KF 2 2024

KON STRUK TØREN 2024

Nyt sundhedsfakultet på Fyn forbinder universitet med supersygehus

side 04

EP-valget har stor betydning for dansk byggeri og konstruktørernes hverdag

side 16

IND HOLD

MENINGSSTAFETTEN: BYGGERIET SKAL RYKKE

SIG, HVIS DE UNGE IKKE

Ny Kongensgade 15 1472 København K

Tlf 33 36 41 50 www.kf.dk, kf@kf.dk

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-15 NYT

SKAL RYKKE VIDERE

22

Fakultetet Nyt SUND er bygget sammen med SDU’s eksisterende bygninger og det kommende supersygehus, OUH, i Odense. Mød byggeleder og konstruktør Maiken Bang Knudsen.

Som rådgiver er man i en hjælperelation, som rummer en række fælder. En erhvervspsykolog guider til, hvordan man undgår at falde i.

Fugtig tagisolering i varme tage kan skabe mange problemer. Et nyt erfaringsblad beskriver undersøgelser af fænomenet.

I juni er der valg til Europa-Parlamentet, og det kan få stor betydning for både dansk byggeri og bygningskonstruktørernes hverdag, vurderer eksperter.

For meget arbejdspres og for lidt onboarding. Det er, hvad mange unge møder i byggebranchen. Det skal ændre sig, hvis man vil holde på dem, lyder det fra en ung bygningskonstruktør.

2 2024

Redaktionen:

Kirsten Nielsen, ansv.

Camilla Beer Arnsberg, redaktør

og produktion

Kathrine Schmeichel, redaktion

og produktion

KF’s kommunikationsudvalg

Bestyrelse:

Kirsten Nielsen, formand

Jette Leth F. Djælund, næstformand

Birgir Eriksson

Karina Røjkjær Jepsen

Maria Bernard Riise

Henrik Schwartz

Hanne Stenbek

Christian Vrist

Forside:

Det nye, sundhedsvidenskabelige fakultet, Nyt SUND, i Odense, der omfatter 50.000 m2, er bygget over vandløbet Killerup Rende.

Foto EKJ/Maiken Bang Knudsen

Design, tryk & annoncesalg:

Stibo Complete

Oplag

11.200

VI SKAL BYGGE PÅ FAGLIG STOLTHED

Der er store ambitioner for fremtidens byggeri. Vi skal bygge bedre og bæredygtigt. Det afhænger af mere end materialevalg, byggeteknik og genbrug. Det afhænger af faglig stolthed.

Faglig stolthed handler om at gøre sig umage. At kere sig om det, man laver, og bruge sine kompetencer til at opnå kvalitet i arbejdet.

Det er den første styrke ved faglig stolthed, fordi det skubber os til at finde gode og varige løsninger.

Faglig stolthed handler også om, at man ved, at man har de nødvendige kompetencer. Og hvis man kender sine kompetencer, ved man også, hvad man ikke kan, og som i stedet bør overlades til andre.

Hvis vi skal indfri de store ambitioner for fremtidens byggeri, skal vi gøre os umage, vi skal samarbejde, og vi skal have tiltro til egne og andres kompetencer. Vi skal med andre ord bygge på faglig stolthed.

Af Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen Foto Nicolai Perjesi

Det er den største styrke ved faglig stolthed, fordi det er udgangspunktet for at anerkende og respektere andres kompetencer og fagligheder – det er udgangspunktet for godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed og forskellighed værdsættes.

Da Konstruktørforeningens foreningsaktive medlemmer var samlet til det årlige strategiseminar i marts 2024, lød det fra én af de eksterne oplægsholdere, at bygningskonstruktører er guld værd for fremtidens bæredygtige byggeri, fordi vores kompetencer gør, at vi er placeret i alle led af byggeriets værdikæde.

Det er helt rigtigt, det kan vi godt være stolte af, og det bør vi huske os selv og hinanden på. Vi er byggeriets generali-

ster, og vores viden og evner strækker sig over hele spektret af byggeprocessen. Fra den indledende planlægning til konstruktion og drift. Vi forstår byggeriet som dele og helhed.

Det giver os en faglig tyngde, som vi kan byde ind med i vores daglige virke og i det offentlige rum.

Vi har store ambitioner for fremtidens byggeri, og i indfrielsen af dem er vores faglige stolthed den vigtigste kompetence. Når vi er funderet i faglig stolthed, spilder vi mindre, genbruger mere og bygger bedre.

Nyt sundhedsfakultet på Fyn FORBINDER UNIVERSITET MED SUPERSYGEHUS

Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet er sammenbygget med Syddansk Universitets eksisterende bygninger og Nyt Odense Universitets Hospital. Hermed bliver alle tre byggerier én kilometerlang ’bygning’, man kan spadsere igennem. Mød konstruktør Maiken Bang Knudsen, der har været byggeleder for to entrepriser på det 50.000 m2 store byggeri.

Af Kathrine Schmeichel, journalist i KF Fotos Lasse Bech-Martinussen, EKJ/Maiken Bang Knudsen & Vejdirektoratet m.fl.

”Den teknologiske udvikling sker hurtigere, end man kan nå at gøre et så stort byggeri som det nye sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet færdigt. Derfor har der også været en del løbende ændringer og ombygninger – også efter aflevering af byggeriet.”

Det siger bygningskonstruktør MAK

Maiken Bang Knudsen i EKJ Rådgivende Ingeniører, der siden 2020 har været byggeleder for lukningsentreprisen af facader og tag på den 50.000

m2 store fakultetsbygning, Nyt SUND – som kobler det kommende Odense Universitetshospital (Nyt OUH) med Syd Dansk Universitet (SDU). Dermed danner byggeriet rammen om forskning og undervisning på et højt internationalt niveau inden for det sundhedsvidenskabelige område.

Mere konkret omfatter Nyt SUND seks blokke, der er bygget sammen som én bygning på tre etager, og som ud over laboratorier, undervisningslokaler, kontorer og auditorier også omfatter avan-

cerede dyrestalde til forsøgsdyr, Retsmedicinsk Institut, ligsynsrum og dissektionssale.

På jagt efter fejl og mangler Maiken Bang Knudsen har også ansvar for økonomi for sine to entrepriser og er involveret i samarbejdet omkring arbejdsmiljø og tilsyn. Da Konstruktøren møder hende, har hun særlig travlt, fordi en stor del af byggeriet har 1-års gennemgang ugen efter – hvilket i øvrigt falder sammen med den officielle indvielse.

Det 50.000 m2 store Nyt SUND rummer 5.000 studerende på 26 uddannelser og ansatte med tilsammen over 1.400 årsværk.

Den såkaldte vidensakse binder SDU, Nyt SUND og OUH sammen. Retsmedicinsk Institut fungerer som koblingszone til det fremtidige supersygehus.

Facaden mod gårdhaverne er primært beklædt med termofyr (foto tv.). På grund af længden på glasfacaderne (se foto på s. 7) har man monteret glidebeslag på taget og på forkanten af alle dæk, så de kan optage svingninger både lodret og vandret (fotos th).

BYGGEFAKTA

> Bygherre: Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen

> Areal: 50.000 m2

> Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører

> Arkitekt: KHR Arkitekter, Dall & Lindhardtsen Arkitekter, White Arkitekter

> Entreprenører: MT Højgaard (råhus), Bravida (teknik), S. Guldfeldt (komplettering), Fjeldsø Enterprise (lukning), Phønix Tag Fyn (tag), Labflex (laboratorier) og OKNygaard (anlæg)

> Budget: Ca. 1,4 mia. kr.

