Hvordan påvirker et kræftforløb unges seksualitet?

Seksualitet hos unge kræftpatienter er et yderst vigtigt emne, da de unge oplever en stor forandring i overgangen fra barn til voksen, en periode af livet, hvor seksualiteten udvikles og udforskes. I vores kliniske praksis viser erfaringer, at seksualitet ofte er et underprioriteret emne. Feber, kvalme og diarré er ofte samtalens dagsorden og samtalen om seksualitet prioriteres kun med få undtagelser.

Denne artikel er et udsnit fra vores systematiske litteraturstudie, lavet som led i Masteruddannelsen i Sexologi.

Unges naturlige seksuelle udvikling

Ungdomslivet og det tidlige voksenliv er en transitionsperiode, der strækker sig fra barndom over ungdom og ender med voksenlivet. Perioden er kendetegnet som en livsfase, hvor en del større forandringer gennemleves på både det biologiske, psykologiske og det sociale plan. Biologisk sker der i puberteten en række forandringer i kroppen, hvor den forandrer sig fra barnekrop til voksen krop. Psykologisk er ungdomslivet ligeledes præget af store forandringer. De unge får en øget opmærksomhed samt følelsesmæssig vurdering af andres og egen krop og løsrivelsen fra forældrene anses som en proces mod selvstændiggørelse og identitetsdannelse.

Socialt er den unge på en erfarings- og personlighedsrejse, der tidsmæssigt spænder bredt. Den tidlige ungdom er karakteriseret ved en begyndende og eksperimenterende seksualitet samt samlejeerfaringer. Det er ikke usædvanligt i ungdomskulturen at differentiere mellem ”weekendkærester” ”faste kærester” ”bonuskærester” og ”bollevenner”. Derimod fremkalder den sene ungdom typisk begyndende tanker om valg af partner samt eventuel familiedannelse.

Unge vokser i dag op i en senmoderne verden, hvor seksualiteten og kærligheden er flydende og grænseløs. Der er ingen sociale eller kulturelle spilleregler for forhold længere, og de indgås alene for lystens skyld. Dette kan afstedkomme et præg af usikkerhed, da man hurtigt kan udskiftes. For hvordan finder man kærligheden hvis man føler sig “defekt”?

Ydermere vokser de unge op i en verden, hvor en del af den sociale interaktion med hinanden foregår gennem sociale medier. Dette bevirker at man altid vurderes, da man altid er "på". Studier viser, at 97% af de unge har en tilknytning til de sociale medier.

Kræft og seksualitet

Cancerregistreret viste i 2020 et incidens tal på 3375 for unge i aldersgruppen 15-39 år. Unge og unge voksne kræftpatienter beskrives i den videnskabelige litteratur som en overset patientgruppe.

Kræft behandles med forskellige behandlingsmetoder: kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, hormoner, antihormoner og biologisk medicin er anvendte metoder, og den moderne behandling ses ofte multimodal. Bivirkningsprofilen er lang, forskelligartet samt personafhængig. Nogle bivirkninger forsvinder af sig selv, mens andre bliver kroniske og manifesterer sig som senfølger.

I takt med flere behandlingsmuligheder lever flere længere, hvilket potentielt medfører flere senfølger herunder seksuelle senfølger.

Psykolog Niels Peter Agger opgiver i bogen ”Krop, sygdom og seksualitet” en liste over de hyppige seksuelle konsekvenser af kræftsygdomme, opdelt bio-psyko-socialt (se tabel).

Luise Sinding Nygaard Linnea Krenzen Fechner Stephanie Bjerre Stræde

Hyppige seksuelle konsekvenser af kræftsygdom

Fysiologiske Rejsningsforstyrrelser Ejakulationsforstyrrelser Lyst-/orgasmeforstyrrelser Slimhindetørhed Infertilitet Inkontinens Hormonale ændringer Feminisering/virilisering Kunstig menopause Forkortet skede Ardannelse/skrumpning Føleforstyrrelser Smerter, kvalme og træthed

Psykologiske Ændret kønsidentitet Kompensatorisk maskulinitet/femininitet Kropsopfattelse (body image disorder) Øget sårbarhed Skam, følelse af uværdighed Ængstelse angst Eksistentiel rystelse Tomhedsfølelse Recidiv- og dødsangst.

