

Her var der et kort oplæg om de hyppigste neurologiske sygdomme og symptomer, herefter var der ud fra cases fra klinikken drøftelse om tilgangen til patienter med neurologiske symptomer ikke kan være ens og hvori der er ulighed i disse forløb.

”Symtomlindring i de sidste levedøgn”.

De emner der blev taget op var hvorledes man kan erkende at en patient er døende og symptomlindring de sidste levedøgn.

Derudover blev vi gjort opmærksom på at tryghedskassen per den 1/9-2022 er afskaffet derfor er det meget vigtigt at palliative patienter får recepter på relevant medicin og de remedier der er nødvendigt.

”Privat tilbud til palliative patienter” Her fik vi en gennemgang hvilke tilbud der kan gives fra Egeskov Nursing,

hvor der er mulighed for at betale sig til palliativ pleje i eget hjem hele døgnet. Hvordan de tilbyder omsorg og nærvær for patient og pårørende i den sidste tid. Dette fortalt ud fra praksiserfaringer.

Dag 2 starter op med morgensang Første oplæg på dagens program er:

”Hvad får hospicemedarbejdere ud af at træne nærvær og compassion?” ved Hanne Bess Boelsbjerg, PhD, IMC, AU

Grundindstillinger ved nærværs træning; Ikke-dømmende opmærksomhed, tålmodighed, nybegyndersind – at opleve hvert nu, som en ny oplevelse og være nysgerrig herpå., tillid, ikke stræben, at give slip, accept. Mindfulness har til hensigt at kultivere kærligt nærvær. Compassion (medfølelse) er et ønske om at andre må være fri for lidelse og årsagerne hertil. Det vender både mod sig selv og andre.

Hollandsk studie blandt palliativt personale viser at to tredjedele ud af 179 sygeplejersker oplevede arbejdsrelateret stress. En sygeplejerske fra hospice udtaler – Det der kan opleves som det største pres er at man som professionel kun har én chance for at gøre patientens indlæggelse god.

Vil det kunne gøre en forskel at træne medfølelse? Der er forsket i træning af MBSR (Mindfilness-Based Stress Reduction) samt compassion.

OM MBSR-UDDANNELSEN

MBSR står for Mindfulnessbaseret stressreduktion. Det er et 8-ugers manualiseret program udviklet til at forbedrer mental sundhed og nedsætte symptomer på stress, angst, depression og smerter. Uddannelsen forudsætter, at du er indstillet på at arbejde med dig selv. Det kræver en stor indsats at kunne møde både din egen og andres stress, smerte, angst og sorg med opmærksomhed og medfølelse. Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet (au.dk)

Resultaterne viser at træning øger empatisk respons, nedsat undgåelsesrespons samt øget involveringsrespons. Man har praktiseret forskning på hospices i DK hvor der blev trænet compassion. Træningsforløbet var 3 timer over 8 uger samt en stilhedsdag med mindfull walking, mindfull eating. Resultaterne efter et træningsforløb viser at den enkelte hospicemedarbejder oplever en dybere søvn, mere ro, skarpere sanser, mere afslappet, stopper op, acceptere ting, øge evnen til at yge selv-omsorg samt oplevelsen af stress var mindre. Kropsliggjort viden efter forløbet var at kunne mærke sine fødder, trække vejret, etablere ro samt observerer tanker, følelser og handlinger.

Nærvær omkring døende – mindfulness til hospice-medarbejdere (au.dk)

Det der læres under træningsforløbet kræver vedligeholdelse, motivation, implementering i praksis samt fortsat ledelsesopbakning.

Altså – At praktisere medfølelse kan være forebyggende mod oplevelse af arbejdsrelateret stress.

Dagens anden oplæg omhandlede: ”Manden som patient – udfordringer

og muligheder” af Svend Aage Madsen, Forskningsleder, ph.d., Rigshospitalet. Formand for Forum for mænds sundhed.

Her fik vi en gennemgang af mænds reaktionsmåder og særlige måder vi skal møde manden i rollen som patient.

Mænd og sundhedsopfattelser

• Underforbrugere af forebyggende tiltag • Sundhed er eget ansvar ‐ egen sag • Vil helst være fri for bekymring – egen og andres • Vil ikke have moraliseren og formaninger • Har oftere risikoadfærd

Dagens tredje oplæg omhandlende: ”Arbejde, der gør indtryk – forebyggelse af udbrændthed og omsorgstræt-

hed” ved Rikke Rye Hahn, Erhvervspsykolog. Hvad skal vi være særlige opmærksomme på?

Individ-niveau

• Signaler fra kroppen; Overforbrug af stimulanser, kropslig rastløshed, udmattelse og fysisk ubehag, søvnproblemer, kronisk alarmberedskab • Signaler fra hovedet; Nedsat koncentration og hukommelse, tankemylder • Signaler fra følelserne; Hjælpeløshed, håbløshed, utilstrækkelig, afmagt, almagt, vrede og hævntrang, skyld og selvbebrejdelser, bagatellisering, fornægtelse og kynisme. • Signaler fra forholdet til andre; manglende overskud til sociale aktiviteter, taler hele tiden om arbejde/ undgår at tale om arbejdet

Team-niveau

• Tab af motivation, manglende overskud til kolleger, Besvær med at tage beslutninger, lav produktion, konflikter og klikedannelse, udpegning af syndebukke, devaluering af samarbejdspartneres bidrag, en forrået, nedladet tone om patienterne, øget sygefravær, vrede, brok og utilfredshed, destruktiv humor

Hvad kan vi gøre ved det?

• Fælles sprog – Rød, grøn, blå-modellen • Tal om det • Bæredygtighedsmodellen – Hvordan bliver ens ressourcer beskyttet/udnyttet

Dagens sidste oplæg

”Selv i palliation er der ulighed” af Mette Raunkiær, Seniorforsker, sygeplejerske, cand. Scient.soc.,Ph.d. Hun fortæller om:

Uligheden findes både i den specialiserede og basale palliation. Der var ligeledes fokus på den kompleksitet der er i henholdsvis sekundær og ikke mindst i den primære sektor og hvori der kan opstå ulighed i forløbene.

Vi vil fra bestyrelsen og redaktionen sige mange tak for et fantastisk seminar for palliationssygeplejersker hvor vi kunne nørde i sygeplejen til de palliative patienter.