> Byggeperiode: 2019-2023 (med indvielse 1. marts 2024).

Selve byggeriet er blevet afleveret ad to omgange – henholdsvis i april og juli 2023. De første brugere – studerende, undervisere, administration og forskere – flyttede ind i august 2023.

”Der ligger et meget stort arbejde i at gennemgå fejl og mangler, både fordi brugerne løbende er flyttet ind, og fordi der har været ombygninger i samme periode. Derfor er det nogle gange svært at vide, om der er tale om en ombygningsmangel eller en reel mangel fra projektet. Desuden skal vi også kunne skelne, om de fejl, brugerne melder ind, er mangler eller blot brugerønsker,” siger Maiken Bang Knudsen og tilføjer:

”Men helt overordnet synes jeg, at processen med fejl og mangler indtil nu er løst godt med de involverede entreprenører.”

Før den officielle indvielse 1. marts 2024 var omkring 80 % af bygningen i brug.

”Den del af bygningen, som ikke rigtigt er taget i brug, er det område, der forbinder sig med SDU, og som bl.a. omfatter dyrestalde og store, teknisk

avancerede laboratorier. De har nemlig været genstand for ombygninger netop på grund af den teknologiske udvikling, og som deraf følger også ændrede krav. Vi regner med, at de sidste flytter ind senest i maj 2024.”

Nyt SUND vil rumme 5.000 studerende på 26 uddannelser og ansatte med tilsammen over 1.400 årsværk.

Retsmedicinsk er koblingszone Den nye fakultetsbygning er konstrueret som et betonråhus med glasfacader beklædt med corten – en type stål, der danner et beskyttende lag af rust og med sin rødbrune farve dermed matcher arkitekturen på det gamle SDU fra 1970’erne, der ligesom Nyt SUND er tegnet af KHR Arkitekter.

Ovenfra kan man ud over solceller på de flade tagpaptage og op til tre gårdhaver i hver blok se, at hele byggeriet på 200 meter snævrer sig ind i bredden fra SDU i nord mod Nyt OUH i syd, hvor Retsmedicinsk Institut fungerer som en koblingszone til det fremtidige supersygehus. Nyt OUH står dog først færdigt i 2027, fem år senere end planlagt.

Flere steder kan man køre og gå under bygningen, der også er bygget over vandløbet Killerup Rende, som løber på tværs af bygningen. Netop den del af bygningen er udformet som en slags rektangulært atrium med bygningsbroer, der bl.a. omfatter studiezoner og en lounge med frit udsyn til både vandløb og landskab.

Den nye letbane fra Odense har sit sidste stop lige uden for den nye hovedindgang til Nyt SUND og dermed resten af SDU. Men ønsker man at spadsere indenfor i bygningerne fra det gamle SDU’s hovedindgang til Nyt OUH’s hovedindgang, svarer gåturen ifølge Maiken Bang Knudsen til, at man går fra Rådhuspladsen i København til Nyhavn.

Bevægelige facadebeslag

Til spørgsmålet om, hvad hun særligt vil fremhæve ved byggeriet, nævner Maiken Bang Knudsen to ting – nogle særlige beslag, som glasfacadeelementerne er hængt op i, og facadebeklædningen i gårdhaverne.

”Hver glasfacade har en længde på 8-10 m og en bredde på 1,5 m. På grund af længden har vi monteret hver facadebane på 20-25 cm store glidebeslag, så facaden kan give efter for vejr og vind. Den skal kunne bevæge sig 2-5 mm, ellers kommer der sprækker i den. Beslagene, der er monteret på taget og på forkanten af alle dæk, sidder sådan, at de kan optage svingninger både lodret og vandret,” siger hun og fortsætter:

”Facaden mod gårdhaverne skulle også have været beklædt med corten, men er af sparehensyn i stedet beklædt med termofyr. Udover at det er mere bæredygtigt, synes jeg faktisk, at det er en arkitektonisk gevinst, da termofyr giver byggeriet en mere varm glød.”

Dialog som vigtigt fikspunkt

Maiken Bang Knudsen, hvis kernekompetencer er projektledelse, byggeledelse og projektstyring, har arbejdet en del med sygehusbyggeri – bl.a. med renovering og ombygning på Rigshospitalet, Herlev Hospital og det nuværende, ’gamle’ OUH.

Nyt SUND er det største byggeri, hun har været involveret i.

BLÅ BOG

Maiken Bang Knudsen, 51 år, byggeleder hos EKJ Rådgivende Ingeniører siden 2020 og er udlånt til bygherren, Vejdirektoratet, på Nyt SUND-projektet. Er uddannet som bygningskonstruktør på Odense Byggetekniske Højskole i 1998 og har indtil 2020 primært arbejdet i arkitektbranchen – bl.a. hos Archidea Arkitekter (2014-2020) og Arkitektfirmaet TKT (2005-2011). Se mere på Ekj.dk.

”Et så stort projekt – der har involveret mere end 300 medarbejdere – har virkelig krævet tværfaglig koordination, samarbejde og kommunikation imellem byggeledelsen og entreprenørerne – som omfatter fem storentrepriser og to fagentrepriser. Derfor har vi igennem hele forløbet haft ugentlige møder både eksternt med entreprenørerne og internt i byggeledelsen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har været meget optaget af dialog. Det kan handle om alt fra at turde række en finger i vejret, hvis der er noget, man synes, der skal rettes op på, til at spørge ind til de

Hvert glasfacade-element har en længde på 8-10 m og en bredde på 1,5 m og er monteret med 20-25 cm store glidebeslag, så facaden kan give efter for vejr og vind.

andres entrepriser. For man kommer ikke langt ved kun at fokusere på sin egen entreprise og tidsplan, da alle entrepriser har grænseflader til hinanden.”

”Jo mere kendskab, man har til de andres arbejde, jo bedre er man i stand til at kunne forudsige problemer, før de opstår – og har dermed endnu bedre forudsætninger for at nå frem til det fælles mål.”

Tidspres på beslutninger

Maiken Bang Knudsen har under forløbet været en smule udfordret på sin sædvanlige måde at træffe beslutninger på.

”Jeg er sådan en type, der gerne vil træffe en god beslutning første gang. Men i det her store projekt har jeg nogle gange været nødt til at træffe beslutninger alt for hurtigt, før jeg kunne nå at tænke mig godt nok om,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er den eneste kvindelige byggeleder og tror også, at det handler om forskellige ’mind set’, da hovedparten af mine mandlige kolleger har det fint med at løse problemerne, når de opstår, mens jeg gerne vil forebygge, at de opstår. Det er ikke en kritik af mine mandlige kolleger, men bare en konstatering af en forskel i måden at arbejde på.”

Hun tilføjer:

”Men når det er sagt, har det overordnet været en god byggeproces. Og vi er alle stolte af, at vi overordnet har formået at overholde tidsplanen for et så stort, komplekst og teknisk byggeri på trods af coronarestriktioner, ombygninger, forskudte byggeprocesser, løbende afleveringer og indflytninger”.

Kom til KONSTRUKTØRDAG om fremtiden i byggeriet, generalforsamling og festmiddag

Konstruktørdagen 2024 kigger ind i fremtidens byggeri. Bagefter vil Konstruktørernes Dimittendpris blive uddelt, og hele arrangementet rundes af med KF’s ordinære generalforsamling og festmiddag på Hotel Opus i Horsens.