Psykosociale Isolation tilbagetrækning Fremmedhed i forhold til jævnaldrende Undgåelse af intimitet (avoidance) Afhængighedsadfærd Nye tilknytningsmønstre Ændret rollefordeling i parforhold Holistisk nyorientering Refleksiv seksualitet Livsomlægning

Agger 2009

De unge kræftpatienter kan, ligesom patienter i andre aldersgrupper, opleve bivirkninger i form af smerter, nedsat energi og nedsat fysisk formåen, ændret krop og kropsopfattelse, ændrede sociale relationer samt en konfrontation med døden. Den unge kræftpatient kan desuden opleve hormonforstyrrelser og nedsat fertilitet. Spørgsmål om fremtidige børn, æg- eller sæddonation kan blive en overvældende realitet. Udover at kæmpe med en kræftsygdom og konsekvenser af behandling skal den unge også mestre ungdomsårenes udviklingsmæssige opgaver med dertilhørende identitetsskabelse.

Den psykosociale udvikling den unge gennemgår kan påvirkes af et behandlingsforløb. Gentagne indlæggelser, isolationskrav og fysiske begrænsninger kan hægte den unge kræftpatient af det sociale liv med uddannelse, venner, job og fritidsaktiviteter. Træthed, angst samt ændret udseende kan også medvirke til social isolation. Øget selvstændighed og løsrivelse fra forældre kan i en periode blive kompliceret. Privatliv og intimitet kan være svært, hvis man er fysisk afhængig af hjælp, når forældrene er med til lægesamtaler eller det, grundet økonomi, kan blive en nødvendighed at bo hos forældrene. Mange unge føler også skyld over at påføre familien besvær og bekymringer.

Tilbud til unge kræftramte

At unge er en særlig patientgruppe med specialiseret indsatskrav, har fået sekundær sektors opmærksomhed inden for det seneste årti. Dette har resulteret i, at der enkelte steder er oprettet afsnit kun målrettet unge patienter. Aarhus universitetshospital var i år 2000 frontløber i Danmark med oprettelsen af de første ungdomsafsnit til unge med kræft. Efterfølgende er der set oprettelse af ungestuer flere steder i landet. Desuden har flere hospitaler såkaldte ”frirum”, hvor der skabes aktiviteter for unge kræftpatienter med mulighed for at møde ligestillede. Derudover eksistere der i Kræftens Bekæmpelse en under grupper særligt målrettet unge “Ungkræft”

Sammenfatning

Vores litteraturstudie inkluderede studier fra europæiske lande der undersøgte seksualiteten hos kræftramte unge i alderen 15 – 39. Samlet set, viser studierne, at de unge kræftpatienter overordnet set var mere udfordret på deres seksualitet end jævnaldrende unge. Imidlertid er grundene herfor varierende. Manglende seksuel lyst var en faktor, der blev nævnt i alle studier. Disponerende faktorer til den manglende lyst blev angivet som fatigue, stress, kræftbehandling og depression. I nogle studier fandt man ligeledes en overvægt af en række dysfunktioner blandt kræftpatienterne, såsom tørre slimhinder, erektil dysfunktion og orgasmeproblemer. Studierne viste, at specielt kvinderne var udfordret på flere områder, og særligt deres body image blev påvirket af kræftsygdommen. Kræftpatienterne i studierne følte sig overordnet set mindre attraktive end andre jævnaldrende. Flere studier pointerede, at de unge kræftpatienter fandt det sværere at date, flirte og påbegynde nye relationer/forhold, men fortsat havde et stort ønske om at indgå i seksuelle relationer og date. Flere unge kræftpatienter angav samtidig, at kræftdiagnosen havde styrket deres parforhold, medvirket til en revurdering af deres livsstil og dermed bidraget til at leve sundere og mere “intenst”.

