Båltale

KÆRE ÅRGANG 21-22 BÅLTALE

| AF GITTE CHRISTIANSEN

For 10 måneder siden kom I hertil fra mange forskellige underfulde steder. I indtog Dejbjerglund Efterskole og gjorde den til et vidunderligt sted. I kom med drømme om at få et godt efterskoleår med en masse nye venner, men først skulle I lære og forstå, at lykken er lige der, hvor du er. Led ikke efter lykken, lev livet i nuet, lige der hvor du er. Ved at leve livet i nuet sammen med de andre, fandt I ud af, at lykken er der, hvor VI er. I var blevet til OS og VI i stedet for MIG og JEG.

Vores afslutningsfest i aften er lidt speciel. Det er sidste gang i skal sove på jeres værelse, og det er sidste gang i har en hverdagsaften på Dejbjerglund. Men vi har en hel uge sammen i Svendborg, og det vil jeg glæde mig til, for i er rigtig dejlige at være sammen med. Men derfor er det måske mere en sommerfest end en afslutningsfest. Og i morgen er det midsommer, Sankt Hans aften – årets længste dag – og korteste nat. Vi tager forskud på bålet i aften, og lige nu kan I nyde varmen både fra bålet og fra hinanden, fordi I sidder lidt tæt. Hvert år ved bålet får elevholdet deres egen sang, som sanglærerne har

fortsætter på næste side ➤

valgt. Vi har i år valgt, – ja i har måske gættet det – Ordskaber af Per Krøjs Kjærgaard. I sang den for jeres forældre til forældreweekenden, og vi har sunget den mange gange til sang. Vi synes både, den fortæller lidt om jer, og at den også har noget at fortælle til jer. Da I startede på Dejbjerglund blev i en del af en bog. Bogen om Dejbjerglund familien. Vi er ved at skrive det 35. kap., og kapitlerne før jeres, er nu en del af jeres historie. I vil komme til at opleve, at I møder nye venner, som også har været på Dejbjerg, og så har i pludselig noget tilfælles, selvom I ikke gik her på samme tid. I har en fælles historie, som knytter jer sammen. I vil nok også opleve, at I har noget tilfælles med nye venner, I møder, som har gået på andre efterskoler, for alle efterskoler skriver sig også ind i den samme kæmpestore efterskolebog, og så har i pludselig noget tilfælles med de 30.000 andre, som også har gået på efterskole i år. Og til Landsstævnet vil i opleve, at I får noget tilfælles med de andre 5700 efterskoleelever, som også er med til Landsstævnet. Jeres kapitel i Dejbjerglundbogen indeholder både historier om latter og om gråd, – der har både været sjove historier og historier om noget, der var svært, men alle historierne hører med til jeres fortælling. Livet er både det lette og det svære. Der er også både noget nyt der bliver fortalt og noget gammelt, som i har hørt før, men som kapitlet skrider frem, fortælles i til lykke og lys. For man kan gennem sproget skabe store forandringer, – alle forandringer og drømme starter med tanker, dernæst taler man vha. sproget om tankerne, så taler man om, hvordan man kan opnå forandringerne eller drømmene, og til sidst handler man på de aftaler, man har lavet. Hele vejen i gennem er det sproget, der viser vejen, Så sproget har magten til at ændre på jeres indstilling til tingene. Man siger, at sproget skaber.

Det er også derfor, vi ikke vil have i bruger øgenavne, – de færreste øgenavne er søde, de fleste øgenavne er lidt negativ ladet, og da sproget skaber, kan øgenavne være med til, at man forventer en bestemt negativ opførsel pga. øgenavnet. Det dur jo ikke. Vi skabes og skaber med ord, så det er ikke lige meget, hvordan man siger det, selvom I tit siger: ” Det var bare for sjov” men pas på, for ordene skaber. Per Krøjs skriver, så det bliver sat lidt på spidsen, at ”Ord kan slå ihjel eller kalde på fred. Lyset kan tales frem. Hvis lyset er freden og harmonien, tror jeg i alle har oplevet, at i kan fremkalde et skænderi eller skabe en god stemning alt efter, hvad i siger, og hvordan i gør det. Valget ligger hos jer ...

Det kapitel, I er ved at skrive, består af en masse sider med rigtig mange ord, hvori der indgår talrige små bogstaver. Et bogstav er ikke ret meget, men mange bogstaver kan skrive en hel bog. Som der står i Ordskaber: ”alting består af lidt”, men samler man alt det lidt sammen, får man meget, – i det danske sprog er der et andet udtryk for det samme: at mange bække små gør en stor å, Det kan godt betale sig at gøre noget, selvom det kun er i det små, for alting består af lidt. Ligesom når vi synger. En, der synger, lyder ikke at så meget, men mange der synger, så lyder det som et helt kor. Og sangen samler os og styrker fællesskabet. Sangene danner folk til et folk. 4. vers handler om at dømme sig selv. Det skal i lade være med. Ofte kommer i til at stille for store krav til jer selv eller til hinanden. Vi er alle sammen fulde af fejl, men vi skal

ikke lede efter fejlene. Vi skal holde af dem. I er alle sammen fulde af fejl og dem. I er alle sammen fulde af fejl og derfor er I helt perfekte. Som der står i Ordskaber: ” Fejlfrit er Som der står i Ordskaber: ” Fejlfrit er kun et tomt papir”. Så snart vi begynder at skrive, risikerer vi at fejle. Men I skal turde fejle, for rer vi at fejle. Men I skal turde fejle, for at lære. I skal også lade jeres venner fejle, for at lære. Sig undskyld, når i kommer til at gøre noget dumt, og tilgiv, når andre gør det samme. Men tilgiv, når andre gør det samme. Men vi skal lære af vores fejl. Et ordsprog vi skal lære af vores fejl. Et ordsprog siger, at kloge mennesker kun begår den samme fejl én gang ... Ved at holde af hinanden med alle de fejl og mangler, vi hver især har, finder vi lykken der, hvor VI er. Lykken er sammen med nogen. Så bliver stedet til et vidunderligt sted. Lige om lidt drager i afsted til et nyt Lige om lidt drager i afsted til et nyt underfuldt sted, og i begynder på et underfuldt sted, og i begynder på et nyt kapitel i jeres egen bog. Det kapitel i har skrevet i Dejbjerglundbogen bliver afsluttet, og i kan mindes de oplevelser og minder, der er blevet fortalt. Når jeg kigger rundt på jer – så forstår jeg til fulde, at menneskeliv er ren magi – i er mageløse og unikke – hver og en.

Og jeg er sikker på, at alting nok skal gå, selvom i nu skal ud og finde nye venner, som i skal finde lykken sammen med, og husk at lykken er der, hvor du er.

TAK FOR I ÅR.