Konstruktørdagen, som i år bliver afholdt den 26. oktober i Horsens, vil tage et kig ind i fremtiden. Vi vil bl.a. se på og debattere, hvilken indflydelse kunstig intelligens har på byggeriet, krav og lovgivning med hensyn til bæredygtighed og grøn omstilling, nye krav til ledelsesformer og få viden om nye materialer.

Program for den 26. oktober på Hotel Scandic Opus i Horsens:

> 09.30-15.00: Konstruktørdag

> 15.00-15.30: Uddeling af Konstruktørernes Dimittendpris

> 15.30-19.00: KF’s generalforsamling

> 19.00-slut: Festmiddag & networking

Det koster 500 kr. for KF’s medlemmer at deltage i hele arrangementet inklusive overnatning. KF dækker også billigst mulige, offentlige transport for medlemmer.

Se det endelige program, og tilmeld dig senest 1. oktober på KF.dk/arrangementer.

VALG:

Stil op til bestyrelsen eller som næstformand for Konstruktørforeningen

Har du lyst til at gøre din indflydelse gældende over for flere end 10.000 bygningskonstruktører, har du mulighed for at stille op til valg i Konstruktørforeningen i efteråret 2024 for en periode på fire år.

Følgende poster er på valg:

> Næstformand

> To landsvalgte bestyrelsesmedlemmer

To suppleanter for de landsvalgte.

Alle de nyvalgte tiltræder på et konstituerende bestyrelsesmøde i november 2024.

Deadline for opstilling er den 2. september 2024 kl. 12.00.

SE, HVORDAN DU STILLER OP, PÅ KF.DK/VALG2024, ELLER SCAN QR-KODEN.

Erhvervspsykolog:

R ÅDGIVERE SKAL LÆRE AT VÆRE GODE HJÆLPERE

Hvilke fælder er der, når man som konstruktør har en rådgiverrolle? Og hvordan undgår man dem? Konstruktøren har talt med en erhvervspsykolog, som blandt andet peger på, at man bør stille mange og forskellige spørgsmål.

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Illustrationer Camilla Beer Arnsberg via MidJourney

Hvis du helt eller delvist arbejder i en rådgivende rolle, har du måske prøvet, at dine råd eller din faglige vurdering ikke altid er blevet taget lige godt imod. Måske har du endda prøvet, at de helt er blevet afvist af dem, du rådgiver.

Mads Christoffersen er cand.psych.aut. og har derudover en specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi. Han arbejder i arbejdsmiljøorganisationen Crecea, hvor han blandt andet beskæftiger sig med proceskonsultation, samarbejdsdynamikker og kulturforandringer.

Som rådgiver er man i en såkaldt ’hjælperelation’, og i erhvervspsykologien finder man indsigter i, hvad der kan gå galt i sådanne sammenhænge, og hvordan man som rådgiver – eller i denne terminologi ’hjælper’ – kan holde relationen og dermed projektet på sporet.

Men faktisk er disse indsigter også værdifulde, selvom man ikke er ansat i en rådgivende rolle. Det vender vi tilbage til.

Én af dem, der ved en del om og beskæftiger sig med hjælpesammenhænge, er Mads Christoffersen, der er arbejds- og organisationspsykolog i arbejdsmiljørådgiverorganisationen Crecea.

En god hjælperelation er en forudsætning for at kunne have et velfunge -

rende samarbejde, som der er udbredt interesse for – blandt andet fordi det kan have omfattende økonomiske konsekvenser, når samarbejdet bliver afsporet, forklarer Mads Christoffersen:

”Forskning har vist, at mange projekter bliver dyrere, overskrider tidsplanen og lover mere, end de kan holde. Én af årsagerne til dette er, at de tilknyttede fagspecialister ikke bliver lyttet til. Når man som bygningskonstruktør har en rådgivende rolle og vil sikre, at man bliver lyttet til, giver det derfor mening at kende til nogle af de fælder, man kan støde på i en hjælpesammenhæng,” fortæller Mads Christoffersen.

Fælder for hjælper og kunde

Fælderne, Mads Christoffersen henviser til, er formuleret af den amerikan -

Erhvervspsykologens tre råd til konstruktiv rådgivning

> Pas på med at tage ekspertrollen for tidligt i samtalen

> Husk, at en god relation er vigtig, for at du kan bruge din faglighed

> Skab medinddragelse ved at spørge mere og konstatere mindre.

ske erhvervspsykolog Edgar Schein, der er kendt for sine teorier om organisations- og virksomhedskultur.

Én af de fælder, man som hjælper nemt kan falde i, er, at man øser af sin visdom for hurtigt:

”Hjælperen kommer her hurtigt med gode råd, hvilket imidlertid kan medføre, at kunden kommer til at føle sig underlegen og derefter har svært ved at tage imod den viden, hjælperen kommer med. Dette gavner sjældent længerevarende processer,” siger Mads Christoffersen.

Falder man som hjælper og kunde først i én fælde, kan flere nemt følge. Begynder hjælperen for hurtigt at give gode råd, risikerer kunden at falde i en fælde, hvor hjælpen afvises:

”Ofte høres sætninger som ’det har jeg tænkt på i forvejen’, eller ’den løsning kan ikke lade sige gøre, for det er langt mere komplekst’. Det kan dog være udtryk for kundens behov for at fremstå kompetent og genvinde værdighed på bekostning af hjælperen,” forklarer Mads Christoffersen.

Andre fælder, man som hjælper kan falde i, handler om pres, tilbageholdelsen og for meget styring. Fælles for fælderne er, at de har rod i nogle psykosociale mekanismer:

”Der er en magtrelation mellem kunden og hjælperen, og i udgangspunktet er det hjælperen, der er i plus, og kunden der er i minus. Hvis forskellen på de to positioner bliver for udtalt, kan man falde i flere af fælderne. Kunden kan opleve at tabe ansigt eller føle sig beklikket på sin faglige stolthed, og den dynamik er værd at være opmærksom på som

hjælper,” lyder det fra Mads Christoffersen.

Inddrag, og undgå fælderne Ifølge Mads Christoffersen er det sjældent, at man lykkes med at undgå alle fælderne. At være en god rådgiver handler om at lære at være en god hjælper, og der når man langt med en spørgende tilgang:

”Det handler om at kunne jonglere forskellige slags udspørgen og vurdere, hvilken der passer til situationen og relationen til kunden. I virkeligheden indeholder den gode samtale dele af dem alle, men de tjener forskellige formål,” lyder det fra erhvervspsykologen.

Man skelner mellem den rene udspørgen, den diagnostiske udspørgen, den konfronterende udspørgen og den procesorienterede udspørgen. Og der er gode grunde til at spørge mere, end man konkluderer, mener Mads Christoffersen:

”Det er klart, at man ikke kan udforme alt som spørgsmål, men omvendt ved vi, at vi mennesker er mere tilbøjelige til at tage ejerskab, hvis vi har investeret vores egne idéer og tanker i et projekt, og hvis vi oplever det som vores egne valg, vi skal stå på mål for. Spørgsmål er et redskab til at skabe medinddragelse og medindflydelse, som er meget vigtige og undervurderede aspekter af samarbejde. Samarbejde fungerer sjældent godt, hvis man som hjælper dikterer alt til mindste detalje, og kunden så bare skal spise op og sige tak for det. Man skal selvfølgelig undgå at bedrive pseudoinddragelse og forsøge at skabe medinddragelse i sammenhænge, hvor kunden ikke har nogen reel indflydelse.”