Som bifund til litteratur studiets problemformulering fandtes der i de udvalgte studier, at de unge kræftpatienter angav at have et ønske om bedre rådgivning fra sundhedspersonalet samt, at den rådgivning de havde modtaget,

havde været mangelfuld og med sygdomsfokus.

Fremtiden

Viden fra litteraturstudiet kan bidrage til at skabe en øget opmærksomhed på de unge kræftpatienters seksualitet og være med til at klæde det sundhedsfaglige personale på til at indbyde til dialog om seksualitet. Dialogen kan potentielt give de unge mestringsstrategier, hvilket kan være en fremmende faktor i forhold til mestring og øget livskvalitet hos unge kræftpatienter. Litteraturstudiets fund kan ydermere bidrage til at sætte fokus på unge kræftpatienters særlige behov i mødet med sundhedsvæsenet. Det antages, at oprettelsen af flere ungdomsafsnit med øget fokus på unges særlige behov, kan medvirke til at skabe et forbedret forløb for de unge. Unge, som selvstændig patientgruppe, har nogle særlige psykosociale behov, der kalder på politisk og samfundsmæssig opmærksomhed, da denne opmærksomhed vil være nødvendig for en potentiel fremtidig forandring.

Udarbejdet af Stræde og Johansen 2022

Udarbejdet af Stræde og Johansen 2022

KILDER

Agger, N. P., 2009. Kræft og seksualitet. I: Krop, sygdom & seksualitet. København: Hans Reitzels forlag, p. 261282. Dahl, K. M., Henze-Pedersen, S., Østergaard, S. V. & J. Ø., 2018. Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, s.l.: VIVE – Viden til Velfærd. Geue, K. et al., 2015. Sexuality and romantic relationships in young adult cancer survivors: satisfaction and supportive care need. Psycho-Oncology, 31 Marts, pp. 1368-76. Graugaard, C., 2010. Vokseværker. Et signalement af unge danskeres liv.. Psyke & Logos, pp. 232-56. Graugaard, C., 2014. Kønslivskamæleoner. I: Byens og blikkets lyst. Festskrift til Henning Bech. København: Center for Seksualitetsforskning, pp. 147-60. Graugaard, C. et al., 2018. Sexual and romantic challenges among young Danes diagnosed with cancer: Results from a cross-sectional nationwide questionaire study. Psycho‐Oncology, 3 Marts, pp. 1608-14. Hølge-Hazelton, B., 2008. Den unge med kræft – et praksis forskningsprojekt i onkologisk afdeling D, Aarhus: Aarhus Universitetshospital. Meinike, D., Teilmann, G. & Boisen, K. A., 2010. Kronisk syg – men først og fremmest ung. Psyke & Logos, pp. 257-66. Nielsen, L. B., 2007. UNG2006 – 15-24-åriges seksualitet – viden, holdninger og adfærd, s.l.: Sundhedsstyrrelsen. Olsson, M. et al., 2018. Self-Perceived Physical Attractiveness in Relation to Scars Among Adolescent and Young Adult Cancer Survivors: A

Population-Based Study. Journal of adoelcent and yuong adult oncology, Juni, pp. 358-66. Olsson, M. et al., 2018. Sexual function in adolecent and young adult cancer survivors – a population-based study. Journal of Cancer Survivorship, 21 Marts, pp. 450-59. Veneroni, L. et al., 2020. Investigating sexuality in adolescents with cancer: patients talk of their experiences. Pediatric Hematology and Oncology, 5 Februar, pp. 223-234. Zachariae, B. & Amidi, A., 2020. Konsekvensr af kræft og kræftbehandling – fra akutte reaktioner til vedvarende problemer. I: Livet efter kræft.

Roskilde: FADL's forlag, pp. 13-23. Zebrack, B. J., 2011. Psychological, Social, and Behavioral Issues for Young Adults With Cancer*. Cancer, 15 Maj, pp. 2289-2294