Viden der kan gavne alle

Men hvad så, hvis man ikke er ansat i en rådgivende rolle? Var der ikke noget

med, at det stadig gav mening at vide noget om hjælpesammenhænge?

Spørger man Mads Christoffersen, er svaret et klart ’jo’:

”Alle steder, hvor mennesker er sammen, er der dynamikker, der handler om stolthed, magtkampe, misforståelser, relationer og kommunikation. At være en god rådgiver handler på mange måder om at kunne stikke en finger i jorden i mellemmenneskeligt samarbejde. Den slags viden kan også komme én til gode, selvom man ikke sidder i en udelukkende rådgivende rolle, fordi det kan gavne samarbejdet med kolleger.”

Fælder i hjælperelationen

Den amerikanske erhvervspsykolog Edgar Schein beskriver i værket ’Hjælp: Om at tilbyde og modtage hjælp’ hhv. fem og seks fælder, som kunde og hjælper kan falde i, når de er i en hjælperelation. Fælderne kan afspore samarbejdet.

Kunden kan falde i fem fælder:

1. Mistillid til, at hjælperen kan hjælpe med det egentlige problem.

2. Lettelse over tilstedeværelsen af en hjælper, så alt ansvar lægges på denne.

3. At søge bekræftelse eller opmærksomhed og ikke hjælp.

4. Afvisning og forsvarspostition.

5. Påvirkning fra forudfattede stereotyper og urealistiske forventninger.

Hjælperen kan falde i seks fælder:

1. At øse af sin visdom for hurtigt.

2. At møde en defensiv holdning med yderligere pres.

3. At påtage en idealiseret hjælperolle, der fremmer passivitet.

4. Give for meget støtte og bekræftelse, der fastlåser klienten i en offerrolle.

5. At være for tilbageholdende, så man fremstår uengageret og kynisk.

6. Påvirkning fra forudfattede stereotypier og tidligere erfaringer.

Kilde: Mads Christoffersen, erhvervspsykolog, Crecea.

Kilde: Mads Christoffersen, erhvervspsykolog, Crecea.

Den rene udspørgen består af åbne og ydmyge spørgsmål, og det er ofte dem, man starter med. Fx: Hvad arbejder I med? Hvad går projektet ud på? Formålet kan være at give hjælperen viden om kontekst og kultur, ligesom det kan tjene til at inddrage og tildele status til kunden, så man undgår en mindreværdsfølelse.

Den diagnostiske udspørgen sætter hjælperen i en lægerolle og skal bringe problemet på bordet. Fx: Hvordan er I nået hertil? Hvorfor tacklede I det på den måde? Formålet er at zoome ind på problemets kerne og ophav og at skabe et rum, hvor man kan tale om de ting, der er svære, eller som kunden ikke magter.

Den konfronterende udspørgen er konkluderende og sætter hjælperen i en klar ekspertrolle. Har I overvejet dette? Kunne I gøre sådan? Formålet er at nærme sig løsninger. I situationer, hvor der allerede er veletableret tillid til hjælperen, kan man springe det rene og diagnostiske over og gå direkte til det konfronterende – fx hvis der er en god, eksisterende relation, hvis hjælperen har et godt ry, eller hvis kunden har gode erfaringer med rådgivning generelt.

Den procesorienterede udspørgen er et samtale- og relationsstyrende værktøj, der skal sikre, at man er på rette spor. Fx: Har vi fået det ud af mødet, som vi skal? Er mine råd til jer hjælpsomme? Det er spørgsmål på metaplan, som særligt er vigtige i store projekter, fordi formålet er løbende at kalibrere samarbejdet.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

Det korrekte fald, der holder vand

wedi tegningsdatabase indeholder over 360 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer.

Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Kilde: Mads Christoffersen, erhvervspsykolog, Crecea.

Etcetera

VERDENS STØRSTE

TAG-SOLCELLEANLÆG

skal ligge i Horsens

DSV’s nye logistikcenter i Horsens får et 35 MW-solcelleanlæg på sin 300.000 m2 store tagflade. Elproduktionen fra solcelleanlægget, der vil overgå de største installationer i verden, forventes at kunne dække forbruget for ca. 7.300 husstande. Desuden vil solcelleanlægget spare DSV for over 5.300 ton CO2-udledning pr. år. Læs mere på Dagensbyggeri.dk.

MILLIONPROJEKT skal

øge virksomheders viden om grønne materialer

Industriens Fond har med 21 mio. kr. igangsat projektet ’Motorvej for materialeviden’, der skal hjælpe virksomhederne med at udnytte materialer bedre til gavn for både bundlinje og klima.

Læs mere på Industriensfond.dk/nyhed/viden-om-materialer.

»

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.”

Debatindlæg af KF og 14 andre aktører, fra byggebranchen i Altinget

UDKLIP fra KF.dk

Tre ønsker til REFORM af professionsuddannelserne

KF og tre andre fagforbund opfordrer regeringen til at inddrage sig som aktive spillere i et nyt reformudspil af professionsuddannelserne – især med tre ønsker: Der skal være et solidt økonomisk fundament, det faglige niveau skal fastholdes og professionsuddannelserne skal fortsat baseres på den bedst mulige evidens.

Kvindelige konstruktører

TJENER STADIG MINDRE end de mandlige

KF’s seneste lønstatistik viser, at kvindelige konstruktører i gennemsnit tjener 8 % mindre end deres mandlige kolleger. KF’s formand Kirsten Nielsen opfordrer kvindelige medlemmer til bl.a. at gøre brug af KF’s lønstatistik og lønforhandlingskurser.

KF’s medlemmer har stemt JA TIL OK24

KF’s medlemmer, ansat på det offentlige område – stat, region og kommune – har stemt ja til overenskomstforliget for alle offentligt ansatte. Det betyder blandt andet forbedringer af løn og pension.

Læs mere på KF.dk.

Kan man bygge med ALGER OG SØGRÆS?

Hvordan kan vi 3D-printe byggekomponenter lavet af søgræs eller alger? Kan hurtigt voksende mikroalger erstatte beton og murværk og hjælpe med til at omdanne vores bygninger til kulstofdræn? Det er nogle af de spørgsmål, et nyt internationalt forskningsnetværk, Building with Blue Biomass, vil forsøge at finde svar på. Netværket er ledet af Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering og består af førende eksperter fra Danmark, Australien og Storbritannien.

Læs mere på Kglakademi.dk/nyheder

AI ØGER

KLIMAAFTRYKKET

Når du laver en forespørgsel på ChatGPT – en prompt – og får svar, forbruger du i gennemsnit 0,19 kWh. Det svarer til, at du oplader din mobiltelefon ca. 40 gange. Det har adjunkt ved Københavns Universitet Raghavendra Selvan udregnet. AI-modeller har et højt CO 2 -aftryk, bl.a. fordi deres beregninger kræver kraftige GPU’er eller TPU’er. Læs mere på Nyheder.ku.dk.

Denne artikel er en journalistisk bearbejdet version af BYG-ERFAs erfaringsblad ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering (ID-nr. (27) 24 01 12)’ – hent erfaringsblade på Byg-erfa.dk.

Undgå utætheder i tagdækningen Værn om tagets varmeisoleringsevne

Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre stort vandindhold i isoleringen, hvilket reducerer varmeisoleringsevnen. Ydermere kan vandet trænge videre ind omkring mekaniske fastgørelser og andre utætheder i dampspærren. Nyt erfaringsblad fra BYG-EFA beskriver problemer med og undersøgelse af fugtig tagisolering i varme tage.

Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

Foto BYG-ERFA

Et varmt tag er defineret ved, at varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion og udgør underlaget for tagdækningen. Den bærende konstruktion holdes derved varm. Ved efterisolering monteres det nye isoleringsmateriale, fx mineraluld eller celleplast, oven på det eksisterende tag, og der afsluttes efterfølgende med en ny tagdækning.

”Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre øget vandindhold i isoleringen, hvilket reducerer varmeisoleringsevnen, fordi isoleringens varmeledningsevne øges

betydeligt, når fugtindholdet øges. Det kan derfor være nødvendigt at udbore en kerne af isolering i det varme tag for at bestemme fugtindholdet,” siger én af forfatterne bag det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA – ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ – Jonas Kolbe, bygningskonstruktør MAK, master i bygningsfysik, samt partner i Bunch Bygningsfysik ApS.

Ved mistanke om højt fugtindhold i tagisoleringen på varme tage kan tagfladen skannes med henblik på at omfangsbestemme områder med uac-

ceptabelt fugtindhold, som eventuelt efterfølgende udskiftes, anviser erfaringsbladet.

Fugtindhold og isoleringsevne Vådt isoleringsmateriale har mange uheldige følgevirkninger, fx nedsat isoleringsevne, sommerkondens og dryp fra loftet, fx gennem mekaniske fastgørelser. I forhold til fugtindhold betragtes en volumenprocent større end 0,5 som uacceptabelt.

Ved sommerkondens vandrer fugt i isoleringen ned i bunden af taget, hvor den kondenserer. Ved huller i damp -

Kerne af isolering i varmt tag, som er udboret for at bestemme fugtindholdet ved veje-tørremåling for at kalibrere fugtmålinger udført med kapacitiv skanner.

> Tagdækning

> Tagisolering

> Eventuel dampspærre

> Betondæk støbt på stedet

> Tagdækning

> Tagisolering

> Eventuel dampspærre

> Dæk af betonelementer

> Tagdækning

> Tagisolering

> Dampspærre

> Mindst 50 mm mineraluld

> Ståldæk

> Tagdækning

> Tagisolering

> Dampspærre

> Dæk af træelementer

Indbygget fugtføler – placeret i dybdepunkt på dampspærren i områder med risiko for utætheder.

Tagnedløb Fugtføler

spærren eller revner i konstruktionen kan der komme dryp fra taget, som kan forveksles med en utæthed i tagmembranen.

”Der må derfor ikke efterisoleres oven på et varmt tag, der har større vandindhold end 0,5 volumenprocent. I et varmt tag vil indbygget vand eller fugt fra utætheder blive fanget mellem dampspærre og tagdækning. Her forsvinder fugten sjældent,” siger Jonas Kolbe.

Kravet til varmeisoleringen af nye flade tage er en U-værdi på højst 0,20 W/(m 2 K) (ca. 190 mm isolering).

Tykkelsen af tagisoleringen afhænger af energirammeberegningen, men ofte anvendes omkring 400 mm isolering (U-værdi ca. 0,09 W/(m2 K), afhængigt af isoleringsmateriale, anviser erfaringsbladet.

Advarselstegn og kontrol Fugtindholdet i et varmt tag kan un -

Underpap Natlukning med fuldsvejst strimmel

Dampspærre

Sektionering af tagfladen kan udføres på samme måde som en natlukning, der ellers anvendes som fugtisolering af dagens arbejde efter arbejdstid.

dersøges ved en såkaldt kapacitiv skanning, hvor skanneren føres hen over tagfladen, og ved elektrisk måling lokaliseres våde områder i isoleringen. Det absolutte fugtindhold bestemmes ved opskæring og veje-tørre-målinger. Men bemærk, at metoden er uegnet ved tagbelægninger af EPDM-dug, tagpap med indlagt alufolie eller andet ledende materiale. Ved isoleringstykkelser på over ca. 200 mm skal der tages højde for fugtens placering i isoleringen i forhold til årstiden.

”Hold øje med fugtskjolder på loftet eller dryp – det er sikre tegn på vandindtrængen, indbygget fugt fra opførelsen eller kondens i isoleringen. I efterisolerede varme tage ses sjældent tegn på vandindtrængen på loftet, fx fugtskjolder eller dryp, da vandet skal trænge gennem utætheder i flere membraner,” siger Jonas Kolbe.

Fugtforhold i varme tage kan foruden skanning også kontrolleres med ind -

byggede fugtfølere i isoleringen, som aflæses trådløst eller via ledninger.

”Fugtfølerne placeres i områder med særlig risiko for utætheder, fx ved tagbrønde og andre gennemføringer, og kan derved bruges til løbende overvågning af fugtniveauet i det varme tag,” siger han.

Læs mere i erfaringsbladet Varme tage – fugtforhold og efterisolering (ID-nr. (27) 24 01 12). Find det på B yg-erfa.dk, eller scan QR-koden.

Vil du se Jonas Kolbe gennemgå og eksemplificere erfaringsbladet om varme tage? Find det på Byg-erfa. dk, eller scan QR-koden.

Eksempler på varme tage udført på forskellige typer bærende konstruktioner.

EU FÅR STØRRE OG STØRRE BETYDNING FOR DANSK BYGGERI

Der er god grund til at sætte sig ind i det kommende Europa-Parlamentsvalg, lyder det fra flere eksperter. EU har nemlig stigende indflydelse på dansk byggeri og konstruktørernes hverdag.

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF Illustrationer Camilla Beer Arnsberg via MidJourney

Bygningskonstruktører er i denne kontekst helt fremme i frontlinjen, når de beslutninger, der kommer fra EU, skal leve i virkeligheden.”

Stefan Christoffer Gottlieb, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Den 9. juni 2024 skal danskerne stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år. Et valg, der måske kan virke fjernt fra dagligdagen på en tegnestue eller byggeplads. Men faktisk indvirker EU og Europa-Parlamentet i høj grad på den danske bygge- og anlægsbranche.

Det forklarer Stefan Christoffer Gotlieb, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet:

”EU påvirker dansk byggeri på en række forskellige måder. Der er en direkte påvirkning gennem direktiver og forordninger, som bliver en del af den danske lovgivning. Det gælder fx reglerne for CE-mærkning af byggevarer under byggevareforordningen, men også meget lovgivning om affald og finansiering kommer direkte fra EU,” forklarer Stefan Christoffer Gotlieb.

Klima dominerer dagsordenen

Af Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse fra december 2023 fremgår det, at klimaforandringer topper listen over emner, som danskerne mener, Europa-Parlamentet bør handle på.

Og det overrasker heller ikke Andreas de Gier, der er ph.d.-studerende ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, at det også er det emne, der i særlig grad dominerer Europa-Parlamentets drøftelser i disse år.

”EU vil være klimaneutralt i 2050, og den beslutning indvirker på mange andre drøftelser og beslutninger. Der er kommende direktiver, som fastsætter energikrav for bygninger, krav om CSR-dokumentation for store virksomheder, finansielle tiltag som Disclosure-forordningen og EU-tak-

sonomien samt nye affaldsdirektiver og så videre og så videre. Yderligere vil Due Diligence-direktivet stille øgede krav til leverandørkædeansvar. Der er altså nogle store, overordnede strømninger i gang, som alle påvirker byggeriet og dets aktører,” siger Andreas de Gier.

Og overordnet set er der i Europa-Parlamentet en holdning om, at klimaforandringerne kræver en bæredygtig omstilling, forklarer Stefan Christoffer Gottlieb:

”Men der er selvfølgelig en diskussion om, hvad der er de rette virkemidler, og hvor skrappe krav og grænseværdier, man skal operere med. Nogle mener, at for skrappe krav risikerer at paralysere brancherne, mens andre mener, at for lave krav giver for ringe en effekt. Samtidig er der en ideologisk diskussion om, i hvor høj grad man kan og bør overlade handlingsansvar til markedet.”

Derfor har det betydning, hvem der bliver stemt ind i den danske delegation, fordi det i sidste ende har betydning for den lovgivning, Parlamentet skal være med til at forme og vedtage, siger Michael H. Nielsen, seniorrådgiver indenfor energi, byggeri og industri i den grønne tænketank Concito:

”Vedtagelsen af et direktiv eller en forordning kræver enighed mellem Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet. I Europa-Parlamentet står der først den store slåskamp, hvor de forskellige grupper internt skal blive enige og efterfølgende blive enige med Parlamentets øvrige grupper. Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvilke parlamentarikere der stemmes ind i Parlamentet, fordi det har direkte betydning for Parlamentets holdninger og

dermed udformningen og vedtagelsen af direktiver og forordninger. Og generelt har danske politikere i Parlamentet haft tradition for at blande sig meget i det, der omhandler byggeri og energieffektivisering.”

Voksende

EU-indflydelse

I Danmark er valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalg traditionelt set lavere end deltagelsen til folketingsvalg. Ved det sidste EP-valg i Danmark i 2019 var valgdeltagelsen med sine 66,02 % historisk høj. Til sammenligning var valgdeltagelsen ved det seneste folketingsvalg i 2022 historisk lav med sine 84,1 %.

Fordi EU-lovgivning i så høj grad har indflydelse på danske forhold, er der imidlertid god grund til at interessere sig for Europa-Parlamentsvalget. Ikke mindst hvis man er i byggeriet, lyder det fra Michael H. Nielsen, som mener, at EU får mere og mere indflydelse på den danske bygge- og anlægsbranche.

Helt konkret peger Michael H. Nielsen på Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og Bygningsdirektivet (EPBD), som noget, der i de kommende år vil yde stigende indflydelse på dansk byggeri. Blandt andet indeholder Energieffektiviseringsdirektivet et krav om, at 3 % af alle offentlige bygninger hvert år skal energiforbedres, mens Bygningsdirektivet indebærer mere generelle krav om energiforbedringer.

”Som bygningskonstruktør vil man også kunne mærke implementeringen af direktiverne. Det gælder selvfølgelig for konstruktører i det offentlige, men også konstruktører på tegnestuer og i entreprenørvirksomheder vil kunne opleve at blive involveret i projekterne, ligesom konstruktører i det udførende led eller i materialebranchen vil blive påvirket af den

efterspørgsel, implementeringen vil skabe,” vurderer Michael H. Nielsen.

Den betragtning er Stefan Christoffer Gottlieb enig i:

”Bygningskonstruktører er i denne kontekst helt fremme i frontlinjen, når de beslutninger, der kommer fra EU, skal leve i virkeligheden.”

Og Andreas de Gier supplerer:

”Hvordan skal vi efterleve kravene? Hvordan kan vi sikre, at løsningerne kan anvendes i et dansk klima? Hvordan spiller ny lovgivning sammen med eksisterende regler og krav? Der er mange helt konkrete forhold, som konstruktørerne beskæftiger sig med, der påvirkes direkte af beslutninger i Parlamentet og EU”.

EP-valg den 9. juni 2024

Der er 720 pladser i Europa-Parlamentet. Danmark har fra 2024 fået et ekstra mandat og har således 15 pladser i parlamentet.

Den 9. juni 2024 skal danskerne stemme om, hvem der de næste fem år skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet – den såkaldte ’danske delegation’.

Ligesom til nationale valg er det muligt både at brevstemme og

stemme fysisk. Når du skal sætte dit kryds, kan du gøre det ved en person eller en politisk gruppe.

Der er p.t. syv politiske grupper i Europa-Parlamentet, som organiserer størstedelen af parlamentarikerne, mens nogle er løsgængere.

Find de danske partiers spidskandidater til EP-valget på EU.dk

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

Det korrekte fald, der holder vand

Nu også til CLT-konstruktioner

wedi tegningsdatabase indeholder over 360 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer.

Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Kunstig intelligens: JOBMAKKER GIVER FEEDBACK PÅ DIT CV

Ud over at hjælpe med at skrive din ansøgning kan kunstig intelligens-værktøjet Jobmakker fra Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa nu også give konkret feedback på dit cv, så du kan målrette dit cv til netop den stilling, du søger.

Af Camilla Bech Hornung, Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa

Nu kan du døgnet rundt få feedback på dit cv. Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa har nemlig udviklet sit kunstig intelligens-værktøj, Jobmakker, så det både kan skrive et udkast til din ansøgning og give respons på dit cv.

Ifølge Pernille Steen, der er job- og karriererådgiver i Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa, kan et cv, som ikke er målrettet nok, være en hæmsko for at komme til jobsamtale.

”Ved bare at lave en lille omskrivning, fx en klarere profiltekst eller en tydeligere beskrivelse af ens kompetencer, kan cv’et gå fra at ryge fra nej til ja-bunken,” siger hun.

Feedback på to måder Du kan enten vælge at sætte dit nuværende cv ind i Jobmakker og bede om at få feedback, hvilket du så fx får på din profiltekst og resultater. Eller du kan vælge at sætte både dit cv ind og et konkret stillingsopslag. Så vil Jobmakker herefter give dig konkret inspiration til, hvordan dit cv bliver endnu mere målrettet den konkrete stilling.

Husk din kritiske sans Når Jobmakker har givet dig feedback, skal du selv tage det, du kan bruge, og føje det til dit cv.

”Når man arbejder med kunstig intelligens, er der altid behov for din kritiske sans. Det er både kunstig intelligens’ force at kunne inspirere dig til nye formuleringer og se nye sammenhænge, men det er vigtigt, at du altid er opmærksom på, om det, den skriver, er rigtigt i forhold til dig,” siger Pernille Steen og tilføjer:

”Vi håber, at vi med den seneste udvidelse af Jobmakker kan give de jobsøgende en oplevelse af, at ’nåå, det er sådan her, jeg gør’ og naturligvis, at det vil stille dem stærkere i deres jobsøgning.”

Pernille Steen, job- og karriererådgiver i Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa. Foto Kim Vadskær

Hvad er Jobmakker?

Jobmakker er et værktøj, Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa har udviklet, som bruger kunstig intelligens til at gøre det nemmere at søge job. Jobmakker kan gøre flere ting for dig:

> Skrive et udkast til din personlige ansøgning

> Give feedback på dit cv

> Beskrive dine faglige og personlige kompetencer

> Give feedback på en ansøgning, du allerede har liggende.

På et øjeblik giver Jobmakker dig et resultat alt efter, hvad du har bedt den om. Svarene kommer i tekstform, så du nemt kan arbejde videre med dem fx i dit cv eller din ansøgning.

Jobmakker tager udgangspunkt i dit cv og det job, du vil søge. På den måde giver Jobmakker dig et personligt og målrettet resultat.

Gør dit cv bedre via Jobmakker

1. Gå ind på Jobmakker.

2. Log ind med dine oplysninger.

3. Vælg den funktion, du vil benytte, og sæt de relevante informationer ind.

Feedback på dit cv kan fx hjælpe dig med:

> Et par konkrete forslag til, hvordan dit cv kan stå endnu skarpere.

> Gøre din profiltekst endnu mere målrettet det job, du søger.

> Hvordan din erfaring kan stå mere konkret, så den nye arbejdsgiver forstår, hvilke kompetencer du tager med dig fra dine tidligere jobs eller uddannelse.

Jobmakker hitter hos medlemmerne

Jobmakker har på mindre end et år fået over 30.000 unikke brugere, som har brugt Jobmakker mere end 300.000 gange. ”Disse tal reflekterer ikke bare en teknologisk succes; de repræsenterer jobsøgere, der har fundet håb og muligheder gennem et nyt værktøj,” siger administrerende direktør i Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa Kasper Højvang Kyed.

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Konstruktørforeningen – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Konstruktørforeningen. Hvorfor får du disse fordele? Fordi Konstruktørforeningen er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Konstruktørforeningen – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/kf eller ring 3378 1912

”BÆREDYGTIGHED handler også om at turde tænke utraditionelt”

Hvis vi vil det bæredygtige byggeri, må vi være modige og nævenyttige. Sådan lyder det fra bygningskonstruktør Anders Svendborg Andersen, som er medlem af Konstruktørforeningens nye onlinebaserede Netværk om Bæredygtighed.

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

”Fokus på bæredygtighed i byggeriet er stadig nyt for mange, som derfor ser det an og hellere vil se naboen lave fejlene først, inden de selv kaster sig ud i det.”

Sådan siger Anders Svendborg Andersen, som er bygningskonstruktør MAK, tidligere bæredygtighedschef, og som i dag arbejder som bygherrerådgiver og projekteringsleder i Wissenberg.

Den bæredygtige dagsorden i byggeriet er nok ikke gået nogens næse forbi, og Anders Svendborg Andersen er én af dem, der oplever, at bygherrer i sti -

Bliv del af netværket

Netværk om Bæredygtighed, som foregår online, er i fuld gang og har blandt andet drøftet virksomheders håndtering af bæredygtighed samt LCA i praksis. Der er også plads til dig. Tilmeld dig ved at skrive til KF@kf.dk. Læs mere på KF.dk, eller scan QR-koden.

gende grad efterspørger bæredygtighed på forskellige niveauer, og at også entreprenører og rådgivere vil bæredygtigheden.

Men overordnet set spænder vores måde at tænke på ben for bæredygtigheden, mener han:

”Der er mange gange, hvor det ikke er det bæredygtige valg, der bliver truffet, bare fordi det slet ikke er blevet overvejet. Man gør bare, som man plejer. Vi er nødt til at vænne os til at tænke det ind fra starten. Der er altså meget at hente på den konto. Bæredygtighed handler også om at turde tænke utraditionelt.”

Med Anders Svendborg Andersens ord har man som konstruktør ”mulighed for at være modig og ’nævenyttig’ overfor projektlederen og se, om ikke man kan gøre det mere bæredygtigt.” Flere konstruktører efterspørger da også viden om bæredygtighed, og af den grund er der dannet et nyt Netværk om Bæredygtighed i Konstruktørforeningen. Her er Anders Svendborg Andersen med, og han ser møderne som et fagligt forum:

Anders Svendborg Andersen

Dette er et udsnit af en artikel, der er bragt på KF.dk. Scan QR-koden, og læs hele artiklen.

”Der findes mange fora om bæredygtighed, men jeg synes, at det er fedt, at vi nu har et bæredygtighedsnetværk for bygningskonstruktører. Vi taler samme sprog og er på mange måder funderet i det samme, men med mange forskellige indgangsvinkler. På den måde har vi et stærkt udgangspunkt for et netværk, hvor der er plads til både frustrationer, idéer og spørgsmål.”

MENINGSSTAFETTEN

I Meningsstafetten skriver branchefolk om konstruktørrelevante emner. Indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, som ikke nødvendigvis stemmer overens med Konstruktørforeningens. Kontakt bladet@kf.dk, hvis du har en faglig holdning, du gerne vil dele med andre.

BYGGEBRANCHEN SKAL RYKKE SIG, HVIS DE UNGE IKKE SKAL RYKKE VIDERE

Arbejdspres, mislykkede onboarding-forløb og udsolgte idealer. Det er hårdt at starte sit arbejdsliv i byggebranchen, og derfor skifter mange job. Byggeriet skal blive bedre til at tage imod de unge, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at holde på dem.

Af Ninna Singh Rence, bygningskonstruktør MAK, ansat i Christensen & Co Arkitekter og medlem af foreningen Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board

Husk, at KF kan vejlede dig om, hvordan du får en god start på arbejdslivet.

Læs mere på KF.dk, eller scan QR-koden.

MENING

Ninna Singh Rence

Byggeriet er en hård branche at komme ind i som ungt menneske. Og som kvinde. Det fandt jeg ud af, allerede inden jeg var færdiguddannet, og det blev starten på mit engagement for en mere rummelig byggebranche.

Da jeg var praktikant på en tegnestue, oplevede jeg en episode til en julefrokost, hvor en af mine kollegaer talte meget upassende til mig. Det satte sig i mig, men jeg gik alligevel med det i et helt år, før jeg som færdiguddannet fik sagt det til min leder.

Min leder opfordrede mig til at deltage i Byggeriets Samfundsansvars workshopforløb om at være kvinde i byggebranchen. Forløbet blev afsluttet med konferencen ’Magt med ansvar’. Der gik jeg på scenen med fire andre modige kvinder og fortalte min historie.

Det blev min vej ind i Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board. Vi fungerer som sparringspartner på foreningens initiativer og har været med til at udvikle workshopforløbet Sambyggerne.

Sambyggerne sætter fokus på de unges oplevelser som nyuddannede i branchen, og ud fra forløbet bliver der udviklet en guide til den gode onboarding.

Vi unge er blevet tudet ørerne fulde med bæredygtighed og trivsel og vigtigheden af at gøre noget, men når vi så tropper op og vil gøre en forskel, bliver al optimismen suget ud af os, fordi idealer og nytænkning må vige for ’vi gør som vi plejer’-princippet.

De gode intentioner er der sikkert, men virkeligheden er, at mange af os bliver mødt af et arbejdsmarked med et meget højt arbejdspres. Ofte bliver den gode onboarding ikke prioriteret. Det er på det tidspunkt, vi begynder

at tænke over vores karrierevalg. Er bygge- og anlægsbranchen overhovedet noget for mig?

Hvis vi gerne vil ændre på det, skal vi sikre, at unge og nyuddannede føler sig trygge, set og mødt. Glade medarbejdere skifter sjældnere job. Det gælder også de unge.

I Sambyggerne prøver vi at ruste de unge til det spændende, men hårde arbejdsmarked i byggeriet. Men det kan ikke stå alene. Byggebranchen og alle i den må løfte deres del for at tage godt imod de nye generationer, hvis man vil gøre sig håb om, at de skal tage godt imod byggeriet som arbejdssted.

Min oplevelse som praktikant er bare ét hjørne af en større problematik. Byggebranchen er nødt til at rykke sig for at blive et bedre sted, hvor unge og nyuddannede kan og vil starte deres arbejdsliv – og hvor de vil blive.

Foto Christensen & Co Arkitekter

Går du glip af dine ekstra fordele?

Din pension indeholder en masse ekstra fordele, der kan give både dig og din familie værdi.

Gå til mitpfa.dk/fokus, og giv os lov til at kontakte dig

Tag en smutvej - scan koden!

BLIV OPDATERET PÅ NY VIDEN

Her ser du et udvalg af KF’s kommende webinarer og arrangementer. De er gratis.

TRÆK 10 % FRA PRISEN PÅ FØLGENDE KURSER SOM KF-MEDLEM:

Tilmeld dig, og se flere kurser og arrangementer, på KF.dk/arrangementer, eller scan QR-koden.

FÅ RABAT

PÅ KURSER OG

UDDANNELSER

Se, hvilke kursusudbydere i byggeriet KF har indgået rabataftaler med – scan QR-koden.

ARRANGEMENTER OG MEDLEMSFORDELE

SKAB PROFESSIONELLE RELATIONER I ET NETVÆRK

Hvis du har brug for nogen at sparre med og gerne vil udvikle din faglighed, kan du komme med i en af Konstruktørforeningens netværksgrupper. Her kan du møde andre, der enten har samme jobprofil, er i samme situation eller deler din specifikke interesse for et fagligt emne.

Tjek KF’s netværksgrupper ud, og kom i gang med at videndele, inspirere og hjælpe hinanden. Vælg bl.a. mellem netværk for:

> Ledere

> Entreprenøransatte

> Bæredygtighed

> Facility management

> Studerende og nyuddannede

> Kvindelige bygningskonstruktører

Læs mere, og tilmeld dig på KF.dk/netvaerk/netvaerksgrupper.

Læs også interview på side 21 med Anders Svendborg Andersen, der er med i Netværk om Bæredygtighed.

STIG I LØN OG FÅ

BEDRE VILKÅR

FØLG KF PÅ SoMe

Gå ikke glip af byggefaglig viden, nyt fra konstruktørernes verden, spændende tilbud fra KF og meget andet.

Følg os ved at søge på ’Konstruktørforeningen’ eller disse link:

LinkedIn

linkedin.com/company/208913

Facebook

facebook.com/konstruktoer

Instagram

instagram.com/konstruktoerforeningen

Når du skifter til et nyt job, har du gode muligheder for at forbedre din løn og dine vilkår.

Sparring om løn

De fleste stiger i løn, når de skifter job. Glem derfor ikke at orientere dig i KF’s lønstatistik, som er Danmarks største og bedste for bygningskonstruktører. Du kan også rådføre dig med vores erfarne lønkonsulenter, når du skal forhandle dit kommende lønniveau. Læs mere på KF.dk/løn

Kontrakttjek

Send også altid din kontrakt til gennemsyn hos KF’s rådgivere, inden du skriver under. Det er vigtigt, at du er fuldt klar over vilkårene i dit nye job, så du undgår ubehagelige overraskelser i ansættelsen. Mange medlemmer får forhandlet sig til bedre kontraktvilkår, efter at KF har kigget deres kontrakt igennem. Læs mere på KF.dk/kontrakt

Få et tjek af din sundhed og trivsel

”Hvordan vil du vurdere dit daglige indtag af sukker?” og ”Hvor mange genstande drikker du om ugen?”.

Det er nogle af spørgsmålene i den 100 % anonyme og fortrolige online-spørgeskemaanalyse om sundhed og trivsel, som KF sammen med PFA tilbyder. På baggrund af dine svar om blandt andet sociale relationer, arbejdsliv, tryghed og digitale vaner udarbejdes en individuel rapport med din ’her og nu’-tilstand og konkrete anbefalinger til dig, som du kan handle på.

Deltag i undersøgelsen, som udsendes 21. maj 2024. Afsender er KF@kf.dk, og der står ’PFA Sundhedsanalyse – Din vej til mere energi’ i emnefeltet. Frist for besvarelse er 9. juni 2024.

Ønsker du sparring allerede nu, så kontakt KF på tlf. 33 36 41 50, og få telefonisk rådgivning gennem KF’s trivselslinje.

Har du råd til livet efter arbejdsmarkedet?

Konstruktørforeningens pensionsaftale med PFA Pension (også kaldet KonstruktørPension) indeholder en fleksibel forsikringspakke og pensionsopsparing, der kan tilpasses dig og dine behov.

Er du på en KF-overenskomst, fx på arkitektområdet eller i det offentlige, afhænger din pensionsaftale af, hvad der står i den. Den kan også indeholde en sundhedsforsikring.

Er du ikke dækket af en overenskomst, og indeholder din ansættelseskontrakt ikke en pensionsordning, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at indbetale til en pensionsordning, medmindre du selv har indgået en aftale om det. Det kan være svært at indgå en god aftale som enkeltstående person, så KonstruktørPension kan være et klogt valg for dig, som ønsker at være sikret i alderdommen, eller hvis du skulle rammes af sygdom eller uheld.

Læs mere på KF.dk/pension.

Kom i gang med ChatGPT

På rekordtid er kunstig intelligens blevet allemandseje –ikke mindst takket være ChatGPT.

Deltag på dette begynderwebinar, hvor du lærer at bruge ChatGPT som værktøj. Vi gennemgår blandt andet:

> Hvordan du opretter en gratis bruger og tilgår platformen

> Hvordan du stiller gode spørgsmål til ChatGPT, så du får gode svar

> Tips, tricks og idéer til, hvad du kan bruge ChatGPT til

> Begrænsninger og opmærksomhedspunkter.

19. juni 2024 kl. 17.00-18.00. Online. Tilmeld dig på KF.dk/arrangementer.

Gratis for KF-medlemmer. 250 kr. for ikke-medlemmer.

INDIVIDUEL ANALYSE

WEBINAR

ASBEST – HVORDAN HÅNDTERES DET?

Asbest er nødvendigt at forholde sig til i mange år fremover. Få et overblik over udfordringerne med asbest, så du kan håndtere det korrekt:

> Hvor findes der asbest?

> Hvordan ser asbest ud?

> Hvornår skal du være opmærksom på, at der måske kan være asbest?

> Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal der tages, når du støder på asbest?

> Hvilke nye løsninger findes der til at forbedre arbejdsmiljøet i forhold til asbest?

28. maj 2024 kl. 17.00-18.00. Online.

Tilmeld dig på KF.dk/arrangementer. Gratis for KF-medlemmer. 250 kr. for ikke-medlemmer.

TILMELD DIG KONSTRUKTØRDAGEN

SIKR DIG PLADS TIL ÅRETS FAGLIGE FEST MED MASSER AF VIDEN FOR KONSTRUKTØRER.

På Konstruktørdagen i Horsens vil vi rette blikket mod fremtiden i byggeriet og zoome ind på de tendenser og forandringer, vi som bygningskonstruktører må forholde os til. Hør oplæg bl.a. oplæg om AI i byggeriet, nye ledelsesformer, lovkrav i forhold til bæredygtighed, nyt om byggematerialer og arbejdslivet som bygningskonstruktør.

Tilmeld dig på KF.dk/arrangementer

26. oktober kl. 9.00-15.00

Efterfulgt af generalforsamling kl.15.30 og festmiddag kl. 19.00, Horsens.

KONSTRUKTØRDAGEN 2024

WEBINAR

Foto Fiberbinder